Seniorpolitik på det private arbejdsmarkedet - Antropologerne by Ældre Sagen

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Seniorpolitik på det private arbejdsmarkedet Indsigter fra en antropologisk undersøgelse En antropologisk undersøgelse af seniorer på det private arbejdsmarked Et samarbejde mellem Ældre Sagen og Antropologerne, afsluttet i april 2016

Seniorpolitik pĂĽ arbejdsmarkedet â€“ indsigter fra en antropologisk undersĂ¸gelse

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

En antropologisk undersøgelse af seniorpolitik og -praksis i private virksomheder

• Undersøgelse udført for Ældre Sagen gennemført fra december 2015 til april 2016 • Fokus på det private arbejdsmarked • Store og mellemstore virksomheder • Forskellige brancher • Forskelligt arbejdsindhold (fysisk/stillesiddende) • Forskelligt uddannelsesniveau • 7 virksomhedsbesøg med interviews • 2 gruppeinterviews (ét med seniorer i arbejde, ét med seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet frivilligt eller ufrivilligt)

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Besøg på 7 virksomheder

2 vidensvirksomheder

2 salgsvirksomheder

3 produktionsvirksomheder

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Interviews med 57 mennesker

30 medarbejdere over 57 år

8 HR-ansvarlige

7 ledere

12 kolleger

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Alder er tabu for både virksomhed, medarbejder og kolleger Stor interesse for seniorpolitik blandt både medarbejdere og virksomheder

MEN:

LØSNING:

•

Virksomhederne frygter, at en seniorpolitik vil virke som diskrimination og forskelsbehandling

•

Tabuet kalder på en TYDELIG RAMME for dialog om alder og fremtid

•

Seniorer frygter, at en tematisering af deres alder vil have faglige, sociale og personlige konsekvenser

•

En mulig løsning er LIVSFASEPOLITIK frem for seniorpolitik

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

”Vi er der, hvor vi tænker, at vi skal jo ikke diskriminere folk. Man kan også lave alle mulige politikker, og så kan folk få fornemmelse af, at de er et problem på en eller anden måde, og det er de jo absolut ikke.” Hanne, 47 år, HR

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

”Vi har ikke talt om min sidste tid her. Der er ikke defineret et rum, hvor det kan komme ud i det åbne. Hvor man kan få en dialog om ens sidste tid på arbejdet. Og du er ligesom bange for at at tage det skridt og træde over den tærskel, hvor du bliver gammel på et sekund.” Erik, 62 år, medarbejder

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Overgangen til pensionslivet er svær Overgangen er svær, når man bliver tvunget ud af bagdøren

Overgangen er svær, når arbejdet har været en stor del af identiteten

”I den branche, jeg er i, bliver man fulgt til døren, så får man frataget sit kort og det hele, og så vil de ikke se dig mere. Det var en dårlig proces. Jeg havde forberedt mig, men på noget andet.”

”Med det tempo, jeg arbejdede i, så vidste jeg godt, at jeg ville få en rigtig grim tur bagefter. Telefonen holdt op med at ringe, den var helt død. Jeg befandt mig i et vakuum. Det her med tavsheden på telefonen, jeg kigger på, om der er strøm på den hele tiden. Overgangen er meget meget værre, end jeg regnede med. For jeg er simpelthen et menneske, der er vant til at arbejde meget, og pludselig så er man hjemme.”

Stig, 65 år, pensionist

Claus, 64 år, pensionist

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Arbejdspladsen kan hjælpe til en bedre overgang For at hjælpe til, at overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv bliver så smertefri som muligt for senioren, bør arbejdspladsen: • Erkende at overgange er svære – også selvom senioren selv tager beslutningen om at stoppe

• Understøtte senioren i at forberede sig på overgangen til pensionslivet fx ved seniorkurser, nedsat tid eller anden brobygning • Bruge seniorens fulde kompetencer til det sidste • Markere overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv med en form for afskedsarrangement • Give mulighed for at senioren kan bevare en faglig og/eller social tilknytning til arbejdspladsen

Seniorpolitik pĂĽ arbejdsmarkedet â€“ indsigter fra en antropologisk undersĂ¸gelse

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Seniorerne bliver i arbejdslivet af enten lyst eller nød • Seniorer bliver enten i arbejdet af lyst, eller fordi de føler sig nødt til det af økonomiske grunde • ØKONOMI vægter tungt i beslutningen om at blive på arbejdsmarkedet • Mange bliver dog i arbejdet, fordi de har LYST • For at arbejdspladserne bedst muligt kan fastholde seniorerne og understøtte deres behov, er det vigtigt, at de forstår, hvem den individuelle senior egentlig er • Men også at både arbejdsplads og seniorer tilbydes nogle billeder og karakteristika, som de kan vurdere og tage dialogen om fastholdelse ud fra

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Arbejdspladsen kan understøtte seniorernes lyst til at blive • For at arbejdspladserne bedst muligt kan fastholde seniorerne og understøtte deres behov, er det vigtigt, at de forstår, hvem den individuelle senior egentlig er • Men også at både arbejdsplads og seniorer tilbydes nogle billeder og karakteristika, som de kan vurdere og tage dialogen om fastholdelse ud fra

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Grunde til at blive og grunde til at gå

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Portrætter af tre overordnede typer af seniorer, der bliver fordi de har lyst

? Den rutinebaserede

Den udviklingsorienterede

Den ubeslutsomme

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Den rutinebaserede holder af hverdagens rutiner og strukturer “Jeg har nogle arbejdsopgaver, som jeg kan magte, og vel også nogle opgaver som jeg er rimelig god til at løse. Når man når sådan en alder som min, så skal man kunne køre en pæn stor portion på erfaring og rutine. Hvis man ikke kan det, så bliver det altså for opslidende.” Torben, 62 år, medarbejder

Den rutinebaseredes trivsel i arbejdet hænger i høj grad sammen med, at personen er kendt med både arbejdsindhold, arbejdsvilkår og kolleger og udfører sit arbejde på et stort erfaringsgrundlag. • • •

Har typisk høj anciennitet og føler et nært tilhørsforhold til arbejdspladsen Oplever tryghed ved at udføre kendte arbejdsopgaver i vante rammer Har ikke det store behov for at udvikle sig fagligt

Den rutinebaserede overvejer at forlade jobbet: • Hvis der kommer omstruktureringer • Hvis arbejdsindholdet ændres • Hvis der opstår konflikter i relationen til kolleger eller ledelse

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Den udviklingsorienterede trives med faglige udfordringer “I nogle situationer kan jeg godt bare blive ham den gamle Erik. Men jeg får også en del anerkendelse fra mine kolleger. Vores eksterne samarbejdspartnere er jo alle unge mennesker, altså omkring de tyve eller under. Der har jeg har hørt nogen af dem sige, hold da kæft mand, ham der Erik, ham er der godt nok gang i, han kan noget. Og det er da rigtig rart at høre.” Erik, 62 år, medarbejder

Den udviklingsorienterede trives i arbejdet, når personen oplever at blive fagligt udfordret, har mulighed for at udfolde sig, og når personens kompetencer og faglighed bruges og anerkendes. • •

•

Stimuleres af at bruge sin faglighed Oplever fortsat at have masser at bidrage med Holder sig ajour inden for sit felt og vokser med nye udfordringer

Den udviklingsorienterede overvejer at forlade jobbet: • Hvis arbejdsindholdet bliver for kedeligt • Hvis personen ikke føler at hans/hendes viden og faglighed bliver værdsat og brugt • Hvis personen finder et andet afløb for sin faglighed

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Den ubeslutsomme søger tryghed og forudsigelighed

? •

• •

Datoen for, hvornår personen stopper med at arbejde, rykkes hver gang, den nærmer sig Føler sig ikke gammel Er på én gang draget af og skræmt over pensionslivet

”Jeg synes, at tingene ændrer sig lidt hen ad vejen. Før du bliver 60, er det ligesom den magiske grænse: der kan du gå på efterløn. Så tænker man, at det er nok mere lukrativt at blive til 62, og du er sådan set også glad nok for det, og så lige pludselig bliver du 63. Bare tanken om ordet folkepensionist, at det er en realitet om ni måneder… Jeg synes, at det er så forfærdeligt! Så bliver man lige lidt længere endnu…” Linda, 64 år, medarbejder

Helhed og balance i arbejdet og mellem arbejds- og fritidsliv har stor betydning for trivslen hos den ubeslutsomme. Det skal være både trygt og udfordrende at gå på arbejde. Efterlønsbeviset og pensionsalderen giver en frihed og en tryghed i forhold til at kunne forlade arbejdet, hvis det bliver for surt. Den ubeslutsomme overvejer at forlade jobbet: • Hvis pressede perioder bliver normen • Hvis personen kan se en god hverdag forude – både økonomisk og aktivitetsmæssigt

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Mere eller mindre frivilligt: Der er overordnet fire forskellige årsager til at stoppe med at arbejde

§ Når man er ’klar til at gå hjem’ med ’batterierne’ i behold

Når noget ændrer sig i privatlivet

Når krop eller psyke siger stop

Når arbejdspladsen siger stop

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Når man er ’klar til at gå hjem’ med ’batterierne’ i behold ”Jeg synes jo, at man skal have noget tid bagefter, når man har arbejdet så mange år. Mine forældre døde tidligt, og jeg har altid vidst, at jeg ville stoppe tidligt, så jeg kan være der mere for mine børnebørn, end de fik mulighed for.” Karen, 57 år, medarbejder

Et aktivt tilvalg er ønskescenariet Langt størstedelen af undersøgelsens seniorer ønsker at holde op, mens de stadig har energien, overskuddet og helbredet til at få det fulde ud af pensionslivet og gøre, hvad de har lyst til.

En glidende overgang • At føle sig ’klar til at gå hjem’ er at føle, at de har ydet deres, og at det nu er på tide at give kolleger plads og kaste sig over et nyt livsafsnit, hvor de er ”chef i eget liv” • Beslutningen om at holde op med at arbejde er for disse seniorer velovervejet, og de fleste har gjort sig mange overvejelser om, hvad de skal bruge hverdagen på i deres nye livssituation • Selvom pensionen her er et aktivt tilvalg, er overgangen til pensionslivet dog stadig en stor omvæltning, som kræver mange kræfter.

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Når noget ændrer sig i privatlivet “Jeg er ‘enlig far’ for tiden, for min kone er alvorligt syg af kræft. Derfor tager jeg ikke nogle ekstra opgaver ind lige nu. Der har været lidt at tære på rent samvittighedsmæssigt. Og der har været stor opbakning til det. Jeg skal bare melde ud, hvad der er brug for hjælp til, så finder de en, der kan tage sig af det.” Jens, 59 år, medarbejder

Et hensynsfuldt valg Mange holder op, fordi sygdom i familien, børn med særlige behov eller børnebørn, får dem til at prioritere omsorg og samvær over arbejde.

Fra enten-eller til både-og • Seniorer, som stopper, når noget i privatlivet ændrer sig, ønsker ikke altid at holde op med at arbejde, men kan føle sig nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet for at kunne være der for dem, der står dem nær, hvad enten disse er syge eller raske • De træffer ofte beslutningen om at stoppe, fordi de oplever, at arbejde og privatliv dårligt lader sig kombinere i den nye situation, og at det derfor bliver et spørgsmål om enteneller

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Når krop eller psyke siger stop ”Det var ikke min lyst at gå på pension, men som 60-årig fik jeg konstateret en neurologisk sygdom. Jeg fik lov til at gå på nedsat tid. Det kunne så gå sådan bummelum i nogle år, men til sidst syntes jeg ikke, at jeg kunne følge arbejdspladsens flow. Jeg kom i misforhold med arbejdspladsens tempo. Derfor gik jeg af.” Ingrid, 67 år, pensionist

Et nødtvungent valg Nogle seniorer må forlade arbejdsmarkedet, fordi sygdom betyder, at de ikke længere kan udfylde deres arbejdsfunktioner eller følge tempoet på arbejdspladsen.

Et ordentligt farvel • Holder op, fordi de selv oplever, at deres helbred umuliggør, at de kan udføre arbejdet eller fordi de bliver fyret efter en lang sygemelding • En sygemelding er en midlertidig og uafklaret situation, der ofte indtræffer fra den ene dag til den anden • Det er ofte uklart, hvorvidt han/hun kan vende tilbage igen • Sygemeldingen kan ofte medføre en meget pludselig exit fra arbejdspladsen

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

Når arbejdet siger stop

§ Arbejdspladsens valg Nogle seniorer træffer ikke selv beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet, men må stoppe på arbejdspladsens initiativ.

“Jeg vidste 25 år før, hvornår jeg skulle pensioneres. Helt nøjagtigt. Og det er både godt og ondt. For det er rart, når man er afklaret. Man kan planlægge en masse ting – økonomi og sådan noget. Men det er jo også forfærdeligt, at man så når den her dato, hvor man lige pludselig skal gå af. Det er jo en fantastisk viden, der bliver smidt på gulvet. Altså mit hoved, det kan bruges, det ved jeg.” Claus, 64 år, pensionist

En værdig afsked • Oplever at miste styringen med deres eget liv og giver udtryk for, at de ville ønske, de havde fået lov til at træffe beslutningen selv • For de seniorer, der forlader arbejdsmarkedet med en fyreseddel i hånden, fylder fyringen og det, de oplever som en uværdig afslutning på et langt arbejdsliv, meget • Flere af deltagerne i undersøgelsen oplever selv flere år efter at være frustrerede over og uafklarede med den måde, de forlod arbejdsmarkedet på

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

HVAD KAN I GØRE?

Tilbyd nedsat tid med fuld pension Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

“Jeg har fået mig en seniorfridag om mandagen. Det er min overlevelsesdag i en travl hverdag. Den betyder alt. Jeg ville nok gå på efterløn før, hvis ikke jeg havde den fridag. Jeg ved ikke, om man har brug for mere tid til restitution, når man bliver ældre.” Kirsten, 60 år, medarbejder

Hjælp senioren med at skabe overblik over mulighederne Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

“Pensionstjekket fortalte os, at jeg ville have råd til at gå ned i tid. Så fra det tidspunkt, der har jeg tænkt, at når jeg blev 60, så ville jeg gerne på deltid.” Birgit, 60 år, medarbejder

Skab mulighed for at ændre arbejdsfunktion Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

“Jeg havde en medarbejder, som kom ind og sagde til mig en dag at han ikke gad være leder mere. Det var hans eget ønske, så derfor fandt vi noget andet til ham.” Ole, 50 år, leder

“I min organisation har vi beskyttede jobs. Det vil sige, at én der tidligere havde et meget fysisk job, har fået et mere kontrollerende job. Alex er flyttet fra at være aktiv plukker på lageret til at være 100% tjekker. Det vil sige, at hans arbejde nu består i mere eller mindre at sidde på en stol og tjekke, hvad andre har lavet. Det er han jo god til, fordi han har masser af erfaring.” Preben, 57 år, leder

Sig farvel med manér Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse

“Jeg tænkte bare, så spiser vi morgenmad, og så går jeg. Og så havde de lavet en kæmpe surprise med 100 mennesker. De havde hentet folk ind, som jeg ikke havde set i 20 år. Det var virkelig rørende. Jeg troede ikke, at det betød så meget for mig, men jeg tænker på det hver dag.” Anne-Grethe, 63 år, efterlønner

Seniorpolitik på arbejdsmarkedet – indsigter fra en antropologisk undersøgelse Grunde til at blive og grunde til at gå