Skip to main content

Daf nyt 16 2013

Page 1

D·A·F nyt AutoBranchen Danmark – en fusion af

AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

F O R S K E L

Lad dette nyhedsbrev cirkulere i virksomheden Administration/bogholderi Salgsafdeling Værksted/Reservedele

Nr. 16 · 31. oktober 2013 udsendt i uge 44 Se flere nyheder på www.daf.dk

D·A·F tager et møde med ministeren om SKAT En gråzone i et kludetæppe af en lov har skabt den uklarhed og uvished, som bilforhandlere lever i. Problematikken omkring SKATs kontrolindsats rettet mod bilforhandlere og deres påståede overflytning af avancer er gået over gevind. Men måske lysner det forude.

I D·A·F har vi fuldt fokus på problemet, og nu ser indsatsen ud til at give pote. I hvert fald har skatteminister Holger K. Nielsen inviteret D·A·F til møde om sagen, da SKAT ikke har været synderligt imødekommende.

D·A·F har den sidste tid fået sjældent set mange henvendelser medlemmer om SKATs hårdhændede metoder. På deres kontrolbesøg hos en stor del af landets bilforhandlere har SKAT haft ekstrem fokus på, om forhandleren har skruet avancen på selve bilsalget ulovligt ned, for så at skrue den i vejret på det solgte ekstraudstyr til bilen eller kundens gamle bil, som blev købt i bytte.

På mødet, som finder sted den 18. november, vil D·A·F redegøre for en frustreret branches oplevelser med SKAT og forelægge ministeren mulige løsningsforslag, så kontrollerne bliver mere rimelige og mindre smertefulde for både bilforhandlere og SKAT. Blandt andet vil D·A·F gøre det klart, at landets bilforhandlere har krav på og brug for mere klarhed over, hvilke dispositioner, som er lovlige og ulovlige. Fortsættes på næste side ...

Uafhængig brancheforening for 500 automobilforhandlere med 650 udsalgssteder, der omsætter for 50 milliarder om året. Danmarks Automobilforhandler Forening · AUTOBRANCHENS HUS · Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup · Tlf. 33 31 45 55 · Fax 33 31 30 75 · Web: www.daf.dk · E-mail: daf@daf.dk


... fortsat fra forsiden Det er på tide, at SKAT tages på ordet og afkræves mere vejledning på et område, hvor der i den grad er brug for den. I mange sager undlader SKAT at indregne forhandlerens avance ved ekstraudstyr. Eksempelvis mener SKAT, at en lakforsegling bør faktureres til kunden til den pris, som forhandleren har betalt for materialerne tillagt værkstedstimeprisen. Men avancen indregnes ikke, og det stemmer ikke overens med forhandlerens ret og pligt til at prissætte helt og aldeles uafhængigt. Ministeren vil også blive forelagt ideen om at indføre en såkaldt bagatelgrænse. Det har vist sig, at SKAT ofte kræver flere tusinde bilag udleveret – mange på ubetydelige beløb på helt ned til 48 kroner. For mange forhandlervirksomheder er det en meget stor belastning at finde et så højt antal bilag frem. For at lette byrden for både virksomheder og SKAT er en bagatelgrænse på bilagsbeløb en overvejelse værd.

En del bilforhandlere, der allerede har fået forelagt et krav til efterbetaling af registreringsafgift, beretter desuden om metoder fra SKATs side, der sætter spørgsmålstegn ved forhandlernes retssikkerhed. Eksempelvis er SKATs forslag til forhandlernes efterbetaling ofte så høje, at de snarere fremstår som et udgangspunkt for forhandling end det korrekte beløb. I nogle tilfælde er kravet så stort, at forhandleren frygter for firmaets fremtid. Forud er gået flere måneder med manglende tilbagemelding fra SKATs side. Netop ventetiden, og uvisheden om man er købt eller solgt, betegnes som det værste af mange D·A·F-medlemmer. Efter en del tovtrækkeri barberes kravet betydeligt ned, hvilket kun forstærker mistanken om beskidt forhandlingstaktik. I andre tilfælde beretter forhandlere om metoder, der vækker minder fra ”Kasi-Jesper”-sagen, hvor SKAT presser forhandleren til at sige ja til det forelagte forslag til efterbetaling. Hvis ikke forhandleren accepterer, mødes han med et bødekrav oveni.

Konkurrencemyndighederne afviser Autobutlers klage over D·A·F

Det glæder Danmarks Automobilforhandler Forenings administrerende direktør Jens Brendstrup, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afviser Autobutlers klage over både D·A·F. ”Jeg er meget tilfreds med, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der ikke er noget at komme efter på konkurrenceområdet i den klage, som Autobutler har fremsat”, siger Jens Brendstrup. I et brev til D·A·F skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at ”på bagrund af de indhentede oplysninger har styrelsen i denne sag vurderet, at det forventede resultat af yderligere undersøgelser og deres betydning for konkurrencen ikke vil stå i rimeligt forhold til anven-

D·A·F håber, at skatteministeren vil være yderst lydhør over for forhandlernes kritik. Hverken SKAT eller ministeren selv har brug for flere problemsager lige nu, efter at den seneste tid har givet journalister og offentlighed rig lejlighed til at stille spørgsmålstegn ved skattemyndighedernes troværdighed. Har du også haft besøg af SKAT og vil du fortælle os om din oplevelse? Så hører vi gerne fra dig.

Giv din holdning om D·A·F til kende

delsen af yderligere ressourcer på klagen. Som følge heraf har styrelsen valgt at indstille yderligere sagsbehandling og afvise klagen”. ”Det er glædeligt, at sagen nu er lukket. Jeg noterer mig med tilfredshed, at konkurrencemyndighederne ikke mener, at Autobutlers hypoteser eller klagen over D·A·Fs omtale af Autobutlers udbudsportal har nogen særlig betydning for konkurrencen”, kommenterer Jens Brendstrup. Konkurrencemyndighederne har endnu ikke truffet afgørelse i den klage, som Autobutler indgav i samme ombæring mod de frie værksteders organisation, CAD, og autogrossisten Mekonomen.

2

Alle medlemmer af D·A·F og FAI modtog i sidste uge en invitation til at evaluere deres medlemskab. Undersøgelsen er efterhånden blevet en tradition for D·A·F, mens det er første gang, FAI foretager undersøgelsen. Lige som de tidligere år vil resultaterne spille en stor rolle i det fremtidige arbejde for organisationen. Kun gennem medlemmernes aktive stillingstagen til vores produkter og services ved vi, hvad vi skal gøre bedre. Tilfredshedsundersøgelsen viste sidste år en stor fremgang, som forhåbentlig vil fortsætte. Undersøgelsen bliver gennemført af Rambøll, så alle besvarelser vil blive håndteret professionelt, upåagtet hvad du har at sige. Undersøgelsen er sendt til alle medlemmer på mail, som har indtil den 6. november at besvare undersøgelsen. Har du mod forventning ikke modtaget mailen, eller ønsker den tilsendt igen, kan du kontakte analysemedarbejder Niels Have på nh@daf.dk.


Selvfølgelig skal bilforhandlere ikke skilte med, hvad de tjener Lige nu kører en debat i medierne om, hvorvidt en bilforhandler bør fortælle sine kunder, hvor meget han tjener ved at formidle et billån. Debatten er kørt helt af sporet, mener Jens Brendstrup, direktør i D·A·F. ”Hvorfor skal bilforhandlere skilte med deres avancer? Supermarkeder, tøjbutikker og andre i detailhandlen fortæller jo heller ikke, hvor meget de tjener, når de har betalt deres leverandører. Ligesom man heller ikke ser fx Føtex skrive om deres avance på de forskellige varer – hverken i tilbudsavisen eller på kassebonen”. Sådan siger Jens Brendstrup i en kommentar til kritikken fra blandt andre socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht, som angiveligt også har bedt sin partifælle erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen om at tage initiativ til at ændre den relevante bekendtgørelse, så bilforhandlere tvinges til at skilte med deres provision på billån. ”Hvis loven ændres, og bilforhandlere dermed bliver tvunget til at skilte med deres provision, så kan det få vidtrækkende konsekvenser. For så vil hele detailhandlen – optikere, hvidevare- og elektronikbutikker, cykelhandlere, ejendomsmæglere og mange flere – der tilbyder finansierede køb, formentlig også skulle oplyse deres provision. Jeg tvivler på, at det er en gangbar løsning”, siger Jens Brendstrup.

Kunden er fuldt ud bekendt med alle omkostninger vedrørende billånet, før købsaftalen underskrives – også med forhandlerens mulige provision. På selve købekontrakten oplyses kunden om de detaljerede salgs- og finansieringsbetingelser. Under afsnittet om kreditomkostninger udspecificeres alle omkostninger over for kunden – stiftelsesprovision, dokumentgebyr, administrationsgebyr, forsikringsadministration og tinglysningsgebyr, der sammenlagt giver de samlede etableringsomkostninger. Selvfølgelig kan forhandlernes købekontrakter variere en smule i både layout og de enkelte posters navne. Fuldstændig som loven foreskriver, er situationen allerede i dag, at bilforhandlere oplyser ÅOP og lægger oplysninger

frem for kunden, så kunden præcis kan se, hvor meget han eller hun skal betale – inklusiv stiftelsesprovisionen til bilforhandleren. Bilkunder har derfor alle forudsætninger for at sammenligne omkostninger ved forskellige billån ved hjælp af ÅOP. Ofte viser det sig faktisk, at det er billigst for kunden at få lånet hos bilforhandleren. Landets bilforhandlere køber derfor ikke kritikernes argumenter om, at øget åbenhed vil stille kunderne bedre. Jens Brendstrup understreger, at bilforhandlere, ligesom alle andre erhvervsdrivende, selvfølgelig skal skilte med alle de oplysninger, som loven kræver. Dermed bakker han op om Finans & Leasings indskærpelse over for bilforhandlerne.

Har du haft besøg af tyven? Indbrud blandt forhandlerne sker desværre alt for ofte og tit med store konsekvenser for forhandlerne. Særligt airbags, dæk og fælge er populære blandt tyvene, og politiet står normalt på bar bund i efterforskningen. Reservedelene bliver normalt fragtet ud af landet, før politiet kan nå at reagere, og markeder i særligt Polen og Litauen står klar med åbne arme til at modtage reservedelene.

I juni måned så D·A·Fs brancheudvalg med egne øjne hvor stor efterspørgsel, der er på stjålne dele. Her besøgte man nemlig et polsk reservedelsmarked, hvor det var tydeligt, at ikke alle dele var tilkommet på ærlig vis. D·A·F arbejder i øjeblikket på flere mulige løsninger, som vil gøre det svært for de ellers meget organiserede tyve. For at 3

ruste medlemmerne bedst muligt, vil vi gerne høre fra medlemmer, som har været udsat for indbrud eller lignende inden for den seneste tid. Send en mail til D·A·Fs analysemedarbejder Niels Have på nh@daf.dk og fortæl lidt om, hvad du har fået stjålet og hvordan.


AutoBranchens VidenCenter inviterer til møde om plastreparation I de seneste år har ny teknologi betydet, at det er blevet lettere og hurtigere at foretage plastreparationer. Samtidig kræver forsikringsselskaberne i stigende grad, at der repareres plast i stedet for at smide væk. Derfor arrangerer AutoBranchens VidenCenter og 3M et plastseminar om, hvilke forretningsmæssige muligheder, plastreparationen giver:

Plastreparation – baggrund, teknik og forretningsmuligheder Program: • Baggrunden for fokus på plastreparation, • Muligheder og begrænsninger ved plastreparation • Økonomi • Teknisk gennemgang af forskellige reparationsmetoder • Miljømæssige fordele • KS2000 certificeret plastreparatør • Spørgsmål, debat og afrunding Seminaret bliver gennemført af John Milton, AutoBranchens VidenCenter, og Morten Fasmer fra 3M.

Tid & sted:

Den 4. november 2013, kl. 17.00-19.00, Hotel Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. Den 5. november 2013, kl. 17.00-19.00, Best Western Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia. Den 6. november 2013, kl. 17.00-19.00, EUC Nord, Autobranchens Udviklingscenter, Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn.

Tilmelding:

Deltagelse er gratis. Tilmelding til malene@fai.dk Vi glæder os til at se dig til en inspirerende og informativ dag om de nye forretningsmæssige muligheder med den seneste teknologi inden for plastreparation.

AutoBranchens

VidenCenter Din udvikling – vores fokus

4


Deadline for oprettelse

af den digitale postkasse nærmer sig Det er ved at være sidste udkald for de virksomheder, der skal nå at oprette Digital Post. Nye tal viser, at 71 pct. af de danske virksomheder vil oprette en digital postkasse inden 1. november. Nu styrkes supporten til Digital Post, så de sidste virksomheder og foreninger kan få hjælp til at oprette deres postkasse inden deadline. Har man brug for personlig support, kan man ringe til Erhvervsstyrelsen på 70 80 86 86 alle hverdage kl. 9-20. De kommende to weekender er der endvidere åbent fra kl. 11-16. Samtidig er kapaciteten øget, så flere kan betjenes. Det er gratis at bruge telefonsupporten. Har man ikke fået oprettet postkassen den 1. november, bliver den oprettet automatisk. Men for at få adgang til postkassen skal man bestille en NemID-medarbej-

dersignatur på www.virk.dk/postkasse. Her kan de virksomheder, der allerede har en medarbejdersignatur, også selv oprette den digitale postkasse. Der er desuden lavet et omfattende hjælpeunivers samme sted. De virksomheder og foreninger, der har bestilt en medarbejdersignatur inden 1. november, men først modtager den efter den 1. november, kommer ikke i klemme. De vil først få digital post fra det offentlige, når de har modtaget deres signatur. De går altså ikke glip af vigtige meddelelser fra det offentlige i ventetiden. Har man ikke aktiveret sin postkasse, når man får det første digitale brev fra det offentlige, får man også et fysisk brev, der informerer om, at der nu er ulæst post i den digitale postkasse, og hvilken myndighed, der er afsender.

Fakta om lovpligtig digital postkasse • Digital Post er postkassen, som det offentlige fremover vil bruge til at sende post. • Det er gratis at oprette en postkasse til Digital Post. • I den digitale postkasse kan virksomheder, foreninger, mv. selv vælge, hvordan posten skal håndteres og udpege medarbejdere, der skal have adgang. • 1. november 2013 er det lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en digital postkasse til Digital Post fra det offentlige.

Bilhuset Ronald Carlsen fejrer 2 x 50 år Bilhuset Ronald Carlsen og ejer Michael Carlsen fejrer henholdsvis jubilæum og 50 års fødselsdag. Efter et par år som reparatør kom det første nyvognsmærke i hus. Næsby Auto har gennem årene været autoriseret forhandler af mærkerne DAF, Audi og Opel, men de sidste 35 år er det Peugeot, der sælges og serviceres.

Firmaet startede, i efteråret 1963 på Egestubben 8 i Næsby, under firmanavnet All Auto Service, som senere blev ændret til Næsby Auto.

Udflytningen fra Egestubben, til det nuværende domicil på Svendborgvej, skete i 1980, hvor også firmanavnet blev ændret til Bilhuset Ronald Carlsen A/S. Udflytningen var en stor mundfuld, men dygtige, entusiastiske medarbejdere og loyale kunder har, sammen med Peugeots stigende popularitet og markedsandel, medført, at firmaet gennem årene har udvidet adskillige gange - senest i år 2003.

Sonja og Ronald Carlsen forestod ejerskab og ledelse de første 40 år. Ved et generationsskifte i 2003 overtog søn og svigerdatter, Michael og Tina Carlsen, ejerskab og ledelse. Motorsport har siden Michael var ti år været en del af hans og firmaets interesse. En hobby som han deler med sin far Ronald Carlsen. Sporten har ikke alene givet topplaceringer i ind- og udland, men også været medvirkende til firmaets vækst og image.

Hos D·A·F ønsker vi både Michael Carlsen og Bilhuset Ronald Carlsen stort tillykke og glæder os over den succes familien har - både på og uden for banen.

Jubilæums- og fødselsdagsreception for forretningsforbindelser, kunder og venner af huset

Fredag den 8. november kl. 13-16, Svendborgvej 247, 5260 Odense 5


Gothersgade er en stærkt trafikbærende hovedfærdselsåre i Københavns centrum. Hvor den krydser Nørre Voldgade, er den på grund af vejarbejde gjort ensporet.

Bedre fremkommelighed for alle Et levende erhvervsliv er kun muligt, hvis også bilerne kan komme frem. D·A·F er sammen med CAD, De Samvirkende Købmænd og Dækbranchens Fællesråd, gået aktivt ind i debatten om trafikforholdene i Danmark. De fire brancheorganisationer opfordrer til, at man fordeler trafikken på flest mulige platforme og optimerer fremkommeligheden for alle trafikformer så meget som muligt, så alle kan komme hurtigt og bekvemt frem. Brancheorganisationerne har i et stykke tid fulgt fremkommeligheden for biler i landets tre store byer ikke mindst i relation til butikslivet og erhvervslivet som helhed. Selv om der er meget store forskelle i den måde bystyret i Odense, Aarhus og København griber trafikken an på, så er der også visse ligheder: ”Biltrafikken er på tålt ophold i landets storbyer. Alle byerne ønsker et levende erhvervsliv, men er ikke meget for at acceptere, at fremkommelighed for biler er vigtig, både når det gælder distribution af varer, firmabilisters kørsel til og fra møder og privatpersoners brug af bilen til at køre børn til skole, til indkøb, til besøg hos læger, tandlæger, motionscentre med mere,” siger D·A·Fs direktør Jens Brendstrup.

Brancheorganisationerne har set nærmere på storbyernes holdninger til bilismen: ”I Odense er hele byrådet markant optaget af at skabe økonomisk vækst gennem et erhvervsvenligt klima. I Aarhus vil man være Vestdanmarks vækstcenter, men byrådet plejer i høj grad interesser på det sociale og kulturelle område. I København ser mange medlemmer af Borgerrepræsentationen bilerne som et problem i stedet for en ressource, og her skaber man mange hindringer for bilismen, imens Folketinget gør sig parat til at sende signaler om, at København ikke kun er københavnernes by, men hele landets hovedstad,” vurderer CADs direktør Erik S. Rasmussen. Brancheorganisationerne anerkender, at regeringen er meget opmærksom på den måde, vejarbejder håndteres på i storbyerne, og at regeringen vil hjælpe med at løse de dermed forbundne trængselsproblemer. Men regeringen må gerne komme meget mere aktivt ind over ud fra et helhedssyn, mener man i erhvervslivet.

I København sættes biltrafikken totalt i stå

”I København kan vi dokumentere steder, hvor offentlige anlægsopgaver ge6

nerer biltrafikken, så den går helt i stå,” siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, og han peger helt konkret på både Østerport og Nørreport Station som eksempler. Ved Nørreport har man indskrænket den stærkt trafikbærende Gothersgade til kun at passere Nørrevold i ét spor. ”Bilisterne må på skift køre den ene vej og den anden vej, lige som når der er vejarbejde på en sognevej. Resultatet er total trafikforstoppelse hver eneste dag i arbejdsugen fra kl. 7 til kl. 20, og ud over de ekstra miljøbelastninger det skaber i form af unødvendige udstødningsgasser, så er konsekvenserne af den slags trafikstyring, der ofte står på i månedsvis, dokumenterbart dybt negative både for butikslivet og for hele erhvervslivet i bykernerne, når kunder og varer ikke kan komme frem,” fortsætter Claus Bøgelund Nielsen. Spildtiden i trafikken i Hovedstadsregionen kan omregnes til godt 22.000 fuldtidsstillinger på årsbasis. På landsplan er det opgjort, at ventetiden koster samfundet 13 milliarder kroner årligt. Desuden peger et studie på, at folk arbejder 10-15 minutter længere for hver time, de sparer i rejsetid.


Viborgvej er en af syv ind- og udfaldsveje til og fra Aarhus. Mellem Østjydske Motorvej og Anelystvej, har den ellers firesporede vej kun to spor, og der er myldretidstrafik i begge retninger hele dagen.

”Vores ønske er at få regering og folketing, og ikke mindst medlemmerne af Transportudvalget, til at interessere sig aktivt for at skabe fremkommelighed for alle trafikformer. Med det trafikale pres, vi er oppe på i dag, gælder det ikke om, ud fra ideologiske eller grønne agendaer, at begrænse enkelte trafikformer, men om at lede den samlede trafik ud

på flest mulige platforme og gøre det så let som muligt for alle trafikanter og trafikformer at komme hurtigt og bekvemt frem. På den måde støtter man målsætningen om bedre erhvervsklima, flere arbejdspladser og vækst i forretningen Danmark,” konkluderer direktør Volker Nitz, Dækbranchens Fællesråd.

De fire brancheorganisationer, Danmarks Automobilforhandler Forening, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, De Samvirkende Købmænd og Dækbranchens Fællesråd, vil følge situationen i den kommende tid.

Skadesreparation i henhold til fabriksvejledning Forhandlere med skadescentre, som reparerer andre mærker end dem, man selv forhandler, skal skaffe sig adgang til fabriksvejledninger for disse mærker for at kunne leve op til forsikringsselskabernes og kundernes krav vedrørende reparationskvalitet. Dette gør sig også gældende for ikke-mærkeværksteder, som reparerer flere mærker. Dette kan være både en tidsrøvende og bekostelig affære, og derfor har vi søgt et alternativ, som lever op til de strenge krav. Navnet er ALLDATA. ALLDATA er verdens største og ældste leverandør inden for autodata. De har købt sig rettigheder hos respektive bilproducenter til at distribuere fabriksvejledninger, som dækker karrosseri, lak og mekanik. Allerede i dag dækker ALLDATA en stor del af markedet, og flere mærker er

på vej. Har man behov for mærker, som endnu ikke findes i databanken, skaffes disse. Systemet har samme ”indgang” for alle mærker og er meget brugervenligt. Vi har, for at tilgodese medlemmernes behov, indgået en aftale med den danske repræsentant for ALLDATA, firmaet Elektropartner, om distribution af ALLDATA til medlemmer af AutoBranchen Danmark og har i den forbindelse opnået en meget favorabel aftale. Kampagneprisen for et årsabonnement er 8.995 kr. ekskl. moms inkl. fri hotline, såfremt man bestiller inden 1. december 2013. Der er også mulighed for, at man kan bestille en demo, inden man beslutter sig. 7

Spørgsmål vedrørende ALLDATA kan stilles til direktør Frank Donslund hos Elektropartner på tlf. 22 52 74 70 eller på mail fd@elektropartner.dk. Bestilling foretages samme sted.


Forbedret greb til alle danske biler Vinterdæk af højeste kvalitet, udviklet specielt til det europæiske marked. Skabt og produceret af en af Japans ældste dækproducenter grundlagt i 1917.

V903

Til biler i kompaktklassen

V902A

Til mellemstore og større biler

V902B

Til mellemstore og større biler samt biler med sportslige egenskaber

Danmarks Automobilforhandler Foren

Find inspiration i vinterens skønhed og lad W*drive™ føre dig igennem de udfordrende elementer. Yokohamas W*drive™ vil appellere til dine følelser og tage dig til et helt nyt niveau af vinterkørsel. Vores W*drive™ vinterdæk har et funktionelt mønster med unikke 3D lameller, der giver en enestående ydeevne på en bred vifte af vinterens udfordrende vejbelægninger. Når tingene går hedt for sig i denne vinter finder du inspiration i dine W*drive™ vinterdæk.

Yokohama Danmark as - www.yokohama.dk

AUTOBRANCHENS HUS Kirkevej 1-3 DK-2630 Taastrup Tlf. +45 33 31 45 55 Fax +45 33 31 30 75 E-mail daf@daf.dk Web www.daf.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Daf nyt 16 2013 by AutoBranchen Danmark - Issuu