Issuu

MEDLEMS

BLADET

– Oktober 2026

Ældre Sagen fylder 40

JUBILÆUM:

Tag med 40 år tilbage i tiden – og 40 år frem Vi kigger på sejre, mærkesager og finurlige begivenheder

Bjarne Hastrup

40 ÅR ER INGEN ALDER

Giro 413 Ny ældreminister Et gok i nødden

ANNONCE

Du bl bliver Du iver ikke ikkeet etbedre bedre menneske m enneske af af at atlæse læseavis avis Mendu dubliv bliver mere interessant at have til bords Men er mer e interessant at have til bords

Få 4 uger GRATIS! Få 4 uger GRATIS!

Om det handler om kulturen eller de nære relationer, er Kristeli gt Dagblad en avis med etisk og eksistentiel dybde, der giver stof til Bestil Kristeligt Dagblad giver dig næring til tankerne og indhold, du ikke finder andre steder masser af gode samtaler. Læs med gratis og uden binding i 4 uger. allere – med perspektiv, refleksion og mening. Her er der plads til de menneskeligede historier Leveringen stoppe i dag r automa tisk. mere end en overskrift at forstå. Med artikler og rum til det, der kræver om kultur,

etik og eksistens får dine tanker noget at leve af.

Prøv avisen om livets store spørgsmål gratis og uden binding i 4 uger. Leveringen stopper automatisk.

www.k.dk/4uger

www.k.dk/gratis

Leder

Rund fødselsdag

oktober fylder Ældre Sagen 40 år. Det er en anledning, vi gerne vil markere. Derfor er denne udgave af medlemsbladet også lidt anderledes end det blad, du normalt modtager fra os. Måske har du allerede bemærket det nye design, som er kommet for at blive. Men indholdet er også anderledes, for denne gang handler de fleste artikler om Ældre Sagen – om vores historie, vores arbejde og de mennesker, der har været med til at forme foreningen gennem fire årtier. Vi ser tilbage på nogle af de kampe, der har gjort en forskel, og på de resultater, vi kan glæde os over. Men vi ser også frem. For selvom vi fylder 40 år, er der fortsat meget at arbejde for. Når vi markerer jubilæet, er det først og fremmest med taknemmelighed. Tak til de mange frivillige, som hver dag skaber aktiviteter og fællesskaber og hjælper mennesker over hele landet. Tak til medarbejderne, der med stor faglighed og engagement løfter et væld af opgaver. Og tak til alle jer medlemmer. Vi er i dag mere end 1,1 million. Det er et imponerende antal, men vigtigere er den tillid, det er et udtryk for. Den tillid forpligter. Den forpligter os til fortsat at være en tydelig stemme, når ældres vilkår er på spil. Til at skabe

fællesskaber, hvor mennesker mødes. Til at udvikle nye tilbud, når behovene ændrer sig. Og til aldrig at tage opbakningen for givet. Ældre Sagen er blevet til gennem tusindvis af menneskers engagement. Mennesker, der har givet deres tid, viden og omsorg videre til andre. Det er den arv, vi bygger videre på. Jeg håber, at du vil læse dette jubilæumsnummer med både nysgerrighed og måske også en smule stolthed. Ikke over en organisation, men over det fællesskab, som så mange mennesker har været med til at skabe gennem de sidste 40 år. Du kan læse mere om Ældre Sagens jubilæum på vores hjemmeside aeldresagen.dk/jubi40 Tak, fordi du er en del af det. Og tak for den tillid, du viser os. Vi vil gøre os umage for også at fortjene den i de næste 40 år.

Ældre Sagen er blevet til gennem tusindvis af menneskers engagement. Mennesker, der har givet deres tid, viden og omsorg videre til andre

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

OKTOBER 2026

Indhold Illustration: Tomas Björnsson

Fra Matador til MitID Siden 1986 har ikke kun teknologien og samfundet omkring os forandret sig. Det har måden, vi bliver ældre på, også.

Side 73-75

MENNESKER

POLITIK

07 Hverdagsdansker

43 Ny ældreminister

14 40 år med Ældre Sagen

48 40 år – vores sejre

Lis Stuckert er frivillig i Ældre Sagen, og det har hun været i 30 år. Hun er en af de mere end 21.000, der gør en stor forskel for andre.

Adm. direktør Bjarne Hastrup har stået i spidsen for Ældre Sagen i 40 år. Kampen for ældres vilkår er langt fra slut, mener han.

24 Giro 413

I 80 år har vi, søndag efter søndag, kunnet sende musikønsker ind til Giro 413 og dermed støtte en god sag.

31 Et gok i nødden

Lars Olesen fik en valnød i hovedet. I dag driver han en af Danmarks eneste valnøddeplantager.

I juni fik vi en ny regering og dermed også en ny ældreminister. Mød Jacob Mark, der er ny børne-, ældre- og boligminister.

Ældre Sagen har gennem 40 år opnået politiske og juridiske sejre. Vi kigger på nogle af dem.

59 40 år – mærkesager

Ældre Sagen arbejder for, at alle kan leve et godt liv – hele livet. Vi kigger nærmere på udvalgte mærkesager.

65 40 år – blik udefra

I anledning af vores jubilæum har vi spurgt forskere, politikere og organisationer, hvad de mener om os.

INDSIGT 73 På 40 år…

Livet som ældre har ændret sig markant i de 40 år, der er gået, siden Ældre Sagen så verden. Vi lever længere, bliver længere på arbejdsmarkedet og modtager mindre hjemmehjælp.

77 40 år – 40 nedslag

Vi har været i arkiverne og fundet stort og småt fra de 40 år, der er gået, siden Ældre Sagen så dagens lys i 1986. Kom med på et tilbageblik på 40 år.

84 40 år fra nu

Hvordan ser hverdagen ud om 40 år? Vi har spurgt en række forskere og eksperter, hvordan de tror, fremtiden vil ændre vores liv og hverdag, blandt andet når det gælder vores hjem og hjerner.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615 REDAKTION Ansvarshavende redaktør og underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk OPLAG 807.000 DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

Klar til kamp Det er ikke kun, når Bjarne Hastrup tager de ældrepolitiske kampe, at han har boksehandskerne på. Når han har fri, går han til boksetræning.

Side 14-18

ANNONCESALG FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk MEDLEMSSERVICE medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Rekvirér lyd-CD her. RÅDGIVNING Tlf. 70 89 00 81 Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

DIVERSE

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

03 Leder

39 Rådgivning

95 Sundhed

12 Frivillige

55 Fakta om os

97 Ordet er frit

21 Læserbreve

69 Bjarnes klumme

98 Krydsord

37 Skaf et medlem

93 Bøger

Mikrofonen ud for artikler betyder, at vi taler om emnet i podcasten ’Bag forsiden’.

Konkurrencer: 18, 28, 46, 98

NÆSTE MAGASIN Redaktionel deadline: 7. oktober Udkommer: 3. december

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

MEDLEMS

BLADET

– Oktober 2026

Ældre Sagen fylder 40

JUBILÆUM:

Tag med 40 år tilbage i tiden – og 40 år frem Vi kigger på sejre, mærkesager og finurlige begivenheder

Indignation over ældres vilkår har været Bjarne Hastrups drivkraft gennem 40 år – og er det stadig. Foto: Per Morten Abrahamsen

Bjarne Hastrup

40 ÅR ER INGEN ALDER

Giro 413 Ny ældreminister Et gok i nødden

OKTOBER 2026

MENNESKER

Hverdagsdansker

Ildsjæl fra Ringsted Lis Stuckert har været frivillig i Ældre Sagen i 30 år. Først som besøgsven og nu som koordinator for de frivillige på plejehjemmet Knud Lavard Centret i Ringsted. Hun glæder sig, hver gang hun skal afsted

Af Vera Bundgaard

Foto: Mew

Hej. Hej med jer.” Lis Stuckert går hjemmevant gennem Knud Lavard Centret og hilser på beboerne og personalet, der smilende hilser tilbage. Hun kommer her som regel flere gange om ugen og kender derfor de fleste, og de hende. ”Jeg glæder mig altid til at komme herud, og jeg er altid glad, når jeg kommer hjem. Så snakker jeg med min mand om, hvordan dagen er gået. Jeg pakker tasken om aftenen, så jeg er klar til næste dag,” siger hun. Lis Stuckert har været frivillig i Ældre Sagen Ringsted siden 1996. En bedrift, hun tidligere på året blev hædret for, da hun på årsmødet fik 30-årsnålen hæftet på trøjen. Ved overrækkelsen sagde formanden

for lokal afdelingen, Lis Bjerglund, blandt andet: ”Du er altid villig til at give en hånd med, når du ser behovet. Du stiller dig til rådighed, og det er denne form for frivillighed, som Ældre Sagen lever af.” Lis Stuckert er koordinator for de frivillige på plejehjemmet Knud Lavard Centret, der har 92 beboere og cirka 30 frivillige fra Ældre Sagen. ”De frivillige henvender sig til mig, hvis der er noget. Vi har frivillige, der synger med beboerne, kører ture med dem og laver mange andre aktiviteter. Hvis der opstår problemer, tager jeg et møde med ledelsen, og så snakker vi om tingene. Jeg har en god kontakt til ledelsen, det betyder også noget,” siger hun og understreger:

OKTOBER 2026

Hverdagsdansker

”Det at være koordinator er et stort arbejde, og jeg har været heldig med at have gode kolleger og centerets kontor i ryggen.”

Besøgsven i ti år

Før Lis Stuckert blev koordinator på Knud Lavard Centret, begyndte hun som frivillig besøgsven på et andet plejehjem. ”Jeg havde været frivillig i en idrætsforening, men syntes at tiden var inde til at prøve noget helt andet. Så jeg meldte mig ind i Ældre Sagen i 1996, fordi jeg gerne ville prøve at arbejde med ældre mennesker. Jeg blev besøgsven for en beboer på et plejehjem, men nåede kun et enkelt besøg, før vedkommende døde,” fortæller hun. Derefter var hun besøgsven for tre andre, før hun fik et langvarigt og nært forhold til en ældre kvinde, der boede privat.

”Den første gang, jeg kom, sagde hun: ”Du er da alt for ung til mig, men vi kan da prøve.” Jeg endte med at være besøgsven for hende i ti år og besøgte hende flere gange om ugen, for hun var så sød. Jeg var med til hendes bisættelse og nåede

Vi har frivillige, der synger med beboerne, kører ture med dem og laver mange andre aktiviteter LIS STUCKERT

heldigvis at sige farvel til hende. Jeg tror, det har betydet noget,” siger Lis Stuckert. Ud over at være koordinator for de frivillige på Knud Lavard Centret,

er hun også involveret i de mange forskellige aktiviteter. Ikke mindst banko, som hun fik startet på opfordring fra en pårørende. ”Der var en pårørende, der fortalte, at hendes mor var så glad for banko, og så fik jeg det startet op. Nu spiller vi hver uge på de fire afdelinger, også demensafdelingen,” fortæller Lis Stuckert, der styrer slagets gang og gerne giver en hjælpende hånd. ”Der er én, der hedder Holger, som altid siger: ”Jeg skal sidde ved siden af dig, Lis, så jeg kan følge med.” Jeg har en pegepind – en gammel fjernsynsantenne – som jeg peger på bankopladen med, hvis der er nogen, der har overset et nummer,” siger hun. Det er de frivillige, der tilrettelægger bankospillet og sørger for indkøb af gevinster. Ud over Knud Lavard Centret står Lis Stuckert

Lis Stuckert blev tidligere i år hædret for sin frivillige indsats, da hun modtog 30-årsnålen og et æresbevis.

OM LIS STUCKERT • Født 1947 i Visby ved Tønder. • Kom tidligt ud at tjene som ung pige i huset. Mødte sin kommende mand, og sammen flyttede de til Horsens, hvor han studerede. • Har arbejdet i børnehaver og skoler og været frivillig i idrætsforeninger. • Fra 1996 frivillig i Ældre Sagen Ringsted. Først som besøgsven og nu som koordinator for frivillige på plejehjemmet Knud Lavard Centret. • Bor i Kværkeby ved Ringsted sammen med sin mand, Jan. De har to børn og syv børnebørn. OKTOBER 2026

Hverdagsdansker

også for bankospil på et andet plejehjem, Solbakken. ”Bankospillet har været en stor succes, og de ældre holder meget af det,” siger hun.

Ringridning i kørestol

gården, og de får en medalje, når de har gennemført,” fortæller hun. De frivillige hjælper også til ved påske- og julefrokoster, som centeret står for. ”Jeg har været med så mange gange, så jeg ved, hvad der skal gøres. Vi er også med til musikarran-

En anden aktivitet, som Lis Stuckert har fundet på og fået op at køre, er ringridning. ”Vi kører beboerne rundt i kørestol, og så sidder de med lansen og skal forsøge at tage De frivilliges indsats ringen. Jeg er jo sønderjyde, skal ikke være pleje, så det er jeg stolt af,” siger hun med henvisning til, at hun men være koncentreret stammer fra Tønder-egnen i om at give de ældre Sønderjylland, hvor ringridopmuntrende oplevelser ning er en skattet tradition. Kørestolene kommer også i LIS STUCKERT brug, når de en gang om året arrangerer ’Stafet for Livet’, et landsdækkende initiativ, der samler gementer. Vi har lige haft Gry på penge ind til Kræftens Bekæmpelse. besøg, og sidste år var Keld og Hilda ”Vi sælger fx kager, og så kan folk her. Vi hjælper med at hente de ællægge det beløb, de nu finder pas- dre hen til koncerterne,” siger hun. Alle aktiviteter er en blanding af sende. Pengene går til et godt formål. Vi kører de ældre rundt ude i noget, som de frivillige står for, og

andet, som personalet har arrangeret. Det foregår i samarbejde med hinanden. ”Vi skal jo ikke tage arbejde fra personalet, men samarbejde med dem. Personalet er med til vores fælles arrangementer, herunder banko,” fortæller hun. Modellen med at være behjælpelig ved hinandens arrangementer er en meget god og stærk model, fordi de frivillige og personalet er nødt til at trække på samme hammel, mener hun. ”De frivilliges indsats skal ikke være pleje, men være koncentreret om at give de ældre opmuntrende oplevelser,” siger hun. Og det gør Lis Stuckert flere dage om ugen. Hun er afsted mellem en til fire gange og har været det i mange år. Så nu, da 30-årsnålen fortjent er i hus, er det naturligt at spørge, hvor længe hun bliver ved? ”Jeg bliver ved, så længe jeg kan,” fastslår hun.

BLIV FRIVILLIG Har du – ligesom Lis Stuckert – tid og lyst til at være frivillig, så har vi brug for dig. Du kan blive frivillig i Ældre Sagen i hele landet. Ofte har du mulighed for at være med til at sætte en ny aktivitet i gang, der hvor du bor. Dit engagement gør en stor forskel. På vores hjemmeside kan du læse meget mere om at være frivillig og om de forskellige frivilligroller, og du kan tage en test for at se, hvilken type frivillig du er. Læs mere på aeldresagen.dk/ bliv-frivillig-i-aeldresagen eller scan QR-koden herunder.

ANNONCE

KAN VI HJÆLPE DIG?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 2.895,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 995,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.895,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

Testamente, 2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter

4.495,Besparelse 1.980,-

VI DÆKKER HELE DANMARK

2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter

2.500,Besparelse 1.080,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

MENNESKER

Frivillige skaber livskvalitet og fællesskab Ældre Sagens frivillige er det bankende hjerte i Ældre Sagen. Vores frivillige gør en forskel for andre. De engagerer sig der, hvor de bor, og tilbyder lokalsamfundet forskellige former for samvær, hjælp, kurser og aktiviteter. Vores frivillige skaber tryghed og nærvær. Det er deres fortjeneste, at Ældre Sagen kan hjælpe og støtte ældre (og børn) i hele Danmark. Vores frivillige er sande ildsjæle.

1.449

IT- og teknologifrivillige hjælper med fx MitID og digital post.

lokalafdelinger i 61 kommuner laver generationsmøder.

535

frivillige i mandefællesskaber i Ældre Sagens lokalafdelinger.

3.506

arrangements- og aktivitetsfrivillige.

2.953

motions- og sundhedsfrivillige styrker den fysiske og mentale sundhed landet over.

Frivillige

Vores frivillige

12.284

66 % 34 % kvinder

socialhumanitære frivillige (fx besøgsvenner, vågere, demensfrivillige).

mænd

74 Anciennitet i gennemsnit, år 6

Gennemsnitsalder, år

21.373 frivillige. 118.826 aktiviteter. 2.563

PR- og kommunikationsfrivillige.

1.165 vågere.

3.724

organisatoriske frivillige (fx bestyrelsesmedlem, kasserer, sekretær).

Find din lokalafdeling her: aeldresagen.dk/lokalafdelinger OKTOBER 2026

Adm. direktør Bjarne Hastrup med et foto at ham selv, der blev taget for 40 år siden – endda af den samme fotograf, Per Morten Abrahamsen.

Den sværeste tid MENNESKER

BAG FORSIDEN Scan QR-koden, og hør podcasten.

Bjarne Hastrups livslange drivkraft I 40 år har Bjarne Hastrup stået i spidsen for Ældre Sagen. Nu ser han tilbage på de fire årtier i en ny bog – og fortæller om indignationen, der har drevet ham gennem et langt arbejdsliv, og hvorfor han stadig mener, at kampen for ældres vilkår langt fra er slut

Af Gitte Meyer Madsen

Foto: Per Morten Abrahamsen

ygningen på Islands Brygge syner ikke af meget udefra. Med sine gule mursten vil nogen måske endda kalde den anonym. Men bag facaden gemmer sig en organisation, som er alt andet end det. Her har Ældre Sagen til huse – en af Danmarks største interesseorganisationer med over en million medlemmer. Øverst i bygningen, på et kontor med udsigt over hovedstadens tage, tager Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, imod. ”Velkommen, godt at se dig,” siger han med et smil og rejser sig fra sit skrivebord. Foran ham ligger en stor stak korrektursider med understregninger og håndskrevne rettelser. Han er ved at læse korrektur på sin nye bog, ’40 år er ingen alder’, hvor han fortæller historien om Ældre Sagens første fire årtier. Men historien begynder i virkeligheden, længe før organisationen blev stiftet. ”Jeg har altid haft en utrolig indignation over, hvordan ældre behandles i Danmark,

selvom vi lever i et velfærdssamfund. Det har været min største drivkraft,” siger han. Engagementet går helt tilbage til barndommen på Østerbro, hvor han voksede op med sine forældre og otte søstre. ”Hver søndag klokken 12 var der frokost for familiens ældre. Tanter, mostre, fætre – og også ældre fra min fars revisionsfirma – sad med omkring bordet. De var en naturlig del af familien og fællesskabet. Den slags tror jeg, de færreste oplever i dag.”

En forslået generation

Forældrenes tilgang til ældre satte deres spor i den unge Bjarne Hastrup. Da han i begyndelsen af 1980’erne blev spurgt, om han ville udvikle en strategi for en ny organisation, der skulle samle og tale de ældres sag, sagde han ja. Senere blev han tilbudt posten som direktør. ”Jeg så en generation af 60-85-årige, som stod alene. En forslået generation, født

I spidsen for Ældre Sagen

OKTOBER 2026

I spidsen for Ældre Sagen

mellem 1906 og 1920, der havde oplevet to verdenskrige, lange arbejdsløshedsperioder og økonomisk usikkerhed – et fortabt segment, der nu skulle finde deres vej,” fortæller Bjarne Hastrup. Det blev begyndelsen på en organisation, som skulle give ældre både en stemme og et fællesskab. Interessen for den nye organisation viste sig hurtigt at blive langt større, end stifterne havde turdet håbe på. ”Året efter, vi havde stiftet organisationen, sendte vi vores medlemsblad ud for første gang. Det indeholdt et girokort, og vi håbede, at vi med et lavt kontingent, gode medlemstilbud og den gode sag kunne vække folks interesse. Det gik over al forventning. Girokortene væltede ind. I receptionen stod sækI Ældre Sagen kevis af girokort fra 50.000 danskere, der havde meldt sig ind. kæmper vi for det Det var fantastisk at opleve.” synspunkt, at det Ifølge Bjarne Hastrup skyldtes succesen især to ting. er personen og ”Seniorerne tog godt imod, ikke alderen, der at der nu fandtes en organisatier afgørende on, som gav dem en stemme og kæmpede deres sag. Samtidig BJARNE HASTRUP gav vi mange et fællesskab og noget at stå op til.” Rundt omkring i landet voksede lokalafdelinger og aktivitetscentre frem. Her kunne ældre blandt andet dyrke motion, lære sprog eller mødes over en kop kaffe. I dag tæller Ældre Sagen over en million medlemmer, 215 lokalafdelinger og omkring 21.000 frivillige, der blandt andet er besøgsvenner, skole- og børnehavevenner og motionsfrivillige. ”Uden de frivillige var Ældre Sagen aldrig blevet den organisation, den er i dag. Det skylder vi dem en meget stor tak for,” siger Bjarne Hastrup.

En ledestjerne gennem 40 år

Gennem alle årene har én ting haft sin plads på Bjarne Hastrups kontor: en buste af Winston Churchill. Han vender sig og peger mod vindueskarmen ved siden af skrivebordet. Herfra skuer statslederen med alvorlig mine ud over kontoret.

”Churchill har alle dage været en ledestjerne for mig. Hans evne til at skabe håb, vise retning og samle en nation i en af vor tids mørkeste perioder er beundringsværdig. Han er en væsentlig årsag til, at Europa blev frit.” For Bjarne Hastrup har busten været en daglig påmindelse om den måde, han selv ønsker at stå i spidsen for en organisation på: at samle mennesker om en fælles sag og holde fast, også når modstanden er stor. Den tilgang handler ikke kun om at sige fra, men også om at finde løsninger. Det kom blandt andet til udtryk, da Ældre Sagen engagerede sig i regeringens digitaliseringsstrategi, som lagde op til, at kontakten mellem borgerne og det offentlige som udgangspunkt skulle foregå digitalt i fremtiden. ”Vores egne undersøgelser viste, at omkring 450.000 danskere ikke havde en computer. Hvis strategien blev gennemført uden hensyn til dem, ville de blive efterladt på perronen,” fortæller Bjarne Hastrup. Ældre Sagen gik derfor i dialog med Digitaliseringsstyrelsen, og resultatet blev et kompromis: Mennesker, der ikke kunne eller ikke ønskede at bruge digitale løsninger, skulle fortsat have mulighed for at modtage breve og kontakte myndighederne på anden vis. Til gengæld hjalp organisationens mange IT-frivillige flere seniorer ind i den digitale verden. ”I dag har vi hjulpet omkring 300.000 seniorer med at blive fortrolige med IT. Det er et godt eksempel på, hvordan vi både beskytter de ældre og bidrager til løsninger i stedet for bare at være imod.”

Alderen er ikke afgørende

For Bjarne Hastrup har arbejde og fritid aldrig været skarpt adskilt. Gennem fire årtier har han lagt de timer i arbejdet, som det har krævet – uden at skele til uret. Og selvom han for nylig fyldte 81 år, har han ingen planer om at trække sig tilbage. ”I Ældre Sagen kæmper vi for det synspunkt, at det er personen og ikke alderen, der er afgørende. Så længe jeg har energien og forstanden til at stå i spidsen for Ældre Sagen, har jeg ingen intention om at stoppe.”

OM BJARNE HASTRUP • Bjarne Hastrup (f. 1945) er medstifter af og adm. direktør i Ældre Sagen. • Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har tidligere fungeret som ekstern lektor samme sted. • Direktør i Håndværks rådet som 26-årig. • Har skrevet adskillige bøger, senest ’40 år er ingen alder’. • Bjarne Hastrup bor i København, er gift og har to døtre og to børnebørn.

OKTOBER 2026

BJA RN E HA STR UP

40 ÅR ER INGEN ALDER GRØNNING EN 1

KONKURRENCE:

40 år er ingen alder Kalenderen tyder heller ikke på, at tempoet bliver sat ned. Ved siden af arbejdet i Ældre Sagen skriver han bøger og holder sig fysisk aktiv med både styrketræning, gåture og boksning. ”Vi opfordrer vores medlemmer til at være aktive. Så bliver jeg jo nødt til at være det samme,” siger han med et grin.

Kampen er ikke slut

Ifølge Bjarne Hastrup er der fortsat meget at kæmpe for, når det gælder ældres vilkår i vores samfund. ”En af de største udfordringer er alderisme – altså fordomme og diskrimination på grund af alder. Det findes ikke kun på arbejdspladserne, men i samfundet generelt. Min drøm er, at ældre får større medbestemmelse og i højere grad bliver mødt som ligeværdige borgere.” Han peger også på en anden udfordring, som fylder stadig mere: ”Vi skal blive langt bedre til at støtte de pårørende, der tager et stort ansvar for deres ældre. Jeg mener fx, at man bør have ret til en ’bedstes første sygedag’, så man kan tage med sin mor eller far på hukommelsesklinikken eller til andre vigtige undersøgelser.” Ifølge Bjarne Hastrup risikerer mange pårørende i dag selv at blive nedslidte, fordi de står alene med ansvaret. ”Jeg håber, vi kan finde en model, som gør det lettere for familier at være der for deres ældre med omsorg og nærvær – uden selv at betale prisen.” Samtalen er forbi. Korrektursiderne ligger stadig på skrivebordet og venter. De sidste rettelser skal på plads, før bogen sendes til tryk. Den fortæller om de første 40 år med Ældre Sagen, men for organisationens mangeårige direktør er fortællingen langt fra slut. Der er stadig kapitler, han håber at være med til at skrive.

Der var ikke mange, ud over stifterne, der troede, at den nystartede forening Landsforeningen Ældre Sagen ville kunne få luft under vingerne og holde sig flyvefærdig i de 40 år, der er gået siden starten. Men Ældre Sagen kunne som humlebien holde sig i luften ved at dreje vingerne i den retning, udviklingen skete. Succesen bygger blandt andet på anvendelse af viden og dokumentation i kombination med professionelle strategier og et ærligt og inderligt ønske om at udvikle foreningen i tæt samarbejde med medlemmer og frivillige. Har du lyst til at dykke ned i Ældre Sagens historie, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Ældre Sagen donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send et postkort med navn og din adresse, så vi har det i hænde senest den 10. november. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’40 år’. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

I skyggen af Vesuv Kom med, når vi sammen med vores dygtige arkæolog besøger Napolis arkæologiske museum, udforsker ruinbyerne Pompeji og Herculaneum samt ser ældgamle amﬁteatre, templer og kejservillaer nær vulkanen Vesuv.

8 dage fra 11.995 kr. Afgange i marts, april & oktober 2027

Blomster, ruinbyer eller solmodne citroner? Hos Smilrejser har vi over 35 års erfaring med at skabe grupperejser fyldt med opdagerglæde og spændende oplevelser. Vi tilbyder altid en bred vifte af rejser til Portugal og Italien. Og uanset om du vil på en arkæologisk tidsrejse, opleve en af verdens smukkeste kyster eller på et sanseeventyr på blomsterøen Madeira, er du i godt selskab med en dansktalende rejseleder.

Gæsterne giver

Mageløse Madeira Oplev det bedste af blomsterøen, når vi med base på et dejligt hotel ved Funchal tager på ture i de fantastiske landskaber til kystbyer, udsigtspunkter, en bananplantage, en vingård og meget mere.

8 dage fra 10.995 kr. Afgange fra oktober til december 2026 & januar til juni 2027

Vidunderlige Amalfi Fantastiske havudsigter fra pastelfarvede klippebyer, en frisk duft af citrus og fortællinger om hele byer, der blev begravet under Vesuvs vulkanudbrud for to tusind år siden. Det er bare et udpluk af oplevelserne på denne rejse til Amalﬁkysten, hvor du med vores mange års erfaring i ryggen er sikker på at opleve den gudesmukke kyststrækning i det solrige Syditalien på allerbedste vis. Vi bor på et dejligt hotel i kystbyen Maiori, og herfra skal vi sammen med rejselederen bl.a. ud at sejle langs den maleriske kystlinje, vandre på den naturskønne Citronsti, udforske ruinbyen Pompeji samt besøge byerne Ravello og Amalﬁ.

8 dage fra 10.995 kr. Afgange fra april til oktober 2027

Rejseledere med mange års erfaring med Portugal og Italien Næste rejse begynder på smilrejser.dk Ring på 8833 6246 · info@smilrejser.dk

Ring på 8833 6246 4,7 - Fremragende

Fremragende 4,8 ud af 5

ANNONCE

ØJNE OG SYN

Vidunderligt med gode øjne

■ – I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på mit syn, og at det kan forandre sig – jeg vil gerne beholde et normalt syn, langt op i alderen. Jeg læste tilfældigt en annonce for Blue Berry™, og købte en æske i min lokale helsebutik samme dag. Nu har jeg taget Blue Berry i næsten et år, og jeg er meget tilfreds med produktet.

Masser af livskvalitet – Jeg er lykkelig for, at jeg stadig er så frisk, at jeg kan tage på tur og male, uden at jeg bliver træt, og at jeg kan koncentrer mig i mange timer om et billede. Det er livskvalitet for mig. Det er virkelig vigtigt for mig at bevare et godt syn og gode øjne. Sådan tager du Blue Berry De ﬂeste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten indeholder også næringsstoffer-

ne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. vitamin A og zink bidrager til vedligeholdelsen af et normalt syn. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.

Modelfoto

Madeleine skrev til os for at fortælle sin historie om Blue Berry™. Hun holder meget af at male landskaber med mange små detaljer. Derfor tager hun hver dag Blue Berry med blåbær, vitamin A og zink. Blåbær hjælper med at bevare øjets sundhed, vitamin A og zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn.

Et ganske særligt blåbær... Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

“Et godt syn er livskvalitet”.

Den foretrukne Blue Berry tablet i mere end 25 år New Nordic®, som står bag Blue Berry, har mere end 35 års erfaring med udvikling af kosttilskud. De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 25 år siden og tabletten har i årene derefter været den foretrukne Blue Berry tablet med blåbær der bidrager til at bevare øjenets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken. www.newnordic.dk

Online Store

Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

WWW.NEWNORDIC.DK Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på

Tlf.: 46 33 76 00

Nr. 1

øjentablet

Læserbreve

Læserbreve til Ældre Sagen Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.

Fantastiske unge mennesker FOR NYLIG VAR JEG ude at handle og glemte småpengene i møntskuffen, hvilket en ung mand gjorde mig opmærksom på. Jeg takkede og ville give ham en skilling, hvilket han afslog. Da jeg kom udenfor, stod han der tilfældigvis, og vi kom til at tale sammen igen. Han sagde bl.a., at hvis vi alle hjalp hinanden, ville verden se meget bedre ud. Jeg gik rundt med et stort smil resten af dagen. Hvor er det rart at høre et ungt menneske sige sådan. Et stykke tid efter skulle jeg med bussen, og der var to unge mennesker, der straks rykkede sammen, så jeg kunne sidde ned.

Jeg takkede dem, og fortalte dem om ovennævnte, og sagde: ”Hvor er det rart, at I unge er så søde.” Den ene sagde derefter til mig: ”Tusind tak, fordi du fortalte det. Det glæder mig virkelig.” Bagefter tænkte jeg på, hvorfor han mon takkede så meget, og kom til det resultat, at unge måske er vant til at blive talt dårligt til og om. Det er egentlig trist at tænke på, da der er så mange fantastiske unge mennesker. Så lad os passe godt på dem, stikke dem et smil og møde dem med åbne arme. A . HEITMANN, KØGE

Gå en tur Du skal gå en tur med hunden, skønt du ikke har en hund, det gi’r kræfter, det gi’r glæde på en dejlig morgenstund. Det er noget, jeg fik fortalt af lægen på et seminar, så jeg leger, at jeg har en hund – den er så god og rar. Når jeg sidder på en bænk, fordi jeg hviler mig en stund, og jeg snakker lidt med hunden, før jeg ta’r en lille blund, er der sommetider nogen, der si’r, min hund er gået sin vej, men det rager mig, jeg ved, den sidder li’ ved siden af mig. HANS JØRGEN BUCHBERG, K ALUNDBORG

En rejse i tid LIVET ER EN REJSE I TID. Det begynder, ligesom en rumraket, meget langsomt. Så går det hurtigere og hurtigere, for til sidst at nå op på en svimlende hastighed. Tro ikke, at vi gamle keder os, hvis vi sidder og kigger ud i luften – vi oplever dagene og årene suse forbi.

Arv er tabu ARV ER ET EMNE næsten ingen rører ved. Det er vel også snart noget af det eneste, ingen taler om offentligt. Men privat hører jeg mange hårrejsende historier om arvesager, der er løbet løbsk. Hvem skal arve den lille kande til fløde eller juleplatten anno 2003 fra mormor? Den slags kan ødelægge familiebånd og føre til retssager. Det er på tide at få talt om grådighed og smålighed, når det gælder arvestrid. CARSTEN SEEGER, ISHØJ

GUNNER SØRENSEN, GANDRUP

OKTOBER 2026

ANNONCE

Er du over 50?

Risiko for alvorlig pneumokoksygdom stiger med alderen. Vaccination kan gøre en forskel. Pneumokokker kan blandt andet føre til lungebetændelse og andre alvorlige infektioner som blodforgiftning og meningitis.

Scan QR-koden Se mere om, hvilken beskyttelse der kan være relevant for dig.

Læserbreve

Livet på landet

OG IKKE MINDST L AVE MAD FRA BUNDEN OG

HELLE REGITZE BOESEN, HADERSLEV

Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

LØSE KRYDS OG TVÆRS, L ÆSE PAPIRBØGER –

I 1960’ERNE lagde mine søstre og jeg tit cykelvejen forbi Aksel og Lauras ejendom ved Bogense på Fyn. De to mennesker har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. ”Nu kommer pigerne,” sagde Aksel glad. Selv fik de ingen børn. Aksel arbejdede i staldene og parken på den nærliggende herregård, Gyldensteen, mens Laura var hushjælp. Hun var af polsk herkomst og var ferm til at bage og kappe hovedet af hønen. De talte fynsk, men havde få ord. Deres hus lå lige over for frysehuset, og fra deres køkkenbord kunne de følge med, hvis der skete noget. I køkkenet var et dejligt varmende komfur, mens den tilstødende stadsstue stod kold og ubenyttet hen med bord og stole. Et luftfoto har givet anledning til denne lille hyldest til et ægtepar og deres tilværelse i 1960’erne. Det er i øvrigt muligt at søge luftfotos af bl.a. danske gårde gratis hos Det Kgl. Bibliotek (Danmark set fra luften). Læs mere på kb.dk.

HVIS DU VIL VÆRE GOD TIL NONNAMAXXING, ALTSÅ LEVE SOM EN ITALIENSK BEDSTEMOR, SKAL DU DROPPE TELEFONEN, COMPUTEREN OG IPAD’EN. DU SKAL GIVE DIG TIL AT HÆKLE OG STRIKKE. DU SKAL SLUDRE,

AF GODE HJEMMEDYRKEDE RÅVARER. Eva Ravnbøll, journalist og forfatter, til alt.dk

Et godt grin

Efterår

VORES NÆRMESTE STORE BY er Roskilde, og indtil for få år siden lå der en Irma-butik i byen. Vi var blevet glade for en bestemt flaske bobler, som denne butik forhandlede, og som af og til var på tilbud. En dag kørte jeg de 15 km hen til butikken og læssede 12 flasker bobler op på båndet ved kassen. En ung mand ved kassen kiggede op over brillerne, så mig i øjnene og sagde: ”Er du over 18 år?”. Hold fast, hvor vi begge grinte, da jeg lige havde sundet mig. Et dejligt ungt menneske, der forstod at gøre sin og kundernes dag festlig. Jeg læste efterfølgende i avisen, at han var blevet kåret til årets kassemedarbejder på landsbasis – det forstår jeg godt.

Der er regn på min rude, efteråret er derude. Nu kommer den tid med våde dage. Men jeg vil ikke klage, for der er også en charme, med hygge, lys og varme. Tid til at læse, tænke på den sommer, der var med sol og varme. Enhver årstid har sin charme, tag imod, og vær glad, vi kan i tanker følges ad, mod tiden, der kommer. Tak for den sommer.

JY T TE KOLSTER, VIBY S J.

INGE L ARSEN, EBELTOFT

OKTOBER 2026

MENNESKER

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Dorthe Kollo, Richard Ragnvald, Birthe Kjær og Michael Winckler fejrede Giro 413's 75-års fødselsdag.

Lyden af søndag fylder 80 Gennem generationer har Giro 413 været et åndehul, hvor danskere søndag efter søndag har sendt musikønsker ind og samtidig støttet et godt formål

Af Mads Brandsen

et er søndag ved middagstid. Radioen står på DR P5, og tonerne af ’Danske sild’ gjalder ud af højttaleren. Shu-bi-dua-sangen fra 1993, der, hvis nogen skulle være i tvivl, ikke handler om fisk, bærer præg af at være skrevet i en anden tid. ”Vi kigger aldrig på balder og lår. På nødder, negle og tænder og hår,” synger Michael Bundesen kækt. Dermed er ugens udgave af Giro 413 i gang, og sekunder senere byder vært Ole Tøpholm velkommen til hilsner og musikønsker – præcis som han og hans forgængere har gjort i 80 år. Kontinuiteten er programmets styrke, mener han.

”Giro 413 lever, fordi det er en tradition. Der er en tydelig genkendelighed fra uge til uge. Lidt ligesom når vi pynter juletræet. Man kan godt hænge lidt nyt pynt på, men grundlæggende er det jo det samme som sidste år,” siger Ole Tøpholm. Vi møder ham i DR Byen, hvorfra Giro 413 har været sendt de seneste knap 20 år. Det normale studie er optaget denne fredag, hvor Ole Tøpholm på forhånd har udvalgt både ønsker og musik. Manuskriptet har han på papir i form af en bunke nummererede A4-ark. Det er hans mest tryg ved. Tøjet er afslappet – og det skal stemningen i studiet også være. ”Jeg dæmper lyset og sidder ned, når jeg laver Giro 413 for at få helt ro på. Det

Giro 413

Foto: Kim Agersten/Ritzau Scanpix

Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Tommy Seebach (tv.) og Lars Lilholt er begge populære artister, når lytterne ønsker musik i Giro 413.

skal være stille og roligt. Det skal ikke jappes igennem, for programmet skal være et pusterum for lytterne,” siger han, der har bestyret programmet siden 2019.

Fælles lydspor

Gennem 80 år har Giro 413 været danskernes fælles folkelige lydspor til hverdag og fest, til middagsmad og opvask, til savn og forelskelse. Hilsner til mor på sygehuset, farmor på plejehjemmet og veninden, man ser for lidt. Og samtidig et bidrag til børn, der har det sværere end de fleste. Og selvom “Danske sild” denne uge var Ole Tøpholms eget valg, så er programmet ikke stedet, hvor man får sig de store musikalske overraskelser. Det er en del af hemmeligheden bag, at programmet fortsat tiltrækker mange lyttere hver eneste uge, vurderer han. Selv er han som mange andre vokset op med Giro 413 – lyden af søndag, som han formulerer det. Det samme er Margaret Lindhardt, der er tidligere vært på programmet. Den i dag 76-årige journalist kom i sin tid fra Go’ Morgen P3 og havde også lavet

OM GIRO 413 • Programmet blev sendt første gang 13. oktober 1946 klokken 13 under navnet ’Lytternes Ønskekoncert på Grammofon’. Fra begyndelsen sendte lytterne bidrag, der gik til Red Barnets hjælpe arbejde. • Giro 413 er DR’s ældste fortsat eksisterende radioprogram – og måske også det ældste i Europa. • Sit nuværende navn fik programmet i 1951. • Programmet har haft mange forskellige sendetidspunkter. I årene 1953 til 1964 sendtes det to gange om ugen, men siden 1975 har det været sendt søndag middag. • Efter mange år på P1 blev det flyttet til P3 i 1966, til P4 i 1999 og til P5 i 2014. • I 2024 indsamlede programmet 269.000 kroner til udsatte børn. Samlet har programmet gennem årene indsamlet ca. 30 millioner kroner.

OKTOBER 2026

Foto: Tine Harden/Ritzau Scanpix

Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Giro 413

Bandet Tørfisk (tv.) og Jodle Birge (th.) er populære hos Giro 413's lyttere.

flere andre musikprogrammer, da hun i 1994 blev prikket på skulderen af sin chef og spurgt, om hun ville være vært på Giro 413. ”Jeg synes nok programmet fremstod lidt støvet dengang, men det var alligevel et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Og efter de første programmer gik det op for mig, hvad programmet kunne, og at det faktisk er et meget mangfoldigt program,” husker Margaret Lindhardt. For hende blev det et adelsmærke at formidle hilsnerne med så meget nærvær som muligt. Sproget og måden, hun henvendte sig til lytterne på, betød meget. ”Jeg nød at lave programmet og gøre det interessant at lytte til. Det fik jeg også mange gode reaktioner på. Der gemmer sig så mange gode historier i hilsnerne. Sommetider ville jeg gerne vide endnu mere end det, der kunne stå i en kort hilsen,” fortæller Margaret Lindhardt.

Bliver gradvist yngre

Selve indsamlingen betød også meget for hende. ”Jeg var meget bevidst om, at jo bedre jeg var som vært, jo flere ville lytte til programmet og sende ind. Selvom det ikke er milli-

oner af kroner, gør pengene fra Giro 413 en vigtig forskel for de berørte. Det har været en stærk drivkraft for mig i alle årene,” siger Margaret Lindhardt, der selv har mødt mange af de børn, der har fået gavn og glæde af pengene, og de ildsjæle, der sørgede for det. For hende var det magtpåliggende, at programmet stille og roligt fulgte med tiden. ”Det er ikke og har aldrig været rigtigt, at man ikke kunne ønske alt muligt i Giro 413. Der var både nye slagere og hits. Keld Heick fortalte mig engang, at han første gang hørte ’Rock around the clock’ i Giro 413 i 1950’erne. Der var også jazz, og der var klassisk musik. Jeg gjorde meget ud af at opfordre til, at man ønskede musik inden for alle mulige genrer. Ellers bliver det et museum, og så vil det dø,” mener Margaret Lindhardt. Ole Tøpholm er enig. Efterhånden som årene går, fornyr programmet sig. Helt af sig selv. ”Hører man et program fra 1980’erne, vil man høre refrænsangere fra 1950’erne og gamle viser. Dem ønsker folk ikke længere. Vi kan godt have nogle hits med Gustav Winckler fra 1960’erne indimellem, men en sanger som Marguerite Viby er en ganske sjælden gæst i programmet i dag,” siger han.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Tidligere vært Margaret Lindhardt takkede af i 2017. Den nuværende vært hedder Ole Tøpholm (yderst th.)

Fællesnævneren er – før som nu – folkeligheden. ”Hvis programmet fortsat findes om 20 år, vil en kunstner som Rasmus Seebach sikkert blive ønsket meget. Jeg tror ikke på, at Giro 413 nogensinde bliver et program med de nyeste sange,” siger Ole Tøpholm, der dog enkelte gange bliver overrasket, når der kommer et ønske med en sang, der normalt spilles på DR’s ’unge’ kanal, P3.

Mislykket fornyelse

I 2010’erne forsøgte DR forgæves at forny programmet, der dengang blev sendt på P4. Grundet kanalens profil var det ved at være lidt af en paria. Men bestræbelserne på fornyelse kom der ikke meget ud af, fortæller Ole Tøpholm. ”Man kan jo ikke tvinge folk til at lade være med at ønske Kandis, hvis det er det, de vil høre,” siger han. Konklusionen blev i stedet, at så længe, der var lyttere til programmet, fik det lov til at overleve. I 2014 blev det rykket over på DAB-kanalen P5, der henvender sig til et modent publikum. Flytningen gik hårdt ud over lyttertallet, fordi man nu skulle have en DAB-radio eller internet for at høre programmet.

TOP 10 PÅ GIRO 413 1. Trine Dyrholm – Avenuen 2. Richard Ragnvald – Kære lille mormor 3. Teddy Edelmann – Himmelhunden 4. Lars Lilholt – Kald det kærlighed 5. Jodle Birge – Rigtige venner 6. Peter Malberg og Ib Mossin – Du er min øjesten 7. Poul Bundgaard – Tak er kun et fattigt ord 8. Tørfisk – Fuglene letter mod vinden 9. Tommy Seebach – Hip hurra, det’ min fødselsdag 10. Eva Madsen – Mormors kolonihavehus. Listen indeholder de mest spillede sange i Giro 413 i perioden 2009-2024. Kilde: DR

OKTOBER 2026

Giro 413

Lyttertallet har nu stabiliseret sig omkring 100.000 ugentlige lyttere – hvilket på en god søndag svarer til, at hver syvende dansker, der har radioen tændt, lytter med. Det er der ifølge MarGiro 413 skaber glæde garet Lindhardt en god grund til. Giro 413 forog knytter mennesker midler noget så enkelt sammen på en positiv som god stemning. måde. Man glæder ”Giro 413 skaber glæde og knytter mennesker med både hilsner og sammen på en positiv musikønsker og ved måde. Man glæder med både hilsner og musikønat støtte den gode sag sker og ved at støtte den MARGARET LINDHARDT, TIDLIGERE VÆRT gode sag. Det er hyggeligt og genkendeligt, og jeg tror bestemt, programmet har en fremtid, hvis bare der er tilstrækkeligt med lyttere, der fortsat sender hilsner ind, og hvis musikønskerne gradvist fornyes.” Mens Margaret Lindhardt takkede af i 2017, fortsætter Ole Tøpholm som vært, så længe lytterne fortsat er med.

”Jeg tror, indsamlingen kan være med til at fremtidssikre Giro 413. Pengene går til socialt udsatte børn og unge i Danmark, hvilket mange sætter pris på. Det er jo modsat mange stort anlagte indsamlingsshows, hvor pengene går til børn i andre lande,” siger han. Hvad angår programmets fortsatte eksistens udsteder ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik Gustav Lützhøft ingen garantier, men siger: ”Vi forventer, at Giro 413 også i de kommende år vil have en tydelig berettigelse, så længe lytterne bruger programmet aktivt og bidrager til fællesskabet. Det er i høj grad lytternes engagement, der holder programmet levende.” ”Som med alle andre programmer i DR bliver der dog altid set på den samlede portefølje på tværs af ambitioner og platforme, inden publiceringsplanen endeligt bliver besluttet,” lyder det videre fra DR-chefen.

KONKURRENCE:

Dansktoppens guldalder Tag med tilbage til de sene 60’ere og 70’ere, hvor Dansktoppen var lydsporet til dagligdagen og satte tonen for en hel generation. Med Jørn Hjortings hitliste i radioen som centrum, samlede den millioner af lyttere og ændrede det danske musiklandskab for altid. Kunstnere som Birthe Kjær, Bjørn Tidmand, Ulla Pia, John Mogensen og Dorthe Kollo satte deres præg med sange, der stadig i dag er elskede evergreens. Har du lyst til at dykke ned i den unikke æra af dansk underholdning, kan du deltage i en kon-

kurrence om en af de tre bøger, forlaget Helmin Publishing donerer til læserne. Gå ind på hjemme siden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 10. november. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Dansktop’. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

NYHED FÅ EN HELBREDSUNDERSØGELSE

Et godt helbred er værd at tage alvorligt Vores helbredsundersøgelse er til dig, der vil passe på dit helbred, før der er noget galt. Til dig, der vil blive ved med at kunne lege med børnebørnene, passe haven eller gå 18 huller med vennerne. Du får en grundig vurdering af dit helbred – med bl.a. blodprøver, EKG, kropsmålinger, funktionstests, medicintjek og en indgående samtale med vores speciallæge i ældresygdomme. Alt sammen med god tid til dig. Bagefter får du en personlig sundhedsrapport med konkrete anbefalinger til, hvordan du bedst bevarer dit helbred. Fordi det, du gør i dag, har betydning for, hvad du kan gøre i morgen.

Speciallæge i ældresygdomme Mikkel W. Ibsen Ældrelægen Farum Hovedgade 37, 3520 Farum www.ældrelægen.dk

Tlf. 60 64 13 13

ANNONCE

Historisk hotel og overfart i én pakke Drømmer du om et hotelophold, hvor komfort og historie går hånd i hånd? Med vores hotelpakker får du færgeoverfart med bil og ophold på historiske hoteller i naturskønne omgivelser. Vi har hotelpakker nær Bergen, Stavanger og Kristiansand, som har hver deres egen historie og stemning. Fælles for dem alle er gode madoplevelser og rammer, som du sent vil glemme. Du skal blot læne dig tilbage, nyde overfarten og glæde dig til et fantastisk ophold!

Hotelpakke: Boen Gård ved Kristiansand Overfart tur/retur Hirtshals - Kristiansand

Hotelpakke: Kronen Gaard ved Stavanger Overfart tur/retur Hirtshals - Stavanger

Overfart tur/retur

1 bil (maks. 1,95m høj og 5m lang)

2 nætter i kahyt

1 nat på hotel inkl. morgenmad

1 bil (maks. 1,95m høj og 5m lang) 1 nat på hotel inkl. morgenmad

1450

fra ,-* pr. person

Priseksempel for ophold i dobbeltværelse i 1 nat v/ 2 personer. Rejseperiode til 31.12.26.

1710

fra ,-* pr. person

Priseksempel for ophold i dobbeltværelse i 1 nat v/ 2 personer. Rejseperiode til 21.12.26.

Hotelpakke: Biologen Herdla ved Bergen Overfart tur/retur Hirtshals - Bergen Overfart tur/retur

Læs mere og bestil på fjordline.com | +45 97 96 30 00

2 nætter i kahyt 1 bil (maks. 1,95m høj og 5m lang) 1 nat på hotel inkl. morgenmad

1865

fra ,-* pr. person

Priseksempel for ophold i dobbeltværelse i 1 nat v/ 2 personer. Rejseperiode til 31.12.26.

*Der vil være tillæg for større køretøjer, flere personer, enkeltkahyt eller andre kahyttyper samt værelsestyper på hotellet. Vores priser er dynamiske og styres af efterspørgsel og kapacitet. Billetprisen vil derfor variere, og vi gør opmærksom på, at tilbudet gælder et begrænset antal pladser på udvalgte ture. Brændstofstillæg, skatter og afgifter er inkluderet i prisen. Alle priser er fra-priser og i DKK.

MENNESKER

Lars fik en valnød i hovedet ’Den gamle dame’ kalder Lars Olesen det store, flotte træ, der stod på hans grund, da han flyttede til Fyn. Det træ har skabt hans valnøddeplantage, som er en af de eneste i landet

Af Marie Louise Gammelgaard Foto: Heidi Lundsgaard

a Lars Olesen for 35 år siden gik tur i sin nye have, fik han lidt af en besked fra naturen. For ved et stort gammelt træ faldt en valnød ned og ramte ham i hovedet. Uden at tænke nærmere over det, samlede han en håndfuld nødder op og lagde dem i jorden i et hjørne af sin grund – og glemte så alt om dem. ”Jeg har altid været træmand,” fortæller Lars, der købte Hesle Nygaard 1844 ved Glamsbjerg i 1991. Allerede i barndommen i Himmerland dyrkede han træer på forældrenes gård, og Lars kom til at elske træer, så da han senere flyttede på landet på Fyn, så han opmærksomt på, hvad der voksede i de nye omgivelser.

OKTOBER 2026

Et gok i nødden

Hvis der er noget, man lærer af valnøddetræer, så er det tålmodighed, for det tager i reglen 10-12-14 år for dem at blive voksne L ARS OLESEN, PL ANTAGEEJER

”I haven stod et stort træ, som undrede mig, for jeg vidste meget om træer, men sådan et havde jeg aldrig set før.” Lars fandt ud af, at det var et gammelt valnøddetræ, og det gjorde indtryk: ”Jeg døbte det ’Den gamle dame’ og siger stadig ’hun’, når jeg omtaler hende, for jeg syntes, det var så smukt og særligt et træ,” fortæller han.

I valnøddehjørnet

Da Lars femten år senere kom hen i det fjerne hjørne, hvor han havde lagt en håndfuld af træets nødder, blev han overrasket. ”Jeg opdagede, at jeg var blevet valnøddeplantageejer, for træerne var syv meter høje og fulde af nødder. Så da forstod jeg, at det faktisk er muligt at dyrke valnødder i stor stil i Danmark, og jeg blev så grebet, at jeg besluttede at plante mange flere.” I dag har Lars 2.000 valnøddetræer og er indehaver af den ene af, så vidt vides, kun to store valnødde plantager i Danmark. Den anden ligger ved Silkeborg, og Lars og dens ejer besluttede hurtigt at være kolleger, ikke konkurrenter, og at udveksle erfaringer og fif. Jo varmere en dansk sommer, desto bedre valnøddehøst, har han blandt andet oplevet, så i 2018, med en solskinssommer, der føltes uden ende, fik han den bedste høst indtil nu.

”Det er en fordel at bo ved vand, hvor klimaet er mildere, så her mod syd på Fyn er der gode betingelser,” forklarer Lars. Men det kræver et vist gemyt at dyrke valnødder, mener han. ”Hvis der er noget, man lærer af valnøddetræer, så er det tålmodighed, for det tager i reglen 10-12-14 år for dem at blive voksne.”

Overraskelsernes træer

Den dag i dag bliver valnøddetræerne ved med at overraske, og det fascinerer Lars. ”Jeg satte fx fire træer i haven den samme dag og under ens forhold i 2019. Og de har opført sig meget specielt. Etteren er mindst, nummer to lidt større, nummer tre lidt større igen, og det fjerde er det hurtigst voksende valnøddetræ, jeg har haft, så jeg har det sådan med de fire, at ”Hvad sker der lige her?”. ”De to højeste har også forbrudt sig mod lærebøgerne, for der står, at valnødder først kommer i bæring, når de er 10-15-20 år, men tænk, nummer tre bar nødder, da hun var fire år gammel, og året efter kom det store træ med nødder som bare femårig. Ude i plantagen går der i hvert fald otte-ti år, før de kommer i bæring. Lars tilføjer, at han desuden er ved at være oppe på tyve selvsåede valnøddetræer rundtomkring. ”Senest skød der pludselig to nye små valnøddetræer op i indkørslen, præcis på de to pletter, hvor vi lige

Også ved modertræet ’Den gamle dame’ er et lille nyt valnøddetræ skudt op af sig selv.

GODE RÅD, HVIS DU VIL SÆTTE VALNØDDERTRÆER • Jorden skal være så fed og fugtig som muligt. • Træerne skal have sol og ikke stå i skygge. • Valnøddetræer kan ikke lide blæst, så et læhegn eller store træer mod vest er en god idé. Kilde: Lars Olesen

VALNØDDERNES GANG PÅ HESLE NYGAARD 1844 VALNØDDEHØSTEN Slut september – midt oktober: Valnødderne høstes fra jorden, når skallen omkring nøddeskallen har åbnet sig, og de er faldet ned af sig selv. Valnødderne lægges indenfor i to-tre dage i 25 grader og lav luftfugtighed, til skallen er tør, og så kommer de i koldtørring i tre uger i trækasser i et 17 grader koldt og ventileret rum. Begyndelsen af november: Efter tre uger er de spiseklare. NYE VALNØDDETRÆER Oktober: De allerbedste og største af årets nødder tages fra og overvintrer inden døre. Februar: Nødderne lægges til forspiring i vådt sand. Påske: De små spirer plantes ud én og én i halve mælkekartoner. Maj-juni – et år senere: Etårsplanterne plantes ud i jorden med net over for at undgå krager. Når vejret er tørt, skal de vandes, ellers intet. De næste fem år: Kun det værste ukrudt omkring dem lues, ellers får de lov at gro i fred. Efter fem år, altid om sommeren: Når træerne er cirka to meter høje, bliver de trimmet og stammet op, altid om sommeren, for ellers ’bløder’ de, og saften løber ud af dem længe. Efter otte til ti år bærer træerne i reglen valnødder.

OKTOBER 2026

Et gok i nødden

Kasserne, hvor nødderne koldtørrer i tre uger, er selvbyggede.

Lars og kæresten Anja spiser selv masser af valnødder.

OM VALNØDDER • Valnøddetræet stammer oprindeligt fra varmere egne i Asien og Sydeuropa. havde fældet to gamle egetræer. Det er så pudsigt, at jeg kommer til at tænke, at de har altså en form for personlighed, de der valnødder. Og humor. Træerne tager fusen på mig! Jeg kan næsten høre dem more sig, for jeg taler selvfølgelig også med dem og siger: ”Hvad har I gang i?”

Nøddespor

Lars og hans kæreste Anja Mewes spiser valnødder hver dag. Enten plukket grønne i juli og syltet, hvorved de bliver sorte – eller de velkendte brune valnødder, som de blandt andet drysser på yoghurt og bruger i salater, valnøddete og valnøddesnaps. Inde fra køkkenet kan Lars og Anja også se ud på en stor stub. ’Den gamle dame’ nåede at blive 175 år, før en efterårsstorm væltede hende,

og det blev synligt, at hun var helt gul indeni. ”Hun døde af alder. Men det var noget af et tab. Nu ligger resterne som en skulptur på græsplænen, for jeg kan ikke skille mig af med hende, det er klart,” slår Lars fast. Det første lille hjørne blev sået med nødder fra ’Den gamle dame’. Derefter har Lars taget de bedste af de bedste nødder i de næste generationer og formeret videre med dem, så alle 2.000 valnøddetræer har samme oprindelse. ”Jeg står nogle gange ved et yngre træ og tænker, at det kunne være sjovt at stå her igen om 150 år og se, at det stadig bærer nødder. Den tanke, at det rækker så langt – den er sjov og særlig. At have sat noget, der kan fortsætte i så mange år.”

• Det har i århundreder været dyrket i Europa som både nytte- og prydtræ. • Kina er i dag verdens største producent af valnødder. • Californien i USA er kendt for store valnøddeplantager. • Iran og Tyrkiet har lange traditioner for valnøddedyrkning. • I Europa er Frankrig, Italien og Rumænien blandt de største producenter. • I Danmark kan valnøddetræer trives i de mildere egne. • Valnødder gror generelt langsommere i det danske klima end længere sydpå, og forårsfrost kan ødelægge høsten.

ANNONCE

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER G10”

Oplys koden ”HJERTIN ved bestilling

G10”

Oplys koden ”HJERTIN ved bestilling

G10”

Oplys koden ”HJERTIN ved bestilling

REJS TIL FUENGIROLA

REJS TIL TORREMOLINOS

REJS TIL BENALMADENA

Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Masser af liv, lange strande, flad promenade, særligt egnet til dårligt gående

Rejs til Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, bilfrie promenader og et væld af restauranter.

Rejs til Benalmadena, ved Costa del Sol. Stor og spændende marina med masser af restauranter, promenade, flotte strande.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+ - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin • 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Fenix**** - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin • 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Palmasol***+ - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin • 14 nætter FRA kr. 8.498,- per person • 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Angela**** - 1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 13.998,- per person

Riu Costa del Sol**** - 1 x dbl. værelse inkl. All Inklusive • 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 14.998,- per person

Benalmadena Palace**** - 1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand & vin • 14 nætter FRA kr. 9.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 12.998,- per person

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

G10”

Oplys koden ”HJERTIN ved bestilling

REJS TIL TENERIFE

G10”

Oplys koden ”HJERTIN ved bestilling

REJS TIL GRAN CANARIA

Nyd charmerende Tenerife. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Los Gigantes, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

Gran Canaria er populært hos Hjerting Rejser. Oplev f.eks. Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Callao Garden***, Callao Salvaje 1 x 2 væreleses lejlighed Inkl. halvpension • 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 13.998,- per person

Green Field***+, Playa del Ingles 1 x 1 værelses lejlighed inkl. morgenmad • 14 nætter FRA kr. 11.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 14.998,- per person

Blue Sea Bahia Fanabe***+, Costa Adeje 1 x 2 værelses lejlighed inkl. All Inklusive • 14 nætter FRA kr. 13.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 18.998,- per person

Oasis Club***, Maspalomas 1 x 2 værelses lejlighed inkl. all inklusive • 14 nætter FRA kr. 12.998,- per person • 21 nætter FRA kr. 15.998,- per person

Inkl. fly t/r Tenerife samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup & Aalborg.

Inkl. fly t/r Gran Canaria samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup & Billund.

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

G10”

Oplys koden ”HJERTIN ved bestilling

SINGLEREJSER 60+

Rejs med andre singler 60+ til Costa del Sol. Udflugter m. dansk guide. Costa del Sol - Afrejse d. 09 november 1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 1 udflugt • 14 nætter FRA kr. 13.998,• 21 nætter FRA kr. 18.998,Costa del Sol, Jul eller Jul & nytår 1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 1 udflugt • 14 nætter FRA kr. 13.998,• 21 nætter FRA kr. 20.998,Der er mulighed for tilkøb af flere udflugter. Læs mere om dem på hjemmesiden Pris er v. 1 person og inkl. fly t/r samt transport t/r. Se datoer og lufthavne på hjemmesiden. SE FLERE SINGLEREJSER 60+ PÅ HJEMMESIDEN

Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Kongegade 24 st.tv., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717

www.hjertingrejser.dk · Tel. 7022 6710

Det D eret er

- NÆSTEN NÆSTEN kærlighed kærlighed

Mette har meldt Anne ind Mette har meldt Anne ind nu hun får hun også 25% rabat på fitness og yoga – nu–får også 25% rabat på fitness og yoga

Som medlem du, at hverdagen bliver både billigere mere indholdsrig med alle de fordele, Som medlem ved du,ved at hverdagen bliver både billigere og mereogindholdsrig med alle de fordele, man–opnår – kunne måskedin kunne din familie eller dine venner fåaf glæde det? du hjælper man opnår måske familie eller dine venner også få også glæde det? af Hvis duHvis hjælper os medos med et nyt medlem, sørger for, dulille får erkendtlighed en lille erkendtlighed for, at du tænker at få et at nytfåmedlem, sørger vi for, atvidu fåraten som taksom for, tak at du tænker på dem,på dem, dig nærmest. Det er næsten-kærlighed. der stårder digstår nærmest. Det er næsten-kærlighed. Gaven sendes, når kontingentet er Tilmeld betalt. Tilmeld nemt du kender på Gaven sendes, når kontingentet er betalt. nemt dem dudem kender på aeldresagen.dk/nytmedlem eller 3389 96hverdage 86 89 hverdage 10-15 og torsdage aeldresagen.dk/nytmedlem eller ring 33 ring 96 86 10-15 og torsdage mellemmellem 10-18. 10-18.

Rema 1000 gavekort Rema 1000 gavekort

Gaverne gælder til 15. december 2026

175 kr. Værdi 175Værdi kr. kan GavekortetGavekortet kan bruges bruges i alle Remai alle Rema 1000 butikker. 1000 butikker.

& Ida termoflaske Aya & IdaAya termoflaske og isterningbakke og isterningbakke

Termoflaske med Termoflaske med sportslåg sportslåg og ister- og isterningbakke.ningbakke. Perfekt Perfekt kolde og varme til kolde ogtilvarme drikke på farten. drikke på farten.

& Ida termoflaske Aya & IdaAya termoflaske og termokop og termokop

Pillivuyt tekstilsæt Pillivuyt tekstilsæt

Stilfuld Stilfuld 500 ml 500 ml drikkeflaske drikkeflaske og 380 ml og 380 ml termokop, termokop, der holderder holder drikke kolde drikke kolde i op til 24 i op til 24 timeri og i op til timer og varme opvarme til 12 timer. 12 timer.

5 lækre recycle dele 5 lækre recycle dele i bomuld/polyei bomuld/polyester. Forklæde, to ster. Forklæde, to viskestykker og to viskestykker og to grydelapper. grydelapper.

Laguiole By Hâws bestik Laguiole By Hâws bestik

Eva Trio stegepande Eva Trio stegepande

i Bestiksæt Bestiksæt i elegant perleelegant perlemorslook med morslook med dele – 6 knive, 24 dele – 624 knive, gafler, spiseskeer gafler, spiseskeer og teskeer.og teskeer.

Stegepande på 20 cm medbelægning Slip-Let® belægning Stegepande på 20 cm med Slip-Let® – den perfekt den lille husholdning eller mindre – perfekt til lilletil husholdning eller mindre måltider. måltider.

Vælg dinved gave ved indmeldelsen – den sendes, det nye medlem har betalt. Vælg din gave indmeldelsen – den sendes, når detnår nye medlem har betalt. alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem ellerQR-koden: scan QR-koden: Se alleSe gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem eller scan

OKTOBER 2026

ANNONCE

 Scan og læs mere

Har du svært ved at gå, huske eller styre vandladningen? Op mod fire procent af alle ældre lider af NPH, en sygdom med for meget væske i hjernens hulrum, som typisk kommer til udtryk ved, at man har svært ved at gå, holde balancen og styre vandladningen. Mange slår symptomerne hen og ser dem blot som tegn på, at de er blevet ældre. Andre opgiver at blive undersøgt på grund af lange ventetider. Derfor får de fleste, som lider af NPH, aldrig en diagnose. Det er et stort problem, for jo før du kommer i behandling, jo bedre er resultatet. Privathospitalet Mølholm tilbyder fuld undersøgelse og operation uden ventetid i et samlet forløb på to til tre dage. Selve operationen tager ca. 45 minutter. Vores speciallæger er blandt landets førende eksperter med mange års erfaring i både behandling af NPH og forskning inden for området. Læs mere om operationen på molholm.dk/nph Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte speciallæge i kraniekirurgi, Sune Munthe på mail sum@molholm.dk eller telefon 3227 0400.

www.molholm.dk Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst +45 7642 7415 · info@molholm.dk

Operation uden ventetid – få livskvaliteten tilbage

Rådgivning I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

204

henvendelser om omsorgssvigt modtaget af Ældre Sagens rådgivning fra 1. januar til 31. juli 2026.

Sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling Fra 1. januar 2027 bliver en stor del af de nuværende kommunale midlertidige døgnpladser overført til regionerne. Fremover bliver de drevet som regionale sundheds- og omsorgspladser.

Opholdene har et rehabiliterende sigte. Målet er, at den enkelte opnår størst mulig selvstændighed og kan vende tilbage til eget hjem eller, hvis det er mest hensigtsmæssigt, til en anden relevant boform.

Pladserne er målrettet mennesker, der har behov for en midlertidig sundhedsfaglig indsats, men som ikke har behov for at være indlagt på hospital. Samtidig er der tale om mennesker, hvor pleje og behandling ikke vurderes at kunne foregå forsvarligt eller hensigtsmæssigt i eget hjem.

Der er ingen egenbetaling for ophold på de regionale sundheds- og omsorgspladser. Det gælder både selve opholdet og de ydelser, der indgår undervejs, herunder kost, leje af linned, tøjvask og medicin, som udleveres som led i behandlingen.

Et ophold på en regional sundheds- og omsorgsplads kan blandt andet omfatte observation, pleje, behandling, genoptræning, ernæringsindsats og basal palliation. For nogle vil opholdet være en del af forløbet efter operation eller hospitalsindlæggelse. For andre kan det være en forebyggende indsats, der skal understøtte deres helbred og forebygge en indlæggelse.

Med de nye regionale sundheds- og omsorgspladser styrkes indsatsen for mennesker med behov for et midlertidigt ophold, hvor der er brug for en sundhedsfaglig indsats uden for hospitalet. Formålet er at sikre sammenhængende patientforløb og skabe de bedste rammer for, at vedkommende kan komme godt videre efter sygdom eller behandling.

Vidste du, at ... Du kan registrere ønsker til begravelse/bisættelse på minsidstevilje.nu Ønskerne bliver gemt i et digitalt register, som bedemænd har adgang til efter din død. Hvis du ikke er digital, kan du få hjælp af en lokal bedemand til at registrere dine ønsker.

OKTOBER 2026

ANNONCE Prostata forandres med alderen

Har du en normal prostatafunktion?

TJEK DIG SELV

#1 Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg #2 For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt #3 Du har et normalt tryk på urinstrålen

CHAUFFØREN GUNNAR

Som chauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. I dag anbefaler Gunnar Prostabona Plustabletterne til alle mænd, der vil støtte deres prostatafunktion. Les mere wellvita.dk

Gunnar fandt perfekt støtte til

prostata og vandladning Som chauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan 63-årige Gunnar skrive under på. - Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor. Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er normalt og typisk helt ufarligt, men kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Hørfrø, der bidrager til en normal prostatafunktion samt fennikelfrø, der medvirker til en normal vandladning. Det passede på hans situation. Giv det en chance Gunnar umiddelbare tanke var:

Nøje udvalgte ingredienser til prostata og vandladning bidrager til en normal » Hørfrø-ekstrakt blære- og prostatafunktion hos modne mænd. Fennikel-ekstrakt medvirker til en » normal vandladning og udskillelse af urin. Zink bidrager til at vedligeholde et » normalt testosteronniveau i blodet. og vitamin E beskytter » Selen cellerne mod oxidativt stress.

Jeg har intet at tabe ved at prøve det. Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund. - De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen, fortæller Gunnar, som spiser det hver morgen. - Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

Prøv til halv pris

Prostabona Plus kan lige nu prøves på leveringsservice fra 219 kr. den første måned (30 tabletter). + Fragt 39 kr.

BESTIL PÅ

TLF: 82 30 30 40

#4 Det drypper ikke, når du er færdig Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Blæren Prostata Urinrøret

PROSTATA

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

 Ingen bindingstid  Virkningsgaranti SPAR

45%

Hverdage 8-16 Lørdag 9-15. Søndag 10-14

WEB: wellvita.dk Over 11.000 anmeldelser

Energivej 4 6700 Esbjerg

Kend din personlige tillægsprocent Mange folkepensionister kender ikke deres personlige tillægsprocent, eller forveksler den med pensionstillægget til folkepensionen. Men den personlige tillægsprocent kan have stor betydning for, om man kan få økonomisk hjælp til blandt andet medicin, tandbehandling og briller, og hvor meget man kan få. Udbetaling Danmark fastsætter din personlige tillægsprocent, når de beregner din pension. Tillægsprocenten kan ændre sig i løbet af året, hvis dine indtægter, som din pension beregnes ud fra, ændres. Du kan se din personlige tillægsprocent i det årsbrev, du modtager fra Udbetaling Danmark i december måned.

Din personlige tillægsprocent

Din tillægsprocent kan være mellem 0 og 100 %. Jo højere din tillægsprocent er, desto mere kan du få i helbredstillæg, ældrecheck og evt. varmetillæg. Din personlige tillægsprocent bruges til at beregne: • hvor meget du evt. kan få i helbredstillæg • hvor meget du evt. kan få i varmetillæg og ældrecheck • om du kan få mediecheck, hvor din personlige tillægsprocent skal være 100.

Beregning af tillægsprocent

Tillægsprocenten beregnes ud fra din indkomst ved siden af folkepensionen. Har du fx arbejdsmarkedspension, ATP, renteindtægter eller anden indkomst, påvirker det beregningen. Jo højere indkomst du har ud over folkepensionen, desto lavere bliver tillægsprocenten. Der ses helt bort fra din egen arbejdsindkomst på op til 122.004 kr. årligt.

• du er gift eller samlevende, og I tilsammen har indkomster på højst 70.600 kr. om året ud over folkepension.

Tillægsprocent mellem 0 og 100

Er tillægsprocenten lavere end 100, bliver tillægget også mindre. Din tillægsprocent bliver sat ned med én procent: • for hver 635 kr., du har indkomster på over 35.700 kr., hvis du er enlig • for hver 1.282 kr. jeres samlede indkomster overstiger 70.600 kr., hvis du er gift/samlevende.

Du kan ikke få tillæg, hvis din tillægsprocent er nul

Din tillægsprocent er nul, hvis: • du er enlig og har indkomster på 99.200 kr. eller over om året ud over din folkepension. • du er gift eller samlevende, og I tilsammen har indkomster på 198.800 kr. eller over om året ud over folkepension.

Helbredstillægget kan gøre en stor forskel

Du kan få helbredstillæg eller ældrecheck hvis du og din ægtefælle/samlever har en samlet likvid formue på mindre end 108.000 kr. om året. Hvis formuen er større end 108.000 kr. kan du ikke få helbredstillæg, selvom din tillægsprocent er 100. Helbredstillæg kan hjælpe med udgifter til for eksempel • tandbehandling • briller • høreapparater • fodbehandling • medicin. Har du spørgsmål til den personlige tillægsprocent, så ring til Ældre Sagens rådgivning.

Du får det fulde tillæg, hvis din tillægsprocent er 100

Din tillægsprocent er 100, hvis: • du er enlig og har indkomster på højst 35.700 kr. om året ud over din folkepension.

Alle satser er gældende for 2026

OKTOBER 2026

POLITIK

Ny ældreminister

NY ÆLDREMINISTER

Fokus på demens, rekruttering og boliger Ældreminister Jacob Mark har valgt tre hjertesager, hvor han vil sætte sin kanonild ind Af Irene Manteufel

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

en nye ældreminister er fuld af energi. At han er minister for hele tre områder – børn, boliger og ældre – er han allerede i gang med at få det bedste ud af. ”Det, at bolig- og ældreområdet ligger sammen, skal udnyttes, for mange ældre kommer til at mangle gode hjem,” siger Jacob Mark og taler med begejstring om seniorbofællesskaber og almene boliger, som han vil skaffe flere penge til i en boligpakke, der var hans første lovforslag som minister. Det lå ikke i kortene, at 34-årige Jacob Mark skulle være ældreminister. Hidtil har han især kæmpet børnenes sag som formand for Børneudvalget i Køge og senere gennem godt et årti i Folketinget. På spørgsmålet om hans engagement for de mindste kan strække til de ældste, svarer han: ”Ja. ældreområdet ligger mig meget på sinde, og jeg har været med til at beslutte, hvad SF skal mene nationalt på området.” Ser du fællestræk for de to områder, børn og ældre? ”Ja, for det er ægte mennesker, det handler om. Man ser det, når man kommer ud og møder mennesker:

Træffer du en forkert beslutning, har det konkret betydning for dem. Og områderne har parallelle problemer: Der mangler uddannet personale både på børne- og ældreområdet.” Hvad tænker du om at være en ung ældreminister? ”Jeg er ikke ældre, men jeg kæmpede også for børneområdet længe før, jeg selv blev forælder,” siger Jacob Mark. ”Det rummer et stort ansvar, fordi det handler om en stor gruppe mennesker, der har levet meget længere tid end mig, har større erfaring og har skabt det samfund, jeg er utrolig glad for at være en del af. Det er forpligtende, men også fyldt med muligheder. Jeg har energi, jeg kan sætte ting igennem, og jeg er god til at sætte dagsordenen.”

Demens er en hjertesag

En dagsorden, som Jacob Mark har lagt i ovnen til, er demensområdet. Han fornemmer en stemning for det, ikke mindst på grund af de mange, der har kontaktet ham om demens. ”Sagen om demens bryder lydmuren lige nu. Jeg har fået utrolig mange henvendelser om demens,

OKTOBER 2026

Ny ældreminister

og da jeg lavede et opslag på Facebook og bad om idéer til området, kom der over 1.000 svar på under et døgn,” fortæller Jacob Mark. ”Det kom bag på mig, hvor mange der ville fortælle om det, og jeg oplever, at rigtig mange, der har sygdommen inde på livet, er blevet sårede og forladte af systemet. Det er en hjertesag for mig, at vi skal gøre meget mere for mennesker med demens og deres pårørende, og jeg vil sætte det på den storpolitiske dagsorden at levere på demens.” Jacob Mark kendte allerede til mange af sygdommens konsekvenser, inden han blev minister: ”Det er meget tæt på i familien, for min mormor er ramt af alzheimer. Hun har altid været en stærk og samlende figur, og at opleve hvad demens gør ved hende, det kan man ikke slippe. Nu er jeg i gang med at indhente en bredere viden fra eksperter på området, som jeg mødes og taler med.”

Frygten for at mangle pleje

En undersøgelse fra Epinion viser, at knap halvdelen af danskerne mangler tillid til at kunne få den rette ældrepleje, hvis de får behov som gamle. Det undrer ikke ældreministeren: ”Jeg forstår godt bekymringen, også fordi man har set mange udsendelser og hørt meget om mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, og fordi der er massiv mangel på personale.” Er du selv bange for at mangle pleje, når du bliver ældre? ”Det kommer an på, hvor træt jeg er,” siger Jacob Mark. ”Når der går bekymringshjerne i den, kan jeg frygte det og tænke, at vores velfærd bliver gradvist udhulet, mens folk går op i skattelettelser

og egne penge. Når jeg har den positive hat på, tænker jeg, at vi godt kan ændre udviklingen. Folk i landet her vil jo gerne have et velfærdssamfund, og jeg er i politik, fordi jeg tror på, at vi kan lave tingene om.”

Omsorgsgaranti

For at forbedre ældreplejen har Ældre Sagen foreslået en omsorgsgaranti, som bl.a. skal rumme bedre normeringer, plejehjemsgaranti, en

Rekruttering til ældreplejen er det første, jeg vil gøre noget ved JACOB MARK

kronikerpakke til mennesker med demens og vished for, at kommunerne bruger de penge, de får til ældreplejen, som tiltænkt. Baggrunden for forslaget er bl.a. de henvendelser om omsorgssvigt, som Ældre Sagen får dagligt. Det handler fx om ældre, der sidder med samme ble i dagevis, ikke kommer i bad og ikke får deres medicin. Jacob Mark er med på flere af elementerne i Ældre Sagens forslag: ”Rekruttering til ældreplejen er det første, jeg vil gøre noget ved. Og vi skal have en god demensaftale. Et pakkeforløb ligger mig ikke fjernt, for kræftpakker har jo gjort en fantastisk positiv forskel. Jeg er afsøgende i forhold til, om lige præcis en pakke er det bedste, og så kommer vi til at lægge forskellige ting frem.”

Kommunernes frihed

Omsorgsgarantiens punkt om vished for, at kommunerne bruger

penge som tiltænkt, er ministeren principielt enig i. Vejen derhen ser han anderledes på end Ældre Sagen, som mener, at ekstra finansiering skal komme med konkrete krav. Ministeren vil dog ikke i så høj grad blande sig i kommunernes selvstyre. ”Jeg synes, at vejen at gå er at styrke rettigheder, som allerede er omfattet af loven, fx rettigheder til mad og ordentlig pleje,” siger Jacob Mark. ”Jeg vil også styrke de foranstaltninger, der sikrer, at ældre har et sted at henvende sig, hvis de ikke får den omsorg, de har brug for, og jeg vil arbejde for, at der kommer bedre økonomi på ældreområdet. Vi har allerede landet en kæmpestor økonomiaftale, hvor der er afsat 300 mio. kr. til ældreplejen.” Baggrunden for, at Ældre Sagen ønsker vished for, at penge til ældreplejen bliver brugt som tiltænkt, er en række analyser, som viser, at nogle kommuner bruger de penge, de har fået til ældreområdet, på andet, og at kommunerne i gennemsnit har brugt mindre pr. ældre over en årrække. Derfor er Ældre Sagen skeptisk over for, om pengene i den nye aftale reelt vil blive brugt til ældreplejen. ”Jeg vil ikke lukke øjnene for, at nogle kommuner er ude med nogle skræksparekataloger. Derfor ligger det også i regeringsgrundlaget, at vi skal lave en ny udligningsaftale, hvor vi stiller fattige kommuner bedre. Sammen med nye økonomiaftaler og aftaler i forhold til demens håber jeg, at det vil forbedre forholdene,” siger Jacob Mark.

Ældreloven

Ældreloven, som kom i 2025, er baseret på værdier i ældreplejen, som Ældre Sagen længe har slået til lyd for. Bl.a. værdighed, kontinuitet og

selvbestemmelse. Ældreloven rummer dog ikke konkrete påbud til kommunerne. Hvordan vil du sikre, at kommunerne gør det, som loven siger – sådan at værdighed og kontinuitet sikres for ældre i ældreplejen? ”I SF mener vi, at når vi giver penge, må vi have tillid til, at der er nogen derude, der vil det godt,” siger Jacob Mark. ”Jeg er ikke åben for et nyt styringsparadigme i forhold til kommunerne, men jeg forstår godt Ældre Sagens bekymring. Derfor mener jeg, at vi skal udvikle videre på en model, hvor vi laver brugertilfredshedsundersøgelser og kombinerer det med tilsyn af forskellig art.” Enkelte krav er Jacob Mark dog åben for at stille til kommunerne: ”Der kan være krav om ret til plejehjemsplads eller ældrebolig inden for et vist tidsrum. Nogle steder er visitationen meget lang. Det er et område, jeg har tænkt mig at dykke ned i.”

Forebyggelse

En indirekte hjælp til den trængte ældrepleje kan ifølge Jacob Mark komme via den ’Flere gode år’-pakke til forebyggelse på handicap-, børne- og ældreområdet, som ligger i regeringsgrundlaget: ”Forebyggelse løser ikke alt, men det sparer penge både i ældreplejen og sundhedsvæsnet, hvis man forebygger, at mennesker bliver meget plejekrævende. Et af mange elementer kan være nye boligformer, som er en mellemting mellem seniorbofællesskaber og plejehjem, hvor der er personale med forskellige fagligheder, fx nogle med forstand på forebyggelse.” ’Flere gode år’- pakken vil komme med en milliardfond, og indhol-

Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark får overrakt diverse materialer om vilkårene for ældre, samt Ældre Sagens mærkesager af adm. direktør Bjarne Hastrup. Foto: Ældre Sagen.

det bliver mere konkret i løbet af det næste år, lover ministeren.

Kanonild til tre sager

Blandt Ældre Sagens mærkesager er pensionisters økonomi, aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og sundhed. Kommer de også højt på din dagsorden? ”Mht. aldersdiskrimination, så er det vanvittigt, at man ikke ser potentialet, når man mangler hænder på arbejdsmarkedet. Problemet kræver strukturelle greb, og jeg glæder mig til at dykke ned i det.” ”Hvad angår pensionisters økonomi, så står der i regeringsgrund-

laget, at vi vil hæve folkepensionen med 1.000 kr. om måneden. I forhold til sundhed er der gode elementer i ældreloven, og vi skal selvfølgelig sikre, at mennesker i plejeforløb oplever, at det er sammenhængende. Der ser jeg frem til et godt parløb med Ida (Auken, sundhedsminister, red.).” Jacob Mark har tre hjertesager, som er øverst på hans dagsorden: ”Min kanonild skal bruges på demens og rekruttering og på at sørge for, at man kan få et sted at bo, der passer,” siger Jacob Mark. ”Hvis man mener lige meget om alt politisk, risikerer man, at man ikke får no-

OKTOBER 2026

Ny ældreminister

get igennem. Jeg vil hellere vælge nogle specifikke områder, hvor mit arbejde virkelig kan gøre en forskel.”

Ældre Sagen

Hvordan ser du Ældre Sagen som samarbejdspartner? ”Jeg skal blive klogere på ældreområdet, og jeg kommer til at være afhængig af, at Ældre Sagen spiller med,” siger Jacob Mark. ”Jeg ser Ældre Sagen som en ekstremt indflydelsesrig organisation med et imponerende folkeligt mandat. Ældre Sagen har i mange år formået at få indflydelse på en måde, der er slået igennem på finanslove og politiske aftaler. Det er også usædvanligt at kunne engagere så mange, både medlemmer og frivillige. Den infrastruktur kan man udnytte som regering, så det er naturligt, at vi vil lave demenshandleplan sammen med Ældre Sagen og andre, der har stor viden og også er

store talerør. Jeg har allerede haft et godt møde med Ældre Sagen.”

OM JACOB MARK

Aftryk

• Uddannelse: bachelor i journalistik, politik og administration fra Roskilde Universitet

Hvordan håber du at blive husket som ældreminister? ”Som en, der fik kæmpet nogle gode politiske ting igennem. Jeg er ikke så meget til småinitiativer og hurtige små aftaler. Jeg vil hellere lave få, tykke store aftaler, som faktisk betyder noget. Især i forhold til, om vi kan rekruttere personale og bidrage i den rigtige retning på demensområdet. Ældreloven var et godt eksempel på noget, der blev lavet med tanker og intentioner bag, frem for bare en hurtig pulje. Næste skridt på ældreområdet må være, at vi får lavet noget lige så ambitiøst på demensområdet. Ikke kun en demensplan, men en egentlig aftale, som styrker rettighederne for mennesker med demens nu og i fremtiden,” siger Jacob Mark.

• Født: 16. oktober 1991 i Køge

• Parti: SF. POLITISK KARRIERE • Medlem af Køge Byråd 2009–2015 • Folketingsmedlem for SF i 2015 • Gruppeformand for SF 2016–2022 og igen i 2024 • Har været børne- og undervisningsordfører samt medie- og kulturordfører • Ældreminister fra juni 2026.

KONKURRENCE:

Ude for uden Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding Højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn, Svend, bogen. Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Har du lyst til at læse journalist og forfatter Niels Krause-Kjærs prisvindende roman ’Ude for uden’,

kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Lindhardt og Ringhof donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 10. november. Adressen er: Æ ldre Sagen, Snorresgade 1 7-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Ude’.

ANNONCE

God hørelse kan forebygge demens Der er gennem flere år blevet forsket i, hvordan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at per‑ soner med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse1.

Din hørelse påvirker din hjerne

Både høretab og demens er ofte aldersrelateret. Forskning viser, at 65% af alle personer over 60 år er i risikogruppen for at få et høretab2, og ca. 10% af alle personer over 65 år har risiko for at få demens3. Ny forskning viser, at høretab, alder, genetik, for‑ højet blodtryk og type 2 diabetes er risikofaktorer, der influerer på sandsynligheden for demens. Ud af

Få en gratis og uforpligtende høretest Bestil tid på:

70 60 60 36

Du kan også bestille tid ved at scanne QR-koden

Se alle kildehenvisniger på audionova.dk/demens

disse viser det sig, atnedsat hørelse medfører den største risiko for demens, da det bidrager med en risikofaktor på 8% for at udvikle sygdommen4.

Vigtigt at få behandlet et høretab

Vi ved, at det er svært for de fleste at erkende et høretab, og der derfor er mange, som ikke har mod på at få testet hørelsen. For at minimere risikoen for demens, er det afgørende at få undersøgt hørelsen og få behandlet et evt. høretab hurtigst muligt ‑ også selvom der kun er tale om et mindre høretab.

Grib chancen og pas godt på dig selv

Du har heldigvis mulighed for at tage sagen i egen hånd. Ring og bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest i et AudioNova Hørecenter.

Besøg dit lokale AudioNova hørecenter - eller få et hørebesøg af vores mobile hørecenter

POLITIK

SEJRE Ældre Sagens

Gennem 40 år har Ældre Sagen opnået politiske og juridiske sejre, som har ført til forbedringer af ældres liv. Vi ser på fem områder, hvor Ældre Sagens arbejde især har båret frugt og blandt andet ført til ældrechecken, genåbning af finanslovsforhandlinger og juridisk medhold i en række sager, hvor ældre blev svigtet

Af Irene Manteufel

Illustration: Storyful

Sejre

Økonomi

Ældrechecken

Ældrechecken er et konkret vidnesbyrd om Ældre Sagens kamp for at forbedre økonomien for de folkepensionister, der har mindst. ”Ældrechecken var vores idé,” fortæller vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen. ”Den daværende leder af vores rådgivning sagde: ’Børnefamilier får en børnecheck, så skulle der ikke også være en ældrecheck til de pensionister, der har mindst?’ DF tog idéen op, og den blev en del af finanslovsaftalen med V-regeringen i 2003.” Ordningen blev permanent i 2004, og ældrechecken er forhøjet mange gange siden. Den udgør i 2026 op til 26.900 kr. årligt før skat.

Redning af boligydelsen

En anden sejr var, da Ældre Sagen forhindrede, at boligydelsen til pensionister med lav indkomst blev beskåret. Det ønskede et flertal i Folketinget i forliget om finansloven for 2016. ”Det ville ramme tusindvis af ældre på plejehjem,” siger Michael Teit Nielsen. ”Ud over husleje skal man også betale for pleje osv., og det kan løbe op i 11.15.000 kr. om måneden, som mange kun kan betale, fordi de får boligydelsen.” Ældre Sagen forsøgte at komme i dialog med politikerne, men de havde muret sig inde i forhandlinger og svarede ikke. Så der måtte andre metoder i brug for at få dem i tale, fortæller Michael Teit Nielsen: ”Vi kendte til en 90-årig mand, som boede på plejehjem. Hans økonomi hang kun lige sammen på grund

af boligydelsen. Uden den ville han blive hjemløs. Vi fik ham i TV-avisen, og det skabte den fornødne opmærksomhed, så vi kom igennem til politikerne.” Ældre Sagen påviste, at de tal fra Finansministeriet, som politikerne havde lagt til grund for beslutningen, var gennemsnitsberegninger. Der var altså ikke taget højde for, hvordan en beskæring ville ramme de dårligst stillede pensionister, og det havde politikerne ikke selv opdaget. ”Nu var der pludselig flere partier, der alligevel ikke kunne leve med forslaget. Derfor genåbnede de finanslovsforhandlingerne, og det endte med, at boligydelsen blev bevaret, som den var,” fortæller Michael Teit Nielsen. ”Det vakte en del opsigt, at det lykkedes os med vores tal at få genåbnet et indgået finanslovsforlig.”

Fuld lønregulering af folkepension

Før 2019 fandtes et ’satspuljefradrag’, som gik ud på, at man trak 0,3 % i ydelsen til bl.a. pensionister. ”Det kan lyde ubetydeligt, men over en tiårig periode ville et årligt fradrag på 0,3 % løbe op i over 6.000 kr. mindre om året i folkepension for dem, der har mindst,” siger Michael Teit Nielsen. Fradraget betød, at pensionister faldt bagud i købekraft sammenlignet med lønmodtagere. Efter en længere indsats fra Ældre Sagens side blev det afskaffet i 2019, så folkepensionen nu følger lønudviklingen, om end med to års forsinkelse, hvilket har givet store økonomiske udfordringer for pensionisterne i årene efter 2022.

OKTOBER 2026

Sejre

Ældrepleje

Mange juridiske sejre

Ældre Sagen er i løbende dialog med bl.a. byråd og kommunalbestyrelser i hele landet og deler fx viden og idéer med dem. ”Vores lokalafdelinger har et godt samarbejde med mange kommuner. Men vi er også en vagthund,” siger Michael Teit Nielsen. Vagthunden træder i karakter, hvis kommunerne bryder loven på ældreområdet. Så går Ældre Sagen til angreb, og en del sejre har forbedret ældres forhold. ”Vi hev fx Silkeborg Kommune i retten i 2002, fordi to kvinder ulovligt var blevet frataget deres hjemmehjælp,” fortæller Michael Teit Nielsen. ”Vi fik medhold i, at kommunen skulle refundere den hjemmeservice, de havde måttet købe, og dommeren skrev i dommen, at sagen var principiel.” Blandt Ældre Sagens juridiske sejre er også, at Kolding Kommune i 2010 måtte lempe visitationskravene til hjemmehjælp, at Faxe Kommune samme år måtte holde op med at opkræve brugerbetaling, og at kommunerne Egedal og Holstebro i 2024 fik Ankestyrelsens ord for, at de havde handlet i strid med loven ved at flytte demensramte plejehjemsbeboere uden samtykke.

Ældreloven

Ældre Sagen lancerede i 2019 begrebet New Deal i ældreplejen, som var et krav om, at ældreplejen blev efterset og stærkt forbedret.

Efter lang tids pres på politikere og ikke mindst efter TV2’s dokumentar ”Plejehjemmene bag facaden” kom der endelig i 2020 politisk fokus på de ringe forhold i ældreplejen. ”Ældreministeren holdt ældretopmøder og inddrog Ældre Sagen, og vi bidrog i flere år med dokumentation, der bl.a. viste, at mange hjemmehjælpsmodtagere følte, at de levede i en svinesti, fordi de fik for lidt hjælp, og at deres hjem var blevet banegårde, fordi skiftende hjælpere for ud og ind,” siger Michael Teit Nielsen. I 2022 lancerede Mette Frederiksen i sin nytårstale ”en ny ældrelov” som sit bud på en løsning. Den blev vedtaget i 2024 og trådte i kraft i 2025. ”Loven er god, fordi der står i den, at der skal lægges vægt på livskvalitet, selvbestemmelse, helhedspleje og samarbejde med pårørende. Det er de nøgleord, som vi har formuleret i vores politikpapirer siden første ældretopmøde,” siger Michael Teit Nielsen. Ældre Sagen mener dog, at loven mangler præcise krav til kommunerne. ”Der mangler desværre prioritering, personale og økonomi i mange kommuner, før lovens intentioner bliver virkelighed,” siger Michael Teit Nielsen. ”Ikke desto mindre udgør ældreloven et fundament for en god ældrepleje.”

Sundhed

Gratis vaccination

Det er Ældre Sagens arbejde, der førte til, at influenzavaccination blev gratis for +65-årige fra 2007.

Faste læger på plejecentre

I 2008 satte Ældre Sagen en debat i gang om fast tilknyttede læger til plejecentre. Det medførte flere forsøgsordninger, og fra 2016 har ordningen været permanent.

Demenshandlingsplan

Ældre Sagen var med i det politiske arbejde for Den Nationale Demenshandlingsplan, der blev lanceret i 2017 for at forbedre vilkårene for demenspatienter og deres pårørende.

Aftryk på sundhedsreformen

Da regeringen i 2023 gik i gang med at lave en reform af sundhedssystemet, nedsatte Ældre Sagen en task force (arbejdsgruppe red.), som kom med inputs til arbejdet, og havde en god dialog med politikerne. De lyttede til Ældre Sagen, og da sundhedsreformen kom i 2024, var mange af Ældre Sagens ønsker med: Man afskaffede brugerbetaling på midlertidige sengepladser for patienter, der er udskrevet fra hospitalet, men for syge til at komme hjem. Det blev desuden obligatorisk, at der skal være en læge til stede på de midlertidige pladser – i modsætning til før, hvor der ofte ingen læger var. ”Vi ser det også som en sejr, at regioner og kommuner nu skal arbejde sammen i de nye sundhedsråd, der etableres med sundhedsreformen,” siger Michael Teit Nielsen. ”Vi har selv i foråret 2026 etableret 17 ældreog sundhedsudvalg over hele landet, hvor vores lokale frivillige vil tale ældres og pårørendes sag over for sundhedsrådene. På den måde hjælper vi med at skabe sammenhæng mellem sundhedsområdet og ældreplejen, så ældre ikke skal falde mellem to stole.” Endnu et ønske fra Ældre Sagen, som er med i reformen, er kronikerpakkerne. Mennesker med kroniske sygdomme skal fremover tilbydes et samlet behandlingsforløb, som skal være mere ensartet på tværs af landet, end det er i dag – med egen læge som tovholder. Det sker for KOL-patienter fra 2027 og for multisyge fra 2031.

Digitalisering

Fritagelse fra digital post

I 2012, da danskerne fik pligt til at være digitalt i kontakt med det offentlige, fik Ældre Sagen skrevet ind i loven, at man kunne blive fritaget fra det. ”Bjarne Hastrup (adm. direktør i Ældre Sagen, red.) forklarede direktøren i Digitaliseringsstyrelsen, at de ikke kunne gennemtvinge en lovgivning om, at en 80årig, der aldrig havde set en computer, havde pligt til

digital kontakt med det offentlige,” fortæller Michael Teit Nielsen. ”Bjarne Hastrup krævede, at der kom en mulighed for at blive fritaget og lovede til gengæld, at Ældre Sagen ville skrue op for vores gratis IT-undervisning i lokalafdelingerne. Det blev aftalt, og derfor kan man blive fritaget fra at få digital post.” Ældre Sagen holdt også sin del af aftalen og har haft mere end en kvart million medlemmer på IT-kurser.

OKTOBER 2026

Sejre

Arbejdsmarkedet

Fjernelse af modregning

Ældre Sagen gjorde længe opmærksom på, at marginalskatten i praksis blev urimeligt høj for mange, der arbejdede efter folkepensionsalderen, for de skulle ikke alene betale skat af deres løn, men fik også mindre i folkepension på grund af modregning. Nogle fik forsvindende lidt økonomisk ud af at blive ved med at arbejde. Efter års pres fra Ældre Sagen kom den politiske reaktion i 2022, da man holdt op med at modregne for ægtefællers arbejdsindkomst i folkepensionen. I 2023 fjernede man også modregning for egen arbejdsindkomst. ”Ved at forenkle reglerne blev det klart for den enkelte pensionist, at man ikke ville miste noget ved at gå på arbejde, og vi tænker, at man ikke skal undervurdere den psykologiske effekt af det. Selvom beskæftigelsen for pensionister i forvejen var på vej op, vurderer vi, at fjernelsen af modregningen spiller ind,” siger Michael Teit Nielsen med henvisning til tal fra jobindsats.dk, der viser, at stadig flere arbejder videre efter pensionsalderen. I 2026 er det mere end 100.000.

Fokus på alderisme

Ældre Sagen har i mere end 25 år sat fokus på forskelsbehandling på grund af alder – især på arbejdsmarkedet. Ældre Sagen spillede en central rolle i, at Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet blev til i 2023. Det er inspireret af det norske Senter for Seniorpolitik (SSP).

SSP har i årtier dokumenteret positive effekter ved at ansætte seniorer, og undervejs har nordmændenes holdninger ændret sig målbart. Ældre Sagen var med til at overbevise danske politikere om, at Danmark burde have noget lignende. ”Vi talte for det i årevis og fremlagde undersøgelser om aldersdiskrimination, og det blev der lyttet til. Derfor var det også naturligt, at vi kom med i videnscenterets styregruppe,” siger Michael Teit Nielsen.

Jobbank

I begyndelsen af 2026 lancerede Ældre Sagen sammen med Jobindex en jobbank, hvor mange stillinger er på deltid og/eller fleksible, i tråd med en del seniorers ønsker. ”Når Jobindex taler med arbejdsgivere, har de fokus på, om virksomheden er åben for en fleksibel ansættelse. Fleksibilitet kan handle om andet og mere end nedsat tid. Hvis det er tilfældet, opretter Jobindex stillingen på Ældre Sagens jobbank. Ofte vil de også spørge virksomhederne, om det har interesse, og på den måde kan vi skabe gode matches,” siger Michael Teit Nielsen.

ANNONCE SE ALLE VORES PRODUKTER PÅ WWW.VARSØ.DK

70 60 56 26

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG!

NYT SHOWROOM!

VARSØ Q1 KABINESCOOTER Rækkevidde: Op til 50 Km

Hastighed: 25 km/t

Rækkevidde: Op til 50 Km

Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer

Kræver IKKE kørekort

Godkendt til 2 personer

Galvaniseret stel

Kræver kørekort

2200W motor

Galvaniseret stel

2200W motor

Standard udstyr. Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

FÅ OP TIL 80 KM RÆKKEVIDDE FOR KUN 4000 KR. EKSTRA .

VARSØ V-100

Pris: 11.995,-

VARSØ V-300

Pris: 66.490 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering. FÅ OP TIL 100 KM RÆKKEVIDDE FOR KUN 4000 KR. EKSTRA .

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km Max hastighed: 11 Km/t

Pris: 16.995,-

Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Max hastighed: 15 Km/t 1400W motor og LCD display Godkendt brugervægt: 200 kg Store hjul og XL sæde Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km Max hastighed: 15 Km/t Batteriopgradering. Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG* 3ÅRS GARANTI ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

Pris: 29.995,-

*Gælder Jylland og alle brofaste ø’er

VARSØ V-500

Rækkevidde: Op til 40 Km Max hastighed: 15 Km/t

Pris: 24.495,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

VARSØ V-700 Rækkevidde: Op til 40 Km

Kræver IKKE kørekort

Pris: 47.890 kr.

Rækkevidde: Op til 30 Km Max hastighed: 10 Km/t Batteriopgradering. Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Hastighed: 25 km/t

Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-

BREDT UDVALG AF EL-SCOOTERE

Rækkevidde: Op til 20 Km Max hastighed: 6 Km/t Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Rækkevidde: Op til 60 Km Godkendt til 2 personer

Standard udstyr. Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Standard udstyr. Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 57.890 kr. Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-

VARSØ V3 KABINESCOOTER

VARSØ Q2 KABINESCOOTER

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET* GRATIS LEVERING* SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

BESØG ET AF VORES SHOWROOMS

NIBEVEJ 20A 9200 AALBORG SV

KARETMAGERVEJ 5A 7000 FREDERICIA

RYDAGERVEJ 29 2620 ALBERTSLUND

ÅBNINGSTIDER MANDAG - FREDAG. 09:30 - 17:00 HVER FØRSTE WEEKEND. 10:00-14:00

ÅBNINGSTIDER MANDAG-FREDAG. 08:00 - 16:00 LØRDAG-SØNDAG. 10:00-14:00

ÅBNINGSTIDER TIRS-, LØR- OG SØNDAG. EFTER AFTALE ALLE ANDRE DAGE. 10:00-16:00

ANNONCE

DK-APOV-2500104

Købes på apoteket

Til dig der er

65+ Læs mere på apovit.dk

Fakta om os

Om Ældre Sagen (Tal pr. august 2026)

Vi udviser med menneskeligt nærvær over for den enkelte. Vi har indsigt i form af stor viden, dokumentation og erfaring. Vi omsætter vores viden til resultater med stor handlekraft. Vi er Ældre Sagen.

21.373 frivillige

44.667

215

lokalafdelinger

opkald til vores rådgivere

13.584

besvarede opkald på Ældretelefonen

1.127.492

VISION

Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet.

MISSION Et godt liv – hele livet.

medlemmer

737 tilbudspartnere og rabat 3.552 steder OKTOBER 2026

ANNONCE

Tryg juridisk rådgivning til dig og din familie Hos Replik møder du juridiske eksperter med speciale i familieog arveret – og mennesker, der tager sig tid til at lytte. Som én af Danmarks største juridiske rådgivningsvirksomheder inden for familieog arveret har vi allerede hjulpet mere end 200.000 familier med testamenter, fremtidsfuldmagter og andre vigtige beslutninger om fremtiden. Vi tror på nærværende samtaler, tydelig rådgivning og løsninger, der skaber ro og tryghed. Derfor tilbyder vi gratis rådgivning – både fysisk, online og telefonisk, så du kan få hjælp på den måde, der passer dig bedst. Specialister i familieog arveret Gratis og imødekommende rådgivning Høj kundetilfredshed på Trustpilot Tryg hjælp hele vejen

Kontakt os for en uforpligtende samtale på +45 71 99 21 44 eller kontakt@replik.dk.

Scan QR-koden og læs mere

4,8 / 5 +4.000 anmeldelser

Foretrukken ekspert blandt medier og samarbejdspartnere

Vores samarbejdspartnere

Replik A/S

(+45) 71 99 21 44

kontakt@replik.dk

www.replik.dk

Fakta om os MEDLEMSB

Om Ældre Sagen

LADET | OK

TOBER 202

VERDENSARV 31 Tag med til

Læsø

HJEMMEHJÆL Fra skidt til

P 45

værre

LÆRKES 71 BEDSTE ALDER Lærke Winther om alderism

(Tal pr. august 2026)

Leif Sylvester

NED PÅ FULD TID SIDE 15

PLUS Om alder Hjælp til ordblinde Kommunalvalg 2025

Ældre Sagens medlemsblad er Danmarks største og mest læste magasin med 1.057.000 læsere, Index Danmark/Gallup.

Politisk indflydelse • Lovgivning og reformer • Lokalpolitik og kommunale budgetter • Analyser og viden • Netværk og alliancer • Presse og sociale medier.

Aktiviteter og kurser • Foredrag og møder • Rejser og ture • Mad, kreativitet og sang • Underholdning og spil • Sprog, film og litteratur • Mandefællesskaber.

Viden og rådgivning • Penge og pension • Helbred og demens • Hjælp og støtte • Hverdagsliv og familie • Regler og rettigheder.

Ældre Sagen har 154.000 følgere på Facebook og 23.300 følgere på Instagram.

Mere end 880.000 har downloadet appen Ældre Sagen Tilbud.

Over 500.000 brugere på Ældre Sagens hjemmeside pr. måned.

Mere end 765.500 medlemmer modtager Nyt fra Ældre Sagen pr. mail hver måned.

Ældre Sagens podcasts har 177 afsnit fordelt på 19 serier. Downloaded 293.475 gange.

OKTOBER 2026

ANNONCE

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfrit Bliv stedt til hvile i ét med naturen. Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej. Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv med årstidernes gang. Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et urnegravsted. Det er muligt at reserve gravsteder til fremtidig anvendelse. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, og man kan selv nedsætte urnen. Der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske. GAARDBOGAARD

GAARDBOGAARD

PARADISBAKKERNE

ØLAND

PARADISBAKKERNE

ØLAND HJEDSBÆK

HJEDSBÆKHAVNØ HOSTRUP

KALLESTRUPGAARD

HOSTRUP

Eksisterende skovbegravelsespladser

HAVNØ MEILGAARD

KALLESTRUPGAARD

Potentielt kommende skovbegravelsespladser

CLAUSHOLM

MEILGAARD NY DALSGAARD

CLAUSHOLM

NY DALSGAARD RATHLOUSDAL

ESROMGAARD

RATHLOUSDAL STENSBALLEGAARD

ANNEBERG

TIRSBÆK STENSBALLEGAARD

ANNEBERG SELSØ LEDREBORG

KATTRUP

TIRSBÆK SØNDERHOLM

MARGÅRD

SØNDERHOLM KELSTRUP

KELSTRUP THAYSENSGAARD

ESROMGAARD

SELSØ LEDREBORG VALLØ

KATTRUP VALDEMARSKILDE

MARGÅRD VEJSTRUPGAARD

VALDEMARSKILDE SALTØ

VALLØ

SALTØ PETERSGAARD

VEJSTRUPGAARD

THAYSENSGAARD

PETERSGAARD PANDEBJERG

PANDEBJERG

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne og hør mere om et gravsted i naturen Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning. Der er også mulighed for: • private fremvisninger • selv at besøge skovbegravelsespladsen Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.

GAARDBOGAARD

PARADISBAKKERNE

ØLAND

HJEDSBÆK

HAVNØ HOSTRUP

KALLESTRUPGAARD MEILGAARD CLAUSHOLM NY DALSGAARD

RATHLOUSDAL

ESROMGAARD ANNEBERG

STENSBALLEGAARD

TIRSBÆK

SELSØ KATTRUP

SØNDERHOLM

LEDREBORG

MARGÅRD VALDEMARSKILDE

KELSTRUP

THAYSENSGAARD

VEJSTRUPGAARD

VALLØ

SALTØ

PETERSGAARD

PANDEBJERG

Fremvisninger

Skovbegravelse ApS I 8700 Horsens I T: 4290 9062 I info@skovbegravelse.dk I skovbegravelse.dk

POLITIK

Ældre Sagens

MÆRKESAGER Ældre Sagen arbejder for, at alle kan leve et godt liv – hele livet. Det gør vi ved at sætte fokus på de udfordringer, der har størst betydning for ældre og deres pårørende, og ved at påvirke udviklingen både lokalt og nationalt. Her er nogle af de mærkesager, vi arbejder målrettet med – i vilkårlig rækkefølge Af Bente Schmidt

Foto: Ældre Sagen

Alderisme Ingen skal mødes med fordomme eller diskrimination på grund af deres alder. Vi ønsker et samfund, hvor alle aldre har værdi. Alderisme er en fælles betegnelse for stereotyper, fordomme og diskrimination, der bygger på alder. Det rammer både den enkelte og samfundet som helhed. Fordomme om ældre præger ofte vores kultur, sprog og adfærd – og kan også påvirke den måde, ældre ser sig selv på. Mange af fordommene lever i det skjulte. Derfor arbejder Ældre Sagen for at gøre dem synlige og skabe et opgør med dem.

Indsats

• En repræsentativ undersøgelse kortlægger omfanget af alderisme i Danmark. • Fokus på, hvordan fordomme påvirker vores sprog og adfærd over for ældre. • Skabe plads til fortællinger fra ældre, der oplever alderisme. • Samarbejde med TV 2 om en række programmer om alderisme. • Dialog med politikere, virksomheder og organisationer. • Opmærksomhed på, at også unge udsættes for alderisme.

OKTOBER 2026

Mærkesager

Arbejdsliv Vi vil nedbryde fordomme om og barrierer for erfarne på arbejdsmarkedet. Det skal være muligt at blive på arbejdsmarkedet, så længe man kan og vil. Erfarne medarbejdere er en stor ressource – både for arbejdspladserne og for samfundet. De bidrager med viden, erfaring og arbejdskraft, som er afgørende i en tid, hvor flere får brug for pleje og behandling, og hvor der samtidig bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor arbejder Ældre Sagen for et arbejdsmarked, hvor erfaring bliver set som en styrke, og hvor mennesker har mulighed for at fortsætte arbejdslivet, hvis de ønsker det. Samtidig skal der fortsat være værdige muligheder for at trække sig tilbage, hvis helbredet ikke længere rækker.

Ældre Sagen foreslår

• Opgør med aldersgrænser i beskæftigelseslovgivningen. Ældre Sagen mener bl.a., at man skal kunne fortsætte i sit fleksjob efter folkepensionsalderen. • Styrkelse af erfarnes muligheder for at skifte job og branche sent i karrieren. • Forebyggelse og bedre indretning af arbejdsmarkedet, så det i højere grad understøtter et langt arbejdsliv. • En kultur, hvor fordomme om erfarne medarbejdere bliver bekæmpet. • Bevarelse af værdige tilbagetrækningsmuligheder for mennesker, der på grund af helbred må forlade arbejdsmarkedet. • Bedre muligheder for at blive fastholdt i fleksjob på den nuværende arbejdsplads.

Demens Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt – uanset hvor langt sygdommen er udviklet. I dag lever mere end 100.000 danskere over 65 år med en demenssygdom. Om blot 15 år forventes tallet at være steget til over 145.000. Det svarer til en stigning på 45 %, primært fordi vi lever længere. Danmark har gode muligheder for at gå forrest og skabe de bedst mulige rammer for mennesker med demens og deres familier. Det kræver politisk vilje, langsigtede investeringer og en samlet strategi, der bygger på viden og værdighed. Det skylder vi både de mennesker, der lever med demens i dag, og de mange, der vil få diagnosen i fremtiden.

Ældre Sagen foreslår

• Styrket forebyggelse af demens gennem målrettede indsatser • Tidlig opsporing og systematisk udredning • Kronikerpakker for mennesker med demens • Løft af faglige kompetencer og uddannelse på demensområdet • En national strategi for at reducere brugen af antipsykotisk medicin • Evidensbaserede behandlinger • Mere forskning, bedre data og klare kvalitetsmål • Opbygning af viden, oplysning og indsatser i civilsamfundet.

Pårørende Pårørende skal have bedre vilkår, så de kan passe på sig selv, samtidig med at de hjælper syge og svækkede ældre. Pårørende spiller en afgørende rolle i hverdagen for mange syge og svækkede ældre. De kender den ældres behov, skaber tryghed og er ofte med til at sikre en omsorg, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Men mange oplever, at det er svært at finde rundt i systemet. De mangler information, har svært ved at komme i kontakt med myndigheder og medarbejdere og savner et samlet overblik over de muligheder for hjælp og støtte, der findes. For mange har det også store konsekvenser at være pårørende. Hjælpen kan koste både socialt, økonomisk og helbredsmæssigt og gøre det vanskeligt at få familieog arbejdsliv til at hænge sammen. Det viser Ældre Sagens undersøgelse af pårørende til hjemmehjælpsmodtagere fra 2024. Derfor arbejder Ældre Sagen for en national handlingsplan, der skal styrke vilkårene for pårørende.

En national handlingsplan skal

• Styrke pårørendes retsstilling. Retten til støtte skal skrives ind i ældreloven. • Stille krav til kommuner og regioner om at ansætte pårørendevejledere, som kan hjælpe pårørende med at finde vej i systemet og gøre adgangen til hjælp lettere. • Stille krav til kommunerne om et tæt samarbejde med pårørende. • Skabe bedre balance mellem familieog arbejdsliv for erhvervsaktive pårørende, fx gennem indførelsen af ’bedstes første sygedag’.

Digitalisering Alle skal have nem adgang til det offentlige – uanset digitale færdigheder. Digitalisering gør hverdagen lettere for mange mennesker, men ikke alle har de samme forudsætninger for at bruge digitale løsninger. Derfor mener Ældre Sagen, at det offentlige skal tage udgangspunkt i, at mennesker er forskellige. Digitale løsninger må aldrig blive et mål i sig selv. De skal gøre livet lettere – ikke skabe nye barrierer.

Ældre Sagen mener

• Der skal altid være et alternativ til den digitale løsning. • Der skal altid være mulighed for at tale med et menneske. • Der skal altid være mulighed for fritagelse, og den skal kunne bruges på tværs af alle offentlige myndigheder.

OKTOBER 2026

Mærkesager

Du kan blive klogere på alle vores mærkesager her: aeldresagen.dk/maerkesager

Pension Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer. Nu handler det om at bevare styrkerne og tilpasse systemet til fremtiden. Ældre Sagen arbejder for et pensionssystem, der giver alle pensionister en tryg økonomi. Samtidig skal den enkelte have mulighed for at tilrettelægge sin økonomi og sin tilbagetrækning ud fra egne ønsker og behov.

Ældre Sagen foreslår

Plejehjem Beboere på landets plejehjem skal have mulighed for et værdigt og meningsfuldt liv i trygge omgivelser. Mange beboere på plejehjem lever med demens – og ofte også andre sygdomme. Det stiller store krav til medarbejdernes faglighed og til evnen til at skabe tryghed, sammenhæng og trivsel i hverdagen. Selvom man har brug for hjælp, skal man fortsat have indflydelse på sit eget liv. Derfor bør hverdagen så vidt muligt planlægges sammen med beboerne og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov.

Ældre Sagen foreslår

• At der etableres 14.000 ekstra plejehjemspladser inden 2030 for at imødekomme den demografiske udvikling • At alle plejehjem bygges og indrettes demensvenligt • At normeringen hæves – særligt i aften- og nattetimerne samt i weekenderne • At ledelsen er synlig og tilgængelig for både beboere, pårørende og medarbejdere • At ledelsen prioriterer omsorg, nærvær og tid til en samtale lige så højt som pleje relaterede opgaver.

• At bevare folkepensionen som fundamentet for alle pensionisters økonomi • At alle får en pensionsordning, så ingen i fremtiden står uden et supplement til folkepensionen • At der fortsat er et incitament til at spare op gennem en arbejdsmarkedspension • Et fleksibelt pensionssystem, der giver mulighed for en fleksibel tilbagetrækning og samtidig passer til dem, der ønsker at arbejde efter folkepensionsalderen.

ANNONCE

Har du dropfod? Flexbrace® skinnen er et lille mirakel, som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen VIDSTE DU AT: Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

Fakta om Flexbrace® skinnen: • Individuelt fremstillet efter mål

• Diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Fleksibel skinne som løfter foden, stabiliserer og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Kan lukkes med en hånd • Vejer ca. 100 g • Har forbedret manges gang og livskvalitet i mere end 20 år

Mange har dropfod helt uden at vide det. Har du? JA

Løs krydsordene og find svaret NEJ

PIGE NAVN

1) VANDRE

Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

2) FINERE

Har du tendens til at vrikke om? Har din fod tendens til at ‘klaske’ ved gang? Kan du svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så tøv ikke med at kontakte Flexbrace®. Vi kører på hjemmebesøg i hele Danmark efter aftale.

Svar: (1 & 2)

Tag det første skridt mod bedre gang. Ring i dag på tlf. 31 21 28 96 og book tid til GRATIS hjemmekonsultation Flexbrace® og Bandageri ApS v/ Lars Falkenman, Autoriseret bandagist Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund. Man. - tors. 8-16.

www.flexbrace.dk info@flexbrace.dk

ANNONCE

R5 30 kmt - Standart Bakkamera Soltag Op til 70 km rækkevidde 2 personer Kraftigt led lys Drejesæde Størst rummelige Og meget mere 61.885 kr inkl levering

R5 luksus. Udstyr udover standart : Oliefyr 2 kw Rs lithium 94 ah 3 år garanti på batteri Rækkevidde Op til 110 km Listepris 96.875 Pris Oktober måned : Spar 11.875

R5 vinter deluxe Udstyr ud over luksus : Rs lithium 157 ah Rækkevidde op til 180 km Ekstra sæt fælge med kvalitets vinterdæk (Michelin/Bridgestone) Listepris 111.495 kr Pris oktober måned :

Pris inkl levering 85.000 kr

Spar 16.496 kr Pris ink levering 95.000 kr

R2 30 kmt Vores billigste kabinescooter. 43.885 kr

Tlf 70 60 56 76

Vi kører i HELE Danmark

Landsdækkende forhandler Egne service biler 3 år garanti ordning Uforpligtende fremvisning på din bopæl Vi tager din brugte i bytte. Damos ApS. Østergade 38 5580 Nr Åby cvr 39431769. Se mere på www.damos.dk

POLITIK

Andres syn på sagen Ældre Sagen arbejder tæt sammen med forskere, eksperter, andre foreninger og organisationer. Vi går også til møder med alle politikere, der vil tale med os – uanset partifarve. Men hvad synes de egentlig om Ældre Sagen? Af Ulla Abildtrup

Aske Juel Lassen

Aldringsforsker og lektor ved Københavns Universitet Ældre Sagen blev etableret på et tidspunkt, hvor det for alvor gik op for danskerne, at vi var på vej til at få et samfund med mange flere ældre og færre unge. Den bevidsthed har organisationen været med til at forme, så god pleje og omsorg for ældre er kommet højt på dagsordenen, og ’ældrebyrde’ er blevet vendt til ’ældrestyrke’. Ældre Sagen har bidraget til en større forståelse for demens og ensomhed blandt ældre. Organisationen har også sat fokus på alderisme og gjort en stor indsats for bedre forhold for seniorer på arbejdsmarkedet. Organisationen er en virkelig dygtig lobbyist og har haft stor indflydelse på love og reformer på ældreområdet de seneste 15 år. Her tænker jeg bl.a. på ældreloven, debatten om værdighed og rehabilitering og etablering af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet.

Anders Ladekarl

Generalsekretær for Røde Kors Ældre Sagen har sat store aftryk på samfundsudviklingen gennem 40 år og skabt mange stærke partnerskaber. Vi er særlig glade for samarbejdet om en national handlingsplan for bekæmpelse af ensomhed og vores samarbejde om demens.

Pelle Dragsted

Politisk ordfører for Enhedslisten Ældre Sagen er en helt afgørende stemme for ældre. Alle de mennesker, der har bygget vores land og vores samfund, og som alt for ofte ikke behandles med den værdighed, de fortjener i alderdommen. Det gælder ikke mindst de folkepensionister, der har allermindst. Jeg har mødt folkepensionister i kø til fødevarebanker. Det er uværdigt. Sådan skal det ikke være i Danmark. Derfor har vi brug for Ældre Sagen.

Pia Kjærsgaard

Medlem af Region Østdanmark, tidligere formand for Folketinget, tidligere formand for Dansk Folkeparti Jeg har gennem mine mange år som ældreordfører været meget glad for mit samarbejde med Ældre Sagen. Jeg har altid anerkendt Ældre Sagen som en af de mest indflydelsesrige aktører, når det har drejet sig om at få sat ældre mennesker på dagsordenen og få forbedret de ældres forhold. Jeg ser frem til, at Ældre Sagen fortsat vil påvirke politikerne til at prioritere ældrepolitikken. Og jeg vil opfordre politikere fra alle partier til at lytte og handle, når Ældre Sagens mange dygtige medarbejdere griber fat i vigtige sager. Hjertelig tillykke med jubilæet!

OKTOBER 2026

ANNONCE

E R E V A L ISER E R J P AMME HØ T S

E T I L A V

Hvad mener de om os

Jesper Fisker

Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse Da Ældre Sagen blev etableret, manglede der en samlet stemme, der kunne råbe politikerne op – ikke mindst på vegne af de ældre med færrest ressourcer. Siden har organisationen vokset sig meget stor, hvad angår både antal medlemmer og politisk indflydelse. Som tidligere departementschef i bl.a. Socialministeriet husker jeg en række finanslove, som man tydeligt kunne se Ældre Sagens aftryk på, hvilket er ganske imponerende. Store organisationer har en særlig forpligtelse til at samarbejde med mindre organisationer for at sprede deres styrkeposition, dele erfaringer og inspirere. Det ansvar mener jeg, at både Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse søger at leve op til. Vi ser i disse år en stigende ulighed i sundhed. Forskellen mellem dem, der klarer sig godt, og dem, der har det svært, vokser. Derfor forventer jeg et endnu tættere samarbejde mellem Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse i de kommende år, hvor vi står foran en kæmpe omlægning af sundhedsvæsenet, så det kommer tættere på borgernes eget hjem.

Sara Vergo Formand for Djøf

Det er ret imponerende, hvordan det er lykkes Ældre Sagen at få vendt billedet af seniorer fra at være nogen stakkels svagelige mennesker til at være en styrke for samfundet. Det skal foreningen have kredit for. Ældre Sagens mange medlemmer giver et stærkt mandat, som foreningen blandt andet har brugt politisk i forhold til at få mere fleksible vilkår for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og bedre forhold for dem, der har lyst og kræfter til at arbejde ud over pensionsalderen. Det er dagsordener, Djøf er helt enige i, og hvor vi slet ikke er i mål endnu. Jeg kan drømme om, at foreningen også vil arbejde på forebyggelse af nedslidning, så vi kan holde til et stadig længere arbejdsliv, i takt med at pensionsalderen stiger. Jeg har deltaget i flere møder med adm. direktør Bjarne Hastrup, der næsten er synonym med Ældre Sagen pga. sin imponerende indsats og sine visioner. Samtidig er det mit indtryk, at foreningen har opbygget en stærk og professionel organisation. Jeg ser frem til fortsat at samarbejde med Ældre Sagen.

Bente Klarlund

Overlæge på Rigshospitalet og professor i integrativ medicin og leder af TrygFondens Center for aktiv sundhed Ældre Sagen har kæmpe indflydelse både i befolkningen og blandt politikere. Organisationen er meget dygtig til at tage sager op og sætte fokus på fx ensomhed blandt ældre. Ældre Sagen fylder meget i landskabet, men det skal ikke ses som noget negativt. For med sin meget brede medlemsskare, som ikke alene omfatter de meget gamle, har organisationen også et bredt fokus og favner mange problemstillinger blandt seniorer.

Mimi Jakobsen

Tidligere socialminister, tidligere formand for Centrum-Demokraterne, tidligere general sekretær for Red Barnet Jeg mener, at Ældre Sagen først og fremmest er blevet en organisation for moderne, ressourcestærke ældre og ikke længere bare ’ensomme gamles værn’, som det så frygteligt hed før i tiden. Man har ikke svigtet de svage, men man er i meget højere grad blevet en folkesag.

Mette Frederiksen Statsminister (S)

Der er ingen tvivl om, at Ældre Sagen har haft stor indflydelse på ældrepolitikken i mange år, og vi har meget at takke Ældre Sagen for. Ældre Sagen har faciliteret, at mange ældre støtter andre, fx som mentorer, besøgsvenner eller med hjælp til digitaliseringen. Organisationen har derved sat fokus på de kæmpe ressourcer, som mange seniorer har. Samtidig har Ældre Sagen brugt sin store indflydelse til at hjælpe de mest udsatte ældre ved fx at sætte fokus på værdighed og selvbestemmelse. Der er sket et kulturelt skift, så mange i dag ikke har den samme naturlige respekt og taknemmelighed i forhold til ældre som tidligere. Men vi har meget at takke den ældre generation for, og det vil klæde os at få den respekt og taknemmelighed tilbage.

OKTOBER 2026

ANNONCE

Savner du en at tale med?

Ældretelefonen er støttet af TrygFonden

Få en god snak med Birthe om stort og småt Birthe og alle de andre frivillige sidder klar hos Ældretelefonen og tager imod opkald. De kan handle om både store og små ting i hverdagen. Måske har du brug for at høre en venlig stemme eller bare nogen at dele tankerne med? Ring alle hverdage fra kl. 9-15. Det er anonymt, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.

Ring til Ældretelefonen på 32 210 210

Bjarnes klumme

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

40 år er kun begyndelsen

eg kalder bogen om Ældre Sagens udvikling siden starten i 1986 for ’40 år er ingen alder’. 1986 var en tid, hvor ældre stod nederst på stigen, hvor der var mange barrierer for seniorer på arbejdsmarkedet, og ensomheden hærgede hos mange enlige ældre. Ikke mange tænkte på mennesker med demens eller forholdene på plejehjemmene eller i ældreplejen. Der var brug for en folkebevægelse, som kunne omfavne hele den ældre befolkning. Derfor blev Ældre Sagen oprettet – med ambitionen om at give ældre en stærk stemme og skabe et fællesskab for de mennesker, der blev overset. Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi fire årtier senere ville være en af Danmarks største folkelige organisationer. Det fortæller mig én ting: Behovet for fællesskab og for at blive hørt er ikke blevet mindre. Tværtimod. Vi lever nu i en tid med store forandringer. Den teknologiske udvikling går stærkt. Den offentlige sektor er under pres. Familien ser anderledes ud end tidligere, og mange oplever, at tempoet i hverdagen bliver stadig højere. Derfor er det så vigtigt, at vi midt i alt dette ikke glemmer, hvad der i sidste ende får et samfund til at hænge sammen – nemlig hvordan vi møder hinanden. Man kan ikke alene måle et godt samfund på økonomiske nøgletal eller teknologiske fremskridt. Et godt samfund er også et sted, hvor mennesker føler, at de hører til. Hvor de bliver mødt med respekt, og hvor de har nogen at dele livet med. Både når det er svært, og når det er godt. Det gælder for alle – uanset alder. Der er ingen, der ikke har lov til at være her. I Ældre Sagen har det aldrig kun handlet om alder. Det har handlet om værdighed. Om retten til selv at bestemme over sit eget liv længst muligt. Om at

kunne få hjælp, når man har brug for den. Og om at være en del af et fællesskab, hvor man både kan give og modtage. Derfor er vores mere end 21.000 frivillige så afgørende. De viser hver eneste dag, at omsorg ikke kun er noget, der leveres af en offentlig institution. Omsorg opstår mellem mennesker. Når nogen besøger et andet menneske. Når generationer mødes. Når vi tager ansvar for hinanden. Derfor blev Ældre Sagen stiftet som en ældreforening, hvor alle over 18 år kunne tilslutte sig. I de kommende år bliver vi flere ældre, og presset på velfærden vil vokse. Det kalder på kloge politiske

I Ældre Sagen har det aldrig kun handlet om alder. Det har handlet om værdighed. Om retten til selv at bestemme over sit eget liv længst muligt beslutninger. Men det kalder også på, at vi holder fast i den grundlæggende tanke om, at et samfund bliver stærkere, når mennesker føler sig set, hørt og betydningsfulde. Det håber jeg, bliver fortællingen om de næste 40 år. For arbejdet med at skabe et samfund med plads til alle bliver aldrig færdigt. Og husk: 40 år er ingen alder.

OKTOBER 2026

ANNONCE Ring eller bestil online

SIDER

Gratis prøvetur hos dig Bestil vores katalog helt gratis

Opdag din frihed og tryghed - også uden bilen Må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995 og har en tophastighed på 25 km/t.

Freedom 3 46.995,-

LEASING

Kabinescootere - 14 forskellige modeller:

City

Urban

59.995,-

39.995,-

Biler

Butikker

AALBORG

HOLSTEBRO

Country 65.995,-

Fra 1.699,- pr. måned Udbetaling 4.995,-

Pickup 69.995,-

Tryghed hele vejen

Vi rådgiver dig i hele landet - også på din hjemmeadresse Gratis levering

Justeres til dig

3 års garanti

Introduktion

100% kø reklar

Service hos dig

Prøvetur hos dig

Etab leret i 2003

ÅRHUS

HILLERØD

KØBENHAVN

KØGE MIDDELFART

SORØ ODENSE

ESBJERG

AABENRAA

*Gælder ikke reservedele, tilbehør og rollatorer. Gælder kun i Jylland, på Sjælland og Fyn samt brofaste øer.

63 15 00 00

lindebjerg.dk

Over 2.000 anmeldelser

Nye elscootere - 17 forskellige modeller

Mulighed for leje og finansering

Elscootere 6-25 km/t – Rejsemodeller, modeller til indkøb samt modeller til stier og skov.

15.995,-

19.995,-

LM-200 - 6 km/t

30.995,-

LM-350 - 10 km/t

Farve:

Lille elscooter, perfekt til nem kørsel inde i butikker. Praktisk frontkurv til dine indkøb. Rækkevidde på op til 30 km. Mulighed for op til 40 km.

Farve:

Smart og kompakt elscooter, der giver dig fuld frihed og er nem at betjene. Rækkevidde op til 30 km. Mulighed for op til 50 km.

LM-600 - 15 km/t Farve: Vores mest solgte elscooter er perfekt til hverdagen og ture i det blå. Nyd høj komfort og rækkevidde på 40 km. Mulighed for op til 50 km.

Se også vores andre produkter - Se hele udvalget på lindebjerg.dk Se vores udvalg af seniorcykler, rollatorer, stole med løft, brugte køretøjer og el-kørestole. NYHED

Spar 30 % på nye batterier

22.495,-

15.995,-

Spar 2.500,- - Før 24.995,-

LS-200 m. løftefunktion Farve: Behagelig lænestol med stå op hjælp.

ES-250 letvægt

Farve:

Sammenklappelig elkørestol på kun 13 kg.

Over 300 brugte elscootere og kabinescootere med minimum ½ års garanti og gratis levering.

Nye elcykler - Se alle modeller på lindebjerg.dk Godkendte elcykler, som kører 25 km/t, og modeller med baghjulsmotor, forhjulsmotor eller centermotor. Fast lav pris

14.995,-

STD: 12.995,-

Libre 28” - 50cm Farve: Baghjulsmotor, automatgear og remtræk. Integreret display, lys og hydrauliske skivebremser. Batteri op til 85 km / 10 ah. Batteri op til 120 km / 14 ah + 1.499,-

Center 2.0

LUX: 15.995,STD:

LUX:

Kraftfuld centermotor og aftageligt batteri i stellet og stort display. Batteri op til 132 km / 10,5 ah. Batteri op til 221 km / 17,5 ah + 2.499,-

Særtilbud Spar 4.000,-

19.995,-

Før 23.995,-

Center Royal

Nibevej 22A 9200 Aalborg

Tilst Skolevej 38 8381 Tilst

Hjermvej 6 7500 Holstebro

Gladsaxevej 341 2860 Søborg

Frejasvej 36A 3400 Hillerød

Stensgårdvej 14 5500 Middelfart

Niels Bohrs Allé 150 5230 Odense M

Industrivej 4E 4180 Sorø

Vestvejen 153 6200 Aabenraa

Østre Gjesingvej 13B 6715 Esbjerg N

(Lørdag kl. 10-15)

Farve:

Centermotor, aftageligt batteri i stellet, remtræk og hydrauliske skivebremser. Batteri op til 230 km / 19,6 ah. Batteri op til 290 km / 24,5 ah + 1.499,-

Tangmosevej 93 4600 Køge Man-fre kl. 10.00-17.00 Lørdag kl. 10.00-13.00

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Gratis prøvetur, service og levering gælder Jylland, Sjælland og Fyn, samt brofaste øer. Tilbud gælder t.om. d. 31/10-2026.

INDSIGT

På 40 år…

Fra Matador til MitID På 40 år er Danmark blevet ældre, sundere og mere digitaliseret. Livet som ældre har ændret sig markant fra 1986 til 2026, fortæller professor Jakob Kjellberg Af Oliver Klinkby Stabel Nissen

Illustration: Tomas Björnsson

1986 blev Ældre Sagen stiftet. Det var også året, hvor Danmark skrev fodboldhistorie og for første gang kvalificerede sig til en VM-slutrunde i herrefodbold. Poul Schlüter var statsminister, og over tre millioner danskere fulgte med, da genudsendelsen af Matador samlede nationen foran fjernsynsskærmene. Det var et Danmark, der på mange måder føles som en anden tid. Et Danmark, hvor telefonbogen stadig lå ved siden af fastnettelefonen, hvor breve var den naturlige vej til myndighederne, og hvor en cigaret kunne tændes på restauranter, i toget og mange steder på arbejdspladsen.

I 1986 kunne en 65årig i højere grad få hjælp til rengøring, fordi der var flere medarbejdere til rådighed. I dag er ressourcerne begrænsede JAKOB KJELLBERG, PROFESSOR

Men siden dengang er det ikke kun teknologien og samfundet omkring os, der har forandret sig. Det har måden, vi bliver ældre på, også. I dag lever vi længere, flere arbejder efter pensionsalderen, og mange seniorer bruger årene efter arbejdslivet på rejser, motion, familie og frivilligt engagement.

Vi lever længere og anderledes

Ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, er en af de største forandringer siden 1986, at Danmark har fået markant flere ældre. I 1986 var der knap 675.000 danskere over 67 år. I dag er tallet steget til omkring 1,1 million. Samtidig er antallet af danskere over 80 år mere end fordoblet – fra 168.000 til 361.000. Udviklingen handler ikke kun om, at vi er blevet flere ældre. Vi lever også længere og holder os raske i flere år. Hvor en mand i 1986 kunne forvente at blive omkring 72 år, er den gennemsnitlige levealder for mænd i dag steget til godt 80 år. For kvinder er den steget fra cirka 78 år til omkring 84 år. ”Når vi sammenligner 1986 med i dag, ser vi ikke bare, at mennesker lever længere. Mange når også

OKTOBER 2026

På 40 år…

Folkepensionsalder

Antal folkepensionister

Efterlønsalder

1986

67 år

625.000

60 år

I dag

67 år

1.110.000

64 år

pensionsalderen med et langt bedre helbred og flere ressourcer end tidligere,” siger Jakob Kjellberg. Udviklingen skyldes ifølge professoren blandt andet bedre behandlingsmuligheder, mere forebyggelse og en generelt højere levestandard. ”Den klassiske forestilling om, at man blev gammel den dag, man gik på pension, passer ganske enkelt ikke længere. Mange 67-årige lever i dag et aktivt liv med motion og frivilligt arbejde eller er fortsat på arbejdsmarkedet,” siger han.

Større pres på hjælpen

Når der bliver flere ældre, påvirker det den måde, velfærdssamfundet fungerer på. I 1986 modtog omkring hver femte dansker over 67 år hjemmehjælp. I dag gælder det omkring hver ottende. Samtidig er andelen af 80-årige, der bor på plejehjem, faldet fra 19 % til omkring 8 %. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at behovet for hjælp er blevet mindre. Tværtimod. Der er kommet langt flere ældre, og derfor er opgaven også blevet større, mener Jakob Kjellberg. ”Der er kommet langt flere ældre end tidligere, og den udvikling betyder, at samfundet skal kunne håndtere en større gruppe ældre, der har behov for hjælp,” siger han. Udviklingen har ifølge Jakob Kjellberg ikke kun betydet, at der er kommet flere ældre. Den har også ændret den måde, velfærdens ressourcer bliver prioriteret på.

”I 1986 kunne en 65-årig i højere grad få hjælp til rengøring, fordi der var flere medarbejdere til rådighed. I dag er ressourcerne begrænsede, og hjælpen skal i højere grad prioriteres til dem med de største behov,” siger han. Det samme gælder plejehjemsområdet. ”For 40 år siden var der flere plejehjemspladser og mere personale i forhold til antallet af ældre,” siger han. I dag er udfordringen ifølge Kjellberg især et spørgsmål om ressourcer og finansiering. ”Der bliver ikke bygget nok plejehjem i forhold til den stigende efterspørgsel, og samtidig er plejehjemmene i højere grad blevet et sted for de mest plejekrævende ældre. Det betyder, at mange i dag ønsker at blive boende hjemme så længe som muligt,” siger han.

Et længere arbejdsliv

Selvom folkepensionsalderen både i 1986 og i dag er 67 år, har overgangen fra arbejdsliv til pension ændret sig markant. For 40 år siden var pensionen for mange et endeligt farvel til arbejdsmarkedet. Muligheden for at forlade arbejdsmarkedet kom dog ofte endnu tidligere, fordi efterlønsordningen gjorde det muligt at trække sig tilbage som 60-årig. I 1986 benyttede knap 94.000 danskere sig af ordningen. I dag er efterlønsalderen steget til 64 år, og antallet af efterlønsmodtagere er faldet til omkring 18.000.

Middellevetid for mænd

72 år 80 år

Samtidig arbejder langt flere efter pensionsalderen. I 1986 var omkring 63.000 personer over 67 år i beskæftigelse. I dag er tallet steget til omkring 130.000. Men udviklingen handler ikke kun om, at ældre er blevet sundere. Ifølge Jakob Kjellberg hænger den også tæt sammen med et arbejdsmarked, der har ændret sig markant. ”For 40 år siden var situationen på arbejdsmarkedet en anden. I 1986 var der færre arbejdspladser, og Danmark havde ikke fuld beskæftigelse. Det betød, at mange stod uden arbejde, og derfor kunne det nærmest ses som en solidarisk handling at trække sig tilbage fra ar-

Antal efterlønsmodtagere

Antal 67+-årige i beskæftigelse

Andel af 67+-årige i befolkningen

94.000

63.000

13 %

18.000

130.000

19 %

Antal 80+-årige

Antal 67+-årige

168.000

675.000

361.000

1.115.000

Middellevetid for kvinder

Andel af 67+-årige, der modtager hjemmehjælp

Andel af 80+-årige, der bor på plejehjem

78 år

20 %

19 %

84 år

12 %

bejdsmarkedet, fordi man gav plads til andre,” siger han. I dag er situationen anderledes. ”I dag har vi fuld beskæftigelse, men samtidig mangler vi arbejdskraft, ikke mindst i sundhedssektoren. Derfor er der også kommet et større fokus på, hvordan flere seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de har lyst og mulighed for det,” siger han.

markedspensionerne, som i dag er en central del af mange danskeres pensionsøkonomi, var endnu ikke udbredt. Folkepensionen var samtidig skatte fri, hvilket umiddelbart kan lyde som en større fordel end i dag, hvor folkepensionen er skattepligtig. Men ifølge Jakob Kjellberg giver det ikke hele billedet af pensionisternes økonomi dengang. Mange pensionister havde nemlig færre økonomiske ressourcer til rådighed end i dag. En stor del af forklaringen er, at arbejdsmarkedspensionerne siden 1980’erne er blevet en fast del af danskernes arbejdsliv og har givet mange ældre en stærkere økonomi som pensionister.

”Den største økonomiske forandring for pensionister er udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne. Mange står i dag med en langt stærkere økonomi, når de forlader arbejdsmarkedet, end tidligere generationer gjorde,” siger Jakob Kjellberg. Han understreger dog, at udviklingen ikke betyder, at alle ældre i dag har en god økonomi. ”Man kan ikke se pensionister som én samlet gruppe. Der er stor forskel på, hvilke muligheder og ressourcer folk har med sig ind i alderdommen. Nogle har gode pensioner og opsparinger, mens andre stadig lever med en mere presset økonomi. Den forskel fandtes også for 40 år siden,” siger han.

En stærkere økonomi

Også økonomien som pensionist har ændret sig markant siden 1986. For 40 år siden var folkepensionen for mange den vigtigste indtægt, når arbejdslivet sluttede. ATP eksisterede allerede, men arbejds-

OKTOBER 2026

ANNONCE

BADEHOTELLETS FERIEOPHOLD Hjerting Badehotel er et historisk dansk badehotel siden 1914 ved den jyske vestkyst og Nationalpark Vadehavet. Hotellet ligger i gåafstand til et af Danmarks mest uberørte na-

turområder, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, og kun 10 minutters kørsel fra Esbjerg. Her mødes klassisk badehotelsstemning med moderne æstetik og gastronomi.

2 NÆTTER Aftensmiddag med to serveringer hver aften Overnatning i dobbeltværelse Badehotellets morgenbord

FRA 1900 KR. PER PERSON .

Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg - info@hjertingbadehotel.dk - 75 11 70 00 - www.hjertingbadehotel.dk

FA N Ø K R O F E R I E

Oplev roen udenfor sæsonen på Fanø 3 nætter i dobbeltværelse. Individuel skræddersyet morgenmad, samt aftensmad efter kokkens valg, under hele opholdet.

Fra 2900 kr. per person i dobbeltværelse Tilbuddet gælder til og med 16. marts 2027, med ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

Læs mere på

www.fanoekrogaard.dk

L A N G E L I N I E 1 1 6 7 2 0 FA N Ø 7 6 6 0 0 0 7 0 K O N TA K T @FA N O E K R O G A A R D. D K

INDSIGT

40 år

BAG FORSIDEN

på godt og ondt

Scan QR-koden, og hør podcasten.

Vi har været i arkiverne og fundet stort og småt fra de 40 år, der er gået, siden Ældre Sagen så dagens lys i oktober 1986 Af Emma Ügüden Hadberg Foto: Ældre Sagen

1986 Bjarne Hastrup har været administrerende direktør i Ældre Sagen siden begyndelsen i 1986.

1987 Det første medlemsblad udkommer i januar 1987. Det bliver husstandsomdelt i et oplag på 2.400.000. I dag er oplaget 807.000. Det første medlemsblad er 10 sider langt. I dag fylder bladet 108 sider.

Blot en måned efter udsendelsen af det første medlemsblad i 1987 runder Ældre Sagen 50.000 medlemmer. Den bedrift giver en plads i Guinness Rekordbog.

Den første hvervegave til medlemmer, der hverver et nyt medlem, er en lup. I dag kan man vælge mellem alt fra powerbanks til service fra Royal Copenhagen.

Bornholm er den første kredskomité i Ældre Sagen. Foreningen organiseres fra starten med 15 kredskomitéer. Der bliver afholdt medlemsmøder i alle kredse. Dels for at vælge kredsbestyrelser, dels for at etablere lokalkomitéer. Kredse kalder vi i dag distrikter, og lokalkomitéer hedder i dag lokalafdelinger.

OKTOBER 2026

40 år – 40 nedslag

1991 1989 Det første indlæg fra Bjarne Hastrup i et medlemsblad er i 1989. Med årene er det blevet et fast element i medlemsbladet.

1990 14. februar 1990 bliver ægteparret Gerda og L. Kr. Jensen Ældre Sagens medlemmer nummer 199.999 og 200.000. Det udløser en rejse til en værdi af 50.000 kr.

I 1990 åbner Ældre Sagen kontor i Bruxelles for at være tæt på den europæiske ældredagsorden. Kontoret i Bruxelles lukkede i 1998.

I 1990 ønsker flere færinger at få en Ældre Sagen lokalafdeling på Færøerne. På daværende tidspunkt bor der 20 personer på Færøerne, der er medlemmer af Ældre Sagen. Der er i dag ingen lokalafdeling at finde på de mosklædte klippeøer.

1990’erne er årtiet, hvor grænserne for, hvad der er det offentliges og de frivilliges opgave, bliver udfordret. I 1992 udtaler Bjarne Hastrup: ”Ældre Sagen går ikke ind og overtager sygeplejen eller hjemmeplejen. Vi arbejder i det felt, hvor den offentlige service holder op. Det er det grænseland, vi vil udforske med vores mange forskellige projekter over hele landet. Det nytter ikke at sidde og vente på, at kommunerne udvider deres service, for det gør de ikke. Det er vigtigere at finde en løsning.”

I 1991 arrangerer Ældre Sagens lokalkomitéer – i dag lokalafdelinger – for første gang Ældre Dagen, et socialt arrangement som bruges til at fremme opmærksomhed om ældres rettigheder og bringe generationer sammen. Sidenhen har dagen været en fast tradition styret af FN. Dagen markeres hvert år den 1. oktober.

1993 I medlemsbladet fra januar 1993 søger Ældre Sagen en krydsordsmager. Efter mange henvendelser fra medlemmer bliver kryds og tværs endeligt implementeret som en fast del af bladet fra november 1993.

1996 I 1996 afholder Ældre Sagen en konference om ældres økonomi. Her bliver kastet lys på de mange økonomiske udfordringer, som venter fremtidens pensionister. I forbindelse med konferencen offentliggør Ældre Sagen en rapport, ’Myter om ældres økonomi’, som skaber heftig debat i medierne.

I 1996 præsenteres et nyt medlemskort, der fungerer som bevis på medlemskab. Desuden giver kortet adgang til lokale arrangementer samt kontante fordele hos Ældre Sagens samarbejdspartnere.

2003

2015

I 2003 indføres ældrechecken som en midlertidig check på 5.000 kr. I 2004 gøres ordningen permanent.

Da regeringen fremlægger sit forslag til finansloven for 2016, gør Ældre Sagen straks opmærksom på, at det vil betyde lavere boligydelse til pensionister i lejeboliger. Ifølge Ældre Sagens beregninger står over 200.000 pensionister til at miste flere tusinde kroner om året i boligydelse. På trods af at vi gentagne gange forsøger at tale politikerne fra det, er de i første omgang ikke til at rykke. Med et flertal i Folketinget ser det ud til, at boligydelsen skal skæres ned. Efter en flere uger lang mediestorm, åbner politikerne forhandlingerne igen, hvilket aldrig tidligere er sket. Claus Blenstrup, økonom i Ældre Sagen udtaler: “Finansministeriet har hverken haft styr på tal eller konsekvenser for de mest udsatte pensionister, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i denne sag.”

2011 I 2011 viser undersøgelser, at hvert fjerde medlem af Ældre Sagen ikke bryder sig om foreningens navn. Daværende formand for Radikale Venstre, Margrethe Vestager, udtaler sig i forbindelse med debatten om, hvorvidt vores navn skal skiftes: “Måske er navnet lidt misvisende. For jeg oplever, at det er menneskesagen, der er hjertesagen.” Vi får stadig henvendelser fra medlemmer, der foreslår at ændre navnet.

Da postloven i 2011 bliver indført, er det slut med at få post til døren, medmindre man er fritaget fra ordningen grundet helbredsproblemer, som man har en lægeattest på. Flere svækkede mennesker bliver vurderet som ’raske nok’, da deres lægeerklæringer bliver underkendt. Derfor udvikler Ældre Sagen et medlemstilbud, hvor man i en pakke får både postkasse og montering, og det viser sig at blive et populært tilbud

2014 I 2014 tager Ældre Sagen initiativ til Folke bevægelsen mod Ensomhed. I dag arbejder mere end 90 organisationer, kommuner og virksomheder sammen om at bekæmpe ensomhed i Danmark. Visionen er, at ingen skal rammes af alvorlig ensomhed.

Folkebevægelsen mod Ensomhed – stiftet af Ældre Sagen i 2014 – lancerer eventet ’Danmark Spiser Sammen’. Det bliver afholdt første gang i 2016. Det er siden blevet en national begivenhed, som finder sted hvert år i uge 17 og 45 og har til formål at bekæmpe ensomhed og skabe nye fællesskaber.

Foto: Torkil Adsersen/ Ritzau Scanpix

Foto: Kaare Smith/ Ritzau Scanpix

Ældre Sagen sætter flere politiske fingeraftryk i 2015 end genåbningen af finansloven. 2015 er også året, hvor landet får Danmarkshistoriens første sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V). Efter mange års indsats bliver det fra den 1. juni 2015 muligt for bilister under 75 at forny deres kørekort uden først at skulle forbi lægen. Lægebesøget er med til at skubbe til myten om, at ældre bilister er farlige. Efter flere års arbejde for mere brugervenlige digitale løsninger bliver det i maj 2015 et krav, at alle nye obligatoriske selvbetjeningsløsninger skal brugertestes, inden de sættes i drift.

”Bjarne Hastrup, han bliver simpelthen en af vinderne. Det her, det er jo Danmarks stærkeste lobbyorganisation, Ældre Sagen, de er dygtige.” Sådan lyder det fra de to politiske kommentatorer Mogensen & Kristiansen i Tirsdagsanalysen på TV2 News i december 2015.

OKTOBER 2026

40 år – 40 nedslag

2018 I 2018 lanceres appen ’Ældre Sagen Tilbud’. Den bliver fra start en af de mest downloadede apps i Danmark. I dag har mere end 880.000 downloadet appen.

2019 I 2019 runder vi 20.000 frivillige i Ældre Sagen.

2020 Da hele Danmark i marts 2020 lukker ned på grund af covid-19-restriktioner, betyder det, at plejehjemsbeboere i meget begrænset omfang kan få besøg af deres pårørende. Ældre Sagen er løbende i dialog med både Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed samt Sundheds- og Ældreministeriet. Indsatsen fører til, at Ældre Sagen 23. juni får foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, og fra den 2. juli kan der som udgangspunkt igen frit aflægges besøg på plejehjem. Da smitten stiger igen i efteråret, begrænser man atter mulighederne for plejehjemsbesøg. Ældre Sagen gør op mod jul en særlig stor indsats for at plejehjemsbeboerne kan være sammen med deres pårørende. Det lykkes igen at gøre reglerne for besøg mere fleksible.

Efter nedlukningen i 2020 lancerer Ældre Sagen Ældretelefonen, som matcher telefonvenner på tværs af landet. I 2020 bliver der skabt over 1.500 telefonvenskaber. I 2024 bliver Ældretelefonen en samtalelinje. Du kan ringe anonymt og lette dit hjerte til en af vores frivillige. Den oprindelige Ældre telefon, hvor vi matcher telefonvenner, hedder i dag Telefonvenner.

2021 I 2021 lancerer Ældre Sagen kampagnen ’Værdig Ældrepleje NU!’ for at lægge pres på politikerne i kampen om at få ældrepolitik øverst på dagsordenen. Baggrunden for kampagnen er en lang række analyser, der viser, at hjælpen til ældre er skåret til et drastisk niveau langt under værdighed. På den baggrund udvikles tre kampagnespor: - M it hjem er en banegård, der illustrerer, hvordan det føles, når der hele tiden kommer skiftende personale. - M it hjem er et fængsel, da der ikke er ressourcer til at hjælpe ældre uden for hjemmet. - M it hjem er en svinesti, da der ikke bliver gjort ordentligt rent – og heller ikke er den nødvendige hjælp til personlig pleje. Opgaven er at gøre værdig ældrepleje til en central dagsorden op til kommunal- og regionalvalget i 2021.

Ældre Sagens Fremtidsstudie er et stort og unikt forløbsstudie om danskere på 50 år og derover. Det undersøger bla. ældres livssituation, ønsker, behov, helbred, boligforhold og forventninger til fremtiden. Formålet er at kortlægge ældres fysiske og psykiske helbred, sociale relationer og familieliv. At undersøge, om danskerne har de rette boligtyper til senlivet, og hvordan deres boligønsker ændrer sig med alderen. Og at se på, hvordan ældre oplever den digitale udvikling, og hvilke bekymringer de har for fremtiden Det er et såkaldt forløbsstudie. Det første Fremtidsstudie bliver sat i gang i 1987. Det er siden gennemført i 2010, 2015 og senest i 2021.

I 2023 indgår Ældre Sagen et tæt samarbejde med Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet TÆNK, Finans Danmark og teleindustrien om bekæmpelsen af digital svindel. Parterne bliver enige om de første initiativer til bekæmpelse af digital svindel. Disse initiativer er filtrering af SMS’er for at udgå falske beskeder, udvidet beskyttelsen mod spoofing, hvor det gøres sværere at udgive sig for at ringe fra et dansk nummer, samt yderligere et ekstra sikkerhedslag (phishingbeskyttelse) i MitID.

I 2023 lancerer Ældre Sagen konceptet Drømmeløbere. Drømmeløbere er frivillige, der opfylder store som små hverdagsdrømme for ældre. Konceptet begynder som et projekt på Rygårdscentret i Gentofte og er sidenhen blevet udbredt til flere lokalafdelinger rundtomkring i landet.

2024

Illustration: Storyful

2023

2025 Ældre Sagen er Danmarks største kulturarrangør. I 2025 står vi for 118.836 arrangementer over hele landet.

Ældre Sagen arrangerer over 70 velbesøgte valgmøder over hele landet i forbindelse med Kommunalvalget 2025. Temaerne sætter bl.a. fokus på ordentlig hjælp til en ren bolig, flere velkendte ansigter og flere plejehjemspladser.

I 2025 kunne Ældre Sagen dokumentere, at 92 ud af 98 kommuner nedprioriterer ældreområdet. Ældre Sagen udtrykte skarp kritik og krævede politisk handling, og det blev en stor historie i pressen.

Ældre Sagen er i 2025 med til at stifte ’Partnerskabet for demensvenlighed’ sammen med fem andre centrale organisationer. Målet er at styrke indsatsen for mennesker med demens.

Sommeren 2024 runder Ældre Sagen en million medlemmer.

1.000.000 OKTOBER 2026

40 år – 40 nedslag

Illustration: Storyful

2026 Ældre Sagen har i dag 1.028 medlemmer uden for Danmark.

Ældre Sagen har i august 2026 690 medlemmer på 100 år eller derover. Det ældste medlem er en kvinde på 108 år. Det yngste medlem er en mand på 18 år.

“Da de fandt ham, var han stadig i live. Han havde klaret sig ved at drikke vand fra gulvet. I flere dage. Lægerne sagde, det var timer fra at være for sent.” Ovenstående er en passage fra “Stille i den anden ende” – en af de 13 virkelige fortællinger om omsorgssvigt i ældreplejen som tidligere i år bliver udgivet i en 140 siders kriminovellesamling med titlen ’Efterladt’. Bogen er omdrejningspunktet i kampagnen ’Skal ældreplejen lyde som en krimi?’.

Den amerikanske pendant til Ældre Sagen hedder American Association of Retired Persons (AARP). Foreningen har 38 millioner medlemmer. Ca. 125 millioner amerikanere er 50 år eller mere. Næsten hver femte dansker er medlem af Ældre Sagen, mens godt hver tiende amerikaner er medlem af AARP. Relativt til befolkningstallet er Ældre Sagens medlemstilslutning omkring 68 % højere.

Ældre Sagen, Danish Life Science Cluster og bl.a. Nationalt Videnscenter for Demens har indgået et nationalt partnerskab, der skal gøre Danmark førende inden for forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af demens. Projektet bliver første gang præsenteret på Folkemødet i 2025 under Ældre Sagens debat ’Find kuren mod demens’ og bliver efterfølgende diskuteret på et indledende møde hos Ældre Sagen i september 2025, hvor førende læger, forskere, organisationsfolk, foreninger m.m. deltager. I år har Ældre Sagen fremlagt otte konkrete forslag i en ny national demensplan, som skal sikre rettidig hjælp og et sammenhængende forløb for alle.

Hvor godt kender du Ældre Sagen? Tag vores jubilæumsquiz, og se, om du kan svare rigtigt. Så får du muligheden for at vinde en lækker æske chokolade. Scan koden med din telefon, eller gå ind på aeldresagen.dk/jubi-quiz

ANNONCE

241-25 · Str: 41-47 DESIGNE

IN DK

IN EU

HVAD ER VIGTIGT I DIT VALG AF FODTØJ? P DANSK DESIGN P PRODUCERET I PORTUGAL P OPTIMAL KOMFORT

ODUC PR

262-21 · Str: 36-43

Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!

261-24

Str: 36-43

262-12

Str: 36-43

262-13

Str: 41-47

262-11

Str: 36-43

252-10

Str: 36-43

261-46

Str: 36-43

262-25

Str: 36-43

212-33

Str: 36-43

261-14

Str: 36-43

262-18

Str: 36-43

251-25

261-26

Str: 41-48

Str: 36-43

6 mm støddæmpende Protektor® indlægssål

172-21

Str: 36-43

Fast hælkappe stabiliserer og støtter

262-14

Str: 36-43

Kontakt os på tel: 7025 6511 eller find vores forhandlere på www.new-feet.dk

INDSIGT

Hv rdan

ser Danmark ud i 2066? Vi har bedt en række fagfolk give deres bud på, hvor gamle vi vil blive, hvordan vi kommer til at bo, om vi får en kur mod demens, om vi stadig vil flyve på ferie, hvor mange af vores opgaver robotterne vil overtage og en hel del mere. Tag med på en rejse 40 år ud i fremtiden

Af Dorthe Boss Kyhn

remtiden beskrives ofte dystert. Tag fx den amerikanske filminstruktør Ridley Scotts legendariske fremtids odyssé, ’Blade Runner’ fra 1982. Heri beskrives et dystopisk Los Angeles i år 2019, hvor kriminalbetjenten Rick (Harrison Ford) jagtede undvegne og kunstigt fremstillede replikanter, der lignede mennesker. Sådan kom det ikke til at gå. Men vil det være muligt om 40 år? ”I filmen kunne replikanterne ikke udvise empati. I dag fodrer vi ChatGPT med informationer og normer for adfærd, så robotter er gode til at efterligne os mennesker,” forklarer Thomas Jeg tror, vi står ved Bolander, der er professor begyndelsen af et og forsker i logik og kunstig ældreoprør, som intelligens på DTU. ”Så i de mest ekstreme ungdomsoprøret tilfælde kunne man godt var det i 60’erne forestille sig, at en robot vilASKE JUUL L ASSEN, FORSKER le kunne gøre oprør. Selvom det ikke er umuligt, er det samtidig det mest utænkelige scenarie, og hvis vi kun taler om det mest usandsynlige hele tiden, bliver billedet skævvredet.” Vi vender tilbage til Thomas Bolander, som er en af de eksperter, vi har bedt give

deres bud på fremtiden. Allerførst dykker vi ned i fremtidens ældre.

Alderdom og sundhed

”Baseret på forskning om alderdom er det ikke umuligt, at vi om 40 år er lidt mere raske og lever lidt længere. Forudsat at vi fastholder et godt sundhedssystem, og at verden ikke brænder sammen på grund af klimakrise, krige eller andre kriser,” forklarer aldringsforsker Aske Juul Lassen. Aske Juul Lassen er lektor i etnologi og forsker i aldring og alderens betydning for vores livsforløb, og så har han en ph.d. om aktiv aldring fra Center for Sund Aldring. ”Men jeg tror ikke, vi kommer til at forlænge livet radikalt. Vi vil måske blive 85-90 år i gennemsnit, og vi skal nok snarere være påpasselige med, at det ikke går den anden vej,” forklarer Aske Juul Lassen. Vores befolkningssammensætning om 40 år vil se anderledes ud end i dag. Ifølge Danmarks Statistik vil der i forhold til i dag være dobbelt så mange 80-årige. ”Ligesom i dag vil vi formentlig leve de sidste tre-fem år af vores liv med sygdomme, som vi så dør af. Vi bliver fortsat bedre til at behandle kroniske sygdomme, så selvom vi fortsat får sygdommene, er det ikke nødvendigvis lige så invaliderende som tidligere.”

Et kig i krystalkuglen

”Jeg kan være bekymret for, om vi vil opleve en stigning i ulighed i sundhed, sådan at vi får en stor privilegeret gruppe, der har det bedre i alderdommen, og en gruppe, der ikke har de samme muligheder. Det kræver en politisk indsats at imødekomme en sådan udvikling, men vi er nødt til i højere grad at tænke i gode livsforløb og forebyggelse af sygdomme, så vi ikke kommer til at opleve en meget stor gruppe, der dør tidligt eller ikke får det godt som gamle,” siger Aske Juul Lassen. Mange vil klare sig godt, mener aldringsforskeren, og han er ret sikker på, at fremtiden vil bringe en version 2.0 af alderdommen. ”Min aldersforskning handler om måder at forstå aldring på, og hvordan vores måder at blive gamle på er under forandring. Fordi mange lever godt og længere, vil flere også arbejde til langt ind i alderdommen. De generationer, der bliver gamle i disse årtier, tier ikke stille. Jeg tror, vi står ved begyndelsen af et ældreoprør, som ungdomsoprøret var det i 60’erne. Det vil forhåbentlig have effekt på vores syn på alderdom, og at vi vil se på den som viden og visdom – som en ressource og ikke en byrde.” Aske Juul Jessen spår, at flere vil vælge at arbejde fleksibelt, og at man vil tage flere uddannelser undervejs i livet. ”Vi vil holde flere pauser til fx at få børn i, til at passe syge familiemedlemmer i, til uddannelse mv. Også her venter en stor opgave for både politikere og pensionsselskaber om at gentænke systemerne. Vores arbejdsliv er ikke på nuværende tidspunkt indrettet til, at vi har et fleksibelt arbejdsliv, hvor man ikke arbejder fuld tid, fra vi er 30 år, til vi er 70 år.” ”Der vil nok også være en forventning om, at vi bliver ved med at være aktive og arbejde længere. Det kan af nogen opfattes som et pres. Det er fx ikke længere acceptabelt at være inaktiv i sin alderdom, og den udvikling vil fortsætte.” Er livet som senior, som vi fx ser det i TV-programmet Hotel Romantik, et godt billede på den alderdom version 2.0, du forventer?

”Hotel Romantik er en udløber af et oprør, der er i gang og er et tegn på, at man godt må have liv og kærlighed, seksualitet og mod på oplevelser, selvom man er blevet gammel. Men også her kan man sige, at det er de privilegerede og ressourcestærke ældres måde at blive gamle på. Det er ikke alle, der vil fare frem på den led. Men vi kommer helt sikkert til at se mere af det.”

Aske Juul Lassen, aldringsforsker og lektor i etnologi. Foto: Peter Egevang

Hvordan vil vi bo og indrette os?

Man kan allerede nu se et godt stykke ind i fremtiden, når det gælder, hvordan vi vil bo. Både på vores adfærd og nuværende og kommende befolkningssammensætning. Det forklarer Kristine Virén, der er arkitekt og ekspert i bolig- og arkitektudvikling samt danskernes boligkøbsvaner. ”I dag er der flest husstande med én beboer, og her er det især gruppen mellem 30 og 60 år, der vokser. I dag bor hver fjerde over 60 år alene. Mange af dem har været gift, er blevet skilt og tænker tilsyneladende, at de ikke skal bo sammen med en anden igen. De foretrækker at leve i cola-forhold – couples living apart (par, der lever hver for sig, red.)” Hvordan vil vi favne den adfærd samt en aldersfremskrivning, der viser, at vi i fremtiden vil blive flere ældre og færre unge?

OKTOBER 2026

Et kig i krystalkuglen

Kristine Virén, arkitekt og ekspert i bolig- og arkitektudvikling. Foto: Nicoline Kjems-Krognos/ Ritzau Scanpix

”Vi vil gerne boformer, hvor fællesskabs tankegangen tænkes ind. Det er lidt sjovt, når man tænker på, at vi har brugt de sidste 70 år på at bo i parcelhuse med hække omkring og egne kvadratmeter ude og inde til alle familiens medlemmer. Vi har i den grad dyrket individualiseringen, men nu vil vi gerne fællesskabet.” Kristine Virén ser den tendens mange steder: Vi dyrker det ekstroverte i virksomhedernes storrumskontorer og på sociale medier – ved fællesmiddagene med vennerne og festerne i familien ser vi glade og udadvendte mennesker, der elsker at være sammen. ”Vi vil gerne opfattes som ekstroverte, og det kommer vi også til at se i fremtidens boliger. Der er bare dét ved det, at individualiteten kan være svær helt at aflive. Det skal vi heller ikke. Det er meget vigtigt og sundt at have stille stunder for sig selv, og man hopper ikke bare lige fra det ene til det andet – til gengæld er fællesskabet en muskel, man kan træne.” Skal vi alle sammen til at flytte i bofællesskaber? ”Vi kan ikke bygge bofællesskaber nok til at dække den massive interesse, der vil

komme i fremtiden. Vi skal tænke anderledes og fx se på, om de kvadratmeter, vi allerede har, kan sættes i spil på nye måder? Kan de mange parcelhuse deles op, så flere familier kan bo sammen? Og kan man bygge erhvervsejendomme om til bofællesskaber? Der er bestemt muligheder, men det kræver, at vi i fremtiden ændrer vores lovgivning på boligområdet, så parcelhuse må have flere ejere, og at erhvervsejendomme også må bruges til at bo i.” Kristine Virén spår, at fællesskabstanken vil fortsætte. Tendensen ses også i udlandet. ”I Australien har man opfundet granny appartments, det vil sige, man bygger et anneks i baghaven, hvor bedstemor eller bedstefar kan bo. Det kender vi fra tidligere tiders aftægtsboliger for familiens ældste. Dengang gjorde man det af nød, i dag gør man det af lyst. I Tyskland har man lavet en ordning, så unge studerende flytter ind i et anneks eller i en del af en større lejlighed, og så er en del af huslejen, at de går til hånde for værten – passer børn, køber ind, slår græs mv.” Hvor vil vi helst bo – i byen eller på landet? ”Naturen vil i fremtiden få en stadig større bevågenhed. Vi ser allerede en stor interesse for hus og have, blandt andet på sociale medier. Vi har en fascination af naturen. Det er en samfundsmæssig tendens, at naturen ikke udelukkende skal være noget, vi rejser hen til. Den skal være et hverdagselement, så vi flytter ud i den,” spår Kristine Virén og tilføjer, at ifølge tal fra Bolius, så drømmer 33 % af os om at flytte tættere på naturen. ”Men pendulet svinger hele tiden, det har længe være hypet at bo i storbyen – jeg er sikker på, at det svinger igen.”

Vi vil have flere nydelsesår

”Ingen kan med sikkerhed sige, hvor vi er om 40 år. Men man kan godt sige noget om de megatrends, der er, og hvordan de vil komme til at påvirke os i fremtiden,” forklarer fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Anne-Marie Dahl er uddannet i statskundskab og psykologi og var i en årrække ansat i Institut for Fremtidsforsikring. I dag er hun selvstændig i sin virksomhed, Futuria og lever af at holde foredrag. En af de helt store megatrends nu og i fremtiden er udviklingen af kunstig intelligens.

”Jeg tror slet ikke, vi har fantasi til at forestille os, hvor vildt det bliver i fremtiden. Jeg ser de nye teknologiske landvindinger som mulighedernes hav, der vil gøre livet lettere for os og gøre os i stand til at helbrede kræft og andre sygdomme.” ”Der bliver mange flere ældre, som vil være friske og leve længere, og de vil ikke bare slås over en kam. De vil holde fast i, at de er Søren, Mette og Bent – ikke en massebetegnelse, de ældre. De vil også i langt højere grad end i dag søge mod fællesskaber. Givende fællesskaber, vel at mærke – de vil ikke nøjes med at være frivillige i genbrugsforretningen.” Hvordan vil ældres liv forme sig i fremtiden? ”Der vil være en forventning om, at når man lever længere, så skal man også arbejde længere. Og skal flere ældre det, vil de også gerne være friske og energiske, dyrke motion og se godt ud – fremtidens ældre vil ikke gå af vejen for kosmetiske indgreb. Spørgsmålet er, om de vil gå til yderligheder.” ”De vil tænke, at når de her får ekstra år forærende, så skal det også være nydelsesår. De vil blive ved med at have kærester, dyrke sex og gå i lækkert tøj, være smukke på alle måder – og der vil komme flere og flere rollemodeller, de kan spejle sig i.” Hvordan vil fremtidens arbejdsmarked se ud? ”Det vil være præget af mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi vil opleve et arbejdsmarked, hvor flere har psykiske diagnoser. Der var engang, man så det som ’fejl og mangler’, men jeg tror, at på fremtidens arbejdsmarked vil man mere og mere efterspørge den arbejdskraft og se den som ’potentiale og ressourcer.” ”I industrisamfundet skulle man bruge sin krop i sit arbejde, i informationssamfundet skulle man bruge sin hjerne – på fremtidens arbejdsmarked vil man værdsætte det kreative og det emotionelle. Jeg tror på, at vi vil blive bedre til at rumme og anerkende diversitet – at vi mennesker er mangfoldige. Til den tid kan vi formentlig også overlade en større del af arbejdet til maskiner, så derfor vil vi opleve en større efterspørgsel på det menneskelige.” Anne-Marie Dahl tror på, at faggrupper som fx SOSU’er og pædagoger vil blive mere

eftertragtede og efterspurgte i fremtiden – forudsat at lønnen følger med. ”De arbejdsgrupper kan noget, maskiner ikke kan. Der vil være hårdt brug for mennesker, der kan og vil arbejde med mennesker. Derfor tror jeg, at mange flere i fremtiden vil vælge de fag. Det er samtidig et område, hvor der aldrig vil være arbejdsløshed. Det menneskelige, ægte og autentiske vil hitte stort.” Hvordan bliver vores rejsemønstre i fremtiden? ”Der er stor usikkerhed i verden i disse år, og det kommer helt an på, om der fortsat vil være krige, og om vi får dyb recession. Sker det, skal vi først lande i det og derefter finde andre veje.” ”Verden er ikke længere et stort overflødighedshorn af oplevelser. De senere år med krig og ufred, Putin, Trump og uroligheder i Mellemøsten har sat sig sine spor. Hurrafesten er for længst overstået. Hvis det fortsætter sådan, kan det begrænse rejselysten, og jeg tror, vi vil foretrække at rejse i Europa i fremtiden. Der er kommet mere eftertænksomhed, også over måden, vi rejser og vil rejse på i fremtiden.” Vil vi flyve på ferie i fremtiden? ”Det kommer helt an på, om der kommer nye teknologier, så det ikke forurener så meget at flyve. Hvis det af den grund vil

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker. Foto: Brian Karmark/ Ritzau Scanpix

OKTOBER 2026

Et kig i krystalkuglen

OM BRAIN ROT ’Brain rot’ blev kåret som Årets Oxford-ord i 2024. Udtrykket refererer til den mentale sløvhed og forringede koncentrationsevne, der kan opstå, når man bruger for meget tid på overdrevent forbrug af kort, meningsløst indhold på blandt andet sociale medier. Kilde: Oxford University Press

Troels W. Kjær, hjerneforsker, speciallæge og adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Foto: Mathias Svold/ Berlingske/Ritzau Scanpix

blive dyrere at flyve, så vil det i fremtiden være de velstillede, der har råd til at rejse. Det har de altid haft, men i de sidste mange år har alle vænnet sig til at kunne rejse.” ”Vores bevidsthed om klima og et renere miljø vil stige i fremtiden, og jeg er sikker på, at vi vil opleve store landvindinger, som gør det muligt at rense vores hav- og grundvand. Bevidstheden om, at vi i mange år har udnyttet naturen, og at det har haft en konsekvens, den bliver stadig større, og hele genbrugstankegangen vil også i den grad sejre.”

Vores hjerner får brug for assistance

”Jeg kan godt blive bekymret for de udfordringer, vi udsætter vores hjerner for. Vores hjerne er skabt til at kunne overleve på savannen for 200.00 år siden, og den har haft det svært ved det liv, vi har ført i byerne de sidste 200 år. Byen er uforudsigelig at bo i. Det bryder vores hjerne sig ikke om.’ Sådan forklarer Troels W. Kjær, der er hjerneforsker, speciallæge og adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Han ser også en stor fremtidig udfordring i kunstig intelligens: ”Den teknologiske udvikling har gjort det sværere for vores hjerner. At vi har fået kunstig intelligens og robotter gør ikke vores hjerner godt. Når vi ikke selv skal bruge energi på at finde en løsning på opgaverne,

så bliver det sværere for den menneskelige hjerne at løse opgaver, samle informationer, skabe overblik og være kreativ. Hjernen får ganske enkelt ikke udfordringer nok.” ”Der var en årsag til, at ’brain rot’ – hjerne i forrådnelse – blev kåret til årets Oxford-ord i 2024. Man kan kalde det et skrækscenarie, men det er dét, man kunne forestille sig, bliver konsekvensen, hvis vi ikke giver hjernen udfordringer nok. Det tror jeg desværre, vi kommer til at se – og længe før om 40 år.” Får vi en kur mod demens? ”Der arbejdes hårdt på det. Der er foretaget mere end 100 forsøg af forskellige medicinalvirksomheder, og de har gjort det godt. Umiddelbart tror jeg ikke på det, men hvis jeg skal være optimist, håber jeg på en form for kur, hvis man knækker koden for den hyppigste form for demens, alzheimer. Hvis vi finder ud af at isolere de aflejringsudfordringer, der er i hjernen, og er i stand til at fremstille antistoffer, ændre på stofskiftet eller andet, så kan det godt være, vi finder en form for kur – måske allerede om ti år.” ”Alder er den vigtigste udfordring i forhold til udviklingen af demens. Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen. Så bliver vi hundrede år, er risikoen for demens meget stor. Det bliver en stor opgave i fremtiden at informere om, at vi mennesker kan gøre meget for at forebygge demens ved hjælp af de fire hjørnestene: Brug hjernen, vær fysisk aktiv, hold pauser, og spis sundt.” At vi kan bruge sund kost som værn mod sygdomme, blandt andet demens, bliver stort i fremtiden, spår Troels W. Kjær. ”Der kommer til at ske meget på kostområdet. Jeg er selv ved at skrive en hjerne kogebog, som er baseret på det, man i udlandet kalder ’The mind Diet’. Det er en diæt med retter, der sammensættes af alle de fødevarer, vi ved, der er gode for os, bl.a. grøntsager, frugt, bær, nødder, bønner, fed fisk mv. Vi gennemgår også alt det, der er evidens for, ikke er godt for os, fx rødt kød, fede mejeriprodukter, ultraforarbejdet mad og fødevarer, der får vores blodsukker til at svinge alt for meget. Kunsten er at lære at balancere.” Hvor hjernesunde er vi om 40 år? ”Jeg håber på, at hjernesundheden er styrket, men tror desværre, at den vil være

udfordret af stress, fordi tingene går alt for stærkt. Jeg tror, der kommer øget fokus på, hvad man kan gøre for at få en sundere hjerne. Herunder hvad naturen kan gøre for hjernen – naturen er ro og forudsigelighed, og så frigives der terpener, organiske forbindelser, fra træer og planter, som er gavnlige for vores krop og hjerne. Naturen er godt for vores helbred – meget bedre end virtual reality.”

Kunstig intelligens og robotter

Thomas Bolander fra DTU forsker i logik og kunstig intelligens og arbejder på, at vi bliver i stand til at fremstille computere og robotter, der kan interagere socialt kompetent og fleksibelt med mennesker og andre robotter. Er han også bekymret for, at de nye landvindinger giver fremtidens mennesker ’dovne hjerner’? ”Det er et muligt scenarie, og derfor skal vi også arbejde på, at det ikke sker i fremtiden. Blandt andet ved at være proaktive i forhold til at træne vores hjerner. Jeg tror, vi vil få en større bevidsthed om vigtigheden af hjernesundhed.” Selvom Thomas Bolander har fingeren på pulsen, når det handler om kunstig intelligens, så er 40 år frem i tiden alligevel vanskeligt at spå om, synes han. ”Mennesket har altid arbejdet med teknologiske landvindinger med det formål, at det skal gøre det nemmere at være menneske. Hvis man bygger en bro over en sø, gør man det, for at mennesker ikke skal svømme over eller køre hele vejen rundt om søen. Teknologi skal løse opgaver, så mennesker kan få et bedre liv – bedre mad, bedre sundhed, tage på sjovere rejser, få løst de kedelige opgaver i hjemmet osv. Men der er er samtidig den her dobbelthed i udviklingen, så vi skal passe på, at teknologien ikke effektiviserer ud over det, der giver mening.’ Det næste store gennembrud vil være udvikling af robotter, der kan løse mange af de opgaver, som mennesker synes er kedelige. ”Personligt ville jeg da elske at have en robot hjemme, som kan hakke grøntsager og sørge for, at min familie får lækker hjemmelavet mad hver dag. Såkaldt humanoide robotter kommer til at ligne os mere og mere og vil kunne mere og mere.”

”Vi har allerede førerløse biler, men i fremtiden vil man kunne sætte en robot til at være privatchauffør. Selvfølgelig vil der komme diskussioner om sikkerhed. Vi ved allerede fra ChatGPT, at den nogle gange hallucinerer og siger noget mærkeligt – det samme kan ske med førerløse biler og robotter, som gør noget andet end det, de er programmeret til. Det skal vi selvfølgelig løse, ligesom vi også skal gøre os etiske og moralske overvejelser.” Men er der slet ingen grund til bekymring for en sådan fremtid? ”Der er mange skrækscenarier med hensyn til, om nogle få vil overtage og misbruge kunstig intelligens. At de vil kunne overtage og styre verdens udvikling – i så fald er det ikke teknologiens vilje, der gennemtrumfes, men nogle få menneskers vilje, og det vil ikke være den fedeste verden at være i. Grundlæggende er jeg ikke bange for, at det vil ske – men vi skal tænke os om, og vi skal forholde os til, at kunstig intelligens ikke er noget, som nogle ganske få skal styre.” Kommer robotterne til at tage magten fra mennesker? ”Vi har allerede i dag robotter, som ligner mennesker, men det bliver aldrig som i science fiction-film, at de har selvstændige mål, og at de reflekterer over egne roller og egne mål. Selvom vi mennesker ville fodre robotter med alt det, mennesker nogen-

Thomas Bolander, professor og forsker i logik og kunstig intelligens på DTU. Foto: Mathias Svold/ Ritzau Scanpix

OKTOBER 2026

Et kig i krystalkuglen

Vibeke Sonntag Larsen, sekretariatschef i Landsforeningen Liv & Død. Foto: Peter Grosen

sinde har sagt og gjort, så vil robotter aldrig blive som mennesker. ChatGPT har ikke – og får aldrig – en egen grundlæggende identitet eller en sjæl, om du vil. ” ”Når det er sagt, så kommer vi til i fremtiden at tage filosofiske diskussioner om, hvad det er for rettigheder, man skal give til robotter, og hvordan vi sikrer os, at de ikke udnyttes af de forkerte. Det er noget af det, der vil være stort fokus på i Teknologi skal løse fremtiden.”

opgaver, så mennesker kan få et bedre liv – bedre mad, bedre sundhed, tage på sjovere rejser, få løst de kedelige opgaver i hjemmet osv

Muld til potteplanten

Afslutningsvis dykker vi ned i, hvordan vi mennesker vil blive stedt til hvile i fremtiden. Var der tale om en science fiction, ville man nok pege på nedfrysning af lig med henblik på eventuel seTHOMAS BOL ANDER, FORSKER nere genoplivning. ”Frosset ned? Nej, den tror jeg ikke på,” lyder det fra Vibeke Sonntag Larsen, der er sekretariatschef i Landsforeningen Liv & Død.

”Selvom vi til den tid vil have nye teknologiske muligheder, så tror jeg ikke, vi vil se, at det bliver meget anderledes end i dag. Vi er meget konservative, når det gælder begravelser og bisættelser, og det afspejler nok det, at vi ikke er så vilde med at tale om døden.” Liv & Død hed oprindeligt Dansk Ligbrændingsforening og blev stiftet i 1881. Målet var at få lovliggjort ligbrændinger. Man frygtede dengang, at de mange kistebegravelser på landets kirkegårde kunne udgøre en risiko for smitte med bl.a. kolera. ”Det mødte stor modstand, fordi det var en markant kovending i forhold til det normale, kistebegravelser. Det blev tilladt i 1892, og i dag er kremering det mest udbredte, og jeg spår, at der i fremtiden skal en ny kovending til, hvis det billede skal ændre sig.” Vibeke Sonntag Larsen tror dog på, at vi om 40 år formentlig vil have nye metoder som alternativ til kremering. ”Et sådant skifte, som man så i slutningen af 1800-tallet, vil opstå ud fra et behov. I fremtiden kan det fx komme ud fra grøn omstilling og ny miljødagsorden. Hvis man fx finder ud af, at det ikke er bæredygtigt at kremere og derfor skal finde andre løsninger.” I blandt andet USA tillader man at fryse lig ned via en metode, der kaldes kryonik, og andre steder i verden arbejder man på at tillade frysetørring af lig. Ingen af delene må man i Danmark. ”Herhjemme ser vi allerede, at folk ønsker noget individuelt og andet end det normale. Fx er askespredning over hav blevet tilladt, og den dag, det bliver tilladt at få spredt sin aske over land, tror jeg også, mange vil vælge det. De kan godt se sig selv spredt over et landskab – fx en bakketop, som de havde tilknytning til, mens de levede.” ”Det, jeg tror mest på, at vi vil se om 40 år, er formuldning.” ”Det er en proces, hvor liget lægges i en blanding af halm, træflis og tørrede blomster. Det udvikler varme, og så begynder kroppen at formulde. Processen tager få uger, og bagefter kan familien få en krukke jord med hjem, som man kan sprede i haven eller måske hælde i en potte, hvor man kan plante blomster i. Det kræver en mere lempelig lovgivning, men den metode tror jeg, at rigtig mange godt kan se noget smukt i,” spår Vibeke Sonntag Larsen.

ANNONCE

Dokumenteret effekt efter

3 måneder

9 -5 kg

talje

vægt

Med let kaloriereduceret kost og let øget motion

Receptfrit på apoteket

old

*Sammenlignet med placebo efter 6 måneder.

NR. 1

I TYSKLAND 12 ÅR I TRÆK

HURTIGERE *

Væ

cinsk udst edi

TAB DIG

V Æ G T TA B O G V Æ G T K O N T R O L

v æ gtved

li g

ANNONCE

MÆND & HELSE

Fredrik fik styr på sexlivet Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng. - Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik. Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til. - Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom. Pudsigt nok var det, da Fredrik

søgte behandling for sin skulder, at han fi k et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse. - Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke. - Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.

Ginseng kan fremme erektionen Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne? Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau. Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks.

HJÆLP TIL REJSNING OG UDHOLDENHED Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin. Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed. Mineralet zink er vigtigt for din produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv med 50% rabat Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke

større muskler og knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt. Energi og udholdenhed Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16 Lørdage kl. 9-15 Søndage kl. 10-14

Ingen bindingstid

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning

Virkningsgaranti

NU KR. 174,- (inkl. fragt kr. 213,-) 1 måneds forbrug.

WEB: WELLVITA.DK Mere end 10.000 anmeldelser

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Bibliotekaren anbefaler

Bøger

Store danske forfattere I anledning af Ældre Sagens jubilæum anbefales en række aktuelle og tilbageskuende værker af markante danske forfattere, der debuterede, før Ældre Sagen blev stiftet Af Barbara Rugholm, bibliotekar

Udvalgte digte

Hjertet i zenit

Med egen hånd

af Søren Ulrik Thomsen

af Pia Tafdrup

af Susanne Brøgger

Søren Ulrik Thomsens greatest spænder over hans litterære karriere fra 1981 til 2016. Han har selv plukket de digte, der repræsenterer hans arbejde bedst, og udvalget viser, hvorfor Søren Ulrik Thomsen er en af landets største digtere. Samlingen udkom i forbindelse med forfatterens 70-årsfødselsdag.

Pia Tafdrups seneste digtsamling består af nye og ældre digte, som hun har skrevet om sin afdøde mor. Pia Tafdrup blev i foråret tildelt Prins Henrik Prisen 2026 for gennem fem årtier at have beriget dansk litteratur med en højt kvalificeret, original og varieret poesi, der kortlægger utallige sider af den menneskelige tilværelse.

Suzanne Brøgger diskuterer aktuelle temaer i samfundet og går i dialog med sit eget liv og sine tidligere værker i en tankevækkende bog, der er et vægtigt indspark i køns- og samfundsdebatten. Forfatteren sætter sig selv på spil med interessante refleksioner om både tidsånden og et langt liv i kunsten.

Gyldendal 2024, 120 sider

Gyldendal 2021, 251 sider

Gyldendal 2026, 144 sider

Min mor og Doktor Goebbels af Erling Jepsen Erling Jepsen har skrevet en gribende sønderjysk slægtsfortælling med udgangspunkt i sin mors slægt og de sår, krig og vold efterlader i flere generationer. Romanen føjer endnu et kapitel til forfatterens familiehistorie og er mere alvorlig, vemodig og eftertænksom end hans tidligere romaner. Gyldendal 2026, 300 sider

OKTOBER 2026

ANNONCE

VÆRDIKUPON PÅ 2.000 KR. *

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille. Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst. I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest – et grundigt sundhedstjek af dine øjne. Her ser vi på nethinden som en ekstra tryghed, så vi får det bedste overblik over dit syn. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

VÆRDIKUPON

2.000 KR. *

* Rabatten gælder ved køb af komplet brille til og med 01.12 2026. Rabatten kan højst udgøre 50% af brillens pris og kan ikke kombineres med Lifestyle, andre tilbud eller organiserede rabatter. Cartier, Loewe, Fendi, Dior, Celine, Givenchy, Erling Haaland HAL S80 C7 5816 og smart glasses er ikke omfattet af rabatten. Ved spørgsmål kontakt din lokale Profil Optik.

Sundhed

Smør kroppen med bevægelse Hvorfor føler vi os stive i kroppen om morgenen?

Af Sussi Boberg Bæch

e første skridt ud af sengen om morgenen føles for de fleste anderledes end resten af dagens bevægelser. Med alderen oplever vi, at kroppen om morgenen føles mere rusten, måske med træge knæ, en stiv ryg eller en låst nakke. Men hvorfor opstår morgenstivhed egentlig, og hvorfor hjælper det at bevæge sig? Og kan stivhed om morgenen være tegn på sygdom? Det har Ældre Sagen spurgt professor Michael Kjær fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og Københavns Universitet om. ”Fornemmelsen af at være stiv i kroppen om morgenen bliver mere almindelig med alderen. Men selv topatleter kan opleve, at kroppen lige skal i gang – at motoren skal varmes op,” forklarer han. ”Vores krop er designet til bevægelse. Når vi har ligget stille i mange timer, får vi lidt startvanskeligheder. Noget af forklaringen skal findes i bindevævet, som bliver stivere, når det ikke har været brugt i et stykke tid,” siger Michael Kjær.

Bevæg dig roligt

Når vi har kommer ud af sengen og begynder at bevæge os, glider bevægelserne som regel lettere efter 1015 minutter, forklarer han: ”Det handler ikke kun om temperatur. Når vi bevæger os, stiger temperaturen i vævene, og det får dem til at blive mere eftergivelige. Men bevægelse gør også, at der bliver

frigivet nogle stoffer, som smører og blødgør vævet. Så det hele kan gnide lidt bedre mod hinanden fx i skulderen eller albuen.” Hvis vi springer ud af sengen og laver hurtige bevægelser, kan kroppen have svært ved at følge med. Derfor kan det være en fordel at starte dagen roligt. Bindevævet indeholder nemlig store mængder væske, som påvirker, hvordan det reagerer på bevægelse. Michael Kjær forklarer: ”Den stive krop har en træghed, der svarer lidt til en stempelkande med kaffe: Hvis du presser stemplet hurtigt ned, møder du stor modstand. Gør du det langsomt, glider det lettere. På samme måde er det lettere at sætte kroppen i gang ved langsom bevægelse om morgenen.”

Gå en tur

Forklaringen på, hvorfor vi med alderen føler os mere stive om morgenen, skal findes i, at vores bindevæv bliver mere stift. ”Med alderen danner vi nogle små broer mellem bindevævets fibre kaldet tværbindinger. Det gør, at bindevævet bliver bundet tættere sammen og bliver mere stift og mindre elastisk.” ”Her ved vi, at livslang bevægelsestræning giver færre tværbindinger i alderdommen. Især træning med mange gentagelser ser ud til at have en effekt, fx når du cykler, går ture eller løber,” siger Michael Kjær. Starter du bevægelsestræning i en høj alder, fjerner det ikke de tværbin-

dinger, du har. Men du danner færre af dem fremover. Også smidighedstræning, fx yoga, hjælper på stivhed i kroppen om morgenen, fordi det gør vævet mere eftergiveligt. Michael Kjær forklarer, hvornår morgenstivhed kan være tegn på en underliggende lidelse som fx gigt: ”Hvis stivhed er kombineret med smerte, og hvis besværet med at få kroppen i gang ikke forsvinder efter kort tid, fx et kvarter. Eller hvis du har gentagne problemer med et bestemt led eller kun har problemer i den ene side af kroppen, fx den ene skulder.”

OM BINDEVÆV • Det findes i hele kroppen. • Det danner et stærkt og elastisk netværk, der ’limer’ dig sammen, forbinder dine muskler og knogler til hinanden og giver form til din krop. • Noget bindevæv er fint som et stærkt spindelvæv ligesom det løse bindevæv under huden. Andet er stærkt og sejt som sener og ledbånd. • Bindevæv består især af fibrene kollagen og elastin, der er ’smurt’ ind i en gelélignende masse. Kilde: Michael Kjær.

OKTOBER 2026

ANNONCE

Kundeservice: 39 43 05 50 butik@seniorshop.dk Søborg Hovedgade 44

Besøg vores store butik på Søborg Hovedgade Mandag: kl. 10–18 · Tirsdag–fredag: kl. 10–16 1. lørdag i måneden: kl. 10–14

idler

em Stort udvalg af hjælp

Bløde joggingbukser

Badestol

Til damer og herrer

FØRPRIS 795,-

NU KUN

Spejl til væg

FØRPRIS 399,-

495,-

FØRPRIS 549,-

NU KUN

299,-

Spar 300 kr.

449,-

Stort udvalg af bukser

Handybar

Med lys og forstørrelse

FØRPRIS 259,-

NU KUN

Makeup-spejl FØRPRIS 399,-

229,-

Støttegreb til bilen

NU KUN

299,-

Klassiske fløjlsbukser Med elastik i taljen

Drejepude FØRPRIS 339,-

NU KUN

299,Til bilsæde

NYHED! Robin rollator Elegant, let og smart

MERE END 2000 HJÆLPEMIDLER - STORE OG SMÅ

Besøg www.seniorshop.dk

Ibis rollator i nye farver Letvægtig og stabil

FØRPRIS 695,-

NU KUN

FØRPRIS 1.495,-

495,-

FØRPRIS 1.195,-

NU KUN

1.195,-

God pasform!

Flere modeller

Vandafvisende og varm

kr.

FØRPRIS 995,-

NU KUN

795,-

895,-

Nattøj i bomuld fra Hajo

Thermo kørepose Spar 200

Bl å

NU KUN

FØRPRIS 299,-

SPAR 300 KR. Alle tilbud gælder t.o.m. 30/11-26

Hjælpemidler leveret lige til døren! Hos Seniorshop er vores mission at gøre hjælpemidler tilgængelige for alle - og gøre hverdagen lettere for dig!

Se mere og bestil online på www.seniorshop.dk

NU KUN

279,Til damer og herrer

Ordet er frit

Henkogt nostalgi

N Af Liv Mygind

Foto: Ulrik Jantzen

år jeg lytter til ældre menneskers livshistori er, støder jeg af og til på en opskrift. En henført fortælling om farmors henkogte pærer, mormors ribssaft eller kunsten at bruge et helt kvarter på at røre den perfekte æggesnaps med kakao. Nogle ældre beskriver deres barndoms lækkerier så levende, at jeg løber hjem og går i gang med at snitte og henkoge og søge svar på det oplagte spørgsmål: Er der tale om ren nostalgi, eller kan den gamle opskrift rent faktisk få nutidige smagsløg til at synge? Sigtebrød med smør og puddersukker falder i første kategori. Det er en ret helt uden kulinarisk værdi og et bevis på, at mennesker kan savne næsten hvad som helst. Undskyld, hvis jeg træder på et skattet barndomsminde hos dig, men den ret kommer næppe til at udkonkurrere vor tids surdejsbrød med Nutella. Samme hårde dom måtte jeg fælde over fedte madden. De er blege. Både i udseende og smag. Hvis du savner den servering, er der tale om gidseltagning – smørrebrø dets pendant til Stockholm-syndromet. Hvorvidt lungepølse kan stå den kulinariske distance, har jeg ikke kunnet afgøre endnu. Opskriften var simpelthen for uoverskuelig for en storbypige som mig. Her er indledningen: ”Grisens lunger udvandes godt, huden trækkes af, de groveste luftrørsgrene fjernes, hvorefter lungerne hakkes en gang gennem maski nen med det magre flæsk.” Godt nok lever vi i et land, der produce rer 40 millioner svin om året, men man går forgæves efter svinelunger både i super markedets kølediske og hos slagteren. Og jeg må ærligt indrømme, at opskrifter, der lyder som obduktionsrapporter, har det med at skræmme mig. Måske burde jeg dog kaste mig ud i det – min morfar var

faktisk uddannet pølsemager, og ifølge en af de mange ældre, jeg har interviewet, var sådan en lungepølse kræs i hendes barndom på Bornholm. Jeg har også selv et par henkogte min der fra barndommen. I juletiden lavede min morfar finker, som vi spiste med syltede rødbeder, rugbrød og snaps. Det smagte fantastisk. I andre egne går ret ten under navnet plukkemad, og begge navne er da også mere indbydende end ’finthakkede griseorganer i brun sovs’. Jeg har ikke smagt det siden slutningen af 90'erne, og jeg er ikke helt sikker på, om der faktisk var kræs eller nostalgi i gryden. Til gengæld ved jeg, at min farmors kvædemarme lade holder niveauet, for min faster laver den stadigvæk, og når jeg sætter tænderne i den, er det som en tidsrejse tilbage til min farmors køkken. Hver familie sine delikatesser. Ida fra Allerød fortalte mig om ’Kragelunds blæsepulver’: Her pandesteger man re vet rugbrød med smør og sukker, og det knasende sprøde og søde rugbrødspul ver lægges i lag med flødeskum. Ja, det minder meget om ’Bondepige med slør’, dog uden frugtkompotten, og det smager faktisk rigtig godt, også selvom man ikke har egne minder knyttet til retten. Heldigvis er nostalgi ikke kun fortiden forundt. Nutidens serveringer kan også forvandles til henkogte minder, hvis retterne smages til med et pund tid og et drys sentimentalitet. Så næste gang, du serverer en flæske steg med svær, der er mere gummiagtig end ønsket, kan du trøste dig med, at den vil være helt sprød, når dit barne barn fortæller om den om 50 år. Ting tager tid. Og måske er hemmeligheden bag velsmag hverken smør eller lagring i egetræsfade, men lagring i hukommelsen i minimum 50 år.

OM Liv Ud over at være mor til en teenager og en pre-teen og gift med en mand med hornbriller elsker Liv Mygind at spille Kaste gris og Whist, og hun er både en dårlig taber og en hoverende vinder. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Det inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2026.

OKTOBER 2026

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 10. november, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Foto: Anthon Unger/ Ritzau Scanpix

Svar på spørgsmålene under billederne finder du i en artikel her i bladet.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse. Redaktionen Hvem er vært på Giro 413?

PYNTE oktober INDBE2026 RETNING SIKRING

VINK NATRIUM SPORTSMAND

FØLELSE

Hvad er ifølge Bjarne Hastrup en af de største udfordringer for ældre?

STAB

FOLKET

BAGVÆRKET

ENDEPUNKT

SERIEN

TILFØJELSE

MØBLET

SKIKKELIG

BUNDT

UDKASTET _ SELV

KLUKKEDE VENDING

TUMULT

UHYRE

TONE

UGEDAG (fork.)

OMRÅDE

SKJUL ENS

LINGERI HVIS

REDSKABET

SLÆGT

TILGIVELSE

LINJE BANKTERM DA. Ø

FUGL UDRÅB

NANO

SPALTET FORBUNDENE

TRÆ

KÆLE

HOVEDBEKLÆDNING

PERUVIANER

SMART

BØJNING

LANDMANDEN

SURE UNDGIK DRENG

PÅ LINJE

PARTIKLERNE SOFTWARE

UDSNITTENE

FINDES BJERGSIDE MAN

FUGL FISK

TONE

PÅHIT

ENEBOER

STOF

ØSTRIG

KAGEFYLDET SALON

SPILLE SØSTER KORTET

TIDSRUMMET SPANIEN DYR

BELGIEN TAL

TIGGE

PLANTEDEL _

VITAMIN

ATOLLER

SLUGT FRISK

TO ENS FIRMAAFDELING

Ø VOLT

LANDOMRÅDE SIKRET ANTAL

S B S K E V L B I N J U R I E S Ø G S M Å L E N E K L O A K E R E S O K D O G E R K U P D E P O T E L S K E D E E G A L E E L B I L K A N T S A N A T O R I E O P H O L D E T S O T S S E R N Æ R E E L I O M F A T T E R L L T U R G M A S E R E T I K E T L L E J E R N R I N G E N E U D U E L A R V E C G I J A S Å D E S F E R S K V A N D S F I S K E N E L U T K E R E T E G N G B U T A N G R Å D L I E D G B Ø H B E N S P E P R O S E I N D K Ø B S C H E F E N

Løsning på krydsord, august 2026.

ANNONCE *Røntgen tages v. indikation. Rabatten gælder alle priser, der ikke er fastsat af sygesikringen. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatter og tilbud og gælder kun nye patienter.

Genfind dit naturlige smil Gratis undersøgelse til krone, bro, implantat og protese inkl. panoramarøntgen* 15 % rabat på behandlingen*

Mangler du en eller flere tænder? Så forstår vi godt, hvor meget det betyder at kunne nyde sin mad uden bekymringer. Vores erfarne tandlæger ved, hvad tænder betyder for livskvaliteten. Lad os hjælpe dig med at finde en holdbar løsning, der også passer til din økonomi. Sammen gennemgår vi: Dine behov og ønsker Behandlingsmuligheder Tidsforløb og pris uden overraskelser Vælger du at gå videre med behandlingen, giver vi 15 % rabat.* Tilbuddet gælder alle nye patienter. Bestil tid på din nærmeste klinik: 35 95 95 48

10 tandlægeklinikker i Storkøbenhavn og Odense

Gratis forundersøgelse inkl. panoramarøntgen* (værdi kr. 1275,-)

15 % rabat

på behandlingen*

35 95 95 48 Forundersøgelse til krone, bro, implantat eller protese.

4.8 ud af 5 på Trustpilot 2476 anmeldelser

Købehavn K, København N, Amager, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense

ANNONCE

15 %

rabat ved at oplyse koden BANOLIFE15

Ny serie af sammenklappelige elektriske kørestole Elio er udviklet til mennesker, der har brug for lidt aflastning på farten, så energien kan bruges på det, der betyder mest.

Kontakt os: www.banolife.dk Tlf: 75 56 32 44 info@banolife.dk

Pibesamlinger købes Du får den højeste pris hos os Vi glæder os til at besøge dig

Når hverdagen føles som en solrig dag

større trivsel i hverdagen med mere energi og naturlig ro. Et gennemprøvet lys udviklet sammen med forskere for at støtte kroppens døgnrytme.

OPLEV ROOMMATE HOS LYHNEDESIGN.DK

100

Kærlig hilsen

Mads & Johanne Kontakt os på 51 83 04 04 / madsogjo@gmail.com Piber, tobak, tilbehør og brochurer har vores interesse

KLIP OG GEM

RoomMate er skabt til at give dig en

ANNONCE

Gratis prøvetur hjemme hos dig

Tid til nye eventyr?

ive-car.dk

97 74 07 33

GRA undervogn TIS sb ved bestillin ehandling g kabinescoo af Ive-Car ter sen d. 30/11-26 est

Med en Ive-Car kabinescooter kan du nemt, sikkert og billigt klare hverdagens gøremål – også uden kørekort. 30 / 45 km/t

30 / 45 km/t

En kompakt og dynamisk 3-hjulet kabinescooter med sporty design.

Større og mere luksuriøs 3-hjulet kabinescooter med rummelig kabine.

Standard batteri (70 km): 52.998 kr. Stort batteri (109 km): 62.998 kr.

Standard batteri (75 km): 69.998 kr. Stort batteri (150 km): 79.998 kr.

Smart, kompakt 3-hjulet pick-up med åbent lad (1300×950×450 mm). Siderne kan åbnes og ladet kan tiltes.

30 / 45 km/t

Ive-Car Sport

Ive-Car’GO – Standard box

Ive-Car PLUS

Ive-Car’GO – Large box

Ive-Car’GO – pick-up

Standard batteri (75 km): 49.998 kr. 30 / 45 km/t

Ive-Car’GO – XL box

3-hjulet kabinescooter med rummeligt lastrum (1300×1000×1150 mm). Boxen tilgås med dobbelte sidedøre.

3-hjulet kabinescooter med stort lastrum (1300×1200×1150 mm). Boxen tilgås med dobbelte sidedøre.

3-hjulet kabinescooter med ekstra stort lastrum (1527×1387×1210 mm). Boxen tilgås med mågevinger.

Standard batteri (75 km): 51.998 kr.

Standard batteri (75 km): 55.998 kr.

Standard batteri (75 km): 59.998 kr.

Ive-Car modeller med en topfart på 30 km/t må køres uden kørekort

Plads til en medpassager (Sport + PLUS) eller masser af gods og varer (Cargo)

Leveres med litium-batteri som standard = mange timers køreglæde

ANNONCE

LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR? LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE? TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN? Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.

CoreTherm® er en svensk innovation, som yder varmebehandling med mikrobølger til behandling af godartet forstørret prostata. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. Behandlingen foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. Behandling med CoreTherm® har samme gode symptomlindring som en kirurgisk behandling (TURP) med den fordel, at den har en lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®. I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus 1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96.

For yderligere information besøg www.coretherm.com eller ring 53 76 34 09

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede. Vores stolebus kører i hele landet. Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup på Sjælland, Odense på Fyn – samt Kolding og Tilst i Jylland. Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

102

ANNONCE

T ND KE A FR

En genial løsning på et almindeligt problem!

Underbukser, der blokerer den sidste dråbe! De fleste mænd kender det - den sidste dråbe efter toiletbesøget. Det er helt normalt – men lidt irriterende, hvis den ender som en plet på bukserne.

Almindelige underbukser, bare bedre. Basic+Ally ser ud og føles som helt almindelige underbukser. Forskellen er en ultratynd membran syet ind foran, som blokerer den sidste dråbe, før den når bukserne. Føles som helt almindelige underbukser Bløde materialer af bambus og bomuld Ansvarligt produceret i Portugal 365 dages tilfredshedsgaranti Mere end 50.000 tilfredse kunder!

Ultratynd membran – kun 0,18 mm 4.9 - Fremragende

SPAR 20 %. BRUG KODEN: AS926 Besøg os på www.basic-and-ally.dk

ANNONCE

MOBILTELEFONER .dk SENIOR OG PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER

PAKKETILBUD Doro Aurora A31

Netbutik.nu skifter navn til

SeniorNetbutik.dk

INKL. TRÅDLØS OPLADNING

DORO SMARTWATCH medfølger gratis

Bestil og se mere på

• Nem opstart • Ekstra store ikoner • Trin for trin vejledning • Tydelige samtaler -også i støj SAMLET PAKKE • Nødkald med GPS-sporing • HAC-kompatibel m/ høreapparat

www.seniornetbutik.dk

Kundeservice:

2.599,-

50554025

Vejl. 3.198,- Spar 599,Download apps som MitID, mobilepay, kørekort, facebook, messenger osv.

Doro 4100H Bordtelefon

TIL SIM-KORT

• Store tydelige taster

829,Vejl. 999,-

• Høj justérbar lyd • Tydeligt display • Håndfri tale • Nødkald

• Erstatter fastnettelefonen

Leva L11

799,-

SPAR 200,-

Levering 1-2 dage Tilkøb cover med kortholder kun 129,-

• Optimeret til høreapparat • Nødkald med sporing • Ekstra store taster • Tydeligt display • SMS / kamera • Bluetooth • 8 hurtigvalgstaster

Leva L21 klaptelefon • Optimeret til høreapparat • Nødkald med sporing • 8 hurtigvalgstaster • Stort display • Tydelige taster • SMS / kamera • Bluetooth

999,-,-

SPAR 200,-

BEGGE FÅS I KOKSGRÅ ELLER RØD OG LEVERES INKL. BORDLADER

SØNDERBORG MØNTHANDEL

OPHOLD PÅ SMUKKE ÆRØ

3 DAGE · 2 NÆTTER HALVPENSION INKLUDERET!

795,KUN KR.

PR. PERSON

Enkeltværelsestillæg kr. 700,-

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43 Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33 Mail: Allan@6400coins.dk

ANKOMSTDATOER 2., 4., 6., 9. og 11. NOVEMBER 2026 OPHOLDET INKLUDERER 2 x overnatning 2 x stor morgenbuffet 2 x 2-retters aftenmenu

ÆRØ HOTEL KUN FOR DE VOKSNE

6400coins.dk

104

Ring og bestil 62 53 24 06

Book online på www.aeroehotel.dk

ANNONCEKODE

Æ40

ANNONCE

Højskolekurser 2027 www.jaruplund.com

Januar - Strik med Stine Hoelgaard Februar - Pianisten Jesper René og billedkunstneren - Vinterkursus – Folkeligt skal det nu være - Tysk sprog og kultur

August - Pomp og pragt, slotte mellem Kongeåen og Eideren - Kubik og kultur - Hamborgs herligheder - Sensommer i Sydslesvig - Særligt sønderjysk

Marts - Opera og koncert i Hamborg - Kærlighed, tab, sorg og håb - Strikkekursus med Annette Danielsen - Grundtvig for begyndere

September - Arkitektoniske perler - Færøerne – Rejsekursus - Kultur og kulinariske oplevelser - Sort sol og traner ved Rügen

April - Norden – Det nordiske perspektiv - Forår i Hartzen - Opera og forestillinger i Hamborg - Helgoland og Holsten

Oktober - Grænselandets familie efterårshøjskole - Højskolesangbogen

Maj - Balance i livet - Vadehavets perler Før og Hallig Hooge - Portugal – Rejsekursus - Opera i Berlin Juni - Grundlovsfest, grænseland og fællessang - Vandrekursus – Gendarmstien fra øst til vest - Forsommer i grænselandet - Grønland syd – Rejsekursus - Familiekursus

November - Strikkekursus med Annette Danielsen - I forfatternes fodspor - Politik og samfund - Adventskursus December - Nytårskursus på Jaruplund Højskole 2027/2028

Juli - Smukke cykelture - Vandrekursus – Fördestien syd for Flensborg Fjord - Golfkursus - Vandveje og vadehav

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid

Jaruplund@skoleforeningen.org

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140

ANNONCE

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd. Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme. Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

København Frederiksborggade 37 st.th 1360 København K Onsdag til Fredag kl. 10 til 17

www.gold-coins.dk info@gold-coins.dk tlf: 20 99 9 20

Odense Asylgade 11 st.tv 5000 Odense C Mandag til Onsdag kl. 10 til 17

ÅRSTIDENS OPHOLD

NYD EFTERÅRET MED DAGE I NORD- & VESTJYLLAND BO PÅ Hotel Hjallerup Kro · Hotel Søparken, Aabybro Dronninglund Hotel · Hotel Limfjorden, Thisted Hotel Vildbjerg · Hotel Falken, Videbæk · Hotel Ringkøbing

1 NAT

2 NÆTTER

· 1 overnatning i standard dobbeltværelse · 3 retters menu/buffet · Morgenbuffet

· 2 overnatning i standard dobbeltværelse · 2 x 3 retters menu/buffet · 2 x morgenbuffet

FRA FOR 2 PERS. / 649,- PR. PERS.

FRA FOR 2 PERS. / 1.249,- PR. PERS.

* Hotel Ringkøbing og Hotel Limfjorden (Thisted): Fra 1.598,- for 2 pers. / 799,- pr. pers.

* Hotel Ringkøbing og Hotel Limfjorden (Thisted): Fra 2.998,- for 2 pers. / 1.499,- pr. pers.

1.298,-*

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel Hotel Søparken Hotel Limfjorden

2.498,-*

Weekendtillæg: kr. 200,- pr. værelse pr. fredag og lørdag nat

Hotel Vildbjerg Hotel Falken Hotel Ringkøbing

BLIV FORDELSGÆST: BOOK ONLINE OG OPTJEN 10% I BONUS

106

ANNONCE

Har du også ledog muskelsmerter? Bliv smertelindret uden medicin!

FIT Wear med Fit Therapy-teknologi

T-SHIRT

Til skuldre, ryg, lænd og nakke.

SHORTS

Til lændesmerter, iskias og hofte.

HANDSKER

Nakke

Til slidgigt.

Knæ

Til nakkesmerter, stiv nakke og slidgigt.

Til knæsmerter og slidgigt.

→ FIT Wear købes på matas.dk og fit-plaster.dk

Apotekerne Fit plastre findes i mange varianter og forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger.

IGSTE DANMARKS BILL D- OG PLASTER MOD LE * R MUSKELSMERTE

→ FIT Plaster • Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Knæ

Nakke

Universal stor

Lænd

Albue

Skulder

Læs mere på www.fit-plaster.dk

pakken indeholder PRØVEPAKKE Prøve 3 plastre str. 5x15 cm

Kan kun købes på fit-plaster.dk eller tlf. 36 88 99 05 Distributør: Tiebreak Int. ApS, Avedøreholmen 86F, 2650 Hvidovre, Danmark Telefon: +45 36 88 99 05 · Mail: kontakt@fit-plaster.dk

99,inkl. fragt

* Målt på kostpris pr. døgn. Et fitplastre virker i 5 døgn (120 timer)

+ børnerabat

Bestil senest 2. november

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Mellieha Holiday Centre er FolkeFerie.dks mest populære hotel og oplagt til ferie for tre generationer, samt til dig, der vil fejre en mærkedag med hele familien under Sydens sol. Her kan børn, børnebørn og bedsteforældre bo side om side i store feriehuse med egen gårdhave og tagterrasse. Feriebyens 181 huse er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med bl.a. swimmingpools, børnepool, supermarked, restauranter, minigolf, legeplads og direkte adgang til sandstrand.

Nyrenoverede 3-vær. feriehuse på 70 m2

I vores nyrenoverede 3-vær. feriehuse Superior kan du glæde dig til moderne komfort med bl.a. nyt køkken, opvaskemaskine og funktionel indretning.

Din book-tidlig-rabat udløber 2. november

Mandag den 2. november udløber din store book-tidligrabat på rejser til Mellieha Holiday Centre i 2027. Rejser du i perioden 1/5 - 9/10 sparer du nemlig helt op til 800,- pr. person. Derudover får børn fra 2 - 17 år op til 50% børnerabat. Vi flyver fra både Billund og København. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nye bestillinger fra den 30. september 2026.

✆ Bestil på 70 30 10 70 Oplys koden “ferie2027” ved bestilling Læs mere og se flere hoteller og rejsemål med rabat på folkeferie.dk/ferie2027

Forbehold for trykfejl

i store nyrenoverede feriehuse på Malta

OP TIL

SOMMERFERIE

SPAR 800,pr. person