Arkitektforeningens Prisopgave Udsyn 2026 Dommerbetænkning

Udsyn

Indledning

Arkitektforeningens prisopgave Udsyn 2026 med titlen Spor – arkitekturens aftryk i tid og sted inviterede til en undersøgelse af, hvordan bygninger, landskaber og praksisser uundgåeligt formes af brug, forandring og tid. Spor forstås her ikke blot som fysiske tegn på slid og nedbrydning, men som vidnesbyrd om liv, værdier og prioriteringer – aftryk, der både rummer fortidens fortællinger og peger frem mod fremtidige muligheder.

Konkurrencen skriver sig ind i en samtid præget af klimaforandringer, ressourcebevidsthed og forskydninger i bosætning og livsformer. I denne kontekst bliver arkitekturens opgave ikke alene at begrænse sit aftryk, men også at forholde sig aktivt til de spor, vi efterlader og til de spor, vi vælger at bevare, transformere eller lade opstå. Et centralt spørgsmål står derfor tilbage i programmet: Hvordan kan arkitekturen både sætte et let aftryk og samtidig skabe dybe, meningsfulde spor? Og hvad kan vi som arkitekter i dag lære af at læse de spor, som allerede er sat?

De indkomne forslag spænder bredt – fra konkrete, realiserbare projekter til mere undersøgende og spekulative bidrag, med afsæt i vidt forskellige dele af Danmark og i både by- og landkontekster. Fælles for dem er en optagethed af arkitekturens rolle som både bærer og skaber af spor. På tværs af skala og metode udfolder forslagene, hvordan spor kan aflæses, fortolkes og aktiveres som materielle aftryk, sociale strukturer, kulturelle fortællinger eller usynlige systemer.

Dommerkomitéen har i sin vurdering lagt vægt på forslag, der ikke blot registrerer eller repræsenterer spor, men som formår at arbejde aktivt og bevidst med dem som et arkitektonisk virkemiddel. Særligt er der lagt vægt på evnen til at koble en klar vision med konkrete greb, der viser, hvordan arkitekturen kan indgå i en fortsat proces, hvor tid, brug og forandring ikke modarbejdes, men bliver en integreret del af det arkitektoniske udsagn.

Bedømmelse

Program

Prisopgaven inviterede til at udforske, hvordan arkitektur uundgåeligt sætter spor som tegn på liv, forandring og brug. Spor viser, hvordan vi har levet og arbejdet, hvilke materialer vi har anvendt, og hvordan bygninger er blevet vedligeholdt eller forandret. De vidner samtidig om kulturelle, sociale og samfundsmæssige forhold – både planlagte og tilfældige aftryk, der kan skabe nye spor og retninger.

Opgaven bad deltagerne vælge et sted, en bygning, et landskab eller en måde at arbejde på og foreslå løsninger, hvor arkitekturen:

• fortæller om spor fra fortid og nutid

• forholder sig til slid, reparation og vedligehold som aktiv kvalitet og mulighedsrum

• sætter bevidste aftryk, der rækker ind i fremtiden

Udsyn 2026 opfordrede til at tænke frit, eksperimenterende og poetisk, men med klare arkitektoniske greb.

Fakta og afleveringsformater

Der indkom i alt 36 forslag til prisopgaven, hvoraf 29 blev afleveret som plancher, 4 som film og 3 som modeller. Alle forslag blev bedømt ud fra visionens styrke, relevans, arkitektonisk bearbejdning og evne til at indgå i en bredere samfundsmæssig samtale.

Variation i formaterne har bidraget til en nuanceret belysning af temaet: filmene har særligt vist deres styrke i formidlingen af tidens sanselige og foranderlige karakter, mens plancherne generelt udmærkede sig ved analytisk præcision og systematisk bearbejdning af materialer, konstruktioner og processer. Modellerne gav et konkret rumligt indtryk og viste, hvordan idéer kan udfoldes fysisk.

Samlet bedømmelse

De indkomne forslag til Udsyn 2026 viser en markant faglig styrke og en tydelig sensitivitet over for temaet. Mange projekter udforsker både det eksisterende som fysisk materiale og som bærer af historie, brug og betydning, og flere gennemgående tendenser går igen: minutiøs kortlægning af spor, omsorg for materialers sociale, kulturelle og miljømæssige værdi samt en interesse for langsom transformation frem for færdige løsninger. Flere forslag deler et fælles fokus og bearbejder de samme problemstillinger fra forskellige vinkler, hvilket giver et nuanceret billede af, hvordan temaet kan forstås og omsættes i praksis.

Flere projekter kombinerer detaljeret registrering af materialer med overvejelser om deres videre liv og genbrug. Forslag 2 (”Sporbarhed”) undersøger bygninger som materielle arkiver og materialebanker, hvor genbrug afhænger af både fysiske egenskaber og spørgsmål om ansvar, dokumentation og risiko. Projektet fungerer som et katalog med præcise visualiseringer og stor omsorg for materialer og fremhæver problemstillingen omkring ejerskab og risiko.

Forslag 7 (“(In) Memory of Palads”) zoomer ind på Palads som ikon og kollektiv hukommelse gennem fragmenterede spor og viser, hvordan bygningen kan opløses til visuelle fragmenter, der skaber nye fortællinger uden at formaliseres som monument, samtidig med at betydningen recirkuleres og kontinuerligt formes.

Sporbarhed Blotlæggelse af bygning lag for lag: konstruktion, isolering, overflader og installationer. Forslag 2

(In) Memory of Palads Bygningen skilles ad ved nedrivningen, hvor udvalgte fragmenter registreres og fordeles i København, så Palads forvandles fra monument til spredt byminde.På nederste illustration Dronning Louises Bro, København. Forslag 7

Asfaltens efterbillede Collage: Ny asfaltbelægning, der væver sig ind i eksisterende asfalt. Forslag 11

Når en bygning brydes op Nærbillede af stablede betonblokke: Spor fra borehuller og kløvning. Overfladernes karakter videreføres i søjler og buer. Forslag 15

En gentænkning af udestuen

Udestuen peger på en anden måde at bo på – hvor arkitekturen ikke lukker verden ude, men lader den træde ind og sætte spor. Forslag 34

Forslag 11 (“Asfaltens efterbillede”) arbejder med asfalt som levende materiale og arkiv over byens slid, hvor revner, krakeleringer og afskalninger læses som spor efter miljømæssige, menneskeskabte og biologiske påvirkninger. Asfalten opbrydes, kategoriseres og genanvendes enten på stedet eller som byggeblokke i nye kontekster, og projektet skaber permeable, levende byrum, hvor sporene integreres i transformationen.

Forslag 15 (“Når en bygning brydes op”) fokuserer på beton som genbrugsmateriale, hvor værktøjets spor og brudflader indgår som en integreret del af arkitekturens æstetik. Her udvikles en håndgribelig, konstruktiv tilgang, hvor materialet bearbejdes frem for nedknuses, og spor af nedbrydning og samling tydeligt træder frem, hvilket forbinder sanselighed og konstruktion.

Forslag 19 (filmen “Leave no traces”) undersøger de spor, vi efterlader i boliger, og stiller spørgsmål ved patina, slid og reparationer som vidnesbyrd om liv og fællesskab. Projektet fungerer mere som kritisk refleksion end som arkitektonisk forslag og rejser problemstillinger om standard, økonomi og forventninger til boligen, samtidig med at det tematiserer spændingen mellem det levede og det sterile.

Forslag 34 (“En gentænkning af udestuen”) undersøger udestuen som klimamæssigt og rumligt mellemled mellem inde og ude, hvor landskab, klima og hverdagsliv får lov at sætte synlige spor. Projektet fremhæver, hvordan arkitekturen kan

åbne op for verden udenfor og gøre påvirkninger over tid synlige, samtidig med at landskabet fastholdes i overgangszonen, hvilket rejser diskussion om potentialet for en mere gennemgribende integration mellem inde og ude.

På tværs af forslagene går en klar faglig strømning igen: Forslag 2 (“Sporbarhed”) og forslag 15 (“Når en bygning brydes op”) arbejder med materialer som ressourcebanker, synliggør barrierer for genbrug og udforsker arkitekturens relation til forfald, vedligehold og cirkulære processer. Forslag 34 (“En gentænkning af udestuen”) og forslag 7 (“(In) Memory of Palads”) tematiserer landskabet og bygninger som historiske og produktive systemer med sociale dimensioner, mens forslag 11 (“Asfaltens efterbillede”) og forslag 19 (filmen “Leave no traces”) fremhæver oversete elementer som asfalt og boligens patina som bærere af værdi, identitet og fortælling. Samlet peger forslagene på en bevægelse, hvor arkitektur forstås som en proces over tid frem for et afsluttet objekt, hvor langsom transformation, omsorg og vedligehold træder frem som centrale strategier, og eksisterende materialer og spor aktiveres som afsæt for nye muligheder.

Vinderforslaget samler disse strømninger i en konkret og overbevisende metode, mens de øvrige bidrag understreger både bredden i de indkomne forslag og temaets kompleksitet. Tilsammen tegner de et felt, hvor arkitektur udfolder sig som både fysisk, socialt og kulturelt spor.

Vinder Tiden som materiale – Det patinerede blik

Forslag 30 – WNC545C02

Katarina Brandt Nielsen, stud.arch. MAA og

Kevin Christopher Castberg Evensen, stud.arch.

Beskrivelse

Projektet undersøger, hvordan arkitektur kan arbejde med tid og forandring som aktive elementer i designet, og hvordan slid, patina og brugens spor kan indgå som integrerede kvaliteter i bygningen. I stedet for at se en bygning i et statisk “færdigt øjeblik”, foreslår projektet, at arkitektur skabes med tidens påvirkninger som et grundlæggende parameter, hvor spor fra brug, vejr og gentagne belastninger ikke skjules, men indgår i bygningens udtryk og fortæller om dens historie.

Som konkret eksempel anvendes en eksisterende sportshal på Frederiksberg. Facader og materialer opdeles i tre niveauer af robusthed, afhængigt af hvor intensivt de udsættes for brug og klima. Niveau 1 omfatter de mest belastede områder, som sokkel og indgangszoner, hvor slid og fugt er mest markant. Her foreslås teglskaller som et robust materiale, der kan tåle gentagen påvirkning og samtidig ældes synligt

som del af facadeudtrykket. Niveau 2 omfatter facadeområder med moderat belastning, hvor materialer som aluminiumssinusplader kan patinere gradvist ved gentagen fugtpåvirkning og samtidig understøtte bygningens lette industrielle konstruktion. Niveau 3 dækker de mindst belastede områder, hvor fokus ligger på at undgå unødige påvirkninger og på at placere installationer og føringsveje, så de ikke fragmenterer facaden eller skaber fugtophobning.

Projektet arbejder med selektive og præcise indgreb frem for generelle udskiftninger. Mikroarkitektur – samlinger, overgange og detaljering – anvendes aktivt til at styre, hvordan vand, slid og gentagne belastninger fordeles, og hvordan materialerne patinerer over tid. Overgange mellem facadeelementer, udhæng og samlinger bearbejdes, så fugt ledes væk fra sårbare områder, og bygningens aldring kan ske kontrolleret og æstetisk.

Sokkelzonen med tydelige spor af opstigende fugt og ophobning af snavs fra terræn.

Kortlægning af slid Opstalt- og planudsnit

Bedømmelse

Forslaget arbejder konsekvent med tid og forandring som arkitektoniske parametre og undersøger, hvordan bygninger kan rumme slid, patina og brugsspor som aktive kvaliteter. Facader og sokkel kortlægges efter grad af udsathed, hvilket danner grundlag for en strategi, hvor indgreb sker gradvist frem for ved gennemgående udskiftning.

Projektet opererer med selektive, “kirurgiske” indgreb, hvor komponenter udskiftes eller forbedres efter behov med respekt for den eksisterende struktur og karakter. Mikroarkitektur anvendes til at styre påvirkninger fra klima og brug, så fugt, slid og reparationer ikke skjules, men træder frem som meningsbærende elementer. Herved integreres aldring som en del af bygningens fortsatte liv, samtidig med at levetiden forlænges på en ressourcebevidst måde.

Forslaget besvarer programmets centrale spørgsmål ved at vise, hvordan arkitektur kan formidle forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid. Spor aflæses som præcise indikatorer for brug og belastning og behandles som værdier, der styrker bygningens karakter og kontinuitet. Den differentierede organisering af facaden demonstrerer, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres trinvist og arkitektonisk kvalificeret.

Dommerkomitéen fremhæver, at forslaget leverer en konkret, skalerbar og realistisk metode, hvor tid og forandring indgår som styrende designparametre. Der er enstemmighed om at udpege forslaget som vinder, da det overbevisende omsætter konkurrenceprogrammets intentioner til en praksisnær og sammenhængende strategi.

Hædrende omtaler

Om at sætte tydeligere spor – de spor, der bliver tilbage til dem, der kommer efter

Forslag 5 – 2T28USFSP

Frederik Wulf Munk, arkitekt MAA

Forslaget fremhæves for sin enkle og stærke idé om bygningen som et levende arkiv.

Projektet tager afsæt i et sommerhus fra 1974 i Krakær på Mols, overtaget som dødsbo, hvor tidligere brugere har efterladt tydelige aftryk i form af slid, patina, møblering og mindre reparationer. Hertil kommer mapper med kvitteringer, noter og opskrifter – en slags bygningsdagbog – som dokumenterer tidligere beslutninger og handlinger. Materialet forklarer ikke altid intentionerne, men tegner tilsammen et nuanceret billede af stedets liv og udvikling.

Denne tilgang videreføres ved, at projektet etablerer en ny dagbog, hvor indgreb registreres med dato, handling og begrundelse. Beslutninger – fra udskiftning af bygningsdele til ændringer i indretningen – dokumenteres systematisk og suppleres med refleksioner over valgene. Herved bliver huset ikke blot et fysisk objekt, men et vidensrum, der forbinder nuværende og fremtidige brugere.

Dommerkomitéen fremhæver, at bygningsdagbogen udgør en konkret og anvendelig metode til at arbejde med spor i bygninger. Den fungerer både som et arkiv, der giver indsigt i stedets historie og praksis, og som et aktivt redskab, der

fordrer refleksion over de valg, der træffes undervejs. Ved løbende at dokumentere og begrunde indgreb er den med til at besvare de mange “hvorfor”-spørgsmål, som opstår i arbejdet med eksisterende bygninger, samtidig med at den retter blikket mod fremtiden og tydeliggør rationalerne bag nutidige handlinger.

Forslaget peger dermed mod en praksis, hvor dokumentation og refleksion bliver en integreret del af forvaltningen. Ikke som et efterladt arkiv, men som en reflekteret og produktiv måde at arbejde og tænke i selve processen. I den forstand arbejder forslaget beslægtet med vinderforslaget, idet det

lægger op til præcise indgreb med klare og eksplicitte begrundelser.

Forslag 5 viser overbevisende, hvordan systematisk registrering af handlinger kan styrke forståelsen af et sted og skabe kontinuitet og viden, der kan bringes videre til kommende generationer. Der er samtidig en særlig nærværende kvalitet i forslaget, som gør det relaterbart ikke alene i en faglig kontekst, men også mere bredt, som en slags alle-mands metode til livserindring gennem de fysiske rammer.

Boarded up – spor af revner i den udslettede by

Forslag 10 – 72W9ZL46Z

Felix Badman, arkitekt MAA og Rose Bygholm Risager, arkitekt

Forslaget fremhæves for sin skarpe og poetiske læsning af byens uformelle og midlertidige arkitektur og for sin evne til at løfte oversete aftryk frem som en arkitektonisk kvalitet.

Projektet tager udgangspunkt i en lukket restaurant på Jagtvej 29 i København, hvor bygningen gradvist er blevet afdækket med plader, plast, trælægter, tape, plakater og graffiti – et fænomen kendt som “boarded up” fra storbyer, hvor tomme bygninger både sikres og skjules. Frem for at betragte disse tilføjelser som forfald, læses de som tidslommer, hvor tidligere brug og aktivitet samler sig i en ny, sammensat fortælling.

Forslaget kortlægger bygningens forandring over tid, hvor de ophobede lag til sidst træder frem som en del af arkitekturens udtryk. Det, der ellers risikerer at forsvinde i en hastigt gentrificeret og homogeniseret by, fastholdes og gives værdi. Den fremvoksende struktur betegnes som “ren tekstur” – en anti-arkitektur uden faste hierarkier eller styrende principper – og peger på, hvordan selvgroede løsninger kan opstå af lokale behov og tilgængelige materialer. Samtidig åbner projektet for en forståelse af både lokale byggeskikke og fremtidige, fleksible tilgange.

Dommerkomitéen fremhæver, at projektets præcise registrering af bygningens tilstand giver et overbevisende eksempel på, hvordan aftryk kan aflæses og tillægges værdi. Forslaget fungerer som en hyldest til byens sammensatte fortællinger og viser hvordan tid, brug og midlertidighed kan indgå som aktive arkitektoniske parametre. Gennem analysen af ”boarded-up strukturen” demonstreres det, hvordan uformelle konstruktioner og patina kan bidrage med kvalitet og karakter i et ellers ensrettet bymiljø.

Model 1:10. Hjørnet mod nord, skilt og murstensfacade fra Mamma Mia er synlig

Konkurrencefakta

Konkurrenceudskriver

Akademisk Arkitektforening

Konkurrenceprogram udarbejdet af

Frida Bjerg Poulsen, Lærke Bjerg Poulsen og Lars Autrup

Redaktionel assistance

Mie Dyreberg Haldrup

Grafisk tilrettelæggelse

Esméralda Rotne

Konkurrenceperiode

10. december 2025 - 16. februar 2026

Antal forslag

Alle 36 indkomne forslag blev optaget til bedømmelse

Priskomité

Johnny Svendborg, arkitekt MAA og forperson for Arkitektforeningen

Ida Lindberg, arkitekt MAA og næstforperson for Arkitektforeningen

Lærke Bjerg Poulsen, stud.arch.MAA

Frida Bjerg Poulsen, landskabsarkitekt MDL

Lars Autrup, arkitekt MAA og direktør i Arkitektforeningen.

Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen

Ellen Braae, professor på Københavns Universitet, arkitekt og landskabsarkitekt MAA MDL PhD

Kasper Guldager Jensen, arkitekt MAA og medstifter af Home.Earth og Transformer.Build

Konkurrencesekretær

Mie Dyreberg Haldrup, Arkitektforeningen

Bedømmelseskriterier

Programmet efterlyste en evne til at koble samfundets udfordringer med arkitekturens virkemidler.

De afleverede besvarelser blev bedømt på:

1. Klarheden og tyngden af visionen i forhold til samfundsudfordringen, samt dens appel i ord og billeder.

2. Evnen til at udfolde prisopgavens temaer og bidrage til samfundsdebatten.

3. Besvarelsens visuelle kvalitet og evne til at arbejde arkitektonisk og rumligt med emnet.

Afleveringsformater

Deltagerne afleverede deres forslag i ét af tre formater:

• Planche: Op til tre A3-plancher inklusive tekst og illustrationer i PDF-format.

• Model: En fysisk model fastgjort på plade (maks. mål inkl. plade: 40 × 40 × 40 cm) ledsaget af en kort forklarende tekst.

• Film: En film på maks. 3 minutter, der præsenterer projektet på en dynamisk måde.

Bedømmelse 18. marts 2026

Præmiesum

75.000 kr.

Konkurrenceresultat

Prisvinder: Forslag 30/WNC545C02

Hædrende omtaler: forslag 5/2T28USFSP og forslag 10/72W9ZL46Z

Indleverede forslag

Forslag 1/ 1NUJF1GDB Plancher

Sophie Robinson

Forslag 2 / 1QF0S21ZC Plancher

Martin Friis Carla Dammand

Forslag 3 / 1R5PMQLRK Plancher

Thomas Winther

Forslag 4 / 1TRB2CRHK Film

Caroline Stokholm og Jenny Amdi Sørensen

Forslag 5 / 2T28USFSP Plancher

Frederik Wulf Munk

Forslag 6 / 7B4DN9QBQ Plancher

Johanne Emilie Finderup, Peter Mors Shermer

Simonsen og Selma Viola Mallan

Forslag 7 / 7G0MD0O0G Plancher

Bushra Tellisi, Katjuša Rupnik og King Him Obed Cheung

Forslag 8 / 9JKS5SG2P Plancher

Anna Maya Handberg, Dorthe Harbo Andersen og Isabella Hald

Forslag 9 / 9WVCDEKH2 Plancher

Nanna Aae Christensen og Ziff Vilhelm Hansen

Forslag 10 / 72W9ZL46Z Plancher

Rose Bygholm Risager og Felix Badman

Forslag 11 / 975NKLZZR Plancher

Laurits Evald Thingholm og Anne Silberg Thomsen

Forslag 12 / 3965Q2I9K Film

William Beier Sommerfeldt Kaspersen

Forslag 13 / A3DEFIP5J Plancher

Julie Høj Jensen og Lynge Hauser Kristiansen

Forslag 14 / EKGUF4X2M Plancher

Knud Aarup Kappel, Lea Ingemann Bjerg og Poul Dall

Forslag 15 / FDTFOTV25 Plancher

Jens Kristian Di Stefano Larsen

Forslag 16 / G7RTZOJKT Plancher

Oscar Kildegaard

Forslag 17 / J7AHL2MKA Plancher

Anders Bruun Kobling

Forslag 18 / JOOJFIQIE Plancher

David Kærlund Nielsen

Forslag 19 / JR0W9POV4 Film

Philip Morath og Henry Edmonds

Forslag 20 / JRQ4J0CJS Plancher

Jørn Vallestad Alvær

Forslag 21 / KG0FQQZTT Plancher

Henriette Schønheyder van Deurs og Karen Iversen

Forslag 22 / KGCQU3QZR Plancher

Mona Ismail og Ellen Simonia Rasmussen

Forslag 23 / NL7YHJTO8 Model

Rebecca Stenz og Selma Lindholm Levinsen

Forslag 24 / NNX5T3JQ8 Model

Anne Kristine Haagen

Forslag 25 / O3WIDF1LD Film

Amanda Marie Cornelius, Nicolai Alexander Knudsen og Sofie Fanny Scherrer

Forslag 26 / Q2VYQBI5G Plancher

Ehan Harshal Halimun og Dina Vasbotten

Forslag 27 / T8PMKXXWI Model

Søren Skovgaard Laursen

Forslag 28 / UFNQLSJS7 Plancher

Emma Ejeskär og Lovisa Lorén

Forslag 29 / W6YFSV0T9 Plancher

Oliver Christensen og Patrick Hvid Nielsen

Forslag 30 / WNC545C02 Plancher

Katarina Brandt Nielsen og Kevin Christoffer Castberg Evensen

Forslag 31 / YQAQRZV6E Plancher

Christopher John Akerman og Cecilia Levin Madsen

Forslag 32 / Z04XXM73E Plancher

Gustav Mørch

Forslag 33 / ZCO4T90AO Plancher

Jens Hougaard Nielsen

Forslag 34 / ZI7XVT8PG Plancher

Elaina Clare Keppler

Forslag 35 / ZVIFWA0VC Plancher

Clara Milbak Høgh og Sondre Skjærseth

Forslag 36 / ZVV7C7TA9 Plancher

Peter Nørkjær Larsen og William George Hamilton Barker