Idékatalog Rekrutteringsugen 2025

Page 1


–inspiration til at få flere frivillige Rekrutteringsugen 2025

Indhold

Hvorfor rekrutteringsugen?

Rekrutteringspakken –gør rekrutteringen nemmere

Hvorfor rekrutteringsugen?

Ældre Sagens lokalafdelinger har mange gode aktivitetstilbud arrangeret af dygtige og dedikerede frivillige. Men det kan sommetider være en udfordring at finde nye frivillige til lokalafdelingerne.

I Rekrutteringsugen laver vi en koordineret indsats på tværs af landet for at finde flere frivillige til lokalafdelingerne. Når vi kommunikerer

i samlet flok, øger vi vores chancer for at blive hørt og dermed finde frivillige til jeres lokalafdeling.

Få hjælp til rekrutteringen

Når I tilmelder jer rekrutteringsugen, får I rekrutteringspakken, som blandt andet indeholder:

•Rekrutteringsplakater tilpasset jeres lokalafdeling

•Flyers, som I kan dele ud i nærområdet

•Et færdiglavet Facebook-opslag, lige til at slå op på jeres lokale facebookside eller i lokale grupper

•En annonceskabelon til lokalavisen

•Skabelon til en pressemeddelelse I kan sende til lokalavisen

Du kan læse mere om, hvad I kan bruge rekrutteringspakken til på de næste sider.

Rekrutteringspakken – gør rekrutteringen nemmere

Formålet med rekrutteringspakken er at gøre det så nemt som muligt for din lokalafdeling at rekruttere nye frivillige. Rekrutteringspakken består af tre dele:

1

. Generel rekruttering

Materiale, der hjælper jer med at søge bredt efter nye frivillige:

• Flyers og plakater – del dem ud og hæng dem op i lokalområdet.

• Annonceskabelon – udfyld skabelonen og indryk annoncen i jeres lokalavis.

• Facebookopslag – lige til at dele på jeres lokale facebookside eller på lokale ”Det sker i X-købing”facebookgrupper.

• Nyhedsbrevs-tekst – kopiér teksten ind i jeres lokale nyhedsbrev.

• Skabelon til en pressemeddelelse –send pressemeddelelsen videre til jeres lokalavis, det er en god og gratis måde at få omtale på.

2

. Specifik rekruttering

Materiale, hvor de aktiviteter, som I selv vælger, indgår. Det kan I tilføje, hvis I har specifikke frivilligaktiviteter, hvor I særligt har brug for flere frivillige.

Materialet i pakken er lavet til de samme kanaler, som i den generelle rekruttering.

3

. Personlig rekruttering

Materiale, der er målrettet jeres frivillige med henblik på at motivere dem til at finde frivillige i deres omgangskreds:

• Flyers – del dem ud til jeres frivillige.

• Nyhedsbrevstekst – kopiér teksten ind og send det til jeres frivillige. I kan fx gøre det ved at lave en mailliste. Husk at sende mailen BCC, ellers vil alle kunne se hinandens mailadresser.

• Facebookopslag målrettet frivillige – slå det op i jeres forskellige Facebook-grupper for frivillige.

OBS! Alle materialer tilpasses jeres afdeling med information om op til 3 frivilligaktiviteter, som I mangler frivillige til, jeres lokalafdelingsnavn, og kontaktinformationer på den man skal kontakte for at tilmelde sig som ny frivillig.

Sådan bestiller I rekrutteringspakken

I kan bestille rekrutteringspakken på to måder:

1 .

2 .

Bestil gennem det spørgeskema, der sendes ud til alle lokalafdelingsformænd i starten af maj.

Bestil via mail på lokalfokus@aeldresagen.dk

Vælger I denne løsning, er det vigtigt, at I inkluderer:

•Lokalafdelingensnavn

•Kontaktinfo på personen i lokalafdelingen, der skal modtage potentielle frivillighenvendelser.

•Fokuserer I på enkelte frivilligaktiviteter, skal I også sende os navne på de op til tre frivilligaktiviteter.

•Navn og e-mail på en kontaktperson samt leveringsinformationer, hvis man vil have rekrutteringspakken printet og tilsendt.

Oplysningerne bliver tilføjet materialet i jeres rekrutteringspakke, så den er målrettet jeres lokalafdeling.

TIP: I kan også søge om tilskud til annonceudgifter, når I bestiller rekrutteringspakken 5

Skab synlighed –brug flere kanaler

Hvis I gerne vil nå bredt ud, kan I med fordel gøre brug af flere kanaler for at skabe synlighed og få flere frivillige.

Her er nogle eksempler på, hvilke kanaler I kan bruge:

Egne kanaler

• Jeres lokale nyhedsbrev

• Jeres hjemmeside

• Jeres Facebook-side

• Flyers og plakater til uddeling på biblioteker, apoteker osv.

Gratis omtale

• Pressemeddelelse til lokalaviser

• Artikel i lokalaviser

• Opslag i lokale Facebook-grupper

• Frivilligjob.dk

Betalt annoncering

• Annonce i lokalaviserne

Personlig rekruttering

• Opfordring ved lokale arrangementer

• Prik på skulderen fra andre frivillige (frivillig skaffer frivillig)

• Tilmeldingsliste ved arrangementer og aktiviteter

For at gøre det så nemt som muligt indeholder rekrutteringspakken materialer til mange kanaler (Facebook, aviser, nyhedsbrev, flyers, plakater etc.).

Andre idéer til at skabe synlighed

Kåring af Årets frivillige

Brug rekrutteringsugen til at kåre Årets frivillige i jeres lokalafdeling. Vælg fx tre nominerede, som man kan stemme på i løbet af ugen.

Slut rekrutteringsugen med at kåre Årets frivillige et offentligt sted, fx på byens torv.

Send også gerne en pressemeddelelse om kåringen til jeres lokalaviser.

Uddeling af flyers

Stil jer et sted lokalt, hvor der ofte er mange mennesker, fx ved et torv eller en gågade. Her kan I dele flyers ud eller byde på en kop kaffe og fortælle om mulighederne for at blive frivillig i lokalafdelingen.

Fredagscafé eller andet arrangement

Lav et arrangement med en åben invitation og hyggelig, uformel stemning, fx en fredagscafé. Her kan en række frivillige fortælle om lokalafdelingen over en kop kaffe eller et glas vin.

Åbent husarrangementer

Åbent hus-arrangementer er gode muligheder for at skabe opmærksomhed på lokalafdelingens frivilligaktiviteter. I kan sige meget mere i dialog med en potentiel frivillige end gennem en annonce eller et nyhedsbrev.

Lad de frivillige rekruttere flere frivillige

Det er vigtigt at aktivere de nuværende frivillige i rekrutteringsugen, da det er den mest

effektive måde at få nye frivillige på.

Vidste du fx, at 38 %

af Ældre Sagens nye

frivillige i 2024 er blevet

opfordret til det af en aktiv frivillig

Af de nye frivillige i 2024 i Ældre

Sagen svarer 38 %, at de er blevet

frivillige, fordi de er blevet opfordret til det af en allerede aktiv frivillig.

15 % er ikke frivillige, fordi de aldrig blev spurgt

Derudover er der et stort potentiale i mennesker, der bare ikke er blevet spurgt endnu. 15 % af de adspurgte i en undersøgelse svarede nemlig, at den eneste grund til, at de ikke er frivillige, er, at de aldrig er blevet spurgt.

Kilde: Det nationale forskningscenter for velfærd

Idéer til frivillig rekrutterer frivillig

Her er nogle idéer til, hvordan de frivillige kan hjælpe med at rekruttere flere frivillige:

Giv dem nogle flyers med hjem, som de kan dele ud til deres nærmeste/lægge i postkassen hos venner og naboer.

Bed dem dele lokalafdelingens Facebook-opslag om nye frivillige på deres egen profil.

HUSK...

Klæd de frivillige på til opgaven ved at:

• Oplyse dem om, på hvilke områder I mangler frivillige

• Fortæl om rammerne for den frivillige indsats, fx hvor ofte man typisk skal hjælpe til som frivillig

• Give dem relevante materialer –der er fx lavet foldere til de fleste aktivitetsområder

• Sørge for, at der er en kontaktperson, de frivillige kan henvise folk til for at høre mere eller tilmelde sig.

Kontaktinformationer og flere materialer

Har I spørgsmål?

Kontakt lokalfokus@aeldresagen.dk

Silas Blomquist

Konsulent i sekretariatet tlf. 23 64 69 86 sb@aeldresagen.dk

Jannik Lindholm

Projektleder i sekretariatet Tlf. 33 96 86 19 jal@aeldresagen.dk

Bestil andre rekrutteringsmaterialer

Find mange flere rekrutteringsmaterialer som fx foldere om specifikke aktivitetstilbud på www .frivilligshoppen .dk

Bestil udstillingsmaterialer til jeres møde/arrangement

I kan også bruge udstillingsmaterialer som skilte, standere og bannere med Ældre Sagens logo.

Du kan finde udstillingsmaterialerne via dette link www .aeldresagen .dk/udstilling

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf . 33 96 86 86 · www .aeldresagen .dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.