Skip to main content

Lak og karrosseri #50 marts 2017

Page 1

&

Lak

Karrosseri Nr. 50 | MARTS 2017

› LAK › KARROSSERI

AutoBranchen Danmark mødes med importørernes eftermarkedschefer › KARROSSERI

Så galt kan det gå med karrosserireparationen › UDDANNELSE

Kampen om uddannelserne fortsætter LAK | KARROSSERI | SIDSTE NYT | JURA | MILJØ | UDDANNELSE


FULDT INTEGRERET MED FORSI

- DU HAR DET ALLEREDE, SÅ HVORFOR IKKE BRUGE DET?

Helios booking kører parallelt med Forsi. Det betyder, at alle dine ordrer kan hentes elektronisk og at du kan klare hele kundedialogen gennem Helios.

DINE KUNDER KAN MED HELIOS BOOKE ARBEJDE DIREKTE FRA WEB • INTERNETBASERET BOOKING • 100% INTEGRERET MED HELIOS & FORSI • STATUSOPDATERINGER FRA HELIOS FREMGÅR I REAL-TID PÅ MEKANIKERENS BOOKING-SIDE • INDLEVERINGS- OG AFLEVERINGSOVERSIGT GIVER ET PERFEKT OVERBLIK • AUTOMATISK FREMSENDELSE AF SMS OG E-MAIL NÅR NYE TIDER BOOKES ELLER NÅR ORDREN ER FÆRDIG

BEDRE OVERBLIK I HELIOS Når en rapport importeres til Helios, sættes ordrens status automatisk, så ordren kan følges af både mekaniker og autolakerer. Vha. Indleverings- og Afleveringsoversigt kan du udnytte ledig kapacitet på værkstedet – og samtidigt se hvornår du får for travlt, inden det er for sent.

• 100% LEVERANDØRUAFHÆNGIG

SPARER TID RST ApS / Helios Tølløsevej 47 2700 Brønshøj +45 4457 0088

Hellios.indd 1

2 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

Mekanikeren gør sin ordre klar og autolakereren får besked om at den kan afhentes. Mekanikeren kan følge ordrens status og får besked når den er færdig.

28/08/15 12.07


› LEDER

AF: Lasse Jæger Jensen, næstformand i AutoBranchen Danmark

Den uhellige alliance mellem leasingog forsikringsselskaberne

Reparationsgrænsen blev ved indgangen til 2016 nedsat til 65 % igen, og samtidig skete der en udhulning af beregningsgrundlaget ved nedsættelsen af registreringsafgiften i både 2016 og 2017. Samlet set svarer nedsættelsen af registreringsafgiften til en yderligere reduktion af reparationsgrænsen på 6-7 % for en familiebil i 300.000-kroners klassen. Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende, at de politikere, som gennemfører nedsættelsen af registreringsafgiften, ikke forstår den påvirkning, det samtidig har på andre områder som eksempelvis reparationsgrænsen. AutoBranchen Danmark mødes jævnligt med skatte- og finanspolitiske ordførere fra alle partier i Folketinget, og her er reparationsgrænsen og de negative konsekvenser et tilbagevendende tema. Forsikringsselskaberne er vigtige kunder for skadesværkstederne og for lakererne. I enhver virksomhed er det vigtigt at have et godt samarbejde med sine største kunder, og derfor er det uheldigt, at enkelte taksatorer besværliggør samarbejdet blandt andet

ved ikke at ville betale for det korrekte faglige arbejde i henhold til reparationsmanualerne eller for eksempelvis den korrekte lakopbygning eller farvetilpasning. Det sætter nemlig samarbejdet under pres, når den ene part føler sig urimeligt behandlet, og det er baggrunden for, at AutoBranchen Danmark har relanceret appen TaksHjælp, som medlemmerne kan bruge til at få hjælp til taksering, hvis der er opstået en konflikt med taksatoren. I takt med at leasing nu udgør mere end 40 % af bilsalget, er reparationsgrænsen under yderligere pres. Leasingbilerne kører på forholdsmæssig afgift, og forsikringsselskaberne vurderer derfor ofte i samarbejde med leasingselskaberne, at det bedre kan betale sig rent økonomisk at kontanterstatte en skadet bil, selvom skaden er langt fra både 55 % eller 65 % af bilens værdi. Da det oftest bedre kan betale sig at re-eksportere en skadet leasingbil, hvor der ikke er betalt meget i registreringsafgift, forsvinder skaderne samtidig ud af det danske reparationsmarked og gør det endnu sværere for skadesbranchen at få sorte tal på bundlinjen.

Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Mads Engberg • Redaktion: AutoBranchen Danmark • Layout: Kristina Strunge • Billeder: Colourbox og private • Annoncetegning: Kristina Strunge, tlf. 41 94 81 62, ks@abdk.dk • Udkommer: 4 gange pr. år • Oplag: 1900 stk.

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 3


› LAK

Opdatering af storvognsmodulet præsenteres på Transport 2017 Lakering af lastvogne, opbygninger, busser og storvogne generelt er en niche, som et mindretal af lakererne arbejder med. Blandt andet fordi det kræver en større malerkabine. Desuden er der ikke det samme opgørelsessystem som for personbiler, hvor Eurolak opgørelsessystemet sikrer ensartet tid til alle dele på alle personbiler. Der har tidligere været et fælles storvognsmodul integreret i Helios, men opdateringen har ligget på enkelte ildsjæles skuldre, og det er ikke blevet vedligeholdt tilstrækkeligt gennem en årrække. Men det skal være slut nu. ”Med ansættelsen af vores egen lak-konsulent Rico Madsen har vi fået en ressource, som fagligt er i stand til at vedligeholde og opdatere storvognsmodulet. Siden efteråret 2016 har Rico derfor været rundt hos udvalgte storvognslakerere og måle førerhuse og chassiser op på de modeller, som ikke lå i opgørelsessystemet”, siger Mads Engberg vicediretør i AutoBranchen Danmark. I forhold til den korrekte betaling og opgørelse er det afgørende, at selve systemet bliver vedligeholdt, opdateret og godt beskrevet af AutoBranchen Danmark,

4 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

så der ikke opstår samme situation som på personvognsområdet, hvor visse forsikringsselskaber stiller spørgsmålstegn og skaber usikkerhed om helt faste ting som behandlingen af brugte dele, 2-farve-tillæg og farvetilpasning.

Med ansættelsen af vores egen lakkonsulent Rico Madsen har vi fået en ressource, som fagligt er i stand til at vedligeholde og opdatere storvognsmodulet ”Vi præsenterer det opdaterede storvognsmodul på Transportmessen i Herning på vores stand, som du finder i hal J 7117. Der vil være god mulighed for at netværke med kolleger i branchen, høre om AutoBranchen Danmarks planer på storvognsområdet og komme med input til vores arbejde. Så kom og vær en del af udviklingen og sæt dit præg på den”, siger Mads Engberg.


BLIV MEDLEM AF LAKKÆDEN DANMARK OG HØST KONTANTE FORDELE FRA DAG 1!

Kun kr.

5.000,om året

FÅ GAVN AF ET TÆT SAMARBEJDE

100% frivillig kæde Gennemsigtig kædeøkonomi Kurser og videreuddannelse Fagligt og socialt fællesskab Gode indkøbsaftaler uden købetvang Input til optimering af produktionen Input til salg og markedsføring En kæde med stærkt netværk Kort og godt - en kæde som arbejder for dig og dine værdier

I LAKKÆDEN DANMARK ER DU 100% SELVSTÆNDIG OG UAFHÆNGIG - MEN HØSTER SAMTIDIG FRUGTERNE AF KÆDESAMARBEJDET! 100% frivillig kæde I lakkæden Danmark driver du forsat en 100% selvstændig og uafhængig virksomhed, samtidig med at du opnår alle fordelene af kædesamarbejdet. Det betyder ekstra fordele som styrker din forretning og din konkurrenceevne markant. Mere end en indkøbsforening Lakkæden Danmark er attraktive indkøbsmuligheder. Men Lakkæden Danmark er også meget mere end en indkøbsforening. Lakkæden Danmark er også landsdækkende markedsføring, videreuddannelse og erfaringsudveksling. Kom med på holdet! Med et årligt kontingent på kun kr. 5.000,- er et medlemskab i Lakkæden Danmark en god investering – uden risiko og med kontante fordele fra dag 1. Kontakt bestyrelsesformand Lisbeth Ørum på tlf. 51 97 75 97 hvis du vil høre mere eller allerede har besluttet dig for at komme med på holdet.

Lakkæden Danmark

– alt i lakering

Industrivej 13. 3200 Helsinge. www.lakkaeden.dk


› JURA AF: Christine Jans, advokatfuldmægtig i AutoBranchen Danmark

Fartskrivere vil fortsat give administrative byrder trods ændret håndværkerregel Der skal STADIG monteres fartskriver, hvis en mekaniker som led i en samlet opgave for kunden kører bilen til maler, klargøringscenter, undervognsbehandler eller pladesmed, fordi mekanikeren ikke skal udføre arbejdet hos disse virksomheder. Omvendt må lakereren godt hente bilen og bringe den retur som en del af opgaven.

Færdselsstyrelsen har på anbefaling fra det såkaldte Implementeringsråd, der skal reducere de administrative byrder, nu ændret på fortolkningen af den såkaldte håndværkerregel i ”Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen”. Men ændringen er ikke større, end at autobranchen fortsat vil blive besværet af fartskriverproblematikken. Dog ser autolakererne ud til at få gevinst af ændringen. Der skal IKKE monteres fartskriver, hvis der skal transporteres gods eller materialer, som føreren benytter ved udførelse af sit erhverv. Det kan for eksempel være en bil, der skal lakeres, redskaber, værktøj, reservedele og materiale. Forudsætningen er, at føreren ikke er ansat som chauffør, men rent faktisk skal udføre arbejde på det transporterede køretøj. Der skal IKKE monteres fartskriver, hvis en automekaniker eller autolakerer ved hjælp af en påhængsvogn transporterer en bil til et værksted for at reparere den, da den transporterede bil her vil være mekanikerens/lakererens materiel.

6 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

”Vi havde sat næsen op efter en bredere lempelse af håndværkerreglen, så fortolkningen af ”materiel” ville blive ændret mere til gavn for autobranchen, men resultatet er desværre blevet et andet. Der er ikke lagt op til den lempelse, som branchen var blevet stillet i udsigt. Vi vil nu tage kontakt til Implementeringsrådet for at høre, om fortolkningen lever op til rådets intention med anbefalingen om en lempeligere fortolkning af håndværkerreglen”, siger Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark.

Hvad går reglen ud på? Håndværkerreglen går ud på, at hvis den samlede tilladte totalvægt af en varebil og trailer er mellem 3,5 tons og 7,5 ton, skal der ikke ske montering af fartskriver, hvis følgende tre betingelser er opfyldt: 1. Der transporteres gods eller materialer, som føreren benytter under udøvelse af sit erhverv 2. Transporten af gods eller materialer er førerens bibeskæftigelse (føreren må derfor ikke være chauffør, da dette vil udgøre vedkommendes hovedbeskæftigelse) 3. Transporten skal ske inden for en radius af 100 km. fra virksomhedens hjemmeadresse.


NORTON AFDÆKNINGSPRODUKTER TIL ALLE FORMÅL

Kontakt din sædvanlige non-paint leverandør for nærmere information om sortimentets bredde.

Saint-Gobain Abrasives A/S Robert Jacobsens Vej 62 A 2300 København S Danmark Telefon +45 4675 5244

www.nortonabrasives.com


› KARROSSERI

AF: Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter

Sikkerhedsudstyr som forrudekamera og radar skal kalibreres hver gang Husker du som reparatør at kontrollere bilens sikkerhedssystemer før reparation/skadesberegning, og igen inden køretøjet leveres tilbage til kunden efter rudeskift eller karrosseriskade? Alt for mange værksteder er ikke opmærksomme på nødvendigheden af at kontrollere bilens sikkerhedssystemer i forbindelse med rudeskift eller udbedring af karrosseriskader. AutoBranchens VidenCenter opfordrer karrosseriværksteder og folk, der udskifter glas, til altid at undersøge, hvilke sikkerhedssystemer bilen er udstyret med fra fabrikken. Nye biler leveres med forskellige sikkerhedssystemer som Adaptive Cruise Control, Lane Assist, Automatisk Nødbremse mm., hvor forrudens kamera har betydning for sikkerhedssystemernes funktion. De skal kontrolleres på forskellige måder, men fælles for dem alle er, at de altid skal kontrolleres i forbindelse med reparation og før returnering til kunden. Bilproducenterne skriver, at karrosserireparatøren, inden reparationen påbegyndes, skal kontrollere køretøjets styreboks for fejl, hvis det er muligt og afhængigt af skadens omfang. Det er også nødvendigt at installere nye komponenter eller slette fejlkoder på eksisterende sikkerhedskomponenter i forbindelse med færdiggørelse af skadesarbejdet. Manglende kontrol kan betyde, at sikkerhedssystemet ikke fungerer og kan få fatale følger. Inden de går i gang med opgaven, skal reparatørerne, der udskifter frontruder, derfor sikre sig, at de har det korrekte udstyr og de nødvendige kompetencer.

8 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

To justeringsformer Bilproducenterne skelner mellem to justeringsformer: statisk og dynamisk indstilling. Den dynamiske kalibrering foretages ved at køre en fastlagt tur i bilen. Under kalibreringen skal vejen være fri af sne og regn, ligesom kurver og tæt trafik også skal undgås, da sikkerhedssystemerne på køreturen registrerer forskellige objekter. Det er yderst vigtigt, at værkstedet følger den enkelte producents procedurer for denne kalibrering, da der er stor forskel på de forskellige systemkrav. Den statiske kalibrering foretages på værkstedet, mens bilen holder stille, og der skal anvendes særligt udstyr. Også ved den statiske kalibrering er behovet for udstyr og omfanget af justering forskelligt fra mærke til mærke og model til model. Derfor er det afgørende at følge bilproducentens specifikke krav. Begge kalibrerings- og justeringsmetoder kræver afsluttende udlæsning af styreboksen for at sikre, at systemerne fungerer efter hensigten.


PPG DAISY WHEEL OPTIMAL FARVESTYRING OG DEN HØJESTE PRÆCISION SIKRER DIG SUCCES M INfSa AFK ørSsI TrA tM v e eprr LLtoA eAL fæ Te orce n IOi i DKstaiogne N t

DAISY WHEEL Med PPG og Daisy Wheel er du sikret præcis og tidsbesparende blanding af bilfabrikanternes originaltoner. Blandefejl undgås fuldstændig, og samtidig frigives der ekstra kapacitet til andre vigtige opgaver. Optimal farvestyring og den højeste præcision sikrer dig succes. Fordele • Ingen blandefejl • Lavere materialeforbrug • Maksimal farvetonepræcision • Mulighed for at blande små mængder • Mere tid til andre opgaver • Eliminering af manuelle fejl • Rent blanderum

Egenskaber • Højere præcision ved dosering af lakblandinger • Automatisk blanding

A U T O Farver, lakker og process-styring - udviklet af fagfolk - til fagfolk

&

I N D U S T R I

Kontakt os direkte på: 86 62 12 66 eller info@ap-farver.dk www.ap-farver.dk


› LAK › KARROSSERI AF: Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark

Karrosseri- og lakeringsværksteder snyder sig selv for penge Karrosseri- og lakeringsvirksomheder har ofte så travlt, at der sløses med skadesberegningen, og det betyder, at værkstederne ikke får den betaling, de har krav på. Men med simple midler kan omsætningen øges. AutoBranchens VidenCenter ved fra den tætte kontakt til værkstederne i medlemskredsen, at en del virksomheder vælger at lade en medarbejder uden fornøden tid og uddannelse opgøre forsikringsskaderne og dermed sikre omsætningen på karrosseri og lakeringsværksted. Det giver simpelt hen ikke mening ud fra et kommercielt eller et driftsmæssigt synspunkt. ”At sikre karrosseri- og lakeringsværkstedet den rette betaling for arbejdet er ikke nogen venstrehåndsopgave. Skadesberegning kræver, at der er ”luft” om den person, som skal udføre opgaven, hvis det skal gøres ordentligt, så man kan få den rette betaling”, siger Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchen Danmark. AutoBranchens VidenCenter oplever medarbejdere, der har så mange opgaver, at selve skadesberegningen bliver noget sekundært, som klares imellem øvrige opgaver. Opfordringen til værkførerne, værkstedsejerne, eftermarkedscheferne og virksomhedslederne er derfor at få set karrosseriafdelingen efter i sømmene for de mange opgaver, som skal håndteres, samtidig med at omsætningen skal sikres. Tendensen er, at værkføreren lader karrosserismeden beregne skaden, og det kan ende med 3-4 forskellige måder at beregne arbejdet på fra samme virksomhed.

10 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

”Ud over ”luft” er det vigtigt, at den person, som udfører beregningen, har det rette kendskab til bilfabrikanternes forskrifter, lakvejledninger, Autotaks/FORSI, og ikke mindst tid til at læse og kontrollere den godkendte taksatorrapport, som kommer fra forsikringsselskabet”, siger Finn Larsen.

At sikre karrosseri- og lakeringsværkstedet den rette betaling for arbejdet er ikke nogen venstrehåndsopgave Når et forsikringsselskab har foretaget ændringer i et fremsendt reparationstilbud, betyder det, at værkstedet ikke får den betaling, som er forventet. Mange værksteder vælger at acceptere ændringerne, fordi der ikke er tid til at ringe forsikringsselskabet op og argumentere for de positioner, som er valgt i beregningen. Men det er næsten at give forsikringsselskaberne for let spil ikke en gang at kontrollere, om man får betaling for de opgaver, som man ved er nødvendige. AutoBranchens VidenCenter står klar til at hjælpe medlemmerne med en konkret vurdering af driften på karrosseriværkstedet, og hvorvidt der er basis for merindtægt. Vel at mærke indtægter som ikke kræver investeringer, men blot kræver, at man får betaling for det arbejde, som udføres.


The No. 1 in Car Refinish Hvadenten det er værdifulde biler, eksklusive musikinstrumenter eller designermøbler: Når der ønskes overflader med højglans, er SATA det første valg. SATA sprøjtepistoler, respiratorer, luftfilterregulatorer og et omfattende sortiment af tilbehør, eksklusivt udviklet og produceret i Tyskland. Som et resultat kan brugere verden over arbejde med perfekt udstyr, der sikrer optimale forhold for enestående resultater. For mere information: www.sata.com


› LAK › KARROSSERI

Fyraftensmøder med fokus på lak og karrosseri fire steder i landet AutoBranchens VidenCenter har fire mandage i december og januar holdt fyraftensmøde for medlemmer i Kolding, Herning, Aalborg og Høje Taastrup med fokus på lak og karrosseri. Sammen med Forsikring & Pension har vi fortalt om nogle af de nyudviklinger, der er i Autotaks-systemet, som får betydning for værkstederne. ”Vi har været rundt en enkelt gang i december og tre gange i januar. Det er en super måde at komme ud til medlemmerne på. På trods af at AutoBranchens VidenCenter kommer rundt til medlemmerne i forbindelse med certificering, vejledning og udførelse af reparationskontroller m.m., møder vi en del nye medlemmer, som vi ikke ser så tit”, siger Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter.

Det er en super måde at komme ud til medlemmerne på På dagsordenen var nogle af de nyudviklinger, der er i Autotaks-systemet, som får betydning for værkstederne, vejledninger og manualer til systemet, præsentation og diskussion af KS2000 Lak, KS2000 Karrosseri, og resultaterne fra AutoBranchen Danmarks undersøgelse af forsikringsselskabernes ageren i markedet. Der var også mulighed for at komme med meninger og spørgsmål til AutoBranchens VidenCenter.

12 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

”AutoBranchens VidenCenter er i gang med at se på, hvordan KS 2000 Lak-standarden kan opdateres, så den giver endnu mere værdi for medlemmerne og øget fokus på de ting, som betyder noget for kvaliteten og mindre på det administrative. KS 2000 Lak bliver udviklet i samarbejde med medlemmerne og for medlemmerne, så vi har brugt fyraftensmøderne til at få en dialog med medlemmerne om planerne for udviklingen af KS 2000 Lak, og det har vi fået mange gode input ud af”, siger Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark. Nye funktioner i Autotaks/FORSI Forsikring og Pension (F&P) gennemgik nye funktioner i Autotaks/FORSI, som har til hensigt at gøre det nemmere for brugerne at taste skader i systemet. Andet nyt i systemet er, at det nu er muligt at sammenligne værkstedstilbud og godkendt rapport i samme skærmbillede. En anden ny funktion, som AutoBranchen Danmark gennem mange år har efterspurgt, er muligheden for, at taksatorerne kan sætte deres kontaktoplysninger på lakdelen af rapporten. Det er nu muligt, men desværre i en version, hvor selskaberne og taksatorerne vælge om deres kontaktinfo skal med. Det betyder, at der ligger en stor opgave i at få de enkelte selskaber til at vælge det til, hvilket indtil videre er lykkedes med Gjensidige.


”Jeg tror, alle ville ønske sig, at Forsikring & Pension havde nogle flere ting med, som kunne fjerne den frustration, som mange brugere af Autotaks har hver eneste dag, men vi lytter og kommer med kritisk feedback på de tiltag, som ikke fungerer, og det kan vi kun, hvis vi tager møderne med dem”, siger Mads Engberg. AutoBranchen Danmarks medlemsundersøgelse AutoBranchen Danmark har i 2016 gennemført en stor medlemsundersøgelse af selskabernes ageren i markedet, og den bekræfter værkstedernes oplevelser af, at forsikringsselskaberne er vanskelige samarbejdspartnere. 75 % af værkstederne giver således udtryk for, at når der ændres i værkstedstilbuddene, bliver de ikke kontaktet af taksator, og der er talrige eksempler på, at taksator fjerner nødvendige monteringssæt, at taksator vurderer, at der er sat for meget tid af til opretning af lakeringsarbejdet, eller at der skal anvendes brugte/alternative dele i stedet for nye uden at ville betale for den ekstra behandling af delene.

”Konklusionen fra AutoBranchen Danmarks løbende kontakt med værkstederne er desværre, at mange reparatører oplever, at samarbejdet med nogle selskaber er belastende og opslidende”, siger Mads Engberg. Også behovet for at få opdateret vejledninger og manualer til Autotaks/FORSI blev vendt. Der er et klart behov for, at vejledninger og manualer opdateres, så der kommer en fælles fortolkning af, hvordan systemet skal bruges, ligesom det skal synliggøres, hvordan lakeringsog karrosseriopgaver skal indtastes i henhold til nutidens reparationskrav på karrosseri- og lakarbejde. ”Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med møderne. Når vi udvikler nye større tiltag, skal det ske i samarbejde med medlemmerne, og derfor kommer de her fyraftensmøder til at blive gentaget en gang årligt, så vi i AutoBranchens VidenCenter kan afprøve nye idéer og få en konstruktiv dialog med medlemmerne”, siger Mads Engberg.

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 13


› LAK › KARROSSERI AF: Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark

AutoBranchen Danmark mødes med importørernes eftermarkedschefer tørerne en vigtig rolle i, at siden løbende bliver opdateret, da mange bilfabrikker laver studier af, hvor galt det kan gå, hvis en bil repareres med de forkerte eller med forældede reparationsanvisninger. Skadesinfo.dk er mærkeneutral, og formålet er udelukkende at sætte fokus på vigtigheden af, at bilen bliver repareret korrekt, så bilens moderne sikkerhedssystemer fortsat virker efter reparation. At en bil kan blive impliceret i en ulykke er forståeligt nok ikke det budskab, der står øverst på listen, når bilfabrikkerne skal sælge deres nye biler. Derfor er der heller ikke meget fokus blandt forbrugerne på, at bilerne bliver repareret efter alle kunstens regler, så de er lige så sikre efter en reparation, som de var før skaden. I januar holdt AutoBranchens VidenCenter møde med eftermarkedscheferne for trefjerdedele af importørerne, og her blev nødvendigheden af at reparere bilerne korrekt diskuteret, ligesom det var en god anledning til at få præsenteret opdateringen af KS 2000 Lak og få input til den videre udviklingen. AutoBranchen Danmark har overtaget driften af den forbrugerrettede side skadesinfo.dk, som skal informere bilejerne om, hvorfor det er vigtigt, at bilen bliver repareret korrekt. Siden skal blandt andet sætte fokus på, hvad konsekvenserne kan være, hvis man ikke får bilen repareret korrekt. Desværre fortæller vores tilbagemeldinger fra branchen os, at mange forsikringstaksatorer bevidst eller ubevidst fravælger den korrekte reparation for at spare penge for deres selskab, men til skade for kunderne i den sidste ende. AutoBranchen Danmark har indsamlet materiale såsom videoer af crash tests og sikkerhedssystemer, der svigter som kan vise konsekvensen af fejlagtig eller mangelfuld reparation. Derudover spiller impor-

14 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

Opdatering af KS 2000 Lak Siden KS 2000 så dagens lys i 90’erne har importørerne bakket op om standarden og anerkendt den som vejen til at lakere en bil efter en skade, så den kvalitetsmæssigt lever op til de krav, der stilles på eftermarkedet. Derfor var det naturligt også at inddrage bilimportørerne i udviklingsprocessen. Rico Madsen, lakkonsulent i AutoBranchens VidenCenter, gennemgik den foreløbige opdatering af KS 2000 Lak, hvor vægten flyttes over på den leverede kvalitet og håndværket frem for de administrative procedurer. Formålet med opdateringen er at gøre KS 2000 endnu mere værdifuld for de certificerede virksomheder ved at gøre det enklere for lakererne at bruge standarden og samtidig sikre faglig opkvalificering af autolakererne. De certificerede værksteder skal fremover følge bilproducenten eller lakleverandørens lakanvisninger, kvalitetskontrollen optimeres, der stilles krav om, at medarbejderne skal have den krævede uddannelse og mærkekendskab, værkstedet skal overholde miljø- og arbejdsmiljølovgivningen, og samarbejdsaftalen mellem værksted og autolakerer skal forbedres, så det fremgår mere tydeligt, hvem der gør hvad. Det blev på mødet foreslået at stille større krav til brug af billeddokumentation, som kan findes frem ved klager over kvaliteten af lakeringen. Noget, som der vil blive tilføjet til opdateringen af KS 2000 Lak. Når de sid-


ste detaljer er på plads, vil en ny KS 2000 Lak-håndbog blive sendt ud. Nødvendigheden af kalibrering af sikkerhedssystemer Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter, gav en status for KS 2000 Karrosseri og de erfaringer, han gør sig, når han tager på kontrolbesøg på de certificerede værksteder. Med flere og flere sikkerhedssystemer i bilerne som forrudekamera, der skal kalibreres ved udskiftning af forrude, er det et stigende problem for værkstederne, at taksatorerne ikke er opmærksomme på eller ikke ønsker at betale for kalibreringen. Taksatorringen har adresseret problemet med limning af frontruder og efterfølgende kalibrering, men endnu mangler vi at høre fra de andre forsikringsselskaber. Det er derfor en vigtig problemstilling at få kommunikeret ud til forsikringsselskaber, taksatorer og pladeværksteder, så alle er opmærksomme på, hvordan reparation af en bil med moderne sikkerhedssystemer håndteres og ikke mindst takseres.

med Københavns Erhvervs Akademi (KEA). Akademiuddannelsen vil opkvalificere eftermarkedschefer, så de bliver bedre til at håndtere og tage ansvar for drift, økonomi mv. Uddannelsen vil blive bygget op af forskellige moduler i løbet af enten 1,5 års eller 3 års varighed. Man kan også nøjes med at tage enkelte moduler, og det er planen, at uddannelsen skal lægges geografisk der, hvor deltagerne er, så der ikke bliver unødig transport. Første hold ventes at starte inden sommeren 2017.

LEAN-light Hans Bruun opfordrede desuden til at gøre brug af en to dages LEAN-light-gennemgang af nøgletal mv., hvis man har en forhandler, der har brug for at få optimeret forretningen eller dele af forretningen. Det er et nyt tilbud fra AutoBranchen Danmark i samarbejde med Christian Mark fra Autoinnovation.

Ny akademiuddannelse for eftermarkedschefer Chefkonsulent Hans Bruun informerede om en ny akademiuddannelse for eftermarkedschefer, som AutoBranchen Danmark har udviklet i samarbejde

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 15


› LAK › KARROSSERI

Skills Aalborg I januar blev det store Skills-arrangement afholdt i Gigantium i Aalborg, og dermed blev der fundet danmarksmestre i flere end 40 håndværks- og servicefag. Heriblandt også de tre fag, som fylder mest i eftermarkedet i autobranchen, nemlig mekaniker, autolakerer og karrosseritekniker. Både autolakerer og karrosseritekniker er små fag, der kræver en del plads og udstyr, og derfor har de aldrig tidligere deltaget på Skills. Men i år var alle sejl sat til for at skabe maksimal synlighed for fagene. Transportable lakeringskabiner var lejet i Norge, og der var reserveret et stort areal, så fagene kunne stå ved siden af hinanden. ”Skills-arrangementet er et kæmpe udstillingsvindue for fagene. Når vi fra AutoBranchen Danmark har sponsoreret både lak og karrosseri er det for at give fagene mulighed for at tiltrække flere dygtige lærlinge, så vi også i fremtiden kan få repareret de skadede biler af faglært arbejdskraft. Der er hård kamp om de kloge hoveder og de kloge hænder, så vi gør alt,

16 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

hvad vi kan for, at ’vores’ fag kan deltage og blive promoveret”, siger vicedirektør i AutoBranchen Danmark, Mads Engberg. Vinderne i de to fag blev Nichlas Rosenkilde Thomsen fra VW Herning i Karrosseri og Mads Pallisgaard Holm fra 3N Lakering, LAKexperten Thisted i Autolakering. De har nu et stort arbejde foran sig frem mod verdensmesterskaberne World Skills i Abu Dhabi, så de både fagligt og mentalt er klar til at konkurrere mod de bedste fra andre lande.

Mads Pallisgaard Holm en rigtig god ambassadør med en tro på egne evner og viljen til at lære og blive endnu bedre


”3N Lakering i Thisted er medlem af AutoBranchen Danmark, og derfor har vi naturligvis gjort vores for at hylde og bakke ham op. Det er vigtigt med rollemodeller inden for alle fag, uanset om man er skuespiller, racerkører, politisk engageret eller autolakerer, og der er Mads Pallisgaard Holm en rigtig god ambassadør med en tro på egne evner og viljen til at lære og blive endnu bedre”, siger Mads Engberg. Det skader bestemt heller ikke, at Mads er ansat hos Morten Fuhlendorff Nielsen, som lægger stor vægt på talentudvikling og giver de rigtige rammer til, at lærlingene kan blive så gode som muligt. Det bedste bevis på det er, at det er anden gang på fire år, at 3N Lakering sender en lærling til World Skills. Så der er god grund til at være stolt og bruge danmarksmesterskaberne i markedsføringen. Frem mod World Skills skal de unge træne intensivt, og Teknisk Skole Silkeborg arrangerer blandt andet

en international træningslejr med 12 af de 28 lande i uge 12 i marts. Det er i sig selv en bedrift, at faglærer Jens Søndergaard samler så mange andre lande i Silkeborg, og det vidner om de kræfter, der bliver lagt i det fra dansk side. ”Når vi kan samle 12 deltagere fra lande, som er bilproducerende og lakproducerende i modsætning til Danmark, så handler det jo om, at de gerne vil se, hvordan vi holder så højt et fagligt niveau og lære noget om vores uddannelsessystem, hvor lærlingene veksler mellem at være i praktik i virksomhederne og på skolen. Det giver et godt samspil og gode svende i den sidste ende”, siger Jens Søndergaard, faglærer på Teknisk Skole Silkeborg.

Billede: Mads Engberg, Mads Pallisgaard Holm, Joan og Morten Fuhlendorff Nielsen

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 17


› LAK › KARROSSERI AF: Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark

Vigtig besked om forruder med sikkerhedsudstyr

Taksatorringen gør opmærksom på, at et værksted ikke må begynde at udskifte frontruder med sikkerhedsudstyr/kamera og lignende, der kræver efterfølgende kalibrering, medmindre værkstedet selv kan foretage det komplette arbejde, inklusiv den kalibrering af sikkerhedsudstyret, som bilfabrikken kræver. AutoBranchen Danmark forventer, at flere forsikringsselskaber følger Taksatorringen og stiller lignende krav, så bilejerne ikke risikerer at få udført en reparation, som ikke lever op til kravene fra bilproducenterne. AutoBranchens VidenCenter gør dog opmærksom på, at det ikke kun er i forbindelse med rudeskifte, at det er nødvendigt med justering, kalibrering, initialisering og indlæsning af nye komponenter. Hovedparten af bilproducenterne kræver, at bilens bodycomputer udlæses i forbindelse med skadesberegningen (dette skal gøres for ikke at overse eventuelle fejl i forbindelse med skaden), og igen før bilen leveres tilbage til kunden efter reparation. Sikkerheds- og komfortsystemer sidder ikke kun i forruden Spejle, lygter, kofangere, radar og hjulvinkler er også en del af disse systemer, ligesom demontering af ledningsforbindelser i forbindelse med skadesarbejde kan påvirke systemernes funktion. ”Alle reparatører, der udfører karrosseriarbejde, skal derfor være opmærksomme på, at det er nødvendigt at kontrollere, hvilke systemer bilen er leveret med fra fabrikken. Når det er klart, må reparatørerne ind i bilproducentens manualer og printe de manualer, der beskriver omfanget af det arbejde, som skal udføres, så bilen kan leveres tilbage til kunden i sikker tilstand”, siger Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchen Danmark.

18 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

Alle reparatører, der udfører karrosseriarbejde, skal derfor være opmærksomme på, at det er nødvendigt at kontrollere, hvilke systemer bilen er leveret med fra fabrikken

Det anbefales også, at de udskrevne manualer bruges som dokumentation for den arbejdstid, der er nødvendig til de forskellige arbejdsgange, og den prøvekørsel, der er nødvendig for at kalibrere sikkerhedssystemerne.


AutoBranchen Danmark Finans Open 2017 I 2017 har AutoBranchen Danmark igen fornøjelsen af at invitere til den årlige golfturnering, AutoBranchen Danmark Finans Open. Turneringen afholdes igen i år i samarbejde med Santander Consumer Bank. Turneringen var sidste år en stor succes, og derfor vil vi igen i år følge samme turneringsstruktur og igen med flere flotte præmier. Der vil blive afholdt indledende runder både på Sjælland og i Jylland, ligesom der igen vil være parallelle golfmatcher blandt autoforhandlere og autolakerere. Traditionen tro lægger Banco Santander græs til den samlede finalerunde i Madrid for både autoforhandlere og autolakerere. Smøg ærmerne op og find golfhatten frem - og tilmeld dig AutoBranchen Danmark Finans Open 2017. Turnering for salgsdelen: De 15 bedste fra hver af de indledende runder går videre til semifinalen, og fra semifinalen går de 8 bedste videre til finalen på Banco Santanders bane i Madrid. Foruden de 8 bedste vil der blive givet 2 wildcards til deltagere, der ikke har sikret sig en plads i

semifinalen eller finalen. De 2 wildcards gives til de 2 forhandlere, som har brugt AutoBranchen Danmark Finans mest i perioden 1. januar til 1. juni 2017. Turnering for eftermarkedsdelen: De 2 bedste fra hver af de indledende runder går videre til semifinalen, og fra semifinalen går de 2 bedste videre til finalen på Banco Santanders bane i Madrid. De indledende runder fordeler sig således: Vest: Fredag den 5. maj 2017 Mariagerfjord Golf Klub Øst: Torsdag den 18. maj 2017 The Scandinavian, Farum Semifinalen spilles: Fredag den 2. juni 2017 Nyborg Sct. Knuds Golfklub Finalen spilles: I 2017 spilles finalen på Banco Santanders bane i Madrid over to dage, den 3. og 4. september. Der er afrejse fra København lørdag den 2. september og hjemkomst tirsdag den 5. september.

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 19


› LAK › UDDANNELSE

Kampen om uddannelserne fortsætter Regeringen har en ambition om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og det er naturligvis en målsætning, som AutoBranchen Danmark bakker op om. Undervisningsministeriets tilgang til at løse problemet er, at de virksomheder, som ikke tager tilstrækkeligt med lærlinge, skal straffes økonomisk, samt at lukke ned for skolepraktikken, så vidt det er muligt. Nogle fag, blandt andet autolakereruddannelsen, har haft rigtig mange elever i skolepraktik, og det mener ministeriet er en forkert brug, så nu er det kun lærlinge, som har en læreplads, der kan starte på grundforløb 2, medmindre uddannelsen er en såkaldt fordelsuddannelse.

20 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

”Vi har fra starten indstillet, at autolakereruddannelsen skulle være fordelsuddannelse, fordi det er et lille fag, og der kun er én skole. Så der er alvorlig risiko for, at faget helt forsvinder, hvis ministeriet ikke vågner op og erkender, at der er brug for en anden medicin. Det er derfor, vi har iværksat en redningsplan, som det faglige udvalg MFFU skal hjælpe med at føre ud i livet”, siger Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark. Første skridt i redningsplanen er at fremskaffe nye data for lærlingeaftaler, ledighed og hvor mange der går i skolepraktikken.


”Autolakerer-uddannelsen lever ikke op til de kriterier, som ministeriet har sat for fordelsuddannelser, men vi er uenige i, at alle uddannelser kan måles efter samme skal. Selv om MFFU i første høringsrunde ikke har forsøgt at få uddannelsen optaget som fordelsuddannelse, er de nu på vores opfordring gået i gang med samle nye data sammen. Meget har nemlig ændret sig på skolen det sidste års tid”, siger Mads Engberg.

Skolepraktikcenteret har en vigtig rolle som opsamling og modning af de unge, der mister deres læreplads eller mangler det sidste, før vi kan sende dem ud til en mester, men det skal ikke være en parkeringsplads for umotiverede eller uegnede elever Næste skridt er, at vi skal overbevise ministeriet om, at forholdene har ændret sig markant de sidste par år. For det første er der kommet adgangskrav på alle erhvervsuddannelser, så eleverne siden august 2015 skal have mindst 2 i dansk og matematik fra folkeskolen for at komme ind. Det giver færre, men formentlig dygtigere og mere motiverede unge.

plads eller mangler det sidste, før vi kan sende dem ud til en mester, men det skal ikke være en parkeringsplads for umotiverede eller uegnede elever. Det er ikke meningen at elever skal gå i skolepraktik hele deres læretid, for så mangler de nogle vigtige kompetencer, når de står med svendebrevet i hånden”, understreger Niels Nygaard, der er kvalitetschef og leder af skolepraktikken for autoområdet. En uddannelse, som ikke er fordelsuddannelse, har som udgangspunkt ingen skolepraktik. I dag er der meget få elever, der har en læreplads, inden de starter på grundforløb 2, hvilket er det fremtidige krav, og så er det vist et spørgsmål om, at sidste mand lukker og slukker, for det kan ikke løbe rundt for skolen med store investeringer for så få elever. Samtidig er det mere end svært for autolakererne at finde råd til at hyre en lærling, når reparationsgrænsen løbende nedsættes, forsikringsselskaberne løbende strammer skruen, og de økonomiske forudsætninger mange steder simpelthen ikke er til stede. ”Vi gør alt, hvad vi kan for at få ministeriet til at forstå, at hvis de ikke lemper kravene for autolakereruddannelsen og tager de nye tiltag på skolen i betragtning, så kommer vi til at trække stikket på uddannelsen. Og så kan det blive svært for forsikringsselskaberne og andre at få repareret bilerne ordentligt i fremtiden, hvis der ikke er nogen faglærte autolakerere tilbage. For hvis en uddannelse først er lukket, bliver det utroligt svært at få den op i gear igen”, siger Mads Engberg.

For det andet er der kommet en ny leder af skolepraktikcenteret, som stiller krav om, at de unge rent faktisk er egnede og aktivt praktikpladssøgende, for at de kan gå i skolepraktikken. Og for det tredje har Teknisk Skole Silkeborg ansat en opsøgende konsulent, som skal finde lærepladser i hele landet til de unge på grundforløbene og dem, der går i skolepraktikken. Det er en opgradering, som har klar effekt, men ikke kan ses i Undervisningsministeriets tal endnu. ”Skolepraktikcenteret har en vigtig rolle som opsamling og modning af de unge, der mister deres lære-

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 21


› KARROSSERI AF: Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter

Så galt kan det gå med karrosserireparationen Her er et eksempel fra den virkelige verden på, hvor galt det kan gå, når karrosserismeden vælger at bruge reparations- og sammenføjningsmetoder, som for længst er erstattet af nye opretnings- og sammenføjningsteknikker. Værkstedet har ved anvendelse af forkerte reparationsmetoder formentligt forringet karrosseriets kollisionsegenskaber så meget, at bilen ikke længere er sikker, og da kunden bliver opmærksom på den forkert udførte reparation, ønsker han ikke bilen tilbage efter reparation. Værkstedet står efterfølgende med en udgift på en næsten ny bil til kunden og en udgift til udbedring af det forkert udførte karrosseriarbejde. På den omtalte sag har værkstedet valgt at foretage sammenføjning med MIG/MAG-svejsning i områder, som skulle være sammenføjet med lim/nitteteknik og modstandssvejsning. Som følge af brugen af MIG/ MAG-svejsning har materialerne i skadesområdet været opvarmet med risiko for udglødning og med risiko for svækkelse af stålets styrke.

22 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

Værkstedet har også forsøgt at foretage MIG/MAGsvejsning efter påførelse af karrosserilim, hvilket ikke er muligt. Ved MIG/MAG-svejsning på steder, hvor der er rust eller andre urenheder, i dette tilfælde lim, udgasser svejsningen og bliver porøs med risiko for svage svejsepunkter. Limen vil også brænde og forkulle, og derved mister limen sin vedhæftning og korrosionsbeskyttende effekt. Værkstedet har med andre ord udført en rigtig skidt reparation, der hverken lever op til garanti eller sikkerhedsmæssig stand. Faktisk betyder de forkerte reparationsmetoder, at værkstedet har påført bilen så store skader, at man har valgt at erstatte kundens bil. Sagen her skal betragtes som en ”advarsel” om, hvilke konsekvenser det kan have ikke at følge den enkelte bilproducents modelspecifikke vejledninger og manualer, men bare gøre som man altid har gjort i sikker tro på, at man faktisk gør et godt stykke arbejde. For værkstedet har det desuden resulteret i en udgift på rundt regnet 350.000 kr.


I fabrikkernes manualer og vejledninger omkring reparation står der om opvarmning, sammenføjning og limning: Opvarmning Stål med høj og ekstra styrke må ikke opvarmes! Arbejdet skal udføres uden varmetilførsel! Styrken falder allerede fra 250° C! Sammenføjning: I karrosseriproduktionen anvendes der primært modstandspunktsvejsning og beskyttelsesgassvejsning. Ved reparation skal disse genetableres i overensstemmelse med de originale svejseforbindelser. Limning: Ved limning skal limproducentens vejledning følges nøje. Ved limning, hvor nitter erstatter de originale modstandspunktsvejsninger, klargøres overfladerne ved mattering og affedtning. Ved limning kombineret med svejsning er kun modstandssvejsning muligt. Før påføring af lim i forbindelse med svejsning skal delens KTLgrunder afrenses. Hele det afdækkede område skal dækkes af lim, overskydende lim kan efter svejsning glattes, så samleområdet bliver helt tæt. Der må under ingen omstændigheder foretages MIG/MAG-svejsning i områder, hvor der er påført lim!

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 23


› SKADESOPGØRELSE

TaksHjælp – AutoBranchen Danmarks app til skadesopgørelse

Sådan bruger du appen TaksHjælp: 1. Log ind med dit brugernavn og adgangskode til AutoBranchen Danmarks hjemmeside. Har du ikke et login så skriv til Sebastian på sfl@ abdk.dk. 2. Klik på ”Start ny sag” 3. Tryk på ”Tilføj” for at tage billeder 4. Vælg ”billedkilde” og tag et billede eller vælg fra arkiv 5. Skriv en kommentar og vælg om det er en rapport eller skade 6. Om nødvendigt tag et nyt billede af en taksatorrapport eller skaden (du kan tage lige så mange billeder, du vil). 7. Når du er færdig, trykker du på ”videre” og trykker på ”godkend” 8. Giv din henvendelse en titel og tryk på ”Indberet din sag” Appen passer til både iPhone, iPad og telefoner og tablets med Android-styresystem. Det kræver medlemslogin at bruge appen – brugernavn og adgangskode er det samme som til AutoBranchen Danmarks hjemmeside. Har du ikke en kode og log-in til hjemmesiden, kan du sende en mail til Sebastian på sfl@abdk. dk eller ringe på 4194 8161. • Har du tekniske spørgsmål i forbindelse med en skadesreparation? • Er der uenighed om skarringspunkter? • Stemmer taksatorrapporten ikke overens med den aktuelle skade? • Eller har du blot brug for en ekspertvurdering? Så brug TaksHjælp – AutoBranchen Danmarks livline til skadesopgørelse.

24 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017


› UDDANNELSE

Svendeprøve for autolakerere på Teknisk Skole Silkeborg

Bagerst fra venstre: Morten R - Mathias - Robin Midt for fra venstre: Eivind - Ahmed A - Masihulla - Jonas Forrest fra venstre: Morten F - Niklas - Jan - Ahmed S - Marck

Modtager af Mølgaards mindelegat for bedste kammerat på holdet blev denne gang Niklas Sæderup Mortensen fra Automaleren i Hjørring

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 25


› LAK › KARROSSERI AF: Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter

AutoBranchens VidenCenter lancerer ny ekspertuddannelse i skadesberegning med kursusbevis

AutoBranchens VidenCenter lancerer nu en ny uddannelse målrettet det personale, der beregner lakog karrosseriopgaver i Autotaks/FORSI på værkstederne. Uddannelsen er bygget op med 3 moduler af en dags varighed, som kan lægges i forskellige uger, så medarbejderne ikke skal være væk fra virksomheden flere dage i træk. Uddannelsen med de 3 moduler afsluttes med en test, der ved beståelse udløser et diplom som Certificeret Skadesberegner. Det vil have værdi for både medarbejdere og arbejdsgivere, som fremadrettet kan efterspørge uddannelsen i forbindelse med ansættelser og i medarbejdernes udviklingsplaner. Mange af de personer, som skal sikre omsætningen på karrosseriværkstedet, har deres viden om Autotaks-systemet fra kolleger med meget forskellige baggrunde som lagermand, indskriver eller andet. Uanset deres baggrund er de ansvarlige for indtjeningen på karrosseriværkstedet og indirekte også på lakeringsværkstedet. Formålet med uddannelsen er at sikre optimal kendskab til brugen af Autotaks/FORSI-systemet, samt kendskab til vejledninger fra F&P hos værkstederne og deres medarbejdere, så de kan optimere indtjeningen på lak- og karrosseriarbejde Deltagerne vil efter uddannelsen kunne udføre skadesberegning af lak- og karrosseriskader på alle niveauer ved brug af Autotaks/FORSI og AT-Eurolak i henhold til de nødvendige vejledninger, manualer og forskrifter og vil med sikkerhed kunne sikre øget indtjening på værkstedet.

26 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

•

Modul 1. Beregningsprogrammet Autotaks/ FORSI og forhandlingsteknik: Deltagerne opnår viden om programmets historik og opbygning, om forhandlingsteknik og kropssprog

•

Modul 2.Lakeringsteknik: Deltagerne opnår viden om lakopbygning, samt måden de forskellige lakopgaver skal indtastes på i henhold til vejledninger i AT-Eurolak

•

Modul 3. Karrosseriteknik i forbindelse med skadesberegning: Deltagerne sikres kendskab til nutidens karrosseriopbygninger og reparationsmetoder

•

Opfølgning. Erfa-kurser og genopfriskning af viden: Alle, der består den afsluttende prøve, vil en gang årligt blive inviteret til en opfølgningsdag for at få genopfrisket deres viden om de nye teknikker og dele erfaringer med andre skadesberegnere.

Adgangskrav til uddannelsen: Deltageren skal på forhånd have kendskab til Autotaks/FORSI og kunne indtaste mindre opgaver for at kunne få fuldt udbytte af uddannelsen. Pris: Pris for 3 dages undervisning inkl. forplejning, undervisningsmateriale og certifikat: Medlemmer: 4.895,00 kr. Ikke-medlemmer: 6.200 kr. Pris for deltagelse i enkelt modul inkl. forplejning og undervisningsmateriale. Medlemmer: 1.865 kr. Ikke-medlemmer: 2.200 kr.


› KARROSSERI

For medlemmer af AutoBranchen Danmark vil der desuden være mulighed for at søge refusion for transport og tabt arbejdsfortjeneste via MALKOM eller Industriens Kompetencefond.

Hold udbydes løbende i takt med opfyldning. Kontakt Finn Larsen fra AutoBranchens VidenCenter for nærmere information og tilmelding: E-mail fl@abvc.dk, tlf: 5130 9369

AF: Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark

Forkert svejsemetode svækker karrosseriet

AutoBranchens VidenCenter advarer mod, at bilens karrosseri risikerer ikke at kunne modstå en kollision, hvis der er brugt forkert svejsemetode ved reparation. Sammenføjning af nutidens sikkerhedskarrosserier er langt mere kompliceret end tidligere. I slutningen af 2016 udsendte et forsikringsselskab en meddelelse om, at værksteder uden det fornødne udstyr til justering, initialisering og indlæsning af sikkerhedskomponenter i forruden ikke måtte foretage rudeskift. Men hvad med de værksteder, som foretager udskiftning af svejsede dele på karrosseriet, skal de ikke kunne levere varen? Faktum er, at forkert valg af sammenføjningsmetode kan svække karrosseriet væsentligt i forhold til at stå imod en kollision, men også garantimæssigt har det stor betydning, at sammenføjningen bliver udført korrekt med det rigtige udstyr. ”Tidligere har karrosserismeden kunnet kigge på den skadede bil og ud fra erfaring vælge den rigtige sammenføjningsmetode, men den tid er slut. Ingen kan længere udskifte svejsede karrosseridele på et karrosseri uden manualen i hånden, hvis det skal gøres, så karrosseriet igen kan modstå kollision”, siger Finn Larsen, teknisk konsulent i AutoBranchens VidenCenter. Tidligere har karrosseriværkstedet kunne klare sig med en MIG/MAG-svejser, men i dag skal der langt mere avanceret udstyr til at drive et karrosseriværk-

sted. Modstandssvejsere, MIG-lodder, nitteudstyr og limteknikker indgår i dag ved udskiftning af karrosseridele. Alt sammen udstyr, som kræver, at karrosserismeden ved, hvordan udstyret skal anvendes, og hvordan for- og efterbearbejdning af det sammenføjede område skal foretages. MIG/MAG-svejseren er sendt på pension og erstattet af langt mere avanceret udstyr som eksempelvis MIG-loddemaskiner, der på en helt anden måde kan sammenføje materialerne uden overophedning/udglødning af karrosseriet. ”Sammenføjningsudstyret og reparationsmetode er lige så vigtigt som udstyr til at indstille sikkerhedskomponenter med. Det ville derfor klæde forsikringsselskaberne at kræve dokumentation for udstyr og kompetencer, når de indgår samarbejdsaftaler med karrosseriværkstederne, og betale de værksteder, som foretager investeringerne ordentligt. AutoBranchens VidenCenter oplever stadigvæk, at der repareres biler uden hensyntagen til nødvendigt udstyr og producenternes forskrifter”, siger Finn Larsen.

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 27


› NETVÆRK Et godt medlemstilbud til AutoBranchen Danmarks medlemmer fra Stratega I/S

Virksomhedstjek! Livet som værksted i lak- og karrosseribranchen kan være besværligt – konkurrencen er hård og kravet til effektivitet er højt. Og dagligdagens opgaver giver ikke meget plads eller tid til overvejelser om fremtiden. Hvis du vil have styr på din virksomhed, så er det en god ide at få taget et ”røntgenfoto” af virksomheden - og at få nogle gode råd af nogle udefrakommende branchefolk! Stratega I/S, der er dannet af tre erfarne branchedirektører, har et godt tilbud. Vi tilbyder at tage temperaturen på din virksomhed i form af en overordnet, uvildig og fortrolig vurdering af din virksomheds situation indenfor økonomi, ledelse, drift og markedsføring - og det til en fornuftig pris. • • •

Vi foretager et virksomhedstjek (forundersøgelse), der vil bestå i to besøg på virksomheden: På det første besøg sætter vi os ind i virksomhedens situation, interviewer dig som ejer og evt. nøglemedarbejdere og samler data sammen. Ved det andet besøg fremlægger og drøfter vi en rapport, der kortfattet og konkret vurderer virksomhedens strategiske muligheder og nødvendige indsatsområder. (Efterfølgende kan vi naturligvis rådgive yderligere omkring virksomhedens udvikling).

Vi har indgået en særlig aftale med AutoBranchen Danmark, der betyder, at du som medlem af ABDK får det til

3.500,- ekskl. moms og kørsel Hvis du vil vide mere, så besøg os på www.stratega.dk eller ring til os på telefon 7026 0000. Stratega I/S er et no-nonsens rådgiverfirma, drevet af tre tidligere branchedirektører med mange års erfaring indenfor håndværk og mindre industri: Michael Nørregård, tidl. FAI og ABDK, Hans-Georg Nielsen, tidl. Autoglarmestrene og Erik Hjerpsted, tidl. SKAD. Vores rådgivning er 100% fortrolig og baserer sig på sund fornuft og en praktisk tilgang i øjenhøjde.

28 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017


› LAK › KARROSSERI AF: Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark

Hvid, sort, sølv eller grå På denne årstid, hvor det er mørkt halvdelen af dagen, og der ligger et fint lag smuds på bilerne fra våde veje og regnen, er det ikke så mærkeligt, hvis du har fornemmelsen af, at alle biler ser grå ud, og der mangler nogle biler med stærke farver på de danske veje. Men faktisk er langt størstedelen af bilerne også hvide, sorte, sølvfarvede eller grå efter en tur i vaskehallen, så fornemmelsen er helt korrekt. Axaltas årlige oversigt over, hvor populære de forskellige farver har været i det globale bilsalg i 2016, viser, at selvom moden inden for bilfarver skifter med tiden, så er det et hjul, der kører langsomt rundt. ’Hvid’ er stadig den mest populære farve, selvom den er gået 2 procentpoint tilbage til nu kun at udgøre 27 procent af salget i 2016. Herefter følger ’sort’, der dækker 20 procent af bilerne og ’grå’ med 17 procent, og ’sølvfarvet’, som 11 procent af de europæiske bilkøbere valgte i 2016.

Alt i alt udgør de fire farver 75 procent af nybilsalget i Europa, så det er langt fra mærkeligt, hvis bilparken virker meget neutral i farvevalget, når du kører på vejene. De stærke farver skal man lidt længere ned ad listen for at finde, for næste farve i rækken er ’blå’, og ’rød’ er den første stærke farve, som endda kun fylder 6 procent i salget i 2016. Dog med den tilføjelse, at 11 procent af køberne af mindre vælger ’rød’. Desuden er der meget langt ned til en farve som ’grøn’, der tidligere var langt mere populær.

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 29


› LAK › KARROSSERI AF: Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark

Reparationsgrænsen gør det sværere at finde læreplads ÆNDRING I JOB OG PRAKTIKPLADSER VED FORSKELLIG REPARATIONSGRÆNSE 2014-2015:

JOB

500 flere job

Ultimo 2016:

200 færre job

2014

Branchen er underlagt nogle rammevilkår, som vi forsøger at forbedre, og et af dem er reparationsgrænsen. Både autolakerings- og karrosseriteknikeruddannelsen har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med unge, fordi de ikke kan være sikre på at få en læreplads i en virksomhed. Det kan de ikke, fordi biler, som kunne repareres uden risiko for sikkerheden og dermed skabe arbejde på 30 | LAK & KARROSSERI | MARTS 2017

Ultimo 2015

I 2014 og 2015 var reparationsgrænsen forhøjet fra 65% til

75%

Ultimo 2016

Den 1/1-2016 faldt reparationsgrænsen igen til

65%

x100

Ultimo 2020

x100 Ultimo 2020:

500 færre job

PRAKTIKPLADSER 2014-2015:

200 flere praktikpladser

Jobvariation (0 = 2014-niveau)

Derfor er AutoBranchen Danmark naturligvis glade for, at der i disse år er ekstra fokus på at flere unge skal tage en erhvervsfaglig uddannelse. Det er allerede i dag svært at skaffe tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft inden for både karrosserifaget og autolakering, som begge er områder, der lever af at reparere skader på biler efter uheld. Desværre er det langt fra alle de elever, der optages på auto-uddannelserne, som får en rigtig læreplads i hele deres læretid, men ender med at tage dele af eller hele den praktiske del af deres uddannelse på skolepraktikcenteret.

x100

Jobvariation (0 = 2014-niveau)

Enhver ung, der søger ind på en erhvervsuddannelse, uanset om det er som autolakerer, karrosseritekniker, mekaniker, murer eller bager, har en drøm og en forventning om at få en læreplads hos en virksomhed. En virksomhed, der kan lære ham eller hende det faglige område i detaljer, det sociale fællesskab på arbejdspladsen og ikke mindst tempoet på en rigtig arbejdsplads.

Ultimo 2016:

150 færre praktikpladser

2014

Ultimo 2015

Ultimo 2016

Ultimo 2020

Ultimo 2020:

500 færre praktikpladser

skadesværkstederne og autolakeringsværkstederne og reelle lærepladser til de unge, bliver skrottet selv efter mindre skader. Vi snakker løbende med politikerne om det skadelige ved reparationsgrænsen, og det nye er, at vi også taler med uddannelsespolitikerne.


En medlemsundersøgelse blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer har vist, at den forhøjede reparationsgrænse i 2014-15 på 75 procent, skabte 500 job og 200 flere lærepladser. Disse job og lærepladser er til dels allerede under afvikling og vil bortfalde helt, hvis der ikke aktivt gribes ind fra politisk side.

Det er efter vores mening muligt ved hjælp af enkle midler at sikre fødekæden til vigtige håndværk i autobranchen, og derved fastholde fagene i fagpaletten på landets tekniske skoler Det er baggrunden for, at AutoBranchen Danmark i november tog kontakt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at få foretræde for udvalget. Formålet med foretrædet var at sætte fokus på, og opnå en politisk forståelse for, at reparationsgrænsen ikke blot er finans- og skattepolitik, men også er uddannelsespolitik og miljøpolitik. Desuden ville vi gerne vise politikerne de uddannelsespolitiske udfor-

dringer, som den lave reparationsgrænse medfører nu og i fremtiden for branchen. Svaret blev desværre nedslående, at de ikke ville mødes med os i udvalget, da det er skattelovgivningen vi ønsker ændret. Til gengæld medgiver skatteminister Karsten Lauritzen i sit svar, at den lavere reparationsgrænse har en negativ effekt på beskæftigelsen og på antallet af lærepladser. Det tager vi med os til de fremtidige drøftelser. Næste skridt bliver at mødes med ordførerne for erhvervsuddannelsesområdet, når hele udvalget ikke ønskede at mødes med os i samlet flok. De erhvervsmæssige rammevilkår er også uddannelsespolitik, selvom lovgivningen, ligger i skatteministeriet, og vi vil gerne have uddannelsesordførerne til at gøre deres stemme hørt, når deres område indirekte bliver berørt gennem finansloven. Det er efter vores mening muligt ved hjælp af enkle midler at sikre fødekæden til vigtige håndværk i autobranchen, og derved fastholde fagene i fagpaletten på landets tekniske skoler. Nemlig en forhøjelse eller afskaffelse af reparationsgrænsen.

LAK & KARROSSERI | MARTS 2017 | 31


Effektiv booking og planlægning for autolakerere

eflow er en helt ny måde at samarbejde med dine kunder og medarbejdere på. Systemet giver dig overblik over din forretning - alt lige fra indkomne bookinger, biler der skal afhentes og igangværende opgaver. Alt sammen med henblik på at skabe en stærkere forretning for dig.

Online booking sparer tid Med eflow kan du tilbyde dine kunder at booke opgaver online i dit system. Det betyder, at kunderne kan udfylde informationer om opgaven, så du blot behøver at godkende deres forespørgsel. Dine kunder følger bookingen og kan se, når bilen er leveret tilbage til dem.

Enkel tidsstempling Som en integreret del af eflow kan dine medarbejdere tidsstemple fra enhver computer på værkstedet, når de møder på arbejde.

Få styr på medarbejdernes arbejdstider eflow giver dig et bedre overblik over medarbejdernes mødetider, syge- og feriedage. Du får kontrol over tidsregistreringerne samt mulighed for, nemt at eksportere dem til din lønadministration.

Bedre overblik ved transport Med eflow’s transport-funktion får du et meget bedre overblik over biler, der skal afhentes og returneres. Chaufføren kan også medbringe en tablet på turen og løbende markere de afhentede/leverede biler.

Planlæg afhentning af biler Chaufføren får bedre mulighed for at planlægge ruterne og sikre, at han får alle opgaver med på turen. Så snart bilen er ankommet til værkstedet, kan dine medarbejdere se opgaven i eflow og påbegynde arbejdet.

Effektiv integration med FORSI Dine kunder har mulighed for at sende dig FORSI-rapporter, så de automatisk hentes ind i eflow. FORSI-rapporten bliver automatisk tilgængelig på dit arbejdskort, så du får samlet alle informationer om opgaven på ét sted.

Skal vi gøre din hverdag mere effektiv? Se mere på: eflow-booking.baden-jensen.dk eflow|Workflow & Booking - tilbydes gratis til autolakererier. Systemet kan anvendes uafhængigt af lakmærke.*

Baden-Jensen

www.baden-jensen.dk • Ballerup: 4466 6800 • Kolding: 7550 2188

*Som kunde hos Baden-Jensen A/S tilbydes du gratis adgang til eflow|Workflow & Booking. Det eneste du betaler for, er den hardware, som skal opsættes i forbindelse med opkobling. Du kan til en hver tid købe din licens fri.

Glæd dig til en effektiv hverdag!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Lak og karrosseri #50 marts 2017 by AutoBranchen Danmark - Issuu