Publikationen understøttes af yderligere materiale på Arkitektforeningens hjemmeside, som løbende opdateres med viden og inspiration. www.arkitekturpolitik.dk
Forsidefoto: Klimasikring og transformation af byrum i Tønder Midtby. Arkitekt: EFFEKT. Foto: Rasmus Hjortshøj
Argumenter for en arkitekturpolitik
Publikationen “Kommunal arkitekturpolitik – hvorfor? Sæt retning og styrk kvaliteten med en fælles vision” beskriver, hvad I som kommune kan opnå med en arkitekturpolitik. Den indeholder fire argumenter for, hvorfor kommunerne skal have en arkitekturpolitik:
Forøg livskvaliteten for alle
Gode fysiske rammer øger borgernes trivsel og sundhed. Når vi tænker os om, lykkes vi med at skabe rum og rammer, der understøtter inklusion og tilgængelighed og øger livskvaliteten i hverdagen.
Værn om kulturarven og den fælles identitet
De stedsspecifikke kvaliteter skaber en fælles stolthed. Når vi udpeger det særlige ved vores steder, skaber vi forståelse for det, vi skal værne om.
Skab en fælles vision
Et helhedsorienteret samarbejde på tværs giver mere værdi. Når vi arbejder med flere dagsordner på samme tid, kan vi bruge den fysiske planlægning til at vende en udfordring til en positiv forandring.
Styrk inddragelse og fællesskab
Dialog om den fysiske udvikling styrker demokratiet. Når vi inviterer borgere og interessenter ind, forankres arkitekturen i lokalmiljøet.
Læs hele publikationen “Kommunal arkitekturpolitik – hvorfor?”
Forord
Flere og flere kommuner vælger at udvikle en arkitekturpolitik. Det bunder blandt andet i et ønske om at passe bedre på kommunens særlige steder og kulturarv og om at skabe attraktive og funktionelle rammer i hverdagen for både borgere og erhvervsliv.
Vores livskvalitet formes i høj grad af de steder, vi lever vores liv. Arkitekturen påvirker vores sundhed og trivsel, vores tilknytning til steder og vores lyst til at engagere os i fællesskaber.
Samtidig er der stigende fokus på, at arkitekturen skal understøtte en bæredygtig udvikling, både miljømæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk. Den skal give helhedsorienterede svar på samtidens store udfordringer: Klimaforandringer, ressourceknaphed, biodiversitetskrise, social ulighed og behovet for tilgængelige og inkluderende miljøer.
En arkitekturpolitik kan bruges til at sætte retning for kommunens fysiske udvikling. Den er et redskab til at styre og kvalificere udviklingen på en helhedsorienteret måde – på tværs af både det byggede miljø og de grønne og blå strukturer. Arkitekturpolitikken kan synliggøre stedbundne kvaliteter, lokale ressourcer og muligheder for bæredygtig omstilling. Samtidig kan den danne grundlag for dialog og samarbejde mellem kommune, borgere og eksterne aktører, og den kan skabe transparens om ambitioner og krav, så eksterne udviklere og rådgivere har et tydeligt billede af kommunens praksis og prioriteringer.
Med denne publikation ønsker vi at understøtte kommunernes arbejde med en lokalt forankret arkitekturpolitik gennem gode råd og eksempler på, hvordan man har udviklet og implementeret arkitekturpolitikker i en række kommuner.
Arkitektforeningen og Realdania, 2026
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen
Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i den filantropiske forening Realdania
“Kommunal arkitekturpolitik – hvordan?” er en vejledning i, hvordan man udarbejder og implementerer en arkitekturpolitik. I første del sættes fokus på tilblivelsesprocessen, mens anden del handler om, hvordan politikken omsættes i praksis. Der er løbende igennem publikationen en række eksempler fra forskellige kommuner, der kan fungere som inspiration.
Otte dogmer for fremtidens arkitektur
#1 Prioritér omhu og skønhed
Vi skal prioritere håndværket, det universelle design og skabe en kvalitet, som er holdbar, brugbar og dermed skøn.
#2 Vedligehold, renovér
og transformér
Vi skal skabe en ny grundlæggende præmis for byggeriet: At vi prioriterer vedligeholdelse, renovering og transformation fremfor at bygge nyt.
#3 Byg cirkulært
Vi skal arbejde for et bæredygtigt byggeri. Vi skal fremme cirkulære metoder og biogene materialer.
#4 Skab plads til natur i byerne
Vi skal have natur og biodiversitet i vores bymiljøer og styrke menneskers naturfølelse og rekreation.
#5 Styrk helhedsorienteret arealplanlægning
Danmarks areal er under pres, og vi skal gentænke vores arealplanlægning. Vi skal arbejde for at fortætte og skabe liv i byerne og give plads til natur og biodiversitet.
#6 Dyrk lokale værdier og kulturarv
Vi skal udvikle vores byer, landsbyer og landdistrikter med forståelse for den lokale kulturhistorie og byggeskik og bygge videre på de stedsspecifikke værdier.
#7 Skab mangfoldige boligtyper
Vi skal have flere bud på muligheder for et attraktivt boligliv, fx med færre kvadratmeter, mere fælleseje, tættere på natur mv.
#8 Prioritér ny, forpligtende koordinering
Vi skal prioritere forpligtende og faciliterende samarbejder på tværs af kommuner, offentlige og private aktører og andre relevante parter for at skabe mulighed for hurtig omstilling.
Den nationale arkitekturpolitik
I november 2025 fik Danmark en ny national arkitekturpolitik med otte dogmer for fremtidens arkitektur. Dogmerne er et manifest for dansk arkitektur, som bygherrer, kommuner, brancheaktører og virksomheder kan tilslutte sig og benytte som retningsgivende pejlemærker og dialogværktøj ved udvikling af private og offentlige projekter.
Regeringens ambition er, at den nationale arkitekturpolitik danner afsæt for en kvalificeret samtale om arkitektur, og at løsningerne ikke dikteres fra Christiansborg, men findes lokalt i kommunerne, hvor udviklingen finder sted.
Det er på kommunalt niveau, at størstedelen af beslutningerne om udformningen og dermed kvaliteten af det fysiske miljø træffes. Derfor er det også i kommunerne, samtalen skal føres, og det er her, de otte dogmer for fremtidens arkitektur skal udfoldes.
Hent inspiration til, hvordan man arbejder med dogmerne, i hvidbogen fra ekspertgruppen for national arkitekturpolitik.
Karens Minde Aksen, København. Arkitekt: Schønherr. Foto: Thomas Hjorth Vesterbæk
Figuren viser, hvordan en arkitekturpolitik kan sætte retning og rammer for kommunens fysiske planlægning og udvikling. Den kan omfatte mange emner, fx bevaring, biodiversitet og universelt design. En arkitekturpolitik skal afspejle de stedsspecifikke dagsordner, der gælder i jeres kommune. I nogle kommuner kan det være forandringer i det åbne land med arealomlægning og planlægning for vedvarende energi. I andre kommuner kan det være byernes forandring, der kalder på en arkitekturpolitik.
“Universelt design handler i bund og grund om at anerkende, at vi har forskellige funktionsevner og behov, og at vi som mennesker ikke kan kategoriseres i med eller uden funktionsnedsættelse. Størstedelen af os befinder os et sted mellem mennesker med et handicap og idealmennesket. Universelt design tager hensyn til kropslig variation både i forhold til det fysiske, kognitive og sanselige.”
Camilla Ryhl, forskningsdirektør, Bevica Fonden
Hvad er en arkitekturpolitik
En arkitekturpolitik er en politisk vision, der sætter retning for udviklingen af de fysiske omgivelser i kommunen. Visionen signalerer samtidig til eksterne aktører og samarbejdspartnere, at kommunen prioriterer arkitektonisk kvalitet og sammenhængskraft.
En arkitekturpolitik fokuserer på de fysiske omgivelser og deres betydning for hverdagsliv, bæredygtighed og stedskvalitet. Hvor sektorpolitikker som skole-, natur-, sundheds- og ældrepolitik retter sig mod afgrænsede fagområder, går en arkitekturpolitik på tværs af kommunens politikområder og forvaltninger. Den adskiller sig dermed fra de øvrige sektorpolitikker ved sin tværgående og helhedsorienterede karakter.
Arkitekturpolitikken er ikke forankret i én specifik lovgivning, men får sin praktiske virkning gennem planlægningen, herunder kommune- og lokalplaner og byggesagsbehandlingen. Den administreres typisk af planafdelingen og fungerer i samspil med andre politikker og de lovbundne plandokumenter.
Da kommunerne rummer meget forskellige typer af byområder og landskaber, vil en arkitekturpolitik variere i struktur og indhold. Der findes ikke én standardmodel; en arkitekturpolitik skal udformes med afsæt i de konkrete kvaliteter, udfordringer og potentialer i den enkelte kommune. Den skal med andre ord være stedsspecifik.
En stabil og velfungerende arkitekturpolitik forudsætter lokal opbakning og et politisk flertal, der anerkender arkitekturens betydning som en del af den kommunale opgaveløsning. Selvom arkitektur sjældent fylder i en valgkamp, er temaer som byudvikling, bosætning, inklusion, bykvalitet og attraktive lokalmiljøer, herunder omlægning af arealer og placeringen af VE-anlæg, ofte centrale temaer.
Det er væsentligt at etablere et tydeligt og forståeligt sprog om kvalitet i det fysiske miljø, som kan anvendes på tværs af politiske positioner og forvaltninger. Et fælles sprog gør det lettere at drøfte arkitektur og at træffe beslutninger, der understøtter arkitekturpolitikken. Det styrker samtidig politikeres mulighed for at kommunikere intentioner og prioriteringer til borgere, udviklere og bygherrer.
Hvad skal en arkitekturpolitik sætte retning for hos jer?
Hvad er realistiske omsættelige målsætninger og ambitioner for jeres arkitekturpolitik?
Borgerinddragelse
Bebyggelsesplaner
Screening
Etagebyggeri
Lokalplaner
Beplantning Byrum
ARKITEKTURPOLITIK
Fysiske og visuelle forbindelser
Landsby
Landzone
Landskab
Grønne elementer
Figuren viser eksempler på emner, som arkitekturpolitikken i Holbæk Kommune har indflydelse på.
Træbyggeri
Sundhed og bevægelse
Fortætning
P-huse
“Når vi taler om arkitektur, handler det først og fremmest om at gøre det helt konkret og i øjenhøjde. Det handler om, hvordan vi bruger vores arealer, hvordan vi færdes i byerne, de steder vi mødes, og de steder vi bor.”
Marie Stender, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet
“Arkitekturpolitik og velfærd er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod, god arkitektur er velfærd. En stærk arkitekturpolitik kan samle kommunens indsatser, involvere bredt og skabe sammenhængende rammer for det gode liv.”
Anna Esbjørn, faglig lead, CONCITOs byenhed
“Arkitekturpolitik udgør en helhedsbetragtning, der kan favne dagsordner på tværs af arkitekturens skalaer og landets kommunegrænser og give den indsigt og viden, der sikrer et politisk engagement i blandt andet bevaringen og udviklingen af kulturmiljøer.”
Mogens Andreassen Morgen, professor, Arkitektskolen Aarhus
“Arkitekturpolitik er helhedsorienteret planlægning, som praktiseres i et tværfagligt samarbejde, hvor det er vigtigt at respektere hinandens faglighed og se styrken i faglig forskellighed. Arkitekturpolitik er et redskab både i perioder med vækst, stagnation og tilbagegang.”
Figuren “Fællesskab for arkitektonisk kvalitet” fra Skanderborg Kommunes arkitekturpolitik illustrerer, hvad det kræver at formulere og praktisere en kommunal arkitekturpolitik. Figuren suppleres af følgende tekst:
• Vi skal tale samme sprog, styrke dialogen og gøre os umage.
• Vi skal starte dialogen så tidligt som muligt – før den første streg er tegnet, og noget er låst fast.
• En målrettet dialog skaber fælles forståelse og et fælles grundlag, der gør processen enklere og resultatet bedre.
• Ikke alt er muligt, men vi skal sammen prioritere og fokusere på det vigtigste for det givne sted og det givne projekt.
Sådan bliver en arkitekturpolitik til
Arkitekturpolitikkens formål er at styrke kvaliteten i kommunens byggede miljøer og landskaber. Dette sikres ikke gennem en fast liste af krav, men gennem dialog og samarbejde med de aktører, der påvirker de fysiske omgivelser gennem byggeri, omdannelse, drift og brug.
Initiativet til at formulere en arkitekturpolitik kan komme fra både politikere, forvaltning, borgere og lokale organisationer, men ansvaret for den endelige politik og den efterfølgende politiske forvaltning ligger hos kommunalbestyrelsen.
Politikken styrkes af at blive formuleret i en proces med bred inddragelse og lokale perspektiver på, hvilke stedlige kvaliteter politikken skal understøtte og udvikle. Inddragelsen er central for at etablere opbakning i lokalsamfundet og for at signalere til borgere, bygherrer og investorer, at arkitektonisk kvalitet har betydning.
Da kommuner har forskellige fysiske forhold, forudsætninger og udviklingsmål, skal processen for at udarbejde en arkitekturpolitik tilpasses de lokale forhold. Udarbejdelsen af en arkitekturpolitik er en lokal afklaringsproces, der skal tage højde for kommunens særlige kontekst.
Hvem løfter samtalen om arkitekturpolitik ind i jeres kommune?
Hvordan faciliterer I dialogen om jeres arkitekturpolitik?
Hvordan sikrer I forventningsafstemning og ejerskab til politikken?
Processen
Processen for at udarbejde en arkitekturpolitik kan se ud på mange måder. Uanset hvordan processen tilrettelægges, er udarbejdelsen en anledning til at tale om arkitektur, involvere aktører bredt og skabe en fælles forståelse for kommunens fysiske omgivelser og udvikling.
Når processen tilrettelægges, er det vigtigt at tage stilling til, hvor meget tid der skal afsættes, hvor mange ressourcer der skal anvendes, og hvilke aktører der skal involveres. Der skal også tages stilling til ambitionsniveauet for arkitekturpolitikken – skal den være overordnet principiel eller mere detaljeret?
Centralt i processen står kommunalbestyrelsens drøftelse af, hvordan arkitekturpolitikken skal anvendes, hvordan den skal indgå i den administrative praksis, og hvordan den skal bruges i dialogen med eksterne aktører. Denne forventningsafstemning giver politisk forankring og opbakning til den arkitekturpolitiske praksis, og det giver forvaltningen et mandat til at forvalte arkitekturpolitikken.
Udarbejdelsen af en arkitekturpolitik er med til at etablere en kultur og et fælles sprog mellem politikere og forvaltning, hvor kvaliteten af de fysiske omgivelser indgår som et betydningsfuldt element i de kommunale beslutningsprocesser. En sådan kultur udvikles gradvist, og den er særligt vigtig på områder, hvor vurderinger og fortolkninger ikke kan fastlægges entydigt gennem planlovsrelaterede bestemmelser. Arkitekturpolitikken kan udgøre en fælles referenceramme med eksempler på gode løsninger. Det sikrer en fælles forståelse af, hvad der defineres som kvalitet.
Hvem er relevante at involvere i jeres proces, hvornår og hvordan?
Hvordan får I skabt en fælles forståelse for de stedsspecifikke kvaliteter, I har i kommunen? ?
Hvordan får I skabt ejerskab til arkitekturpolitikken blandt politikere, borgere, eksterne samarbejdspartnere og kolleger i kommunen?
Det arkitekturpolitiske arbejde
kan inddeles i seks faser:
1. Politisk mandat og vision: Kommunalbestyrelsen sætter overordnede mål for kommunens udvikling (fx grønne byer, levende bymidter).
2. Analyse og viden: Indsamling af data om kommunens stedsspecifikke kvaliteter (fx landskaber, kulturmiljøer).
3. Idé- og debatfase: Workshops, dialogmøder og inddragelse af aktører (politikere, borgere, bygherrer og rådgivere, forvaltning) for at forme visionerne.
4. Udarbejdelse af politik: Formuler overordnede principper, mål og dogmer for god arkitektur (fx mindre ressourceforbrug, plads til natur, lokale værdier).
5. Implementering: Integrer politikken i konkrete redskaber, kommuneplan, lokalplaner, byggetilladelser og kommunens egne projekter.
6. Evaluering og opdatering: Politikken er et dynamisk dokument og redskab, der løbende evalueres og opdateres.
Der findes mange gode eksempler på, hvordan en arkitekturpolitik bliver til. På de følgende sider er tre eksempler fra henholdsvis Hillerød, Horsens og Gentofte. Fælles for processerne i de tre kommuner er, at inddragelse af mange forskellige aktører har været et væsentligt succeskriterie.
!Hillerød Kommunes arkitekturpolitik er udarbejdet med involvering af borgere, politikere, interne faggrupper i kommunen og eksterne fagkonsulenter.
Kommunen har i samarbejde med Museum Nordsjælland beskrevet kommunens kulturmiljøer med henblik på at sikre vigtige kulturværdier i bysamfundene.
Borgerne er inddraget gennem en spørgeskemaundersøgelse via kommunens Facebookside. Målet var at indsamle kommentarer og forslag fra et bredt udsnit af borgerne, målt på alder, køn og geografi. Undersøgelsen resulterede i ca. 1.000 besvarelser, som efterfølgende er brugt til at udarbejde arkitekturpolitikkens temaer.
Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater afholdt kommunen et fagforummøde for arkitekter bosat i kommunen og for arkitekter og andre fagfolk, som arbejder for eller i kommunen. Målet var at få forslag til arkitekturpolitikkens struktur.
Der er også afholdt flere borgermøder med fokus på arkitektonisk kvalitet for at få løbende tilbagemeldinger på arbejdet.
Arkitekturpolitikken er løbende blevet gennemlæst og kommenteret af tre eksterne fagkonsulenter. Fagkonsulenterne har medvirket til at sætte politikken i et større fagligt perspektiv, og de har tillige kunnet se på kommunen med et udefrakommende blik.
ARKITEKTURPOLITIK
Figur fra Hillerød Kommunes arkitekturpolitik, 2020
Gårdrum i Slotsgade, Hillerød. Foto: Katrine Østergaard Bang
!Horsens Kommune har med inspiration og input fra andre kommuner og eksterne fagpersoner klædt arkitekturpolitikkens arbejdsgruppe samt kommunens politikere på til at formulere en ny arkitekturpolitik.
Herudover var det ambitionen, at borgere og interessenter blev inddraget undervejs i processen. Dette blev desværre forstyrret og udfordret af covid-19-pandemien, der forhindrede arbejdsgruppen/kommunen i at gennemføre en række planlagte arrangementer.
I den afsluttende fase valgte kommunen at hyre en ekstern konsulent til at bistå med produktionen af det arkitekturpolitiske dokument.
Arkitekturpolitik Horsens Kommune
Procesplan 2019-2020
Kommunikation Ekstern
Direktion
Forarbejde / indledende arbejde 1. Kommissorium Politisk opstart Udarbejdelse af udkast til proces / organisering
Natur Østbirk er udviklet med respekt for det naturlige miljø og naturens egne præmisser og har både til formål at fremme biodiversiteten og bringe mennesker tættere på naturen. Arkitekt: DETBLÅ. Foto: Adam Mørk
!I Gentofte Kommune har de siden 2005 arbejdet med opgaveudvalg. Det svarer til et §17, stk. 4-udvalg, hvor borgere og politikere løser en kommunal opgave sammen ud fra et kommissorium. Med et opgaveudvalg bliver borgerne ambassadører for arkitekturpolitikken, og der opstår en bred dialog og politisk forankring og engagement. Opgaveudvalget er derfor en god måde at udarbejde en arkitekturpolitik på.
Arkitekturpolitikken “Arkitektur i Gentofte” er oprindelig fra 1998, men senest revitaliseret i 2018 gennem et opgaveudvalg, som betød, at arkitekturpolitikken fik langt større mandat. Opgaveudvalget bestod af ti borgere og fem politikere. Udvalget og inviterede gæster drøftede spørgsmålene, hvordan arkitektur fremmer livskvalitet, hvordan den formidles, og hvordan man skaber den sammen.
“Det har haft en kolossal virkning at nedsætte et opgaveudvalg. Det har blandt andet skabt et større politisk ejerskab til arkitekturpolitikken.”
Gentofte Kommune
Arkitektur i Gentofte Procespla 2018-2019
Aktivitet
Møder i OU
august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli
Udpegning af medlemmer til OU Opstart opgaveudvalg
• Udkast til afgrænsning af arkitekturpolitikkens fokusområder
OU 4
• Opsamling fra temamøder
• Oplæg til evt. arkitekturpolitisk konference
Evt. arkitekturpolitisk konference
1. udkast til arkitekturpolitik
OU 6
Arkitekturpolitikken skrives
• Drøfte output fra konference
• Samle 1. udkast til arkitekturpolitik
Høring af formelle parter
• Forslag til arkitekturpolitik vedtages i OU
• Evaluering
1
2
Opsamling af anbefalinger fra hvert temamøde
Borgerne i Vallekilde deltager aktivt i arbejdet med en bevarende lokalplan for landsbyen. Foto: Tanja Jordan, Odsherred Kommune
“Det er vigtigt at arkitekturpolitikken er levende, tilpasser sig virkeligheden, og at der er et fokus på, at de ting, vi ønsker at opnå, er realistiske.”
Odsherred Kommunes arkitekturpolitik, 2024
Aktørerne
En arkitekturpolitik berører en bred kreds af aktører – politikere, forvaltninger, bygherrer, rådgivere og borgere. Det er væsentligt at inddrage alle grupper i udarbejdelsen af arkitekturpolitikken, så den afspejler relevante temaer og lokalt forankrede problemstillinger. Når de forskellige aktører inddrages i processen, skabes der samtidig mulighed for, at de tager ejerskab til arkitekturpolitikken og opnår en fælles forståelse af arkitekturpolitikkens rolle og betydning. Denne forståelse og interesse er vigtig, når arkitekturpolitikken skal ud at leve og omsættes i praksis.
Ved at skabe en fælles samtale om arkitekturpolitikkens formål og anvendelse – hvad politikken kan, hvilke lokale kvaliteter der værdsættes, og hvordan den konkret skal bruges i kommunen – styrkes engagementet i civilsamfundet og forståelsen af de særegne lokale kvaliteter og udviklingen i kommunen.
Hvilke eksisterende fora er relevante at inddrage? ?
Hvordan møder I bedst de forskellige aktører og får dem i tale?
Lægfolk
(Inddragelse)
Borgere Organisationer
Ekstern
(Vision og beslutning)
Politikere
Forvaltning Rådgivere/ Bygherre/ Udviklere
(Forventningsafstemning)
(Mandat)
Faglighed
Intern
“Dialogen og læringen i forløbet omkring formuleringen og drøftelsen af en arkitekturpolitik er lige så vigtig som selve produktet, ellers bliver det ikke implementeret i det daglige. Det er vigtigt, at medarbejdere, ledelse og politikere selv er med til at udarbejde den for ejerskab og forståelse – hver enkelt kommune skal finde den vej, der passer dem.”
Odense Kommune
“Politikken er resultatet af en omfattende dialogproces, hvor mange forskellige aktører har haft mulighed for at give deres input til arbejdet gennem dialogfora og ‘masterclasses’. Mange borgere, erhvervsrepræsentanter og interesseorganisationer har bidraget til politikken, men den er startet i hjertet af kommunens medarbejdere og udviklet sammen med politikere.”
Anne Mette Boye, stadsarkitekt, Aarhus Kommune
Figuren fra Aarhus Kommunes arkitekturpolitik illustrerer, at arbejdet med bæredygtig byudvikling kræver et nyt mindset, hvor vi ser os som en del af de økologiske processer. Diagram “From Ego to Eco” af Steffen Lehmann, 2010.
!Vejle Kommune har som led i at opbygge en fælles arkitekturpolitisk referenceramme for politikere og forvaltning arrangeret studieture til den samme by for forskellige politiske udvalg og grupper af embedsfolk. Stadsarkitekten har deltaget på alle ture.
Gladsaxe Kommune har inddraget borgere, institutioner og virksomheder i arbejdet med at revidere arkitekturpolitikken. Det er sket med afsæt i et politisk ønske om at formulere en fælles holdning til kommunens udvikling.
Kommunen har haft samtaler med blandt andre kolonihaveforeninger, grundejerforeninger og virksomhedsejere, unge og ældre, kulturforeninger, lokalhistorisk forening, eksperter fra rådgivervirksomheder og universiteter. Alle med en særlig viden, som har præget og påvirket det, der er blevet den endelige udgave af arkitekturpolitikken.
Derudover har kommunen brugt sit borgerpanel “Byens stemmer”, hvor 200 borgere har besvaret en række spørgsmål om deres hverdag og drømme for byen.
“Byplanlæggerens rolle har ændret sig: Fra at lade planen styre til at lede processen og navigere i kompleksitet. Byplanlæggere er blevet forandringsledere.”
Lisbet Wolters, stadsarkitekt, Vejle Kommune
Øverst: Byvandring i Søborg Hovedgade. Foto: Katrine Østergaard Bang
Nederst: Cykeltur med fokus på arkitekturpolitik i Vejle. Foto: Julie Reinau
Politikere
En arkitekturpolitik er kommunalpolitikernes mulighed for at skabe en vision for kommunens fysiske udvikling. En arkitekturpolitik udgør et fælles politisk grundlag for beslutninger om forandringer i det fysiske miljø og er et middel til at sikre gode rammer for hverdagsliv og til at styrke bosætning, besøg og erhvervsliv i kommunen.
Politikerne kan styrke arkitekturpolitikken på en række forskellige måder. For det første kan kommunen gennem egne byggerier, anlæg og vedligeholdelsesopgaver være et fagligt forbillede og skabe eksempler, der kan fungere som referencer. For det andet skal de arkitektoniske ambitioner fastholdes i dialogen med bygherrer og udviklere. Og for det tredje skal politikken anvendes konsekvent, så den opleves som et tydeligt og forudsigeligt vilkår for eksterne aktører.
Denne kombination af politisk opbakning, intern konsistens og tydelige forventninger danner grundlaget for en virkningsfuld arkitekturpolitik.
Hvordan tilrettelægges processen bedst for at sikre politisk ejerskab til politikken? ?
Hvordan udvikles jeres arkitekturpolitik i et samarbejde med politikere?
“I Lejre har vi en langtidsholdbar vision for kommunens udvikling: Vores Sted. Men den mangler mere konkrete anvisninger af, hvordan der bygges bro mellem den lokale byggeskik og fremtidens klimabyggeri. Blandt andet derfor er det besluttet at udarbejde en arkitekturstrategi under navnet: ‘Strategi for fremtidens bæredygtige arkitektur og udvikling’. Arkitekturstrategien er en værdidiskussion, der handler om at skabe det gode liv på landet for nuværende og fremtidige generationer – kort sagt tage politisk ansvar for klimaet, naturen, hverdagslivet, landsbylivet og fællesskaberne i vores byer og landsbyer.”
Niels Rolf Jacobsen, planchef, Lejre Kommune
Fælles forståelse på det politiske niveau
Dokumentation af bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og øvrige stedbundne kvaliteter er en central del af udarbejdelsen af en arkitekturpolitik. Arbejdet kan med fordel tilrettelægges, så det understøtter en fælles forståelse på det politiske niveau.
Formålet er at give politikerne et fælles grundlag af referencer, vurderingskriterier og begreber, der kan anvendes i beslutninger om forandringer af det fysiske miljø.
Det kan understøttes gennem forskellige former for faglig involvering:
• Temamøder er en særlig mødeform for politikere, hvor et politisk emne som fx arkitekturpolitik kan tages op til dialog og drøftelse. Det er ikke et krav, at der bliver truffet politiske beslutninger på et temamøde.
• Workshops, hvor bydels- og kommuneatlas, kulturmiljøregistreringer og andre kortlægninger præsenteres og drøftes.
• Byvandringer i udvalgte områder eller systematiske gennemgange af stedkvaliteter i kommunens lokalsamfund, som giver politikerne direkte erfaring med de områder, der arbejdes med.
• Studieture til relevante danske eller udenlandske steder, hvor fælles observationer og analyser kan bidrage til udviklingen af et fælles sprog og fælles faglige referencer. Besøgsstederne skal udvælges med klare faglige formål, og der skal være kompetencer til at facilitere diskussionerne og omsætte referencerne til den lokale kontekst. Her er det oplagt at samarbejde med andre kommuner og plankolleger.
• Opgaveudvalg, §17, stk. 4-udvalg, hvor udvalgte borgere og politikere deltager i udarbejdelsen af arkitekturpolitikken og indstiller til politisk vedtagelse.
“Med arkitekturpolitikken ønsker Byrådet mere fokus på kvalitet i byudviklingen og debat om den fysiske udvikling af kommunen. Igangsættelse af lokalplaner, større byggerier og byudviklingsprojekter skal derfor ledsages af projektbeskrivelser og visualiseringer.”
Helsingør Kommunes arkitekturpolitik, 2022
Borgere
Borgerne spiller en vigtig rolle i implementeringen af en arkitekturpolitik. Deres forståelse af lokale stedsspecifikke kvaliteter kan styrke den arkitektoniske kvalitet i de valg, de træffer i relation til bolig, byrum og mobilitet. Fx i valg af transport, og hvordan de bruger byens rum til møder og ophold, eller i beslutninger om at bevare eksisterende beplantning på deres grund eller istandsætte deres bolig frem for at bygge nyt.
Når borgerne involveres i udarbejdelsen af en arkitekturpolitik, opnår de en bredere forståelse af arkitekturens betydning og virkemidler. Det kan styrke deres interesse og engagement i udviklingen af de fysiske omgivelser i kommunen. Det kan også give dem et sprog til at gå i dialog om kommende planer og projekter. Og det kan gøre dem til ambassadører for arkitekturen.
Kommunens borgere kan give værdifulde input og inspiration til arkitekturpolitikken og udpege oversete steder og potentialer.
Borgerne kan være en vigtig drivkraft, og kommunerne kan med fordel gøre arkitektur og byudvikling tilgængelig for borgerne ved at facilitere samtaler og samarbejder, der gør det muligt for alle at bidrage og tage ejerskab og realisere ambitionerne.
Hvordan bruger I arkitekturpolitikken som anledning til at styrke demokratiet og forankre arkitekturen i lokalmiljøet?
Hvordan inviterer I borgerne ind og involverer dem i udviklingen af jeres arkitekturpolitik?
Hvilke borgerinddragelsesmetoder giver mest værdi, hvornår i processen? ?
“Universelt design handler om empowerment og social værdiskabelse. Processen er lige så vigtig som resultatet – at give stemme til og inkludere mennesker. Ikke alle byrum skal kunne alt, men byen skal være tilgængelig og tilbyde rum til alle mennesker. ”
Sidse Grangaard, seniorforsker, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Måder at inddrage borgerne på
Mange kommuner har god erfaring med at møde borgerne, fx på byvandringer, der giver mulighed for at føre en samtale om, hvad der er særligt værdifulde områder og miljøer i kommunen, og hvad de har af kvaliteter set fra borgernes såvel som et arkitektfagligt perspektiv.
På byvandringer kan forvaltningen fortælle om specifikke bygningers og steders arkitekturhistorie eller de bagvedliggende overvejelser bag realiserede projekter eller planlagte forandringer.
Byvandringer er en af flere måder at inddrage borgerne på. Andre måder er:
• Workshops, hvor bydels-/kommuneatlas, kulturmiljøregistreringer og andre kortlægninger præsenteres og drøftes.
• Sociale medier, hvor borgerne bliver opfordret til at vise eksempler på god arkitektur eller spurgt specifikt om arkitekturpolitiske emner.
• Opgaveudvalg, §17, stk. 4-udvalg, hvor udvalgte borgere og politikere deltager i udarbejdelsen af arkitekturpolitikken og indstiller til politisk vedtagelse.
• Borgersamling, som er en åben invitation til at indgå i en sparringsgruppe under tilblivelsen af politikken.
• Borgerpanel, hvor borgerne frit kan melde sig med mulighed for at ytre deres holdninger og meninger i relation til arkitekturpolitikken.
• Brugerundersøgelser som et redskab til indblik i og forståelse for, hvordan arkitektoniske kvaliteter opleves.
• Oplæg om arkitekturpolitik og det arkitekturpolitiske arbejde i kommunen.
• Fotokonkurrence, hvor borgerne fx indsender fotos af steder, de holder af og betragter som væsentlige for kommunens identitet og kvalitet.
• Digitalt borgerlab, som er en digital samarbejdsplatform, hvor forvaltningen kan fortælle om udviklingsprojekter og -planer og indhente borgernes input.
• Bylaboratorium, hvor borgerne får adgang til fx udstillinger om udviklingsplaner i kommunen og viden om konkrete projekter gennem fysiske og/eller virtuelle modeller, plancher og oplæg.
Se endvidere diagrammet på side 35.
!Borgerinddragelse i Furesø. Lokalsamfundenes Samvirke udarbejdede i 2015 en omfattende arkitektupolitisk beskrivelse af Furesø Kommunes lokalsamfund, hvor de beskrev det særlige, de værdsætter ved det enkelte lokalområde, og som de gerne vil værne om i den videre udvikling.
Lokalsamfundenes Samvirke er funderet i en aftale fra 2009 efter kommunesammenlægningen mellem Værløse og Farum Kommune mellem aktive lokale repræsentanter og Furesø Byråd. Samarbejdet mellem lokalsamfundene og byråd samt forvaltning bygger på en fælles forståelse af, at det er i kommunens interesse at have velfungerende, attraktive lokalsamfund, der kan fastholde og tiltrække engagerede borgere, og at lokalsamfundene rummer ressourcer, der gennem inddragelse i beslutningsprocesserne kan kvalificere grundlaget for de beslutninger vedrørende lokalsamfundene, byrådet træffer.
Foruden Lokalsamfundenes Samvirke er der også foreningen Furesø By og Land, der blev stiftet i 1971 som en lokalafdeling under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, samt Furesø Bevaring, stiftet af Farum Byråd i 1981 som en selvejende institution.
De tre foreninger arbejder sammen med Furesø Kommune om kultur, natur og det byggede miljø.
Tegnestuen Verna har samarbejdet med lokale ildsjæle og Faaborg-Midtfyn Kommune om udviklingen af et nyt fælleshus og et landskabsprojekt ved Polymeren i Årslev. Fotos: Verna
“Jeg har været med, fordi det virker, som om vi har en kommune, der lytter til, hvad der bliver sagt. Det er jo noget af det, der er det mest afgørende, og det er jo også derfor, man bliver ved. Det er, fordi man kan mærke, at det, man gør, det bliver både anerkendt og brugt, og at man får lov til at sætte sit aftryk. Det er nok noget af det, der gør, at vi alle sammen involverer os igen og igen.”
Anne Bejlegård List, borger, Faaborg-Midtfyn Kommune
“God arkitektur [opstår] i velovervejet samspil mellem byggeriet og omgivelserne. Det er derfor altafgørende, at de mennesker, som skal bruge bygninger eller bymiljøer, er involveret i processen med at skabe og omdanne vores byer og bymiljøer.”
Odsherred Kommunes arkitekturpolitik, 2024
Bygherrer og rådgivere
En arkitekturpolitik giver de byggende parter bedre forudsætninger for at arbejde konstruktivt ud fra kommunens vision og retning for den fysiske udvikling. Samtidig har de som fagpersoner også værdifulde input i forbindelse med udarbejdelsen af en arkitekturpolitik.
Det har derfor stor værdi at invitere bygherrer og rådgivere til deltagelse i udarbejdelsen af arkitekturpolitikken og bruge det som anledning til tidlig dialog og forventningsafstemning.
Mange bygherrer, udviklere og rådgivere efterspørger tidlig dialog og klare udmeldinger, da sene eller uklare afgørelser kan skabe frustration og forsinkelser. Tidlig dialog kan dog også give anledning til dilemmaer, fx når en udvikler søger en mere forpligtende udmelding, end projektgrundlaget kan bære, eller når et projekt er politisk følsomt. Et bevidst og systematisk arbejde med at skabe et åbent, konstruktivt og tillidsbaseret samarbejdsklima med eksterne aktører som bygherrer og rådgivere kan reducere disse udfordringer.
Hvordan får bygherrer og rådgivere mulighed for at give input til og påvirke indholdet af jeres arkitekturpolitik?
Hvilke eksisterende fora er oplagte at bruge som kanal?
Hvordan skal arkitekturpolitikken bruges som pejlemærke for bygherrer og rådgivere og på den måde lette dialog og samarbejde?
Der er mange måder at inddrage bygherrer, rådgivere og udviklere på, og inddragelsesformen har betydning for deres engagement, rolle og indflydelse. Figuren kan lige så vel anvendes på borgerinddragelse. Figuren er tegnet med inspiration fra Archon Fungs “Democracy Cube”, 2006.
Inddragelse af bygherrer og rådgivere
Når en arkitekturpolitik skal udarbejdes og forvaltes, kan kommunen inddrage bygherrer og rådgivere på en række måder:
• Workshop om ramme og indhold af en arkitekturpolitik
• Tidlig dialog om overordnede emner i arkitekturpolitikken. Mange kommuner har forskellige fora, hvor dialogen om arkitekturpolitik oplagt kan tages
Det er karakteristisk for en arkitekturpolitik, at det er en fælles vision, der går på tværs af kommunens politikområder og dermed på tværs af de enkelte forvaltninger.
Det er typisk planafdelingen, der har hovedansvaret for at udarbejde en arkitekturpolitik, og det er her, politikken forankres. Men de øvrige forvaltninger er også centrale, fordi beslutninger relateret til fx institutionsbyggeri, kultur- og fritidsfaciliteter, klimasikring og infrastruktur påvirker det fysiske miljø.
En arkitekturpolitik kan også bruges til at favne flere problemstillinger på samme tid, fx at håndtere stigende vandmængder ved at skabe flere grønne områder. Derfor er det væsentligt at inddrage alle relevante forvaltninger i udarbejdelsen af en arkitekturpolitik. En bred intern inddragelse kan skabe et fælles fagligt grundlag og et fælles sprog på tværs af kommunen, og det styrker mulighederne for et koordineret samarbejde og en praksis, hvor arkitekturpolitikken indgår naturligt i det daglige tværkommunale samarbejde.
Forvaltningen har en rolle både som myndighed og facilitator, og begge roller er vigtige i forhold til at skabe bredt ejerskab til arkitekturpolitikken. I rollen som facilitator kan kommunen invitere relevante aktører ind i processen, det handler om at have mod og vise tillid. Som myndighed kan kommunen sørge for, at idéer omsættes til handling, og bruge de rammer, lovgivningen giver til at udmønte arkitekturpolitikken gennem planlægning og byggesagsbehandling.
Hvordan kan I sikre, at arkitekturpolitikken bliver en fælles vision, som I på tværs af forvaltninger kan referere til?
Hvordan kan I bruge arkitekturpolitikken til at samarbejde helhedsorienteret med flere dagsordner og vende udfordringer til positive forandringer?
Hvordan kan arkitekturpolitikken bygge bro mellem plan- og byggesagsforvaltning?
Forankring på tværs af forvaltninger
En arkitekturpolitik kan forankres på tværs af forskellige forvaltninger gennem:
• Fælles udpegning af stedsspecifikke kvaliteter i kommunen gennem by- og landskabsture, inspirationsture, oplæg og præsentation af stedsanalyser
• Udvælgelse af eksempelprojekter på kommunale byggerier, byrum og landskaber, hvor flere forvaltninger har arbejdet sammen, og hvor man er lykkedes med dialog om hvad og hvordan
• Dialog om proces for udarbejdelsen af arkitekturpolitikken
• Dialog om arkitekturpolitikkens praksis
I Vejle Kommune udvikler de i øjeblikket et naturbaseret stormflodssikringsanlæg med støtte fra Realdania. Projektet er forankret i afdelingen Byudvikling og Arkitektur under Teknik & Miljø, men kræver løbende dialog og samarbejde med plan-, natur- samt anlægsafdeling. Ydermere har projektet inddraget ekstern sparring med forskere og kunstnere. Projektet blev igangsat med en idékonkurrence i 2020 og er stadig under udvikling. På billedet ses et testanlæg fra 2025. Foto: Vejle Kommune
Det stedsspecifikke
En arkitekturpolitik bliver anvendelig og virkningsfuld, når den tager udgangspunkt i de eksisterende strukturer og stedsspecifikke kvaliteter – både i det byggede miljø og i de åbne landskaber. En arkitekturpolitik for en kommune med mange arealer i det åbne land og mange små by- og landsbysamfund vil være forskellig fra en arkitekturpolitik for en storby- eller forstadskommune. På samme måde vil en arkitekturpolitik for en historisk bykerne have andre temaer end en politik for en stationsby eller et villakvarter.
Alle områdetyper rummer kvaliteter, der kalder på forskellige greb og prioriteringer. Derfor er en stedsanalyse et vigtigt redskab i udarbejdelsen af en arkitekturpolitik. Med stedsanalysen kan man identificere kvaliteterne og formulere overordnede temaer og konkrete principper for, hvordan de stedsspecifikke kvaliteter skal beskyttes og videreudvikles. Med stedsanalysen flyttes fokus fra, hvad der er pænt, til hvad der passer ind. Opmærksomheden på og tydeliggørelsen af de stedsspecifikke kvaliteter bidrager positivt til en fælles forståelse, stolthed og tilhørsforhold i kommunen.
Stedsanalysen kan med fordel indledes med en bred inddragelse af aktører. Lokale museer og by- og bevaringsforeninger kan bidrage med væsentlig viden om lokalhistorie, kulturarv og kulturmiljøer, og inddragelse af borgere kan give forvaltning og politikere indblik i forskellige historiske lag og lokale perspektiver.
Hvilke stedspecifikke kvaliteter vil I sætte fokus på i jeres arkitekturpolitik?
Hvordan kan jeres arkitekturpolitik bruges til at skabe fælles stolthed og forståelse for det, der er særligt, og som I skal værne om i jeres kommune?
?
Har I ressourcerne og kompetencerne til selv at udarbejde stedsanalysen?
Hvordan kan jeres arkitekturpolitik koble forståelsen af steder til dialogen om fremtidig udvikling?
“Den lokale værdiskabelse og det stedsspecifikke taler ind i:
1. En forståelse for sted og rum
2. En følsomhed for stedets værdier
3. En bevidsthed om det, man har, og det, der findes
4. En prioritering af den lokale værdiskabelse
5. Et hensyn til, hvordan et projekt bidrager til den lokale beboelighed for alle arter.”
Tom Nielsen, professor, Arkitektskolen Aarhus
Udsigten fra Ribe domkirke, hvor mødet mellem bykernen og landskabet ses tydeligt. Foto: Westersoe, iStock
Stedsanalyse Arkitekturpolitik
Temaer Principper
Stedsanalyse/screening
Konkrete projekter og planer
Planbestemmelser
Byggesagsbehandling
En stedsanalyse i forbindelse med udarbejdelsen af en arkitekturpolitik er en overordnet, strategisk analyse, der omfatter kommunen som helhed. Den kan også omhandle specifikke temaer som kulturmiljøer, landsbyer, overgangen mellem by og land, parcelhuskvarterer mv. og opstille overordnede principper for udviklingen inden for disse temaer.
Stedsanalysen i relation til arkitekturpolitikkens praksis i konkrete projekter og planer er en specifik screening af den afgrænsede kontekst for en konkret plan eller et konkret projekt. Analysen består blandt andet af besigtigelse og udpegning af bevaringsværdier og karakteristika inden for både landskabet og enkeltstående beplantninger, store træer, terræn og det byggede miljø. Her indgår arkitektonisk typologi som højder, tagformer, materialer mv. og en konfliktsøgning, der kan vise de forhold, der ikke umiddelbart kan ses – fx forurening, højtstående grundvand, støjkilder mv.
“Arkitekturpolitik handler blandt andet om arkitektonisk kvalitet og omsorgen for det, der bygges lokalt og i de små bysamfund. Stedsanalysen er en vej til at få opmærksomhed på bevaringsværdier og et skærpet fokus på bevaring i relation til ressourcebegrænsning.”
Lotte Højgaard, leder af planafdelingen, Holbæk Kommune
Metoder til stedsanalysen
• Research og kortlægning af kontekst, morfologi, skala, brud, anvendelse, infrastruktur samt – hvor det er relevant – materialer og farver ved brug af kort og GIS.
• Flere kommuner har tidligere haft stort udbytte af kommune- og bydelsatlas udviklet i samarbejde med lokale museer. Selvom denne praksis er ophørt, er metodikken fortsat relevant og kan med fordel kombineres med GIS og digitale formidlingsformer.
• For landskabsområder kan landskabskaraktermetoden fra Miljøstyrelsen anvendes som udgangspunkt for både analyse og principper for landskabelig udvikling.
• Arkitektskolen Aarhus’ metode til screening af kulturmiljøer (SAK) kan anvendes til at vurdere kulturmiljøers værdier og udviklingspotentialer. Gennem et kulturmiljøperspektiv flyttes fokus fra enkeltbygninger til samspillet mellem bygninger, landskab og byrum.
• De bevaringsværdige bygninger kan kortlægges og vurderes med SAVE-metoden. Tidligere SAVE-undersøgelser i forbindelse med kommuneatlas har kun registreret bygninger opført indtil 1940. I dag anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen at registrere bygninger helt frem til 1970, 1980 eller 1990 for få overblik over bevaringsværdierne for en større det af kommunens bygningsmasse.
!Stedsanalyse i Vejle. I enkelte kommuner, fx Vejle, inviteres borgere til at dele eksempler på god arkitektur på sociale medier som et første skridt til at åbne samtalen om arkitekturpolitik. Dette kan skabe et tidligt grundlag for dialog og fælles forståelse af stedets kvaliteter.
Stedsanalyse i Rødovre. I nogle kommuner står eksterne rådgivere for at udarbejde en stedsanalyse i forbindelse med arkitekturpolitikken. Rødovre Kommune fik i 2011 udarbejdet rapporten “Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre” i samarbejde med en ekstern rådgiver og med støtte fra Realdania. Rapporten skulle danne grundlag for den fortsatte styrkelse af byens arkitektoniske kulturarv og blev blandt andet brugt til at prioritere og strukturere SAVE-registrering af bygninger i 2016 og 2022. Kommunen har desuden i 2021 – i samarbejde med en ekstern rådgiver og en lokal følgegruppe – udvalgt 15 kulturmiljøer, som indgår i Kommuneplan 2022.
Stedsanalyse i Odsherred. I Odsherred Kommune overlod man arbejdet med en bevarende lokalplan for Vallekilde til borgerne i landsbyen, så de sammen med en kommunal projektleder kunne beskrive de kvaliteter, de finder væsentlige at bevare.
Stedsanalyse i Holbæk. I forbindelse med Holbæk Kommunes arkitekturpolitik er der udarbejdet stedsanalyser, der bruges tidligt i dialogen om projekter og planlægning. Det har betydet, at dialogen om fremtidig planlægning forholder sig til de stedsspecifikke kvaliteter og forhold.
Stedsanalysen har som redskab vist sig så effektivt, at det har erstattet den screeningsskabelon, der også er en del af politikken. Stedsanalysen udarbejdes på tværs af fagligheder i kommunen og med inddragelse af relevante eksterne aktører efter behov.
Den er politisk vedtaget i forbindelse med Holbæk Kommunes Arkitekturpolitik. Kommunen har erfaret, at den efterfølgende dialog i høj grad kvalificeres gennem stedsanalysen, og dermed er den ekstra tid i begyndelsen sparet senere i processen.
Stedsanalysen har lagt sporene til det arkitektoniske hovedgreb i flere planer og har således også været retningsgivende i dialogen med bygherrerne.
Stedsanalyse i Silkeborg. Silkeborg Kommunes arkitekturpolitik indeholder seks målsætninger for by, byrum og bygninger med fokus på kontekst.
By
1. Vi vil sikre sammenhæng mellem landskab og bebyggelse
2 Vi skal bygge videre på vores identitet
Byrum
3. Vi skal skabe byrum med plads til aktivitet og fællesskab
4. Vi skal skabe gode relationer mellem bygning og uderum
Bygning
5. Vi skal tage afsæt i stedet
6. Vi skal skabe fremtidens bæredygtige byggeri
De seks målsætninger uddybes gennem en række konkrete spørgsmål og diagrammer, som udpeger relevante arkitektoniske greb og overvejelser. De giver inspiration til, hvordan målsætningerne indarbejdes, og kan suppleres med andre greb og tiltag, der giver værdi i det enkelte projekt.
Hvilke fortællinger har stedet?
Alle steder har historiske og fortællende lag, som er knyttet til stedet. Det skabes af kulturhistoriske fortællinger, begivenheder, rygter og atmosfære. De ses i bygningers patina, stedets udformning og brugsspor.
Stedets potentialer for bæredygtighed?
Steder rummer muligheder for bæredygtig udvikling. I stedslæsningen screenes stedet i forhold til forskellige aspekter som infrastruktur, forsyning, biodiversitet, vandets rolle, bygningsmassen, lokal økonomi, ressourcer, sociale forhold og sammenhængskraft.
Hvordan ser stedet ud?
Stedets fysik er sammensat af en lang række delelementer, der tilsammen udgør en fysisk helhed. Bygninger, vinduer, gesimser, granittrappesten. Bakker, dalstrøg, åløb, søer. Træer, hække, vilde vejrabatter.
STED
Hvordan omgås man hinanden?
Steder former ofte de måder, man omgås og interagerer med hinanden på. Det handler om alt fra nære sociale relationer til den perifere tilstedeværelse af fremmede personer i byrummet. Det er summen af disse sociale relationer, som er med til at definere det sociale på stedet.
Hvordan bruges stedet?
Bygninger og byrum imødekommer ønsker og behov hos brugere. Samtidig er mennesker opfindsomme og finder på andre måder at bruge et sted, end sådan som det var tænkt. Stedets brug kan variere i løbet af dagen og året, ligesom steder kan være mere eller mindre mangfoldige i deres aktiviteter.
Hvordan sanses stedet?
Vi oplever via vores sanser, og selvom nogle sanser er mere bevidste end andre, så spiller de alle en rolle i forhold til den kropslige oplevelse af et sted. Hvordan lugter det, hvor stort opleves stedet i forhold til kroppen, er der lyst eller mørkt, koldt eller varmt, går det hurtigt eller langsomt mv.
Figuren viser, hvordan Aarhus Kommune bruger stedslæsning inden igangsætning af projekter. Formålet er at forstå udfordringer med klima, biodiversitet og sociale forhold, der manifesterer sig i konkrete stedlige situationer, og at identificere værdier og potentialer. Det kan være i fragmenterede byrum, ensidige mobilitetsmønstre, manglende adgang til grønne områder og svage relationer mellem mennesker og deres omgivelser. En forståelse af stedet åbner op for at adressere disse udfordringer.
#1 Forstå helheden
Skalatrin Large – Samfundets udvikling og overordnede strukturer – byen og landskabet
#2 Styrk stedet
Skalatrin Medium – Stedets identitet og dets kontekst – det lokale miljø og værdier
#3 Skab livskvalitet
Skalatrin Small – Det enkelte menneske og bygningens detaljer – formgivning og detaljer
Figuren viser, hvordan Randers Kommunes arkitekturpolitik er et redskab til at skabe en god og konkret dialog om de projekter, der skal udvikles. Det sker med udgangspunkt i tre bærende mål om at forstå helheden, styrke stedet og skabe livskvalitet. De tre overordnede arkitektoniske mål adresserer tre skalatrin, der hver indeholder fire opmærksomhedspunkter. De tolv punkter er fundamentet for en dialog om både, hvordan de fysiske omgivelser påvirker os, og hvordan de ser ud. Diagrammer udarbejdet af Kim Bak Kolstrup
“Vi ønsker at udbrede kendskabet til både de generelle og de mere stedsspecifikke arkitektoniske træk i byen. Tanken er, at vi sammen med bygherrerne og deres rådgivere skal have et fælles grundlag for den måde, byen kommer til at udvikle sig på. Derfor vil vi gennemføre egenartsanalyser som udgangspunkt for fremtidige, større udviklings- eller byfornyelsesopgaver.
Egenartsanalyserne tager udgangspunkt i den metodik, der ligger til grund for analyserne i ‘Kommuneatlas for Frederiksberg‘. Metoden analyserer og beskriver de væsentligste byarkitektoniske træk i tre forskellige målestoksforhold. Først og fremmest beskriver analysen de karakteristiske træk ved en given bebyggelse, dernæst sammenhængen til resten af byen, og til sidst zoomes ind på de karakteristiske træk ved de enkelte byrum i bebyggelsen.“
Frederiksberg Kommunes arkitekturpolitik, 2017
AAB’s almene boligbyggeri på Falkonér Allé modtog hædersprisen ved Frederiksberg Kommunes Bygningspræmiering i 2021. Arkitekt: AART. Foto: Jens Lindhe
Julemærkefondens Hus i Roskilde.
Fra politik til praksis
Arkitekt: Cornelius Vöge. Foto: Adam Mørk
“De tre vigtigste argumenter for en arkitekturpolitik er:
• At vi har et politisk mandat til at gå i dialog om arkitektur
• At vi har et redskab til at tale kvalificeret om arkitektur
• Et generelt fokus på værdien af arkitektur. Den giver arkitekturen en stemme og sikrer, at vi tænker os ordentligt om.”
Silkeborg Kommune
“Vi øver os sammen”
Politikken afprøves på udvalgte konkrete plan-, bygge- og anlægsprojekter – følges af relevante udvalg
Ambassadører
Der skabes
“ambassadører” for arkitektonisk kvalitet i hele processen
Offentliggørelse
Offentligt kick-offarrangement med inspirationsoplæg
Nye/ændrede procedurer
For tidlig dialog, lokalplansprocesser, myndighedsdialog m.m.
Borgernes viden
Digital indsamling af erfaringer/værdier/fotos
Figuren med inspiration fra Skanderborg Kommunes arkitekturpolitik giver idéer til, hvordan politikken omsættes i praksis.
Kommunen som bygherre
Fokus på Byrådets rolle som bygherre og afprøvning på kommunale projekter
Politisk proces
Indarbejdelse i dagsordener m.m.
Eksisterende projekter
Afprøvning på eksempelprojekt – ville resultatet være anderledes med en arkitekturpolitik?
Ekstern rådgivning
Vurdering af behovet for arkitekturråd eller lignende
Offentlig dialog
Møder med inspirationsoplæg, byvandringer i Skanderborg og andre byer m.m.
Politiske temamøder
Med fagpersoner, bygherrer/udviklere, rådgivere m.fl.
Andre idéer
Fra politik til praksis
En arkitekturpolitik kan være med til at opbygge en organisation, hvor mandat, kompetencer og kapacitet hænger tæt sammen, og være med til at fremme det politiske samarbejde, det tværgående kommunale samarbejde og samarbejdet med civilsamfund og eksterne aktører.
Det er i den daglige praksis, at den fælles forståelse af arkitekturens betydning og politikkens indhold skal omsættes til konkrete beslutninger. Politikken skaber rammerne for det fortolknings- og forhandlingsrum, hvor arkitektoniske kvaliteter drøftes og afgøres i de enkelte projekter.
En central del af arbejdet med en arkitekturpolitik består i at fastholde interesse og engagement og løbende udvikle den administrative praksis, så politikken anvendes klart, konsekvent og forståeligt. Det kræver et vedvarende fokus på at opbygge en politisk og forvaltningsmæssig kultur, hvor kvaliteten i det fysiske miljø indgår som en integreret del af beslutningsprocesserne.
Over for bygherrer og udviklere er det vigtigt, at kommunens arkitektoniske ambitioner fremstår tydelige og gennemskuelige. En fælles intern forståelse på tværs af forvaltninger og politiske niveauer styrker mulighederne for at håndhæve politikken konsekvent i forhandlinger og afgørelser. Over for borgere og lokale aktører er det afgørende, at arkitekturpolitikken kommunikeres klart, og at resultaterne er synlige, så den lokale opbakning kan fastholdes og videreudvikles.
Et fælles fagligt udgangspunkt kan styrkes gennem tidlige drøftelser af projekter og udviklingsområder, dialog om nye lokalplanintentioner, gennemgang af kommunale udbud og idé- eller projektkonkurrencer samt faglige aktiviteter som byvandringer og studieture. Veltilrettelagte oplæg og faglige diskussioner i disse sammenhænge kan understøtte en kultur, hvor arkitekturpolitikken indgår naturligt i både politiske drøftelser og administrative processer.
Hvordan omsætter I jeres arkitekturpolitik til praksis? ?
Samspil mellem politik og planer
Brug arkitekturpolitikken som rammesætning for kommuneplanen og lokalplanlægningen, og gør den til et aktivt redskab i dialogen med udviklere, bygherrer og deres rådgivere.
Arkitekturpolitikken udgør et afsæt, men den kan ikke stå alene. Den omsættes til praksis i mødet med den konkrete planlægning og de enkelte projekter.
Politikken indgår ikke i den lovbestemte planlægning og kan derfor ikke opstille juridisk bindende principper, men den fungerer som rettesnor for beslutninger og bestemmelser og kan dermed understøtte den administrative og politiske behandling.
Den får sin praktiske gennemslagskraft gennem kommune- og lokalplanlægningen, hvor politikken er et inspirations- og argumentationsgrundlag for kommuneplanens rammer og retningslinjer og lokalplanernes bestemmelser. Den spiller en central rolle ved at beskrive de bærende kvaliteter og etablere en ramme for faglig drøftelse og fortolkning, som supplerer de juridiske krav i lokalplanens bestemmelser.
Fordi arkitekturpolitikken er en fælles politisk vision, udgør den også en tryg politisk referenceramme, når der skal træffes beslutning i projekter, der kan møde modstand. Den kan både inspirere udformningen af planer og definere det fortolkningsrum, som de juridiske formuleringer efterfølgende anvendes og forhandles indenfor. Uenigheder om fortolkningen af politikken – både mellem politikere og forvaltning og internt i de enkelte forvaltninger – er uundgåelige. Det er afgørende, at disse uenigheder identificeres og behandles som led i en læringsproces, der over tid skal etablere et fælles sprog og fælles referencer for arbejdet med arkitektur og fysisk planlægning.
Er jeres arkitekturpolitik et overordnet principielt dialogredskab eller et screeningsdokument med juridisk ophæng i kommuneplanen? ?
Hvordan og hvornår virker jeres arkitekturpolitik i sammenhæng med den lovbestemte planlægning?
Fokusområder
Værdier
Arkitektur- og bevaringspolitikken
Handleplaner
Appendiks
Figuren viser opbygningen af Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik, der sætter retning for arkitektur og bevaring i kommunen. Der arbejdes med fire værdier inden for politikkens tre fokusområder. Værdierne er valgt og prioriteret af det politiske fagudvalg, som i byrådsperioden 2026-2029 hedder udvalg for Byudvikling, Landdistrikter og Infrastruktur. Fokusområderne er de steder i kommunen, hvor værdierne bliver omsat til målsætninger, der har til hensigt at styrke eller sikre kommunens position inden for arkitektur og bevaring.
Politikken er et statisk dokument, der suppleres af dynamiske handleplaner, der skal aktivere og realisere politikken. Handleplanerne udarbejdes ud fra en cyklisk model, hvor der årligt er fokus på ét tema.
Arkitekturpolitikken suppleres desuden af et appendiks med beskrivelser af fagtermer og emner og specifikke eksempler fra de fysiske omgivelser i kommunen. Appendikset skal være med til at skabe en fælles begrebsforståelse og sprog, så det bliver lettere at tale om arkitektur og bevaring på tværs af aktører, interessenter, borgere og politikere.
“Arkitekturpolitikken skal være fagligt relevant for alle. Arkitektur(politik) er ikke kun for arkitekter og kan eller skal ikke udelukkende løftes af arkitekter. Arkitekturpolitikken bør ikke ses i opposition til øvrige planer og politikker, men er den, der bør samle på tværs.”
Arkitekturpolitisk netværksmøde, maj 2025
“En arkitekturpolitik giver ikke i sig selv hjemmel, men den giver et mandat til at tage en dialog om arkitektur på forskellige skalaniveauer. Arkitekturpolitikken giver et ophæng til hurtigt at gøre sig forståelig og guide projekter i den rigtige retning.”
Jens Christian Pasgaard, stadsarkitekt og afdelingschef for Plan, Byg og Erhverv, Horsens Kommune
ARKITEKTURPOLITIK
Højhuspolitik
Arkitekturscreening
Retningslinjer for udeservering
P-huse
Politik for cirkulær byudvikling
Sådan arbejder vi sammen om byens rum
Retningslinjer for god skiltning
Fortætning
Din altan – byens liv og udtryk
Borgerinddragelse
Det gode boligkvarter – retningslinjer for enfamiliehuse
Figuren viser, hvordan Aalborg Kommunes arkitekturpolitik indeholder en række overordnede pejlemærker for god arkitektur på forskellige skalatrin – large, medium og small. Som supplement til arkitekturpolitikken udarbejdes løbende nye appendikser, der sikrer arkitekturpolitikkens relevans. Det kan fx være i form af konkrete retningslinjer for god skiltning, politikker for højhusbyggeri og cirkularitet, gode metoder for det interne samarbejde om byrum, arkitekturscreening rettet mod byggesagsbehandling mv.
Klima
Hjemmel til arkitekturpolitisk praksis. Silkeborg Kommune har haft en arkitekturpolitik siden 2020. Arkitekturpolitikken er skrevet ind i gældende kommuneplan, hvori der står:
“Projektudvikling, nybyggeri og væsentlig ombygning af eksisterende bygninger skal ske ved dialog mellem bygherrer, rådgivere og Silkeborg Kommune med udgangspunkt i Arkitekturpolitikken.
Ved planlægning, nyopførelse og væsentlige ombygninger af byggeri i mere end to etager eller med et omfang på mere end 500 m2, skal ansøger kunne redegøre for, hvordan byggeriet forholder sig til Arkitekturpolitikkens målsætning.”
På den måde er der sikret hjemmel til den arkitekturpolitiske praksis. I tilknytning til arkitekturpolitikken anvender Silkeborg Kommune et spørgeskema, der fungerer som et screeningsdokument og et redskab til dialog med bygherrer og rådgivere.
Byrådets vision
§ Kommuneplan retningslinjer
ARKITEKTURPOLITIK
§ Lokalplan bestemmelser
Sammenhæng mellem arkitekturpolitik og kommuneplan. I Hillerød Kommune er arkitekturpolitikkens seks pejlemærker indarbejdet i kommuneplanen. De handler blandt andet om, at arkitekturen skal passe ind i helheden, give noget tilbage til byen og respektere byens hierarki og kulturarv. De seks pejlemærker bliver også brugt til screening af planer og projekter
Sammenhæng mellem arkitekturpolitik og kommuneplan. I Odense Kommune indarbejder de kvalitetskriterier i kommuneplanens retningslinjer sideløbende med, at de arbejder på deres arkitekturstrategi og bygherrevejledninger. På den måde holdes dialogen om kvalitet (og klimahensyn) i gang i skiftende udvalg.
Arkitekturstrategien og bygherreguiden anvendes som leveringslister til bygherren, når der laves lokalplaner. Her bliver bygherren bedt om at svare på udvalgte spørgsmål og emner fra de to dokumenter, tilrettet efter sagens karakter. Arkitekturstrategien bruges også til at vurdere, om et projekt opfylder arkitekturstrategiens formål.
Bevarende lokalplaner. I Helsingør Kommune understøtter arkitekturpolitikken arbejdet med at bevare, udvikle og styrke kommunens fysiske rammer ved blandt andet at værne om kulturarven. Arkitekturpolitikken er blandt andet blevet brugt som afsæt for at udarbejde bevarende lokalplaner for dele af Espergærde og Hellebæk samt en temalokalplan for bevaringsværdige huse i hele kommunen.
Bevarende lokalplaner. Der har været et stort pres på udviklingen af København. Samtidig har det været et voksende ønske fra borgerne at bevare kulturmiljøer og fine gamle bygninger, og at bevare en skala og en historie, som ikke nødvendigvis har den højeste arkitektoniske kvalitet, men som rummer en fortælling og en identitet.
Derfor er kommunen gået fra at udarbejde lokalplaner på efterspørgsel til at arbejde proaktivt og udarbejde bevarende lokalplaner på forkant for at bevare de udpegede kvaliteter og kvarterernes særkender og egenart.
Arkitekturpolitik og § 14-forbud. Kommunalbestyrelsen kan bruge arkitekturpolitikken til at argumentere for eller imod en byggesag, når de skal træffe beslutning om at nedlægge et forbud efter §14 i planloven. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år.
Byudvikling i Odense midtby ved Odense Kommune og Realdania. Foto: Steffen Stamp for Realdania
Det historiske industrikvarter Vestbyen i Vejle rummer åbenlyse fysiske kvaliteter, der er vigtige at bevare, når der udvikles. Foto: Katrine Østergaard Bang
Et bevaringsværdigt træ i gårdrummet ved Odder Rådhus har afgørende betydning for oplevelsen af arkitekturen og byrummet. Foto: Katrine Østergaard Bang
Byudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune har nedlagt paragraf 14-forbud mod opdeling af det industrielle kulturmiljø i Raadvad. Foto: Lars Plougmann
Organisering i forvaltningen
Styrk de arkitektfaglige vurderinger af plan- og byggesager. Ansæt arkitektfaglige kompetencer på flere niveauer i forvaltningen, og tilknyt eventuelt et eksternt arkitekturråd.
Arkitekturpolitikken er en politisk vision, der omsættes til praksis gennem det organisatoriske set-up. Erfaringer fra flere kommuner viser, at en arkitekturpolitik fungerer bedst, når forvaltningen har et tydeligt mandat fra politikerne til at gå i dialog og forhandle med bygherrer, rådgivere, civilsamfund og kommunens ejendomsafdeling om kommunale bygge- og anlægsopgaver.
På samme måde skal arkitekturpolitikken forankres politisk og indgå i udvalgsbetjeningen, så man politisk har et sprog og en viden, der understøtter beslutningsprocesserne om arkitektur. På den måde bliver arkitekturpolitikken en hjælp til at tage de ofte svære politiske drøftelser og beslutninger om transformation og udvikling af kommunens fysiske rammer.
I kommuner med en stadsarkitekt er denne person typisk ansvarlig for den faglige vurdering og fortolkning af arkitekturpolitikken. Stadsarkitektens rolle varierer fra kommune til kommune – fra fuldt forvaltningsansvar til en mere rådgivende funktion – men er altid central i det arkitekturpolitiske arbejde. I kommuner uden en stadsarkitekt varetages opgaven ofte af den ansvarlige planchef. En stærk faglig kompetence kan hjælpe med at vurdere og tage dialogen med de politiske udvalg i sager, hvor der ikke er et entydigt svar.
I nogle kommuner suppleres de ansattes faglige kompetencer af et eksternt arkitekturråd bestående af 3–4 fagpersoner, der bidrager med vurderinger i forbindelse med konkrete projekter og politiske beslutningssager. Her kan arkitektfagligheden også suppleres af andre relevante fagligheder.
Nogle kommuner har etableret et internt arkitekturråd, som består af et antal medarbejdere med arkitektfaglige kompetencer og har mandat til at gennemføre analyser af projekter og fortolkning af principper.
Hvilken organisering understøtter bedst jeres arkitekturpolitik?
Hvem i forvaltningen har ansvar for jeres arkitekturpolitik?
Hvordan indgår jeres arkitekturpolitik i politiske beslutninger om det fysiske miljø? ?
Direktør
“Det er efterspørgslen på, at arkitekturpolitikken bruges, og hvordan den bruges, der er interessant. Det er selve omsætningen, hvordan man implementerer politikken i hverdagen og i organisationen, der bringer den i spil og får den til at leve.”
Helsingør Kommune
Arkitekturråd
Arkitekturgruppe
Chef for Plan og Byggeri
Leder af Byplan
Direktør for Teknik og Miljø
Leder af Ejendomme og Energi
Leder af Strategi og Udvikling
Medarbejdere (arkitekter) fra Teknik og Miljø (2 fra Byplan, 2 fra S6U, 1 fra Byggeri, 1 fra E&E, 1 fra N&V)
Figuren viser arkitekturrådets organisering i Viborg Kommune, hvor byrådet har nedsat et internt arkitekturråd, der består af fire arkitekter fra ledelsen i Teknik & Miljø. Arkitekturrådet understøttes af en arkitekturgruppe og arkitekter ansat i forvaltningen.
Det er Arkitekturrådets formål at bidrage til et højt arkitektonisk niveau i byggeri og byudvikling ved at vurdere relevante projekter og planer, bygninger og anlæg med væsentlig indvirkning på omgivelserne. Arkitekturrådet medvirker til at styrke arkitekturen gennem dialog, relevante bestemmelser i lokalplaner og retningslinjer i kommuneplanen.
Arkitekturrådets opgaver er at: rådgive byrådet om arkitektur; vurdere konkrete projekter og planer; være dommere ved arkitektkonkurrencer; udpege emner til Arkitekturens Pris; sætte fokus på arkitekturen og aktuelle projekter i Viborg Kommune – fx gennem pressen og sociale medier.
Svendborg Kommune hædrer hvert år god arkitektur med en pris. Arkitekturrådet spiller en central rolle, når prismodtagerne udvælges. Her Hvidkilde Cykelsti – den ene af to vindere af prisen i 2024. Foto: Vejdirektoratet
Børnehuset Egedammen er udviklet i en tæt dialog med bygherre og brugere fra Gladsaxe Kommune. Kommunens arkitekter er erfarne, skarpe og åbne for at gå nye veje, og det har givet en gensidig forståelse for projektet, der har motiveret os til at yde vores allerbedste, fortæller arkitekten og fremhæver samarbejdet med bygherren og deres fælles ambition for børnehuset som nøglen til det vellykkede projekt. Arkitekt: BBP Arkitekter. Landskab: Thing Brandt Landskab. Foto: Sandra Gonon
I Gladsaxe Kommune har de en stadsarkitekt, som faciliterer et bystrategisk råd, hvor borgmester og partiformænd mødes uformelt og drøfter langsigtede spørgsmål om kommunens fysiske udvikling, herunder komplicerede og svære overvejelser.
Denne model understøtter sammenhæng på tværs af partier og faglige miljøer, herunder samarbejdet mellem plan- og byggesagsfunktioner.
Arkitekturrådet i Svendborg Kommune er et fagligt rådgivende organ, som beskæftiger sig med emner inden for arkitektur, byggeri, bygningsbevaring, bydesign, byfornyelse, landskabs- og byudvikling.
Rådet anvendes til dialog og debat om bevaring og bæredygtig udvikling af by- og landskabskulturen i kommunen.
Rådet har også til opgave at sikre et godt samspil med andre nedsatte råd og arbejdsgrupper, såsom Det grønne råd, Billedkunstrådet, og Bygningsforbedringsudvalget.
Der er ingen beslutningskompetence i rådet, men medlemmerne har krav på at få deres meningstilkendegivelser ført til referat. Rådets anbefalinger indgår i kommunens beslutningsgrundlag.
Arkitekturpolitik som rekrutteringsværktøj. En arkitekturpolitik kan styrke kommunens muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Flere kommuner oplever udfordringer med at tiltrække fagligt stærke arkitekter og planlæggere, og her kan en tydelig arkitekturpolitisk retning signalere, at kommunen prioriterer arkitektonisk kvalitet og relevante fagkompetencer. Hillerød Kommune har erfaret, at deres arkitekturpolitik har øget interessen for at søge stillinger og gjort det lettere at rekruttere dygtige fagfolk.
Samarbejde på tværs
Skab rum for tidlig forventningsafstemning med interne og eksterne aktører og interessenter, der er involveret i udviklingen af planer og byggeprojekter.
Arkitekturpolitikken er en tværfaglig politik, der taler ind i og kan være med til at løfte mange af kommunens indsatser for natur, klima, sundhed, børn og unges læring og trivsel, ældrepleje mv.
Dermed er arkitekturpolitikken en anledning til et tværfagligt samarbejde om en helhedsorienteret planlægning af kommunens fysiske rammer. De forskellige faglige perspektiver på opgaven er en styrke, både når projekter skal kommunikeres til politisk niveau og civilsamfund, og når der skal findes løsninger på komplekse problemstillinger som fx oversvømmelser, omlægning af arealer i det åbne land og placering af VE-anlæg.
De forvaltninger, der skal samarbejde om at implementere arkitekturpolitikken, består af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som ikke nødvendigvis har et fælles sprog for og forståelse af arkitektur. Den løbende samtale om arkitektur er derfor vigtig for at skabe et godt samarbejde om projekterne og en vellykket arkitekturpolitik. Der skal afsættes tid og ressourcer til at opbygge en fælles forståelse af, hvordan politikken påvirker de enkelte fagområders arbejde.
Den kommunale bygherrefunktion kan bruge arkitekturpolitikken som retningsgivende både for nye kommunale bygninger, transformationsopgaver og i den almindelige planlægning af ejendomsvedligehold. Anlægsprojekter af infrastruktur og parkarealer kan på samme måde bruge arkitekturpolitikken som retningsgiver for både nye projekter og almindelig drift og vedligehold. I det hele taget kan arkitekturpolitikken bruges til at koordinere udviklingsprojekter og driftsopgaver, så de kommunale midler bruges strategisk og med størst mulig værdi.
Der er mange måder at samarbejde om arkitekturpolitikken på i praksis. Nogle planafdelinger har faste mødeflader, hvor sager kan drøftes, andre har styringsdokumenter, der oversætter arkitekturpolitikken til fx ejendomsafdelingens daglige praksis af drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Det er en fordel at have en praksis for, at nye medarbejdere – i planafdelingen, byggesagsbehandlingen og andre relevante forvaltninger – introduceres til politikken. Det samme gælder nyvalgte politikere og udvalg. Nogle arkitekturpolitikker ender i skuffen på trods af gode intentioner, af den simple grund at overleveringen falder mellem flere stole.
Hvordan skabes en kultur, der støtter op om og anvender arkitekturpolitikken i jeres kommune?
Hvordan introduceres nye medarbejdere til arkitekturpolitikken?
Hvordan forbliver politikken kendt og relevant på tværs af forvaltningerne?
Måder at samarbejde om arkitekturpolitikken på
Der er forskellige måder at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger og afdelinger om implementering af arkitekturpolitikken:
• Oplæg på de andre forvaltningers fællesmøder
• Faglige oplæg og informationsoplæg for relevante kolleger i de andre forvaltninger
• Interne seminarer om arkitekturpolitik og relaterede emner
• Byvandringer
• Regelmæssige møder, hvor der gøres status på arkitekturpolitikkens anvendelse
• Evaluering af politikken i praksis, fx mandat og kompetencer, kultur og samarbejde
ARKITEKTURPOLITIK
Arkitekturpolitikken spænder på tværs af fagområder og får flere forvaltninger til at samarbejde.
“Arkitekturpolitikken er tværgående og kan løse flere dagsordner og opnå resultater på flere strategier i kommunen for både natur, klima, sundhed mv. Arkitekturpolitikken kan få mere ud af hver investeret krone og få flere aktører til at tale sammen.”
Tina Saaby, direktør, Dansk Byplanlaboratorium
Aalborg Kommune har tidligere haft en Arkitektonisk Task Force (ATF). Det var en gruppe af arkitekter i planafdelingen, som byggesagsbehandlerne konsulterede, hvis de var i tvivl om afgørelsen af en byggesag eller havde brug for argumenter. I de tilfælde blev sagen taget op i ATF og diskuteret med sagsbehandleren. ATF skrev en udtalelse, der blev sendt til lederen af planafdelingen og stadsarkitekten, og byggesagsbehandleren afrapporterede internt i gruppen af byggesagsbehandlere.
I Odense Kommune har man arbejdet med overdragelsesdokumenter fra planlæggerne til byggesagsbehandlerne. Dokumenterne beskriver, hvad der har fyldt meget i lokalplanprocessen og dermed, hvad der også bør være fokus på i byggesagen. Det kan være væsentlige detaljer i arkitekturen eller elementer, der har været særligt vanskelige at løse, fx regnvandshåndtering, eller elementer, der har haft særlig bevågenhed fra naboerne i planprocessen.
Byggelovens § 6 D, stk. 1 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at stille krav til en bebyggelses ydre udformning i forbindelse med byggesagsbehandling. § 6 D, stk. 1, kan bruges til at stille betingelser i forbindelse med udstedelse af en byggetilladelse, men også til at nægte en byggetilladelse.
Byggesagsbehandlere kan støtte sig til en arkitekturpolitik, når de skal vurdere og behandle sager, der afviger fra bygningsreglementet eller kalder på en vurdering af en bygnings ydre udformning og helhedsvirkning.
I Gladsaxe Kommune har de afviklet et kursusforløb om arkitekturforståelse for byggesagsbehandlere i samarbejde med Arkitektforeningen. Efterfølgende mødes team Byggesag med en arkitekt (planlægger) hver tredje måned. Her gennemgår de eksempler på byggesager, drøfter stilblade/temalokalplaner under udformning, drøfter den nye kommuneplan og de ændringer, der har betydning for byggesagsbehandlingen. Det kan fx være parcelhushaver og mindre fodaftryk ifm. nybyggeri og åbne grønne forhaver.
“Netværksmødet var et rigtig godt forum til at mødes på tværs af forvaltninger. Der var god læring at hente i forhold til, hvilke hensyn der spiller ind, når byplanlæggeren udarbejder lokalplaner, og når byggesagsbehandleren skal træffe afgørelser – og naturligvis, hvilken rolle arkitekturpolitikken kan spille i begge dele.
Det gav ekstra værdi, at netværksdagen samlede repræsentanter fra flere kommuner. Der var stor inspiration og en høj grad af faglig udveksling på tværs af kommunerne.”
Arkitekturpolitisk netværksmøde, november 2025
Hvordan formgiver vi konstruktion og detaljer, så vi får gode rum, æstetik, kvalitet, godt indeklima og lang levetid?
Form
Sted
Se på områdets bygninger og landskab, hvordan får vi det bedst mulige ud af stedet?
Kultur Hvilke historiske værdier skal sikres, fx med korrekt vedligehold? Og hvilke nye udtryk er i overensstemmelse med vores tid og formåen?
Klima
Er der miljøskadelige effekter som skal behandles og hvilke oplagte miljøpotentialer er her?
Funktion
Er der noget, der kan forbedres, og hvordan optimerer vi det nye, så der opnås merværdi og universelt design?
5 perspektiver for arkitektonisk kvalitet i et helhedssyn
Figuren viser, hvordan Gentofte Kommunes arkitekturpolitik omsættes i praksis med dokumentet ”Værdisætning – kvalitet i ejendomme”, som er målrettet den kommunale bygherrefunktion. Bygherrevejledningen lægger op til, at man for alle projekter – fra istandsættelse af en bygningsdel til større vedligeholdelsesprojekter og nybyggerier – undersøger og vurderer eksisterende forhold og det konkrete projekt ift. fem perspektiver for arkitektonisk kvalitet: Funktion, sted, form, kultur og klima.
Anvendelse i udviklingsprojekter og planer
Prioritér arkitekturen ved udbud af bebyggelsesplaner og byggeprojekter samt anlægsprojekter af væsentlig betydning for kommunen – fx i form af arkitektkonkurrencer.
Arkitekturpolitikken er et godt redskab i forbindelse med større udviklingsprojekter og lokalplaner. Her kan den bruges som afsæt for at formulere vision og målsætning for det konkrete udviklingsprojekt og inspirere til helhedsorienteret udvikling, der favner flere dagsordner.
Arkitekturpolitikken gælder ligeværdigt for private og offentlige byggerier og anlægsopgaver. Den bliver væsentligt styrket af, at kommunen går foran med sine egne bygninger, uderum og vedligeholdelsespolitik, da disse kan bruges som referenceeksempel på, at arkitekturpolitikken er omsat i praksis.
Arkitekturpolitikken kan bruges, når projekter udbydes i idé- og projektkonkurrencer og kommunale udbud. Her kan den danne afsæt for formuleringen af projektets overordnede vision og bruges til at stille krav til, hvad der skal opfyldes i projektet. Politikken kan også bruges strategisk til at sætte retning for udviklingsprojekter og sikre sammenhæng mellem planlægning og anlægsbudget.
Arkitekturpolitikken kan derudover bruges som afsæt for eksterne samarbejder med fx uddannelses- og forskningsinstitutioner, der kan styrke det faglige blik og dykke ned i en særlig faglig problemstilling eller et specifikt område i kommunen.
Processen for tilblivelsen af en arkitekturpolitik med metoder til aktørinddragelse, workshops, byvandringer mv. (beskrevet i kapitlet “Sådan bliver en arkitekturpolitik til”) kan anvendes som inspiration for at tilrettelægge en proces for udviklingsprojekter og planer.
Hvordan anvender I arkitekturpolitikken strategisk på udviklingsprojekter og planer?
Bruger I arkitekturpolitikken til at stille krav i udbud og konkurrencer?
Hvordan kan I styrke jeres arkitekturpolitiske praksis gennem eksterne samarbejder med fx uddannelsesinstitutioner? ?
Går I selv forrest og demonstrerer arkitekturpolitikken på kommunale byggerier og anlæg og i den planlagte vedligeholdelse og drift?
!I Esbjerg Kommune har de brugt deres arkitekturpolitik som afsæt for arbejdet med omdannelsesområdet ‘Det internationale kvarter’.
“I udbuddet om ‘Kvarterets nye hjerte’ har vi taget afsæt i den nye Arkitekturpolitik ud fra ønsket om at etablere et kommunalt referenceprojekt, som afspejler Arkitekturpolitikkens ønske om, at der investeres i fremtidens bæredygtighed, både i forhold til ressourceforbrug, materialevalg og CO2-forbruget inklusive scoop 3-emissionerne. Ud fra devisen om, at vi skal bygge mindre, transformere mere og genbruge alle de materialer, vi kan, og hvis vi tilfører nye materialer, må de gerne være sourcet lokalt.
Men også den sociale del har vores fulde opmærksomhed med samskabelse både før, under og efter byggeriets afslutning. Blandt andet ved at arbejde med inddragende byggeri som en præmis i udbuddet. Noget, der understreger Arkitekturpolitikkens ønske om, at alle i kommunen kan tage del i at udvikle den, for alene kommer kommunen ikke i mål.”
Esbjerg Kommune
Drivhus i genbrugsmaterialer designet af Catapult Projects. Foto: Christer Holte
!Vejle Kommune har arbejdet strategisk med klimatilpasning og brugt den store udfordring med oversvømmelser som anledning til at definere projekter, der taler ind i flere dagsordner og løser flere problemer på samme tid.
“Arkitekturpolitikken sikrer kvaliteten i projektet, som fx når Vejle Kommune arbejder med klimatilpasning og flytter fokus fra afværgeforanstaltning til rekreativt bynært område med øget biodiversitet og forbedring af miljømæssige tilstande i fjorden. Arkitekturpolitikken er anledningen til at spørge ind til et projekt, og hvad det skal bidrage til.”
Lisbet Wolters, stadsarkitekt, Vejle Kommune
!Haderslev Kommune udbød Erlev Skole, en ny folkeskole til ca. 500 elever fra 0. til 6. klasse, i projektkonkurrence. Konkurrenceprogrammet baserede sig på en grundig brugerinvolveringsproces med blandt andet studieture og workshops, der udmundede i en stærk vision og et program for skolen.
Skolen har fire værdier, som afspejles i arkitekturen: årgangsundervisning, bevægelse/leg, sundhed og natur – og så er den Danmarks første skole bygget af træ.
Den blev kåret til Årets skolebyggeri i 2021 blandt andet med den begrundelse, at der er en meget flot kobling mellem skolens pædagogiske værdier og de fysiske rammer.
Modsatte side: Klimaparken i Vejle.
Arkitekt: Skaarup Landskab.
Foto: Anne Vium Skaarup
Erlev Skole i Haderslev. Arkitekt: Arkitema. Foto: Niels Nygaard
Projektkonkurrencer
- et redskab til at løfte visionerne i arkitekturpolitikken
Projektkonkurrencen (jf. Udbudslovens §§ 84-92) er i sit udgangspunkt den mest åbne og smidige udbudsform, der giver bygherrer og rådgivere mulighed for at undersøge arkitektoniske og funktionelle løsninger, som både kan være klimamæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige.
Projektkonkurrencen er et redskab til at indhente visionære forslag til løsning af en given problemstilling/opgave, som med fordel kan belyses fra flere sider med forskellige løsningsstrategier. Det vil sige, at den er særlig velegnet i dilemmafyldte situationer, hvor der ikke findes enkle eller entydige svar.
Projektkonkurrencen gør komplekse dilemmaer synlige og giver mulighed for at sammenligne forskellige strategier, risici og ambitionsniveauer, inden der indgås kontraktuelle bindinger. Det reducerer usikkerhed og øger kvaliteten af de beslutninger, der skal træffes i projektets tidlige fase.
Projektkonkurrencen har potentiale til at skabe meget høj arkitektonisk kvalitet, nytænkning og uventede løsninger til værdi for bygherren, brugerne og en grøn omstilling af samfundet.
Gennemførelsen af projektkonkurrencen er en værdiskabende og inkluderende proces, der skaber ejerskab i blandt andet kommunalbestyrelsen og lokalsamfundet og giver legitimitet til projekt og valg af rådgiver.
I projektkonkurrencen stilles der færre formelle krav end ved andre konkurrencer. Det gør processen mere fleksibel og bedre til at understøtte de kompleksiteter, der ligger i den grønne omstilling af byggeriet.
Projektkonkurrencer egner sig til en lang række offentlige projekter, såsom:
• Transformationsprojekter
• Renovering
• Til- og ombygninger
• Nybyggeri
• Offentlige institutioner
• Boligbebyggelser og rekreative anlæg
• Restaurering og transformation
• Klimasikring og landskabelige opgaver
• Byplanlægning og byrumsdesign
• Trafikale strukturer, cykelbroer og havne
Læs mere og få vejledning om arkitektkonkurrencer her:
!Velbevaret bymiljø i Tønder. Foto: Julie Reinau
I Tønder er der udarbejdet et arkitektonisk kvalitetsprogram for Midtbyen, der har skabt forståelse for bygningskulturarven og byens dna og sat retningslinjer for nybyg og transformation.
Kvalitetsprogrammet understøttes af en byfornyelsespulje, en ny bevarende lokalplan og et øget fokus på bygningsbevaring og de unikke kvaliteter i den enestående kulturarv. Som del af arbejdet tog Tønder Kommune initiativ til udarbejdelsen af prospekter for fem ejendomme i samarbejde med ejerne.
Kommunen har arbejdet strategisk med helhedsorienteret byomdannelse, SAVE- og SAKregistrering og udpegning, bevarende lokalplanlægning og målrettet brug af byfornyelsesmidler. Det strategiske fokus har haft stor betydning for, at det er lykkedes at få støtte fra fonde og statslige puljer.
Gennem inddragelse af borgere, husejere og lokale håndværksmestre og muligheden for at søge om støtte til bevaring har man fremmet den lokale bevaringsinteresse og -indsats. Læringen for Tønder Kommune har været, at den langsigtede og vedholdende planlægning for bevaring og istandsættelse af kulturmiljøerne har omsat sig positivt, så både kommunen, borgerne og de erhvervsdrivende nu arbejder aktivt for at bevare. Der er politisk fokus på betydningen af at bevare og fremme kvalitet for kommende generationer.
!Ejendomsfora. Mange kommuner har forskellige fora, hvor dialogen om arkitekturpolitik og udviklingsprojekter oplagt kan tages. I Odense Kommune har de fx et ejendomsforum for bygherrer og rådgivere og en erhvervssammenslutning, der mødes jævnligt. Begge fora giver kommunen mulighed for at holde oplæg og drøfte større planer mv.
Når et område skal omdannes og en ny lokalplan skal udarbejdes, er det også oplagt at oprette et forum, hvor politikere, forvaltning, grundejer og særlige interessenter kan drøfte den kommende udvikling. Det har Middelfart Kommune fx gjort i forbindelse med omdannelsen af Falstervejkvarteret.
!I Rudersdal Kommune er byvandringer og borgerworkshops en fast praksis tidligt i lokalplanprocessen.
Kommunen prioriterer tre greb i arbejdet med lokalplaner:
• Start tidligt: Byvandring og borgerdialog er første skridt i opstarten af nye lokalplanprocesser.
• Kombinér fortælling og faglighed: Involvér stedets historie, trafik, klima, arkitektur og drift. Fx ved at have en lokalkendt arkitekt eller byplanlægger med på byvandringen.
• Tag erfaringerne med: Borgernes mulige løsninger skal naturligvis bringes med videre ind i Arkitektur- og Byplanudvalget og/eller Teknik- og Miljøforvaltningen.
!Aarhus Kommunes arkitekturpolitik fungerer både som vision og som et metodisk, systematisk og strategisk værktøj, der binder den fysiske planlægning og udvikling af byen sammen på tværs af kommunens indsatser.
Arkitekturpolitikken er integreret i forvaltningens arbejdsgange og realiseret i en byrumsstrategi med budgetmidler til konkrete byrumsprojekter. Den forvaltes og styrkes også gennem eksterne samarbejder. Aarhus Kommune har etableret et by- og landskabslaboratorium, hvor man indhenter viden, udvikler nye metoder og bringer aktører fra forskning, myndighed og lokale aktører sammen. Modellen kan også anvendes i andre og mindre kommuner.
I et laboratorie kan arkitektoniske metoder som stedslæsning, plan og snit samt rumlige og visuelle scenarier bidrage til at forbinde forskellige aktørers perspektiver, faglige logikker og stedets konkrete virkelighed. Det skaber en fælles forståelse mellem forskellige fagligheder, borgere og kommune.
!Thisted Kommune har i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, den lokale forening Bedsted Thy Byforskønnelse og Nationalmuseet igangsat forsknings- og udviklingsprojektet UTOPIA THY, der skal afprøve, hvordan efterladte bygninger, lokale fortællinger, biodiversitet og skovrejsning kan bruges som ressourcer for nye natur- og fællesskabsrum i udviklingen af Bedsted.
Projektet handler om at udforske nye former for bosætning, som ikke nødvendigvis baserer sig på økonomisk vækst og arbejdspladser i landbruget som hidtil. Projektet er finansieret af Realdania og Thisted Kommune samt øvrige bidragsydere. Som del af forskningsindsatsen oprettes to ph.d.-projekter – ét i arkitektur og ét i antropologi. Projektet er tværfagligt og kobler arkæologer, antropologer, arkitekter, landskabsarkitekter og forstkandidater. Det skal udmunde i bud på, hvordan livskvaliteten kan støttes i områder, der oplever affolkning, men hvor natur og landskaber samtidig får mere plads, mens stedets kulturhistorie bevares.
Lægehusgrunden i Bedsted er omdannet til offentlig byhave. Foto: Stefan Darlan Boris
Formidling
Styrk den løbende dialog mellem politikere, borgere og forvaltning, og skab en fælles forståelse for kvaliteterne i jeres byer og landskaber.
Arkitekturpolitikken får varig gennemslagskraft, hvis den i lokalsamfundet forbindes med konkrete, positive resultater. Derfor indgår formidling af politikken og dens betydning også som et led i den arkitekturpolitiske praksis. Gennem løbende synliggørelse fastholdes et bredt lokalt engagement.
Formidlingen handler både om at skabe opmærksomhed om de særlige miljøer og kvaliteter, som findes i kommunen, om at forklare de faglige vurderinger, der ligger til grund for nye planer og projekter, og om at fortælle om gennemførte planer og projekter. Der er mange målgrupper – både borgere, politikere, interesseorganisationer, professionelle aktører og de forskellige forvaltninger i kommunen.
Kommunens arkitekturpolitik kan formidles på en række måder, fx gennem dialogmøder, byvandringer og udstillinger. Dialogmøder kan afholdes ved anledninger som fx arkitektkonkurrencer, nye lokalplaner og områdefornyelser mv. Den årlige Arkitekturens Dag er et oplagt afsæt for at afvikle arrangementer.
Mange kommuner anvender også præmieringsordninger til at fremhæve gode projekter og dermed sætte fokus på arkitekturpolitikkens betydning. Her kan borgerne og andre aktører inviteres til at indstille projekter, som forvaltning og politikere ser og drøfter sammen. Ved prisoverrækkelsen kan kommunen invitere til fejring, formidling og udstilling af de præmierede projekter.
Også kommunens egne byggerier og byrumsprojekter kan bruges til at formidle arkitekturpolitikkens ambitioner og resultater. Idé- og projektkonkurrencer genererer i sig selv materiale, der er velegnet til formidling, udstilling og debat.
Kommunens hjemmeside, sociale medier og den lokale presse er oplagte kanaler til løbende at kommunikere arkitekturpolitikkens mål, processer og resultater og dermed gøre arkitekturen synlig og nærværende. Samtidig kan kommunens institutioner, kulturhuse og biblioteker danne ramme om udstillinger og events.
Hvordan kommunikerer I jeres arkitekturpolitik og de kvaliteter og resultater, I kan være stolte af i jeres kommune?
Hvem er ambassadører for jeres arkitekturpolitik? ?
Hvordan taler I med borgerne om planlagte projekter og forandringer?
Interesseorganisationer*
• Repræsentant for mange
• Høringspart
• Initiativtager
• Formidler af arkitekturpolitikken
Borgere
• Bygherre
• Idégenerator
• Bruger
• Høringspart
• Initiativtager
En fælles indsats
Fagprofessionelle**
• Værdiskaber
• Dialogpartner
• Udfordrer
• Initiativtager
• Formidler af arkitekturpolitikken
Kommunen
• Myndighed
• Bygherre
• Byrumsforvalter
• Initiativtager
• Formidler af arkitekturpolitikken
* Grundejerforeninger, Naturfredningsforeningen i Gentofte, Gentofte Lokalhistoriske Forening, FOGUS m.fl.
** Arkitekter og andre rådgivere, ejendomsmæglere, journalister, kulturhistorikere m.fl.
Figuren viser dialogen om arkitekturen i Gentofte Kommune, og hvordan de forskellige aktører og potentielle ambassadører for arkitekturpolitikken kan give en stemme til arkitekturen.
“Et ambitiøst arbejde med bykvalitet og arkitektur kræver en bred og stærk bevidsthed om arkitekturens værdi, planprocesser og god formidling af, hvordan kommunen arbejder med byudvikling, kvalitet, og hvilke betydningsfulde projekter der er undervejs. Formidling og sprog er vigtigt for en livlig, konstruktiv debatkultur og erfaringsudveksling.”
Aarhus Kommunes arkitekturpolitik, 2022
“Vi har talt om, at vi vil finde et sprog, som gør, at vi ikke kommer til at tale forbi hinanden, når vi taler om, at noget helt nyt skal ‘passe godt’ til det, som allerede er her.”
Hillerød Kommunes arkitekturpolitik, 2020
I Helsingør Kommune har de brugt Arkitekturens Dag som anledning til en paneldebat med perspektiver, eksempler og rundvisning i Hal 14, som er en del af det gamle Kulturværft. I Kulturværftet bygger transformationen af de gamle værftshaller på bevaring af stedets særlige kvaliteter. Foto: Kulturværftet
Vejle Kommune har et Bylaboratorie, som er et udstillingsrum, hvor man kan holde sig orienteret og blive klogere på byudviklingen i Vejle Kommune. I udstillingen kan man gå på opdagelse i de mange visioner, planer og projekter, som er på tegnebrættet. Den store bymodel viser Vejles historiske udvikling, bydelenes særlige kvaliteter og udviklingsprojekter testes i denne kontekst.
Bylaboratoriet bruges som drøftelses- og formidlingsrum med politikere, borgere og eksterne aktører.
Brugerundersøgelser i nye eller omdannede områder kan skabe dialog om og dokumentere arkitekturens værdi. Samtidig kan resultaterne bruges til formidling i pressen og på sociale medier.
Brugerundersøgelser kan foretages som spørgeskemaundersøgelser, der udvikles i samarbejde med bygherre, udvikler eller ejendomsmægler. De kan fx indeholde spørgsmål om byrummenes anvendelighed og stedets attraktivitet, der bidrager til at dokumentere arkitekturens værdi. Resultatet af den slags undersøgelser er ofte en god anledning til at få en historie i den lokale eller regionale presse og på kommunens sociale medier – ligesom det er en historie, de lokale politikere forstår.
I Gladsaxe Kommune afholder forvaltningen byvandringer i villakvartererne og bruger arkitekturpolitikken som anledning til at tale om, hvad der udgør kvaliteter og giver sammenhængskraft og stemning i området. På den måde tales der ud fra et borgerperspektiv om bebyggelsesprocent, byggelinjer, træer og forhaver, boligtypologier og karaktergivende elementer for et boligkvarter.
I denne type byvandring har forvaltningen ikke en plan, der skal formidles, eller et politisk vedtaget projekt, de skal stå på mål for. Dialogen om arkitektur er åben og uden en indbygget potentiel konflikt. Den type byvandring kan derfor bruges til at skabe relationer og tillid mellem kommunen og dens borgere.
I Odense Kommune har de blandt andet brugt Arkitekturens Dag som anledning til at afholde byvandringer for borgere, der får indblik i byens forandringer og de tanker, der ligger bag.
Første mandag i oktober er det officielt Arkitekturens Dag i hele verden. Det er en årlig festdag, hvor interesserede kan opleve aktuelle byudviklingsprojekter, komme tæt på skøn arkitektur og blive klogere på arkitekturen og dens betydning for vores liv og fremtid.
Mange kommuner bruger Arkitekturens Dag som anledning til at afholde arrangementer for borgerne. Fx ved at præmiere projekter, afholde byvandringer, fortælle om planer og projekter eller på anden måde sætte fokus på arkitektur og det arkitekturpolitiske arbejde i kommunen.
Arkitekturens Dag er indstiftet af Den Internationale Arkitektforening, UIA, i 1988. I Danmark er det Arkitektforeningen, der er tovholder for den årlige begivenhed.
Læs mere om Arkitekturens Dag:
Vindere af Rudersdals Kommunes bevarings- og arkitekturpris 2024.
Øverst: Arkitekt: Julie Reinau. Foto: Stefan Nielsen
Nederst: Jesper Kusk Arkitekter. Foto: Lars Rolfsted Mortensen
!I Rudersdal Kommune uddeler de en arkitekturpris og en bevaringspris, hvor et bedømmelsesudvalg af politikere og eksterne fagdommere samt repræsentanter fra forvaltningen besøger projekter, som borgerne har indstillet, og udvælger de bygninger, der præmieres. Præmieringen fejres ved et åbent arrangement med oplæg og tale fra blandt andet borgmester og bedømmelsesudvalg.
Bygningspræmiering er et greb til at aktivere borgerne og formidle arkitektur. Mange kommuner uddeler årligt priser, og de fleste fejrer deres præmieringer på Arkitekturens dag.
Sammenfatning
Overordnede anbefalinger
Arkitektforeningen har fem overordnede anbefalinger til, hvordan I sikrer en aktiv arkitekturpolitik:
1. Brug arkitekturpolitikken som rammesætning for kommuneplanen og lokalplanlægningen, og gør den til et aktivt redskab i dialogen med udviklere, bygherrer og deres rådgivere.
2. Styrk de arkitektfaglige vurderinger af plan- og byggesager. Ansæt arkitektfaglige kompetencer på flere niveauer i forvaltningen, og tilknyt eventuelt et eksternt arkitekturråd.
3. Skab rum for tidlig forventningsafstemning med interne og eksterne aktører og interessenter, der er involveret i udviklingen af planer og byggeprojekter.
4. Prioritér arkitekturen ved udbud af bebyggelsesplaner og byggeprojekter samt anlægsprojekter af væsentlig betydning for kommunen – fx i form af arkitektkonkurrencer.
5. Styrk den løbende dialog mellem politikere, borgere og forvaltning, og skab en fælles forståelse for kvaliteterne i jeres byer og landskaber.
Vejledende spørgsmål
Her er fem essentielle spørgsmål, I bør stille jer selv, når I skal i gang med at formulere en arkitekturpolitik:
1. Hvad skal en arkitekturpolitik sætte retning for hos jer?
2. Hvad er realistiske omsættelige målsætninger og ambitioner for jeres arkitekturpolitik?
3. Hvordan sikrer I forventningsafstemning og ejerskab til politikken?
4. Hvem er relevante at involvere i jeres proces, hvornår og hvordan?
5. Hvordan får I skabt en fælles forståelse for de stedsspecifikke kvaliteter, I har i kommunen?
Gågaden i Herning.
Foto: Katrine Østergaard Bang
Tak for bidrag
Tak til kommunerne og deltagerne ved netværksmøder i 2025: Ballerup Kommune: Annegitte Hjort, Dan Gabriel Jensen, Billund Kommune: Cecilie Lehmann Egeblad, Merete Skovgaard Vindum, Ramona Wolter Vilhelmsen, Sebastian Hessner Sønderby, Bornholms Regionskommune: Annsofie Gundlach, Elona Amalie Kofod, Rocío Aurora Paniagua Jensen, Esbjerg Kommune: Anette Gori, Christina Korsbek Olsen, Simon Bryderup Gaardsdal, Faaborg-Midtfyn Kommune: Trine Hedegård Jensen, Louise Abildtrup Franck, Rasmus Helleskov Wieleman, Fredensborg Kommune: Kirsten Højgaard Mollerup, Frederiksberg Kommune: Thomas Reinwald Sørensen, Gentofte Kommune: Christian Olesen, Michael Holst, Sarah Louise Heiberg Tolstrup, Michael Fenger, Gladsaxe Kommune: Charlotte Buhl, Dennis Larsen, Haderslev Kommune: Lene Lindberg Marcussen, Anders Sanderbo, Helsingør Kommune: Susanne Eriksen, Anne Sofie Faarkrog, Sille Krüger, Herning Kommune: Helene Kjærsgaard, Árný Árnadóttir, Sine Dall, Marianne Brandt Bundgaard, Louise Bruun Jensen, Hillerød Kommune: Marie Woge Nielsen, Line Kaasgaard Jørgensen, Lise Hornehøj Garval, Mikael Mundt, Holbæk Kommune: Lotte Højgaard, Simon Kristiansen, Mie Vollbrecht Larsen, Gustav Bangsbo, Sarah Grundtvig Christoffersen, Rikke Rasmussen, Marius Costan, Horsens Kommune: Helene Mai Krusborg, Jesper Pagh, Rasmus Simonsen, Jens Nedergaard, Karin Linneberg Bæk, Hørsholm Kommune: Anna Friis Nortoft, Rikke Krogh Jakobsen, Tola Poulsen, Gertrud Birgitte Siersted, Kalundborg Kommune: Christian Sabber Jensen, Laila L. Christensen, Anna Slavensky, Københavns Kommune: Kristine Munkgård Pedersen, Sandra Gonon, Lejre Kommune: Niels Rolf Jacobsen, Odder Kommune: Jeppe Winther, Jette Lehrmann Harlund, Louise Kreutzfeldt, Nella Maria Konnerup Qvist, Signe Torlop Carlsen, Heida Sara Thorgeirsdottir, Odense Kommune: Marianne Tonim Nielsen, Odsherred Kommune: Tanja Marie Jordan, Randers Kommune: Kim Bak Kolstrup, Thore Rytter Klitgaard, Rudersdal Kommune: Ann Sofie Orth, Silkeborg Kommune: Tobias Bisgaard Nielsen, Dorthe Fogh Monrad, Skanderborg Kommune: Nina Hastrup, Marianne Galsgaard, Vivi Maagaard, Susanne Jensen, Brian Nielsen, Inger Espersen, Skive Kommune: Rebecca Clara Elisabeth Alesci, Mathilde Bjerg Pedersen, Stevns Kommune: Amalie Soufi, Michaela Møller Holmelund, Louise Halkjær Pedersen, Sarah Kristine Rasmussen, Thisted Kommune: Kirstine Bovbjerg Christensen, Tønder Kommune: Jørgen Popp Petersen, Lars-Erik Skydsbjerg, Karsten Hagel Jensen, Jesper Christian Grundtvig, Hanne Stegelmann Brandt, Varde Kommune: Jens Christian Pasgaard, Anne Bjerggaard Jønsson, Annette Gerd Schmidt, Vejle Kommune: Lisbet Wolters, Camilla Jørgensen, Lotta Tisselius, Søren Peschardt, Wendy Ottilia Wulff, Mike Francis Place, Viborg Kommune: Britta Bjerregaard Pørksen, Ricco Bødker Andersen, Camilla Bang, Therese Rie Banggaard Agerkilde, Mette Helleskov Madsen, Aalborg Kommune: Bodil Vilholm Henningsen, Jens Rex Christensen, Aarhus Kommune: Anne Mette Boye, Sofie Jahn Worm.
Tak til øvrige bidragsydere, i alfabetisk rækkefølge: Frederik Juhl Brøndum, praktikant / Ricco Clausen, Home Søborg / Sidse Grangaard, BUILD, Aalborg Universitet / Frank Hoffmann, Tønder Handelsstandsforening / Mo Michelsen Stochholm Krag, Arkitektskolen Aarhus / Anne Bejlegård List, Polymeren / Pia Lyngdrup Nedergaard, ØsterBO / Camilla Ryhl, Bevica Fonden / Mette Stentebjerg Jessen, Søborg Kaffehus / Samt tegnestuer og fotografer, der har lagt projekter og fotos til.
Tak til vores følgegruppe, i alfabetisk rækkefølge: Anna Esbjørn, CONCITO / Lotte Højgaard, Holbæk Kommune / Niels Rolf Jacobsen, Lejre Kommune / Jonna Majgaard Krarup, Det Kongelige Akademi / Britt Vorgod Pedersen, Plan22+ / Mogens Morgen, Arkitektskolen Aarhus / Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus / Jens Christian Pasgaard, Varde / Horsens Kommune / Marie Stender, BUILD, Aalborg Universitet / Tina Saaby, Dansk Byplanlaboratorium / Lars Autrup, Arkitektforeningen.
En særlig tak til professor emeritus Jens Kvorning, der var hovedforfatter på den tidligere vejledning: ‘Arkitekturpolitik i kommunerne – hvordan?’, som denne vejledning bygger videre på.
Er I også en arkitekturkommune?
Har I fokus på at skabe attraktive fysiske rammer for borgere, erhvervsliv og besøgende. Det behøver man ikke at have prestigebyggerier, højhuse eller skyhøje budgetter for. En arkitekturkommune har først og fremmest taget et aktivt valg om at arbejde strategisk med at skabe en smuk, sammenhængende og bæredygtig kommune som ramme om det gode liv.
For at styrke arbejdet med at skabe arkitektonisk kvalitet og helhed i de danske kommuner har vi samlet erfaringer fra kommuner på tværs af Danmark og udviklet en række understøttende initiativer:
Har I brug for inspiration?
Denne publikation suppleres løbende med viden og inspiration i form af eksempler fra kommuner i hele landet på www.arkitekturpolitik.dk
Bliv en del af vores arkitekturpolitiske netværk
Mød arkitekter og byplanlæggere fra andre kommuner i et fortroligt forum, hvor vi udveksler viden og erfaringer og inspirerer hinanden.
Få rådgivning og sparring
Få sparring og skræddersyede kurser, workshops og oplæg om arkitekturpolitik i praksis. Få sparring om udbudsprocesser og arkitektkonkurrencer.
Få udpeget fagdommere til konkurrencebedømmelser, bygningspræmiering eller et arkitekturråd.
