Udgivet af Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kbh. S Marts 2026 www.aeldresagen.dk
Redaktion:
Michael Teit Nielsen
Maria Louisa Højbjerg
Sanna Kjær Hansen
Layout og tryk: vahle+nikolaisen
Forsidefotos: Ældre Sagen
ISBN: 978-87-89084-99-2
Tryksag: 2026.03.50.1.11
CVR: 10 62 54 08
Oplag: 2.000
Foto: Jeppe Bjørn/Artvaerk
Et år med vidnesbyrd, valg og vedholdenhed
Verden står ikke stille, og nogle gange skal vi lige holde vejret i forhold til alt det, der sker rundt omkring os. Men så er det fantastisk at se vores frivillige i Ældre Sagen arbejde ufortrødent videre og skabe tryghed lokalt.
Ældretelefonen er blevet en kendt og stadig mere brugt samtalelinje, man kan ringe til, når verden netop føles stor og usikker, og ensomheden giver ekko i stuerne. Eller som Birthe Jensen på 82 år fortæller:
”Man får lov til at snakke og lette sit hjerte for en stund, når man har det træls, som vi siger her i Jylland. Og så kan man komme videre. Det hjælper virkelig.”
tilhørere og kommunalpolitikere om ældreplejen i deres kommune.
Vi er stolte over, at 1.094.314 danskere støtter os og støtter kampen for ældre og pårørende.
Ældre Sagens 215 lokalafdelinger holder øje med deres kommune, deres plejehjem og deres hjemmepleje. Er der en værdig ældrepleje her hos os? Mange små og større sager bliver taget op lokalt og med gode resultater.
Vores lokalafdelinger har været aktive som aldrig før. Hele 118.826 aktiviteter og arrangementer har de lavet i årets løb.
Op til kommunal- og regionsrådsvalget 2025 har vores lokalafdelinger inviteret til over 70 valgmøder og samlet hundredvis af debativrige
Bjarne
Hastrup Adm. direktør
2025 har desværre vist massivt omsorgssvigt i ældreplejen. I efteråret afleverede vi 196 vidnesbyrd til Folketingets Ældreudvalg. Vidnesbyrd, der dokumenterer brud på basale rettigheder og grundlæggende værdighed i ældreplejen i Danmark: Ældre, der sidder i den samme ble i mere end et døgn, ældre, der ligger i deres eget opkast, nødkald, der ikke besvares, knoglebrud, der ikke opdages og livsvigtig medicin, der bliver glemt i farten. Og Ældre Sagen følger op i 2026 for at sikre, at politikerne anerkender problemets omfang og handler på det. Ellers svigter vi ikke bare landets ældre, men selve ideen om et velfærdssamfund.
2025 er også året, hvor vi har kæmpet for en købekraftsgaranti til folkepensionister, der siden 2022 oplevede tårnhøje priser på dagligvarer og en folkepension, der ikke slog til.
Købekraftsgaranti skal træde i kraft, så pensionen reguleres ekstra, hvis folkepensionens købekraft et år falder med mere end en procent.
Birger Rasmussen Landsformand
Ældre i Danmark
Vi bliver flere ældre, men ikke flere folkepensionister
I slutningen af 2025 var vi godt 6 mio. mennesker i Danmark. Heraf var 1,27 millioner fyldt 65 år, hvilket svarer til 21 procent af befolkningen. Antallet af 65+ årige vil vokse til 1,7 mio. frem mod 2070 og udgøre 28 procent af de 6,3 mio. danskere, der forventes at være til den tid.
Pr. 1. januar 2025 var der 1.115.000 mennesker over folkepensionsalderen i Danmark. I 2070 forventes der at være 1.069.000 over folkepensionsalderen i Danmark, hvis folkepensionsalderen stiger som aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006. Til og med 2029 er folkepensionsalderen 67 år. Herefter stiger den, så den er 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040. Hvis folkepensionsalderen fortsætter med at stige som aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006, vil folkepensionsalderen i 2070 være 74 år.
Levealderen for en nyfødt i Danmark er i dag 80 år for mænd og 84 år for kvinder. I løbet af de seneste 10 år er levealderen vokset med 1,4 år for mænd og 1,0 år for kvinder. Mange ældre har det heldigvis godt. Med en gennemsnitlig livstilfredshed på over 8 ud af 10 er livstilfredsheden generelt høj blandt de 65-89- årige. Det viser Ældre Sagens Fremtidsstudie.
21 %
af Danmarks befolkning er fyldt 65 år
Vi arbejder længere, og Danmark bliver rigere
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet er steget med mere end 3 år fra 63,7 år i 2014 til 67,1 år i 2024. I samme periode er antallet af 60+ årige, som er aktive på arbejdsmarkedet, vokset med over 50 % fra 291.000 seniorer i 2014 til 460.000 i 2024.
Ældre Sagens beregninger viser, at højere pensionsalder i forhold til 2018 har forbedret de offentlige finanser med ca. 20 mia. kr. i 2025. I 2040 vil de offentlige finanser være forbedret med ca. 50 mia. kr. Hertil kommer, at danskerne i højere grad selv sparer op til pensionen gennem arbejdsmarkedspensioner. Det forbedrer de offentlige finanser, da de så skal have mindre i folkepension mv.
9 ud af 10
danskerne på 65 år og derover, som bor i eget hjem, klarer sig uden hjemmehjælp fra kommunen
Flere og flere over folkepensionsalderen arbejder
Antallet af personer over folkepensionsalderen, der er aktive på arbejdsmarkedet, stiger. I oktober 2025 var der 101.200 over folkepensionsalderen i lønmodtagerbeskæftigelse mod 85.400 i oktober 2023.
Penge til demensvenlighed
Ældre Sagen har medvirket til, at der på Finansloven 2025 og i den kommende sundhedsreform er blevet afsat midler til at nedbringe ventetiden for udredning af demens. Aftalen afsætter 15,1 mio. kroner til Ældre Sagens nye partnerskab om demensvenlighed med Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og FOA.
PostNord omdeler ikke længere breve
PostNord afleverede sit sidste brev den 30. december 2025. Fra 1. januar 2026 er dao den eneste landsdækkende virksomhed, der håndterer fysiske breve i Danmark. Ældre Sagen mener, at det er særligt vigtigt, at den nye løsning kommer til at fungere for de ca. 250.000 danskere, som er fritaget Digital Post, og for andre, som enten har svært ved eller ikke ønsker at bruge digitale løsninger. Det bør være lige så let at sende et fysisk brev som at svare på det digitalt. En undersøgelse fra 2025 viser, at en ud af tre 80-89-årige er afhængige af hjælp for at kunne bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger eller Digital Post.
Dyre fødevarer presser privatøkonomien
Fødevarepriserne er steget med 24 % i perioden fra januar 2022 til december 2025. Det har presset økonomien for mange pensionister, fordi reguleringen af pensionen er forsinket i forhold til lønudviklingen.
En undersøgelse i Ældre Sagens medlemspanel i 2025 viser, at seks ud af ti medlemmer bekymrer sig over de stigende priser på fødevarer. Mange medlemmer vælger billigere alternativer, når de står ved supermarkedets køledisk, de skærer ned på kød og luksusvarer, og de undgår madspild. For nogle medlemmer betyder de stigende fødevarepriser også færre måltider sammen med andre, og at måltider springes over.
Ældreplejen mangler medarbejdere
Selvom arbejdsstyrken stiger, er der allerede nu akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen. Udfordringen bliver kun større i de kommende år i takt med, at vi bliver flere ældre. Finansministeriet vurderer i en fremskrivning fra 2023, at der vil mangle ca. 15.000 SOSU’er i 2035 ved samme andel af ufaglærte i ældreplejen.
Sådan arbejder
Ældre Sagen
Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest mulige kan leve et godt liv – hele livet.
Vi udviser medmenneskeligt nærvær over for den enkelte.
Vi har indsigt i form af stor viden, dokumentation og erfaring.
Vi omsætter vores viden til resultater med stor handlekraft.
Vi er Ældre Sagen.
21.327 frivillige
44.667
opkald til vores rådgivere
6.349 besvarede opkald på Ældretelefonen
1.094.314 medlemmer
Ældre Sagens medlemsblad er Danmarks mest læste magasin med 1.047.000 læsere iflg. Gallup.
Ældre Sagen har 147.000 fans på Facebook og 21.600 følgere på Instagram.
Mere end 806.500 har downloadet appen Ældre Sagen Tilbud.
Over 411.000 brugere på Ældre Sagens hjemmeside pr. måned.
Mere end 727.390 medlemmer modtager Nyt fra Ældre Sagen pr. mail hver måned.
Ældre Sagens Podcast har 160 afsnit fordelt på 17 serier. Downloaded 61.699 gange.
Politisk indflydelse
• Lovgivning og reformer
• Lokalpolitik og kommunale budgetter
• Analyser og viden
• Netværk og alliancer
• Presse og sociale medier.
Aktiviteter og kurser
• Foredrag og møder
• Rejser og ture
• Mad, kreativitet og sang
• Underholdning og spil
• Sprog, film og litteratur
• Mandefællesskaber.
Viden
og rådgivning
• Penge og pension
• Helbred og demens
• Hjælp og støtte
• Hverdagsliv og familie
• Regler og rettigheder.
Strategien viser vej
Ældre Sagen er en folkesag. Det er vi i dag, og det skal vi være i fremtiden.
Derfor har vi en strategi, der skaber retning og indflydelse i samfundet.
2025 var det tredje år i strategiperioden 20232027.
Med nærvær, indsigt og handlekraft kæmper vi for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet.
Læs hele Strategi 2023-2027 på www.aeldresagen.dk/strategi
En aktiv seniorstyrke
Værdig sundhed, omsorg og pleje
Et godt liv – hele livet
afdigitaleogteknologiskekompetencer
Mental sundhed – flere muligheder for samvær, nærvær og lykke
Ældre Sagensomvidensbankog fremtidsskabe r
Handlekraft
Ældre Sagens strategi udgøres af 3 skub for forandring i samfundet og 4 styrkelser af Ældre Sagen:
Et skub er et område, hvor vi vil sætte særligt ind for at forbedre ældre og seniorers hverdagsliv. Vi skal forbedre deres rammer, vilkår og muligheder bredt i samfundet og der, hvor livet leves.
En styrkelse er et område, hvor vi styrker Ældre Sagens viden, kompetencer og ressourcer. Vi skal styrke sekretariatet, vi skal styrke vores lokale tilstedeværelse og vi skal styrke de tilbud og aktiviteter, vi har på hylderne.
Skub 2
En aktiv seniorstyrke
Vi bidrager til at skabe en aktiv og livsglad seniorstyrke, som samfundet værdsætter.
Skub 1
Værdig sundhed, omsorg og pleje
Vi kæmper for, at ældre får den værdige behandling, pleje og hjælp, de har brug for – overalt i landet.
Styrkelse 1
Lokal mobilisering, påvirkning og støtte
Vi mobiliserer og skaber aktivitet – over hele landet.
Styrkelse 2
Segmentering af behov og differentiering
Vi tilpasser vores tilbud og kommunikation til den enkelte – fordi vi alle er forskellige.
Skub 3
Mental sundhed flere muligheder for samvær, nærvær og lykke
Vi styrker mental sundhed og bekæmper ensomhed gennem meningsfuldt samvær.
Styrkelse 3
Opbygning af digitale og teknologiske kompetencer
Vi følger den digitale udvikling og kæmper for brugervenlighed og retssikkerhed – og imod ulighed og alderisme.
Styrkelse 4
Ældre Sagen som vidensbank og fremtidsskaber
Vi bygger på viden og forskning og udvikler fremtidens velfærd.
De frivillige er selve Ældre Sagens rygrad
Det er Ældre Sagen selv, der tager ordet, når 215 lokalafdelingers formænd mødes med landsbestyrelse og ledelse på det årlige delegeretmøde for at give deres stemmer til kende. Vi fulgte formand Anni Anderson, der var med for første gang
Formand i Ældre Sagen Nykøbing-Rørvig Anni Anderson er til delegeretmøde for første gang. Hun har taget turen fra Odsherred sammen med Ole Holst, der er formand i Dragsholm, og en af hendes nærmeste kolleger i distrikt 8, der dækker afdelingerne i Midt- og Vestsjælland.
”Jeg har været spændt, for det er jo stort. Men jeg har også følt mig tryg og velforberedt. Jeg har været på to formandskurser, hvor jeg ud over at blive klædt på til opgaven har mødt andre nyvalgte formænd,” siger hun og spejder efter kendte ansigter blandt de mange fremmødte, der lige nu er i gang med at krænge overfrakker af og tjekke kufferter ind. ”Så jeg er ikke helt alene om at være ny. Og så har jeg jo Ole!”
Anni får udleveret en mappe med en dagsorden, informationsfolder og en grøn og en rød nødstemmeseddel, hvis det elektroniske stemmesystem svigter. Og så får hun et akkrediteringsskilt med navn og lokalafdeling om halsen.
Jeg har været spændt, for det er jo stort. Men jeg har også følt mig tryg og velforberedt.
Tekst: Freja Bech-Jessen Foto: Trine Bukh
”Jeg har set mest frem til de uformelle snakke, hvor man kan dele erfaringer og idéer og få indblik i nogle af de andre afdelingers arbejde. Jeg tror, der er meget at hente der,” siger Anni, der understreger, at hun selvfølgelig også er spændt på at få større indblik i landsbestyrelsens arbejde og de nationale indsatser.
En stor tak til de frivillige
Tilbage i salen tager formand for landsbestyrelsen
Birger Rasmussen ordet, byder velkommen og siger som noget af det første, at han gerne vil bede alle de
fremmødte formænd tage en stor og varm tak med hjem til de frivillige.
”Det er de frivillige, der er selve Ældre Sagens rygrad. Uden dem har vi ingen organisation,” slår han fast fra talerstolen på scenen, hvor han sidder sammen med landsbestyrelsens medlemmer og direktør Bjarne Hastrup.
”Faktisk kendte jeg ikke Birger Rasmussen, før jeg blev formand. Men han er jo valgt af os. Han er den ægte demokratiske vare, og det er interessant at forstå mere om, hvordan organisation er bygget op og den indflydelse, vi har som frivillige og som formænd,” siger Anni.
Debat er et sundhedstegn
Efter landsformandens beretning bliver der åbnet op for debat.
”Jeg har stor respekt for de formænd, der tager ordet. Og jeg synes, det er spændende at se, hvor forskelligt vi kan se på tingene, selvom vi er del af samme organisation. Jeg tror, det er et sundhedstegn. Og jeg synes, det er vigtigt, at der også er plads til kritik, udfordring og debat. Det er der, man mærker, at det ikke bare er for syns skyld, vi er her, men at man er klar til at lytte til det, der rører sig,” siger Anni.
I en kort pause, finder hun to af de andre nyvalgte formænd, hun tidligere har mødt, og får en hyggelig sludder over en kop kaffe.
Vi sætter politisk aftryk
Ældre Sagen arbejder for et Danmark, der er værdigt og trygt at blive ældre i. Og vi holder os ikke tilbage med vores forslag til at sikre dette. Både nationalt og lokalt påvirker vi politiske beslutninger gennem møder med politikere i Folketinget og ude i kommunerne, i alliancer, i pressen og på sociale medier. Vi står vagt om det, der virker – og kæmper for det, der skal forbedres.
Se flere politiske resultater på www.aeldresagen.dk/resultater
Kommunalvalg 2025: Velbesøgte valgmøder arrangeret af Ældre Sagen
Ældre Sagens lokalafdelinger har over hele landet gennemført lokale kommunikationsindsatser og valgmøder.
Vi brugte kommunalvalget til at sætte fokus på tre temaer: Ordentlig hjælp til en ren bolig, Flere velkendte ansigter og Flere plejehjemspladser.
Vi gennemførte en omfattende kampagne under overskriften ”I mål med ældreplejen”, som kørte bredt ud på sociale medier, printannoncer, og Ældre Sagens lokalafdelinger var aktive med debatindlæg i lokale medier.
Lige inden valget blev der på aeldresagen.dk lanceret en kandidattest, hvor man kunne teste sine lokale kandidaters holdninger til ældrepolitik.
Lokalt blev der arrangeret over 70 velbesøgte valgmøder, mange af dem med over 100 deltagere, som blev omtalt i både lokale, regionale og landsdækkende medier.
Ældre Sagen vil udrydde demens
Der blev fundet en vaccine mod Covid-19. ”Hvorfor gør vi ikke det samme ift. til demens?” spurgte Ældre Sagens adm. dir. Bjarne Hastrup i sin debatbog ”Forbandede Alderdom”.
Finansieret af en arv har Ældre Sagen i 2025 begyndt et samarbejde med Danmarks nationale sundhedsklynge, Danish Life Science Cluster med det formål at aktivere mange aktører: Forskere, medicinalvirksomheder, teknologivirksomheder, faglige organisationer mv.
Vi kalder det et Moonshot, fordi vi har et ambitiøst mål om at udrydde demens. Det virker næsten umuligt, men er opnåeligt. På et indledende møde hos Ældre Sagen i september 2025 deltog engagerede førende læger, forskere, organisationsfolk, foreninger m.fl. Tanken er ikke kun at finde en medicinsk kur mod demens, men også at sprede den bedste og nyeste viden om forebyggelse og god pleje – og at skabe ny viden om demens.
Ældre Sagen foreslår en købekraftsgaranti
Den høje inflation i 2022 resulterede i det største fald i folkepensionisternes købekraft i mange år. Derfor har Ældre Sagen arbejdet for en fremrykning af folkepensionens regulering, bl.a. i kampagnen for en rimelig pension i 2024.
Da folkepensionen i 2026 indhenter inflationen, så købekraften er højere end i 2021, har vi i stedet rettet indsatsen mod at forhindre, at situationen fra 2022 gentages.
Vi foreslår en købekraftsgaranti, der automatisk skal træde i kraft, så pensionen reguleres ekstra, hvis folkepensionens købekraft et år falder med mere end 1 procent. Den ekstra regulering ”betales tilbage” ved en afdæmpet regulering de følgende år.
Vi har præsenteret forslaget for de fleste partier i Folketinget, og vi arbejder videre på at få en garanti.
Derudover arbejder Ældre Sagen på at få indført et pensionsfradrag, så skattetrykket også letter for pensionister, der ikke som lønmodtagere har et beskæftigelsesfradrag.
Mindre tid til omsorg på plejehjem
Ældre Sagen har sammen med FOA fået VIVE til at gennemføre en ny normeringsundersøgelse på plejehjem. Undersøgelsen viser, at normeringerne på plejehjem er uændrede siden 2019, samtidig med at beboernes behov for pleje og omsorg er blevet større og mere komplekse. Næsten halvdelen af de deltagende plejehjem oplyser, at der på en typisk uge er pleje- og omsorgsopgaver, som er vanskelige at nå at udføre tilfredsstillende for både personale og beboere.
Det største spænd ses på nattevagter i weekenden, hvor der på enkelte plejehjem er syv beboere per medarbejder om natten, mens der på andre plejehjem er 44 beboere per medarbejder.
Ældre Sagen har rejst en debat både om det urimelige i de store kommunale forskelle, men særligt om det nødvendige i et generelt løft af normeringer og kompetencer på plejehjem. Ikke mindst er det relevant ift. indsatsen mod omsorgssvigt.
Partnerskabet for demensvenlighed
I dag lever omkring 100.000 mennesker med en demenssygdom i Danmark. Dertil kommer ca. 300.000-400.000 pårørende, som hver dag er berørt af sygdommen. Det kræver en fælles indsats, og derfor har seks centrale organisationer nu stiftet ”Partnerskabet for demensvenlighed”.
Bag partnerskabet står Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA, KL og Ældre Sagen. I samarbejde med andre organisationer fra civilsamfund, kommuner og faglige miljøer vil vi sammen styrke indsatsen for mennesker med demens, deres pårørende og de mange medarbejdere, som hver dag yder pleje og støtte.
Særlig indsats for flere plejehjemspladser
Arbejdet for flere plejehjemspladser kører på højtryk både lokalt og nationalt.
Ældre Sagen har 2025 sendt brev til ældreminister Mette Kierkgaard, hvor vi har udtrykt vores bekymring om færre plejehjemspladser:
• I 2025 er der på landsplan 201 færre plejehjemspladser end året før. Kapaciteten er altså direkte faldet.
• Med en samtidig vækst i antallet af 80+ årige på 19.462 personer betyder det, at dækningsgraden endnu en gang er faldet: fra 14 % pr. 80+ årig i 2024 til 13 % i 2025 (mod 20 % i 2012).
• Fra 2024 til 2025 er dækningsgraden for antal plejehjemspladser ift. antal 80+ årige faldet i 91 ud af 98 kommuner.
Vores frygt er, at den faldende dækningsgrad resulterer i en strammere visitation til plejehjem, når flere ældre skal kæmpe om færre eller samme antal pladser.
Både sekretariatet og lokalafdelingerne er gået ind i de enkelte sager, og parallelt med dette har vi landspolitisk arbejdet for at få Ældreministeriet til at nedsætte et plejehjemspartnerskab.
Vi sætter politisk aftryk
Utrættelig kamp mod digital svindel
Digital svindel vokser hastigt og rammer tusindvis af danskere hvert år, herunder mange ældre. Ældre Sagen deltager i initiativer mod digital svindel sammen med Erhvervsministeriet, Digitaliseringsministeriet, Forbrugerrådet TÆNK, Finans Danmark og Teleindustrien.
Ældre Sagen har kæmpet for at få nedsat en permanent arbejdsgruppe med det formål at samle stærke kræfter i kampen mod digital svindel. Gruppen er nu nedsat under Digitaliseringsministeriet.
Anerkendelse om digital inklusion
Den digitale udvikling har medført udfordringer for befolkningen uanset alder, og derfor kæmper vi i Ældre Sagen for digital inklusion. For at inspirere myndigheder og virksomheder til at arbejde med digital inklusion og for at vise, at det kan lade sig gøre, uddelte vi på Folkemødet 2025 anerkendelser til tre, som viser, at man kan og skal have fokus på de menneskelige behov i en digital tidsalder. Modtagerne af anerkendelser var
• Michala Høg Daimar fra Digitaliseringsstyrelsen, som har været frontløber på dagsordenen i årevis og medskaber af fællesoffentlige principper for digital inklusion.
• Jens Willars fra Rejsekort og Rejseplan, som har banet vejen for brugerinddragelse og insisterer på alternativer for dem, der ikke kan bruge en app.
• Martin Høj fra GF Forsikring, som tager ansvar for, at alle kunder bliver mødt, og prioriterer den personlige kontakt til kunderne med telefonkontakt og personlige møder.
Utilstrækkelig hjælp til svækkede ældre i eget hjem
Flere end 90.000 svækkede ældre oplever at få utilstrækkelig hjælp i hverdagen. Det omfatter både mennesker, som slet ikke får hjælp (selvom de tilkendegiver at have behov for hjælp til hverdagsopgaver), og hjemmehjælpsmodtagere, der ikke får tilstrækkelig hjælp.
Det viser rapporten ”Svækkede ældre og hjælp i hverdagen”, som er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik samt interviews med svækkede ældre foretaget af RUC.
Danmarks Statistik har udarbejdet rapporten ”Undersøgelse om hjemmehjælp 2025” baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere. Rapporten viser en markant stigning i oplevelsen af utilstrækkelig hjælp. 37 % af hjemmehjælpsmodtagere med behov for hjælp til at komme i bad (svarende til mere end 10.000 personer), oplever i dag, at de ikke kan komme i bad, når de har behov for det. I 2021 var andelen 20 %.
Tilsvarende er der sket en kraftig vækst i andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der ikke får gjort tilstrækkeligt rent. Det er i dag næsten halvdelen (45 %) af hjemmehjælpsmodtagere med behov for hjælp til rengøring (svarende til ca. 28.000 personer), der oplever, at de ikke har mulighed for at få gjort rent, når de har behov for det. I 2021 var andelen 33 %.
Man har ikke lyst til at invitere gæster, når man ikke kommer i bad og ikke får gjort ordentligt rent. Næsten hver tredje, som er visiteret til bad og rengøring, har undladt at invitere gæster af denne årsag.
Patient og pårørendeudvalg tilknyttet hvert sundhedsråd
Gennem et samarbejde med Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Danske Ældreråd har Ældre Sagen kæmpet for at sikre, at patienter og pårørende inddrages i den nye struktur i sundhedsvæsenet. Også lokalt gennem vores repræsentanter i de nuværende patientinddragelsesudvalg har vi efterspurgt inddragelse.
Ældre Sagen har kæmpet for, at politiske beslutninger om samarbejde om pleje og behandling på sygehus og i eget hjem fremover træffes i de nye sundhedsråd. Så det er en stor sejr, at der kommer 17 patient- og pårørendeudvalg i stedet for som oprindeligt aftalt kun fire.
Ældrecheck udskydes alligevel ikke
Et lovforslag om at udskyde ældrechecken tre måneder blev taget af bordet, efter Ældre Sagen sendte et brev til beskæftigelsesminister Ane HalsboeJørgensen.
Ældre Sagen modtog nemlig mange henvendelser fra bekymrede medlemmer om lovforslaget.
Konkret betød lovforslaget, at folkepensionister i Danmark ikke som normalt ville få ældrechecken ind på kontoen sidst i januar 2026, men først ville se pengene sidst i april 2026.
Heldigvis var ministeren lydhør, og har nu sat lovforslaget på pause, indtil der er fundet en løsning, der ikke rammer de økonomisk svageste ældre.
Høringer og politisk dialog om Sundhedsreformen
Status på sundhedsreformen er, at det går stærkt: ny lovgivning er undervejs.
Konkret er vi positive over for den nye struktur i sundhedsvæsenet med sundhedsråd. Vi har også været positive overfor, at dele af sygeplejen, dele af genoptræningen og midlertidige pladser flyttes til et regionalt ansvar.
Vi mener dog, at det er vigtigt at undgå unødige overgange og kassetænkning, at skabe en helhedsorienteret indsats, at stille krav til kvalitet og forebyggelse, at inddrage patienter og pårørende samt at sikre befordring.
Vi ser positivt på aftalen om flere læger i almen praksis. Der er behov for, at der også sker nytænkning af egen læges rolle. Fx opfordrer vi til, at egen læge kan henvise til ældrepleje, genoptræning og sygepleje samt dække plejehjem med fast tilknyttede læger og indgå i fast relation med helhedsplejen.
I 2025 var Ældre Sagen med i tre følgegrupper i Sundhedsstyrelsen, der udarbejder faglige oplæg til arbejdet med sundhedsreformen. Ældre Sagen har på den måde påvirket rammerne for hhv. kronikerpakker, opgavebeskrivelsen for almen praksis og en national sundhedsplan, hvor vi kæmper for at få ældres behov for sammenhæng og kvalitet med i de forskellige oplæg. Foran os venter hele arbejdet med en ny folkesundhedslov.
Nærvær, tryghed og empati i det digitale møde
Både på Christiansborg og i regionerne er der et stærkt politisk ønske om, at flere patienter kan behandles i eget hjem, om sammenhængende behandlingsforløb, og om at der skal være lige adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Og dette skal i høj grad understøttes med digitale sundhedsløsninger.
I Ældre Sagen mener vi også, at fremtidens sundhedsvæsen også er digitalt. Men vi vil gerne nuancere forestillingen om, hvordan det skal anvendes. Derfor har vi undersøgt, hvordan ældre med flere sygdomme oplever det digitale møde med sundhedsvæsenet. Undersøgelsen belyser fordele og ulemper ved det digitale møde og har bidraget til udarbejdelsen af Ældre Sagens anbefalinger til det digitale sundhedsvæsen.
I det digitale møde med patienten skal der være fokus på nærvær, tryghed og empati.
Undersøgelsen og Ældre Sagens anbefalinger indgår i vores politiske arbejde i relation til sundhedsreformen og visionerne for fremtidens sundhedsvæsen.
Mange lokale sundhedspolitiske debatter
Ældre Sagen har været på banen lokalt med sundhedspolitiske debatter i løbet af året. I Nordjylland trodsede omkring 100 nordjyder og TV2 Nordjylland snestormen og mødte op til engageret sundhedspolitisk debat. I foråret har vi haft kick off-temadag for alle vores sundhedsudvalg med inspiration og materiale til lokal indsats op mod regionsvalget. Op mod regionsvalget har Ældre Sagen flere steder arrangeret valgmøder, og også her haft fokus på ældre og behovet for sammenhæng i sundhed.
I den nye Region Østdanmark (1. januar 2027) har vi som noget nyt klædt frivillige på til at kunne deltage på valgmøder som ambassadører, der løfter Ældre Sagens budskaber om behovet for sammenhæng. Alt dette sker i kraft af engagerede frivillige, der bl.a. er aktive i Ældre Sagens sundhedsudvalg.
På kulturel cykeltur
Hans Lindberg blander historiefortælling og motion, når han arrangerer kulturelle cykelture i Ældre Sagens Herlev
Foran Jesuskirken på toppen af Valby Bakke kommer en stor flok cyklister kørende i gule refleksveste. Det er onsdag formiddag, og Ældre Sagen Herlev er af sted på den ugentlige cykeludflugt. Jesuskirken er første stop på turen med det poetiske navn ’Til Verdens Ende,’ som Hans Lindberg har arrangeret. Jernhestene bliver parkeret, og de 16 cyklister får lov til at gå ind og beundre den smukke kirke, som Carlsberg-grundlæggeren Carl Jacobsen fik opført i 1881. Det er ikke hvilken som helst kir-
ke, fortæller Hans entusiastisk, da flokken bagefter samles udenfor. Her holder han et oplæg, der med udgangspunkt i den smukke kirke også kommer godt omkring Carlsberg-familiens historie.
Cyklende fortællinger
Hans har læst grundigt op og svarer beredvilligt på de spørgsmål, som flokken stiller undervejs. Han runder oplægget af med at komme med nogle boganbefalinger, hvis man selv har lyst til at læse mere om emnet.
Tekst: Freja Bech-Jessen Foto: Trine Bukh
Hans
Hans har altid interesseret sig for historie, og da han blev pensioneret, begyndte han for alvor at dykke ned i den københavnske byhistorie. Udover at læse en masse om emnet, fandt han stor glæde ved at cykle rundt og opleve historien helt tæt på. En glæde, han nu deler med Ældre Sagen Herlevs medlemmer hver anden onsdag.
”Vi har haft cykelture om onsdagen i mange år, men jeg overtog ansvaret for dem sidste år. Og så længe, de gider høre på mig, kan jeg jo lige så godt fortælle lidt om de steder, vi besøger,” fortæller han.
Sociale ture
Cykelturene fra Herlev, som er en mellemting mellem historiefortælling og motion, er opdelt i lange og korte ture, der ligger i henholdsvis lige og ulige uger. Hans arrangerer de lange. De kan være alt fra 20 til 65 kilometer og har altid et kulturelt islæt.
”Det er jo godt at holde sig aktiv, og så er det nogle meget sociale ture. Mange af os er med næsten hver uge, så vi bliver en slags cykelvenner,” fortæller Hans. Dagens tur fra Herlev til ’verdens ende’ og retur bli-
Mange af os er med næsten hver uge, så vi bliver en slags cykelvenner.
ver omkring 40 kilometer og varer cirka fem timer. Verdens ende Efter oplægget ved Jesuskirken bliver der igen trådt gang i pedalerne. Gruppen kører mod Vesterbro langs togbanen i et roligt tempo, så alle kan følge med, både med og uden el på cyklerne.
Uden at falde i havnen
”Der er ikke meget af det autentiske havnemiljø tilbage i København,” bliver flere af cyklisterne enige om på vejen. Hans fører gruppen helt ud på spidsen af Refshaleøen til Lynetten, hvor det til sidst ikke er muligt at køre længere uden at falde i havnen. ”Velkommen til verdens ende,” siger Hans smilende, mens han tager sin cykelhjelm af. Gruppen parkerer cyklerne og slår sig ned ved nogle vakkelvorne borde-bænke-sæt, hvor de nyder de medbragte madpakker og sunder sig, inden turen går hjem mod Herlev.
Frivillige skaber livskvalitet og fællesskab
Ældre Sagens frivillige er det bankende hjerte i Ældre Sagen. Vores frivillige gør en forskel for andre. De engagerer sig der, hvor de bor og tilbyder lokalsamfundet forskellige former for samvær, hjælp, kurser og aktiviteter. Vores frivillige skaber tryghed og nærvær. Det er deres fortjeneste, at Ældre Sagen kan hjælpe og støtte ældre (og børn) i hele Danmark. Vores frivillige er sande ildsjæle.
21.374
531
mandefællesskaber i Ældre Sagens lokalafdelinger
1.487
it- og teknologi frivillige hjælper med fx MitID og digital post
75 lokalafdelinger i 70 kommuner laver generationsmøder
3.724 arrangements- og aktivitets frivillige
2.991 motion- og sundheds frivillige styrker den fysiske og mentale sundhed landet over
118.826 aktiviteter
Vores frivillige
66 % kvinder
34 % mænd
Gennemsnitsalder, år
74
Aniciennitet i gennemsnit, år 6
12.353 social humanitære frivillige (besøgsvenner, vågere, demensfrivillige osv):
Vil du være frivillig? Læs mere på www.aeldresagen.dk/blivfrivillig eller ring til din lokalafdeling. Find din lokalafdeling her: www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger
Når man(d) støder ind i en livskrise
I Langeskov på Fyn mødes en lille gruppe mænd for at få mere mod på livet, efter at det har været slået ud af kurs af sygdom, tab eller sorg. De taler sjældent om det svære. Alligevel giver samværet og samtalerne dem lige dét, de har brug for
Tekst: Freja Bech-Jessen Foto: MEW
De forsamlede mænd ved langbordet i Langeskov er alle stødt ind i en livskrise. I tab, sorg eller sygdom. Det er det vilkår, der er udgangspunktet for deres deltagelse i gruppen, som har fået navnet Modige Mænd, og som hører under Ældre Sagen Langeskov-Munkebo.
”Selvom det er udgangspunktet, er det faktisk sjældent det svære, vi taler om. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke havde brug for en sorggruppe, men for et fællesskab, hvor vi kan tale om de ting, der rører sig, og opleve ting sammen, som vi synes er spændende
og interessante,” siger Torben, der blev hvervet som aktivitetsleder, efter at han selv mistede sin kone.
Ingen har fortrudt
Arne Mortensen mistede sin kone Rita sidste år. De to havde været gift siden 1965 og delt et helt liv sammen, da hun blev ramt af en blodprop og mistede sit sprog.
”Det var svært, da vi ikke kunne tale sammen. Men der indtraf selvfølgelig et helt andet savn og en følelse af ensomhed, da hun ikke længere var her,” siger
så svært at finde overlap i interesser,” fortsætter han. Torben bliver bakket op af Henning Kjeldgaard, der selv har en baggrund som ingeniør og en lang karriere i motorcykelbranchen – som han endnu ikke har lagt endeligt bag sig.
”Vi interesserer os meget for det samme. For konstruktioner og for at bygge og få ting til at fungere. Og som mænd af en vis alder har vi også mange fælles erfaringer. Vi kan dele soldaterhistorie. Det har ikke været svært at finde samtaleemner,” siger han.
For Henning handler det om at bryde ud af boblen. Han havde ingen betænkeligheder, da han blev tilbudt at deltage.
Arne. Alligevel var han skeptisk, da en sygeplejerske fra kommunens forebyggelsesteam foreslog ham at deltage i gruppen.
”Jeg ved ikke helt, hvilke forestillinger jeg gjorde mig, men jeg var loren. Alligevel blev enden på det jo, at jeg sagde ja. Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg er meget glad ved det. Det er godt at have noget at se frem til hver uge. Sorg skal selvfølgelig bearbejdes, men det er også godt at få tankerne afledt og se og opleve noget andet i godt selskab med andre,” siger Arne.
Godt vi kun er mænd i gruppen
Nogle gange mødes de ni mænd over kaffe og kanelstang ved langbordet. Andre gange tager de på udflugt eller inviterer en udefra til at holde et oplæg. Gruppen har været på rundtur i den nye havnebebyggelse i Kerteminde. Og på ekskursion til en metalvirksomhed, der producerer kæmpe konstruktioner i stål. De har haft besøg af en lokalhistoriker. Og af en ældre herre, der har sagt farvel til fast bolig for i stedet at rykke ind i sin Morris 1000 og indtage landevejen.
”Det er godt at have et udgangspunkt for samtalen. Men det er faktisk ikke nødvendigt. Når vi kun er mænd, skal vi nok få samtalen på gled. Det ville ikke gå med kvinder. Vi ville ikke få et ord indført,” siger Torben. ”Vi er en ganske homogen gruppe, selvom vi har meget forskellige baggrunde. Det har ikke været
”Jeg sagde ja med det samme. Min kone, Berit, er syg af Parkinsons sygdom og har været gennem et langt og hårdt sygdomsforløb, før hun kom på plejehjem. Det har været meget svært, opslidende og isolerende. Som at leve i en boble. Da jeg blev alene, var det, som om væggene begyndte at falde sammen om mig. Det var meget svært at bryde ud af boblen igen,” siger han.
Mod på mere
Det hjælper gruppen i Langeskov ham med. Hver uge er der en anledning. Til at komme ud ad døren. Ud af boblen. ”Det med at komme afsted, kræver nok lidt mod. Men når man først er kommet ud i verden igen, giver det mod på mere,” siger han.
Det er formand i Langeskov-Munkebo lokalafdeling, Louise Qaavigaq, der for syv år siden tog initiativ til etableringen af Modige Mænd. I dag findes der ti grupper, som både tæller mandegrupper og kvindegrupper, med 114 deltagere og 19 frivillige tilknyttet.
”Fra min baggrund som socialrådgiver vidste jeg, at der ofte opstår stor ensomhed efter en livskrise. Uanset om man selv er blevet syg, ens ægtefælle er ramt, eller man har mistet. Især mænd kan blive isolerede, fordi det ofte er kvinder, der står for de sociale relationer. Jeg ville gerne etablere et netværk, der kunne gribe dem,” fortæller hun.
1.094.314 medlemmer i Danmark
Vi har i 2025 haft et vildt flot år med medlemshvervningen, hvor Ældre Sagen har sat ny rekord i vores snart 40-årige historie med 112.800 nye medlemmer.
En del af den øgede vækst skyldes ikke mindst en kraftig tilgang af yngre ældre, hvor 69 % af de nye medlemmer i 2025 er under 65 år. Vores medlemsandel i befolkningen er steget markant i 2025, og 21,2 % af Danmarks befolkning mellem 5064 år er nu medlem af Ældre Sagen. Ved starten af året var det tal 19,4 %.
Vores medlemsanalyser viser, at jo yngre medlemmerne er, jo mere er det medlemstilbud, der driver lysten til at blive medlem af Ældre Sagen. Der ligger en stor opgave i at gøre denne medlemsgruppe til loyale og mangeårige medlemmer. Først og fremmest ved at sikre, at de får brugt de medlemstilbud, som de har meldt sig ind for, men også ved at øge deres kendskab og opbakning til Ældre Sagens øvrige aktiviteter.
Ældre Sagens lokalafdelinger har et særligt fokus på mænd, der har forladt arbejdsmarkedet, mistet sin ægtefælle eller blevet skilt i en sen alder. Lokalafdelingerne tilbyder mandefællesskaber, og har i 2025 øget antallet fra 231 til 531 mandefællesskaber, der cykler, synger, vandrer, læser litteratur, snedkererer og reparerer og spiser frokost sammen.
Ældre Sagen har hele tiden fokus på at rekruttere flere frivillige. I 2025 er antallet af frivillige steget til over 21.000. Vi fik i årets løb 3.345 nye frivillige, mens 2.806 forlod os.
I reparationscafeen i Aars mødes mænd og reparerer de ting, der kommer ind. Her får de både et fællesskab og en mulighed for at hjælpe andre.
Ressourcebarometer
Målepunkt Hvorfor er dette vigtigt
Ældretelefonen, antal gennemførte telefonsamtaler
Ældretelefonen afhjælper ensomhed og mistrivsel i ældrebefolkningen
Medlemmer
Antal medlemmer ultimo året Flere medlemmer er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden
Antal nye medlemmer (brutto)
Medlemsandel 5064 årige i %
Medlemsandel 50+ i %
Gns gentegningspct alle medlemmer ved halvårskontingentopkrævning
Viser, i hvor høj grad Ældre Sagen kan tiltrække yngre del af målgruppe
Viser, hvor stor gennemslagskraft Ældre Sagen har i forhold til sin primære målgruppe
Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer
Mød vores landsbestyrelse
Ældre Sagens landsbestyrelse består af ni medlemmer. De er valgt for tre år ad gangen, og der er valg ved det ordinære delegeretmøde hvert år i november.
Birger Rasmussen, Nexø Landsformand. Aktiv på havet i 30 år. Uddannet som fiskeskipper. Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2007 samt bestyrelsesarbejde i flere foreninger.
John Kirstein, Tårs Næstformand. Er uddannet lærer og har haft bestyrelsesarbejde i flere foreninger. Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2014. Repræsenterer i 2025 Ældre Sagen i AGE.
Dorete Olsen, Store Heddinge Har været frivillig og deltaget i bestyrelsesarbejde i flere foreninger bl.a. som lokalformand i Ældre Sagen og næstformand i Ældreråd, og som formand for Ældre Sagens koordinationsudvalg i Stevns Kommune. Aktiv i Ældre Sagen siden 2011. Har arbejdet som juridisk assistent.
bir852@aeldresagenpost.dk
jos367@aeldresagenpost.dk
doo559@aeldresagenpost.dk
Severin Stollig Sivesgaard, Bjerndrup
Konstabel i Haderslev, FNsoldat på Cypern, fårehyrde i Island, landpostbud, chauffør, service medarbejder i Tinglev. Formand for Ældre Sagen Lundtoft 2021. KOU Aabenraa 2022. Opstart mandefællesskaber. Distriktsledelsen 20222025.
Steen Ledsager, Glostrup Uddannet i strategi og kommunikation. Har arbejdet i private virksomheder, i selvstændig konsulentvirksomhed og i patientforeninger. Mangeårigt bestyrelsesmedlem i Danske Patienter. Næstformand i Ældre Sagen Glostrup, formand for Ældre Sagens sundhedsudvalg i Region H og medlem af forretningsudvalget i Patientinddragelsesudvalget (PIU) i Region H. I lokalafdelingen står han for kommunikation, bisiddere og ældre og sundhedspolitik.
628SES@aeldresagenpost.dk
Hugo Strunge Frank, Hinnerup Bankuddannet og HD i Finansiering og kreditvæsen. Frivillig i Lions Club i over 32 år. Frivillig i Ældre Sagen fra 2011 bl.a. som formand i Ældre Sagen Hinnerup, næstformand i Ældre Sagens koordinationsudvalg i Favrskov Kommune og formand for koordinationsudvalget i Favrskov Kommune.
huf215@aeldresagenpost.dk
Fotos: Jeppe Bjørn/Artvaerk
stl522@aeldresagenpost.dk
Bodil Wöhnert, Esbjerg Uddannet bibliotekar. Har arbejdet med informationsformidling, teknologi og organisationsændringer og fungeret som udviklingskonsulent. Har deltaget i tværsektorielle samarbejder og været aktiv i internationalt organisationsarbejde. Aktiv i Ældre Sagen siden 2015.
bow743@aeldresagenpost.dk
Susanne Andersen, København Uddannet jurist. Har arbejdet i både det offentlige, private virksomheder og senest DI (Dansk Industri). Stor erfaring med foreningsret. Aktiv i Ældre Sagen siden 2022 som bl.a. vejleder/bisidder og dirigent på årsmøder. Formand i Ældre Sagen København City og formand for koordinationsudvalget for København. sua316@aeldresagenpost.dk
Lise Bjerglund, Ringsted Uddannet børnelæge og har haft virke indenfor bl.a. socialpædiatrien. Er formand i Ældre Sagen Ringsted og bl.a. formand for Patientinddragelsesudvalget (PIU) i Region Sjælland. Aktiv i Ældre Sagen siden 2019. Ældre Sagens repræsentant i AGE
lib743@aeldresagenpost.dk
Sådan bruger vi pengene
En sund økonomi giver os mulighed for at hjælpe flere. Her får du et overblik over de vigtigste tal i Ældre Sagens årsregnskab 2025.
Vi skal virke for ældres sag i hele landet.
Vi skal være en stærk politisk aktør.
Vi skal rådgive og yde støtte, hvor vi kan.
Ældre Sagen er ikke sat i verden for at skabe overskud. Vores indtægter skal skabe størst mulig værdi for vores medlemmer og vores overordnede formål: at bidrage til et samfund, hvor flest mulige kan leve et godt liv hele livet.
Som almennyttig organisation skal vi have orden i penalhuset. Derfor er vi bevidste om at forvalte vores indtægter på en ansvarlig og forsvarlig måde til vores medlemmers bedste.
Ældre Sagen er underlagt offentlig revision. Det betyder, at foreningens eksterne, statsautoriserede revisor skal foretage en grundig gennemgang af Ældre Sagens økonomi. Revisorerne skal sikre, at alle økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med de givne bevillinger, gældende love og indgåede aftaler. Derudover gennemfører revisorerne en offentlig forvaltningsrevision, der vurderer om foreningens forvaltning af ressourcer og den daglige drift lever op til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Endelig holder revisorerne øje med, at eventuelle modtagne arvebeløb og tidligere års hensættelser bruges til formålet og bliver anvendt inden for en rimelig tidsramme.
Indtægter
I 2025 steg Ældre Sagens indtægter med 10,5 % og året endte med en indtægt på 331 mio. kr.
Det er især stigningen i medlemmernes bidrag til kontingent, lotteri og arv, der har styrket Ældre Sagens økonomi.
92 % af indtægterne kommer fra medlemmerne og i 2025 kom der 59.536 flere medlemmer til, så vi nu er oppe på 1.094.314 medlemmer.
Sådan fordeler vores indtægter sig:
Medlemskontingent og -gaver (83,5 %)
Lotterier (6,5 %)
Bidrag og tilskud mv. (5,0 %)
Øvrige indtægter (2,8 %)
Arv (2,2 %)
Udgifter
Ældre Sagens udgifter er fordelt på tre områder, hvoraf aktiviteter der knytter sig til vores 215 lokalafdelinger udgør en støt stigende andel.
Derudover er der udgifter i forbindelse med service til vores medlemmer i form af blandt andet blade, samt udgifter til landsdækkende aktiviteter såsom Rådgivning og ældrepolitiske indsatser.
Sådan fordeler vores udgifter sig:
Lokalrelaterede udgifter i alt (38,5 %)
Medlemsrelaterede udgifter i alt (31,8 %)
Landsrelaterede udgifter i alt (29,7 %)
Fordeling af indtægter 2025
Fordeling af udgifter 2025
Årets resultat disponeres således:
Note 1. Medlemskontingent og gaver
ultimo året
Note 2. Lotterier
Note 3. Bidrag og tilskud mv.
Fra udlodningsmidler til landsdækkende ældreorganisationer har Ældre Sagen i 2025 modtaget 16.467 t.kr.
Midlerne er øremærket til at “varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre”. Ældre Sagen har brugt midlerne til delvis dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de tre områder udgør netto 138.092 t.kr.
Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne.
Note 4. Lokalt
Indgår i resultatopgørelsen på følgende måde:
Reserver lokalt
Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o. lign. skal anvendes lokalt.
Ældre Sagen består af 215 lokalafdelinger og 10 distrikter.
Note 5. Frivillige
Udgifter
Beløb i 1.000 kr.
Beløb
Note 6. Kommunikation
Note 7. Rådgivning
Note 8. Samfundsanalyse
Indtægter
Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje
Udgifter
Note 10. Medlemsskaber og Marked
Note 11. Medlemsblad
Udgifter
Medlemsbladet udkommer fem gange om året. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året er prisen 5,59 kr. Forrige regnskabsår var det tilsvarende tal pr. blad pr. medlem 5,05 kr.
Note 12. Finansielle poster
Note 13. Samlede lønudgifter
Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde:
Medarbejderstaben fordeler sig således:
Antal medarbejdere er beregnet som årsværk. Stigningen i medarbejdertallet inkluderer barselsvikarer.
Note 14. Ejendommen og driftsmidler
Beløb i 1.000 kr. Ejendom Driftsmidler
Note 15. Hensættelser til konkrete projekter
Bevægelse er summen af forbrug, tilbageførelse og tilførte hensættelser i året.
Til sikkerhed for mellemværender er afgivet ejerpant til bank på 25 mio. kr.
Lokalt er der indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.
Garanti depositum lokalafdeling Frederiksberg
Foreningen har derudover indgået sædvanlige, gensidige bebyrdende aftaler som led i foreningens normale drift.
Note 20. Indsamlingsregnskab
Det kan berettes om årets indsamlinger, at det er gaver modtaget i forbindelse med betaling af kontingent og lotterier. Overskuddet fra de indsamlede midler går til devis finansiering af socialhumanitære aktiviteter som besøgstjeneste, tryghedsopkald, fællesspisning, demensvenlige lokalafdelinger, mandefællesskaber, sorgstøtte, patientvenner, aktiviteter mod ensomhed og ældretelefonen.
Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven (klasse A) tilpasset foreningens forhold. Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år, med undtagelse af nedenstående ændring i 2025.
Ændring af anvendt regnskabspraksis
Ældre Sagen har i regnskabsåret 2025 foretaget en ændring til anvendt regnskabspraksis for lån i ejendommen. Fremover måles prioritetsgæld til nominel værdi (restgæld). Hidtil er prioritetsgæld målt til amortiseret kostpris. Praksisændringen gennemføres idet den nye praksis giver en mere forståelig præsentation af prioritetsgæld i forhold til regnskabets primære målgruppe. Herudover medfører ændringen, efter ledelsens opfattelse, at regnskabet bedre giver et retvisende billede af foreningens finansielle stilling.
Den akkumulerede effekt af praksisændringen er indregnet direkte på egenkapitalen primo sammenligningsåret. Den beløbsmæssige effekt af praksisændringen udgør en forøgelse af lån i ejendommen med 990 t.kr. i sammenligningsåret, mens egenkapitalen formindskes med 990 t.kr i sammenligningsåret. Effekten ville være den samme i indeværende år. Balancesummen i sammenligningsåret er uændret. Sammenligningstal er dermed tilpasset den ændrede regnskabspraksis.
Ændringen har ingen skatteeffekt, da foreningen er skattefritaget.
Resultatopgørelse
Medlemsindtægter og indtægter i lokalafdelinger medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.
Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med projektets gennemførelse. Bidrag mv. indtægtsføres på indbetalingstidspunktet.
Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten opgivne værdi. Arv øremærket til lokale eller landsdækkende formål hensættes under henholdsvis Reserver lokalt og Formålsbestemt arv og indgår ikke i grundkapitalen.
Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering. Omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger til personale mv.
Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til medarbejdere i de enkelte funktioner.
Afskrivninger på ejendommen sker med 1 procent om året, efter at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer og an-
dre ejendomsbestanddele (vinduer, elevatorer, tagdækker mv.) afskrives lineært over de forventede brugstider, der er anslået til henholdsvis 10, 33 og 50 år. Afskrivning påbegyndes ved ibrugtagning.
Driftsmidler afskrives som hovedregel fuldt ud i regnskabsåret. Hvis ikke, afskrives driftsmidler lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 procent i anskaffelsesåret, og resten afskrives lineært over 3 år. Biler afskrives over 5 år.
Finansielle poster som renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser indtægtsføres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.
Balance
Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger.
Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris.
Hensættelser til konkrete projekter sker på baggrund af de forventede omkostninger til de konkrete projekter.
Lån, herunder realkreditlån, obligationslån samt øvrige gældsforpligtelser til kreditinstitutter og andre långivere, indregnes ved første indregning til det modtagne provenu. I efterfølgende regnskabsperioder måles lånene til nominel restværdi. Restgælden udgør på balancedagen det beløb, der udestår til tilbagebetaling i henhold til låneaftalerne.
Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.
Pengestrømsanalyse
Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning.
Pengestrømme vedrørende driften opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital.
Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.
Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv. Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.
Ledelsespåtegning
Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar-31. december 2025 for Ældre Sagen.
Årsrapporten aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A, tilpasset foreningens særlige forhold samt betingelserne for tilskudsmodtagere af puljen til landsdækkende ældreorganisationer på finanslovens § 07.18.19.30.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af foreningens aktiviteter og pengestrømme for 2025.
Vi er ansvarlige for indsamlinger foretaget i regnskabsåret og erklærer ved vores underskrift, at indsamlingerne er foretaget i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 4.
Vi anser endvidere årsrapporten for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål og resultater, herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningen.
Årsrapporten godkendes
København, den 24. marts 2026
Direktion:
Bjarne Hastrup, Adm. direktør
Landsbestyrelse:
Birger Rasmussen
Landsformand
Lise Bjerglund
Severin Stollig Sivesgaard
Bodil Wöhnert
Steen Ledsager
Hugo Strunge Frank
Dorete Olsen
John Kirstein
Susanne Andersen
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til bestyrelsen i Ældre Sagen
Konklusion
Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025, der omfatter resultatopgørelse, balance, pengestrømsanalyse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A, tilpasset foreningens særlige forhold, bestemmelserne i indsamlingsbekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 samt betingelserne for tilskudsmodtagere af puljen til landsdækkende ældreorganisationer på finanslovens § 07.18.19.30.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025 i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A, tilpasset foreningens særlige forhold, bestemmelserne i indsamlingsbekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 samt betingelserne for tilskudsmodtagere af puljen til landsdækkende ældreorganisationer på finanslovens § 07.18.19.30.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af betingelserne for tilskudsmodtagere af puljen til landsdækkende ældreorganisationer på finanslovens § 07.18.19.30. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Uafhængighed
Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A, tilpasset foreningens særlige forhold, bestemmelserne i indsamlingsbekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 samt betingelserne for tilskudsmodtagere af puljen til landsdækkende ældreorganisationer på finanslovens § 07.18.19.30. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at
udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikker-
hed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder note-oplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering
Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af foreningen og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Dette indebærer, at vi vurderer risikoen for, at der er væsentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige forvaltningsmangler i de systemer og processer, som ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurderingen fastlægger vi de afgrænsede emner, som vi skal udføre juridisk-kritisk revision eller forvaltningsrevision af.
Ved en juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de systemer, processer eller dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige økonomiske hensyn ved driften af foreningen og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet.
Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for en konklusion med høj grad af sikkerhed om det pågældende emne. Ved en revision kan der ikke opnås fuldstændig sikkerhed for at opdage alle regelbrud eller forvaltningsmangler. Da vi alene har udført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af de udvalgte emner, kan vi ikke udtale os med sikkerhed om, at der ikke kan være væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler på områder, der falder uden for de udvalgte emner. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.
Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.
København, den 24. marts 2026
Mikkel Sthyr
CVR-nr. 30 70 02 28
På gåtur i Randers
Hver onsdag står en gruppe frivillige fra Ældre Sagen Randers i spidsen for en gåtur, hvor alle kan være med. Turen handler om mere end blot at få rørt bentøjet – både for frivillige og deltagere
Da dørene i glaspartiet går op, fører Sonja og Ulla an, mens gruppen går afsted lidt efter lidt. Nogle med rollator, nogle med vandrestave, andre uden. Inge danner bagtrop. Det har hun gjort, siden hun blev frivillig på holdet i 2022.
”Hvis der skulle ske noget, så er det vigtigt, at der går en bagerst, som har overblikket. Vi har kun haft et enkelt fald, siden jeg begyndte, men det ér ældre mennesker, der går med, og dem skal vi passe godt på,” siger Inge.
Hun støtter sig sporadisk til sin krykke, mens hun går. Inge ’døjer lidt’ med nervebetændelse i benene, der har ført til flere fald og fire brud på næsen. Men det stopper hende ikke i at gå.
af de ældste – ældre ynder som motionsform. Og at en stor del af grunden til, at de vælger at motionere – ud over den indlysende sundhedsmæssige effekt –netop er det sociale og fællesskabet.
De tre år, Inge har brugt som frivillig i Ældre Sagen Randers, har ikke blot forandret noget for hende, det har også ændret forholdet til familien. ”Jeg har fået mere tålmodighed, når jeg er sammen med mine børnebørn. Førhen syntes jeg, de var nogle skrigeunger, nu kan jeg se, at de bare skal med ud at bevæge sig,” siger Inge.
Jeg skal herud hver onsdag, det kan der ikke laves om på
”Jeg skal herud hver onsdag, det kan der ikke laves om på. Dengang, jeg blev spurgt, troede jeg aldrig, jeg ville komme til at elske det at være frivillig, men man bliver bidt af fællesskabet. Det er noget helt særligt,” siger Inge.
Herved bekræfter hun det, som også viser sig som en tendens i rapporten ’Ældres motions- og sportsvaner 2024’. Nemlig at gåture er det, som flest – især
Et gammelt skrog skal bevæges
På den smalle sti, der løber langs Kollektivhuset, holder Inge lidt til venstre. En kvinde med gråmelerede bukser og rødvatteret jakke har kurs mod fortroppen. ”Skal du helt op foran, Åse?” spørger Inge kvinden i forbifarten. ”Ja, jeg er blevet hurtigere end sidst,” siger hun og sætter rollatoren i
Tekst: Julie Lund Fisker Foto: Emilie Tolddam
Sonja
sport. 94-årige Åse Pedersen skubber den firehjulede fremad med foroverbøjet krop og udstrakte arme. Hun har gået med gruppen hver onsdag, siden hun flyttede ind i Kollektivhuset i februar 2024.
”Det kan ikke hjælpe noget at sætte sig i en stol og falde hen. Sådan et gammelt skrog skal bevæges,” siger Åse. To gange dagligt går hun samme tur som gruppen gør om onsdagen: fra Kollektivhuset, til Doktorparken, rundt om søen og tilbage. Knap 1,3 kilometer.
”Jeg skal ud at røre mig. Hver dag. Ellers bliver jeg træt i hovedet. Det er hyggen, selskabet. Det der med at få talt med nogle mennesker, det er dejligt,” siger Åse.
Har du hørt det?
Er du til en god kærlighedshistorie, der bobler i maven? Har du brug for at høre, hvordan andre pårørende til mennesker med demens håndterer det svære? Eller vil du gerne vide mere om, hvordan Ældre Sagen kæmper for ældres vilkår og rettigheder? Så lyt med på en af vores mange podcasts!
Om du skal ud på tur, underholdes til opvasken eller lytte i en stille stund - så ligger der over hundrede afsnit og venter på dig.
Du finder alle vores podcasts på www.aeldresagen.dk/podcast eller der, hvor du normalt lytter til podcast.
