Issuu

FRI V ILLIGBL ADET | OK TOBER 2026

40 ÅR MED STÆRKT FÆLLESSKAB

40 år med frivillighed I år er det 40 år siden, Ældre Sagen blev stiftet. Det bliver selvfølgelig markeret – ikke mindst i medlemsbladet. Men også her i AKTIV er der god grund til at stoppe op et øjeblik. For historien om Ældre Sagen er i høj grad historien om frivillige, der gennem årene har fået foreningen til at leve lokalt. Fra de første lokalafdelinger blev oprettet i tiden efter organisationens stiftelse, er det gået pø om pø, som jeg plejer at sige. Flere afdelinger kom til, flere frivillige engagerede sig, og gennem årene voksede et stort fællesskab frem over hele landet. Når vi i dag ser tilbage på 40 år, er det derfor ikke kun en organisations historie, vi ser på. Det er historien om mennesker, der har sagt ja til at bruge deres tid, kræfter, viden og omsorg på andre. Nogle har startet nye aktiviteter. Andre har taget imod mennesker, der havde brug for et fællesskab, en håndsrækning eller nogen at tale med. Og mange har gennem årene taget ansvar for, at Ældre Sagen også fandtes lige dér, hvor de selv boede. Hvor mange mennesker frivilliges indsats har berørt gennem de 40 år, kan vi næppe gøre op. Hvor mange samtaler er blevet ført? Hvor mange mennesker har fundet vej ind i et fællesskab, de ellers ikke havde haft? Hvor mange nye venskaber er opstået på en gåtur, over en kop kaffe eller gennem en fælles aktivitet? Og nogle gange fører møderne endda noget med sig, som ingen havde regnet med. I dette nummer af AKTIV kan du blandt andet læse om to frivillige aktivitetsledere, som lærte hinanden at kende gennem deres frivillige arbejde i sorggrupper – og fandt kærligheden. Det siger på sin egen måde noget om, hvad der kan ske, når mennesker mødes og engagerer sig i noget sammen. Ældre Sagen er blevet til gennem tusindvis af menneskers engagement. Mennesker, der har givet deres tid, deres viden og deres omsorg videre til andre. Det er den frivillighed, Ældre Sagen er bygget på. Og det er også den, vi skal bygge videre på. 40 år er en anledning til at se tilbage med taknemmelighed. Men også til at se frem. Behovene ændrer sig, nye aktiviteter kommer til, og nye mennesker finder vej ind i fællesskabet. Det afgørende er det samme: at nogen har lyst til at gøre en forskel for andre. Så tak til alle jer, der er med til at føre historien videre – hver dag og over hele landet. Uden jer var der ikke meget at fejre.

22 Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk

Man behøver ikke at vente til pensionen

Jens er både skibsfører og frivillig – og peger på fleksibilitet som nøglen til at få flere erhvervsaktive med. Få hans tip!

Sådan blev frivilligheden Ældre Sagens rygrad

Fra besøgsvenner til IT-hjælp og lokalpolitik: Se, hvordan frivilligheden voksede og formede Ældre Sagen gennem 40 år.

12 16 16

Her gror mere end blomster

I Valby åbner havevenner havelågerne for hinanden og deler frø og inspiration – og efterhånden også livets små og store ting.

Kærlighed ved første blik

Joan og Knud-aage mødte hinanden som aktivitetsledere i sorggrupper. I dag er de gift – og opfordrer til at give kærligheden en chance til.

20 år ved døendes side

Helle har våget på Mors siden Vågetjenestens begyndelse. Nu siger hun farvel og ser tilbage på vores forandrede forhold til døden.

IT-hjælp begynder med tryghed

I Juelsminde går kaffe, kage og værtskab hånd i hånd med digital hjælp – for tryghed kommer før teknik.

Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

På bare et halvt år har frivillige fået alle 17 ældre- og sundhedsudvalg på plads – klar til at påvirke sundheds- og ældrepolitik!

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

17 udvalg skal give ældre mere at skulle have sagt

5041 0826

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

KAPTAJNEN FOR DET HELE Efter to årtier på langfart skiftede Jens Skou Andersen verdenshavene ud med den lokale færgeoverfart. Og så kastede han sig over det frivillige arbejde. Man kan nemlig sagtens arbejde frivilligt, selvom man stadig er i job, mener skibsføreren

rivillig er da noget, man bliver, når man går på pension! Sådan lyder det ofte. Men sådan forholder det sig ikke for Jens Skou Andersen. Da han for små fem år siden indstillede karrieren efter to årtiers langfartssejlads på verdenshavene og flyttede til Skælskør, tog han nemlig ikke bare job som skibsfører på den lokale færgerute Sejerø-Havnsø. Han meldte sig også som frivillig i Ældre Sagen og blev hurtigt næstformand i Skælskør lokalafdeling og formand for koordinationsudvalget i Slagelse. To poster, der ikke ligefrem hører til i den lette ende af skalaen, men som ikke desto mindre passer den 66-årige skibsfører helt fortrinligt. ”Det var lige det, jeg havde brug for. Som ung drømte jeg om at læse videre og komme på universitetet, men min vej blev en anden. Og nu oplever jeg, at jeg kan få stillet min nysgerrighed og store appetit på viden gennem mit politiske arbejde i Ældre Sagen. For mig er det intellektuelt tilfredsstillende,” siger Jens.

Frivilligt arbejde giver ikke stress

Jens Skou Andersen indstillede ellers sin karriere til søs efter to alvorlige blodpropper, der højst sandsynligt blev forårsaget af flere år med et stort og konstant arbejdspres. ”Set i det lys kan det jo se lidt skævt ud at påtage sig frivillige poster oven i et nyt arbejde. Men det frivillige arbejde har slet ikke samme stressfaktor som det, man får løn for. Der er ikke den der ubehagelige stress, der kommer af, at man skal have mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Her er det interessen og lysten, der driver værket. Og så

AKTIV FOR FRIVILLIGE

er det jo fleksibelt. Der står ikke nogen og svinger pisken. Vi aftaler indbyrdes, hvor meget vi bidrager med, og hvornår vi arbejder. Og så er det jo sådan, at der i nogle perioder er mere at rive i end andre,” siger Jens. ”Det giver en stor arbejdsfrihed, som jeg trives rigtig godt med.”

Det handler om at udvikle sig – hele livet

”Da jeg sejlede, havde jeg altid kufferten pakket, så jeg var klar til at rykke ud. Jeg kunne komme afsted på præcis fem minutter. Det var sgu ret stressende. Men nu er der ro på. Jeg sejler med færgen tre gange om ugen. Og det giver rum og tid til at tage fat på de andre ting. Lære nyt og fordybe mig. Og det er rigtig spændende at sætte sig ind i ældre- og sundhedspolitik og få indblik i, hvordan systemerne fungerer,” siger Jens. På den måde giver det frivillige arbejde langt mere, end det tager, mener skibsføreren. Og heldigvis har Jens Skou Andersen en kone, der ligesom ham selv er engageret i alt muligt, så i den henseende er det et fælles projekt at have mange projekter. ”Hun synes måske nok, at jeg laver lidt for meget. Men der er ikke nogen af os, der trives med at sidde stille og lave ingenting alligevel. Så for mig har det bare handlet om at komme i gang nu, hvor jeg er hjemme og har fast grund under fødderne igen. Jeg er sikker på, at man lærer og udvikler sig hele livet, hvis man opsøger mulighederne for det,” siger Jens, der også netop har meldt sig til en efteruddannelse – i journalistik. ”Jeg ved ikke, hvad det med journalistikken vil udvikle sig til, og hvordan jeg præcis kommer til at bruge den. Men det væsentlige er, at jeg får nye

Jens

Det giver en stor arbejdsfrihed, som jeg trives rigtig godt med

AF FREJA BECH-JESSEN

FOTO: JONATHAN DAMSLUND

OKTOBER 2026

I mit gamle arbejde – og mit nuværende for den sags skyld – var jeg jo vant til at styre skibet

redskaber. Til at undersøge og forstå, hvordan ting hænger sammen. Og til at formidle til andre.”

Lyt mere, og tal mindre

Den slags kan man bruge i mange sammenhænge. Bestemt også i det frivillige arbejde med ældre- og sundhedspolitikken. ”Jeg tror jo på, at vi kan være med til at skabe væsentlige og hårdt tiltrængte forbedringer. Vi har et godt hold og et godt samarbejde. Både i lokalafdelingen og i koordinationsudvalget,” siger Jens og fortsætter: ”I mit gamle arbejde – og mit nuværende for den sags skyld – var jeg jo vant til at styre skibet. Jeg har talt mere, end jeg har lyttet. Men nu er det omvendt. Jeg skal lytte til dem, det hele handler om – de ældre. Og jeg skal lytte til mine ’kolleger’, de andre frivillige. Vi er bestemt

AKTIV FOR FRIVILLIGE

ikke altid enige. Men det behøver man heller ikke altid at være,” siger Jens og fortsætter: ”Jeg er vant til at være sammen med forskellige mennesker på begrænset plads. Tolerancen og rummeligheden bliver større, for der er ikke plads til uvenskab på et skib,” siger han og slutter så med et grin: ”Lige der kunne jeg måske godt tænke mig, at lidt flere havde været ude at sejle, før de gik ind i frivilligt arbejde.”

Vil I gafle flere frivillige som Jens?

Så kan I finde me e inspiration til rekruttering på linket herunder:

www.aeldresagen.dk/rekruttering-af-nye-frivillige

JENS SKOU ANDERSENS BEDSTE RÅD TIL AT REKRUTTERE Hvis jeg havde den gyldne opskrift på, hvordan vi lokkede flere frivillige til, droppede jeg nok færgeruten og rejste landet tyndt som frivilligkonsulent. For det er jo tidens helt store udfordring. Men jeg har da et par bud: Ingen frivillighed uden fleksibilitet Uanset om folk stadig er i arbejde eller er gået på pension, er det afgørende at gøre det klart, at frivilligt arbejde skal være fleksibelt. Det skal være tydeligt, at man løfter i flok og giver rum til hinanden, og at folk selv bestemmer, hvornår de vil klø på. Der skal være plads til, at man arbejder, så blodet springer, i perioder og kører lidt på frihjul i andre. Ellers gider folk ikke.

Frivillighed kræver god kultur Skab en positiv, nysgerrig og lyttende kultur. Der er ingen, der gider bruge tid sammen med mennesker, der er bedrevidende og brokker sig. Frivillighed skaber forandring Frivilligt arbejde handler også om at få indflydelse og om at skabe reelle forandringer i samfundet. Og netop det politiske arbejde kan måske appellere til folk, der ellers ikke har interesse i de mere praktiske frivilligroller. Men det kræver, at vi gør opmærksom på, at også den side af frivillighed finde .

OKTOBER 2026

Hvordan frivilligheden

blev en del af Ældre Sagens rygrad Uddrag fra bogen ’40 år er ingen alder’ af Bjarne Hastrup, bearbejdet af Tea Sletved

I anledning af Ældre Sagens 40-årsjubilæum fortæller organisationens grundlægger og administrerende direktør, Bjarne Hastrup, historien om, hvordan frivilligheden fra første færd blev en bærende del af foreningen.

et hele begyndte med et klart værdigrundlag og en ambition om både at hjælpe de svageste ældre og skabe en folkebevægelse omkring deres sag. Men historien om frivilligheden i Ældre Sagen er også historien om mennesker, der fandt nye kræfter, da arbejdslivet sluttede. Ifølge Bjarne Hastrup oplevede mange ældre nemlig muligheden for at blive frivillig som en gave på et tidspunkt i livet, hvor flere havde mistet relationer, kolleger og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig blev deres indsats en gave til andre. Dermed blev frivilligheden både konkret hjælp til svækkede ældre og et sted, hvor tusindvis af mennesker fandt ny mening, nye fællesskaber og nye opgaver.

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Et værdigrundlag og en folkesag

At frivillighed på den måde blev en hjørnesten i Ældre Sagens virke, er på ingen måde en tilfældighed. Da Ældre Sagen blev stiftet 14. oktober 1986, blev værdierne fra Ensomme Gamles Værn, EGV, som Ældre Sagen udsprang af, båret med over i den nye organisation. Den blev blandt andet sat i søen som led i en reformering af EGV’s fremtidige virke, en idé båret frem af landsretssagfører og formand for EGV Jørgen Gorrissen og direktør Bjarne Hastrup. Organisationen skulle føre værdigrundlaget videre og være til for de svageste ældre i samfundet: de syge, plejehjemsbeboerne og dem, der havde behov for hjemmehjælp. For mennesker, der oplevede ensomhed. Og for dem, der blev mødt af barrierer alene på grund af deres alder.

”Der er ingen, der ikke har lov til at være her,” slog Bjarne Hastrup helt fra begyndelsen fast om den nye Ældre Sagen. For at stable sådan en organisation på benene blev der mobiliseret frivillige i alle afskygninger samt professionelle medarbejdere, som skulle sikre den saglige styrke. Ambitionen var både at skabe en folkebevægelse og at påvirke samfundet i retning af omsorg og inddragelse.

Frivilligheden blev også en gave til de frivillige selv

Helt fra begyndelsen blev Ældre Sagen mødt af stor opbakning, fortæller Bjarne Hastrup. Mange frivillige tog foreningen til sig med en taknemmelighed og loyalitet, der gjorde indtryk på direktøren, og adskillige skrev og fortalte, at de opfattede tilbuddet om at blive frivillig som en gave til at komme ud af deres isolation i hjemmet. Mange ældre oplevede nemlig, hvordan frivilligheden gav ny energi efter et langt arbejdsliv. Og miljøet i Ældre Sagen gav inspiration i en livsfase, hvor flere havde en oplevelse af at have mistet meget af det, der gav hverdagen værdi: venner, arbejdskolleger, ægtefæller og familiemedlemmer. Frivilligheden blev dermed ikke kun en indsats for andre. Det frivillige arbejde gjorde også godt for dem, der selv gik ind i det. En frivillig skrev til Bjarne Hastrup om, hvor stor betydning arbejdet havde fået for hende i hendes tredje alder. Hun havde aldrig rigtig oplevet, at nogen regnede hende for noget, men som leder af de frivillige besøgsvenner fandt hun ressourcer frem i sig selv, hun ikke anede, hun havde.

Handlekraft og opfindsomhed fra første færd

Også andre satte deres præg på de første år. Bjarne Hastrup nævner for eksempel Erik Thorup, tidligere postmester i Lyngby. Han blev lokalformand og fandt prakti-

FOTO: ARKIV

40-ÅRSJUBILÆUM Ældre Sagen blev stiftet 14. oktober 1986 med Bjarne Hastrup som administrerende direktør. Allerede få uger efter lanceringen havde Ældre Sagen rundet 50.000 medlemmer. Og inden året var omme, var medlemstallet oppe på 90.000. Ældre Sagen havde på få måneder fået flere medlemmer end alle politiske partier tilsammen. I dag er der over 1,1 million medlemmer. Ældre Sagen har i dag over 21.000 frivillige i vores 215 lokalafdelinger, og vores frivillige er selve Ældre Sagens rygrad.

ske løsninger, når midlerne var små. Da der ikke var råd til at distribuere lokalafdelingens aktivitetsblad, gav han motionsgruppen et bundt blade med på turen. Så fik man både motion og uddeling af post, var ræsonnementet. På den måde blev en initiativrig skare af frivillige mobiliseret landet over, og deres mange ressourcer blev sat i spil. Med etableringen af 16 kredse rundtom i landet og ønsket om at udvikle kredsene med lokalkomitéer blev det lokale arbejde tidligt et centralt element i Ældre Sagens fremdrift. Der blev oprettet en konsulentfunktion, som skulle sætte det lokale arbejde i gang, inspirere og rådgive de lokale frivillige. Dermed blev det lokale arbejde en trædesten til

OKTOBER 2026

BJARNE HASTRUP

40 ÅR ER INGEN ALDER

Bjarne

GRØNNINGEN 1

ÆLDRE SAGENS HISTORIE Bogen om Ældre Sagens historie:'40 år er ingen alder' er skrevet af Ældre Sagens administrerende direktør og stifter, Bjarne Hastrup og udkommer på forlaget Grønningen 1. Bjarne Hastrup siger: ”Der var ikke mange, ud over stifterne, der troede, at den nystartede forening, Landsforeningen Ældre Sagen, ville kunne få luft under vingerne og holde sig flyvefærdig i alle de 40 år, der er gået siden starten. Men Ældre Sagen kunne som humlebien holde sig i luften ved at dreje vingerne i den retning, udviklingen bevægede sig. I løbet af Ældre Sagens levetid har foreningen gennemløbet mange udviklingsfaser, uden at det på nogen måde har stoppet den stærke medlemsvækst, men derimod frembragt en konstant tilgang af medlemmer. Det var det store behov i ældrebefolkningen, der var styrende for foreningens udvikling.”

at udvikle et lokalt netværk med det stigende antal frivillige, der meldte sig. Frivilligheden udviklede sig gennem tiden i tæt samspil mellem lokalafdelingerne og Ældre Sagens sekretariat. De første spæde forsøg blev gjort inden for besøgstjenesten og netværksarbejdet. Senere kom ordninger med frivillige aflastere til pårørende, der passede en hjemmeboende ægtefælle med demenssygdom. I løbet af en årrække meldte ikke færre end 400 frivillige sig til den opgave.

Mere end et supplement til det offentlige

Det blev et tidligt eksempel på, at Ældre Sagen ikke blot pegede på problemerne, men også viste, hvordan foreningen selv kunne medvirke til løsningen. I de første år var frivilligt arbejde dog ikke noget, alle i det omgivende samfund som udgangspunkt så som en naturlig del af foreningers virke. Men Ældre Sagens netværksarbejde kom til at bevise det modsatte. Frivilligheden blev ikke et modsvar til det offentlige, men en væsentlig social kraft og siden også en anerkendt samarbejdspartner. Fra begyndelsen blev det lokale arbejde på den måde en central del af Ældre Sagens virke. Det er også understreget i vedtægterne, hvor der bliver fremhævet tre hovedopgaver: Der skal arrangeres medlemsaktiviteter og arrangementer, der skal forestå en social og humanitær indsats, og ældres sag skal tales op over for kommunen og andre lokale myndigheder gennem en ældre- og sundhedspolitisk indsats.

Bestyrelsen bandt strategi og frivillighed sammen

Frivilligheden blev også forankret i Ældre Sagens demokratiske arbejde. Allerede fra det første møde i bestyrel-

AKTIV FOR FRIVILLIGE

sen og direktionen blev det besluttet, at forskning skulle være en central del af udviklingen af aktiviteter, politikker og forholdet til medlemmerne og de frivillige. Strategierne byggede på fremtidsstudier, medlemsanalyser, analyser af de frivilliges ønsker og vurderinger af samfundsudviklingen. Samtidig voksede medlemsdemokratiet med kredse, lokalkomitéer og en folkevalgt delegeretforsamling, der blev foreningens øverste myndighed. Senere blev det tætte parløb mellem bestyrelse og frivillige båret videre gennem møder i distrikterne, og delegeretforsamlingens indflydelse viste sig i forslag, der blev fulgt op af landsforeningen. Den lokale forankring er stadig tydelig: I 2024 var omkring 4.000 frivillige med til at administrere det lokale arbejde gennem bestyrelsesopgaver, økonomi og sekretariatsfunktioner. Det nære bånd mellem ledelse og frivillige ses også hos Birger Rasmussen, der i dag er formand for landsbestyrelsen. Han begyndte selv i lokalafdelingens bestyrelse og blev siden næstformand i landsbestyrelsen, inden han i 2022 blev konstitueret og kort efter valgt som formand. Ifølge Bjarne Hastrup gik Birger Rasmussen ind i formandskabet med fuld styrke og deltog både i samtlige distriktsmøder og i mange andre møder, så de frivillige ikke var i tvivl om, hvem der var formand.

1.600 inden for praktisk hjælp og 900 til tryghedsopkald. Siden voksede frivilligheden videre i nye retninger. IT-frivillige spillede for eksempel en hovedrolle, da digitaliseringen for alvor slog igennem. Med overgangen til NemID og senere dens afløser MitID trådte frivillige fra lokale IT-caféer til og hjalp medlemmerne – mange steder også direkte hos Borgerservice.

En bærende kraft i Ældre Sagen

I dag står betydningen af Ældre Sagens frivillige meget tydeligt frem, mener Bjarne Hastrup. Hvis ikke Ældre Sagen fandtes, ville 220.000 mennesker ikke have et lokalt sted at gå hen og opleve et fællesskab, modtage vejledning, deltage i aktiviteter eller få særligt tilpasset motion. Samtidig er det lykkedes at mobilisere 21.000 frivillige til at drive det lokale arbejde, og med 215 lokalafdelinger er foreningen ifølge direktøren blevet en af de bedst lokalt dækkende i landet. Frivilligheden er dermed ikke blot et supplement til Ældre Sagen. Den er blevet en af organisationens bærende kræfter. Fra besøgsvenner og netværksarbejde til IThjælp, tryghedsopkald og lokale fællesskaber går der en lige linje gennem de 40 år: Ældre Sagen skal være tæt på sine medlemmer.

Frivilligheden voksede med opgaverne

I 2006 blev der lavet en grundig opgørelse over det lokale arbejde og de frivillige. Det år var der registreret 9.500 frivillige, svarende til godt 700 årsværk. Sammen med de 80 ansatte udgjorde frivillige og personale dermed en ressource på 780 menneskers arbejde. De fordelte sig blandt andet på 3.400 besøgsvenner, 1.700 aktivitetsfrivillige,

VIL I OGSÅ FEJRE?

Så klik ind og se, om ikke I skal have den flotte plakat eller andet af vores festlige materiale fra vores pakke til fejring af 40-årsjubilæet i jeres lokalafdeling: www.aeldresagen.dk/ aeldre-sagen-fylder-40-aar

OKTOBER 2026

AKTIV FOR FRIVILLIGE

i Valby I Valby besøger de hinandens haver. For at bytte frø og dele erfaring og inspiration til glæde for ikke bare haver, altaner og vindueskarme – men også for fællesskabet

aven summer i bogstavelig forstand af liv. Sværme af farverige sommerfugle, humlebier og flyvebiller flimrer i luften. Musvitter, blåmejser og bogfinker synger fra trætoppene. Et enkelt egern piler fra gren til gren. Og i havens mange bassiner og vandhuller skjuler frøer og padder sig for solens varme. Det er lige sådan, Susan Schou Sørensen vil have det. En have fuld af liv. Det har været visionen, siden hun anlagde haven i 1997. Og det er den biodiversitet og vildtvoksende virkelighed, hun i dag viser frem for sine særdeles interesserede havegæster, der ivrigt stiller spørgsmål. De fem besøgende er da heller ikke hvem som helst. De er alle medlemmer af en af Valby lokalafdelings i alt to havegrupper. Og præcis lige så store haveentusiaster som Susan selv.

Ud under åben himmel

Det er tovholder Janne Israelsson, der for godt tre år siden etablerede gruppen. Valbys første havegruppe var overtegnet. Og hun mærkede en tydelig efterspørgsel på flere haveaktiviteter blandt lokalafdelingens medlemmer.

AF FREJA BECH-JESSEN

FOTO: TRINE BUKH

”Det handler selvfølgelig om at komme ud og lade sig inspirere af andre. Men i høj grad også om at få lov at dele ud af sin egen have. Tale om den og vise den frem. Det er vidunderligt for sådan nogle som os at få mulighed for at dele vores haver – og alle tankerne og det store arbejde bag – med andre, der er lige så passionerede omkring havelivet, som vi selv er,” fortæller Janne. Og det er da også tydeligt på dagens første havevandring. Havegæsterne er optagede af, hvordan det er lykkedes Susan, at få en lille gruppe sukkulenter til at vokse og trives på et anlagt stengærde mellem mere hjemmehørende arter som akeleje, fingerbøl og bellis. Og Susan deler gavmildt ud af sine erfaringer. Og af frø. Det er nemlig fast kutyme, at gruppens medlemmer deler frø og stiklinger med hinanden.

Et spirende socialt sammenhold

Det er imidlertid ikke det eneste, de deler. ”Vi samles selvfølgelig først og fremmest om den fælles interesse for haver. Men med tiden har det helt naturligt udviklet sig til en mere social aktivitet. Vi

OKTOBER 2026

En smuk have kan vokse frem på alt fra en altan til en vindueskarm lærer jo hinanden at kende. Og pludselig taler vi ikke kun om blomster, men også om interessante bøger, nye oplevelser og børnebørn,” siger Janne. ”Vi taler om, hvad der sker i hinandens liv. Det gode og det svære. Og vi har også sat det sociale mere i system. Vi slutter hver havedag med en kop kaffe omkring havebordet. Eller måske et glas vin. Til efteråret holder vi høstfest, hvor alle bringer noget til bordet fra haven. Marmelader og kager af æbler, kvæder og blommer. Nødder og græskar.” ”Vi holder også julefrokost,” tilføjer Janne: ”Men det foregår nu indenfor.” I Valbys havegruppe arrangeres der også udflugter. Turen er for eksempel gået til Kamma Rahbeks historiske have på Frederiksberg, den sanselige Zen-Garden i Stenlille, Landbohøjskolens botaniske have i København og slotshaven i Fredensborg.

AKTIV FOR FRIVILLIGE

En havedag med gruppen i Valby består dog ofte af to havevandringer i medlemmernes have. Og nu er tiden inde til næste stop. En lille gåtur fra Susans biodiversitetshave findes Jytte Bendixens storblomstrende villahave. Her er smukke rosenbuske langs murværk og hvidt stakit. I sarte lyserøde nuancer. Og dybrøde forførende farver. Ved den hvidmalede pergola står et brus af en duftende jasmin. Jytte synes, den var lidt voldsom, da hun overtog haven. Men den dufter helt fantastisk, når man sidder under pergolaens løv og drikker sin morgenkaffe. Så hun har beholdt den. Hun har indrettet sin have med smukke bed med prydblomster. Og små oaser af siddepladser, så man kan flytte sig rundt i haven. Efter sol eller skygge. Og det er lige det, der er brug for nu. Gruppen sætter sig om havebordet i

skyggen under havens trækroner. Der kommer kølig hvidvin og vandmelon på bordet. Og samtalen om haverne – og livet – tager for alvor fat.

En have i en vindueskarm

De fleste i Valbys havegruppe har egen have. Men ikke alle. Og det er med fuldt overlæg. ”Vi har fra begyndelsen besluttet, at det ikke er havens størrelse, der skal afgøre et medlemskab, men interessen for haver. Og vi har for eksempel et medlem, der dyrker sine blomster på altanen, og en, der passer fælles blomster og planter potter i gården i den andelsforening, hun bor i. Det er også spændende at se og besøge, siger Janne. ”En smuk have kan vokse frem på alt fra en altan til en vindueskarm. Og gruppen her handler netop ikke om at ekskludere nogen, men om at samles og en fælles kærlighed til haver.”

JANNES BEDSTE RÅD til at lade en blomstrende havegruppe spire frem 1

Ingen have er for lille Selvom man ikke har mere have end den, der kan vokse frem i en vindueskarm, på en altan eller i potter i en baggård, kan man have masser af haveentusiasme. Lad ikke havestørrelse udelukke medlemmer.

Gruppen skal kunne samles om et havebord Et maksimum på otte medlemmer er godt. Det kan man samle om et havebord. Uanset om bordet står i haven, i gården eller indenfor. Støt op om etableringen af flere havegrupper, hvis efterspørgslen vokser.

Tag på udflugt, og skab sociale aktiviteter Få såvel udflugter som sociale aktiviteter i kalenderen. Besøg inspirerende offentlige haver, parker og orangerier. Og arrangér eventuelt sociale aktiviteter efter årshjulet, så alle årstider repræsenteres i gruppens aktiviteter.

Mit bedste

havetip

Jytte Bendixen ”Lav en liste over blomster og planter, du ønsker dig. Og opdater den løbende. På den måde undgår du impulskøb, du alligevel fortryder, og får dig lige den have, du går og drømmer om.

Jytte

Susan Schou Sørensen ”Alle levende væsner har brug for vand. Fugle, insekter, frøer og pindsvin. Sørg for masser af små vandkilder i din have, så sikrer du dig en levende have fuld af summen og fuglesang.”

Susan

Jo Riegels Davidsen ”Hav altid en pose i lommen. Der er frø overalt – fra parker, grøftekanter og haver – der er blæst over hækken og er lige til at hapse. Så slipper du for at købe. Og bliver overrasket, når noget nyt vokser frem.

OKTOBER 2026

En om frivillighed og forelskelse Joan Ziskason og Knud-aage Fisker Larsen var begge blevet alene, da de forelskede sig hovedkulds i hinanden under et møde for aktivitetsledere i Langeskov-Munkebo lokalforening. I dag er de lykkeligt gift og har et budskab til alle – giv kærligheden en chance til!

et er en atypisk æresport, der rejser sig foran Munkebo Kirke en solrig forårsdag i april. Den er gjort af flag med Ældre Sagens umiskendelige røde og hvide logo. Og det er da også frivillige, der sætter gang i glade udbrud og ivrig viften, da brudeparret smilende tager de først skridt ud af kirken sammen. Forelskede og lykkelige. ”Det var en helt vidunderlig dag!” lyder det samstemmende fra Joan Ziskason og Knud-aage Fisker Larsen. Hun er knap 70. Han har rundet de 80. Ingen af dem havde regnet med, at de skulle møde kærligheden igen, da de begge blev alene efter deres ægtefællers død. Alligevel var det lige det, der skete, da de for godt to år siden mødte op som frivillige ved lokalafdelingen Langeskov-Munkebos halvårlige møde for aktivitetsledere og så hinanden for første gang. ”Jeg var blevet opfordret til at stå i spidsen for vores sorggruppe for kvinder. Jeg anede ikke, at Knud-aage var aktivitetsleder på pendanten for mænd. Jeg satte mig bare ved siden af ham ved et rent tilfælde, fordi det var den sidste ledige stol,” fortæller Joan. ”Vi har tit talt om, at der må have været højere magter på spil,” tilføjer Knud-aage. Og når man hører deres historie, er man tilbøjelig til at give dem ret. For det var et kærlighed ved første blikmoment af den slags, store kærlighedsfor-

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Det er stor og ægte og dyb kærlighed. Jeg har aldrig oplevet noget lignende tællinger er gjort af. Ikke mere end en enkelt gang skulle de to se hinanden i øjnene, før deres skæbne var beseglet.

Slået omkuld af kærlighed

”Forelskelse er noget ubegribeligt og mærkeligt noget. Men man er ikke i tvivl, når den rammer, og den føles lige så overvældende og berusende, som da man var teenager. Nej den føles faktisk større. Vi blev begge slået helt omkuld af den,” siger Joan. De næste måneder sendte de to stjålne blikke til hinanden, når de mødtes i frivilligregi, uden at nogen af dem tog initiativ til mere. Begge havde de to år forinden mistet de ægtefæller, de havde delt deres liv med. Knud-aage havde afskrevet, at han nogensinde skulle være en del af et par igen. Dobbeltsengen var skiftet ud med en enkeltmandsseng. Og han var afklaret.

AF FREJA BECH-JESSEN

FOTO: PRIVAT

OKTOBER 2026

Vi vil gerne dele det budskab, at vi synes, kærligheden er værd at give en chance Joan var fortsat fortumlet af sorg efter at have mistet den mand, hun havde delt tilværelsen med, siden hun var 16. Hun var ikke engang begyndt at tænke over, hvordan hun skulle leve sit liv fremover. Ingen af dem ledte altså aktivt efter kærlighed. Tværtimod. ”Og så ud af det blå ramte forelskelsen os. Og det var, som om al ensomhed og sorg opløste sig og forsvandt,” fortæller Joan. Det skete på et af Ældre Sagens kurser om sorg, som de begge var taget til i Middelfart knap et halvt år efter deres første møde. Efter en hyggelig gåtur ved vandet i en pause, hvor de som vanligt havde talt godt sammen, havde Joan udbrudt: ”Hvis jeg nogensinde skal have en mand igen, skal han være enke-

AKTIV FOR FRIVILLIGE

mand!” Og så havde Knud-aage prikket hende på skulderen og sagt: ”Jeg står jo lige her!” De var gået tilbage til kursuslokalet uden helt at forstå, hvad der netop var sket. Og så var Joan brudt ud i latter. ”Det var et regulært latteranfald på et kursus om sorg, så det var jo upassende, men det var, som om alle mine følelser boblede op til overfladen og løb over,” siger hun. Hendes udbrud smittede de andre i lokalet. Høje grin rungede mellem vægge og loft, uden at nogen helt forstod, hvad det var, der havde fyldt rummet med latter og glæde. Da kurset var slut, gav Knud-aage Joan et lift hjem fra Middelfart. Og hun inviterede ham ind på kaffe. Siden har de ikke sluppet hinanden. ”Det er stor og ægte og dyb kærlighed. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er svært at sætte ord på. Når man mødes i ungdommen, kender man hverken verden eller sig selv. Men når man mødes sent i livet, kommer man med alle sine erfaringer og oplevelser. Alt sit levede liv. Det lykkelige som det sorgfulde. Og det betyder, at forbindelsen bliver så meget dybere,” siger Joan.

DET SIDSTE JA Joan Ziskason og Knud-aage Fisker Larsen mødte hinanden gennem deres frivilligaktivitet i Ældre Sagen, og alle detaljerne i den historie kan du se og høre meget mere om. De medvirker nemlig i serien ’Det sidste store JA’ på TV 2. Det første ud af ﬁre programmer bliver vist torsdag den 5. november 2026.

Knud-aage er enig. ”Det er rigtigt, det er ikke helt muligt at sætte ord på. Det har en helt anden dybde, end noget jeg har mærket før.” Joan tilføjer, mens hun griner: ”Hvis vi var mødtes bare lidt tidligere, havde vi haft 17 børn nu. Mindst!”

Opbakning fra familien

Sådan bliver det ikke. Parret må nøjes med de fem børn, ti børnebørn og to – snart tre – oldebørn, de har imellem sig. Og det synes de også at være godt tilfredse med. ”Vores børn og familie har kun bakket op om os. Jeg tror, de er glade. Da en nabo spurgte min datter, hvorfor hendes far mon ikke kom over så ofte længere, svarede hun: ”Jeg tror, han har tabt sit hjerte til en kvinde i Marslev.” Og det var jo sandt!” Nu er den kvinde flyttet til Munkebo. Og ind i Knud-aages hus, hvor det nygifte par har indrettet et hjem, der er deres. ”Vi har taget nogle vægge ned, så her er mere lys og luft. Og så det er vores,” siger Joan. ”Der er ingen jalousi mellem os i forhold til vores tidligere liv og ægtefæller. Der er

ikke noget, vi ikke kan tale om. Vi kan rumme, at vi hver især har været i forhold før. Vi kan tale om det gode, men også det svære, vi har oplevet,” siger Knud-aage. ”Fortiden styrer ikke vores liv, vi har et nyt liv sammen, men vi har fortiden med os,” siger Joan. De to er begge aktive mennesker. De bruger deres tid sammen. I haven mellem æbletræer og blomsterbed. I selskab med gode venner og familie. Og de bruger tiden hver for sig. Med byggeprojekter. Med strikketøj, hæklerier og syarbejde. Og som frivillige i Ældre Sagen og aktivitetsledere for hver sin sorggruppe. ”Vi er meget taknemmelige. Det var jo Ældre Sagen, der bragte os sammen!” siger Joan og ler, men er alligevel alvorlig, da hun fortsætter: ”Mennesker er jo meget forskellige. Det er ikke alle, for hvem det er rigtigt at gå ind i et nyt kærlighedsforhold,” siger hun. ”Men vi vil gerne dele det budskab, at vi synes kærligheden er værd at give en chance. Og at alle har fortjent at opleve den igen, hvis det er det, de ønsker.”

OKTOBER 2026

Den sidste vågestund Helle Runge Madsen har våget over døende på Mors i 20 år og har dermed været med siden tjenestens etablering. Gennem to årtier har hun set, hvordan danskernes forhold til døden har udviklet og forandret sig. Nu takker hun af

yset er tændt i vinduet på den afsidesliggende gård i Flade på Mors, da Helle Runge Madsen triller ned ad grusvejen. Sådan har aftalen lydt med den vågekone, hun er på vej for at afløse. For her er ingen gadebelysning. Kun mørke. Hun har netop sat sig til rette ved den gamle ungkarls sengeleje, da hun ser vågekonens billygter forsvinde udenfor. Det er første gang hun varetager rollen som våger. ”I begyndelsen var han bevidst og ville gerne tale. Men selv da han gled ind og ud af bevidstheden, mærkede jeg bestemt, det gjorde en forskel, at jeg var der. Ellers havde det været meget ensomt at ligge der,” siger Helle. I dag – godt to årtier senere – står der en særlig stol i hendes stue. Hun har arvet den af sin mormor, der i sin tid købte den på det gamle sygehus i Randers. Den var indkøbt til vågerne på hospitalet. Nu står den så her. Og det er ganske passende. For Helle har våget over de døende i det lille øsamfund på Mors i Limfjorden, siden hun stoppede som sygeplejerske i 2006, men fandt ud af, at hun alligevel ikke var helt klar til at opgive faget. ”Det er en fint polstret stol, og man sidder godt i den”, siger hun og smiler. ”Jeg var 60, da jeg gik på efterløn, og jeg havde regnet med, at nu skulle jeg holde fri efter et langt arbejdsliv, men jeg sagde alligevel ja, da jeg blev bedt om at træde til i det vågekorps, som netop var etableret på øen i et samarbejde mellem Ældre Sagen og Røde Kors,” siger Helle og fortsætter: ”Jeg savnede nok kollegaskabet fra sygehuset og den meningsfuldhed, der findes i at drage omsorg for andre. Alt det fik jeg i vågekorpset. Bare med en helt anden fleksibilitet, selvfølgelig.” 20 år er der gået, siden Helles første vågeopgave hos ungkarlen i Flade. Meget har ændret sig, mens noget er præcis, som det altid har været.

AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Vi kunne sagtens stadig kalde os vågekoner, som vi gjorde, dengang jeg begyndte, for der er stadig kun kvinder. Og mange af dem kommer som jeg fra omsorgsfagene,” siger Helle.

Et opgør med døden som tabu

Noget, der imidlertid har forandret sig, er danskeres forhold til døden. ”Vågetjenesterne kom jo til, fordi flere begyndte at dø alene. Generationerne boede ikke længere under samme tag. Og de syge og gamle døde på hospitaler eller plejehjem. Det gjorde mange fremmedgjorte over for døden,” fortæller Helle og fortsætter: ”I de første mange år oplevede jeg, at de pårørende var tilbageholdende og måske lidt bange for at være til stede.” Men det har ændret sig. ”Familierne er meget mere til stede i dag. Og vi kan også mærke, at det ikke altid kun er den døendes behov, vi kan støtte op om, men også de pårørendes. De kan godt lide, at de har nogen at vende tingene med og til at hjælpe dem med at tage stilling. Er det for eksempel nu, vi skal ringe til hospitalet eller efter personalet? Eller kan vi vente lidt endnu? Det er i højere grad blevet et samarbejde, fordi familierne deltager mere aktivt i dag.” Det handler om det opgør med døden som tabu, der har været under opsejling det seneste årti – og som er kommet til udtryk i medier, i bøger og i kurser og foredrag. Samtidig er der opstået en større forståelse i samfundet for, at det er vigtigt, at pårørende kan få fri i forbindelse med døden. ”Vi har ikke så mange dagvagter længere, for flere pårørende vælger at være hos den døende i dag, og det er blevet mere accepteret, at man tager fri” siger Helle. Samtidig er smertelindring blevet betydeligt bedre.

”Det er nemmere at være i i dag. Blandt andet fordi man har udviklet bedre medicinsk lindring og dråber, der kan gives mod dødsrallen. En rallen er ikke farlig eller pinefuld, men det kan jo være grimt at se på og svært at være i for pårørende. Det er mindre ubehageligt og mere trygt at sige i dag, fordi vi kan medicinere på bedre måde” siger Helle.

Den døde viser vejen

Alligevel kan det jo være svært at få alting til at gå op. ”Jeg kan mærke, at de pårørende bliver meget kede af det, hvis de ikke er der, når deres nære dør. Men døden er uforudsigelig. Og vi kan støtte dem ved at fortælle, at det vigtige, er, at de har været en del af processen.” Nogle gange vil den døende faktisk helst have lov at dø uforstyrret af familie. ”Jeg har oplevet mennesker dø, umiddelbart efter at deres pårørende er gået. For nu var der ro til det. En gang bad en ældre kvinde sine pårørende tage en lille pause og en kop kaffe. Og så døde hun. Hun skulle have fred til at tage afsted.” I det hele taget handler det om at lade den døende vise vejen, fortæller Helle. Det gælder for såvel vågerne som for de pårørende. ”Nogle vil gerne holdes i hånden, mens andre slet ikke vil berøres. Og nogle har bare brug for at mærke en hånd på deres dyne. Nogle har brug for stilhed. Andre for samtaler eller en yndlingssang. Det handler om at mærke efter, Hvad ønsker han eller hun?” ”Det er altid vemodigt, når et menneske dør. Men her i landet er det heldigvis oftest ældre mennesker med lange liv bag sig, der går bort,” siger Helle og tilføjer så:

”Men jeg skal selvfølgelig ikke sige noget, for jeg er selv 80 i dag.” Det er også derfor, Helle nu indstiller sit frivillige arbejde som våger. Den sidste opgave er allerede varetaget. En kvinde skulle sige farvel til sin mand gennem langt over et halvt liv. ”De var vel begge omkring de 80 år. Og kvinden, der var franskmand, var meget ængstelig ved hele situationen. Hun havde brug for nogen, der var omkring hende, mens de to sagde farvel. Jeg kan to franske sange – Mester Jakob og Under den hvide bro – så dem foreslog jeg. Og vi sang, mens hun holdt hans hånd, og jeg holdt hendes,” fortæller Helle. Det var en meget anden oplevelse end Helles første vågeopgave i Flade. Ungkarlen døde alene og i sit eget hjem, mens parret var sammen og i en bolig på et plejecenter. ”Hver opgave er forskellig og helt unik. Men jeg har oplevet, at jeg altid har kunnet gøre en forskel,” siger Helle.

Hver opgave er forskellig og helt unik. Men jeg har oplevet, at jeg altid har kunnet gøre en forskel

20 år med vågetjenester Ældre Sagen og Røde Kors begyndte etableringen af de første frivillige vågetjenester for 20 år siden. Den første blev etableret på Bornholm. I dag varetager Ældre Sagen 49 vågetjenester og driver derudover syv vågetjenester sammen med Røde Kors. Vågetjenesterne tilbyder frivillige vågere, som sidder hos døende i den sidste tid for at skabe ro, tryghed og nærvær. Vågerne træder til, enten hvis den døende ikke har pårørende, eller for at aflaste pårørende, der har brug for et hvil. Find nærmeste vågetjeneste på www.vaagetjeneste.dk Her kan du også finde oplysninger om, hvordan du selv kan blive frivillig våger i Ældre Sagen.

AF FREJA BECH-JESSEN

FOTO: PRIVAT

Helle OKTOBER 2026

AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Ingen kan lære noget,

hvis de ikke føler sig trygge” I Juelsmindes IT-café lyder sloganet: ”Ingen kan alt, alle kan noget, tilsammen klarer vi det meste.” Her vil man ikke kun løse computerproblemer og digitale dilemmaer, men skabe en stemning, alle kan føle sig trygge i

e kommer her, fordi de har brug for hjælp til at løse et digitalt problem. Alligevel er det slet ikke computersnak, der møder dem, det øjeblik de træder ind over dørtærsklen til IT-caféen i Juelsminde. Nej, det er et smil og en varm velkomst. ”Kom indenfor! Kan vi byde på en kop kaffe – eller hvad med et stykke kage?” lyder det fra en storsmilende Hanne Broch. Hanne er frivillig i IT-caféen, men hun er her ikke for at hjælpe med at løse IT-problemer. Hendes opgave er en helt anden. Sammen med to andre såkaldte ’værtinder’, skal hun ene og alene sørge for, at de mennesker, der kommer, føler sig godt tilpas, trygge og velkomne. Værtinderollen er bare et af flere tiltag, som aktivitetsleder Kurt Jensen har sat i søen, siden han i 2022 startede IT-caféen i Juelsminde op. ”Folk skal ikke stå og flagre, når de ankommer. De skal føle sig velkomne og godt modtaget, for det kan være meget sårbart at komme og bede om hjælp. Især for mennesker, der har klaret sig selv et helt liv, men nu føler sig hægtet af på grund af den digitale udvikling,” siger Kurt. I dag stiller i alt 14 frivillige deres tid til rådighed i caféen. Heraf er de ti problemløsere, mens de fire er værtinder. Kurt Jensen har hentet inspiration i Ældre Sagens ti opmærksomhedspunkter om organisering og indretning af IT-caféer, der byder på gode råd til, hvordan man sørger for en tryg og god stemning – blandt andet ved at dedikere nogle frivillige til de sociale opgaver. Og det lader til at have sikret caféen succes. Bare i første halvår af 2026 fik over 200 borgere IT-hjælp i Juelsminde. ”Vi plejer at sige: ’Ingen kan alt, alle kan noget, tilsammen klarer vi det meste.’ Det henviser selvfølgelig til, at vi kan løse de fleste IT-udfordringer

AF FREJA BECH-JESSEN

Der er jo en hel generation, der ikke er kommet med på den digitale bølge

imellem os. Men det handler jo også om, at vi kan noget forskelligt. Nogle er skarpe på det digitale, mens andre er gode til det sociale. Begge dele er lige vigtige, for der er ingen, der kan lære noget, hvis ikke de føler sig trygge,” siger Kurt.

MitID, netbank og bryllupssange

De frivillige er mødt ind en time tidligere. Til kaffe og morgenmad. Et andet fast tiltag, der skal sikre en god og tryg stemning fra morgenstunden. ”Når holdet møder ind en time før og sludrer og hygger sig, sætter det stemningen for resten af dagen,” siger Kurt. Og det kan mærkes. Der er allerede en hyggelig summen af stemmer og grin i caféen. En duft af nybrygget kaffe og skærekage på tallerkenen. Birthe Due har besøgt IT-caféen en enkelt gang før. Nu er hun retur for at få hjælp til at renskrive en sang til sit barnebarns bryllup. Den er skrevet på ’I en kælder sort som kul’, så alle kan synge med. Men det nytter ikke det mindste, så længe Birthes Word-program ikke vil lystre, og hun ikke kan renskrive og printe sin håndskrevne tekst. ”Sidst var jeg her, fordi jeg ikke kunne komme på MitID. Men det her sangproblem er jo lige så vigtigt. Og jeg ville aldrig kunne løse det selv,” siger Birthe.

FOTO: CHARLOTTEAFDAHL FREJA BECH-JESSEN FOTO: XXXXXXXX

OKTOBER 2026

Hun får hurtigt hjælp til problemet, der viser sig at skyldes et udløbet Word-abonnement. Alligevel vælger hun at blive i caféen og skrive sangen rent med det samme. Hvis nu der skulle opstå et nyt problem! Og så er her jo også hyggeligt. ”Nogle kommer her faktisk mest for hyggens skyld,” siger Kurt og smiler. ”Vi får for eksempel ofte besøg af en herre fra en beskyttet bolig. Han spørger aldrig om hjælp til noget, men vil gerne have en kop kaffe og et stykke kage. Og så sidder han og spiller på sin Ipad i de to timer, vi har åbent. Vi har ikke noget problem med, at vi på den måde også kan byde lidt ind på ensomhedsproblematikken.”

Derfor er der tydelig skiltning. Ikke bare på bygningen, hvor IT-caféen holder til i, men hele vejen derhen. Og der annonceres ofte og regelmæssigt med fysiske opslag og foldere. På biblioteket, i lægehuse, på aktivitets- og plejecentre og i sportshaller. ”Det giver jo ikke mening kun at annoncere digitalt og på sociale medier, når vi netop forsøger at række ud til mennesker, som ikke er stærke på det felt,” siger Kurt. På bordene i caféen er der sat diskretionsskærme op. ”Det kan være en ekstra hjælp for dem, der har svært ved, at de ikke kan selv – her giver skærmene tryghed,” siger Kurt.

Alle sten skal ryddes af vejen

Hjælp til selvhjælp

Andre kommer her bestemt ikke for hyggens skyld. I hvert fald ikke til at starte med. ”Det er især mænd, der har svært ved at søge hjælp. Vi har for eksempel en tidligere virksomhedsleder, der har rejst kloden rundt, men aldrig fik greb om det digitale. Det pinte ham meget,” siger Kurt og fortsætter: ”I starten var det hans kone, der sørgede for, at han kom. Og han var godt nok ikke meget for det. Men i dag kommer han regelmæssigt. Vi hjælper dem med IT-udfordringer. Og får en hyggelig snak.” Kurt er ikke i tvivl om, at det skyldes den gode og trygge stemning. Men nem adgang har også stor betydning. ”Alle sten skal ryddes af vejen. Når noget kan føles ubehageligt eller skamfuldt eller bare vanskeligt, skal alle andre forhindringer ryddes af vejen,” forklarer han.

AKTIV FOR FRIVILLIGE

IT-caféens frivillige nøjes ikke kun med at hjælpe. De lærer også gerne fra sig. Så de, der vil og har mod på det, kan blive mere selvstændige eller måske ligefrem selvkørende ud i det digitale. ”Der er jo en hel generation, der ikke er kommet med på den digitale bølge. Derfor udbydes der en række kurser i IT gennem firmaer som AOF. Og dem har vi indgået et samarbejde med,” forklarer Kurt. 80 kursusdage afholdes der i løbet af året i IT-caféen i Juelsminde. Med kurser i alt fra velfærdsteknologi til IT-sikkerhed og engelsk – et sprog, der er er godt at kunne mere af, når man færdes på nettet. ”Kursusvejlederne kommer fra AOF, men vi afholder det i caféen. For her føler folk sig allerede trygge og er vant til at komme,” siger Kurt.

En af dem, der har taget imod tilbuddet om kurser, er Grethe Christensen. Hun har allerede taget et kursus i engelsk for at genopfriske sproget. Nu skal hun tage PC-kørekort og Windows for begyndere. Det er faktisk derfor, hun er kommet i dag. Hun skal have hjælp til at tilmelde sig kurserne. For det foregår også digitalt. ”Jeg synes det er spændene at lære nyt. Og bliver jeg ikke helt selvkørende, så kan jeg jo stadig komme her. Det er praktisk. Og så er det også hyggeligt at komme forbi til en lille snak,” siger Grethe. For Kurt og de andre frivillige i caféen i Juelsminde er det det, det hele handler om. ”Det er skønt at give konkret hjælp. Men det bedste er da, når vi kan løfte deres egen kunnen og selvtillid,” siger Kurt og slutter: ”Alle fortjener at nyde godt af det, den digitale udvikling kan tilbyde.”

Find mere inspiration i Ældre Sagens ti opmærksomhedspunkter omkring IT-caféer her: www.aeldresagen.dk/de-10-punkter

Kurt KURT JENSENS BEDSTE CAFÉRÅD Fordel de vigtige frivilligroller Alle skal ikke nødvendigvis kunne det samme. Nogle frivillige er specialister på IT, mens andre er specialister på det sociale. Sørg for, at begge roller er besat og behandles med lige stor alvor. De er nemlig begge afgørende for, at I kan tilbyde hjælp – og at de, der har brug for den, kan modtage den. Skab de gode rammer Kaffe og kage og hyggeligt samvær kan synes overflødigt. Men det handler om at skabe nærvær og tryghed i en situation, der kan være svær og sårbar. Det samme gælder ordentlig skiltning samt fysisk annoncering. Sørg for det rigtige samarbejde Frivillige kan nå et langt stykke, men sammen med AOF eller andre udbydere af IT-kurser kan I komme endnu længere. Undersøg mulighederne i lokalområdet, og ræk ud efter samarbejdspartnere.

OKTOBER 2026

ÆLDRE SAGEN

rejser 17 nye udvalg på rekordtid På bare et halvt år er det lykkedes Ældre Sagen at rejse 17 ældre- og sundhedsudvalg som pendant til sundhedsreformens 17 nye sundhedsråd. Udvalgene skal sikre Ældre Sagen en stærk stemme i det nye politiske landskab og bæres frem af lokale frivillige kræfter

a den nye sundhedsreform lancerede etableringen af de 17 nye sundhedsråd, som fremover skal varetage forvaltningen af såvel ældre- som sundhedspleje i regionerne, blev det hurtigt besluttet, at Ældre Sagen skulle stille med præcis lige så mange nyoprettede ældre- og sundhedsudvalg for at sikre mest mulig indflydelse i det nye politiske landskab.

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Helt hvor hurtigt det skulle gå, var der imidlertid næppe nogen, som havde forudset. På bare et halvt år er det nemlig lykkedes at etablere alle 17 udvalg. Og i dag står stærke frivillige kræfter over hele landet klar til at trække i arbejdstøjet. ”Det er gået langt hurtigere end forventet, og det skyldes alene, at vi har mødt en stor interesse og enorm gejst fra engagerede frivillige over hele landet. Både nye og erfarne frivillige har meldt sig på posterne. Og vi kan se, at folk stiller med en bred vifte af kompetencer i form af for eksempel politisk erfaring, sundhedsfaglig baggrund eller ren og skær brændende interesse for feltet. Vi tror på, at vi kan få stor indflydelse med de hold, der nu er sat,” siger Per Tostenæs, der som leder af Ældre Sagens rejsehold har været med til at kickstarte de 17 udvalg. Med den ny sundhedsreform flyttes store dele af den politiske beslutningskraft ud til de nye lokale sundhedsråd og dermed tættere på borgerne, og Ældre Sagens 17 lokale udvalg skal derfor fungere som talerør for netop ældre i det område, udvalgene repræsenterer, så dialogen med sundhedspolitikerne funderes i den lokale virkelighed, og der kan lægges et lo-

MØD

AF DE FRIVILLIGE, DER ER GÅET IND I ÆLDRE SAGENS NYE ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALG – OG HØR, HVAD DE VIL ARBEJDE FOR:

Karen

kalt pres for en bedre sammenhæng mellem den kommunale ældrepleje og de regionale sundhedstilbud. ”Vi har assisteret med at sætte de 17 udvalg i søen – nu tager de over selv over, da det netop er pointen, at de skal fungere lokalt. Vi vil selvfølgelig stå til rådighed med rådgivning og støtte til alt fra målretning af mærkesager til produktion af informationsmateriale,” siger Per Tostenæs. ”Men vi kan allerede nu se, at udvalgene står stærkt i deres egen ret.”

”Vi har et skærpet ansvar for de udsatte” Hvorfor har du valgt at engagere dig i det nye udvalg? ”Jeg har 19 år i kommunalpolitik bag mig, og som jurist har jeg også en god indsigt i samfundets systemer og arbejdsgange. Men det stikker dybere end som så for mig. I min opvækst har jeg fulgt interesseret med, når min far, læge og formand for Ældre Forum Povl Riis, tog ud i landet og talte de ældres sag. Det gav mig et etisk og moralsk kompas og lærte mig, at vi har ansvar for hinanden, og at det ansvar kun skærpes, når det gælder de udsatte i vores samfund. Nu har jeg tid og mulighed for at være med til at løfte det ansvar, så det gør jeg.”

Hvilke mærkesager vil du arbejde for?

VIL DU VIDE MERE Så klik dig ind og læs mere om vores ældre- og sundhedsudvalg her: www.aeldresagen.dk/aeldreog-sundhedsudvalg

”Vi har set flere eksempler på omsorgssvigt i ældre- og sundhedsplejen de seneste år, og det skal vi arbejde for at sikre os imod. Det handler ikke kun om flere penge, men om at strikke et velfærdssystem sammen, der hurtigere fanger de svageste led og opfanger svigt tidligt og effektivt. Samtidig skal vi arbejde for at fylde de tomrum, der alt for ofte opstår i behandlingen af ældre efter udskrivelse fra hospitalet, og for at fundere den nære pleje i reelle lokale behov frem for politiske idéer. Det bliver udfordrende at finde fællesnævnerne mellem alle de ni kommuner, som vores sundhedsudvalg skal repræsentere, men det bliver først og fremmest spændende, og jeg vil lægge mig i selen for at lytte til dem, det hele handler om, og sætte retningen derefter.” Karen Riis Kjølbye, formand i ældre- og sundhedsudvalg Københavns Omegn Nord Fortsættes

AF FREJA BECH-JESSEN

FOTO: PRIVAT

OKTOBER 2026

OPSLAGSTAVLEN

· ”Overordnet tre ting: respekt, en stærkere stemme og nemmere adgang til samfundets ydelser. Jeg har undervist pensionister i IT og den slags og set, hvordan ældre mennesker bliver lukket ude. Murene banker bare op omkring dem. Man skal jo nærmest være IT-detektiv for at finde rundt i den digitale jungle og få adgang til det, man har ret til. Alt fra ydelser til tilskud og hjælpemidler. Det er urimeligt, at den slags ikke automatisk tilbydes ældre, der har knoklet et helt liv, men tværtimod gøres sværere tilgængeligt. Derfor er det helt afgørende, at de ældres stemme styrkes. Jeg er faktisk pikeret over, at Ældre Sagen ikke allerede har høringsret. Den kamp og alle de kampe, jeg ved, der vil komme, er jeg klar til at tage. Og jeg er klar til at kæmpe til det sidste.”

Karen Marie Dencker, formand i ældre- og sundhedsudvalg Vendsyssel

Søren Gaarde, næstformand i ældre- og sundhedsudvalg Østsjælland og Øerne

Karen 28

AKTIV FOR FRIVILLIGE

· OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN ·

Hvad er det, du mener, der skal kæmpes for?

OPSLAGSTAVLEN

”Jeg har sejlet i 50 år. De seneste 25 som kaptajn og som underviser på Søfartsskolen. Men sideløbende med min karriere til søs har jeg været engageret i bestyrelses- og fagforeningsarbejde og været partipolitisk aktiv. Nu er jeg der, hvor jeg kan se, at mit sidste politiske parti i dagens Danmark må være Ældre Sagen. Det er her, de vigtigste kampe skal udkæmpes, så det er her, jeg vil sætte alle mine kræfter ind”

Hvad er din baggrund for at engagere dig i det nye udvalgsarbejde?

”Undersøgelse af patientoplevelser i Nordjylland viser, at det ikke er selve behandlingen, den er gal med, men sammenhængen i forløbet og overgangen mellem sektorerne. Der er flere genindlæggelser. Informationen er mangelfuld, og der er problemer med opfølgning og kommunikation mellem sygehus, praktiserende læge og den kommunale ældrepleje. Vi skal arbejde på at sikre de overgange, så vi kan reducere genindlæggelser. Ældre har ofte et mere komplekst sygdomsbillede, og der forekommer unødige indlæggelser, som kunne være undgået, hvis der var grebet ind i tide, fx ved væskemangel og urinvejsinfektioner. Vi skal forebygge unødige og uhensigtsmæssige indlæggelser. Det vil skåne vores ældre medborgere og give dem et bedre og mere værdigt møde med sundhedsvæsenet.”

OPSLAGSTAVLEN

”Ældres stemme skal styrkes”

Hvor mener du, der skal sættes ind i Vendsyssel?

Søren

”Jeg har arbejdet som sygeplejerske i over 40 år, og i de seneste år oplevede jeg, at ældre menneskers møde med sundhedsvæsnet manglede lidt på både den grundlæggende sygepleje og almindelig værdighed. Det vil jeg gerne være med til at lave om på. Og jeg mener, at vi med de nye sundhedsudvalg har en enestående mulighed for at gøre en forskel. Jeg vil gerne bidrage med min faglige erfaring, så vi kan komme så godt som muligt fra start.”

OPSLAGSTAVLEN

Hvorfor interesserer du dig for det her felt?

OPSLAGSTAVLEN

”Vi skal sikre god og værdig sygepleje til ældre”

OPSLAGSTAVLEN

Gør lokalafdelingen synlig

OPSLAGSTAVLEN ·

OPSLAGSTAVLEN

kal I på messe, holde frivilligdag eller gøre lokalafdelingen mere synlig lokalt? Nu kan I bestille merchandise, udstillingsmateriale og profiltøj med Ældre Sagens logo samlet ét sted hos vores leverandør All Graphic. På Frivilligportalen kan I læse mere om mulighederne, og hvordan I kommer videre til All Graphic-shoppen.

Juleaften

– også for dem, som ingen har

OPSLAGSTAVLEN

Læs mere om All Graphic-shoppen til Ældre Sagens lokalafdelinger: www.aeldresagen.dk/udstillingsmateriale

ulen er hjerternes fest, lyder det – men for nogle hjerter er det en meget ensom omgang. For de har ingen at holde jul med. Derfor er det en aften, hvor et arrangement kan falde på et særlig tørt sted – ikke blot for deltagere, men måske også meget meningsfuldt for nogle frivillige. Det har flere lokalafdelinger gennem årene oplevet stor tilslutning til.

OPSLAGSTAVLEN

Det er en god idé at begynde planlægningen allerede nu, hvis I som lokalafdeling kunne tænke jer at arrangere en hyggelig aften i fællesskabets tegn.

OPSLAGSTAVLEN

IGBL AD

– vi vil så gerne høre fra dig!

ET | APR

IL/MAJ

AKTIV 2026

FRIVILLI

GBLADET

| AUGUST

OPSLAGSTAVLEN

ar du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

2026

VI FINDER STYRKEN FÆLLESSKA I BER

Vi glæder os til at høre fra dig. :-) VI KAN T RIGTIG MEGE SAMMEN

OKTOBER 2026

OPSLAGSTAVLEN

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

FRIVILL

OPSLAGSTAVLEN

SKRIV TIL AKTIV

OPSLAGSTAVLEN

Sådan får I fingre i flere lokaler Mangler I et sted at svinge arme og ben til stolemotion, banke hinanden i bridge eller lave lækker mad i hyggeligt selskab? Så find inspiration til, hvor I kan kigge efter lokaler lokalt i vores nye lokalguide. Hent den her: frivilligshoppen.dk/vare/lokaleguiden/

OPSLAGSTAVLEN

En dag med en drømmeløber

OPSLAGSTAVLEN

n tur til lystbådehavnen. En eftermiddag i storcenteret. Drømmeløberne skaber oplevelser, der bryder hverdagen og skaber glæde, nærvær og nye minder. "Vi fik grinet en del, hele tiden, selvom vi overhovedet ikke kendte hinanden. Han nød det, og det var dejligt. Det var hans dag," fortæller drømmeløber Romy, som var afsted i storcenteret med Henning. Lisbeth nikker. ”Jeg var afsted med en meget sød dame. Hun havde taget læbestift på i dagens anledning. Der skete jo noget andet end lige hjemme hos hende selv, og vi fik en rigtig god snak og hyggede os. Hun havde haft en fantastisk dag.” Drømmeløberne giver et andet menneske en dag, der er helt deres egen. Kender du en, som trænger til at få en drøm opfyldt? Så se mere her: www.aeldresagen.dk/meld-en-droem-ind

Lisbeth

Drømmeløber

Annette

Aktivtetsleder

Romy

Drømmeløber

AKTIV FOR FRIVILLIGE

OPSLAGSTAVLEN

OPSLAGSTAVLEN ·

Vil du vide mere om de 17 sundhedsråd?

OPSLAGSTAVLEN

om led i den nye Sundhedsreform er der dannet 17 forberedende sundhedsråd. Vi har samlet links til de 17 S sundhedsråds hjemmesider, så frivillige, der arbejder med ældre- og sundhedspolitik, lettere kan orientere sig. Her kan du bl.a. finde medlemmerne af de enkelte sundhedsråd, se deres mødekalender for 2026, læse dagsordener og referater fra møder – og ikke mindst finde kontaktinformationerne på sundhedsrådets sekretær.

· OPSLAGSTAVLEN

Ældresagen.dk/de-17-sundhedsraadshjemmesider

Husk tilmelding til webinar om reparationscaféer

Håndbog om sundhedsråd

OPSLAGSTAVLEN

Kurset er for alle, som går med tanker om at starte en ny, sjov og bæredygtig aktivitet og ønsker at bruge deres evner i et produktivt fællesskab. Især mange mænd synes, at det er en god aktivitet at være med i.

OPSLAGSTAVLEN

Håndbog om

sundhedsråd

OPSLAGSTAVLEN

Læs mere om kurset og tilmelding her: www.aeldresagen.dk/ saadan-starter-du-enreparationscafe 1

billeder.aeldresagen.dk/cdn/3uqeXMuFonRx/oversigt-over-lokalafdelinger-og-arstal.pdf

OPSLAGSTAVLEN

Hvis I ikke kan finde årstallet for jeres lokalafdeling på oversigten, er I velkomne til at kontakte Linda Ankerstjerne på la@aeldresagen.dk

OKTOBER 2026

– Hvornår er det jeres lokalafdeling?

OPSLAGSTAVLEN

Jubiiiiiilæum

I kan vælge at fejre enten, når Ældre Sagen som landsorganisation fylder 40 år i oktober 2026, eller når I selv lokalt fylder 40 år – eller begge dele. I finder oversigten over årstallet for stiftelsen af jeres lokalafdeling her.

Skipper er frivillig og stadig aktiv bag roret Læs på side 4

Resultater siden 1986

Vær med til at fejre Ældre Sagens 40 år

BLOMSTRENDE FÆLLESKAB FIND HISTORIEN PÅ SIDE 12

Ældre Sagen blev stiftet den 14. oktober 1986 med Bjarne Hastrup som administrerende direktør. Allerede få uger efter lanceringen havde Ældre Sagen rundet 50.000 medlemmer. Og inden året var omme, var medlemstallet oppe på 90.000. Ældre Sagen havde på få måneder fået flere medlemmer end alle politiske partier tilsammen. I dag er der over 1,1 million medlemmer. Ældre Sagen har i dag over 21.000 frivillige i vores 215 lokalafdelinger, og vores frivillige er selve Ældre Sagens rygrad. Herunder finde du et link med inspiration til fejring af 40-årsjubilæet i jeres lokalafdeling: www.aeldresagen.dk/aeldre-sagen-fylder40-aar

FRI V ILLIGBL ADET | OK TOBER 2026