Medlemsbladet februar 2026 – Ældre Sagen

ARGUMENTER

Hotelpakke: Grand Hotell Flekkefjord

Fra Hirtshals til Kristiansand - retur fra Stavanger

Overfart tur/retur

1 bil (maks. 1,95m høj og 5m lang)

2 nætter på hotel inkl. morgenmad

Kahyt for 2 personer på hjemrejsen

Rundrejse i Sydvestnorge

Oplev Flekkefjord eller Egersund på en rolig kør-selvferie med sejlads til Kristiansand og hjem fra Stavanger.

Tag med på en afslappende kør-selv-ferie uden for højsæsonen – med færre mennesker, god tid og plads til at nyde den smukke norske natur. Nyd en behagelig sejlads til Kristiansand og overnat i en af Sydnorges charmerende kystbyer Flekkefjord eller Egersund, hvor historiske hoteller og varm gæstfrihed venter. Kør gennem rolige landskaber, smalle gader, hyggelige havnemiljøer og naturskønne kyster – perfekt til forårs- eller efterårsdage, hvor Norge viser sig fra sin mest fredfyldte side.

Uanset om du vælger at overnatte i Flekkefjord eller Egersund, venter en rolig og oplevelsesrig rejse med komfort og store naturoplevelser, hvor både overfart og overnatning er inkluderet.

Hotelpakke:

Grand Hotell Egersund

Fra Hirtshals til Kristiansand - retur fra Stavanger

Overfart tur/retur

1 bil (maks. 1,95m høj og 5m lang)

2 nætter på hotel inkl. morgenmad

Kahyt for 2 personer på

Indhold

MENNESKER

07 Hverdagsdansker

Gerti Wollbrink har haft egen frisørsalon siden 1967. Hun er stadig i fuld vigør i sin salon i Nyhavn, selvom hun er fyldt 82 år.

14 Mændenes stemme

Psykolog og mandeforsker Svend

Aage Madsen har sat mænds sundhed, trivsel og ligestilling på dagsordenen i årtier.

25 Kender du Karen?

’Karen’ er et begreb, der stammer fra USA, men som også er nået til Danmark.

30 Ventesorg

Julie Lund Fisker er 26 år og lever på tiende år med ventesorg. Nu har hun udgivet en digtsamling, der sætter ord på de svære følelser.

POLITIK

45 Pårørende

Det er hårdt at være pårørende.

Anissa Gaceb satte karrieren på pause for at passe sin syge mor. Hun valgte blandt andet, at moderen skulle flytte ind hos hende og hendes familie.

53 Find dit nye seniorjob

Ældre Sagen starter jobbank sammen med Jobindex. Mange seniorer vil gerne blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan finde fleksible jobs.

59 Sund mund

Alt for mange ældre har dårlig tandsundhed, og det har store konsekvenser for både helbred og sociale relationer. Det belaster både den enkelte og sundhedssystemet.

Fotografen satte psykolog Svend Aage Madsen stævne i Dyrehaven nord for København. Forsiden er dog lavet i studiet. Foto: Per Morten Abrahamsen

Kender du Karen?

’Karen’ er blevet synonym med den sure, midaldrende kvinde, der hidser sig op og højlydt skælder ud på sine omgivelser.

Side 25-28

INDSIGT DIVERSE

67 Maritim historie

At være lods er et gammel hverv med rødder helt tilbage til 1500­tallet. Nu blæser der nye vinde.

74 Tema: Hvor skal vi bo?

Hvad gør man, når børn og børnebørn bor langt væk. Flytter man efter dem, eller bliver man i kendte rammer?

80 Klima

Det globale samarbejde om klima er mere udfordret, end det har været i generationer.

86 Serie: Om alderdom

Skavankerne er begyndt at melde sig hos 81­årige Hanne Lindemann, der alligevel planlægger safari i Kenya.

05 Leder

21 Læserbreve

37 Skaf et medlem

39 Rådgivning

65 Bjarnes klumme

93 Bøger

95 Sundhed

97 Ordet er frit

Krydsord

Konkurrencer: 18, 28, 34, 73, 98

OPLEVELSER SIDEN1991

Gæsterne giver Vidunderlige Amalfi

Nyd den smukke Amalfikyst med base i kystbyen Maiori og skønne inkluderede oplevelser såsom en sejltur langs kysten, en vandretur på Citronstien samt besøg i Ravello, Amalfi og Pompeji.

8 dage fra 9.995 kr.

Se alle ledige afgange:

Unikke grupperejser over hele verden

Flodkrydstogt på Seinen

Sejl fra Paris til Normandiets kyster og retur, mens vi nyder udsigterne og vores helpension på vores komfortable skib med mulighed for undervejs at opleve Paris, Rouen, Monets have og de historiske “landing beaches”. 8 dage fra 16.995 kr.

Se alle ledige afgange:

Opdag nye sider af

Europa. Sammen

Hos Smilrejser skaber vi grupperejser fyldt med spændende oplevelser og opdagerglæde. Kom med på eventyr sammen med en af vores dygtige, dansktalende rejseledere og andre rejseglade gæster.

Gæsterne giver

Mageløse Madeira

Rejs med til Atlanterhavsperlen, der er kendt som et af verdens bedste ø-rejsemål. På denne rejse giver vi dig det absolut bedste, Madeira har at byde på med ophold under hele rejsen på et dejligt All Inclusivehotel udenfor hovedbyen Funchal.

I løbet af rejsen tager vi sammen med vores dansktalende rejseleder på spændende inkluderede udflugter i øens fantastiske natur. Vi nyder de storslåede udsigter over grønne bjerge og det blå Atlanterhav, besøger hyggelige småbyer, smager den berømte Madeira-vin, ser de ikoniske lavadaer og lavapools, går en tur på en bananplantage og meget mere.

8 dage fra 9.995 kr.

Se alle ledige afgange:

Bestil

vores nye rejsekatalog

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør og underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 780.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 26. februar

Udkommer 30. april

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Kære mænd

Vi bliver nødt til at tale om noget alvorligt. Mænd lever i gennemsnit tre til fire år kortere end kvinder. De rammes oftere af sygdom, lever oftere isoleret – og alt for mange er overrepræsenterede i statistikker over selvmord, misbrug og tidlig død.

Næsten hver tredje mand i Danmark mellem 18 og 100 år har sjældent eller aldrig nogen at tale fortroligt med. Det bør bekymre os alle, for bag tallene gemmer der sig mennesker, familier og livsvilkår, vi som samfund ikke kan være bekendt at ignorere. Derfor sætter Ældre Sagen et særligt fokus på mænds fællesskaber. Ikke for at holde kvinder ude, men fordi vi ved, at mænd ofte trives bedst i fællesskaber med andre mænd, hvor man gør noget sammen. Mange mænd har svært ved at åbne sig, når de sidder over for hinanden, men i værkstedet, i reparationscaféen, over gryderne eller i bogklubben bliver relationerne bygget mere naturligt.

Det er i de små øjeblikke – når man hjælper hinanden, lærer noget nyt eller deler en hverdagserfaring – at samtalerne opstår. Og det gør en forskel. For fællesskab er ikke kun hyggeligt. Det er sundhed. I nogle tilfælde også overlevelse.

I dette nummer kan du møde psykolog og mandeforsker Svend

Aage Madsen, der gennem mange år har dokumenteret, hvor afgørende fællesskaber er for mænds trivsel. Hans forskning viser, at når mænd finder et sted, hvor de føler sig hjemme, bliver vejen til både støtte og forandring kortere. Har du lyst til at skrue i et værksted, lære nyt i køkkenet eller bare få en god snak? I Ældre Sagen finder du aktiviteter kun for mænd – både for alle og for enlige. Fælles for dem er, at de giver mulighed for at møde andre på en måde, der passer til dig. Det styrker både helbredet og livskvaliteten. Og det er nødvendigt, for alt for mange mænd kommer ikke afsted, selvom de ved, at de burde.

Alt for mange mænd kommer ikke afsted, selvom de ved, at de burde

Derfor håber jeg, at du tager imod invitationen. Det første skridt kan være det sværeste, men det er også det, der kan gøre forskellen. Vi står klar til at tage imod dig.

Du kan læse mere her: aeldresagen.dk/maend

Testamente 2.695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 895,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.695,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente, 2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter

3.995,-

Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.695,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

MENNESKER

Gerti Wollbrink foran sin frisørsalon i Nyhavn i København. Her har hun haft sin arbejdsplads i 35 år.

Hverdagshistorier

Mød Gerti Wollbrink, der i en alder af 82 stadig klipper sine trofaste kunder i frisørsalonen i Nyhavn. Hun kommer fra Aabenraa i Sønderjylland og har haft egen salon i København siden 1967. Først som kendisfrisør på Strøget og nu i Nyhavn. Mange af kunderne har

fejret 50-årsjubilæum hos hende og tager nu børn og børnebørn med. ”Jeg har altid haft en fantastisk kundekreds og de skønneste kunder, der gerne vil betale for det, jeg kan,” siger Gerti Wollbrink, der ikke har planer om at lægge saksen fra sig foreløbig.

At klippe er mere end et arbejde

Frisør Gerti Wollbrink har haft egen salon i København siden 1967, først som kendisfrisør på Strøget og nu i Nyhavn. Mange af kunderne har fejret 50-årsjubilæum hos hende

Af Vera Bundgaard Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

Turister og skolebørn står og skutter sig i vinterkulden, mens de venter i kø ved Nettobådene i Nyhavn. Andre slentrer langs kanalen og får øje på skiltet med navnet ”Gerti” og kigger nysgerrigt ned i frisørsalonen.

Her tager en spinkel kvinde i farverigt tøj imod med et knus og et ”Nu skal jeg tage din frakke. Vil du have kaffe eller te?”

Snart er hun tilbage med kaffen og et stykke kage.

”Jeg bager altid kager til mine kunder. Værsgo, du kan sætte dig her,” siger hun.

Man skal kun opholde sig få minutter i Gerti Wollbrinks salon, før man får fornemmelsen af en frisør ud over det sædvanlige. Og det er netop det, der bringer kunderne tilbage til hendes salon år efter år og i flere generationer.

Eller et kort fra kunder i udlandet, for dem har hun også:

”Kæreste Gerti. Tak, fordi du findes! Du står altid klar med åbne arme, og du er blevet vores reservemor og -mormor, bare fordi du er så kærlig. Fra os tre i Bruxelles.”

”Det er fra en kvinde og hendes børn, der altid kommer forbi, når de er i Danmark. De sendte mig blom-

der, der gerne vil betale for det, jeg kan. Jeg giver mig altid god tid, og det ville ikke være mig at klippe på samlebånd,” tilføjer hun.

Egen salon

Gerti Wollbrink voksede op i Sønderjylland, nærmere bestemt i Aabenraa, i efterkrigsårene. Navnet kunne tyde på tyske aner, men det er ikke noget, hun lægger vægt på.

Jeg synes jo stadig, det er sjovt, og jeg føler ikke så meget, at det er arbejde, det er mere en glæde

GERTI WOLLBRINK, FRISØR

ster forleden dag,” siger Gerti Wollbrink og fortsætter:

Som én af hendes kunder fra Nivå skriver til redaktionen:

”Foruden at være en dygtig frisør, er hun altid munter og veloplagt og giver den bedste behandling, man kan ønske sig. Alder 82. Jeg kan ikke forestille mig et bedre emne til en artikel i jeres blad.”

”Da hun første gang kom her, fortalte hun, at hun var utryg ved at blive klippet i udlandet, fordi de altid klippede håret for kort. Så jeg klippede hende, og så gik hun en tur og kom tilbage senere samme dag for at få klippet mere af. Hun er kommet her lige siden.”

”Jeg har altid haft en fantastisk kundekreds og de skønneste kun-

”Mine forældre har aldrig gået op i det, og jeg og mine søskende gik i dansk skole. Da jeg flyttede til København som 20-årig, blev jeg overrasket over, at mange spurgte mig om, hvordan det var at bo i grænselandet. Det havde jeg aldrig tænkt på. Når vi dansede med drenge, tænkte vi aldrig på, om de var danske eller tyske,” fortæller hun.

Hun blev uddannet frisør i Aabenraa og drog så til hovedstaden, hvor hun fik arbejde hos den dengang kendte frisør Ole Tage på Strøget. Fire år senere åbnede hun egen salon i en alder af kun 24.

”Jeg skulle egentlig rejse til Chicago, hvor jeg havde fået arbejde som frisør, men så blev jeg spurgt,

om jeg ville bestyre en frisørsalon i Frederiksberggade på Strøget. Jeg endte med at købe den,” siger hun.

Salonen lå på tredje sal i den del af Strøget, der er tættest på Rådhuspladsen.

”Dengang lå frisørsalonerne ikke i gadeplan, men etagerne over, så kunderne kunne sidde privat og uforstyrret uden at blive set fra gaden. Salonerne var også store, fordi der skulle være plads til alle hårtørrerne,” fortæller hun.

Kendisfrisør

Gerti Wollbrink udvidede i salonen med solarier, der i dag ikke er sundhedsmæssigt anbefalet, men dengang noget nyt og populært. Kunderne strømmede til, og hun havde fem-seks ansatte. Kendte journalister som Eva Bendix og Malin Lindgren samt fotomodellen Inge Levin var faste kunder.

”Dengang brugte kvinder mere tid på deres hår, og nogle kom to gange om ugen for at få det sat. Jeg har også haft kunder, der skulle til bal hos dronningen,” fortæller hun.

Med journalisterne fulgte omtale, og hun optrådte jævnligt i diverse ugeblade og aviser og blev det, vi i dag ville kalde en kendisfrisør.

”Det var næsten kedeligt, hvis der var en uge, jeg ikke var i pressen,” som hun siger.

På et tidspunkt vakte hun opsigt, da hun som den første kvindelige frisør i København tilbød også at klippe mænd. Det skulle den kendte journalist Henning O’Strit prøve.

”Han skrev en længere reportage i BT og citerede mig for, at mænd skulle huske at vaske hår hver dag. Det blev de mandlige læsere meget oprørte over, og der kom vrede læserbreve fra hele landet – fra Bornholm til Skagen. Det skulle sådan en pige i hvert fald ikke komme og bestemme,” ler hun.

I dag er mediestormen taget af, men for et halvt år siden havde hun besøg af en journalist fra fransk TV, der skulle lave et nyhedsindslag om danske seniorer på arbejdsmarkedet. Gerti Wollbrink var et oplagt valg, da hun i en

alder af 82 stadig klør på – noget helt usædvanligt set med franske øjne.

”Jeg synes jo stadig, det er sjovt, og jeg føler ikke så meget, at det er arbejde, det er mere en glæde. Det skal være hyggeligt, og jeg holder meget af mit nære forhold til kunderne,” siger hun.

Der skal snakkes

For omkring 35 år siden flyttede Gerti Wollbrink fra Strøget til Nyhavn – fra tredje sal til en høj kælder og en mindre salon. Til gengæld fik hun udsigt til kanalen, gamle træskibe, Cap Horn og Skipperkroen bag dem.

”På det tidspunkt var salonerne flyttet ned på gadeplan, og de store saloner blev delt op i mindre. Føntørreren var kommet til, og så var der ikke brug for plads til de store hårtørrere,” siger hun og fortæller, at Nyhavn har ændret sig meget i løbet af de år.

”Der er kommet mange flere turister. Før var der meget mere trafik, og bilerne måtte parkere uden for min salon. Nu må taxaer kun holde her i fire minutter. Der er også mange flere cyklister, og mange af dem kører uden cykelhjelm. Måske af hensyn til frisuren, men håret skal nok rejse sig igen,” forsikrer hun.

Mange kunder er fulgt med til Nyhavn, og flere har fejret 50-årsjubilæum hos hende. En dag kom de og fortalte, at de havde set et indslag på TV om frisørsaloner, der var begyndt at tilbyde snakkefri klipning. Kunne Gerti også finde på det?

”Nej, det passer ikke her! Jeg ville nødigt have et job, hvor jeg ikke kan være social, så jeg snakker med mine kunder. Jeg plejer at sige, at jeg ved lidt om mange ting. De er næsten som et leksikon, mine kunder. Jeg spørger dem om

Dengang lå frisørsalonerne ikke i gadeplan, men etagerne over, så kunderne kunne sidde privat og uforstyrret uden at blive set fra gaden

GERTI WOLLBRINK, FRISØR

Gerti Wollbrink åbnede sin første salon i 1967. Hun har været i medierne mange gange siden.

OM GERTI WOLLBRINK

• Født 1943 i Aabenraa.

• Efter folkeskolen blev hun uddannet frisør i Aabenraa. Flyttede til København som 20-årig og blev ansat i en salon på Strøget, indtil hun i 1967 åbnede egen salon i Frederiksberggade på Strøget.

• Omkring 1990 flyttede hun til Nyhavn, hvor hun stadig har salon.

• Bor i Hellerup og har to sønner, fem børnebørn og to oldebørn.

alt muligt, også om deres fag,” siger hun og fortsætter:

”Jeg havde en brolægger som kunde engang. Han fortalte, at når han havde lavet noget, ventede han spændt på, hvordan kunden ville reagere. Der var altid nogen, der ville lede efter fejl, så de kunne få afslag i prisen.”

En anden kunde havde været med til at bygge Storebæltsbroen og tilbød hende, at han kunne skaffe hende adgang til de 254 meter høje pyloner, der bærer broens kørebane.

”Så jeg var med oppe i pylonerne sammen med mine sønner. Det var så vildt!” fortæller hun.

Og så skal vi lige huske et vigtigt spørgsmål, når man går til frisøren: Hvad koster det? Da hun klippede på Strøget, var det 28 kroner, i dag koster det fra 1.000 kroner og opefter.

”Jeg bruger altid fra-priser, for der er forskel på hår, og hvor lang tid det tager. Men jeg tjente faktisk mere dengang. Alting er dyrere i dag, og der er så mange afgifter,” siger hun og understreger:

”Jeg har altid sagt, jeg er ligeglad med penge, når bare jeg har dem, jeg skal bruge. Jeg kan huske, at jeg, da jeg ikke var ret gammel, tænkte: Jeg skal aldrig være økonomisk afhængig af nogen, og det har jeg levet efter.”

Han giver ensomme mænd en stemme

I årtier har psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen sat sine kønsfællers sundhed, trivsel og ligestilling på dagsordenen – og der er stadig meget at kæmpe for

Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen

Der er stadig alt for mange mænd, der falder gennem sprækkerne.”

Ordene kommer fra Svend

Aage Madsen, en af Danmarks mest markante stemmer inden for mænds sundhed og trivsel. Vi har netop taget plads i et lille, enkelt møbleret mødelokale hos Forum for Mænds Sundhed – en organisation, som psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen har været med til at stifte og indtil 1. januar var formand for. Gennem flere årtier har han kæmpet for mænds sundhed og ligestilling.

”Det er det, der driver mig,” siger Svend Aage Madsen og gestikulerer med hænderne på en måde, så man ikke er i tvivl om, at han mener det.

Selv om han har rundet 75 år, er han stadig i fuld vigør som fagekspert, foredragsholder og forskningsleder på Rigshospitalet. Og han har ingen planer om at slippe tøjlerne helt.

”Der er sket meget på mandeområdet de senere år, men slet ikke nok.”

De barske realiteter

Tallene bakker ham op, og er du mand, kan de kolde fakta være barsk læsning:

Mænd lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder, de bliver oftere syge,

lever oftere isoleret og er markant overrepræsenterede i statistikker over selvmord, misbrug og tidlig død.

Ifølge Svend Aage Madsen er det især én bestemt gruppe, der påvirker den triste statistik – nemlig den fjerdedel af mænd, der lever alene og hverken får børn eller uddannelse. Mange af dem er ufaglærte.

”Den gruppe sakker agterud i sundhed og trivsel. Vi taler om en halv million mænd, som alt for ofte overses af sundhedsvæsnet. Det er trist, meningsløst – og dyrt for samfundet.”

Resten – de 75 % – klarer sig godt og lever længere, i takt med at samfundets generelle levealder stiger. Men uanset hvilken gruppe mændene tilhører, så mangler mange af dem tætte relationer og nogen uden for parforholdet at betro sig til. Det påvirker både deres trivsel og levealder, forklarer mandeforskeren.

Ingen at betro sig til Næsten hver tredje mand i alderen 18100 år har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale fortroligt med. Og netop manglen på nære relationer er et centralt tema i Svend Aage Madsens seneste bog ’Argumenter for mænd’, der udkom i marts 2025.

”De fleste af de mænd, der tilhører den store gruppe, der ellers trives, svarer, at partneren er den eneste, de taler fortroligt med. Kvinder svarer sjældent det samme. Mister mænd deres partner, står de derfor ekstremt sårbart,” forklarer han. Forskning viser, at dødeligheden er 50 % højere blandt mennesker uden tætte relationer. Blandt andet derfor var Svend Aage Madsen i 2015 med til at stifte ’Mænds Mødesteder’ – et fællesskab og netværk for mænd, der i dag findes over hele landet.

Kvinden er den sociale motor Mange mænd vil kunne nikke genkendende til, at det ofte er kvinden i hjemmet, der arrangerer, inviterer og holder de sociale relationer i live. Når mænd bliver alene, står de der-

for tilbage uden de sociale kompetencer og uden at vide, hvordan de skal gribe det an.

”Da jeg for nylig skulle fejre min 75-årsfødselsdag, kunne jeg se det hos mig selv: Min kone vidste instinktivt, hvordan det skulle gøres. Hun ville gerne hjælpe, men jeg ville gerne selv, selvom jeg nok var lidt langsommere til det,” ler Svend Aage Madsen.

”Men det endte med et ganske fint samarbejde.”

Mange mænd isolerer sig og lukker sig om sig selv, når de mister en partner. Ofte opdager de ikke selv, hvor dårligt de faktisk har det, før det er for sent. Konsekvensen ved den psykiske mistrivsel kan føre til misbrug, spilafhængighed eller selvmord.

”Det kræver et sprog at bede om hjælp. Mange mænd er ikke vant til at tale om, hvordan de har det – hverken med venner eller lægen. De har derfor svært ved at række ud,” siger Svend Aage Madsen.

”Traditionelt har mænd ikke haft gavn af at forholde sig til følelser. Det har jo ikke været produktivt for manden at mærke efter, hvordan han havde det, når han skulle ud at jage, pløje, fiske eller arbejde på fabrik i fortidens knaphedssamfund. Kvinden havde omsorgsrollen og har derfor altid haft god kontakt til sine følelser. Den arbejdsdeling og opfattelse er gået i arv.”

Heldigvis ser Svend Aage Madsen i disse år en positiv forandring i manderollen – kønsrollerne står nemlig ved en betydningsfuld skillevej.

”Det er banebrydende, at mænd i dag kan forene deres karriere og ambitioner med at være omsorgsfulde fædre. Maskulinitet er blevet mangfoldig.”

En ny udgave af bedstefar

Den øremærkede barsel til mænd har været banebrydende, mener Svend Aage Madsen. Den giver fædre et nærvær i barnets første tid og skaber et nyt fundament for relationen.

Også den ældre generations manderolle er under forandring.

”Vi ser bedstefædre, der er langt mere aktive i relationen til deres børnebørn. De ser, hvor engagerede deres egne sønner er i deres børns liv – og så får de lyst til at være det samme. Det er godt for

GODE RÅD 5

fra

Svend Aage Madsen

1. Opsøg fællesskaber med andre mænd

Find en aktivitet i dit lokalområde, som du har lyst til at lave sammen med andre mænd. Fælles interesser skaber gode relationer. Det kan fx være mandefællesskaber i Ældre Sagens regi eller Mænds Mødesteder, vandregrupper, sport, foredrag, kirkelige fællesskaber eller træningshold hos patientforeninger. De fleste kommuner har en frivillig- eller ældrekoordinator, som kan hjælpe dig.

2. Vælg en mand i dit netværk, du vil være fortrolig med

Er der en mand i din omgangskreds, du kunne tænke dig at tale lidt mere fortroligt med – eller som måske selv ser ud til at savne nogen?

Det kan være en ven, en kollega eller en nabo. Tøv ikke med at række ud og byde dig til.

3. Lyt – og ti stille

Mange mænd har tendens til at svare kort, hvis du spørger, hvordan de har det. Men lader du være med at afbryde, komme der ofte mere – og nogle gange netop det, der er vigtigt. Mange mænd skal bare have tid til at finde ordene. Husk også, at mænds sprog kan være indirekte. Der kan ligge stor smerte bag et ord som ’træls’.

4. Engagér dig i dine børnebørn

Mange bliver overraskede over, hvor stærk kærligheden til børnebørn er. De er en gave – og engagerer du dig i dem, kommer det tifold igen i form af glæde, gengældt kærlighed og en stærk relation.

5. Bed om faste helbredstjek

Har du svært ved at komme afsted til lægen, kan du bede om at blive indkaldt til jævnlige helbredsundersøgelser. Det er ikke en ret, men du kan ønske det – og mange læger imødekommer det.

både børnebørn og bedstefædre.”

Svend Aage Madsen og hans kone henter selv deres børnebørn fra skole en gang om ugen. Det kræver mange kilometers transport mellem bopælen på Midtsjælland og børnebørnenes hjem i København – men det giver dem en tæt relation, de ikke ville være foruden.

Svend Aage Madsens egen far var alt andet end et forbillede. Som mange fædre i 1950’erne var han fraværende og autoritær.

”Han var en tyran, som sjældent viste omsorg over for os børn. Han straffede os med tæsk, og jeg har aldrig haft de stærke følelser over for ham.”

OM SVEND AAGE MADSEN

Som ung trak Svend Aage Madsen sig fra sin far – og under ungdomsoprøret fik han øjnene op for kønsroller og ligestilling. Siden har han viet sit arbejdsliv til at forbedre mænds livsvilkår. I 2003 var han med til at stifte Selskab for Mænds Sundhed – det, der i dag hedder Forum for Mænds Sundhed – den første danske organisation dedikeret til at forbedre mænds sundhed. Selvom han nu er trådt tilbage som formand, vil han også fremover være mændenes stemme og fortsætte arbejdet både i og uden for organisationen.

”Så længe mænd sakker bagud, når det handler om sundhed og trivsel, er der noget at kæmpe for,” slår Svend Aage Madsen fast.

• Født 1950. Mandeforsker, tidligere chefpsykolog og nu forskningsleder på Rigshospitalet.

• Har især beskæftiget sig med forældre-barn-relationer, fædres rolle, mænds psykiske sundhed og konsekvenserne af ensomhed.

• Indtil den 1. januar 2026 var han også formand for Forum for Mænds Sundhed, som han selv var med til at stifte.

• Har udgivet flere bøger.

Lyt til ny podcast, Bag forsiden, fra Ældre Sagen, hvor Svend Aage Madsen er medvært i første afsnit. aeldresagen.dk/bag-forsiden-2026-februar

KONKURRENCE:

Argumenter for mænd

Svend Aage Madsen er forfatter til bogen ’Argumenter for mænd – fra rigtige mænd til mangfoldig maskulinitet’. Bogen henvender sig både til mænd og kvinder og kan læses af alle nysgerrige mennesker, der interesserer sig for mænd og deres liv, udfordringer og muligheder.

Har du lyst til at læse med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 8. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ’Mænd’.

Vinderne får direkte besked.

VÆRDIKUPON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a.

Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst.

I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest – et grundigt sundhedstjek af dine øjne.

Her ser vi på nethinden som en ekstra tryghed, så vi får det bedste overblik over dit syn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

2.000 KR.

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Når livet strækker sig

DER ER NOGET TANKEVÆKKENDE ved at blive ældre i en tid, hvor levealderen hele tiden stiger.

I 1900 blev danskerne i gennemsnit 50 år. I dag er vi oppe på næsten 82 år. Vi er blevet bedre til at bo, spise, leve, forebygge og reparere. Og vi har bygget et samfund, hvor velstand, viden og fællesskab trækker i samme retning. Summen af alt det gør, at vi bliver her på jorden lidt længere. Sundhedsvæsenet har sine udfordringer, men det er også en del af forklaringen på, at flere af os stadig er her. Jeg er årgang 1946 og nærmer mig 80. Selvom jeg har skruet lidt ned for tempoet, mærker jeg ikke, at livet er blevet mindre. Det har bare skiftet rytme. Jeg går lidt langsommere, men ser måske tydeligere. Det vigtigste for mig i denne del af livet er alt det, der stadig er muligt: et fællesskab, en sang, et foredrag, en hånd og en dag, hvor jeg sætter mig ved bordet sammen med mennesker, jeg kender og holder af, og som vil hinanden noget.

NIELS OLE FREDERIKSEN, MIDDELFART

Ankomst

Hvornår mon Sankt Peter kalder os med de grå bånd op af andedammens joller?

Bliver jeg hentet af en speedbåd, som min far, eller en rusten vandcykel, som min mor?

Har Vorherre indøvet en overjordisk hymne med et englekor befolket af fædre og mødre – måske krydret med Papa Bues Viking Jazzband og ’When the Saints’ med Helligånden på bas? Og er det som prikken over efterlivet lykkedes at hyre Natasja til at rappe ‘Op med ho’det ven’? Det ville vel nok være velgørende – før den evige lur på de vattede skyer.

LOUISE WINTHER, FREDERIKSBERG

En thybo i hovedstaden

DA JEG VAR BARN, tog min mor mine søskende og jeg med til København for at besøge hendes faster Laura, der drev et pensionat i Gothersgade. Laura var thybo og måske noget sparsommelig. Blandt andet samlede hun små sæbestumper og satte dem sammen til et nyt stykke sæbe, hvilket jeg undrede mig lidt over. Over for os var hun absolut ikke sparsommelig, men hun syntes nok vi så lidt magre ud, selvom vi kom fra landet. Til morgenmad øste Laura store portioner havregryn op med mælk, der næsten var fløde, og et stort lag sukker. Engang tog Laura en taxa fra Københavns Hovedbanegård, og da hun talte thybomål, tænkte chaufføren måske, at hun var ny i storbyen, og at han kunne tjene lidt ekstra ved at køre en omvej. Da han standsede i Gothersgade, bad Laura ham om at køre til banegården igen og denne gang køre den lige vej. Hun var ikke sådan at slå ud af kurs.

HANNE BITSCH, HINGE

Nostalgi i brevform

LANDSFORMANDEN SKREV om ”Nostalgi i brevform” i lederen i medlemsbladet fra december 2025. Det fik mig til at tænke på, da jeg i 2023 vandt en krydsordspræmie hos en forening. Da præmien kom, lå der også et håndskrevet kort, hvor der stod: ”Kære Lis. Tillykke med at du er blevet udtrukket blandt vinderne af krydsord. Vi håber du kan bruge gaven. Mange hilsner …” Jeg ringede og takkede for kortet og fortalte damen i telefonen, at jeg var glad og overrasket over et håndskrevet kort. Det var hun glad for at høre. Det var hende, der havde skrevet det. Hun spurgte: ”Ved du, hvad mine kolleger siger til mig? At du gider!” Heldigvis gad hun det.

LIS NIELSEN, STEGE

TUNGT AT GÅ TIL SUPERMARKEDET

Livet er skønt uden støttestrømper

Mange mennesker oplever at benene føles tunge og trætte. Nogle synes, at det er anstrengende bare at gå et kort stykke til deres lokale supermarked for at handle. En del må ty til støttestrømper. Andre klarer sig uden. Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade, der nedsætter følelsen af trætte og tunge ben samt hjælper til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.

■ Tove er 81 år. Hun har altid godt kunne lide at komme en tur op i byen. – Jeg holder utrolig meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver uge. I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, og mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. Jeg ville så nødig gå med støttestrømper.

Glad

for Active Legs

– I et ugeblad læste jeg om Active Legs. Jeg købte en æske i min lokale Matas butik. Det er kun én tablet om dagen, så det er meget nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Active Legs indeholder

rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. – Nu glæder jeg mig til det bliver tirsdag, hvor jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for at jeg ikke oplever følelsen af tunge og trætte ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.

Se efter sølvtræet

Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® , der sidder forrest på æsken.

Det du ikke vidste om maritim fyrrebark

Active Legs™ indeholder ekstrakt af maritim fyrrebark. Maritim fyrrebark er rigtig interessant i forhold til cirkulation, da den forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillær permeabiliteten. Samtidig beskytter maritim fyrrebark karvæggene og fremmer god blodcirkulation.

Active Legs kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Ane Cortzen, arkitekt og TV­vært, i Politiken Foto:

DET FASCINERENDE VED ARKITEKTUR

ER, AT DU IKKE KAN VÆLGE DET FRA

SOM MED SÅ MEGET ANDET. DERFOR SKAL

MAN GØRE SIG UMAGE

For første gang

I FORÅRET 2024 døde min mand gennem 55 år. Så kom der en masse dage, som var ’for første gang alene’. Nytårsaften var jeg inviteret hjem til min datter og svigersøn, hvor også deres søn med familie kom. Jeg takkede ja, men ville tage hjem, når vi havde spist, da jeg var usikker på, hvordan jeg ville have det den aften. Til min fødselsdag i november, hvor mit oldebarn, Sara, på fire år også deltog, havde jeg fået en pyjamas. Jeg sagde til hende, at så kunne vi holde pyjamasparty engang. Det syntes hun, var spændende, og så talte vi ikke mere om det. Da nytårsaften oprandt, og jeg var klar til at tage hjem, lyste Sara op og sagde: ”Så kan jeg jo komme med, og vi kan prøve det der pyjamasparty.” Jeg synes, det var fint – og det blev første gang, jeg sad i min seng sammen med mit oldebarn og spiste popcorn og så film. Vi havde begge en god afslutning på det gamle år.

BETTY KLIT, ULSTRUP

Det sidste hvilested

I MEDLEMSBLADET i december 2025 var der et læserbrev, ’Godnat og sov godt', der handlede om det sidste hvilested. Jeg synes, at ’de ukendtes grav’ på kirkegården er sådan en upersonlig og kold betegnelse. Jeg foreslår, at vi kalder dette sted for ’fællesgraven’ eller ’mindelunden’ i stedet for.

GITTE BANNEBJERRE, ÅLSGÅRDE

På tur med småfolk

PÅ EN TUR med mine små børnebørn besøgte vi Horsens Museum. Vi gik rundt og så de forskellige samlinger, og børnene syntes at befinde sig godt og var nysgerrige. Da vi kom til samlingen med gammelt sølvtøj fra Horsens Sølvvarefabrik, var der en lidt dyster belysning. Camille på to år udbrød: ”Mig bange!”, hvortil Ilias på fem år svarede sikkert: ”Jeg er ikke bange, for jeg har en legokanon i lommen.” Ja, sådan anskuer man livet som småfolk.

LISBETH KRISTENSEN, HOVEDGÅRD

Når den sidste sang er sunget

Når den sidste sang er sunget, på livets store scene, skal du altså bare vide, at du ikke er alene. Jeg er sikker på, du mærker, at tæppet går ned, og at du møder varme og ægte kærlighed.

HANS JØRGEN

BUCHBERG, KALUNDBORG

Kan du også blive en sur ’Karen’?

Kender du ’Karen’? En sur midaldrende kvinde, der hidser sig op og højlydt skælder ud på sine omgivelser. Hun er nærmest blevet et skældsord og et begreb, man bruger om mennesker, der brokker sig

Af Dorthe Boss Kyhn

Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

Hov, hov – vi er altså nogle, der har stået i køen længere end jer!

Hører du dig selv råbe ad de personer, der har stået bag dig i køen i supermarkedet, men pludselig farer af sted hurtigere end lynet, når en ny kasse bliver åbnet. Måske havde du en forventning om, at de ville spørge dig, om du ville over i den nye kø, fordi du havde ventet længere end dem. Men nej, det sker ikke. Du føler dig uretfærdigt behandlet, og det får vreden i dig til at syde og boble. Og så er det, du skælder ud.

Med et trylleslag er du blevet til en ’Karen’, det amerikanske begreb, der også bruges herhjemme til at beskrive mennesker, der brokker sig over andres adfærd. Ifølge Dansk Sprognævn er det et begreb, der bruges af især unge til at beskrive mennesker oppe i årene, der brokker sig over andre.

Men hvad er det med denne ’Karen’? Er det blot endnu et amerikansk fænomen, vi har taget til os. Eller er det en størrelse, der flytter ind i os alle, mænd som kvinder, når vi kommer op i årene og måske i højere grad spontant og højlydt giver udtryk for vores mening, når andre træder os over tæerne?

Psykolog Christoffer Kølgaard, der er indehaver af klinikken, Den Krøllede Hjerne i Lyngby og på Frederiksberg, forklarer, at når man er helt ung, så er man mest optaget af at tilhøre en flok.

”Når man er teenager, er ens hjerne stadig under udvikling, og man har en adfærd, som egentlig ikke er i orden, men som er livsvigtig for den enkelte, fordi man er bange for at blive udstødt af sin flok. Men efterhånden som man bliver ældre, modnes både hjernen og ens etiske og moralske kompas, og dét, man var villig til at gøre som teenager for at tilhøre en gruppe, det ændrer sig.”

”Jeg har selv mærket den udvikling ved, at jeg i dag som 34-årig har fået andre prioriteter, end da jeg var helt ung. Det er især sket, efter at jeg har fået børn, og det har gjort, at jeg har fået en anden holdning til, hvad der er i orden, og hvad der bestemt ikke er i orden. Hvis det fx drejer sig om nedskæringer i institutionen, kan jeg blive vred og sige min mening højt. Jo ældre man bliver, jo mere tør man sige sin mening uden at spekulere på, hvad andre tænker om én.”

over pigernes mangel på opdragelse, og det skrev hun i sit opslag.

”Mens jeg sad der, kiggede jeg også vredt på pigerne, og da de forlod toget, sagde jeg til dem: Hvem havde I så tænkt, der skulle sidde der og få beskidt tøj nu! Men de kommenterede det ikke.”

Men hvorfor var det, hun reagerede på de unge piger, og ville hun have gjort det samme for tyve år siden?

”Jeg tror ikke, jeg havde gjort det for tyve år siden. Jeg er mere impulsiv i dag, og fordi jeg er alene, så er det min måde at få luft på. Havde jeg siddet sammen med nogle veninder i toget den dag, så havde jeg nok fået luft ved at tale med dem om det.”

Men føler du, det er, fordi du er blevet ældre, at du er blevet mindre tolerant og derfor skælder ud, når du oplever den slags?

Jeg er ikke helt enig i, at man skal lære at begrænse sig og bare sige pyt, hvis man oplever noget uretfærdigt

KAREN PALLESGAARD MUNK, PSYKOLOG

Men hvad er så – i Christoffer Kølgaards optik – den gode og konstruktive måde at komme helskindet ud af oplevelsen i supermarkedet på?

”Det er uretfærdigt, og forståeligt nok bliver man vred, når man oplever den slags. Men mit gode råd her er at spørge sig selv: Kan jeg gøre noget ved det? Vil det ændre på de menneskers adfærd, hvis jeg siger noget til dem? Og vil jeg selv få det bedre af det? Hvis svaret er nej, så ligger visdommen nok i at lade det fare – og måske gå hjem og skrive et læserbrev i stedet for. ”

Det er mangel på opdragelse

Nutidens læserbreve skrives ofte på sociale medier, og det var præcis, hvad 79-årige Anette gjorde, efter at hun havde kørt i S-tog med nogle unge piger, der slængede deres fødder (med sko) i sædet overfor. Hun blev vred

”Nej, det har ikke noget at gøre med, at jeg er blevet ældre. Det handler om, at jeg synes, det er udtryk for mangel på opdragelse og omtanke. Men det er jo ikke de unges skyld, at de ikke har lært det – og så er det i øvrigt ikke alle unge, der er sådan.”

Anette fjernede efterfølgende sit opslag fra det sociale medie, fordi der var flere, der skrev mindre søde beskeder til hende.

”Det er mig i en nøddeskal. Jeg har en mening om alt. Jeg bliver nemt forarget og irriteret, men jeg prøver at tage mig selv i det. For det går jo kun ud over mig selv. Jeg skal begrænse mig, jeg ved godt, at jeg ikke får noget ud af at blive sur.”

Det er i orden at sige fra Men kan det være rigtigt, at man ikke må sige sin mening, og at man ligefrem skal begrænse sig?

Lad os spørge en Karen, som i øvrigt aldrig har hørt om det amerikanske begreb ’Karen’ før, fordi hun er lykkeligt fri for afhængigheden af sociale medier. En beslutning, hun tog for mange år siden. Denne Karen hedder Pallesgaard Munk til efternavn. Hun er psykolog og var i en årrække leder af bl.a. Center for Gerontopsykologi, Aarhus Universitet. Hun har skrevet ph.d. om ældre menneskers måder at tackle problemer på, og hendes forskningsområde er udvikling i voksenalderen og tilværelsens forskelligartede overgange.

”Jeg er ikke helt enig i, at man skal lære at begrænse sig og bare sige pyt, hvis man oplever noget uretfærdigt og folk, der ikke overholder uskrevne regler i det offentlige rum. Jeg mener, man skal sige fra. Det er der heldigvis

også mange, der gør, og som samtidig er ligeglade med, hvad andre tænker om det,” forklarer Karen Pallesgaard Munk.

At turde sige fra og være ligeglad med, hvad andre mener, er nemlig noget af det befriende ved at blive ældre, forklarer ældreforskeren videre.

”Det kræver mod at sige tingene højt, fordi der stadig er en social konvention om, at man helst ikke skal træde ved siden af. Men jeg er fuldstændigt sikker på, at hvis man siger fra over for den, der springer over i køen – eller unge, der smider fødderne op på togets sæder – så er der med garanti en masse andre, der tavst tænker det samme som dig. De tør bare ikke sige det højt.”

”Hver gang jeg holder foredrag for mennesker, der er over 50, så oplever jeg altid, at de fortæller, at det gode ved at blive ældre netop er, at man tør sige tingene højt og ligeud, fordi man ikke længere er afhængig af, hvad flokken siger – som man jo var tilbøjelig til som yngre.”

du sidder i samme kupé og har svært ved at koncentrere dig, fordi du bliver shanghajet til at lytte med.”

Lige adgang til fælleden

Ifølge Karen Pallesgaard Munk er det at være menneske også at være opdrager af andre mennesker. Det gælder ikke blot vores nærmeste, men også de mennesker, vi møder i det offentlige rum.

”Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man ikke skal blande sig, hvis det kan blive farligt for én. Men generelt mener jeg, at vi bør blande os, hvis vi befinder os i et fælles rum, og andre lægger beslag på det. Fx ved at sidde i toget og tale himmelhøjt om private ting, mens

Det offentlige rum er nemlig alles fælles rum, og derfor har vi også alle lige adgang til det.

”Det offentlige rum er den ’fælled’, som bønderne i gamle dage brugte til at lade deres køer græsse på i fællesskab. Ingen havde ejerskab over det stykke jord, alle havde lige ret til at lade deres køer græsse. Hvis der så kom en bondemand og slap dobbelt så mange køer ud på fælleden som de andre bønder, så var det en overtrædelse af de uskrevne regler for, at på fælleden lagde man kun beslag på det rimelige, så der var nok til alle.”

”Det er det samme med beskidte sko på sæderne og højlydt privat snak i mobiler i togkupéen. Der gør nogle få personer mere krav på fælleden, det fælles rum, mens du, hvis du har brug for at sidde og koncentrere dig, ikke får adgang til din del. Det er ikke i orden, og derfor må man godt sige fra.”

Man kan også sige fra ved at forlade kupeen eller ved at skrive et læserbrev, og man er i Karen Pallesgaard Munks optik mere tro mod sig selv, hvis man gør enten dét eller siger fra i øjeblikket.

Når de uskrevne regler i det offentlige rum ikke overholdes, kan det også handle om noget andet, nemlig mangel på sociale erfaringer.

”De fleste af os har indtaget en opdragerrolle, da vi blev voksne og fik børn og har på den måde fået en mere aktiv rolle i forhold til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. Dertil kommer, at vi med tilværelsens mange sociale erfaringer bliver stadig mindre optagede af, hvad andre mener om os.”

”Samtidig har samfundet omkring os ændret sig markant og hurtigt. Vi har fx fået mobiltelefoner og sociale medier, og sådan en hurtig udvikling fører også til et større generationssammenstød. Når ældre med afsæt i deres større mod siger fra – fx over for beskidte sko på togets sæder, eller når sidemanden i bussen fører højlydte intime samtaler, som man egentlig ikke har lyst til at være en del af – ja, så er det også et generationssammenstød, og så er det, man risikerer at få stemplet ’sure Karen’.”

HVEM ER ’KAREN’?

Udtrykket ’der er gået Karen i den’, stammer fra et amerikansk meme (et humoristisk billede eller videoklip), som deles på internettet og undervejs antager nye former og får nye betydninger, der ofte er løsrevet fra originalens. Det første ’Karen’-meme viser en aggressiv, midaldrende, hvid middelklassekvinde, der tilsyneladende uden grundlag føler sig dårligt behandlet og forlanger at tale med manageren.

Kilde: Dansk Sprognævn

VÆR OPMÆRKSOM

Vrede og surhed kan være et udtryk for, at man ikke har det godt psykisk. Hvis man tumler med ensomhed og tunge tanker, kan man komme til at projicere negativitet ud på andre. Hvis man har det godt, er man mindre tilbøjelig til at blive sur på andre. Oplever du en vedvarende surhed hos en person, så forsøg at åbne for en dialog med den pågældende.

Kilde: Psykolog Christoffer Kølgaard, ’Den krøllede Hjerne’.

KONKURRENCE:

OK, boomer

’Den store boomerbog’ fortæller om babyboomergenerationens levetid, der har budt på nogle af de største samfundsforandringer, vi har set. Gretelise Holm, årgang 1946, skriver om de store babyboomerårgange. Det er dem, der er født mellem 1946 og 1964.

I ’Den store boomerbog’ tager Gretelise Holm os med på den lange rejse, som boomerne har været på. Har du lyst til at læse med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Frydenlund donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 8. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ’Boomer’.

Vinderne får direkte besked.

Jeg blev anbefalet Mikkel Ibsen, hvilket jeg ikke har fortrudt. Konsultationerne hos Mikkel er godt forberedt, og der er rigtig god tid til samtale.

Mikkel arbejder metodisk og er let forståelig. Derudover er Mikkel behagelig og let tilgængelig, hvis jeg har opklarende spørgsmål.

Mand, 70 år

Mikkel er den første af de læger jeg har konsulteret, som har lyttet og givet sig god tid til at tale om de problemer, jeg kom med - halvanden time pr. gang + telefonsamtaler. Mikkel foreslog et andet præparat, som har vist sig at være en succes.

Jeg har i dag færre smerter og færre bivirkninger. Har fået min livslyst tilbage. Et eneste minus: at jeg ikke opdagede Ældrelægen noget tidligere.

Kvinde, 84 år

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Jeg venter på, du dør

26-årige Julie Lund Fisker lever med ventesorg. I sin digtsamling sætter hun ord på, hvordan det er at være ung og datter til en døende far

Af Oliver Klinkby Stabel Nissen Foto: Lise Balsby

Et timeglas. Det er det første, man ser, når man står med Julie Lund Fiskers digtsamling ’Jeg venter på, du dør’ i hånden. Sandet løber stille fra den øverste glaskuppel til den nederste – præcis som Julie oplever sin egen virkelighed med ventesorg. I ti år har hun stået på sidelinjen til sin far, der er uhelbredelig syg.

”Timeglasset på forsiden af bogen symboliserer, at tiden er ved at løbe ud, men også, at man ikke ved, hvor meget tid, der er tilbage. Det er sådan, det føles at leve med en, der er uhelbredelig syg,” siger hun.

I åbningsdigtet i Julie Lund Fiskers digtsamling ringer telefonen. Det er hendes far, der fortæller, at han har fået kræft. Det opkald bliver begyndelsen på en ti år lang fortælling om livet som pårørende til et menneske, man elsker, men langsomt er ved at miste.

”Det var dér, det hele begyndte. Jeg begyndte at skrive små notater og dagbogsstykker. Sidste år fik jeg

så idéen til digtsamlingen. Jeg fandt gamle SMS’er og lydoptagelser frem fra mange år tilbage. Til sidst samlede jeg det hele, fik overblik, og først dér kunne jeg skabe digtsamlingen,” siger hun.

Ung og ventesorg

Hovedtemaet i digtsamlingen handler om, hvordan det er at navigere mellem ungdommens hektiske glæder som fx fester, højskoleophold og drømmestudiet og samtidig bære tristheden og angsten for at miste sin far.

”Jeg har haft det forfærdeligt i perioder. Jeg følte aldrig, at jeg kunne være helt til stede i de rum, jeg befandt mig i. Når jeg var hos min far, tænkte jeg på studiet og alt det, jeg skulle nå. Og når jeg var på studiet, kunne jeg kun tænke på, hvordan min far havde det,” siger hun.

Følelsen af at være fanget mellem det at være ung og have en far, der er uhelbredelig syg, gav ofte Julie konstant dårlig samvittighed.

Skrivningen har været mit frirum. Her kan jeg sortere mine tanker og følelser

JULIE LUND FISKER

”Når jeg sad hos min far og vidste, at mine venner stod på floor (dansegulvet, red.), tænkte jeg: ’Hvorfor er jeg ikke der?’ Og når jeg stod på floor, tænkte jeg: ’Hvorfor sidder jeg ikke hos min far?’ Jeg kunne ikke navigere rundt og havde dårlig samvittighed,” siger hun.

Selvterapi

Ord har altid haft en særlig plads i Julies liv. Hun er journalist og arbejder hver dag med at forme ord til sætninger og historier. Men da hendes far blev syg, ændrede skrivningen karakter – den blev mere end et arbejde. Den blev et frirum, et sted hvor hun kunne møde og bearbejde sine sværeste følelser.

”Skrivningen har været mit frirum. Her kan jeg sortere mine tanker og følelser. Det handler ikke om at vise andre, hvordan jeg har det – at skrive er min måde, at leve med sorgen på. Sorgen kan kanaliseres ned i ord og placeres et sted, hvor den ikke knuser mig,” fortæller hun. I de perioder, hvor ventesorgen var værst, prøvede Julie sorggrupper og psykologer, men de kunne ikke give hende den ro, hun søgte. I stedet blev ordene hendes effektive redskab til at finde overblik og holde fast i hverdagen.

OM VENTESORG

Ventesorg er den sorg, der opstår, når en nærtstående er alvorlig syg eller døende, og man venter på et tab, man ved vil komme – men ikke hvornår. Det er en sorg, der begynder, mens den syge stadig er i live, og den kan vare i måneder eller år. Kilde: Det Nationale Sorgcenter

”Når det var allersværest, føltes det, som om jeg stod uden for mig selv. At skrive hjalp mig med at samle tankerne og skabe klarhed, noget som psykologbesøgene og sorggrupperne ofte ikke kunne. Gennem skrivningen fandt jeg et rum, hvor sorgen kunne eksistere uden at overmande mig. Derfor kan man godt sige at skrivningen er blevet min egen form for terapi,” siger hun.

Lyrikkens kunst

Da Julie begyndte at skrive sine tanker ned, tog det form som små noveller. Hun skrev lange, detaljerede tekster, hvor hun forsøgte at indfange følelsen af at stå midt i ventesorgen. Med tiden opdagede hun, at novellerne ikke helt kunne rumme det, hun gerne ville fortælle.

”I starten skrev jeg lange tekster, hvor jeg forklarede alt – hvordan det føltes og hvorfor. Men da jeg læste Martin Wittrup Enggaards politidigte, blev jeg ramt af den måde, han skriver på: direkte og uden forklaring. Det inspirerede mig til at prøve kræfter med lyrikken, hvor ordene står mere nøgent og råt,” siger hun.

For Julie blev lyrikken en måde at udtrykke sig på. Et sted, hvor hun ikke længere behøvede at beskrive

Julie

Lund Fisker bruger lyrikken som selvterapi, mens hun lever med ventesorg.

sine følelser i detaljer, men i stedet kunne lade læseren fornemme dem mellem linjerne.

”Lyrikken kan noget andet. Jeg kan beskrive en handling eller en observation, og så kan læseren selv mærke følelsen bag. Som når jeg skriver om min far, der har pisset i bukserne, og jeg finder en ble og skifter ham. Jeg behøver ikke forklare, hvordan det føles – det står allerede sort på hvidt, og læseren kan selv fornemme ydmygelsen, skammen, sorgen. Det bliver mere ærligt og råt, og måske gør det også, at folk bedre kan forholde sig til det,” siger hun.

Lyset i mørket

Efter at have skrevet sine tanker ned i et stykke tid besluttede Julie at dele et digt på sin Instagram-profil. Responsen fra opslaget var overvældende.

”Jeg oplevede, at mange skrev til mig, at de kunne spejle sig i tekster-

ne. Både dem, der lever eller har levet med ventesorg, og dem, der slet ikke kendte til fænomenet. Det var jeg selvfølgelig meget lettet over, fordi det var også nervepirrende for mig at dele mine tanker med andre på den måde,” siger hun.

med den slags tanker. Vi skal kunne tale om det og finde et sprog for ventesorgen sammen,” siger hun.

Træk stikket

Vi skal kunne tale om det og finde et sprog for ventesorgen sammen

JULIE LUND FISKER

Den positive feedback på opslagene på Instagram blev en stærk motivation til at skrive videre og udgive bogen.

”Det var dejligt at se, at ordene betyder noget for andre. Det, at andre kunne spejle sig i mine tekster, gjorde mig blot mere motiveret for at udgive bogen. Ingen skal stå alene

Julie har lært, at ventesorg ikke er noget, man bare kommer over. Selvom hendes far stadig lever, kan sorgen fylde, og der er perioder, hvor det hele føles tungt. Med tiden har hun fundet ud af, hvordan hun kan give sig selv ro, når det bliver for meget.

”Jeg har det godt nu, men der er stadig perioder, hvor det kan være svært. Jeg er et menneske, der elsker at have kontrol, men jeg har lært, at jeg ikke behøver at vide alt eller bekymre mig om alt. Det handler om at lytte til sig selv og give sig selv lov til at trække stikket,” siger hun.

Netop det – at trække stikket – er et råd, Julie gerne vil give videre til andre, der står i samme situation.

”Sænk forventningerne til dig selv. Lyt til, hvad du har brug for.

Hvis du har behov for at trække dig lidt, så gør det – du skylder ikke nogen at være stærk hele tiden. Det vigtigste er, at du passer på dig selv, mens du holder fast i kærligheden til dem, du har tilbage,” siger hun.

RÅD TIL DIG, DER ER TÆT PÅ EN ALVORLIG SYG

• Acceptér dine grænser. Du kan ikke overkomme det hele. Prøv at finde ud af, hvad der er vigtigst lige nu.

• Skab pauser fra sygdommen. Giv dig selv lov til at trække vejret og hente energi.

• Tal om det, I går igennem. Både følelser og praktiske forhold fylder. Giv plads til begge dele.

• Del dine tanker med andre. En ven, kollega eller fagperson kan være et vigtigt vidne til det, du går igennem.

• Sig det, du har på hjerte. Hvis noget er vigtigt at få sagt, så sig det, mens tid er.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

RÅD TIL DIG, DER KENDER EN PÅRØRENDE

• Tænk over, hvad du selv har overskud til – og sig det ærligt.

• Lyt og spørg nysgerrigt ind. Vis, at du gerne vil forstå.

• Spørg, hvordan du kan støtte. Det er bedre end at gætte.

• Tilbyd konkret hjælp. Mad, transport eller pasning – det gør en forskel.

• Tag initiativ. Den pårørende har måske ikke overskud til selv at række ud.

• Vær tydelig – sig ”Jeg er her.” Og vis det med handling.

• Skab pusterum. Foreslå aktiviteter, der giver små pauser midt i det svære.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

KONKURRENCE:

Jeg venter på, du dør

Digtsamlingen ’Jeg venter på, du dør’ er en kompromisløs fortælling om ventesorg. Om den langsommelige proces, som pårørende gennemlever, mens de venter på, at en, de elsker, dør.

Digtsamlingen er til dig, der selv har oplevet ventesorg eller til dig, der står på sidelinjen. Og til dig, der gerne vil forstå, hvad ventesorg er. Har du lyst til at blive klogere, så kan du deltage

i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Skriveforlaget donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 8. april.

Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kortet ’Ventesorg’.

Vinderne får direkte besked.

Højskolekurser 2026

Februar

- Tyskland i den nye verdensorden / Sprog og kultur

Marts

- Tid til fællesskab mellem mennesker og historier

- Strikkekursus med Annette Danielsen (udsolgt)

- Sort sol i grænselandet

- Wagner i Hamborg og koncerter (udsolgt med venteliste)

April

- Kreativ strik med farver - Strikkekursus med Stine Hoelgaard

- Det gode liv

- Helgoland og halliger

Maj

- Cykelture i foråret (udsolgt med venteliste)

- Portugal - Atlanterhav, vinmarker og storbyliv (udsolgt med venteliste)

- Slotte og hansestæder

- Norden i fortid og nutid

Juni

- Golf i grænselandet

- Smukke cykelruter

- Italiensk opera fra Monteverdi og Rossini til Puccini

- Grønland syd - Rejsekursus

- Familiekursus

Juli

- Sommercykelture

- Gendarmstien - fra øst til vest

- Cykelture i Sydslesvig

- Have og udeliv

- Sommer i Sydslesvig

August

- Kubik og Kultur

- Hamborgs herligheder

- Østkysten - Slotte, fiskerlejr og byer

- Sensommer cykelture

September

- Grundtvig - Godt og grundigt

- Vandringer i Sydslesvig

- Kanaler og vandveje

- Sort sol og traner på Rügen

Oktober

- Højskolesangbogen

November

- Strikkekursus med Annette Danielsen

December

- Nytårskursus på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

God hørelse kan forebygge demens

Der er gennem flere år blevet forsket i, hvordan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at personer med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse1.

Din hørelse påvirker din hjerne

Både høretab og demens er ofte aldersrelateret. Forskning viser, at 65% af alle personer over 60 år er i risikogruppen for at få et høretab2, og ca. 10% af alle personer over 65 år har risiko for at få demens3 Ny forskning viser, at høretab, alder, genetik, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes er risikofaktorer, der influerer på sandsynligheden for demens. Ud af disse viser det sig, at nedsat hørelse medfører den største

Få en gratis & uforpligtende høretest

Bestil tid på:

70 60 60 36

risiko for demens, da det bidrager med en risikofaktor på 8% for at udvikle sygdommen4

Vigtigt at få behandlet et høretab

Vi ved, at det er svært for de fleste at erkende et høretab, og der derfor er mange, som ikke har mod på at få testet hørelsen. For at minimere risikoen for demens, er det afgørende at få undersøgt hørelsen og få behandlet et evt. høretab hurtigst muligt - også selvom der kun er tale om et mindre høretab.

Grib chancen og pas godt på dig selv

Du har heldigvis mulighed for at tage sagen i egen hånd. Ring og bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest hos AudioNova Hørecenter.

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk

Se

Tine har lige meldt Sanne ind – nu støtter hun også den gode sag

Tine har lige meldt Sanne ind – nu støtter hun også den gode sag

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Scan koden, tilmeld en du kender og vælg en gave som tak

Sv. Michelsen Kunstdåse

Sv. Michelsen Kunstdåse

Elegant kunstdåse med 25 håndlavede Fairtrade chokolader, designet af Marie Jönsson Harrison og inspireret af Nyhavn og dansk sommerstemning.

Elegant kunstdåse med 25 håndlavede Fairtrade chokolader, designet af Marie Jönsson Harrison og inspireret af Nyhavn og dansk sommerstemning.

Powerbank

Powerbank med 10.000 mAh og trådløs opladning så du altid har strøm, med på

Powerbank med 10.000 mAh og trådløs opladning så du altid har strøm, med på farten.

Coop gavekort

Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen

& Co

Koustrup & Co puslespil

Puslespil med detaljerede motiver afahavens mest farverige fugle. Flora Danica. Består af 1.000 brikker, mål 48 x 68 cm

Puslespil med detaljerede motiver afahavens mest farverige fugle. Flora Danica. Består af 1.000 brikker, mål 48 x 68 cm

Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365 5 lækre recycle dele i bomuld/ polyester. Forklæde, to viskestykker og to grydelapper.

Når du finder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

Når du finder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting02” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER COSTA DEL SOL

Rejs til solkysten med Hjerting Rejser. Mange muligheder og masser af solskinstimer året rundt.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Hotel Fenix**** - KUN FOR VOKSNE, Torremolinos

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

● 14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Hotel El Puerto***+, Fuengirola

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

● 14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Hotel Benalmadena Palace****, Benalmadena

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

● 14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 12.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Oplys koden ”Hjerting02” ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting02” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER GRAN CANARIA

Gran Canaria er populært hos Hjerting Rejser. Oplev f.eks. Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

UDVALGTE

REJSEFORSLAG:

Hotel Green Field***+, Playa del Ingles

1 x 1 værelses lejlighed inkl. morgenmad

● 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 13.998.- per person

Hotel Nido del Aguila***, Puerto Rico

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension

● 14 nætter FRA kr. 11.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 14.998.- per person

Hotel Oasis Club***, Maspalomas

1 x 2 vær. lejlighed inkl. all inklusive

● 14 nætter FRA kr. 12.498.- per person

● 21 nætter FRA kr. 14.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Gran Canaria samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup & Billund

Oplys koden ”Hjerting02” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER TENERIFE

Nyd charmerende Tenerife. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Playa de las Americas, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Hotel Blue Sea Interpalace***+, Puerto de la Cruz

1 x dbl. værelse inkl. halvpension

● 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 13.998.- per person

Hotel Checkin Atlantida***, Los Cristianos

1 x 2 værelses lejlighed (Mad kan tilkøbes)

● 14 nætter FRA kr. 10.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 12.998.- per person

Hotel Sol Tenerife***+, Playa de las Americas

1 x dbl. værelse inkl. halvpension

● 14 nætter FRA kr. 12.998.- per person

● 21 nætter FRA kr. 16.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Tenerife samt transport t/r hotellet

Der flyves fra Kastrup & Aalborg

SINGLEREJSER 60+ - COSTA DEL SOL & MALLORCA

Rejs med andre singler 60+ til Costa del Sol eller Mallorca inkl. udflugter med dansk guide

Oplys koden ”LIME09” ved bestilling

Torremolinos, Costa del Sol - 14 nætter, marts

● Hotel Parasol***+

● 1 x dbl. værelse (til 1 person)

● Inkl. halvpension, vand og vin

● 3 udflugter med dansk guide.

Afrejse d. 04 marts - Pris v. 1 person kr. 13.998.-

Can Pastilla, Mallorca - 7 nætter, forår eller efterår

● Hotel Las Arenas****

● 1 x dbl. værelse (til 1 person)

● Inkl. halvpension, vand og vin

● 3 udflugter med dansk guide

Afrejse d. 22 april - Pris v. 1 person kr. 10.998.-

Afrejse d. 30 september - Pris v. 1 person kr. 12.998.-

Inkl. fly direkte t/r samt transport t/r hotellet.

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus til Costa del Sol.

Der flyves fra Kastrup & Billund til Mallorca.

LÆS OM UDFLUGTER SAMT HOTELLER PÅ HJEMMESIDEN

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Satser for folkepension 2026

Grundbeløb: Bliver ikke påvirket af hverken arbejdsindtægt, andre indtægter eller eventuel formue.

Størrelsen af dit pensionstillæg beregnes ud fra alle de skattepligtige indtægter, du/I har – ud over folkepensionen. Andre skattepligtige indtægter kan fx være ATP, ratepension, livsvarige pensioner, renteindtægter, aktieudbytte eller sygedagpenge.

FOLKEPENSIONSSATSER 2026

Grundbeløb pr. måned før skat

i alt pr. måned før skat

Ældrecheck pr. år før skat

Formuegrænse: 108.000 kr.

For par er den samlede formuegrænse også 108.000 kr.

Fradragsbeløb 2026

Fradrag ved pensionstillæg, enlig: 99.200 kr. (andre skattepligtige indtægter)

Fradrag ved pensionstillæg, gift/samlevende: 198.800 kr. (andre skattepligtige indtægter)

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, enlig: 35.700 kr. Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, gift/samlevende: 70.600 kr.

Eventuel ægtefælle/samlevers arbejdsindtægt, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag (AM­bidrag), indgår ikke i beregningen af din pension.

Eventuel arbejdsindtægt, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, indgår ikke i beregningen af pensionstillæg.

Du må have arbejdsindtægter på op til 122.004 kr. om året, når du får folkepension, uden at det påvirker din personlige tillægsprocent. Arbejdsindtægten kan dog få betydning for eventuel boligydelse. Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse.

kr. 26.900 kr. til hver

Hvis din ægtefælle/samlever fx er på efterløn eller modtager fleksydelse, dagpenge, tjenestemandspension eller flekslønstilskud, vil den indtægt indgå med 46 %. Det kan få betydning for dit pensionstillæg og din personlige tillægsprocent.

Du kan læse mere om pensionstillæg, helbredstillæg, og hvor meget du må tjene ved siden af folkepensionen på: aeldresagen.dk/folkepension og på borger.dk/pension.

Blødt og behageligt

FØRPRIS

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Rejsekort bliver til

Basiskort

Det fysiske rejsekort lukker i maj 2026. Vil du stadig gerne have et fysisk kort, kan du købe et fysisk Basiskort i stedet.

Basiskortet er et alternativ til dig, der ikke bruger en smartphone. Basiskortet er tilgængeligt og kan købes nu. Du rejser med Basiskortet ved at tjekke ind og ud på de nye gule tjekpunkter. De sidder i busser, på stationer, i metro og letbaner. Her kan du tjekke ind på samme måde, som du kender det fra Rejsekortet. Vær opmærksom på, at du med Basiskortet skal starte med at tjekke ind og afslutte med at tjekke ud – også når du skifter fra et transportmiddel til et andet.

Du kan rejse i hele Danmark, undtagen på Bornholm. Prisen for dine rejser med Basiskortet vil være den samme som med det tidligere Rejsekort. Som noget nyt skal Basiskortet ikke tankes op. I stedet bliver dine

betalinger samlet og trukket én gang dagligt fra det betalingskort, som du har knyttet til dit Basiskort. Prisen vises derfor heller ikke længere på kortlæseren. Du vil dagligt få en kvittering på e­mail.

Når det fysiske Rejsekort lukker, får du automatisk udbetalt det resterende beløb til din NemKonto.

Hvis du gerne vil have udbetalt saldoen tidligere, kan du selv lukke Rejsekortet via selvbetjeningen på rejsekort.dk.

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Rejsekort

Kundecenter på 70 11 33 33 og få hjælp og vejledning.

Åbningstider: alle hverdage kl. 8-18, lørdag kl. 10-15. Du kan læse mere på rejsekort.dk

Find din nye bolig via bytte

Har dine boligbehov ændret sig, fx fordi du ønsker at flytte i noget mindre eller eventuelt vil flytte længere ned i en etageejendom, kan du eventuelt benytte muligheden for at bytte bolig.

Hvis du bor i en lejebolig, har du mulighed for at bytte din bolig med lejeren af en anden beboelsesbolig under visse betingelser.

Uanset om du har en lejebolig via privat udlejning eller via en almen boligorganisation, vil du som udgangspunkt have ret til at bytte din lejebolig til en anden lejebolig, hvis du har boet i din bolig i mindst tre år.

Der skal være tale om et reelt bytte, hvilket vil sige, at du skal flytte ind i den bolig, som du bytter med, og den person du bytter med, skal flytte ind i din bolig.

Udlejer kan sige nej Udlejer kan modsætte sig bytte, hvis lejligheden ved byttet bliver beboet af flere end én person pr. beboelsesrum. Udlejer kan også modsætte sig bytte, hvis udlejeren i øvrigt har rimelig grund hertil. Fx hvis boligen ved byttet ikke overtages af personer, som er anvisningsberettigede hertil. Har du fx en ældrebolig eller plejebolig, skal den, du ønsker at bytte med, være i målgruppen for at komme i betragtning til boligen.

Bor du i en privat udlejningsejendom, kan udlejer yderligere modsætte sig et bytte, hvis udlejer også selv bor i ejendommen, og ejendommen omfatter færre end syv lejligheder.

Hvis du ønsker at bytte din lejebolig til fx en andelsbolig, har du ikke samme krav på at bytte. Det vil i så fald være op til udlejer at afgøre, om byttet kan godkendes.

Ny lejekontrakt skal indgås

Ved bytningen sker der en genudlejning. Det vil sige, at der skal indgås en ny lejekontrakt med den nye udlejer og indbetales indskud. Du har ikke krav på at indtræde i de samme lejevilkår som den fraflyttende lejer. På samme vis skal der afholdes fraflytningssyn for den bolig, du fraflytter. Udlejer kan gøre fraflytningskrav gældende, og depositum m.m. skal afregnes.

Bor du i en andelsbolig, afhænger det af andelsboligforeningens vedtægter, om der er mulighed for at bytte, og hvilke eventuelle betingelser der er for at kunne bytte.

Du skal selv finde den bolig, som du ønsker at bytte med. Der findes forskellige onlineplatforme, hvor man kan søge boliger at bytte med.

Hjælp til rejsning og udholdenhed

Ingredienserne i Virizil

Ingredienserne i Virizil er sammensat på baggrund af mange års erfaring. Det er en langsigtet hjælp til dig, der vil have dit seksuelle samliv på rette kurs.

Vi er ikke færdige med at dyrke sex og have masser af passion, bare fordi vi er blevet modne mennesker.

-

Joan Ørting

JOAN ØRTING: Sådan fremmer du potensen

Danmarks kendte sexolog, Joan Ørting, anbefaler at fremme rejsning med naturlige indholdsstoffer.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: For eksempel større muskler og knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Mange mænd oplever problemer med den fysiske formåen, når man kommer lidt op i årerne. Nogle løser problemet med et naturligt tilskud.

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange mænd gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt

omkring, mindre muskelmasse, træthed, nedsat energi samt mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Virizil indeholder mineralet zink, der bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Desuden indeholder Virizil ekstrakt fra ginseng, der kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Og endelig indeholder Virizil ‘de hemmelige ingredienser’: L-citrullin og L-arginin, der begge er aminosyrer.

Anbefalet af Joan Ørting

Danmarks mest kendte sexolog, Joan Ørting, anbefaler Virizil som en naturlig løsning

Kejserlig ginseng

Ginseng er et gammelkendt middel. Dets brug går tilbage til 3500 år før vores tidsregning, da den kinesiske kejser, Shen-Nung, smagte planten for første gang. Han beskrev, hvordan en lyst spredte sig ud i kroppen, og anbefalede det efterfølgende til at øge sexlysten. I dag viser studier, at han havde fat i det rigtige: Ginseng kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen samt bidrage til at opretholde en optimal udholdenhed, energi og vitalitet.

på nedsat fysisk formåen:

»Sexlivet forandrer sig med alderen – det kan de este mænd skrive under på. En 65-årigs fysiske formåen er sjældent den samme som en på 25. Mange oplever nye udfordringer i soveværelset. Varigheden, hyppigheden og kvaliteten af mænds rejsning forandrer sig gennem livet. Selvom det er normalt, kan det påvirke selvtilliden, humøret og parforholdet, »fortæller Joan Ørting. »Vi er ikke færdige med at dyrke sex og have masser af passion, bare fordi vi er blevet modne mennesker. Virizil er sådan en pille, man tager dagligt for at fremme erektion og lysten. Ingredienserne i Virizil vedligeholder et normalt niveau af testosteron i blodet, som er afgørende for, at vi oplever lysten til erotik, samt ginseng, der hjælper dig med at stå godt, så at sige,« siger Joan Ørting med et smil.

Isolerede aminosyrer

Historien bag aminosyrerne i Virizil går også langt tilbage. De går under navnet L-arginin og L-citrullin. Allerede i 1886 blev L-arginin isoleret for første gang - efter sigende fra ekstrakt af blomsten lupin –mens L-citrullin blev fundet i vandmelon i 1914. Aminosyrerne er også blevet populære i kosttilskud som bruges af sportsudøvere.

Zink og testosteron

Når mænd kommer op i årene, sker der ofte forandringer i soveværelset. Sexlysten daler, og der er mindre energi. En del af årsagen er testosteronniveaet, der naturligt falder med alderen. Mineralet zink i Virizil bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv med stor rabat

Virizil kan nu prøves på abonnement til kun 99 kr. for 1. pakke. Spar 280 kr. Fragt 39 kr.

90 tabletter (1 måneds forbrug)

 Ingen bindingstid  Tilfredshedsgaranti

RING: 82 30 30 40

Hverdage: 8:00-16:00

Lørdag: 9:00-15:00

Søndag: 10:00-14:00

WEB: WELLVITA.DK

betales efter at varen er modtaget

Energivej4,6700Esbjerg

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Om sundhedsreformen

I november 2024 blev der indgået en politisk aftale om en ny omfattende sundhedsreform. Reformen træder i kraft den 1. januar 2027 og implementeres gradvist med en overgangsordning, der gælder til og med 2026.

Reformen skal blandt andet sikre, at uligheden i sundhedsvæsenet mindskes på tværs af landet, at alle har lige adgang til sundhedstilbud og at der er sammenhæng i behandlingsforløbene. Der indføres desuden en række nye patientrettigheder. En stor del af den behandling, som i dag foregår på hospitalerne, skal foregå tættere på patienterne.

Fire regioner

Danmark bliver inddelt i fire regioner: Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Østdanmark. Der skal etableres 17 lokale sundhedsråd. De 17 råd kommer geografisk til at dække mellem to og ni kommuner. Deres opgave bliver blandt andet at sikre tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, fx ved at oprette og sammensætte tilbud ud fra lokale behov.

Der kommer en lægereform, som har til formål at øge antallet af praktiserende læger til mindst 5.000 inden 2035 og sikre lægeadgang over hele landet.

Der indføres kronikerpakker, så mennesker med visse sygdomme får ret til en samlet behandlingsplan. Det vedrører blandt andet

mennesker med: KOL (2027), diabetes (2028), hjertesygdomme (2029) og kompleks multisygdom (2031).

Derudover får regionerne ansvar for midlertidige sundheds­ og omsorgspladser uden egenbetaling. Pladserne er tiltænkt mennesker, der har behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver indlæggelse på sygehus.

Der skal oprettes regionale hjemmebehandlingsteams for mennesker med særligt komplicerede sygdomsforløb.

Behandlingsansvar

Specialiseret genoptræning og specialiseret rehabilitering flyttes fra kommunerne til regionerne.

Sygehusene skal have større behandlingsansvar for visse patienter efter udskrivelse fra sygehus. Ordningen skal udvides til 96 timer. Hvilke patientgrupper der bliver omfattet af ordningen, skal afklares nærmere.

Der indføres ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæger. Derudover indføres ret til digital kontakt med sundhedsvæsenet, hvor det er fagligt forsvarligt.

Den 1. januar 2027 forventes en ny folkesundhedslov at træde i kraft. Loven skal sætte rammer for, at kommunerne arbejder med at styrke folkesundheden og mindske ulighed i sundhed.

Vidste du, at ...

Du kan hvert år give større gaver til nær familie, uden at der skal betales gaveafgift af gaven. Nær familie omfatter i den sammenhæng bl.a. børn, børnebørn og forældre, som du i år kan give op til 80.600 kr. Svigerbørn (kræver ægteskab med gavegivers barn) kan du give op til 28.200 kr.

Rulle-

Ens priser for bomulds- og mørklægningsgardiner

Ens priser for bomulds- og mørklægningsgardiner

Genopladlig rørmotor kan tilvælges

Bomulds rullegardin

Ring i dag

Transparent med tynde striber.

Transparent med tynde striber.

Leveres i farverne: Råhvid, beige, grå eller sort, med kædetræk.

Leveres i farverne: Råhvid, beige, grå eller sort, med kædetræk.

Detaljen giver balancen i rummet

Vores speciale er trendy gardiner i enkelt design, som understreger boligens nuværende indretning og som formår at glide ind i hjemmet som netop den detalje, der giver balance i rummet.

Ingen standardmål – kun gardiner efter dine mål og ønsker!

Ingen standardmål - kun gardiner efter dine mål og ønsker!

Det siger kunderne:

Det siger kunderne:

Solens lys er dejligt for mennesker – men ikke for møbler! Det nye transparente rullegardin fra Trendy Gardiner løser problemet:

“Egentlig ville jeg slet ingen gardiner have, men der skulle ske noget, for det er tydeligt at mine møbler tog skade af sollyset. Det transparente rullegardin er en stilren overraskelse, som både beskytter mine møbler mod solen og elegant indrammer stuen.”

Charlotte Strøm, Vedbæk

Op til 80 cm x 180 cm

Op til 100 cm x 180 cm

Op til 120 cm x 180 cm

Op til 140 cm x 180 cm

Op til 160 cm x 180 cm

Op til 180 cm x 180 cm

Op til 200 cm x 180 cm

Op til 220 cm x 180 cm

Op til 240 cm x 180 cm

Op til 260 cm x 180 cm

Op til 280 cm x 180 cm

Op til 300 cm x 140 cm

Højde over 180 cm. tillægges 35% til 3 stk.-prisen

til 09. Marts 2026

Gælder til 30. september 2018

Kombinér gerne størrelser

Prisen inkluderer: Opmåling • 100% bomuldskvalitet • Montering

gerne størrelser Prisen inkluderer: Opmåling • 100% bomuldskvalitet • Montering

Trustpilot 4,9

Rabatkode: 26SSÆØ125

Pårørende

Over en million danskere er pårørende til en eller flere ældre. De hjælper blandt andet med praktiske gøremål som madlavning og rengøring. De kører til lægen og koordinerer med kommune og hjemmepleje. Og den indsats har en pris. Mange fø ­

ler sig pressede i hverdagen og oplever, at deres indsats belaster helbredet. Derfor anbefaler Ældre Sagen, at alle kommuner har en pårørendevejleder, der kan hjælpe og støtte. På de næste sider kan du møde Anissa Gaceb, der er pårørende.

Når omsorg bliver et regnestykke

Pårørendes omsorg er ikke gratis. Den presser relationer og kræver svære valg og prioriteringer

Af Søren Mikael Kristensen Foto: Mew

Du bliver klemt i den her maskine, som ingen hjælper dig ud af,” fortæller Anissa Gaceb og fortsætter:

”Jeg hører jo til det, man kalder sandwichgenerationen, hvor jeg både har en mor, som er meget syg, og samtidig har børn, som nu er ved at blive teenagere, og som også kræver meget af mig. Og jeg tilhører et arbejdsmarked og har egne ambitioner, som jeg gerne vil indfri.”

Anissa Gaceb er 44 år og bor på Frederiksberg sammen med sin mand og to teenagebørn. I 2022 bliver hendes mor diagnosticeret med Alzheimer og multipel sklerose. I et sygdomsforløb, hvor moren langsomt bliver dårligere og dårligere, er hun på et tidspunkt nødt til at reagere. Vendepunktet er en episode, hvor moren er taget på aktivitetscenteret i sin pyjamasskjorte. Hendes mor ringer og beder Anissa om at komme med noget tøj til hende.

”Jeg får et chok og opdager, at nu går den ikke længere. Jeg bliver nødt til drage mere omsorg for hende, så jeg flytter hende hjem til mig.

Jeg tænker også, at jeg må sætte det med at drive min egen virksomhed på pause. Nu må jeg hjælpe min mor i den situation, som hun står i.”

I halvandet år bor moren sammen med Anissa og hendes familie på Frederiksberg. En periode, hvor hun hjælper sin mor i tøjet, laver morgenmad til hende og passer og plejer hende. Hun bliver mor for sin mor. Moralsk har hun ikke de store overvejelser, om hun skal gøre det eller ej.

”Jeg føler mig hundrede procent forpligtet. I den kultur, som jeg er vokset op i (moren kommer fra Algeriet, red.), bor ældre hjemme ved deres børn, til de bliver gamle, og til de ikke er her længere. Der er en helt anden plejekultur. I Danmark er det meget mere institutionaliseret fra vugge til grav.”

Omsorg er ikke gratis

Anissas fortælling afspejler en større bevægelse i det danske velfærdssamfund, hvor ansvaret for omsorg i stigende grad flyttes fra det offentlige til den enkelte og til familien. Re­

geringens ældrereform taler om et ”tættere samspil med civilsamfund og pårørende” og om en overgang fra velfærdsstat til velfærdssamfund.

Når politikere taler om at ”indregne de pårørende” i ældreplejen, har det en pris, og den betales af pårørende. Ofte i form af udmattelse, dårlig samvittighed og svære valg.

Line Hillersdal, der er docent ved Københavns Professionshøjskole, pointerer med afsæt i nyere forskning den moralske problemstilling i at være pårørende:

”Hvis der politisk ligger et ønske om, at mere og mere omsorg også

bør være et anliggende for familien, så bliver de forhandlinger rykket ud i familierne. Så bliver det en søster, ægtefælle eller børn, der bliver de primære omsorgspersoner. De moralske regnestykker flytter med over til de pårørende og deres familier. Og det er bestemt ikke uproblematisk. Det bliver et moralsk spørgsmål for det enkelte menneske. Skal jeg være der for min mor? Eller skal jeg passe mit arbejde? Det bliver et meget individuelt forhold, hvor langt og hvor meget man vil forpligte sig.”

Det kan Anissa Gaceb sagtens genkende. Hun har aldrig rigtig

forstået, hvorfor velfærdssystemet ikke kunne levere lidt mere i den situation, hun stod i:

”Det, jeg oplevede, var, at jeg hele tiden skulle være proaktiv, fordi sy­

stemet var reaktivt. Jeg skulle være proaktiv og være på overarbejde i forhold til at bearbejde min sorg, fordi min mor har fået en dødelig sygdom. Og så skal jeg også finde

Jeg plejer at sige, at jeg levede i ottetaller. Både min hverdag og min kommunikation med min mor var i ottetaller, altså sådan cirkel, hvor det hele startede forfra hele tiden

ANISSA GACEB, PÅRØRENDE

rundt i, hvordan jeg kan hjælpe og drage omsorg, fordi min mor ikke længere kan passe på sig selv. Der bliver ikke taget hånd om det. Det kan også godt være, at man fra systemets side har en strategi, der hedder, at så længe vi har de pårørende, der vil tage ansvaret, så behøver vi ikke at gøre det. I mit tilfælde følte jeg, at jeg blev nødt til at tage ansvaret, fordi systemet ikke gjorde.”

Relationerne under pres I forskningsprojektet ’Care Across Generations’ har man interviewet 11 kvinder i alderen 44 til 82 år, som alle spiller en aktiv rolle i omsorgen for deres forældre. De fortæller om en hverdag præget af kærlighed og an­

svar, men også af dårlig samvittighed, udmattelse og svære prioriteringer.

Som pårørende har de en konstant indre forhandling kørende: Hvor ofte skal jeg komme? Hvor længe skal jeg blive? Hvad er nok? Mange beskriver det som at føre en slags indre bogføring.

”For de pårørende bliver det et forsøg på at kontrollere et pres netop ved at lukke relationerne og sige ’nu giver jeg ikke mere’ eller ’nu prioriterer jeg det her’. Men i praksis er det nogle meget mere flydende størrelser, og det skaber dårlig samvittighed,” forklarer Line Hillersdal.

”Sådan helt grundlæggende handler det om de værdier, vi har i relationer til andre mennesker og de for­

pligtelser, vi tager på os. Så det bliver det et spørgsmål om, hvordan vi lever op til vores egne værdier og det, vi synes, vi skal gøre. Pårørende grubler ofte over, om de nu gør det godt nok.” I hele forløbet, hvor Anissa passer moren hjemme i sin egen bolig, er og bliver hun den primære omsorgsperson og bliver maksimalt presset i sine valg og prioriteringer:

”Jeg følte lidt, at det blev et fængsel at være hjemme. Blandt andet fordi jeg ikke kunne kommunikere med min mor på en måde, hvor vi ligesom kunne have fremdrift i vores kommunikation. Jeg plejer at sige, at jeg levede i ottetaller. Både min hverdag og min kommunikation med min mor var i ottetaller, altså sådan cirkel, hvor det hele startede forfra hele tiden.”

Svære valg og prioriteringer Forskningsartiklen, som Hillersdal har skrevet sammen med to andre, viser, at mange pårørende fører et ’moralsk regnskab’ – en indre bogføring, hvor de forsøger at balancere kærlighed, ansvar og egne grænser.

Når to af kilderne i forskningsartiklen taler om deres omsorgsopgaver, bruger de ord som ’payback’, ’opsparing’, ’investering’ og ’udlicitering’. Det lyder som økonomisk sprog – men det handler ikke om penge. Det handler om følelser, ansvar og relationer. Det er en måde at skabe mening og struktur på i en hverdag, hvor omsorg ikke altid føles retfærdig eller overskuelig. Spørgsmålet om omsorg er forbundet med gensidighed og indbyrdes afhængighed i et krydsfelt mellem pårørende, familier, kommune og stat. Og det er et dilemmafyldt farvand, fordi velfærden er under pres. Line Hillersdal forklarer: ”Fordi velfærden også har været under pres, så er der nogle ting, som både omsorgsgivere og mod­

tagere oplever ikke bliver gjort. Så begynder nogle forhandlinger, der handler om moral og værdier: Hvad har jeg egentlig krav på, hvordan griber de her muligheder for omsorg egentlig ind i vores familieliv? Hvad skal jeg gøre? Hvad burde staten gøre? Det er forhandlinger, der handler om, hvordan man prioriterer velfærd. Det er jo også et arbejde, som politisk skal gøres tydeligt. Ellers kan det blive en vej brolagt med skuffede forventninger.”

Ifølge en undersøgelse fra VIVE fra 2025 er tre ud af fem pårørende 50 år eller ældre. Ofte er de børn af ældre forældre med kroniske eller alvorlige sygdomme som demens, kræft eller hjertesygdomme. For mange føles det som en selvfølge – noget man bare gør, men for Anissa stemmer regnskabet ikke helt.

”Det har været et stort dilemma. Også fordi man ikke bliver belønnet for det. Økonomisk har det kostet rigtig meget at gøre det her. Men fysisk og psykisk har det også haft sin pris. Man får jo stress. Man begynder at få angst. Man begynder at udvise tegn på depression.”

Anissa Gaceb måtte i perioden sætte sin selvstændige virksomhed på hold for at passe sin mor, så hun har mistet mange penge i tabt arbejdsfortjeneste.

Anissas mor er i dag på plejehjem, og Anissa har genoptaget arbejdet i sin egen virksomhed.

Pårørende grubler ofte over, om de nu gør

det godt nok

Om pårørendevejledere

Mange pårørende som Anissa Gaceb, kunne have glæde af en pårørendevejleder. Derfor ønsker Ældre Sagen, at der kommer en eller flere pårørendevejledere i alle kommuner. I dag findes de kun i hver tredje af landets kommuner. En pårørendevejleder kan hjælpe med at guide pressede pårørende, så de og deres kære får den hjælp, de har brug for. Mød Kirsten Kirk Ladefoged, der er pårørendevejleder i Horsens Kommune.

Hjælp

til at finde vej

Af Oliver Klinkby Stabel Nissen

Kirsten Kirk Ladefoged er pårørendevejleder i Horsens Kommune. Hun hjælper pårørende med at finde vej i et ofte uoverskueligt system og beskriver sin rolle som rådgivende frem for terapeutisk:

”Vi peger pårørende i den rigtige retning, i forhold til hvem de skal tale med, hvilke kommunale tilbud der findes, og hvilken støtte de kan få,” siger hun.

Kirsten møder pårørende, der er bekymrede for en ældre forælder, og hjælper dem med at afklare næste skridt — om det er plejehjem, visitation eller noget helt tredje, der er brug for. Hun støtter også dem, der er ved at slide sig selv ned fysisk og psykisk, og hjælper med at sætte grænser og håndtere presset gennem modeller og konkrete redskaber.

Hvis du som pårørende har brug for støtte, råd eller vejledning, kan du kontakte pårørendevejlederen i din kommune. Det kræver hverken visitation, henvisning eller nogen form for godkendelse — og du skal ikke igennem nogen mellemled. Du kan bare ringe eller skrive direkte til pårørendevejlederen, og så får du en samtale.

For Kirsten er det at gøre en reel forskel helt centralt i hendes arbejde:

”Jobbet giver mig en berigende følelse. Jeg hjælper mennesker, der har det svært. Der kommer flere og flere ældre — og dermed også flere pårørende. Min jobfunktion er vigtig og betyder noget for andre,” siger hun.

Ældre Sagen mener:

Vi skal tage hånd om dem, der tager hånd om andre

Pårørende får stadig flere opgaver, og alt for mange står alene med ansvaret. Ældre Sagen har to konkrete forslag, der skal gøre hverdagen lettere for dem, der passer på andre

Af Oliver Klinkby Stabel Nissen

Tal fra Ældre Sagen viser, at omkring 1,1 million danskere i dag er pårørende til en eller flere ældre. De kører til lægen, laver mad, gør rent og koordinerer både med hjemmeplejen og med kommunen. Og indsatsen har en pris.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik for Ældre Sagen viser, at 78 % af de adspurgte pårørende oplever et stigende hverdagspres, mens 62 % oplever forringet psykisk helbred, og 36 % forringet fysisk helbred.

Ifølge Mads Thunøe Fridberg, konsulent på pårørendeområdet hos Ældre Sagen, er situationen ikke holdbar:

”Vi ser en gruppe mennesker, der yder en enorm indsats hver eneste dag, men samtidig risikerer at brænde ud. For at sikre de pårørende en mere bæredygtig hverdag, må vi sørge for, at der kommer lettere adgang til støtte, rådgivning og viden. På den måde kan vi tage bedre hånd om dem, der tager hånd om andre,” siger han.

Pårørendevejleder i alle kommuner

Når man bliver pårørende, står man ofte med flere spørgsmål end svar: Hvor kan jeg få hjælp? Hvilke muligheder findes der? Hvor møder jeg andre i samme situation? Og hvordan samarbejder jeg egentlig med kommunen?

Selvom mange kommuner har tilbud til pårørende, viser undersøgelsen fra Danmarks Statistik, at 78 % af de pårørende slet ikke kender til dem.

Her kan en pårørendevejleder gøre en afgørende forskel.

”En pårørendevejleder kan være bindeleddet mellem pårørende og kommunen. Det er en fagperson, der blandt andet kan skabe overblik, svare på spørgsmål og sætte den pårørende i kontakt med relevante kommu­

nale tilbud, der kan hjælpe den pårørende. Pårørendevejledere kan være den støtte, mange savner, og i sidste ende forhindre, at én syg bliver til to syge,” siger Mads Thunøe Fridberg.

I dag har kun omkring hver tredje af landets 98 kommuner en pårørendevejleder. Det mener Mads Thunøe Fridberg er for lidt.

”Ældre Sagen mener, at alle kommuner i Danmark skal have en pårørendevejleder. At det kun er cirka hver tredje kommune, der har én, betyder, at alt for mange pårørende oplever at stå alene med ansvaret og risikerer både fysisk og psykisk nedslidning,” siger han.

Det behov er ikke kun noget, Ældre Sagen ser. Ifølge en ny Epinion­undersøgelse foretaget for Ældre Sagen mener 81 % af danskerne, at der bør ansættes flere pårørendevejledere.

”Tallet viser, at store dele af befolkningen har forstået behovet – nu mangler vi, at kommunerne og politikerne følger op,” siger han.

Bedstes første sygedag

Undersøgelsen viser også, at 69 % af de adspurgte har brugt feriedage eller købt sig til fridage for at kunne hjælpe en ældre pårørende.

Derfor foreslår Ældre Sagen, at arbejdsmarkedet også i højere grad muliggør, at pårørende kan hjælpe dem, de står nær. På samme måde som forældre kan tage ’barnets første sygedag’, skal der indføres ’bedstes første sygedag’ – en lønnet omsorgsdag, hvor man kan tage sig af en ældre pårørende uden at miste løn.

”Det handler om at give de pårørende en reel mulighed for at passe på dem, de holder af, uden at de risikerer deres job eller deres eget helbred,” siger Mads Thunøe Fridberg.

“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.”

– Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... –men hvad med i morgen?

Premium 7 Fastholdelses

Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

Fås på apotek Vejl. udsalgspris fra kr. 79,50.

Læs

“Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Gunnar ønskede hjælp til sin vandladning og besluttede sig for at prøve Prostabona Plus. Læs hele Gunnars historie på wellvita.dk

Som chauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. I dag anbefaler Gunnar Prostabona Plustabletterne til alle mænd, der vil støtte deres prostatafunktion.

Gunnar fandt perfekt støtte til prostata og vandladning

Som chau ør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan Gunnar skrive under på.

- Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er normalt og typisk helt ufarligt, men kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Hørfrø, der bidrager til en normal prostatafunktion samt fennikelfrø, der medvirker til en normal vandladning. Det passede på hans situation.

Giv det en chance

Gunnar umiddelbare tanke var:

Nøje udvalgte ingredienser for bedring af pro stata

• Ekstrakt af hørfrø bidrager til en normal blæreog prostatafunktion hos modne mænd.

Jeg har intet at tabe ved at prøve det. Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen, fortæller Gunnar, som spiser det hver morgen.

- Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

• Fennikel medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.

• Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.

• Selen og Vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Prostata forandres med alderen

#1 Du sover igennem om natten uden ere toiletbesøg

#2 For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

#3 Du har et normalt tryk på urinstrålen

#4 Det drypper ikke, når du er færdig

Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

PROSTATA

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet. Blæren

Prøv for kun 99 kr

Bestil på tlf 82 30 30 40

Hverdage:8:00-16:00

Lørdag:9:00-15:00

Søndag:10:00-14:00

Kundeservice er altid klar medgratisrådogvejledning. eller wellvita.dk

Prostata

Ingen bindingstid

Tilfredshedsgaranti

Kan betales efter at varen er modtaget

11.000 anmeldelser

Ældre Sagen starter jobbank

Seniorer på jagt efter fleksible jobs kan nu lede på en ny jobportal, som Ældre Sagen lancerer i samarbejde med Jobindex

Af Irene Manteufel Foto: Shutterstock

Stadig flere seniorer vil gerne blive på arbejdsmarkedet, men mange ønsker jobs, der er mere fleksible end den klassiske 37 timers arbejdsuge. Samtidig har arbejdsgiverne behov for arbejdskraft. Det kan være vanskeligt for parterne at finde et match, og her kommer den nye jobbank ind i billedet.

”Der et behov hos begge parter, som vi gerne vil hjælpe med at opfylde,” siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen.

”Vi håber, at jobbanken vil føre til mange glade seniorer, der får chan­

cen for en fleksibel tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og at vi kan medvirke til at dække behovet hos det danske erhvervsliv og ikke mindst det offentlige arbejdsmarked, der mangler gode medarbejdere.”

En vinkel, der mangler Ældre Sagens Jobbank er blevet til på baggrund af både forskning, analyser og konkrete henvendelser.

Fx bliver organisationen stadig oftere kontaktet af medlemmer, der har forladt arbejdsmarkedet, men som efter en tid gerne vil tilbage igen. Mange beder om hjælp, fordi

Vi vil gøre det lettere for arbejdsgivere og arbejdstagere at finde hinanden

BJARNE HASTRUP, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN

de leder forgæves efter jobs med fleksibilitet, og den slags hænger ikke umiddelbart på træerne, når man pløjer traditionelle stillingsopslag igennem. Det er Ældre Sagens indtryk, at mange arbejdsgivere ikke tænker i de baner, selvom det kunne være en fordel for dem.

”Deltidsjobs og fleksibilitet er meget efterspurgt af seniorer. Mange arbejdsgivere er blevet bedre til at tilbyde fleksibilitet, men kun når de forsøger at fastholde eksisterende medarbejdere. De mangler at se den vinkel, når de går ud og slår stillinger op,” siger Bjarne Hastrup.

Arbejdsgivere beder om hjælp Ældre Sagen får også et stigende antal henvendelser fra arbejdsgivere, der beder om hjælp til at komme i kontakt med medlemmer af Ældre Sagen, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet eller vende tilbage til det efter pensionsalderen. De mange henvendelser fra såvel dem, der gerne vil arbejde, som dem, der er klar til at ansætte dem, fik den nye jobbank til at ligge til højrebenet for Ældre Sagen.

”Vi vil gøre det lettere for arbejdsgivere og arbejdstagere at finde hinanden,” siger Bjarne Hastrup.

”Vi kombinerer samfundets interesse i at få besat stillinger, der er ubesatte, med en udbredt lyst hos seniorer til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Mange mangler medarbejdere til sæsonarbejde,

vikarjobs og deltidsstillinger, og det er lige præcis det, som mange seniorer efterspørger. Ikke mindst når de gerne vil vende tilbage til arbejdsmarkedet, efter at de er gået på pension.”

Det er Jobindex, der prikker arbejdsgiverne på skuldrene og fortæller dem om den nye jobbank. Det indgår i samarbejdsaftalen mellem Ældre Sagen og Jobindex, som ligger inde med et bredt netværk af kunder, der søger medarbejdere. Dem går Jobindex i dialog med, så de bliver opmærksomme på jobbanken og idéen med den.

Skab fleksible jobs

Bjarne Hastrup håber, at jobbanken vil give arbejdsmarkedet et tiltrængt skub fremad, så mange flere arbejdsgivere vil tænke i fleksibilitet.

”Inden for de næste 20 år vil arbejdsstyrken herhjemme stige med ca. 200.000 personer, som alle sammen er seniorer,” påpeger Bjarne Hastrup.

”Det er dels, fordi man forhøjer folkepensionsalderen, men også fordi mange gerne vil fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen. Det er en fantastisk udvikling, der ikke mindst finder sted, fordi man kan blive på arbejdsmarkedet uden modregning i folkepensionen. Som arbejdsgiver skal man bare huske, at mange af disse seniorer har en økonomi, som gør det muligt for dem selv at vælge, om de vil arbej­

de eller trække sig. Derfor er det en god idé at tilbyde dem jobs, som har attraktive vilkår.”

Undersøgelser fra bl.a. Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer viser, at nøgleordet, når man vil have seniorer til at blive på arbejdsmarkedet, er at indbygge fleksibilitet i arbejdet. En del arbejdsgivere gør dette med succes, men Ældre Sagen opfordrer arbejdsgivere til at være mere proaktive. Frem for kun at indrette eksisterende stillinger fleksibelt, bør de også oprette nye stillinger med muligheder for individuelle aftaler om arbejdstider, mener Bjarne Hastrup:

”Gør arbejdet mere fleksibelt, også når stillingerne oprettes. Det vil snart blive en nødvendighed, hvis man vil tiltrække den arbejdskraft,

man har brug for. Markedet kommer til at drive det. Men med den mangel på arbejdskraft, der er, ville jeg som arbejdsgiver se at få reserveret min senior hurtigst muligt.”

Seniorer kan se om hjørner Skulle nogle arbejdsgivere frygte for, om en senior kan klare opgaverne i et givent job, henviser Bjarne Hastrup til et studie fra Georgetown University Medical Center, som tydeligt viser, at flere mentale evner forbedres livet igennem, fordi de trænes konstant. Det gælder blandt andet evnen til at identificere, hvor fokus bør ligge i en situation, idet man bliver bedre til at udelukke overflødige inputs. Det udgør dog kun nogle få af fordelene ved ældre medarbejdere, siger Bjarne Hastrup:

”Ens talenter er bedre udviklet, når man er ældre. Unge mennesker kan løbe hurtigt om hjørnerne, men seniorer kan se om hjørnerne. I en lang række situationer vil den erfarne medarbejder tænke: ”Vi har været her før,” og det kan der drages god nytte af. Der er mange af de ældre medarbejdere, der fungerer som mentorer for de yngre. Vi er seniorcool.”

Ældre Sagen vil med den nye jobbank slå et slag for, at de kompetencer kommer til gavn for arbejdsmarkedet.

”Virksomhederne har brug for den arbejdskraft. Hvor skal vi ellers få den fra?” spørger Bjarne Hastrup. Se Ældre Sagens jobbank her: aeldesagen.dk/jobbank

FLERE VÆLGER AT ARBEJDE EFTER FOLKEPENSIONSALDEREN

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 43 % af de 67-årige mænd var i beskæftigelse ved udgangen af 2024, mens tallet var 24 % for kvinderne. Siden ultimo 2022 – efter at folkepensionsalderen var steget til 67 år – er tallet for mændene steget 37 % og for kvinderne 19 %.

Tallene inkluderer både dem, som er i lønmodtagerbeskæftigelse, og de selvstændige.

Tallene bygger på registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), der udarbejdes af Danmarks Statistik.

FORHØJET BESKÆFTIGELSESFRADRAG FOR SENIORER

Med finansloven for 2026 blev det aftalt at udvide det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer i job, så seniorerne de sidste fem år før folkepensionsalderen får en ekstra skattelettelse. Når fradraget er fuldt indfaset, vil det give en skattelettelse på op til 9.500 kr.

Skattefri seniorpræmie

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan du få en skattefri seniorpræmie i op til to år, også selvom du vælger at få udbetalt folkepensionen.

Seniorpræmien forventes at blive 53.901 kr. det første år og 32.074 kr. det andet år i 2026. Samlet set svarer det til 85.975 kr. begge år.

Du skal opfylde en række krav for at få seniorpræmierne:

Du skal være født den 1. januar 1954 eller senere.

For at få den første seniorpræmie skal du have haft mindst 1.560 løntimer inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Det svarer til ca. 30 timer om ugen.

For at få den anden seniorpræmie skal du have haft mindst 1.560 løntimer i perioden fra den 13. til den 24. måned efter folkepensionsalderen. Herudover er der krav om en vis gennemsnitlig timeløn.

Hvad har din KOL og hjertesundhed tilfælles?

Du kan måske hjælpe med at finde en

✔ Du har KOL, men ikke astma

THARROS er et klinisk forsøg, der undersøger, om behandlinger for KOL kan hjælpe med at forhindre hjertesvigt og hjerteanfald.

✔ Du er ryger eller har været ryger i mindst 10 år

Find ud af, om THARROS-forsøget er det rigtige for dig:

✔ Du ikke har haft brug for inhalationssteroider til din KOL de sidste 12 måneder

Vi forstår den indvirkning, som KOL har på din dagligdag, så vi har gjort det nemt at deltage. Du kan gennemføre de fleste af dine besøg via videoopkald og få forsøgsbehandling leveret til døren

✔ Du har hjerte-kar-sygdom eller alternativt flere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom (diabetes, nedsat nyrefunktion, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol)

HVIS DU VIL VIDE MERE OM DETTE LÆGEMIDDELFORSØG, KONTAKT EN AF FØLGENDE HOSPITALER

THARROS er et klinisk forsøg, der undersøger, om behandlinger for KOL kan hjælpe med at forhindre hjertesvigt og hjerteanfald.

Hvidovre Hospital

Dorte Nysom

Telefon: 38 62 21 77

Vi forstår den indvirkning, som KOL har på din dagligdag, så vi har gjort det nemt at deltage. Du kan gennemføre de fleste af dine besøg via videoopkald og få forsøgsbehandling leveret til døren

Find ud af, om THARROS-forsøget er det rigtige for dig:

Vejle Hospital

Junai Khitir

Telefon: 79 40 90 55

Email: dorte.rudbaek.nysom@regionh.dk

Næstved Hospital

Kristine Richter Bendix

Telefon: 24 34 97 54

Email: krol@regionsjaelland.dk

Bispebjerg Hospital

Mette Boye

Telefon: 30 91 47 59

Email: mette.boye@regionh.dk

Email: junai.khitir@rsyd.dk

Tag et foto til senere brug.

Esbjerg Hospital

Tilde Kinket Ellingsgaard

Telefon: 79 18 42 40

Email: Thilde.Ellingsgaard@rsyd.dk

Aalborg Universitetshospital

Heidi Ørum Christiansen

Telefon: 97 65 62 41

Email: hoc@rn.dk

NYHED

Værdikupon 1. Service gratis. Gælder ved køb af nyt køretøj i februar måned. Værdi op til 1950 kr

Damos El-dorado . Helt ny model på markedet. Stor kabinescooter med god plads til 2 personer. Stor infoskærm med touch. Bakkamera. Soltag. El-ruder.Kræver ikke kørekort til bil. Kraftig 1500 w motor. 70 km pr opladning Undervognsbehandlet. Færdigsamlet og testet i Danmark. 3 år garantiordning. Fås i følgende farver: rød,blå,sort,sølv og grå.

Pris inkl plade og levering : 54.995 kr

Priser fra 47.885 kr NYHED

Dansk produceret kvalitets el-scooter. Brugervægte op til 250 kg. Byg�et til kørsel i skandinavisk klima. Findes også 3 hjulet model.

Landsdækkende forhandler

Egne service biler

3 år garanti ordning

Uforpligtende fremvisning på din bopæl Vi tager din brugte i bytte.

Sce-340 mobilty

15 km/t

Op til 40 km

Rækkevidde. Kulfri motor 24.995 kr

T408

25 kmt

Nyt flot design. 40 km rækkevidde

21.885 kr

Pas lige tænderne

Tandsundheden hos ældre er for dårlig, navnlig blandt svækkede, og problemet er stigende. Derfor skal der gøres noget nu, mener Ældre Sagen

Af Irene Manteufel Illustration: Colourbox og Storyful

Stadig flere danskere har et uopfyldt tandlægebehov, og flere fravælger nødvendige tandlægebesøg, fordi det er for dyrt. Det viser en ny analyse fra Indenrigs­ og Sundhedsministeriet.

Det bekymrer Ældre Sagen, fordi især ældre er i fare for at få problemer med tandsundheden.

”Ældre mennesker er særligt udsatte, bl.a. på grund af aldersforandringer, sygdomme, funktionstab og økonomi,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Rikke Hamfeldt.

”Kronisk sygdom og medicin kan øge risikoen for sygdom i mund og tænder, ligesom dårlig tandsundhed kan forværre en række kroniske sygdomme. Samtidig bliver det stadig dyrere at gå til tandlægen, og har man kun en folkepension, kan konsekvensen være, at valget står mellem en tur til tandlægen og fødselsdagsgaver til børnebørnene,” siger Rikke Hamfeldt med henvisning til henvendelser, som Ældre Sagen får fra medlemmerne.

Prisernes himmelflugt

Selv ældre med en rimelig økonomi kan stå uden muligheder for den behandling, de

har brug for, fordi priserne er uoverkommelige for dem. Det skyldes ikke mindst konsekvenserne af gammeldags tandlægearbejde, forklarer Rikke Hamfeldt.

”De ældre i dag er fra den såkaldte fyldningsgeneration. De har levet i en tid, hvor tandlæger rutinemæssigt borede og fyldte tænderne ved selv små huller. Med årene kræver det reparationer og vedligeholdelse i den dyre ende. Uanset hvor grundigt de børster tænder, kan den generation ikke selv forhindre de store udgifter, der følger med konsekvenserne af forældede behandlingsparadigmer.”

Politisk betragter man stadig tandsygdomme som et personligt ansvar, selv når de skyldes aldring

Den nye analyse fra Indenrigs­ og Sundhedsministeriet om konkurrenceforhold og prisfastsættelse i tandplejen viser, at priserne på tandbehandling er steget med 19,5 % fra januar 2018 til april 2024. Ifølge analysen var det i 2023 13 % af danskerne, der havde et uopfyldt tandlægebehov, hvilket var en

RIKKE HAMFELDT

CHEFKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

forøgelse af andelen siden 2021. Andelen af den gruppe, der måtte fravælge tandlægen pga. økonomi, voksede i samme periode: I 2021 var det 45 %, mens det to år senere var over 60 %.

”Samtidig med at tandlægerne bliver dyrere, er folk også udfordret af de høje fødevarepriser. Det hjælper ikke, at det offentlige tilskud til tandpleje er blevet barberet ned til et minimum, så Danmark nu har en af de højeste brugerbetalinger i forhold til landene omkring os. Det er dybt problematisk,” mener Rikke Hamfeldt.

Mange af de ældre, jeg har talt med, forbinder slet ikke tænderne med sundhed og sygdom, men anser dem snarere for at være på linje med hår og negle

LOUISE KATHRINE FOLKER CHRISTENSEN, PH.D.

”For pensionister med lav indkomst, som ikke modtager helbredstillæg, kan nødvendige tandlægebesøg være helt uopnåelige. Men god tandsundhed bør være et spørgsmål om sundhed og værdighed frem for at handle om økonomisk formåen.”

Tandproblemer kan give andre sygdomme Ifølge Ældre Sagen vil det give mening for politikere at tage i betragtning, hvordan det samlede regnskab vil se ud, hvis man giver bedre tilskudsmuligheder til tandbehandling.

”Dårlig tandsundhed belaster ikke kun den enkeltes livskvalitet og helbred, men hele sundhedssystemet,” siger Rikke Hamfeldt.

”Kronisk betændelse i tænderne kan føre til alvorlige lidelser som hjertesygdom og diabetes og forværre en række sygdomme, som så skal behandles i det offentlige.”

Hun henviser til omfattende forskning, bl.a. prisvindende studier fra KU­professor Palle Holmstrup, som viser en tæt sammenhæng mellem parodontitis (tidl. kendt som paradentose, red.) og hjerte­kar­sygdom, gigt og forværret diabetesforløb.

”Alle undersøgelser viser, at tandsundhed ikke kan adskilles fra generel sundhed. Men vi mangler stadig en grundlæggende forståelse af, at sygdomme i mundregionen er lige så vigtige som andre sygdomme,” siger Rikke Hamfeldt.

Signalværdi i egenbetaling

Problemet illustreres ifølge Rikke Hamfeldt – og en række forskere på området – i det forhold, at vi har et sundhedssystem, der behandler de fleste sygdomme gratis, men ikke hvis de er relateret til tænderne. Professor Palle Holmstrup kalder det bl.a. ”forrykt” og ”middelalderligt”, fordi han mener, at tilgangen er baseret på en forældet tankegang. Rikke Hamfeldt er enig:

”Politisk betragter man stadig tandsygdomme som et personligt ansvar, selv når de skyldes aldring, tidligere behandlingspraksis eller kronisk sygdom. Flere følgesygdomme af fx diabetes eller gigt behandles oftest gratis i sundhedsvæsenet, men ikke hvis det drejer sig om sygdomme i mundhulen. Så må man selv punge ud, og deri ligger der en signalværdi om, at det ikke anses som lige så vigtigt som anden sundhedsfaglig behandling.

På linje med frisør og negledame

Signalværdiens gennemslagskraft går igen i ’Sund mund hele livet’ (SMUHL), et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, hvor man fokuserer på oral sundhed hos ældre mennesker med sociale og helbredsmæssige udfordringer, som befinder sig i sårbare situationer. Interviewer på projektet, ph.d.­studerende ved KU, Louise Kathrine Folker Christensen, fortæller, at mange netop ikke betragter tandlægebesøg som nødvendige.

”Mange af de ældre, jeg har talt med, forbinder slet ikke tænderne med sundhed og sygdom, men anser dem snarere for at være på linje med hår og negle. De ser tandpleje som noget kosmetisk i den kategori, hvor det mest handler om at være velplejet. Jeg har oplevet, at mange ikke taler om tandlægen som en sundhedsprofessionel, men

mere som de taler om deres frisør eller negledame,” siger Louise Kathrine Folker Christensen.

Sårbare ældre

Det er blandt de mest skrøbelige ældre, man finder det mest presserende behov for tandlægehjælp. Den gruppe har en høj forekomst af alvorlige sygdomstilstande i mundhulen, og særligt de 120.000 mest sårbare ældre oplever mange infektioner og betændelsestilstande.

SMUHL­projektet fandt, at 57 % af de ældre, de undersøgte, havde behov for en form for tandbehandling. 23 % har problemer med at spise, og 16 % har haft smerter inden for de seneste seks måneder. Projektet har også foretaget en rundspørge i landets kommuner, hvor 35 af dem svarede og i gennemsnit angav, at 95 % af deres skrøbelige, ældre borgere har en utilfredsstillende mundhygiejne.

”Problemet er stigende, efterhånden som flere bliver ældre og lever længere med egne tænder,” siger forskningsleder på SMUHL­projektet, Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor ved Odontologisk Institut på KU.

”Det er jo en god udvikling, at flere beholder deres tænder, så længe det går godt. Ud­

fordringerne opstår, når man får problemer med tænderne, og især hvis man kommer i en sårbar situation og har svært ved at passe sine egne tænder. Det påvirker mange ældres generelle sundhed og livskvalitet, og det rammer særligt sårbare ældre.”

For få får omsorgstandpleje

Der findes en kommunal ordning, omsorgstandplejen, som man kan blive visiteret til, hvis man er svækket og opfylder bestemte kriterier. Der tilbydes også, at tandlægen kan komme hjem til særligt svækkede. Det er dog langtfra alle i målgruppen, der har hørt om omsorgstandplejen.

”Blandt dem, vi har interviewet i SMUHL, syntes det at være lidt tilfældigt, hvem der havde fået præsenteret ordningen,” siger Esben Boeskov Øzhayat.

”Der mangler en systematisk indsats for at udbrede kendskabet til omsorgstandplejen blandt de svækkede ældre, som ikke selv har overskud til at opsøge den type information. Kun 38 % af de mest skrøbelige ældre har tilknytning til den kommunale omsorgstandpleje, og ofte har de ikke været hos tandlægen i årevis forinden. Konsekvens­

erne er bl.a., at de taber tænderne, har smerter ved fødeindtagelse og deraf følgende vægttab, fejl­ og underernæring, at deres generelle helbred påvirkes, at de isolerer sig socialt, og at deres dødelighed er øget.”

Det er især blandt hjemmeboende ældre, at projektet er stødt på mennesker, som er i målgruppen for omsorgstandpleje, men som ikke kender muligheden.

”Hvis man udbreder kendskabet til ordningen, er der et potentiale for en forbedring på området, som både vil kunne reducere de samfundsmæssige omkostninger og øge sundheden og livskvaliteten,” siger Esben Boeskov Øzhayat.

Ca. 26.000 er visiteret til omsorgstandpleje, men Ældre Sagen vurderer, at omkring 80.000 burde være det. Derfor bør visitationen foregå proaktivt, påpeger Rikke Hamfeldt.

”Vi mener, at med inspiration i ordningen med plejehjemslæger, burde der automatisk ske visitation til omsorgstandpleje til mennesker, der får omfattende hjemmehjælp eller bor på plejehjem, men sådan forholder det sig ikke. Vi ser en generel forsømmelse af ældres tænder, og der er tilfælde af omsorgssvigt med alvorlige konsekvenser af, at folk ikke har fået børstet tænder eller været til tandlægen i lang tid. En stærk omsorgstandpleje vil skabe mere synlighed omkring vigtigheden af god

tandsundhed og vil forhåbentlig også medføre, at plejepersonalet bliver opkvalificeret mht. viden om tandpleje.”

Også Esben Boeskov Øzhayat anbefaler, at plejepersonale får mere viden om tandsundhed.

”Det er vigtigt at understrege, at bare fordi man tilknyttes omsorgstandplejen, bliver man ikke sund i munden. Det er hverdagen, der er vigtigst. I hjemmeplejen, på plejecentre, rehabiliteringscentre mv. Det er det, vi mest har arbejdet med i SMUHL, og sammen med plejepersonalet i de kommuner, vi samarbejder med, har vi fundet konkrete idéer til, hvad man kan gøre.”

Ny model for voksentandpleje

Ældre Sagen havde håbet, at man på Christiansborg havde udnyttet momentum og afsat flere midler til tandområdet i forbindelse med en ny aftalemodel for voksentandplejen.

”Vi havde gerne set, at man politisk havde haft særligt fokus på mennesker med svækkelse, sygdom og dårlig økonomi. Men tandproblemer rammer hele fyldningsgenerationen, som uanset ressourcer er udfordret af vedligeholdelsesproblemer med tænderne,” siger Rikke Hamfeldt.

Håbet er, at den nye model for voksentandpleje vil bringe tandsundhed tættere på den samlede sundhedsindsats, men det bliver svært, hvis man ikke afsætter flere midler til området. For det er ikke bare et spørgsmål om et flot smil – det handler om livskvalitet, sygdomsforebyggelse og social retfærdighed,” siger Rikke Hamfeldt.

Den nye model for voksentandpleje er en del af lovprogrammet for folketingsåret 2025­2026, men ved redaktionens afslutning var tidspunktet for en ny politisk aftale på området ikke færdigbehandlet.

Har du dropfod?

Flexbrace ® skinnen er et lille mirakel, som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Fakta om Flexbrace ® skinnen:

• Individuelt fremstillet efter mål

VIDSTE DU AT: Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

• Diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj

• Fleksibel skinne som løfter foden, stabiliserer og kontrollerer bevægelsen i ankelledet

• Kan lukkes med en hånd

• Vejer ca. 100 g

• Har forbedret manges gang og livskvalitet i mere end 20 år

Mange har dropfod helt uden at vide det. Har du?

Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

Har du tendens til at vrikke om?

Har din fod tendens til at ‘klaske’ ved gang?

Kan du svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så tøv ikke med at kontakte Flexbrace ®. Vi kører på hjemmebesøg i hele Danmark efter aftale.

Løs krydsordene og find svaret

Tag det første skridt mod bedre gang. Ring i dag på tlf. 31 21 28 96 og book tid til GRATIS hjemmekonsultation

Flexbrace® og Bandageri ApS v/ Lars Falkenman, Autoriseret bandagist

Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund. Man. - tors. 8-16.

Tryg mobilitet handler ikke om pris

AFPRØVNING

HJEMME HOS DIG

Vi kører i hele landet

Hos Jørn Iversen Rødekro har vi i over 40 år arbejdet med specialcykler, elscootere og hjælpemidler.

Vi sælger ikke bare et hjælpemiddel – vi finder den løsning, der passer til dig, dit helbred og din hverdag.

Få en uforpligtende snak om dine behov

Sammen finder vi den løsning, der giver dig mest tryghed og frihed – ikke bare mobilitet, men tryg mobilitet. Ring til os på 74 66 92 42 og aftal et besøg.

Ud og afsted – selvfølgelig!

Scan QR-koden og læs historien om Verner, der er 81 år, og cykler 10 km hver dag.

Derfor vælger kunderne os

• Faglig rådgivning – vi samarbejder med terapeuter og kommuner, og tager højde for smerter, balance og funktion.

• Kvalitetsprodukter – udvalgte scootere og danskproducerede cykler, der er bygget til daglig brug og dansk vejr.

• Rigtig indstilling og tilpasning – alt indstilles af vores egne mobilitetskonsulenter.

• Eget værksted & landsdækkende service – vi følger dig også efter købet.

• Mulighed for prøvekørsel – Gratis og lige der hvor det passer dig bedst.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

De lovede os varme, men gav os røg

I2020 var luften tyk af svigt og skandaler i ældreplejen. Vi så med egne øjne en udpræget forråelse og en ældrepleje udført, som om svækkede plejehjemsbeboere var genstande og ikke mennesker. De ansvarlige hjælpere var ramt af moralsk stress. De kunne se, at de ikke havde tid til at udføre deres opgaver ansvarligt og på en værdig måde.

Politikerne lovede os nær og kærlig pleje. Vi fik besparelser i hjemmehjælp i tætte byger og ikke flere plejehjemspladser, mens antallet af mennesker med demens stiger til nye højder. Mennesker, der er helt hjælpeløse, når de er alene i deres hjem.

Man lovede os, at alle med et plejebehov skulle have hjælp. Vi ved fra en analyse, at 90.000 svækkede ældre mennesker får for lidt hjælp. Politikerne lovede os flere medarbejdere, men antallet af sosuassistenter er bare blevet færre. Vi fik løfter om værdig ældrepleje, men fik uværdige svigt.

Fra juli 2024 til juli 2025 modtog Ældre Sagens Rådgivning 196 vidnesbyrd om alvorlige omsorgssvigt. Og det slutter ikke her. Det vælter stadig ind med skrækkelige beretninger om omsorgssvigt.

Med sundhedsreformen understregede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, at loven var en ’skal-lov’. Regioner og sundhedsråd skal rette sig efter lovens bogstav. Det er alle vi andre vant til, så det er jo helt naturligt.

I ældreloven er der derimod ingen krav til kommunerne. Det er en ’kan-løsning’, og det gør det helt op til kommunerne at administrere loven efter forgodtbefindende.

Kommunerne fik flere penge til at omstille sig til den nye lov. Men de brugte en del af dem på

andre formål. De svækkede ældre mennesker fik lamperøg.

Derfor er der meget, der skal rettes op på. Det vigtigste er, at ældreloven skal være en ’skal-lov’. Der skal følge forpligtelser med, men det tør Folketingets politikere ikke at kræve. De er åbenbart mere bange for kommunerne end for regionerne.

Derfor har vi brug for nye initiativer. De gode intentioner i ældreloven blafrer nemlig i vinden. Vi mener, at regeringen bliver nødt til at stille krav til kommunerne. Og vi ønsker os en Ældreombudsmand, der kan styrke retssikkerheden, som forsvandt med den nye ældrelov. Ældreom-

Politikerne lovede os nær og kærlig pleje. Vi fik besparelser i hjemmehjælp i tætte byger

budsmanden skal modtage klager og undersøge forhold i plejen som en helt uafhængig institution. Ombudsmanden skal samle klager og spørgsmål, så der er én og kun én indgang for ældre og pårørende. En påtale fra Ombudsmanden har en særlig stærk effekt. En sådan påtale bliver svær for kommunerne at sidde overhørig. Kun på den måde kan vi styrke tilliden til velfærdssystemet.

Foråret ved Vadehavet

Lyset vender tilbage og naturen vågner

En sæson, hvor omgivelserne og særligt naturen bærer præg af færre gæster, og hvor landskabet langsomt spirer og vågner efter vinterens tag. I foråret ved Vadehavet kan man opleve de enorme fugletræk, der fylder himlen, marsken og vaderne på deres rejse videre ud. Særligt ”Sort Sol” er en unik oplevelse i marts–april. Udover at være i naturen kan man søge viden om Vadehavet på det prisvindende Vadehavscenter, eller finde den blandt de mange lokale kunstnere og museer.

BADEHOTELLETS FERIEOPHOLD

Fra 2 til 4 nætter i dobbeltværelse, i hverdagene

To retter alle aftener Badehotellets morgenbord

FRA 2100 KR. PER PERSON

Gældende frem til den 28. juni 2026. Få din særlige pris ved at bruge invitationskoden BADEHOTEL når du booker.

Kulturelle attraktioner ved Vadehavet

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Esbjerg Kunstmuseum

Fanø Kunstmuseum

FLUGT i Oksbøl

Tirpitz

Vadehavscenteret

Ribe Kunstmuseum

Oplev roen udenfor sæsonen på Fanø

3 nætter i dobbeltværelse. Individuel skræddersyet morgenmad, samt aftensmad efter kokkens valg, under hele opholdet.

Fra 2800 kr.

Gælder til og med 24. marts 2026, med ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

INDSIGT

Det er ikke ufarligt, når lodsen skal fra lodsbåden og ombord på det skib, der skal lodses.

Nye tider til havs

Danmark er en søfartsnation, og vi har nogle af verdens mest trafikerede farvande. I mange år har lodser med stort lokalt kendskab derfor guidet skibe sikkert gennem de danske farvande. Faktisk har hvervet rødder tilbage til 1500-tallet. Nu tester

Danmark – som det første land i verden – fjernlodsning. Det betyder, at lodsen kan gøre sit arbejde fra land.

”Det er første gang i verden, nogen har fjernlodset kun på data direkte fra skibet,” siger Brian Schmidt Nielsen, projektleder hos DanPilot.

Lodsen flytter på land

I århundreder har danske lodser guidet skibe sikkert gennem snævre farvande – indimellem også med livet som indsats. Nu tester Danmark som det første land i verden fjernlodsning

Af Lars Bo Axelholm Foto: DanPilot

På havnen i Dragør står Niels Schott foran lodsmuseet, hvor han er formand.

Med et nik peger han mod det hvide trætårn, lodstårnet, der rejser sig som Dragørs vartegn.

”Det tårn er 15 meter højt. Det er den samme højde som den længste skibslejder, jeg har kravlet op ad. Ja, de må jo egentlig ikke være længe-

re end syv meter,” siger han med et skævt smil.

”Det var bare andre tider ...”

Niels åbner døren til lodsmuseet.

Indenfor er tiden sat på pause – en vaskeægte tidslomme. Her sad bådsmænd og lodser og ventede på den næste opgave.

Indretningen i huset er den samme som i 1980’erne, da Niels

Lodsen kobler sig på skibets sorte boks og får oplysninger om kurs, fart osv.

Schott selv var lods i Dragør Lodseri og guidede fartøjer sikkert fra Bornholm og gennem Øresund.

Inde på kontoret står en stor grøn radio. Et opkald fra havet flænger gennem rummet. Af en eller anden grund kan apparatet ikke slukkes, så Niels nøjes med at skrue ned.

På væggen hænger den gamle magnettavle med små navnebrikker, som personalet brugte til at holde styr på, hvem der skulle afsted næste gang. På førstesalen står et par skibsbrikse, hvor lodserne kunne tage en lur mellem turene.

Niels Schott finder en gammel logbog, der viser, hvordan man i ’gamle dage’ holdt styr på, hvor et skib skulle have lods ombord, hvem der fik lodsopgaven, og hvem der skulle føre lodsbåden.

På væggen hænger også sort-hvide fotos, der vidner om det absolut mest farlige ved jobbet som lods: boarding.

De farligste minutter

Boarding er den proces, hvor lodsen skal skifte fra den lille lodsbåd over på det skib, der skal lodses.

re skib, og så er det lodsens opgave at få fat i lejderen, den 7-10 meter lange rebstige, der hænger fra skibets dæk.

Det lyder måske simpelt, men er det langtfra.

For de to skibe ligger ikke stille, men har blot afstemt farten. Det ville være alt for dyrt i brændstof, hvis fx en enorm olietanker eller et con-

Det er første gang i verden, nogen har fjernlodset kun på data direkte fra skibet

BRIAN SCHMIDT NIELSEN, PROJEKTLEDER

tainerskib skulle standse helt for at tage lodsen ombord.

Så bølgerne løfter og sænker de to fartøjer, og timingen er altafgørende. Et forkert skridt, og lodsen kan blive klemt mellem skibsskroget og lodsbåden eller ryge i vandet.

Ofte foregår manøvren i mørke, i regn eller ved isglatte forhold.

”Det er de minutter, hvor man koncentrerer sig så meget, at man næsten glemmer at trække vejret. Husk på, at du aner jo ikke, om de har bundet den rebstige ordentlig fast …”

Røverhistorier fra søen

Efter mange år på havet har Niels Schott naturligvis samlet mere end én røverhistorie, og særligt en opgave har brændt sig fast i hukommelsen. Det var i 1980’erne, hvor den kolde krig stadig kastede skygger over Østersøen, og forholdet til Sovjetunionen var lige så anspændt, som forholdet til Rusland er i dag.

En sovjetrussisk slæbebåd med meget lidt motorkraft skulle lodses fra farvandet ved Bornholm igennem Øresund mod Helsingør.

Bag sig havde den en gammel fregat på slæb – et krigsskib, der var afvæbnet – kanonerne var pillet af – og det var på vej til Indien for at blive hugget op. Niels steg ombord i Allinge, vel vidende at det ville blive en langvarig og tung opgave.

Så begyndte vinden at tage til. Efterårsblæsten fik det store krigsskib til at fungere som et kæmpe sejl, og Maritim

Man hopper ikke ombord. Lodsbåden lægger sig ind langs det sto -

”Én hånd eller én fod ad gangen. Aldrig to ting på én gang,” lyder remsen fra Niels Schott.

snart blev de to fartøjer presset ind mod den svenske kyst.

På radarerne i Sverige dukkede pludselig et sovjetrussisk krigsskib op på vej ind i deres farvand. Den svenske kystvagt reagerede prompte.

”På radioen forsøgte jeg at overbevise dem om, at krigsskibet var ufarligt og på vej til ophugning. Men svenskerne var ligeglade. Jeg fik bare besked på, at vi skulle forsvinde ud af deres farvand.”

Niels Schott kunne se, at situationen ikke holdt. Han foreslog den russiske kaptajn at rekvirere en ekstra slæbebåd. Men kaptajnen nægtede. Så var der ikke andet at gøre end at ankre op og vente på bedre vejr.

Næste morgen dukkede kystvagten op igen. De kunne godt se, at Niels og hans nye sovjetrussiske ’venner’ var i problemer.

”Skal vi bytte?” spurgte Niels Schott spøgefuldt. ”Nej tak,” lød svaret – og så sejlede svenskerne væk.

Fra storm til skærm

Episoden vidner om lodsens virkelighed: Naturkræfter, store skibe og små marginer kan hurtigt gøre en rutineopgave til et drama. Og sådan har det været i århundreder.

”Vores job er at sikre, at skibet kommer sikkert fra A til B. Og hvis noget går galt, så er lodsen den mest alene mand i verden,” som Niels udtrykker det.

Men i dag forsøger Danmark som det første land i verden at ændre spillets regler.

Hvor Niels og hans kolleger risikerede livet på en lodslejder eller stod midt i et koldkrigsdrama i Østersøen, sidder et hold af nutidens lodser hos DanPilot i Randers og tester en helt ny form for lodsning: fjernlodsning.

DanPilot er Danmarks statslige lodsvirksomhed, der leverer lodsning i danske farvande for at sikre sikker passage for skibe i transit og til og fra danske havne. Og det er altså DanPilot, der i samarbejde med virksomheden Danelec står for forsøget med fjernlodsning.

Der er stadig tale om et forsøg, og den klassiske lodsning fortsætter som altid.

Men teknologien rummer et potentiale for, at en del af fremtidens lodsopgaver kan klares fra land.

Sådan fungerer fjernlodsning

Ligesom et fly har store skibe en såkaldt sort boks, en Voyage Data Recorder, der hele tiden registrerer data om fart, kurs, radar og maskiner.

DanPilot kobler sig på boksen og sender oplysningerne via satellit til kontrolcenteret i Randers.

”Det er første gang i verden, nogen har fjernlodset kun på data di-

rekte fra skibet. Vi har gennemført over 80 tests,” siger Brian Schmidt Nielsen, projektleder hos DanPilot.

På den måde kan lodsen på land se præcis de samme informationer, som hvis han stod på broen. Forskellen er bare, at han ikke kan kigge ud ad vinduet. I stedet rådgiver han kaptajnen via videoforbindelse, radio og chat. Kaptajnen har altid det sidste ord – lodsen er rådgiver, ikke kommandør.

Lettelsens suk på broen

Torben Tantholdt Sørensen har været lods siden 2005. Han er en af dem, der til daglig går ombord på skibe og guider dem sikkert gennem danske farvande. Samtidig er han blandt de lodser, der har deltaget i forsøget med fjernlodsning fra Randers.

For at forklare sin rolle som lods, bruger Torben et billede, som de fleste kan relatere til:

”Forestil dig, at du selv skal køre bil til Paris. I en forstad til Paris stiger en lokal taxachauffør ind på passagersædet og guider dig sikkert gennem byens gader. Det er det samme, vi gør som lodser. Vi kommer med lokalkendskabet.”

Med fjernlodsning træder lodsen altså ikke fysisk ind på skibsbroen, men guider fra skrivebordet i Randers via video, radio og tekstbeskeder på en computer.

”Det er stadig det samme arbejde, bare på en ny måde,” siger Torben Tantholdt Sørensen.

”Når vi lodser i tæt tåge, sejler vi også på instrumenterne. Det er

samme opgave, når du fjernlodser,” forklarer han.

”Når jeg sidder bag skærmen, er det mere intenst, fordi vi mangler sanserne og fornemmelsen af stemningen ombord. Til gengæld er boarding helt væk fra ligningen –og det er en stor sikkerhedsgevinst. Jeg skal ærligt sige, at jeg gerne vil slippe for at kravle op ad lejderen i hårdt vejr.”

Et erhverv med dybe rødder Lodseriet i Danmark går flere hundrede år tilbage. Allerede i 1500-tallet fandtes ’kendtmænd’, lokale fiskere og færgemænd, som roede ud for at hjælpe fremmede skibe gennem farvandet.

Men det var først i 1684, at kongen udstedte de første officielle lodsbreve og dermed lagde grunden til et organiseret lodseri.

Siden da har lodser spillet en afgørende rolle for Danmark som søfartsnation. De kender farvandene, hvor sandbanker og strøm hurtigt kan sende et skib på grund. Og gennem århundrederne har de guidet alt fra sejlskibe til nutidens enorme containerskibe.

Traditioner og erfaringer har altid været rygraden i faget.

Da Niels Schott begyndte som lods i 1980’erne, fik han – ligesom mange før ham – sidemandsoplæring. Han sejlede med erfarne kolleger og lærte af deres blik for vejr,

SÅDAN FUNGERER FJERNLODSNING

strøm og manøvrer. Først når de vurderede, at han var klar, kunne han stå alene med ansvaret.

Og hvis man alligevel stødte på problemer undervejs, var der hjælp at hente. Rundt om kakkelbordet i lodshuset på havnen i Dragør kunne man altid få gode råd fra kollegerne. Havde man haft en vanskelig oplevelse et bestemt sted i farvandet, var der altid én, der kunne fortælle, hvordan de selv ville sejle igennem næste gang.

Netop derfor er lodseriet så præget af tradition. I et erhverv, hvor viden er gået i arv gennem generationer, er det ikke let at ændre på måden, tingene altid er blevet gjort på.

Skepsis og nysgerrighed ”Søfart er en konservativ branche. Nogle kolleger er nok kritiske, mens andre er nysgerrige. Men flere og flere bliver interesserede. Fjernlodsning er kommet for at blive,” siger Torben Tantholdt Sørensen.

Brian Schmidt Nielsen understreger, at projektet med fjernlodsning ikke er tænkt som en erstatning for den traditionelle lodsopgave.

Der vil også i fremtiden være behov for at tage turen ud til skibene og kravle ombord – også i dårligt vejr.

”Traditionel lodsning vil altid være normalen. Fjernlodsning er tiltænkt særlige skibe og ruter. Men om fem år kan måske 25 % af gen-

• Skibets sorte boks (Voyage Data Recorder) registrerer hele tiden kurs, fart, radar og maskindata.

• Oplysningerne sendes via satellit til DanPilots kontrolcenter i Randers.

• Her rådgiver en lods kaptajnen via video, radio og chat.

• Lodsen er rådgiver – kaptajnen har altid det sidste ord.

nemsejlingslodsningerne foregå fra land,” vurderer Brian Schmidt Nielsen.

Erfaringen kan blive længere i spil En særskilt pointe er, at fjernlodsning ikke blot handler om teknologi og brændstof.

Det giver også mulighed for at fastholde lodser, der ønsker at kombinere arbejdet på havet med mere tid på land. For et erhverv, der i århundreder har levet af erfaring, kan netop det vise sig at være en stor gevinst.

Tilbage på Lodsmuseet er Niels Schott både nysgerrig og en smule vemodig, når talen falder på fjernlodsning.

”Den teknologiske udvikling kan man ikke bremse. Jeg begræder den ikke – det er den vej, det går,” siger Niels.

”Jeg har altid betragtet lodser som en slags brandmænd. Bortset fra at vi som lodser skal forhindre, at ulykkerne overhovedet opstår. Og brandmænd må også rykke ud, når det er elendigt vejr.”

Og måske fjernlodsning vil betyde, at endnu flere skibe sørger for at få lodshjælp. For Niels’ erfaring siger ham, at det netop er de skibe, der har allermest brug for lods, som ikke tilkalder dem:

”Det var altid de kloge, der tog lodser ombord. De dumme, som virkelig har brug for hjælp, spørger ikke altid efter den.”

OM DANPILOT

DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Virksomheden gennemfører mere end 20.000 lodsninger hvert år og har 17 stationer fordelt over hele Danmark. DanPilot har 430 fuld- og deltidsansatte. Godt halvdelen er lodser. Hovedkontoret ligger i Svendborg.

LODSERIETS HISTORIE

Danmarks lodshistorie begyndte i 1676, da Christian 5. befalede seks fiskere i Dragør at lodse orlogsflåden. Allerede året efter deltog de i den skånske krig og førte den danske flåde i sejr. I 1684 udnævnte kongen Dragør Lodseri til landets første privilegerede lodseri.

Fra privat lodseri til statslodseri

I næsten 300 år var lodsning et privat erhverv, men under streng lovgivning. Lodserne var på én gang tjenestemænd og selvstændige. Først i 1979 blev lodsloven ændret, og gradvist blev de private lodserier samlet i et statsligt lodseri, der siden 2006 har heddet DanPilot.

Lodsers opgaver

Lodser har altid haft mange roller: at føre skibe sikkert ind og ud af havne, guide gennem smalle farvande eller assistere ved ’ship to ship’-operationer (overførsel af last mellem to skibe, der foregår, mens de ligger fortøjet ved siden af hinanden, enten for anker, eller mens de sejler langsomt på åbent hav, red.)

De har også været kaldt ud ved grundstødninger og forlis.

Fra årer til algoritmer

Hvor lodser engang rodede ud i åbne både for at møde skibene, arbejder nutidens lodser med avancerede IT-systemer, radar og præcise data. Fremtidens lods ventes at blive superbruger af maskinlæring og kunstig intelligens – men opgaven er stadig den samme: at bringe skibene sikkert frem.

160 lodserier i Danmark

Siden 1684 har der eksisteret over 160 lodserier rundt om i landet. Nogle levede kun få år, andre i århundreder. Tilsammen dækker de en vigtig del af Danmarkshistorien – fra små fjorde og åer til de store gennemsejlingsruter i Storebælt og Øresund.

Kilde: Danmarks lodshistorie.dk – baseret på værket ’Danmarks lodshistorie – før og nu’

Det 15 meter høje lodstårn er blevet Dragørs vartegn. Foto: Historisk Arkiv Dragør

KONKURRENCE:

Søfartshistorier – Danmarkshistorien til søs

I ’Søfartshistorier’ tager en række anerkendte historikere livtag med danmarkshistorien set fra havet. Det handler blandt andet om landets gamle købstæder, om de store handelskompagnier og den moderne maritime sektor, om københavnske kapitalister og vestjyske småskippere. Tilsammen fortæller forfatterne en anden Danmarkshistorie end den, vi kender.

Har du lyst til at dykke ned i den danske søfartshistorie, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Gad donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 8. april. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Søfart’.

Vinderne får direkte besked.

Flytte eller blive?

Når børn og børnebørn bor langt væk, melder spørgsmålet sig:

Skal vi rykke teltpælene op for at komme tættere på familien – eller blive i de rammer, hvor hverdagen, vennerne og fællesskabet findes?

I dette tema kan du møde et ægtepar, der fortæller om beslutningen om at flytte tættere på deres børn og det liv, de skabte et nyt sted.

En bedstemor fra Aalborg forklarer, hvorfor hun valgte at blive i sit velkendte kvarter, selvom store dele af familien bor i hovedstaden. Og en bedstefar viser, hvordan nærhed kan skabes på nye måder – også når afstanden til familien er flere hundrede kilometer.

Børnene og musikken trak

Jytte og Erling Steffensen har ikke fortrudt, at de flyttede for at komme tættere på børn og børnebørn, selvom de ikke har set helt så meget til dem som ventet

Af Ulla Abildtrup Foto: Mew

Ien årrække var der op imod 300 kilometer mellem

Jytte og Erling Steffensen i Hjerting ved Esbjerg og deres to børn og seks børnebørn på Amager.

Parret havde en aktiv tilværelse med job og eget firma, hus og sommerhus og den store lidenskab musikken. Jytte og Erling var amatørviolinister i Vestjysk Symfoniorkester, som bestod af både amatører og professionelle musikere.

Spørgsmålet om at komme tættere på familien i hovedstaden blev først aktuelt, da de gik på pension. Samtidig blev orkestret nedlagt, og pludselig var der flere ting, der trak i dem for at komme til Sjælland.

”Vi kan godt lide at sove i vores egen seng om natten, så vi begyndte at kigge på sommerhus i nærheden af København. Vi ville gerne lidt oftere på besøg på Amager, og så trak det store udbud inden for klassisk musik også,” fortæller Jytte Steffensen.

Priserne på sommerhuse i nærheden af København var dog alt for høje.

Tilfældigt faldt Erling på nettet over et helårshus i en landsby i Nordsjælland. Prisen var den samme som for et sommerhus, og så blev det i stedet til, at ægteparret solg-

te villaen i Hjerting og flyttede permanent til Sjælland i 2007. Børnene synes dog stadig, de er lidt for langt væk.

”De ville gerne have haft os tættere på. Men så havde vi været nødt til at sælge både huset i Hjerting og sommerhuset ved Vesterhavet, hvis vi skulle have haft råd til de priser, der er i hovedstaden,” siger Erling.

Spændende at flytte

Jytte og Erling Steffensen havde selv fået bygget børnenes barndomshjem i slutningen af 1960’erne. Alligevel så de sig ikke tilbage, da de havde truffet beslutningen om at sælge.

”Det var spændende at flytte. Jeg kunne godt lide at indrette vores nye hus. Den beslutning har vi ikke fortrudt,” siger Jytte og viser ud i udestuen, hvor der er dækket kaffebord med boller og søsterkage og er et dejligt kig til haven.

Ægteparret havde i forvejen mange musikbekendte på Sjælland og blev hurtigt inviteret indenfor i flere amatørorkestre.

”Vi har ikke involveret os meget i livet i landsbyen her, for vi har været så optagede af musikken og fami-

lien. Desuden har vi stadig sommerhuset ved Vesterhavet,” siger Jytte.

De første år så parret børn og børnebørn ofte og gav også af og til en hånd med, når der var sygdom blandt de mindste. Nu er næsten alle børnebørnene voksne, og der er mindre tid og behov for bedsteforældrenes hjælp.

”Heldigvis deler både vores børn og flere af børnebørnene vores interesse for klassisk musik, så vi mødes jævnligt til koncerter i København,” fortæller Erling.

”Vi har helt sikkert set mere til børn og børnebørn, end hvis vi var blevet boende i Hjerting. Men måske ikke helt så meget, som vi troede, da vi flyttede herover. De har også travlt med deres, og vi vil ikke rende dem på dørene,” tilføjer Jytte.

Slået rødder Erling rejser sig brat.

”Der er egernet!” udbryder han og sætter i lange skridt ud i haven for at redde et par fugleunger, der er faldet med reden ned på græsplænen.

Selvom man et øjeblik kan ane den 18-årige Erling, der rendte efter den jævnaldrende Jytte i 1960, har årene sat deres spor, og kræfterne er blevet færre.

”Vi har været nødt til at stoppe i det ene af vores to orkestre, fordi vi ikke længere magter at øve flere gange om ugen,” siger Jytte.

Parret er dog stadig aktivt i kammerorkestret ARCO i Lyngby, som jævnligt giver koncerter. Desuden spiller de af og til sammen med deres venner i hjemmet, fortæller Erling, da han har sikret sig, at fugleungerne er i sikkerhed for egernet.

Afstanden til børn og børnebørn skrumpede fra næsten 300 kilometer til 50, da ægteparret flyttede i 2007. Den kunne godt blive mindre, men ikke hvis det står til Erling.

”Familien på Amager synes, der er langt hertil. Men jeg gider i hvert fald ikke flytte én gang til,” erklærer Erling, der nu har slået rødder i det nordsjællandske.

Det er her, jeg hører til

Kirsten Hein kunne ikke drømme om at flytte væk fra Aalborg for at komme tættere på børnebørnene. Hun har boet i samme kvarter i det meste af livet

Af Ulla Abildtrup Foto: Lars Horn

Der bliver hilst og nikket, når Kirsten Hein går tur i bydelen Frydendal i Aalborg. Det er ikke alle i kvarteret, som kender hendes navn, men alle ved, at hun er ’kvinden med pærerne’.

”Jeg har boet her siden 1968, i den 100 år gamle murmestervilla med den store have,” siger Kirsten Hein og peger på et stort rødt hus i tre etager.

”Hvert efterår plejede jeg at sætte en kurv med pærer ud på fortovet, og det var populært,” smiler hun.

Det bliver op til de nye ejere, om traditionen fortsætter. For Kirsten Hein har netop solgt huset til en ung børnefamilie.

”Jeg fyldte 77 i år, og ansvaret for det store hus begyndte at tynge. Der var hele tiden ting, som skulle ordnes, også i haven, selvom den var dejlig.”

Flere af Kirsten Heins venner og bekendte er flyttet tættere på deres børn og børnebørn, men det har aldrig været på tale for Kirsten.

”Jeg er bare flyttet 200 meter ned ad vejen i en nybygget lille lejlighed. Så jeg føler egentlig ikke, jeg er flyttet hjemmefra,” ler hun.

Venskab tager tid

Kirsten Hein har en datter og to børnebørn i Aalborg og en søn og fire børnebørn på Amager.

”Selvom både min datter og søn var flyttet til hovedstaden, var jeg ikke fulgt efter. Det er jo her, jeg har mit netværk,” siger hun og byder på kaffe og cookies i sin nye lejlighed.

Kirsten Hein bader hver dag året rundt i Limfjorden i badeklubben Isbjørnen.

”Nu jeg er blevet pensionist, kommer jeg altid om formiddagen, og så hilser man jo på dem, der kommer på samme tidspunkt. Vi taler om vejr og vandtemperatur, men også om rejser, børn og børnebørn.”

”Det tager tid at opbygge et fortroligt forhold, men med årene lærer man alligevel hinanden at kende. Det er ikke alle, jeg ses med privat, men nogle stykker er med tiden blevet nære venner.”

Tidsaspektet og lokalkendskabet vejede tungt for Kirsten Hein, da overvejelserne om at flytte blev aktuelle.

”Jeg kender alle gadenavne her, jeg ved, hvor byens bedste dametøjsbutik ligger, og hvad der er til debat i byrådet. På min daglige tur i kvarteret hilser jeg på alle hundelufterne. Det er ikke altid, jeg ved, hvad menneskene hedder, men hundene kan jeg navnene på, og så siger jeg bare ’Daltons forældre’, og så ved naboerne godt, hvem jeg taler om.”

Bydelen består af blandet bebyggelse med både unge og ældre beboere.

”Vi gamle er en slags omvandrende lokalhistoriske arkiver, der taler om ’tømrerens hus’ og ’murerens villa’, selvom det måske er 25 år siden, de boede her. Jeg nyder at veksle et par bemærkninger både med dem på min egen alder og med de nye børnefamilier. Det er uforpligtende møder, men det giver mig alligevel en tryghed at være i omgivelser, jeg kender ud og ind,” siger Kirsten Hein, der blev alene for tre år siden.

Sønnen i København har aldrig bebrejdet hende, at hun er blevet boende.

”Mine børn føler ikke, at jeg forskelsbehandler hverken dem eller børnebørnene. Vi ses så ofte, det kan lade sig gøre, og selvom mit forhold til børnebørnene i Aalborg selvfølgelig er tættere, har der ikke været tale om et fravalg af familien i København, men om et tilvalg af mit tilhørsforhold til Aalborg og det netværk, jeg har her.”

Vil ikke tilbage i hamsterhjulet

Kirsten Hein er klummeskribent for Nordjyske og har der flere gange luftet sin holdning til, at der forventes

stadig mere af bedsteforældre. Presset kommer både fra de travle børnefamilier og politikere, understreger hun, og påpeger, at flere overenskomster nu giver bedsteforældre ret til omsorgsdage til at passe syge børnebørn.

”Jeg elsker mine børn og børnebørn, men vil ikke presses til at være en nødvendig brik i, at de kan få den daglige logistik til at hænge sammen. Jeg vil ikke tilbage i hamsterhjulet,” siger Kirsten Hein, der har arbejdet 30 år i et jobcenter.

Hun opfordrer også andre bedsteforældre til at forventningsafstemme med deres børn, inden de eventuelt flytter tættere på.

”Man kan måske i øjeblikket glemme, hvor hurtigt børnebørnene bliver store og pludselig får travlt med fodbold og spejder og dårligt har tid til at komme til bedstes fødselsdag. Og så står man måske et helt nyt sted uden rødder og skal til at starte forfra med at bygge venskaber og lokalkendskab op.”

Bedstefar på afstand

Afstanden er stor, og det er Torben Madsens kreativitet også. Han har fundet en god måde at holde kontakten med sit barnebarn på – selvom de bor langt fra hinanden

Af Oliver Klinkby Stabel Nissen Foto: Lars Horn

Torben Madsen bor i Sindal i Nordjylland sammen med sin kone Gitte. 400 kilometer derfra bor hans to døtre, svigersøn og barnebarnet Marley på knap to år. Tanken om at flytte tættere på familien og barnebarnet har strejfet Torben og Gitte, men beslutningen er truffet: De bliver i Nordjylland. Trods afstanden har Torben fundet en helt særlig måde at være tæt på sit barnebarn på. Hver uge sender han små videoer af traktorer, tog og køer – ting, som han ved altid fanger Marleys opmærksomhed.

”De små videoer gør, at han ved, hvem jeg er, når vi mødes. Det betyder meget, at han føler sig tryg og ikke ser mig som en fremmed,” siger Torben Madsen.

Idéen opstod en dag på cykeltur, da Torben pludselig fik lyst til at dele et øjeblik med Marley.

”Jeg kom forbi en mark med en stor traktor og tænkte, at den ville Marley synes var sjov. Så jeg tog mobilen frem, trykkede på optag og begyndte bare at snakke. Vi ser ikke hinanden så tit, så jeg tænkte, at små videoer måske kunne bringe os tættere sammen,” fortæller han.

Siden den første video har det taget fart. Nu sender Torben et par videoer om ugen – og Marley kan slet ikke få nok.

”Han elsker det. Jeg får at vide, at han ser videoen otte-ti gange, hver gang jeg har sendt en. Og bagefter siger han: ’Mere med bedstefar, mere med bedstefar,’” fortæller han.

Og indsatsen har båret frugt.

”Når vi ses, kan han med det samme kende mig – og det er jeg ret sikker på, at videoerne har en stor del af æren for,” siger han.

Læs mere og se video: oase.aeldresagen.dk/bedstefar-paa-afstand

HVORFOR FLYTTER VI?

Når vi flytter, er det ofte for at komme tættere på familie og venner. Det viser undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø 2025’ fra Videncentret Bolius og Realdania. Næsten hver fjerde, der er flyttet inden for de seneste fem år, angiver nærhed til familie og venner som den vigtigste årsag.

Opdag visse øjensygdomme

tidligere

Tilføj OCT (digital 3Dscanning) til din synstest med sundhedstjek for 145 kr.

Adgang til Louis Nielsens

øjenlægenetværk

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Selvom menneskehedens overlevelse på en sund planet ikke har en særlig partifarve, kræver løsningerne så store globale beslutninger, at klimaet igen og igen ender bagerst i køen

Af Sofie Hviid Foto: Ritzau Scanpix

december 2009 var verdens

I Globalt klimasamarbejde taber terræn

øjne rettet mod København, hvor FN’s klimakonference, COP15 (COP står for Conference Of the Parties) skulle afholdes. Forventningerne var enorme, da ledere fra næsten 200 lande samledes for at forhandle en ny global klimaaftale. Mødet blev betragtet som en skelsættende mulighed for at tage afgørende skridt mod at begrænse den globale opvarmning og forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Stemningen i byen var intens; demonstrationer, aktivistgrupper og NGO’er fyldte gaderne, og medierne rapporterede løbende om udviklingen. Kunne verdens ledere vise deres vilje til at handle på de alarmerende advarsler fra videnskaben?

En af dem, der var dybt involveret i forhandlingerne både før og under

topmødet, var den i dag 63-årige John Nordbo, der har arbejdet med klima for forskellige organisationer i mere end 30 år. I dag er han seniorrådgiver for organisationen CARE, men tilbage i 2009 stod der Verdensnaturfonden på visitkortet. Han var tæt på formandskabet, der blev ledet af Connie Hedegaard fra Det Konservative Folkeparti, der i de år var klimaminister og skubbede på for at løfte ambitionerne.

John Nordbo havde store forventninger til en aftale, der både ville indeholde konkrete mål om at reducere de enkelte landes udledninger og også en hjælpende hånd til de lande, der historisk set har udledt mindst.

Håbet om en global bindende aftale var ikke grebet ud af den blå luft. Man var inspireret af en af de største succeshistorier på miljøområdet: den såkaldte Montreal-protokol fra 1987, der samlede verdens

lande om at beskytte ozonlaget. Men som det skulle vise sig, endte COP15 langt fra med at blive den samme succeshistorie.

Det største antiklimaks

John Nordbo var selv til stede den sidste nat i Bella Centret, hvor den længe ventede aftale skulle vedtages med konsensus fra alle 193 lande. Den amerikanske præsident Barack Obama var ankommet til et snedækket København for at være en del af slutspurten. Men stemningen i det store konferencecenter på Amager var tæt på katastrofal. Der

var blevet lækket et udkast til en aftale, som mange lande slet ikke havde været en del af. Medier rapporterede om gennembrud det ene øjeblik og sammenbrud det næste.

Men ud på natten endte forhandlingerne med en aftale, der i dag betragtes som en fiasko. Københavneraftalen var ikke juridisk bindende og forpligtede heller ikke de rige lande til at kompensere udviklingslandene for klimaudgifterne. For John Nordbo var det en kæmpe skuffelse:

“Det var dramatisk. Jeg havde virkelig ikke sovet særlig meget i 14 dage, og den nat var det så helt umu-

ligt. Jeg var jo ødelagt på alle mulige måder, og der var en … hvad skal man sige … betydelig grad af forvirring over, hvad det egentlig var, der kom ud af den her COP.”

Et skridt frem og to tilbage Fiaskoen i København blev et globalt traume, men den blev også startskuddet til seks års intenst diplomati, der kulminerede i 2015 med Paris-aftalen. Det diplomatiske hold af embedsfolk fra FN, der stod bag den skelsættende aftale, fik på første arbejdsdag en rapport over alt det, der gik galt i Køben-

På den sidste dag af COP30 tiltrak dette flag sig opmærksomhed. Flaget er dækket af sorte pletter, der symboliserer forskellige former for miljøudnyttelse og -forringelser i Brasilien. Foto: Arena/SIPA/Ritzau Scanpix

Det er jo helt fint, at der er forskellige ideologiske syn på, hvordan man bedst takler klimakrisen

JAKOB DREYER,

FORSKER

havn, så de kunne lære af de fejl, der blev begået.

Med Parisaftalen fik verden en køreplan med konkrete mål for, hvor mange drivhusgasser der må sendes ud i atmosfæren. For første gang forpligtede verdens lande sig til at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grad. Aftalen blev hyldet som det historiske gennembrud, verden havde håbet på i København.

Men selvom Parisaftalen har medvirket til, at verdens lande har lavet konkrete klimaplaner, så er verden – set med klimapolitiske briller – ikke den samme i dag, ti år efter at den historiske aftale blev vedtaget.

USA har fået en præsident, der modarbejder omstillingen til vedvarende energi og offentligt benægter, at klimakrisen er en alvorlig udfordring. Amerikanske klimaforskere bliver fyret og flygter til Europa, og milliarder af dollars til bistand til verdens fattigste er blevet skåret væk fra den ene dag til den anden. Vi står ganske enkelt et særligt sted i historien lige nu, fortæller forsker i international klimapolitik ved Københavns Universitet Jakob Dreyer:

”Det, som udfordrer global klimapolitik lige nu, er, at der generelt er meget svære betingelser for samarbejde globalt set. De regler, som vi normalt baserer global politik på, har ikke været så udfordret i årtier, måske endda i generationer.”

USA er det land i verden, der historisk har udledt flest drivhusgasser, så det får store konsekvenser for verdens udledninger, at regeringen modarbejder omstillingen. Men Jakob Dreyer vil gerne understrege, at man ikke skal betragte klimakampen som tabt. Han er mere nervøs for selve den politisering af klimakrisen, som den amerikanske regering fører an med, forklarer han:

”Det er helt fint, at der er forskellige ideologiske syn på, hvordan man bedst takler klimakrisen, hvilken rolle staten skal spille, og hvor stor en rolle retfærdighed skal have. Det ser jeg ikke som et problem i sig selv. Men det, der er sket nu, er, at man har gjort selve klimaforandringernes sandhed til et politisk spørgsmål, hvor det bliver fremstillet som woke og venstreorienteret overhovedet at tro på, at klimaforandrin-

Statslederne har ikke haft tilstrækkeligt fokus på klimakrisen. Vi mangler simpelthen lederskab –også internt i EU

JOHN NORDBO, SENIORRÅDGIVER

gerne er ægte, at de er menneskeskabte, og at de er problematiske. Det ser jeg som en stor udfordring, når konsensus på det her område er så stor, som den nu engang er.”

Nye vinde blæser i EU Europæisk klimapolitik har også gennemgået store forandringer de senere år. Politiseringen af klimakampen ses især hos højreorienterede partier, der går frem i mange europæiske lande. Her bliver solceller og vindmøller gjort til symboler på klimabevægelsens alt for store magt.

Splittelsen i EU blev tydelig, da det danske formandskab i efteråret 2025 havde ansvaret for at samle de europæiske lande om EU’s nye 2040-mål om, hvor meget EU’s medlemslande skal reducere udledningerne i forhold til 1990. Lande som Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Italien forsøgte til det sidste at skrue ned for ambitionerne, med

henvisning til at omkostningerne ville blive for store.

Få uger inden det globale klimatopmøde i Brasilien i november 2025 lykkedes det landene at blive enige om et juridisk bindende 2040mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 90 % i forhold til 1990. Dog er det et mål med væsentlige blødgørende elementer som klimakreditter for at få alle lande med.

For John Nordbo var det et tydeligt svækket EU, han mødte i den brasilianske regnskov i Belém, hvor klimatopmødet i november 2025 blev holdt. Danmark havde det danske EU-formandskab og spillede derfor en afgørende rolle i forhandlingerne. Men hvor europæerne tidligere har haft rollen som dem, der trak ambitionerne op, oplevede John Nordbo et Europa, der i langt højere grad havde fokus på egne interesser – og det bekymrer ham:

”Fra at have et perspektiv, der handler om at ændre verden, ser vi nu en ’Europa først’-tilgang. Jeg spørger mig selv, hvornår man kravler ned fra det træ. Klimaproblemet løses ikke ved at tænke Europa først. Der skal internationalt samarbejde til, og det skal ske i samarbejde med Indien og Kina.”

Videnskaben i det offentlige rum

Under FN’s Generalforsamling i september 2025 kaldte den amerikanske præsident klimavidenskaben for ”det største bedrageri nogensinde” og hævdede, at ”dumme mennesker” havde forfalsket den videnskabelige konsensus om opvarmning – uden at han blev bedt om at træde ned fra talerstolen. Den slags eksempler er der mange af omkring Donald Trump, og her spiller medierne også en rolle, mener en af landets mest anerkendte klimaforskere.

Professor Katherine Richardson, verdenskendt klima- og havforsker

John Nordbo er seniorrådgiver for organisationen CARE. Han har arbejdet med klima og miljø i mange år. Foto: Bianca Otero/Shutterstock/Ritzau Scanpix

på Københavns Universitet og tidligere medlem af Klimarådet, er født og opvokset i USA. Hun har fulgt debatten både dér og i Danmark og mener, at konservative medier som Fox News bærer et kæmpe ansvar for, at amerikansk klimapolitik er så uambitiøs. Selvom det danske mediebillede ser meget anderledes ud end det amerikanske, møder hun nogle af de samme udfordringer i danske medier.

Hun oplever selv, at meget af den viden, hun og andre forskere har været sikre på i mange år, ikke bliver fortalt – eller ikke får den sendetid, den ifølge hende bør have.

“Min frustration handler ikke så meget om, at historier ikke bliver rapporteret, men mere om, at de har meget kort levetid. De bliver ofte rapporteret som en hændelse eller forudsigelse, men ikke som risici. Klimaforandringer er ikke et forudsigelsesproblem. Langt de fleste

forskere accepterer i dag, at klimaforandringer er ved at ske.”

Hun er mest af alt bekymret for, at befolkningen – dem, der skal give politikerne mandat til at sætte klimaet først – ikke forstår alvoren:

“Når jeg holder foredrag, fortæller jeg folk, at hvis vi kommer op på en 4-, 5-, 6-graders global temperaturstigning, så kigger vi ind i en havvandsstigning på 40-60 meter. Men det er ikke det, vi bruger vores tid, kræfter og energi på – og hvor stor en risiko er vi villige til at løbe her? Det er et kæmpe roulettespil, vi har gang i. Og det synes jeg ikke, at medierne har været gode til at formidle.”

Opbakning bliver ikke hørt

Spørger man danskerne, er alvoren dog trængt ind. Mere end 60 % af danskerne svarer i undersøgelser fra dataobservatoriet på Københavns Universitet, ClimACT, at klimaforandringer vil få alvor-

lige konsekvenser for Danmarks befolkning. Og det er ikke unikt for Danmark. Den seneste Eurobarometer-undersøgelse fra 2025 viser stærk europæisk opbakning til klimahandling, og 85 % af EU-borgerne ser klimaforandringer som et alvorligt problem.

Men trods det sidder John Nordbo tilbage med en oplevelse af, at politikerne ikke tager klimakrisen alvorligt nok:

”Det er meget få statsledere, der har haft opmærksomhed på klimaet i de senere år. Op til konferencen i Paris (COP21 i 2015, da Parisaftalen blev vedtaget, red.) og til topmødet i København var der fokus. Siden da har vi set en glidebane nedad. Statslederne har ikke haft tilstrækkeligt fokus på klimakrisen. Vi mangler simpelthen lederskab – også internt i EU.”

Allerede nu er John Nordbo i gang med at forberede sig til det

Altså, jeg nægter at tro på, at mennesker kan være så uansvarlige at sidde denne her viden overhørig

KATHERINE RICHARDSON, KLIMA- OG HAVFORSKER

næste globale klimatopmøde. Han tager igen af sted med håb om, at de rige lande – altså os – vil gå til forhandlingerne med en ambition om for alvor at få udfaset fossile brændstoffer og leve op til løfterne om klimafinansiering til de mest udsatte lande. Han håber, at danskerne – såvel som resten af Europa – vil sende meget tydeligere signaler til politikerne om, at der skal handles:

”Når politikerne i nogle af de her sammenhænge ryster på hænderne, handler det også om, at de ikke er sikre på folkelig opbakning, selvom meningsmålinger siger, at europæerne prioriterer klimaet højt. Politikerne føler sig truet af højrefløjen, som også har en antiklimatilgang. Set i det lys er alt, hvad vi gør for at vise, at vi tager klimaet alvorligt, vigtigt. Også herhjemme ved folketingsvalg, ved valg af pension og ens forbrug.”

Katherine Richardson har for længst rundet pensionsalderen, men hun har ikke planer om at skrue ned for tempoet. Hun understreger, at hun ikke ville blive ved med at rejse land og rige rundt for at deltage i konferencer og holde foredrag – ud over at forske – hvis hun ikke troede, at det ville lykkes.

“Altså, jeg nægter at tro på, at mennesker kan være så uansvarlige at sidde denne her viden overhørig. Viden er magt, og vi ved godt, hvad vi skal gøre. Og vi ved også, at hvis vi ikke gør noget, bliver det en dødsdom for vores civilisation, som vi kender den.”

Professor Katherine Richardson er verdenskendt klima- og havforsker på Københavns Universitet. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

OM PARISAFTALEN

Parisaftalen er en stor international aftale fra 2015, hvor næsten alle lande i verden (over 195) lovede at tage kampen op mod klimaforandringerne sammen. Den blev underskrevet ved et stort klimamøde i Paris (COP21) og trådte i kraft i 2016.

Hvad går aftalen ud på?

Aftalen siger, at vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader – helst kun 1,5 grader – sammenlignet med før den industrielle tid. Det betyder, at alle lande skal skære ned i udledningen af drivhusgasser som CO₂ så hurtigt som muligt og nå ’netto nul’ (ingen nettoudledning) senest i slutningen af århundredet.

Sådan virker det

Hvert land laver sin eget klimaplan, kaldet NDC (Nationally Determined Contribution), med konkrete mål for at reducere udledninger. Planerne opdateres hvert femte år og skal blive mere ambitiøse. Rige lande skal hjælpe fattigere lande med penge – mindst 100 milliarder dollars om året – til grøn omstilling. Hvert femte år tjekkes fremskridtene globalt.

Aftalen har ingen muligheder for sanktioner, men er et fælles løfte, der gør det lettere for lande at samarbejde og holde hinanden op på målene.

Kilde: Consilium.europe.eu

 Scan og læs mere

Har du svært ved at gå, huske eller styre vandladningen?

Op mod fire procent af alle ældre lider af NPH, en sygdom med for meget væske i hjernens hulrum, som typisk kommer til udtryk ved, at man har svært ved at gå, holde balancen og styre vandladningen. Mange slår symptomerne hen og ser dem blot som tegn på, at de er blevet ældre.

Andre opgiver at blive undersøgt på grund af lange ventetider. Derfor får de fleste, som lider af NPH, aldrig en diagnose. Det er et stort problem, for jo før du kommer i behandling, jo bedre er resultatet.

Privathospitalet Mølholm tilbyder fuld undersøgelse og operation uden ventetid i et samlet forløb på to til tre dage. Selve operationen tager ca. 45 minutter.

Vores speciallæger er blandt landets førende eksperter med mange års erfaring i både behandling af NPH og forskning inden for området.

Læs mere om operationen på molholm.dk/nph

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte speciallæge i kraniekirurgi, Sune Munthe på mail sum@molholm.dk eller telefon 3227 0400.

Operation uden ventetid – få livskvaliteten tilbage

www.molholm.dk

Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst +45 7642 7415 · info@molholm.dk

Hjertet banker – især for Afrika

Alderdomsskavankerne er begyndt at melde sig hos 81-årige

Hanne Lindemann. Det afholder hende dog ikke fra at planlægge endnu en rejse til Afrika – hendes andet hjem

Af Thomas Davidsen Foto: Mew

Hun ser ikke sig selv som ensom. For hun spiller tennis, går til gymnastik, spiller bridge, kender gud og hvermand i Fredensborg og har, selvom de har deres eget liv, sin datter og børnebørn i København.

Men 81-årige Hanne Lindemann er alene om det. Og det har hun været, siden hendes mand, Hans, døde i 2005.

Det er hende selv, der, selvom det nogle gange gør ondt i skulderen, slår græsset på sin ejendom, der ligger skønt isoleret med udsigt over marker og en sø og op til skoven 400 meter nede ad en grusvej.

Alle havde en mening om, hvordan det projekt skulle gribes an, da hun gik i gang for et par år siden. Det hele endte med at blive så besværligt, langsommeligt og i det hele taget opslidende for hende, at da hun endelig fik sin byggetilladelse, var hun så træt og udkørt af hele processen, at hun alligevel ikke orkede.

Jeg er meget afhængig af lyset. I den mørke tid skal jeg passe på ikke at blive depressiv

HANNE LINDEMANN

Det var hende, og kun hende, der stod med ansvaret og beslutningerne, da huset var ved at være så forfaldent, at det kunne være en god idé at rive det ned og bygge et nyt. Og så skulle der måles op, tages jordbundsprøver og søges om byggetilladelse.

For bare fem år siden, da hun fyldte 75, havde hun nærmest ikke mærket alderdommen trykke endnu. Hun holdt en stor fest uden at ane, hvad der skulle støde til af skavanker i løbet af de næste få år.

”Jeg fik kraftig hjertebanken af alle de ting, der var at tage stilling til med huset. Så blev jeg blev sendt til hjertelæge, hvor jeg blev diagnosticeret med forkammerflimmer.

Sidste år kunne jeg pludselig ikke gå en tur uden at blive forpustet. Jeg havde ingen energi.

Serie: Alderdom

Så fandt man ud af, at hjertet ikke pumpede, som det skal. Så nu får jeg både hjertemedicin og noget blodfortyndende medicin, som jeg skal tage resten af mit liv.”

Hanne Lindemann har haft lidt svært ved at acceptere, at hun, der ellers aldrig har været medicineret, nu skal tage piller hver dag.

”Det er godt nok meget tillid, man skal have til lægerne. Hvorfor får man alle de piller? Ja, en af grundene er, at vi har dem. Men jeg tør ikke sig nej, så jeg spiser dem. Og det er sikkert også godt nok, for jeg har da fået meget af min energi tilbage igen. Og hjertet pumper, som det skal.”

Respekt for alderdom

Der har været et par kortvarige affærer, men reelt set har Hanne Lindemann ikke været på datingmarkedet de sidste par årtier.

”Jeg har det godt i mit eget selskab og kan lide at have tid til mig selv. Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig at bo sammen med nogen efter alle disse år, hvor jeg har været alene.

I øvrigt skal man nok være lidt speciel for at leve med mig. Der er ikke mange mænd, der ønsker sig en kvinde, som pludselig

rejser væk i flere måneder,” siger Hanne Lindemann, der i øjeblikket er ved at arrangere en safari i Kenya til næste år. Vel at mærke ikke som turist, men som rejseleder, der kender dyrene på savannen bedre end de indfødte.

De kalder hende ’Mama Safari’ dernede. Og det betyder ikke bare ’Mor Safari’, for i Østafrika er ’Mama’ en tiltaleform, hvor man udtrykker respekt for ældre kvinder, der besidder autoritet og visdom, og som fortjener ærbødighed.

”Der er en utrolig respekt for gamle mennesker i Afrika, som vi desværre slet ikke har herhjemme,” siger Hanne Lindemann.

Lige siden hun som 22-årig – med 3.000 kr. i børneopsparing og nogle sommerjobs til, så vidt hun husker, 4 kr. og 25 øre i timen – endelig kunne købe en billet til Kenya for den dengang svimlende sum af 5.000 kr., har Afrika været hendes andet fædreland.

Hun blev gift med en dansk farmer og fik Signe. Da datteren var fire år holdt ægteskabet ikke længere, og i øvrigt ville Hanne Lindemann hjem og gøre sine studier i biologi færdige i København.

”Det bliver uden Signe,” sagde hendes mand, så mor og datter måtte flygte over hals og hoved fra farmen.

Lige siden har Hanne Lindemann pendlet frem og tilbage mellem Danmark og Afrika, hvor hun – ud over at lede safarier – har forsket i næsehorn.

Tykhudet, frembusende og kortsynet Herhjemme har hun holdt foredraget ’Fra farmerkone til næsehornsforsker’ i blandt andet Blixen-klubberne. Det er historien om et livseventyr, hvor det er svært ikke at komme til at tænke på Karen Blixen selv.

Men Hanne Lindemann har ikke lyst til, som forfatterinden, at lave myter om sit liv i Afrika.

”Eventyrerske? Nej, det synes jeg ikke, jeg er. Jeg ville jo derned, og så blev det sådan. Derfra var det mest skæbne og tilfældigheder, som gjorde, at det ene førte til det

andet. Og hvis en dør lukker, er der en anden, der åbner sig.

Men for mennesker i Danmark, der har levet et stille og roligt liv i den samme bane, så lyder det jo vildt, at jeg uden gevær har stået ti meter fra en løve, som senere blev skudt, fordi den var aggressiv over for mennesker. Men hvis du vandrer rundt i en nationalpark i Afrika i fem timer hver dag, så ender det med, at den slags sker.

Jeg har også flere gange i sidste øjeblik kravlet op i et træ, fordi et næsehorn kom løbende mod mig.”

Hvorfor blev det egentlig lige næsehorn?

Hanne Lindemann har selv set det som en tilfældighed. Det var det job, som hun og Hans, der blev hendes uundværlige makker i mange år på savannen, var heldige at få i Sydafrika.

Signe havde dog et andet forslag, da hun som teenager en dag var sur på sin mor. Du er ligesom dine næsehorn, sagde hun. Tykhudet, frembusende og kortsynet.

”Da hun sagde det, lo jeg. Men lige siden har jeg tænkt over, om det er rigtigt.

I dag er folk herhjemme blevet så bange for selv den mindste lille hveps. Der er jeg nok lidt mere robust. I går fik jeg to-tre flåter på mig, fordi jeg lå og lugede. Det kan virkelig ikke hidse mig op. Så lidt tykhudet er man vel.

Jeg vil ikke kalde mig selv frembusende, men jeg er absolut heller ikke konfliktsky, hvis mine grænser bliver overskredet.”

Kortsynet?

Den karakteristik har Hanne Lindemann haft lidt svært ved at genkende. For hun har netop været fremsynet og investeret fornuftigt i aktier, hvilket hun i dag prøver at lære sine voksne børnebørn at efterligne.

Men hun har fået problemer med synet, for hun fik konstateret grøn stær for nogle år siden. Heldigvis blev det opdaget i tide, og hun får øjendråber, som hun hver dag drypper med. Så der er styr på trykket i øjet. Det var i hvert fald, hvad øjenlægen sagde så sent som i går.

Hanne Lindemann skal være rejseleder på en safari i Kenya. Hun kender dyrene på savannen bedre end de fleste.

”Jeg ved, at jeg kunne blive blind, fordi grøn stær ødelægger synsnerven. Det er faktisk mit værste mareridt, at der sker noget med mit syn. For den dag, jeg ikke kan køre bil, så kan jeg heller ikke bo her.”

De lykkeligste stunder

Under hele samtalen følger Hanne Lindemann med det ene øje med i, hvad der foregår på hendes egen nordsjællandske savanne. Så får hun øje på en hejre, der flyver forbi. Se, der kommer en fasanhane, udbryder hun begejstret.

”De lykkeligste stunder er, når man ikke er optaget af sig selv, men af noget helt andet.

For mig er den tilstand mere og mere blevet forbundet med at sidde her på terrassen.

Jeg ved, hvilke fugle, der er i nærheden, for jeg kender deres lyde. Nogle gange er der et pindsvin, og så kommer ræven pludselig forbi.

Jeg registrerer, at roserne er ved at blomstre. Ser efter, hvordan æbletræerne har det. Hvis bladene hænger på stokroserne, så ved jeg, at jeg skal vande dem i aften.

Det er ikke sådan, at jeg sidder og ’tænker’ tankerne. De passerer bare forbi.”

Det vilde liv udenfor er en væsentlig grund til, at det er noget nemmere for Hanne Lindemann at holde humøret oppe om sommeren end om vinteren.

”Jeg er meget afhængig af lyset. I den mørke tid skal jeg passe på ikke at blive depressiv.

Jeg er jo lidt isoleret her. Hvis jeg pludselig drattede om, så kunne der såmænd godt gå nogle dage, før det blev opdaget. Den tanke skræmmer mig især om vinteren, dog ikke nok til at flytte herfra.

Jeg må huske mig selv på de gode ting og øve mig i at tænke positivt. Min hørelse, som mange af mine jævnaldrende døjer med, er virkelig god. Og jeg elsker mine morgener, hvor jeg hører radio og tager det stille og roligt.

Så jeg minder mig selv om at være taknemmelig for det, jeg har,” siger Hanne Lindemann.

Det gamle hjerte

Typisk bliver hjertet med alderen lidt mere rigidt og stift, fortæller hjertelæge Simon Kallestrup Kristiansen

Af Thomas Davidsen

Det er helt almindeligt, at hjertet begynder at få nogle sygdomme, når man når højt op i alderen.

Læge på afdelingen for hjertesygdomme på Sygehus Sønderjylland Simon Kallestrup Kristiansen laver dagligt ultralydsscanninger og ser rigtig mange hjerter, især på personer, der er over 65 år.

”Hjertemusklen bliver med alderen mere stiv og mindre eftergivelig. Det er naturligt og ikke noget, man selv har indflydelse på eller kan forbygge. Processen kan dog gå hurtigere, hvis man ikke får behandlet andre sygdomme som fx forhøjet blodtryk, der også typisk kommer med stigende alder.

De trykændringer, der kommer i hjertet, bevirker, at trykket i venstre forkammer stiger. Det kan disponere til forkammerflimmer, men det er en multifaktoriel sygdom, hvor alder, forhøjet blodtryk, diabetes og overvægt er væsentlige risikofaktorer.

Tjek blodtryk og kolesterol

Åreforkalkningssygdom, hjertesvigt og hjerteklapsygdom er yderligere tre diagnoser, man ofte ser hos ældre, fortæller Simon Kallestrup Kristiansen.

”Det er ikke altid, vi med sikkerhed kan sige, hvorfor en person har udviklet hjertesygdom. Men hvis man har flere kroniske sygdomme, er der forhøjet risiko.

Der findes ikke noget medicin, der forebygger lige så godt, som hvis man kvitter smøgerne

SIMON KALLESTRUP KRISTIANSEN, LÆGE

Hvis man fx har gået rundt med forhøjet blodtryk i årevis, sætter man hjertet på overarbejde. Det svarer til, at man går ned i et træningscenter og begynder at hive i nogle tunge vægte for at få større muskler. Efter noget tid begynder hjertemusklen at blive fortykket. Det kan i sidste ende føre til hjertesvigt. Det er også vigtigt, at man sørger for at få behandlet forhøjet kolesteroltal. Sammen med forhøjet blodtryk og diabetes giver det risiko for udvikling af åreforkalkning, og så stiger risikoen for blodprop i hjertet.

I gruppen af 80-årige eller derover har 8-10 % erkendt eller uerkendt forkammerflimmer.

Den hjertesygdom kommer vi til at se mere og mere til alene af den grund, at flere bliver ældre,” siger Simon Kallestrup Kristiansen.

For rygere er det vigtigste for at forbygge åreforkalkningssygdom et rygestop. Der findes ikke noget medicin, der forebygger lige så godt, som hvis man kvitter smøgerne,” siger Simon Kallestrup Kristiansen.

BRUGTE KØRETØJER MED GARANTI

Dansk design, ansvarligt produceret i Portugal

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage

365 dages nul-huller garanti

Mere end 50.000 glade kunder!

Underbukserne der blokerer den sidste dråbe!

Vores underbukser er skabt med fokus på komfort, kvalitet og ansvarlig produktion i Portugal.

De ligner helt almindelige, lækre underbukser – men indeholder en usynlig, åndbar membran, der beskytter dig mod uønskede overraskelser i løbet af dagen.

Du mærker den ikke – men du ved, den er der. Det giver ro i sindet og selvtillid i enhver situation.

TILBUD

Skriv koden: “AS226” når du skal betale på hjemmesiden, så fratrækkes rabatten. Kan ikke kombineres med andre tilbud.

“Jeg købte de første underbukser for 2½ år siden, så jeg har lang tids erfaring! De holder til masser af brug, masser af vask, Pasform og funktion - det er bare helt i orden. Så jeg skifter ikke mærke, men køber bare flere B+A, efterhånden som de første er blevet slidt godt ned.”

Har du spørgsmål, så skriv endelig til support@basicandally.com

Scan koden eller køb her: www.basic-and-ally.dk

“Bedste boxershorts på markedet. Efter at have købt 3 par boxershorts som prøve, har jeg udskiftet hele min bestand af boxershorts til Basic+Ally. Det er bare det bedste jeg har gjort.”

Bibliotekaren anbefaler

Store fortællinger fra Mellemøsten

De mellemøstlige forfattere fortæller os en masse, vi ikke får at vide i medierne. Romanernes sprog, tanker og nuancer åbner en anden dør til virkeligheden.

Her er fire romaner, der er al mulig grund til at læse, hvis du vil vide mere

Af Barbara Rugholm, bibliotekar

Jeg løb mod Nilen

af Alaa al-Aswany

Alaa al-Aswanys er født i Cairo, og hans romaner er, næst efter Koranen, de mest læste i Mellemøsten. I romanen tegner han en mosaik af menneskeskæbner, mens den egyptiske revolution bølger på Tahrirpladsen i 2011, hvor egypterne krævede præsident Mubaraks afgang.

Politikens Forlag 2020, 512 sider

De forsvundne

træers ø af Elif Shafak

Elif Shafak er en af Tyrkiets mest læste og anerkendte forfattere. Cyperns voldelige historie er bagtæppet for romanen, der udforsker nedarvede traumer og national identitet. Fortællingen handler desuden om at være barn af migranter og om at mangle noget af sin egen fortælling.

Gads Forlag 2023, 416 sider

Storebror

af Mahir Guven

Mahir Guven blev født som statsløs i Frankrig, hans far er kurdisk flygtning fra Irak, moren fra Tyrkiet. Han har vundet Frankrigs mest prestigefyldte debutpris for romanen, der skildrer en parisisk underklasse i en forstad, hvor fremmedgørelse, fattigdom og fordomme er støbt i betonen.

Jensen & Dalgaard 2023, 282 sider

En

mindre detalje af Adania Shibli

Adania Shibli er født i Palæstina og regnes for en af den arabisksprogede litteraturs mest originale forfattere. Romanens ene spor handler om en gruppe israelske soldaters ugerninger i Negevørkenen i 1949 og trækker paralleller til det andet spor om den komplekse konflikt mellem Israel og Palæstina.

Gads Forlag 2024, 144 sider

NYT SHOWROOM!

VARSØ Q1 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 50 Km Hastighed: 25 km/t

Godkendt til 2 personer Kræver IKKE kørekort

Galvaniseret stel 2200W motor

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 57.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG!

VARSØ Q2 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 50 Km Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer Kræver kørekort

Galvaniseret stel 2200W motor

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 66.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

VARSØ V-700

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

1400W motor og LCD display

Godkendt brugervægt: 200 kg

Store hjul og XL sæde

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 29.995,-

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 60 Km

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Hastighed: 25 km/t

Kræver IKKE kørekort

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

VARSØ V-500

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG*

3ÅRS GARANTI

ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

BESØG ET AF VORES

NIBEVEJ 20A 9200 AALBORG SV

ÅBNINGSTIDER

MANDAG - FREDAG. 09:30 - 17:00 HVER FØRSTE WEEKEND. 10:00-14:00

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET*

GRATIS LEVERING*

SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

SHOWROOMS

KARETMAGERVEJ 5A 7000 FREDERICIA

ÅBNINGSTIDER

MANDAG-FREDAG. 08:00 - 16:00 LØRDAG-SØNDAG. 10:00-14:00

RYDAGERVEJ 29 2620 ALBERTSLUND

ÅBNINGSTIDER TIRS-, LØR- OG SØNDAG. EFTER AFTALE ALLE ANDRE DAGE. 10:00-16:00

12 min

Meditér i 12 minutter

Bare tolv minutters daglig meditation kan gøre dig venligere og mere omsorgsfuld

Af Sussi Boberg Bæch

Hvis du ofte grubler over fortiden eller bruger meget tid på at planlægge og bekymre dig om fremtiden, er du som de fleste voksne. Vi er meget oppe i hovedet og mindre til stede i nuet. Måske fungerer det fint for dig. Men hvis du gerne vil ændre det, findes der en enkel metode.

Ved at meditere kan du træne dit sind til at være mere nærværende. Og det har nogle klare fordele, forklarer speciallæge i psykiatri Lone Fjorback, der også er lektor og leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

”Vi lever i en verden, hvor der hele tiden er kamp om vores opmærksomhed. Ved at styrke opmærksomheden, ejer vi i højere grad vores opmærksomhed og kan selv vælge, hvad vi vil rette den mod.”

Meditation styrker pandelappernes funktion i hjernen. De er blandt andet vigtige for vores opmærksomhed og impulskontrol, og når vi planlægger, tager beslutninger og løser problemer.

”Jævnlig meditation gør det lettere at regulere følelser som stress, angst og tristhed og at lære nyt og huske. Vi bliver også bedre til at vælge, hvilke impulser vi

SÅDAN

MEDITERER DU

Meditation er ikke bare at lukke øjnene. Det er vigtigt at blive undervist og lære en god teknik. Dansk Center for Mindfulness tilbyder gratis meditationer.

Meditér 12 minutter online sammen med andre under instruktion hver dag kl. 12 mandag til fredag, eller vælg frit mellem meditationsinstruktionerne på hjemmesiden mindfuldness.au.dk

Kilde: Dansk Center for Mindfulness

handler på, så vi ikke automatisk handler ud fra vores frygt, men kan prioritere at handle ud fra kærlighed,” forklarer Lone Fjorback.

”Et eksempel på det kan være at række ud til en ven, vi har været i konflikt med, selvom det kræver mod og overvindelse. På den måde kan meditation gøre os venligere og mere omsorgsfulde.”

”Når vi forbinder os med os selv og andre, øges trivsel, livskvalitet og motivation,” siger hun.

Afstand til krop og sind

I modsætning til det lille barn, der løber efter en sommerfugl og er fuldstændig opslugt og nærværende, er vi klar over, hvad vi laver, når vi mediterer. Lone Fjorback forklarer:

”Meditation er den direkte oplevelse af at være i live: at mærke sin krop – fødder, hænder, arme og ben. Men i meditation skaber vi også afstand til vores krop og sind. Vi bliver ikke suget ind i tankerne, men lægger mærke til dem: ’Hov, der kom en tanke’ – fx at jeg tænker på, hvad vi skal have at spise i aften. Så lægger jeg mærke til det og bringer min opmærksomhed tilbage til meditationen.”

VIDSTE DU, AT ...

• Meditation hver dag i 12 minutter kan forbedre din opmærksomhed.

• Meditation handler typisk om at fokusere opmærksomheden på noget bestemt, fx åndedrættet, lyde i rummet eller en gennemgang af kroppen (body scan).

• Et otteugersprogram med mindfulnessbaseret stressreduktion, der omfatter mindfulnessmeditation, forbedrer livskvaliteten og forebygger og behandler stress, angst, depression og smerter.

Kilde: Dansk Center for Mindfulness

KLAR TIL

AT TABE DIG?

Tysklands bedst sælgende, receptfri vægttabsprodukt 12 år i træk.

Kilde: IQVIA 2024

Dokumenteret effekt efter 3 måneder -5 vægt kg -9cm talje

Binder op til 66 % af fedtet fra kosten – uden fedtdiarré. Til behandling af overvægt med en kaloriereduceret kost og let øget motion. CE-mærket medicinsk udstyr (CE 0123). Producent: Certmedica International GmbH, Tyskland. Distributør: Pharmovital

Professionel

egenpleje til øret

Waxonova tilbyder produkter specielt udviklet til at løsne vokspropper, fjerne ørevoks, lindre irritation og kløe, samt rense øregangene. Med en enkel rutine, til ørets behov, får du både øjeblikkelig lindring og langvarig egenpleje i hverdagen.

Professionel kvalitet. En tryg følelse. Sunde ører.

Fås i håndkøb på apoteket og i Matas

Nedbryder effektivt vokspropper og hård voks

Fjerner ørevoks, lindrer kløe og irritation

Til den daglige ørehygiejne, skyller og renser

Kører du i den samme rille?

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

For de fleste mennesker sker der noget mærkeligt, den dag de fylder 30: Deres musiksmag forstener. Der er lavet store datastudier af, hvornår forsteningen indtræffer, og endda neurologiske og psykologiske universitetsstudier, der prøver at forklare hvorfor. Forklaringen er simpel: Ungdomsårene er en særlig sårbar og sensitiv periode, hvor musik sætter sig dybere, så livets tidligste sommerhits og landeplager får ekstra følelsesmæssig vægt og hukommelsesfordele. Kort sagt: Vinduet for ny musik står kun rigtigt på klem fra teenageårene og frem til den første rynke.

Naturligvis gælder det ikke alle. Hvis du er typen, der stadig sluger ny musik med samme appetit som en 17-årig, så tillykke. Du kan roligt vende tilbage til din evigt voksende pladesamling. Men hvis du er ligesom mig – et musikalsk fossil, der i årtier har kørt i den samme rille – så fortsæt læsningen. For der er sket noget i dansk musik, og du bliver simpelthen nødt til at løfte pickuppen.

Min egen forstening betyder, at jeg foretrækker The Thes album Dusk og soundtracket fra Amélie

Hvornår forstenede du? Sammen med Simon & Garfunkel i 1971? I takt til Siw Malmkvist, der var forelsket i København i 1960? Eller er du den årgang, der stadigvæk kalder Giro 413 for Ønskekoncerten og ikke kan lade være med at vugge til en refrænsang med Raquel Rastenni?

Uanset, hvornår du gik fra levende, lyttende musikelsker til stenhårdt fossil, er der intet galt i at køre i den samme rille. Det er trygt. Det gør de fleste.

Men hvis du skal tage en pause fra dine greatest hits, så er det nu. For dansk

musik sprudler i disse år, og aldrig før har yngre sangskrivere leveret så meget ørekræs.

Det er tilmed populært. Det purunge Nørrebro-band APHACA var fire dage om at melde udsolgt til deres koncert i Parken. 50.000 billetter solgt. Og de lidt ældre danske herrer i Minds of 99 spillede udsolgte koncerter i Parken tre aftener i træk. Det kunne hverken Gasolin, TV-2 eller Shu-bi-dua have præsteret.

Jo, vi havde mange dejlige dansksprogede stemmer i 80’erne. Men lad os være ærlige: Der blev rimet for meget på banke på og forstå. Det var sjældent sofistikeret. Det er de unge til gengæld. Tag nu Andreas Odbjerg, der kan beskrive værdien af et venskab som en dansk Carole King:

Du er gået i sort, du siger livet er lort. Du kan sove i tusind år, jeg er her, når du vågner. Du føler dig svag, men tro mig: Lyset vender tilbage. I morgen er der også en dag.

Så gå ind på Spotify (eller hvor du nu lytter), og dyk ned i de seneste års danske udgivelser. Slå teksterne til — det er en virkelig smart funktion — og pludselig går du selv rundt og nynner, at alle skuffer over tid, at du har lyst til at smadre noget, eller at du kun smiler, når nogen tager et billede af dig.

Hvor skal du starte? Det er selvfølgelig en smagssag. Men du går ikke galt i byen med mine nuværende favoritter: Blæst, Ella Augusta, APHACA, Baseløs, Guldimund, Danser med Piger, Mekdes, Mille, Ida Laurberg, Artigeardit, Mumle, August Høyen og Andreas Odbjerg. Dansk musiks guldalder er lige nu, og vi er heldige at kunne opleve det sammen med vores børn og børnebørn.

OM Liv

Ud over at være mor til to storsnakkende børn og barn af to gamle flippere er Liv Mygind dårlig til at sparke til en bold, men god til at jonglere med tre bolde. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Indblikket i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2026.

Krydsord

Svar på spørgsmålene under billederne finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen

februar 2026

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 8. april, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

Dette nyere og dybt relevante danske ord beskriver følelser hos pårørende til uhelbredeligt syge.

TRÆK NERNE

EVNER REGESUBREX

Dette skønne pigenavn er i Amerika blevet et skældsord, der betegner stramtandede mennesker, der brokker sig.

SLAGETO M ENGLAND

VENEZUEL A NERESYR

HANDLERE R EÅRIGE

RERUD I OBDEGN

SYNINGD O SMERRAG

SKYVERDE N SKRIGVE

RYPEART E OVAJES

IARENA T AMTKORT

VARELAGE R EANGRER

BETONETL E AFGANGE

LODMENI G ELOKNG

SLIDERT E SKE

EENFE R IR

RUNDTUR I LT NÅMERIA N TI

PERNITTEN G RYN

Genfind dit naturlige smil

Gratis undersøgelse og 15 % rabat*

Ring: 35 95 95 48

Mangler du en eller flere tænder?

Hos Dentalklinikken ved vi, hvor vigtigt det er at have et naturligt smil og at kunne nyde sin mad uden bekymringer.

Uanset om du mangler én eller flere tænder, kan vi hjælpe med at finde den løsning, der passer bedst til dig.

Vi tilbyder gratis uforpligtende forundersøgelse til krone, bro, implantat og protese inkl. panorama-røntgen.* (værdi 1.275 kr.)

Sammen gennemgår vi:

Dine behov og ønsker

Behandlingsmuligheder

Tidsforløb og pris uden overraskelser

Vælger du at gå videre med behandlingen, giver vi 15 % rabat på din behandling.* Husk at medbringe værdikuponen.

Bestil tid på din nærmeste klinik: 35 95 95 48

VÆRDIKUPON

Gratis forundersøgelse inkl. panorama-røntgen* (værdi kr. 1275,-)

15 % rabat på behandlingen*

35 95 95 48

Forundersøgelse til krone, bro, implantat eller protese.

10 tandlægeklinikker i Storkøbenhavn og Odense

*Røntgen tages ved indikation. Rabatten gælder alle priser, der ikke er fastsat af sygesikringen. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatter og t ilbud.

Scan QR-koden for at læse mere eller bliver ringet op.

modellen

Sådan bruger du det danske sprog!

Bestil

Ny udgave!

Håndbog i Nudansk er en brugsrettet problemløser og facitliste for folk, der bruger det danske sprog – professionelt og privat.

Den giver svar på hvad, der er korrekt og god skriftlig og mundtlig formidling samt sprogbrug i mange forskellige praktiske situationer.

Denne gennemreviderede og ajourførte 7. udgave medtager de seneste ændringer i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog fra 2024.

Læs mere på samfundslitteratur.dk

stoleliften inden

1. maj 2026, så giver vi en gratis montering (gælder både lige og buede trapper).

Du sparer ca. 10 % af den samlede pris.

Gratis montage

Kontakt Botved og få den helt rigtige løsning og pris!

Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Når hverdagen føles som en solrig dag

SolMate er skabt til at give dig en større trivsel i hverdagen med mere energi og naturlig ro. Et gennemprøvet lys udviklet sammen med forskere for at støtte kroppens døgnrytme.

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd.

Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme.

København

Frederiksborggade 37 st.th

1360 København K

Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

Onsdag til Fredag kl. 10 til 17

www.gold-coins.dk info@gold-coins.dk tlf: 20 99 9 20

Odense

Asylgade 11 st.tv

5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

4100H Bordtelefon

• Store tydelige taster

• Høj justérbar lyd

• Belyst display

• Nødkald

• Inkl. oplader

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

Risskov Bilferie

Vejl. 999,Vejl. 1.098,-

• Erstatter fastnettelefonen

Doro smartphone Aurora A11

- i lommestørrelse (13,7 x 6,6 cm)

• Ældrevenlige funktioner

• Unik enkel brugerflade

• Tydelige samtaler - også i støj

• Nem opstart

• Fås i hvid el. koksgrå

SAMLET PAKKE

Aurora A11 inkl. cover m/ kortholder, stylus og bordlader m/ vægoplader.

Vejl. 2.926,- 2.399,- SPAR 527,-

Aurora A31

(Større udgave af A11)

1.348,- • Høreapparat kompatibel

• Nødkald med sporing

• Ekstra store taster

• SMS / kamera

• Bluetooth

• 8 hurtigvalgstaster

min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa

SAMLET PAKKE 2.999,Vejl. 3.526,- SPAR 527,-

7,5 cm

Doro Leva X10

x

overnatninger

x morgenbuffet

x 3-retters menu/buffet

Til kognitive udfordringer som demens og alzheimer

FØR 1.399,-

1.259,-

Med nødkald og GPS med sporing

Bestil på www.netbutik.nu Kundeservice: 50554025 Dansk webshop siden 2012, Silkeborg

Faglighed, sang og fælles glæder (uge 24, 26-33, 39, 42, 50)

Vandringer / Cykelture / Kunst og kultur / Akvarel og kunsthåndværk / Yoga / Linedans / Natur og urter Folkemødet / Skriv / Julestemning mm.

Find alle korte kurser og priser på: www.bornholmshojskole.dk/korte-kurser

Til salg: ’Murermestervilla’ med nyere lbygning, direkte ud l Guldborgsund Velegnet som bolig eller sommerhus (flex) for et ell er to ægtepar.

Bolig: 210 m2, grund 875 m2. Kontantpris: 3,85 mio. kr.

Se mere på: www.Guldborg-334.dk

eller ret henvendelse l: Torben Munk, Guldborgvej 334, 4862 Guldborg, Tlf.: 40 36 34 52, e-mail: tmu@mail.dk

Find

Evensølundvej 5 DK-4720 Præstø Tlf: +45 55 90 90 90

Evensølundvej 5 DK-4720 Præstø

Evensølundvej 5 DK-4720 Præstø Tlf: +45 55 90 90 90 Mail: info@bosei.dk

Evensølundvej 5, 4720 Præstø Telefon: +45 55 90 90 Mail: info@bosei.dk bosei.dk

Evensølundvej 5, 4720 Præstø Telefon: +45 55 90 90 Mail: info@bosei.dk bosei.dk

Evensølundvej 5, 4720 Præstø Telefon: +45 55 90 90 Mail: info@bosei.dk bosei.dk

4-7 dages højskolekurser for seniorer

Oplev fx seniortræning, vandring ved vand, yoga, japansk keramik – håndværk – mad & vin, trædrejning, mindfulness, dans, strik, plantefarvning, upcycling, bæredygtigt håndværk, kajak, MTB og meget mere

Oplev fx seniortræning, vandring ved vand, yoga, japansk keramik – håndværk – mad & vin, trædrejning, mindfulness, dans, strik, plantefarvning, upcycling, bæredygtigt håndværk, kajak, MTB og meget mere

Oplev fx seniortræning, vandring ved vand, yoga, japansk keramik – håndværk – mad & vin, trædrejning, mindfulness, dans, strik, plantefarvning, upcycling, bæredygtigt håndværk, kajak, MTB og meget mere

DANSK IDRÆTSHØJSKOLE MED ET JAPANSK

DANSK IDRÆTSHØJSKOLE

DANSK IDRÆTSHØJSKOLE MED ET JAPANSK

for voksne og seniorer i 2026

for voksne & seniorer

4-5 dages højskolekurser for voksne & seniorer

DE ENKELTE KURSER i 2026:

Man vælger selv hvilket tema, man vil følge i løbet af kurset

HØJSKOLE

DE ENKELTE KURSER i 2026: Man vælger selv hvilket tema man vil følge i løbet af kurset

GRØNNE KØKKEN AKRYL – landskabernes mørke og lys

Keramik Højskolesang Akvarel

Keramik Højskolesang Akvarel

Keramik Højskolesang Akvarel

Bridge på højskole

Bridge på højskole

Bridge på højskole

KERAMIK OG RAKU | TRÆDREJNING JAPANSK SPROG OG KULTUR JAPANSK TEKSTILHÅNDVÆRK – indigo, shibori og sashiko i dine hænder

VANDRING LANGS DE SYDSJÆLLANDSKE KYSTER PLANTER OG FARVER

vil følge i løbet af kurset

Grøn mad Vandring ved de sydsjællandske kyster

Grøn mad Vandring ved de sydsjællandske kyster

Grøn mad Vandring ved de sydsjællandske kyster

GRUNDTVIGS SYDSJÆLLAND SVAMPE, SYLT OG VILDT

Golf og højskole

Golf og højskole

Golf og højskole

YOGA OG HØJSKOLE | TRÆDREJNING VENSKABER I LITTERATUREN FÆRØSK MØNSTERSTRIK – og alternative strikkestile

Japansk tekstilhåndværk Japansk sprog & kultur Trædrejning

Japansk tekstilhåndværk Japansk sprog & kultur Trædrejning

Japansk tekstilhåndværk Japansk sprog & kultur Trædrejning

TRÆDREJNING YOGA OG HØJSKOLE AKVAREL – gyldne september

Keramik Vandring ved de sydsjællandske kyster

Keramik Vandring ved de sydsjællandske kyster

Keramik Vandring ved de sydsjællandske kyster

Strik | Yoga | Maleri, tryk & eksperimenter

Strik | Yoga | Maleri, tryk & eksperimenter

Strik | Yoga | Maleri, tryk & eksperimenter

BRIDGE EFTERRETNINGSTJENESTERNES HISTORIE

Akvarel Højskolesang Keramik

Akvarel Højskolesang Keramik

Akvarel Højskolesang Keramik

FÆLLESSANG PÅ HØJSKOLE PLANTER OG FARVER SKRIV NU

Salsa på højskole

Salsa på højskole

Salsa på højskole

VANDRING LANGS DE SYDSJÆLLANDSKE KYSTER TRÆDREJNING YOGA OG HØJSKOLE

Klassisk højskole med kultur & bevægelse

Klassisk højskole med kultur & bevægelse

Klassisk højskole med kultur & bevægelse

JAPANSKE DAGE GOLF OG HØJSKOLE

Sund & stærk hele livet Cykeloplevelser på Sydsjælland

Sund & stærk hele livet Cykeloplevelser på Sydsjælland

Sund & stærk hele livet Cykeloplevelser på Sydsjælland

Kys livet med et højskoletwist

Kys livet med et højskoletwist

Kys livet med et højskoletwist

CYKELOPLEVELSER PÅ SYDSJÆLLAND KERAMIK OG RAKU GOLF OG HØJSKOLE

SUND OG STÆRK HELE LIVET GOLF OG HØJSKOLE AKVAREL – blomstrende penselstrøg

Golf og højskole Cykeloplevelser på Sydsjælland

SUPPER I ALLE AFSKYGNINGER SKRIV NU

Golf og højskole Cykeloplevelser på Sydsjælland

Golf og højskole Cykeloplevelser på Sydsjælland

TRÆDREJNING AKRYL – farverne ved å og strand

SALSA PÅ HØJSKOLE

Kys livet med et højskoletwist

Kys livet med et højskoletwist

Kys livet med et højskoletwist

Keramik Akvarel Collografi

Keramik Akvarel Collografi

Keramik Akvarel Collografi

H.C. ANDERSENS SYDSJÆLLAND

Bridge på højskole

Bridge på højskole

Bridge på højskole

LANGSOMME STING YOGA HØJSKOLE FILMENS VERDEN – fra idé til det store lærred

Grøn festmad & bagværk Keramik | Trædrejning Maleri, tryk & eksperimenter

Grøn festmad & bagværk Keramik | Trædrejning Maleri, tryk & eksperimenter

Grøn festmad & bagværk Keramik | Trædrejning Maleri, tryk & eksperimenter

Sund & stærk hele livet Japansk tekstilhåndværk Japansk sprog & kultur Asiatisk mad

Sund & stærk hele livet Japansk tekstilhåndværk Japansk sprog & kultur Asiatisk mad

Japansk tekstilhåndværk Japansk sprog & kultur Asiatisk mad

Oplev Præstø, hvor Grundtvig var præst samt Nysø gods, som Thorvaldsen og HC Andersen gæstede

Oplev Præstø, hvor Grundtvig var præst samt Nysø gods, som Thorvaldsen og HC Andersen gæstede

Oplev Præstø, hvor Grundtvig var præst samt Nysø gods, som Thorvaldsen og HC Andersen gæstede

FÆLLESSANG PÅ HØJSKOLE JAPANSK TEKSTILHÅNDVÆRK JAPANSK SPROG OG KULTUR TRÆDREJNING

OOOOplev en inspirerende uge på Idrætshøjskolen Bosei i det smukke Sydsjælland. Idrætshøjskolen har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne tilbage i slut 80’erne. I dag er højskolen en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder. Oplev det klassiske højskoleliv med morgenmotion, inspirerende morgensamlinger, fællesspisning, sangaften, indlevende foredrag og idrætshøjskolens skønne, omkransende natur.

Under kurserne afholdes der blandt andet foredrag med japansk tema f.eks. Kodawari – et japansk ord, der afspejler en stærk værdi i det japanske samfund: At gå op i detaljerne.

Under kurserne afholdes der blandt andet foredrag med japansk tema f.eks. Kodawari – et japansk ord, der afspejler en stærk værdi i det japanske samfund: At gå op i detaljerne.

plev nogle inspirerende dage på Idrætshøjskolen Bosei i det smukke Sydsjælland. Idrætshøjskolen har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerene tilbage i slut 80’erne. I dag er højskolen en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder. Oplev det klassiske højskoleliv med morgenmotion, inspirerende morgensamlinger, fællesspisning, sangaften, indlevende foredrag og idrætshøjskolens skønne omkransende natur.

Vi giver dig inspiration til livet – hele livet

Vi giver dig inspiration til livet – hele livet

plev en inspirerende uge på Idrætshøjskolen Bosei i det smukke Sydsjælland. Idrætshøjskolen har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne tilbage i slut 80’erne. I dag er højskolen en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder. Oplev det klassiske højskoleliv med morgenmotion, inspirerende morgensamlinger, fællesspisning, sangaften, indlevende foredrag og idrætshøjskolens skønne, omkransende natur.

Vi giver dig inspiration til livet – hele livet

Se kursusbeskrivelser, priser og programmer på bosei.dk

plev en inspirerende uge på Idrætshøjskolen Bosei i det smukke Sydsjælland. Idrætshøjskolen har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne tilbage i slut 80’erne. I dag er højskolen en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder. Oplev det klassiske højskoleliv med morgenmotion, inspirerende morgensamlinger, fællesspisning, sangaften, indlevende foredrag og idrætshøjskolens skønne, omkransende natur. Under kurserne afholdes der blandt andet foredrag med japansk tema f.eks. Kodawari – et japansk ord, der afspejler en stærk værdi i det japanske samfund: At gå op i detaljerne.

Se kursusbeskrivelser, priser og programmer på bosei.dk

Se kursusbeskrivelser, priser og programmer på bosei.dk

Kultur- & idrætshøjskole i skoven. Tæt på Møn & Præstø kulturby.

Kultur- & idrætshøjskole i skoven. Tæt på Møn & Præstø kulturby.

Kultur- & idrætshøjskole i skoven. Tæt på Møn & Præstø kulturby.

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

s

Hytteby ved vesterhavet

2Vidsteduatviharogsåhar stk. hytter?handicaptilgængelige Du kan læse megetmereomdissepåvores hjemmeside.

5 dage for 3 dages pris.

Hyttetilbud for 2 personer. Tilbuddet kan kun benyttes af seniorpar, hvor den ene eller begge er fyldt 60 år.

Hytten har eget bad og toilet, køkken alrum, gratis wifi Ankomst fredag, afrejse onsdag.

D e r u d o v e r h a r h v e r h y t t e t i l k n y t t e t

e g e n p r i v a t e v e s

Spa & ekstra personer kan tilkøbes. Tilbuddet gælder i lavsæsonen.

Pris kun 2.800,-

Prisen er inkl forbrug samt slutrengøring

Forårsrejser

skønne

italien

ToscAnA

Flot forårsrejse til det smukke, lune Toscana med olivenlunde, pinjer, laurbærtræer, cypresser og alle vinmarkerne. Busrejse, hyggeligt hotel med halvpension, spændende udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 28/3, 11/4, 25/4, 9/5, 23/5, 30/5, 6/6, 13/6, 20/6 el. senere. 9 dage. Fra kr. 6.895,-

GArDAsøen

Dejlig ferie ved den skønne, lune Gardasø. Her er alt til en afslappende ferie: klart vand, behageligt klima og hyggelig atmosfære. Busrejse, hotel med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 28/3, 18/4, 9/5, 23/5, 6/6, 20/6, 27/6, 4/7, 11/7 el. senere. 9 dage. Fra kr. 6.995,-

schweiz

Fantastisk rundrejse i det smukke alpeland. Glæd dig til Luzern og Lugano, Skt. Gotthard tunnel og til togturen med Bernina Expressen. Bus, rundrejse, hoteller, halvpension og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 16/5, 30/5, 20/6, 11/7, 25/7, 8/8, 22/8, 12/9, 26/9, 10/10. 8 dage. Fra kr. 9.395,-

12 dage rundt til alle de store seværdigheder. Oplev Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, Inverness, Edinburgh mm. Busrejse, gode hoteller med delvis halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 19/4, 31/5, 28/6, 2/8, 9/8, 16/8, 23/8, 13/9 el. 27/9. 12 dage. Fra kr. 11.995,-

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

FEM 4 STJERNEDE HOTELLER:

Hotel Fenix – kun for voksne

Hotel Palmasol – et sandt paradis

Sunset Beach – solkystens juvel

Benalmadena Palace – komfortable lejligheder

Garden Suite – designet til kørestolsbrugere

Velfærdsrejser for ældre og ensomme

Genoptræning i varmtvandsbassin

Ferie for mennesker med Alzheimer

Tryghedsgaranti:

Dansk læge, sygeplejerske, fysioterapeut. Vores destinationschef modtager dig i lufthavnen. Privatchauffør til hotellet.

Salg og rådgivning:

Man.-Fre. 10-15: Tlf.: 60 581 481 www.tryghedsrejser.dk

Vi er altid klar med et godt tilbud!

Kærlig hilsen

Kirsten Siggaard, Ambassadør

LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR?

LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE? TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?

Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.

CoreTherm® er en ikke-kirurgisk behandling for mænd med godartet prostataforstørrelse. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. CoreTherm® foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. CoreTherm® giver symptomlindring, der er sammenlignelig med traditionel kirurgi (TURP/høvling), men med lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.

I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus.

1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96.

Ønsker du at vide mere om CoreTherm®, kan du besøge vores hjemmeside. Medicinske spørgsmål vedrørende dit helbred henvises til din læge. info@prostalund.com

www.coretherm.dk

ProstaLund er en svensk medicoteknisk virksomhed med fokus på innovative produkter og behandlinger inden for urologi.

PRIVAT SAMLER SØGER

KRIGSEFFEKTER

Søger historiske artefakater af alle slags – især fra besættelsen

Medaljer • Uniformer • Mærker • Nåle • Dokumenter

Billeder • Fotoalbum • Sabler

Gratis vurderinger udføres. 100% anonymitet gives

Ring venligst eller send et billede via SMS til Søren på tlf: 81 71 77 17

ÆRØ HOTEL

EN FESTLIG WEEKEND MED ÆGTE FESTAFTEN

Kr. 2.795,pr. person - tillæg for enkeltværelse

Færgebillet t/r med ÆrøXpressen · 2 x Overnatning i std. dobbeltværelse · 2 x Stor morgenbuffet med bobler · 1 x Kaffe med Ærøpandekager · 1 x 2-retters aftenmenu · 1 x 3-retters festmenu inkl. velkomstdrink og husets øl, vand, vin ad libitum i 3 timer · 2 x Eftermiddags-snacks · 2 x Frokost · 1 x 3-timers guidet bustur · 1 x Dinnermusik og mulighed for dans · 1 x Underholdning

Ankomst på fredage i marts, april, maj, juni, august, september & oktober 2026

Benyt annoncekoden Æ07 og book via tlf. 6253 2406 eller på www.aeroehotel.dk

ÆRØ HOTEL KUN FOR DE VOKSNE

Bliv smertelindret uden medicin!

Plaster

Læs mere på www.fit-plaster.dk → FIT

• Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

PRØVEPAKKE

Prøvepakken indeholder 3 plastre str. 5x15 cm Kan kun købes på fit-plaster.dk eller tlf. 36 88 99 05

Fit plastre findes i mange varianter og forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger.

Store feriehuse ved Middelhavet

pr. person + børnerabat

Bestil senest 11. marts OP TIL

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Bo naturskønt i eget 70 m² feriehus med gårdhave og tagterrasse, blot 300 meter fra en af Maltas bedste sandstrande. Du har adgang til et hav af faciliteter lige fra swimmingpools, legeplads og minigolf til fitness, supermarked og restauranter. Nyd ferien i et Superior feriehus på 70 m² med plads op til 6 personer. Superior husene er renoveret fra top til tå og har bl.a. nyt køkken med opvaskemaskine.

Vælg beliggenhed

Mod tillæg kan du vælge husets beliggenhed og vælge flere huse ved siden af hinanden, hvis I rejser flere familier sammen.

• SPAR op til 700,- pr. person fra 25/4 - 20/6 2026

• SPAR op til 500,- pr. person fra 27/6 - 1/8 2026

• SPAR op til 700,- pr. person fra 8/8 - 3/10 2026

• Få op til 50 % børnerabat (2-17 år)

Din rabatkode udløber 11. marts

Tilbuddet gælder charterrejser til Mellieha Holiday Centre på Malta og kan ikke kombineres med andre rabatter end børnerabat. Tilbuddet gælder nybestillinger fra den 11/2 2026. Vi flyver direkte til Malta fra København og Billund om lørdagen.