Nr. 3 · 8. december 2014
Analyse
fra AutoBranchen Danmark
• Sikkerhedsfradraget redder liv og sparer samfundet milliarder • Bilsalget: Leasing giver nyt rekordår • Stigning i antal skader – fortsat presset eftermarked
Sikkerhedsfradraget redder liv og sparer samfundet milliarder Sikkerhedsfradraget har været med til at gøre de nye danske biler til nogle af de sikreste i Europa. Pga. sikkerhedsudstyr er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceret med 2/3 over de sidste 15 år.
Ifølge Danmarks Tekniske Universitet – DTU – er det muligt at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne yderligere fra det aktuelle niveau, hvis alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr er installeret i de danske biler.
For at fastholde den positive udvikling er det nødvendigt at fastholde sikkerhedsfradraget og opdatere listen over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr, der ikke er blevet opdateret siden 2007. Sikkerhedsudstyr udviklet efter 2007 er belagt med registreringsafgift. Derfor fravælger mange danskere det nyeste sikkerhedsudstyr, fordi det er dyrt, og de ikke er villige til at betale ekstra for det, de vil hellere spare pengene eller bruge dem på smart ekstraudstyr.
Sikkerhedsfradraget har en dokumenteret positiv effekt på trafiksikkerheden. For yderligere at udbrede sikkerhedsudstyret i den danske bilpark anbefaler AutoBranchen Danmark, at man fastholder fradraget på det udstyr, som allerede er vidt udbredt. Desuden bør branchen og regeringen én gang om året sætter sig sammen og vurdere hvilket nyt sikkerhedsudstyr, der skal give fradrag. Det kan både redde menneskeliv og spare samfundet for milliarder pga. reduktion i antallet af trafikulykker.
AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, vi har 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder over hele landet, som til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandlerforening (D·A·F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) pr. 1. januar 2014.
Antallet af trafikdræbte er rekordlavt
og cyklister. Det er meget imponerende set i lyset af, at antallet af kørte kilometer er fordoblet siden 1974 fordoblet. Í 1970 var der 118 tilskadekomne pr. 100 mio. kørte kilometer. Det tal er faldet til knap otte personer i 2013.
I løbet af de seneste 15 år er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceret med 2/3, så der i dag er ca. 190 dræbte i trafikken, mens der var mere end 500 dræbte i 1999.
Sikkerhedsfradragene har været med til at gøre de nye danske biler til nogle af de sikreste i Europa sammenlignet med tilsvarende bilmodeller i andre lande. For at fastholde denne position er det nødvendigt at fastholde sikkerhedsfradraget, ellers fravælges sikkerhedsudstyret pga. pris. DTU er i en analyse kommet frem til, at hvis
Som det fremgår af figur 1, er antallet af både dræbte og tilskadekomne faldet støt siden indførelsen af sikkerhedsselerne i 1974. Siden er listen over sikkerhedsudstyr vokset betydeligt, så bilerne i dag er markant sikrere både for bilisten, passagererne inde i bilen samt fodgængere
Figur 1: Udviklingen i antal uheld, dræbte og tilskadekomne 16.000
1.400
14.000
1.200
12.000
1.000
10.000
800
8.000 600
6.000
400
4.000
200
Alvorligt tilskadekomne
Lettere tilskadekomne
Kilde: Danmarks Statistik
Figur 2: Antal tilskadekomne i trafikken pr. 100 mio. kørte km 140 120 100 80 60 40 20 0
Kilder: Danmarks Statistik og Vejdirektoratet
2
2011
2008
2005
2002
1999
1996
1993
1990
1987
1984
1981
1978
1975
1972
1969
1966
1963
1960
1957
1954
1951
1948
1945
1942
1939
1936
1933
0
1930
2.000
Dræbte(højre akse)
0
alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr var installeret i den danske bilpark, kunne antallet af dræbte og tilskadekomne halveres fra det nuværende niveau. Danskerne betaler registreringsafgift på baggrund bilens værdi, derfor betaler man også registreringsafgift af sikkerhedsudstyr, hvis det ikke er på listen over fradragsberettiget udstyr, hvilket selvfølgelig gør det dyrt at være sikkerhedsbevidst.
Udviklingen i antallet af eneulykker viser også, hvor godt det passive sikkerhedsudstyr inde i bilerne fungerer, når skaden alligevel sker. Altså i hvor høj grad airbags, selestrammere og konstruktionen af kabinen er med til at sikre føreren.
Forskellige typer sikkerhedsudstyr Sikkerhedsudstyr er mange ting og falder i tre kategorier. Der er sikkerhedsudstyr som fx airbags, der sikrer føreren og passagererne i bilen. Så er der sikkerhedsudstyr, som udvendige airbags og konstruktionen af fronten på bilen, der passer bedre på de bløde trafikanter uden for bilerne, hvis de bliver påkørt. Sidst er der sikkerhedsudstyr som ’lane-assist’, ABS-bremser og anti-udskridningssystemet elektronisk stabilitetskontrol (ESC), der har til formål at forhindre ulykkerne i at opstå.
Nyt sikkerhedsudstyr kan halvere antallet af trafikdræbte DTU er i en analyse kommet frem til, at hvis alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr var installeret i de danske biler, kunne antallet af dræbte og tilskadekomne halveres fra det nuværende niveau.
Sikkerhedsfradrag skal fastholdes
Listen over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr skal opdateres
Sikkerhedsfradragene har været med til at gøre de nye danske biler til nogle af de sikreste i Europa sammenlignet med tilsvarende bilmodeller i andre lande. For at fastholde denne position er det nødvendigt at fastholde sikkerhedsfradraget, ellers fravælges sikkerhedsudstyret pga. pris.
Den aktuelle liste over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr er ikke blevet opdateret siden 2007, hvor ESC kom på listen. Siden er udviklingen i trafiksikkerheden gået stærkt. Det er blandt andet nyt udstyr til helt at undgå ulykker, som vognbaneassistent, systemer der overvåger, om du er træt, sensorer omkring bilen, der opdager farlige situationer og afhjælper dem, inden de bliver til ulykker. Og det er sikkerhedsudstyr, der er rettet mod at gøre livet sikrere for de bløde trafikanter som udvendige airbags og ændringer i konstruktionen af karroseriet. Der er altså kommet en mærkbar forbedring af sikkerheden i de danske biler. Men mange af de nye teknologier er dyre, så bilkøberne fravælger dem. Det går bl.a. ud over de bløde trafikanters sikkerhed.
Stor effekt af sikkerhedsfradrag At sikkerhedsfradraget har positiv effekt på trafiksikkerheden kunne bl.a. ses, da sikkerhedsfradragslisten også kom til at omfatte ESC tilbage i 2007. ESC medvirker til, at bilen ikke skrider ud, og derfor er det en stor hjælp mod eneulykker. Nedenfor er udviklingen i eneulykker afbilledet. Figur 3 viser, at der siden 2008 har været et fald i antallet af dræbte ved eneulykker på 60 pct. Ifølge DTU Transport har det fradragsberettigede ESC reduceret risikoen for eneuheld med omkring 34 procent.
Figur 3: Antal dræbte og tilskadekomne i eneulykker 800
100
700
90 80
600
70
500
60
400
50
300
40 30
200
20
100 0
10 2001
2002
2003
2004
2005
Alvorligt tilskadekomne
2006
2007
2008
2009
Lettere tilskadekomne
Kilde: Danmarks Statistik
3
2010
2011
2012
2013
Dræbte(højre akse)
0
Nyt sikkerhedsudstyr fravælges pga. pris
Stor samfundsgevinst ved færre trafikdræbte
En undersøgelse blandt landets bilforhandlere viser, at 95 procent af forbrugerene foretrækker at købe andet ekstraudstyr eller helt at spare pengene, hvis de aktivt skal til vælge sikkerhedsudstyr. Så selvom folk gerne vil have det nye sikkerhedsudstyr, er de ikke villige til at betale for det.
Der er en stor samfundsgevinst ved færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Faldet i antallet af ulykker fra 2012 til 2013, svarer til en besparelse på 267 millioner kroner. Går vi tilbage til 2008, så er besparelsen helt oppe på 3,8 milliarder kroner. Der regnes normalt med, at et tabt menneskeliv koster samfundet 17,7 millioner kroner. Det drejer sig hovedsagligt om udgifter til sundhedsvæsnet samt tabt arbejdsfortjeneste og skatteindtægter. Staten kan også tabe provenu-kroner ved at fjerne sikkerhedsfradragene. Ved at fjerne fradragene bliver bilerne dyrere, hvilket vil hæmme bilsalget og sænke statens provenu.
Desværre betyder den høje danske registreringsafgift også, at den danske bilpark er langt ældre end i vores nabolande. Så alt det nye sikkerhedsudstyr har ikke samme udbredelse i Danmark på trods af, at de nye biler er sikre.
Leasing giver et nyt rekordår Hver tredje bil er leaset
Bilsalget ligger på et rekordhøjt niveau, hvor der fra januar til og med oktober er solgt 157.978 personbiler. Det er fire procent højere sammenlignet med samme periode sidste år. AutoBranchen forventer, at salget i de sidste to måneder vil ligge lidt under niveauet for de tilsvarende måneder i 2013. Hvis den forudsigelse holder stik, vil bilsalget slutte omkring tre procent over den nuværende rekord fra sidste år.
Tilbage i 2012 strammede man loven for leasing- og demobiler, hvilket gjorde leasing relativt dyrt i forhold til bilkøb. Det resulterede i, at leasing faldt ret markant i både 2012 og 2013. Men i 2014 er der for alvor kommet gang i leasingaftalerne, hvor der fra januar til og med oktober er indgået 50.248 leasingaftaler med personbiler. Leasingaftalerne udgør dermed 32 procent af det samlede bilsalg, og det er 40 procent flere leasingaftaler sammenlignet med samme periode sidste år.
Figur 4: Udviklingen i nybilsalget (jan.-okt.) 180.000 160.000 140.000
150.597
Det stigende antal af leasingaftaler skyldes blandt andet, at der er flere bilmærker, der har fundet ud af, at det kan være en god forretning af lave gode leasingtilbud. Derfor er forhandlerne begyndt at kunne bilbyde flere leasingkampagner, der er fordelagtig for både de private kunder og virksomhederne.
157.978
139.427 142.232
133.722 124.203
120.000 100.000
91.396
De mange leasingaftaler har medvirket til, at personbilsalget til erhvervslivet også er stærkt stigende, hvor erhvervsleasing er steget med 29 procent. Det er dog fortsat husholdningerne, der køber flest biler, men stigningen i bilsalget i 2014 skyldes erhvervslivet voksende bilkøb, hvilket er steget med 19 procent. Husholdningerne har faktisk købt knap to procent færre biler sammenlignet med sidste år.
80.000 60.000 40.000 20.000 0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Danmarks Statistik
4
Tabel 1: Leasingudviklingen (jan.-okt.) 2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Andel (2014)
Ændring (14/13)
Leasing
23.674
25.885
20.579
32.093
44.296
35.863
35.964
50.248
32 %
40 %
Erhvervsleasing
20.766
22.461
15.709
25.221
36.277
31.499
31.815
41.009
82 %
29 %
2.908
3.424
4.870
6.872
8.019
4.364
4.149
9.239
18 %
123 %
Privatleasing
Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Leasingbiler er defineret som biler, som er ejet af leasing virksomheder, men bruger er virksomheder eller husholdningerne. Leasing = Erhvervsleasing + privatleasing
Tabel 2: Segmentfordeling af personbiler (jan.-okt.)
Erhvervslivet leaser faktisk mere, end de køber, her er 70 procent af firmabilerne leaset. AutoBranchen Danmark forventer, at leasingaftaler også er noget, som vi kommer til at se endnu mere af de kommende år. Og det er både for erhvervslivet men også for husholdningerne. Privatleasing udgør ”kun” 18 procent af de leasede biler, men privatleasing har oplevet en markant stigning i 2014. Sammenlignet med 2013, er der privatleaset 123 procent flere personbiler.
Figur 5: Bilsalget fordelt på virksomheder og husholdningerne (jan.-okt.) 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000
52.081
60.033
49.245
58.413
60.000 90.142
79.394
101.352
2013
Forskel
Mikro
28 %
34 %
-6 %
Mini
25 %
27 %
-3 %
Lille familiebil
21 %
18 %
3%
Store familiebil
9%
9%
0%
Stor
2%
2%
0%
Luksus
0%
0%
0%
MPV
7%
5%
2%
Sport
0%
0%
0%
SUV
7%
4%
3%
Øvrige
1%
1%
0%
99.565
Fordelene ved leasing er den økonomiske sikkerhed. Så længe der ikke kommer ekstraregninger, er der tryghed for økonomien i hele leasingperioden. Det er netop derfor, forbrugerne leaser. Men leasingkontrakterne stiller ofte nogle krav til forbrugeren, både i form af driftsrisiko og hæftelse for en bestemt gensalgsværdi, som de skal være opmærksomme på, når de skal vælge mellem køb eller leasing.
20.000 0
2014
Anm: Segmentering er i overensstemmelse med de officielle EU standarder Kilde: DMR og egne beregninger
80.000
40.000
2011
2012 Husholdningerne
2013
2014
Erhvervene
Kilde: Danmarks Statistik
Leasing giver større biler De mange leasingaftaler er helt klart medvirkende til, at salget af større biler er højere sammenlignet med sidste år. Det er nemlig oftest de lidt større biler, som forbrugerne vælger at lease. Den lille familiebil har især haft en voksende popularitet i år. Ved leasing lægges en lavere indkøbspris til grund for afgiftsberegningen i forhold til almindelig salg. Det gør, at især de lidt større biler er attraktive at lease. Men leasing er også begyndt at brede sig til mikro- og minisegmentet. Flere mærker udbyder nemlig leasingaftaler med næsten ingen udbetaling i de klasser. Den slags aftaler åbner markedet op for helt nye kundetyper, altså bilkøbere, som før i tiden vil have købt brugte biler, eller som vil have benyttet sig af den kollektive trafik.
En lille stigning i brugtbilsmarkedet Der er solgt 429.787 brugte personbiler de første 10 måneder af 2014, hvilket svarer til en stigning på 1,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Knap 2/3 af de brugte biler bliver ejerskiftet, som en tommelfingerregel betyder det, at de private står for størstedelen af brugtbilmarkedet. Det fortæller, at mange forbrugere sælger deres egne biler uden om forhandlerne. Den positive udvikling i brugtbilmarkedet er derfor ikke overført til autobranchen. De mange bilportaler er helt klart en medvirkende faktor til, at forbrugerne har nemmere ved at sælge deres egne biler. Genregistreringerne, som 5
og med oktober 2014 er der solgt 22.642 varebiler. AutoBranchen Danmark ser det som et tegn på, at samfundsøkonomien er ved at komme sig. Selvom varebilsalget siden 2010 har været stødt stigende, ligger salget fortsat markant under varebilsalget i 2006, hvor der blev solgt over dobbelt så mange varebiler. Branchen ser udviklingen af varebilsalget som et lyspunkt for den danske økonomi. Varebilsalget har haft en positiv udviklingen hele året, og det er tegn på, at virksomhederne har tiltro nok til at investere i deres transportmidler. For at spare har mange virksomheder udskudt denne investering, men i år har tiltroen været så høj, at man har valgt at investere i varebilerne.
primært er forhandlernes salg, er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Figur 6: Udviklingen i brugtbilsalget (jan.-okt.) 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000
236.082
242.147
248.431
190.144
181.126
181.356
2012
2013
2014
250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0
Genregistreringer
Det er den typiske håndværkerbil på mellem 2 og 3 tons, der sælges flest af. Samtidig var det også salget af den størrelse varebil, som var hårdest ramt af krisen. Mange små og mellemstore virksomheder, der anvender den slags varebiler, var ramt af krisen og var tvunget til at dreje nøglen om. Nu, hvor der er kommet mere fart i samfundsøkonomien, har de kapital nok til at investere i deres transportmidler. Erhvervsleasingaftaler bidrager selvfølgelig også til den fremgang.
Ejerskift
Kilde: Danmarks Statistik
Varevogne er på vej ud af krisen Varebilsalget har klaret sig godt i 2014 og ligger 18 procent over sidste års salg. Men det er stadigt noget lavere, end det man så, før finanskrisen brød ud. Fra januar til
Figur 7: Udviklingen i varebilsalget (jan.-okt.) 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Varebiler, totalvægt 0-2.000 kg
Varebiler, totalvægt 2.001-3.000 kg
Kilde: Danmarks Statistik
6
Varebiler, totalvægt 3.001-3.500 kg
Stigning i antal skader – fortsat presset eftermarked De forholdsvis mange skader, der har været i år, har medvirket til, at 2014 foreløbigt har været et godt år for eftermarkedet målt på omsætningen. I de første 10 måneder af 2014 har der været 256.393 reparerede skader, hvilket er en lille stigning på en halv procent sammenlignet med samme periode sidste år. Skadesudviklingen har resulteret i, at værkstederne har haft en omsætning på knap 7,4 mia. kroner. Det er næsten 5 procent højere sammenlignet med samme periode sidste år, som var et fornuftigt år for eftermarkedet. AutoBranchen Danmark vurderer, at hævelsen af reparationsgrænsen har medvirket til den positive udvikling.
aftalte timepris ned med 5 til 15 procent. Der er ingen forhandlinger i det, og hvis værkstedet ikke makker ret, så annullerer forsikringsselskabet aftalen med det respektive værksted. De nye priser har en enorm stor betydning for værkstederne overlevelseschancer, fordi forsikringsselskaberne ofte er deres største kunder. For værkstederne er det også en god forretning, når virksomheden sælger en AutoBranchen Danmark Forsikring til kunderne, for ud over etableringsprovisionen henviser Mondux til værkstedet i forbindelse med udbedringen af forsikringsskaden. Og Mondux udbetaler 10 procent mere i arbejdsløn i Autotaks i forhold til andre selskaber. Derudover får værkstedet 500 kr. ved opgørelse af en totalskade i Autotaks. Fra januar 2014 til og med september er der repareret for over 9 mio. kr. på værksteder hos AutoBranchen Danmarks medlemmer gennem de forsikringer, der er tegnet.
På trods af fremgangen i omsætningen, skaber forsikringsselskabernes aggressive adfærd kæmpe problemer i branchen. Der er fuld gang i forhandlingerne af nye samarbejdsaftaler med forsikringsselskaberne, og i den sammenhæng, er der mange værksteder, der oplever at blive presset til det yderste af forsikringsselskaberne, som kræver store rabatter for at fastholde samarbejdet. På grund af forsikringsselskabernes størrelse har det en stor betydning for indtjeningen på værkstederne og er et kæmpe problem for hele autobranchen.
Problemer med forsikringsselskaberne? Oplever din virksomhed problemer i samarbejdet med forsikringsselskaberne fx i forhold til skadesopgørelser, så fortæl os om det. Vi taler medlemmernes sag over for forsikringsselskaberne. Sammen er vi stærkere. Kontakt underdirektør Michael Nørregård på mn@autobranchendanmark.dk
AutoBranchen Danmark har fået flere henvendelser fra værksteder, der er blevet kontaktet af forsikringsselskaber, som informerer dem om, at fra dagsdato sættes den
Figur 8: Omsætning (jan.-sept., mio. kr.) og skadesudviklingen(jan.-okt.) 285.000
7.600
280.862
280.000 270.000 265.000
245.000
7.013
6.983
255.967
6.717
255.000
7.000 256.393
6.800 6.600
250.139
6.525
6.400
6.377
6.200
240.000
6.000
235.000 230.000
7.400 7.200
266.033
260.000 250.000
7.354
273.504
275.000
2009
2010
2011
2012
Antal skader
2013
Omsætning(højre akse)
Kilde: Forsikring & Pension og Danmarks Statistik
7
2014
5.800
AutoBranchen Danmark Skagensgade 1 2630 Taastrup Tlf. 33 31 45 55 www.autobranchendanmark.dk
© 2014, Ashland
cameleon.dk - 2014256.1
Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk
Hvis din bil selv kunne vælge... Man har ofte hørt sætningen: ”Hvis du var en bil, hvilken type bil var du så?” Hvad nu hvis vi vender sætningen om og spørger: ”Hvis din bil var et menneske eller en selvstændigt tænkende robot, hvilken type tror du så, den ville være - og hvilken olie ville den vælge?” Vi er sikre på, at den ville vælge Valvoline, der er en af de mest anerkendte olier på markedet. Med et bredt udvalg til alle forskellige typer biler er der også en olie, der passer perfekt til din bils smag. Ring til os på 70 13 11 13, hvis du vil høre mere om vores olier. Vi har olien til alle typer...
Distributør: Eurodeal a/s | Sintrupvej 29 | 8220 Brabrand | 70 13 11 13 | eurodeal@eurodeal.dk | www.eurodeal.dk