Øget fokus på ældre patienters særlige behov for tryghed og helhed
Mange ældre patienter savner at blive set som hele mennesker af de sundhedsprofessionelle, hvilket opleves som uværdigt.
De savner kontinuitet og sammenhæng. Mange oplever fragmenterede patientforløb, da sundhedsvæsenets struktur fordrer et fokus på enkeltopgaver fremfor på mennesket.
Ældre patienter mangler omsorg og helhedsblik i deres behandlingsforløb. De møder ofte skiftende behandlere, som kan give modstridende anbefalinger og ikke tager højde for deres livssituation, hvilket gør dem utrygge.
Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet prioriterer effektive arbejdsgange over deres behov og præferencer, men ældre patienter er eksperter i deres eget liv og sygdomsforløb. Alligevel oplever mange ikke at blive inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling.
Det handler først og fremmest om omsorg for det enkelte menneske og det levede liv og at tilpasse indsatsen, så den passer til den enkeltes individuelle behov og ønsker. De bedste løsninger for svækkede ældre patienter er ikke altid nye lægemidler eller avancerede behandlingsmetoder. For sårbare ældre er det ofte den basale behandling, pleje og genoptræning, som er vigtig.
Ældre Sagen mener:
Knap hver femte akut indlagte patient over 80 år oplevede i 2024 slet ikke eller i ringe grad at være med til at træffe beslutninger om deres undersøgelse/behandling ved behov. Mere end hver fjerde oplevede det kun i nogen grad.1
• Patienter skal opleve at blive set og lyttet til, og de skal være trygge ved deres behandling.
• Svækkede, ældre patienter skal ved sygehusophold have en helhedsvurdering, som har fokus på bl.a. mad, medicin, multisygdom, mobilitet og mestring.
• En individuel og helhedsorienteret behandlingsplan skal tage udgangspunkt i ens livssituation og andre sociale forhold og udarbejdes i samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommunen – samt patient og evt. pårørende.
• Ældre patienter med skrøbelighed må ikke udskrives eller hjemsendes om natten.
• Forløbskoordinatorfunktion med særligt mandat skal hjælpe patienten på tværs af sektorer og myndigheder.
• Behov for at styrke uddannelse, kompetenceudvikling og forskning indenfor geriatri.
1 Kilde: Særudtræk fra Center for Patientinddragelse, Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, 2024.
Fakta
I 2035 vil der være ca. 125.000 flere 80+ årige end de knap 340.000 80+ årige i 2025 – en stigning på 37 pct. Danmarks Statistik
Ældre med kontakt til sundhedsvæsenet
Næsten alle 65+ årige har kontakt til en alment praktiserende læge i løbet af et år.
Ca. 7 ud af 10 65+ årige har kontakt til sygehus (ambulant kontakt eller indlæggelse inden for somatikken). For 80+ årige er det 8 ud af 10.
Ca. 3 ud af 10 65+ årige har kontakt til det kommunale sundhedsvæsen (dvs. at de får hjemmesygepleje, rehabilitering, genoptræning, vedligeholdelsestræning og/eller hjemmehjælp). For 80+ årige er det 6 ud af 10.
Ca. 2 ud af 10 65+ årige har kontakt til både alment praktiserende læge, sygehus og det kommunale sundhedsvæsen. For 80+ årige er det 5 ud af 10.1
Ældre med multisygdom
Forekomsten af flere sygdomme eller helbredsproblemer på samme tid betegnes multisygdom.
Ca. 65 pct. af mænd på 65+ år og derover i Danmark oplyser, at de har to eller flere sygdomme på samme tid. Blandt kvinder på 65 år og derover er det ca. 69 pct.2
”Når der er en ny hver gang, så føler man lidt, man er en kastebold. Man ser 2-3 forskellige, og de har sgu hver deres mening og hver deres svar – det giver altså utryghed, det gør!” 3
”Da jeg kom hjem, var jeg fuldstændig ubrugelig, og jeg havde min mand hjemme. Men der var ingen, der spekulerede på, at han var dement og i realiteten et meget stort arbejde.” 3
”I starten syntes jeg, de var nogle værre…. Jeg følte, de ignorerede mig. De går bare ind, ser mig ikke, hilser ikke.” 3
1 Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (esundhed.dk, sundhed på tværs, sektoroverblik på landsplan 2024) og Danmarks Statistik (FOLK1AM).
2 Kilde: Ældres sundhed og trivsel (2024) baseret tal på Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
3 Kilde: KOPA;