AskovFondens Årsberetning 2025

PARTNERSKABER, POTENTIALE

OG EFFEKT

ÅRSBERETNING 2025

INDHOLDSFORTEGNELSE

PARTNERSKABER, POTENTIALE

OG EFFEKT

Kender du følelsen af at se tilbage og næsten opleve, hvordan den ene begivenhed tog den anden – og pludselig er endnu et år gået? Når jeg ser tilbage på 2025 i AskovFonden, står det klart, at det har været et både travlt og begivenhedsrigt år. Jeg glæder mig til i denne årsberetning at dele nogle af årets vigtigste highlights med jer.

SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR AT LYKKES

I AskovFonden er samarbejde helt afgørende for vores arbejde. Uanset om det er med kommuner, regioner, andre civilsamfundsorganisationer eller private aktører, er partnerskaber en forudsætning for, at vi kan skabe bedre vilkår for mennesker i vores samfund. Vi samarbejder med aktører, der – ligesom os – er optaget af at gøre en reel forskel for mennesker i udsatte livssituationer. Når vi indgår i samarbejder, er vores vigtigste fokus altid, hvordan vi sammen skaber de bedst mulige vilkår for dem, vi er sat i verden for at hjælpe. Det kan handle om at sikre, at hjælp til voldsramte familier eller mennesker med spiseforstyrrelser er

geografisk tilgængelig for flere, eller om at udvikle løsninger, der er fagligt stærke, bæredygtige og meningsfulde for det enkelte menneske.

Vores arbejde handler ikke om os – men om de mennesker, vi arbejder for. Og den opgave kan vi kun løfte, hvis vi bygger bro og skaber stærke partnerskaber med omverdenen.

Derfor har vi i denne årsberetning givet ordet til en række af vores samarbejdspartnere, som deler deres perspektiver på samarbejdet med AskovFonden. Vi har på forhånd lovet hinanden at bringe deres bidrag, uanset indhold – og jeg håber, du vil læse med nysgerrighed og interesse. Derudover har vi inviteret to politikere til at give deres perspektiver på samarbejdet med en civilsamfundsorganisation som AskovFonden.

Du får også mulighed for at læse om AskovFondens indsatser, når direktørerne for vores fem indsatser beskriver, hvad de har været optagede af i 2025.

Afslutningsvis i beretningen introducerer vi vores samarbejdsfilosofi – herunder vores værdier, strategi og principper for partnerskaber – samt det, vi ønsker at bidrage med i samarbejdet med andre.

FAKTA – I ASKOVFONDEN VIL VI HELLERE VIDE END TRO

I AskovFonden er vi optaget af, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, hvordan vi gør det –og ikke mindst hvilken værdi det skaber for dem, vi hjælper. Derfor har vi i denne årsberetning udarbejdet faktaark for alle vores indsatser, så du som læser, kan få indblik i de resultater, vi skaber for vores brugere.

ØKONOMI – HVORDAN BRUGER VI PENGENE

AskovFonden er en udøvende fond. Det betyder, at vi på trods af vores fondsstatus ikke uddeler midler, men derimod udvikler og driver sociale indsatser. Vores arbejde er finansieret gennem kommuner, regioner, stat og fonde.

I 2025 har der været offentlig debat om det at tjene penge på at hjælpe udsatte mennesker. For AskovFonden er denne diskussion ikke aktuel. Vores fundats som non-profit fond betyder, at vi ikke må tage penge ud af fonden. Eventuelle overskud bliver i fonden og anvendes til at udvikle og styrke vores indsatser. Vi arbejder med et fast administrationsgebyr på 8 procent.

For at sikre transparens giver vi i denne årsberetning et overblik over, hvordan midlerne anvendes.

Jeg håber, du vil læse med. Og hvis der er noget, du har lyst til at vide mere om, er du altid velkommen til at besøge vores hjemmeside på www.askovfonden.dk eller kontakte os direkte.

God læselyst.

De bedste hilsner, Helle Øbo

For mig står 2025 som et tydeligt bevis på, at social forandring ikke skabes alene af systemer, men af relationer, tillid og modet til at give plads. Det er den retning, jeg håber, vi fortsætter i

Når jeg ser tilbage på 2025, står året for mig som et år med både politisk opmærksomhed, faglige gennembrud og stærke fællesskaber i AskovFonden.

Året begyndte med Ungeløftet, hvor regeringen satte fokus på fællesskaber for udsatte unge. Jeg er stolt af, at KBH+ indgår i aftalen og særligt glad for, at der peges på helhedsorienterede løsninger. Det er netop i kombinationen af fællesskaber, individuel støtte og tværfagligt samarbejde, at vi ser unge lykkes – som i vores fritidsjobindsats i KBH+, der er udviklet sammen med Københavns Kommune, hvor unge får reel arbejdserfaring i trygge rammer i vores café.

I februar tog vi et vigtigt skridt i arbejdet med voldsudsatte familier, da Mandecentret og Dialog mod Vold indgik et nyt samarbejde, som sikrer voldsudsatte mænd adgang til specialiseret psykologbehandling og bidrager til større ligestilling i indsatsen mod vold i nære relationer.

ÅRET DER GIK

I marts viste evalueringen af screeningsmodellen for sundhedsplejersker – udviklet med Mary Fonden og finansieret af Ole Kirks Fond – markante resultater. På blot halvandet år blev 181 familier med vold eller voldsomme konflikter opsporet i fem kommuner, hvor tallene tidligere var langt lavere. Det bekræfter mig i, hvor stor en forskel tidlig opsporing kan gøre.

Debatten om trivsel og diagnoser fyldte i foråret, hvor vores direktør for MIR Skolen bidrog til den offentlige samtale. Jeg deler synspunktet: Så længe systemerne er så firkantede, er diagnoser ofte nødvendige for at skabe forståelse, rettigheder og handlemuligheder.

I løbet af året gav vi også stemme til dem, det hele handler om. Gennem podcasten Udsatte Samtaler, unges demokratiambassadørskab, lyttemøder med politikere og frivilligt engagement – bl.a. på Roskilde Festival – har vi set, hvordan mennesker vokser, når de oplever sig set, taget alvorligt og inviteret med.

I juni udvidede Askovhus med en ny afdeling i Aalborg, så også borgere i Nordjylland kan få adgang til vores højt specialiserede behandlingstilbud for spiseforstyrrelser. Senere på året sammenlagde vi vores MIR skoler fra to til en for at fokusere på kvalitet og bæredygtighed. Vi oplevede også, hvordan fællesskab kan styrkes – blandt andet på en vildmarkstur for børnene på MIR Skolen støttet af Knud Højgaards Fond.

2025 markerede også ASPA’s 50-års jubilæum. I fem årtier har indsatsen skabt relationer og fællesskaber for mennesker i psykisk sårbarhed – og året sluttede, som det ofte gør hos os: Med juleaften i fællesskab for dem der ellers ville være alene.

For mig står 2025 som et tydeligt bevis på, at social forandring ikke skabes alene af systemer, men af relationer, tillid og modet til at give plads. Det er den retning, jeg håber, vi fortsætter i.

Helle Øbo

3 SKARPE + TIL JENS-KRISTIAN LÜTKEN

// Sundheds- og omsorgsborgmester (V) i Københavns Kommune.

Tidligere Beskæftigelses- og integrationsborgmester

HVORDAN KAN VI SAMMEN

BLIVE BEDRE TIL AT HJÆLPE UNGE MED SOCIALE

UDFORDRINGER IND I

FÆLLESSKABER, DER GIVER

MENING FOR DEM?

Det er min faste overbevisning, at vejen til meningsfulde fællesskaber går gennem civilsamfundet. Kommunen hverken kan eller skal løfte den opgave. Både private aktører og foreningslivet spiller en helt central rolle. Unge skal have mulighed for at blive en del af meningsfulde fællesskaber – for eksempel i idrætslivet – og vi skal give dem friheden til at finde deres egen vej ind i dem.

Efter fire år som borgmester er jeg overbevist om, at mange af de udfordringer, vi ser hos unge i dag, hænger sammen med fraværet af fællesskaber.

Derfor skal vi være langt mere nysgerrige på, hvad civilsamfundet kan bidrage med og invitere dem aktivt ind i løsningen af de opgaver, vi står med.

Man kunne f.eks. forestille sig, at når vi får idéer i kommunen, skal vi spørge: Hvem kan hjælpe os med det her? Og det samme den anden vej når ideerne opstår i civilsamfundet, så tag fat i os.

Samarbejdet skal være enkelt, og det skal være tydeligt for de involverede, at deres indsats gør en reel forskel.

HVAD SER DU SOM DE VIGTIGSTE GREB FOR AT FÅ UNGE, DER STÅR UDENFOR JOB OG UDDANNELSE, TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET, OG HVILKEN ROLLE KAN CIVILSAMFUNDET SPILLE HER?

Der er to helt afgørende greb, jeg synes, vi skal prioritere. For det første skal vi flytte fokus, så det ikke kun handler om uddannelse, men også om at få unge ind på arbejdsmarkedet, særligt også i ufaglærte job. Ikke alle skal presses ind i uddannelsessystemet, for det fungerer ikke for alle.

Der er flere arbejdspladser, der giver mulighed for, at man kan vokse, tage ansvar og udvikle sig over tid, og det tror jeg, vi skal have mere af.

For det andet skal vi i langt højere grad bruge civilsamfundet. Et godt eksempel er vores samarbejde med Startblokken, hvor vi har hjulpet unge med at få lønnede timer i superliga klubberne, blandt andet hos FCK. Vi kan se, at det virker. De unge vokser, og det styrker både dem selv og de fællesskaber, de bliver en del af.

Få lønnede timer er langt bedre end ingen. Det afgørende er, at der er nogen, der forventer noget af én. At man oplever, at man er vigtig, og at ens indsats har betydning. Det behøver ikke være 37 timer om ugen, det kan også være 4. Det kan være nok til at skabe retning og motivation.

HVILKEN

FORSKEL

HÅBER

DU, AT ET STÆRKERE SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG

ORGANISATIONER SOM

ASKOVFONDEN KAN SKABE

De unge skal ikke løbe spidsrod mellem forskellige offentlige tilbud, og netop der er civilsamfundet ofte stærkt.

På ungeområdet arbejder vi i udvalgte bydele ud fra tilgangen, at du kun behøver at gå ind gennem én indgang hos kommunen for at få den hjælp, du har behov for, men ambitionen er, at det skal dække hele kommunen.

OG BESKÆFTIGELSE?

Det korte og simple svar er, at jeg håber, vi får flere succeshistorier.

Det er også hele formålet med beskæftigelsesreformen: At flere udsatte ledige får en reel mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi samler kommunens aktører omkring målgrupperne, uanset om indsatsen er social eller beskæftigelsesrettet.

Det vigtigste er, at vi lytter til de unges behov og tager udgangspunkt i dem. Det er det, der virker. Vi skal ikke dræne de unge, vi skal hjælpe dem.

Det vigtigste er, at vi lytter til de unges behov og tager udgangspunkt i dem

EN MIKROFON TIL DE STEMMER, DER SJÆLDENT RÅBER HØJT, MEN SOM FORTJENER AT BLIVE HØRT

Demokrati har fyldt meget i år – i Europa og i Danmark. Det understregede statsministeren, da hun indledte sin tale ved Folketingets åbning med en historie fra bogen ’Hvad er demokrati?’.

I talen pointerede hun også, at ”vi har brug for alle stemmer i det offentlige rum. Ikke kun dem, der råber højst.”

Den opgave sætter AskovFonden en ære i at bidrage til hver eneste dag. Og særligt i 2025 har vi givet mikrofonen til dem, der sjældent bliver hørt, fordi de sjældent råber højst.

På årets Folkemøde var store politiske emner som ungeløftet, beskæftigelsesreformen, psykiatri og skolevægring på dagsordenen i AskovFondens telt. Emner, der i høj grad påvirker de mennesker, der kommer i vores indsatser, men som sjældent selv kommer til orde i debatten. For at give plads til deres perspektiver tog alle vores debatter udgangspunkt i lydklip, hvor brugerne delte personlige historier eller udfordringer. Lydklip, der gjorde stort indtryk på de deltagende politikere, fordi de satte ord på den politik, de gennemfører.

HØR VORES PODCAST HER

Frem mod kommunalvalget kunne vi takket være støtte fra Nordea-fonden og LB Foreningen igen give ordet til brugerne af vores indsatser. Denne gang i form af et lyttemøde i selskab med spidskandidaterne til Københavns Kommune.

Brugerne deltog aktivt i debatten og fortalte om lange ventetider, børn og unge der ikke bliver taget alvorligt og en ”mellemgruppe” af mennesker, der ikke er syge nok til at blive indlagt men heller ikke ressourcestærke nok til at klare sig selv.

Brugerne oplevede, at deres mening betød noget, og at deres udfordringer blev lyttet til. Demokrati har også været et centralt tema i vores indsats i KBH+.

Rapporten ’Demokratiets usynlige hænder’ udarbejdet af Mandag Morgen i samarbejde med Tuborgfondet, SAGA DK og KBH+ viser, at mange unge fravælger at stemme ved kommunalvalg. Særligt unge med minoritetsetnisk baggrund oplever ikke, at demokratiet er noget for dem.

Rapporten afdækker også, at kun 15% af valgtilforordnede ved sidste kommunalvalg var under 34 år, og knap 5% havde anden

etnisk baggrund. I KBH+ er fem unge fra 18+Klubben, alle med minoritetsbaggrund blevet ’demokrati-ambassadører’. De har formidlet viden til jævnaldrende om, hvorfor deltagelse i demokratiet er vigtigt, og de deltager selv som valgtilforordnede på valgdagen.

Samtidig har KBH+ dannet ramme om oplæg om demokrati, fællesspisninger og filmvisninger.

VELFÆRDS- OG CIVILSAMFUNDETS POTENTIALER

2025 blev året, hvor civilsamfundets grundfinansiering igen blev diskuteret, og der blev indgået en aftale, som betyder, at en ny model for grundfinansiering forankres i civilsamfundet.

Udmøntningen bygges op omkring Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der får til ansvar at fordele henholdsvis en ramme til driftsstøtte og en ramme til modningsstøtte målrettet organisationer i civilsamfundet. Som civilsamfundsorganisation bliver det spændende at erfare, hvordan udmøntningen kommer til at ske i praksis. Det er positivt, at der er så stor en opmærksomhed på den værdi, civilsamfundet skaber, og med de tendenser, vi ser i vores samfund, hvor mange er ensomme og føler sig udenfor fællesskabet, er civilsamfundet måske mere vigtigt at understøtte end nogensinde før.

TrygFondens seneste fælleskabsmåling fra 2025 viser, at 38% af mennesker med en psykisk lidelse eller psykiske problemer oplever svær ensomhed. Det samme gør kun 5% af mennesker uden psykiske lidelser eller problemer. (Kilde: VIVE, TrygFondens Fællesskabsmåling 2025).

I AskovFonden møder vi flere end 2000 mennesker hvert år. Mennesker med hver deres livshistorie, ressourcer og udfordringer. Det, de har til fælles, er behovet for at få den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. Særligt tiden er afgørende, for når man står midt i en krise og har brug for hjælp, så er det vigtigt at kunne få den rigtige hjælp her og nu. Udfordringen er, at vores samfund ofte er bygget op omkring indsatser og hjælp inden for den normale arbejdstid, men f.eks. ensomhed opstår oftest ikke mellem kl. 8 og 16.

I AskovFonden ved vi, hvor meget det betyder at kunne komme, når man er motiveret for at skabe forandringer eller har brug for at bryde med ensomheden ved at møde andre mennesker i meningsfulde fællesskaber. Derfor er vi altid i proces med at udvikle de rigtige formater til at imødekomme de behov, der opstår i samfundet. Et eksempel er WeekendFællesskabet, som er udviklet på baggrund af samtaler med unge, der kommer i AskovFondens Socialpsykiatri.

Unge som fortalte, at ensomhed oftest opstår efter kl.17, når, det der føles som, ”alle andre” går hjem til deres nære, og de blot får bekræftet, at de ikke har nogen steder at høre til.

WeekendFællesskabet er et tilbud til unge under 30 år, hvor man kan komme og engagere sig eller bare være.

Et tilbud som viser sig at have stor effekt for deltageren, da de ved at være i et meningsfuldt fællesskab får en oplevelse af at høre til.

Det at kunne komme i et meningsfuldt fællesskab er en afgørende faktor for at forebygge ensomhed. Ifølge Social- og Boligstyrelsen koster ensomhed samfundet tæt på 5,5 milliarder kroner om året, og derfor er det også en god økonomisk investering.

CIVILSAMFUNDETS SPÆNDVIDDE - FRA FRIVILLIGHED TIL HØJT SPECIALISEREDE TILBUD

Der er mange forskellige indsatser inden for den ramme, vi kalder civilsamfundet.

I AskovFonden har vi både tilbud, hvor du kan komme ind fra gaden samt højt specialiserede indsatser, der tilbyder behandling for mennesker med spiseforstyrrelser og behandling til voldsramte familier etc.

Nogle af vores indsatser er lokalt forankret i København, og andre som Dialog mod Vold er et landsdækkende behandlingstilbud.

HVAD BETYDER FRIVILLIGHED EGENTLIG?

Når vi diskuterer frivillighed, tænker mange umiddelbart, at det handler om, at mennesker engagerer sig frivilligt for at gøre en forskel for andre. I min optik handler frivillighed om meget andet og mere.

Det, der er særligt ved en stor del af AskovFondens indsatser, er, at mennesker i mange tilfælde kan komme frivilligt og få hjælp, hvad enten det er i vores ungeindsats KBH+, AskovFondens

Socialpsykiatri eller til behandling i Dialog mod Vold.

Når man henvender sig frivilligt til Dialog Mod Vold for at bede om hjælp til at stoppe en voldelig adfærd mod sin partner eller børn, er man højt motiveret til at modtage hjælp. Det er noget af det sværeste i verden at bede om hjælp til at stoppe vold, så hvis man i den situation blot havner på en venteliste og først kan komme i behandling efter 5 - 6 måneder, er der stor risiko for at miste motivationen og falde tilbage i det gamle mønster.

Vi har også mennesker, der frivilligt opsøger hjælp til håndtering af spiseforstyrrelser eller opsøger rådgivning i vores forældreindsats på MIR Skolen.

At komme frivilligt eller at være frivillig er to forskellige ting, men ikke desto mindre er det afgørende, at vi taler om, hvad det betyder at få hjælp, når man selv opsøger den, kontra det at skulle tage imod hjælp på baggrund af f.eks. en underretning.

Det kunne være interessant at undersøge, hvilke perspektiver der ville være, hvis der var bedre mulighed for proaktivt at få den rette hjælp på det rette tidspunkt uden diverse henvisninger.

RÅDGIVNING OG VISO

Derudover har vi tilbud om rådgivning i flere af vores indsatser, bl.a. på MIR Skolen hvor vores videns- og rådgivningscenter rådgiver og bistår med ekspertviden i form af foredrag, supervision, familiebehandling og forældregrupper til fagprofessionelle og forældre i hele landet.

I AskovFonden er MIR Skolerne og Askovhus VISO-certificerede af Socialstyrelsen. Det betyder, at de er godkendt som leverandører af højt specialiseret viden og rådgivning på det sociale område.

Certificeringen er et kvalitetsstempel, der dokumenterer høj faglighed, veldokumenterede metoder og erfaring med komplekse sager. Det betyder, at vi kan tilbyde gratis vejledende rådgivning inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

CIVILSAMFUNDET SOM SAMFUNDETS

STEMMER PÅ VEGNE AF DE UDSATTE

At være en moderne civilsamfundsorganisation betyder, at vi skal være lydhøre over for vores brugere og de behov, der opstår i samfundet. Vi skal også turde løfte vores perspektiver op på det politiske niveau, da vi repræsenterer stemmerne, som ofte forstummer i debatten.

løsninger er, men min erfaring er, at de gode løsninger opstår fra praksis og altid med brugernes stemmer involveret. Ikke blot som indkaldte eksperter, men som mennesker, der med egne erfaringer har oplevet, hvad det vil sige at have brug for at få den rigtige hjælp på det rette tidspunkt.

Når vi debatterer civilsamfundet, er det vigtigt at huske den mangfoldighed, der gør sig gældende inden for rammen af det samme begreb. Det betyder også, at måderne, man kan bidrage til samfundets fællesskab på, er mange. Jeg tror på, at vi har brug for alle, når vi skal skabe et socialt bæredygtigt samfund, og derfor ser jeg frem til den videre proces med grundfinansiering af civilsamfundet i 2026.

Helle Øbo

Når vi diskuterer socialområdet i Danmark, er der ofte mange kloge mennesker, der har holdninger til, hvad de rigtige

SAMARBEJDSPARTNERE

I AskovFonden tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Når vi bringer forskellige perspektiver sammen på tværs af sektorer, siloer og fagligheder, opstår der partnerskaber med reel værdi både for samfundet og for de mennesker, der har mest brug for det.

Vi samarbejder i dag med flere end 60 kommuner og over 200 organisationer, virksomheder og fonde. Fælles for dem er, at de ønsker at bidrage til bæredygtige, langsigtede løsninger for mennesker i udsatte livspositioner.

Det gør vi ved at kombinere vores sociale ekspertise med vores partneres kompetencer, handlekraft og innovationskraft.

Når offentlige aktører, civilsamfund og erhvervsliv står sammen, skaber vi resultater, ingen kan skabe alene. Derfor brænder vi i AskovFonden for at udvikle partnerskaber, der bygger på

tillid, fælles mål og en nysgerrig tilgang til, hvordan vi bedst kan gøre en forskel lokalt såvel som nationalt.

Vi går altid ind i dialogen med åbent sind: Hvilke behov ser I? Hvilke ressourcer, indsigter eller kapaciteter kan vi bringe i spil sammen?

Samarbejderne skræddersyes, så de både skaber værdi for vores partnere og mærkbar forskel for de mennesker, indsatserne er til for.

Har I idéer til et samarbejde, eller ønsker I at høre mere om mulighederne for et strategisk partnerskab? Så ræk endelig ud til vores Fonds- og Partnerskabschef, Camilla Ander Paarup.

Vi glæder os til at skabe forandring sammen med jer.

3 SKARPE + TIL ALEXANDER BJERREGAARD-NIELSEN

// Ledende Partner i Den Sociale Kapitalfond Effekt

HVILKEN ROLLE SER DU, AT IMPACT INVESTERINGER KAN

SPILLE I UDVIKLINGEN AF FREMTIDENS VELFÆRD, OG

HVOR GØR SAMARBEJDET

MED ASKOVFONDEN EN SÆRLIG FORSKEL?

Jeg tror på, at impact investeringer kan supplere fremtidens velfærdsstat ved at opbygge og udbrede virksomme indsatser til udsatte borgere. Impact investeringer kan fungere som katalysator for nytænkning i arbejdet med komplekse sociale problemstillinger, hvor den økonomiske risiko bæres af investoren.

I dette arbejde er det afgørende at identificere innovative indsatser og stærke leverandører. Her spiller AskovFonden en central rolle – både som videnspartner og som udfører af virksomme indsatser. Samtidig er AskovFonden en vigtig stemme, der insisterer på og dokumenterer, at investeringer i udsatte borgere kan betale sig.

HVAD KENDETEGNER

DE INDSATSER ELLER

ORGANISATIONER, SOM

LYKKES BEDST MED AT SKABE

SOCIAL OG ØKONOMISK

BÆREDYGTIGHED?

Det er især organisationer, der har dybt kendskab til og forståelse for den målgruppe, de arbejder med, og kan designe nyskabende løsninger, der går på tværs. Det handler om at tænke social effekt og økonomisk bæredygtighed som to sider af samme sag. Det ser jeg bl.a. som evnen til at måle og lære af deres effekt, viljen til at tilpasse sig undervejs og modet til at indgå partnerskaber med aktører, der tænker anderledes end dem selv. Det er netop i krydsfeltet mellem civilsamfund, marked og investorer, at nye bæredygtige modeller opstår.

HVIS DU SER 3 ÅR FREM; HVILKET POTENTIALE

SER DU I SAMARBEJDER

MELLEM CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER OG IMPACT

INVESTORER, OG HVILKE

RESULTATER HÅBER DU, VI SAMMEN HAR SKABT?

Om tre år håber jeg, at der er et langt stærkere økosystem, hvor civilsamfundsorganisationer og impact investorer arbejder mere integreret sammen. Der er et kæmpe stort potentiale i at kombinere civilsamfundets viden om mennesker, fællesskaber og kompleksitet med investorernes evne til at skalere løsninger, tage risici og tænke langsigtet.

Jeg håber, at vi om tre år sammen har været med til at dokumentere, at denne form for samarbejde ikke blot skaber lokale succeser, men også systemiske forandringer, som kan inspirere både offentlige og private aktører. Kort sagt håber jeg, at vi har rykket grænserne for, hvordan vi investerer i mennesker – og forstår investering i social forandring som en central del af fremtidens velfærd.

Der er et kæmpe stort potentiale i

at kombinere

civilsamfundets viden om mennesker, fællesskaber og

kompleksitet med

investorernes evne til at skalere løsninger, tage risici og tænke langsigtet

VI MÅLER PÅ VORES INDSATSER – OG PÅ OS SELV

I AskovFonden arbejder vi systematisk med viden og dokumentation. Vi indsamler data for at sikre, at vores indsatser reelt gør en forskel for de mennesker, der søger hjælp hos os.

Det er afgørende for os at vide, hvem vores brugere er, hvilke udfordringer de står i, og hvilken støtte de har behov for, så vi kan sikre os, at vi tilbyder den rette hjælp.

Vores viden bygger på både kvantitative og kvalitative data, som vi indsamler før og efter, at brugerne har deltaget i aktiviteter eller forløb. Undersøgelserne er altid målgruppespecifikke og målrettet den konkrete problemstilling, som brugerne kommer med. På den måde kan vi løbende vurdere og justere vores indsatser, så de skaber de ønskede resultater. Er volden

stoppet? Oplever vores brugere mindre ensomhed? Er unge kommet tættere på uddannelse og beskæftigelse?

I 2025 har AskovFonden tilbudt hjælp og støtte til 2026 unikke brugere.

I gennemsnit angiver 80,5% af deltagerne, at de er tilfredse med den hjælp, de har modtaget i vores indsatser. Vi måler ikke kun på vores indsatser men også på vores organisation, fordi vi mener, at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for kvaliteten i vores arbejde.

I 2025 har vi gennemført trivselsmålinger og arbejdspladsvurdering (APV) i alle afdelinger, og vi kan med stolthed konstatere, at 97% af de medarbejdere, der har udfyldt APV’en, vil anbefale AskovFonden som arbejdsplads.

VORES SAMARBEJDSFILOSOFI

Som nævnt i indledningen er vi altid fokuseret på at samarbejde omkring at skabe de bedste vilkår for de mennesker, vi skal hjælpe. Vi arbejder ud fra nogle grundlæggende antagelser, som er afsættet for vores arbejde:

VI MØDER DEN ENKELTE MED RELATIONEN I CENTRUM OG SER, HVAD DE SER VI VED, AT NÅR VI STØTTER DEN SVAGESTE , STYRKER VI DEN STÆRKESTE

VI TROR PÅ VORES INTUITION OG MÅLER PÅ VORES RESULTATER

VI HAR HØJ FAGLIGHED OG GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED KVALITET

DOKUMENTERES

VI GØR DET, DER SKAL TIL, FOR AT NÅ DE HØJESTE IDEALER

VI SKABER NYE SOCIALE LØSNINGER , SÅ DER BLIVER BRUG FOR FÆRRE

ALLE TÆLLER, OG VI HAR IKKE RÅD TIL AT TABE NOGEN

VI ER 5 FORSKELLIGE INDSATSER MED ET FÆLLES MÅL

Vores grundlæggende antagelser præger også måden, vi samarbejder på. Vi tror på, at vi udvikler vores praksis bedst, når vi engagerer os og lytter til andre stemmer.

Vi oplever, at socialt bæredygtige løsninger skabes bedst i fællesskab og gennem tidlig involvering af dem, det handler om.

Vi arbejder aktivt med samskabelse, feedback og videndeling, fordi vi ved, at vi altid kan blive klogere undervejs, og fordi erfaringsudveksling styrker viden og tillid til

gavn for vores målgrupper. For os bygger samarbejde på relationer, faglighed og en fælles forpligtelse til at skabe effekt for det enkelte menneske.

Når vi indgår partnerskaber i AskovFonden, er målet altid at bidrage til bedre og mere sammenhængende hjælp til de mennesker, vi arbejder for at hjælpe.

Vi er optagede af at sætte de rigtige aktører rundt om bordet fra start“involvering” af alle, der bliver berørt

af opgaven. Vi er optagede af at arbejde med feedback, fordi vi tror på, at vi kan blive klogere undervejs i samarbejdet med andre.

Vidensdeling og erfaringsdeling:

Vi er generøse med vores viden, fordi vi tror på, at det altid skal handle om målgruppens bedste, og fordi vi tror på, at det bidrager til tryghed og tillid.

Helle Øbo

ØKONOMI HVAD

BRUGER VI PENGENE TIL,

OG HVOR KOMMER DE FRA?

I 2025 BLEV PENGENE BRUGT TIL:

TIDLIG SCREENING GØR EN STOR FORSKEL FOR NYBAGTE FAMILIER

Voldsomme konflikter og vold i hjemmet bliver alt for ofte først opdaget, når skaden allerede er sket. Men i mødet med de nybagte forældre har sundhedsplejerskerne vist, at tidlig opsporing er mulig, og at den gør en reel forskel.

I AskovFondens indsats Dialog mod Vold arbejder vi tæt sammen med sundhedsplejersker i flere kommuner. Vi tilbyder undervisning og sparring, og vi hjælper fagfolk med at få blik for både den udsatte og den udøvende forælder. Når opsporingen lykkes, øges chancen for, at forældrene bliver hjulpet videre, og at barnet får en tryg start på livet.

En undersøgelse fra Lev Uden Vold dokumenterer, at sundhedsplejersker i hele landet langt oftere opdager vold, når de systematisk screener for tegn på fysisk,

psykisk eller seksualiseret vold. Resultaterne viser, at forældre åbner sig, når spørgsmålene bliver stillet på en rolig og systematisk måde. Det betyder, at sundhedsplejerskerne ikke kun finder flere voldsudsatte men også opdager flere voldsudøvere, som ellers sjældent selv rækker ud efter hjælp. Det er et vigtigt gennembrud for voldsområdet og for Dialog mod Vold. Det giver langt bedre muligheder for at hjælpe familier tidligt i forløbet, før konflikterne eskalerer og sætter dybe spor hos både voksne og børn.

Sundhedsplejerskerne kommer ind i hjemmet på et tidspunkt, hvor mange forældre står i en sårbar livsfase, og hvor relationen er præget af tillid. Selvom der er vold, er forældrene ofte fælles om ønsket om at være gode forældre, og derfor er mange ekstra åbne for at tage

imod hjælp. Det gør sundhedsplejerskerne til nøglepersoner i opsporingen af vold. Med de nye screeningredskaber får de et konkret værktøj til at spørge ind – også når det er svært. Det åbner for samtaler om mistrivsel, kontrol, frygt og aggressioner, som ellers kan være skjult bag den nybagthed, der udadtil fylder alt.

Resultaterne viser, at indsatsen virker. Flere familier bliver set. Og flere får hjælp på et tidspunkt, hvor ændringer faktisk kan ske. Sammen uden vold – Småbørnsforældre er en indsats, der styrker den tidlige forebyggelse af vold i familien og forbedrer støtten til småbørnsfamilier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold. Sammen uden vold – Småbørnsforældre er et samarbejde mellem Ole Kirks Fond og Dialog mod Vold og de 5 kommuner: Albertslund, Glostrup, Helsingør, Hvidovre og Høje-Taastrup.

NY AMBASSADØR I ASKOVFONDEN ER SILAS HOLST

INGEN SKAL STÅ ALENE

For mig er det både meningsfuldt og privilegeret at kunne gøre en forskel. Sammen med AskovFonden får jeg en større platform, et ansvar og en ramme for at tale højt om nogle af de emner, der optager mig allermest.

AskovFonden er en superprofessionel organisation, som taler direkte ind i min egen livserfaring. Ensomhed, følelsen af at stå udenfor og det at være anderledes er noget, jeg selv kender indgående. Det er emner, jeg gerne vil være med til at sætte ord på, være talerør for og ikke mindst være med til at bryde de tabuer, der stadig findes. Det skal ikke være tabu.

Jeg har det virkelig stramt med ensomhed. For mig er tabuer ikke tabuer. Jeg skammer mig ikke over min historie, tværtimod. Jeg er stolt af min fortid. Stolt af, at jeg overlevede. Stolt af, at min mor var en badass, der gav mig en god barndom på trods. Det fylder mere end vreden mod min far.

Jeg har erfaring med vold i familien, jeg har været ensom og været udsat for mobning. Det gør, at jeg møder mennesker i øjenhøjde. Jeg kan relatere til dem, der er udsatte, og jeg kan hjælpe andre, fordi jeg selv har været der. Der er et gammelt ordsprog, som stadig giver mening for mig:

What doesn’t kill you makes you stronger. Livet gør ondt nogle gange. Det sparker fra sig. Mange af os kommer ikke igennem uden at blive knækket. Men med en hånd i ryggen kan vi rejse os igen og blive endnu stærkere.

I dag ser jeg mine ar og mine oplevelser som en form for superhelte power. De har gjort mig psykisk stærk, og den styrke vil jeg gerne hjælpe andre til også at få øje på i sig selv. Ingen skal stå alene. Det er en kæmpe styrke at stå sammen.

For mig handler det ikke om at fikse mennesker, men om at møde dem, hvor de er.

Om at blive set og taget alvorligt, også når livet er rodet, sårbart og uoverskueligt. Jeg tror på, at vi alle har noget at give, hvis rammerne er de rigtige, og hvis der står nogen ved siden af, som ikke giver op. Det er den tilgang, jeg genkender i AskovFonden, og det er derfor, samarbejdet giver så meget mening for mig.

AskovFonden kan rigtig meget, og jeg tror på, at vi sammen kan endnu mere. Måske kan jeg bidrage med en anden energi, særligt i mødet med unge mennesker. Jeg kan bruge mine egne erfaringer, som de kan spejle sig i, og det stiller jeg mig gerne til rådighed for.

Livet er som et stort, smukt træ. Men det ville jo ikke være smukt uden de snoede, mørke og kaotiske rødder. Sådan er livet også indimellem.

Silas Holst

Ambassadør i AskovFonden

Livet gør ondt nogle gange. Det sparker fra sig.

Mange af os kommer ikke igennem uden at blive knækket.

Men med en hånd i ryggen kan vi rejse os igen og blive endnu stærkere

VI SKABER STØRST VÆRDI, NÅR VI LØFTER I FÆLLESSKAB

I AskovFonden tror vi på, at reel social forandring opstår, når vi står sammen. Hver dag møder vi børn, unge og familier, der lever midt i mistrivsel, ensomhed, vold eller svære spiseforstyrrelser. De har brug for fællesskaber, faglighed og håb, og de har brug for mennesker som dig. Derfor inviterer vi dig til at blive en del af AskovFondens fællesskab af Sociale Superhelte.

At være Social Superhelt betyder, at du støtter AskovFondens arbejde med 200 kroner.

Det er et lille beløb for én person, men en mærkbar forskel for dem, der har brug for vores hjælp. Sidste år betød 200 kroners bidragene, at AskovFonden kunne få en momskompensation på over 400.000 kr., hvilket gjorde, at ét bidrag på 200 kr. reelt fik en værdi på 4.000 kr.

Som Social Superhelt er din støtte med til at skabe konkrete resultater:

■ Børn og unge i mistrivsel får hjælp til at vende tilbage til skole og fællesskab

■ Unge og voksne, der lever med ensomhed, får adgang til fællesskaber, der skaber håb og nye relationer

■ Familier ramt af vold får behandling, støtte og mulighed for at genopbygge tryghed

Vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Når mennesker, organisationer og lokalsamfund rækker ud og står sammen - også gennem små bidragskaber vi en bæredygtig forskel, ingen kan skabe alene. Som Social Superhelt er du med til at tage del i det ansvar på en meningsfuld og helt konkret måde.

Beløbet er fradragsberettiget, og vi sørger naturligvis for, at fradraget registreres automatisk.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet og gøre en forskel der, hvor det virkelig gælder?

Så kan du blive Social Superhelt her: https://askovfonden.dk/stot-os/

Tak fordi du er med til at skabe forandring – sammen med os.

ASKOVF

ASKOVFONDENS INDSATSER

DIALOG MOD VOLD

”Uanset hvem man er som forælder, ønsker man det bedste for sine børn – og det gør jeg naturligvis også for mine. Derfor har de været en stor del af grunden til, at jeg valgte at få hjælp.”

Ordene er fra en af de klienter, der har været i behandling i Dialog mod Vold. Det er ofte ønsket om at blive en bedre far eller mor, en bedre kæreste eller en bedre ven, der motiverer personer med en voldelig adfærd til at søge hjælp og få behandling, der kan hjælpe til en ændret adfærd.

I de seneste år har vi rettet opmærksomhed mod en indsats i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er kæmpestort for ethvert forældrepar at blive gravide og få en lille ny i familien. Familieforøgelsen giver anledning til refleksion over parforholdet og samværet med hinanden, og for nogle par er det desværre også en situation, hvor vold og konflikter kan eskalere.

Det giver derfor god mening i forbindelse med familieforøgelsen at spørge ind til vold eller voldsomme konflikter og få tilbudt hjælp til de nye forældre.

Sammen med MaryFonden, Østifterne og jordemødrene på Amager/ Hvidovre hospital har vi udviklet en screeningsmodel, så der systematisk spørges ind til vold hos de vordende forældre.

Resultaterne taler for sig selv. På Danmarks største fødested, Amager/ Hvidovre Hospital er der alene i 2025 154 kvinder, der er screenet positivt for et højt konfliktniveau og/ eller vold. Disse forældrepar bliver så henvist til hjælp i relevante indsatser.

Det er for mig tydeligt, at det netop er i stærke samarbejder, at vi kan udvikle systemiske forandringer, der kan hjælpe voldsramte familier. Her er projektet startet på ét fødested, men på baggrund af de markante resultater har Østifterne

besluttet at finansiere en udrulning til alle interesserede fødesteder. Det er så flot - og det giver så god mening. På tilsvarende vis har Ole Kirks fond valgt at finansiere udrulning af et lignende projekt, hvor det er sundhedsplejerskerne i kommuner, der spørger ind til vold og voldsomme konflikter.

Hvis vi i Danmark skal lykkes med, at flere børn får en barndom uden vold, skal vi stoppe volden, der hvor den starter. Hos den far eller mor, der har en voldelig adfærd.

Hver dag møder vores psykologer klienter, der er udøvere af eller udsatte for vold, hvilket betyder, at der er opbygget en stærk faglig viden om, hvordan volden kan stoppes. Den viden ønsker vi, at endnu flere familier kan få gavn af.

I Dialog mod Vold vil vi derfor fortsat prioritere at udvikle og afprøve nye indsatser sammen med relevante aktører.

”Vi sidder ikke fast i de samme mønstre som før. Konfliktniveauet er lavere”, er noget af den forandring, som Lasse oplever, når han i interviewet her skal beskrive, hvordan behandlingen i Dialog mod Vold har virket for ham.

Det er så motiverende for os alle i DMV og viser, at vi lykkes med at skabe reel forandring i voldsudsatte familier.

Eva Kjer Hansen, Direktør

Dialog mod Vold

dialogmodvold.dk

Helle Østergaard, direktør i Mary

Fonden siger om samarbejdet med Dialog mod Vold:

Vi

sætter

stor pris på samarbejdet med både dygtige, erfarne og behagelige mennesker.

Det er vores stærke og konstruktive samarbejde, der er med til at gøre indsatsen mulig

Samarbejdet med Dialog mod Vold bidrager med stærk faglig ekspertise til Sammen uden vold-indsatsen og har haft stor betydning i udviklingen af screeningsog indsatsmodellen samt opkvalificeringen af jordemødre og sundhedsplejersker.

Den systematiske opsporing og muligheden for sparring og supervision styrker samtidig hjælpen til de familier, der ellers kunne være gået under radaren.

3 SKARPE + TIL LASSE

// klient i Dialog mod Vold

PÅ

HVILKEN MÅDE HAR DINE

BØRN HAFT BETYDNING FOR, AT DU BESLUTTEDE DIG FOR AT SØGE HJÆLP HOS DIALOG MOD VOLD?

Det har selvfølgelig haft en kæmpe betydning. Det har jo stor indflydelse på deres liv, hvad det er, de vokser op i, hvordan jeg opfører mig, og hvad de derfor bliver en del af. Uanset hvem man er som forælder, ønsker man det bedste for sine børn – og det gør jeg naturligvis også for mine. Derfor har de været en stor del af grunden til, at jeg valgte at få hjælp. De er en stor del af min motivation for at gøre

noget ved det. Det handler om at give dem et bedre grundlag, som de kan tage med videre i livet, så de ikke skal vokse op i noget dysfunktionelt, der kan give dem problemer senere hen. Det er en stor del af det.

Der er mange lag i det. Der ligger også et stort arbejde i både at tage hånd om den skade, der allerede er sket, og samtidig forebygge, at der sker mere.

For mig handler det at gå i Dialog mod

Vold i høj grad om at blive opmærksom på, hvad der sker i mine børn og flytte noget af min opmærksomhed udad. Det får man noget vigtig sparring på, og man får nye nuancer på, hvordan man som forælder kan håndtere de svære ting.

HVORDAN HAR DU OPLEVET, AT BEHANDLINGSFORLØBET

HAR BIDRAGET TIL DINE BØRNS UDVIKLING OG TRIVSEL?

Forandringerne sker over lang tid, og der er flere lag i det. For det første det, der sker mellem min partner og mig. Vi er ikke gået fra hinanden, og vi bor stadig delvist sammen.

Det at gå i DMV gør, at vi træffer nogle mere voksne beslutninger, der er mindre følelsesbaserede og mindre bundet i frygten for et brud.

Vi sidder ikke fast i de samme mønstre på samme måde som før. Det gavner børnene.

De har brug for stabile voksne mennesker, der træffer de bedste beslutninger for dem – på godt og ondt – og det er den vej, jeg synes, vi bevæger os ned ad. Det gavner børnene, fordi vi tager ansvar for tingene. Helt konkret har det også bidraget til, at konfliktniveauet er lavere, og det er jo igen klart bedre for dem.

De behøver ikke have antennerne så meget ude og bruge energi på ting, som børn slet ikke skal bruge energi på. Samtidig følger der også en omsorg med. Bare fordi der er mindre konflikt, betyder det ikke, at deres antenner trækker sig tilbage med det samme – det kan være svært at vænne sig til, at der er mindre konflikt.

Det kan være svært at slappe af, når man har været meget på og alert. Så der er en omsorg, man bliver opmærksom på, og som de har brug for midt i alt det her. Men det hele er en proces over tid, og faktisk synes jeg, at et år er for kort tid.

Min oplevelse er, at ét år ikke er tilstrækkeligt. Et år er starten. Så er man ligesom kommet i gang og godt på vej, men der ligger meget hårdt arbejde foran en bagefter. Derfor er jeg fortaler for længere forløb – også længere end det år, man har nu. Det, tror jeg, ville være enormt gavnligt.

HVILKEN

FORSKEL HAR BEHANDLINGEN GJORT FOR JERES RELATION OG FOR JERES HVERDAG SOM FAMILIE I DAG?

Det er komplekst. Alle vil jo gerne have, at det ender som en klar succes og en form for happy ending, men det kan se ud på mange forskellige måder.

Det blev tydeligt for mig, at målet med et forløb i Dialog mod Vold er, at der ikke

skal være mere vold i relationen. Men på et tidspunkt i forløbet når man til et sted, hvor udøveren måske måler succes ud fra nogle andre kriterier end den, der har været udsat. Det gør spørgsmålet enormt komplekst.

Det positive, der kommer ud af et forløb, kan pege i mange forskellige retninger, som også handler om andet end et lavere konfliktniveau. Når man arbejder med sådan nogle svære ting, kan der dukke meget nyt op, og det kan også give anledning til, at den, der har været udsat, bliver mere tryg i at sige det højt og tage de svære snakke. Et forløb sætter rigtig meget i gang – både hos den, der har været udsat, og hos den der har udøvet.

Der er mange gode og positive ting ved det, samtidig med at det godt kan komme til at se anderledes ud, end man først havde forestillet sig.

Det positive, der kommer ud af et forløb, kan pege i mange forskellige retninger, som også handler om andet end et lavere konfliktniveau

Dialog mod Vold stopper vold i familien. Vi tilbyder specialiseret psykologbehandling til personer, der bruger vold over for deres partner eller børn og gerne vil have hjælp til at ændre deres adfær

Forudsætningen for at starte i et forløb er, at den person, der udøver vold, selv erkender, at der er et problem og ønsker at ændre adfærd. Vi tilbyder også behandling til den udsatte partner og børn

DIALOG MOD VOLD

ER LANDSDÆKKENDE MED SEKS

AFDELINGER I ESBJERG, KØBENHAVN, ODENSE, SLAGELSE, AALBORG OG AARHUS

DERUDOVER TILBYDES DIGITAL BEHANDLING

DIALOG MOD VOLD ER FINANSIERET AF EN BEVILLING PÅ FINANSLOVEN OG HAR EN SAMARBEJDSAFTALE MED DANMARKS FÆNGSLER. DERUDOVER SØGER/MODTAGER VI MIDLER FRA FONDE TIL PROJEKTER

SAMARBEJDSPROJEKTER OG PARTNERSKABER

Dialog mod Vold bidrager til at opkvalificere jordemødre og sundhedsplejersker, så de kan spørge ind til vold i familien. Sammen Uden Vold – Gravide, der er et samarbejde med Mary Fonden og Østifterne, bliver i de kommende år udbredt til alle landets fødesteder. Indsatsen for småbørnsfamilier udbredes gennem Sammen Uden Vold – Småbørnsforældre i samarbejde med Mary Fonden og Ole Kirk’s Fond.

Samarbejde med ni politikredse der kan henvise borgere direkte til behandling, for at styrke opsporingen af vold.

Samarbejde med familieambulatorierne på Amager/Hvidovre, Rigshospitalet og i Region Sjælland så de kan henvise småbørnsfamilier, hvor der er viden om eller risiko for vold.

Nyt samarbejde med Mandecenteret så mænd og børn, der søger ophold på Mandecentrets krisecentre, kan søge psykologhjælp hos Dialog mod Vold.

Nyt internationalt forskningssamarbejde i I-COPE hvor Dialog mod Vold bidrager med voldsfaglig viden om behandling og tidlig opsporing.

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM DIALOG MOD VOLD

Høj tilfredshed med behandlingen.

På en skala fra 1-10 er borgernes gennemsnitlige tilfredshed 9

Børn og unge, der vokser op i hjem med vold, har større risiko for at tage det med i voksenlivet. Blandt de personer, der har været i behandling i Dialog mod Vold, angiver 67%, at de er vokset op i et barndomshjem med vold

Hjælpen skal være hurtigere, gratis og længerevarende.

Ligesom det tilbud, vi har fået her

Klient i Dialog mod Vold

En behandling kan vare op til et år og består af individuelle samtaler, som kan suppleres med par-, familie- og børnesamtaler samt gruppeforløb

329 personer har i 2025 afsluttet deres behandling i Dialog mod Vold

353 personer var ved udgangen af 2025 i behandling i Dialog mod Vold

EFFEKT AF BEHANDLINGEN

baseret på data fra 2021-2025

af partnerne fortæller, at deres følgevirkninger af vold er blevet mindre

En fjerdedel af borgerne viser tegn på PTSD ved behandlingens begyndelse. Efter endt behandling er borgernes tegn på PTSD reduceret med 55% af de personer, der er i behandling for at udøve vold, siger, at de ved behandlingens afslutning ikke længere bruger vold

Over halvdelen af borgerne er i risiko eller stor risiko for depression og stressbelastning, når de starter behandlingen. Efter endt behandling er deres risiko for depression reduceret med 58%

ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI ASPA

50 år med samarbejde og socialpsykiatrisk sus ”Når jeg er i dette hus, gennemstrømmes jeg ofte af et sus. Det er fuldkommen givet, at jeg her har reddet livet.” Sådan skrev Henning for mange år siden om at komme i AskovFondens Socialpsykiatri. I 2025 kunne ASPA markere, at det sus nu er gået gennem vores hus i 50 år.

ASPAs historie begyndte i 1975. Dengang hed det Askovgårdens Dagcenter og var et sted for ”sindslidende” og mennesker med psykiatriske diagnoser, der var blevet udskrevet fra en indlæggelse på Sct. Hans Psykiatriske Hospital.

Det var angiveligt det første af sin slags i Danmark og havde et mål om, at behandlingen skulle have fokus på en tilværelse så tæt på det det almindelige liv som muligt.

Fællesskaber er kernen I dag taler vi ikke længere om behandling i socialpsykiatrien. I stedet taler vi om recovery, empowerment og relationel velfærd.

Ordene for vores arbejde er nye, men kernen i ASPA er den samme: Vi ser det hele menneske og tilbyder noget andet end behandlingspsykiatrien – et sted at høre til og finde veje til et meningsfuldt liv.

Noget, der dog har ændret sig markant på psykiatriområdet i ASPAs levetid, er, at man i dag ikke kun har fokus på menneskers individuelle problemer, men har forstået vigtigheden af, at mennesker har brug for at være noget for nogen.

Det ved vi i ASPA. Derfor tilbyder vi fællesskaber og arbejder for, at den enkelte oplever ”at høre til”.

Flere stærke broer

ASPA opstod for et halvt århundrede siden i et samarbejde med behandlingspsykiatrien. I dag er samarbejde og brobygning stadig centralt i vores arbejde f.eks. indenfor beskæftigelsesområdet, hvor vi tilbyder et rummeligt arbejdsfællesskab og en håndholdt indsats til mennesker, der har brug for at blive afklaret eller finde vejen tilbage til arbejdslivet. Derfor vil vi i 2026 fortsat arbejde på at styrke og udvikle forpligtende samarbejder på tværs af sektorer. Vejen er ikke ukompliceret, men formålet er klart: Mere sammenhæng, stærkere broer og flere, der mærker suset af at høre til.

Ziga

Friberg Direktør i ASPA

aspas.dk

Carsten Riel, jobrådgiver i Center for Beskæftigelse og Afklaring, Københavns Kommune siger om samarbejdet med ASPA:

ASPA kan tilbyde trygge og afklarende praktikforløb for en gruppe mennesker, der har det svært og har brug for at blive mødt med ekstra rummelighed, tålmodighed og anerkendelse. ASPA’s tilgang i kombination med konkrete opgaver og passende udfordringer med øje for den enkeltes udvikling gør, at samarbejdet har stor værdi for os

ASPA tilbyder praktikker til mennesker, der er i jobafklaringsforløb efter en sygemelding. Det sker i tæt samarbejde med jobcentre i hovedstaden.

3 SKARPE + TIL MAJA

// praktikant og i jobafklaringsforløb i ASPA

HVORDAN FANDT DU FREM TIL

ASPA OG BLEV PRAKTIKANT?

Jeg fandt ASPA i 2024, fordi min kontaktperson på mit botilbud tog mig med, og vi begyndte at spise frokost sammen i caféen fast en gang om ugen. Så blev jeg bare hurtigt taget under armen af medarbejderne i ASPA og lærte dem at kende, og så begyndte jeg at komme her alene til frokost og bruge andre af husets tilbud. Jeg kan huske, at jeg bare virkelig godt kunne lide at komme ind til ASPA, fordi jeg blev taget imod med åbne arme, smil og rar stemning. Så da jeg sidste vinter skulle i jobafklaring gennem jobcenteret og i den forbindelse finde en praktikplads, spurgte jeg som det første ASPA.

Det føltes bare naturligt, at det skulle være her. Heldigvis kunne det lade sig gøre, fordi ASPA netop har en beskæftigelsesordning med praktikker til mennesker i jobafklaring.

Så processen gik egentlig ret hurtigt, og nu har jeg været i praktik i snart et år, hvor jeg både har været i caféen, i genbrugsbutikken og nu også som relationsmedarbejder.

HVILKEN BETYDNING HAR

DET FOR DIG AT VÆRE I PRAKTIK I ASPA?

ASPA er mit safe space. Et sted, hvor jeg altid kan komme forbi og blive mødt med anerkendelse. I ASPA vil alle mig

det bedste, og det hjælper så meget, når man går fra at være helt nede til at skulle bygge livet op igen efter en lang sygemelding. Praktikken har givet mig et selvværdsboost, jeg har fået mere overskud, og jeg har opdaget nogle nye styrker ved mig selv.

Jeg kan også rigtig godt lide, at man som praktikant får en mentor i ASPA. Så hver uge har jeg nogle timer, hvor jeg snakker alene med min mentor, og vi gennemgår ugen. Det gør, at jeg føler, at jeg ikke på noget tidspunkt står alene, og jeg ved, at hvis jeg er forvirret eller usikker på noget, så hjælper hun mig. Det er virkelig rart at vide, at jeg har den støtte, og at min mentor også er med til samtalerne om min jobafklaring med mig og min sagsbehandler.

Praktikken har givet mig et selvværdsboost, jeg har fået mere overskud, og jeg har opdaget nogle

nye styrker ved mig selv

Så kommer der flere perspektiver frem, fordi hun tit har en mere positiv oplevelse og fortæller om alt det, jeg gør godt, hvor jeg måske selv fremhæver alt det, jeg ikke fik gjort eller nået.

I praktikken er jeg gået langsomt op i tid i mit eget tempo, og jeg kan prøve forskellige opgaver af. Det har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg vil, når jeg er færdig i praktik her. Jeg skal ikke tilbage og bruge min uddannelse i den branche, jeg var i før, for så ender jeg med at blive syg igen, tror jeg. Jeg vil i stedet gerne gå en ny vej og blive peer- eller recoverymentor i psykiatrien, fordi jeg godt kan lide at have kontakt med mennesker og skabe forbindelser.

Jeg nyder meget det her med at sidde med en kunde i butikken eller med en gæst i

caféen og dele erfaringer og livshistorier. Det er nok det, jeg har nydt mest ved at arbejde i ASPA. Og så at se, hvordan folk

åbner sig op lidt efter lidt i takt med, at de kommer i huset.

ER DER NOGET SÆRLIGT, DU TAGER MED DIG FRA DIT

PRAKTIKFORLØB?

Måden, jeg er blevet mødt på i ASPA og den gode karma, tager jeg helt sikkert med videre.

Og så en indsigt og ny bevidsthed om, at jeg og andre godt kan og må eksistere.

Man må godt fylde, men man må også ikke fylde, hvis det er det, man har brug for. Vi er mere end okay, som vi er.

Så tager jeg selvfølgelig også min afklaring og motivation til at arbejde i psykiatrien med mig videre. Jeg føler mig klar til at komme videre fra praktikken og har erkendt, at nu har jeg snart lært det, jeg kan herfra. Men det betyder ikke, at jeg stopper med at komme i ASPA.

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) støtter mennesker over 18 år med psykiske sårbarheder

Vi øger mental trivsel, bryder ensomhed og styrker

den enkelte til at skabe meningsfulde liv gennem en helhedsorienteret og socialfaglig indsats, der altid tager udgangspunkt i det menneske, vi møder

Vi er en åben dør til samvær og tilbyder individuel støtte, jobafklaring, gruppeforløb, meningsfulde fællesskaber og aktiviteter til at fremme sundhed og velvære - alle ugens dage hele året rundt

Det har virkelig betydet alt at komme i ASPA. Her har jeg mødt andre mennesker, fået kontakter og er blevet mødt med åbne arme, så jeg føler, at jeg hører til et sted. Det giver mig livsglæde, tryghed og ro, og det fjerner min ensomhed

- Bruger af ASPA

SÅDAN SKABER ASPA FORANDRING

føler sig mindre ensomme, efter de er begyndt at benytte ASPA i hverdagen

vurderer, at ASPA i høj eller nogen grad har haft indflydelse på, at de ikke er blevet genindlagt på en psykiatrisk afdeling

oplever mere stabilitet i deres hverdag, efter de har deltaget i ASPA’s tilbud i en periode

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM ASPA

Hurtig, fleksibel hjælp

I AskovFondens Socialpsykiatri tilbyder vi hurtig adgang til fleksibel hjælp. Hos os behøver man ingen visitation, vi har ingen lange ventelister, vores tilbud har ingen tidsbegrænsning, og man kan deltage i aktiviteter og modtage støtte anonymt

Åbent 365 dage om året

Vi har knap 20 forskellige

aktiviteter og tilbud fordelt i dag- og aftentimer på alle ugens dage hele året rundt. Takket være frivillige kræfter kan vi f.eks. holde juleaften for 50 mennesker og åbne vores café for et ungefællesskab hver eneste weekend

Står på 50 års erfaring Siden 1975 har ASPA støttet mennesker med psykisk sårbarhed. Efter 50 år holder vi stadig til på Nørrebro, hvor det hele startede, og vi arbejder i dag som dengang på, at ingen mennesker med psykisk sygdom skal stå alene

ASPA ER FINANSIERET GENNEM EN DRIFTSAFTALE MED KØBENHAVNS KOMMUNE

OG ER ET AKTIVERENDE OG FOREBYGGENDE TILBUD EFTER SERVICELOVENS § 79

DERUDOVER ER ASPA STØTTET AF EN RÆKKE MINDRE FONDE OG PULJER

3 TAL FRA HVERDAGEN

905

UNIKKE PERSONER HAR I 2025 BRUGT ÉT ELLER FLERE TILBUD I ASPA

59

faste frivillige er engageret i ASPA –enten i genbrugsbutikken Second A, AskovFonden Café eller fællesskaberne Kreacafé, WeekendFællesskabet og Torsdagscafé

10

praktikanter har i 2025 deltaget i eller afsluttet et forløb hos ASPA, hvor de har afprøvet sig selv på arbejdsmarkedet i et støttende miljø

370

besøg om ugen - så mange gange bliver ASPA’s aktiviteter i gennemsnit brugt af mennesker, der søger fællesskab og støtte

ASKOVHUS

Alle skal have adgang til den specialiserede hjælp, en spiseforstyrrelse kræver

2025 har været et år, hvor vi i Askovhus endnu en gang har mærket, hvor forskellige mulighederne for at få hjælp for en spiseforstyrrelse ser ud, alt efter hvor man bor i landet.

Behovet er stort. Ventetiderne varierer betydeligt på tværs af regioner, og flere steder er det en udfordring at rekruttere fagpersoner med den specialiserede viden, der kræves.

Derfor tog vi i juni et markant skridt og slog dørene op til en ny Askovhus-afdeling i Aalborg. Det har vi valgt at gøre, fordi geografisk lighed i sundhed ikke må være et ideal, der kun eksisterer på papiret; det skal være en reel mulighed for mennesker med en spiseforstyrrelse og deres pårørende.

I vores nyåbnede afdeling tilbyder vi behandling til både børn og voksne, støtte til pårørende, måltidsstøtte og faglig rådgivning. Samtidig skal vores tilstedeværelse i Nordjylland være med til at sikre, at specialiseret viden og erfaring også er tilgængelig i en region, der i mange år har efterspurgt flere tilbud.

Debatten om geografisk ulighed fyldte også på årets Folkemøde, hvor vi satte fokus på spørgsmålet: Afgør dit postnummer din mulighed for hjælp i psykiatrien? Erfaringerne fra Askovhus viser, at familier ofte står alene, når den lokale specialisering mangler. Men samtidigt ser vi også, at civilsamfundets aktører kan spille en afgørende rolle i at bygge bro mellem regioner, kommuner og de mennesker, der har brug for hjælp.

I 2025 har vi samtidig styrket vores kompetencer inden for kombinationen spiseforstyrrelse og autisme, hvilket

er en målgruppe, vi møder oftere og oftere i både vores botilbud og behandlingsindsatser. Der er brug for stadig dybere specialisering, og derfor fortsætter vi arbejdet med at udvikle nye metoder og dele vores viden gennem blandt andet VISO-rådgivning.

Askovhus har arbejdet i mere end 30 år med specialiserede indsatser på spiseforstyrrelsesområdet, men vores opgave er ikke blevet mindre. Vi vil fortsat insistere på, at alle – uanset postnummer – skal have adgang til kvalificeret hjælp, når livet bliver svært. Lige adgang til behandling bliver derfor fortsat vores vigtigste pejlemærke ind i 2026.

askovhus.dk

Line Sidenius Direktør i Askovhus

Afshan Javed, socialrådgiver, Borgercenter Børn og Unge, City Østerbro siger om samarbejdet med Askovhus:

Igennem flere års kendskab og samarbejde med Askovhus har jeg oplevet dem som

værende fagligt kompetente og engageret i familierne på en yderst tilfredsstillende måde.

Selvom

indsatsen starter med flere tiltag, er Askovhus gode til at tilpasse tiltagene afhængigt af forløbets fremgang.

Familierne har altid følt sig i trygge hænder under behandling af Askovhus og samtlige forløb har været afsluttet med succes

Askovhus tilbyder behandlingsforløb til børn & unge med spiseforstyrrelser, og det fordrer altid et tæt samarbejde med kommunale medarbejdere.

3 SKARPE + TIL EMMA

// bor i Askovhus botilbud

HVORFOR STARTEDE DU OP I ET FORLØB I ASKOVHUS?

Jeg flyttede ind i Askovhus, fordi jeg efter flere års intensiv dag- og døgnbehandling kunne mærke, at jeg havde brug for ekstra støtte i min hverdag.

Min spiseforstyrrelse fyldte stadig meget, især omkring måltiderne hvor jeg havde brug for hjælp til det meste. Samtidig fik jeg Askovhus anbefalet, både af min behandling og af en tidligere gymnasielærer, som havde arbejdet der. Det bekræftede mig i, at det var det rette næste skridt, for at jeg kunne komme til at få et mere velfungerende liv, uden at min sygdom styrede mig i samme grad.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME I ASKOVHUS?

At komme i Askovhus har betydet, at jeg ikke står alene i kampen mod min spiseforstyrrelse. Jeg har mennesker omkring mig, som hjælper mig med at holde fast, også når jeg selv har svært ved at se, hvorfor jeg skal blive ved. Hjælpen i Askovhus har givet mig mere frihed til at gøre de ting, jeg har lyst til, og jeg har både fået arbejde og skal starte i skole. Jeg har generelt fået mere mod på livet uden en spiseforstyrrelse.

ER DER NOGET I DIT FORLØB, SOM HAR GJORT EN SÆRLIG FORSKEL FOR DIG? HVIS JA, HVAD?

I Askovhus har jeg et stabilt team omkring mig, som står sammen med mig i noget af det mest krævende og skræmmende, jeg har gået - og stadig går - igennem. Jeg bliver mødt som et helt menneske – ikke kun i forhold til min spiseforstyrrelse, men også når de bagvedliggende ting fylder og bliver svære. Den tryghed og de tætte relationer betyder utrolig meget for mig.

For mig er Askovhus blevet en sikker havn.

Jeg bliver mødt som et helt

menneske – ikke kun i forhold til min spiseforstyrrelse, men også når de bagvedliggende ting fylder og bliver svære. Den tryghed og de tætte relationer betyder utrolig meget for mig

Askovhus er højt specialiseret i spiseforstyrrelser og har afdelinger i København og Aalborg. Vi tilbyder bl.a. botilbud, udkørende måltidsstøtte og behandling til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse og deres pårørende

Vi tilbyder også rådgivning, supervision og undervisning om spiseforstyrrelser til både fagpersonale og berørte af spiseforstyrrelser i hele landet

Askovhus er desuden udpeget som VISOleverandør af Social- og Boligstyrelsen på både børn & ungeområdet og voksenområdet og tilbyder landsdækkende rådgivning i spiseforstyrrelser

HER HAR ASKOVHUS LØST OPGAVER I 2025

33 KOMMUNER

Askovhus har i 2025 samarbejdet med 33 forskellige kommuner i Danmark

440 MENNESKER

Askovhus har i 2025 tilbudt gratis telefoniske rådgivningssamtaler og vejledning til mere end 440 mennesker

Askovhus har ydet 296 timers konsulentbistand som VISO-specialist i 2025. VISO er Socialstyrelsens nationale Viden- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område

Askovhus har hjulpet 260 unikke personer med rehabilitering eller behandling i 2025

20.045

Askovhus har i 2025 ydet mindst 20.045 timers måltidsstøtte til mennesker med spiseforstyrrelse, det er en stigning med 40% på ét år

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM ASKOVHUS

Tværsektorielt samarbejde

I Askovhus arbejder vi helhedsorienteret og tværsektorielt omkring den enkelte. Vi samarbejder tæt med kommuner, regionale behandlingsenheder, pårørende og andre relevante aktører. På den måde sikrer vi, at der arbejdes ud fra fælles mål, og at den enkelte får et godt forløb

- Deltager i BED-forløb

ASKOVHUS ER NON-PROFIT OG ER PRIMÆRT FINANSIERET AF KOMMUNER, DER KØBER INDSATSER TIL DERES BORGERE, SAMT PROJEKTMIDLER FRA FONDE OG STATEN

Høj faglighed

Spiseforstyrrelser er vores speciale. I Askovhus arbejder vi ud fra den nyeste viden på området, og vi er med til at udvikle nye indsatser. Vi har en bred faglig viden og erfaring med sideløbende diagnoser, der ofte ses sammen med spiseforstyrrelser. Hver dag arbejder vi ud fra et princip om at yde den højeste kvalitet i vores indsatser

Vi tager udgangspunkt i den enkelte

I Askovhus ser vi det hele menneske. Vi tager altid afsæt i den enkeltes mål, ønsker og livssituation.

På den måde arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen

Har ikke længere spiseforstyrrelsesdiagnosen BED efter endt behandlingsforløb i Askovhus

af de unge har efter endt behandling ingen eller få symptomer på en spiseforstyrrelse

af Askovhus’ botilbudsdeltagere har både spiseforstyrrelse og autismespektrumforstyrrelse

KBH+

Med stærke rødder løfter vi unge ind i fællesskaber

Alle unge fortjener en plads i et meningsfuldt fællesskab. For nogle er vejen til fællesskabet dog ikke tydeligt aftegnet. For andre kræver det lidt ekstra støtte at finde den helt rigtige plads. Det ved vi i KBH+ efter mere end 10 år som et hus for forskellige ungegrupper. Netop derfor er vi i 2025 også blevet partner i Ungeløftet, regeringens nationale initiativ for unge under 25 år uden for job eller uddannelse. For opgaven om at løfte flere unge ind i vigtige fællesskaber kræver stærke og tværgående partnerskaber.

Med Ungeløftet sætter vi derfor ny kraft til vores kerneopgave i KBH+: At hjælpe unge med at finde og udfolde deres potentiale. Det har vi gjort på flere måder i 2025. Unge fra vores 18+klub har f.eks. fungeret som demokratiambassadører og er trådt ind i nye, lærerige arenaer, hvor de har motiveret andre unge til at deltage i lokaldemokratiet og bruge deres stemme til kommunalvalget.

Unge fra vores projektlederuddannelse, Projektakademiet har også som en del

af Ungeløftet samarbejdet med Askov Højskole om at undersøge, hvad der skal til for, at flere unge får lyst og mulighed for at tage på højskole og opleve det fællesskab, der kan udfolde sig der. De unge fra Projektakademiet har med andre ord gravet ned til vores rødder, for det var elever fra Askov Højskole, der i 1943 tog til København, grundlagde AskovFonden og plantede idéen om, at de bedste sociale løsninger sker gennem autentiske møder og relationer der, hvor mennesker er.

Det pejlemærke styrer vi stadig efter i KBH+, når vi dagligt arbejder med at skabe trygge relationer og hjælpe unge med at finde deres potentiale ud fra det sted i livet, de befinder sig. Når unge har fritidsjob i vores café, får hjælp i vores klubtilbud til at søge job eller uddannelse eller får socialfaglig støtte til livet på et kollegie, er målet det samme: At styrke den enkelte unges deltagelse i fællesskaber og bringe flere tættere på at følge og opnå sine drømme.

Teamet bag KBH+

kbhplus.dk

Naima Yasin, sekretariatsleder i SAGA siger om samarbejdet med KBH+:

Sammen med KBH+ har vi skabt et projekt, der ikke kun handler om valgdeltagelse men om at åbne dørene til demokratiets maskinrum for flere.

For os giver samarbejdet mening, fordi KBH+ møder unge der, hvor de er, med tillid, nærvær og mod. Det er den tilgang, der skal til, hvis vi vil styrke følelsen af at høre til og sikre, at flere tager del i fællesskabet

I 2025 har KBH+ samarbejdet med ungdomsorganisationen SAGA om at engagere flere unge i kommunalvalget bl.a. med kampagner på sociale medier.

3 SKARPE + TIL MOHAMMED

// Demokratiambassadør i KBH+

HVORDAN BLEV DU DEMOKRATIAMBASSADØR?

Det var faktisk Soufiane, en af pædagogerne i klubben der tænkte på mig og spurgte, om jeg havde lyst til det. Jeg er kommet on-off i klubben, siden jeg var 18 år, og de seneste to år er jeg kommet her meget.

For noget tid siden holdt vi et borgermøde med politiet, hvor jeg var med, og hvor jeg skulle snakke med dem. Jeg er ordblind, og jeg plejer egentlig at være sådan en stille type. Jeg har også tidligere haft svært ved at åbne mig op, men det gjorde jeg til det møde med politiet. Jeg tror, at Soufiane kunne se og høre, at jeg åbnede mig, og at jeg kunne noget.

Min storebror har også været demokratiambassadør før, hvor jeg så, hvordan han var ude til forskellige events og hjalp andre unge med at få noget forståelse for demokrati og med at få dem frem i verden. Dengang tænkte jeg, okay, sejt nok. Så jeg blev lidt nysgerrig, da Soufiane spurgte, om jeg havde lyst til at være demokratiambassadør her til kommunalvalget.

Jeg skulle selvfølgelig lige tænke over det, men der var flere gode ting i det, som gjorde, at jeg sagde ja. For det første vil jeg generelt gerne hjælpe andre unge, for det andet giver det noget viden om demokrati til mig selv, og for det tredje får man også en okay løn for at være med. Så jeg tænkte: Hvorfor ikke bare klø på?

HVAD HAR DU LAVET SOM DEMOKRATIAMBASSADØR?

Jeg har lavet fire forskellige videoer. Videoerne har handlet om, hvad en demokratiambassadør er, hvad vi skal og sådan noget. Vi har også lavet videoer, hvor vi opfordrer andre unge til at huske at stemme eller til at blive valgtilforordnede. Jeg har også deltaget i events, hvor jeg skulle fortælle om mig selv og min rolle. Det var fedt at komme og sprede god energi og tale om gode ting.

På valgdagen havde jeg og en anden demokratiambassadør arrangeret en valgfest i klubben, hvor vi f.eks. havde besluttet, hvad vi skulle have af mad og kager.

Vi fik også en idé til at arrangere en bil på valgdagen, så man kunne blive kørt fra klubben og ud til sit valgsted for at stemme. Så ville det være mere motiverende at stemme på den måde.

Jeg var ikke selv med til valgfesten, fordi jeg var valgtilforordnet og stemmetæller på valgdagen. Det er første gang, jeg prøver det. Det var fint nok, men også lidt hårdt, fordi jeg arbejdede til kl. 4 om natten med at tælle stemmer op. Jeg stod også meget ude i kulden og løb frem og tilbage og op og ned ad trapper for at hjælpe dem, der ikke kan gå, med at komme ind på valgstedet. Det var også sjovt at prøve, fordi jeg arbejdede med både Fru Jensen og Hr. Hansen. Så det var et sted, hvor jeg mødte mennesker, jeg normalt ikke snakker så meget med, men de var rigtig gode til at tage sig af mig.

HVAD HAR DU LÆRT, SOM DU TAGER MED DIG?

Jeg har fået ny viden og et nyt ordforråd. Jeg har lært, at man skal huske at stemme, fordi det har betydning. Vi unge har svært ved at stemme, ikke fordi vi ikke ved, hvad det er, men fordi vi mangler information.

Og så bliver man ligeglad og går bare rundt og arbejder og har for travlt til at tænke på at stemme. De unge skal have mere viden og forståelse, så de kan tænke: Okay, jeg er nødt til at stemme.

Jeg tror, at vores arbejde har gjort en forskel, og jeg er stolt af at gå rundt i min t-shirt, hvor der står demokratiambassadør på. Jeg var også på scenen til AskovFondens møde med lokalpolitikere, hvor jeg fortalte om min ordblindhed, og politikerne spurgte ind til det. Nogle af dem mente, at der skulle bruges flere penge på hjælp til ordblindhed. Og det var faktisk fedt at mærke, at jeg gjorde en forskel der.

Det gør meget for, at man ikke føler sig håbløs. Som ung skal man ikke føle sig håbløs og dum. Det er meget vigtigt.

De unge skal have mere viden og forståelse, så de kan tænke: Okay, jeg er nødt til at stemme

KBH+ er et unge- og kulturhus med en åben dør for unge. Vi driver en kriminalitetsforebyggende klub for unge mellem 18-25 år, en ungdomsklub for 14-17-årige og et projektakademi for unge under 30

Vores hus på 2000 m2 er rammen for fællesskaber og alt fra dansehold, filmvisninger og fællesspisning til lektiehjælp, fritidsjobs og forskellige projekter

Vi tror på, at det at skabe noget sammen er vejen til at opdage nye muligheder, og at gennem en relationel tilgang styrker vi unges livsmestring

Jeg har svært ved at få læreplads og er blevet afvist mange gange. Det sætter sig som et ar, og så kommer den der håbløshed.

Pædagogerne i klubben er pissegode. De spørger hele tiden ind til mig og minder mig om at blive ved med at kæmpe, så jeg ikke giver slip på min uddannelse

- Ung i 18+ Klubben

337 BRUGERE

MELLEM 14-30 ÅR DELTAGER HVER UGE I AKTIVITETER HOS KBH+

KBH+ ARBEJDER FOR, AT UNGE OPNÅR:

ØGET AKADEMISK MOTIVATION

ØGEDE SOCIALE OG EMOTIONELLE KOMPETENCER

ØGET FORNEMMELSE AF PERSONLIGT ANSVAR

MINDSKET DELTAGELSE I HØJRISIKO ADFÆRD

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM KBH+

Københavns kreative ungehus

KBH+ ligger i et farverigt kulturmiljø på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. Med 2000 m2 har vi lokaler til både kreacafé, yoga, dans, musikstudie, styrketræning, en ’blackbox’ til teater og meget mere

Café med mere end kaffe

I Café+ er alle velkomne til billig baristakaffe. Caféen fungerer både som en indgang til resten af huset, et fritidsjobtilbud til unge og et mødested, hvor husets ungdomsklubber kan hænge ud

KBH+ ER FINANSIERET AF DRIFTSMIDLER FRA

KØBENHAVNS KOMMUNE SAMT MIDLER FRA

BIKUBENFONDEN, TUBORGFONDET, TRYGFONDEN

OG EN RÆKKE MINDRE FONDE OG PULJER

Et klubtilbud af høj kvalitet 18+Klubben er et tilbud, der ”leverer en ydelse af høj kvalitet” og understøtter unges tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, ifølge Socialtilsynet. Især medarbejdernes relationelle kompetencer har ”uvurderlig betydning”

SCAN HER med din mobil og hent KBH+ Klubben’s tilsynsrapport udarbejdet af Socialtilsyn Hovedstaden

18+ KLUBBEN ER ET ANONYMT TILBUD OG EN KRIMINALITETSFOREBYGGENDE INDSATS FOR UNGE MELLEM 18-25 ÅR OG HAR ÅBENT ALLE UGENS DAGE

89 70% 67% 94% 60%

unikke unge brugte klubben i 2025 af de unge i klubben deltager dagligt i klubbens aktiviteter af deltagerne i projekt om demokratiforståelse stemte til valg i 2025 mod tidligere 59% af de deltagende unge ved nu, hvad en kommune er, mod tidligere 68%

bliver fastholdt i uddannelse og job via 18+ Klubbens rådgivende samtaler

MIR SKOLERNE

2025 har været et år præget af store forandringer på MIR. I foråret blev beslutningen truffet om at sammenlægge de to tidligere MIR-skoler med det formål at skabe en stærkere, mere sammenhængende og økonomisk bæredygtig organisation.

Vores to skoler er nu blevet til én, og med det er både børnegrupper og personalegrupper blevet samlet under samme tag. Det har været en proces fyldt med forventninger, forandringer og vigtig fælles læring. Der er arbejdet intensivt med at sikre en tryg og glidende overgang for både elever og medarbejdere. Sammenlægningen har givet os mulighed for at styrke vores faglige miljø, udnytte ressourcerne bedre og skabe mere robuste fællesskaber for både børn og voksne. Vi oplever, at eleverne profiterer af den større samlede elevgruppe og de nye sociale muligheder, mens medarbejderne har taget godt imod det udvidede kollegaskab og de nye samarbejdsflader.

Også i samfundsdebatten har året været intenst. Skolevægring er for alvor kommet på dagsordenen – ikke mindst med dokumentaren, “Skolens tabte børn” som

har berørt og bevæget mange. De børn, vi følger i dokumentaren, deler historie og bagage med mange af vores elever på MIR.

Vi mærker, at flere nu forstår dybden og kompleksiteten i det, børn og familier står i, når skolen bliver et svært sted at være.

Vi hilser Forældrekommissionens anbefalinger til politikerne velkomne. Særligt #4 om behovet for mere specialiseret viden i almenområdet. Det er en anbefaling, der peger direkte ind i den virkelighed, vi arbejder med hver dag, og den rammer noget helt centralt. Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at lærere og pædagoger i højere grad ser bag børns adfærd og forstår, hvad den udspringer af. Derfor er skolens opgave ikke kun at undervise, men også at opbygge relationer, styrke tilknytning og skabe tillid. Som en tidligere elev på MIR udtrykker det: ”Det er som om, der bare altid er en stol til alle på MIR. De voksne sørger for, man har et sted, der er lige præcis ens plads, så man føler, man kan høre til på skolen, uanset hvad.”

Det er netop denne tryghed og relationelle tilgang, der er kernen i MIR’s arbejde, og som gør det muligt for børn at genvinde tillid

til voksne og til fællesskabet. På MIR er vi leveringsdygtige i den specialiserede viden, som Forældrekommissionen efterspørger. Vi er i 2025 blevet leverandører til VISO på fire udbud. Det betyder, at vi rådgiver og bistår med ekspertviden til fagprofessionelle i hele landet. Derudover bookes vi til foredrag og supervision af skoler, opholdssteder og foreninger. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores viden – og vi står klar til at dele den, fordi vi ved, at det, vi har opbygget gennem MIR’s 24 år lange levetid, virker.

Vi ser det som en samfundsopgave at bidrage med den viden, der kan gøre en forskel – ikke kun for de børn, der allerede er i specialtilbud, men også for dem, der stadig kæmper i almenområdet.

Vores ønske for 2026 er fortsat at bygge bro mellem praksis og politik, mellem viden og handling.

Katrine Nordvig

Direktør på MIR Skolerne

Lene Beier, hotelmutter, tv-vært og ambassadør for AskovFonden siger om samarbejdet med MIR:

Med den rigtige hjælp kan et barn faktisk komme i trivsel igen ret hurtigt. Når ressourcerne bruges rigtigt, kan det lykkes

Lene Beier er journalist, tv-vært og ambassadør for AskovFonden. Hun er desuden mor til et barn, der tidligere har været i mistrivsel og har gået på behandlingsskole.

Hvad tænker du, når skolevægring og mistrivsel hos børn endelig fylder i den offentlige debat?

Jeg tænker ofte: ”Nu bliver det taget seriøst.” Alligevel virker det ikke som om, der rigtig bliver handlet på det. Der bliver ikke taget ordentligt stilling, det er som en varm kartoffel, ingen rigtig vil tage ansvar for.

Hvor ser du de største blinde pletter i måden, vi som samfund møder børn i mistrivsel på?

Man glemmer alt det, mistrivslen trækker

med sig: Søskende, der bliver skyggebørn, forældre, der ikke trives og måske mister deres job, klasselæreren, de andre børn i klassen og deres forældre. Man ser alt for isoleret på barnet, selvom hele familiens og skolens trivsel påvirkes. Det skal løses så tidligt som muligt, så barnet ikke også skal bære ansvaret for alt det omkring det, der falder fra hinanden.

Derudover er jeg rystet over, hvor svært det er at få den rette hjælp. Hvis man ikke er ressourcestærk, får man sikkert ikke den hjælp, man har brug for. Det er dem, der råber højest, der lettest får adgang. Og sådan bør det ikke være.

Hvorfor er det vigtigt, at tilbud som MIR bidrager med viden og erfaring i den offentlige debat?

Med den rigtige hjælp kan et barn faktisk

komme i trivsel igen ret hurtigt. Når ressourcerne bruges rigtigt, kan det lykkes. Derfor er det vigtigt, at behandlingsskoler som MIR deler deres erfaringer i debatten og viser, hvordan udfordringerne kan løses, og hvad der skal til. Man skal kunne se lyset i mørket – at det faktisk kan lade sig gøre. Der skal håb ind i debatten.

Hvis du kunne sende ét budskab til politikere og beslutningstagere – hvad skulle det være?

Jeg forstår ikke, hvorfor ingen tager denne dagsorden på sig og får det løst. Det er en falliterklæring, at vi som samfund ikke kan tage ordentligt hånd om vores børn og unge.

De er vores fremtid, de skal trives!

3 SKARPE + TIL FINLEY

// tidligere elev på Mir Skolen

HVORDAN

TRIVEDES DU I SKOLESYSTEMET, INDEN DU STARTEDE PÅ MIR?

Jeg trivedes dårligt i den almindelige folkeskole. Jeg var træt, når jeg kom hjem fra skole, og jeg var virkelig udmattet.

Jeg havde nærmest ikke energi til at lave andet end at gå i skole. I de værste perioder kunne jeg sidde og græde hen over mit bord i klasselokalet, fordi det hele føltes uoverskueligt for mig. Så det var ret tydeligt, at jeg ikke trivedes, men jeg blev ikke taget ordentligt hånd om. Det virkede som om, at så længe jeg ikke lavede rav i den for de andre elever, så mente man, at jeg hørte til i en helt almindelig klasse.

Og jeg ved, at jeg er en af dem, der bedst kan sige højt, hvordan jeg har det – og jeg synes, det er svært. Så hvordan er det ikke for dem, der ikke kan?

HVORDAN VAR MIR

ANDERLEDES END DIN TIDLIGERE SKOLE?

På den almindelige folkeskole vidste de voksne omkring mig ikke, hvordan de skulle håndtere mine udfordringer, selvom jeg sagde højt, hvordan jeg havde det. De virkede forskrækkede, når jeg sagde det højt, og det var enormt isolerende. Jeg blev spurgt, hvad jeg havde brug for, men jeg vidste jo ikke altid, hvilke muligheder jeg havde, eller om de forslag, jeg havde, ville have en effekt. Det blev mit eget ansvar

at finde løsninger. Jeg fik en følelse af, at de helst ville slippe for at håndtere det, hvis de kunne. Så efter en samtale blev løsningen altid, at der var nogle andre, der skulle hjælpe mig. Jeg blev altid bare sendt videre, så jeg oplevede mange skift.

På MIR blev jeg mødt med en betydelig større forståelse. Lærerne kunne rumme store følelser og mørke tanker på en anden måde, end jeg havde oplevet før. Der blev gjort plads til det på MIR, og der blev lyttet til mig på en anden måde. Der er færre elever på skolen, hvilket giver mere plads til at kunne give udtryk for, hvordan man har det. Lærerne tog selv fat i mig, hvis de kunne se på mig, at jeg havde en dårlig dag, eller hvis jeg reagerede på noget, der blev sagt. Jeg blev ikke bare efterladt for mig selv.

Der var heller ikke så travlt på MIR. I den almindelige skole følte jeg, at vi nærmest ikke kunne nå at komme i gang med et forløb, før det skulle afsluttes igen. Man skal nå meget hele tiden. På MIR havde jeg ikke samme følelse af, at vi skulle haste os igennem noget.

HVORDAN HAR DU DET I DAG?

Jeg har det meget fint i dag. Jeg gik ud af MIR i sommer efter at have gået der et år i 10. klasse. Nu går jeg på en STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), som fungerer rigtig godt for mig. Lige nu går jeg på musiklinjen, men jeg har planer om at skifte til samfundsfagslinjen.

For at komme videre i skolesystemet har det været vigtigt for mig at have et stabilt sted for at få troen på, at det kan gå mig godt, hvis jeg er det rigtige sted. Det sted fandt jeg på MIR, for der er en kæmpe støtte i at blive mødt af mennesker, der ikke bliver bange, når man siger, at man har det dårligt.

Lærerne kunne rumme

store følelser og mørke tanker på en anden måde, end jeg havde oplevet før.

Der blev gjort plads til det

på MIR, og der blev lyttet til mig på en anden måde

MIR er et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, som ikke trives i andre skoletilbud. De fleste af vores elever har diagnoser som ADHD, autisme, angst, OCD og/eller andre sociale og faglige udfordringer. De kommer til os med en høj stress- og belastningsgrad, og mange har gået flere år uden at være i skole. Vi tilbyder pædagogisk støtte og behandling efter Barnets Lov og undervisning i overensstemmelse med Folkeskoleloven

Vi møder elevens familie med familiebehandling. Samarbejdet med elevernes familier er en essentiel del af vores behandlingsarbejde, da vi ved, at dette er med til at skabe genkendelighed og tryghed for vores elever, når de bevæger sig på tværs af skole og hjem

KOMMUNERNE KØBER PLADS PÅ

MIR. DER ER EN FASTSAT TAKST

PR. ELEV, SOM DELES MELLEM

SOCIALFORVALTNINGEN

OG SKOLEFORVALTNINGEN

I DE ENKELTE KOMMUNER. BRUGEREN SELV - ALTSÅ ELEV OG FORÆLDREBLIVER IKKE OPKRÆVET EGENBETALING

24 ÅR

Det er over 24 år siden, at MIR så dagens lys, og lige siden har vi skabt trygge skolerammer for børn og deres familier

HER HAR MIR LØST OPGAVER I 2025

Elevernes hjemkommuner Kommuner, vi har rådgivet i 2025 Lokationer, hvor vi tilbyder forældregrupper

360 TIMER SOM VISO-SPECIALIST

MIR er VISO-leverandør på fire forskellige områder: Autisme, Opmærksomhedsforstyrrelser, Svære og komplekse psykiske vanskeligheder samt Børn og unge i udsatte positioner

Hjælp til forældre

DET VIGTIGSTE DU SKAL VIDE OM MIR

Mange forældre til børn i mistrivsel oplever systemstress, hvor nervesystemet reagerer, når en besked tikker ind på e-Boks eller Aula

På MIR tilbydes alle forældre at deltage i forældregrupper, hvor de kan sparre, dele erfaringer og få støtte i forældreopgaven

Fuld fagrække og afgangsprøver

På MIR tilbyder vi fuld fagrække fra 0.-10. klassetrin

For vores afgangselever

tilrettelægges stilladserende forløb op til afgangsprøverne, der klæder eleverne på til afslutningen af deres folkeskoletid

Vi skaber bro mellem skole og omverden

Vi hjælper vores elever med at blive klar til deres videre vej i uddannelsessystemet med udgangspunkt i den enkeltes potentiale, ønsker og drømme. Det kan være til fritidsaktiviteter, fritidsjob, lejrskole og brobygningsforløb på ungdomsuddannelser

Jeg bliver ALTID hjulpet og mødt hurtigt, kærligt og professionelt på skolen. Uanset om det er store eller små udfordringer. Alle, der har stået med et barn, som ikke kunne tage i skole, ved, hvor stort det er! Det, at han er i trivsel, smitter af på hele familien

- Forældre

95% 100% 67%

af de adspurgte forældre oplever, at deres barn bliver

mødt med den rigtige skoleramme på MIR

af eleverne gik sidste år op til mindst en afgangsprøve og fik

en positiv erfaring med dette

af vores elever havde helt eller delvist skolefravær inden deres opstart på MIR

MIR’S VIDENS- OG RÅDGIVNINGSCENTER

Vi rådgiver og bistår med ekspertviden til fagprofessionelle og forældre i hele landet

Vores nye videns- og rådgivningscenter kan bookes til foredrag, oplæg, rådgivning, supervision, familiebehandling og forældregrupper på viden@skolenmir.dk

UDVALGTE BLOGS VELFÆRD KRÆVER VILJE, RELATIONER OG MOD TIL AT HANDLE

I 2025 har Helle Øbo brugt sin stemme til at udfordre, inspirere og udvide debatten om social velfærd, civilsamfundets rolle og de fælles løsninger, der kan løfte kvaliteten i sociale indsatser.

Gennem året har Helle Øbo konsekvent peget på nogle gennemgående temaer:

MENNESKET FØR SYSTEMET:

Uanset om blogindlæg handler om unge, social indsats eller kommunal praksis, er det menneskelige perspektiv i centrum.

ANSVAR OG VILJE:

Der er et gennemgående fokus på, at forbedring af velfærd kræver mod til at handle, også når det udfordrer etablerede strukturer.

SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG OFFENTLIGE AKTØRER:

Gode sociale løsninger opstår der, hvor myndighed, det politiske og civilsamfundet tænker sammen, ikke parallelt.

Året begynder med blogindlægget: “Vi bruger milliarder på socialområdet.

Men virker det overhovedet?”. Her stiller Helle Øbo skarpt på misforholdet mellem store investeringer og manglende oplevet effekt for borgerne. Her argumenteres for, at fokus alt for ofte ligger på aktivitet frem for resultat, og at kvalitet i velfærden bør måles på borgernes liv frem for systemets logikker.

Det samme opgør med systemtænkningen går igen i: “Regeringen vil have et opgør med bureaukratiet. Men hvad skal der frisættes til?”

Her udfordres de politiske ambitioner om frisættelse, og Helle Øbo efterlyser tydelighed omkring, hvad der konkret skal ændres, hvis velfærden reelt skal blive mere menneskenær.

I blogindlægget: “Et kampskrift fra en rektor”, bragt i Altinget bruger Helle Øbo Henrik Stokholms perspektiv som en anledning til at rette blikket mod de unge, som systemerne er sat i verden for at hjælpe. Her peges på, hvordan institutionelle strukturer og voksenperspektiver ofte kommer til at overskygge de unges egne erfaringer, og hvordan dette kan skabe afstand mellem intention og virkelighed. Ifølge Helle Øbo mangler der et opgør med bekvemme forklaringer og en opfordring til at tage unges stemmer alvorligt, også når de udfordrer vanetænkning og etablerede løsninger.

I blogindlægget: “Når det er superpower at være sig selv” fremhæver Helle Øbo betydningen af at blive mødt som den, man er, og hvordan anerkendelse, autenticitet og tillidsfulde relationer ofte er afgørende for, at mennesker i udsatte positioner kan skabe forandring i deres liv. Indlægget understreger, at social udvikling ikke kan standardiseres, men må tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer.

I forbindelse med kommunalvalget i november 2025 rettede Helle Øbo sig direkte mod nyvalgte kommunalpolitikere i debatindlægget: “Kære nye kommunalpolitikere”, bragt i Altinget. De kommende fire år rummer et betydeligt politisk råderum til at skabe bedre velfærd. Helle Øbo peger på, at kommunerne i dag måler flittigt på aktiviteter og processer men sjældent på borgernes oplevelse af mødet med systemet. Hermed risikerer kultur, siloopdeling og kompleks styring at stå i vejen for den hjælp, mennesker faktisk har brug for.

I indlægget: “Lovgivningen er ikke en undskyldning for at levere utilstrækkelig velfærd i din kommune”, ligeledes bragt i Altinget, udfordrer Helle Øbo en udbredt fortælling om, at rammerne for velfærd er givet på forhånd. Her argumenteres for, at lovgivningen rummer masser af handlefrihed, men at den alt for ofte bruges som forklaring på manglende prioriteringer frem for som afsæt for bedre løsninger.

At kvalitet i velfærden ikke kun handler om paragraffer men om politisk mod, faglig tillid og viljen til at samarbejde med civilsamfundet.

Samlet set viser Helle Øbos bidrag i 2025 et klart værdimæssigt ståsted. Velfærd er et aktivt valg. Det kræver politisk vilje, organisatorisk mod og en grundlæggende tillid til, at mennesker ved, hvad god hjælp er, når de bliver mødt med respekt og ansvar.

MØD ASKOVFONDEN

I 2025 har AskovFonden fortsat arbejdet målrettet for at bidrage med viden, perspektiver og konkrete løsninger på nogle af samfundets mest komplekse sociale udfordringer. Seks gange årligt udgiver vi et nyhedsbrev skrevet af administrerende direktør, Helle Øbo.

Her deler vi indsigter fra praksis, faglige refleksioner og vores bud på, hvordan vi kan udvikle et velfærdssamfund, der er både socialt og økonomisk bæredygtigt.

Gennem nyhedsbrevet inviterer vi læserne tættere på AskovFondens arbejde – til vores arrangementer, ind i indsatserne og i dialog med både brugere, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Ambitionen er at skabe gennemsigtighed i vores arbejde og bidrage til en fælles forståelse af, hvad der virker og hvorfor.

AskovFondens arbejde kan følges på askovfonden.dk og på vores sociale medier, hvor vi løbende deler indblik i hverdagen, aktuelle begivenheder og faglige perspektiver.

ASKOVFONDEN PÅ

SOCIALE MEDIER

LINKEDIN

På LinkedIn deler vi viden fra praksis, vi blander os i debatten og formidler vores måde at arbejde på. Her publicerer vi blogindlæg, artikler, debatindlæg og information om kommende events samt ledige stillinger. Platformen fungerer som et fagligt rum, hvor vi bidrager med viden og løsninger på sociale problemstillinger.

INSTAGRAM

Instagram giver et visuelt indblik i AskovFondens arbejde. Her deles stemninger og øjeblikke fra hverdagen, fra arrangementer og

større begivenheder som Lyttermøder og Folkemødet, hvor vi blandt andet interviewer politiske beslutningstagere. Platformen bruges også til at videreformidle fortællinger og øjeblikke fra AskovFondens arbejde.

FACEBOOK

På Facebook deler vi fortællinger fra hverdagen i vores indsatser, nyheder om ledige stillinger, blogindlæg fra Helle Øbo og information om arrangementer, som offentligheden kan deltage i.

Platformen bruges også til dialog, og vi bestræber os på at besvare henvendelser inden for 24 timer.

PODCAST - UDSATTE SAMTALER

I vores podcast, Udsatte Samtaler, deler vi livshistorier og refleksioner fra de mennesker, der kommer til os for hjælp. Her giver vi ordet til dem, der har mærket

sårbarhed på egen krop, og dykker ned i svære emner som vold, spiseforstyrrelser og ensomhed for at bryde tabuer.

Platformen bruges til at skabe indsigt og dialog om, hvordan vi som samfund kan løse de fælles udfordringer, vi står overfor.

Hvert podcast-afsnit varer ca. 20 minutter, og kan høres på Spotify og Apple Podcast.

HØR VORES PODCAST HER

VI HJÆLPER UDSATTE I DANMARK

MIR SKOLERNE

MIR er et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, som ikke trives i andre skoletilbud – ofte med ADHD, autisme eller andre udfordringer samt høj stress- og belastningsgrad. Vi er en del af VISOs landsdækkende rådgiverkorps under Social- og Boligstyrelsen. Derudover tilbyder MIRs Videns- og rådgivningscenter specialiseret rådgivning og supervision til fagpersoner og familier i arbejdet med børn med diagnoser, belastningssymptomer, skolefravær og andre former for mistrivsel.

ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI (ASPA)

AskovFondens Socialpsykiatri støtter mennesker over 18 år med psykiske sårbarheder. Vi øger mental trivsel, bryder ensomhed og styrker den enkelte til at skabe et meningsfuldt liv gennem en helhedsorienteret og socialfaglig indsats, der altid tager udgangspunkt i det menneske, vi møder. Vi er en åben dør til samvær og tilbyder individuel støtte, jobafklaring, gruppeforløb, meningsfulde fællesskaber og aktiviteter til at fremme sundhed og velvære - alle ugens dage hele året rundt.

KBH+

KBH+ er et unge- og kulturhus med en åben dør for unge. Vi driver en kriminalitetsforebyggende klub for unge mellem 18-25 år, en ungdomsklub for 14-17-årige og et projektakademi for unge under 30. Vores hus på 2000 m2 er rammen for fællesskaber og alt fra dansehold, filmvisninger og fællesspisning til lektiehjælp, fritidsjobs og forskellige projekter. Vi tror på, at det at skabe noget sammen er vejen til at opdage nye muligheder, og gennem relationelt arbejde styrker vi unges livsmestring.

DIALOG MOD VOLD

Dialog mod Vold stopper vold i familien. Vi tilbyder specialiseret psykologbehandling til personer, der bruger vold over for deres partner eller børn og gerne vil have hjælp til at ændre deres adfærd. Forudsætningen for at starte i et forløb er, at den person, der udøver vold, selv erkender, at der er et problem og ønsker at ændre adfærd. Vi tilbyder også behandling til den udsatte partner og børn.

ASKOVHUS

Askovhus er højt specialiseret i spiseforstyrrelser og har afdelinger i København og Aalborg. Vi tilbyder bl.a. botilbud, udkørende måltidsstøtte og behandling til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse og deres pårørende. Vi tilbyder også rådgivning, supervision og undervisning om spiseforstyrrelser til både fagpersonale og berørte af spiseforstyrrelser i hele landet.