Find din vej ind i foreningen // Netværk for yngre arkitekter // Kursuskatalog // Ønsker til BR28 // Arkitekturpolitik og planlægning // Agenda Earth – en fælles dagsorden // Åbne calls
Af Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen
Vi står midt i en brydningstid. På godt og ondt. For nogle skaber det usikkerhed. For andre åbner det muligheder for forandring. Og netop den forandringskraft oplever vi i disse år blandt Arkitektforeningens medlemmer: en drivkraft efter at bidrage til udviklingen af en bæredygtig verden, hvor omhu, det gode håndværk og skønhed samt naturen og menneskers trivsel og velfærd indtager en central position i samtalen om arkitekturen og i den arkitektoniske praksis.
Dette paradigmeskifte er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Det er vokset frem over tid, ikke mindst i vækstlaget og blandt de yngre arkitekter og planlæggere, som er vokset op med klimakrise og ressourceknaphed – og med et byggeri, der i alt for mange år har været drevet af kortsigtet effektivitet og hurtig indtjening. De har insisteret på at gøre tingene anderledes. På at give sig tid. På at se værdien i det eksisterende byggeri og på at genanvende og udvikle nye materialer, der ikke belaster kloden. I dag ser vi de samme bevægelser vinde indpas på de store tegnestuer. Men uden de rette politiske rammer forbliver mange af løsningerne svære at implementere og ikke mindst skalere.
Med lanceringen af den nye nationale arkitekturpolitik i november 2025 har Kulturministeriet anerkendt behovet for forandring og det paradigmeskifte, arkitektfaget allerede er i gang med. Det er jeg stolt af, det er vigtigt, men arkitekturpolitikken er i sin nuværende form først og fremmest en hensigtserklæring.
Skal vores bygninger, byer og landskaber for alvor blive bæredygtige, må lovgivningen følge med. Det gælder bygningsreglementet og planloven, men også de love, ordninger og udbudsformer, der i dag former de økonomiske logikker i byggeriet. Derfor arbejder Arkitektforeningen målrettet for at påvirke de rammer, regler, love og udbud, som reelt kan gøre bæredygtige løsninger til det naturlige valg. Det arbejde kan kun lykkes med den viden og erfaring, vores medlemmer bidrager med.
Udviklingen i samfundet understreger på alle måder behovet for, at vi står sammen som fag. Samtidig forpligter den os som forening til hele tiden at følge med og understøtte fagets udvikling – herunder behovet for efteruddannelse, videndeling og samarbejde på tværs af fagets discipliner. Vi har også et særligt ansvar for at skabe attraktive fællesskaber for de yngre generationer i hele landet og for at bygge bro mellem vækstlaget og de etablerede arkitekter. Det er afgørende, hvis vi skal bevare og videreudvikle den stærke arkitekturtradition, som Danmark er kendt for – til gavn for både kloden og samfundet.
Det ansvar tager vi på os. Og som medlem af Arkitektforeningen er du med til at give arbejdet retning, tyngde og gennemslagskraft.
Derfor er dit medlemskab af Arkitektforeningen vigtigere end nogensinde.
Man siger, at benspænd skaber kreativitet – og arkitektur bliver netop til i spændet mellem visioner, rammer og regler. Men når rammerne bliver for uklare, rigide eller meningsløse, som f.eks. i bygningsreglementet, fører det ofte til frustration og mindre rum for nytænkning og arkitektonisk kvalitet. Og når planloven spænder ben for, at vi kan benytte eksisterende bygninger på nye måder – og for at planlægge det byggede miljø bæredygtigt og helhedsorienteret så er der brug for, at vi løfter stemmen sammen.
Det ser vi i Arkitektforeningen som en af vores fornemste opgaver. Vi er derfor dybt engagerede i udviklingen af det nye bygningsreglement, BR28. Vi har sat os for, at alle kommuner skal have en arkitekturpolitik, vi arbejder for at indføre et bevar-eller-forklar-princip i Danmark, og vi har fokus på at styrke helhedsplanlægningen som en central forudsætning for den grønne omstilling. Samtidig ser vi på, hvordan vi kan udvikle projektkonkurrencen, så den understøtter innovation og grøn omstilling.
I det følgende kan du dykke ned i vores politiske arbejde og se, hvordan vi, med input fra vores medlemmer, arbejder for rammer, der gør det muligt at skabe arkitektur med høj kvalitet og høje bæredygtige ambitioner.
På en nedlagt landejendom i Vrå, Sønderjylland, har foreningen ORBI bygget om og til. En funktionstømt lade er omdannet til brug for residency, formidling, undervisning m.m., ligesom der er lavet mindre tilbygninger i landskabet omkring laden og det gamle hovedhus. Miljøet omkring ORBI udspringer af en række sommerskoler, som siden 2019 er afholdt i samarbejde mellem Dinesen og Det Kongelige Akademi. Alle dele af om- og tilbygningen er udført af arkitektstuderende og nyuddannede arkitekter samt undervisere.
I Arkitektforeningen arbejder vi for, at både planloven og bygningsreglementet skal gøre det lettere at transformere de eksisterende bygninger til nye formål og funktioner. Fotos: Hampus Berndtson
De bedste muligheder for at skabe arkitektonisk kvalitet er der, hvor politikere og befolkning forholder sig engageret og aktivt til det byggede miljø – og der, hvor de tager en tidlig dialog med dem, der bygger i kommunen. En lokalt forankret arkitekturpolitik giver mulighed for begge dele. Derfor er udbredelsen af kommunal arkitekturpolitik en mærkesag for Arkitektforeningen.
Der planlægges og bygges en masse godt ude i landet – nye blandede boligområder, transformationer af eksisterende bygninger, klimasikre, grønne byrum og meget mere. Men flere steder fører kommunernes jagt på investorer til bygninger og byrum, som helt tydeligt ikke har bidraget med den værdi, man havde forestillet sig – hverken for byen, borgerne eller samfundet som helhed, herunder klimaet og den grønne omstilling.
Stadig oftere lyder der kritik fra både borgere, arkitekter og politikere – selv nogle af dem, der har givet grønt lys for projekterne. Det gælder ikke mindst de steder, hvor gode og sunde bygninger, også de bevaringsværdige, erstattes med ensartede typehuse eller ejendomme af ringe kvalitet, som sjældent forholder sig til deres omgivelser. Men det skyldes ikke ond vilje, fortæller Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup: ”Når kvaliteten i det byggede miljø nedprioriteres i kommunerne, skyldes det ofte, at der mangler en fælles strategi for, hvilken værdi det byggede miljø skal skabe som helhed. Ofte mangler der også et fælles sprog for, hvad de forstår ved kvalitet i deres område – og dermed et grundlag for at stille krav og forventningsafstemme med dem, der bygger. Og det er præcis det, som en arkitekturpolitik kan bidrage til – hvis den bruges aktivt.”
Målrettet indsats virker – men der er lang vej endnu
Da Arkitektforeningen i 2019 indledte en målrettet indsats for at udbrede kommunal arkitekturpolitik, havde omkring en tredjedel af landets kommuner en arkitekturpolitik. Men mange af indsatserne lå hengemt i skufferne. Det gør de ikke længere.
En undersøgelse og evaluering af Arkitektforeningens indsats fra 2025 viser, at siden foreningens
indsats startede, har 15 kommuner fået en ny arkitekturpolitik. I dag har i alt 40 kommuner en arkitekturpolitik – og i modsætning til tidligere bliver de fleste brugt aktivt.
Det er dog ikke ensbetydende med, at alle udfordringer er løst, siger Lars Autrup: ”Markedskræfterne spiller en afgørende rolle i byudviklingen, og derfor er der særligt behov for at have nogle fælles langsigtede styringsredskaber. Det oplever vi, at der er kommet en større forståelse for.”
Lars Autrup er ikke i tvivl om, at foreningens arbejde har haft en afgørende betydning: ”Gennem de sidste mange år har vi holdt utallige møder med borgmestre, byrådspolitikere og embedsmænd om værdien af kommunal arkitekturpolitik. Vi har sparret på nye arkitekturpolitikker og arbejdet for, at erfaringer fra én kommune kan komme andre til gavn,” fortæller Lars Autrup og tilføjer: ”Dertil kommer debatten i de lokale og nationale medier, herunder DR’s program ”Er der en arkitekt til stede?”, som vi også er dybt engageret i.”
Kommunal arkitekturpolitik i alle landets kommuner Med en ny femårig indsats sætter Arkitektforeningen, i samarbejde med Realdania og Bevica Fonden, fornyet fokus på værdien af en arkitekturpolitik, med et mål om at få det udbredt til alle danske kommuner. Opdaterede vejledninger og en digital platform til både politikere og planlæggere skal styrke arbejdet med lokalt forankrede politikker, der fremmer bæredygtighed, stedsspecifik kvalitet og universelt design. Indsatsen taler direkte ind i den nye nationale arkitekturpolitik, som opfordrer kommunerne til at arbejde med politikkens otte dogmer og omsætte ambitionerne til konkret handling og helhedsorienteret planlægning tæt på borgernes hverdag.
Med omdannelsen af Søborg Hovedgade har Gladsaxe Kommune fået en grøn, pulserende handelsgade med en stærk bydelsidentitet, der sætter nye standarder for et mangfoldigt by- og handelsliv. Arkitekt: BOGL. Foto: Charlotte Buhl
Kommunal arkitekturpolitik i alle landets kommuner
Den nye indsats for udbredelsen af kommunal arkitekturpolitik skal understøtte kommunerne i at træffe kvalitative, bæredygtige valg og få mest mulig værdi for pengene.
Projektet kører i fem år, hvor hovedindsatserne består af:
• Digital vidensplatform
• Indsamling af nyeste viden, cases og redskaber
• Opsøgende og understøttende arbejde i kommunerne
• Netværk for kommunal arkitekturpolitik
Bliv en del af Netværk for kommunal arkitekturpolitik
Netværk for kommunal arkitekturpolitik er et landsdækkende netværk, der repræsenterer omkring en tredjedel af landets kommuner. Netværket mødes fem gange årligt: to fysiske møder med oplæg og byvandring og tre onlinemøder.
Vil du høre nærmere, så tag fat i Katrine Østergaard Bang på kb@arkitektforeningen.dk eller se her:
Danmark har fået en ny national arkitekturpolitik, der markerer et klart skifte i arkitekturen mod en mere helhedsorienteret planlægning og et mere bæredygtigt byggeri. Politikken er bygget op omkring otte dogmer, der skal føre til et langt mere bæredygtigt byggeri. Man skal lære dem at kende, gøre dem til en del af sin praksis – og være med til at udbrede dem blandt bygherrer og investorer. I Arkitektforeningen arbejder vi for, at dogmerne bliver undertøttet af lovgivning og det kommende bygningsreglement.
Vi skal prioritere håndværket og det universelle design og skabe en kvalitet, som er holdbar, brugbar og dermed skøn.
Vi skal skabe en ny grundlæggende præmis for byggeriet: At vi prioriterer vedligeholdelse, renovation og transformation fremfor at bygge nyt.
Vi skal arbejde for et bæredygtigt byggeri. Vi skal fremme cirkulære metoder og biogene materialer.
Vi skal have natur og biodiversitet i vores bymiljøer og styrke menneskers naturfølelse og rekreation.
Danmarks areal er under pres, og vi skal gentænke vores arealplanlægning. Vi skal arbejde for at fortætte og skabe liv i byerne og give plads til natur og biodiversitet.
Vi skal udvikle vores byer, landsbyer og landdistrikter med forståelse for den lokale kulturhistorie og byggeskik og bygge videre på de stedsspecifikke værdier.
Vi skal have flere bud på muligheder for et attraktivt boligliv, f.eks. med færre kvadratmeter, mere fælleseje, tættere på natur mv.
Vi skal prioritere forpligtende og faciliterende samarbejder på tværs af kommuner, offentlige og private aktører og andre relevante parter for at skabe mulighed for hurtig omstilling.
SMK Thy af Reiulf Ramstad Arkitekter. Foto: Rasmus Hjortshøj og Reiulf Ramstad Arkitekter
Kan man sætte arkitektonisk kvalitet på formel? Nok ikke. Men når den nationale arkitekturpolitik fremhæver arkitektonisk kvalitet som væsentlig, og når ekspertgruppen bag arkitekturpolitikken har taget udgangspunkt i en genfortolkning af Vitruvius – ligesom DGNB Diamant-certificeringsordningen gør – er der noget på færde.
Vi ved som arkitekter selvfølgelig godt, at arkitektonisk kvalitet er helt afgørende. Mange af os går jo netop på arbejde med ambitionen om at skabe den. Hvorfor har vi så alligevel behov for at systematisere den? Få den ekspliciteret i bygningsreglementet og i alment teknisk fælleseje eller sætte den ind i et skema?
At arkitektonisk kvalitet indgår i DGNB Diamantcertificeringen eller defineres i andre standarder, kan naturligvis ikke garantere, at den opstår – det kan ingen manual. Men det kan åbne for samtalen om, hvad arkitektonisk kvalitet er, med bygherrer og samarbejdspartnere og åbne rum, hvor arkitektonisk kvalitet bliver prioriteret. Og det er helt afgørende. Derfor anbefaler vi at bruge redskaber som DGNB Diamant – og den nationale arkitekturpolitik– til at styrke dialogen om arkitektonisk kvalitet.
Hvad er DGNB Diamant?
DGNB Diamant fortolker Vitruvius’ klassiske arkitektdyder – brugbarhed, holdbarhed og skønhed – i et bæredygtighedsperspektiv. En diamant-
certificering indebærer en vurdering af, hvordan et projekts udformning, materialevalg og brug over tid kan skabe kvaliteter, der bidrager markant til bygningskulturen. Disse kvaliteter bedømmes i forhold til omhu, klarhed og originalitet efter fagdommernes skøn. På den måde sikrer DGNB Diamant-certificeringen, at arkitektoniske hensyn får samme vægtning som de tekniske parametre i den samlede vurdering.
DGNB Diamant er udviklet i et tæt samarbejde mellem Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen. Fagdommerne til DGNB-certificeringerne udpeges af Arkitektforeningen.
Nutidens Vitruvius
Den nationale arkitekturpolitik er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe bestående af arkitekter, byplanlæggere og en antropolog. Som en del af arbejdet udviklede gruppen en fortolkning af Vitruvius’ principper for arkitektonisk kvalitet i en nutidig kontekst.
Bygning 208 DTU blev moderniseret i 2024 af AART samt NERD Architects og RH Arkitekter, som var underrådgivere på henholdsvis læringsmiljøet og laboratoriet. Oprindelig tegnet af Eva og Niels Koppel i 1967. Ombygningen blev DGNB Diamant-certificeret i 2025. Foto: Kontraframe
HOLDBARHED handler i dag om en meget større bevidsthed om den langsigtede holdbarheds betydning for klima og miljø. Det handler desuden om, at skønhed i høj grad hænger sammen med holdbarhed, da vi passer meget bedre på de fysiske miljøer og objekter, vi finder smukke og derfor holder meget af.
BRUGBARHED handler i dag ikke kun om arkitekturens funktion som ramme om menneskers levede liv. Den handler om arkitekturens samspil med og konsekvenser for kloden, dens ressourcer og den natur, vi er uløseligt forbundne med – med alt levende.
SKØNHED handler i dag om de værdier, vi har som samfund, og er derfor ikke en statisk størrelse. Skønhed handler bl.a. om, at ingen sociale grupper, uanset køn, kultur, krop, behov og alder efterlades uden muligheden for et godt liv. Skønhed kan sanses og er afgørende for vores velbefindende. Skønheden afspejler vores samfundsværdier og kulturarv, og den forbinder os via sanserne med vores kultur, historie og identitet.
Kritikken af det nuværende bygningsreglement (BR) har stået på længe. En væsentlig del af kritikken, som Arkitektforeningen blandt andet har været bannerfører for, lyder på, at bygningsreglementet fordyrer byggeriet og spænder ben for den grønne omstilling – og ikke mindst for den arkitektoniske kvalitet. Det viste en undersøgelse foretaget blandt foreningens medlemmer i 2023.
Efterfølgende har Social- og Boligstyrelsen igangsat en større revision af bygningsreglementet, som inddrager alle byggeriets parter. Her er Arkitektforeningen også inviteret ind. Ambitionen er at skabe et helhedsorienteret bygningsreglement (BR28), som understøtter en ny, mere bæredygtig byggeskik, hvor det er lettere at renovere og transformere eksisterende byggeri og anvende genbrugs- og nye biogene byggematerialer. Desuden er det ambitionen at forenkle dokumentationskrav, forny certificeringsordningerne og forbedre byggesagsbehandlingen.
Arkitektforeningen mener:
Hvis vi skal lykkes med ambitionen om at fremme den grønne omstilling, er der brug for at ændre selve logikken i reglementet, så det understøtter et paradigmeskifte i byggeriet, hvor renovering og transformation er normen. I dag rummer reglementet for mange benspænd, som øger ressourceforbruget i både tid og materialer og samtidig vanskeliggør bæredygtige renoveringer og visionære transformationer. Det skyldes især, at reglementet primært er indrettet til nybyggeri. Hertil kommer, at kravene generelt er uklare og komplekse.
Sammen med en arbejdsgruppe bestående af 12 MAA’ere arbejder Arkitektforeningen målrettet ind i det kommende bygningsreglement BR28.
Det arbejder vi for:
Mere plads til arkitektonisk kvalitet med BR28 - At få integreret arkitektonisk kvalitet som en naturlig del af det helhedsorienterede bygningsreglement.
Fremme af renovering og transformation - Klare incitamenter til at renovere og transformere og et bygningsreglement, der gør det muligt at håndtere eksisterende byggeri på dets egne præmisser.
Meningsfuld og effektiv byggesagsbehandling - Styrket dialog i de tidlige faser og mere fleksibel sagsbehandling, som gradueres efter byggeriets kompleksitet og giver bedre grundlag for arkitektonisk helhedsvurdering af byggeri med respekt for omgivelserne.
Desuden deltager arbejdsgruppens medlemmer i forskellige branchefora, der kigger på certificeringsordningen, dokumentationskrav, alment teknisk fælleseje (ATF) samt snitflader til andre lovgivninger.
Arbejdsgruppen består af: Anders Grimm (Over Byen Arkitekter), Asger Juul (Dominia), Cora Valloire (Cora Valloire), Eva Møller (arkitekt). Hans Ladegaard (Ladegaard Architecture), Helle Maria Christensen (PLH arkitekter), Kirsten Sander (KS Miljø & Arkitektur), Kirstine Brøgger Jensen (arkitekt), Kristoffer Hedegaard Andreasen (ReVærk), Rasmus Iversen (VIARK), Steinar Bakke (Allerød Kommune). Foto: Alonso Mayo
Bygninger, der ikke burde kunne stå
En bærende konstruktion er en af de mest komplekse og omkostningstunge dele af en bygning. At ændre den kræver genberegning af hele det statiske system, og med de stadigt strengere dokumentationskrav ville konstruktioner, der har stået solidt i over 100 år, ikke længere kunne godkendes. Arcgency arbejdede derfor med et dogme om ikke at ændre på statikken. Løsningen blev at bygge “nye” huse inde i fabrikken. Det har skabt interessante rumlige hierarkier, men ulempen er et øget materialeforbrug og mindre genbrug af eksisterende ressourcer. Kan vi udfordre de skærpede krav og reguleringer, der risikerer at kvæle den sunde fornuft?
Tænk bare: Den transformation, der blev afsluttet for fem år siden, ville ikke kunne godkendes i dag!
Tekstuddrag fra Sensing Earth II.
Billede: Fabers Fabrikker, Ryslinge. Arkitekt: Arcgency i samarbejde med Ekolab og Arkitektskolen Aarhus for Faaborg-Midtfyn Kommune. Foto: Rasmus Hjortshøj
”Hvis et nyt bygningsreglement skal fungere som reel løftestang for renovering og transformation, skal det anerkende de eksisterende bygningers muligheder og begrænsninger, som de er opført med, fremfor at tage afsæt i idealkrav til nybyggeri.”
Anders Grimm, Over Byen Arkitekter
Byggebranchen står for ca. 30 % af det samlede C02, og cirka en tredjedel af det samlede affald stammer fra byggeriet. En stor del heraf kommer fra nedrivning. Alt for meget af det, som rives ned, rummer imidlertid mange kvaliteter og kunne have haft mange leveår endnu. Derfor er der behov for et opgør med den riv-ned-og-bygnyt-kultur, som har været drevet af vores øgede økonomiske råderum og byggeriets logikker i de seneste mange år. I stedet skal vi renovere og transformere meget mere – og lære at se og fremhæve værdien i det eksisterende.
Sammen med en række andre aktører i byggebranchen har Arkitektforeningen igen og igen peget på, at en af de mest effektive veje til at reducere byggeriets CO2-forbrug er, ved at renovere og transformere frem for at bygge nyt. Budskabet er blevet underbygget af beregninger, og flere og flere markante stemmer har blandet sig i debatten, både fra tegnestuer, kommuner og uddannelsesinstitutionerne.
Men vi mangler stadig, at lovgivningen følger med. Det arbejder vi målrettet på at få, blandt andet gennem debatter og møder med social- og boligministeren.
Arkitektforeningen
Ikano Bolig har i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og Lendager udviklet en vision for at omdanne det tidligere rådhus til et nyt boligområde. Illustration: Lendager
Arkitektforeningen mener:
Danmark bør indføre et bevar eller forklar-princip på linje med det, man har indført i London. For det første for at understøtte en bæredygtig udvikling af byggeriet med lavere CO2-udledning og mindre ressourceforbrug. For det andet for at udvide vores bevaringssyn til at omfatte flere og andre slags bygninger end dem, vi traditionelt opfatter som bevaringsværdige. Og dermed beskytte vores kulturarv. Samlet set vil det føre til en mere velovervejet og værdiskabende byudvikling for alle.
Et bevar eller forklar-princip bør indeholde:
• Udvidede LCA’er, der også omfatter klimapåvirkningen fra nedrivning.
• Økonomiske incitamenter som f.eks. øget CO₂-afgift, nedrivningsafgift og justering af den periodevise fritagelse for ejendomsværdiskat.
• Tidlig dialog mellem ejer og kommune, så potentialerne i det eksisterende afdækkes, og redegørelsen ikke bliver en formsag.
• Ændringer i bygningsreglementet, så renovering og transformation gøres til det letteste og mest attraktive valg.
• Krav om redegørelser baseret på analyser af materialer og materielle værdier – registreret centralt, f.eks. i BBR.
• Mulighed for kommunale dispensationer ved transformation samt krav til materiale- og ressourceforbrug i kommune- og lokalplaner.
Transformation – en fælles dagsorden
Bliv en del af Arkitektforeningens netværk ‘Transformation – en fælles dagsorden’, et forum, hvor vi sammen bygger bro mellem praksis og myndigheds-/byggesagsbehandling og dykker ned i udfordringer og muligheder, når den grønne transformationsdagsorden skal løftes.
Netværket er for dig, der arbejder med transformation på en tegnestue eller i en myndighed.
I takt med at byerne vokser, natur og biodiversitet skal genoprettes, og investeringerne i vedvarende energi stiger, intensiveres kampen om arealerne – både i by og land. Samlet set overstiger planerne for ny bebyggelse, infrastruktur, landbrug, energiparker og omlægninger fra den grønne trepart det areal, vi har til rådighed. Det stiller skærpede krav til prioritering og planlægning. Derfor har vi mere end nogensinde brug for helhedsplanlægning både i og på tværs af kommunerne og en planlov, der understøtter den nødvendige grønne omstilling.
Med planloven har vi fået noget unikt, som vi skal bevare
Den danske tradition for fysisk planlægning er et særkende, der i høj grad kan tilskrives planloven. Loven har været med til at beskytte både naturen og det byggede miljø mod hensynsløse forandringer og sikre, at fællesskabets interesser tilgodeses. Opdelingen i by-, landbrugs-, natur- og sommerhuszoner har gjort det muligt at værne om de store åbne landskaber og samtidig begrænse ressourceforbruget ved at koncentrere infrastruktur og byggeri i de bebyggede områder.
Det er en styrke, vi ikke må kaste ud med badevandet i jagten på øget turisme og investeringer i kommunerne. Tværtimod bør bæredygtighed være et gennemgående princip i planloven, så den reelt lever op til sit formål om en bæredygtig udvikling af byer og landskaber. I Arkitektforeningen følger vi derfor udviklingen i planloven tæt og holder de skiftende regeringer fast på, at den bruges som et effektivt redskab i den grønne omstilling.
Tønder Midtby er et omfattende klimatilpasningsprojekt, der kombinerer funktionalitet, historie, kulturarv, herlighedsværdi, trivsel og klimatilpasning. Projektet er skabt i samarbejde mellem Tønder Kommune, Tøndermarsk Initiativet og lokale aktører.
Arkitekt: Effekt. Samarbejdspartnere; Envidan, Trafikplan, Jørgen Overbys Tegnestue og Rambøll.
Foto: Rasmus Hjortshøj
Arkitektforeningen mener:
• Der skal skabes bedre vilkår for levedygtige lokalsamfund på landet gennem udvikling og fortætning af de eksisterende, bebyggede områder for at reducere ressource- og arealforbruget.
• Lempelser af planloven i forhold til bebyggelse i landzoner og kystnære zoner risikerer at føre til investeringer i nybyggeri, uden respekt for landskabet og det byggede miljø i området.
• Der er brug for et forpligtende tværkommunalt samarbejde med fokus på bl.a. klima- og biodiversitetsproblematikker.
• Det er afgørende for den grønne omstilling, at der er langt bedre samspil mellem reglerne for byggeri og reglerne for den fysiske planlægning, som hænger uløseligt sammen.
De almene boligbebyggelser udgør de 20 % af den samlede boligmasse i Danmark og danner rammen om hverdagslivet for mange mennesker. Samtidig udgør de en vigtig del af vores fælles velfærdshistorie og kulturarv og rummer værdifulde kvaliteter, som fortjener at blive fremhævet. Både for at styrke beboernes tilknytning og ejerskab til deres boligområde og styrke fortællingen om den almene sektor generelt.
Vejledningen Hvor(dan) bor vi? viser trin for trin, hvordan man i tæt samarbejde med beboerne kan kortlægge et boligområdes kvaliteter – både i form af de fysiske rammer, og hvordan de spiller sammen med det levede liv i områderne. Samtidig skal vejledningen inspirere boligforeningerne til at træffe nogle bæredygtige valg i forbindelse med kommende renoveringer og omdannelser af de almene områder.
“Projektkonkurrencen
2.0 gør op med myterne og åbner for reelle, bæredygtige valg. Afhold konkurrencen i fase nul og skab et stærkere beslutningsgrundlag, hvor bæredygtighed, risiko og helhedsorienteret kvalitet kan undersøges, før økonomi og program låses.”
Dorte Sibast, arkitekt MAA, udviklings- og medlemschef i Arkitektforeningen
Arkitektforeningen har siden 1899 arbejdet med, hvordan konkurrencer og udbud med arkitektydelser bedst bidrager til udviklingen af vores samfund.
Projektkonkurrencen har været den mest brugte udbudsform i Arkitektforeningens regi, hvor foreningen tidligere har været konkurrencesekretær på konkurrenceforløb. I dag arbejder vi med et mere strategisk fokus for at fremme kvalitet i konkurrencer og udbud. Dette sker blandt andet ved at fremme fagdommerhvervet, via strategisk rådgivning og gennem vores konkurrenceog udbudsnetværk samt større udviklingsprojekter, herunder Projektkonkurrencens version 2.0.
Gentænkning af projektkonkurrencens rolle Arkitektforeningen har i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder igangsat et strategisk udviklingsprojekt med det formål at gentænke og styrke anvendelsen af projektkonkurrencer i bygge- og anlægssektoren.
Projektet tager afsæt i et ønske om at bringe projektkonkurrencen tidligere og mere målrettet i spil som et redskab til at afklare og kvalificere byggeprojekters grundlæggende behov. Ambitionen er at styrke projektkonkurrencens rolle som ramme for at udvikle løsninger, der balancerer arkitektonisk kvalitet, økonomisk ansvarlighed og bæredygtighed.
Tidligere og mere strategisk anvendelse I dag anvendes projektkonkurrencer i relativt begrænset omfang, og erfaringer peger på, at
potentialet ofte ikke udnyttes fuldt ud. Udviklingsprojektet har derfor haft fokus på at undersøge, hvordan en tidligere og mere strategisk anvendelse af projektkonkurrencer kan bidrage til at skabe nye og bedre løsninger – særligt i relation til offentlige byggeprojekter, hvor kompleksitet, økonomi og bæredygtighed stiller stadigt større krav.
Projektet har blandt andet haft til formål at identificere barrierer og muligheder i den nuværende praksis samt at udvikle anbefalinger til, hvordan projektkonkurrencer fremover kan anvendes mere effektivt som et strategisk værktøj i bygherrers beslutningsproces. Anbefalingerne samles i en vejledning, som udgives i foråret 2026.
Vejledningen Projektkonkurrencen 2,0 lanceres den 15. april i Valencia og danner grundlag for et videre arbejde med at styrke projektkonkurrencens rolle i udviklingen af fremtidens byggeri.
Vi lever i en brydningstid. Ved udgangen af 2025 var syv ud af ni planetære grænser overskredet, og de kriser, vi står midt i, påvirker arkitekturen og byggeriet på alle niveauer. Derfor er vi også vidne til et markant paradigmeskifte i dansk arkitektur, hvor vi i højere grad skal transformere fremfor at bygge nyt, bruge biogene og cirkulære materialer og møde vores omgivelser med en ny omhu.
Forandringerne rækker ud over bygningskulturen og ind i landskabet. Vandstanden stiger, og vi skal lære at planlægge med vandet – ikke imod det. Med den grønne treparts arealomlægninger står vi over for den største forandring af det danske landskab i mange år, samtidig med at behovet for mere natur i byerne vokser.
For at lykkes med den store omstilling er der brug for arkitekters evne til at forestille sig alternative fremtider, se muligheder i begrænsningerne og gentænke, hvordan vi bygger og bor. Det arbejde understøtter og udfolder vi blandt andet i projektet Agenda Earth – og i en række andre projekter og aktiviteter, som du kan dykke ned i og deltage i hen over året.
I Parcelhusdilemmaet undersøger vi, hvordan eksisterende parcelhuskvarterer kan udvikles til mere inkluderende, bæredygtige og regenererende miljøer – socialt, miljømæssigt og økonomisk. Projektet adresserer samtidig centrale samfundsudfordringer, som klimakrise, urbanisering, demografiske forskydninger, ensomhed og mental mistrivsel. Foto: Siân Davey, The Garden 2021-2023
Under overskriften Agenda Earth tager Arkitektforeningen greb om nogle af de helt store udfordringer, vi står over for som samfund: klimaforandringer, biodiversitetskrise, ressourceknaphed, urbanisering, trivsel m.m. Udfordringer, som i disse år skubber til vores natursyn, øger bevidstheden om materialer og arealforbrug og skærper blikket for værdien i det eksisterende – og kalder på en ny, bæredygtig byggeskik.
Med initiativet Agenda Earth sætter vi ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber. Samtidig afsøger vi de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Projekterne i Agenda Earth kører under tre spor: TRANSFORMATION, MATERIALER og NATUR. Gennem åbne calls, faglige samtaler, udstillinger og andre formidlingsformater, inviterer vi vores medlemmer og relaterede faggrupper til at dele viden og søge inspiration i projekterne.
Hold øje med aktiviteterne på arkitektforeningen.dk – og i vores ugentlige nyhedsbrev.
Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.
Hvis vi skal lykkes med at reducere byggeriets enorme CO2-aftryk, kræver det genbrug og transformation i en helt anden skala, end vi kender det i dag. Samtidig rækker transformationen langt ud over de fysiske rammer: Den indebærer en grundlæggende ændring af vores ageren og tænkning – herunder vores natursyn, vores praksisformer og vores æstetiske idealer.
Sensing Earth
Med Agenda Earth-projektet Sensing Earth har vi sammen med en lang række arkitekter, forfattere, jurister og andre fagligheder, sat fokus på, hvad der sker med vores natur- og arkitekturforståelse i takt med det øgede pres på kloden, og hvad der skal til for at kunne handle på det. Projektet bestod af en samtalerække, der lever videre i dag i fire tekstsamlinger samt transformationen af det tidligere hospitalskapel på Frederiksberg Hospitals grund; KAPELLET GENFORTALT – om stedets stille forvandling.
I transformationen KAPELLET GENFORTALT undersøgte en gruppe, bestående af tre tværfaglige hold af arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere, hvor langt de kunne komme med den tidligere kapelbygning ved at rense, beskære, behandle og forarbejde de materialer, der var i bygningen i forvejen – kun tilføjet, hvad der kunne ‘sankes’ i nærområdet. Transformationen blev kurateret af kunsthistoriker og ph.d. Marianne Krogh, som også stod bag projektet Sensing Earth, og Sidsel Gelting Hodge, arkitekt MAA og fagkonsulent.
Kapellet var åbent for offentligheden som en udstilling i efteråret 2025. Magasinet ArchDaily indstillede KAPELLET GENFORTALT til deres pris Building of the Year Award 2026.
Parcelhusdilemmaet
Parcelhuset er både elsket, omdiskuteret og en del af det danske hverdagslandskab. Det repræsenterer for mange drømmen om ejerskab og det gode familieliv, men fastholder samtidig strukturer, der kan bidrage til ulighed, højt ressourceforbrug og social isolation. Disse tendenser presser parcelhuset både indefra og udefra og peger på nødvendigheden af at gentænke måden, vi bor og udvikler vores byer på. Først og fremmest ved at arbejde transformativt og dynamisk med det, vi allerede har, og med de åbenlyse kvaliteter, som de eksisterende parcelhuskvarterer besidder.
Gennem et åbent call har Arkitektforeningen og
Dreyers Fond inviteret arkitekter MAA til at byde ind på Parcelhusdilemmaet. Rammen for projektet er tre laboratorier knyttet til hver deres samarbejdskommune. Her skal de udvalgte hold undersøge og udvikle forslag til, hvordan parcelhuset – og parcelhuskvarteret – kan transformeres som bygningstypologi, fællesskabsform og tidssvarende samfundsideal. Parallelt med udviklingsarbejdet vil der løbende blive afholdt åbne arrangementer med faglig kritik og debat.
Hvordan kan parcelhuset blive mere mangfoldigt og tilgængeligt?
Hvordan kan parcelhuset understøtte et længere og mere foranderligt liv?
Hvordan kan eksisterende parcelhuskvarterer styrke fællesskab, mental sundhed og social bæredygtighed?
Billede 1: 26 pct. af de i alt 3 millioner borgere, der bor i enfamiliehuse, er 60+ årige, som enten er enlige eller bor som par uden hjemmeboende børn – i alt 780.000 ældre. (Danmarks Statistik, 2024).
Foto: Siân Davey, The Garden 2021-2023
Billede 2: I Danmark bliver der årligt nedrevet 500.000 kvadratmeter bygningsareal for at give plads til nybyggeri, og enfamiliehuse er den største kategori med 150.000 m2 (Boligøkonomisk Videnscenter, 2022)
Foto: Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena
Fra udstillingen Implement Materials – på vej mod en ny biogen byggeskik. Et team bestående af arkitekter fra Schmidt Hammer Lassen, facadeentreprenøren Staticus samt PileByg og designvirksomheden ”moow/ made out of willow” undersøgte den hjemmehørende pils anvendelse i præfabrikerede facadesystemer. I deres projekt eksperimenterede de med pilens potentiale i bærende elementer, til isolering, interiørplader, akustikpaneler og facadebeklædning.
Foto: Benita Marcussen
Uanset om vi renoverer, transformerer eller bygger nyt, er der et presserende behov for at anvende langt mindre CO2-tunge materialer. Flere arkitekter eksperimenterer derfor i disse år med lokale, fornybare eller genanvendte materialer, men udviklingen går langsomt og kræver, at bygherrerne er med.
Med projektet Implement Materials arbejder vi med at udvikle og dele viden om groede, gravede og genanvendelige materialer på tværs af arkitektfaget og den øvrige byggebranche. Netop for at være sammen om udviklingen og skabe fælles forståelse for en ny bæredygtig byggeskik.
De groede materialer
I 2023 lagde vi ud med udstillingen Reset Materials, som først og fremmest viste de groede og genanvendte materialers æstetiske og arkitektoniske potentiale. Udstillingen blev vist på Copenhagen Contemporary under UIA World Congress of Architects i København.
I 2024-25 fortsatte vi med projektet og udstillingen Implement Materials, hvor fire hold af arkitekter og udførende undersøgte, hvordan markens materialer: halm, hamp, græs og pil kan gøres bygbare – og samtidig så skønne, at de kan blive det naturlige valg.
De gravede materialer
I april 2026 lancerer vi et nyt åbent call. Denne gang ønsker vi, sammen med projekterende arkitekter og beslutningstagere på tegnestuerne, at undersøge ét enkelt materiale: lerjord.
Målet er at samle og operationalisere eksisterende viden, så arkitekter og bygherrer lettere kan projektere med materialet inden for gældende tekniske og juridiske rammer. I modsætning til grus, sand og sten er lerjord et råmateriale, der kan anvendes i byggeriet uden tunge, energikrævende processer. Lerjorden har desuden både æstetiske potentialer og brand- og fugtmæssige egenskaber, som gør materialet bygningsmæssigt interessant. Hold øje med call’et i april 2026.
Det danske landskab står over for hastige forandringer som følge af klimaforandringer, tab af biodiversitet og ændrede arealvilkår. Samtidig skaber politiske initiativer som Den Grønne Trepart presserende behov for udviklings- og planlægningsmetoder, der sikrer økologisk, rumlig og samfundsmæssig kvalitet i udviklingen af vores landskaber.
Vandets veje
En af udfordringerne i både by og land er de øgede vandmængder. Men vandet er også en nødvendighed for genetableringen af naturens økosystemer. Det satte vi fokus på med projektet Vandets veje i hele 2025. Gennem et åbent call udvalgte vi tre tværfaglige hold bestående af arkitekter og landskabsarkitekter, biologer, landmålere, kunsthistorikere m.fl., som udviklede visionsscenarier for naturgenopretning med vand som aktiv medspiller i tre konkrete områder i Danmark. Projektet blev ledet af arkitekt MAA og ph.d. Boris Brorman Jensen. Temaet blev desuden sat til debat gennem en række arrangementer, debatindlæg og artikler.
I efteråret og vinteren 2025/2026 blev projektet suppleret af en juridisk foranalyse udarbejdet af advokat Tina Selma Wedel Bjerregaard. Analysen belyser muligheder og barrierer i den nuværende lovgivning for kommuner og rådgivere, der ønsker at arbejde mere naturbaseret og på tværs af sektorer, og danner samtidig afsæt for det videre arbejde med henblik på udviklingen af et nyt, sammenhængende lovkompleks på vandområdet, som vi følger tæt. En del af arbejdet præsenteres den 22. april 2026 på BG:VEST i Aarhus.
Arkitektforeningen og Dreyers Fond lancerer løbende åbne calls i forbindelse med Agenda Earth-projekterne. I 2026 lancerer vi tre nye calls, som offentliggøres løbende.
Februar: Parcelhusdilemmaet. Ansøgningsfrist 11. marts.
April: Implement Materials – gravede materialer. Ansøgningsfrist medio maj.
Rigtig mange medlemmer på tværs af landet deltager og bidrager ind i de forskellige projekter. I forbindelse med udviklingsprojekterne afholder vi også en lang række åbne arrangementer.
Illustration 1: Skjern Å-systemet: tegnestuen SLA, tegnestuen ReVærk og ekspert i lokal fødevareproduktion og regenerativ dyrkningskonsulent på Vestjylland Højskole Arendse Marie Gulløv. Illustration: SLA
Illustration 2: Grenaaens Vandopland: landskabsarkitekterne Schønherr, tegnestuen PAX architects, landinspektørfirmaet LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg.
Illustration: PAX architects
Illustration 3: Delvandopland Kornerup Å ved Roskilde: tegnestuen TREDJE NATUR, Sophie Sahlqvist Landskab, fonden Arkaia, ingeniørfirmaet Artelia og foreningen ILC (Integrated Living Community).
Illustration: TREDJE NATUR
Læs mere om Agenda Earth-projekterne her:
Parallelt med natursporet i Agenda Earth arbejder Arkitektforeningen tæt sammen med Landskabsarkitektur på Københavns Universitet, Danske Landskabsarkitekter, Dansk Byplanlaboratorium og Steder Skaber Folk for at bringe flere tværfaglige – herunder landskabelige, arkitektfaglige og planfaglige – kompetencer i spil i omlægningen af det danske landskab.
Partnerskabet har blandt andet udgivet en analyse, som peger på fraværet af disse kompetencer i kommunernes arbejde med første fase af Grøn Trepart. Med afsæt i analysen sætter vi løbende fokus på behovet for en konkret vision for omlægningen – og på risikoen for, at omlægningen reduceres til en regnearksøvelse og monotone Excel-landskaber frem for åbne, velintegrerede og multifunktionelle landskaber, som den historiske omstilling ellers rummer mulighed for.
Grundvandet stiger, havet presser sig på, og kraftig nedbør udfordrer både vores byer, infrastruktur og landskaber. Men vandet er også en ressource, som er afgørende for genopretningen af naturen og biodiversiteten både i byen og på landet.
I kataloget Planlæg med vand har vi samlet en række cases, redskaber og anbefalinger, der viser, hvordan arkitekter og planlæggere kan gøre vandet til en aktiv medspiller – og ikke kun et problem, der skal løses.
Kataloget udspringer af projektet Vandets veje, som er en del af initiativet Agenda Earth, drevet af Arkitektforeningen og løbende udviklet i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.
Akvarel af
Frode Hertzberg Heldaas, vinderen af prisopgaven Udsyn Ekstra.
Når samfundet ændrer sig, ændrer arkitektens opgaver og fokus sig også – det ser vi både i konkurrenceprojekter, på tegnestuerne, i kommunernes planafdelinger og på uddannelserne. Og det afspejler sig naturligvis også i foreningens priser og hædringer.
Vinterens metamorfose bjergtog juryen i prisopgaven Udsyn
I Arkitektforeningens årlige prisopgave Udsyn var transformation og genbrug temaet i 2025 – ikke blot som teknisk disciplin, men som en filosofisk og æstetisk proces. Førsteprisen gik til Lærke Bjerg Poulsen, stud.arch. MAA og landskabsarkitektstuderende Frida Bjerg Poulsen, stud.cand. hort.arch MDL, for projektet Vinterens metamorfose. Her transformeres sne fra affaldsprodukt til rumskabende og arkitektonisk ressource og bearbejdes til midlertidige landskabelige strukturer.
Udsyn Ekstra gav plads til natur og kreativitet I 2025 udskrev vi, som en del af projektet Vandets veje, konkurrencen Udsyn Ekstra: Giv plads til naturen”. Vinderen kom med forslag til, hvordan man kan omlægge landskabet ved Løkkeby på Langeland til vild og frodig natur, og tog samtidig livtag med lokale interessemodsætninger. Bag vinderforslaget stod den nyuddannede arkitekt MAA Frode Hertzberg Heldaas, som havde illustreret sit forslag i akvarel.
Mesteren ud i det stedsspecifikke Æresmedaljen 2024/2025 blev også en markering af et generelt skifte i vores natursyn. For første gang nogensinde tildelte vi æresmedaljen til en landskabsarkitekt, nemlig Torben Schønherr, for evnen til at forene æstetik, funktionalitet og kunstnerisk vision på en måde, der har sat dybe spor i landskabsarkitekturens udvikling. Og for i årevis at have inspireret nye generationer som underviser på Arkitektskolen Aarhus.
Vild og levende bypark kåret med Årets Arne Årets Arne gik i 2025 til Grønningen-Bispeparken, af SLA, som forener plads til vand med attraktive byrum for beboere, insekter og planter. Det var et stolt hold fra henholdsvis SLA, Københavns Kommune, NIRAS og Efterland, der sammen med kunstner Kerstin Bergendal fik overrakt prisen.
Plusbus løb af med Byplanprisen
Det blev Plusbus i Aalborg, der løb med Byplanprisen 2025 og blev hyldet af mere end 700 fagfolk, som var samlet til Byplanmødet i Vejle. Juryen fremhævede Aalborg Kommunes mod til at prioritere den kollektive transport fremfor privatbilisme og vise, hvordan mobilitetsplanlægning ikke blot løser transportbehov, men bliver en motor for byudvikling.
Videns- og erfaringsudveksling er essentielt for udviklingen af arkitekturen og for vores faglige udvikling hver især og sammen. I Arkitektforeningen har vi en unik platform til at mødes og holde den faglige samtale levende på tværs af fagets mange discipliner. Det giver mulighed for at få inspiration fra fagfæller fra andre tegnestuer, kommuner, produktionsvirksomheder og uddannelses- og forskningsverdenen.
De faglige aktiviteter i foreningen kan tage mange former: fra studieture og værkbesøg til arrangementer med oplæg og debatter – eller f.eks. faglige netværk, hvor deltagerne deler specialiseret viden med hinanden både ved fysiske møder og online.
Mange af aktiviteterne arrangeres og drives af medlemmer, der brænder for at udvikle faget og lære noget nyt sammen med andre. Andre aktiviteter drives fra sekretariatet i København. Fælles for dem er, at du som MAA’er eller medlem af FORUM for arkitektur altid er velkommen.
På de kommende sider kan du finde eksempler på de forskellige indgange til at styrke din faglighed og netværk – og måske bidrage til, at nye faglige fællesskaber opstår.
Transformationen KAPELLET GENFORTALT dannede ramme om en lang række faglige og sociale arrangementer. Fire tværfaglige hold stod bag transformationen af den tidligere kapelbygning på Frederiksberg Hospitals grund.
Foto: Alonso Mayo
Konferencen Det er dejligt på landet, arrangeret af Arkitekturens Stemme i Arkitektforeningen Østjylland, trak fulde huse. Her var der fokus på, hvordan vi kan udvikle landsbyer på en bæredygtig, attraktiv og stedsspecifik måde. Foto: Jonas Petri.
Året rundt afholder Arkitektforeningen debatter, arrangementer og netværksmøder, hvor du kan få den nyeste viden og dele dine erfaringer med dine fagfæller. Kalenderen for 2026 opdateres løbende med arrangementer, som udspringer af aktuelle faglige og politiske dagsordner, herunder foreningens udviklingsprojekter under Agenda Earth. Igen i år vil vi også følge genopbygningen af Børsen og være til stede på Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet Mors og Building Green, hvor vi faciliterer samtalen mellem arkitekter, politikere, befolkningen og den øvrige byggebranche.
Billede 1: Bindesbøll Byen er et af værkerne, der får besøg af studiekredsen Restaurering, transformation og renovering.
Foto: ERIK Arkitekter
Billede 2: Byvandring i Odense på Arkitekturens Dag.
Foto: Hanne Raunsmed
Arrangementsrække om transformation
Som noget nyt i år har vi opstartet studiekredsen: Restaurering, transformation og renovering – om at arbejde med det eksisterende. Her dykker vi ned i begreber, tilgange og metoder til at arbejde med det eksisterende og træffe de rigtige valg. I foråret besøger vi tre aktuelle værker: Bindesbøll Byen, Nyborg Slot og Kapellet Genfortalt.
Tegnestuebesøg
I 2026 fortsætter vi med at arrangere faglige eftermiddage på de store danske tegnestuer for at få deres perspektiver på, hvilken retning arkitektfaget bevæger sig i. Samtalerne kredser om, hvordan vi skaber arkitektonisk kvalitet i en tid præget af stigende dokumentationskrav, økonomiske spændinger og skærpede klimahensyn. Har din tegnestue lyst til at invitere Arkitektforeningens medlemmer forbi, er I meget velkomne til at kontakte udviklings- og medlemschef Dorte Sibast på ds@arkitektforeningen.dk.
Hold øje med kalenderen:
På baggrund af Arkitektforeningen Københavns idékonkurrence Fingerplan 2.0 holdt Arkitektforeningen og IDA en heldagskonference om en bæredygtig udvikling af hovedstaden. Sammen med minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, og en række eksperter satte vi fokus på de store linjer og helhedsperspektivet for hovedstadsområdet. Vandkunsten, som vandt idékonkurrencen, præsenterede deres vision.
Find det faglige og sociale
Arkitektforeningens lokale aktiviteter skabes af medlemmer og er forankret i foreningens frivillige lokalledelser. Arrangementerne er åbne for alle – og alle medlemmer kan tage initiativ, sætte noget i gang og invitere andre med.
Værkbesøg og studieture i hele landet
Noget af den bedste inspiration opstår, når vi oplever arkitekturen 1:1 – når vi står i rummet, bevæger os gennem byen eller ser et projekt tage form. Samtidig er det en oplagt anledning til at møde andre fagfæller. Rundtom i landet arrangerer lokalafdelingerne løbende tegnestuebesøg, site visits og byggepladsbesøg samt Danmark og udlandet. I Arkitektforeningen Vestjylland og Sydjylland er de geografiske afstande store, derfor vil der ofte være mulighed for fællesspisning. I Nordjylland arrangeres mange af aktiviteterne i samarbejde med andre af byens aktører.
Hold blandt andet øje med årsmøderne i marts/ april, sommerudflugterne og nytårskurene i januar, som ofte byder på interessante ekskursioner ind bag lukkede mure og aflåste hegn.
Samtalesaloner på Sydfyn Nogle gange skal der ikke så meget til for at få en god faglig snak i gang og styrke det lokale netværk. Under navnet Bar’kitektur har MAA’ere på Sydfyn sat en række aktiviteter i gang for at dele viden og erfaring med lokale fagfæller. Nogle saloner er helt uden program. Her kommer folk forbi, og så opstår snakken helt naturligt om det, der optager deltagerne. Andre samtalesaloner er programlagt med specifikke temaer sammen med samarbejdspartnere i området.
Sydfyn er blot et delområde af Lokalafdelingen Østifterne, som spreder sig over et stort geografisk område. Du kan altid kontakte en af lederne i din lokalafdeling og høre, hvordan du kan styrke dit lokale netværk.
Åbent netværk for yngre arkitekter i Østjylland Sammen med Arkitektforeningen Østjylland har en gruppe unge MAA’ere taget initiativ til Netværket for yngre arkitekter. Netværket er åbent for alle med max. syv års erhvervserfaring og for kandidatstuderende. Netværket mødes i Aarhus. Læs mere om netværket på side 36.
Du er velkommen til at skrive til Kathrine Vand på kv@arkitektforeningen.dk, hvis du vil vide mere.
Mange drømmer om at skabe udvikling og forandring ved siden af deres daglige arbejde. Når flere finder sammen om en idé i Arkitektforeningen, kan det blive til effektfulde projekter, som kan bringes politisk i spil både lokalt og nationalt – og bidrage til nye tiltag i foreningen.
Arbejdsgrupper samles om faglige og politiske temaer
I Arkitektforeningens arbejdsgrupper bruger medlemmerne deres faglige kompetencer til at skubbe til udviklingen. Arbejdsgrupperne nedsættes på baggrund af aktuelle temaer eller udfordringer i faget.
En af de aktuelle grupper bidrager med input til det kommende bygningsreglement, BR28. En anden gruppe arbejder under overskriften Faglig kritik og formidling – med fokus på, hvordan foreningen kan styrke den faglige samtale om arkitekturen og gøre den relevant for flere. Grupperne er sammensat på tværs af faglighed, alder, køn og geografi og inviteres gennem åbne calls i foreningens nyhedsbreve.
Lokale projekter spiller ind i det politiske arbejde
Arkitekturens Stemme er et godt eksempel på et fagligt stærkt og samfundsrelevant projekt, som er skabt på initiativ af frivillige kræfter i Arkitektforeningen Østjylland. Særligt projektet Det er dejligt på landet og konkurrencen af samme navn har sat markante aftryk, og bidrager stadig ind i debatten om udviklingen på landet.
Hvordan drømmer vi om at bo?
I 2025 blev projektet Hvordan drømmer vi om at bo? skudt i gang med en konference om parcelhuset og en kritisk debat i de lokale medier om udlægning af nye parcelhusgrunde. En medlemsbaseret netværksgruppe er med til at kvalificere arbejdet. Initiativet kører videre i 2026, hvor medlemmer og andre interesserede fortsat kan engagere sig og bidrage til den fælles samtale.
Fingerplan 2.0
Idékonkurrencen Fingerplan 2.0, som blev afviklet i 2024-25 med støtte fra Dreyers Fond, udsprang af frivillige kræfter i Arkitektforeningen København. Siden har den dannet grundlag for en politisk debat om behovet for en grundig revision af Fingerplanen, og et større politisk arbejde fra sekretariatets side er sat i gang i samarbejde med en række af byggeriets- og transportens organisationer.
Både initiativet til projektet Fingerplan 2.0 og Arkitekturens Stemme er taget af frivillige kræfter i lokalafdelingerne, som derefter har søgt økonomisk støtte til at kunne ansætte en projektleder.
Foreningen er et fælles rum, hvor du kan engagere dig i netværk, arbejdsgrupper og høringssvar – eller tage initiativ lokalt, hvis du har en idé, du ønsker at udvikle sammen med andre – og første skridt kan du tage sammen med din lokalafdeling.
Se her hvordan du kommer i kontakt med din lokalafdeling:
For mange nyuddannede arkitekter opstår der et tomrum, når studiemiljøet og fællesskabet på skolen forsvinder. I Østjylland er det tomrum blevet startskuddet til et nyt, uformelt rum for yngre arkitekter i Arkitektforeningen.
”På Arkitektskolen er man altid omgivet af en masse fede mennesker. Man har ikke skullet gøre noget for det – man har bare skullet møde op. Og så kommer man på dagpenge eller får sit første job og oplever det der ’social gap’ lige med det samme,” forklarer arkitekt MAA Kathrine Vand.
Hun er initiativtager bag Netværk for yngre arkitekter – i daglig tale YA – som hun driver sammen med fem andre yngre MAA’ere, blandt andre Ida Bølling Kongsted og Sophie Holtum Nielsen. Vi har mødt de tre til en samtale om, hvad sådan et netværk kan.
Mødet med folk, der er samme sted i livet
Ida Bølling Kongsted har været med i YA fra begyndelsen og genkender oplevelsen af at stå på det, hun kalder ”en social barmark”:
”Man kommer ud fra skolen med en hel masse energi og nysgerrighed for at gøre nyt. Samtidig så er det også nogle helt andre virkeligheder, man skal navigere i som ny arkitekt, uanset om man er jobsøgende eller ny i job. Derfor er det virkelig rart at have et netværk, hvor man er samme sted i overvejelserne og kan dele erfaringer.”
En måde at finde sin vej ind i faget på
For Sophie Holtum Nielsen er netværket både et supplement til Arkitektforeningens øvrige tilbud og en mulighed for at forme sit medlemskab lokalt:
”Der er mange veje at gå, som man måske ikke helt kendte, før man blev færdig. Her er det et supergodt sted at høre, hvad andre laver, og møde nogen, der måske er lige så forvirrede over, hvilken vej de skal gå. Og så er det fedt at være med til at forme sit medlemskab og få noget ud af det i hverdagen.”
Mange forskellige aktiviteter
Allerede ved det første møde i starten af 2025 dukkede 45 yngre arkitekter op. Siden har netværket holdt arrangementer som Where to Start og YA Bar med øl, pizza og arkitekturquiz.
I 2026 byder programmet blandt andet på Livet mellem øllerne – en pubcrawl i de nye byrum i Aarhus, Urban Sketching, bogklubaftener og en fællestur til Folkemødet på Bornholm.
Når det sociale spiller, kommer det faglige af sig selv
I YA er det sociale i højsædet, fortæller Kathrine: ”Vi har også faglige omdrejningspunkter, når vi mødes, men vi har valgt, at det ikke skal være de tunge, klassiske tilbud. Folk kommer ofte, når de har brug for en puster efter en lang arbejdsdag. Og så opstår de faglige snakke helt af sig selv.”
Ingen lades alene
En vigtig ambition for koordinatorerne er, at alle føler sig velkomne, fortæller Ida:
”Vi bestræber os på, at alle nye ansigter bliver taget godt imod. De fleste går herfra med et smil på læben og en følelse af at høre til. Der er ikke nogen, der bliver ladt alene. Hvis man dukker op alene, er der nogen, der griber én. Man skal egentlig bare møde op – så er man allerede i gang.”
Koordineringsgruppen bag Netværk for yngre arkitekter består af Kathrine Vand, Ida Bølling Kongsted, Sophie Holtum Nielsen samt Mikkel Kieldsen, Simon Greil og stud. MAA Rebecca Roulund.
De fleste af Arkitektforeningens netværk er opstået på initiativ fra medlemmer og faciliteres af fagfolk fra foreningens sekretariat. Deltagerne mødes 4-6 gange, både fysisk og digitalt – eller ude i byrummet, afhængigt af tema og netværkets sammensætning. Har du selv en idé til et netværk, er du altid velkommen til at kontakte os.
Foreningens medlemsdrevne netværk er åbne og gratis for alle MAA’ere og medlemmer af FORUM for Arkitektur. Derudover tilbyder vi netværk, hvor vi inviterer andre faggrupper med. Disse netværk har deltagerbetaling – med en fordelagtig pris for medlemmer.
Eksklusivt for medlemmer
Arktisk netværk
I Arktisk Netværk deler vi erfaringer med at skabe sammenhængende planlægning og lokalforankret arkitektur, herunder klima, kultur, materialer og samfundsforhold i Grønland og andre nordlige egne.
Bymidtenetværk
Netværket arbejder med udvikling, omdannelse og revitalisering af bymidter med fokus på handel, byliv, bæredygtighed og nye funktioner i eksisterende bystrukturer.
Det foranderlige rum
Med udgangspunkt i arkitektens nutidige rolle diskuterer vi, hvordan vi sikrer mere plads til fagligheden. Netværket fokuserer på den nære skala, med vægt på oplevelsen og beboelsen af det, vi designer.
Inclusivity Platform
Et engelsksproget netværk med fokus på diversitet, ligestilling og inklusion i arkitektfaget –både i uddannelse, praksis og organisationskultur. Netværket har et løbende samarbejde med Building Diversity.
Netværk for yngre arkitekter i Østjylland Et regionalt og fagligt fællesskab for yngre arkitekter med fokus på netværk, erfaringsudveksling, karriereudvikling og aktuelle faglige temaer.
Netværk for vækstlaget
Netværk for arkitekter i vækstlaget, der arbejder med faglig udvikling, videndeling, sparring og synlighed i overgangen fra studie til etableret praksis.
Planfagligt netværk
Samler arkitekter med interesse for planlægning, kommune- og lokalplaner, byudvikling og strategisk rumlig planlægning.
SDG-netværk
Arbejder med FN’s Verdensmål (Sustainable Development Goals) og deres anvendelse i arkitektur, byggeri og byudvikling med fokus på bæredygtige løsninger.
Seniornetværk
Netværk for erfarne og seniorarkitekter, der ønsker at dele viden, erfaring og faglig refleksion samt deltage i debat og arrangementer. Der findes både et netværk i Aarhus og København. Møderne er fysiske.
Transformationsnetværk
– en fælles dagsorden
Et forum, hvor vi sammen bygger bro mellem praksis og myndigheds-/byggesagsbehandling og dykker ned i udfordringer og muligheder, når transformationsdagsordenen skal løftes.
Andre netværk
Netværk for kommunal arkitekturpolitik
I dette netværk mødes fagfolk fra kommuner og offentlige organisationer, der arbejder med udvikling og anvendelse af arkitekturpolitik som et strategisk redskab for kvalitet i det byggede miljø.
Netværk for konkurrencer og udbud
Dette netværk er opstartet i Arkitektforeningen og videreføres nu i et bredere brancheorienteret regi hos netværksudbyderen Samuelsen – med Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, som moderator. Læs mere om netværkene:
Med 37.000 deltagere og over 700 samtaler, workshops og koncerter er Kulturmødet Mors i dag landets største kulturmøde – og en central platform for den demokratiske samtale.
I ti år har Arkitekturcaféen, med sin ikoniske gule campingvogn, været et fast pejlemærke i Nykøbing Mors. Jubilæumsprogrammet i 2025 understregede dens status som hjørnesten – med 28 debatter, workshops m.m., der satte fokus på alt fra landskab og boligformer til social bæredygtighed. Bag det står Arkitektforeningens lokalafdelinger i Vest- og Nordjylland, som hvert år stabler et brag af et arkitekturprogram sammen. Arkitektforeningen er også til stede på hovedscenen med debatter, der tager temperaturen på tidens aktuelle dagsordner.
Ønsker du at bidrage til Kulturmøde-programmet i 2026, så hold øje med call’et i foråret.
Kulturmødet Mors foregår i år den 20-22. august.
Fuldt hus ved Arkitektforeningens scene: Arkitekturcaféen Den Gule Campingvogn. Foto: Hans Ravn
Alle Arkitektforeningens kurser er skræddersyede til arkitekter. Udover praksisnær viden får du derfor også et værdifuldt fagligt netværk ved at deltage i dem. Kursuskataloget for 2026 rummer flere nyheder, f.eks. en række kurser i samarbejde med Det Kongelige Akademi, der bygger bro mellem forskning og praksis. Vi tilbyder også flere engelsksprogede kurser.
Bæredygtig bygningskulturs betydning og værdi NYHED*
Lær at sætte bygningskultur i spil som en strategisk ressource i bæredygtigt byggeri.
Masterclass: Planetær designtænkning*
Planetær designtænkning kan give bæredygtige løsninger, der tager hensyn til både mennesker og planeten.
Biodiversitet i praksis
Bliv undervist ’i marken’ i at skabe levesteder og tiltrække liv i dine projekter og få konkret indsigt i naturens dynamikker og virkemidler.
Bæredygtighed og byggeri
Vær med til at drive den grønne omstilling med overblik og ny viden.
Transformation – værdisætning og dokumentation
Få metoder til at analysere og værdisætte eksisterende bygningers kvaliteter og argumentere for bæredygtige transformationsløsninger.
Masterclass: Strategisk Pre-Design NYHED
Få værktøjer til at tænke bæredygtighed strategisk ind før skitsering – og skab projekter med større værdi fra dag ét.
Selvledelse, trivsel og kreativitet NYHED*
Styrk din trivsel og kreativitet i hverdagen gennem øget selvledelse og nærvær i faglig praksis.
Plus To Bliv styrket i rollen som arkitekt og rådgiver.
LAK – Ledelse af arkitektonisk kvalitet
Styrk din evne til at lede designprocesser og træffe beslutninger, der sikrer arkitektonisk kvalitet i komplekse projekter.
Byggeteknik for arkitekter
Få et systematiseret overblik over, hvordan en lang række byggetekniske forhold og valg indvirker på din arkitektoniske formgivning (fra tidligt i skitseringsprocessen).
Mesterlære i klassisk restaurering
Dyk ned i klassisk restaurering med intensiv, undervisning og praksisnær fordybelse hos en af fagets erfarne restaureringseksperter.
Masterclass: The Sensory Colour Compass
Opdag, hvordan farver skaber sanselige kvaliteter og påvirker oplevelsen af rum med Margrethe Odgaards metode.
Fleksible brandløsninger i projektering NYHED
Få styr på brandkrav i projektering – og lær at bruge dem aktivt i dit arkitektoniske greb.
Farvevalg i arkitektur
Arbejd med farvevalg som et aktivt designredskab og styrk rumoplevelsen i dine projekter.
Planlægning og myndighed
Styrk dit samarbejde med kommunens planafdeling
Få indblik i kommunens arbejdsgange og spilleregler – og få konkrete greb til en mere smidig dialog i byggeprocessen.
Planlægning i praksis
Få indsigt i planlov og kommunal planlægning –og bliv klogere på myndighedsrollen som arkitekt. For nyuddannede.
Byudvikling med bæredygtige principper
Få konkrete værktøjer til at udvikle byrum og kvarterer med bæredygtige principper som fundament for helhedsorienteret byudvikling.
Waste Wood NEW*
Explore how waste wood can be transformed into a valuable material in architecture and construction through practical insights and real world examples.
The Collaborative Architect – in a Nordic Context
Navigate interdisciplinary teamwork with confidence and influence collaborative design processes in a Nordic context.
Introduction to Building Culture and Architectural Heritage NEW*
Understand the legal framework, principles and practical strategies of sustainable building culture and architectural heritage in a Danish context.
Kursuskataloget opdateres løbende. Tjek datoer og tilmeld dig på arkitektforeningen.dk
Hver dag er arkitekturens dag for os, der arbejder i arkitekturens verden. Men på Arkitekturens Dag har vi mulighed for at lukke alle, der interesserer sig for byudvikling, bygningskultur, og landskabsudvikling, med ind i samtalen – eller ud for at opleve arkitekturen.
Arkitekturen Dag er en international begivenhed, som finder sted hvert år den første mandag i oktober. I Danmark er det Arkitektforeningen, der er tovholder for den årlige begivenhed.
Sidste år bød programmet på mere end 130 arrangementer i Danmark, fra byvandringer, byggepladsbesøg og gratis udstillinger til foredrag og debatter i hele landet. Bag det hele står kommuner, tegnestuer, kulturinstitutioner, udviklingsselskaber, Arkitektforeningens lokalafdelinger m.fl.
Dansk Arkitektur Center (DAC) benytter dagen til at holde gratis åben hele dagen og invitere ind til arrangementer for hele familien. Aarhus har udvidet arkitekturens dag til Aarhus Arkitekturuge. I Aalborg danner Utzon Center naturligvis rammen om en række aktiviteter.
Flere og flere arkitektvirksomheder benytter dagen til at åbne dørene og invitere indenfor til debatter, præsentation af projekter og nye materialer eller til rundvisning på tegnestuen.
Arkitekturens Dag 2026: Bevar mere Vi ved, at vi i langt højere grad skal renovere og transformere fremfor at rive ned og bygge nyt, men hvordan foregår det i praksis? Hvad er potentialet for omdannelse af det eksisterende – fra parcelhuset til det gamle industriområde? Hvilke gode eksempler kan vi vise frem? Det sætter vi til debat og inspiration på Arkitekturens Dag 2026.
Ønsker du og din arbejdsplads at styrke forståelsen for arkitekturens betydning og behovet for en mere bæredygtig udvikling af det byggede miljø gennem bevaring og transformation? Så er Arkitekturens Dag en oplagt mulighed for at invitere flere ind i samtalen – og vise værdien i det, vi allerede har, og det, det kan blive til.
Hold øje med call’et i foråret.
Arkitekturens Dag blev i Svendborg bl.a. fejret på Frederiksø. Foto: Hanne Raunsmed / Akvarel fra arkitekturworkshop for skoleklasser i Utzons Fredensborghuse. Foto: All About A / En scene til minde om rødbøgen, som blev fældet. Tegnet af Favn til SAK Kunstbygning, Svendborg. Foto: Hanne Raunsmed / Udstilling med fokus på mødet mellem kunst og arkitektur i hverdagen i Galleri Kvart, Aarhus. Foto: Anne Kirsten Beck / Indvielse af Vores Sted i Det Internationale Kvarter, Esbjerg. Foto: Jens Peter Kruse
I foråret 2025 mødtes Arkitektforeningens bestyrelse og repræsentantskabsmedlemmer, herunder lederne af lokalafdelingerne, samt ledere af foreningens faglige netværk og -udvalg til et fagseminar om Fremtiden Forening med oplæg og debat om transformation, cirkularitet og mere bæredygtigt byggeri. På billedet ses partnerne fra tegnestuen Jespersen Nødtvedt.
Repræsentantskabsmøde oktober 2025
Arkitektforeningens politiske bagland består af arkitekter, som arbejder for at skabe et fagligt, relevant fællesskab for arkitekter på tværs af faget. Baglandet udgør rygraden i Arkitektforeningen og er organiseret omkring et repræsentantskab, en bestyrelse, faglige udvalg og syv lokalafdelinger, der tilsammen dækker hele Danmark. Her arbejder de demokratisk valgte medlemmer med faglige visioner, politiske prioriteringer og medlemsnære initiativer. Rigtigt mange bidrager frivilligt til foreningsarbejdet, som er afgørende for Arkitektforeningens faglige og sociale liv og sammenhængskraft.
En bestyrelse forankret i en stærk faglighed Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for Arkitektforeningens strategi og retning – og at foreningens drives ansvarligt. I bestyrelsen sidder otte medlemmer: Johnny Svendborg (forperson), Ida Lindberg (næstforperson), Jens Lunddahl Bager, Villads Birch Hastrup, Mathilde Serup, Mette Lyng Hansen, Rasmus Uhrbrand Damkjær og Rasmus Jessing.
56 MAA’ere i Repræsentantskabet holder foreningen på sporet Arkitektforeningens repræsentantskab er valgt ind af foreningens øvrige medlemmer for en fireårig periode. Repræsentantskabet består af 56 medlemmer, herunder fire studerende. De 56 medlemmer indgår enten som en del af de syv lokalledelser eller de fagvalgte medlemmer på tværs af hele landet – også kaldet De 19.
Det er repræsentantskabet, der vælger forperson og bestyrelse samt medlemmer til Optagelsesnævnet.
Repræsentantskabet 2026
De 19:
André Esbersen, Anne Beim, Camilla Richter van Deurs, Christian Hanak, Christine Bjerke, Gustav Kragh-Jacobsen, Ida Lindberg, Johnny Svendborg, Kim Lenschow, Kristine Leth Juul, Line Toft, Line Willacy, Lise Pedersen, Lone Feifer, Mette Lyng Hansen, Mette Prag, Rikke Lequick Larsen, Tyra Dokkedahl, Uffe Leth.
Kender du din lokalforening?
Hver lokalafdeling har en lokalledelse, som holder sig opdateret på udviklingen i deres geografiske områder og samler medlemmerne til faglige og sociale arrangementer, debatter m.m.
Har du lyst til at lære din lokalafdeling bedre at kende og finde ud af, hvordan du kan bidrage med din faglighed, er du altid meget velkommen til at tage fat i lokalledelsen.
Bornholm:
Gugga Zakariasdottir (leder), Anne Sofie von der Pahlen, Christina Huth Panduro, Kristine True Bramsen (suppl.), Thomas Petersen (suppl.).
Kontakt: Gugga Zakariasdottir på zakariasdottir@ icloud.com
København: Ali Arvanaghi (co-leder), Jeanette Westergaard, Frisk (co-leder), Anne Marie Stahl, Eva Gjessing, Frederik Bo Bojesen, Lawrence Ebelle, Martine, Lynge Lyngesen, Rikke Rohr, Martine Seedorff (suppl.), Morten Emil Engel (suppl.). Studenterrepræsentanter: Ida Binder, Johan Henrik Reeh.
Derudover er der en række værdsatte og engagerede MAA’er med særlig tilknytning til lokalledelsen: Asser Munch, Hannah Knudsen, Jan Christiansen, Rune Christiansen, Mai Bogø.
Kontakt: koebenhavn@arkitektforeningen.dk
Nordjylland:
Bodil Henningsen (leder), Helle Lassen, Rasmus Weitze Pedersen, Eva Møller Sørensen, Ole Gade (suppl.), Nicolai Steinø (suppl.).
Kontakt: Bodil Henningsen på bvh@privat.dk
Sydjylland:
Mette Holm Pedersen (leder), Kim Holst, Georg, Unna, Signe Rosenfeldt, Torben Engsig Svan Sørensen (suppl.).
Kontakt: metteholmpedersen@gmail.com
Vestjylland:
Therese Agerkilde (leder), Carsten Maegaard, Dorte Gad, Signe Mørk Madsen, Kirstine Bovbjerg Christensen (suppl.), Lærke Dahl Ravnsbæk (suppl.)
Kontakt: Therese@agerkilde.com
Østjylland:
Trine Munk Hartwig (leder), Trine Lybech Madsen, (stedfortrædende leder), Jens Lunddahl Bager, Kathrine Vand, Rie Øhlenschlæger, Svea Bäckström, Jesper Herly Laursen (suppl.). Studenterrepræsentanter: Josefine BankMikkelsen, Villads Birch Hastrup.
Kontakt: oestjylland@arkitektforeningen.dk
Østifterne:
Hanne Raunsmed (leder), Michael Lynge, Rikke, Cora Larsen, Aldís Gísladóttir, Kirsten Sander, Lone Backs (suppl.).
Kontakt Hanne Raunsmed på legendelivsklog@ mail.dk eller Kirsten Sander på ks@ks-ark.dk
Klimakrisen er den mest presserende udfordring for arkitektstanden, men står ikke alene. Urbanisering, ressourceknaphed og behovet for større social retfærdighed og inklusion kalder på nye måder at tænke arkitektur og arkitektens rolle i samfundet på. Ifølge de to arkitekter og bestyrelsesmedlemmer i Arkitektforeningen er det afgørende, at vi som arkitekter positionerer os tydeligt og har en stærk stemme i den grønne og sociale omstilling.
Arkitektens rolle under forandring Hvis ikke vi engagerer os i de komplekse samfundsmæssige problemstillinger, vi står overfor, risikerer vi som arkitekter at miste relevans, mener Mathilde Gry Serup: ”Vi skal insistere på, at arkitektur ikke kun handler om æstetik, men om at skabe rammer for liv, trivsel og identitet. Vi må lære at leve på mindre plads og se social og rumlig inklusion som en global nødvendighed.”
Mathilde blev i oktober valgt ind i bestyrelsen samtidig med Villads Birch Hastrup. Mathilde er til daglig leder af Institut for Arkitektur og Rum på Det Kongelige Akademi i København. Villads tog afgang fra Arkitektskolen Aarhus i januar 2025 og er i dag stiftende partner i Forum Arkitekter, og han har, trods sin unge alder, allerede flere års erfaring med bestyrelsesarbejde. Ligesom Mathilde er han optaget af arkitektens fremtidige rolle, og hvordan vi kan ændre de rammer, branchen traditionelt arbejder indenfor:
“Det er en meget spændende tid at være nyuddannet arkitekt i netop nu – vi står med et stort ansvar. Vores fag gennemgår en stor udvikling, og vi skal i de kommende årtier løse flere komplekse samfundskriser. Udfordringen er, at det kan virke som en uoverskuelig opgave, men jeg tror også, at krisetilstanden er vores største styrke – der er mange muligheder for at skabe meningsfuld arkitektur, og branchen er ved at være moden til seriøs forandring!”
Behov for brobygning mellem generationer
Mathilde genkender tendensen blandt de studerende: “De studerende i dag er værdidrevne og optaget af bæredygtighed, social retfærdighed og meningsfuldhed. Samtidig er de bevidste om deres rolle i en byggebranche under forandring.”
Både Mathilde og Villads ser en vigtig opgave i, at Arkitektforeningen bygger bro mellem generationer, hvor de unge kommer med en ny tilgang til processer, materialer m.v., og de ældre arkitek-
ter med en stor viden om rammer og strukturer. Foreningen kan også blive mere relevant for unge arkitekter ved at styrke fællesskaberne mellem dem. Et mere internationalt fokus kan også være en del af brobygningen mellem studiet og praksis, understreger Mathilde.
Holdning og et brændende engagement med ind i bestyrelsesrummet De to nye bestyrelsesmedlemmer har stor erfaring i bagagen. Mathilde har som leder mange års erfaring med strategisk udvikling og samarbejde på tværs. Som et vigtigt fokus fremhæver hun inklusion:
“Hvis vi vil skabe rum for alle, skal vi selv være et fag og en forening, hvor alle føler sig velkomne og repræsenteret. Det handler om diversitet i køn, kultur og perspektiver, men også om at skabe faglige fællesskaber, hvor forskellige stemmer bliver hørt. I min optik er det fundamentet for god arkitektur og social bæredygtighed.”
Villads bringer både erfaring med fra sin praksis og mange års erfaring med frivilligt bestyrelsesarbejde:
”Jeg brænder for foreningsliv og har mange års erfaring med ledelse og frivilligt arbejde i kulturog friluftsforeninger. Medlemmernes engagement er kernen i enhver forening, og jeg mener, det er bestyrelsens opgave at skabe de bedste rammer for de frivillige, så deres energi og kompetencer også kan bringes i spil.”
For de to nytiltrådte bestyrelsesmedlemmer er Arkitektforeningen en platform for handling og indflydelse:
”Det er vigtigt, at vi står sammen i en faglig forening, hvor vi kan have de vigtige diskussioner i fællesskab,” siger Villads og bakkes op af Mathilde: ”Det er her, vi som arkitekter kan tage ansvar og være med til at forme fremtiden.”
Mathilde Gry Serup
Arkitekt MAA, uddannet fra Det Kongelige Akademi. Tidligere direktør i POLYFORM Arkitekter, programchef for strategiske partnerskaber i DAC og udvikling af uddannelsesprogrammer på Det Kongelige Akademi. I dag institutleder for Institut for Arkitektur og Rum. Medlem af Arkitektforeningen siden færdiggørelse af studiet 2002.
Villads Birch Hastrup
Arkitekt MAA og stiftende partner i Forum Arkitekter. Plan& Byrumsarkitekt fra Arkitektskolen Aarhus med fokus på landskab, mennesker og natur. Mange års erfaring som frivillig og bestyrelsesmedlem fra Arkitektskolen Aarhus, Den Skandinaviske Designhøjskole og Det Danske Spejderkorps. Medlem af Arkitektforeningen siden 2020.
Foto: Sussi Heimburger
Se de øvrige bestyrelsesmedlemmer s. 47.
Ukrainerne drømmer om den dag, de kan begynde at genopbygge deres land og søger blandt andet inspiration i Danmark. Derfor har Arkitektforeningen i løbet af de seneste år søsat større og mindre projekter, der kan hjælpe dem på vej.
Ny Urban Planning Code of Ukraine inspireret af den danske planlov I februar 2026 lancerede det ukrainske parlament et koncept for de overordnede retningslinjer for byudvikling og planlægning i Ukraine, som nu skal omsættes til lov. Inspirationen kommer i høj grad fra det dansk-ukrainske samarbejdsprojekt Democratic Reconstruction of Ukraine, som Arkitektforeningen søsatte i 2022 med støtte fra Dreyers Fond.
Projektet resulterede blandt andet i en publikation med analyser, praktisk erfaring med borgerinddragelse samt overordnede tanker om de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for demokratisk byudvikling. Desuden præsenteres det danske planlægningssystem og specifikke cases og erfaringer fra Aalborg. Det er det arbejde, som i dag er afspejlet i de ukrainske retningslinjer. Bag projektet stod tidligere stadsarkitekt i Aalborg, arkitekt MAA Peder Baltzer Nielsen, som også er initiativtageren bag.
MAA’ere donerede over 1000 bøger I 2025 startede vi en indsamling af bøger om dansk arkitektur til arkitektstuderende i Ukraine. Over 1000 bøger om dansk arkitektur, byplanlægning og bæredygtighed blev samlet ind og sendt til universitetet i Kiev via den ukrainske ambassade i Danmark. En gave, der vil styrke de ukrainske studerendes faglige fundament og inspirere til genopbygningen af deres land.
En stor tak til alle, der var med til at gøre det muligt!
fordelt på køn
MAA’ere fordelt på køn
Cand.arch. MAA’ere: 553
MAA’ere: 5.154
MAA’ere i alt: 5.707
FORUM 41
Bornholm Udland
Nordjylland
Vestjylland
Sydjylland
Østjylland
København Østifterne
MAA’ere fordelt geografisk
+70 år
Ikke oplyst
20-29 år
30-39 år
60-69 år 40-49 år
50-59 år
MAA’ere fordelt på alder
Til daglig drives Arkitektforeningen af et sekretariat bestående af 25 medarbejdere. Sekretariatet holder til i foreningens lokaler i Åbenrå 34 i København K.
Også i 2025 kunne Arkitekten tilbyde et bredspektret indblik i faget: både på langs af udgivelserne med skiftende temaer og i hvert enkelt nummer.
GENBRUG PÅ BYDELSNIVEAU
Aarhus’ stadsarkitekt, Anne Mette Boye, bidrog til tidsskriftets føljeton om genbrug på bydelsniveau med en artikel om 60ernes erhvervsområder, der rummer store potentialer. “Det er netop de fleksible og rumlige egenskaber i bygningerne og bebyggelsesplanen, som i dag gør dem interessante i forhold til genanvendelse”, skrev Boye. I samme serie skrev Gladsaxes stadsarkitekt, Dennis Larsen, bl.a. om de eksisterende villakvarterer, der optager størstedelen af kommunen: Den forskelligartede arkitektur er udfordret af nedrivninger, som kommunen nu forsøger at modarbejde ved at give en øget byggeret til transformationsprojekter og begrænse, hvor stort et fodaftryk en ny bygning må have.
Arkitektens serie om uddannelse fortsatte ind i 2025. Rektor for Arkitektskolen Aarhus, Kristine Leth Juul, beskrev således visionerne for en ændring i uddannelsen på skolen og pegede i særlig grad på Kunstnerisk Dannelse, Naturindsigt og Kulturforståelse som vigtige elementer i undervisningen. I afsnittet for Nyt udefra fortalte en af Arkitektens faste freelanceskribenter, Karin Hanning Lundberg, om uddannelsen i et af de lande, som Danmark altid sammenligner sig med på arkitekturområdet, nemlig Schweiz: “Som fag hører arkitekturuddannelsen til under det tekniske fakultet, hvilket bekræfter det billede, schweizerne allerede har af sig selv og deres arkitektur som noget, der forener konkret viden med nøgtern, stedsspecifik formgivning”. Om uddan-
nelsen på Det Kongelige Akademi i København skrev arkitektstuderende Matilde Lise Houmann: “bæredygtighed kan ikke bare ligge for sig selv, det er filtret sammen med formgivning. Oplevelsen, funktionen, æstetikken og kvaliteten står ikke isoleret, nu zoomer vi ud for at se, hvad der sker, når vi bygger, ikke bare når vi har bygget”. Der var langt flere bidrag til tidsskriftets serie, hvoraf flere er lagt op på arkitekten.dk til fri afbenyttelse.
PRAKSIS OM PRAKSIS
Praksis er mange ting: husbygning, planlægning, kuratering, formidling m.m. Redaktionen har inviteret mange forskellige arkitekter til selv at skrive, og serien fortsætter i 2026. “Vores arkitektfaglighed byder os, uanset om vi er specialister eller generalister, at forstå helheder og verden omkring os … vores berettigelse som dem, der leverer både praktiske og poetiske løsninger, er enorm!”, skrev Anders Tyrrestrup i tegnestuen AART’s bidrag til føljetonen.
HOVEDTEMAER
I sektion 2 finder man som sædvanlig tidsskriftets centrale hovedtemaer: I 2025 begyndte vi med en større artikelserie om den færdigbyggede Carlsberg Byen i København, som blandt andet blev illustreret med nye fotografiske optagelser udført af Maria Willemoes Franck på opdrag af redaktionen. Byplanlægning blev til regionsplanlægning, da Arkitekten i nr. 2 foldede samtlige bidrag til konkurrencen om Fingerplanen version 2.0 ud – med tilhørende interview og analyser. Konkurrencen var initieret af Akademisk Arkitektforenings københavnske lokalafdeling. I disse år (om)bygges til nyt undervisningsbyggeri over hele landet. Omfanget førte til et større tema, som
blev fordelt over tre udgivelser; med fotografier og tegninger af de nye bygninger, suppleret med kommentarer, interviews og mere overordnede analyser. I flere tilfælde fungerer de nye skoler som små landsbyer. Indadtil underviser man på tværs af årgange, ofte i åbne, sammenhængende rumforløb. Udadtil griber man ud i lokalsamfundene med tilbud om forskellige kulturelle aktiviteter. Arkitekturbiennalen i Venedig fik traditionen tro sit eget tema, med særligt fokus på det danske bidrag. Herefter fulgte to udgivelser med samme tema tilrettelagt af ekstern gæsteredaktør Mogens A. Morgen. Mange forskellige artikler, suppleret med fotos og tegninger, understøttede synspunktet om en revision af bygningsfredningsloven i forhold til kulturmiljøer og den grønne omstilling. Temaet udkom som særtryk, der blev udsolgt på dagen for Arkitektens arrangement i Åbenrå 34, hvor alle skribenter gav oplæg.
TEKNIK
I alle Arkitektens udgivelser finder man i sektion 3 fast fokus på bæredygtig byggeteknik. Med interviews og artikler om nye materialer, konstruktioner og forsk-
“... bæredygtighed kan ikke bare ligge for sig selv, det er filtret sammen med formgivning.”
Matilde Lise Houmann
ning – i Danmark, men også med opdaterede udenlandske eksempler fra lande, vi plejer at sammenligne os med i forhold til klima og byggelovgivning.
TOSPROGET
Fra og med nr. 6/2025 udkom Arkitekten for første gang nogensinde på både dansk og engelsk. Det meste undervisning foregår på engelsk, og på stort set alle danske tegnestuer arbejder i dag fagfolk fra mange forskellige lande, som har én ting til fælles: De kommunikerer og taler sammen på engelsk. Den samtale skal Arkitekten være en del af, således at også vores udenlandske kollegaer, via abonnement på Arkitekten eller medlemskab af foreningen, kan følge med i den faglige udvikling i dansk arkitektur. Det gælder også i et historisk perspektiv via adgangen til Arkitektens store digitale arkiv, som både er for abonnenter og for medlemmer af Akademisk Arkitektforening.
Arkitektens Instagram-profil havde ultimo 2025 18.000 følgere og er tidsskriftets primære sociale medie. Her formidles information om udvalgte temaer, udgivelser og arkivstof.
—Redaktionen
Tværfagligt samarbejde er en naturlig del af arbejdet med arkitektur og helt essentielt for udviklingen af arkitektonisk kvalitet i dag.
Derfor har Arkitektforeningen åbnet op for at de relaterede fagligheder, der savner et fagligt fællesskab med andre, der arbejder professionelt med arkitektur.
Vi kalder indgangen FORUM for Arkitektur – i daglig tale Forum.
Medlemmer af FORUM har adgang til alle foreningens faglige aktiviteter og kontante fordele – på lige fod med MAA’ere.
Husk, at du blandt andet får 15 % i Arkitektens Butik.
Har du styr på alle dine personlige, faglige og kontante fordele ved dit medlemskab?
• Adgang til mere end 100 arrangementer årligt
• Eksklusiv adgang til netværk og konkurrencer
• Calls til udviklingsprojekter, arbejdslegater m.m.
• 20-25% rabat på kurser og efteruddannelse
• Gratis 1:1 rådgivning gennem vores mentorprogram
• 10 numre af fagbladet Arkitekten hvert år og fri adgang til Arkitektens digitale arkiv
• 15% rabat på faglitteratur og designprodukter i Arkitektens Butik
• Fordelagtige forsikringsordninger
• Spar op til 550 kr. i kvartalet på abonnement på dagbladet Politiken
• Spar op til 50% i entré på udvalgte museer og udstillingssteder i Danmark
Se alle dine fordele som MAA og medlem af FORUM for Arkitektur på arkitektforeningen.dk
Fire samtalehæfter samler op på samtalerækken Sensing Earths centrale temaer og læringer og præsenterer interview og essays, der sætter temaerne i perspektiv. Køb dem hos Arkitektforeningen eller her:
Transformationen KAPELLET GENFORTALT – om stedets stille forvandling kunne opleves i efteråret 2025 på Frederiksberg Hospitals grund. Her havde Arkitektforeningen inviteret nogle af tidens mest lovende arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere til at stille skarpt på stedets kvaliteter og potentialer for at kunne transformere det til nye formål ved at tilføje så lidt som muligt. Foto 1: Alonso Mayo Foto 2 og forsidefoto: Laura Stamer