Lærdom fra Løkkeby Ferskvand og landskab er tæt forbundne. Vegetation, skove, landbrug og mennesker er afhængige af vand for at overleve. Enhver diskussion om vandet bliver derfor også en samtale om landskabets form og anvendelse. Lærdom fra Løkkeby tager udgangspunkt i denne sammenhæng og argumenterer for, at en fremtid med naturlig hydrologi og mere beskyttet natur kræver et afsæt i den politiske diskussion om Danmarks arealanvendelse. Løkkeby på Langeland er et relevant case-studie. I 2019 købte virksomheden Gubra flere ejendomme for at omlægge landbrugsjord til beskyttet natur gennem to skovrejsningsprojekter. Projekterne har mødt lokal modstand, da skovene både påvirker et kulturhistorisk miljø og optager værdifuld landbrugsjord. Genetablering af natur i nærliggende lavbundsjorde kunne have givet større positive klimaeffekter. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor netop disse arealer? Svaret synes at være, at de var til salg. Denne udvikling afspejler den nyligt vedtagne grønne trepartsaftale, som bygger på frivillig omlægning af landbrugsjord til natur. Dette medfører, at placeringen af nye beskyttede naturområder ofte sker tilfældigt og muligvis uden en overordnet strategi. Derfor må genetablering af natur indarbejdes i stedsspecifikke rammer. Lærdom fra Løkkeby undersøger Gubras skovprojekt og foreslår, hvordan området kan videreudvikles med hensyn til både natur- og landbrugsinteresser. Løkkeby repræsenterer starten på en række lokale diskussioner om arealforvaltning i Danmark og projektet peger på de næste skridt efter de første marker er omlagt til natur. 2025
2030
2050
59 % landbrug
50 % beskyttet natur
15 % beskyttet natur
status quo Danmark: intensiv landbrug
første led: frivillig omlægning af landbrugsjord
næste skridt: et nyt landskab
2025
2030
2050
status quo Løkkeby: intensiv landbrug
første led: skovrejsning (igangsat i 2019)
næste skridt: et nyt landskab ID : 2JIVPG27Z