Medlemsbladet maj 2026 – Ældre Sagen

FRA THY TIL GAZA

Sommer på Gotland

Nyd sommeren på Sveriges dejligste ferieø med base i romantiske Visby. Vi besøger spændende museer, tager på udflugter rundt i øens betagende landskaber og oplever de ikoniske rauker på den lille nabo-ø Fårö.

5 dage fra 9.995 kr.

Afgange i august

Gæsterne giver

Vidunderlige Amalfi

Nyd den smukke Amalfikyst med base i kystbyen Maiori og skønne inkluderede oplevelser såsom en sejltur langs kysten, en vandretur på Citronstien samt besøg i Ravello, Amalfi og Pompeji.

8 dage fra 9.495 kr.

Afgange i maj, juni, august september & oktober

Opdag nye sider af Europa. Sammen

Hos Smilrejser har vi i 35 år skabt grupperejser fyldt med spændende oplevelser og opdagerglæde. Vi præsenterer her tre rejser, hvor du i godt selskab med en af vores dansktalende rejseledere og andre rejseglade gæster oplever nogle af Europas skønneste rejsemål i et dejlig afslappet tempo.

Lissabon og Alentejo

Med fire nætter i hjertet af vinmarkerne i Alentejoregionen og tre i Lissabon oplever vi to skønne sider af Sydportugal. Alentejo er også kendt som Portugals spisekammer, og her nyder vi udsigterne til olivenlunde, vinranker og gamle korskove, når vi på inkluderede udflugter besøger hyggelige landsbyer som Mertola og Monsaraz, sejler på Europas største kunstige sø og tager til frokost og vinsmagning på en vingård.

Vi besøger også UNESCO-byen Évora og et azulejo-kakkelværksted, inden turen går til Lissabon, hvor du kan glæde dig til at udforske byens berømte kvarterer, seværdigheder og pladser sammen med vores dansktalnd

8 dage fra 13.495 kr.

Afgange i september & oktober

JUBILÆUM

Spar 500 kr. per person på alle vores rejser med afrejse inden den 1/10. Brug koden: Ældresagen26

på 8833 6246 Næste rejse begynder på smilrejser.dk

Fremragende

på 8833 6246 · info@smilrejser.dk

Indhold

MENNESKER

07 Hverdagsdansker

Peter Lindblad og hans hund Hektor hjælper børn med læsevanskeligheder. Hektor lytter, når børnene læser højt.

14 Anni Fjord

Sygeplejerske Anni Fjord har ad flere omgange været udsendt til verdens brændpunkter for Læger uden Grænser.

25 Den harmoniske have

Ti kilometer uden for Horsens besøger vi John Andersen og hans magiske have.

31 I manegen

Katja Schumann er ud af en gammel cirkusslægt. Hun forsøger at give cirkuslivet videre til nye generationer.

POLITIK

43 Omsorgssvigt

Ældre Sagen har på blot halvandet år fået 351 indberetninger om omsorgssvigt. Der er tale om hårrejsende beretninger, man skulle tro ikke havde hold i virkeligheden.

50 Digitalisering

1,4 millioner danskere oplever udfordringer i mødet med private virksomheders digitale selvbetjeningsløsninger.

57 Sundhedsråd

Nedtællingen til en ny organisering af vores sundhedsvæsen er i gang. Læge mener, at dialog og samarbejde er vigtigt.

Det var koldt og blæsende, da fotografen tog billeder af Anni Fjord i marts. Det foregik ved Vesterhavet og Limfjorden. Foto: Per Morten Abrahamsen

Velkommen i cirkus

Katja Schumann bor stadig i sin cirkusvogn. På Cirkusgården ved Løkken fører hun traditionerne videre.

Side 31-34

INDSIGT

67 Kærlighed

Aldersforskel i parforholdet kan være en gave og en kilde til udfordringer.

75 Alderisme i sproget

Der ligger mange fordomme i vores sprog. Vi sætter fokus på dem, der retter sig mod ældre.

80 Plejehjem i Zambia

Der findes kun få plejehjem i Zambia – et land med over 20 millioner indbyggere. Vi besøger et.

89 Kirkegårde

Det gammeldags gravsted er gået af mode. Det betyder noget for vores kultur.

DIVERSE

05 Leder

21 Læserbreve

37 Skaf et medlem

39 Rådgivning

65 Bjarnes klumme

95 Bøger

97 Sundhed

99 Ordet er frit

100 Krydsord

Mikrofonen ud for artikler betyder, at vi taler om emnet i podcasten ’Bag forsiden’.

Konkurrencer: 28, 46, 70, 100

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling

FUENGIROLA INKL. MAD, VAND & VIN

Beliggende direkte ud til strandpromenaden i Fuengirola, med alt udenfor døren.

Turen inkluderer:

• Fly Malaga direkte t/r

• Hotel El Puerto***+

• 1 x dobbeltværelse

• Morgenmad

• Aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin

• Transport t/r hotellet

Pris pr. person 7 nætter FRA kr. 5.998,-

Pris pr. person 14 nætter FRA kr. 8.998,-

Pris pr. person 21 nætter FRA kr. 11.998,-

Enkeltværelse: spørg for pris

Se datoer, priser samt flere hoteller på hjemmesiden OBS: Billigste rejseperiode er vinter

Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling

Lejlighedshotel i Benalmadena med indendørs opvarmet swimmingpool.

Turen inkluderer:

• Fly Malaga direkte t/r

• Hotel Benalmadena Palace****

• 1 x 2 værelses lejlighed

• Morgenmad

• Aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin

• Transport t/r hotellet

Pris pr. person 14 nætter FRA kr. 9.998,-

Pris pr. person 21 nætter FRA kr. 12.998,Pris pr. person 28 nætter FRA kr. 15.998,-

Enkeltværelse: spørg for pris

Se datoer, priser samt flere hoteller på hjemmesiden OBS: Billigste rejseperiode er vinter

Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling

TORREMOLINOS INKL. MAD, VAND & VIN

Charmerende hotel i Torremolinos - KUN FOR VOKSNE, med alt udenfor døren.

Turen inkluderer:

• Fly Malaga direkte t/r

• Hotel Fenix****

• 1 x dobbeltværelse

• Morgenmad

• Aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin

• Transport t/r hotellet

Pris pr. person 7 nætter FRA kr. 6.498,-

Pris pr. person 14 nætter FRA kr. 8.998,Pris pr. person 21 nætter FRA kr. 11.998,-

Enkeltværelse: spørg for pris

Se datoer, priser samt flere hoteller på hjemmesiden OBS: Billigste rejseperiode er vinter

Oplys koden ”Hjerting04” ved bestilling

Oplys koden ”LIME09” ved bestilling

Turen inkluderer:

• Fly Mallorca direkte t/r

• Mallorca****

• 1 x dobbeltværelse

• Morgenmad

• Aftensmad

• Transport t/r hotellet

Pris pr. person 7 nætter FRA kr. 7.498,Pris pr. person 14 nætter FRA kr. 10.998,Pris pr. person 21 nætter FRA kr. 14.998,-

Se hoteller, datoer og priser på hjemmesiden

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør og underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 792.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 12. juni

Udkommer: august

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Tag bladet i øret

Jeg håber, du nyder en stille stund med dette nye nummer af Ældre Sagens medlemsblad. Forhåbentlig føler du dig både godt orienteret og underholdt. Vores læserundersøgelser viser med al tydelighed, at bladet står stærkt hos jer læsere – og det glæder mig. Det trykte ord samler, fordyber og giver overblik.

Men vi ved også, at måden, vi bruger medier på, forandrer sig. Derfor tager vi nu endnu et skridt og bringer bladet i ørehøjde. Fremover vil du flere steder i bladet møde et nyt ikon: en mikrofon med en QR­kode. Det markerer, at vi folder historien videre ud i vores nye podcast, ’Bag forsiden’.

Chefredaktør Bente Schmidt inviterer en medvært i studiet for at give artiklerne nye perspektiver, flere stemmer og den eftertanke, som ikke altid kan rummes på papir. Denne gang er sygeplejerske Anni Fjord, som du møder på forsiden, medvært. Podcasten kan stå alene. Du behøver ikke at have læst artiklerne for at få udbytte af dem. Det er et tilbud til dig, der foretrækker at lytte – på gåturen, i bilen eller hjemme i lænestolen – og til dig, der af forskellige grunde har lettere ved lyd end ved skrift. Tilgængelighed handler også om form.

Danmarks Medieundersøgelse fra DR viser, at podcasts

og lydbøger vinder frem – også blandt modne voksne. Det tager vi alvorligt. For Ældre Sagen skal være til stede dér, hvor medlemmerne er.

Vi har allerede en række podcasts: den prisvindende ’Lærkes bedste alder’ med Lærke Winther som vært, ’Hjertesager’ om det politiske arbejde og ’Lægen Laura’ om sund aldring – foruden serier om demens, om livet som pårørende og mange flere.

Med ’Bag forsiden’ binder vi trådene tættere sammen mellem blad og lyd. Det handler ikke om at erstatte det ene med det andet, men om at styrke fællesskabet og samtalen. For vores historier lever videre, når vi deler dem – også i lyd.

Det er et tilbud til dig, der foretrækker at lytte – på gåturen, i bilen eller hjemme i lænestolen

Scan QR­koden i bladet, eller find alle vores podcasts dér, hvor du normalt lytter, eller på aeldresagen.dk/podcast. Jeg håber, du vil tage dem med i øret.

Testamente 2.895,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 995,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.895,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente, 2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter

4.495,-

Besparelse 1.980,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

Læsehunden Hektor og ejer Peter Lindblad skaber et trygt rum for børn med læsevanskeligheder.

Mød Peter Lindblad, der sammen med sin hund, Hektor, forsøger at hjælpe børn med at blive bedre til at læse. Hektor er en såkaldt læsehund, der to gange om ugen tropper op sammen med sin ejer på Østerbro Bibliotek i København for at lægge

tålmodighed og store ører til, når et barn læser højt fra en bog. ”Vi forsøger at skabe et frirum for børnene. Et sted, hvor der er ro, varmt og godt, og ingen forventer noget af dem. Hvis barnet læser forkert, er hunden jo ligeglad,” siger Peter Lindblad.

Læsehund med børnetække

Peter Lindblad og hunden Hektor hjælper børn med læseudfordringer med at læse i trygge omgivelser

Af Vera Bundgaard Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

En lavbenet hund med tyk pels og store ører melder sin ankomst på Østerbro Bibliotek med en glad gøen. Men hov. En hund på et bibliotek? Normalt går det vel ikke, men denne her er mere end velkommen.

”Hej Hektor,” lyder det fra både børn og bibliotekar, da hunden med sin ejer i snor skridter hen mod et sidelokale, hvor dagens møde snart skal finde sted.

Peter Lindblad har i otte år stillet sin hund til rådighed for børn, der af forskellige grunde har svært ved at læse. Hektor er en såkaldt læsehund og del af en ordning under Fonden for Socialt Ansvar, der tilbyder læsehunde over hele landet på skoler eller – som her – biblioteker.

Peter Lindblad slipper Hektor fri af snoren og binder et tørklæde om halsen på den. Nu er den klar til dagens arbejde, der mestendels består i at ligge nogenlunde stille og lytte tålmodigt til et barn, der læser højt for den. Uden at rette eller kommentere, blot være til stede og skabe tryghed.

”Hvis barnet læser forkert, er hunden jo ligeglad,” som Peter Lindblad udtrykker det.

Et forældrepar kommer med deres datter, Rosa, der er ni år og går i tredje klasse. Hun mødes med Peter Lindblad og Hektor hver onsdag eftermiddag, og gensynsglæden er stor. Hektor får både godbidder og vand serveret, før Rosa sætter sig til rette med de bøger, hun har medbragt.

Det er lige meget, hvad jeg siger, Hektor tror jo, at jeg læser ROSA, NI ÅR

Hektor løber lidt forvirret frem og tilbage mellem fotografen og Rosa, men falder snart til ro og lægger sig ved hende. Rosa vil gerne fotograferes, men ikke læse højt for os fremmede, så hun finder en bog frem og bevæger munden til ære for fotografen og lader, som om hun læser.

Niårige Rosa læser højt for læsehunden Hektor en halv time en gang om ugen.

”Det er lige meget, hvad jeg siger, Hektor tror jo, at jeg læser,” siger Rosa.

Besøgs- og læsehunde

Peter Lindblad er uddannet antropolog og gerontolog (læren om aldring og alderdom) og har blandt andet arbejdet for Dansk Gerontologisk Selskab, hvor han var forsker. Da han på et tidspunkt blev ramt af sygdom, satte det gang i nogle overvejelser.

”Jeg begyndte at tænke over, hvorfor jeg egentlig læste til antropolog og nåede frem til, at det var fordi, jeg gerne ville ændre verden. Det var starten på min interesse for frivilligt arbejde, for jeg indså, at der er langt mellem bøgerne og dér, hvor man virkelig kan få noget til at ske,” siger han.

Han blev senere ansat i Ældre Sagen, hvor han i 11 år arbejdede med frivillige.

”Jeg var blandt andet med til at starte besøgsordningen med hunde på plejehjem. Det var der mange, der var glade for. På et tidspunkt foreslog min samarbejdspartner, at vi også skulle lave noget for børn, og det blev starten på læsehundene,” fortæller han.

Det var tilbage i 2016-2017, og det gav ham lyst til selv at deltage i projektet.

”Jeg har haft hunde hele mit liv, og nu ville jeg gerne have en læsehund. Jeg fandt frem til én i Nordsjælland, der havde en bondegårdsbørnehave. Hendes hunde er sindssygt rolige og glade for børn. Så fik jeg Hektor, fra han var helt

lille, kun ti uger. I den alder knytter de sig meget til én,” fortæller han.

Royal hyrdehund

Hektor er af racen Welsh Gorgi Pembroke, samme slags, som var den nu afdøde britiske dronning Elisabeths yndlingshunde. De er kendt for at være børnevenlige familiehunde, men oprindeligt var de hyrdehunde for kvæg. I kraft af deres lave højde har de den fordel, at de kan undgå at blive sparket af de store kreaturer.

”De kan endda trille eller rulle rundt for at undgå det,” fortæller Peter Lindblad.

I dag bruger Hektor sine hyrdeevner til at passe på og hjælpe børn med læseudfordringer.

”Hektor elsker sit arbejde. Vi bor lige i nærheden, og hver gang vi går forbi biblioteket, trækker han i mig og vil ind. For tiden er han læsehund hver onsdag og torsdag, og på de dage er han klar, en time før vi skal afsted,” siger Peter Lindblad.

En arbejdsdag byder ofte på to eller tre børn, og de får cirka en halv time hver sammen med hunden.

”I starten brugte vi en time, men det viste sig at være for længe for børnene. De har først været i skole og måske også til andre fritidsaktiviteter, og så bliver de trætte,” siger han.

Hektor kan også godt blive træt efter at have hørt på børnestemmer og blive nusset og krammet en hel eftermiddag.

”Så er han træt, når vi kommer hjem, og jeg kan mærke, at han trækker sig og har brug for ro,” fortæller Peter Lindblad.

Ingen forventninger

Peter Lindblad har gennem årene mødt mange børn, der har været bekymrede for at læse højt fra en bog, og for nogle kan et bibliotek fyldt med bøger være en prøvelse. Men han ved af erfaring, at det kan ændres.

”Som barn var jeg selv ikke nogen ørn til at læse, men man kan altid lære noget. Når de bare får ro til det,

kan de fleste lære at læse, stille og roligt. Vi forsøger at skabe et frirum for børnene. Et sted, hvor der er ro, varmt og godt, og ingen forventer noget af dem,” siger Peter Lindblad og fortsætter:

”Børnene er ofte bange for at læse forkert. Min oplevelse er, at forældrene måske har for høje ambitioner og forventer for meget af dem, måske også lærerne. Her må de gerne være ti minutter om et ord, uden at nogen siger noget. Det er også i orden at gætte eller fortælle med egne ord.”

Under læsemødet mellem barn og hund sidder Peter Lindblad blot i lokalet og blander sig kun, hvis barnet beder om hjælp.

Et forløb er normalt seks gange, men han holder gerne flere møder, hvis de har brug for det. Når forløbet er slut, får barnet et diplom, og forældrene må også gerne tage et foto af barnet sammen med Hektor. Til evigt minde. Men for nogle er det svært at give slip:

”Nogle børn bliver så glade for Hektor og får et personligt forhold til ham. Så efter forløbet får de lov til at gå ture sammen med os, indtil de kommer videre eller måske selv får en hund.”

Dagens møde er ved at være slut. Rosa tager afsked med Hektor, før hun bliver hentet af sine forældre. Hektor får pludselig travlt med at komme ud af biblioteket og hen til det nærmeste træ for at lette ben. Den slags skal også passes, når man er en læsehund.

Vi forsøger at skabe et frirum for børnene. Et sted, hvor der er ro, varmt og godt, og ingen forventer noget af dem

PETER LINDBLAD, FRIVILLIG

Peter Lindblad og Hektor tilbringer to dage om ugen i selskab med børn med læsevanskeligheder.

OM LÆSEHUNDE

• Fonden for Socialt Ansvar tilbyder læsehunde i skoler og biblioteker over hele landet.

• Målgruppen er børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse. Det er børn, der har knækket læsekoden, men er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.

• Barnet mødes med læsehunden en gang om ugen, og et forløb varer typisk seks uger. Efter forløbet får barnet et diplom.

• Læseteamet (hund og ejer) godkendes og certificeres til opgaven.

Kilde: socialtansvar.dk

OM PETER LINDBLAD

• Født 1952 i København.

• Uddannet antropolog, eksport- og projektmanager og gerontolog.

• Har blandt andet arbejdet som sekretariatschef for POEM, paraplyorganisationen for etniske minoriteter, Dansk Gerontologisk Institut, Røde Kors og Ældre Sagen.

• I dag pensionist og læsehundefører for Hektor.

• Bor på Østerbro i København, har to børn og tre børnebørn.

ÆLDRE SAGENS SKOLEVENNER

• Ældre Sagen tilbyder også hjælp til børn med læseudfordringer. Det sker med ordningen ’Frivillige skolevenner’, der er et samarbejde mellem skoler eller børnehaver og den lokale afdeling af Ældre Sagen.

• En frivillig skoleven kan bidrage med ro, omsorg og livserfaring, fx ved højtlæsning, lektiehjælp, kreative projekter eller ture.

Kilde: aeldresagen.dk

Tryghed

Brugte køretøjer med garanti - Over

BAG FORSIDEN

Scan QR­koden, og hør podcasten

Fra Limfjorden til Gaza

Gennem fire årtier er Anni Fjord rejst ud som sundheds- og sygeplejerske til verdens konflikt- og kriseområder. Mødet med krig og mennesker i nød har sat livet i Danmark i perspektiv

Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen

En pakke Kleenex står midt på et lille bord mellem to bløde stole med hvidt betræk. Et par papirservietter stikker op – et stille vidnesbyrd om, at der i det hyggelige lokale med tapet, der ligner fyldte bogreoler, indimellem sidder mennesker, som lader tårerne få frit løb.

”Her taler psykologer med læger, sygeplejersker og andet personale, der vender hjem efter udsendelser til verdens brændpunkter,” fortæller sundheds- og sygeplejerske Anni Fjord.

Hun har selv taget plads i de bløde stole her hos Læger uden Grænser i København adskillige gange.

”Samtalen med psykologen er obligatorisk og hjælper os med at

bearbejde oplevelser, som kan være svære at lægge bag sig,” forklarer 71-årige Anni Fjord.

Verdens største fængsel

Siden 2015 har hun været udsendt af den medicinske nødhjælpsorganisation ti gange. Senest i marts sidste år, hvor hun som medicinsk teamleder koordinerede indsatsen for et internationalt hold af sundhedspersonale i det sydlige Gaza.

”Jeg vil beskrive det sted, jeg kom til, som verdens største fængsel. De lokale kunne ikke komme ud af landet, havde ingen sikre steder at tage hen og manglede både mad og vand, fordi nødhjælpen blev blokeret.”

Anni Fjord ankom, blot en uge før våbenhvilen blev brudt.

Jeg hørte bomberne falde og så bygninger bombet til ukendelighed. Bjerge af pulveriserede murbrokker lå tilbage. Det var fuldstændig meningsløst

ANNI FJORD

”Jeg hørte bomberne falde og så bygninger bombet til ukendelighed. Bjerge af pulveriserede murbrokker lå tilbage. Det var fuldstændig meningsløst,” fortæller hun.

Da Anni Fjord vendte hjem til Danmark, tog hun – som så mange gange før – plads i den bløde stol hos Læger uden Grænser. Det var første og eneste gang, hun har haft brug for de hvide papirservietter.

Spiren blev lagt som ung

Gennem 40 år har Anni Fjord været udsendt som sundheds- og sygeplejerske til 15 lande, primært i Afrika. Udsendelserne har tilsammen fyldt 18 år af hendes liv. I 11 af årene boede hun i Uganda med sin daværende mand og deres to børn. Her var hun med til at stifte en organisation for HIV- og tuberkulosepatienter samt børn med kræft.

”Spiren til mit humanitære arbejde blev lagt på en rygsæksrejse til Indien som helt ung. Her oplevede jeg ekstrem fattigdom for første gang, og jeg så mennesker dø i gaderne. Da vidste jeg, at min sygeplejeuddannelse skulle bruges til at hjælpe mennesker i nød,” siger Anni Fjord.

I 1986 rejste hun ud med en humanitær organisation for første gang. Turen gik til Sudan, hvor hun skulle være sygeplejerske på en mor-barn-klinik i en flygtningelejr.

”Vi lavede vaccinationskampagner i landsbyerne og underviste

mødre i, hvordan de bedst kunne tage vare på deres børn. Arbejdet var krævende, men utroligt givende. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted igen.”

Stærke menneskeskæbner På bordet foran os har Anni Fjord lagt stabler af billeder. Hvert foto rummer sin egen historie – om stærke møder, håb, desperation, sorg og taknemmelighed. Nogle oplevelser har sat sig dybere end andre.

”Jeg har set mange børn dø,” siger hun stille. ”I Nigeria oplevede vi op mod 30 børnedødsfald om måneden på grund af malaria og underernæring. Den slags vænner man sig aldrig til.”

Samtidig husker hun dem, hun har gjort en forskel for – som den toårige nigerianske pige Umma.

”Hun var kritisk underernæret og havde en stor, udspilet mave, men vi fik stabiliseret hende og gav familien portioner af jordnøddemos med hjem. Da hun kom til kontrol to uger senere, havde hun fået sul på kroppen,” fortæller Anni Fjord og ser med et kærligt blik på et billede af den lille pige.

Frygten må vige for sagen

Anni Fjord er bevidst om risikoen ved at rejse ud. Sidste år blev et rekordhøjt antal humanitære medarbejdere dræbt – derudover blev mange såret, kidnappet eller tilbageholdt. Alene de sidste to år har

Læger uden Grænser mistet 15 kolleger under angreb i Gaza.

”Det er en usikker verden, men der bliver passet godt på os, og jeg har sjældent været bange. Sidste gang var dog, da vi kørte mod den israelske grænse i en FN-konvoj i Gaza. Her tænkte jeg, at vi ville være et oplagt bombemål.”

Alligevel har lysten til at rejse ud altid været større end frygten for, at det værste skulle ske.

”Når man står midt i det, er fokus på arbejdet – på at hjælpe dem, der har brug for det,” siger Anni Fjord med alvor i stemmen.

Og så smiler hun.

”Jeg elsker virkelig mit arbejde og samarbejdet med de lokale og

kolleger fra hele verden. Ofte er det sværere at rejse hjem end at rejse ud – for man forlader et team af lokale kolleger, som jo ikke bare kan rejse væk, som jeg kan.”

Børnene bakker op

Anni Fjord har altid mødt stor opbakning fra sine børn, som i dag er 32 og 34 år. Og det er der måske en særlig grund til.

”Mine børn var fire og seks år, da vi rejste til Uganda og boede der i 11 år. I de år så de med egne øjne, hvor afgørende en forskel vores arbejde gjorde for det lokalsamfund, vi var en del af.”

Børnene har forstået og accepteret deres mors valg – næsten hver gang.

”Da jeg skulle til Gaza sidste år, var det første gang, min søn gav udtryk for bekymring. Men beslutningen var taget, og mine børn kender mig godt nok til at vide, at der ikke er så meget at gøre,” ler hun.

Sygdom lagde grundstenen

Selvom Anni Fjord bor på den jyske vestkyst, er hun tydeligvis en respekteret og velkendt gæst på Læger uden Grænsers hovedkontor i København. Her bliver hun mødt med kram og ved, præcis hvor kaffen står. Ofte kigger hun forbi, når hun er i hovedstaden for at besøge sine børn eller holde foredrag om sine oplevelser – noget, hun holder meget af.

OM ANNI FJORD

• 71 år. Bor i Toftum Bjerge ved Struer.

• Mor til to voksne børn og farmor til snart to børnebørn.

• Uddannet syge- og sundhedsplejerske.

• Har siden 1986 været udsendt til 15 lande, boet 11 år i Uganda. Har været ansat i Sundhedsplejen i Holstebro.

• Modtog Florence Nightingalemedaljen i 2019, som hun blev indstillet til af både Læger uden Grænser og Sundhedsplejen i Holstebro.

Anni Fjord med den toårige Umma på en sundhedsklinik i Nigeria, 2015. Privatfoto

”Når jeg står og fortæller, tænker jeg nogle gange: ’Har jeg virkelig oplevet alt det?’ Men jo, det har jeg. Og jeg er dybt taknemmelig for det.”

Som barn voksede Anni Fjord op på et landbrug, og allerede som lille vidste hun, at hun ville være sygeplejerske.

”Min far havde sklerose, så min mor stod for det hele. Vi fem børn lærte tidligt at tage ansvar og tage fat. Min opvækst med en syg far har helt sikkert lagt grundstenen for mit karrierevalg.”

Sensitiv over for brok

I dag er Anni Fjord pensionist, men i mange år var hun ansat i Sundhedsplejen i Holstebro Kommune, hvor hun flere gange fik orlov til sine udsendelser.

me. Hun er blevet ’sensitiv over for brok’, fortæller hun.

”Jeg hører tit folk brokke sig over ting, der ikke fungerer optimalt i vores samfund. Tidligere holdt jeg lav profil, men nu er jeg begyndt at åbne munden. Vi har det ufattelig

ste, hun gør, altid at cykle en tur og nyde friheden. Hun bor tæt på Limfjorden og Klosterheden og bruger naturen flittigt til løb, cykling, vinterbadning og shelterture.

I det vestjyske er der uendelig langt til de konflikt- og krigszoner, hvor hun har tilbragt så mange år af sit liv. Men skulle hun glemme, hvor hun har været, ligger der en påmindelse i en lille grøn æske: Florence Nightingale-medaljen, som hun modtog i 2019 for sin indsats i konflikt- og katastrofeområder.

Vi har det ufattelig godt i vores del af verden – det må vi ikke glemme. Så lad os sætte tingene i perspektiv og skrue lidt ned for brokkeriet

ANNI FJORD

”Det har været vigtigt for mig at have et fast job herhjemme. Det gav mig mulighed for at vende tilbage til en normal hverdag og samle kræfter mellem udsendelserne.”

Oplevelserne ude i verden har påvirket hendes syn på livet herhjem-

godt i vores del af verden – det må vi ikke glemme. Så lad os sætte tingene i perspektiv og skrue lidt ned for brokkeriet.”

En fornem anerkendelse

Når Anni Fjord kommer hjem fra verdens brændpunkter, er det før-

”Den er jeg virkelig glad for. Jeg ser den som en anerkendelse af alle de dygtige sygeplejersker, der rejser ud og redder liv.”

På spørgsmålet om, hvorvidt hun tænker at tage afsted igen, lader Anni Fjord svaret stå åbent.

”Vi må se, hvad der sker. Jeg tager én dag ad gangen – og lige nu er jeg glad for at være hjemme,” siger hun med et blik, der antyder, at hun næppe er færdig med at gøre en forskel.

Ring i dag

Ens priser for bomulds- og mørklægningsgardiner

Genopladlig rørmotor kan tilvælges

Transparent med tynde striber.

Leveres i farverne: Råhvid, beige, grå eller sort, med kædetræk.

Ingen standardmål - kun gardiner efter dine mål og ønsker!

Det siger kunderne:

Gælder til 9. Juni 2026

Op til 80 cm x 180 cm

Op til 100 cm x 180 cm

Op til 120 cm x 180 cm

Op til 140 cm x 180 cm

Op til 160 cm x 180 cm

Op til 180 cm x 180 cm

Op til 200 cm x 180 cm

Op til 220 cm x 180 cm

Op til 240 cm x 180 cm Op til 260 cm x 180 cm Op til 280 cm x 180 cm Op til 300 cm x 140 cm

Højde over 180 cm. tillægges 35% til 3 stk.-prisen

gerne størrelser Prisen inkluderer: Opmåling • 100% bomuldskvalitet • Montering

PROSTATAFUNKTION

Pas på dig selv, mand!

Prosta Vital™ er et skandinavisk kosttilskud med blommebark, fyrrebark, pomelo og græskarkerner samt vitamin D til prostatafunktionen. Græskarkerner er gode for en normal prostatafunktion og vitamin D spiller en rolle i celledelingen.

■ New Nordic® er en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor kosttilskud baseret på urter. Virksomheden, der har mere end 34 års erfaring med at undersøge effekten af naturens gavnlige substanser, har skabt et unikt kosttilskud baseret på græskarkerner, blommebark, fyrrebark, pomelo og vitamin D. Græskarkerner hjælper med at bevare en normal prostatafunktion og vitamin D spiller en rolle i celledelingsprocessn. Produktet hedder Prosta Vital™ og forhandles i Matas og helsekostforretninger i hele Danmark.

Normal prostatafunktion

Prostata hedder også blærehalskirtlen, og er at finde lige under blæren hos mænd. Den er på størrelse med en kastanje. En normal prostata er ca. 2 cm i diameter, og består af

Græskarkerner

Prosta Vital med græskarkerner der hjælper til en normal prostatafunktion.

mange små kirtler som producerer sædvæske.

Prostata og mænds sundhed

Prosta Vital er en unik formulering baseret på ekstrakt af græskarkerne, blommebark, fyrrebark, pomelo, gurkemeje, galanga, lang peber, lavendel og vitamin D og folsyre. Græskarkerne ekstrakt hjælper med at opretholde en normal prostatafunktion samt vitamin D spiller en rolle i normal celledeling.

Cucurbita Pepo også kendt som græskar, har dens oprindelse i Nordamerika. Kerner af græskar hjælper med at støtte en normal prostatafunktion. Græskarkerner er spiselige og næringsrige. I denne tablet er frøene nøje udvalgt, tørret, ekstraheret og testet. På den måde koncentreres de plantestoffer, vi sætter stor pris på og samtidig fastlægges kvaliteten. Det er din garanti for en høj, ensartet kvalitet.

Prosta Vital kan købes i Matas og Helsam og Din Lokale Helsekost. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Forbilleder

JEG HAVDE TO VENINDER. Den ene døde for to år siden, den anden for nylig, henholdsvis 98 og 100 år gamle – selv er jeg i mellemtiden fyldt 80. Det, der kendetegnede begge veninder, var deres lyst til livet, deres nysgerrighed og deres forsøg på hele tiden at holde sig i gang. Så godt det nu kunne lade sig gøre. ”Tiden løber, og jeg løber med,” sagde den ene altid. Den anden sagde: ”Jeg søger gerne venskaber med yngre mennesker, da så mange jævnaldrende er faldet bort.” For mig var de forbilleder – jeg savner deres livsvisdom. Jeg vil gerne være et forbillede i min alderdom og tænker på, hvor vigtigt det er at være nysgerrig på livet, at nyde livet trods diverse skavanker og at få det allerbedste ud af tilværelsen.

LISBETH MANSFELDT, SØLLERØD

To slags venlighed

MED ENSOMHED OG MISTRIVSEL som den største frygt ved at blive gammel bør en nyere, spændende undersøgelse være af interesse for langt de fleste af os. I et studie med 777 voksne undersøgte forskere effekten af to slags venlighed på ens mentale helbred: virkningen af venlighed over for andre og virkningen af venlighed over for en selv, lige fra en god gourmetmiddag til et boblebad. ”Især det at hjælpe andre førte til markante forbedringer af depression, angst og ensomhed, der langt oversteg kontrolgruppens udvikling,” siger en forsker til videnskab.dk. Resultatet for ensomhed var mest markant: Den testgruppe, som hjalp andre mennesker, var den eneste gruppe som oplevede et signifikant fald i ensomhed – de opnåede en følelse af at være socialt forbundet. STEEN V. SKÅNSTRØM, NÆRUM

Forskelligt livssyn

PÅ MIN DAGLIGE MOTIONSTUR møder jeg af og til forskellige mennesker på ruten. Vi får en sludder om lidt af hvert. Nogle er positive og har altid en spændende og god historie at fortælle – hvornår den første erantis eller vintergæk kom op i år, eller at de har set en svaneflok på himlen. De har også altid noget godt at sige om deres medmennesker. Så er der den anden type, som jeg bryder mig mindre om at møde. Dem, der klager og jamrer over bagateller – vejret er dårligt, deres medmennesker får det glatte lag, helbredet har tusind skavanker. Alt er sort i sort. Jeg skynder mig videre.

ANNA MARIE FÆRCH, AALBORG

Sikke en oplevelse

DER ER KOMMET en sympatisk ung mand ind i familien. Han er ivrig black metal­musiker. Black metal er den eneste musikgenre, jeg aldrig har lyttet til, men nærmest afskyet og altid slukket for. Nu måtte jeg gøre en indsats og lytte til hans musik. Jeg lagde mig på sofaen, satte et par numre på, skruede op for lyden og lyttede. Så skete det overraskende. Efter ganske kort tid, blev jeg henført til 60’ernes og 70’ernes intense syrede musik. Black metal­musikken kunne føre mig præcis samme sted hen, som jeg var i min ungdom. Sikke en oplevelse! Lyden er helt anderledes, men styrken, tætheden og intensiteten opleves ens. Så: Unge mennesker, spil black metal­musik, spil så længe det giver jer selv og andre noget. Mine strammende bånd er kappet, og jeg bliver rundtosset af at hvirvle for meget rundt, så behovet for at høre black metal til aftenkaffen er der ikke. Men hvor er jeg glad for, at jeg lyttede.

BIRGIT WINTHER, KOLDING

sko med ekstra støtte

Tilbuddet gælder udelukkende for de 5 viste modeller – så længe lager haves

Sæde og knæskammel i én

KUN 299,FØRPRIS 379,Tilbud på alle turbaner

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

JEG FÅR TIT SPØRGSMÅLET: HVEM HAR

INSPIRERET DIG? DET ER DER SOM SÅDAN

IKKE NOGEN, DER HAR. MEN JEG BLIVER INSPIRERET AF AT GÅ MED DE UNGE MENNESKER OG SE JULELYS I ØJNENE PÅ DEM, NÅR VI ER LYKKEDES MED DE TING, VI HAR ARBEJDET PÅ.

Nikolaj Jacobsen, træner for herrehåndboldlandsholdet, til Samvirke

Visdomsord

FOR NI ÅR SIDEN, da jeg var 68 år, var jeg på besøg hos min datter og svigersøn og deres tre drenge. Kaffen og kagen blev budt rundt, men da fadet med kage kom anden gang, afslog jeg og begrundede det med, at jeg var blevet lidt for rund. 13­årige Julius var hurtig til at affærdige mig: ”Pjat med dig, mormor. Du er lige, som du skal være. Tag du nu og nyd din sidste tid.” Og det har jeg så gjort mit bedste for at leve op til lige siden. Og ja, i en 13­årigs øjne er alt over 50 gammelt, men sikke en kærlighedserklæring og sikke visdomsord at få. ELSE VANG JESSEN, HOVEDGÅRD

Du fik et nummer

Du fik et nummer til livets lange kø og synes måske, at dit liv er noget hø, men ville du bytte dit nummer med mig, hvis jeg stod i køen lige foran dig?

Selv ville jeg ikke være i tvivl et sekund, skønt livet til tider kan føles lidt ondt.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

JENS JØRN ARNUM, SILKEBORG Alle

drøm

PÅ VORES VEJ bor syv børn i alderen etti år. De største går bl.a. til fodbold – og så drømmer de. Hvem idolerne er i dag, ved jeg ikke, men engang var Preben Elkjær og Michael Laudrup store idoler. Det er sådan noget, der sætter gang i erindringen. Som 17­årig meldte jeg og min makker os til en tennisturnering i KB, hvor vi ved lodtrækning blev sat til at møde et par fra B93. Av for en brøler. Vi mente, at vi kunne banke de to ud ved blot at spille en stopbold og derpå et lob, men det gik lige omvendt. Vi havde forsømt at undersøge, hvem de var – danmarksmestre – og havde totalt overvurderet os selv. Det er noget, der er godt at have med i bagagen, hvis man da ikke bare drømmer videre. Da jeg som far kørte min søn og hans kammerater til fodboldkampe, var der altid en ukuelig optimisme hos drengene på bagsædet. Fik de en snitter, varede det ikke længe, før det var glemt, og de drømte sig frem til næste kamp, hvor det helt sikkert ville blive deres tur til at vinde. Den drøm tog chaufføren ikke fra dem.

Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter

Det er gratis og uforpligtende

Nu får du mulighed for at teste Phonak Virto™ R Infinio – vores mindste genopladelige høreapparat, som bliver formstøbt præcis til din øregang.

Virto™ R-I er Phonaks første genopladelige i-øret-høre-apparat, der bygger på den nyeste AI-teknologi, og som automatisk tilpasser sig dine omgivelser uanset, hvor du er. Den markedsledende Bluetooth™ gør det nemt at forbinde høreapparatet til flere enheder og styre det via myAudioNova-appen som en enkel og naturlig del af din digitale hverdag.

Test høreapparater gratis i 14 dage

Du kan blive testperson helt gratis og uden forpligtelser. Testforløbet afsluttes med et spørgeskema og en samtale med din audiologist om et evt. videre forløb. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på din oplevelse med høreapparaterne.

Hvem kan blive testperson

Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle.

Prøv i-øret-høreapparater

Phonak Virto™ R Infinio

• Ny AI-teknologi for exceptionel lydkvalitet

• Genopladeligt i-ørethøreapparat – for første gang

• Formstøbt og diskret høreapparat

• Naturlig lyd, der giver en behagelig lytteoplevelse

Tilmeld dig som testperson og oplev fremtidens høreapparat – allerede i dag

Tilmeld dig som testperson på:

70 60 60 36

Senest d. 1. maj

Du kan også tilmelde dig ved at scanne QR-koden

KOM MED I HAVEN

Den Kreative Have ved Horsens er anlagt efter John Andersens ønsker og indskydelser

Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning

Bevares. Vejen fra Horsens Station mod Haldrup Overmark 10 km derfra løber bestemt igennem et smukt kuperet terræn. Det sidste stykke kører vi – John Andersen og jeg – ad en grusvej og parkerer på en lille brostensbelagt plads foran et gulkalket hus af ældre dato. Hverken hus eller have syner af noget særligt udefra.

Jeg tager så grueligt fejl.

Bag den undselige parkeringsplads åbner der sig de næste par timer en have så smuk, at jeg kunne stå der endnu. Og bare kigge og beundre og være til i harmoni mellem træer, buske, vandløb og overrumplende haverum. Eller jeg skal måske hellere sige et landskab. For på, hvad der svarer til syv store parcelhusgrunde, har John Andersen, 86, ene mand anlagt en japansk-dansk have efter sin egen smag og indskydelse. Da vi står under et af havens store træer, er hans beskedne svar til min lavmælte glæde over hans værk:

”Ja, vand og fuglefløjt. Så bliver det ikke meget bedre.”

Et håndværkertilbud

John Andersen er fra Horsens, hvor han har arbejdet inden for reklamebranchen, til han stoppede som 59-årig. Her byggede han et nyt hus ned mod fjorden i Danmarks syvendestørste by. Med en velvoksen have på, hvad der svarer til to parcelhusgrunde, og med hang til at bestille noget døgnet rundt.

Da han selv er midt i 50’erne og ser mod pensionen, må der handles for at ’forsikre sig’ mod lediggang. Blikket faldet på et ”dobbelt håndværkertilbud” med et faldefærdigt hus, der trænger til en kærlig hånd. Men vigtigst: en skrånende grund på 4.250 kvadratmeter med mulighed for at anlægge have efter eget design. Huset koster 600.000, og med et pænt overskud fra hussalget i Horsens betaler han sig fra indretning og tilbygning af huset, hvor kun ydermurene er de oprindelige i dag. Venner og bekendte ryster på hovedet over handelen. Det gør de ikke længere.

”Ingen stauder der højst blomstrer i otte dage. Så er de kedelige at se på resten af året,” siger John Andersen, der begyndte at anlægge Den Kreative Have i 1996.

En tosset bybo

Det første år kom den ene tredjedel ’under plov’. Blandt de omkringboende landmænd var det rygtedes, at der var kommet en ’åndssvag bybo’, som samlede på sten. Så fire naboer læssede marksten af i rå mængder. Rigtig mange af dem har John Andersen brugt til at anlægge gårdsplads – ved håndkraft.

”Der var jeg nede på knæ.”

En rendegraver har placeret de største sten rundt om på grunden efter haveejerens ønske.

Jeg kan godt komme ned og op som for ti år siden, men det tager bare dobbelt så lang tid

JOHN ANDERSEN

John Andersen selv tager sig af jorden omkring huset. Følger sin plan. Over tre år får haven den grundform, han har forestillet sig. Klar til at mikse den japanske haves formklippede buske med danske træer, udsøgte stauder og passende bunddække.

Året efter blev den største af to søer på 300 kubikmeter gravet ud og forsynet med pumper til to rislende bække. Overskudsjorden blev brugt til at nivellere den stærkt skrånende grund ud i forskellige niveauer til ruminddeling af haven.

Det tredje år kom turen til at importere de store, norske granitsten, som John Andersen havde fået færten af. Flere hundrede kilo stykket vejer de. Til en pris af 1.000 kroner pr. ton + moms og fragt. Da en norsk familie senere besøgte haven, kunne de fortælle, at i Norge kan de hente stenene gratis mod en flaske rødvin og en lastbil til rådighed.

”I en have, jeg kan lide, skal der være store sten, granitskærver, søer og vandløb,” siger John Andersen.

Stopper jeg, har jeg syv timer tilovers om dagen

JOHN ANDERSEN

Pagoder underbygger den japanske havekunst. Brudepar og fotoklubber booker sig ofte ind i Den Kreative Have.

Et blik ud over den alsidige have med sten, stier, stedsegrønne, løvfældende og faconklippede vækster.

Han kan også lide at klippe i træer. Haven rummer 46 formklippede træer og buske, der bliver studset fem gange om året.

Pagoder og broer

På turen rundt i den tyste have er det tydeligt, at der er tænkt over stort og småt. Der skal være noget at kigge på nede ved jorden – i mellemhøjde – og øverst kig op i store trækroner. Øjet glider naturligt mellem fritvoksende og formklippede træer. Mellem rislende vandløb og søer, hvor japanske iris står i vand til knæene. I farvespil inden for den samme art, men i forskellige udgaver. Her står lave, luftige ahorn i røde farver, gulgrønne i mellemstørrelse og en grønkålsahorn (Shishi Gashira) i træhøjde.

Modsat en japansk havestil med få stramt tilklippede buske er John Andersen glad for at byde på flere forskellige arter i sin have. Stedsegrønne tujaer, enebær og en Atlas-ceder. Bøgetræer i forskellige udgaver. Men også azaleaer og rododendron har en plads. Ligesom dræbersnegles yndlingsret, hostaer. Bunddækket er hasselurt og vinterglans og en forholdsvis undselig kambregne fra Australien. Prisen er knap så beskeden. En lille plante koster 96 kroner, fortæller John Andersen.

Fire japanskinspirerede pagoder og to små broer fuldender billedet af Den Kreative Have.

”Det var min kone, som spurgte: ”Og hvad skal du så lave om vinteren?”

En høvlebænk blev indkøbt til værkstedet. Så nu kan John Andersen også kalde sig snedker af japanske ha-

vepagoder. Malet i de karakteristiske røde og grønne farver med træudskæringer og svaj på taget.

Et livsværk

Et japansk ordsprog hedder ’En rejse på 1.000 mil starter med et skridt’.

Så hvad er dit næste skridt? spørger jeg John Andersen.

”Jeg tager et år ad gangen. Og skal også tage min alder i betragtning. Jeg kan godt komme ned og op som for ti år siden, men det tager bare dobbelt så lang tid,” svarer han lunt.

”På den anden side: Stopper jeg, har jeg syv timer tilovers om dagen. Det har jeg det ikke så godt med. Det her er mit livsværk.”

På vej ud ad døren spørger jeg, om han har et godt råd til store og små haveejere.

Svaret er: Der er ingen facitliste. Du skal bare bruge de planter, du selv kan lide. Men han kan så ikke dy sig for at komme med et hip til tidens havemode.

”I dag handler det om biodiversitet med høns i haven, brændenælder og krydderurter. Så du behøver faktisk ikke at gøre noget. Det hele kommer af sig selv.”

Du kan også besøge Den Kreative Have – læs mere på: denkreativehave.dk

KONKURRENCE:

Flora – kend naturens blomster

Tag på opdagelse i den danske naturs blomsterverden, og lær 600 arter at kende ved først at se på blomsternes farver. ’Flora – kend naturens blomster’ bringer tegninger og beskrivelser af Danmarks mest almindelige og udbredte vilde blomsterplanter – inklusive nogle dyrkede eller invasive arter.

Små ikoner viser, om det er en farveplante, en spiselig plante, en snapseurt eller en insektvenlig plante, eller om planten er giftig.

Kirsten Tind er forfatter og tegner til denne bog, og hvis du vil kigge med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Koustrup & Co. donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 10. juni. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ’Flora’.

Vinderne får direkte besked.

SAMME LAVE PRISER

Cirkusprinsesse med slægtsfølelse

76-årige Katja Schumann bor i en cirkusvogn. Her føler den tidligere verdensmester i cirkushestedressur sig hjemme. Hun kæmper for at føre cirkus ind i en ny tid

Af Marianne Krogh Andersen Foto: Anders Trærup

atja Schumann er gået fra et cirkusdynasti med en kæmpe manege til en lillebitte en på en gård ved Løkken, hvor hun fører Schumann-familiens 150 år lange cirkustradition videre.

Hendes far, den flotte cirkusdirektør – som ”elskede damer” – byggede selv de to cirkusvogne i 1973. De er i cigarkassestil, uden indlagt vand, lidt slidte. Men vognene er fulde af minder fra et liv på landevejen og aftener, hvor cirkusfamilien samlede venner.

”Der var stoppet i kakkelovnen, så den stod og spjættede. Der blev røget og drukket og fortalt historier. Min bror og jeg lå i køjerne og kunne høre det hele,” mindes Katja Schumann.

”Når vi kørte ind i en by, fik vi lov til at sidde på et bord og kigge ud. Jeg tænkte: Hold kæft, hvor har vi det godt.”

Den nu 76-årige cirkusprinsesse er femte generation i en af Europas førende cirkusfamilier. Et eventyrligt liv fra Cirkusbygningen i København, over The Big Apple Circus i New York til en nordjysk gård, hvor cirkuskulturen lever videre. Stædigt, for nedsat blus, men der er savsmuld og dyr i manegen.

Til hest som treårig

Fra hun var tre år, har Katja Schumann siddet på en hesteryg. Hun var ti, da hun selv

blev en del af forestillingen med et faretruende nummer, ’ballerina på hesteryg’, hvor hun balancerede stående på en hest i fuld fart.

”Jeg elskede det. Jeg kunne ikke få nok.”

I årtier har Schumann tilhørt eliten inden for hestedressur.

”Vi prøvede hver morgen, på nær søndag, hvor min far tit tog ud at fiske. Der var ikke så meget pladder. Man er en del af en familie. Så skal du fandeme gøre det ordentligt. Det forpligter jo. Det var ikke surt arbejde. Men min far kunne godt blive vred, hvis jeg ikke var god nok. Så var det ud af manegen. Det var den værste straf!”

”Hesten er et dyr, som kommunikerer med meget, meget små signaler. En hest skal ledes og begejstres for at præstere det ypperste,” fortæller Katja Schumann, som i 1976 blev verdensmester i cirkushestedressur.

Katja Schumann er femte generation i en af Europas førende cirkusfamilier.

Hendes verden er skrumpet. Men på Cirkusgården er der stadig forestillinger om sommeren. Ejendommen huser et ubestemmeligt antal to- og firbenede. 30-40 høns, to ivrige cairnterriere, to gæs, fire geder, fire arabere, en frederiksborghingst og en American Saddlebred. De fleste af dyrene er med i cirkusforestillingerne.

I stalden hjælper Michael til. Han kan ikke rigtigt være andre steder, så han har fået et hjem i stuehuset. Det samme har unge Liv, der er under oplæring til cirkusprinsesse. Mere om hende senere.

Luffe er Katja Schumanns samarbejdspartner. Hans gamle far og kone boede også på gården, indtil de gik bort. Der blev indrettet badeværelse, plads til kørestol og ”to hjemmehjælpere – du kender rumlen,” siger Katja Schumann med et suk – og et smil.

”Vi cirkusfolk holder sammen. Vi efterlader ikke vores gamle på plejehjem. Vi tager os af dem. De gamle er så fulde af historier, som det er sjovt at høre på. Luffes forældre fik det, som de ville have det her hos os,” fortæller Katja Schumann, mens hun viser rundt på ejendommen.

Cirkusmuseum

I en særlig afdeling har hun indrettet et cirkusmuseum. Her er spækket med plakater for Cirkus Schumann. Hendes glitrende kostumer i stærke farver hænger på bøjler. Der er fotografier af familien og heste med strudsefjer i spektakulære positioner på bagbenene.

Man fornemmer de stolte traditioner. Fra den tyske tipoldefar Gotthold Schumann fik sin debut i 1887 i den nyopførte Cirkusbygning, til faren, Max Schumann, sammen med sin bror Albert tog over efter 2. verdenskrig, stadig med hestedressur som speciale.

Cirkus Schumann åbnede sæsonen samtidig med Tivoli. Katja Schumann husker glæden ved at være en del af showet:

Duften af savsmuld, det der pust, når hesten løber forbi – det er noget særligt

KATJA SCHUMANN

”Min far startede altid forestillingen præcis klokken 20, når rådhusklokkerne ringede. ”Nu kører vi, Frederiksen,” sagde han til lysmesteren.” Uden for lågen stod en masse piger og ventede efter forestillingen. De var vilde med os.”

Om efteråret, når sæsonen sluttede i Cirkusbygningen, drog familien på turné rundt i landet. Omkring jul gik turen til London og i februar Wien. Men efterkrigstidens succes varede ikke ved. I 1969 var det slut i Cirkusbygningen. ”Skattevæsenet pelsede min far,” som Katja Schumann formulerer det.

New York og børn

Selv rejste hun til New York til The Big Apple Circus, hvor hun igen triumferede med sin hestedressur. Hun blev gift med cirkusdirektøren, og sammen fik de børnene

Katherine og Max. De optrådte også i manegen. Det samme gjorde forældrene, som fulgte efter til USA efter fallitten.

The Big Apple Circus lå fantastisk placeret i hjertet af New York i Lincoln Center. Der var artister i verdensklasse, bl.a. Philippe Petit – ham der engang gik på line mellem World Trade Centers to tårne.

Katja Schumann turnerede i USA i 25 år. Hun blev skilt fra sin mand og rejste tilbage til Danmark i 2009. Børnene blev i Amerika.

Katja Schumann lægger ikke skjul på, at hun mere er til heste end til mennesker. Men allerhelst ville hun være blevet i cirkus sammen med sine børn. For cirkus er et familieforetagende, mener hun.

”Jeg har en stærk slægtsfølelse. Men det er ved at gå op for mig, at jeg nok var en elendig mor, selvom jeg synes, at jeg gjorde det udmærket. Det havde været sjovt, hvis vi var blevet sammen i cirkus hele familien.”

Intimitet

Katja Schumann er en af de sidste i familiedynastiet til at føre cirkustraditionen videre. Hendes 80-årige fætter, Benny Schumann, optræder stadig med sit eminente trylle- og klovneshow. I Schweiz holder Cirkus Knie traditionen i live med hestedressur på højt internationalt plan. Russisk cirkus er berømt. I Danmark har store cirkus som Benneweis og Schumann været nødt til at dreje nøglen om.

Men et cirkus som Arena kan stadig fylde teltet og begejstre publikum. For Katja Schumann er cirkus en ældgammel kunstart, som ikke må dø. Tradition og håndværk skal føres videre. Selv lærte hun det sanselige arbejde med heste fra barnsben. Hendes egne børn er ikke interesserede i at arbejde i cirkus. Derfor forsøger hun at oplære unge Liv Papageorgiou Veiler i hestedressur, så den gamle kunst ikke blæser bort som savsmuld i vinden.

Det er op ad bakke. I Anne Svejgård Lunds dokumentarfilm ’En plads i manegen’, der handler om Katja Schumann liv, hvisler cirkusprinsessen ordet ’pædagogik’ ud mellem læberne. Alt det, hun selv har lært af sin far fra hun var tre år, alt det cirkusblod, som flyder i hendes årer, er svært at tage ind i en moderne verden. Katja Schumann er ikke

pædagog, må hun konstatere. Men hun forsøger alligevel at give alt det, hendes far har lært hende, videre til næste generation.

”Cirkus er roden til det oprindelige teater. Manegen – rundkredsen – findes tilbage i det gamle Rom. Der er en nærhed i cirkus. Duften af savsmuld, det der pust, når hesten løber forbi – det er noget særligt. Noget, som ikke findes i andre kunstarter.”

”Der er intimitet. Publikum er helt tæt på, fordi de sidder i en rundkreds. Du kan ikke skjule noget i cirkus.”

”En cirkusartist skal tryllebinde publikum. Det gør man ved at være god til det, man laver. Når håndværket er perfekt, bliver det til kunst. Opskriften er at kunne mere end det, man ser. En klovn eller en akrobat kan ofte flere discipliner. De kan spille et instrument eller noget andet.”

Katja Schumann holdt meget af Søren Østergaards Zirkus Nemo, som desværre gik fallit. Hun ser også muligheder i nye cirkus som det berømte Cirque du Soleil, hvor traditionelle cirkusdiscipliner kombineres med moderne scenografi og udtryksformer. Kombinationen af teater, poesi og cirkus kan noget, synes Katja Schumann. Hun har selv optrådt på Vendsyssel Teater med hestedressur i en forestilling, som kombinerede film, teater og cirkus.

Selv fortsætter hun traditionen. Manegen er skrumpet. Men på Cirkusgården dufter der stadig af savsmuld.

Læs mere på cirkusgården-løkken.dk

 Scan og læs mere

Har du svært ved at gå, huske eller styre vandladningen?

Op mod fire procent af alle ældre lider af NPH, en sygdom med for meget væske i hjernens hulrum, som typisk kommer til udtryk ved, at man har svært ved at gå, holde balancen og styre vandladningen. Mange slår symptomerne hen og ser dem blot som tegn på, at de er blevet ældre.

Andre opgiver at blive undersøgt på grund af lange ventetider. Derfor får de fleste, som lider af NPH, aldrig en diagnose. Det er et stort problem, for jo før du kommer i behandling, jo bedre er resultatet.

Privathospitalet Mølholm tilbyder fuld undersøgelse og operation uden ventetid i et samlet forløb på to til tre dage. Selve operationen tager ca. 45 minutter.

Vores speciallæger er blandt landets førende eksperter med mange års erfaring i både behandling af NPH og forskning inden for området.

Læs mere om operationen på molholm.dk/nph

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte speciallæge i kraniekirurgi, Sune Munthe på mail sum@molholm.dk eller telefon 3227 0400.

Operation uden ventetid – få livskvaliteten tilbage

www.molholm.dk

Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst +45 7642 7415 · info@molholm.dk

Købes på apoteket

Tine har lige meldt Sanne ind

Tine har lige meldt Sanne ind

– nu støtter hun også den gode sag

– nu støtter hun også den gode sag

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Rema 1000 gavekort

Værdi 175 kr. Gavekortet kan bruges i alle Rema 1000 butikker

Funktionelt bestik, skafter i holdbart ABS og blade i 420 rustfrit stål. 24 dele i perlemorsfarve

Funktionelt bestik, skafter i holdbart ABS og blade i 420 rustfrit stål. 24 dele i perlemorsfarve

Elegant kunstdåse med 25 håndlavede Fairtrade chokolader, designet af Marie Jönsson Harrison og inspireret af Nyhavn og dansk sommer-

Elegant kunstdåse med 25 håndlavede Fairtrade chokolader, designet af Marie Jönsson Harrison og inspireret af Nyhavn og dansk sommerstemning

Scan koden, tilmeld en du kender og vælg en gave som tak

Celebrate bordflaget fra Andersen Furniture er et smukt og dekorativt bordflag af eg og messing. H: 40 x Ø: 3,5 cm

Celebrate bordflaget fra Andersen Furniture er et smukt og dekorativt bordflag af eg og messing. H: 40 x Ø: 3,5 cm

Når du finder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

Når du finder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a.

Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst.

I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest – et grundigt sundhedstjek af dine øjne.

Her ser vi på nethinden som en ekstra tryghed, så vi får det bedste overblik over dit syn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Dødsbo med få midler

Rådgivningen modtager af og til henvendelser om bekymring for, hvem der skal betale for begravelsen, hvis afdøde ingen formue efterlader, og om de pårørende kan komme til at hæfte for afdødes gæld.

Hvis du efterlader en beskeden formue eller kun efterlader gæld, kan dødsboet efter dig udlægges som et boudlæg. Det betyder, at dødsboet (fx indestående på konti) overtages af den, som skifteretten betragter som nærmeste efterladte, uden at der sker en skiftebehandling. Det vil sige, at der ikke sker nogen fordeling af arv, hverken til børn eller testamentearvinger. De få midler du efterlader, overdrages til den, der får dødsboet udlagt.

Den nærmeste efterladte behøver ikke at være et familiemedlem til dig, men vil typisk være den, der har bestilt begravelsen/bisættelsen og derfor står som kontaktperson i bedemandens papirer, fx et barn eller en samlever. Hvis ingen ønsker at stå for begravelsen, kan boudlæg også ske til kommunen, der i så fald sørger for begravelsen.

Betingelser for boudlæg

Boet efter dig kan udlægges, hvis der er værdier for højest 55.000 kr. (2026), når følgende er trukket fra:

• Rimelige udgifter til begravelse eller bisættelse, fx udgifter til bedemand, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet og gravsted

• Gæld, der er sikret ved pant.

Det er en betingelse, at den der får boet udlagt, betaler udgifterne til begravelse eller bisættelse, herunder

eventuelt gravsted. Den formue, som du efterlader, kan modtageren anvende til dækning af begravelsesudgifterne, men hvis du ingenting efterlader eller efterlader så lille en formue, at det ikke fuldt ud dækker udgifterne til begravelse/bisættelse, vil det i sidste ende være modtageren af boudlægget, der hæfter for differencen.

Skifteretten kan yderligere stille som betingelse for et boudlæg, hvor der er overskud, at modtageren af boudlægget rydder afdødes bolig. Men modtageren af boudlægget – eller øvrige pårørende – hæfter ikke for den gæld, som du i øvrigt måtte efterlade, fx manglende huslejebetaling, istandsættelse af bolig eller andet.

Begravelsesopsparing

Hvis du vil sikre, at der er sat midler af til dækning af din begravelse, kan du oprette en begravelsesopsparing.

Der findes forskellige ordninger, hvor opsparingen i nogle tilfælde kan udbetales før tid mod et gebyr.

Fælles for ordningerne er, at den opsparing, du har oprettet, kan bruges til betaling af din begravelse/ bisættelse.

Opsparing kan ske enten via Begravelseskassen Danmark, tlf. 33 36 49 88, eller via Elysium Begravelsesopsparing, tlf. 45 93 14 11.

Begravelseshjælp

Modtageren af dit udlagte dødsbo kan også ansøge om begravelseshjælp via Udbetaling Danmark. Størrelsen af begravelseshjælpen afhænger dog af afdødes alder, familieforhold samt formue og kan maksimalt udgøre 13.550 kr. (2026).

Vidste du, at ...

Den skattefri seniorpræmie er steget markant i 2026.

Hvis du arbejder mindst 1.560 timer det første år efter din folkepensionsalder, får du 56.327 kr. udbetalt.

Fortsætter du med at arbejde det andet år, kan du optjene en ekstra skattefri præmie på 33.517 kr.

Læs mere på aeldresagen.dk/seniorpraemie

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen ...

Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og

søgte behandling for sin skulder, at han k et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs e ekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.

- Jeg gik på jagt e er et plantebaseret præparat og k øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge e er uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, e er at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed

Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv med 70% rabat

Virizil kan lige nu prøves på leveringsservice med hele 70% rabat for 1. pakke. Spar 280 kr.

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16 Lørdag 9-15. Søndag 10-14

NU KR. 99,- (inkl. fragt kr. 138,-) for 90 tabletter / 1 måneds forbrug

WEB: WELLVITA.DK

Over 11.000 anmeldelser

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Om fødevarecheck

Som kompensation for de stigende fødevarepriser, bliver der i maj udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. til dem, der var folkepensionister i november 2025, og til de danskere, der modtog en offentlig ydelse for november 2025.

Fødevarechecken udbetales til folkepensionister, der ud fra Skats oplysninger havde en likvid formue under 350.000 kr. pr. 31.12.2025. Er man et par, så gælder formuegrænsen for hver person.

Folkepensionister, der havde bopæl i udlandet den 31.12.2025, skal selv ansøge om fødevarechecken og skal samtidig indsende oplysninger om formue til Udbetaling Danmark. Der vil fra 1. juli 2026 være en selvbetjeningsløsning på borger.dk for pensionister i udlandet.

Ud over folkepensionister gives fødevarechecken også til modtagere af efterløn, fleksydelse, tidlig pension,

førtidspension, seniorpension, fleksløntilskud, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, barselsdagpenge eller kompensationsbeløb ved lov om seniorjob.

Der udbetales også en check til visse børnefamilier på op til 5.000 kr. Modtagere af udeboende SU, lærlinge, elever og andre under uddannelse får en fødevarecheck på 1.000 kr.

Fødevarechecken udbetales automatisk.

Hvis du 1. juli 2026 ikke har modtaget fødevarechecken, men mener, at du er berettiget, så kan du ansøge om at få den. Du skal være opmærksom på tre ting:

• Du kan ansøge fra 1. juli 2026.

• Du skal dokumentere, at du opfylder betingelserne.

• Sidste frist for at søge er 30. september 2026.

Værd at vide 2026

Håndbogen Værd at vide 2026, som Ældre Sagens rådgivere har skrevet, er udkommet. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning.

Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/webshop eller på tlf. 33 96 86 89.

Pris: 174 kr. for medlemmer og 230 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på aeldresagen.dk/vav

Lider du af Essentiel Tremor eller Parkinsonsrystelser

Få mere ro i hænderne og din hverdag med MRgFUS – en avanceret behandling uden operation

Rystelser ved Parkinsons sygdom eller Essentiel Tremor kan gøre hverdagen vanskelig. Med den moderne behandlingsmetode MRgFUS kan rystelser reduceres uden operation – ofte med mærkbar effekt allerede samme dag.

Behandlingen foregår i en MR-scanner, hvor fokuseret ultralyd præcist rammer det område i hjernen, som giver rystelserne. Du er vågen under behandlingen, som varer 2–3 timer.

Fordele ved MRgFUS

• Ingen kirurgi, narkose eller implantater

• Høj præcision med MR-styring

• Hurtig effekt og sjældne bivirkninger

Behandlingen kan være relevant for dig med Essentiel Tremor eller Parkinsons sygdom med dominerende rystelser, som ikke har tilstrækkelig effekt af medicin.

Vi har ingen ventetid, og behandlingen kan være afsluttet inden for fire uger efter første kontakt.

Vil du vide mere?

Kontakt os, for at høre mere eller for at booke tid til en gratis telefonkonsultation ved vores speciallæge tlf. +45 76 42 74 15 eller på mail: team1@molholm.dk. Se mere om behandlingen på molholm.dk/mrgfus

Ingen ventetid Gratis telefonkonsultation

www.molholm.dk

Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst

+45 87 20 30 40 · info@molholm.dk

Stine Hagen er pårørende. Hendes mor bor på plejehjem og har brug for pleje og omsorg, men hun oplever omsorgssvigt.

Omsorgssvigt

Beretningen om den omsorgssvigt, Stine Hagens mor bliver udsat for, er mildt sagt grufuld læsning. Og hun er desværre en af mange, der behandles uden omsorg og værdighed i ældreplejen. Ældre Sagen kan dokumentere 351 henvendelser om omsorgssvigt – indsamlet på godt halvandet år. ”Det er alt fra snavset tøj og usoignerethed til manglende bad, ingen tandbørstning og ældre, der sidder med tis eller afføring i bleen i timevis eller flere døgn,” fortæller Helle Goth Ingemann, socialrådgiver i Ældre Sagen.

Omsorgen, der blev væk

Stine Hagens mor, Bente Hagen, bor på plejehjem og er helt afhængig af hjælp og pleje. Men Stine oplever, at hendes mor ikke får den omsorg, hun har brug for

Af Irene Manteufel Foto: Mew

Bente Hagen har haft blå mærker på arme og ben. Hun har skæl og sår, fordi hun ikke får vasket hår. Hendes ble bliver kun skiftet en gang i døgnet. Hun ligger ned og spiser, selvom hun risikerer at blive kvalt. Efter en ulykke fik hun et åbent sår, der blev behandlet forkert i tre måneder, så der gik betændelse i det.

I over et år har hun været sengeliggende, fordi hun brækkede lårbenet ved et fald og aldrig blev genoptrænet. Hun har smerter ved berøring. Hun har haft svamp og eksem, fordi hun ikke kommer i bad.

Det kan lyde som en krimi, men det er virkelighed. Beretningen er en af de mange, som Ældre Sagen får via henvendelser til rådgivningen. Især fra pårørende, der er fortvivlede på vegne af deres kære.

Bente Hagen er 83 og har boet på plejehjem i to år. Helt fra starten har hendes datter Stine kæmpet for at forbedre sin mors forhold.

”Problemerne begyndte med det samme,” fortæller Stine Hagen.

”Min mor har dysfagi (tygge- og synkebesvær, red.), og det stod i hendes papirer, da hun flyttede ind.

Alligevel gav de hende flæskesteg og salat, som er rigtig svært for hende at spise.”

Snart opdagede Stine, at hendes mor dagligt sad med en fyldt ble, der ikke var skiftet længe.

”Det viste sig, at personalet havde svært ved at skifte hende. Når hun skælder ud, fordi hun skal skiftes, lader de bare være. Der er to medarbejdere på aftenholdet, der kan finde ud af at skifte hende, så der går tit 24 timer imellem. Så sent som i går fandt jeg ud af, at hun havde haft samme ble på i et døgn. Jeg havde bedt dem om at skifte og vaske hende, men det nyttede ikke, så jeg måtte selv gøre det. Og ledelsen siger, at det er fuldt forsvarligt at lade min mor ligge i 24 timer med den samme ble,” siger Stine Hagen.

Ingen hårvask og bad

Når det kommer til bad og hårvask, har plejehjemmet nærmest opgivet Bente, og det har jævnligt ubehagelige konsekvenser.

”Min mor har skæl og sår i hovedbunden, som klør, fordi de ikke vasker hendes hår,” fortæller Stine.

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og hør podcasten.

”Det bliver kun vasket, hvis jeg gør det. Bad er næsten helt umuligt. Jeg har prøvet at lære personalet op til at tage hende i bad – og når jeg viser det, så kan de godt, men ellers ikke. Hun har haft svamp og eksem, fordi hun hverken blev vasket eller fik skiftet tøj. Fx har hun haft samme BH på i fem dage, og da fik hun så voldsom eksem, at hun måtte have penicillin.”

Det er ikke kun i den daglige pleje, at omsorgen mangler. Stine fortæller om en af de episoder, der fik langvarige følger for hendes mor:

”Min mor kom til skade, mens personalet liftede hende op. Hun fik revet huden mellem tommel- og pegefinger af. Jeg kom flere timer efter og opdagede, at hun havde et stort kødsår. Ingen havde set det. Så fik jeg tilkaldt en sygeplejerske, og hun lagde en tør forbinding, men den sprang jo op, hver gang den blev skiftet, fordi såret var åbent – så efter tre måneder var det stadig ikke helet. Undervejs kom der betændelse, som de ikke opdagede. Først da jeg fik min mors læge til at skrive, at der skulle en sårsygeplejerske til, blev det behandlet ordentligt.”

Fald og sengeleje

En episode, som Bente stadig lider under, er et fald sidste år.

”Min mor faldt og brækkede lårbenet, og plejehjemmet mobilise-

Ledelsen siger, at det er fuldt forsvarligt at lade min mor ligge i 24 timer med den samme ble STINE HAGEN, PÅRØRENDE

rer hende slet ikke, så i løbet af det seneste år har hun måske været oppe sammenlagt en måned, når hun har siddet på en bækkenstol eller i kørestol. Hun ligger på ryggen 24-7,” fortæller Stine.

Sengelejet giver især problemer ved måltider, fordi personalet lader Bente spise liggende.

”Hun ligger halvt ned og får mad, og hun skal selv spise det. Jeg har pointeret flere gange, at hun risikerer at blive kvalt på den måde, men selvom jeg har skrevet til den øverste leder, sker der ikke noget,” fortæller Stine.

I det hele taget har al dialog med såvel personale som ledelse været frugtesløs, fortæller Stine:

”Det hårdeste er, at når man henvender sig til ledelsen, er det som at slå i en dyne. De siger bare, at min mor har rettigheder, og at man ikke må tvinge folk – fx til at blive vasket eller få skiftet ble. Men min mor er kognitivt svækket efter en hjerneblødning for ti år siden.”

KONKURRENCE:

Værd at vide 2026

Den eneste forbedring af forholdene skete, efter at Stine i efteråret gik til pressen med fotodokumentation – især af de blå mærker, hendes mor flere gange havde.

”Hun har haft et kæmpe blåt mærke fra knæet til knæhasen, og da jeg klagede over det, fik jeg at vide, at det var fra sengehesten. På armene og hænderne har hun haft mærker fra tommelfingre, og til det sagde plejehjemmet, at hun nev sig selv. Så gik jeg til B.T., og efter det fik hun ikke blå mærker mere,” fortæller Stine.

Stine har skrevet til Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen på sin mors vegne, og senest har hun bedt Ældre Sagen om hjælp.

Stine kommer på plejehjemmet hver dag, uanset om hun har tid eller er træt.

”Det er jeg nødt til. Jeg tør ikke overlade min mor til dem. Jeg har det sådan nu, at det bedste ville være, hvis hun lukkede øjnene.”

’Værd at vide 2026’ er Ældre Sagens opslagsbog. Her kan du finde svar på en lang række spørgsmål, der har betydning for din hverdag. Du kan fx få hjælp til spørgsmål om bl.a. arbejdsmarkedet, arv og testamente, boliglovgivningen, gæld, hjemmehjælp, sociale pensioner, investering og opsparing, sundhedsområdet, værgemål og fuldmagt m.m.

’Værd at vide 2026’ er skrevet af Ældre Sagens jurister, socialrådgivere og økonomiske rådgivere i Rådgivningen. Har du lyst til at læse med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Ældre Sagen donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen. dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 10. juni. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Værd at vide’

Vinderne får direkte besked.

Ret til omsorg

Indberetninger om omsorgssvigt er så horrible, at man skulle tro, de var taget ud af en krimi. Men de er desværre virkelighed

Af Irene Manteufel

ldre, der ligger i deres eget opkast. Nødkald, der ikke besvares. Knoglebrud, der ikke opdages. Livsvigtig medicin, der bliver glemt. Det er nogle af de omsorgssvigt, som medlemmer har fortalt Ældre Sagen om i løbet af det seneste halvandet år.

”Vi får henvendelser om mange typer omsorgssvigt,” fortæller Helle Goth Ingemann, der er socialrådgiver i Ældre Sagens rådgivning.

”Noget af det mest gennemgående handler om hygiejne. Det er alt fra snavset tøj og usoignerethed til manglende bad, ingen tandbørstning og ældre, der sidder med tis eller afføring i bleen i timevis eller flere døgn.”

Rådgivningen har lavet kategorier af omsorgssvigt, hvor det ovenstående hører under kategorien hygiejne.

”Men der er aldrig kun kryds i en enkelt kategori,” siger Helle Goth Ingemann. ”Oftest er der fire eller fem kategorier af omsorgssvigt i hver henvendelse. Værdighed er en særlig kategori, og den får nærmest kryds hver gang.

Det seneste år har Rådgivningen modtaget 351 vidnesbyrd. De fleste om plejehjem, men der er også historier fra hjemmeplejen.

Det er især pårørende, der kontakter Ældre Sagen om omsorgssvigt. Ofte har de allerede forsøgt at afhjælpe deres kæres forhold uden held.

”Nogle har været hele vejen rundt. De har talt med plejehjemmet, har været hos kommunen og måske deres lokale Ældreråd, Styrelsen for Patientsikkerhed eller Ældretilsynet. Andre har ikke talt med plejehjemslederen, fordi de frygter en konflikt, der kan gå ud over deres kære,” siger Helle Goth Ingemann.

Det virker, som om systemet lægger op til at fokusere på opgaven frem for mennesket

HELLE GOTH INGEMANN, SOCIALRÅDGIVER, ÆLDRE SAGEN

Forkert medicinhåndtering er også ofte et tema i henvendelserne.

”Det hører vi meget om. Nogle får ikke medicin til tiden – der bliver fx sprunget over om morgenen, og så får de dobbeltdosis om aftenen. Andre får slet ikke deres medicin. Det er ofte meget alvorligt,” fortæller Helle Goth Ingemann.

I seks af henvendelserne fortæller pårørende, at deres kære er døde i forlængelse af omsorgssvigtet.

Stadig flere vidnesbyrd Henvendelserne til Ældre Sagens rådgivning er indsamlet som vidnesbyrd siden juli 2024, og efter et år blev 196 af dem overrakt til Folketingets Ældreudvalg.

Fokus på opgaven

Det sker, at ældre selv ringer for at få hjælp ved omsorgssvigt. Også ansatte i ældreplejen henvender sig, fortæller Helle Goth Ingemann:

”De fortæller typisk om en forrået kultur, hvor ledelsen ikke håndterer ting ordentligt, og hvor ældre ikke får skiftet ble, ikke bliver givet mad, er dehydrerede og alt i alt ikke får den pleje og omsorg, som de burde få. Det virker, som om systemet lægger op til at fokusere på opgaven frem for mennesket.”

Dybt ulykkelige situationer

Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup, er rystet over de mange vidnesbyrd om omsorgssvigt.

”Vi ser en forværring af graden af omsorgssvigt, og antallet af henvendelser viser, at samfundet som system har svigtet,” siger Bjarne Hastrup og nævner nogle eksempler fra de 351 vidnesbyrd, som får Ældre Sagen til at slå alarm:

”At lade mennesker sidde med fyldte bleer er ikke bare uværdigt, men nedværdigende. At lade folk sulte

ÆLDRE SAGEN MENER

INDFØR OMSORGSGARANTI

Hver dag modtager Ældre Sagen nødråb fra desperate pårørende, der oplever omsorgssvigt af deres kære. Det er nogens mor, der ligger i sit eget opkast uden at få hjælp. Det er nogens far, der trykker på sit nødkald, uden at det bliver besvaret. Det er nogens ægtefælle, der ikke får sin livsvigtige medicin til tiden. Og det er familier, der bliver slidt op og står magtesløse tilbage. Det hverken kan eller skal vi acceptere.

Ældre Sagen mener, at der skal indføres en omsorgsgaranti nu. Alt for mange ældre får ikke den nødvendige hjælp, og på trods af en ny ældrelov er problemerne ikke løst. Næsten halvdelen af plejehjemmene kæmper med at levere fagligt forsvarlig pleje, og langt de fleste kommuner nedprioriterer ældreområdet. Derfor er en omsorgsgaranti nødvendig.

og tørste er hjerteskærende. At man ikke passer deres tænder er sundhedsskadeligt, for dårlig mundhygiejne kan føre til alvorlige sygdomme, ligesom forkert medicinhåndtering kan få fatale konsekvenser. De mange vidnesbyrd fortæller om dybt ulykkelige situationer, som kalder på politisk handling,” siger Bjarne Hastrup.

Problemerne har i høj grad rod i kommunal håndtering af ældreområdet, og derfor er det især her, der skal sættes ind, mener Bjarne Hastrup:

”Det handler om strukturelle problemer. Kommunerne må frem for alt bruge de penge, de får til ældreområdet, til netop ældreområdet i stedet for at skære ned,” siger Bjarne Hastrup med henvisning til en analyse fra 2025, som viser, at kommunerne i 2024 fik ekstra 1,25 mia. kr. til det stigende antal ældre, men brugte under halvdelen af beløbet på ældreområdet.

Ældre Sagen har flere forslag til, hvordan pengene kan bruges til gavn for ældre. Det første lyder:

”Der er behov for mere personale på plejehjemmene, så kommunerne må tilføre penge til uddannelse af flere SOSU-assistenter, vel at mærke af høj kvalitet og med kendskab til demens, for 80 % af alle plejehjemsbeboere har demens, og tallet er stigende,” siger Bjarne Hastrup.

Handling er påkrævet

Står det til Ældre Sagen, kalder situationen også på andre tiltag fra kommunernes side.

”Kommunerne skal ikke pålægge plejehjemsledelsen unødvendigt registreringsarbejde, for med et bjerg af administration kan lederen ikke komme ud på

gangene og holde øje og om nødvendigt gribe ind,” siger Bjarne Hastrup. ”Desuden bør faste teams i hjemmeplejen indføres alle steder, og ordninger mod omsorgstræthed må udbredes i ældreplejen.”

Ældre Sagen opfordrer løbende politikere lokalt og på Christiansborg til handling og tager gerne ud og hjælper, hvor der er behov, fortæller Bjarne Hastrup:

”Vi har bl.a. etableret et rejsehold, der tager ud, hvor der er foregået en ældrepolitisk forbrydelse, og hjælper de lokale med forhandlinger med kommunen.”

”Vi arbejder desuden på at få et krav igennem i ældreloven om, at alle kommuner skal og ikke kan udføre de opgaver, som er beskrevet i loven med henblik på at sikre en værdig ældrepleje. Som det er nu, svigter vi svækkede ældre i et omfang, vi ikke engang kender,” siger Bjarne Hastrup.

STORT MØRKETAL

Af de mennesker, der oplever omsorgssvigt i ældreplejen, er det en ukendt andel, som henvender sig til Ældre Sagen.

Indberetninger kommer typisk til Ældretilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed eller Styrelsen for Patientklager. Man kategoriserer dog ikke omsorgssvigt særskilt, og systemerne kan ikke trække data, som viser omfanget.

Ingen ved, hvor mange der ikke henvender sig.

222-13 · Str: 41-47

HVAD

· Str: 36-43

VIGTIGT

DIT

Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!

Af

Bankerne svigter deres ansvar

En ny undersøgelse viser, at 1,4 millioner danskere oplever udfordringer i mødet med private virksomheders digitale selvbetjeningsløsninger

Oliver Klinkby Stabel Nissen Foto: Emil Lyders

Henrik Rasch og hans kone er på vej til plejehjemmet for at besøge hans 87-årige svigermor, der lever med alzheimer. På vejen stopper de for at hæve kontanter til hende. Det er dem, der står for alle hendes ind- og udbetalinger, og derfor har de også hendes betalingskort, fordi hun ikke længere selv kan håndtere sin økonomi.

Men da de sætter kortet i automaten, bliver det slugt.

”Hendes kort var blevet spærret, og vi vidste ikke hvorfor. Vi tænkte straks: Hvor længe har det været sådan? Er husleje og forsikringer blevet betalt?” fortæller Henrik Rasch. Han ringer straks til Danske Bank, som er svigermorens bank, for at få en forklaring. Her får han at vide, at hun gennem længere tid har modtaget digital post og flere rykkere i e-Boks med besked om at opdatere sine oplysninger. Da banken ikke modtog nogen reaktion, blev hendes konto automatisk spærret.

Forklaringen efterlader Henrik Rasch med flere spørgsmål end svar.

”Min svigermor har alzheimer og bor på plejehjem. Hun er fritaget fra digital post og har ikke e-Boks. Alligevel har banken kun kommunike-

ret digitalt. De har hverken ringet, sendt et brev eller kontaktet os på andre måder,” siger han.

Herefter følger en længere proces. Oplysninger skal opdateres, et nyt kort bestilles, betalingsserviceaftaler genetableres, og regninger findes frem og betales. Samtidig er svigermorens folkepension ikke blevet udbetalt som følge af spærringen af kontoen.

850.000 har problemer

Henriks oplevelse står langt fra alene.

Ifølge undersøgelsen ’It-anvendelse i befolkningen 2025’ har ca. 30 % af danskerne oplevet udfordringer med private digitale selvbetjeningsløsninger inden for det seneste år. Det svarer til cirka 1,4 millioner

mennesker. Af dem har 62 % haft problemer med deres banks digitale løsninger. Det svarer til omkring 850.000 danskere.

Ifølge Louise Kambjerre Scheel, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen, peger tallene på et massivt problem.

”850.000 danskere er mange mennesker. Problemet er, at bankerne er blevet så digitale, at de ikke tager hensyn til dem, der ikke kan følge med. Når man spærrer en konto eller et betalingskort hos en plejehjemsbeboer uden at forsøge at kontakte kunden på anden vis end digitalt, så er der noget helt galt med kundeforståelsen. De tager jo ikke ansvar for de mest sårbare kunder,” siger hun.

FRITAGELSE FRA DIGITAL POST

Retten til fritagelse fra digital post gælder kun post fra offentlige myndigheder som kommune, region og stat. Private virksomheder er ikke omfattet, og banker, forsikringsselskaber og teleselskaber m.fl. kan derfor fortsat sende beskeder digitalt. Du kan altså godt være fritaget og alligevel få tilsendt vigtige meddelelser digitalt, hvilket betyder, at personer uden digitale kompetencer risikerer at gå glip af vigtige beskeder, fx fra deres bank.

Undersøgelsen viser desuden, at udfordringerne ikke kun findes hos bankerne. 30 % af dem, der har oplevet problemer med private digitale løsninger, har haft vanskeligheder hos deres TV-udbyder, mens 29 % har haft problemer hos teleselskaber.

”Vi får mange henvendelser fra mennesker, der har svært ved at følge med den digitale udvikling, og mange føler sig som andenrangsborgere. Selvbetjeningsløsningerne kan være effektive for virksomhederne og for de kunder, som trives med digitale løsninger, men uden ordentlige alternativer til dem efterlades en stor gruppe mennesker uden reel adgang til hjælp,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Pårørendes ansvar vokser

For Henrik Rasch har episoden med svigermorens bank betydet mange timers ekstra arbejde.

Han og hans kone havde allerede brugt lang tid på at få fuldmagter, betalingsservice og digital post til at fungere. De er langt fra de eneste pårørende, der må træde til. En ny undersøgelse viser, at 65 % af de danskere, der bruger internettet, har hjulpet andre med digitale løsninger.

”Vi havde endelig fået styr på det hele, og så spærrede de bare hendes konto. Det tog endnu længere tid at rette op på. Hvis banken havde rin-

get eller sendt et brev, kunne det være undgået,” siger Henrik Rasch. Undersøgelsen viser samtidig, at ca. 15 % oplever, at det er svært at hente hjælp og vejledning fra dem, der står bag de digitale løsninger. Det svarer til cirka 650.000 danskere.

Det genkender Henrik Rasch.

”Hjælp var der ikke meget af. Vi skulle selv finde de slettede betalingsservicebetalinger og få overblik over det hele. Det tog lang tid,” siger han.

I Danmark findes der mange pårørende til en eller flere ældre. De hjælper med alt fra praktiske opgaver til omsorg og pleje. Den nye

Hvis banken havde ringet eller sendt et brev, kunne det være undgået

HENRIK RASCH, PÅRØRENDE

undersøgelse peger på, at digital hjælp er blevet endnu en opgave for dem. Den viser, at over 70 % af de 15-54-årige har hjulpet andre med deres digitale løsninger.

”Det er rigtig mange pårørende, der træder til. Og vi kan se, at de hjælper med vigtige, og for mange meget private, sager som bankforretning og kontakt til private firmaer, men også sundhedsoplysninger og ansøgninger om offentlige ydelser,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Systemet er ikke lavet til alle Hos Ældre Sagen er budskabet klart: Der skal ændres på den måde, bankerne har digitaliseret kontakten med kunderne på.

”For os er det ikke et spørgsmål om at være for eller imod digitale løsninger. Det afgørende er, at mennesket er i centrum, så der dels udvikles gode digitale selvbetjeningsløsninger og samtidig sikres plads til dem, som ikke kan navigere i det digitale. Digitalisering bør ikke blive et mål i sig selv,” siger Louise Kambjerre Scheel.

har brug for hjælp. Hvis du fx taber din pung eller telefon og mister både kort og MitID, hvad gør du så? Hvor går man hen? Hvem taler man med?” spørger Louise Kambjerre Scheel.

Når kontakten næsten udelukkende foregår digitalt, bliver det svært at handle hurtigt i akutte situationer.

”Når banker primært kommunikerer digitalt, efterlader de en gruppe mennesker uden reel adgang til deres egen økonomi. Det kan ikke være rigtigt, at ældre eller andre digitalt udfordrede bankkunder risi-

klare sig digitalt i kontakten med private virksomheder. Særligt når det kommer til fx bank og telefoni, der er meget vigtigt for den enkelte.

”I dag kan man være fritaget for digital post fra det offentlige og alligevel modtage vigtige beskeder digitalt fra sin bank. Det betyder, at personer uden digitale kompetencer stadig risikerer at overse afgørende meddelelser. Det er naturligvis meget problematisk,” siger hun.

Svar fra banken

Ældre Sagen har forelagt hændelsesforløbet med Henrik Raschs svigermor for Danske Bank, der er svigermorens bank.

I dag kan man være fritaget fra digital post fra det offentlige og alligevel modtage vigtige beskeder digitalt fra sin bank

LOUISE KAMBJERRE SCHEEL, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

Hun peger på, at mange banker har begrænsede åbningstider, og mange lokale filialer er blevet lukket. Samtidig foregår kommunikationen i stigende grad digitalt.

Ifølge undersøgelsen er det ikke kun de ældste, der oplever problemer. Det er faktisk de 35-44-årige, der oftest har udfordringer med private digitale selvbetjeningsløsninger. I den gruppe svarer 38 % ja til, at de har oplevet udfordringer. Til sammenligning ligger andelen blandt de 75-89-årige på 22-24 %.

”Mange tror, at problemerne er forbeholdt de ældste, men det rammer alle aldersgrupper. Du kan pludselig stå i en situation, hvor du

kerer at få spærret deres bankkonto, uden at der bliver gjort forsøg på at kontakte dem på andre måder,” siger hun.

Ifølge Ældre Sagen er problemet ikke digitalisering i sig selv, men at alternativerne forsvinder.

”Digitaliseringen er en fordel for mange, men ikke for alle. Derfor skal bankerne tage ansvar for hele deres kundegruppe. Man skal kunne tale med et menneske, der skal være lettere adgang til fysisk fremmøde, og mere fleksible åbningstider,” siger Louise Kambjerre Scheel. Hun mener samtidig, at der er noget paradoksalt i, at man kan fritages fra Digital Post fra det offentlige, men stadig forventes at kunne

I en skriftlig kommentar skriver privatkundechef Mark Wraa-Hansen, at banken tager hensynet til sårbare kunder alvorligt.

”Det ligger os rigtig meget på sinde at gøre, hvad vi kan for at hjælpe sårbare kunder bedst muligt. Vi har processer, der skal sikre, at vi kommunikerer via den kanal — digitalt eller via fysiske breve — som kunderne har oplyst, at de ønsker,” skriver han.

Banken ønsker ikke at kommentere konkrete kundeforhold, men oplyser, at den ikke umiddelbart kan genkende beskrivelsen af sagen.

”Vi lytter altid til vores kunders oplevelser for at undersøge, om der er noget, vi kan gøre bedre. Derfor vil vi anbefale kunden eller de pårørende med fuldmagt at kontakte os, hvis de ønsker en uddybende forklaring,” skriver Mark Wraa-Hansen.

Han peger samtidig på, at bankforretninger i dag i høj grad håndteres digitalt, fordi kunderne efterspørger det.

”I Danske Bank kan man få rådgivning og hjælp døgnet rundt hele året. Udviklingen er drevet af,

at langt de fleste kunder foretrækker digitale løsninger. Når det er sagt, er vi opmærksomme på, at nogle har udfordringer, og derfor har vi blandt andet oprettet en særlig Solsikkelinje for kunder med særlige behov,” skriver han.

Også brancheorganisationen Finans Danmark afviser, at bankerne svigter deres ansvar.

Line Munkholm Haukrogh, direktør for investering, digital innovation og samfundsomstilling i Finans Danmark understreger at digitalisering ikke primært handler om besparelser, men om kundernes ønsker.

”Vi tager Ældre Sagens bekymringer alvorligt. Når nogle kunder oplever udfordringer med de digitale løsninger, er det selvfølgelig et problem, som bankerne arbejder målrettet på at løse. Bankerne investerer hvert år betydelige ressourcer i at gøre digitale løsninger mere intuitive, sikre og brugervenlige — ikke som et sparetiltag, men fordi langt størstedelen af kunderne efterspørger fleksibilitet, tryghed og tilgængelighed,” siger hun.

Finans Danmark peger samtidig på, at bankerne fortsat tilbyder personlig hjælp.

”Vi er enig i, at ingen borgere skal efterlades på perronen i den digitale udvikling. Sektoren tager dette ansvar alvorligt — og arbejder løbende på at forbedre de digitale løsninger, sikre høj tilgængelighed og fortsat tilbyde personlig, menneskelig hjælp til de kunder, der har behov for det. Samtidig tilbyder bankerne i dag en bred palet af hjælpe- og supportmuligheder til kunder, der har svært ved digitale selvbetjeningsløsninger. Det omfatter fx døgnåben telefonisk hjælp og chatfunktion, så kunderne kan få hurtige svar på almindelige spørgsmål. Derudover har bankerne onlinehjælpesider og trin for trin-guides, der forklarer alt fra opsætning til tekniske opdateringer. Og hvis noget driller, kan man tage fat i kundeservice eller sin bankrådgiver, som kan hjælpe med at gennemføre bankforretninger, hvis selvbetjeningen ikke fungerer optimalt,” siger Line Munkholm Haukrogh.

850.000 danskere er mange mennesker. Problemet er, at bankerne er blevet så digitale, at de ikke tager hensyn til dem, der ikke kan følge med

LOUISE KAMBJERRE SCHEEL, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

DE VÆSENTLIGE POINTER FRA UNDERSØGELSEN

BENYTTELSE AF DET DIGITALE

• En ud af tre 85-89-årige har ikke benyttet internettet i løbet af det seneste år.

• Fire ud af ti 75-89-årige ved ikke, hvordan man installerer en app.

UDFORDRINGER

• Mere end hver tredje digitale ældre oplever udfordringer med de offentlige digitale løsninger.

• Cirka 30 % har inden for det seneste år oplevet udfordringer med private digitale løsninger.

• Hver femte har haft brug for hjælp til offentlige digitale selvbetjeningsløsninger eller Digital Post inden for det sidste år.

• Cirka 15 % oplever det som svært at hente hjælp og vejledning fra dem, der står bag løsningerne på internettet.

PÅRØRENDE

• To ud af tre (65 % af befolkningen) har som privatperson hjulpet andre med deres digitale løsninger.

Kilde: ’It-anvendelse i befolkningen 2025’, DST, 2025.

Halvér prisen på din Orange-billet

Er du fyldt 67 år, får du op til 50% rabat* på Orange-billetter alle ugens dage – uanset om du rejser langt eller kort.

Køb i DSB-appen

* Køb med rabat frem til 31. maj 2026. Orange-billetter kan ikke ændres eller refunderes. Læs mere om betingelserne på dsb.dk/67

”Vi skal tage samtalen – og vi skal lytte”

Læge Martin Schultz mener, at dialog og samarbejde bliver noget af det allervigtigste, hvis den nye sundhedsreform skal gøre en mærkbar forskel for ældre

Af Anne-Mette Bro Jöhncke Foto: Joakim Rode

Nedtællingen er i fuld gang til en ny organisering af det danske sundhedsvæsen.

Ifølge de politiske ambitioner har vi fra 2027 et mere lige, et mere nært og et mere sammenhængende sundhedsvæsen – og det er ifølge Martin Schultz værd at tælle ned til.

Han tiltrådte i begyndelsen af i år som vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital og har mange års erfaring inden for geriatrien – altså udredning, behandling og forebyggelse af sygdomme hos ældre patienter. Han har senest været cheflæge på Afdelingen for Ældresygdomme og Lindrende Behandling samme sted og samtidig forperson for Dansk Selskab for Geriatri.

Sundhedsreformen er længe ventet og rummer vigtige forudsætninger for den værdige behandling og omsorgsfulde pleje, Ældre Sagen i mange år har insisteret på som en central del af sundhedsvæsenets løfte til ældre.

Også Martin Schultz har været en tydelig og passioneret stemme i arbejdet for at sikre bedre vilkår for ældre patienter.

Samtalen mellem mennesker

”Vi har grundlæggende et godt og veldrevet sundhedsvæsen, men det er indrettet efter systemet – ikke mennesket. Det retter den nye sundhedsreform op på. Den gør plads til, at der lyttes mere til den enkeltes behov, at patienter med flere sygdomme ikke falder ned mellem to stole, og at samarbejdet bliver bedre på tværs af sektorerne,” siger Martin Schultz.

Fællesnævneren er måske i bund og grund samtalen. Samtalen mellem sundhedspersonale og den syge ældre. Mellem patienten og de pårørende om behov og ønsker. Mellem læger på hospitalet og kommunens plejepersonale. Mellem de forskellige specialer, som skal arbejde sammen for at skabe et sammenhængende patientforløb. Mellem mennesker.

”Hvis ikke vi bliver bedre til at samarbejde, tage samtalen og lytte til hinanden og patienterne, forsømmer vi anledningen til at indrette et sundhedsvæsen, der ikke inddeler mennesker i kasser, men i stedet tager hensyn til den enkeltes behov,” siger Martin Schultz.

”De patientforløb, der i løbet af min karriere som geriater er gået særlig godt, er der, hvor der er skabt løsninger, ved at vi har taget samtalen og har lyttet. Vi læger har en tendens til at lukke os om vores eget speciale, men vi skal have modet til at lægge kortene på bordet, se helheder og samarbejde på tværs om at hjælpe patienterne bedst, siger Martin Schultz.

Den nye sundhedsreform består af mange forskellige elementer. Flere af dem indeholder vigtige forbedringer for ældre patienter. Her har Ældre Sagen særligt arbejdet for etablering af en forløbskoordinatorfunktion, krav om høj og ensartet kvalitet i sundhedstilbuddene til ældre, bedre sammenhæng på tværs og omsorg i pleje og behandling.

Vi har grundlæggende et godt og veldrevet sundhedsvæsen, men det er indrettet efter systemet – ikke mennesket

MARTIN SCHULTZ, LÆGE

Alt dette bliver virkelighed fra 2027. Lad os tage et par konkrete eksempler:

• Den ældres egen praktiserende læge bliver i højere grad tovholder i et forløb, der hos den svækkede patient ofte omfatter flere specialer. Forhåbentlig betyder det slut med at blive sendt planløst frem og tilbage mellem forskellige læger, sygehus og kommunen. Det vil give tryghed og ro i en situation, der kan være opslidende for den ældre patient og de pårørende.

• Der kommer flere praktiserende læger fordelt ud over hele landet. Så bor man et sted, hvor der i dag er langt til nærmeste læge, vil der i fremtiden være kortere transporttid. Samtidig kan den lokale læge benytte sig af en hotlineordning, som bliver udbygget – altså bliver der flere muligheder for at ringe ind til sygehusene for at få vejledning til den bedste behandling. Patienten vil derved opleve, at speciallægen kommer tættere på, uden at det er nødvendigt med en lang tur ind på hospitalet.

• Den kommunale akutsygepleje bliver en regional opgave. Dermed er sygeplejersken, som er hjemme hos patienten, kollega med speciallægen på sygehuset, og de kan have et tættere samarbejde om hjemmebehandling. For den ældre kan en af fordelene være, at en akutindlæggelse fx midt om natten kan undgås.

• De kommunale midlertidige pladser, som for mange ældre patienter er en mellemstation mellem udskrivning fra sygehus og eget hjem, bliver også et regionalt ansvar. Det betyder ens standarder for kvaliteten og igen mulighed for et

tættere samarbejde mellem lægerne, der har udskrevet, og personalet på de nye sundheds- og omsorgspladser. Faktisk er det tanken, at sygehuslægerne skal kunne køre ud og tilse deres patienter, som altså vil møde et kendt ansigt og opleve en sammenhæng. Og som en ekstra gevinst forsvinder brugerbetalingen for pladserne og ny medicin under opholdet. Sundhedsreformen omfatter også kronikerpakker, flere digitale sundhedstilbud, en ny folkesundhedslov og mere fokus på forebyggelse.

En værdig afsked med livet

Ældre Sagen er desuden optaget af, at ambitionerne om lige muligheder og ensartet kvalitet også kan mærkes inden for palliation – dvs. lindrende pleje og omsorg.

I dag er der store forskelle på den palliative behandling, der tilbydes. Det betyder, at ikke alle har samme adgang til at få den værdige afsked med livet, som de ønsker.

Vicedirektør Martin Schultz fra Amager og Hvidovre Hospital slår et slag for vigtigheden af at tænke palliation ind som en del af et behandlingsforløb.

”Mange associerer palliation med morfin i drop og stearinlys i vinduet den allersidste tid. Men det handler om meget mere – nemlig om at lindre i bredere forstand og lytte til den enkelte. Vi glemmer at tage samtalen med patienten om, hvordan afslutningen på livet kan blive en god tid. Ikke kun uden smerter, men også uden angst, uden uønskede genindlæggelser og sammen med dem, man elsker,” siger han og fortsætter:

”I bund og grund er det en kommentar til det samlede sundhedsvæsen. Vi er gode til at behandle og helbrede, men mindre optagede af at lindre. Det skal ikke kun handle om sygdom, men også om livskvalitet, og vi skal til at tænke det palliative arbejde ind tidligere.”

En gylden mulighed 2026 er ikke kun en nedtælling til større nærhed, bedre sammenhæng og mere omsorg. Det er også en klargøring af de strukturelle rammer omkring det danske sundhedsvæsen.

Det kræver gradvis udrulning og nøje planlægning, når de nuværende fem regioner skal blive til fire, og 17 nye sundhedsråd skal træde nye stier mod bedre sammenhæng og sundhedstilbud tættere på borgerne.

Implementeringsarbejdet er i gang i alle dele af sundhedsvæsenet, og til det har Martin Schultz to opfordringer:

”For det første har vi de kommende måneder mulighed for at prøve nogle ting af, inden det bliver alvor. Vi skal hjælpe hinanden, tage hul på samtalerne, øve os i samarbejdet og få erfaringer med, hvad der reelt kan virke. Vi har en gylden mulighed for at lægge godt fra land,” siger han og fortsætter:

”For det andet skal vi passe på ikke at lave nye grænser, hvor patienterne stadig kan falde ned mellem to stole. At opgaver flytter fra kommuner til regioner er i sig selv ikke nok. Det kræver et kulturskifte at lave et system uden huller. Vi skal have for øje at sikre godt samarbejde på tværs, lytte til patienternes behov og skabe sammenhæng til gavn for vores medmennesker.”

Vigtig frivillig indsats

De 17 nye sundhedsråd er her i overgangsåret 2026 allerede oprettet under navnet ”forberedende sundhedsråd”. De hører formelt set under regionerne, men er bemandet af politikere fra både regionsråd og kommunale byråd.

Sundhedsrådene er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre sammenhæng på tværs af sektorer. Samarbejdet mellem regioner og kommuner har tidligere haltet, men nu er vejen banet for tættere dialog om, hvordan det nære sundhedsvæsen skal indrettes, så det bedre rummer patienternes behov.

De kommunale repræsentanter skal bl.a. sikre, at lokale vilkår tænkes ind i de nære sundhedstilbud – med vigtige input fra 17 patient- og pårørendeudvalg, der oprettes ved årsskiftet.

Ældre Sagen arbejder sammen med Dansk Ældreråd, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer for at påvirke lovgivningen, der berører udvalgene og deres samarbejde med sundhedsrådene. Må-

let er, at patienter og pårørendes perspektiv og erfaringer tidligt tages med i de politiske overvejelser.

Fordi den lokale samtale er afgørende for, om den nye organisering af sundhedsvæsenet bliver en succes, gør Ældre Sagen meget for at søge indflydelse via de mange engagerede frivillige. Interessen for at indgå i arbejdet er stort, og planen er, at pladserne i patient- og pårørendeudvalgene er besat fra 2027.

Ældre Sagens egen organisering kommer også til at matche den nye struktur i sundhedsvæsenet, og de ældre- og sundhedspolitiske frivillige vil derfor fremover arbejde på niveau med både de fire regioner og de 17 sundhedsråd. I Ældre Sagens sekretariat skrues samtidig op for støtten til det vigtige frivillige arbejde. Det betyder bl.a. kurser, hjælp med materialer og inspiration til den lokale indsats. Alt sammen for at sikre, at ældres stemmer bliver hørt i højere grad end tidligere.

SEKS CENTRALE ELEMENTER I SUNDHEDSREFORMEN

Ny struktur: 4 regioner, 17 sundhedsråd, målretning af midler til det nære, opgaveflytning fra kommuner til regioner

Lægereform: reform af almen medicin, lofter på universitetssygehuse, uddannelsesstillinger, fordeling af speciallægepraksis

Sammenhæng mellem psykiatri og somatik: organisatorisk samling af psykiatri og somatik, kapacitetsløft i psykiatrien og udbredelse af digitale løsninger i psykiatrien

Ny organisering af digitalisering: etablering af Digital Sundhed Danmark, ny statslig planlægningskompetence, Nationalt Center for Sundhedsinnovation mv.

Behandling tættere på: standarder vedr. sundheds- og omsorgspladser, folkesundhedslov, hjemmebehandlingsteams, 96 timers behandlingsansvar mv.

Kronikerpakker og nye patientrettigheder: styrket frit valg i det nære sundhedsvæsen, hurtig adgang til praktiserende speciallæger, nye kronikerpakker og ret til hurtig udredning og behandling

Kilde: ism.dk

REGION ØSTDANMARK:

Steen Ledsager

Formand for sundhedsudvalget i Region

Hovedstaden, medlem af landsbestyrelsen og næstformand i Ældre Sagen Glostrup.

Hvad er set fra din region den største gevinst ved sundhedsreformen?

I Region Hovedstaden er der måske umiddelbart flere udfordringer for borgerne end gevinster, når uligheden i sundheden skal udlignes mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden i en ny kæmperegion. Jeg håber, at det betyder, at borgerne i Region Sjælland nu får flere og bedre sundhedstilbud.

Hvad forventer du bliver den sværeste opgave i implementeringsåret 2026?

De seks sundhedsbrugerråd, som bliver omdrejningspunktet, hvor der både sidder repræsentanter for regionen og kommunerne, skal finde ud af at arbejde sammen om bl.a. nærsundhedsplanerne.

Hvordan kommer ældre i din region til at mærke ændringerne fra 2027?

Bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene og oprettelsen af omsorgspladserne med større faglighed i regionens regi. Dernæst mere hjemmebehandling og udkørende teams så de mange akutindlæggelser kan undgås.

Hvad er i den forbindelse din opfordring til de ældre, du repræsenterer?

Undersøg mulighederne sammen med eventuelle pårørende. Det er en myte, at man bliver behandlet dårligere, hvis man er nysgerrig og spørger ind til, hvilke ydelser og behandlinger man kan få. En bisidder fra Ældre Sagen kan hjælpe, hvis der er brug for et ekstra par ører ved møder og samtaler med sundhedsvæsenet eller kommunen.

REGION MIDTJYLLAND:

Jeanette Pilt Ulriksen

Formand for sundhedsudvalget i Region

Midtjylland og medlem af bestyrelsen i Ældre Sagen Skanderborg.

Hvad er set fra din region den største gevinst ved sundhedsreformen?

Nærhed, lighed og sammenhængskraft. Alle tre er vigtige, men set herfra er det nok sammenhængskraften, jeg fokuserer mest på.

Hvad forventer du bliver den sværeste opgave i implementeringsåret 2026?

At få regionspolitikerne til at tage godt imod de kommunale politikere, så regionsarrogance ikke står i vejen for et konstruktivt samarbejde, hvor alle vil tage ansvar i de nye sundhedsråd.

Hvordan kommer ældre i din region til at mærke ændringerne fra 2027?

De gratis sundheds-og omsorgspladser, hvis de bliver brugt efter hensigten og ikke til at nedsætte indlæggelsesdagene yderligere for de svageste ældre.

Hvad er i den forbindelse din opfordring til de ældre, du repræsenterer?

Vær opmærksom på, om der er sammenhæng i hele dit sygdomsforløb, og på, om du kan mærke afskaffelsen af New Public Management-tankegangen fra ældreloven, så dit samlede forløb er baseret på menneskearbejde og ikke kun ekspertarbejde og rationalitet.

REGION NORDJYLLAND:

Karen Marie Dencker Johansen

Formand for sundhedsudvalget i Region

Nordjylland og næstformand i Ældre Sagen

Hjørring.

Hvad er set fra din region den største gevinst ved sundhedsreformen?

Flere sundhedsindsatser tættere på borgerne med hensyntagen til demografi og geografi i en region med mange ældre og dårlig offentlig transport. Udvidet behandlingsansvar og hurtig og specialiseret tværsektoriel sparring. Øget fokus på borgere med kronisk sygdom.

Hvad forventer du bliver den sværeste opgave i implementeringsåret 2026?

Opgaveflytning fra kommuner til region. Få opbygget og styrket kapacitet og kvalitet i de nære sundhedstilbud. Tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Håndtering af snitflader mellem region og kommuner. At få mere fokus på forebyggelse.

Hvordan kommer ældre i din region til at mærke ændringerne fra 2027?

Forhåbentlig mere sammenhæng og færre uhensigtsmæssige og forebyggelige indlæggelser. Forbedret kommunikation i overgange mellem region, kommune og almenmedicinske tilbud om behandling.

Hvad er i den forbindelse din opfordring til de ældre, du repræsenterer?

At de og deres pårørende øger fokus på inddragelse og selv presser på for at blive inddraget. At de fortæller om såvel gode som uheldige forløb til repræsentanter i de nye patient-pårørende-udvalg – og gerne med forslag til ændringer.

REGION SYDDANMARK:

Peter Ried-Larsen

Medlem af sundhedsudvalget i Region Syddanmark, formand for Ældre Sagen Esbjerg og medlem af KOU Esbjerg.

Hvad er set fra din region den største gevinst ved sundhedsreformen?

Jeg ser den største gevinst i et sundhedsvæsen tættere på borgerne, hvor flere tilbud findes lokalt, og hvor samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og læger bliver stærkere.

Hvad forventer du bliver den sværeste opgave i implementeringsåret 2026?

Den sværeste opgave i 2026 bliver at få alle ændringerne til at fungere i praksis, uden at det skaber utryghed – især for ældre patienter med flere sygdomme.

Hvordan kommer ældre i din region til at mærke ændringerne fra 2027?

Jeg håber, at ældre i 2027 vil opleve mere sammenhæng i deres forløb og flere tilbud tættere på hjemmet, så unødige ture til sygehuset kan undgås.

Hvad er i den forbindelse din opfordring til de ældre, du repræsenterer?

Min opfordring er: Brug jeres stemme. Fortæl os, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør.

De ældres erfaringer er afgørende for, at reformen lykkes.

og sundhedspolitik

Ældre Sagen Regioner/kommuner

Ældre Sagens landsbestyrelse og strategi

Sekretariatet

4 Regionale Ældre Sagens Ældre- og Sundhedsudvalg

17 Ældre Sagens Ældre- og Sundhedsudvalg

97 Ældre Sagens Koordinationsudvalg og solitære afdelinger

4 x Regioner 17 x sundhedsråd

17 Patient- og Pårørendeudvalg (PPU)

Elcykel med baghjulsmotor, automatgear, remtræk og integreret display og lys. Udstyret med hydrauliske skivebremser, bagagebærer med MIK-system og en vægt på kun 23,5 kg inkl. batteri.

Elcykel med kra fuld centermotor og a ageligt batteri i stellet. Luksusmodellen er udstyret med rullebremse og punkteringshæmmende dæk. A edring i forga el og sadelpind. 10,5

/

Elcykel med forhjulsmotor og a ageligt batteri i bagagebæreret. Luksusmodellen er udstyret med fodbremse og rullebremse foran samt a edring i både forga el og sadelpind. 10,5 Ah / 378 Wh (op til 102 km).

Vi hjælper og rådgiver i hele landet – også hos dig Tryghed hele vejen

INTRODUKTION

PRØVETUR HOS DIG 63 15 00 00

ETABLERET I 2003

Har du brug for rådgivning til at finde den rette elcykel? Ring til os eller besøg en af vores butikker.

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfri t

Bliv stedt til hvile i ét med naturen.

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et urnegravsted. Det er muligt at reserve og forhåndserhverve gravsteder til fremtidig anvendelse. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

GAARDBOGAARD

GAARDBOGAARD

ØLAND

Et sidste hvilested i smukke og fredelige omgivelser under træernes kroner

HOSTRUP

HOSTRUP ØLAND

HJEDSBÆK

KALLESTRUPGAARD

KALLESTRUPGAARD

NY DALSGAARD

NY DALSGAARD

HAVNØ

HAVNØ

CLAUSHOLM

MEILGAARD

MEILGAARD

CLAUSHOLM

RATHLOUSDAL

RATHLOUSDAL

STENSBALLEGAARD

KELSTRUP KLINT TIRSBÆK

STENSBALLEGAARD

TIRSBÆK

MARGÅRD

SØNDERHOLM

SØNDERHOLM

THAYSENSGAARD

KELSTRUP KLINT

THAYSENSGAARD

Potentielt kommende skovbegravelsespladser

MARGÅRD

VEJSTRUPGAARD

VEJSTRUPGAARD

PARADISBAKKERNE

Eksisterende skovbegravelsespladser

ANNEBERG

ANNEBERG

KATTRUP

KATTRUP

VALDEMARSKILDE

SALTØ

PARADISBAKKERNE SELSØ

ESROMGAARD

ESROMGAARD

LEDREBORG

SELSØ

LEDREBORG

VALLØ

VALDEMARSKILDE

SALTØ

PETERSGAARD

PETERSGAARD

PANDEBJERG

PANDEBJERG

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne og hør mere om et gravsted i naturen

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Der er også mulighed for:

• private fremvisninger

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online. Fremvisninger

Mere end ord om demens

Da statsministeren i sin nytårstale varslede en ny national demensplan, var det et vigtigt og længe ventet signal. Demens er ikke et nicheområde. Det er en af vor tids største velfærdsudfordringer. Det er en hjernesygdom, der skal behandles på lige fod med andre store nationale lidelser.

I Ældre Sagen har vi spurgt vores medlemspanel, og flere end 1.200 har svaret. Budskabet er klart: Demens fylder – i bevidstheden og i hverdagen. De fleste kender en med demens eller er pårørende, og knap to ud af tre bekymrer sig for, om de selv eller en tæt på dem vil udvikle sygdommen. Demens er ikke blot en diagnose. Det er en folkelig bekymring. Den næste demensplan skal ikke blot følge sporet fra den gamle – der skal en demenskronikerpakke til, som når det gælder kræft og hjertesygdomme.

Skal den nye plan gøre reel forskel, må den derudover tage fat om tre grundlæggende udfordringer: For det første opdages demens ofte for sent. Alt for mange lever længe med symptomer uden systematisk opsporing og rettidig udredning. Det betyder, at de mister adgang til støtte, behandling og nye indsatser. Samtidig står vi midt i et fagligt gennembrud. Nye medicinske og ikkemedicinske behandlinger kan bremse sygdommen og bevare funktioner. Det kræver et sundhedsvæsen med høj kvalitet og klare nationale rammer – og et system, der finder mennesker i tide.

For det andet mangler der sammenhæng. I dag afhænger forløbet i høj grad af, hvor man bor, og hvilke ressourcer de pårørende har. Næsten halvdelen af de medlemmer, der har demens tæt inde

på livet, har kun i mindre grad eller slet ikke tillid til, at de vil få den nødvendige pleje og behandling. Kun fem procent har høj tillid. Det er et alvorligt signal. Gode løsninger skal være standard – ikke undtagelser.

For det tredje skal de pårørende anerkendes som en central del af indsatsen. Demens forandrer hverdagen for hele familien. Ægtefæller og voksne børn træder ind som koordinatorer og omsorgspersoner – ofte med store personlige omkostninger. De har brug for viden, aflastning og fleksible tilbud tidligt i forløbet.

Der skal en demenskroniker pakke til, som når det gælder kræft og hjertesygdomme

Men indsatsen må ikke først begynde, når sygdommen er konstateret. Forebyggelse skal være et hovedspor. Forskning peger på, at en betydelig andel af demenstilfældene kan forebygges ved at reducere kendte risikofaktorer som høretab, rygning og fysisk inaktivitet.

Den nye demensplan kan nøjes med at forvalte status quo – eller den kan rykke Danmark markant gennem et nationalt demenspakkeforløb. Vi skylder mennesker med demens og deres pårørende, at planen bliver mere end ord.

Sidste chance!

Værdiløse

efter 31. maj

31. maj 2026 er sidste dag, du kan indløse dine 1000-kronesedler og ældre sedler på Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København. Derefter er sedlerne værdiløse.

Nationalbankens indleveringssteder drives i samarbejde med Forex. Se, hvad du skal medbringe, på forexvaluta.dk/ugyldige-pengesedler

er 22 år

Parforhold

Kærlighed kender ingen alder – eller gør den?

Stor aldersforskel kan være en gave, men også en kilde til udfordringer. Især når vi bliver ældre.

Forskellige hverdage, hvor den ene fx går på arbejde, mens den anden er gået på pension eller har et helbred, der begynder at svigte, er nogle af de udfordringer, par med stor aldersforskel kan opleve.

På de næste sider stiller vi skarpt på aldersforskel i parforhold. Du kan møde parterapeut Dorte Leth Petersen og to par med mere end 20 års aldersforskel.

Parterapeut Dorte Leth Petersen møder flere par, hvor aldersforskel spiller en rolle.

Kærlighed med aldersforskel

– hvad betyder det, når vi bliver ældre?

Stor aldersforskel kan være både en gave og en kilde til udfordringer – især når vi bliver ældre

Af Annette Aggerbeck Foto: Laila Versemann

Vi kan ikke altid forklare, hvorfor vi bliver tiltrukket af et menneske, der er markant yngre eller ældre end os selv. Parterapeut Dorte Leth Petersen peger på, at vi sjældent bevidst leder efter en partner med en bestemt alder – det er mennesket og personligheden, vi falder for. Mere eller mindre bevidst kan vi drages af kvaliteter, vi selv længes efter.

”En yngre partner kan opleve ro, overblik og livserfaring hos den ældre, mens den ældre kan finde glæde og energi i den yngres livsgnist og friskhed. På den måde er det ikke selve alderen, men det, den repræsenterer for os, der kan tænde gnisten,” siger hun.

For nogle par bliver aldersforskellen en styrke. Den giver forskellighed, som kan skabe inspiration, nye indsigter, dybde og dynamik. Men forskellene kan også træde tydeligere frem med årene, når livsfaserne ændrer sig, og hverdagen stiller nye krav.

Forskelle i hverdagen

ler jalousi ind. Den hjemmegående kan føle sig hægtet af, være bange for at miste forbindelsen til partneren og måske opleve tab af værdi. Derfor er det vigtigt, at begge viser interesse for hinandens hverdag.

”Det kan handle om noget så enkelt som at være nysgerrig og tage sig tid til at tale om dagens oplevelser ved at spørge: Hvad har optaget dig i dag, hvad har du lavet, hvem har du mødt? På den måde sikrer man følelsen af samhørighed og et fælles liv, selvom man har et meget forskelligt dagsindhold,” siger Dorte Leth Petersen.

Man kan vælge at se livets begrænsninger som en kilde til frustration – eller som en mulighed for at finde nye fælles glæder

DORTE LETH PETERSEN, PARTERAPEUT

En af de udfordringer, Dorte Leth Petersen ofte ser, når den ældste kommer op i årene, er, at parret har meget forskellige hverdage. Måske er den ene stadig aktiv på arbejdsmarkedet, mens den anden er gået på pension. Det kan skabe en oplevelse af ubalance. Hvis den ene sidder derhjemme og venter, mens den anden lever et udadvendt arbejdsliv, kan der snige sig misundelse el­

Når helbredet ændrer sig

En anden situation, der kan udfordre forholdet, er, når helbredet begynder at svigte. Her kan aldersforskellen for alvor træde frem.

”Hvis den ældre part rammes af sygdom eller bliver svækket, sker der ofte et skred i balancen. Pludselig bliver den ene omsorgsgiver, og den anden mere afhængig. Det kan være en svær ændring både praktisk og følelsesmæssigt,” forklarer Dorte Leth Petersen.

Hun peger på, at det ikke alene er en udfordring for den raske partner at skulle tage mere ansvar. Den syge partner kan også opleve et identitetstab.

”At gå fra at være jævnbyrdige til at blive den, der skal passes på, kan være en svær rolle at acceptere. Derfor

er det vigtigt at få talt åbent om, hvordan det opleves for begge. Ellers kan man ende i en fastlåst rollefordeling, hvor den ene føler sig reduceret til hjælper og den anden til patient.”

Dorte Leth Petersen peger på, at det kræver mod at tage de svære samtaler, men at det kan være nøglen til at bevare intimiteten og følelsen af samhørighed og ligeværd.

Nye måder at være sammen på

Med tiden vil de fleste par opleve, at kræfterne hos den ældste ikke længere rækker til alt det, man tidligere gjorde sammen. Men ifølge Dorte Leth Petersen behøver det ikke betyde, at aldersforskellen bliver en barriere for et godt liv sammen.

”Man kan vælge at se livets begrænsninger som en kilde til frustration – eller som en mulighed for at finde nye fælles glæder. Måske kan man ikke rejse så langt eller dyrke de samme aktiviteter som før, men man kan opdage værdien i andre ting – en gåtur, en fælles hobby eller bare tid sammen i ro,” siger hun.

Dorte Leth Petersen understreger, at accept og taknemmelighed spiller en central rolle.

”Aldersforskellen fylder langt mindre, når vi kan sige til os selv: ”Vi er her nu. Vi vælger at prioritere hinanden og give det bedste, vi har.” Samtidig er taknemmelighed vigtig. At kunne se tilbage på det liv, man har haft sammen, og værdsætte, at man stadig har hinanden, giver styrke til at møde de udfordringer, der følger med årene.”

5 RÅD TIL PARFORHOLDET

1. Brug fast en time om ugen til at tale åbent om det, der fylder – både stort og småt.

2. Bevar den fysiske nærhed i hverdagen. Kys, kram og små berøringer skaber tryghed.

3. Dyrk fælles oplevelser. Lav mad sammen, tag på udflugt, eller find andre små hyggestunder.

4. Vær nysgerrig på hinandens dag, også selvom jeres dage ser forskellige ud.

5. Respektér forskelligheder i behov for aktivitet og ro – og anerkend hinandens værdi.

Kilde: Dorte Leth Petersen, parterapeut

KONKURRENCE:

Kærlighed

Journalist Anders Agger og fotograf Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.

Bogen er et helhjertet forsøg på at inddæmme og beskrive alt det viltre og vanvittige, der sker, når vi forelsker os, og når vi elsker et andet menne-

ske. Vil du læse med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Politikens Forlag donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 10. juni. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Kærlighed’.

Vinderne får direkte besked.

Aldersforskel 22 år

Søren Juul, 75 år

Jane Juul, 53 år

Gift i 27 år

”Vi vil nyde den tid, vi har sammen”

Søren Juul lægger vægt på respekt for forskellighed og fælles værdier – og at nyde den tid, parret har sammen trods 22 års aldersforskel

Af Annette Aggerbeck Foto: Mew

Da de mødte hinanden, var Søren 42 år og gymnasielærer. Jane Juul var 19 år og hans elev. Efter at hun blev student, blev de kærester.

”Jeg blev forelsket i hendes udseende, vitalitet og udadvendthed. Kvinder på min egen alder har naturligvis også charme, men det var hendes personlighed, jeg faldt for. Jeg måtte finde ud af, om det var en forbigående fortryllelse, og vi havde derfor perioder, hvor vi var væk fra hinanden. Men vi indså, at det skulle være os to,” fortæller Søren Juul, der i dag er 75 år, mens Jane er 53 år.

Parret har to voksne sønner sammen, og Søren har to døtre fra sit første ægteskab.

Aldersforskellen på 22 år har været et tema gennem hele deres forhold. Da sønnerne var små, bemærkede kammerater ofte, at deres far var ældre end de fleste.

ligt drive og en spontanitet ind i mit liv, og jeg har givet hende den erfaring og ro, som ofte følger med alderen.”

Med årene er helbredet blevet en del af samtalerne. Søren kæmper med nedsat syn på grund af forkalkning på nethinden.

”Jeg kan ikke længere læse som før, men jeg lytter til lydbøger. Det bekymrer mig, om jeg en dag bliver en byrde for Jane,” siger han ærligt.

I dag er Søren pensionist, mens Jane arbejder som friskolelærer. Han er aktiv i menighedsrådet, svømmer tre gange om ugen og besøger ofte sin datter og sine børnebørn i Bruxelles. Jane tager gerne til koncerter og rejser med veninder.

Jane synes nogle gange, jeg er et fortidslevn, og jeg kan indimellem synes, hun er lidt teenageragtig

SØREN JUUL

”Jeg kunne i princippet have været deres farfar eller morfar. Det har børnene skullet leve med, men jeg har oplevet, at de altid har kunnet bruge mig som far på lige fod med andre.”

Søren oplever også, at aldersforskellen sætter sit præg på parforholdet.

”Jane synes nogle gange, jeg er et fortidslevn, og jeg kan indimellem synes, hun er lidt teenageragtig. Men vi supplerer hinanden godt. Hun har bragt et ungdomme­

”Jeg bliver nok aldrig tæt med hendes veninder, fordi vi er vidt forskellige steder i livet. Men jeg respekterer fuldt ud, at hun har sit eget. Det er vigtigt i et ægteskab.”

Livet har også bragt alvoren tæt på, da Jane for nogle år siden fik kræft. I dag er hun raskmeldt.

”Vi ved, at der ingen garantier er. Hun siger nogle gange, at hun kan dø før mig, selvom jeg er den ældste. Derfor er vi enige om at nyde den tid, vi får. Vi prøver at leve i nuet og glæder os til næste ferie med børn og børnebørn. Så længe vi har hinanden, er det det vigtigste,” siger Søren.

Aldersforskel 25 år

Kristina Velser, 50 år

Jens Barrit

Laursen, 75 år

Kærester i ti år

”Vi fokuserer på løsninger – ikke på begrænsninger”

Med 25 års aldersforskel har Kristina Velser og hendes kæreste hver deres livsstil og tempo – men de respekterer forskelligheden og glæder sig over det, de kan dele

Af Annette Aggerbeck Foto: Mew

Kristina Velser er kæreste med Jens Barrit Laursen, der er 25 år ældre end hende. Først var hun gift med en 29 år ældre mand, som fik en blodprop i hjertet. Kristina kendte på det tidspunkt Jens fra den lokale roklub. Da Kristinas mand blev ramt af blodproppen, stillede Jens op for hende og hendes to børn. Venskabet udviklede sig til kærlighed.

I starten af deres nu ti år lange parforhold var hun bekymret for, at Jens ligesom eksmanden skulle blive alvorligt syg, fordi han er så meget ældre end hende.

”Vi har talt åbent om aldersforskellen fra starten af vores forhold. Jeg var ikke kun bange for, at han skulle blive alvorligt syg, men ville heller ikke være sammen med en mand, der gik i stå efter pensionen. Men Jens har fortsat et aktivt liv og arbejder et par dage om ugen i en kajakbutik,” siger Kristina, 50 år.

ne. Det handler om respekt for hinandens liv og tempo,” siger hun. Parret har valgt at fokusere på, hvad de kan gøre sammen og nyder de små glæder i hverdagen. De er indstillet på at finde løsninger frem for at dvæle ved begrænsninger. Jens har leddegigt og kan ikke længere sejle kajak, så da de fx tog på hvalsafari, oplevede Kristina den fra en kajak, mens Jens fulgte med fra en turistbåd. Han har ondt i benene og kan ikke vandre, men så cykler de sammen i stedet.

Vi har talt åbent om aldersforskellen fra starten af vores forhold

KRISTINA VELSER

I dag, hvor Jens er 75 år, har han dog brug for mere ro og tid til refleksion – han rydder op i fotos og ser tilbage på livet. Kristina lever et mere tempofyldt liv med fuldtidsarbejde, kajakroning og sine to teenagebørn.

”Vi giver hinanden plads. Jens er nogle dage om ugen i sit sommerhus, mens jeg er i min lejlighed med børne­

De har aftalt, at daglige samtaler om skavanker højst må fylde fem minutter. Og så gør humor hverdagen lettere.

”Vi griner af skavanker og driller hinanden kærligt. Når Jens fx glemmer noget, siger han, at det er, fordi han er gammel – men det passer ikke, for han har altid været distræt og glemsom,” ler Kristina.

Parret taler om fremtiden – sygdom, alderdom, og hvad der skal ske, hvis én af dem bliver afhængig af hjælp. Men de lader ikke bekymring styre.

”Tidligere kunne jeg bekymre mig for vores fælles fremtid. I dag oplever jeg, at jeg har opnået større livserfaring og modenhed. Jeg accepterer tingene, så vi kan få det bedste ud af livet sammen,” siger Kristina.

ØJNE OG SYN

Det er skønt at kunne læse mit ugeblad

Grete sværger til de populære tabletter

Blue Berry™ med blåbær, vitamin A og zink.

Blåbær hjælper med at bevare øjets sundhed, vitamin A og zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn. – Jeg slapper af med, at ligge i min seng og hygge mig med et ugeblad. Det vil jeg ikke undvære, derfor vil jeg gerne gøre noget for mine øjne og mit syn. Jeg tager mine Blue Berry tabletter hver dag.

■ – Jeg hygger mig rigtig meget med, at ligge og slappe af med et dameblad, inden jeg skal sove. Det giver sådan en dejlig ro. Derfor er jeg også bevidst om, at jeg gerne vil bevare mit normale syn. Jeg tager derfor Blue Berry™ med blåbær, der bidrager til at vedligeholde øjets sundhed og funktion.

– Jeg er meget glad ! Jeg kan stadigvæk se tallene på fjernsynet, og læse uden at jeg skal tage en lup i brug, og jeg nyder at læse mit ugeblad i sengen.

Sådan tager

du Blue Berry

De fleste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten indeholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed.

vitamin A og zink bidrager til vedligeholdelsen af et normalt syn. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.

Den foretrukne

Blue Berry tablet i mere end 25 år

New Nordic® , som står bag Blue Berry, har mere end 35 års erfaring med udvikling af kosttilskud. De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 25 år siden og tabletten har i årene derefter været den foretrukne Blue Berry tablet med blåbær der bidrager til at bevare øjenets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.

Et ganske særligt blåbær...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

46 33 76 00

Dokumenteret effekt efter 3 måneder

Nej tak til Halvrustne hofter, boomers og ravkædesegment

Alderismen lever. I vores sprog – i medierne, på vores arbejdspladser og i vores egne hoveder

Af Dorthe Boss Kyhn Illustration: Colourbox

Så flyt dig dog, dit gamle fjols!

Har du også reageret sådan, hvis bilisten foran dig ikke var hurtig nok, og som du fra din vinkel anede, havde blød filthat på hovedet – hvilket fik dig til at konkludere, at bilisten nok var ældre og dermed pr. definition langsom!

Det er ikke pænt at tænke sådan. Men er det udtryk for alderisme?

”Det er et eksempel på den ubevidste alderisme, diskrimination rettet mod ældre, som foregår mange steder – også i vores egne hoveder. Vi er bare sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mange af os vil sikkert slå det hen med, at det jo bare er sådan, vi taler, og har måske svært ved at se det som et stort problem,” forklarer Anette Tybjerg­Jeppesen, der er ph.d. cand.psych. og aldringsforsker.

Sammen med Ældre Sagen sætter Anette Tybjerg­Jeppesen fokus på alderisme.

”Vi har foretaget den første repræsentative undersøgelse af alderisme i Danmark. Vi har spurgt 5.000 voksne danskere, repræsentativt fordelt i forhold til køn, alder, uddannelse og region, og 84 % svarede, at de ikke kendte til begrebet alderisme.”

Måske tænker du også alderhvad­for­noget? Hvad er det, og hvordan kommer det til udtryk?

Anette Tybjerg­Jeppesen:

”Alderisme er fordomme og stereotyper om – og diskrimination rettet mod – ældre, og det forekommer på tre forskellige niveauer. Man taler bl.a. om den selvrettede alderisme, som er, når man begrænser sig selv på grund af samfundets syn på aldring.”

”Den interpersonelle alderisme er, når man møder aldersbaserede fordomme fra andre – fx gennem nedladende kommentarer, lavere forventning eller usynliggørelse

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og hør podcasten

UDDRAG AF ANMELDELSE I EN AVIS AF BOGMESSEN I BELLA CENTER

’Kønsratioen er nogenlunde som ved en ballettime i provinsen. Dog med færre tutuskørter og statistisk set flere knyster. Her vælder det grå hår stolt over muleposer med forlagslogoer. Y­ og Z­generationerne (født mellem 1980 og 2010) er her også, men fredag knap så talstærkt.’

Anette Tybjerg­Jeppesens kommentar: Jeg ved ikke, hvad intentionen har været, og hvorfor de syntes, det var relevant at sammenligne tutuskørter med knyster. Hvis de mente, at aldersfordelingen var relevant at rapportere, kunne de have skrevet: Der kom flest ældre besøgende til messen.

i både sociale og professionelle sammenhænge. Og så er der den institutionelle alderisme, som er indlejret i vores praksisser og kulturer på fx arbejdspladser og i medier.”

Mange eksempler

Anette Tybjerg­Jeppesen har i kølvandet af undersøgelsen spurgt Ældre Sagens medlemmer til deres oplevelser med alderisme.

”Mange fortæller, at de er påvirket af, hvad andre tænker om dem. Der er mange historier om at blive talt ned til eller ikke at blive inddraget i samtaler i sociale sammenhænge. Det kan betyde, at man undgår de situationer og på dén måde risikerer at isolere sig. Mange møder desuden alderismen i sundhedsvæsenet eller på arbejdsmarkedet, hvor man enten mellem linjerne eller direkte får at vide, at man er blevet for gammel til en behandling eller til et job.”

”Det har mange negative konsekvenser at opleve alderisme, og fx på arbejdspladsen kan det blive et problem. Ingen ønsker at være det gamle fjols på sit arbejde, og hvis man samtidig oplever, at ens arbejdsopgaver bliver taget fra en – fordi man på arbejdspladsen ikke mener, at man længere kan varetage dem – så kan det være medvirkende til, at folk trækker sig tilbage længe før tid.”

De mange stereotyper omkring ældre afspejles også i medierne.

”Når man fx interviewer et ældre menneske på gaden, bliver vedkommende næsten altid kategoriseret som ’pensionist’. Det er uheldigt, fordi rigtig mange mennesker har svært ved at identificere sig med dén kategori.”

Jeg blev flov

I Aarhus bor der en mand, der har interesseret sig for det sene liv i en menneskealder. Han var med til at

starte foreningen ’FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderens Muligheder’ i 1974. Manden er cand. psych., specialist i organisationspsykologi og social gerontologi og hedder Knud Ramian. Hans definition på alderisme lyder således:

”Alderisme er stereotyper, fordomme og diskrimination baseret på menneskers faktiske eller formodede alder. Det gælder ikke kun ’de andre’. Det gælder også den måde, vi tænker om os selv på. Og det meste af det foregår i det stille – i vores automatiske blikke, første indtryk og spontane følelser.”

”Vi har i foreningen længe haft en dialog om alderisme, og jeg er flov over at sige, at jeg selv har praktiseret det. Vi er jo som mennesker hurtige til at afkode andre,

og da jeg for nogle år siden skulle COVID ­19­vaccineres og så de andre jævnaldrende sidde i venteværelset, tænkte jeg; sikke nogle sure gamle mennesker!”

Knud Ramian, der er født i 1944, føler sig ikke hverken gammel eller ældre og er optaget af at finde et nyt sprog til og om ældreområdet.

”Vi skal fx afskaffe alderdommen, altså ordet alderdom. Et amerikansk marketingbureau lavede for et par år siden en undersøgelse, som viste, at hvis man skal ændre holdning til ældre, så skal vi begynde med vores sprog.”

”At omtale en gruppe mennesker som ældre siger ikke nogen noget. Hvem kommunikerer du til – dem på 50, 60 eller 90 år? Vi bliver gjort til en minoritet, og det er vi jo knap

LÆSEROPLEVELSER MED ALDERISME I SPROGET

På mit arbejde kaldte min chef mig for ’gamle’ plus mit navn. Jeg var 58 år og havde en chef, der gerne ville have unge medarbejdere.

Når man læser aviser, forekommer det ofte, at man bliver kaldt ’boomer’, ’ravkædesegmentet’, ’de grå hjelme’, ’den privilegerede klasse’ eller det grimme ord ’ældrebyrden’.

Mine kolleger kaldte mig for ’mor’. Det var ment sødt, men jeg blev alligevel påvirket, for det hentydede jo til, at jeg var den ældste i gruppen. Og hvem har lyst til at være mor for sine kolleger?

Vi har været ’efterlønnere’, ikke en positiv beskrivelse, fordi man på det tidspunkt samtidig kunne læse, at landets økonomi havde været bedre uden denne udgift.

Lægen på sygehuset fortalte, at der kun var en behandlingsmulighed for mig, og da jeg spurgte, hvordan jeg kunne komme i betragtning til den, svarede han: ’Du har jo din alder imod dig.’

Venlig hilsen en kvinde på 78 år.

OVERSKRIFT I FORMIDDAGSAVIS

Tilfældig ældre kvinde dræbt efter juleindkøb

Retten behandler en sag, hvor en bedstemor blev dræbt på vej hjem fra julegaveindkøb.

Anette Tybjerg­Jeppesen kommenterer: Jeg mener, at både ældre og bedstemor er helt irrelevant for historien. Skulle det være lødigt, skulle overskriften nok have været: 67årig kvinde dræbt.

Alderisme er fordomme

og stereotyper om – og diskrimination rettet mod ældre

ANETTE TYBJERG-JEPPESEN, ALDRINGSFORSKER

UDDRAG AF ANMELDELSE AF KONCERT

MED ’SIMPLY RED’ I DAGBLAD

”Mick Hucknall er en vis 65­årig mand fra Manchester med rødt hår, fyldige kinder og halvrustne hofter. Nej, det lyder ikke ligefrem som et oplagt sindbillede på en musikalsk verdensstjerne i topform. Men den er god nok – 80’erbandet leverede vaskeægte spilleglæde.”

Anette Tybjerg­Jeppesen: Det er skørt. Informationen om de rustne hofter er jo kun relevant, hvis det giver mening i historien. Den slags kommentarer er ikke nødvendige. Det er vigtigt, når man skriver, at man er opmærksom på, hvad sådan en kommentar har af betydning, både for os selv og for andre.

nok længere. Det er derfor, det er dumt at bruge ældre, og så kan vi i øvrigt passende ved samme lejlighed stryge begrebet den tredje alder, for hvad er det for noget? Det siger jo heller ikke nogen noget.”

Plusalder, ja tak!

Knud Ramian peger på, at den slags begreber snarere forenkler og diskriminerer.

”Vi rummer mange aldre og et kildevæld af forandringer, som vi har skullet forholde os til gennem livet. Vi kan ikke forholde os til noget så forenklet som en tredje alder. Man kunne i stedet kalde den periode i et menneskes liv for mer-liv, for det er jo det, det er. Engang blev vi ikke så gamle, som vi gør i dag, så det er jo mere liv, vi er så heldige at få forærende.”

Heldigvis ser Knud Ramian, at der er en positiv sprogudvikling i gang.

”En af de mest geniale sproglige opfindelser, jeg er stødt på, står DR­journalisten Monica Krog­Meyer for. Hun opfandt ordet ’plusalderen’ om aldrende mennesker. En god ven, som hedder Ole Lyngfeld Lund, kalder sig ’voksen­plus’, og selv brugte jeg i en periode ordet ’seniorist’, fordi jeg syntes, der var mere energi

OVERSKRIFT PÅ ANMELDELSE AF TV-SERIEN ’HOTEL ROMANTIK’

”Okay, boomer – med det her program har I vundet alles hjerter!”

Anette Tybjerg­Jeppsen: I det her eksempel var det en yngre journalist, der anmeldte et program om modne mennesker. At bruge ordet boomer (mennesker født mellem 1946 og 1964) er som udgangspunkt en nedladende kategorisering af en gruppe mennesker. Indholdet i anmeldelsen var imidlertid kærligt og satte på en måde også fokus på netop yngre menneskers brug af ordet boomer. På den måde blev det ikke så slemt. At bruge den slags ord handler også om den kontekst, man skriver det i.

i det ord. I dag bruger jeg aldrende voksen, som er direkte oversat fra det engelske ’elderly adult’ Det gør jeg, fordi det er mere rammende og ikke diskriminerende.”

Opgør med alderisme

Men hvorfor har vi mennesker overhovedet behov for at tale ned til hinanden på grund af alder?

Knud Ramian peger på vores samfunds værdisæt:

”Vi værdsætter effektivitet, selvstændighed, autonomi og ungdommelighed, og når vi tænker på ældre mennesker, så passer de ligesom ikke ind i den værdimålestok. Derfor tager vi afstand, fordi det minder os om noget, vi ikke bryder os om – at blive ældre – og så gør vi i stedet grin med dem.”

Anette Tybjerg­Jeppesen:

”Flere psykologiske teorier går ud på, at det handler om den enkeltes egen angst for forfald og for at dø. Men jeg tror, det er et miks af flere ting, og dét, at vi ikke ved, hvilken betydning de fordomme og stereotyper, der kommer ud mellem

sidebenene på os, har af betydning for andre mennesker – og os selv.”

Vi påvirkes nemlig, og det er ikke på den gode måde.

”En amerikansk undersøgelse har vist, at alderisme har stor betydning for menneskers sundhed, både mentalt og fysisk. Den meget negative fokus på det at blive ældre kan bla. føre til en nedsat lyst til at leve sundt, fordi man kan tænke, at det alligevel ikke vil ændre på noget som helst – så hvorfor overhovedet motionere eller spise sundt?”

”Undersøgelser har også vist, at alderisme kan have negative konsekvenser for ens sociale relationer. Hvis man oplever at blive talt ned til, som om man ikke har sine kognitive evner i behold, og samtidig føler sig mere og mere usynlig i samfundet, så kan det have den konsekvens, at man trækker sig fra sociale relationer med en følelse af, at andre mennesker ikke længere vil én. ”

Det er derfor, det er vigtigt, at vi får sat alderisme på dagsordenen, slår Anette Tybjerg­Jeppesen fast:

”Vi har først for alvor taget hul

på at tale om det nu. Hvad er det for en størrelse, hvilke konsekvenser har det, og hvad kan vi gøre ved det. Det vil give diskussioner, og jeg håber, det vil hjælpe med til, at vi taler mindre om generationer og lærer at tale om alder – uden automatisk samtidig at sætte folk i bås.”

Knud Ramian beskriver udfordringerne således i en af sine klummer:

”Hvis vi vil ned til rødderne, kræver det noget større. For det første skal et samfund aktivt vælge at værdsætte voksenplus’erne som andet end gratis frivillig arbejdskraft. For det andet skal vi turde se den reelle variation blandt ældre voksne. Endelig skal vi ønske at lære, hvorfor mange mennesker faktisk bliver mere tilfredse og lykkelige med alderen.”

HAR DU OPLEVET ALDERISME?

Del din historie med os her aeldresagen.dk/del-med-os

Ved du, hvordan det står til med din øjensundhed?

Vælg vores synstest med sundhedstjek inkl. OCT for at tjekke om dine øjne har det godt.

På plejehjem i Zambia

I Zambia i det sydlige Afrika er plejehjemmene få og primært en arv fra kolonitiden.

I dag huser de primært ældre, der er blevet udstødt fra deres samfund

Tekst og foto: Buster Emil Kirchner

Mutinta Home for the Aged minder på mange måder om et dansk plejehjem. I TV­stuen holder beboerne sig opdateret på ikke bare zambiske, men også internationale nyheder. Udenfor bringer store, vidtforgrenede træer og veltrimmede buske hjemmet et friskt, grønt pust i en ellers støvet provinsby.

Intet sted på matriklen skal man gå langt for at finde den nærmeste bænk at hvile sig på.

”Plejehjemmet åbnede i 1948. Dengang var det målrettet hvide borgere,” fortæller hjemmets daglige leder, Fabian Malunga fra sin stol bag skrivebordet på kontoret i det centrale Ndola, Zambias næststørste by.

Da Mitanta Home for the Aged for snart 80 år siden slog dørene op, hed Zambia ikke Zambia, men Nordrhodesia.

Territoriet tilhørte den britiske kolonimagt i en treenighed, der også omfattede Sydrhodesia (i dag Zimbabwe) og Nyasaland (i dag Malawi).

Tallerknerne fyldes med Zambias nationalret, n’shima, en majsgrødslignende ret, i dagens anledning flankeret af kylling, pølse og kartofler. Jeg tager plads overfor Prospery Mbulu, en af plejehjemmets i alt 20 beboere, mens stolene i spisestuen langsomt fyldes op. Vi beder bordbøn og taler om den varme mad foran os: ”Maden her er dejlig. Om eftermiddagen får vi ofte frugt, og i juletiden laver de ekstra god mad til os,” siger den 78­årige herre og sætter fingrene i majsgrøden, som han former til en rund kugle. Med sin tommelfinger udhuler han majskuglen og bruger den – nærmest som en ske – til at tage fat om et stykke kartoffel.

Plejehjemmet åbnede i 1948. Dengang var det

målrettet hvide borgere

FABIAN MALUNGA, PLEJEHJEMSLEDER

Selvom Zambia i 1964 opnåede selvstændighed, og Mitanta Home for the Aged bød landets oprindelige befolkning indenfor, var det først i 1979, at plejehjemmet blev nationaliseret.

På den lange bane kunne staten dog ikke bære opgaven, og i 1996 blev plejehjemmet købt og overtaget af Salvation Army, en evangelisk­kristen organisation, der arbejder i 134 lande og i dag driver plejehjemmet med støtte fra andre, ofte kristne, donorer.

Ældrepleje er en opgave for familien

Klokken slår 12, og Frøken Banda, en af plejehjemmets to kokke, ringer med en klokke. Det er frokosttid. Roligt går beboerne ned mod køkkenet. Enkelte støtter sig til en stok, men de fleste klarer selv den omtrent 100 meter lange gåtur.

Mitanta Home for Aged er ganske unikt. I Zambia er antallet af plejehjem, som vi i Danmark forstår dem, nemlig forsvindende få.

Ifølge Isaac Kabelenga, som er lektor ved Institut for Social Udvikling på University of Zambia og har forsket i alderdom i Zambia i mere end 15 år, er der blot syv såkaldt institutionelle plejehjem i Zambia – et land med over 20 millioner indbyggere.

De få plejehjem indikerer, at ældrepleje traditionelt er blevet betragtet som en opgave for familien, fortæller lektoren:

”I 1960’erne, 70’erne og 80’erne blev det typisk forventet, at børn eller børnebørn tog sig af et aldrende familiemedlem. Læg hertil, at landsbyerne dengang var større og mere homogene. Det var lettere at tage sig af de ældre, da samtlige familiemedlemmer bidrog.”

Ældre betragtes som hekse

Tilbage på kontoret fortæller plejehjemsleder Fabian Malunga, at Mitanta Home for the Aged grundlæggende har to slags beboere.

71­årige John

at

Den første gruppe er den mindste og udgør godt en fjerdedel. De beboere kommer fra så fattige kår, at familierne ganske enkelt ikke har råd til at tage sig af dem. Derfor ender de på plejehjemmet efter – og det gælder alle beboere – en grundig vurdering fra socialmyndighederne.

Og så er der den største gruppe. Det er dem, Fabian Malunga beskriver som ’de forladte’. Ældre mennesker, som udstødes af familier og samfund, oftest af religiøse årsager:

”Når ældre mennesker snakker med sig selv, tror mange, det skyldes hekseri. Mange zambiere kender ikke til demens. Der opstår historier om, at ældre er skyld i sygdom og død, og så bliver de udstødt,” forklarer plejehjemslederen.

stedkommer det ofte anklager om hekseri og det, der er værre, fortæller han.

Man skal klare sig selv

Efter en velsmagende frokost har Prospery Mbulu nu taget plads i dén stol, han tilbringer det meste af sine vågne timer i. Her er han omgivet af sin yndlingsbeskæftigelse: Stakkevis af aviser. Mbulu har altid været en bogorm, som han selv formulerer det.

Hvis vi havde flere penge, kunne vi have flere beboere og lave en masse aktiviteter

FABIAN MALUNGA, PLEJEHJEMSLEDER

Han peger på, at ældre kan udvikle hukommelsesbesvær. Når en ældre mand om natten står op for at tisse og efterfølgende går ind i det forkerte soveværelse, af­

I 2020 mistede Prospery Mbulu sin kone og tre voksne børn i et tragisk trafikuheld. Pludselig blev han forvandlet til en enlig, sørgmodig mand, og det gjorde ham skrøbelig og et mål for diverse anklager.

En dag, da Mbulu kom hjem, var hans hus brændt ned til grunden. Til dato aner han ikke, hvem gerningsmændene er, eller hvad deres motiv mon var.

Ifølge universitetslektor Isaac Kabelenga skal man kigge i historiebøgerne for at forstå det stigende antal

heksekraftsanklager mod landets ældre borgere. I 1991 tabte Kenneth Kaunda, Zambias landsfader, et skelsættende præsidentvalg, og Kaundas filosofi om afrikansk humanisme blev nu afløst af liberalisme. Zambierne blev opfordret til at klare sig selv, og det førte til stigende individualisering og urbanisering samt store forandringer i landets demografi og familiestrukturer, forklarer lektoren.

Med andre ord er landsbyer og familier de seneste tre årtier blevet mindre, i takt med at folk emigrerer til byerne, hvor jobbene er flere og lykken angiveligt findes. Og det har gjort ældre mere sårbare, siger Kabelenga.

”Min forskning har vist, at landsbyen fungerede som en slags beskyttelse for ældre. I tilfælde af, at nogen beskyldte en ældre person for hekseri, rejste de andre familiemedlemmer – børnebørn osv. – sig altid op for at beskytte vedkommende. Sådan er det ikke i samme grad i dag.”

I Zambia er der kun få steder, hvor der bliver sørget for ældre

JOHN KAPANDILA, BEBOER

Forskningen i heksekraftsanklager i Afrika har i årevis påvist, at anklager ofte falder i kølvandet på uforudsete begivenheder, der ikke stemmer overens med den sociale og kulturelle orden. Isaac Kabelenga understøtter den fortælling:

”Hvis der i Zambia sker en forbrydelse eller ulykke, kan folk ikke falde til ro, før forbrydelsen er opklaret. Og den første person, der mistænkes, er altid en ældre person. Det er meget tragisk.”

Respekt for ældre

På kanten til den frodige have, der udgør størstedelen af plejehjemmets matrikel, sidder 71­årige John Kapandila med en højtaler i hånden. Han nyder udsigten, mens tonerne fra Elvis Presleys ’In the Ghetto’ flyder fløjlsblødt ud i Zambias milde vintervejr.

”Der er kun få mennesker i verden, som er gode. Mange er ikke længere afhængige af andre mennesker, og i Zambia er der kun få steder, hvor der bliver sørget for ældre,” siger John Kapandila og tilføjer, at han drømmer om at blive professionel sanger. Det er aldrig for sent at forfølge sine drømme, tænker jeg og spørger straks, om han også danser?

”I mit indre danser jeg,” svarer han og blotter mundtøjets tilbageværende tænder i et stort smil. Han sender mig et kækt smil.

Universitetslektor Kabelenga mener, at negligeringen af Zambias ældre ikke blot har religiøse og kul­

turelle forklaringer, men også indebærer en økonomisk faktor:

”NGO’er og offentlige institutioner ønsker at gå ind i et område, hvor der er penge. Og de fleste af pengene, især i NGO ­sektoren, kommer ikke fra Zambia, men fra det internationale donorsamfund. NGO’erne ønsker at overleve, og derfor er de nødt til at prioritere programmer, hvor de kan skaffe midler. Det kunne være børne­ eller handicapområdet, HIV/AIDS eller folkesundhedsproblematikker.”

Den zambiske lektor uddyber sin pointe med, at der i FN­regi ikke findes en organisation dedikeret til verdens ældre:

”Der er UNICEF, som er dedikeret til børn. FN­kvinder, som er dedikeret til kvinder, og FN’s hjælpeorganisation, der er dedikeret til humanitære kriser, men der er ingenting på ældreområdet. Diskriminationen er dybt forankret.”

Mangel på penge

Mitanta Home for the Aged kan huse 40 beboere. I dag bor der dog kun det halve.

”Hvis vi havde flere penge, kunne vi have flere beboere og lave en masse aktiviteter,” siger plejehjemsleder Fabian Malunga og fortsætter:

”Vi kunne også købe flere kørestole. Kørestole er dyre, og vi har kun to. Og så er taget på vores køkkenbygning ved at falde sammen. Det er ikke et sikkert sted at opholde sig.”

Fabian Malunga lægger ikke skjul på, at man hellere end gerne modtager donationer fra indog udland. Samtidig – og det er vigtigt at understrege – sidder plejehjemschefen ikke med hatten fremme og venter på, at velgørende mønter falder ned i den. Mitanta Home for the Aged udlejer flere af hjemmets ubeboede boliger og er på den måde delvist selvforsøgende, forklarer han. Wilson Phiri, en af plejehjemmets i alt 13 ansatte, opfordrer alle samarbejdspartnere, kirker, staten, lokalsamfund og NGO’er til at arbejde sammen og beskytte ældres rettigheder:

”Ældre er jo samfundets encyklopædier, og vi kan lære en masse af dem. Hvis ikke vi passer på vores ældre, bliver vores historie begravet, uden at den bliver videreformidlet.”

Isaac Kabelengas udtalelser i denne artikel repræsenterer ikke nødvendigvis University of Zambias eller Southern African Think Tank for Ageing Research, en tænketank for aldersrelateret forskning i det sydlige Afrika, hvor Kabelenga sidder i bestyrelsen.

Der er kun syv institutionelle plejehjem i Zambia ifølge letor Isaac Kebelenga. Der bor over 20 millioner mennesker i landet.

PLEJEHJEM I ZAMBIA

• Zambia har blot syv institutionelle plejehjem, alle arvet fra den britiske kolonimagt. De administreres i dag i overvejende grad af kirker med støtte fra landets regering.

• Mitanta Home for the Aged udøver psykologhjælp til beboerne, når de ankommer til plejehjemmet. Flere er traumatiserede efter at have været udsat for vold og diskrimination.

• Mitanta home for the Aged har i dag blot én beboer af europæisk oprindelse. Man skelner ikke mellem oprindelse, religion og hudfarve.

• Zambia er en indlandsstat i det sydlige Afrika. Landet grænser op til Zimbabwe, Tanzania, DR Congo, Angola, Mozambique, Namibia, Botswana og Malawi.

• Zambias Ministerie for Landsbyudvikling og Sociale Ydelser promoverer, hvad det kalder ”ikkeinstitutionel pleje”, der giver ældre mulighed for at forblive aktive i det almindelige samfund. Ministeriet er dog opmærksomt på ældres udfordringer, og aldring er inkluderet som kriterium i enkelte velfærdsprogrammer.

Kilde: Zambias Ministerie for Landsbyudvikling og Sociale Ydelser.

Nedbryder effektivt vokspropper og hård voks

Fjerner ørevoks, lindrer kløe og irritation

Til den daglige ørehygiejne, skyller og renser

Professionel egenpleje til øret

Waxonova tilbyder produkter specielt udviklet til at løsne vokspropper, fjerne ørevoks, lindre irritation og kløe, samt rense øregangene. Med en enkel rutine, der dækker ørets behov, får du både lindring her og nu samt langvarig pleje i hverdagen.

Professionel kvalitet. En tryg følelse. Sunde ører.

Waxonova® fås i håndkøb på apoteket, i Matas og Helsam

KABINESCOOTERE

VARSØ Q1 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 50 Km Hastighed: 25 km/t

Godkendt til 2 personer Kræver IKKE kørekort

Galvaniseret stel 2200W motor

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 57.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-

SENIORCYKLER

Dæk. Schwalbe Maraton Plus

VARSØ Q2 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 50 Km Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer Kræver kørekort

Galvaniseret stel 2200W motor

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 66.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 60 Km Kræver IKKE kørekort Hastighed: 25 km/t

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

Motor: Bosch Bremser. Tektro hydraulisk skivebremser Pris: 51.995 kr.

Dæk. Schwalbe Maraton Plus

Motor: Bosch Bremser. Tektro hydraulisk skivebremser Pris: 45.995 kr.

LETVÆGTS KØRESTOL

Foldbar: Ja Vægt: 12 Kg

Hastighed: 20 km/t Pris: 12.495 kr. PFAUTEC ENO

KØRESTOLE OG FRONTMOTORER

Motor: 350W

Rækkevidde: Op til 35 Km

Punkterfri dæk Pris: 3.695 kr. M350 FRONTMOTOR

LØRDAG - SØNDAG. 10:00-14:00

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

VARSØ V-700

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

Rollatorer

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

1400W motor og LCD display

Godkendt brugervægt: 200 kg

Store hjul og XL sæde

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 29.995,-

VARSØ V-500

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

R200 Letvægt (6,2 kg) Aluminiums stel

V-KS350 (sammenklappelig)

Rækkevidde: Op til 25 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Godkendt til fly.

Perfekt til bilen, campingvognen m.m.

Pris: 24.995,-

VARSØ V-KS400

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 19.995,-

ÅBNINGSTIDER

MANDAG-FREDAG. 09:30-17:00

ÅBEN FØRSTE WEEKEND HVER MÅNED

LØRDAG-SØNDAG. 10:00-14:00

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

NYHED HOS VARSØ

R300 (6,8kg) Aluminiums stel Pris: 2.295 kr.

R350 Super fold (5,8kg) Carbon stel Pris: 3.495 kr.

KARETMAGERVEJ 5A 7000 FREDERICIA

ÅBNINGSTIDER

MANDAG-FREDAG. 08:00 - 16:00

LØRDAG. 10:00-14:00

SØNDAG. EFTER AFTALE

R450 m. Sædeskål (7,5kg) Carbon stel

Pris: 4.295 kr.

RYDAGERVEJ 29 2620 ALBERTSLUND

ÅBNINGSTIDER

MAN-, ONS-, TORS OG FREDAG. 10:00-16:00

ALLE ANDRE DAGE. EFTER AFTALE

Af

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og

hør podcasten

Gravsten fortæller vores historie

Der er en stor gave i, at vi på kirkegården kan se det levede liv. Se, at der var nogen før os, og vide, at der vil være nogen efter os, mener biskop

Lone Beck Foto: Peter Mørk, Nordjyske og Anders Trærup

Far, mor og børn ligger begravet sammen på Sundby Kirkegård på Limfjordsøen Mors. Gravstenen fortæller en hjerteskærende historie.

Ludvig og Marie Worm overlevede de fleste af deres børn. Fire af børnene døde i løbet af én uge: Agnes, 1 år. Theodor, 4 år. Valdemar, 5 år. Johannes, 6 år.

Den lille pige og de tre drenge var ikke de første børn, det unge ægtepar måtte stede til hvile i den kolde, mørke jord. Ej heller de sidste.

Ole Mejlgaard fra Hjørring var kun en stor dreng, da han begyndte at gå ture på kirkegårde og ’læse gravsten’.

Hans farfar og farmor boede i Sundby på Mors og ligger begravet på Sundby Kirkegård. Ole er døbt i kirken. Derfor har han besøgt Sundby Kirke regelmæssigt, så længe han kan huske. Han kan også huske,

hvordan det løb ham koldt ned ad ryggen, da han første gang fik øje på familien Worms gravsted. Fire børn på én uge?

Levende kirkegårde

Ole voksede op, blev uddannet journalist og fik job i Det Nordjyske Me­

Kirkegården er et forsvar for det lille liv

ELOF WESTERGAARD, BISKOP

diehus. Han blev gift, blev far og siden bedstefar.

Men han kunne ikke glemme familien Worm.

”Historien har altid boet i mig. Jeg har altid haft lyst til at finde ud af, hvad det handlede om,” forklarer han.

Mange gange i årenes løb tænkte han på, om han kunne opklare, hvad de fire børn døde af.

Men der skulle en særlig begivenhed til, før han begyndte at grave i sagen.

Ole Mejlgaard er langt fra alene om interessen for at gå ture på kirkegårde og læse inskriptioner på gravsten. Det er nærmest almenmenneskeligt.

Biskoppen over Ribe Stift, Elof Westergaard, har tænkt så meget over fænomenet, at han har skrevet en hel bog om det. ’Skabt, skrøbelig og håbefuld’, hedder den.

”Det er lidt paradoksalt, men en kirkegård er et meget levende sted. Der er en stor gave i, at vi på kirkegården kan se det levede liv. Se, at der var nogen før os, og vide, at der vil være nogen efter os. Vi bliver mindet om, hvem vi er. Vi bliver mindet om vores egen dødelighed, men vi bliver også mindet om, at livet er en gave,” siger Elof Westergaard.

Han besøger mange kirkegårde over hele landet i sin egenskab af formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, men også som privatperson. Han har også sine ’favorit­gravsten’.

Julius og cyklen

Elof Westergaard kommer ud af en billed­ og stenhuggerslægt. Det bliver han mindet om, når han kommer på Lemvig Kirkegård og går forbi en ældre gravsten over en mand, der hed Julius.

Ud over det fulde navn og datoerne for Julius’ fødsel og død prydes gravstenen af en cykel. Men Julius var hverken et afholdt postbud eller en berømt cykelrytter.

”Julius var ham, der passede på cyklerne, når folk kom ind til byen ude fra gårdene. Nogen skulle jo holde øje med cyklerne, når ejerne satte dem fra sig, og det gjorde Julius,” fortæller Elof Westergaard.

”Min far lavede stenen, da han var ung. I dag er den bevaringsværdig.”

Et gravsted kan være bevaringsværdigt på grund af ønsket om at holde liv i mindet om ’fortjenstfulde mænd og kvinder’ eller på baggrund af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre årsager. Det afgøres af museumsfolk, menighedsråd og provstier i fællesskab.

Der er spændende gravsteder at finde på alle danske kirkegårde.

”Der ligger så mange historier gemt. Alle mennesker har en historie, der kan berøre én,” mener Ole Mejlgaard.

Desværre kommer der ikke så mange nye bevaringsværdige gravsteder til.

”Vores begravelseskultur i disse år hælder mod en glemselskultur, og det gør os fattigere, er jeg sikker på. Det gør os også mere ensomme.

Vi taber den lille, store verden, det lokale fællesskab, vi indgår i,” påpeger Elof Westergaard.

Pandemi gav inspiration

I 2020 begyndte Ole Mejlgaard langt om længe at grave i familien Worms historie.

”Det var, da vi alle sammen sad foran fjernsynet og så de uhyggelige billeder fra Italien af lastbiler, der kørte mennesker, der var døde af corona væk,” fortæller han.

Mon ikke også det var en smitsom sygdom, der havde ramt familien Worms børn?

En kirkegård er et meget levende sted. Der er en stor gave i, at vi på kirkegården kan se det levede liv

ELOF WESTERGAARD, BISKOP

Ludvig Worm stiftede familiegravstedet, da han og Marie første gang begravede et af deres børn tilbage i 1876. Så internettet var ikke til nogen hjælp for Ole Mejlgaard.

Han søgte i gamle aviser, kirkebøger og andre kilder, og lige så stille lykkedes det ham at stykke familiens historie sammen.

Ungkarl, skolelærer Ludvig Christian Worm, 24 år, og jomfru Jørgine Marie Jørgensen, 21 år, blev viet i Thisted 8. oktober 1871 og slog sig ned i Sundby.

Som det var normalt på den tid, var der familieforøgelse sådan cirka en gang om året. I 1872 kom Johannes til verden og derefter Valdemar, Theodor, Harald, Harald, Agnes og Holger.

Dengang var det almindeligt at opkalde et barn efter en afdød bror eller søster. Harald, født i december 1875, blev kun otte uger gammel, før hans navn blev det første på Ludvig Worms familiegravsted.

Den næste Harald kom til verden et år senere. Han blev ni uger gammel.

Fire børn og en begravelse I 1879 var der ingen fødsler hos familien Worm, og året nåede kun lige at begynde, før børneflokken blev reduceret fra fem til én. Det var ganske rigtigt en smitsom sygdom, der slog børnene ihjel, opdagede Ole Mejlgaard.

”De fik skarlagensfeber, og det døde man af dengang, fordi man ikke havde opfundet antibiotika endnu,” fortæller han. Sygdommen havde været kendt i århundreder, men måske på grund af en særlig aggressiv type streptokokker hærgede skarlagensfeberen især i 1800­tallet i hele Europa. Op imod en tredjedel af de smittede døde, men familien Worm blev hårdere ramt end de fleste.

Mandag den 6. januar 1879 bukkede 4­årige Theodor under. Dagen efter dør 5­årige Valdemar, og om onsdagen 6­årige Johannes, familiens førstefødte.

Lille Agnes på bare et år holdt ud til om lørdagen. Torsdagen efter, den 16. januar 1879, stod de sørgelige rester af familien Worm i den rå vinterkulde på Sundby Kirkegård og så fire små kister blive sænket i jorden.

”Man bliver fyldt med rædsel over, hvad de har været igennem. Og med taknemmelighed over, hvor privilegerede vi er i dag,” bemærker Ole Mejlgaard.

Ludvig og Marie Worm havde nu mistet seks af deres syv første børn,

men som inskriptionen på gravstenen fortæller: Mere hjertesorg var i vente.

Kirkegårde under forandring

Gravstedet afslører, at Ludvig Worm ikke hørte til blandt landsbyens fattigste. De fleste ældre gravsten er ganske ydmyge, for der var ikke råd til noget flottere. Men alle gravstederne fortæller om lange liv og korte, om kærlighed og savn.

”Kirkegården fortæller os, hvad det vil sige at være menneske. Kirkegården er et forsvar for det lille liv. Det almindelige liv. Det giver mig altid håb at se, at vi behandler vores døde med respekt,” siger biskop Elof Westergaard.

Men noget forandrer sig på kirkegårdene. Belægningsprocenten falder, så at sige. Nogle steder så meget,

at man kan få indtryk af, at kirkegårdene er ved at uddø.

Urbaniseringen går ikke sporløst hen over vores kirkegårde, så det er tydeligst på landet, men ses også i byerne.

De ’døde’ områder skyldes dog først og fremmest, at de fleste i dag bliver brændt. Et urnegravsted fylder ikke nær så meget som et kistegravsted.

Men det spiller også ind, at stadig flere vælger en skovbegravelse eller at få spredt deres aske over havet. Antallet er støt stigende, og ifølge Danske Krematoriers Landsforening nåede det i 2024 op på 11 % af de afdøde.

Et personligt touch

I årtier har det været fremherskende blandt ældre, at de ikke vil være

til besvær for deres efterladte, men bededame Sille Kongstad, indehaver af Bededamerne på Frederiksberg, mener, at den tid er ved at være forbi.

”Det er en generation, der næsten er væk nu. Det er også derfor en forretning som min giver mening. For 30 år siden var der ingen, der var kommet til mig. Dem, der dør nu, er ikke bange for at gøre stort væsen af sig. De vil have noget mere personligt,” fortæller hun.

Bededamerne står gerne for helt traditionelle begravelser og bisættelser, men har specialiseret sig i at tilføre et personligt ’touch’.

”Små detaljer og referencer, der giver mening. Jeg synes, at bededamens allerfornemste opgave er at finde ud af, hvad der giver mening for familien,” siger Sille Kongstad.

Vores begravelseskultur i disse år hælder mod en glemselskultur, og det gør os fattigere

ELOF WESTERGAARD, BISKOP

”Jeg er sikker på, at der er geografiske forskelle. Det er ikke tilfældigt, at jeg placerede min forretning i København. Jeg havde ikke troet lige så meget på idéen, hvis jeg havde åbnet i Nordjylland. Jeg tænker, det er en storbyting. Men jeg tænker også, at det kommer til at brede sig. Måske i en lightudgave, men jeg tror, det kommer til at brede sig til resten af landet, sådan som tendenser plejer at brede sig,” siger Sille Kongstad.

Bøvl med hinanden

Biskop Elof Westergaard er ikke så sikker. Generelt er ældre stadig bange for at være til besvær, mener han. Mange fravælger et gravsted, for at deres efterladte ikke skal have bøvl med at passe det eller betale i dyre domme for at blive fri.

Men hvad nu hvis de efterladte gerne vil passe gravstedet?

”Lovgivningen siger, man skal følge afdødes ønske. Men pårørende har også ønsker. Derfor skal man virkelig sørge for at få snakket med hinanden, selvom det er svært. Man skal ikke have for fastlåst et billede af, hvad andre vil eller ikke vil have bøvl med. Vi er sat i verden for at have bøvl med hinanden,” slår Elof Westergaard fast.

Det betyder mere, end man skulle tro at have et mindested, mener biskoppen. Og det betyder vel at

mærke ikke kun noget for de nærmeste efterladte. Vores gravsteder er også en del af den lokale kulturarv.

”Det, man kan risikere at miste, når folk ikke får et gravsted, er den erindringskultur, der er på kirkegården. Alle de nære historier. Nogle gange undervurderer vi, at det er med til at give os identitet,” siger Elof Westergaard.

I sync med sognet

Elof Westergaard og Sille Kongstad er enige om, at det er godt, at kirkegårdene er i fuld gang med at udvikle nye typer af gravsteder.

Vi skal følge med tiden og være i sync med dem, der bor i sognet. Og er der nogen, der synes et gravsted er for dyrt, skylder vi at finde på billigere alternativer, mener Elof Westergaard.

Han håber, at nye muligheder vil gøre gravstedet til det naturlige valg igen, så vores efterkommere i fremtiden også kan gå tur på kirkegårdene og blive berørt af mindet om os, der var engang.

Som Ole Mejlgaard blev berørt af familien Worm på Sundby Kirkegård.

”Jeg bliver stadig rørt over deres styrke til at udholde livsens ondskab,” fortæller han.

For livet gik videre for ægteparret Worm, selv efter at de havde mistet

seks af deres børn, og kun havde lille Holger tilbage.

Til døden os forener Allerede året efter begravelsen af sine fire søskende fik Holger en lillebror, Johannes, og derpå fulgte Agnes i 1881, Dorothea i 1882 og Valdemar i 1884.

Johannes blev kun 20 år. Han er også begravet på familiegravstedet. Hvad han døde af, fremgår ikke af kirkebogen.

Kun Holger, Agnes, Dorothea og Valdemar overlevede forældrene, og når man har født 11 børn og begravet de syv, forekommer det forståeligt, at Marie kun blev 52 år. Hun døde i 1902, to år efter Johannes.

Familiens patriark, Ludvig, blev til gengæld 84 år og døde 30 år efter sin hustru. Allerede samme eftermiddag var der en nekrolog i den lokale avis.

Ludvig Worm var en anset og respekteret mand, der var landsbyens lærer. Men han var også kirkesanger og bestred en række tillidshverv. Han blev slået til ridder af Dannebrog i 1898.

Børnenes død gik ikke sporløst hen over ham. Det viste han måske ikke offentligt, for det gjorde man ikke dengang. Men han viste det med indgraveringen på gravmælet: ”Vi mødes der, hvor Herren er, og skilles aldrig mere.”

4,9 · 1.000+ anmeldelser

De blokerer den sidste dråbe!

Men føles helt almindelige.

365 dages nul-huller garanti

Usynlig membran på kun 0,18 mm

Føles som helt almindelige underbukser

Fås i bambus og bomuld

Mere end 50.000 glade kunder

Kendt fra Løvens Hule

R5 30 kmt

Landsdækkende

Bibliotekaren anbefaler

Ud i naturen

Holder du også af personlige fortællinger om naturen? Her er en lille håndfuld nordiske bøger, der tager dig med ud i naturen på meget forskellig vis. God tur!

Af Barbara Rugholm, bibliotekar

Fiskejournal

af Mikkel Frey Damgaard

Bogen følger journalisten og forfatteren

Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og et års tid frem. Her skildres forfatterens op ­ og nedture med fiskeriet, og sideløbende formidler han den danske naturs dyreliv. En meget velfortalt og personlig bog om sorg og livskraft og om lystfiskeriets terapeutiske effekt.

Gads Forlag 2022, 247 sider

Åleevangeliet

af Patrik Svensson

I sin barndom brugte den svenske forfatter

Patrik Svensson og hans far mange timer ved åen med at stange ål. I bogen fortæller han anekdoter fra den tid og kombinerer det med historier om verdens mest gådefulde fisk. Det er en bevægende historie om tabet af faren og om den udrydningstruede ål.

Gads Forlag 2022, 244 sider

Inden året er omme af Lea Korsgaard

Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, beslutter sig for at se alle danske dagsommerfuglearter på et år, hvilket fører hende ud på en rejse gennem den danske natur. En smuk og bevinget fortælling, fuld af både håb og vemod over klimakrisen og den truede natur.

Zetland 2025, 311 sider

Hyttebog

fra

helvede

af Are Kalvø

Den norske satiriker og forfatter Are Kalvø har mistet sine venner, der er flyttet ud i hytter ude i naturen. Han undrer sig meget over, at de alle pludselig tager væk fra byen, og han forsøger forgæves at følge trop, men begejstringen udebliver. En morsom bog, hvis du ikke er den store naturentusiast.

People's 2019, 293 sider

Gunnar ønskede hjælp til sin vandladning og besluttede sig for at prøve Prostabona Plus. Læs hele Gunnars historie på wellvita.dk

CHAUFFØREN GUNNAR

Som chauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. I dag anbefaler Gunnar Prostabona Plustabletterne til alle mænd, der vil støtte deres prostatafunktion.

Gunnar fandt perfekt støtte til prostata og vandladning

Som chau ør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan 63-årige Gunnar skrive under på.

- Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er normalt og typisk helt ufarligt, men kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Hørfrø, der bidrager til en normal prostatafunktion samt fennikelfrø, der medvirker til en normal vandladning. Det passede på hans situation.

Giv det en chance

Gunnar umiddelbare tanke var:

Nøje udvalgte ingredienser til prostata og vandladning

» Hørfrø-ekstrakt bidrager til en normal blære- og prostatafunktion hos modne mænd.

» Fennikel-ekstrakt medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.

» Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.

» Selen og vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Jeg har intet at tabe ved at prøve det. Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund. - De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen, fortæller Gunnar, som spiser det hver morgen. - Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

Prostata forandres med alderen

Har du en normal prostatafunktion?

#1 Du sover igennem om natten uden ere toiletbesøg

#2 For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

#3 Du har et normalt tryk på urinstrålen

#4 Det drypper ikke, når du er færdig

Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

PROSTATA

Blæren

Prostata

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prøv til halv pris

Prostabona Plus kan lige nu prøves på leveringsservice til 149 kr. den første måned (30 tabletter). Fragt 39 kr.

BESTIL PÅ

TLF: 82 30 30 40

Hverdage 8-16

Lørdag 9-15. Søndag 10-14

WEB: wellvita.dk

Tilfredshedsgaranti

Musik vækker nostalgi

Musikterapi skaber ro. Hos mennesker med svær demens kan musikterapi være en måde at forbinde sig med andre på

Af Sussi Boberg Bæch

De fleste kender oplevelsen: Du hører et godt stykke musik, og pludselig er du tilbage i en bestemt tid. En oplevelse fyldt med varme følelser og nostalgi. Det er den oplevelse, professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder søger, når hun arbejder terapeutisk med musik.

”Musik er særlig god til at vække nostalgi. Ligesom dufte. Pludselig kan musik bringe mig sammen med gode oplevelser fra min ungdom. Og give en varm fornemmelse i kroppen og også lidt savn. Det er givende og handler om mit liv og min identitet – hvem er jeg,” forklarer hun.

Musikterapi bruges blandt andet i psykiatrien, til børn, på hospice og til mennesker med demens. Hanne Mette Ochsner Ridder arbejder især med mennesker med svær demens.

”Musik kan tænde for vores minder og give en følelsesmæssig oplevelse, der forbinder os til minderne og trækker dem ind i nutiden. Hvis du fx hører ’Hey Jude’ med the Beatles fra din ungdom og deler den oplevelse med et andet menneske, er du til stede og bliver mødt som en person.”

”Det er min opgave i musikterapi at skabe de øjeblikke. Det er dybt forløsende, fordi selv med en svær demens har vi mennesker en grundlæggende social trang til at dele noget betydningsfuldt med an­

dre. Det har den virkning, at roen indfinder sig,” forklarer hun.

”Musikken påvirker kroppen og vores sanser. Det bruger vi terapeutisk.”

Ingen slåskamp

De gode musikoplevelser skal ikke kun deles med musikterapeuten.

”Vi giver det videre til pårørende og til det personale, der er omkring personen. Så de også kan få de fantastiske øjeblikke med den demensramte, og så det bliver en del af dagligdagen,” siger Hanne Mette Ochsner Ridder.

”En medarbejder i morgenplejen kan fx opdage, at hun kan skabe tryghed ved lige så stille at nynne en bestemt sang. Det kan blive starten på et samarbejde om at komme op og i bad. Det ender ikke i en slåskamp præget af uro og angst, fordi personen med demens er til stede og bliver mødt.”

Når Hanne Mette Ochsner Ridder arbejder med musikterapi til behandling af svær demens, bruger hun altid sang. Måske synger de sammen, måske lytter personen bare eller giver den gas i et demenskor. Det afgørende er, hvad personen kan lide.

”Når vi synger velkendte sange, åbner vi op for følelserne på en helt særlig måde. Hvis jeg vel at mærke vælger den rigtige sang på det rigtige tidspunkt,” tilføjer hun og forklarer:

”Det kan virke provokerende, hvis jeg nynner en rolig melodi, mens en person er helt oppe i det røde felt. Jeg skal først skabe en tryg ramme med genkendelighed og få personen til at føle sig tryg – fx ved berøring eller ved at tydeliggøre en roligere vejrtrækning.”

Hanne Mette Ochsner Ridder skaber også genkendelighed ved at bruge samme musik til samme person hver gang. Men indtil personen er tryg, bruger hun ikke yndlingsmusikken.

”Her bruger jeg neutral musik. Ligesom baggrundsmusik vi hører uden at lytte bevidst,” forklarer hun.

VIDSTE DU, AT ...

• Musikterapi kan styrke en person med demens og bidrage til færre demenssymptomer som fx depression, uro og angst.

• Musik fremmer trivsel, mentale evner, funktionsniveau og sociale egenskaber hos personer med demens.

• Det vigtigste for valg af musik i musikterapi er personens forhold til musikken. Nogle foretrækker klassisk musik, andre dansktop eller sange fra højskolesangbogen.

Kilde: Hanne Mette Ochsner Ridder, professor i musikterapi

Jeg blev anbefalet Mikkel Ibsen, hvilket jeg ikke har fortrudt. Konsultationerne hos Mikkel er godt forberedt, og der er rigtig god tid til samtale.

Mikkel arbejder metodisk og er let forståelig. Derudover er Mikkel behagelig og let tilgængelig, hvis jeg har opklarende spørgsmål.

Mand, 70 år

Mikkel er den første af de læger jeg har konsulteret, som har lyttet og givet sig god tid til at tale om de problemer, jeg kom med - halvanden time pr. gang + telefonsamtaler. Mikkel foreslog et andet præparat, som har vist sig at være en succes.

Jeg har i dag færre smerter og færre bivirkninger. Har fået min livslyst tilbage. Et eneste minus: at jeg ikke opdagede Ældrelægen noget tidligere.

Kvinde, 84 år

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Vil du tegne en ræv til mig?

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Da min søster var barn, ville hun ofte have vores far til at tegne en ræv. Det gjorde han så. Hans ræve så altid ret syge ud og havde underligt trekantede hoveder. De var bestemt ikke nuttede. Men hun tog sit papir med ræven og var godt tilfreds.

I dag kan børn bede en chatbot eller kunstig intelligens om at tegne for sig: ”Tegn en nuttet ræv,” skriver man – og vupti, der er den. Skyggerne ligger rigtigt. Perspektivet sidder i skabet. Der er ingen skæve snuder eller ben, der er for korte. Men det gode ved at tegne har aldrig været, at det skulle være perfekt. At tegne er en måde at forstå verden på. At se, at fange noget, man har tænkt eller oplevet. Det er en måde at være sammen på.

Som mange andre er jeg forbløffet over, hvad der sker med kunstig intelligens lige nu. Der er ikke tale om en smart stavekontrol eller en hurtig lommeregner. Et program som Seedance kan forvandle en enkelt sætning til en hel filmsekvens. Du skriver: ”En lille ræv sidder i en lænestol og organiserer et gammelt fotoalbum i 1958” – og vupti, kameraet panorerer. Ræven lægger hovedet på skrå og ser på et foto. Lyset ligger blødt over den gamle stue. Det ligner noget fra en dyr tv-produktion. Og så er der Suno, der på få sekunder komponerer en færdig sang med vers, omkvæd, kor og produktion, så det lyder som et nummer, der kunne være P3's uungåelige. Du kan bede den om at lave en jazzballade med et strejf af rockguitar med en tekst om savnet af din første ungdomskærlighed, og den leverer varen med melodi, tekst og din egen stemme, der pludselig synger helt rent og lyder som en stor amerikansk crooner. Det er ikke en kladde. Det er et

færdigt værk på få minutter. ChatGPT kan også skrive en lejlighedssang til guldbrylluppet, så gæsternes tårer triller – og ja, måske var det netop, hvad der skete i sidste weekend, da du sad til højbords og troede, din søn havde været poetisk. De nye tjenester kan skrive taler, tegne billeder, kode hjemmesider, oversætte sprog og skrive skoleopgaver til UG. Vi har skabt maskiner, der kan simulere kreativitet i et tempo og et omfang, som får selv den mest arbejdsomme bedsteforælder til at tabe gebisset. Jeg siger ikke, at vi skal forsage AI og al dens væsen. Det er et vildt sjovt og kraftfuldt redskab. Men hvis vi glemmer, hvor dejligt det er selv at tegne, male, skrive og digte, hvis vi ikke plejer den del af vores hjerne, så dør den. Den skrumper ind som en arm, der har været i gips.

Så det er nu, du skal vise dine børnebørn noget, de ikke kan downloade: Modet til at øve sig. Glæden ved at fejle. Det er netop, når akkorden skurrer, at øret vågner. Og små glimt af lykke kan ramme hjernen, når ordet ’halemejse’ pludselig rimer på ’knejse’. Jeg tror, vi forældre og bedsteforældre skal tegne flere skæve ræve. Lytte til en sang og prøve selv at finde akkorderne på guitaren, selvom en app kan gøre det på tre sekunder. Synge forkert. Skrive en historie, der går i stå midtvejs. For det er ikke resultatet, der er pointen. Det er processen. Hænderne. Sanserne. Tiden, der går. Vores børn og børnebørn har brug for os. Ikke som nogen, der kan prompte den perfekte tekst, men som rigtige mennesker med rigtige sanser, de bruger. For hvis vi overlader skabelsen til maskinerne, risikerer vi selv at blive maskinelle. Effektive. Fejlfri. Og frygtelig kedelige.

OM Liv

Ud over at være mor til to storsnakkende børn og barn af to gamle flippere er Liv Mygind dårlig til at sparke til en bold, men god til at jonglere med tre bolde. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Indblikket i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2026.

Krydsord

Svar på spørgsmålene under billederne finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 10. juni, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

Denne cirkusprinsesse kommer fra en af Europas førende cirkusfamilier. Hvad er hendes navn?

Med inspiration fra hvilket land (ud over Danmark) er Den Kreative Have ved Horsens anlagt?

DERNE VIHÆNDE SPÆNDT SKAB TILTALE HEDEN DIG- DESTE SKILT BIL- DYR TØRN LING AFDETY. BY GREN SPORTSGÅRDE KRØLLE HEST TIL F ELJHBA FORSVARSADVOKATER NEPALESISKERABIAT STRUNKERUDRETTE TRÅDTFRIEVENTD FÆDRELANDSSANGENE RYKESAESTERURO ORKEODEEREMITDA VETRESNARERSEN TÆTBYGGETGEARETK RÅRRABONNEREDE KANGENDANLSNÅL VENDELBORELÆ REGOLPRUG ILDEREALNG RESURSELUEDE TEGNEBRÆTTET

KONGE-

Genfind dit naturlige smil

Gratis undersøgelse til krone, bro, implantat og protese inkl. panoramarøntgen*

15 % rabat på behandlingen*

Mangler du en eller flere tænder?

Så forstår vi godt, hvor meget det betyder at kunne nyde sin mad uden bekymringer.

Vores erfarne tandlæger ved, hvad tænder betyder for livskvaliteten. Lad os hjælpe dig med at finde en holdbar løsning, der også passer til din økonomi.

Sammen gennemgår vi:

Dine behov og ønsker

Behandlingsmuligheder

Tidsforløb og pris uden overraskelser

Vælger du at gå videre med behandlingen, giver vi 15 % rabat.* Tilbuddet gælder alle nye patienter.

Bestil tid på din nærmeste klinik: 35 95 95 48

10 tandlægeklinikker i Storkøbenhavn og Odense

Gratis forundersøgelse inkl. panoramarøntgen* (værdi kr. 1275,-)

15 % rabat på behandlingen*

35 95 95 48

Forundersøgelse til krone, bro, implantat eller protese.

Kan ikke anvendes sammen med andre rabatter og tilbud og gælder kun nye patienter.

*Røntgen tages v. indikation. Rabatten gælder alle priser, der ikke er fastsat af sygesikringen.

4.8

Købehavn K, København N, Amager, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense

Ældrevenlige smartphones med nem trådløs opladning

• Nem opstart

• Ekstra store ikoner

• Trin for trin vejledning

• Tydelige samtaler -også i støj

• Nødkald med GPS-sporing

• HAC-kompatibel m/ høreapparat

Download apps som MitID, mobilepay, kørekort, facebook, messenger osv.

Smartphone med tastatur

Doro 4100H Bordtelefon TIL SIM-KORT

• Store tydelige taster

• Høj justérbar lyd

• Tydeligt display

• Håndfri tale

• Nødkald

• Erstatter fastnettelefonen

SØNDERBORG MØNTHANDEL

• Optimeret til høreapparat

• Nødkald med sporing

• Ekstra store taster

• Tydeligt display

• SMS / kamera

• Bluetooth

• 8 hurtigvalgstaster

• Cover (værdi 149,-) Leva L11 948,Leva L21

• Optimeret til høreapparat

• Nødkald med sporing

• 8 hurtigvalgstaster

• Stort display

• Tydelige taster

• SMS / kamera

• Bluetooth

• Etui (værdi 149,-)

1.148,BEGGE FÅS I KOKSGRÅ ELLER RØD OG LEVERES INKL. BORDLADER

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

VANER

Familiens Kolesterol

Det naturlige valg, når dit kolesterol skal sænkes.

Produktet er patenteret og det eneste dobbeltvirkende med både beta-glucan fra havre og plantesteroler. Begge er vist at sænke kolesterol i blodet. Forhøjet kolesterol er en risikofaktor for at udvikle koronar hjertesygdom.

Patenteret dobbeltvirkning

Virkningen kræver 3 gram beta-glucan om dagen og mindst 1,5 gram plantesterol med stigende virkning op til 3 gram. Det hele får du i Familiens Kolesterol. Dansk produktion. Ryst pulveret i vand og drik.

VIDSTE DU AT?

◆ Halvdelen af den voksne befolkning har forhøjet kolesterol.

◆ Statiner mod kolesterol er den mest udskrevne medicin i Danmark.

ÆRØ HOTEL

FESTLIG WEEKEND MED ÆGTE FESTAFTEN Kr. 2.795,pr. person - tillæg for enkeltværelse

Færgebillet t/r med ÆrøXpressen · 2 x Overnatning i std. dobbeltværelse · 2 x Stor morgenbuffet med bobler · 1 x Aftenkaffe med Ærøpandekager · 1 x 2-retters aftenmenu · 1 x 3-retters festmenu inkl. velkomstdrink og husets øl, vand, vin ad libitum i 3 timer · 2 x Eftermiddags-snacks · 2 x Frokost · 1 x 3-timers guidet bustur · 1 x Dinnermusik og mulighed for dans · 1 x Underholdning

Ankomst på fredage i maj, juni, august, september og oktober 2026.

Benyt annoncekoden Æ18 og book via tlf. 6253 2406 eller på www.aeroehotel.dk

ÆRØ HOTEL

KUN FOR DE VOKSNE

Frihed

og velvære hver dag - livet igennem

Nyd ren afslapning med vores walk-in badekar, der gør dit bad let tilgængeligt lige når du vil. Udforsk de forskellige modeller på vores hjemmeside. * Mulighed for tilkøb af spa, lys og lyd.

Mærk friheden og renligheden med vores toiletter og bidetsæder med både skylle- og tørrefunktion for ultimativ komfort. *3 års garanti.

Vi har over 15 års erfaring i salg og installation af Douchetoiletter. Vi er landsdækkende. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Sæt

Glæden ved at give er større end glæden ved at få

Og den følelse vokser ofte med alderen. Derfor kan det give ro at vide, hvad din arv skal gå til, og hvem der skal have gavn af den.

Skal det være din datter, som får udbetalingen til sin drømmerejse? eller skal en del af arven gå til en organisation, der gør en forskel for andre?

Vælg en sag, som ligger dig nær

Når du testamenterer til Ældre Sagen, kan du støtte vores arbejde generelt –eller øremærke det til en sag, du brænder for – fx arbejdet for bedre ældrepleje eller lokale fællesskaber

dig Spor:

Plant et træ, skriv en bog

Forbind fortid, nutid og fremtid

Lav et holdepunkt i en usikker tid

Giv dit lille bidrag til danmarkshistorien

Få overblik og perspektiv på tilværelsen

Fortæl det ufortalte

Hvad vil du især huskes for?

Gaven inGen andre kan Give

Tænk hvis vi vidste, hvad vores forfædre havde oplevet.

Hvad de tænkte og følte. Så kunne vi bedre forstå dem og os selv.

Fortæl din personlige historie og få den udgivet i professionelt layout og tryk.

Det skylder du dig selv, dine børn, børnebørn og deres efterkommere.

Gør det hellere nu. En dag er det måske for sent. Jørgen Volt  4040 2575 info@livsbog.dk livsbog.dk

Selv en lille arv kan gøre stor forskel

Hvor meget du ønsker at give, er helt op til dig. Ældre

Sagen er fritaget for boafgift, så hele beløbet går direkte til vores arbejde.

Læs mere i vores guide, som du kan bestille på

www.aeldresagen.dk/ bestil-guide eller ved at scanne QR-koden.

Du kan også bestille guiden på 33 96 86 89.

Har du fravalgt genoplivning?

Fra januar 2025 har borgere på 60 år og derover haft mulighed for at registrere, at de ikke ønsker forsøg på genoplivning ved hjertestop. Det er en stor og vigtig ændring – og vi vil gerne forstå, hvordan den opleves i praksis.

Har du registreret et fravalg?

Så vil vi gerne høre om:

• hvad der lå til grund for din beslutning?

• du fik den information, du havde brug for?

• hvad der evt. kan gøres bedre for andre

Interviewet foregår telefonisk og varer ca. 10–20 minutter.

Din deltagelse i undersøgelsen har ikke nogen direkte gevinst for dig - men din erfaring vil være til hjælp fremover for andre borgere og for sundhedsvæsenet.

Er du interesseret i at deltage?

Så send gerne en mail til projektleder Hanne Irene Jensen på fravalgsprojektrsyd.dk@rsyd.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup på Sjælland, Odense på Fyn – samt Kolding og Tilst i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR?

LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE? TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?

Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.

CoreTherm® er en svensk innovation, som yder varmebehandling med mikrobølger til behandling af godartet forstørret prostata. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. Behandlingen foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. Behandling med CoreTherm® har samme gode symptomlindring som en kirurgisk behandling (TURP) med den fordel, at den har en lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.

I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus

1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96. For yderligere information besøg www.coretherm.com eller ring 53 76 34 09

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd.

Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme.

København

Frederiksborggade 37 st.th

Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

1360 København K Onsdag til Fredag kl. 10 til 17

Kom og bo hos os!

www.gold-coins.dk info@gold-coins.dk tlf: 20 99 9 20

Odense Friplejehjem

Provstegaardshjemmet

Provstegaardshjemmet er et FRIPLEJEHJEM, hvor alle

i Danmark, der er visiteret til en plejebolig, kan blive skrevet op på vores venteliste til en bolig.

Det er ikke dyrere for den enkelte beboer at bo på et friplejehjem.

Kom og bo hos os så vil vi give dig en god og tryg hverdag med masser af nærvær og gode oplevelser.

Se vores informationsfolder og vores billedgalleri på vores hjemmeside www.provstegaardshjemmet.dk

Odense

Asylgade 11 st.tv

5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17

• 1-værelses lejligheder med egen terrasse.

• Omsorgsfulde plejere.

• Fokus på helhedsorienteret sygepleje.

• Der serveres mad fra eget køkken.

• Der tilbydes aktiviteter.

• Fodklinik på plejehjemmet.

• Plejehjemmet har egen bus.

Forstander: Aino Elmegaard Evaldsdatter

Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet Elmelundsvej 8, 5200 Odense V Telefon 6316 9465

Fit plastre findes i mange varianter og forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger.

Plaster

• Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler -ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Læs mere på www.fit-plaster.dk

2.000,-

Mild og lun vinter

Bo i privat feriehus med masser af udeliv

Når vintervejret i Danmark er gråt i gråt, vådt og koldt, så er middelhavsøen Malta beriget med subtropisk klima, som sikrer en mild og lun vinter.

Under dit ophold bor du naturskønt i eget 70 m2 feriehus på Mellieha Holiday Centre. Dit hus har bl.a. fuldt udstyret køkken, gratis Wi-Fi, 2 soveværelser, stor stue, tagterrasse med udsigt og stor privat gårdhave. Du har også fri adgang til feriebyens mange faciliteter.

Tilbuddet udløber 1. juni

Tilbuddet gælder 7- og 14-dages charterrejser til Mellieha Holiday Centre på Malta på de angivne afrejsedatoer. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nybestillinger fra 29. april.

Afrejse hver lørdag fra både CPH og Billund

2. januar

16. januar

23. januar

30. januar

6. februar

13. februar

20. februar

27. februar

EKSTRA: 40 € i lommepenge pr. person

Ved ankomst til Mellieha Holiday Centre i januar og februar får hver gæst udleveret en voucher på 40 €, som kan bruges i feriebyens restauranter, spaafdeling og supermarked eller på en af vores guidede udflugter.