A nna R eventlow
EJENDOMSFORMIDLING

VÆNGEVEJ


![]()



01 VÆNGEVEJ 25 - boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Vængevej 25 og til Anna Reventlow Ejendomsformidling

EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk

Unikt arkitekttegnet familiehus på 308 kvm ved Tisvilde Hegn

Ihjertet af Tisvildelejes eftertragtede sommerlandskab, hvor havets salte brise møder skovens dybe stille ro, ligger dette enestående og arkitekttegnede sommerhus. Grunden grænser op til Tisvilde Hegn og et næsten 200 år gammelt fredet dige, hvilket skaber en helt særlig og unik naturoplevelse. Der er gåafstand til Tisvildelejes idylliske hovedgade, og til den kilometerlange hvide sandstrand.
Ejendommen består af en nænsomt renoveret hovedbygning fra 1900, og en moderne tilbygning fra 2013, tegnet af arkitekt Peter Wedell Wedellsborg. Med i alt 308 kvm fordelt på to selvstændige afdelinger, er huset ideelt til at samle generationer og gæster under samme tag. Begge huse er bygget og renoveret i bæredygtige og økologiske materialer og med respekt for fremtidens krav.
I hovedhuset mødes man af et imponerende opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue flyder sammen i ét, og hvor I kan spise i den originale glasveranda. Materialerne er nøje udvalgt med fokus på kvalitet og bæredygtighed – fra naturstensgulve til det eksklusive køkken fra Bulthaup. På førstesalen kommer du op til et stort arbejdsrum med kamin og en stor altan, hvorfra havets blå horisont kan nydes. Her findes også et smukt soveværelse med et en-suite badeværelse, og endnu en altan der vender ud til den beroligende skov.
Tilbygningen følger grunden som en bølgende grå klit og er bygget i naturmaterialer der respektfuldt nejer sig for landskabet omkring. Louisiana er forbilledet, og her findes god plads til både kunst og gæster i forskellige aldre. Den spektakulære planløsning overrasker med forskellige niveauer og en særlig indre dynamik. Her findes et generøst opholdsrum med køkken og stue, fem soveværelser med dobbeltsenge, to badeværelser og et stemningsfuldt filmrum med projektor og storskærm på væggen. Huset er gennemført med samme høje standard som hovedbygningen, herunder gulvvarme og app-styret varmesystem. Et charmerende udhus på grunden giver mulighed for at yderligere gæster kan overnatte.
Haven på 2.203 kvm er en oplevelse i sig selv. Smukt anlagt med gamle egetræer, blomstrende buske, frugtplanter og vilde blomster, der tilgodeser biodiversiteten og skaber et levende, sanseligt uderum hvor både sommerfugle og rådyr, har et fristed. Rundt om grunden ligger skoven som en forlængelse af haven. Ejendommen har en tinglyst ret til en låge til hegnet, et privilegium som kun de ældre huse i Tisvildeleje har. I dette personlige og eksklusive hus kan livets bedste øjeblikke skabes. Det emmer af omtanke, æstetik og livskvalitet. Lange, lyse sommerdage med bare fødder i græsset og et glas køligt rosé, eller december aftener med ild i pejsen og familiehygge. Et kontrastfyldt sted, hvor både stilhed og samvær får plads.




Når du går ind på grunden, omfavnes du af en privat og stille stemning. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen og er omringet af skov, høje busker og træer. Entréen er placeret bag huset og døren åbner op til en lys og indbydende gang der fører dig videre til både hovedhuset, og til tilbygningen.




Den store opholdsstue i tilbygningen er en harmonisk sammensmeltning af form, lys og natur. Rummet fremstår næsten svævende i sin lethed, hvor arkitekturen får lov til at brillere, men uden at tage fokus fra naturen. Lyset strømmer ind fra begge sider gennem de høje vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft. De skaber en levende forbindelse mellem inde og ude. Haven bliver en naturlig forlængelse af rummet, som om grænsen mellem bolig og natur opløses. Herinde omfavnes du af en atmosfære af ro og kreativitet. Den imponerende loftshøjde giver plads til både tanker og drømme. Hvor du en er i rummet, kan du kigge op på de hvide bjælkers grafiske mønster. Det her er nordisk æstetik, når den er mest raffineret.



Stuen er et samlingspunkt for alle generationer, hvor man kan nyde morgenmaden eller slappe af med spil i sofaen. Her findes et kvalitetskøkken fra Bulthaup med køkkenø, og selv med rummets spændende udformning er det nemt at indrette med både hyggelig sofaafdeling og spiseplads.





Med hjælp af farver, tekstiler, kunst og udtryksfulde møbler, kan man skabe en rød tråd og fange den spændende kontrast når gammelt møder nyt.

Ihovedhusets opholdsstue mødes det oprindelige og det moderne i en rolig, næsten poetisk balance. Rummet bærer på en historie, som stadig kan mærkes i væggene, men løftes nænsomt af nutidens rene linjer og gennemtænkte løsninger. Det stilrene designkøkken fra Bulthaup står som et naturligt samlingspunkt, og det er lige så funktionelt som det er æstitiskt.







- Boligen Glasverandaen er et lysfyldt åndehul, hvor spisepladsen bader i dagslys og årstidernes skiften træder helt tæt på. Herfra kan du åbne op og træde ned til haven.



Sofaområdet indbyder til ro og nærvær og emmer af familieidyl.Her knitrer ilden i pejsen på kølige dage, og samtaler får lov at strække sig langt ind i aftenen. Dørene står på klem mod haven, hvor naturen altid er nærværende. Under det smukke naturstensgulv fra Burlington Stenbrud i England, har du behagelig gulvvarme.






En skulpturel trappe fører dig op til hovedhusets førstesal, hvor et lyst og charmerende hjemmekontor åbner sig med synlige bjælker og loft til kip. Rummet har en hyggelig pejs og direkte udgang til en skøn terrasse, hvor udsigten til havet og skoven skaber en rolig og inspirerende atmosfære.




Fra den solrige terrasse har du uforstyrret udsigt over din have, og videre ned til havet og Tisvildelejes naturskønne landskab. Herfra kan desuden beundre tilbygningens særlige og arkitektoniske form og hvordan taget bølger blødt ned og skaber en harmonisk forbindelse mellem hus og natur.




Hovedhusets smukke soveværelse er et rum fyldt af harmoni og velvære. De skrå lofter og indbyggede garderober skaber en hyggelig og funktionel atmosfære, mens den indbyggede bænk inviterer til stille stunder med udsigt over havet. Her har du din egen private terrasse hvor skovens grønne nuancer kan nydes. Soveværelset har desuden adgang til eget luksuriøst badeværelse, som fuldender oplevelsen af komfort og afslapning.


Dette vidunderige og lyse badeværelse på førstesal, kan du nå via både soveværelset og kontoret. Det er designet med samme smukke natursten som i stuen. Den grå-grønne nuance står i smuk kontast til de hvide vægge og de mange loftvinduer.




Et af tilbygningens fem soveværelser er et lyst og indbydende rum, fyldt med sommerens rolige stemning. Den imponerede loftshøjde giver en dejlig fornemmelse af rummelighed, mens det store vindue med udsigt til haven, skaber en følelse af dyb ro. Et perfekt sted at trække sig tilbage og nyde feriens stille øjeblikke.




Endnu et smukt soveværelse hvor lyset og naturens ro spreder sig over rummet. De mange vinduer i forskellige størrelser, danner små kunstværk af havens mange træer og blomster.



Tilbygningens to badeværelser er smukt designede med fokus kvalitet og på en stilren æstetik der spejler husets sjæl.







I dette soveværelse kan du nyde den moderne arkitektur, samtidigt som du også oplever den søde traditionelle sommerstemning.


Tilbygningen har to forskudte etager, med plads til sommergæster og familie. Her er hyggen total og loftets kreative konstruktion skaber to meget personlige værelser.





Fra av vinduerne i dette spændende rum, kan man enten kigge op på stjernerne, eller ned til den store opholdsstue.

I dette hyggelige værelse er der skabt et filmrum med projektor og storskærm på væggen. Her kan alle børnene samles i den dybe sofa en regning eftermiddag.


Haven favner både det velplejede og det vilde. Den omkranser huset med en stor græsplan og flere forskellige oaser, hvor solen altid kan findes—fra de første gyldne morgenstråler til den bløde aftenglød. Fuglenes kvidre og skovens rolige nærvær skaber en næsten meditativ stemning, hvor tiden synes at stå stille. De gamle egetræer vidner om havens fortid og de er omgivne af frodige rododendron, kirsebærlaurbær og blomstrende buske. Her spirer liv i alle lag, fra duftende hyacinter til frugtbuske, der lover søde høster. En del af haven får lov at gro vildt og frit, som et kærligt nik til naturens egen rytme. Her summer insekterne, sommerfuglene danser, og rådyrene finder ro i det grønne. Det hele bindes sammen af det smukke dige mod skoven.





Vejledende tegning uden ansvar
KÆLDER


Vængevej 25 er et unikt familiesommerhus med en hovedejendom i to etager fra 1900, der i 2013 fik en arkitekttegnet tilbygning, tegnet af Arkitekt Peter Wedell Wedellsborg. Tilbygningen er inspireret af Louisiana, og det imponerer med en stærk nordisk æstetik der står i en spændende kontrast til hovedhusets charme. Begge husene er samlet 308 kvm og ligger på en grund på 2.203 kvm. De er bygget og renoveret i bæredygtige og økologiske materialer. Vinduerne og dørene i hovedhuset er nye, og hele huset har gulvvarme og er gennemisoleret. På grunden står et udhus på 17 kvm, hvor der er mulighed for at indrette badeværelse. Her er også rum til haveredskaber. Haven er blevet respektfuldt anlagt med rododendron, kirsebær laurbær, frugtbuske, hyacinter, syriske roser og masser af blomster. Her står også tre ælde egetræer. Græsset bliver slået af robot i løbet af sommeren, den er computerstyret og sørger for at haven altid er velholdt. En del af haven er lagt ud med vilde spiselige blomster, med et ønske at respektere biodiversiteten, så insekter, sommerfugle og rådyrene har et fristed. Grunden ligger op ad et ca. 200 gammelt fredet dige og Skov og Naturstyrelen har sørget for at der er fældet ca. tre meter ind fra diget og ind i skoven. Ejendommen har en tinglyst ret til en låge til hegnet, et privilegium som kun de ældre huse i Tisvildeleje har.









Langs med Den Danske Riviera ligger Tisvildeleje som en uforstyrret naturperle. Det er en historiske badeby, hvor storbyens bohemer i generationer har søgt fred for det hektiske storbyliv. Her råder en atmosfære af stilhed og eksklusivitet. Her kan du promenere langs med den kilometerlange hvide sandstrand og finde din private plads blandt klitterne. De skønne naturoplevelser, som blandt andet gåture i Tisvilde Hegn, går hånd i hånd med Tisvildelejes idylliske byliv. Hovedgaden frister med sine hyggelige caféer, design- og antikbutikker. Her kan I finde unikke fund til sommerhuset! Byen har et rigt socialt og kulturelt liv med Musikfestivalen Musik i Lejet, det årlige Kildemarked med kunsthåndværk, loppemarked på Birkepladsen, samt Tisvilde Bio som sørger for kvalitetsfilm.







Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow

Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
ANNA REVENTLOW EJENDOMSFORMIDLING
Damgaard
Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk

ANNA REVENTLOW
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.
