Skip to main content

Trommesalen 3B, 6, 1614 København V

Page 1

A nna R eventlow EJENDOMSFORMIDLING

TROMMESALEN 3B, 6 1614 KØBENHAVN V

All rights reserved by Anna Reventlow 2026


DIT FREMTIDIGE HJEM Få steder er vigtigere end hjemmet... Vi forstår det, og vi er enige!


ANNA REVENTLOW EJENDOMME 01 TROMMESALEN 3B, 6 - boligen 02 SPECIFIKATIONER - plantegning 03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen 04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie 05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi “Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”

Velkommen til Trommesalen 3B, 6 og til Anna Reventlow Ejendomsformidling

ANNA REVENTLOW EJENDOMSMÆGLER MDE TELEFON: +45 3155 4001 info@annareventlow.dk


Boligen - 01


SOFISTIKERET PENTHOUSE I HJERTET AF VESTERBRO New Yorker-lejlighed med åben planløsning, tre altaner og tagterrasse

M

idt i Vesterbros urbane nærmiljø, hvor kreativiteten gror, og beboerne inspirerer, ligger Trommesalen og denne penthouselejlighed på 131 kvm. Elevatoren fører dig helt op til 6.sal, hvor du mødes af lys og ro. Og det er lige præcis lyset og roen, der sætter tonen og stemningen i dette hjem. Denne stemning harmonerer med lejlighedens stilrene og industrielle linjer, og mødet skaber et hjem, som er både funktionelt og behageligt. Lejligheden er blevet designet med åben rumfordeling og elementer som New Yorker-glasvæg, beton og brede plankegulve i røget eg. Væggene er hvide og skjuler adskillige indbyggede skabe. Den velvalgte æstetik spejler den pulserende storbyatmosfære udenfor, men tilføjer også en naturlig afkobling fra hverdagens indtryk. Store vinduespartier åbner op til tre altaner, hvor afkoblingen kan fortsætte udendørs. Udover det åbne køkken og stuen har lejligheden et soveværelse, der vender ud mod en stille gård, og et kontor / gæstesoveværelse med fornøjelig udsigt til Tivoli. Lejlighedens to badeværelser er både rummelige og smagfuldt indrettet. Oven over boligen venter ejendommens spektakulære tagterrasse, der imponerer med en 360 grader panoramaudsigt over hele København. Herfra får du en unik adgang til byens karakteristiske silhuetter, lige fra Hovedbanegården og Rådhustårnet til Valby, Frederiksberg og Københavns Havn. Få skridt fra ejendommens gadedør har du desuden en misundelsesværdig adgang til gåture rundt om Søerne, butikkerne på Gammel Kongevej og Vesterbrogade, nattelivet i Kødbyen samt transport med Metro og S-tog.

01 - Boligen


Boligen - 01


VELKOMMEN HJEM Når elevatoren standser på 6. sal, står du af på en repos, som kun du bruger. Du er hjemme, og indenfor hoveddøren venter dig en hyggelig entré med et badeværelse og en gang med indbyggede skabe fra gulv til loft.

01 - Boligen


KØKKEN & STUE

Boligen - 01


01 - Boligen


LEJLIGHEDEN blev opført i 2016 oven på en ældre københavnerejendom og blev købt som projektsalg. Man fik da den unikke mulighed for at tegne sin egen rumfordeling. For at fange den tidsløse penthouse-stil, og for at få mest muligt lys ind, blev det et naturligt valg at skabe et køkken / alrum med åben planløsning og med New Yorker-glasvæg ind til soveværelset. Her har de store vinduespartier hovedrollen, og de sorte vinduesrammer fremhæver de rene arkitektoniske linjer. De brede plankegulve i røget eg fra Trækompagniet tilfører varme og karakter til de lyse rum.

Boligen - 01


01 - Boligen


Boligen - 01


KØKKENET har et sofistikeret udtryk med eksklusive materialer og stilrene sorte elementer fra Trend Køkken. Den robuste bordplade i koksgrå beton komplementeres med en eksklusiv Quooker-vandhane med kogende vand, induktionskogeplade, samt en stilren kombiovn. Den grafiske stil står i smuk kontrast til det varme plankegulv og en hylde af drivtømmer.

01 - Boligen


Boligen - 01


DE SOLRIGE ALTANER På de to skønne sydvendte altaner følger solen dig fra morgenkaffen til de lange sommeraftener, når aftensolen går ned over Københavns hustage. På 6. sal får du både luft, lys, udsigt og en overraskende følelse af privatliv – midt i byen.

01 - Boligen


Med lyse gardiner i hør opnår du både lys og privatliv.

Boligen - 01


SOVEVÆRELSET

BAG DE karakterfulde New Yorker-glasdøre åbner soveværelset sig som en harmonisk oase. Lyset strømmer ind, og den private udgang til altanen skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude. Med udsigt til den stille gård er stemningen fredfyldt, mens de gennemgående plankegulve med gulvvarme tilfører både varme og komfort. De indbyggede hvide skabe går elegant i ét med væggen og understreger rummets minimalistiske æstetik.

01 - Boligen


DET LYSE HJEMMEKONTOR

Boligen - 01


I KONTORET, går kreativitet og ro hånd i hånd. De flotte gulv-til-loft-vinduer, der strækker sig fra væg til væg, skaber en let og luftig atmosfære. Herfra er der direkte udgang til hjemmets tredje altan, hvor du kan beundre genbo-bygningens ikoniske grønpatinerede kobberdetaljer på nærmeste hold. De indbyggede, hvide skabe er elegant integreret i dette alsidige rum, der fungerer lige godt som hjemmekontor, kreativt atelier eller indbydende gæsteværelse.

01 - Boligen


CITY-ALTANEN Fra kontoret kan du gå direkte ud til en skøn østvendt altan med imponerende udsigt over Tivoli, Hovedbanegården og Rådhustårnet. Slå dig ned med dagens første kop kaffe, og lyt til verdens bedste bys første morgenlyde.

Boligen - 01


01 - Boligen


DET SOBRE BADEVÆRELSE

Boligen - 01


I DET STILRENE badeværelse tilføjer den sort-hvide farvepalette et roligt og eksklusivt udtryk. Materialerne går igen fra køkkenet med en bordplade i koksgrå beton, kombineret med varme detaljer i rustikt træ. Den dybe, ægformede håndvask er et stilsikkert valg, som står i smuk kontrast til badeværelsets enkle, stramme linjer.

01 - Boligen


Boligen - 01


GÆSTETOILET I det lyse gæstetoilet mødes enkle former med sorte og hvide nuancer. Det er den samme rolige æstetik som i køkkenet og badeværelset, der går igen, og det fuldender boligens sammenhængende udtryk.

01 - Boligen


PLANTEGNING Vejledende tegning uden ansvar

Plantegning - 02


02 - Plantegning


TROMMESALEN 3B

Ejendomen - 03


M

idt på attraktive Vesterbro ligger denne karakterfulde københavnerejendom, hvor historie og moderne arkitektur mødes på smukkeste vis. Ejendommen blev i 2016 udvidet med en ny 5. og 6. sal samt en spektakulær tagterrasse, der løber hele vejen rundt om bygningen. Terrassen er opdelt i private parceller, hvor lejligheden på 6. sal råder over den største – perfekt orienteret mod vest, så aftensolen kan nydes med en enestående panoramaudsigt over Københavns skyline. Mod øst kan man hver lørdag opleve Tivolis ikoniske fyrværkeri lyse himlen op. Trommesalen har en særlig plads i Københavns historie. Gaden er opkaldt efter byens ældste kvægtorv, som lå her fra 1671 og frem til slutningen af 1800-tallet. Dengang blev markedsdagene indledt og afsluttet med trommeslag, hvilket tiltrak et væld af slagtere, bønder og livlige beværtninger til området. I dag tiltrækker Trommesalens centrale beliggenhed stadig et hav af forskellige mennesker. Her bor du få minutters gang fra Søerne, Indre By og Frederiksberg med caféer, restauranter, butikker og kulturliv lige uden for døren. Samtidig er både metro og S-tog blot tre minutters gang væk, hvilket giver hurtig og nem adgang til resten af København. Beboerne i Trommesalen 3 og 3B har glæde af elevator, fælles cykelkælder og et privat, aflåst kælderrum.

03 - Ejendomen


GL. KONGEVEJ

KØBENHAVN V Nærområdet - 04


VESTERPORT ST RÅDHUSPLADSEN

SØERNE

TIVOLI

TROMMESALEN 3B

VESTERBROGADE

KØBENHAVN H

METRO

ISTEDGADE

HALMTORVET

KØDBYEN

04 - Nærområdet


DET BLIVER IKKE mere trendy end Vesterbro. Det fastslog det prestigefyldte magasin Wallpaper efter et besøg i hovedstaden. Vesterbro charmerer med en helt unik atmosfære, hvor en mangfoldighed af mennesker skaber lokal hygge med en international vibe. Her er plads til alt fra bohemer, yuppier og børnefamilier. Det er et skattekammer af tjekkede butikker, fashionable caféer og kulturelle hot spots. Her har du Istedgades idylliske charme, Sønder Boulevards åbne grønne favn og alle de små gader, der snor sig ind imellem og summer af leben uden at være hektisk som inde i centrum. Efter en frokost på Café Dyrehaven og en drink i Kødbyen fortsætter turen til koncert på Vega eller bio på Vester Vov Vov.

Nærområdet - 04


04 - Nærområdet


VI REALISERER DIN BOLIGDRØM Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow

Hvem er vi - 05


OM OS Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma. Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed. Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer. Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer .

KONTAKT OS Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!

ANNA REVENTLOW EJENDOMSFORMIDLING Damgaard Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm Telefon: +45 3155 4001 CVR.: 34 88 22 82 ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk

05 - Hvem er vi

ANNA REVENTLOW Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne. Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter. Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.


WWW.ANNAREVENTLOW.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Trommesalen 3B, 6, 1614 København V by Anna Reventlow - Issuu