Medlemsbladet august 2026 – Ældre Sagen

Lige så god som du husker den

Cosmea® er tilbage

Apotekets Cosmea® Håndcreme og Kropscreme giver huden fugt og rig pleje i høj apotekskvalitet. Den lette konsistens trænger hurtigt ind uden at fedte. Med aktive ingredienser plejer de huden og understøtter dens naturlige barriere. Begge produkter er dermatologisk testet og uden parfume. Fås kun på apoteket

Indhold

MENNESKER

07 Hverdagsdansker

Laila Christiansen har solgt sko i næsten 66 år. Nu lukker hun sin sidste butik i Esbjerg.

12 Den sværeste tid

Flemming Østergaard mistede sin kone, Inge, i april. Forud var gået et langt forløb, hvor hendes demenssygdom langsomt blev værre.

22 Video video

I år er det 50 år siden, verdens første VHS-maskine kom til verden. Den ændrede hurtigt vores TV-vaner.

28 Forelsket i Tyskland

Som ung giftede Åse Lerche sig med en ung mand fra DDR. Ægteskabet holdt ikke, men førte til en livslang forelskelse i Tyskland.

41 Ny regering

Danmarks nye regering blev præsenteret den 3. juni. Ældre Sagen peger på en række krav og opgaver, der ikke kan vente.

46 Bøvl på rejsen

Rejsekortet er lukket og slukket. I stedet har vi fået Basiskortet, der henvender sig til ikkedigitale. Men løsningen er slet ikke klar.

50 Arbejdsliv

Der findes mange myter om ældre medarbejdere, men en aldringsforsker afliver dem. Seniorerne er nemlig attraktive. Nogle virksomheder har set lyset.

Flemming Østergaard inviterede fotografen hjem i privaten, da der skulle tages billeder til den meget personlige historie, han deler.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Bodil Jørgensen om alder

Skuespilleren forstår ikke den ungdomsfiksering, hun oplever. Alder er erfaring, mener hun.

Side 73-76

61 Bofællesskab på italiensk

Mød to generationer under samme tag i Italien.

67 Moms på fødevarer

Få argumenterne for og imod afskaffelse af moms på fødevarer.

73 Stå ved din alder

Skuespiller Bodil Jørgensen om retten til at være sin alder.

79 De kære små

Vores syn på børn har ændret sig meget gennem tiderne.

86 Liv til landsbyen

Mange butikker drejer nøglen om. I Ulstrup har lokale reddet købmand.

05 Leder

19 Læserbreve

Skaf et medlem

Rådgivning

Bjarnes klumme

Mikrofonen ud for artikler betyder, at vi taler om emnet i podcasten ’Bag forsiden’.

Konkurrencer: 16, 33, 64, 98

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”HJERTING08” ved

Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Masser af liv, lange strande, flad promenade, særligt egnet til dårligt gående

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+ - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Angela**** - 1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 13.998,- per person

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Nyd charmerende Tenerife. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Los Gigantes, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Lagos de Cesar***+, Los Gigantes 1 x juniorsuite med seperat soveværelse

Inkl. all inklusive

• 14 nætter FRA kr. 12.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 15.998,- per person

Interpalace***+, Puerto de la Cruz

1 x dbl. værelse inkl. halvpension

• 14 nætter FRA kr. 11.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 14.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Oplys koden ”HJERTING08”

Rejs til Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, bilfrie promenader og et væld af restauranter.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Fenix**** - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Sol don Marco**** - 1 x dbl. værelse m. poolview inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 9.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 12.998,- per person

Oplys koden ”HJERTING08” ved

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Gran Canaria er populært hos Hjerting

Rejser. Oplev f.eks. Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Jardin del Atlantico***, Playa del Ingles

1 x 2 værelses lejlighed

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 13.998,- per person

Oasis Club***, Maspalomas

1 x 2 værelses lejlighed inkl. all inklusive

• 14 nætter FRA kr. 12.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 15.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Rejs til Benalmadena, ved Costa del Sol. Stor og spændende marina med masser af restauranter, promenade, flotte strande.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Palmasol***+ - 1 x dbl. værelse

Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.498,- per person

• 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Benalmadena Palace**** - 1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 9.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 12.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Rejs med andre singler 60+ til Costa del Sol eller Mallorca. Udflugter m. dansk guide. Mallorca - Afrejse d. 30 september. 1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 udflugter

• 7 nætter FRA kr. 12.998,-

Costa del Sol - Afrejse d. 09 november 1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 1 udflugt

• 14 nætter FRA kr. 13.998,-

• 21 nætter FRA kr. 18.998,-

Costa del Sol, Jul eller Jul & nytår 1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 1 udflugt

• 14 nætter FRA kr. 13.998,-

• 21 nætter FRA kr. 20.998,-

Pris er v. 1 person og inkl. fly t/r samt transport t/r. Se datoer og lufthavne på hjemmesiden.

SE FLERE SINGLEREJSER 60+ PÅ HJEMMESIDEN

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør og underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 801.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 6. august

Udkommer: 1. oktober

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen

Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Fællesskaber på tværs

Det mest værdifulde i livet kan ikke måles i penge eller kvadratmeter. Det handler om relationer, fællesskaber og oplevelsen af at høre til. Derfor bliver jeg nysgerrig, når nye initiativer forsøger at bringe mennesker tættere på hinanden, og jeg har med stor fornøjelse læst historien fra Milano på side 60, hvor studerende flytter ind hos ældre og skaber et fællesskab, der gavner begge parter.

Selvom løsningen er italiensk, peger den på noget universelt, nemlig at mennesker i forskellige aldre har meget at give hinanden.

Når generationer mødes, opstår der ofte noget værdifuldt. Erfaringer og perspektiver bliver delt, fordomme bliver udfordret, og relationer får mulighed for at vokse. Det gælder, uanset om mødet sker under samme tag eller i andre fællesskaber.

Også herhjemme ser vi gode eksempler på initiativer, der bringer mennesker sammen: Besøgsvenner, spisefællesskaber, gåfællesskaber og frivillige netværk skaber nye forbindelser mellem mennesker. Mange steder opstår de lokalt, fordi nogen ser et behov og vælger at handle. Fælles for dem er ønsket om at skabe nærvær og relationer i hverdagen.

Det er vigtigt. For fællesskaber opstår sjældent af sig selv. De

kræver rammer, muligheder og mennesker, der er villige til at række hånden ud til andre. Selv små møder kan gøre en stor forskel. En samtale, et besøg eller en fast aftale kan være med til at skabe både glæde, tryghed og livskvalitet.

I Ældre Sagen møder vi hver dag mennesker, som oplever netop det. Vi ser, hvordan fællesskaber kan vokse frem, når mennesker engagerer sig i hinanden. Vi ser også, hvor stor betydning det har at føle sig set, hørt og værdsat.

Måske er det netop den vigtigste pointe i historien fra Milano. Ikke at vi skal kopiere en bestemt model, men vi skal lade os inspirere af tanken bag: Fællesskaber

En samtale, et besøg eller en fast aftale kan være med til at skabe både glæde, tryghed og livskvalitet

handler ikke om alder, men om mennesker. Og vi har alle brug for nogen – og for at være noget for nogen.

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og hør podcasten.

Laila sælger sine sidste sko

Laila Christiansen har solgt sko i næsten 66 år, i 40 år med egne butikker i Esbjerg og omegn.

Nu lukker hun den sidste butik

Af Vera Bundgaard Foto: Christer Holte

Der står ophørsudsalg på vinduerne, og inde i butikken er dagens første kunder på jagt efter et godt tilbud. Laila Christiansen, en væver, spinkel kvinde følger dem opmærksomt.

”Hvordan passede sandalerne? Var de for snævre? Det må de ikke være,” siger hun.

Henne ved kassen står et ældre par klar til at betale for to par sko, som manden skal have, mens tid er.

”Jeg har jo altid handlet hos dig, også mine børn,” siger kvinden, mens parret funderer over, hvor de nu skal gå hen, når Laila Sko lukker.

”Så må vi jo gå med bare tæer,” siger manden.

Det er Laila Christiansens datter, Gitte Just, der står ved kassen. Hun kan fortælle, at en trofast kunde, en kvinde på 89, dagen forinden brast i gråd, da hun skulle sige farvel efter at have købt det sidste par sko.

”Det var helt rørende,” siger hun.

”Hun fik et knus,” siger Laila Christiansen og tilføjer:

”Det er virkelig fantastisk, den opbakning, vi har fået, siden vi fortalte, at vi lukker og holder ophørsudsalg. Gamle kunder er strømmet til, og folk har stået i kø ved kassen før lukketid.”

Forstand på penge

Laila Christiansen har handlet med sko, så længe hun og esbjergenserne kan huske. Næsten 66 år er det blevet til.

”Da jeg havde 65-årsjubilæum sidste år, var der én, der sagde, at ingen andre i Danmark har været så mange år i branchen. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men mange år er det da,” siger hun.

Vi er rykket ud i baglokalet, hvor Laila Christiansen byder på kaffe og småkager. Datterens hund, Theo,

en sort labradorhvalp på vej i teenagealderen, ivrer rundt på jagt efter opmærksomhed og godbidder.

”Så, læg dig!” lyder det bestemt, og hunden falder til ro for en stund.

De mange år i branchen kommer på baggrund af, at Laila Christiansen efter folkeskolen kom tidligt i lære i en skobutik i en alder af kun 15 år.

”Jeg var i praktik i den butik, der hed Ørnen, og de ville gerne have mig i lære og spurgte mine forældre om det. Min far syntes, at jeg skulle fortsætte i skolen og tage realeksamen, men min mor sagde, jeg godt måtte, hvis det var det, jeg ville. De snakkede om det i to dage, og så fik jeg lov,” fortæller hun.

Og det var åbenbart den rette beslutning, for siden har hun drevet det vidt.

”Hvis der er noget, jeg har forstand på, så er det penge. Og det

lige fra jeg var barn. Jeg fik en pengekasse, da jeg var fire-fem år gammel og elskede at lege købmand. Da jeg kom i skole, var jeg især glad for regning og procentregning,” fortæller hun og fortsætter:

”Min far har altid lært mig at spare op. Hvis der var noget, jeg gerne ville

Det har altid været lysten, der har drevet mig. Det har været mit liv, og jeg har virkelig holdt af det

LAILA CHRISTIANSEN

have, skulle jeg vise ham, at jeg havde sparet mindst halvdelen op, og så betalte han resten. Da jeg blev gift, sagde far i sin tale, at nu fik jeg mine kostpenge tilbage. Da jeg var i lære, fik jeg 216 kroner i løn, og jeg skul-

le betale mine forældre 50 kroner i kostpenge. Dem fik jeg nu tilbage.”

Syv butikker

Efter at have været i mesterlære blev Laila Christiansen ansat i én af Esbjergs kendte skobutikker, August Hansen, og her arbejdede hun i 22 år og fik erfaring til at rykke videre.

”Derfra eksploderede alting. Jeg blev opfordret til at søge og blev ansat i en skobutik i Citycentret, og det gik fantastisk godt. Jeg blev bestyrer, og det kørte så godt, at vi måtte udvide ad flere omgange. Jeg købte butikken og blev selvstændig som 41årig,” fortæller hun.

Og det sluttede ikke her.

”Jeg har haft syv butikker i alt, heraf tre i Esbjerg. På et tidspunkt havde jeg 22 mand i gang. Jeg havde Danmarks største skobutik på 1.000 kvadratmeter,” fortæller hun stolt.

Laila Christiansen sammen med datteren

Gitte Just, der har været en stor støtte – både i butikken og privat.

”Jeg kunne ikke drømme om at prale, men fok kan regne ud, at jeg har haft en god forretning. Jeg er nok utrolig pligtopfyldende. Ting skal være færdige, når jeg går herfra. Der skal være ryddet op, så vi er klar til næste dag,” siger hun.

Gennem årene er det derfor blevet til mange timer og lange arbejdsdage, også i weekenden.

”Det kunne kun lade sig gøre, fordi jeg havde verdens bedste mand. Han accepterede, at jeg gik så meget på arbejde og bakkede mig altid op. Når jeg kom hjem efter en lang dag, stod hunden klar med mine hjemmesko, og min mand havde maden klar. Han tog altid imod mig og spurgte, hvordan min dag var gået,” fortæller hun.

Nej tak til nettet

Desværre døde Lailas mand for 11 år siden, hvilket stadig er et stort savn. Til gengæld har datteren Gitte været en fast støtte, også i den sidste butik, der nu lukker. Noget, der har vakt opsigt i lokalområdet:

”Laila og Gitte lukker butikken efter 40 år – det er en katastrofe for Esbjerg,” lød overskriften i avisen JydskeVestkysten.

Pointen var og er, at Laila Sko altid har været der, og at der næppe kommer en lignende butik i byen.

”Nej, der kommer ikke flere skobutikker som vores. Nu er det kæ-

der som Skoringen eller salg på internettet. Ingen tør åbne en skobutik i dag på grund af nettet. Folk går ind i en fysisk butik for at prøve sko, og så køber de dem på nettet. Det fatter jeg altså ikke,” siger Laila Christiansen og fastslår:

”Vi sælger ikke på nettet, og jeg har altid sagt, at den dag, det er nødvendigt, så stopper jeg!”

Det er dog ikke af den grund, Laila Christiansen har valgt at lukke, men derimod alderen.

”Jeg kan mærke, at jeg er over 80. Jeg er frisk og rask og tager ingen piller, men jeg bliver mere træt. Jeg har aldrig haft sommerferie. Jo, en uge en gang imellem, men jeg har altid sagt, at man skal være på pletten, når det sker. Det kan ikke nytte noget bare at lukke butikken og tage på ferie.”

Og ja, det er vemodigt at skulle lukke, og hun vil komme til at savne kunderne og livet med sko.

”Det har altid været lysten, der har drevet mig. Det har været mit liv, og jeg har virkelig holdt af det. Et par sko bærer dig jo. Vi hjælper folk og ligger på gulvet for at finde de rigtige sko. Jeg har mange års erfaring og kan se på afstand, hvilket nummer og bredde på skoene, kunderne skal have,” siger hun og tilføjer:

”Kunderne skal gå ud af butikken med sko, der passer. Hver dag er en ny dag, og jeg har altid sagt, at man aldrig bliver helt udlært. Der kommer nye sko og nye fødder hele tiden.”

Forude venter tiden på pension og mindre travlhed, men hun skal nu nok holde sig i gang:

”Jeg skal måske lave noget frivilligt arbejde, dog ikke på hospice, for jeg har alt for let til tårer og vil knytte mig for meget til folk. Men jeg skal med i en gåklub og være med i andre aktiviteter. Og så har jeg både hus og sommerhus, så det skal nok gå.”

OM LAILA CHRISTIANSEN

• Født 1945 i Esbjerg.

• Efter folkeskolen i mesterlære i en skobutik i Esbjerg.

• Ansat i skobutikken August Hansen i 22 år, derefter bestyrer af en butik, som hun købte som 41-årig.

• Havde en overgang syv skobutikker i Esbjerg og omegn.

• Den sidste butik, Laila Sko, lukkede i juni.

• Bor i Esbjerg og har en datter og et barnebarn.

Testamente 2.895,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 995,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.895,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente, 2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter

4.495,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og hør podcasten.

”Jeg skulle være der for Inge”

Da Flemming Østergaards hustru gennem 60 år fik Alzheimers, trak han sig fra bestyrelseslokalerne for at passe hende. Nu fortæller han åbent om kærlighed, afmagt og et system, der ikke altid slår til

Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen

En tidlig morgen i april mistede Flemming Østergaard sin kone. Kvinden, han altid har kaldt sit livs kærlighed, sov stille ind på sit plejehjem efter fem års kamp med Alzheimers. Kort forinden havde parret fejret en stille diamantbryllupsdag.

”Det er sgu uvirkeligt, at hun ikke er her mere. Selvom jeg hele tiden har vidst, hvilken vej det gik, er det stadig surrealistisk. Forleden kørte jeg hen til hendes plejehjem uden at tænke over det. Først da jeg holdt foran bygningen, gik det op for mig,” fortæller Flemming Østergaard og ryster let på hovedet ad sig selv.

For et halvt års tid siden flyttede erhvervsmanden Flemming Østergaard fra sin store villa i Skodsborg til en mindre lejlighed længere nede ad vejen. Udsigten over Øresund er den samme, men en stor have og egen badebro er skiftet ud med en lille altan med et bord og tre stole.

”Det var en fælles beslutning at flytte, og planen var, at Inge skulle flytte med. Men det nåede hun ikke. Hun kom på plejehjem, og jeg flyttede alene hertil. Heldigvis er jeg

faldet godt til,” siger Flemming Østergaard og viser vej fra entréen ind i stuen, hvor store vinduer vender ud mod vandet. Farverig kunst pryder væggene, og lysindfaldet får farverne på de smukke malerier til at træde tydeligere frem.

Flemming Østergaard serverer en dåsecola og sætter sig for enden af det aflange spisebord.

”Beklager, jeg er totalt træt i dag,” siger han og tager en tår af sin Pepsi Max.

Siden Inges død har kalenderen været fyldt. Kort efter udgav han bogen ’Det skal fandme være en god dag’, hvor han fortæller om kærligheden og kampen med Alzheimers sygdom,. Om få timer venter endnu et interview – denne gang med Aftenshowet.

Bag de runde brilleglas anes et par trætte øjne, der ikke ville have haft noget imod en lur inden dagens næste aftale.

En vigtig stemme

82-årige Flemming Østergaard har længe været åben om livet med Inges sygdom. På sociale medier har han delt både de svære

Flemming Østergaard er et familiemenneske, der omgiver sig med billeder af sine kære.

OM FLEMMING ØSTERGAARD

• Født i 1943.

• Erhvervsmand og især kendt for sine år som administrerende direktør i FCK og bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment.

• Kendt under tilnavnet Don Ø.

• Har to sønner, børnebørn og oldebørn.

• Har udgivet flere bøger.

og de varme øjeblikke fra hverdagen som pårørende.

Beslutningen om at være åben om sygdommen blev taget i fællesskab med Inge og parrets to sønner.

”Håbet var – og er stadig – at både bogen og mine opslag kan være en håndsrækning til andre demensramte og pårørende. Alzheimers sygdom er en lortesygdom, som ikke kun rammer den syge, men hele familien. Det må hverken være et tabu eller noget skamfuldt.”

Det var ikke en nem beslutning at dele private oplevelser offentligt. Men reaktionerne overbeviste ham hurtigt om, at åbenheden gjorde en forskel.

”Tusindvis har skrevet til mig og takket for, at jeg har fortalt ærligt om vores liv med sygdommen. Mange står selv midt i afmagt og svære valg og har kunnet spejle sig i vores historie – en virkelighed, som mange kender, men alt for få taler om,” fortæller Flemming Østergaard.

Jeg kunne ikke engang koge et æg, så det var en stejl læringskurve. Men jeg lærte det

FLEMMING ØSTERGAARD

Når systemet svigter

For Flemming Østergaard handler åbenheden også om at sætte fokus på de områder, hvor systemet svigter.

”Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at der kunne være så stort misforhold mellem patienters behov, og samfundets evne til at opfylde dem,” siger han.

Han tænker især tilbage på sit og Inges møde med sundhedsvæsenet og hjemmeplejen.

”Noget af det første, vi fik at vide, var, hvor afgørende det er, at både udredning og behandling kommer hurtigt i gang. Alligevel er der i dag op mod et års ventetid på flere af landets hukommelsesklinikker. Samtidig blev det understreget, hvor vigtigt faste rutiner var for Inge – måltider på samme tid hver dag og så få forskellige plejere som muligt. Alligevel havde vi besøg af 28 forskellige plejere den første måned. Og ofte kom de ikke på de aftalte tidspunkter. Det skabte stor uro hos Inge og var enormt

frustrerende for os begge,” fortæller Flemming Østergaard og ryster let på hovedet.

De første spæde tegn på sygdommen viste sig som små forglemmelser. Inge lagde ting fra sig og kunne ikke huske, hvor de var. Hun begyndte at mangle ord, blev mere forvirret, og efterhånden svigtede også hukommelsen og motorikken.

Praktiske opgaver, som hun altid havde stået for, blev sværere og sværere.

”Hun kunne pludselig ikke finde ud af kaffemaskinen eller at lave mad længere. Og så lå de opgaver jo hos mig,” siger Flemming Østergaard og smiler.

”Jeg kunne ikke engang koge et æg, så det var en stejl læringskurve. Men jeg lærte det.”

En evig støtte

I årtier var Flemming Østergaard vant til et arbejdsliv med højt tempo. Mest kendt er han for sine år som administrerende direktør i FCK og bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment – roller, der gav ham tilnavnet ’Don Ø’. I mange år rejste han op mod 150 dage om året.

”Inge gav mig en enorm frihed gennem hele mit arbejdsliv. Det var hende, der holdt sammen på familien, vennerne og hjemmet. Hendes støtte var urokkelig,” fortæller han.

Da sygdommen ramte, blev rollerne byttet om. Nu var det hende, der havde brug for hans hjælp. På det tidspunkt sad han i flere nationale og internationale bestyrelser, men besluttede at trække sig fra dem.

”Jeg så det som en selvfølge, at jeg skulle være der for hende. Jeg havde både kræfter og energi til at give noget tilbage efter alt det, hun havde givet mig.”

At rollen som omsorgsperson kunne være krævende – særligt i forhold til tid og tålmodighed – fik Flemming Østergaard dog også at mærke.

Trods hjælp fra hjemmeplejen gik store dele af dagene med praktiske gøremål og tiden med Inge. En indkøbstur kunne strække sig over flere timer, hvor hun fyldte indkøbsvognen med varer, parret ikke havde brug for – hvorefter han diskret lagde dem tilbage på plads.

”Det lyder måske pladderromantisk. Men Inge var min elskede, og hun havde brug

for mig. Så sådan blev det,” slår Flemming Østergaard fast.

Og derfor kom det aldrig på tale, at det skulle være anderledes.

Kærligheden ændrede form

Selvom sygdommen ændrede hverdagen, ændrede den ikke kærligheden mellem dem.

”Inges sygdom gjorde hverken vores kærlighed større eller mindre. Den ændrede sig bare naturligt. Vores intime liv stoppede, men vi holdt stadig i hånd, kyssede og krammede hinanden, som vi altid har gjort.”

Samtidig var det smertefuldt at se sygdommen langsomt nedbryde det menneske, han havde delt livet med.

”Jeg så, hvordan hun gradvist forsvandt. Men der var stadig små glimt af genkendelse og varme. Det var de øjeblikke, der bar mig igennem.”

Da Inge efter fem år med sygdommen flyttede på plejehjem, besøgte han hende hver dag.

”En ven spurgte mig på et tidspunkt, om det ikke havde været belastende at skulle passe og besøge hende så længe. Der blev jeg sgu vred. Jeg har aldrig tænkt: Åh nej, nu skal jeg derhen igen. Tværtimod. Det var vigtigt for mig at være hos hende.”

Den sværeste tid

Den sidste fase af sygdommen blev den hårdeste. På det tidspunkt kunne Inge hverken tale, gå eller genkende familien.

”I virkeligheden mistede vi hende før den dag, hun sov ind,” siger Flemming Østergaard stille.

”Det var ikke værdigt. Inge havde tidligere sagt, at hvis hun endte sådan, ønskede hun ikke at blive holdt i live. Men jeg kunne ikke opfylde hendes ønske om at hjælpe hende herfra.”

Savnet og sorgen fylder stadig, men Flemming Østergaard nægter at sætte sig hen i et hjørne og give op.

”Det er et anderledes liv uden Inge, men det går videre. Jeg mødes med venner, ta-

OM DEMENS

I Danmark lever næsten 100.000 mennesker over 65 år med en demenssygdom. Den mest almindelige er Alzheimers sygdom, der udgør cirka 60 % af alle demenstilfælde.

ger på stadion for at se fodbold og kommer også til andre sportsbegivenheder. Forleden morgen spillede jeg golf med min søn og mit barnebarn og tænkte: Hold kæft, hvor er jeg heldig, at vi går her tre generationer sammen.”

Han holder en kort pause.

”Vi går gennem en sorg sammen, men vi skal også få det bedste ud af hver dag.”

På vej mod døren peger Flemming Østergaard ind mod soveværelset. På væggen hænger store billeder af Inge, deres sønner og børnebørn. På en skænk står endnu et billede af hende – smilende og levende.

Hver morgen ser han sig selv i spejlet og gentager den sætning, han har sagt til sig selv, så længe han kan huske – en sætning, der også er blevet titlen på hans bog:

”Det skal fandme være en god dag.”

Sådan prøver han stadig at møde livet. Også nu, hvor Inge ikke længere er ved hans side.

De fleste kender Flemming Østergaard fra hans tid i FCK.

KONKURRENCE:

Det skal fandeme være en god dag

Flemming Østergaard er som succesfuld erhvervsmand vant til at håndtere store kriser. Han står over for sit livs sværeste udfordring, da hans hustru, Inge, bliver alvorligt syg. Han beslutter, at de sammen skal have det bedste ud af deres sidste tid.

Sideløbende med den personlige fortælling kommer Flemming Østergaard med en markant kritik af det danske velfærdssamfund. Han deler sin harme over de lange udredningsforløb og en ældrepleje, der er så presset, at politiske løfter ofte ender som tomme

ord. Hvis du vil læse den gribende og personlige beretning, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Politikens Forlag donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 15. september. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’En god dag’.

Vinderne får direkte besked.

Mennesker & Måltider

PRISER FRA

KR. 575 ,-

FEJR LIVET I SKOVEN

For enden af Nordeuropas længste allé, i det historiske landskab omkring Ledreborg Gods, ligger Herthadalen smukt gemt i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Et hus med stråtag og sjæl, hvor mennesker siden 1788 har mødtes for at dele historier og øjeblikke. Fra folkefester og grundlovsmøder i Grundtvigs tid - til bryllupper & mærkedage i nyere tid.

I dag står Herthadalen som et sted, hvor historien lever videre, og mennesker fortsat samles for at fejre livets øjeblikke. Alt fra intime sammenkomster & frokoster - til storslåede fester & middage.

Et sted med personlig betjening og nærværende atmosfære samt et skovkøkken, hvor årstiderne og kvalitet er i centrum. Vi kalder det selv for ”Mennesker & Måltider”.

Køkkenet følger naturen og sæsonens skiften med rødder i skoven omkring os og områdets lokale producenter. Vi værner om det gode håndværk og lader os inspirere af det, vi finder uden for døren - fra urter i haven til friske grøntsager, frugt & bær.

Stemningen er uformel -både indenfor i restauranten og udenfor på terrassen. Her får tiden lov at sænke tempoet og gi’ plads til nærvær & jordforbindelse.

Restaurant & selskabssted midt i skoven med personligt værtsskab & plads til nærvær.

Geografi/Beliggenhed: Lejre, 30 min fra Kbh

(Skov)køkken filosofi: Sæsonbaseret & lokalt.

Selskabslokaler: 6 forskellige lokaler med hver deres terrasse.

Selskabspriser: Fra kr. 575,- pr. couv. 5 timers arrangement inkl. 2-retters menu, kaffe/the & lokaleleje.

Åbningstider:

Påske/ Til Frokost

Sommer/ Til Frokost & Aften

Mortens Aften/ Til Aften

Jul/ Til Frokost & Aften

Nytår To-Go

Åbent for selskaber

hele året rundt.

Læserbreve til Ældre Sagen

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Vi hjælper hinanden

JEG FÅR LYST TIL at fortælle om den opgang, jeg bor i. Der er otte lejligheder, og vi er i alt ni beboere i alderen 78 til 85 år. Jeg har boet her i syv år. Hver sommer holder vi fest i vores gård med sild og smørrebrød og slutter af med kaffe og hjemmelavet lagkage. Det er meget hyggeligt og festligt. Hver fredag eftermiddag har vi ’cafékomsammen’, hvor vi kommer med hver vores kaffekurv. Om sommeren sidder vi i gården, efterår og vinter sidder vi i opgangen. Der bliver talt om alt mellem himmel og jord, når vi mødes. Og er der en, der har brug for det, hjælper vi hinanden. Jeg elsker at bo her – det har hjulpet mig gennem krisen, da jeg mistede min mand.

KIRSTEN MAILAND, KOLDING

Et kig på faste udgifter gav pote

DER BLIVER SKREVET meget om stigende fødevarepriser, men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der for os var penge at spare, da vi gennemgik vores faste udgifter såsom forsikringer, telefonabonnement og lignende. Det er lidt bøvlet og tager tid, men i vores lille husholdning gav det en mærkbar besparelse. Samtidig viste det sig, at vi på nogle områder endda kunne få bedre vilkår end tidligere. Derfor kan det måske være værd en gang imellem at se sine faste udgifter efter i sømmene.

JENS B. MIKKELSEN, SILKEBORG

Hjælp hukommelsen

NÅR JEG I DET DAGLIGE oplever små hukommelsessvigt, er her tre afprøvede råd:

• Jeg finder en gammel adressebog frem og gennemgår for hver person, hvad jeg har kendt og husker personen for.

• Jeg kører eller bliver kørt rundt i den egn, jeg har kendt i mange år, og tænker på, hvem der bor eller boede de forskellige steder, jeg passerer.

• Jeg scanner bogryggene i min bogreol og genkalder mig, hvad bøgerne handler om. Det kan også sætte hukommelsen i omdrejninger at føre en årskalender med mærke- og helligdage og familiens fødselsdage. At give sig selv ’lektier for’ kan også give nye idéer til at hjælpe hukommelsen på vej. Det er tidskrævende, men tro mig, den tid er givet godt ud.

ASGER THOMSEN, KIRKE HYLLINGE

Livets mærkedage

DA MIN KONE OG JEG kørte hjem fra en 75-årsfødselsdag, talte vi selvfølgelig om festen, men også om, hvor dejligt det er, når nogen inviterer til fest i anledning af en mærkedag. Der kan snildt gå fem eller ti år mellem mærkedagene, men der er noget værdifuldt ved at følge hinanden i glimt. Fødselarens naboer og venner er blevet ældre, og børnebørnene er pludselig unge mennesker. Vi nyder samværet med ’mærkedagsvennerne’, som er mennesker, vi er mødtes med gennem et langt liv og mange festlige fejringer. Det er spændende at få en opdatering på, hvordan livet nu former sig. Det er samværet, vi husker, når menuen og talerne for længst er glemt. Og så glæder vi os til de næste mærkedage. Både dem, vi selv skal holde, og dem, vi skal med til.

ARNE LADEGAARD, HERNING

Købes på apoteket

Læserbreve til Ældre Sagen

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

HVIS DU ER FØDT IND I DEN HER VERDEN, ER DU BERETTIGET TIL AT VÆRE HER.

DET ER IKKE NOGET, DU SKAL KÆMPE FOR ELLER GØRE DIG FORTJENT TIL

Anne Hjernøe, TV-kok, forfatter og journalist, til Samvirke

Langt fra færgen

JEG ER ÅRGANG 1945 og er født og opvokset i færgebyen Nyborg. Da jeg var barn, lagde færgen til i færgelejet inde i byen, og det var en hobby for os børn at skrive bilnumre op på de biler, der holdt i kø til færgen. Jeg og min familie boede lige ud til hovedvejen til Odense, og når bilerne kørte fra færgen, kunne det tage meget lang tid at komme over hovedvejen, når der kom ’et færgetræk’ – det kaldte vi det, når bilerne kørte fra færgen. Min onkel med familie var flyttet til Herlev, og min lillebror og jeg blev inviteret på sommerferie hos dem. Min onkel var god til at vise os Københavns seværdigheder, herunder Tivoli. Da vi ankom til Tivoli, og min lillebror så alle de biler, der kørte ude foran, udbrød han: "Nøj, hvor et færgetræk." Det har han måttet høre for lige siden.

ANNIE SØRENSEN, NYBORG

En sød hilsen

VED INDGANGEN til min lokale Netto i Assens satte jeg mig på min rollator og kiggede i deres nyeste tilbudsavis. En ung mand smilede til mig og sagde: "Hvor ser du dejlig ud." Den bemærkning kunne jeg leve længe på – jeg er 85 år.

MAJA THOMSEN, ASSENS

Afsløret

JEG ER EN DAME på 84 år. For et stykke tid siden blev jeg ringet op af en meget venlig herre, som sagde, at han ringede fra MitID. Jeg sagde til ham, at det ikke kunne passe, for MitID ringede aldrig til folk. Han sagde igen, at han ringede fra MitID, og jeg svarede igen, at det passede ikke, og hvis han var en af dem, der kun ringede for at snyde ældre mennesker, så kunne han godt lægge på med det samme. Der var tavshed et par sekunder – så lagde han på.

ANNE LISE JEN, HILLERØD

Jeg elsker at synge

Jeg elsker at synge og lege og læse for de små, men de vil se onkel Reje, det kan jeg ikke forstå. Prøver jeg at spille lille og være stærk og sej, sidder de ganske stille og kigger forbavset på mig.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Videomaskinen fylder 50

Verdens første VHS-videomaskine, JVC HR-3300, kom til verden i 1976. Snart vendte den op og ned på vores vaner og underholdningsritualer lørdag aften

Af Jakob Melgaard Illustration: Rikke Bisgaard

Idag er der ingen grænser for hvilken, hvor, hvornår og hvordan, hvis man vil se en film:

Bare et tryk på knappen, så er der gang i kassen via utallige streamingtjenester fra ind- og udland. På en måde startede det, da videomaskinerne indledte deres sejrstogt over hele verden:

Den mest sejrrige af dem alle var VHSmaskinen, der blev opfundet af Japan Victor Company i 1976, for 50 år siden. Derfra gik der ikke længe, før man så de første videomaskiner herhjemme.

”For mig var videomaskinen i høj grad et spørgsmål om frihed,” mindes Jakob Stegelmann, der i en lille men-

neskealder har arbejdet som blandt andet redaktør, forfatter, kulturformidler og filmanmelder, men nok er mest kendt for sin værtsrolle på DR-programmet Troldspejlet.

Jakob Stegelmann husker tydeligt dengang, man pludselig selv bestemte, hvornår filmen skulle starte.

”Du må huske, at vi var i monopoltidens Danmark. DR var det eneste, vi havde, og så SVT, svensk TV. Jeg oplevede videomaskinen som friheden fra programplanlæggerne på DR og biografdirektørernes repertoirer. At mit valg ikke var underlagt andres,” siger han.

Video video

Videomaskinerne brød for alvor igennem herhjemme i slutningen af 70'erne og blev hurtigt folkeeje. Det er nok meget sigende, at vinderen af Dansk Melodi Grand Prix i 1982 var gruppen Brixx med sangen ’Video Video’. ”Mine venner synes det går for vidt/at sidde og glo på alt det skidt/men jeg er da ligeglad, for mig er det bare sagen/at se på video hele dagen,” sang Jens Brixtofte, mens hele Danmark skrålede med.

Videomaskinens fremkomst og store udbredelse medførte flere store ændringer. Anne Jerslev, som er professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, peger på tre punkter.

Videobutikkerne

blev et nyt kulturelt centrum, hvor man gik ned og spurgte

’Hvad har vi lyst til at se i dag?’

ANNE JERSLEV, PROFESSOR

”Videoen medførte en meget stor forandring i medieforbruget. For det første kunne man forskyde tiden: Man kunne optage programmer, uden at man var nødt til at være hjemme. For det andet var der gentagelsen: Når man havde optaget sin yndlingsfredagssatire eller en film, så kunne man se den igen og igen. Og den tredje ting var, at man med videoen fik mulighed for at lave sin egen TV-menu. Det var en revolution,” fortæller hun.

Videobutikker

Og der gik da ikke længe, før danskerne fik mulighed for at tilføje endnu et punkt på deres helt egen TV-menu. Det skete, da det blev muligt at leje film i videokiosken.

”Videobutikkerne blev et nyt kulturelt centrum, hvor man gik ned og spurgte

’Hvad har vi lyst til at se i dag?’ i stedet for at spørge ’Hvad viser DR i dag?’ Vi kunne vælge selv,” fortæller Anne Jerslev.

Og videobutikken er i den grad også et fænomen, der vækker minder, når du spørger andre i den danske filmbranche.

”Det var jo sensationelt,” husker Peter Aalbæk Jensen, filmmanden fra Zentropa, som i barndomshjemmet i Herfølge på Østsjælland kun kunne se DR og lidt grynet svensk TV, når vejret var godt.

For ham stod videobutikkerne dog for en forøgelse af kvantiteten, ikke så meget kvaliteten.

Lortevideoer

”Det var jo ikke de gode film, man kunne leje på VHS nede i Andreas Videokiosk ved siden af posthuset i Herfølge. De gode film kom stadigvæk i biografen, eller de blev, som alle James Bond-filmene, sendt ud i reprise om sommeren i Køge Bio. Det ville man ikke ødelægge ved at leje dem ud på VHS. Nej, det var ukendte lortefilm, man aldrig havde hørt om. Det var ikke B-film, det var nede i C eller D eller E,” fortæller han med vanlig bramfrihed.

Men det gjorde slet ikke noget, understreger Peter Aalbæk Jensen:

”Jeg har altid holdt af at se sindssygt dårlige film: Lorte-action film. Jeg har rigeligt med kunst og kultur i min hverdag, så derhjemme skal der lidt underholdning på,” siger han.

Den er Jakob Stegelmann helt med på. Han fik i begyndelsen af firserne hurtigt opbygget en imponerende videosamling derhjemme ved at optage film fra både DR og svensk TV. Han var heller ikke altid tilfreds med det udvalg, der blev sendt, så han tog også imod videobutikkernes noget anderledes filmudvalg med kyshånd.

En verden åbnede sig

”De gamle klassikere, alle de obskure film. Dem kom der jo masser af på VHS: B-film, horrorfilm og monsterfilm, som aldrig nåede frem til danske biografer eller TV,” mindes han og konkluderer:

”Der er jeg helt på linje med Peter Aalbæk. Videobutikkerne var en mulighed for mig som bruger for at sænke kvalitetsniveauet langt under det, der var gældende på DR. Det var jo en verden af fuldstændig

ukendte instruktører, der åbnede sig,” fortæller Jakob Stegelmann.

Det kan måske lyde fjollet på den måde bevidst at vælge dårlige film, men det handler i høj grad om at ville ændre på status quo – at suge inspiration til sig for at lade filmmediet udvikle sig og nå nye steder hen. Det kan en af de mest indflydelsesrige danske filminstruktører berette mere om.

Søren Kragh-Jacobsen har stået bag flere milepæle i dansk film, både som instruktør og som en af de oprindelige idémænd bag dogmebegrebet, der gav dansk film kæmpe succes omkring årtusindskiftet. Og det kan han – og alle vi andre – måske også takke videomaskinerne for.

I første omgang fordi videomaskinen ikke kun gjorde det nemmere at se film, men også at optage dem – hvilket indtil da havde været en dyr affære.

Ny inspiration

”Det var jo en total revolution. Man kunne jo bare fyre løs, og så kostede det ikke noget, og det blev fremkaldt med det samme. Det var fantastisk. Man kunne låne et VHS-kamera og lave familiefilm i timevis. Jeg har masser

af de film fra da mine børn var helt små,” fortæller Søren Kragh-Jacobsen. Han lægger heller ikke skjul på, at de mange nye film, der dukkede op på VHS var en øjenåbner.

Både for ’almindelige seere’ og for instruktører, som ham selv. Han taler om en ’opdragende effekt’ i en tid, hvor film som regel var blevet optaget på samme måde af de samme faste DR-instruktører.

”Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske de instruktører, der kom før mig. Det var meget klassisk med ’de tre vægge’, ligesom på teatret: et stort billede, et nærbillede og måske et sideskud, men så var det også det. Og så kom de her nye instruktører og ’fjernede hele teaterrummet’, og der kunne jeg så pludselig sidde og se de her film og tænke ’Hvorfor har instruktøren lavet den?’ ‘Hvilken fortællemåde er der brugt?’ Det var en revolution!” mindes han.

Han mener selv, at den tids VHS-film fik så stor indflydelse, at man med nogen ret ligefrem kan sige, at der hverken havde været ‘Vil du se min smukke navle’, ‘Gummi Tarzan’ eller sågar de så succesrige dogmefilm uden VHS.

”Det kan man sagtens sige. Nu kunne vi jo pludselig se film, hvor de kastede rundt med kameraet, og så tænkte jeg: Det vil jeg sgu også prøve, så stilmæssigt var det af

enorm betydning, at vi kunne se en film om dagen, hvis vi ville. Man kan sige, at det var den udvikling, der kulminerede med dogmefilmene,” fortæller han.

Videorevolutionen var voldsom, mens den stod på, men den brændte efterhånden ud igen. I midten af 1990’erne kom DVD-afspillere på markedet og overtog langsomt pladsen på hylden under fjernsynet i de danske hjem.

Et nostalgisk minde

I 2006 var filmen ’A History of Violence’ med Viggo Mortensen i hovedrollen den sidste store Hollywood-film til at blive udsendt på VHS.

I 2012 begyndte Netflix at tilbyde streaming af film i Danmark, og så sent som i 2016 meddelte den japanske elektronikgigant, Funai Electric, at de – som de sidste i verden – fremover ikke længere ville producere VHS-maskiner.

I dag er VHS-maskiner for de fleste kun et nostalgisk minde om en anden tid. Andreas Video i Herfølge har ligesom andre videobutikker drejet nøglen om for mange år siden.

Peter Aalbæk ser stadig film dagligt, men udelukkende via streaming.

Søren Kragh-Jacobsen har en lang række hjemmevideoer med sine børn liggende derhjemme, men alle hans spillefilm er på DVD. Jakob Stegelmann har gemt mange af sine favoritfilm på VHS, da flere af dem aldrig er kommet på DVD.

Professor Anne Jerslev holder også stadig VHS-fanen højt. Sådan da.

”Vi har stadig en VHS-afspiller et sted i kælderen og også alle de her VHS-bånd. Men det absurde er, at mærkaterne, som vi skrev på med kuglepen, er helt udviskede, så man kan ikke se, hvad der er på disse egentlig helt uanvendelige bånd,” fortæller hun.

OM VIDEOMASKINER

Fra 1984 overstiger omsætningen på videofilm omsætningen i biograferne, og inden firserne er omme, står der en videomaskine i hvert tredje hjem.

Kilde: Danmarks Statistik

MERE END VHS

VHS blev lavet af JVC, Japan Victor Company, men der var fx også:

• Sony Betamax

• Philips Video 2000

• Kodak Super 8.

Kom til Åbent Hospital søndag

d. 6. september!

Find et arrangement i nærheden og tjek programmet på

Aabenthospital.dk

Nogle steder kræver tilmelding.

VÆR MED!

Alle er velkomne, når regionerne inviterer til åbent hus i hele landet. Glæd jer til en spændende dag, hvor I kan opleve, hvad der sker på hospitalet eller bag byggehegnet.

Åse blev gift med Berlin og Østtyskland

I 1980’erne hjalp Åse Lerche en ung østtysker, der ville ud af DDR, ved at gifte sig med ham. Det kom til at forme hele livet for den i dag 64-årige kvinde

Af Louise Witt Foto: Mew

Har du måske en veninde, der vil gifte sig med min ven i Østberlin og få ham ud?” spurgte broren sin lillesøster, 20-årige Åse Lerche.

Det var en juniaften i 1982.

Sommeren før havde broren cyklet i Bulgarien og mødt Klaus fra Østberlin. Østtyskerens drøm var at opleve verden uden for Østblokken. Især Paris. Klaus havde søgt om udrejsetilladelse, men fået afslag. Nu blev han anset som systemkritiker. Uden for hans vinduer stod der hver dag en Stasi-agent med en notesblok i hånden og stirrede.

Om få dage skulle Åse Lerches storebror til Ungarn. Han havde aftalt at mødes med Klaus og prøve at hjælpe ham ud. Derfor spurgte han.

Et ja, der ændrede alt ”Jamen, det kan jeg da godt,” svarede Åse Lerche.

”Det var jo bare nogle papirer. Og jeg har nok altid gerne villet hjælpe folk i nød,” funderer den i dag 64-årige kvinde.

hun med i første række, fordi hun sad i Vestberlin og skrev på et RUC-projekt.

Datter af modstandsfolk

Efter sin matematiske studentereksamen fra Ribe Katedralskole i 1980 holdt Åse Lerche et sabbatår og var på interrail i Europa, ikke mindst Frankrig. Nu hørte hun med vantro om Klaus, der ville være matros og se verden, men var blevet tvunget til at uddanne sig til skov- og naturtekniker.

”Det var vanvittigt hårdt, sammenlignet med mit eget liv,” siger hun.

Han så ting, som jeg ikke lagde mærke til længere, fx de mange biler

ÅSE LERCHE, TYSKLANDSEKSPERT

Dengang arbejdede hun som sygehjælper ved siden af sit RUC-studie og tænkte på at blive socialrådgiver ligesom den kendte Tine Bryld.

Åse Lerche fortæller over en cappuccino på bogcaféen Paludan i København. Samme kvarter, hvor hun som studerende hang ud på en café og skrev de første breve til Klaus, mens hun slog hvert et ord op i Gyldendals røde ordbog, for hun kunne ikke andet end skoletysk.

Tysk skulle dog komme til at fylde mere og mere. På grund af kontakten til Klaus, valgte hun at studere tysk og geografi med fokus på Østtyskland. Og ikke mange år efter – da Berlinmuren faldt 9. november 1989 – var

At hun engagerede sig, skyldtes opdragelsen i hjemmet i sønderjyske Skærbæk. Under krigen havde hendes forældre været aktive i modstandsbevægelsen, hvor de gemte våben og advarede jøder. Og hvert år på befrielsesdagen tændte de lys i vinduerne og fortalte deres seks børn om tiden under krigen.

”I vores hjem var 4. maj bedre end juleaften. Og det har ligget i vores opdragelse, at det er godt at engagere sig. Der er faktisk ingen grænser for, hvor langt man går,” fastslår Åse Lerche.

Kreative anarkister

”Jeg har et bryllupsbillede med,” siger hun og lægger et foto på cafébordet.

Det virker så enkelt, men det var det ikke: Først efter mere end et år og fire afslag kunne Åse Lerche sige ja til Klaus på rådhuset i Prenzlauer Berg med et billede af DDR’s leder Erich Honecker på væggen.

På den tid var det unge par blevet rigtig forelskede.

Da Åse Lerche første gang var i Østberlin – i efterårsferien 1982 med en kuffert fuld af bl.a. dåbsattest og folkeregisterattest – var storebroren og hans venner med og stod for det hele.

”Det var totalt mærkeligt. Vi havde skrevet sammen, men Klaus og jeg var generte og kiggede dårligt på hinanden,” griner Åse Lerche, der dog nød at være en del af det kreative miljø omkring Klaus.

”Hele hans tætte vennekreds arbejdede det samme sted – på et teater. Det var en vild sammenblanding af balletdansere, påklædersker, sceneteknikere og Klaus, der var varmemester. De havde alle den samme lyst til at leve uden for statens rammer,” fortæller hun, der på sine næste rejser smuglede rødsorte anarkiststjerner med ind til sine nye venner.

En rigtig forelskelse

Til hendes næste besøg – i januar 1983 – blev hun hentet af Klaus ved toget, og de havde tid alene.

”Det var lidt mere roligt, og vi blev forelskede,” smiler hun.

Hvad forelskede du dig i?

”Han så rigtig godt ud og var et spændende menneske,” ler Åse Lerche.

Klaus boede i det gamle arbejderkvarter Prenzlauer Berg i en lejlighed, som han havde besat – det var slidte 20 m2. med kulfyr og toilet på trappen.

”Han spillede guitar og mundharmonika. Han sang. Han havde massevis af interesser. Elskede at læse Hemingway. Han var vild med Frankrig og havde lært fransk på aftenskole. Jeg lærte utrolig meget fransk kultur at kende gennem ham: Édith Piaf og fransk-belgiske

Jacques Brel. Han var også begyndt på dansk på aftenskole,” husker Åse Lerche.

Tak til Uffe Ellemann

De mange afslag fra østtyske skrivebordsgeneraler fik i 1983 en desperat Åse Lerche til gå hen på den danske ambassade. Nu skete der noget.

Hun fik per brev kontakt til daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der på et officielt besøg i DDR i august 1983 tog parrets sag op. Så lykkedes det.

Åse Lerche ville gerne have udtrykt al sin frustration og modstand mod myndighederne og taget anarkistisk tøj på til brylluppet 11. november 1983, fx røde og sorte gamachebukser og ditto neglelak, men af respekt for Klaus’ partitro mor nøjedes parret med sort tøj.

Til gengæld fik hun chancen på bryllupsnatten. Hun kunne ikke få et privatvisum og bo hos Klaus, men måtte hver dag kl. 00.00 møde op ved grænseovergangen for at få et nyt dagsvisum.

”Grænsesoldaten spurgte, hvor jeg skulle hen. Om natten er det jo klart, at man ikke skal på Pergamonmuseet! Jeg sagde, at jeg skulle hjem og fejre mit eget bryllup. ’Men hvorfor er du så her,’ spurgte han. Jeg svarede: ’Fordi jeg ikke må bo med min mand, selvom jeg er blevet gift. Det vil din stat ikke tillade,’” siger hun.

Åse Lerche måtte som ung slå alle ord op i ordbogen, når hun skrev breve til Klaus.

”Vi var så provokerende. I dag fatter jeg ikke, at vi turde. Både Klaus og hans vennekreds og vi danskere. På en måde var det, som om der gik sport i at provokere folk i uniform,” fortæller hun.

Tysk historieformidler

De mange oplevelser blev afsæt for Åse Lerches arbejde som Tysklandsekspert og journalist.

Efter sin kandidatgrad i 1991, skrev hun flere forskningsartikler om østtyskernes reaktion på genforeningen. Siden kom hun til at bo i Berlin i årtier og jonglere med et freelanceliv, hvor hun arbejdede som akademisk medarbejder for uddannelsesafdelingen i Jüdisches Museum, var korrespondent for DR2 og organiserede byvandringer og studieture for alt fra folkeskolelever til fagforeninger.

Da corona kom, museet lukkede, og studierejserne udeblev, søgte hun mod Danmark. Her underviste hun på danske gymnasier og holdt mange foredrag på Folkeuniversitet og højskoler. Bl.a. om Stasi, i hvis arkiver hun også har fundet alle sine kærestebreve til ’Lieber Klaus’.

Han så rigtig godt ud og var et spændende menneske

ÅSE LERCHE, TYSKLANDSEKSPERT

Rystende nervøs

Den evige bevidsthed om Stasi, mærkede hun, da parret kunne rejse ud i 1984.

”Jeg har aldrig set et menneske ryste sådan. Klaus var fuldkommen færdig på togturen mellem Berlin og Warnemünde. ’Kommer jeg nu over grænsen, eller sker der noget?’ Og det var frygteligt at efterlade vennerne i Østberlin. De stod og græd ved toget,” fortæller Åse Lerche, hvis bror giftede sig med en af Klaus’ veninder.

Ude af DDR fik Klaus vesttysk statsborgerskab, og parret tog på rejse gennem Europa. Sommeren 1984 tomlede de deres vej frem og sov i telt om natten, fx på stranden i Grækenland.

”Det var spændende at tage på stop gennem Europa med Klaus. At se hans store øjne over det første oliventræ. Han så ting, som jeg ikke lagde mærke til længere, fx de mange biler,” smiler Åse Lerche.

For anarkistisk

Det efterår startede hun på studiet igen, mens Klaus fortsatte rejseriet rundt i Frankrig. Hun havde givet ham penge med, og resten planlagde han at tjene som vinplukker, men han skrev efter flere.

”Allerede i Østberlin havde vi danskere tit forsøgt at beskrive for vores østberlinske venner, hvordan det i Vesten var pengene, der satte grænserne. Men det kunne være svært at fatte, for penge spillede ingen rolle i Østtyskland. Alt var subventioneret, og huslejen var højst 20 mark,” husker hun.

Med deres sorte bryllupstøj ville danske Åse Lerche og østtyske Klaus udtrykke deres modstand mod det østtyske regime. Med på billedet fra november 1983 er hans mor samt hendes forældre og nevø.

De blev skilt efter to år. Det samme skete for hendes bror. Hendes forældre hjalp Klaus til en lejlighed ved at stille en bankgaranti. Selv tog Åse Lerche til Berlin og forelskede sig senere i en anden østtysker, som hun endte med at være gift med i 23 år. De to har stadig kontakt og en delehund. Det har hun ikke med Klaus, men via venner ved hun, han bor i Norge og er musiker.

”Det har været lidt mærkeligt. Han har været i stand til at lægge mange ting bag sig. Måske lidt ligesom han bare kunne lægge sit østtyske liv bag sig. Men han lever sikkert efter sine egne værdier, og det glæder mig,” funderer Åse Lerche.

Selv har hun i dag adresse i København, men er meget i Tyskland.

På en måde var det, som om der gik sport i at provokere folk i uniform

ÅSE LERCHE

Da Klaus kom retur i december, foreslog Åse Lerche, at han kunne arbejde som gartner, men han ønskede at sælge juletræer eller aviser på gaden.

”Det førte til mange diskussioner, og først dér gik det nok op for mig, at hans anarkisme stak dybere end min. I DDR var der god grund til det. Og også mit eget liv i København var præget af rebelsk oprør, fx i BZ-bevægelsen, men jeg var ikke helt så kompromisløs som Klaus,” siger hun.

”Tyskland har været mit studieobjekt siden 1980’erne. Nok også derfor føler jeg mig mest hjemme der, og jeg har det bedre med tysk end med dansk i dag. Det gør mig fx glad at gå på opdagelse i et af de økologiske supermarkeder, der i dag findes i enhver halvstor tysk by, eller at opleve det vildt varierede landskab. Som rejsende støder man på museer, mindesmærker og kunst, der tematiserer fortidens forbrydelser og lægger op til refleksion. Den form for aktiv erindringspolitik og forsøg på historisk ærlighed har jeg stor respekt for,“ siger Åse Lerche.

”Gad vide, hvordan det var gået, hvis min bror ikke havde spurgt? Måske var jeg rejst ud med fx Mellemfolkeligt Samvirke,” funderer hun.

I TYSKLAND 4

Udvalgt af Åse Lerche

DRESDEN

Dresden er spændende på grund af sin rige historie, bl.a. bombardementerne under krigen og genopbygningen sidenhen. Elben løber igennem byen, og der er fine vandreområder omkring byen.

LORCH

"Min egen favorit i forhold til at vandre er vinbjergene omkring den lille by Lorch ved Rhinen".

BERLIN

Her er der altid høj puls og noget nyt at udforske. Næste gang, jeg selv er i Berlin, skal jeg se, hvordan det går med kunstnerkvarteret Hobrecht Straße, som kæmper for at bestå. Og jeg skal forbi det forfaldne sports- og fritidscenter SEZ fra DDR-tiden. Bystyret vil rive det ned, men mange østberlinere kæmper for at bevare det som en del af deres historie.

POTSDAM

"Jeg er fascineret af slotsparkerne og landskabsarkitekturen. Byen er så lille, at du kan nå rundt på en dag. Hvis jeg trænger til at hvile hovedet, tager jeg til Potsdam og kommer hjem som et nyt menneske".

KONKURRENCE:

Flugtrute Østersøen

Flugtrute Østersøen af Jesper Clemmensen er en dokumentarisk fortælling om østtyskernes dramatiske kamp for frihed ved at vælge flugten over Østersøen mellem DDR og Danmark. Mere end 6.000 forsøgte, men chancen for at slippe uset gennem den skarpt bevogtede kystlinje og over Østersøen var minimal. Færre end 1.000 havde heldet med sig.

Har du lyst til at dykke ned i de ukendte dramaer fra en tid, der ikke ligger langt væk, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Gyldendal har doneret til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 15. september. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’DDR’.

Vinderne får direkte besked.

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfrit

Bliv stedt til hvile i ét med naturen.

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv med årstidernes gang. Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et urnegravsted. Det er muligt at reserve gravsteder til fremtidig anvendelse.

Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, og man kan selv nedsætte urnen. Der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

RATHLOUSDAL

SØNDERHOLM

VEJSTRUPGAARD

Eksisterende skovbegravelsespladser

Potentielt kommende skovbegravelsespladser

PARADISBAKKERNE SELSØ

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne og hør mere om et gravsted i naturen

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Der er også mulighed for:

• private fremvisninger

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.

Fremvisninger

Tine har lige meldt Sanne ind

Tine har lige meldt Sanne ind

– nu støtter hun også den gode sag

– nu støtter hun også den gode sag

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed.

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed.

Gaven sendes, når kontingentet er betalt. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Gaven sendes, når kontingentet er betalt. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Rema 1000 gavekort

Rema 1000 gavekort

Værdi 175 kr.

Værdi 175 kr.

Gavekortet kan bruges i alle Rema 1000 butikker

kan bruges i alle Rema 1000 butikker

Aya & Ida

Aya & Ida

Stilfuld 500 ml drikkeflaske og 380 ml termokop, der holder drikke kolde i op til 24 timer og varme i op til 12 timer. Leveres i et flot net

Stilfuld 500 ml drikkeflaske og 380 ml termokop, der holder drikke kolde i op til 24 timer og varme i op til 12 timer. Leveres i et flot net

Koustrup & Co puslespil

& Co

Puslespil med detaljerede motiver af havens mest farverige fugle. Flora Danica. Består af 1.000 brikker, mål 48 x 68 cm 1 stk. 70x140 cm badehåndklæde i farven Light Oak og 100% egyptisk bomuldsfrotté

1 stk. 70x140 cm badehåndklæde i farven Light Oak og 100% egyptisk bomuldsfrotté

Raunsborg

Puslespil med detaljerede motiver af havens mest farverige fugle. Flora Danica. Består af 1.000 brikker, mål 48 x 68 cm

Scan koden, tilmeld en du kender og vælg en gave som tak

Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine hænder og

Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine hænder og fødder

Laguiole By Hâws bestik

Funktionelt bestik, skafter i holdbart ABS og blade i 420 rustfrit stål. 24 dele i sort

Funktionelt bestik, skafter i holdbart ABS og blade i 420 rustfrit stål. 24 dele i sort

Når du finder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

Når du finder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

Skønt at benene ikke føles tunge og trætte

– Jeg måtte sige nej til mange oplevelser med mine veninder, fordi mine ben føltes tunge og trætte. Jeg tager en Active Legs™ hverdag, med rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. I dag tænker jeg aldrig over, om det er noget problem, at tage på tur med veninderne eller gå på trapper.

■ Marta er pensioneret kantinemedarbejder, og elsker at tage på tur med veninder og naboer. Men benene føltes tunge og trætte, og hun måtte sige nej til mange oplevelser. Det tærede på humøret, og hun følte sig ensom. Marta havde prøvet næsten alt, før en ældre dame i naboopgangen kom til kaffe og fortalte om kosttilskuddet Active Legs™

Det

du ikke vidste om

maritim fyrrebark

Active Legs™ indeholder ekstrakt af maritim fyrrebark. Maritim fyrrebark er rigtig interessant i forhold til cirkulation, da den forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillær permeabiliteten. Samtidig beskytter maritim fyrrebark karvæggene og fremmer god blodcirkulation.

Active Legs kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK

En tablet baseret på rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. Marta havde prøvet så meget, så hun var lidt skeptisk, men håbet om at leve aktivt og få glæden tilbage var større end tvivlen.

Livsglæde

– Jeg er lykkelig over, at jeg begyndte at tage Active Legs med rødvinsblade der nedsæt-

ter følelsen af tunge og trætte ben. – I dag tænker jeg aldrig på, at det nogensinde skal være et problem, at tage med på tur med de gamle veninder eller om jeg kan gå på trapper. Veninderne siger, at jeg er gamle humørfyldte Marta igen og det er jo godt.

Se efter

sølvtræet

Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® , der sidder forrest på æsken.

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Få hjælp af pårørendevejleder i Rådgivningen

Når sygdom eller svækkelse rammer en ældre, rammer det hele familien. Det mærker Ældre Sagens telefonrådgivning tydeligt. Ud af de mere end 44.000 årlige opkald kommer hvert femte fra pårørende, der søger hjælp til regler, rettigheder og håndtering af et voksende ansvar. Mange pårørende forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, samtidig med at de tager sig af en nærtstående. Det slider, og desværre tror mange, at de skal klare det hele selv.

Undersøgelser viser, at pårørende bliver stadig mere belastede. De står alene med koordinering, praktiske opgaver og bekymringer. Kun 40 ud af 98 kommuner har en pårørendevejleder, og det efterlader mange uden mulighed for støtte.

Det vil Ældre Sagen gøre noget ved, og derfor udvides telefonrådgivningen nu med en certificeret pårørendevejleder, der skal hjælpe med at rette fokus på egenomsorg. Derfor bliver det fra september muligt at få telefonisk pårørendevejledning med fokus på egenomsorg og trivsel. Det er socialrådgiver og pårørendevejleder Louise Sand, der vil være klar med støtte via telefonen.

Allerede fra medio august kan du kontakte Rådgivningen med ønske om at blive ringet op til en samtale i september. Samtalerne vil, så vidt muligt, blive tilbudt om torsdagen, hvor Rådgivningen holder åbent kl. 14-18. Ældre Sagens telefonrådgivning kan kontaktes på tlf. 70 89 00 81 kl. 10–14 mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt torsdag kl. 14-18.

Vidste du, at ...

Hvad sker der med bankkonti ved et dødsfald?

Når en bank via CPR-registeret får besked om, at en person er afgået ved døden, vil alle konti og betalingskort, den afdøde ejer, blive spærret. Det gælder også konti, som personen er medejer af.

Et ægtepar, der ejer en konto sammen, vil derfor opleve, at kontoen bliver spærret, når den ene går bort. Derfor er det en god idé at sikre sig, at ægtefæller har hver sin konto, som de ejer alene, så den efterladte har adgang til penge og kan betale regninger.

Selvom en konto bliver spærret, vil indbetalinger fortsat gå ind på kontoen. Der kan dog ikke foretages betalinger fra kontoen. Derfor vil betalingsaftaler tilmeldt Betalingsservice blive afmeldt.

Når man har fået en skifteretsattest fra skifteretten, vil den angive, hvem der kan råde over dødsboet. Den eller de personer, der kan råde over dødsboet, kan kontakte afdødes bank og med skifteretsattesten få åbnet afdødes konti igen.

Det er ikke den dag, du fylder 67 år, du får status som folkepensionist, men først den efterfølgende måned.

Det betyder, at hvis du fx fylder 67 år

den 5. august, så er du folkepensionist fra den 1. september. Din første folkepension for september vil blive udbetalt den 30. september.

SENIOR MOBILTELEFONER og personlige hjælpemidler

I Netbutik .nu er vi specialiseret i telefoni til seniorer samt praktiske hjælpemidler i hverdagen.

Køb det nemt i shoppen w w w.netbutik .nu Vi sender til dig indenfor 1-2 dage.

UDPLUK AF SORTIMENT:

Bestil og se mere på www.netbutik.nu

Kundeservice: 50554025

Dansk webshop siden 2012, Silkeborg

SENIOR MOBILTELEFONER FRA DORO Tilpasset nedsat syn, hørelse og motorik

Aurora A31

Doro Leva L21

tholder

hvid (bone)

Vinder af den prestigefyldte iF Design Award 2026 for sit ældrevenlige design.

Tydelig stor sk ærm med nem betjening og trin for trin vejledning til nem opstar t.

Per fekt til at holde kontakt med familie og venner, tage billeder og bruge apps som M itID, mobilepay, netbank , GPS, kørekor t, messenger, facebook osv.

PAKKETILBUD m/ trådløs opladning 2.599,- vejl. 3.198,- SPAR 599,-

Aurora A11

Smartphone i lommestørrelse

Klaptelefon med store adsk ilte taster og stor sk ærm med justérbar tekst.

Aurora A31

2.875,-

FØR 3.198,-

Doro Leva L11

telefon 850,-

Med sms, k amera, bluetooth, 8 hur tigvalgstaster, lommelygte m.m.

Aurora A11

Aurora A21

Modtag opk ald ved at åbne k lappen - læg på igen ved at luk ke k lappen.

2.299,-

Smartphone i lommestørrelse

999,- vejl. 1.199,- SPAR 200,-

FØR 2.598,-

FØR 999,-

2.299,-

FØR 2.598,-

Kombination af smartphone og klaptelefon i lommestørrelse

2.599,-

FØR 2.898,-

Helt enkel og robust telefon med ekstra store adsk ilte taster og tydelig sk ærm.

Med sms, k amera, bluetooth, 8 hur tigvalgstaster, lommelygte m.m

948,- ink l. cover m/ plads til betalingskort vejl. 1.098,- SPAR 150,-

Leva 11 og Leva 31

Leva X10

Doro Leva X10

• Optimeret t/ høreapparat

Særligt udvik let til personer med kognitive udfordringer som demens, alzheimer

Mobiltelefon

FØR 999,-

Nødkald med sporing

Store taster

Daglige påmindelser k an f.eks minde bruger om medicin.

1.259,-

Leva 11

Tydeligt display

SMS/ kamera

• Bluetooth

1.299,- vejl. 1.399,- SPAR 100,-

FØR 1.098,-

• INKL BORDLADER

• Farve: koksgrå eller rød

Bordtelefon Til SIMKORT

Doro 4100H

FØR 1.399,-

Alle ovenstående telefoner er kompatible med høreapparater og har nødkald med GPS-sporing i tilfælde af en nødsituation.

INKL. COVER

Leva 31

1.199,-

Tryghed for bruger og pårørende.

Mobil med lokaliseringsfunktion.

Ring på samme måde som fra en fastnettelefon - Isæt simkor t og du er k lar til at foretage opk ald via mobilnetværket.

VÆRDI 149,899,-

FØR 1.448,-

Med store adsk ilte taster, nummer viser, nødk ald, sms funktion, 3+8 hur tigvalgstaster, nem betjening m.m.

879,- vejl. 999,- SPAR 120,- ERSTATTER FASTNETTELEFONEN

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Bevilling af kompressionsstrømper

Når du skal have kompressionsstrømper, kan det både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Et behandlingsredskab forbedrer, vedligeholder eller forhindrer forværring i funktionsevnen. Et hjælpemiddel afhjælper funktionsevnen, når du har strømperne på, så dagligdagen bliver nemmere.

I december 2025 indgik regeringen en politisk aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om, hvornår det er regionernes forpligtelse at behandle en ansøgning, og hvornår det er kommunernes ansvar. Aftalen betyder, at der blev fremsat et lovforslag, som dog ikke nåede at blive vedtaget pga. folketingsvalget.

Den politiske aftale/lovforslaget løser desværre ikke alle problemer, men for nogle bliver det forhåbentlig lettere. Kort betyder aftalen/lovforslaget følgende:

1. Mennesker, der er i løbende behandling på en sygehusafdeling, skal have deres ansøgning behandlet på sygehusafdelingen i op til et år efter sidste kontakt.

2. Alle andre skal henvende sig til kommunen.

Når kommunen modtager en ansøgning, skal det vurderes, om strømperne mest er et behandlingsredskab, eller om de mest er et hjælpemiddel. Hvis kommunen vurderer, at strømperne er et behandlingsredskab, vil kommunen give et afslag på ansøgningen. Det gælder både nye ansøgninger og i de situationer, hvor du har fået strømperne bevilget gennem flere år.

For at få bevilget strømperne som et hjælpemiddel skal du i ansøgningen beskrive, hvad der sker med din funktionsevne, hvis du ikke har strømperne på.

Skriv fx

• om du kan få sko på

• om du kan stå op og lave mad

• om du kan gøre rent

• om du kan handle

• om du kan gå ture

• om du kan dyrke idræt

• om du kan transportere dig rundt til aftaler med læge, tandlæge, frisør m.m.

• om du kan deltage i sociale aktiviteter – fx familiebesøg, biografture, foreningsliv m.m. – eller andet, der har betydning.

Du skal derimod ikke beskrive, hvad der sker med dit helbred, hvis du ikke har kompressionsstrømperne på.

I sundhedsreformen (som er en politisk aftale om større ændringer af sundhedsvæsenet) er det besluttet, at alle ansøgninger om behandlingsredskaber og hjælpemidler fremover skal ligge ét sted – enten i kommunen eller i regionen. Det vil formentlig løse mange af de vanskeligheder, der er på området. Men vi ved desværre ikke mere på nuværende tidspunkt.

Husk at du kan ringe til Rådgivningen og få råd og vejledning.

henvendelser om omsorgssvigt modtaget af Ældre Sagens rådgivning fra 1. januar til 30. juni 2026.

Ældre

til

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og hør podcasten.

Artiklen er skrevet, før regeringsgrundlaget blev offentliggjort den 2. juni.

Sagens krav

den nye regering

Ældre Sagen peger på opgaver, som ikke kan vente. Det er blandt andet omsorgsgaranti, købe kraftsikring og et aldersvenligt arbejdsmarked

Af Irene Manteufel Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Kravet om en omsorgsgaranti udspringer af et tiltagende antal henvendelser til Ældre Sagen fra rådvilde pårørende, der ser deres kære blive udsat for omsorgssvigt i ældreplejen. Det handler fx om ældre, der ikke får skiftet ble i dagevis, må undvære bad i uger eller måneder, ligger på gulvet i mange timer efter fald eller ikke får livsvigtig medicin til tiden. Henvendelserne kommer fra hele landet og handler om både hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere.

I foråret kørte Ældre Sagen en kampagne for at få indført en omsorgsgaranti, der skal være med til at stoppe omsorgssvigt. Som en del af kampagnen har Ældre Sagen udgivet en krimi, ’Efterladt’, som er en samling noveller i fiktionsform,

baseret 100 % på de vidnesbyrd om omsorgssvigt i ældreplejen, Ældre Sagen modtager fra pårørende. Pointen er, at de autentiske fortællinger fra ældreplejen er så horrible, at de burde være fiktion og ikke virkelighed.

Sort sol

”Vi får hver dag henvendelser om omsorgssvigt af den mest hjerteskærende karakter og besluttede, at fiktionalisere en række af beretningerne i bogform, fordi det er nødvendigt at engagere folk i problemet,” siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.

”Vi vil gerne have læserne til at leve sig ind i situationen, når barnebarnet fx kommer og besøger sin farmor, der har ligget i dagevis i

urin og afføring, og der står flere bakker mad, som er urørt. Så man reagerer med: Tænk, hvis det skete for mig eller nogen i min familie at skulle opleve de følelser.”

Hvis man har set TV-dokumentarer om hårrejsende forhold i ældreplejen, kan man tænke og håbe, at der er tale om enkeltstående, grelle tilfælde. Baseret på de mange hundrede henvendelser, som Ældre Sagen får om svigt og nedværdigende behandling, konkluderer

Michael Teit Nielsen imidlertid:

”Der er ikke tale om enlige svaler. Der er så mange eksempler, at det snarere er sort sol. De henvendelser, vi får, står ikke tilbage for det, man har set i dokumentarerne. Selvom der findes velfungerende plejehjem og gode oplevelser i hjemmeplejen, ser vi desværre et tydeligt billede af en ældrepleje, som er ved at falde fra hinanden, fordi den mangler tid, penge, kvalificerede medarbejdere og kvalitetskrav.”

Et samlet overblik over antallet af omsorgssvigt i ældreplejen findes ikke. Ældre Sagen registrerer kun egne henvendelser, og andre instanser, hvor man kan få hjælp eller klage, opgør ikke specifikt omsorgssvigt i ældreplejen, når de tæller henvendelser.

Ældrelovens mangler

bindende krav om, hvad kommunerne skal levere. I mange kommuner skæres der i hjemmehjælp, plejehjemspladser og budgetter. Samtidig flyttes mange ældre patienter fra hospitalerne til behandling i ældreplejen, uden at de nødvendige kompetencer, ressourcer og rettigheder følger med. Det løser ældreloven ikke.”

En analyse fra Ældre Sagen fra 2025 viser, at prioriteringen af ældreområdet i kommunernes samlede udgifter faldt i 92 ud af 98 kommuner fra 2023 til 2024. Det fremgår også af analysen, at da kommunerne i 2024 fik 1,25 mia. kr. ekstra på grund af det stigende antal ældre, brugte de kun halvdelen af beløbet på ældreområdet.

mens de trækker penge ud af budgettet til ældreområdet med den anden hånd og bruger dem på noget andet,” siger Michael Teit Nielsen.

”Der skal være åbenhed om, hvor mange penge kommunerne får af staten til ældreområdet, så de kan stilles til regnskab for, om de bruger pengene, som det er tiltænkt. Herunder til at sikre realistiske arbejdsvilkår og bedre normeringer. Det kan blive nødvendigt at tage et opgør med det kommunale selvstyre på dette felt for at sikre en værdig og ensartet ældrepleje i alle kommuner.”

Ældre Sagen slår desuden til lyd for en Ældreombudsmand, der kan gribe ind og sikre opfølgning, hvis der forekommer omsorgssvigt.

Det kan blive nødvendigt at tage et opgør med det kommunale selvstyre på dette felt for at sikre en værdig og ensartet ældrepleje i alle kommuner

MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR

”Ældreplejen er tydeligvis prygelknabe i budgetterne, og det må der laves om på,” siger Michael Teit Nielsen.

Den nye ældrelov, som trådte i kraft i 2025, er fyldt med gode intentioner om bl.a. selvbestemmelse, helhedspleje, tillid og involvering af pårørende. Når omsorgssvigt kan ske i så gennemgående omfang på trods af den nye lov, skyldes det ifølge Michael Teit Nielsen en basal mangel mellem paragrafferne: ”Ældreloven handler frem for alt om, hvad kommunerne kan gøre. Ikke om, hvad de skal. Der er ingen

Opgør med selvstyre

Ældre Sagens krav om en omsorgsgaranti rummer en række idéer til tiltag, som tilsammen skal gøre garantien mulig. Et af tiltagene er netop at skabe vished for, at kommunerne bruger penge til ældreområdet som tiltænkt.

”Det skal være slut med, at kommunerne kan lave en finte, hvor de tilfører ekstra penge fra staten til ældreområdet med den ene hånd,

”De mange og massive omsorgssvigt viser, at der er brug for at forpligte, stille til regnskab og udøve konsekvenser,” siger Michael Teit Nielsen.

Kronikerpakke

En omsorgsgaranti bør ifølge Ældre Sagen også omfatte en styrket indsats for mennesker med demens – herunder en kronikerpakke med helhedsorientering og rettigheder for demenspatienter, efter samme model som kræftpakken. Den skal gøre det muligt at stille forpligtende krav og få en udredningsgaranti.

”Baggrunden er, at demens rammer stadig flere ældre. WHO fremhæver demens som en af de store, alvorlige folkesygdomme, men vi prioriterer ikke demenspatienter i nær samme grad som mennesker med andre alvorlige sygdomme,” siger Michael Teit Nielsen.

Over 100.000 danskere har i dag en demenssygdom, og tallet vil stige markant i de kommende år. Der diagnosticeres hvert år omkring

9.000 danskere med demens, og stadig flere lever med sygdommen, fordi vi bliver flere ældre. En del tilfælde kan forebygges, hvis der sættes tidligt ind, og her er der ifølge Michael Teit Nielsen plads til forbedring:

”Alt for mange demenspatienter oplever en sen udredning, og de og deres pårørende må kæmpe med at finde rundt i systemet. Der er behov for en samlet indsats med fokus på sammenhæng, forebyggelse, tidlig opsporing, ensartet udredning, forskning og stærkere faglighed. Derfor må vi have en pakke til demenspatienter på niveau med kræftpakken. Da den blev indført, så vi, at klare nationale rammer

kan løfte et helt sygdomsområde og bringe Danmark i førertrøjen. Det samme kan vi gøre på demensområdet.”

En pakke kan indføres hurtigt Ifølge Ældre Sagen vil en kronikerpakke på demensområdet kunne implementeres relativt hurtigt, fordi der allerede nu foreligger en skabelon for kronikerpakker.

”En pakke til demensramte kan bygge videre på det gode arbejde, og det heldige er, at det ikke behøver at tage lang tid at få den i gang,” siger Michael Teit Nielsen.

I kurven med tiltag, som er nødvendige for en omsorgsgaranti, har Ældre Sagen også en plejehjemsga-

ranti med rettidig visitation, nationale kvalitetskrav til sundhedsfaglige indsatser i ældreplejen og flere fagligheder i ældreplejen, så ældre mennesker får den rette behandling og bedre adgang til fx tandpleje, palliation, fysioterapi, ergoterapi eller hjælp til ernæring.

Købekraftsikring

Ældre Sagens næste krav til den nye regering handler om købekraftsikring ved ekstraordinær høj inflation. Det skal sikre, at pensionister og andre på forsørgelsesydelser stadig kan klare sig, når priserne i supermarkedet pludselig skyder i vejret.

Idéen opstod i kølvandet på den eksplosive inflation i 2022, hvor mange pensionister oplevede, at deres faste indkomst ikke rakte til basale fornødenheder som mad og medicin.

”Der er behov for en købekraftsgaranti, når vi lever i så urolige tider som nu,” siger Michael Teit Nielsen.

”Velfærdssamfundet bør rumme en forsikring om, at folkepensionens reelle værdi ikke pludselig falder, fordi verdenssituationen ændrer sig.”

Købekraftsikringen skal træde i kraft i de situationer, hvor inflationen stiger kraftigt og hastigt. Sikringen skal gøre, at folkepensionen og andre forsørgelsesydelser stiger hurtigere i takt med priserne, end de gør nu. Det nuværende system er indrettet sådan, at overførselsydelser skal stige i takt med lønstigninger på arbejdsmarkedet, men med to års forsinkelse.

”Den hurtigere regulering, som købekraftsikringen vil give, skal udlignes efterfølgende, så øvelsen ikke belaster de offentlige finanser på langt sigt,” siger Michael Teit Nielsen.

”Desuden skal det understreges, at vi regner med, at det kun vil ske sjældent. Det er netop kun i eks-

Velfærdssamfundet bør rumme en forsikring om at folkepensionens reelle værdi ikke pludselig falder, fordi verdenssituationen ændrer sig

MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR

traordinære situationer, at der er behov for en købekraftsikring.”

Aldersvenligt arbejdsmarked

Det fjerde krav fra Ældre Sagen til de nye lovgivere er, at arbejdsmarkedet skal være mere aldersvenligt. Det vil sige, at arbejdspladser skal indrettes sådan, at flere seniorer både kan og vil forblive på arbejdsmarkedet.

”Pensionsalderen skal stige, så vi er nødt til at have et arbejdsmarked, hvor folk kan holde til at arbejde i mange år. Det skal hænge sammen økonomisk, sådan som det er aftalt i velfærdsforliget,” siger Michael Teit Nielsen.

”Derfor må vi indrette flere arbejdspladser, der henvender sig til seniorerne.”

Undersøgelser viser, at fleksibilitet og deltid er nøgleord på seniorers ønskelister til arbejdspladser, fordi mange gerne vil kombinere arbejds- og pensionistliv. Den slags stillinger kan imidlertid være svære at finde, og det kan betyde, at arbejdsmarkedet bliver valgt helt fra.

”Der er stadig flere, der gerne vil arbejde i flere år, også ud over pensionsalderen, og en del gør det også. Men nogle vælger at trække sig fra arbejdsmarkedet, selvom både helbred og virketrang er til stede, fordi det ikke er muligt at finde et job, der

kan indrettes fleksibelt. Det er ærgerligt for samfundet at gå glip af den gode arbejdskraft, og det er synd, at vi ikke kan give mennesker den tilfredsstillelse, der er ved at bidrage på arbejdsmarkedet, når man kan og vil,” siger Michael Teit Nielsen.

Viden virker

Ældre Sagen yder selv sit til at skabe et aldersvenligt arbejdsmarked via Ældre Sagens jobbank, som skal skabe flere fleksible stillinger og åbne arbejdsgiveres øjne for seniorers potentiale. Vejen til en positiv udvikling må dog også gå via en blanding af forpligtelser, tilskyndelser og tilføring af viden til arbejdsgiverne, mener Michael Teit Nielsen:

”Dels skal offentlige arbejdsgivere forpligtes til en personalepolitik med mere fleksibilitet for seniorer, og arbejdsgivere skal tilskyndes politisk til at oprette flere fleksible stillinger med deltid, som henvender sig til seniorer.”

Michael Teit Nielsen understreger, at der ikke er tale om skånejobs, men om at få ressourcer og erfaringer i spil:

”Det handler ikke om virksomhedernes sociale samvittighed, men om at få gavn og glæde af de særlige kompetencer, som seniorer kommer med, fx erfaring, ekspertise, ro og livserfaring.”

Det er bl.a. viden om seniorkompetencerne, som arbejdsgiverne ifølge Ældre Sagen bør have en indsprøjtning af. Erfaringer fra Norge viser, at det virker. Her har Senter for Seniorpolitik (SSP) gennem årtier hjulpet virksomheder med at udforme seniorpolitikker, der sikrer, at de ansatte ikke smutter på pension for tidligt. Det er SSP’s opdrag, fordi Norge også mangler arbejdskraft, og det er Arbejds- og Socialministeriet, der finansierer SSP.

Inspireret af Norge vedtog Folketinget i 2023 en tilsvarende, omend mindre dansk pendant til SSP: Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet. Det drives af VIVE og har bl.a. Ældre Sagen i styregruppen, men er kun finansieret til og med 2026. En del af Ældre Sagens krav om et aldersvenligt arbejdsmarked består i, at man gør videnscenteret permanent. Michael Teit Nielsen siger:

”Videnscenteret skal fortsætte, og det skal styrkes, så det i højere grad – som det norske forbillede – kan omforme viden til praktiske værktøjer til personalepolitik, der kan få jobbet til at trække mere end pensionen. På den måde vil der være gevinst på alle hylder: solide bidrag til dansk økonomi og mere livskvalitet til de stadig flere, der vil blive længere på arbejdsmarkedet.”

25% rabat til dig over 60 år

på hele brillen

Synet ændrer sig med alderen, og det samme gør prisen hos Louis Nielsen. Er du over 60 år, får du 25% på hele brillen. Det gælder alle stel, glas og tillægsydelser. Regelmæssige synstests med sundhedstjek kan afsløre en hel del om dit helbred. Faktisk kan 50% af alle synstab undgås, når vi opdager dem i tide.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Gratis synstest med sundhedstjek

Af

Bøvl på rejsen

Tusindvis af danskere er efterladt med en problematisk lappeløsning, efter at rejsekortet er blevet udfaset

Oliver Klinkby Stabel Nissen Foto: Colourbox

Da Birgitte Jørkov fra Snekkersten sidste vinter læste, at rejsekortet skulle udfases, regnede hun med, at der ville komme en løsning til mennesker som hende.

Hun bruger jævnligt bus og tog, men har ikke en smartphone, grundet slidgigt i højre hånd.

”Jeg er en af den offentlige transports kernekunder, men har ikke smartphone. Så selvfølgelig tænkte jeg, at der måtte komme en fin løsning til mig,” siger hun.

Derfor begyndte hun at undersøge de nye alternativer.

”Jeg læste og læste og fattede ikke ret meget. Men jeg forstod, at der også var tænkt på kunder uden smartphone. Så tænkte jeg, at det nok skulle gå,” siger hun.

Løsningen er Basiskortet, der findes i to varianter – et personligt Basiskort med mulighed for at betale via faktura og et anonymt Basiskort, der ikke giver rabat.

Birgitte Jørkov havde set frem til den fakturaløsning, som blev lovet som et alternativ til passagerer, der betaler på mere traditionel vis. Den løsning er dog endnu ikke klar og forventes først færdig til efteråret. I mellemtiden er svaret til

pensionister, der rejser med rabat, at de skal benytte et anonymt Basiskort til børn. En løsning, der kræver optankning af kortet.

”Jeg har ikke lyst til at åbne min bankkonto for andre. Jeg foretrækker selv at styre mine pengesager. Man ved jo aldrig, om virksomheden bag Basiskort bliver hacket. Så risikerer mine bankoplysninger at komme i de forkerte hænder,” siger Birgitte Jørkov .

Hvor hun tidligere blot kunne tage sit rejsekort med hjemmefra, oplever hun nu, at selv en simpel togtur kræver en del mere.

Det anonyme Basiskort til børn kan foreløbig kun tankes op i de 98 7-Eleven-butikker, der findes i Danmark. For Birgitte Jørkov betyder det, at hun skal fire kilometer væk for at sætte penge ind på kortet.

”Min første tanke var: Det må være en fejl. Nogen har tabt sutten og glemt den virkelige verden. Skal jeg tage en taxa til den nærmeste station? Og bruge endnu flere penge?” siger hun.

Fakturaløsning forsinket

Hos Ældre Sagen har chefkonsulent Louise Kambjerre Scheel gennem længere tid modtaget hen-

vendelser fra medlemmer, der er usikre på, hvordan de fremover skal rejse med bus og tog.

”Vi har hørt fra mange medlemmer, som er nervøse og usikre. De har ventet tålmodigt på en løsning og regnet med, at der ville være god tid til at komme over på det nye system,” siger hun.

Cirka 240.000 danskere er fritaget for Digital Post, mens cirka 110.000 voksne danskere ikke har MitID. Samtidig vurderer Ældre Sagen, at mellem 30.000 og 50.000 danskere er afhængige af kontanter eller fakturabetaling i hverdagen.

En del af udfordringen handler om de pensionister, som gerne vil have deres pensionistrabat, men som ikke ønsker eller kan koble deres bankkonto til basiskortet.

Der findes to typer basiskort: et personligt basiskort, som er knyttet til den enkelte bruger, og et anonymt basiskort, som kan bruges af alle og ikke er knyttet til en bestemt person.

ofte har en oplevelse af, at de endnu engang bliver tilsidesat, fordi løsningen til dem ikke er god nok eller ikke er klar. I stedet skal de gå fra løsning til løsning, og det er svært at gennemskue,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Derfor mener Ældre Sagen, at trafikselskaberne må tage ansvar for konsekvenserne af overgangen.

”Når man vælger at lukke en løsning, før den nye er klar for alle, så må man også tage konsekvensen. De ikkedigitale rejsende bør kunne rejse gratis i overgangsperioden, indtil fakturaløsningen er på plads,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Adgangen til at benytte bus eller tog må ikke afhænge af, om man fx har en smartphone eller kreditkort

LOUISE KAMBJERRE SCHEEL, CHEFKONSULENT

For at få pensionistrabat skal man have et personligt basiskort. Men den fakturaløsning, som skal gøre det muligt at bruge kortet med faktura som betalingsløsning, er endnu ikke klar.

Som midlertidig løsning har Rejsekort & Rejseplan oplyst, at pensionister kan rejse på et anonymt basiskort med børnerabat.

Den løsning møder kritik hos Ældre Sagen.

”Det er uværdigt, at pensionister skal rejse på en børnebillet for at få den rabat, de er berettiget til. Det er også uværdigt, fordi mange ikkedigitale

Hun understreger, at det ikke handler om særlige privilegier, men om lige adgang til en samfundsvigtig service.

”Offentlig transport er en forudsætning for, at mange mennesker kan komme til lægen, handle, besøge familie eller deltage i samfundslivet. Og adgangen til at benytte bus eller tog må ikke afhænge af, om man fx har en smartphone eller et kreditkort,” siger hun.

Mere end et betalingsproblem

Ifølge Ældre Sagen handler udfordringerne heller ikke kun om betaling.

Flere medlemmer har fortalt, at de nye gule standere til basiskort på nogle stationer er placeret langt fra, hvor passagererne stiger af eller på toget. Det betyder, at rejsende skal gå en omvej

til en anden del af stationen eller til en anden perron for at tjekke ind.

For ældre med nedsat mobilitet eller balanceproblemer kan det gøre en simpel togrejse unødigt besværlig.

”Vi ser igen og igen, at nye løsninger bliver udviklet ud fra, hvad der er smartest teknisk og mest effektivt – ikke ud fra, hvad mennesker faktisk kan overskue i deres hverdag. Mange ældre oplever, at regler, apps og systemer hele tiden ændrer sig. Det skaber usikkerhed og stress,” siger Louise Kambjerre Scheel.

Rejsekortets svar

Hos Rejsekort & Rejseplan A/S anerkender kundedirektør Jens Willars, at overgangen til de nye billetløsninger skaber usikkerhed hos nogle rejsende.

”Det gør indtryk, når vi hører om den usikkerhed og frustration, som nogle oplever i overgangen. Vi er optaget af, at overgangen skal være så tryg som muligt og arbejder løbende med både information og tiltag, der giver rejsende bedre mulighed for at tage de nye løsninger i brug,” siger han.

Selskabet afviser dog kritikken af, at der mangler alternativer til rejsende uden smartphone. Ifølge Jens Willars kan passagerer uden MitID og e-mailadresse nu købe et personligt Basiskort på seks særlige salgssteder i landet, hvor betaling for rejserne efterfølgende trækkes automatisk fra et betalingskort.

Den løsning møder dog fortsat kritik fra Ældre Sagen, som peger på, at mange ældre har langt til de seks salgssteder. Desuden ønsker mange ikke at koble deres bankkonto til billetsystemet.

Rejsekort & Rejseplan har afvist Ældre Sagens forslag om gratis rejser i overgangsperioden. Selskabet henviser blandt andet til, at det fysiske rejsekort fortsat kunne bruges på Sjælland frem til 29. juni, og at der desuden er lanceret et Basiskort, som kan tankes op med kontanter.

Hos Ældre Sagen løser det imidlertid ikke de udfordringer, som organisationen mener fortsat eksisterer for de ikkedigitale rejsende efter udfasningen af det fysiske rejsekort.

På kritikken af for få standere på stationerne svarer selskabet, at de nye gule checkpunkter er placeret dér, hvor passagererne begynder og afslutter deres rejse, og at ét checkpunkt nu samler flere funktioner, som tidligere krævede flere standere. Ifølge Jens Willars følger trafikselskaberne løbende de rejsendes erfaringer og vurderer, om der er behov for flere checkpunkter på konkrete stationer og stoppesteder.

OM BASISKORT

Der findes to typer Basiskort:

PERSONLIGT BASISKORT

• Er knyttet til en bestemt person.

• Giver adgang til rabatter, herunder pensionistrabat.

• Kan købes online eller hos seks salgssteder i landet.

• Giver mulighed for at betale via faktura, hvis du ikke er digital, når løsningen bliver færdig til efteråret.

ANONYMT BASISKORT

• Er ikke knyttet til en bestemt person.

• Kan bruges af alle, der har kortet.

• Giver ikke adgang til pensionistrabat.

• Pensionister kan midlertidigt rejse med børnerabat på et anonymt basiskort, indtil fakturaløsningen er klar.

AI

Købes på apoteket

Fokus på at bevare og opbygge muskelstyrke?

APOVIT® Muskel boost indeholder en kombination af kreatin og magnesium

• Kan øge muskelstyrken hos voksne over 55 år. 3g kreatin dagligt kan øge effekten af styrketræning og øge muskelstyrken**

• Øger fysisk præstation ved gentagne kraftanstrængelser*

• Energi: Magnesium bidrager til et normalt energistofskifte, en normal muskelfunktion og til at mindske træthed og udmattelse

Tyggetablet med appelsinsmag

*ved styrketræning ved gentagne kraftanstrengelser i forbindelse med kortvarig højintens træning, og ved 3g. kreatin dagligt **kan øge effekten af styrketræning på muskelstyrken hos voksne over 55 år. Den gavnlige virkning opnås ved et dagligt indtag på 3g kreatin i forbindelse med styrketræning, som gør det muligt at øge træningsbelastningen over tid, og som bør udføres mindst tre gange om ugen i flere uger med en intensitet på mindst 65% - 75% af den maksimale belastning for en gentagelse, hvilket er den maksimale vægt eller kraft, en person kan udøve i et enkelt løft.”

Læs mere på apovit.dk

Seniorer er attraktive

Der er mange myter om ældre medarbejdere. Selvom myterne er sejlivede og gør, at mange må kigge langt efter et nyt job, så er aldringsforsker Aske Juul Lassen optimistisk

Af Eva Frydensberg Holm

Vi hører det igen og igen. Det bliver sværere at få job, når man kommer op i alderen.

Ser vi på tallene, ser det ellers meget godt ud. Langt flere +60-årige end tidligere er i dag i beskæftigelse. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var der i 2025 næsten 170.000 flere seniorer, der arbejdede, end der var i 2015.

Men selvom det ser godt ud på bundlinjen, er der, ifølge Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning på Københavns Universitet, fortsat en række myter, der klæber sig til ældre medarbejdere. De kan gøre det sværere at blive indbudt til en samtale. Myterne går på, at ældre er langsomme, forstokkede og stædige. De har mange sygedage – og de er heller ikke motiverede for at udvikle deres kompetencer.

Da Aske Juul Lassen for et par år siden – i samarbejde med Ældre Sagen – dykkede ned i disse sejlivede myter, stod det imidlertid klart, at stort set ingen af dem holdt vand.

”Den eneste, der var lidt hold i, er, at man med alderen bliver mindre tilbøjelig til at kaste sig ud i kompetenceudvikling. I hvert tilfælde ændrer ens præferencer for efteruddannelse sig med alderen,” siger Aske Juul Lassen og henviser til den rapport, der kom ud af samarbejdet med Ældre Sagen: ’Seneskift: Når seniorer skal finde nyt job’, hvor han sammenholder fordomme om seniorer på arbejdsmarkedet med den viden, der findes inden for arbejdsmarkedsforskningen.

Og ikke bare holder myterne ikke vand. Det ser ud til, at vi med alderen udvikler nogle særlige kompetencer, der kan være en gevinst for arbejdspladsen.

”Man skal selvfølgelig være varsom med at sige, at man kun bliver dygtigere og klogere med alderen, for sådan er det ikke nødvendigvis. Men meget tyder på, at vi gennem vores arbejdsliv – og gennem vores liv generelt – udvikler kompetencer, der er vigtige på arbejdsmarkedet. Det gør vi selvfølgelig ikke, hvis vi bare sidder i et hjørne, men hvis vi er aktive og engagerede,” siger Aske Juul Lassen. Han peger på, at vi bliver bedre til at sætte tingene i perspektiv og se tingene fra flere sider. Vores systematiske tænkning, altså evnen til at se tingene i helheder, bliver bedre. Og så bliver vi også mindre opfarende.

”Vi kan se, at man med alderen ofte udvikler bedre følelseskontrol og udstråler en større ro. Ligesom vi med alderen udvikler vores empatiske sider. Det gør os til bedre formidlere og også til bedre kolleger,” siger han og peger på, at vi i forhold til hukommelse måske nok husker mindre detaljeret, jo ældre vi bliver, men vi bliver bedre til at sætte tingene i kontekst.

”Læser man ti bøger, så husker man måske mindre, end man gjorde ti år før. Men det, man husker, er man god til at sætte i sammenhæng med sin eksisterende viden,” siger han.

Svært at se seniorkompetencerne

Selv om seniorerne har meget at tilbyde, kan mange, ifølge Aske Juul Lassen, have svært ved selv at få øje på det. Også seniorerne selv.

”Gennem et langt liv, hvor man har lyttet til fordomme om seniorer, kan disse fordomme blive så internaliserede, at man kan komme til selv at medvirke til at opfylde dem,” siger han.

Størst stigning i beskæftigelsen blandt seniorer

Udvikling i beskæftigelsen fra 3. kvt. 2015 til 3. kvt. 2025.

Kilde: DA's beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år Alle lønmodtagere

Det er ifølge forskeren heller ikke nogen nem opgave at udpege og tydeliggøre de kompetencer, man har udviklet igennem et langt arbejdsliv.

”Hvis man har været på arbejdsmarkedet i 30-40 år, kræver det et ret stort oversættelsesarbejde at fremhæve de kompetencer, man har udviklet. Nogle kommer til at lave lange CV’er, der lister alt fra det lange arbejdsliv, frem for at udvælge det vigtige,” siger Aske Juul Lassen og skynder sig at fremhæve, at det ikke handler om at sige, at det er seniorernes egen skyld. Men de er en del af et samfund, hvor vi gennem år har devalueret betydningen af erfaring.

”Jeg har hørt seniorer sige, at de er erfaringsramte – som om erfaring i sig selv er et problem,” siger han og fremhæver, at det, at ældre medarbejdere ikke har høj værdi på arbejdsmarkedet, også handler om, at nogle ledere bliver skræmte af ældre medarbejderes erfaringer.

”Der er helt sikkert nogle ledere, der skal have noget mere selvtillid i forhold til, at man godt kan være en god leder, selvom der er nogle i ens team, der har mere erfaring på nogle områder,” siger han og fremhæver en undersøgelse fra Lederne, der for nogle år siden viste, at 26 % af ledere under 40 syntes, at det var negativt, hvis en ansøger var over 55 år.

Generation pro aging

Selvom myterne om seniorer på arbejdsmarkedet er sejlivede, er Aske Juul Lassen optimistisk.

”Der er ved at ske noget. Der er en stor gruppe ældre, der fortsætter med at arbejde. Og den her forestilling om,

hvad det vil sige at være ældre og at være senior på arbejdsmarkedet er i gang med at blive brudt,” siger han.

Aske Juul Lassen peger på, at den generation, der udgør seniorerne, er dem, der var med til at lave ungdomsoprøret – og som har været med til at præge samfundet rigtig meget gennem hele deres livsforløb.

”Den generation, der ændrede ungdommen, er ved at gøre det samme med alderdommen. Det sker lidt mere stilfærdigt, men det sker,” siger han.

Samtidig ser vi, ifølge forskeren, at der er ved at opstå det, man kunne kalde en ’pro aging-bølge’.

”Vi har gennem de seneste årtier set en anti aging-bølge, hvor det handlede om at holde sig ung. Nu ser vi, at flere tager deres alder på sig og viser den frem. Og vi har mennesker, der lidt aktivistisk stiller sig frem og siger fra, når de møder aldersisme, fx på arbejdsmarkedet,” siger han.

Endelig peger han på, at manglen på arbejdskraft kan få ledernes – og unges – øjne op for, at der er god arbejdskraft at hente her.

”Og så tror jeg faktisk også, at det, at AI er ved at ændre på vores arbejdsmarked, taler rigtig meget til seniorernes fordel. Det kan godt være, at unge er hurtigere til at lære at bruge kunstig intelligens. Men de arbejdsopgaver, AI kan erstatte, er nogle af de ting, de yngre oftest varetager. De kompetencer, man oparbejder gennem livet, er det sværest at erstatte med kunstig intelligens,” siger han og tilføjer:

”Derfor skal vi tale seniorernes kompetencer frem. Ikke som modsætning til de unges, men fordi der er brug for alle,” siger han.

Alder ingen hindring

I IKEA Danmark må fødselsattesten gerne være af ældre dato.

Seniormedarbejderes viden og erfaringer er i høj kurs

Af Eva Frydensberg Holm

Når salgsteamet eller en af de andre medarbejdergrupper i IKEA Danmark holder møder, er det oftest en broget flok, der samles. Her er den yngre og ældre medarbejder. Her er medarbejdere med anden etnicitet end dansk, og her er medarbejdere med et skjult handicap eller en skjult diagnose.

”Det handler om diversitet og om at have teams, hvor medarbejderne komplementerer hinanden,” fortæller Mita Krüger Mathur, der er leder af ’Lighed, mangfoldighed og inklusion’ hos IKEA Danmark.

Virksomhedens mangeårige fokus på inklusion og mangfoldighed betyder, at det er en høj prioritet også at tiltrække og fastholde medarbejdere, der er kommet op i alderen. Lige nu er 176 ud af IKEA Danmarks omkring 3.000 medarbejdere over 60 år.

”Vi har brug for de kompetencer og den livserfaring, seniorerne kommer med,” siger Mita Krüger Mathur og fortæller, at de i IKEA Danmark har erfaret, at teams med forskellige typer af medarbejdere er bedre til at tænke ud af boksen og bedre til at møde forskellige kundegrupper. Fx ved seniormedarbejderne, hvad der rører sig hos kunder +50.

Fleksibilitet og udvikling

For at tiltrække og fastholde ældre medarbejdere, har IKEA Danmark de sidste år haft fokus på at skabe plads til fleksibilitet.

”Det kan være, at man som senior gerne vil have tid til at tage sig af sine børnebørn, sin partner eller sit hel-

bred. Derfor har vi lavet en seniorpolitik, hvor vi blandt andet lægger vægt på, at det skal være muligt at gå op eller ned i tid, uden at du skal forlade IKEA,” siger Mita Krüger Mathur.

Hun fortæller, at det selvfølgelig ikke er uden udfordringer at skabe de fleksible løsninger, men at det er indsatsen værd.

”Der er så mange myter om ældre på arbejdsmarkedet og meget stærke holdninger til, hvornår et ’normalt’ jobliv skal slutte. Det vil vi gerne udfordre. Vi vil gerne være en del af ændringen, for vi ser gevinsterne,” siger hun.

Ud over fleksibilitet lægger IKEA Danmark vægt på at imødekomme seniormedarbejderes ønsker til udvikling.

”Vi vil væk fra, at fordi du er senior, kan du ikke udvikle dig. Vi prøver derfor at sætte os ind i medarbejdernes ønsker til næste skridt i deres arbejdsliv. Mange af dem har været ansat i IKEA i mange år, og ønskerne ændrer sig jo gennem et arbejdsliv. Hvordan vil de gerne udvikle sig? Og hvis de er ledere, er det så den rolle, de gerne vil blive ved at være i, eller har de andre ønsker,” spørger hun.

Synligt, hvad man kan forvente

Selvom aldersinklusion har stået højt på dagsordenen hos IKEA Danmark gennem mange år, gik det for et par år siden op for virksomheden, at det måske ikke stod klart nok for deres medarbejdere, hvad der lå i det. Ligesom de måske heller ikke var gode nok til at tiltrække nye seniorer.

Arbejdsgivernes vurdering af ansøgere

YNGRE VURDERES HØJERE

Et felteksperiment fra Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde sendte i 2022 fire lige kvalificerede kandidater til 5.017 danske arbejdspladser med mindst fem ansatte. Eneste variation var alder, køn, religion, ledighedshistorik, fuldtid eller deltid.

Kilde: Aalborg Universitet

”Det førte til, at vi udviklede vores seniorpolitik, der skulle gøre det klart for vores medarbejdere, hvad de kan forvente. Eksternt har vi forsøgt at gøre det mere synligt, at vi meget gerne vil have ansøgninger fra ældre medarbejdere,” siger Mita Krüger Mathur og fortæller, at IKEA Danmark også involverede sig i ’Seniorløftet’, der er et initiativ og samarbejde mellem store danske virksomheder og organisationer, som har til formål at gøre arbejdslivet mere attraktivt for seniorer.

Hun fremhæver, at IKEA ikke ligger inde med de perfekte løsninger, men hele tiden prøver sig frem og bliver klogere.

”Vi søger feedback for at finde ud af, om vi gør det rigtige." Lige nu er vi ved at lave en arbejdsgruppe for seniorer. Vi vil gerne have dem involveret i, hvordan vi skaber en god arbejdsplads,” siger hun og fortæller, at deres årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert år viser, at seniorerne har en stærk følelse af at høre til, og at de sammenlignet med den brede gruppe af medarbejdere er meget loyale.

Ud over arbejdsgruppen for seniorer, er IKEA Danmark også ved at udvikle mentorordninger, hvor de sætter ældre og yngre medarbejdere sammen.

”Vi har mange unge ledere i IKEA. Der kan være en hel generation mellem lederen og en ældre medarbejder. Vi taler med de unge ledere om, hvilke kompetencer seniorerne har, og hvordan de kan bringes i spil,” siger hun.

Sandsynlighed for ansættelse

ARBEJDSGIVERE FORETRÆKKER YNGRE ANSØGERE

En undersøgelse fra VIVE blandt 2.769 offentlige og private virksomheder viser, at ældre ansøgere oftere bliver fravalgt end yngre kandidater – også selvom deres kvalifikationer ligner hinanden.

I undersøgelsen vurderede arbejdsgivere fiktive jobansøgere i forskellige aldre. Yngre ansøgere (35-37 år) og midaldrende ansøgere (51-53 år) blev vurderet næsten lige positivt, mens ældre ansøgere (67-69 år) scorede markant lavere på sandsynligheden for at blive ansat.

Undersøgelsen peger på, at stereotype forestillinger om ældre spiller en rolle. Mange arbejdsgivere antager fx, at ældre har dårligere IT-kompetencer, lavere læringsvillighed og svagere helbred.

Særligt forestillinger om IT-kompetencer ser ud til at have betydning.

Undersøgelsen bygger på vurderinger af mere end 12.000 fiktive ansøgere

Kilde: VIVE, Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.

Virksomheder på frierfødder

Af Bente Schmidt Foto: Oliver Abrahamsen

På Folkemødet i år bød Ældre Sagen indenfor til en seance ’Virksomheder på frierfødder for seniorerne’. Arrangementet blev styret af Sofie Linde – i foråret aktuel med TV-programmet Hotel Romantik.

I teltet gik snakken om det tredje arbejdsmarked og de indgroede stopklodser, som gør, at netop dét arbejdsmarked langt fra får udnyttet sit fulde potentiale. Undersøgelser viser, at hvis romantikken skal blomstre mellem arbejdsmarkedet og danske seniorer, er fleksibilitet vejen frem. Generelt er virksomhederne blevet bedre til at tilbyde fleksible forhold, men kun når det gælder eksisterende medarbejdere – ikke når de skal ansætte nye.

Blandt andet derfor har Ældre Sagen i samarbejde med Jobindex lavet en jobbank med fokus på fleksibilitet. Jobbanken er tænkt som et kærligt skub til arbejdsmarkedet, der skal knytte nye bånd mellem medarbejdere med erfaring og virksomheder på frierfødder.

Normalt er det ansøgerne, der skal bejle til arbejdsmarkedet, men på Folkemødet vendte Ældre Sagen jobmarkedet på hovedet og gav tre virksomheder – IKEA, COOP og PFA – mulighed for at erklære deres kærlighed til seniorerne og fortælle om, hvad de kan tilbyde i et arbejdsforhold.

Bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter

Det er gratis og uforpligtende

Nu får du mulighed for at teste Phonak Virto™ R Infinio – vores mindste genopladelige høreapparat, som bliver formstøbt præcis til din øregang.

Virto™ R-I er Phonaks første genopladelige i-ørethøreapparat, der bygger på den nyeste AI-teknologi, og som automatisk tilpasser sig dine omgivelser uanset, hvor du er. Den markedsledende Bluetooth™ gør det nemt at forbinde høreapparatet til flere enheder og styre det via myAudioNova-appen som en enkel og naturlig del af din digitale hverdag.

Test høreapparater gratis i 14 dage

Du kan blive testperson helt gratis og uden forpligtelser. Testforløbet afsluttes med et spørgeskema og en samtale med din audiologist om et evt. videre forløb. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på din oplevelse med høreapparaterne.

Hvem kan blive testperson

Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle.

Prøv i-øret-høreapparater Phonak Virto™ R Infinio

• Ny AI-teknologi for exceptionel lydkvalitet

• Genopladeligt i-øret-høreapparat – for første gang

• Formstøbt og diskret høreapparat

• Naturlig lyd, der giver en behagelig lytteoplevelse

Vælg selv, om du vil være testperson i dit lokale hørecenter eller via vores mobile hørecenter.

Bestil tid på:

70 60 62 00

Senest d. 1. september

Du kan også bestille tid ved at scanne QR-koden

69 hørecentre i Danmark

Hørebesøg

En kæmpe hjælp til

LETTE BEN .

For Marianne handler livet om at være i bevægelse - i tnesscentret, på løbeturene og ikke mindst når hun leger med sine børnebørn. Men i lang tid døjede hun med trætte og tunge ben, og det var tæt på at tage løbeglæden fra hende. Først da hun prøvede plantebaserede ingredienser, blev det sjovt at røre sig igen. I dag er benene i topform.

mine vener

Når 56-årige Marianne Christiansen tænker tilbage på det seneste år, kan hun stadig genkalde sig følelsen i benene. De var tunge som bly, sløve og trætte.

- Det var især på mine løbeture, at benene drillede, fortæller hun.

Marianne lavede ellers venepumpeøvelser, sad med benene oppe for at holde gang i blodomløbet og prøvede alle de løsninger, hun blev tilbudt.

Men virkningen viste sig at være midlertidig.

- Jeg var ærligt talt sku et, da ubehaget vendte tilbage. Det var bare rigtigt øv.

En plantebaseret løsning Marianne var tæt på at give op, da hun faldt over en annonce fra Wellvita.

- Jeg har tidligere ha stor glæde af et plante-ekstrakt fra Wellvita. Det hjalp mig virkelig.

Tunge og trætte ben?

Når kroppens blodkar og vener fungerer, som de skal, tænker vi sjældent meget over det. Når de derimod ikke fungerer optimalt, kan det o e mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben. Problemer med venerne, heriblandt synlige vener, forekommer også o ere, når man kommer op i årene.

Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/

kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Vitamin C hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar.

Vener transporterer blodet fra de ydre dele af kroppen tilbage til hjertet. De fleste af os kan se de perifere vener i større eller mindre grad - f.eks. når de hvide ”vinterben” kommer ud og bliver eksponeret for solen.

Så da jeg så, at de også har et plantebaseret produkt mod tunge ben, måtte jeg prøve!, fortæller hun.

I dag er det næsten 4 måneder siden, at Marianne modtog sin første pakke Venolet, og hun er godt tilfreds med resultatet. Benene føles mere lette.

- Det har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg er tilbage, hvor jeg var for nogle år siden, afslutter Marianne

4

Menneskekroppen rummer ca. 5 liter blod, der pumpes rundt i vores karsystem. Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystem, blodkar og kredsløb. Det gavner benene på en række områder.

1

2

3

4

Modvirker trætte ben

Mod

følelsen af tunge ben

Sundere hud appelsinhud

Prøv med 50% rabat

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu: kr. 169,(Inkl. fragt kr. 208,-) 2 måneders forbrug

 Ingen bindingstid

 Virkningsgaranti

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Bestil online: wellvita.dk

Energivej 4, 6700 Esbjerg

grunde til at støtte dine vener Mere end 11.000 anmeldelser

Kære Jacob Mark

Tillykke med hvervet som ældreminister – og med ansvaret for det, der meget vel kan vise sig at være regeringens vigtigste ministerium. Tak, fordi du har modet til at påtage dig en opgave, som er både stor og nødvendig: at skabe det, vi ikke har i dag, nemlig en ældrepleje, som ældre og deres pårørende kan have ubetinget tillid til.

I Ældre Sagen hører vi dagligt om alvorlige omsorgssvigt. Derfor bliver en af dine vigtigste opgaver at genskabe tilliden til ældreplejen. Tillid skabes ikke med gode intentioner. Den skabes, når hjælpen kommer til tiden, når medarbejderne har tid til omsorg, og når ingen skal frygte at blive svigtet i den sidste del af livet.

Det kræver blandt andet bedre normeringer og mere realistiske arbejdsvilkår. Men først og fremmest kræver det, at vi får løst manglen på kvalificerede medarbejdere. Derfor glæder det os, at regeringen vil investere langsigtet i rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Det er afgørende for, at ældre kan føle sig trygge, når de får brug for hjælp.

Det er også positivt, at regeringen vil skabe mere fleksible rammer, så erfarne medarbejdere kan blive længere i faget. Det gavner både de ansatte, de ældre og samfundet som helhed.

Men opgaven stopper ikke dér. Der er brug for en plejehjemsgaranti til alle, der har behov for en plads. Der er brug for en uafhængig Ældreombudsmand. Og der er brug for sikkerhed for, at de penge, der afsættes til ældreplejen, også ender i ældreplejen. Samtidig står vi over for en kæmpe udfordring de kommende år: demens. Derfor letter vi på hatten

over regeringens fokus på området og udsigten til en ny demenshandleplan. Men ambitionerne skal følges af handling. Vi har brug for en kronikerpakke til mennesker med demens, som vi kender det fra kræftområdet. Det vil skabe større tryghed og bedre støtte for både mennesker med demens og deres pårørende.

Der findes næppe et ministerområde, hvor succeskriteriet er så enkelt at formulere – og så svært at indfri: at mennesker mødes med værdighed, når de bliver afhængige af andres hjælp.

Ældre Sagen ser frem til at bidrage konstruktivt til arbejdet. For ældreområdet har gennem årene været genstand for mange løfter. Nu er tiden kommet til resultater. Vi glæder os til samarbejdet om

Tak, fordi du har modet til at påtage dig en opgave, som er både stor og nødvendig

at skabe en ældrepleje, som et moderne velfærdssamfund kan være bekendt.

Opgaven er stor, Jacob Mark. Men fortvivl ikke. Du har Ældre Sagen og mange andre gode kræfter i ryggen. Og lykkes vi, bliver gevinsten ikke kun bedre forhold for dagens ældre. Den bliver større tryghed for os alle.

Gratis prøvetur hos dig

Urban - 25 km/t Farve:

Tryghed hele vejen

Vi rådgiver dig i hele landet - også

på din hjemmeadresse

Gratis levering

3 års garanti

100% køreklar

Prøvetur hos dig

Justeres til dig

Introduktion

Service hos dig

Etableret i 2003

*Gælder ikke reservedele, tilbehør og rollatorer. Gælder kun i Jylland, på Sjælland og Fyn

Nye kabinescootere - 14 forskellige modeller

3-hjulet 25 km/t - Må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995.

En kompakt kabinescooter til stabil bykørsel. Oplades let i stikkontakt og har digitalt display. Rækkevidde op til 60 km. Mulighed for op til 170 km.

Freedom 3 - 25/45 km/t Farve:

Mest solgte kabinescooter med plads til 2. Nyd den rummelige kabine, høje komfort og nemme betjening. Rækkevidde op til 60 km. Mulighed for op til 189 km.

Til 1 person, som må køre på fortov og i gågader. Automatisk bremse, som giver dig tryghed. Rækkevidde op til 40 km. Mulighed for op til 60 km.

Nye elscootere - 17 forskellige modeller

Elscootere 6-25 km/t – Rejsemodeller, modeller til indkøb samt modeller til stier og skov.

Lille elscooter, perfekt til nem kørsel inde i butikker. Praktisk frontkurv til dine indkøb. Rækkevidde på op til 30 km. Mulighed for op til 40 km.

LM-350 - 10 km/t Farve:

Smart og kompakt elscooter, der giver dig fuld frihed og er nem at betjene. Rækkevidde op til 30 km. Mulighed for op til 50 km.

Vores mest solgte elscooter er perfekt til hverdagen og ture i det blå. Nyd høj komfort og rækkevidde på 40 km. Mulighed for op til 50 km. katalog helt gratis

Elcykler, som kører 25 km/t, og modeller med baghjulsmotor, forhjulsmotor eller centermotor.

Libre 28” - 50cm Farve:

Baghjulsmotor, automatgear og remtræk.

Integreret display, lys og hydrauliske skivebremser. Batteri op til 85 km / 10 ah. Mulighed for op til 120 km / 14 ah + 1.499,-

Kraftfuld centermotor og aftageligt

Forhjulsmotor, aftageligt batteri i bagagebæreren og lukket kædeskærm. Batteri op til 102 km / 10,5 ah. Mulighed for op til 170 km / 17,5 + 2.499,-

Se også vores andre produkter - Se hele udvalget på lindebjerg.dk

Se vores udvalg af seniorcykler, rollatorer, stole med løft, brugte køretøjer og el-kørestole.

HF-250 letvægt Farve:

Kun 5,1 kg i stærk carbon. Fås i 6 forskellige farver. Bestil online med fri fragt og hurtig levering på 1-2 hverdage.

Seniorcykel - B7 Farve:

ES-250 letvægt Farve: 3-hjulet seniorcykel med 2 hjul bagved. Fås også med elmotor fra 25.990,(10,4 AH batteri - 20-35 km).

Elkørestol på kun 13 kg, som er sammenklappelig. Rækkevidde op til 15 km. Mulighed for op til 30 km.

LS-484 m. løftefunktion Farve:

Str. S-L, 4 motorer, batteri, løftefunktion og elektrisk nakkestøtte. Fås også i ægte sort læder + 3.000 kr.

Over 300 brugte elscootere og kabinescootere

Professionelt klargjort med mindst 6 måneders garanti. Se hele udvalget på lindebjerg.dk

Bofællesskab på

BAG FORSIDEN

Scan QR-koden, og hør podcasten.

Bofællesskab mod ensomhed

I Milano tager et socialt initiativ kampen op mod både ensomhed og høj husleje. Her udlejer enlige ældre et værelse til studerende

Af

Martin Bjøck Foto: Alessandro Grassani

Espressokaffen brygger i det lille køkken, og duften fra de ristede bønner breder sig i lejligheden, som ligger på 2. sal i et mindre kompleks i udkanten af Milano.

Inde i stuen hænger motivmalerier af frugt og vin i guldrammer. På en lille hylde over en divan står en række porcelænsfigurer. For enden af det ovale spisebord, som optager det meste af gulvpladsen i rummet, sidder 84-årige Gabriella Vecellio med albuerne hvilende på voksdugen. Det er hendes lejlighed, vi befinder os i. Her har hun boet i 52 år. Og det

var her, hun sammen med sin mand opfostrede deres tre børn.

”Den ældste er min datter. Hun er i dag 59 år og praktiserende læge,” fortæller Gabriellas stolt og retter på sit korte grå hår. Hun har også et barnebarn i teenagealderen.

I 1996 døde Gabriellas mand. På det tidspunkt var hendes børn for længst flyttet hjemmefra og var godt i vej med uddannelser og jobs, og hvad der hører med til en travl hverdag. Pludselig føltes lejligheden på 70 kvadratmeter meget stor og tom. I årene, der fulgte, mærkede Gabriella, hvordan hun, trods barnebarn og et deltidsarbejde, blandt andet som sekretær, langsomt begyndte at føle sig mere og mere ensom.

Jeg tænkte, at det ville give mening at hjælpe studerende, så jeg tilbød en meget billig husleje

GABRIELLA VECELLIO, UDLEJER

”Jeg var alene. Og jeg var deprimeret. Det var ikke en let tid,” siger hun.

I 2009 besluttede hun sig endelig for at gøre noget ved sin ensomhed.

”Det var en idé, jeg fik. Jeg tog ud på campus på den tekniske skole, Politechnico di Milano, som ligger et par kilometer væk, og så hængte

Mario Marrazzo er færdig med sine studier og flytter, når han får et job.

jeg en seddel op, hvor jeg annoncerede, at der var et værelse ledigt i min lejlighed. Jeg tænkte, at det ville give mening at hjælpe studerende, så jeg tilbød en meget billig husleje,” fortæller hun.

Der kom med det samme et hav af henvendelser. Faktisk var det overvældende for Gabriella, og hun kunne ikke helt overskue, hvordan hun skulle håndtere situationen.

Det rigtige match

Ved et tilfælde så hun samme aften på lokal-TV en reklame for et nyt socialt tiltag, der søgte ældre og unge deltagere. Tanken var fuldstændig i tråd med Gabriellas egen idé. Nemlig at slå to fluer med et smæk ved at bekæmpe ensomhed blandt enlige ældre og samtidig tilbyde en overkommelig husleje for unge studerende.

TV-reklamen skulle vise sig at få stor betydning for Gabriellas liv.

Jeg har boet her hos Gabriella i to år. Da jeg kom til Milano, fik jeg et chok over, hvor dyrt det var at leje en bolig

MARIO MARRAZZO, STUDERENDE

Ensomhed er et stigende samfundsproblem i Italien, hvor hver fjerde er over 65 år, og der bliver flere ældre.

”Det er især enlige ældre i storbyerne, der er udsat for ensomhed. Der kommer folk måske ikke hinanden så meget ved til hverdag, som de gør i små landsbyer,” fortæller Monica Bergamosco, leder i Associazione MeglioMilano, der er den almennyttige hjælpeorganisation, der startede initiativet med at bringe ældre og unge sammen.

Samtidig har voksende priser på husleje – også især i storbyer – samt en boligkrise, hvor der er mangel på boliger, haft en voldsom effekt på studerende. Mange må simpelthen opgive drømmen om en bestemt uddannelse, fordi de ikke kan finde en bolig, de kan betale. Det gør sig især gældende i storbyer som Milano.

Associazione MeglioMilanos initiativ, som egentlig er et socialt eksperiment, hedder Prendi in Casa. Hovedsageligt er det ældre og studerende, men projektet er udvidet til også at omfatte enlige, der ønsker at leje ud til en ung, enten studerende eller en på første karrieretrin. De logerende betaler ikke en reel husleje, men bidrager til husholdningsudgifterne med et beløb på cirka 2.200 kroner om måneden.

Der er ikke en fast ramme for, hvor længe de ældre udlejer et værelse.

”Typisk er der tale om kontrakter på op til et år, som kan forlænges eller selvfølgelig til hver en tid annulleres, fx hvis der ikke er kemi mellem den unge og den ældre eller af andre praktiske årsager,” forklarer Monica Bergamosco.

Der er lige nu 40 unge/ældre par. De er blevet sammensat, efter at Monica Bergamosco eller hendes kollega har læst ansøgninger og holdt samtaler for at lave et godt match.

”Det er ikke alle unge, der har lyst til at bo sammen med en ældre. Det har jo sine begrænsninger. Men

der er mange, der gerne vil det. Måske er de flyttet til en ny by, hvor de ikke kender nogen, og det føles som at have familie. Det kan også give dem ro til at koncentrere sig om deres studier. På samme måde er der også en del ældre, der har betænkeligheder ved at lade et ungt menneske flytte ind. Men vi må sige, at vi oplever, at de match, som vi har lavet, fungerer godt,” fortæller Monica Bergamosco.

Passer på hinanden

Det er nu 14 år siden, at den første studerende flyttede ind hos Gabriella. Siden da har hun haft syv unge boende på skift. 23-årige Mario Marrazzo, en krølhåret ingeniørstuderende, oprindeligt fra Salerno tæt ved Napoli, mere end 800 kilometer sydpå, er den seneste til at flytte ind hos hende.

”Jeg har boet her hos Gabriella i to år. Da jeg kom til Milano, fik jeg et chok over, hvor dyrt det var at leje en bolig, og det var ikke muligt at finde studieboliger. Så hørte jeg om det her initiativ,” siger han og tager plads ved det ovale spisebord ved siden af Gabriella.

Han har sit eget værelse i lejligheden, som han har udsmykket med fodboldplakater. På et bøjlestativ hænger hans tøj, og på skrivebordet står hans bærbare computer.

Til daglig er Mario ude af huset fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen.

”Vi når lige at sige godmorgen til hinanden,” siger Gabriella.

Normalt spiser de aftensmad hver for sig.

”Men en gang imellem kan vi finde på at bestille en kebab, som vi tager med herop og spiser sammen,” fortæller de.

Ser man på interiøret i stuen, i gangen og i køkkenet, kan man ikke se, at der bor et ungt menneske i lejligheden.

”Det er mine ting herinde. Og sådan skal det være. Jeg har brug

for, at det her er mit space. Mario har sit værelse, som han kan indrette,” siger Gabriella.

Det synes Mario er helt fair. Han er også helt med på, at det at bo sammen med Gabriella kommer med nogle klare husregler.

”Han må godt have venner på besøg, hvis det foregår helt stille og roligt. Men ikke piger. Det vil jeg ikke have,” siger Gabriella.

De deles om de huslige pligter. Og det går fint. Sådan da.

”Der har været et par gange, hvor jeg har måttet bede ham om at tage sig lidt sammen og rydde bedre op. Så kan det være, at stemningen er

lidt kølig et par dage, men det går over,” siger Gabriella, der også fortæller, at hendes børn er meget glade for, at hun ikke bor alene.

”De synes, det er betryggende at Mario er omkring mig til hverdag, hvis der skulle ske noget.”

Mario fortæller, at han føler, at han og Gabriella har udviklet et venskab, og han føler sig også beskyttende over for hende. Gabriella er enig.

”Han beskytter mig, for jeg er ikke alene. Men det går begge veje. Kan du huske for nylig, da du lå syg i sengen? Der var det mig, der passede dig,” siger Gabriella til Mario, der nikker.

KONKURRENCE:

Gud er italiener

“I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.

Han må godt have venner på besøg, hvis det foregår helt stille og roligt. Men ikke piger. Det vil jeg ikke have GABRIELLA VECELLIO, UDLEJER

De to har nu levet under samme tag i to år, og Mario er ved at tage sine første skridt på karrierestigen. Om alt går vel, får han snart et job, der giver nok til, at han kan tage de næste naturlige skridt i sit liv og rykke videre fra Gabriellas lejlighed.

”Når han får et rigtigt job, så skal han videre,” siger Gabriella.

Til den tid vil der være en ny, ung studerende, der kan få glæde af værelset – og af Gabriellas selskab.

’Gud er italiener’ er et personligt portræt af det land, der blev hendes. En kærlighedserklæring til et land og et folk og en opfordring til at leve lidt mere på italiensk. Har du lyst til at læse med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget 28B donerer til læserne. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 15. september. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Italien’.

Vinderne får direkte besked.

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a.

Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst.

I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest – et grundigt sundhedstjek af dine øjne.

Her ser vi på nethinden som en ekstra tryghed, så vi får det bedste overblik over dit syn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

VÆRDIKUPON 2.000 KR.

MENTAL YDEEVNE OG HUKOMMELSE

Her er tabletten, der bidrager til normale kognitive funktioner så som hukommelse og opmærksomhed

Skønt at føle sig klar og frisk i hovedet

Karen vil gerne fortsat kunne nyde alle de ting hun holder af uden at miste overblikket og føle sig forvirret og udmattet. Derfor tager hun to Clear Brain™ tabletter hver dag.

Du kan miste overblikket, når du har travlt. Du kan glemme navnene på folk, du har kendt i årevis.

Du glemmer måske at købe ting, når du handler.

■ Det er ganske normalt at hukommelsen spiller en et puds, når man kommer lidt op i alderen. Derfor er der flere og flere, der tager initiativ til selv at sørge for, at få de næringsstoffer og vitaminer, der har betydning for hjernens normale funktion. Hjernen er den største og vigtigste del af dit nervesystem. Den indeholder milliarder af neuroner, og er hjemsted for tanker og følelser. Den modtager og koordinerer signaler samt dine sanser, bevægelser og hukommelse.

Banebrydende

New Nordic® har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten er baseret på grøn te i kombination

med naturlig valnød, granatæble og fyrrebark samt vitaminer. Indholdet af jod bidrager til normale kognitive funktioner. Pantothensyre bidrager til normal mental ydeevne. Riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 reducerer træthed og udmattelse og thiamin, riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 birager til normal funktion af nervesystemet og thiamin, niacin, vitamin B6 og B12 bidrager til normale psykologiske funktioner.

Karen er 78, og elsker at gå til banko med sine veninder hver onsdag. – Det er vigtigt for mig, at jeg er klar og frisk i hovedet, for nogle gange går det stærkt. Jeg vil gerne kunne følge med og ikke miste overblikket over alle mine plader. I takt med, at jeg bliver ældre, vil jeg vil gerne fortsat kunne nyde de ting der gør mig glad, og komme til banko hver uge, uden at jeg føler, jeg mister overblikket eller bliver forvirret og udmattet.

Tager Clear Brain™ hver dag

– Derfor tager jeg to Clear Brain™ tabletter hver morgen med min morgenmad. De er små og lette at sluge. Tabletten indeholder bl. a. jod der bidrager til normale kognitive funktioner så som hukommelse og opmærksomhed.

Clear Brain™ kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Vil lavere moms gøre maden billigere?

Regeringen vil fjerne moms på frugt og grønt og halvere den på alle fødevarer for at gøre det billigere at købe ind. Men om momsnedsættelser fører til det resultat, er der delte meninger om. Vi har fyldt vurderinger fra begge lejre i kurven

Af Irene Manteufel Foto: Colourbox

En enlig pensionist vil spare 72 kr. om måneden på frugt og grønt uden moms.

Halvering af momsen på fødevarer har mere potentiale, fordi de fleste køber mest mad, der ikke er frugt og grønt. Regner man på sparegrisens fordele af halv moms, kan det se sådan ud:

En kurv med varer for 1.000 kr. uden moms koster i dag 1.250 kr., fordi der er 25 % moms oven i prisen. Når momsen sænkes til det halve, burde den samme kurv koste 1.125 kr. – hvis der kun er fødevarer i den og ingen vaskepulver osv. Dermed sparer man 125 kr.

Det giver en månedlig besparelse på 250 kr. for en gennemsnitlig, enlig pensionist, som bruger 2.500 kr. om måneden på mad – altså hvad der svarer til to gange den kurv med varer, der koster 1.250 kr. inklusive 25 % moms.

Det har forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen regnet ud for Ældre Sagen. Men med forbehold:

”Det er forudsat, at hele besparelsen ruller ned i lommen på forbrugerne, og det er langt fra givet,” siger Ann Lehmann Erichsen.

”Systemet vil give øget administration med tre momssatser: en for frugt og grønt, en for fødevarer og en for fx vaskepulver, elpærer mv. Det koster, og der er risiko for, at handlende vil skrue op for deres egen avance.”

Der er stor uenighed om, hvor meget man vil spare med lavere moms. Nogle siger, at det vil være 95 % af det, vi ikke længere skal betale i moms – andre mener, at det kan komme helt ned på et rundt nul.

Vismænd: Tvivlsom gevinst Hvis kunderne skal have gevinst af lavere moms, skal supermarkedet sætte pris-

mærker på spegepølsen og spidskålen, der svarer til, at momsen er sænket. I en ny rapport fra De Økonomiske Råd er vismændene skeptiske over for, om det vil ske.

Der er ganske vist forskning, som viser, at det slår igennem på priserne på kort sigt, når momsen skrumper. Det kan man bl.a. se i Sverige, hvor momsen i foråret kom ned fra 12 til 6 %. Men vismændene peger også på forskning, der viser, at set over en tiårig horisont holder priserne ikke et leje, der svarer til, at momsen er sat ned.

”Jeg vil vædde på, at den dag, momsen fjernes, vil du se et fuldt gennemslag på prisen på bananer. Men når kameraerne er slukket, får piben en anden lyd,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Jeg vil vædde på, at den dag, momsen fjernes, vil du se et fuldt gennemslag på prisen på bananer. Men når kameraerne er slukket, får piben en anden lyd

CARL-JOHAN DALGAARD, OVERVISMAND

”Momsreduktion bliver absorberet i forsyningskæden på længere sigt og kan ende som øget indtjening for erhvervslivet frem for billigere priser for forbrugerne. Forskellige momssatser er desuden dyrere for virksomhederne at administrere, og de øgede omkostninger kommer på priserne.”

I praksis kan der altså ske det, at kurven, der i dag koster 1.250 kr. inkl. moms, alligevel ikke ender med en pris på 1.125 kr. ved kassen, hvis man halverer momsen. Prisen kan fx lande på 1.200 kr., så forbrugeren kun sparer 50 kr. Supermarkedet tager selv de sidste 75 kr. og bruger dem måske til administration, måske til egen lomme. Dermed kan forbrugerens gevinst blive mindre, end det var meningen.

Problemer ved nulmoms

De Økonomiske Råd vurderer, at håndtering af forskellige momssatser kan blive så dyrt for erhvervslivet, at forbrugerne ikke får gavn af det. Overvismand Carl-Johan Dalgaard forklarer:

”Med forskellige momssatser er det ikke kun indberetning af moms, der bliver besværlig. Man skal også håndtere proble-

mer i forhold til, hvilken kategori en vare er. Er en friskpresset juice fx frisk frugt? Gør det en forskel, om der er frugtkød i? På den måde vil prisen for at fremstille og håndtere hver enkelt vare løftes. Det trækker i retning af, at man med tiden skal øge priserne.”

Dansk Industri, der repræsenterer over 20.000 virksomheder, stemmer i med en vurdering af, at bureaukrati vil hæve priserne:

”Det vil give en milliardregning hvert år til danske virksomheder. For med flere momssatser bliver det mere besværligt at lave momsregnskab, og regningen vil ende hos forbrugerne,” siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.

Supermarkeder er uenige

Supermarkederne siger, at de sagtens kan sænke priserne, så det svarer til det, momsen er sænket med, bl.a. fordi de i forvejen arbejder med mange slags afgifter. Prisfaldet er dog betinget af, at momssystemet ikke bliver for snørklet, for så kan det blive dyrt at administrere.

”Hvis momsen fjernes på frisk frugt og grønt, kan vi være klar med det samme,” siger Annete Jorn, adm. direktør i Coop, der driver ca. 900 dagligvarebutikker.

”Hvis det også skal omfatte frugt på frost og konserves, bliver det mere komplekst. Jo enklere og mere gennemskuelig modellen er, desto større er sandsynligheden for, at prisfaldet slår igennem til forbrugerne,” siger Annette Jorn.

Coop skrev sidste år sammen med bl.a. Rema 1000 og Lidl under på en appel om, at momsen på frugt og grønt fjernes. Initiativet kom fra Diabetesforeningen, Forbrugerrådet Tænk og Dan-

ske Samvirkende Købmænd (DSK), hvor knap 1.500 supermarkeder er medlemmer. Direktør i DSK Jannick Nytoft siger:

”Nulmoms på frugt og grønt vil styrke dansk erhvervsliv. Salget i detailhandlen er faldet på grund af prisstigninger, og uden moms vil salget stige. Det er selvfølgelig i vores interesse.”

Jannick Nytoft henviser til forsøg med at sænke priserne på frugt og grønt med, hvad der svarer til momsen. Det har 365discount prøvet ad flere omgange i godt 300 butikker. Bl.a. i 2024, hvor salget af frugt steg med 43 %, og salget af grønsager steg med 37 %.

”Administrationen koster penge, men de mulige fordele – øget forbrug af sunde fødevarer, reduceret grænsehandel, bedre folkesundhed og en positiv klimaeffekt –overstiger klart ulemperne,” mener Jannick Nytoft.

En gulerod til at sætte prisen ned Også halv moms på alle fødevarer vil ifølge DSK gøre indkøbskurven billigere.

”Dagligvarebutikkerne står klar til at sætte priserne ned svarende til, at momsen sænkes. Sådan er det gået i Sverige og fx også i Norge, Portugal og Spanien. Der er ingen grund til at tro, at det skulle gå anderledes i Danmark,” siger Jannick Nytoft.

Alle EU-lande har nedsat moms enten på alle fødevarer, som i Tyskland, hvor den er på 7 %, og Sverige, hvor den er på 6 % , eller på udvalgte varer. Dansk moms på 25 % er Europas højeste og blandt de højeste i verden, ligesom vores fødevarepriser.

”Næsten en tredjedel af priserne på vores dagligvarer består af skatter og afgifter. Varerne er faktisk billigere i Danmark end i Tyskland, når man justerer for skatter og afgifter, og det vil vi gerne drage fordel af,” siger Jannick Nytoft.

En god gulerod for supermarkederne i forhold til at sætte priserne ned i takt med momsnedsættelser er, at de så kan få de kunder tilbage i folden, som i dag drager over den tyske grænse for at købe mad med lavere moms. Jannick Nytoft siger:

”I dag er grænsehandelen på ni mia. Ud over at staten dermed går glip af fire mia. i skatter og afgifter, går der indtjening fra Danmark til

udenlandske konkurrenter. Det er klart, at vi gerne vil have konkurrencedygtige priser.”

Statskassen

Skatteministeriet anslog sidste år, at det vil koste statskassen 15-20 mia. om året at halvere fødevaremomsen og fjerne momsen på frugt og grønt. Det lægger de økonomiske vismænd også vægt på i deres rapport.

”Med flere momssatser end den ene, vi har i dag, skal myndighederne finde af, hvordan de enkelte varer er produceret. De skal fx vide, om der er frugtkød i juicen. Det kræver et helt andet IT-system, så det er absolut ikke noget, vi kan gøre i morgen,” siger Carl-Johan Dalgaard.

At andre EU-lande synes at trives med lavere og skiftende momssatser, er ifølge vismændene ikke et bevis på, at deres løsninger er de bedste.

”Vores system med ensartet moms er det mest effektive,” siger Carl-Johan Dalgaard.

”Provenuet for momsen udgør i dag cirka 10 % af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), så det er en stor del af statens samlede indtægter. Når man prioriterer det her, vil der mangle penge andre steder.”

Hos DSK har man et andet syn på effekten på statskassen. Jannick Nytoft siger:

”Mange undersøgelser viser en stor sammenhæng mellem optimisme og fødevarepriser. Skal vi have pumpet noget optimisme ind i dansk økonomi, er det måske det her, der skal til.”

Jannick Nytoft henviser til økonomiske modeller, der viser, at når vi køber mere, skaber det omsætning i virksomhederne, som giver flere jobs og øger optimismen, hvilket ofte fører til endnu mere forbrug og vækst i BNP.

Folkesundheden

Flere af de 20 underskrivere på appellen om nulmoms på frugt og grønt har folkesundheden som argument. Bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Lægeforeningen og Hjerteforeningen. De frem-

hæver, at sundere kost mindsker risikoen for flere alvorlige sygdomme.

Skatteministeriet har desuden tidligere vurderet, at lavere moms på frugt og grønt vil give besparelser i sundhedssystemet.

Mange undersøgelser viser en stor sammenhæng mellem optimisme og fødevarepriser

JANNICK NYTOFT, DIREKTØR, DSK

En del økonomer mener dog ikke, at nulmoms er det bedste instrument til at gøre danskerne sundere. Heriblandt De Økonomiske Råd. Carl-Johan Dalgaard vurderer, at det ikke nødvendigvis er dem med mest behov for at spise sundere, der vil få gavn af nulmoms:

”Udgangspunktet for samtalen er, at nogle grupper er hårdt presset af prisstigninger, men når man fjerner moms på frugt og grønt, er det ikke specielt målrettet de grupper. Så den fokuserede hjælp, man kan opnå, er ikke særlig stor.”

Glæde hos Forbrugerrådet

Hos Forbrugerrådet Tænk er der bifald til løfterne om lavere moms.

”Vi glæder os, især fordi det bliver billigere for forbrugerne,” siger direktør Winni Grosbøll fra Tænk.

”Desuden vil det give varige effekter for folkesundheden, at momsen på frugt og grønt fjernes.”

Winni Grosbøll henviser til en ny analyse fra COOP, der gennemgår forbrug gennem ti år. Den viser, at vi spiser mere frugt og grønt, når prisen er lavere. Især uden for større byer stiger forbruget.

Hos Tænk frygter man ikke, at administration vil spise forbrugernes besparelser:

”Der kommer mere administration, men store dele af detailhandlen siger jo, at de kan sætte prisen ned i morgen,” siger Winni Grosbøll.

”Desuden er der et momsdirektiv i EU, som klassificerer fødevarer i koder, og det kan man lægge til grund for arbejdet, lige-

som jeg tænker, at man kan skele til fx Sverige og lære af deres gode erfaringer.”

At erhvervslivet skulle stikke gevinsten i egen lomme, er Winni Grosbøll heller ikke særlig bekymret for:

”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har myndighed til at se på, om det sander til i profit i kæden, før agurken rammer forbrugeren. Så vi er glade og fortrøstningsfulde.”

De Økonomiske Råd mener på deres side, at der er bedre måder, hvorpå man kan skabe mere købekraft i samfundet og især hjælpe de mest udsatte, der rammes hårdest af inflation.

”Hurtigere regulering af pension og andre overførselsindkomster vil virke bedre. Ændringer i skattesystemet vil også hjælpe. Når man skal kompensere, gør det jo ikke noget, hvis det er målrettet dem, der i særlig grad har det svært,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Dokumenteret effekt efter 3 måneder

Gratis oliefyr ved køb

Af E-force R5. Gælder

kun august måned.

Værdi 9995 kr

R5 30 kmt Alt i udstyr.

61.885 kr

Dansk produceret Minicrosser

Pick up/ cargo 25 km/t Mange flotte farver. Priser fra 51.885 kr

Sce-340 mobilty 15 km/t

Op til den 40 km

R2 30 kmt Vores billigste kabinescooter. 43.885 kr

Vi forhandler litium batterier til alle kabinescooter. Priser fra 19.995 kr ink montering.

Brugervægte op til 250 kg.

Findes også 3 hjulet model.

Priser fra 46.885 kr NYHED

Normalpris

24.995 kr

T408

25 kmt

Nyt flot design. 40 km rækkevidde 21.885 kr

TILBUD : 21.000 kr

Landsdækkende forhandler

Egne service biler

3 år garanti ordning

Vi kører i hele Danmark

Uforpligtende fremvisning på din bopæl

Vi tager din brugte i bytte.

Hvorfor skal vi være evigt unge?

Bodil Jørgensen forstår ikke den ungdomsfiksering, der styrer mange ting i dag. Alder er erfaring og i øvrigt ikke noget, vi kan slippe uden om

Af Helle Kastholm Hansen Foto: Emil Lyders

Kan man forestille sig den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen med botox i ansigtet, med fillers i læberne og med bryster, der er pumpet betragteligt op?

Nej vel?

Det kan Bodil heller ikke selv.

Faktisk insisterer den nu 65-årige skuespiller på at få lov til at ældes og blive gammel i god ro og orden.

”Jeg forstår ikke dyrkelsen af ’evig’ ungdom. Trangen til at pynte sig, kender jeg, og den bor vel i de fleste af os – det er også derfor, jeg i mange år har farvet mit hår og går med makeup – men foryngelse er noget andet. Det er en higen efter noget, man kun behøver at kigge på dåbsattesten for at konstatere er væk. I reklamer fx er det ofte unge, der skal sælge et givet produkt, og det er da forrykt, for ingen af os, hverken mænd eller kvinder over 50 år kan nogensinde komme til at ligne disse smukke, unge mennesker.

Jeg forstår ikke dyrkelsen af ’evig’ ungdom. Trangen til at pynte sig, kender jeg, og den bor vel i de fleste af os

BODIL JØRGENSEN, SKUESPILLER

Med et skævt smil slår Bodil fast, at alder ikke er noget, nogen af os slipper for.

”Alderen er der, uanset hvad vi smører i ansigtet, eller hvilke ting vi udsætter vores kroppe for. Derfor irriteres mange af os, når vi går forbi en forretning med tøj, hvor varerne hænger på høje, slanke giner, der på ingen måde svarer til gennemsnittet af os. Går vi så ind og prøver kjolen eller bukserne, bliver vi frustrerede over, at tøjet ikke tager sig lige så godt ud på os.”

Glad for sin alder

I det hele taget forstår hun ikke den fiksering, der er på alder, og hun påpeger, at hendes mor aldrig blev bombarderet med reklamer for, hvordan man holder sig ung.

Bodil Jørgensen er glad for sin alder. Hun har rigeligt at bestille –faktisk alt det, hun kan overkomme, og hun er meget glad for, at hun får tilbudt roller, hvor hendes alder og udseende glider fint ind.

”Siden dogmedagene har jeg haft meget mangeartede opgaver, hvor jeg har kunnet bruge mig selv på alle mulige måder. Det er jeg glad for, og det vil jeg fortsætte med fuldt ud, til jeg bliver 67, som er min pensionsalder, og derfra en dag ad gangen.”

Og når Bodil siger pension, mener hun pension med måde, for hun

vil tage jobs, men kun med ting hun virkelig kan lide.

Selektiv

”Jeg vil gerne kunne genkende mig selv sammen med publikum, så jeg vil være selektiv,” siger hun.

Af samme grund er hun også gået seriøst i gang med at indrette sig, så økonomien hænger sammen, efter at hun har skaleret ned og givet sig selv lov til at være pensionist og holde lidt fri.

”For mange kvindelige skuespillere – ja for mange i den kreative branche – svinder jobtilbuddene

ind med alderen. Her har jeg været heldig. Siden jeg var med i ’Idioterne’, har jeg ikke været arbejdsløs. Og jeg har fået lov til at sprede mig lige fra forestillinger, jeg selv har været med til at lave, fx kabareten ’Ryg’, til store spillefilm, revyer, satire-TV som ’Rytteriet’, musicals, teater, speaks til tegnefilm og meget andet. Jeg har for nylig fået udgivet en børnebog med titlen ’Bette Bodil’. Den har jeg lavet sammen med Kim Ace.

Denne sommer handler det om Cirkusrevyen. Og her har Bodil fået nogle sketcher, der kan feje benene

væk under selv de mest hårdhudede. Fx laver hun ’et barnebarns-battle’ sammen med Johanne Louise Schmidt, hvor de med mobiltelefonerne i hænderne sidder og fremhæver deres egne børnebørn, mens de rakker den andens ned. Hun har også en meget tidstypisk sketch om det modne parforhold, og hvem der laver mest derhjemme.

Mange ældre bliver arbejdsløse

Der er åbenlyst mindre risiko for arbejdsløshed, når man er så alsidig og har lagt sine æg i så mange forskellige kurve.

”Men det er altså svært at blive ældre i den verden, jeg lever i. Min mand, Morten Søborg, der er filmfotograf, må ofte til udlandet for at filme, fordi mange af filmfotografjobbene i Danmark er overtaget af unge mennesker, han selv har undervist på Filmskolen. Man kan sige, at det er godt, at de unge kommer til fadet, men det er jo ærgerligt, at de ældre skubbes ud.”

Bodil kan nævne et utal af eksempler på, at modne kolleger går rundt uden arbejde, selvom de er ekstremt dygtige, men de blev pludselig for gamle og for umoderne.

OM BODIL JØRGENSEN

• Født i 1961 i Vejle.

• Gift og mor til tre.

• Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Fik sit gennembrud i dogmefilmen ’Idioterne’ i 1998.

• Har modtaget et hav af priser. Blandt andet Reumerts Hæderspris i 2025 og flere Robertog Bodilpriser. Blev i 2024 slået til ridder af Dannebrog.

”Det skriger til himlen, at det skal være så svært at blive ældre i Danmark både som person og på arbejdsmarkedet. Vi skal holde os i gang og følge med i det, der foregår. Det giver sig selv, men hvorfor er det gennem de senere år blevet et kæmpe minus at blive ældre? Det er ikke bare dumt. Det er uværdigt, for ældre repræsenterer noget, som de unge, smukke mennesker ikke har: erfaring.

Kærlighed er ikke kun fysisk

Bodil peger også på, at ingen skal føle skam over ikke at leve op til de ungdommelige solstrålehistorier, vi præsenteres for i medierne.

”Jeg har set historier om kvinder, der aldrig har haft så godt et sexliv,

som efter de blev 70 år. Og jeg siger ikke, at de kvinder ikke eksisterer, eller at de lyver, men jeg tror, at de er et fåtal. For mit eget vedkommende kan jeg sige, at kærligheden har flyttet sig i en mere åndelig retning. Lysten er blevet en anden. En lyst, hvor kærligheden udvider sig ligesom ringe i vandet. Det er kærlighed ikke bare til de allernærmeste, men til min næste, til naturen og til verden. Kærlighed i et parforhold er andet end det fysiske.”

For Bodil betyder det ikke, at hun ikke holder af ømhed og kærtegn.

”Jeg mener bare, at man på så mange måder kan vise sin mand, at man elsker ham. Samleje er ikke en forudsætning for et godt samliv.”

Det

skriger til himlen, at det skal være så svært at blive ældre i Danmark både

som person og på arbejdsmarkedet

BODIL JØRGENSEN, SKUESPILLER

For at få et godt økonomisk grundlag at være pensionist på, har Bodil og hendes mand valgt at få noget billigere at bo i allerede nu. De har solgt deres rækkehus i Lyngby og er flyttet tilbage til Nørrebro, i en andelslejlighed.

”Vi har boet på Nørrebro i mange år, og nu er vi tilbage i et område, vi elsker og er trygge ved. Det er en treværelsers, og da vi i øjeblikket bor fire i lejligheden, sover Morten og jeg i stuen. Det er ikke noget offer,” griner hun.

”Det har vi prøvet før. Da vi tidligere på Nørrebro havde tre børn hjemme, sov Morten og jeg i en alkove, han havde bygget i køkkenet. I vores familie er det med at bo tæt ikke noget problem.”

Og det kan blive endnu tættere, når de en dag skal passe deres nye barnebarn.

”Vi er blevet bedstefar og bedstemor. Det er en Guds lykke. Og det er selvfølgelig det smukkeste barn, man kan tænke sig. Jeg glæder mig meget til, at vi lærer hinanden at kende. At der fødes en ny generation, er livets gang, men alligevel føles det som et mirakel hver gang, smiler hun og tilføjer:

”Det er en af gaverne ved at blive ældre. Kærligheden udvider sig.”

Lider du af Essentiel Tremor eller Parkinsonsrystelser

Få mere ro i hænderne og din hverdag med MRgFUS – en avanceret behandling uden operation

Rystelser ved Parkinsons sygdom eller Essentiel Tremor kan gøre hverdagen vanskelig. Med den moderne behandlingsmetode MRgFUS kan rystelser reduceres uden operation – ofte med mærkbar effekt allerede samme dag.

Behandlingen foregår i en MR-scanner, hvor fokuseret ultralyd præcist rammer det område i hjernen, som giver rystelserne. Du er vågen under behandlingen, som varer 2–3 timer.

Fordele ved MRgFUS

• Ingen kirurgi, narkose eller implantater

• Høj præcision med MR-styring

• Hurtig effekt og sjældne bivirkninger

Behandlingen kan være relevant for dig med Essentiel Tremor eller Parkinsons sygdom med dominerende rystelser, som ikke har tilstrækkelig effekt af medicin.

Vi har ingen ventetid, og behandlingen kan være afsluttet inden for fire uger efter første kontakt.

Vil du vide mere?

Kontakt os, for at høre mere eller for at booke tid til en gratis telefonkonsultation ved vores speciallæge tlf. +45 76 42 74 15 eller på mail: team1@molholm.dk. Se mere om behandlingen på molholm.dk/mrgfus

Ingen ventetid Gratis telefonkonsultation

www.molholm.dk

Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst +45 87 20 30 40 · info@molholm.dk

Fra revselse til rettigheder

Engang skulle børn hverken ses eller høres. I dag taler vi om, at vi skal møde dem som ligeværdige mennesker og lytte til deres perspektiver

Af Eva Frydensberg Holm Illustration: Tomas Björnsson

Lærere skal kunne gribe fysisk ind, hvis eleverne saboterer undervisningen.”

Sådan lød det sidste år, da daværende undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) foreslog, at lærere i folkeskolen igen skulle have lov til at gribe fysisk ind, hvis en elev fx var voldelig. Forslaget skabte debat, for skal nutidens udfordringer i skolen løses gennem sanktioner, de fleste af os forbinder med den gamle skole?

At det er problematisk at ville genvinde autoriteten i skolen ved at give læreren lov til at gribe fysisk ind, mener blandt andre Sarah Alminde, der er barndomsforsker på Roskilde Universitet (RUC).

”Der er helt sikkert nogle udfordringer i skolen, men skal vi løse det ved at give læreren mere magt og dermed tage autonomi fra børn?” spørger hun og peger på, at forslaget ikke matcher den måde, vi i dag ser børn på – som selvstændige mennesker med ret-

BEGYNDELSEN

AF 1900-TALLET

Det fremherskende børnesyn er et kristent syn, hvor man opfatter barnet som syndigt og ondt. De voksne skal være autoriteter, der gør børn til gode mennesker. Man anser ikke barndommen for at have værdi i sig selv, men som en tid, hvor barnet skal formes til at blive en ordentlig og nyttig voksen.

tigheder og perspektiver, vi som voksne bør lytte til.

Hun vil helst ikke tale om et ’nyt børnesyn,’ som det ellers ofte bliver kaldt i debatten. I hendes optik er vores syn på børn noget, der er i konstant udvikling, og noget, som trækker i flere retninger. Ser vi på historien, er udviklingen oftest sket gennem et tovtrækkeri mellem gamle og nye opfattelser.

Barnet var syndigt

Går vi hundrede år tilbage, var det fremherskende syn på børn, at de skulle blive voksne hurtigst muligt. Helst skulle de ikke ses eller høres. De var nederst i hierarkiet og skulle indordne sig under de voksne.

”Dengang så man ikke på barndommen som noget, der havde værdi i sig selv, men som en tid, hvor man skulle forme barnet til at blive en ordentlig og nyttig voksen,” forklarer Sarah Alminde.

Hun fortæller, at et sådant børnesyn stod oven på et kristent livssyn, hvor arvesynden havde haft sin indflydelse, og hvor man mente, at barnet er født syndigt og ondt, og

de voksne skulle være autoriteter, der gjorde børn til gode mennesker.

Men ligesom i dag var der heller ikke dengang bare én måde at se på barnet på. Der var flere strømninger, som var fulgt med fra tidligere, og som vi i dag stadig ser dønningerne af. Allerede tilbage i oplysningstiden havde tænkere udfordret det kristne børnesyn. Blandt andet havde filosoffen John Locke peget på, at børn ikke har en iboende ondskab eller godhed, men derimod er neutrale og en form for passiv og formbar masse, der kan udvikles i enhver retning afhængigt af stimuli udefra.

Også en anden oplysningstænker, Jean-Jaques Rousseau, havde udfordret det kristne børnesyn. For Rousseau var børn født gode. De var ikke passive modtagere, men selvstændige organismer, der aktivt tilpassede sig deres omgivelser, men også lod sig påvirke af dem på godt og ondt.

Fokus på tilknytning

I kølvandet på 2. verdenskrig og op igennem 1950’erne og 1960’ene begynder vores syn på børn, ifølge Sarah Alminde, for alvor at

1950-1960’ERNE

I kølvandet på 2. verdenskrig begynder vores syn på børn for alvor at ændre sig. Udviklingspsykologien vinder fodfæste i Danmark.

I 1965 optræder begrebet daginstitutioner for første gang i lovgivningen. Man begynder at forstå, at barnet har behov for tilknytning for at kunne udvikle sig godt, ligesom man begynder at tillægge barndommen værdi.

I 1967 bliver det forbudt at slå børn i skolen.

ændre sig. Udviklingspsykologien vinder fodfæste i Danmark. Det sker, samtidig med at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, og de første daginstitutioner ser dagens lys. Og det får indflydelse på børnesynet.

”Der er i den tid meget fokus på barnets udvikling, og man begynder at forstå, at barnet har behov for tilknytning for at kunne udvikle sig på den gode måde,” fortæller Sarah Alminde.

I 1967 ophæves lærerens ret til at slå eleverne. Det sker dog ikke uden modstand. For selvom der er kommet mere fokus på barnets trivsel og udvikling, er der på det tidspunkt stadig nogle, der ser børn som nogle, der skal disciplineres og gøre lydige.

Dengang så man ikke på barndommen som noget, der havde værdi i sig selv, men som en tid, hvor man skulle forme barnet

hvor der bliver diskuteret pædagogik og værdier. Og modsat i dag, hvor forældre ofte har dårlig samvittighed over at hente for sent, så mange forældre på det tidspunkt gerne, at deres børn tilbragte tid i børnehaven. Her var der voksne, der havde forstand på børn, og som lyttede til dem, og der var andre børn at lege med.

SARAH ALMINDE, FORSKER, RUC

Med daginstitutionerne sker der en form for professionalisering af børneomsorgen, og den udvikler sig op igennem 1970’erne,

I 80’erne begynder vi, ifølge Sarah Alminde, at løfte blikket fra udviklingspsykologiens syn på det enkelte barns udvikling til også at se, hvordan vilkårene omkring barnet påvirker barnet.

Det er også her, vi for alvor begynder at anskue børn som aktive aktører med egne rettigheder.

Børn får rettigheder

Særligt Børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989, og som Danmark tilsluttede

Med daginstitutionerne sker der en professionalisering af børneomsorgen, og man begynder i stigende grad at diskutere pædagogik og værdier. Man opfatter børnene som aktive i egen udvikling.

sig i 1991, fremhæver Sarah Alminde som et vendepunkt for vores syn på børn. Med konventionen blev det slået fast, at alle børn er omfattet af de generelle menneskerettigheder, men at der er behov for særlige rettigheder for børn, blandt andet at de har ret til medbestemmelse og til at få indflydelse på de ting, der handler om dem selv.

Konventionen er, ifølge barndomsforskeren, medvirkende til, at vi i højere og højere grad får øje for, at børn ikke bare er nogle, der er under udvikling, men også er mennesker i sig selv.

for, at barnets perspektiver er vigtige,” siger hun.

Mens det allerede bliver forbudt at slå børn i skolen i slutningen af 60’erne, er det først i 1990’erne, at revselsesretten bliver endegyldigt afskaffet. Det sker, da det bliver forbudt for forældre at slå deres børn.

Børns og voksnes perspektiver er ligeværdige, men det er ansvarsfordelingen ikke

SARAH ALMINDE, FORSKER, RUC

”Selv i dag er der en tendens til at se barnets stadier som et udviklingstrin på vej mod noget andet. Fx når vi fokuserer på, at børn i børnehaven skal blive klar til at gå i skole. Men det er her i begyndelsen af 1990’erne, vi begynder at forstå barndommen som vigtig i sig selv og får øjnene op

”Igen var der politisk modstand. På det tidspunkt tænkte man stadig, at det var en del af opdragelsen, og man kunne ikke forestille sig, hvordan forældre skulle opdrage deres børn, hvis de ikke havde mulighed for at bruge magt,” siger Sarah Alminde og tilføjer:

”Det er lidt de samme argumenter, der kommer frem i nutidens debat om lærerens autoritet. Man ser det, som om læreren kommer til at spille fallit, hvis han eller hun ikke har mulighed for at sætte barnet uden for døren, gribe det hårdt i armen eller bruge

1980’ERNE OG 1990’ERNE

I 1980’erne begynder vi i højere grad at se på vilkårene omkring barnet. Hvad er det, der påvirker barnets udvikling? Det er også her, vi begynder at anskue børn som aktive aktører med egne rettigheder. Særligt Børnekonventionen, som Danmark tilsluttede sig i 1991, bliver et vendepunkt.

I 1997 bliver revselsesretten endegyldigt afskaffet.

andre former for fysiske sanktioner – i stedet for at tænke, hvordan man kan skabe en skole, hvor flere børn trives,” siger hun.

Indgroede forståelser

Selvom børns rettigheder i 1990’erne på flere måder bliver slået fast juridisk, så tager det, ifølge barndomsforskeren, tid, før ting ændrer sig i praksis. Blandt andet peger hun på, at indgroede forståelser af, hvad børn kan og er, og hvad børn har kompetencer til at have en holdning til, spænder ben for, at vi lytter til børnene.

”I nogle sammenhænge har vi fortsat en forestilling om, at børn ikke har noget at byde ind med, og kommer derfor til at overhøre dem. For eksempel er der en tendens til at mene, at børn ikke er kompetente til at have en holdning til undervisningen i skolen. Men hvorfor ikke? Jeg tror, at skolen kunne blive meget bedre, hvis vi inddrog børnene,” siger Sarah Alminde og slår fast, at det at lytte til børns perspektiver ikke er det samme som, at børn skal have ret i alt, hvad de mener:

”Børns og voksnes perspektiver er ligeværdige, men det er ansvarsfordelingen

ikke. Som forælder har man et ansvar for at tage vare på sine børn. Og som lærer har man et ansvar for fællesskabet i klasserummet og for elevernes trivsel,” siger hun.

Den voksne er den voksne

Sarah Alminde fremhæver, at der med et moderne børnesyn følger nye udfordringer. Ikke mindst for forældrene kan det skabe en usikkerhed, at det ikke længere er skrevet i sten, hvad der er det rigtige at gøre, når man skal opdrage sit barn.

”Samtidig er der en tendens til at tro, at det, man gør, er afgørende for barnets fremtid. Det er amning et godt eksempel på. For ja, det er godt at amme sit barn, men det er ikke ødelæggende for barnet, hvis det ikke sker,” siger hun.

At vi i dag – i højere grad end tidligere –ser børn som ligeværdige, mener Sarah Alminde imidlertid ikke betyder, at børnene er kommet til at sætte dagsordenen, som det nogle gange har lydt i debatten.

”Jeg er ikke afvisende over for, at der kan være nogle forældre, der misforstår og tror, at børn altid skal have deres vilje. Men det

er ikke det, der ligger i, at vi skal se børn som ligeværdige. Det er den voksnes ansvar indimellem at træffe beslutninger, der går imod det, barnet ønsker. Det gælder, uanset om vi taler om fagprofessionelle eller forældre,” siger hun.

Hun peger på, at forældre i dag nok er mere engagerede i deres børn, end forældre har været tidligere. Det skyldes blandt andet, at vi som samfund har skabt gode muligheder for at være forældre.

”Vi tilbringer mere tid med vores børn, vi har mere viden om børn, og vi har et mere

I DAG

Vi anser børn for at være individer, vi skal lytte til. Vi har fokus på at sikre, at børns udvikling og trivsel har de bedste betingelser.

Børns rettigheder er styrket. Men selvom børns rettigheder på flere måder er slået fast juridisk, så tager det tid, før ting ændrer sig i praksis.

Også i dag er der indgroede forståelser af, hvad børn kan og er, der kan spænde ben for at lytte til dem.

Vi ved i dag, at straf ikke virker. Det stiller krav til både forældre og fagprofessionelle.

ligestillet forældreskab, hvor begge forældre er engagerede i børnene,” siger hun og fremhæver, at der med de bedre muligheder også følger nogle større forventninger til det at være forælder.

”Hvor man fx tidligere tænkte, at børns skolegang var noget, skolen tog sig af, så er der i langt højere grad en forventning om, at det er noget, forældrene skal engagere sig i. Fx skal forældre sørge for, at deres børn lærer at læse,” siger hun.

Tryg juridisk rådgivning til dig og din familie

Hos Replik møder du juridiske eksperter med speciale i familie- og arveret –og mennesker, der tager sig tid til at lytte.

Som én af Danmarks største juridiske rådgivningsvirksomheder inden for familieog arveret har vi allerede hjulpet mere end 200.000 familier med testamenter, fremtidsfuldmagter og andre vigtige beslutninger om fremtiden.

Vi tror på nærværende samtaler, tydelig rådgivning og løsninger, der skaber ro og tryghed. Derfor tilbyder vi gratis rådgivning – både fysisk, online og telefonisk, så du kan få hjælp på den måde, der passer dig bedst.

Specialister i familie- og arveret

Gratis og imødekommende rådgivning

Høj kundetilfredshed på Trustpilot

Tryg hjælp hele vejen

Kontakt os for en uforpligtende samtale på +45 71 99 21 44 eller kontakt@replik.dk.

4,8 / 5

+4.000 anmeldelser

Scan QR-koden og læs mere

Foretrukken ekspert blandt medier og samarbejdspartnere

Replik A/S

(+45) 71 99 21 44 kontakt@replik.dk www.replik.dk

Lokalt fællesskab

Ildsjæle forhindrede butiksdød i Ulstrup på Røsnæs. Ti frivillige hjælper købmanden, og sammenholdet er unikt

Af Anders Houmøller Thomsen Foto: Mew

Landsbyen Ulstrup på Røsnæs har en velbevaret mølle og en flot hvid kirke, og når man følger en snoet vej, er der kort til strand og hav.

Om sommeren myldrer her med turister, der tiltrækkes af den smukke natur.

Men halvøen Røsnæs – i det vestligste Sjælland – er også afsidesliggende. På en regnvåd og stillestående vinterdag kan det forladte landskab forveksles med verdens ende.

”Jeg går lige udenfor – der er dårligt signal. Vi er jo på landet,” lyder det fra købmand Kim Rørsø Trosbjerg, som kæmper med mobilen. Hans ukuelige humør og hurtige pingpong-bemærkninger er fast akkompagnement til hverdagen i Ulstrup med cirka 400 indbyggere.

Frivillig redningsaktion

Kim viser rundt i den moderniserede og borgerstøttede ’Min Købmand’, der åbnede i maj 2025. Forinden var byen uden dagligvarehandel i knap fire måneder.

Butikken var før lukningen en ’Dagli’ Brugsen’ under Coop, og Kim Rørsø og brugsforeningen kunne ikke få økonomien til at hænge sammen. Kølere og frysere var gamle og

slugte alt for meget strøm. Butikken var nedslidt, og konceptet duede ikke til området. Butikken lukkede i januar 2025.

Men borgere og sommerhusejere samledes i en ambitiøs redningsaktion med salg af anparter, og Dagrofa-koncernen bag ’Min Købmand’-kæden bakkede op. Lokalpatrioterne købte bygningen og lejer nu butikken ud til købmanden.

Ved istandsættelsen blev der knoklet fra morgen til aften. Lokalerne blev ryddet og tømt, og vægge blev flyttet for at skabe optimal indretning.

”Der var bl.a. hjælp fra pensionerede murere, malere og elektrikere. De lokale håber, at det går godt for butikken og for mig. Nogle hjælper meget, andre hjælper lidt mindre,” fortæller købmand Kim.

Røsnæs’ hjerte

Indenfor i ’Min Købmand’ er det en fredelig torsdag formiddag, og mellem kassen og udvalget af delikatesser og kager går snakken om stiklinger, lottokuponer og fælles bekendte i byen.

I hjørnet ved indgangen står to borde med stole, hvilket giver butikken et strejf af caféstemning.

Kunderne kan fx nyde kaffe og en croissant – og måske uplanlagt få en sludder med andre handlende.

Det er netop stedets funktion som samlingspunkt, der gør butikken til en blanding af dagligvarehandel, mødested og tryghedscentral.

Købmanden fortæller:

”Det er ikke bare et sted, man handler. Det er Røsnæs’ hjerte. Vi mødes, og vi taler sammen. Hvis vi kan fornemme, at én har det svært, så vender vi situationen. Nogle af de ældre kunder har ikke så meget kontakt i løbet af dagen. Men hos os er der mulighed for at blive set og hørt,” siger Kim Rørsø.

Vaskeprinsesser rykker ud Charlotte Hooge Børup er stødt til i forretningens baglokaler. Hun er 69 år og pensioneret. Charlotte var sygeplejerske i 20 år og skolelærer i 18 år. Hun er kasserer i forsamlingshuset og formand for vinterbaderne i Røsnæs. Samtidig er hun blandt de ti frivillige i ’Min Købmand’ og kendt som en af ’vaskeprinsesserne’: Et hold af frivillige, der gør hovedrent hver anden måned.

”Hver fredag sætter jeg også varer på plads. Jeg tjekker datoer og polerer ruder og håndtag på kø -

Det er ikke bare et sted, man handler. Det er Røsnæs’ hjerte. Vi mødes, og vi taler sammen

KIM RØRSØ TROSBJERG, KØBMAND

ler- og fryseelementer. Det bliver op til syv timer,” fortæller Charlotte.

Købmanden ved godt, at der har været fagforeningsskepsis omkring borgerstøttede butikker og frivilligt arbejde ud fra en holdning om, at ’man skal kunne leve af at arbejde i detailhandlen’.

”Men butikkens drift er ikke direkte afhængig af frivillige. Det er dog virkelig dejligt med ekstra hjælpende hænder, som gør, at min arbejdsdag bliver kortere,” siger købmanden.

Kim og Charlotte får selskab af en anden meget trofast frivillig, Mette Jacobsen. Charlotte og Mette har meget til fælles. Mette har også været sygeplejerske, og de har danset folkedans sammen.

Smaddersjovt

64-årige Mette arbejder 20-25 timer om ugen som lægesekretær for sin mand, og ’Min Købmand’ ligger midt mellem bopælen og sommerhuset.

”Jeg er frivillig 4-6 timer om onsdagen og tilkaldemedhjælp. Det er smaddersjovt,” siger Mette og tilføjer:

”Vi bor i Raklev, hvor der også er en forretning, og jeg ved, hvor vigtigt det er for et lokalsamfund. Vi har også haft sommerhus på Røsnæs gennem 33 år, og det har betydet meget for os, at Ulstrup-butikken er blevet bevaret. Stemningen her i ’Min købmand’ er noget helt særligt.”

Købmanden har imens taget en hurtig tur rundt på butiksgulvet. Han er nærmest i konstant bevægelse, men nu tager han plads foran computerskærmen i altmuligrummet. Lokalet har mange navne: ’personalestuen’, ’kantinen’, ’frokoststuen’, ’chefens kontor’ og ’køkkenet’.

”Jeg gider ikke bruge førstesalen. Jeg skal helst være tæt på kunder og medarbejdere. Ovenpå bliver man isoleret, og de andre vil måske undgå at forstyrre mig. Her i køkkenet

kan der være støj. Men jeg har et indre høreapparat, hvor jeg lige kan lukke af, hvis der er meget snak omkring mig,” fortæller han.

Forlængelse af dagligstuen

Charlotte bemærker, at det er meget praktisk, at hun kan få hurtigt svar fra døråbningen, og hun spørger købmanden, hvor meget han egentlig er i butikken.

”Ikke særlig meget,” griner Kim.

Charlotte: ”Er det ikke omkring 80 timer om ugen?”

Kim: ”Jo, det passer nok meget godt. Jeg er her også i weekenden. Det generer mig ikke. Butikken er som en slags dagligstue for mig. Jeg har fantastiske mennesker omkring mig, så det føles ikke som arbejde. Men uden hjælp fra frivillige skulle jeg nok arbejde 100 timer om ugen. Og jeg vil også gerne slappe af derhjemme,” siger Kim.

Lønningslisten talte ved besøget to medarbejdere og syv ungarbejdere.

Kim bliver løbende bedt om at svare på praktiske spørgsmål, og efter at have vendt noget med sin medarbejder, Lis Kjærgaard Olsen, bemærker han, at der er meget åbenhed i butikken og ingen lukkede døre. Det dur ikke.

Charlotte indskyder: ”Det gælder kun toiletdøren.”

Kur mod ensomhed

Førnævnte Lis er ansat på deltid, men hun er faktisk også frivillig.

Hendes arbejde foregik tidligere sammen med familien på en stor gård i Bjørnstrup, men da hendes mand døde for tre år siden, endte hun i et tomrum.

”Min mand var landmand, og nu er det min søn, der driver gården som syvende generation på stedet. Landmandslivet kan være ret isoleret, så jeg følte, at der skulle

Jeg tror, at det gjorde stort indtryk, da butikken var lukket i fire måneder

LIS KJÆRGAARD OLSEN, BUTIKSASSISTENT

”Det rygtes, at vi har det sjovt og hyggeligt, og så melder flere sig som frivillige,” fortæller Lis Kjærgaard Olsen, som er kombineret deltidsansat og frivillig.

BORGERSTØTTEDE BUTIKKER BLOMSTRER

Ifølge en undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd forsvandt ca. 40 % af butikkerne på landet fra 2009 til 2019.

Ifølge Dagrofa er det en udvikling, som er i fuld gang med at blive vendt takket være samarbejde mellem lokale ildsjæle og Dagrofa. Dagligvarekoncernen oplyser, at der er åbnet mere end 120 borgerstøttede butikker siden 2016.

Dagrofa hjælper med finansiering, når borgere har indsamlet en del af den fornødne startkapital: Det er typisk en mio. kr. via fonde og salg af anparter til private og virksomheder i lokalområdet.

Som regel vil borgerforeninger overtage en bygning, som en selvstændig købmand lejer sig ind i og driver butikken fra.

De frivillige, der hjælper i borgerbutikkerne, bør være dækket af forsikring, hvis der sker en ulykke. De frivillige i den omtalte Røsnæs-butik er forsikrede.

ske noget. Butikken – dengang Dagli’Brugsen – manglede hjælp, og jeg blev frivillig og senere ansat. Det var en mulighed, der faldt ned fra himlen. I butikken taler jeg med mange mennesker, så det var en rigtig god omvæltning,” fortæller 69-årige Lis.

Hun nåede egentlig at gå på pension, inden den nye butik skulle lanceres. Men under renoveringen hjalp hun næsten hver eneste arbejdsdag, og hun sagde ja tak til at vende tilbage som medarbejder.

”Stamkunderne er trofaste, og det fortsætter forhåbentlig. Jeg tror, at det gjorde stort indtryk, da butikken var lukket i fire måneder. Der manglede noget i byen, og vi var nødt til at køre til Kalundborg for at handle,” fortæller Lis.

Guld værd for ældre

Ifølge Charlotte er købmandsbutikken også en livsnerve for mange.

”Vi har ældre i byen, som virkelig har brug for den lokale butik. Nogle er dårligt gående, og de har ikke bil. Så er det en rejse, hvis de skal handle i Kalundborg.”

”Nu må vi se, om vores butik kan klare sig. Det er en skrøbelig kon-

struktion. Det hele går ikke uden en god købmand, dygtige medarbejdere, flinke frivillige og loyale kunder,” sammenfatter Charlotte.

Lis tilføjer: ”Det er anden gang, at der bliver indsamlet penge via anparter. Nu skal butikken kunne klare sig. Det er sidste skud i bøssen.”

De ti frivillige – otte kvinder og to mænd – er i hvert fald villige til at gøre deres bedste for at bakke op –med alt fra rengøring til at tage en tjans i kassen. Det kan være hårdt, og de kalder spøgefuldt stedet for ’den lille fitnessklub’. Bonussen er, at de holder sig i gang, og at fællesskabet er fantastisk.

Tilbage til arbejdet

”Vi taler om alt muligt. Man kan få lettet hjertet omkring svære emner. Det er ikke længe siden, der var en, der fældede en tåre i baglokalet, og så fik hun et knus,” fortæller Mette.

Charlotte anbefaler frivilligt arbejde.

”Det er ikke kun for ældre. Man kan sagtens være frivillig, samtidig med at man har et job. Jeg har selv været det, siden jeg var 20 år, og dengang underviste jeg i folkedans,” bemærker hun.

FRIVILLIGE ER LOKALE HELTE

”Alle borgerbutikker er afhængige af en grad af borgerengagement og frivillighed,” sammenfatter adjunkt Tobias Gandrup fra Syddansk Universitet.

Han udarbejdede i 2022 rapporten ’Liv til landsbyen’ for Center for Landdistriktsforskning, og beskriver en typisk frivillig som ”en ældre og/eller pensioneret medborger, som har tid til at varetage opgaver”.

Ifølge Tobias Gandrup er det afgørende for en borgerstøttet butik, at den nøje tilpasses lokalsamfundets behov, hvis den skal være rentabel.

Som en del af arbejdet med rapporten var han selv frivillig. ”Det med at være frivillig er ikke kun noget, man skal gøre for at give noget til sit lokalsamfund. Det er også enormt givende for en selv,” siger han.

Han opdagede, at butikker med loyal, lokal opbakning er stærke sociale samlingspunkter. ”De skaber sammenhold og forbundethed, og de styrker relationerne i lokalsamfundene. Det er også derfor mit katalog fik titlen ’Liv til landsbyen’ med reference til et citat fra en engageret borger,” fortæller han.

NYT SHOWROOM!

VARSØ Q1 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 50 Km Hastighed: 25 km/t

Godkendt til 2 personer Kræver IKKE kørekort

Galvaniseret stel 2200W motor

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 57.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering til 895,-

70 60 56 26

VARSØ Q2 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 50 Km Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer Kræver kørekort

Galvaniseret stel 2200W motor

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, 12v stik, Bluetooth, elruder m.m.

Pris: 66.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering til 1.495,-

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Hastighed: 25 km/t

Rækkevidde: Op til 60 Km Kræver IKKE kørekort

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

OP TIL 100 KM RÆKKEVIDDE FOR KUN 4000 KR. EKSTRA . FÅ OP TIL 80 KM RÆKKEVIDDE FOR KUN 4000 KR. EKSTRA .

BREDT UDVALG AF EL-SCOOTERE

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

VARSØ V-700

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

1400W motor og LCD display

Godkendt brugervægt: 200 kg

Store hjul og XL sæde

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 29.995,-

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

VARSØ V-500

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG*

3ÅRS GARANTI

ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

BESØG ET AF VORES

NIBEVEJ 20A 9200 AALBORG SV

ÅBNINGSTIDER

MANDAG - FREDAG. 09:30 - 17:00

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET*

GRATIS LEVERING*

SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

SHOWROOMS

KARETMAGERVEJ 5A 7000 FREDERICIA

ÅBNINGSTIDER

MANDAG-FREDAG. 08:00 - 16:00 LØRDAG-SØNDAG. 10:00-14:00

RYDAGERVEJ 29 2620 ALBERTSLUND

ÅBNINGSTIDER TIRS-, LØR- OG SØNDAG. EFTER AFTALE ALLE

Har du haft stroke?

Genvind din styrke, koordination og tale med navigeret rTMS – ny avanceret behandling uden operation

Efter en blodprop i hjernen eller hjerneblødning (stroke) kan du opleve nedsat funktion i kroppen – fx svækket bevægelse, tale, syn, koncentration eller følelsesliv. Med en ny avanceret behandlingsmetode med navigeret rTMS kan vi målrette den magnetiske stimulation nøjagtigt i hjernen, hvor det har størst effekt.

Behandlingen foregår, hvor du sidder komfortabelt i en stol. Du har en TMS-enhed placeret mod hovedet. Behandlingen varer 45 minutter.

Vi tilbyder behandling ambulant én gang dagligt i 10 dage fordelt over ca. to uger eller med 10 dages indlæggelse på vores nye CARE-afdeling i Vejle. Her får du din egen lejlighed, fuld forplejning, udsigt til åbne vidder og sygepleje efter behov. Behandlingen suppleres med genoptræning med fysioterapi og ergoterapi efter behov.

Fordele ved rTMS

• Ingen kirurgi og medicin

• Høj præcision og hurtig effekt

• Dokumenteret effekt og sjældne bivirkninger

Behandlingen kan være relevant for dig, hvis du har haft stroke indenfor de sidste tre måneder og oplever nedsat funktion og ønsker en ikke-medicinsk og målrettet behandling.

Ingen ventetid Gratis telefonkonsultation

Vi har ingen ventetid, og behandling kan være afsluttet indenfor for fire uger efter første kontakt. Vi er de første og eneste i Danmark, der tilbyder højtavanceret neuronavigeret magnetisk stimulation.

Vil du vide mere?

Kontakt os, for at høre mere eller for at booke tid til en gratis telefonkonsultation ved vores speciallæge på tlf. +45 76 42 74 15. Se mere om behandlingen på molholm.dk/rtms

www.molholm.dk

Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst

+45 87 20 30 40 · info@molholm.dk

Bibliotekaren

Tysk litteratur

Tysk litteratur er mere end de store klassikere. Mange samtidige forfattere skriver skarpt og originalt om tilværelsen i vores store naboland. Romanerne herunder er oversat til dansk og skrevet af anerkendte og populære tyske forfattere

Af Barbara Rugholm, bibliotekar

Til havs

af Dörte Hansen

Poetisk afviklingshistorie om, hvordan en ø går fra at være et sømandssamfund til en turistkulisse. Dörte Hansen skriver med stor indlevelse om mennesker, natur og de forandringer, der ændrer livet ved havet i Nordtyskland. Forfatterens beskrivelser af det usminkede liv har givet hende status som en af Tysklands populære forfattere.

Multivers 2026, 329 sider

Kairos

af Jenny Erpenbeck

I 1986 mødes to mennesker tilfældigt ved Alexanderplatz i Østberlin. Den ene er nittenårige Katharina, den anden er Hans, som er over tredive år ældre og gift. Jenny Erpenbeck har skrevet en fortryllende roman om kærlighed og om DDR's sidste år. Romanen vandt den prestigefulde International Booker Prize 2024.

Gads Forlag 2024, 359 sider

Hjem

af Judith Hermann

En navnløs kvinde forlader storbyen for at slå sig ned i et digelandskab ved havet i Hermanns stilfærdige og sanselige roman om tilhørsforhold og ensomhed ved Østersøen. Forfatteren er kendt for sin minimalistiske stil og melankolske tone og sin evne til at indfange det usagte mellem mennesker.

Batzer og Co 2021, 208 sider

Lykkebarn

med far af Christoph Hein

Konstantin har hele sit liv kæmpet for at gøre sig fri af sin fortid, hvor faderen er dømt som nazistisk krigsforbryder. Politisk virkelighed og personlig historie smelter sammen i denne store tyske efterkrigsroman om valg og vilkår i det tidligere DDR. Christoph Heins anmelderroste værker sætter fokus på tysk historie og nutid.

Gyldendal 2019, 488 sider

Gunnar ønskede hjælp til sin vandladning og besluttede sig for at prøve Prostabona Plus. Læs hele Gunnars historie på wellvita.dk

Som chauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. I dag anbefaler Gunnar Prostabona Plustabletterne til alle mænd, der vil støtte deres prostatafunktion.

Gunnar fandt perfekt støtte til prostata og vandladning

Som chau ør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan 63-årige Gunnar skrive under på.

- Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er normalt og typisk helt ufarligt, men kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Hørfrø, der bidrager til en normal prostatafunktion samt fennikelfrø, der medvirker til en normal vandladning. Det passede på hans situation.

Giv det en chance

Gunnar umiddelbare tanke var:

Nøje udvalgte ingredienser til prostata og vandladning

» Hørfrø-ekstrakt bidrager til en normal blære- og prostatafunktion hos modne mænd.

» Fennikel-ekstrakt medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.

» Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.

» Selen og vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Jeg har intet at tabe ved at prøve det. Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen, fortæller Gunnar, som spiser det hver morgen. - Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

Prostata forandres med alderen

Du sover igennem natten uden toiletbesøg

For voksne er 5 til 7 gange i normalt

Du har et normalt tryk på

Det drypper ikke, når du er

Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

PROSTATA

Blæren

Prostata

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prøv til halv pris

Prostabona Plus kan lige nu prøves på leveringsservice til 149 kr. den første måned (30 tabletter). Fragt 39 kr.

BESTIL PÅ

TLF: 82 30 30 40

Hverdage 8-16

Lørdag 9-15. Søndag 10-14

WEB: wellvita.dk

Når følelser tager styringen

Med alderen ændrer vi måden, vi regulerer vores følelser på

Af Sussi Boberg Bæch

Måske har du prøvet, at en person pludselig stiller sig foran dig i supermarkedskøen. Din første tanke kan være, at vedkommende springer over, og det kan vække vrede og irritation. Men hvad nu hvis personen bare ikke har opdaget, at du stod i kø?

Hvis du vælger den forklaring, reagerer du sandsynligvis anderledes, end hvis du tror, personen gjorde det med vilje. I stedet for at blive vred, kan du fx sige: ’Du så nok ikke, at jeg stod her i køen?’

Eksemplet viser, hvordan en ændret forståelse af en situation kan dæmpe vores følelser og ændre den måde, vi reagerer på. Det kaldes ’omfortolkning’ og er én blandt mange måder at regulere følelser på.

Men hvad sker der med vores måde at regulere følelser på, når vi bliver ældre?

Det har Mai Bjørnskov Mikkelsen et bud på. Hun er lektor i kognitionspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

”Hvis du spørger ældre selv, mener de, at de er blevet bedre til at regulere deres følelser med alderen,” siger hun.

”Men hvis vi undersøger, hvordan mennesker bruger følelsesregulering i hverdagen, ser ældre ikke ud til at være bedre end yngre. Heller ikke i eksperimenter, hvor man med vilje fremkalder følelser hos mennesker og beder dem regulere de følelser,” forklarer hun.

Søger det positive

Til gengæld ser Mai Bjørnskov Mikkelsen i sin egen forskning tydelige forskelle mellem yngre og ældre, når det gælder, hvordan vi typisk regulerer vores følelser. Hun forklarer:

”Ældre gør oftere brug af en såkaldt ’selektionsstrategi’, hvor de tilvælger situationer, der bringer positive følelser, og fravælger situationer, der bringer negative følelser. Det kunne være at undgå store fester, hvor jeg ved, jeg bliver utryg, eller at undgå samtaler om bestemte emner i familien, hvis samtalerne altid ender dårligt.”

”Vi ser også, at ældre sjældnere end yngre bruger mere mentalt krævende strategier som eksemplet fra supermarkedskøen, hvor man vælger at tænke anderledes om en situation. Og de holder sig til færre måder at håndtere følelser på,” forklarer Mai Bjørnskov Mikkelsen og opsummerer:

”Selvom vi ikke nødvendigvis bliver bedre til at regulere vores følelser med alderen, tyder forskningen på, at vi finder frem til det, der virker for os, og holder fast i det.”

Hun peger på, at selektionsstrategien stemmer godt overens med anden forskning, der viser, at vi med alderen søger personer og aktiviteter, som giver positive oplevelser.

OM FØLELSESREGULERING

Følelsesregulering er evnen til at kunne genkende, forstå og håndtere vores følelser på en måde, der hjælper os med at fungere godt i hverdagen.

GODE RÅD 5

1. Vælg situationen

Opsøg eller undgå situationer, der kan påvirke dine følelser. Opsøg fx det, der giver positive følelser, og undgå det, der belaster dig.

2. Justér situationen

Tag en pause, løs et problem, eller sig fra, før følelsen eskalerer.

3. Flyt fokus

Ret opmærksomheden mod noget andet, fx ved at skifte emne eller tænke på noget andet.

4. Se på situationen med nye øjne Ændr din fortolkning af situationen, fx ved at tænke ’Måske mente hun det ikke sådan’.

5. Håndtér følelsen

Dæmp følelsens intensitet ved fx at bruge vejrtrækning, afspænding eller en gåtur. Vælg bevidst, om du vil udtrykke følelsen eller holde igen.

Kilde: Psykolog James J. Gross’ procesmodel for følelsesregulering.

Populære produkter

Gigthandsker

FØRPRIS 249,-

NU KUN 179,-

Badestol NU KUN 229,FØRPRIS 375,Fra IMAK

Strømpepåtager NU KUN 219,FØRPRIS 375,-

Skridttæller NU KUN 7995 FØRPRIS 9995

Ekstra støtte

FØRPRIS 995,Vækkeur NU KUN 195,FØRPRIS 24995

Abena Man Formula NU KUN fra 39,FØRPRIS FRA 45,-

16995

KUN 149,-

10x eller 15x forstørrelse Med natlys Et godt køb!

KUN 995,FØRPRIS 1.495,-

Alle tilbud gælder t.o.m. 30/9-26 NU KUN 795,-

”Vi vil gerne høre din mening”

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Sandheden er, at jeg ikke har nogen mening om købsoplevelsen i jeres webshop. Jeg købte bare hundemad, fordi jeg har ondt i nakken og ikke ville slæbe 10 kg op ad trappen.

Men vi har bare ét spørgsmål. Det tager kun to minutter …

Jo jo, to minutter burde man vel kunne afse. Men jeg forsikrer jer: Den købsoplevelse er et overstået kapitel for mig. Hunden er begyndt at spise maden, og jeg har ikke behov for at spole tiden tilbage og evaluere dengang, det ringede på døren, min hund gøede, og jeg åbnede døren og tog imod pakken. Og hvorfor egentlig bruge to minutter på at evaluere noget, der tog 40 sekunder? Inden jeg når at tænke dén tanke færdig, kommer der en e-mail mere:

Hvordan var din oplevelse til saunagus?

Jo tak, det var faktisk en god oplevelse. Lige indtil jeg modtog hele to e-mails, der afkrævede mig svar på, hvordan det var at svede igennem under Bispeengbuen.

Sådan er det, hver gang jeg har været ude ad døren. Vupti, så er der nogen, der vil høre om min oplevelse, selvom jeg egentlig hverken vil evaluere, anmelde eller give stjerner. Jeg vil bare leve mit liv. Snart begynder jeg sikkert at modtage e-mails nede fra vaskekælderen, så jeg kan evaluere min oplevelse af fnugfiltrets effektivitet.

Nu kom der én mere, inklusive emojis:

”Tak, fordi du valgte dao til at levere din pakke 00357030306251825925

Mens oplevelsen stadig er frisk – vil du dele den med os?

Klik her, og giv din levering en anmeldelse på trustpilot (2 min).

Over 700.000 danskere har allerede delt deres oplevelse.”

Hvis det er sandt, så er det 700.000 for mange, og jeg nægter at være nummer 700.001. Men de bliver ved: ”Din anmeldelse gør en forskel –både for os og for andre, der skal sende eller modtage pakker.”

Det har jeg simpelthen svært ved at tro på. For tro mig, dao, hverken I eller resten af Danmark har brug for at høre om de fire tåvarmere jeg har bestilt for at klistre dem fast til min nakke, fordi de rigtige nakkevarmeplastre fra apoteket er ret dyre. Det var en ikkeoplevelse at gå ned til kiosken Deres Marked (et overraskende prætentiøst navn for en butik med bland selv-slik) og få udleveret en lille brun pakke.

Hvis det så udelukkende var pakkefirmaet, der var besat af min mening. Men netbutikken, der solgte mig de fire tåvarmere, er åbenbart ”rigtig glade for, at du har valgt at handle hos os, og vi har gjort vores bedste for at give dig en god oplevelse. Ved at give os en anmeldelse på Trustpilot hjælper du både os og andre”.

Jeg giver dem fem stjerner for at få dem til at holde mund. Straks efter dukker der et nyt felt op, hvor jeg bliver bedt om at give min oplevelse en overskrift, svare “ærligt og konstruktivt” på fire uddybende spørgsmål og læse otte tips til, hvordan jeg skal skrive min evaluering. Så kære læser: Tak, fordi du læste med helt herned. Uanset hvad du synes om denne tekst, så skriv ikke til mig. Hvis du ikke kunne lide den, så brug den til at tænde op i brændeovnen. Det er på tide, at vi allesammen holder vores stjerner for os selv.

OM Liv

Ud over at være mor til en teenager og en pre-teen og gift med en mand med hornbriller elsker Liv Mygind at spille Kaste gris og Whist, og hun er både en dårlig taber og en hoverende vinder. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Det inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2026.

Krydsord

Svar på spørgsmålene under billederne finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 15. september, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

I hvilket land blev VHS-videomaskinen opfundet?

Åse Lerche hjalp som 20-årig i 1983 en systemkritiker ud af diktatur ved at gifte sig med ham. Hvor boede han?

RØR LÆGGE AKTION LIGE

SYG-

BRYNJEDELENE august 2026

PARTIAF KEL HOLDT LITER FÅ FANGSTEN

KNEBET

NING DRENG TEKSTIL SAGN

BDE A FORSKNINGSADJUNKT SOVEKAMRENEKARATE REDETKRUSEPOPN IVREJAGESTAKJO ERSTATNINGSANSVAR NITIRUMLEGERS ÆTSESIIKONERØST NLOCEANERTOLVTE VIESHRIRISDÅLAM NTAUOSTEÅENDM GLARMESTERENESSE SYVTALLERUD AFDINORNER UAGNEIEOS ÆLDESLUEØEN DISTRIKTERNE

Genfind dit naturlige smil

Gratis undersøgelse til krone, bro, implantat og protese inkl. panoramarøntgen*

15 % rabat på behandlingen*

Mangler du en eller flere tænder?

Så forstår vi godt, hvor meget det betyder at kunne nyde sin mad uden bekymringer.

Vores erfarne tandlæger ved, hvad tænder betyder for livskvaliteten. Lad os hjælpe dig med at finde en holdbar løsning, der også passer til din økonomi.

Sammen gennemgår vi:

Dine behov og ønsker

Behandlingsmuligheder

Tidsforløb og pris uden overraskelser

Vælger du at gå videre med behandlingen, giver vi 15 % rabat.* Tilbuddet gælder alle nye patienter.

Bestil tid på din nærmeste klinik: 35 95 95 48

10 tandlægeklinikker i Storkøbenhavn og Odense

Gratis forundersøgelse inkl. panoramarøntgen* (værdi kr. 1275,-)

15 % rabat på behandlingen*

35 95 95 48

Forundersøgelse til krone, bro, implantat eller protese.

Kan ikke anvendes sammen med andre rabatter og tilbud og gælder kun nye patienter.

*Røntgen tages v. indikation. Rabatten gælder alle priser, der ikke er fastsat af sygesikringen.

4.8

Købehavn K, København N, Amager, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Har du – eller en du holder af – været indlagt på intensiv det seneste år?

Vi søger personer, der vil dele deres oplevelser fra et intensivforløb, hvor der skulle træffes svære beslutninger om lindrende behandling.

Jeg er forsker og projektleder i det EU støttede projekt EPIC, som arbejder for at forbedre den lindrende indsats på intensivafdelinger i hele Europa. I Danmark foregår projektet på Center for Fælles Beslutningstagning (www.cffb.dk)

Når vi taler om lindrende behandling, mener vi støtte og behandling, der hjælper med at lindre fysiske og psykiske belastninger – for eksempel smerter, åndenød, angst, uro, søvnproblemer eller bekymringer.

Vi vil meget gerne tale med dig, hvis du:

• selv har været indlagt på intensiv inden for det seneste år, eller

• er pårørende til en person, der har været indlagt

Interviewet foregår over telefon og varer ca. 30–45 minutter.

Det er helt frivilligt at deltage, og alle oplysninger behandles fortroligt.

Tak fordi du overvejer at bidrage til forskning, der kan gøre en reel forskel for patienter og pårørende i en meget sårbar situation.

Ønsker du at deltage eller at vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 51521803 eller via e-mail Anne.Seneca.Terkelsen@rsyd.dk

Beriderbakken 4, 7100 Vejle, Tlf. 7940 5000 www.sygehuslillebaelt.dk

Stort showroom i Glostrup på Sjælland, Odense på Fyn – samt Kolding og Tilst i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

Koncertophold på Ærø

Oplev Johnny Hansen, Klaus & Servants, ABBA Girls m. . på Ærø Hotel

4 dage med bl.a. koncert og helpension

Færgebillet t/r med ÆrøXpressen • 3 x overnatning i std. dobbeltværelse inkl. helpension med eftermiddagssnacks, ka e og kage • 1 x ka e med Ærøpandekager • 1 x koncertaften • 1 x dinnermusik og underholdning • 1 x byvandring • 1 x valgfri oplevelse: Marstal Søfartsmuseum eller 3,5 timers guidet bustur

Ankomstdatoer

Johnny Hansen 4. og 6. oktober

Klaus & Servants 11. og 13. oktober

ABBA Girls 18. og 20. oktober

Ann-Mette Elten 25. og 27. oktober

Færgebillet m.Ærøxpressen inkluderet iprisen

ÆRØ HOTEL KUN FOR DE VOKSNE

Kun kr.3.495,pr.pers.

enkeltværelse + 1.050,-

Benyt annoncekoden Æ32 og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk

Støt dit kolesterolniveau med beta-glucaner

Prøv APOVIT®

Kolesterol & blodsukker*

Indeholder beta-glucaner fra havre, som har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet.**

Indeholder chrom som bidrager til vedligeholdelse af et normalt blodsukkerniveau.

*Et højt kolesterolniveau er en risikofaktor i forhold til udviklingen af koronar hjertesygdom. Koronar hjertesygdom kan skyldes mange risikofaktorer, og en ændring af disse risikofaktorer har ikke nødvendigvis en gavnlig virkning.

**Beta-glucaner fra havre har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet. Den gavnlige virkning opnås ved et dagligt indtag på 3 g beta-glucaner fra havre.

KØBES PÅ APOTEKET

Støt dit bevægelsesapparat hver dag

Prøv APOVIT® Brusk & knogler

Med kondroitin – en naturlig bestanddel af brusk.

Med C-vitamin som bidrager til normal dannelse af kollagen, som har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler og brusk.

Ny serie af sammenklappelige elektriske kørestole

Elio er udviklet til mennesker, der har brug for lidt aflastning på farten, så energien kan bruges på det, der betyder mest.

Kontakt os: www.banolife.dk

Tlf: 75 56 32 44

info@banolife.dk

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

ER DU GENERET AF TØR MUND?

FEM 4 STJERNEDE HOTELLER:

Hotel Fenix – kun for voksne

Hotel Palmasol – et sandt paradis

Sunset Beach – solkystens juvel

Benalmadena Palace – komfortable lejligheder

Garden Suite – designet til kørestolsbrugere

Velfærdsrejser for ældre og ensomme

Genoptræning i varmtvandsbassin

Ferie for mennesker med Alzheimer

Tryghedsgaranti:

Dansk læge, sygeplejerske, fysioterapeut. Vores destinationschef modtager dig i lufthavnen. Privatchauffør til hotellet.

Salg og rådgivning:

Man.-Fre. 10-15: Tlf.: 60 581 481 www.tryghedsrejser.dk

Vi er altid klar med et godt tilbud!

Kærlig hilsen

Kirsten Siggaard, Ambassadør

Mundtørhed rammer mange og kan blandt andet skyldes medicin, overgangsalder eller andre helbredsmæssige forhold.

Perio Plus ZERO hjælper med at fugte og berolige munden og giver en behagelig følelse af friskhed og komfort – hver dag.

Scan QR-koden og køb i Matas

Fonden Botilbuddet Engsgaard søger bestyrelsesmedlem

Vi er et lille botilbud på Nordfalster, der brænder for et godt liv for udsatte voksne med psykiske vanskeligheder.

Vi søger dig med interesse for mennesker i sårbare livssituationer.

Gerne med erfaring inden for økonomi, ledelse og/eller HR. Vi tilbyder honorar og kørepenge.

Lyder det som noget for dig?

Kontakt daglig leder Gitte Terney tlf. 51 77 29 31

engsgaard@gmail.com

“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.”

– Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... –men hvad med i morgen?

Premium 7 Fastholdelses

Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

Fås på apotek Vejl. udsalgspris fra kr. 79,50.

Læs

“Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd.

Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme.

København

Frederiksborggade 37 st.th

1360 København K

Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

Onsdag til Fredag kl. 10 til 17

www.gold-coins.dk info@gold-coins.dk tlf: 20 99 9 20

Odense

Asylgade 11 st.tv

5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17

Fit plastre findes i mange varianter og forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger.

FIT Plaster

• Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler -ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Læs mere på www.fit-plaster.dk

Kreta: 1.500 kr. i rabat + udflugt med Kreta-ekspert

Bo

i

ferielejlighed på Hotel Kedrissos

★★★+

Efteråret er en skøn tid på Kreta med lune temperaturer og masser af muligheder for afslapning og oplevelser. Du bor på det familieejede Hotel Kedrissos, som er blandt FolkeFerie.dk’s mest populære hoteller på Kreta. Her venter en dejlig ferielejlighed, hyggelige fællesområder og en afslappet atmosfære. Du kan slentre til stranden, besøge Chania, som ligger kun få kilometer væk, eller bare nyde livet ved poolen.

En særlig Kreta-oplevelse venter

Lone er vores erfarne Kreta-guide med 30 år på øen. Hun har sammensat en dejlig udflugt, som du gratis kan tilmelde dig ved ankomst.

Oktober:

Rejs 1 eller 2 uger

Afrejse fra København torsdag 1. oktober

Afrejse fra København søndag 4. oktober

Afrejse fra København torsdag 8. oktober

Afrejse fra København torsdag 15. oktober (1 uge)

Tilbuddet udløber 31. august

SPAR 1.500,- pr. person på de angivne datoer til Hotel Kedrissos. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nye bestillinger fra 5. august.