Skip to main content

Lak & karrosseri # 55 Maj 2018

Page 1

&

Lak

Karrosseri Nr. 55 | MAJ 2018

› LAK › KARROSSERI

Autobranchen undersøger forsikringsselskaberne › LAK › KARROSSERI

Fra controller til rådgiver

› SIDSTE NYT

En rendyrket bilmand søger indflydelse LAK | KARROSSERI | SIDSTE NYT | JURA | MILJØ | UDDANNELSE


› LEDER

Forsikringsundersøgelsen er meget mere end en kåring Du har formentlig hørt om AutoBranchen Danmarks forsikringsundersøgelse og kåring af Årets forsikringsselskab.

I år har vi ydermere indrykket annoncer i Motormagasinet og åbnet undersøgelsen for hele branchen og ikke bare for AutoBranchen Danmarks medlemmer.

For at sikre det, har vi brug for flest mulige tilbagemeldinger om, hvad der går godt, og hvad der går skidt. Når vi ved hvilke forsikringsselskaber, som branchen arbejder bedst sammen med, kan vi tale med dem om, hvad de gør for at sikre det gode samarbejde. På samme måde kan vi også få brugbar viden om de selskaber, I som værksteder placerer dårligst på samarbejdsfronten, og vi kan få en dialog med dem om, hvorfor det er sådan. Måske kan vi også fortælle dem, hvor andre selskaber har sat ind for at sikre bedre samarbejde.

Alt dette har vi gjort, fordi det handler om meget mere end at kåre Danmarks bedste forsikringsselskab på autoområdet.

Derfor vil jeg igen opfordre til, at så mange som muligt svarer på spørgeskemaet. Hvis vi skal skabe forandringer og forbedringer, har vi brug for jeres input.

Alle medlemmer har modtaget en mail med link til spørgeskemaet. De ugentlige nyhedsbreve har omtalt undersøgelsen, og det samme gør dette blad.

Vi ved godt, at der kan være udfordringer og kontroverser i samarbejdet med forsikringsselskaberne, men vi arbejder målrettet for, at vores branche skal have et stærkt samarbejde med forsikringsselskaberne. Samarbejdet skal skabe værdi for begge parter og skal bestå af lige dele respekt og grundighed. Samarbejdet skal også helst være nemt og smertefrit at gå til.

Adm. direktør Gitte Seeberg.

Chefredaktør: Politik og kommunikationschef Frank Korsholm • Redaktion: AutoBranchen Danmark • Layout: Kristina Strunge • Billeder: Colourbox og private • Annoncetegning: Kristina Strunge, tlf. 41 94 81 62, ks@abdk.dk • Udkommer: 4 gange pr. år • Oplag: 1900 stk.

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 3


Nye regler for syn af køretøjer I fremtiden skal et køretøj synes ud fra flere obligatoriske minimumskrav. Det skyldes nye EU-regler, som trådte i kraft den 20. maj. De nye EU-regler skal sikre, at synshaller udfører periodisk syn ud fra de samme obligatoriske minimumskrav i hele EU. For danske bilejere vil den væsentligste konsekvens af de nye regler være, at visse typer af fejl og mangler fundet ved et periodisk syn, og som bilejeren hidtil har fået repareret uden yderligere kontrol, nu skal kontrolleres ved et omsyn. Det betyder fx, at en defekt pære i en forlygte i fremtiden vil medføre et periodisk omsyn. De nye regler betyder ikke, at selve synet ændrer sig. En bil skal fortsat til syn første gang, når den er fire år gammel og herefter hvert andet år.

Forbudt at opkræve gebyr for kontantbetaling Det er i strid med god skik, hvis en forretning lægger et gebyr oven i prisen, når en forbruger vil betale med kontanter. Kontanter skal handles til deres pålydende værdi. Det er essensen i en ny afgørelse fra Forbrugerombudsmanden. En virksomhed ønskede at opkræve et gebyr for at nedsætte omkostninger og sikkerhedsrisici forbundet med at modtage betaling med kontanter. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på følgende i sin afgørelse: ”Opkrævning af et gebyr for betaling med kontanter vil betyde, at forbrugerne reelt skal betale mere for det, de køber, og det vil være i strid med god erhvervsskik, jf. markedsføringslovens § 4”.

Lovforslag skal sikre fortsat lav registreringsafgift Når bilers brændstofforbrug skal måles med den nye og mere præcise målemetode WLTP (Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure)., skal forbrugerne ikke bøde for, at den nye metode formentlig viser en mindre energieffektivitet. Det tager regeringen højde for med nyt lovforslag. Uden en lovændring vil overgangen til den nye testmetode føre til væsentlige og utilsigtede stigninger i registrerings- og ejerafgiften. ”Vi er meget enige i forslaget. Det vil sikre en rimelig overgang fra den ene testmetode til den anden”, siger Lars Ellegaard, advokat i AutoBranchen Danmark. I lovforslaget bliver der i udregningen af registreringsafgiften brugt en omregningsfaktor på 21 procent. I grove træk betyder det, at hvis en bils brændstofforbrug er 13,2 km/l efter WLTP-metoden, vil det give et NEDCtal (New european Driving Cycle) på 16 km/l. Afgiften er hidtil blevet beregnet med udgangspunkt i NEDC-tallet. Dermed sikres det, at registreringsafgiften i gennemsnit fastsættes på samme niveau som i dag. De nye målemetoder forventes derfor kun i begrænset omfang at slå igennem i registrerings- og ejerafgiften.

4 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


BLIV MEDLEM AF LAKKÆDEN DANMARK OG HØST KONTANTE FORDELE FRA DAG 1! Kun kr.

5.000,om året

100% frivillig kæde Gennemsigtig og stærk kædeøkonomi Kurser og videreuddannelse Fagligt og socialt fællesskab Gode indkøbsaftaler uden købetvang Input til produktionsoptimering En kæde med et stærkt branchenetværk Input til salg og markedsføring Kort og godt - en kæde som arbejder for dig og din forretning

I LAKKÆDEN DANMARK ER DU 100% SELVSTÆNDIG OG UAFHÆNGIG - OG HØSTER SAMTIDIG FRUGTERNE AF KÆDESAMARBEJDET! 100% frivillig kæde I Lakkæden Danmark er du en 100% selvstændig og uafhængig virksomhed som opnår alle fordelene af et kædesamarbejde. Fordele som styrker din forretning og konkurrenceevne. Du bliver for eksempel automatisk en del af vores koncept bilkabuler.dk. Mere end en indkøbsforening Lakkæden Danmark er attraktive indkøbs- og salgsmuligheder – men det er også mere end det! Det er markedsføring, videreuddannelse, erfaringsudveksling og vores kædekoncept bilkabuler.dk. Kom med på holdet! Med et årligt kontingent på kun kr. 5.000,- er et medlemskab en rigtig god investering – uden risiko og med kontante fordele fra dag 1. Kontakt os på tlf. 51 97 75 97 hvis du vil høre mere eller allerede har besluttet dig for at komme med på holdet.

Lakkæden Danmark

– alt i lakering

www.lakkaeden.dk


› KURSUS › KARROSSERI AF: Sebastian Feirup, digital redaktør i AutoBranchen Danmark

Tag en certificeret uddannelse i Autotaks Den nye grafiske platform i Autotaks, der blev introduceret sidste år, har haft stor betydning for medlemmernes arbejde med opgørelsessystemet og også for flere virksomheders indtjening. Derfor har AutoBranchen Danmark nu gennemført den første certificerede uddannelse i Autotaks, der sikrer, at kursisterne kan dokumentere deres færdigheder overfor deres arbejdsgivere med et certifikat. Senere på året vil der komme flere uddannelser i Autotaks. Den første uddannelse foregik i april, og ifølge Finn Larsen, der er teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter, er certifikatet en stor hjælp for kursisterne. ”Vi har længe hørt fra branchen, at der mangler et bevis på, at man har tilegnet sig færdigheder i Autotaks, og det har vi givet mulighed for med denne uddannelse”, fortæller Finn Larsen og fortsætter: ”Uddannelsen er også med til at klæde værkstedsfolkene bedre på. Hvis man eksempelvis som karrosserismed nærer ambitioner om at blive værkfører, så er vejen dertil blevet lidt nemmere med denne uddannelse i hånden”.

Godt i gang Den første uddannelse havde 11 kursister, og uddannelsen tog afsæt i de gældende vejledninger, og der blev gjort meget ud af at gennemgå dataforskellene mellem de Asiatiske og Europæiske bilmærker. Målet med uddannelsen var også, at kursisterne følte sig bedre klædt på i forhold til dialogen med taksatorerne – noget Bo Krogså fra 3B Biler kan skrive under på: ”Jeg fik rigtig meget ud af uddannelsen, og jeg føler mig bestemt bedre klædt på til at skulle gå i dialog med taksatorerne”, fortæller Bo Krogså og fortsætter: ”Det bedste ved kurset var helt klart at få en grundig introduktion til den nye platform (Qapter). Finn var rigtig god til at lære os alle de små finurligheder og genveje i systemet. Kurset har helt klart givet mig et bedre udgangspunkt for at arbejde i systemet”. Bo Krogså slutter af med at fortælle, at han bestemt kan anbefale kurset til andre. Det kan han særligt på grund af den gode stemning, der var blandt deltagerne: ”Vidensdelingen blandt os deltagere var noget af det bedste på kurset. Finn formåede virkelig at skabe et rigtig behageligt undervisningsklima, hvor der var plads til, at alle kunne dele deres erfaringer”. Kurser Den 7. juni - kursus i Qapter skadestaksering i Vejle. Den 15. og 16. august - ekspertuddannelse i skadesberegning i Vejle. Tilmeld dig på www.abdk.dk/kalender.

6 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


GENOPFUNDET

OVERFLADEBEHANDLING DEN KOMPLETTE PROCESLØSNING Sammenlignet med de bedste konventionelle multi-hullede sliberondeller, Norton Cyclonic® Multi-Air: FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MED OP TIL 32%

ØGER BORTSKAFFELSE AF SLIBESTØV MED 25%

Takket være den absolut seneste teknologi indenfor bortskaffelse af slibestøv, kombineret med en tynd skumryg på rondellerne til slibning af fylder og udsprøjtningsdele, viser dette komplette slibesystem vejen indenfor REFINISH - for dem der kræver den absolut bedste løsning.

EFTERLADER EN PERFEKT OVERFLADEFINISH

For yderligere information kontakt din lokale non-paint leverandør allerede i dag, og spørg efter Norton Cyclonic Multi-Air – eller besøg www.nortonabrasives.com for yderligere information. Saint-Gobain Abrasives A/S, Robert Jacobsens Vej 62A, 2300, København S, Danmark, Tel: +45 4675 5244, sga.dk@saint-gobain.com | www.s-g-a.dk

www.nortonabrasives.com www.youtube.com/NortonAbrasivesEMEA


› KARROSSERI AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Autotaks blev opdateret i maj Brugervenligheden er øget og arbejdsmetoderne er blevet mere fleksible i det nye ”Forsi”, som blev introduceret i begyndelsen af maj. Efter en længere testperiode har brancheorganisationen Forsikring & Pension lanceret en ny version af skadesopgørelsessystemet Forsi.dk. Hele branchen har haft mulighed for at teste systemet, der ser ud til at gøre administration lettere. Nyt er det blandt andet, at systemet kan bruges på alle enheder. Det vil sige, at en reparatør kan tage sin mobil eller tablet med ud til bilen og straks opgøre skaderne i Autotaks.

Alle branchens virksomheder har haft adgang til at teste systemet før lanceringen, og Finn Larsen har gennem testperioden gennemgået ændringer for deltagerne, når han har undervist på sine kurser både på Sjælland og i Jylland. ”Jeg bruger også demonstrationsvideoerne, som er et ganske godt hjælpeværktøj. Forsikring & Pension har produceret videoer, som forklarer, hvordan man bruger flere af funktionerne i systemet”, fortsætter Finn Larsen. Videoerne findes på forsi.dk under nyheder/videoer.

”Det er også nyt, at du får en beregner frem, der hele tiden lægger priserne sammen, når du registrerer, hvad der skal laves. Det giver brugeren af systemet mulighed for, hele tiden at følge med i reparationsomkostningerne på den beregning som er i gang. Overstiger beregningen reparationsgrænsen får brugeren besked om det og kan handle ud fra værdisætningen på det aktuelle køretøj”, siger Finn Larsen, der er teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter. ”Desuden bliver brugeren oplyst om reservedelspriser og samlede reparationsomkostninger uden, at det er nødvendigt at skulle beregne først. Det sparer brugeren for en masse tid, når der beregnes mange skader hver dag”, siger Finn Larsen videre. Skadesberegning i Qapter

8 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


DRIFTSOPTIMERING AP Farver leverer meget mere end lak. Vi arbejder målrettet på at optimere din virksomhed og tilbyder en af lakbranchens mest komplette løsninger

OEMGODKENDELSER Med PPG produkter og ekspertise får du en kommerciel og teknisk godkendelse af en række af bilproducenter, bla. Mercedes-Benz, Audi, Mazda mfl.

DAISY WHEEL

OPTIM DIN D

ÉR

Et fuldautomatisk farveblandings system som frigiver værdifuld tid på autolakereriet.

RIFT

PRODUKTER PPG´s teknologi og ekspertise anvendes på to ud af tre biler der fremstilles i Europa og Nordamerika. Et omfattende udvalg af innovative produkter og markedets førende udvalg af farver.

PROCESSMANAGER Booking, ordrestyring, tidsregistrering og lagerstyring i ét program integreret med dit økonomistyringsprogram og Forzi.

LAGERSTYRING Få frigivet tid til produktion. Lad os overtage styringen af dit lager

Farver, lakker og process-styring - udviklet af fagfolk - til fagfolk

Kontakt os direkte på: 86 62 12 66 eller info@ap-farver.dk www.ap-farver.dk


› LAK › KARROSSERI AF: Nicky Bobak, udviklingskonsulent i AutoBranchens VidenCenter

Tryg sætter fokus på efterkontrol Tryg Forsikring har i april meddelt, at man vil sætte en kampagne i værk, hvor selskabet vil fokusere på efterkontrol af reparerede bilskader. AutoBranchen Danmark har sikret, at kontrollen går begge veje, så værkstedet også får betaling retur, hvis kontrollen viser, at der er basis for det. AutoBranchen Danmark har nemlig været orienteret på forhånd, og har således fået lov at få et aftryk med i teksten. Derfor er tilføjet ”hver gang” i teksten nedenfor. Tryg vil med sin efterkontrol sikre, at der altid er overensstemmelse mellem taksatorrapport og den udførte reparation. ”Som et led i vores bestræbelser på at sikre den rigtige reparation til den rigtige pris – hver gang, vil Tryg i den kommende tid have fokus på efterkontrol af reparerede bilskader med det formål at sikre overensstemmelse mellem taksatorrapport og den udførte reparation”, lyder det i teksten. Værkstederne opfordres derfor til altid at kontakte taksator med det samme, hvis reparationen ændres i forhold til aftalen. AutoBranchens VidenCenter følger udviklingen og er i dialog med forsikringsselskabet. Hvis dette giver anledning til spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte AutoBranchens VidenCenter: Nicky Bobak, udviklingskonsulent, 4050 0544 eller leder Ole Møller 2011 0606.

10 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


RPS Fordele

#03 SATA®RPS™ – Den oprindelige Bøjelig Ren Sikker Af og til under maleprocessen kan beholderen ved et uheld støde ind i køretøjet eller panelholderen. På grund af den robuste gevindsamling mellem beholderen og låget undgås enhver risiko for, at beholderen løsnes og maling spildes.

For mere information, se venligst vores produktvideo på www.sata.com/rps


› LAK › KARROSSERI AF: Morten Kaiser, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Autobranchen undersøger forsikringsselskaberne Hvordan ser øjebliksbilledet ud blandt danske forsikringsselskaber? AutoBranchen Danmark vil gerne vide, hvordan branchen ser på landets forsikringsselskaber. Hvad er godt og hvad er skidt? Det bliver muligt, når AutoBranchen Danmark som vanligt kårer Årets forsikringsselskab på AutoBranchen Danmarks Årsdag. Alle medlemmer kan deltage i undersøgelsen og dermed påvirke, hvem der skal vinde titlen som årets bedste forsikringsselskab. Endnu mere vigtigt er det måske, at medlemsvirksomhederne på denne måde kan være med til at påvirke, i hvilken retning samarbejdet med forsikringsselskaberne skal gå.

Undersøgelsen skal således også være grundlaget for en fremtidig dialog og samarbejde med forsikringsselskaberne. Besvarelserne bliver taget med til samarbejdsmøder med selskaberne, der begynder kort efter årsdagen. ”Vi søger en større åbenhed og klare aftaler om samarbejdsforhold, og vi vil gerne have en ens tilgang på de tekniske forhold fra selskabernes side, så vores reparatører og lakerere kan bruge endnu flere kræfter på deres arbejde”, siger Nicky Bobak, der er udviklingskonsulent i AutoBranchens VidenCenter, og særligt har samarbejdet med branchens partnere i sin jobbeskrivelse. Undersøgelsen og kåringen er denne gang åben for alle branchens virksomheder – det vil sige også virksomheder, som ikke er medlem af AutoBranchen Danmark. Fem kategorier Årets undersøgelse har fem kategorier, som autolakerere, værksteder og medarbejdere i administrationen bliver spurgt ind til: • Dialog og samarbejde • Håndværksmæssig og kvalitetsdokumenteret reparation • Produktansvar • Lejebiler – generelt for forsikringsbranchen • Totalskader og genopbygninger Besvarelserne inden for hver kategori vil blive taget med til samarbejdsmøderne med forsikringsselskaberne. Svar inden 1. juli Undersøgelsen kan findes på AutoBranchen Danmarks hjemmeside abdk.dk/forsikring. Du kan også åbne det unikke link, du har fået

12 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


elskab 2018 ss ng ri ik rs fo ts re Å re kå Vær med til at for at deltage g in kr si or /f dk k. bd .a w w - Gå ind på w

sendt på mail. Har du ikke modtaget et link, så kan du kontakte Morten Kaiser på mk@abdk.dk. I begyndelsen af undersøgelsen vil du blive spurgt, om du er autolakerer eller på værksted eller i administration. Herefter vil spørgsmålene være skræddersyet til din jobprofil, så du får spørgsmål, der er relevant for dit arbejde. ”Vi vil gerne mere end bare at finde en vinder. Vi vil sikre, at vi i fremtiden får et godt samarbejde med

forsikringsselskaberne, og derfor er det enormt vigtigt, at vi får mange besvarelser, for på den måde kan vi få et bredt billede af, hvordan vores medlemmer oplever de forskellige selskaber”, siger Nicky Bobak. Besvar spørgeskemaet inden den 1. juli 2018, og så kan du som medlem være med til offentliggørelsen af Årets forsikringsselskab på AutoBranchen Danmarks årsdag den 27. september. Årsdagens endelige program og tilmelding bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Make it happen. With PPG

PPG D8175 Rapid Performance klarlak Tør på kun 5 min. ved 60°C eller 20 min ved 40°C. Reduserer energiomkostninger og reparationstid. Kan bruges på alle reparationsstørrelser.

Beregn dine besparelser på www.ppgrefinish.com LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 13


› UDDANNELSE AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Praktikpladser er i vækst Måske er kurven vendt. Autolakererne har taget flere lærlinge i årets første fire måneder sammenlignet med sidste år. Det viser de seneste tal fra College360, tidligere Teknisk Skole Silkeborg. På tværs af alle uddannelser kunne Undervisningsministeriet i april fortælle, at antallet af praktikpladser i årets første to måneder var steget med 11 procent i forhold til samme periode i 2017. Samme tendens ser de i Silkeborg, som er den eneste skole i Danmark, der uddanner autolakerere. ”Her hos os er stigningen også præcis 11 procent i forhold til årets første fire måneder sidste år”, siger Jens Søndergaard Hansen, der er faglærer på autolakererlinjen på College360. ”Det er glædeligt, at tendensen går den vej allerede nu, for umiddelbart går der nok lidt tid, før vi kan se effekten af den nye AUB-ordning”, fortsætter Jens Søndergaard Hansen.

Samtidig med, at antallet af praktikpladser er stigende, er andelen af skolepraktik faldet. Jens Søndergaard Hansen ser til gengæld med større ærgrelse på tilgangen af elever til fagene. Her er der fortsat for få unge mennesker til de faglige uddannelser. ”Vi uddanner ikke nok. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med elever at tage af. Vi fornemmer, at der i autofagene nok skal være i omegnen af 40-50 virksomheder, som skriger efter elever, men ikke har nogen at tage af”. ”Set med vores briller, kunne virksomhederne gribe det an på en bedre måde. De kommer til os og ser efter, hvad vi har af GF 2-elever. De bedste elever og de mest holdbare elevforhold får man, hvis virksomheden selv finder en elev i lokalområdet og derefter sender ham eller hende på skole. I det lange løb giver det den bedste trivsel og de bedste håndværkere. Så virksomhederne kan med fordel gøre mere ud af at sælge sig selv overfor de unge i lokalområdet”, siger Jens Søndergaard Hansen. På College360 gør de meget ud af at hjælpe virksomhederne i gang. Skolen hjælper med det papirarbejde, som skal klares i forbindelse med indgåelsen af praktikpladsaftaler. ”Papirarbejdet skal ikke skille os ad. Derfor laver vi gerne den del arbejdet for de virksomheder, der måtte have brug for det”. På skolen i Silkeborg er man i øvrigt i færd med at indføre IT-systemet Tracelink, så eleverne også har lært det at kende, inden de kommer ud i virksomhederne.

14 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


De bedste elever og de mest holdbare elevforhold får man, hvis virksomheden selv finder en elev i lokalområdet og derefter sender ham eller hende på skole

Jens Søndergaard Hansen

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 15


› LAK

AF: Rico Laurits Madsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter

Laktaksering – med nødvendig af- og påmontering af hjul Forespørgslerne er voksende, så meget at antallet af lakeringsopgaver, der kræver afmontering af hjul for korrekt lakering af området, også er stigende. Det er i hvert fald oplevelsen hos AutoBranchens VidenCenter. Organisationens lakkonsulent Rico Laurits Madsen kommer rundt hos autolakerere i hele landet, og han sporer en tendens. ”I mange tilfælde er af- og påmontering af hjul indeholdt i værkstedets reparationspositioner, men i dette tilfælde handler det om lakeringsdelen. Her kan der nemlig være brug for samme arbejdsgang, hvis lakeringen skal udføres korrekt”, siger Rico Laurits Madsen.

16 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018

Eksempler, hvor der kan være brug for tillæg på maleropgørelsen: • Ved udskiftet skærm med ombukket kant som kræver indvendig lakering • Ved opretning ud til hjulkasser, hvor lakbehandling kræver indvendig lakering • Ved indvendig lakering i hjulkasser, både ved opretning og udskiftning ”I alle tilfælde anbefaler vi, at skadesværkstedet tager vurderingen i samråd med autolakereren. Spørgsmålet er jo, om det skal med som 1000-nummertillæg eller ej”, siger Rico Laurits Madsen. Han slår også fast, at det er vigtigt, at autolakereren følger producentens anvisninger for brug af værktøj og tilspændinger, når hjulene skal monteres efter endt lakering.


› GENERALFORSAMLING

AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Brugtvognsforhandlere får plads i AutoBranchen Danmarks bestyrelse Brugtvognsforhandlere udgør så stor en gruppe blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer, at de skal have en fast plads i bestyrelsen. Den plads fik de på Generalforsamlingen i slutningen af april, da Jon Slot Hansen, Kraft Biler, blev valgt ind. Jon Slot Hansen sætter sig samtidig i spidsen for det nyetablerede brugtbilsudvalg.

”Vores samarbejde har været fortrinligt. Vi har ikke altid været enige, men du har været en kæmpe støtte, og vi har altid haft et godt samarbejde og en god dialog. Det glæder mig, at du har givet os lov til at ringe, hvis vi trænger til et godt råd”, konstaterede bestyrelsesformand Hans-Jørgen Jørgensen, da han tog afsked med Lasse Jæger Jensen.

40-årige Jon Slot Hansen overtager den plads i bestyrelsen, som er blevet ledig efter Lasse Jæger Jensen. Sidstnævnte har afhændet sin virksomhed og kan derfor, som vedtægterne foreskriver, ikke længere være aktiv i bestyrelsen. Han har været med siden FAI og var en aktiv del af sammenlægningen af FAI og D·A·F i 2014.

Forinden havde bestyrelsesformand Hans-Jørgen Jørgensen ridset årets begivenheder op og konstateret, at det forgangne år har været hektisk for autobranchen. Administrerende direktør Gitte Seeberg fulgte op på den tråd, da hun fortalte om den strategi for AutoBranchen Danmark, som bestyrelsen vedtog i januar. Strategien indeholder 43 målbare punkter, og den afspejler, at autobranchen står overfor store forandringer i årene, der kommer.

AutoBranchen Danmarks bestyrelse Direktør Hans-Jørgen Jørgensen, Als Motor A/S (formand) Indehaver/adm. direktør Dennis Odgaard, Byens Bilpleje (næstformand) Direktør Henrik Wessel, Henrik Wessel A/S

”I strategien har vi fokus på, hvordan vi kan skabe mest mulig værdi for medlemmerne. Alt vi laver har udgangspunkt i at skabe værdi for medlemmerne. Hvis der er sat noget i søen, som ikke skaber værdi, stopper vi det igen”, sagde Gitte Seeberg.

Indehaver Jan Elvekjær, Lakskadecentret Greve ApS Direktør Gitte Enggaard, Bil Center Syd ApS Indehaver Tom Andersen, OK Autolakering Hadsund Direktør Asbjørn Jensen, Bjørn Canings Eftf. Ejer Bjarne Nielsen, Bjarne Nielsen A/S

Bestyrelsesformand Hans-Jørgen Jørgensen blev genvalgt. Det samme blev bestyrelsesmedlemmerne Jan Elvekjær og Bjarne Nielsen – alle for en toårig periode.

Direktør Pierre Martin Iversen, Martin Iversen ApS Adm. direktør Ejgild Nørgaard Christensen, STS Biler A/S Indehaver Jon Slot Hansen, Kraft Biler A/S Suppleanter:

Henrik Mortensen blev genvalgt som suppleant for et år. Den anden suppleant, Jens Nielsen, modtog ikke genvalg. Han blev erstattet af Peter Hansen, Andersen & Martini.

Henrik Mortensen, Centrum Autolakering Peter Hansen, Andersen & Martini

AutoBranchen Danmarks årsberetning kan læses på www.abdk.dk/publikationer.

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 17


› SIDSTE NYT AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

En rendyrket bilmand søger indflydelse Salget går ganske godt, men udfordringer er der nok af. Over de seneste år har registreringsafgiften og debatten om den fået skyld for meget - faldende bilsalg, administrativt bøvl og besvær, langsommelig sagsbehandling hos SKAT. Bare for at nævne noget. Debatten om registreringsafgiften i efteråret 2017 var også grunden til, at Jon Slot Hansen fra Kraft Biler i Fredericia og Horsens begyndte at give lyd fra sig. Han gav sin mening til kende. Han lagde velformulerede videoer på Facebook og landede i de regionale medier. Han gik også i dialog med AutoBranchen Danmarks administrerende direktør Gitte Seeberg, der var forholdsvis nyansat på det tidspunkt. Og nu har den 40-årige medindehaver af Kraft Biler fået plads i AutoBranchen Danmarks bestyrelse. En vedtægtsændring betyder, at brugtvognsforhandlere skal have en fast plads i bestyrelsen, og Jon Slot Hansen har fået den første.

18 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018

”Registreringsafgiften har virkelig været træls de seneste par år, og det er bestemt en af grundene til, at jeg går ind i bestyrelsesarbejdet. Mit håb er, at vi får ro om afgiften nu, men vi ved også godt, at der snart skal være valg igen. Politikerne kan score billige point ved at tale om yderligere sænkelser af afgiften”, siger Jon Slot Hansen. Han tilføjer, at en sænkelse af afgifterne i sig selv kan være helt i orden, men jo længere debatten varer, jo længere er opbremsningen i salget. Samtidig mener han, at der bør være en form for kompensation for tabt varelager, hvis afgiften helt fjernes så de nyere brugte biler med et trylleslag bliver mindre værd.


Jon Slot Hansen Nyt bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark

”Hvis du har et varelager på mere end 200 biler, vil det gøre rigtigt ondt, hvis værdien med ét falder”. Jon Slot Hansen er en del af et trekløver, som ejer lige meget af Kraft Biler. Foruden de to forretninger i Fredericia og Horsens, har Kraft Biler en erhvervsafdeling som sit tredje ben. For at tilpasse sig den digitale forbruger, har Kraft Biler gjort det til en specialitet at kunne reagere hurtigt på et salg. Det betyder, at en kunde kan få sin bil med hjem allerede ved første besøg i butikken. ”Før i tiden besøgte en bilkøber gerne butikken fire, fem og helt op til seks gange. Nu er gennemsnittet halvanden gang. Vi har kunder fra hele landet, fordi de har fundet os på nettet. Derfor skal de også kunne få bilen med sig samme dag”. siger Jon Slot Hansen. Nyt udvalg Med sin indtræden i AutoBranchen Danmarks bestyrelse, sætter Jon Slot Hansen sig direkte i formandsstolen for det nyskabte brugtvognsudvalg i organisationen. Han har også været aktiv og allerede fundet de øvrige medlemmer til udvalget.

Morten Roth (Starmark), Peter Schou (Yupex Trading) og Ermin Balesic (Linderoth A/S) er de første, som sammen med Jon Slot Hansen og lederen af AutoBranchens VidenCenter, Ole Møller, får plads i det nyetablerede udvalg. ”Jeg har gjort mig umage for at finde nogen, som repræsenterer forskellige dele af det at sælge brugte biler, så det er et alsidigt udvalg”, siger Jon Slot Hansen. Brugtvognsudvalget træder sammen for første gang i nær fremtid.

Før i tiden besøgte en bilkøber gerne butikken fire, fem og helt op til seks gange. Nu er gennemsnittet halvanden gang

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 19


› LAK AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Vokser med omtanke Lysten til nye udfordringer har givet vækst hos AH Autolak. Arne Hansen har overladt malersprøjten til andre og koncentrerer sig om administration og kundepleje. Det har betydet vækst på alle områder og medarbejdere, der vokser med opgaven. Fredericia var det oprindelige udgangspunkt. Siden er Middelfart og Vejle kommet til, og senest også en udvidelse til Odense. ”Jeg har sådan set længe været på udkig efter at udvide, men har også altid gået med livrem og seler og mest handlet på gode fornemmelser”, fortæller Arne Hansen om de udvidelser, der til trods for, at han har haft egen virksomhed i Fredericia i 20 år, først er kommet til de senere år. Hos AH Autolak i Fredericia er der smil på læben. Både når man møder chefen Arne Hansen på konto-

20 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018

ret lige inden for døren, og når man møder medarbejderne lidt dybere inde i lokalerne. Alle er optaget af deres opgaver, men giver lige et par ord med på vejen, når vi passerer dem. Sidste år rykkede AH Autolak rykket ind i det spændende bilhus My Garage i Vejle, som blandt andet sælger luksusbiler og i det hele taget er et mekka for bilentusiaster.

Jeg har sådan set længe været på udkig efter at udvide, men har også altid gået med livrem og seler og mest handlet på gode fornemmelser


Arne Hansen, AH Autolak

”Det er sjovt at være en del af hele konceptet i My Garage, og for både Vejle og Middelfart gælder, at vi i forvejen havde et godt kundegrundlag. Ikke mindst er det også vigtigt, at det er vores egne tidligere lærlinge, der er vokset med opgaven og kan køre butikken”, fortsætter Arne Hansen. Det samme gælder for Odense, hvor Arne Hansen for nyligt har etableret endnu en afdeling. Også her er det en af Arne Hansens nuværende medarbejdere, som er flyttet med og ”kører butikken”. ”Hvis jeg ikke kunne give mine dygtige medarbejdere denne type udfordringer, havde de sikkert søgt andre steder hen, så det er jeg rigtigt glad for, at jeg kan. Vi har ansat de rigtige ”drenge”, og det er utroligt rart, at vi gør tingene på samme måde og tænker nogenlunde ens”, fortsætter Arne Hansen. Ønsket om udfordringer var i virkeligheden også den egentlige baggrund for væksten hos AH Autolak. Arne Hansen ønskede med egne ord ”at tage arbejdstøjet af”. Nu lader han sine medarbejdere om lakeringen,

mens han selv har fokus på administration, salg og kundepleje. ”Vi ligger midt i et område, hvor dem der er større end os også ligger. Men jeg synes bestemt, at vi klarer os fint i konkurrencen. Der er mange parametre at konkurrere på. Prisen er vigtig, men kvaliteten skal også være rigtig. Vi går efter at behandle vores kunder og vores medarbejdere, som vi selv ønsker at blive behandlet. Så går det ikke helt galt”, siger Arne Hansen. Hos AH Autolak er der 22 medarbejdere, og med nu fire afdelinger mærker Arne Hansen også lidt stordriftsfordele. Det gælder fx i administrationen, hvor det fortsat er ham selv og hans hustru, der laver arbejdet for alle afdelinger. Også på indkøb, mærker han stordriftsfordele, og desuden kører autotransporten aldrig tom rundt.

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 21


› UDDANNELSE

Svendeprøve for autolakerere på College360 Silkeborg

Bagerst fra venstre: Omar Dalan - Emil Olsen - Patrick Midskov Holm. Midt for fra venstre: Joachim Dilami - Shevan Moustafa - Nicklas Madsen - Stefan Høst - Martin Jørgensen. Forrest fra venstre: Daniel Mulvad - Jack Knudsen - Jan Holm - Mohammad Chaban - Andreas Birkholm.

Modtager af Mølgaards mindelegat for bedste kammerat på holdet: Patrick Midskov Holm fra 4m lakering A/S i Esbjerg

22 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


› JURA

AF: Eylem Ünüvar, advokat i AutoBranchen Danmark

Forståelig håndbog om brugen af persondata er på vej Hvis EU’s persondataforordning virker som en uoverskuelig størrelse, er der håb forude. AutoBranchen Danmark har udarbejdet tre håndbøger som omhandler behandlingen af persondata i virksomheder, som henvender sig til henholdsvis nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere og autolakerere. Væk fra jurasprog og forbehold, er håndbøgerne lettilgængelige og tager læseren i hånden, når det handler om at gennemgå sine data. ”Håndbøgerne er ikke en løsning på alle problemer, men langt størsteparten af AutoBranchen Danmarks medlemmer kan formentlig genbruge 95 procent af indholdet og skal så blot tilrette det sidste”, siger Flemming Ransborg, der er konsulent i Medlemsservice og Salg i AutoBranchen Danmark. Flemming Ransborg, der er i daglig kontakt med medlemmer i hele Danmark har - i samarbejde med advokatfirmaet Lund Elmer Sandager - udarbejdet håndbøgerne med sin viden fra hverdagen hos medlemmerne.

De tre håndbøger er endvidere lavet med udgangspunkt i medlemsvirksomhederne LKJ Biler i Vejen, Kraft Biler i Fredericia og LakExperten i Greve. ”For nogle er persondataforordningen svær at gå til. Håbet er, at håndbøgerne kan hjælpe til at persondataforordningen afmystificeres og kan håndteres i de enkelte – også mindre – virksomheder, så de kan få indarbejdet nye rutiner og undgå risikoen for en stor bøde”, siger Flemming Ransborg. De tre håndbøger er færdige og ligger klar i persondatauniverset på AutoBranchen Danmarks hjemmeside i nærmeste fremtid. For nærmere information kan Flemming Ransborg kontaktes på tlf. 53 88 35 55 eller e-mail fr@abdk.dk. Håndbøgerne er kun eksempler og er ikke fyldestgørende for alle virksomheder. De kan bruges som et udgangspunkt og til inspiration, men kræver konkret tilpasning i forhold til hver enkelt virksomhed.

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 23


› LAK › KARROSSERI

AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Fra controller til rådgiver AutoBranchens VidenCenter er i forandring. Forsikringsselskaberne fylder en stadig større rolle for eftermarkedet i autobranchen. Det er derfor en vigtig samarbejdspartner og et væsentligt arbejdsområde. Samtidig ønsker AutoBranchens VidenCenter at påtage sig en større rolle med at rådgive og optimere driften i virksomhederne. Derfor er der forandringer undervejs. Udviklingskonsulent Nicky Bobak er blevet ansat med baggrund fra både mekanisk værksted, karrosseriværksted og fra autolakering. ”Vi synes, at der allerede er mange kontroller i hverdagen på værkstederne. Derfor vil vi være mindre kontrollant og mere rådgiver. Vi ser vi en rolle i at

24 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018

hjælpe virksomhederne til at tjene flere penge. Det kan være med at spare tid eller bare sikre den rette betaling for arbejdet. Altså noget med at optimere driften i dagligdagen”, siger Ole Møller, der er leder af AutoBranchens VidenCenter. Han peger særligt på samarbejdet med forsikringsselskaberne. ”Her kan vi tage en dialog med udgangspunkt i godt samarbejde. Det kan vi også med andre eksterne partnere, men særligt når det handler om forsikringsselskaber hører vi mange forskellige meninger og oplevelser. Der er brug for, at nogle samler de reelle fakta ind, så dialogen kan bidrage til udvikling af samarbejdet”.


Opgradering af medlemssupport På forårets møde i Lak- og Karrosseriudvalget har man blandt flere emner aftalt en opgradering af medlemssupporten. Det betyder, at medlemmerne inden længe vil kunne indrapportere oplevelser som man har brug for hjælp eller sparring til. ”Hvis man oplever i sin virksomhed eller på sin arbejdsplads en følelse af, at alt er gjort rigtigt og lige efter bogen og alligevel møder en anden opfattelse i forsikringsselskabet, så lad os se på sagen med friske øjne. Måske kan vi bidrage med argumentation for, hvad du skal sige eller gøre i din næste kontakt med forsikringsselskabet. Det kan også være, at vi kan bidrage til at opklare en misforståelse”, siger Ole Møller

AutoBranchens VidenCenter

Ole Møller Leder af AutoBranchens VidenCenter

Vi synes, at der allerede er mange kontroller i hverdagen på værkstederne. Derfor vil vi være mindre kontrollant og mere rådgiver

Johnny Lauridsen Miljøkonsulent

Hans Bruun Chefkonsulent

Ydermere er udvalget kommet med input til AutoBranchen Danmarks løbende dialog med Forsikring & Pension om Autotaks-systemet, da arbejdet i systemet har stor betydning for det gode samarbejde mellem værksteder, autolakerere og forsikringsselskaber. Også på miljøområdet har udvalget budt ind med tanker og idéer. ”Vi forestiller os at etablere en abonnementsordning for medlemmerne. En form for en ”servicekontrakt”, hvor AutoBranchen Danmark sørger for, at alle miljøregler bliver overholdt i virksomheden”, forklarer Ole Møller.

Nicky Bobak Udviklingskonsulent

Finn Larsen Teknisk konsulent

AutoBranchens VidenCenter har egen miljøkonsulent i Johnny Lauridsen, som er opdateret i alle love og regulativer på området. Desuden er det planen, at alle standarder som KS 2000 skal gøres mere digitaliserede og selvhjulpne. På den måde kan det blive lettere at følge op på virksomhedens kvalitetsprocesser. ”Visionen er, at det skal være nemmere for virksomheden at overholde lovgivningen”, siger Ole Møller.

Rico Laurits Madsen Teknisk konsulent

LAK & KARROSSERI | MAJ 2018 | 25


› JURA AF: Carsten Ritter, kommunikationskonsulent i AutoBranchen Danmark

Huskeliste om persondata EU’s nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj. I samarbejde med advokat Torsten Hylleberg fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, har AutoBranchen Danmark produceret en huskeliste – 10 bud – som kan hjælpe virksomheder og medarbejdere med at huske på reglerne og på sund fornuft. Huskelisten ligger i AutoBranchen Danmarks persondataunivers på hjemmesiden. Men du kan også finde den på næste side. Hæng den på køleskabet i frokoststuen, læg den på skrivebordet eller sæt den, hvor det ellers giver mening. Bemærk desuden også artiklen på side 23 om tre håndbøger om emnet. De er også lavet i samarbejde med Lund Elmer Sandager. Hvis persondataforordningen på overfladen virker uoverskuelig, kan håndbøgerne gøre det konkret og hjælpe en virksomhed i gang. Og det er vigtigt at have styr på sin databehandling i henhold til lovgivningen. Bøderne ved overtrædelse kan løbe op i millioner af kroner.

26 | LAK & KARROSSERI | MAJ 2018


Vi behandler og opbevarer kun personoplysninger, som vi har behov for.

Vi sørger for at rette fejl i personoplysninger, så snart vi bliver bekendt med dem.

Vi hjælper hinanden med at behandle personoplysninger korrekt.

9

10

race eller seksualitet.

Vi opbevarer ikke mails med personnumre eller oplysninger om sygdom, religion,

8

7

med det samme.

Vi skriver ikke private mails på vores arbejdsmail, og hvis vi gør det, slettes de

Vi lader ikke vores computer stå åben, når vi forlader skrivebordet.

5

6

Vi deler kun personoplysninger med relevante ledere eller kollegaer.

altid senest efter 3 år.

Vi sletter mails med personoplysninger, når vi ikke længere har brug for dem og

behøver mere, makulerer vi.

Vi rydder løbende op i personoplysninger, vi har liggende. Papirer, som vi ikke

Vi lader ikke fortrolige papirer ligge frit fremme, men opbevarer dem i aflåste skabe.

4

3

2

1

De 10 bud

Sådan passer vi godt på hinandens persondata

Personoplysninger skal altid opbevares sikkert, så uvedkommende ikke har adgang til dem. Sørg for ikke at have personoplysninger liggende fremme på skrivebordet. Personoplysninger, der vurderes at være ekstra følsomme, forsøges begrænset til relevante personer og opbevares i en aflåst skuffe eller aflåst skab.

Følsomme data (f.eks. helbredsoplysninger, fagforeningsoplysninger, seksuel orientering m.v.) må i de fleste tilfælde kun behandles, hvis personen har givet samtykke til, at netop disse personoplysninger behandles til det specifikke formål.

Almindelige personoplysninger kan behandles som del af en aftale med en kunde, efter indhentelse af samtykke fra en kunde (nyhedsbreve m.m.) eller ved offentliggørelse af billeder af en medarbejder efter samtykke.

Behandling omfatter enhver håndtering af personoplysninger, bl.a. at oprette, redigere, slette, videresende, printe m.m.

Formålet med at indsamle og opbevare informationer om personer skal være klart og konkret. Formålet skal være på et ”need-to-have” grundlag, og alt hvad der kan kategoriseres som ”nice-to-have” skal skæres fra. Når formålet ikke længere er gældende, skal data slettes.

Helbredsoplysninger og cpr-numre skal vi være særligt være opmærksomme på.

Personoplysninger er faktisk alle oplysninger, der kan føre til identifikation af en fysisk person: navn, adresse, mailadresse, kundenummer osv.

Vi gør os umage med at passe på personoplysninger, indsamler dem til specifikke formål og sletter dem, så snart formålet er opfyldt. Vi fortæller, hvad vi bruger medarbejderes, kunders eller andres personoplysninger til, og hvornår vi sletter dem igen. Når vi omgås hinanden, tænker vi over, hvordan vi håndterer personoplysninger.

Vi bruger vores sunde fornuft, når vi har med personoplysninger at gøre.


eflow®

for autolakerere

Rigtige autolakerere spilder ikke tiden, de bruger eflow® Online booking sparer tid Med eflow® kan du tilbyde dine kunder at booke opgaver online i dit system. Det betyder, at kunderne kan udfylde informationer om opgaven, så du blot behøver at godkende deres forespørgsel. Dine kunder følger bookingen og kan se, når bilen er leveret tilbage til dem.

Enkel tidsstempling Som en integreret del af eflow® kan dine medarbejdere tidsstemple fra enhver computer på værkstedet, når de møder på arbejde.

Få styr på medarbejdernes arbejdstider eflow® giver dig et bedre overblik over medarbejdernes mødetider, syge- og feriedage. Du får kontrol over tidsregistreringerne samt mulighed for, nemt at eksportere dem til din lønadministration.

Bedre overblik ved transport Med eflow®’s transport-funktion får du et meget bedre overblik over biler, der skal afhentes og returneres. Chaufføren kan også medbringe en tablet på turen og løbende markere de afhentede/leverede biler.

Planlæg afhentning af biler Chaufføren får bedre mulighed for at planlægge ruterne og sikre, at han får alle opgaver med på turen. Så snart bilen er ankommet til værkstedet, kan dine medarbejdere se opgaven i eflow® og påbegynde arbejdet.

Effektiv integration med FORSI Dine kunder har mulighed for at sende dig FORSI-rapporter, så de automatisk hentes ind i eflow®. FORSI-rapporten bliver automatisk tilgængelig på dit arbejdskort, så du får samlet alle informationer om opgaven på ét sted.

Skal vi gøre din hverdag mere effektiv? Se mere på: eflow-booking.baden-jensen.dk

eflow® - Workflow & Booking - tilbydes gratis til autolakererier. Systemet kan anvendes uafhængigt af lakmærke.*

Baden-Jensen

www.baden-jensen.dk • Ballerup: 4466 6800 • Kolding: 7550 2188

*Som kunde hos Baden-Jensen A/S tilbydes du gratis adgang til eflow|Workflow & Bookingsystem. Det eneste du betaler for, er den hardware, som skal opsættes i forbindelse med opkobling. Du kan til en hver tid købe din licens fri.

Effektiv booking og planlægning

eflow er en helt ny måde at samarbejde med dine kunder og medarbejdere på. Systemet giver dig overblik over din forretning - alt lige fra indkomne bookinger, biler der skal afhentes, og igangværende opgaver. Alt sammen med henblik på at skabe en stærkere forretning for dig.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook