A nna R eventlow
EJENDOMSFORMIDLING

FREDERIKSGADE 6, 3TV
1265 KØBENHAVN K
![]()

FREDERIKSGADE 6, 3TV
1265 KØBENHAVN K
Få steder er vigtigere end hjemmet...
Vi forstår det, og vi er enige!


01 FREDERIKSGADE 6, 3TV - boligen
02 SPECIFIKATIONER - plantegning
03 EJENDOMMEN - miljøet omkring boligen
04 NÆROMRÅDET - geografi, område og historie
05 ANNA REVENTLOW - hvem er vi
“Hos os ligger fokus på jer som kunder og på hver gang at overtrumfe jeres forventninger. Vi arbejder med nogle af Danmarks smukkeste boliger, og vi sætter en ære i at realisere jeres boligdrøm. Denne bolig er særligt udvalgt på grund af dens unikke beliggenhed, særegne atmosfære og smukke indretning. Vi vil guide jer gennem boligen og dens indretning, nærområdet og bydelens kendetegn og historie”
Velkommen til Frederiksgade 6, 3tv og til Anna Reventlow Ejendomsformidling

EJENDOMSMÆGLER MDE
TELEFON: +45 3155 4001
info@annareventlow.dk


Velkommen til Frederiksgade 6, hvor charmerende rokoko og herskabelig æstetik forenes i et perfekt samspil. Med en sublim placering i første række til Marmorkirken, ligger ejendommen fra 1885, i hjertet af Frederiksstadens arkitekturhistoriske arv. På tredje sal mødes du af en enestående lejlighed med en majestætisk atmosfære og med udsigt over Marmorkirkens kuppel. Den herskabelige og klassiske stil går som en rød tråd gennem de 163 kvadratmeter. Når du går på opdagelse i lejlighedens fem værelser kommer du til at bemærke guldfarvet stukkatur, smukke fyldningsdøre, specialbygget garderobe og bogreol, badekar på løvefødder, og en elegant kakkelovn. De originale detaljer er blevet bevaret, og de nye bekvemmeligheder smelter naturligt ind i hjemmets charmerende æstetik. I de højloftede værelser fornemmer du historiens vingesus, imens du indtager den fortryllende udsigt som tilhører hverdagen. Lejligheden har desuden et usædvanligt hyggeligt og stort opbevaringsrum i ejendommens fine kælderlokaler. Udenfor hoveddøren venter byens pulserende og eftertragtede nærmiljø. Frederiksgade slynger sig rundt Marmorkirken, og du bliver derfor en lykkelig nabo til både Store Kongensgade, Bredgade og Marmorkirkens Metro.




Gå op for den elegante trappe og træd ind i den fine entré hvor du allrede kan fornemme stuens udsigt til Marmorkirken. I entréen findes et skjult skab hvor du kan gemme overtøj og sko væk.







Lejlighedens rummelige stue udstråler ægte Københavnsk klasse. Den storslåede udsigt til Marmorkirkens ikoniske kuppel og den imponerende loftshøjde skaber en stemning af eksklusiv ro. Her kan I nyde både udsigten og varmen fra den smukke, originale kakkelovn, der tilfører rummet charme og sjæl.



Den herskabelige spisestue emmer af raffineret elegance med højt til loftet, smuk stuk og plads til et langt spisebord, rummets naturlige midtpunkt. Atmosfæren er både fornem og indbydende. Her samles gæster til mindeværdige middage, samtaler og latter under lysekronens glimtende skær.







Kontoret og biblioteket deler samme magiske udsigt som i stuen. Her kan du dagligt lade øjnene hvile på Marmorkirkens opulente detaljer. Både væggene og den specialbygget bogreol, er malet i en dramatisk rød farve. En farve der perfekt matcher den grønne kuppel, og de historiske rammer. Her findes også god plads til den overnattende gæst.







Det behagelige soveværelse vender ud mod ejendommens stille gårdmiljø, hvor lyset blødt strømmer ind gennem det store vindue. Her findes indbyggede garderober, der elegant forener funktion og æstetik i et harmonisk rum, skabt til ro og velvære.




Ved siden af spisestuen ligger lejlighedens hyggelige køkken. Det er indret i en traditionel stil der afspejler ejendommens historie. Køkkenet har en stor vask i porcelæn, messingarmatur, fasede låger og vitrineskab, alt der er med til at skabe en varm og imødekommende følelse.


Badeværelset udmærker sig med en luksuriøs og stilren æstetik med indslag af klassiske detaljer. Her kan du lade roen sænke sig i badekaret på løvefødder, eller nyde et forfriskende brusebad under den flotte bruser i messing. Gulv og vægge er beklædt med smuk beige natursten, der fuldender rummets harmoniske og eksklusive udtryk.






Lejlighedens gæstebadeværelse med bruser, udstråler en særlig romantisk charme der passer ind i hjemmets sjælfulde stemning.
Vejledende tegning uden ansvar





For at finansiere opbygningen af Marmorkirken lod bankdirektøren C. F. Tietgen, under arkitekt Ferdinand Meldahl ledelse, opføre herskabelige ejendomme omkring kirken fra ca.1875 til 1885. Nr. 6 blev rejst i 1885 og den danner sammen med de andre eksklusive ejendomme på gaden, en bue omkring Marmorkirken og skaber dermed en exceptionel arkitektonisk helhed for området. Den markante ejendom ligger i hjertet af Frederiksstaden, blandt prominente rokokopalæer og historiske omgivelser. Her drøftedes politik og kunst blandt byens aristokratiske og kreative klasse. Den rigt dekorerede facade i renæssancestil har høj kulturhistorisk værdi. Indgangen og forstuen fremstår herskabelig og repræsentativ med dobbelt glasdør og mahognihåndliste. Beboerne kan desuden nyde en dejlig og grøn gård, samt hyggelige kælderlokaler. Ejendommen blev fredet i 1984.









Frederiks Kirke er en af Københavns mest betagende arkitektoniske monumenter, med sin kobbergrønne kuppel og betagende udsmykninger. Fra at den første grundsten blev lagt, til kirken stod færdig, skulle der gå næsten 150 år. Den mægtige kuppel på 30 meter i diameter, er opført i romersk barokstil, stærkt inspireret af Peterskirken. Kirken er omgivet af statuer af personer fra Bibelen og den danske og internationale kirkehistorie. I årene omkring 1740, da Kong Frederik V anlagde Frederiksstaden og Amalienborg, ønskede han desuden en pompøs kongekirke. Den skulle være et samlende midtpunkt for bydelen. Frederiks Kirke skulle udelukkende bygges i marmor, hvoraf navnet Marmorkirken opstod. Det blev et kostbart byggeri med blandt andet Norsk Gjellebæk-marmor importeret fra Bergen, og adskillige byggemestre og arkitekter måtte ind over projektet, før kirken blev indviet i 1894. Kirken har gået fra at være en kongelig drøm, til en naturlig del af det moderne Københavns bybillede. Nu har den desuden en egen flot metrostation, og ligger i hjertet af den pulserende Indre By.


Frederiksgade går fra Store Kongensgade, i en bue rundt om Marmorkirken, ind mod Amalienborgs Slotsplads, og ender ved Amaliehaven. Kvarteret Sank Annæ Øster, ligger midt i den eksklusive Frederiksstaden, hvor du får det bedste af det gamle København. Hele kvarteret præges af den kongelige historie og du kan nyde en storslået europæisk rokokoarkitektur. Her bor du nabo med gallerierne på Bredgade, og de hyggelige designbutikker og restauranterne omkring Store Kongensgade. Slentrer du ned ad Store Kongensgade, venter Kongens Nytorv og City. Fra Frederiksgade har du Metroen lige foran hoveddøren. Inden for gåafstand venter desuden Nyhavn, Kongens Have, samt Kastellet. Beliggenheden er ganske enkelt guld værd for det bekvemme city-menneske.






Drømme kan være mange ting Kig indenfor hos Anna Reventlow

Vi er mere end bare et almindeligt ejendomsmæglerfirma.
Vi går i dybden med de individuelle behov I måtte have, om det er den helt rigtige plantegning eller den bedste beliggenhed.
Vi ledsager jer uafhængigt gennem hele forløbet og i alt rundt omkring. Den fornemste opgave for os, er at sætte os grundigt ind i hvem I er og hvilke behov I har og derudfra skræddersy den præcise løsning til jer.
Vi gør det vi er aller bedst til, så I kan fokusere på det som er vigtigst for jer
Vi glæder os til at møde jer og realisere jeres boligdrømme!
Damgaard
Segnerøddalsvej 1 2970 Hørsholm
Telefon: +45 3155 4001
CVR.: 34 88 22 82
ar@annareventlow.dk www.annareventlow.dk

ANNA REVENTLOW
Efter mange og lærerige år ved større ejendomsmæglerkæder, voksede savnet efter noget mere genuint og personligt. Dét at sætte fokus på ejendommene og ikke på at brande firmanavnet bag salget, at kigge på mennesket bag hver handel og på, hver gang at overtrumfe forventningerne.
Vi ser ikke kun på boligen, men betragter det som en helhed at forene mennesket og boligen med alle dets facetter.
Det betyder at vi betragter forholdet til vores kunder som kernen i vores virksomhed. At sætte os ind i hvor man befinder sig i livet, hvilke store udfordringer der kommer i fremtiden, drømme, ønsker og behov er udgangspunktet for at kunne skabe rammerne dertil.
