HUNDENS ÅR

Next Article

Frivillighed skal i kort snor

Flere steder i Kina spiser et mindretal af befolkningen stadig hunde. Bag denne praksis gemmer sig en brutal industri, som stjæler hunde fra gaden eller fra deres familier, hvorefter de bliver solgt på det sorte marked og slagtet under forfærdelige omstændigheder. Heldigvis er hundene ikke alene: Nogle af verdens modigste dyrevenner kæmper for dem.

I KINA ER DER MANGE BARRIERER for at kunne arbejde effektivt for dyrene, særligt for udenlandske NGO’er, der ikke har adgang til at arbejde i landet. Men der findes lokale organisationer, der kæmper for at gøre en ende på hundekødsindustrien. Animas allierede er til stede med deres kampagner og arbejde i flere kinesiske byer, hvor de blandt andet driver shelters for hjemløse hunde og hunde, der er undsluppet slagterierne.

Hund på menuen

Desværre er der stadig millionvis af hunde, som hvert år møder en grum skæbne i lande som Kina, Sydkorea og Indonesien. Kina er langt det største marked, hvor op mod 20 millioner hunde slagtes og spises hvert år.

I nogle lande bliver hundene avlet ulovligt, andre steder bliver de taget fra gaden eller stjålet fra familier, hvorefter de på overfyldte lastbiler transporteres til lyssky slagterier. Her holdes de i små trådbure, indtil de slagtes.

Træd ind på slagteriet

Forestil dig, at du befinder dig på markedet i en middelstor provinsby i Kina. Det er højsommer, og her er varmt og fugtigt. Markedet er delvist overdækket, og du går rundt blandt boderne og ser på de mange spændende varer. Indtil du ved et tilfælde kigger ned og ser, at der er blod på jorden. Du er kommet til markedets slagterafdeling.

I kummerlige, beskidte bure af trådnet sidder hund efter hund og bæver af frygt. Selvom rigtig mange hunde sidder tæt samlet, er her helt stille. Her er ikke en hund, der tør give en lyd fra sig. Flere af hundene bærer stadig det halsbånd med hundetegn, som deres familie har givet dem på.

Her lugter af jern og fritureolie, og her er møgbeskidt. Det er helt almindeligt, at hundene slagtes for øjnene af de resterende, skrækslagne hunde. Man kan kun gisne om, hvor ensomme og bange hundene føler sig på det tidspunkt, hvor de kan se andre hunde blive hængt eller tæsket til døde.

Dødens festival

Scener som ovenstående udspiller sig året rundt i Kina, men forbindes i Danmark måske i særlig grad med den årlige hundekødsfestival i Yulin. Her afholdes hver sommer den berygtede Yulin­festival, som faktisk blev grundlagt for få år siden for at tiltrække turister og nye kunder til restauranterne, der sælger hundekød.

Yulin­festivalen var på sit højeste for blot seks år siden, i 2016, og da vurderes det, at op mod 10.000 hunde blev slagtet. I dag er det tal faldet til cirka 3.000. Der findes ikke officielle tal for antallet af slagtede dyr, eftersom handlen oftest foregår på det sorte marked. Hunde og katte betragtes nemlig officielt ikke længere som landbrugsdyr i Kina ­ et første, lille skridt i den rigtige retning.

Selv i Yulin ­ højborgen for hundekød ­ er der tegn på fremgang. Under sidste års festival indførte byens eneste gymnasium en regel om, at spisning af hundekød under ingen omstændigheder var tilladt på skolens matrikel. Restauranter, der sælger hundekød, lukker over hele landet, og den største udbringer af take away i Kina har fjernet alle retter med hundekød fra menuen.

Ville du spise en ven?

Spørger man de organisationer, der er lokalt til stede året rundt, er der ingen tvivl: Vejen til forandring går gennem folks hjerter. Lokale organisationer sponsorerer derfor lejrskoler, der underviser i dyrevelfærd, og hyggelige events, hvor lokalområdets børn og unge kan mødes og lege med hunde.

Meget ofte er det nemlig tilfældet, at børn i de hundespisende byer aldrig har aet eller været tæt på en hund. Børn og unge i disse områder vokser op med, at hunde er beskidte og farlige dyr, som man gør klogt i at være bange for.

Derfor arbejder mange kinesiske dyrevenner først og fremmest med oplysning. Det gør de blandt andet ved at invitere nabolagets børn og unge til at møde “ambassadør­hunde”. For når man først har set ind i en hunds kærlige øjne, så vil man ikke længere kunne udholde tanken om at spise sine firbenede venner.

Alt tyder på, at vi begynder at se effekterne af strategien. I dag er det stort set kun de ældste generationer i Kina, der spiser hunde. Det er derfor realistisk, at hundekød kan blive endegyldigt forvist til historiebøgerne inden for en kort årrække, takket være nogle af de modigste dyrevenner, der findes.

Her er

Hunde Ikke Mad

Disse lande i Asien har forbud mod hundekød:

• Hong Kong

• Taiwan

• Thailand

• Singapore

• Filippinerne

• flere indonesiske byer

• flere kinesiske millionbyer