Fokus på maden
Der er behov for en mere målrettet og forpligtende forebyggende indsats mod underernæring hos ældre mennesker.
Ernæringsindsatser har stor betydning for både den enkelte og for samfundet. En god ernæringstilstand er afgørende for at bevare funktionsevne, selvhjulpenhed og livskvalitet. En god ernæringstilstand er nødvendig for at komme godt gennem behandling og have kræfter til genoptræning og rehabilitering. Korrekt ernæring giver færre indlæggelser og genindlæggelser – og derfor også sparede udgifter i sundhedsvæsenet.
Indsatsen mod underernæring er ofte tilfældig og afhængig af lokale tiltag og prioriteringer. Der er behov for en målrettet og forebyggende indsats mod underernæring hos ældre mennesker.
Ældre Sagen mener:
• Der skal være mål for indsats mod underernæring i nærsundhedsplaner og aftaler med kommuner om forebyggelse.
• Svækkede ældre skal have deres ernæringstilstand undersøgt, når de indlægges eller skal have hjælp fra kommunen. Ret til tidlig opsporing, indsats og målrettede måltider tilpasset individuelle behov, som for eksempel spise- og synkebesvær eller kost til småt spisende.
• Ret til en individuel ernæringsplan og indsats ved behov. Behov for tværsektoriel kommunikation om den enkelte ældres ernæringstilstand og -behov, så vigtig viden ikke går tabt ved sektorovergange.
• Kost og ernæring skal indgå som en fundamental del af helhedsplejen i kommunerne.
• Flere ernæringsfaglige kompetencer, herunder diætister tilknyttet alle kommuner og hospitaler og adgang til tværfaglige ernæringsteams med fx tandpleje, ergoterapeut og klinisk diætist. Hospitaler og kommuner skal på tværs af sektorer og faggrupper i samarbejde sikre ældre menneskers ernæringstilstand.
Fakta
Underernæring blandt svækkede ældre mennesker er et stort samfundsproblem. Tidligere undersøgelser har vist, at op mod 60 pct. af alle hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere er i risiko for at blive underernærede. Det betyder, at de får svært ved at klare sig selv, trækker sig fra fællesskabet, oftere bliver syge og dør tidligere.
Udover de menneskelige konsekvenser har det også betydning for samfundsøkonomien. Ældre underernærede patienter er indlagt i længere tid, og de bliver ofte genindlagt. Desuden har de mere behov for hjælp. Ifølge en rapport fra Menon Economics er mere end 200.000 danskere underernærede i 2024 – langt størstedelen heraf er ældre mennesker. I følge Menon-rapporten betyder det en meromkostning i sundhedsvæsenet på 14,5 milliarder kroner.1
1 Kilde: Menon, Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark, 2024.
”Kom mæt hjem” Hospitalet sikrer i samarbejde med kommunerne, at ældre borgere får en målrettet og sammenhængende ernæringsbehandling. Patienterne får små energi- og proteinrige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse, og efterfølgende får de individuel vejledning af en hospitalsdiætist indenfor 96 timer og herefter opfølgende besøg. Målet er at forebygge funktionstab og genindlæggelser og skabe tryghed i forbindelse med udskrivelsen blandt skrøbelige ældre.