Demokrati og debat
Efter en veloverstået delegeretforsamling er både strategi og budget vedtaget. Således er retningen, som landsbestyrelse og sekretariatet skal følge, på plads.
I år blev delegeretforsamlingen lidt anderledes end tidligere år, da der var indlagt en debat om kommunikation til medlemmerne fra både lokalafdelinger og sekretariatet.
Jeg oplevede, at det blev modtaget som et kærkomment afbræk af en oplagt, debatlysten forsamling. Og den debat viste mig helt klart, hvor vigtigt det er med en fælles forståelse, og at alle føler et medejerskab i de vigtige beslutninger, vi skal tage på det her område i Ældre Sagen – blandt andet for, hvordan vi kan kommunikere med så mange som muligt, samtidig med at vi sikrer, at medlemmerne har sagt ja tak til mails fra os, og at vi overholder alle regler for GDPR.
Ud over at delegeretforsamlingen på den måde er vigtig for foreningsdemokratiet, er den også en oplagt mulighed for en uforpligtende snak med de andre deltagere. På den måde styrker de dage også det sociale fællesskab, som er limen i en organisation som vores. Det skal man bestemt ikke forklejne. Jeg oplever altid, hvordan snakken går over kaffe, kage og afstemningssedler.
Næste trin i årshjulet bliver alle årsmøderne i lokalafdelingerne i marts måned. Her er det direkte medlemsdemokrati i centrum, og medlemmer kan være med til at sætte aftryk på hverdagen i lokalområderne.
Det ved jeg, at der allerede er brugt masser af kræfter på at få op at stå, så der er klar til det, der mange steder er succesfulde tilløbsstykker. Det er her, der er mulighed for at vise alt det, vi har at byde på i alle landets afkroge. For mig er det fantastisk at tænke på, at 215 lokalafdelinger i løbet af én måned er i tæt kontakt med tusinder af medlemmer, der på den måde får mulighed for at præge aktiviteterne i det kommende år.
Tænk på alle de idéer til aktiviteter, der kan komme frem. Og husk, at det også er her, der er mulighed for at blive en (måske endnu mere) aktiv del af Ældre Sagen ved at stille sig til rådighed som for eksempel bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen. Det ved jeg, der er brug for flere steder. Frivillige som jer, der bruger jeres erfaring og kompetencer til at styrke vores lokale arbejde.
Jeg kan varmt anbefale at give det en chance.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
Snorresgade 17-19
2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000
Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
4
18 Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
8
10
I skovens dybe stille ro
Bliv naturvejleder, og vis vejen til bedre velvære i din lokale natur
Velforberedt vagtskifte
I Ringkøbing-Holmsland bliver den afgående formand hængende og hjælper den nye i gang.
Stil de rigtige spørgsmål
Som ældrepolitisk frivillig kan du skubbe din kommune i den rigtige retning med gode spørgsmål til ældreloven.
12
16
Finn gør en forskel
På Frederiksberg har han nemlig hjulpet med IT og digitale dimser, der driller. Det er fællesskabet, der får ham til at fortsætte.
Tryghed på tværs
Et samarbejde mellem Ishøj og Ballerup lokalafdeling har sikret mennesker fra Ishøj et trygt opkald hver morgen.
18
Kunst og fællesskab i Ballerup
Nogle har svunget pensler hele livet, andre er just begyndt. Men alle finder fællesskab i dette kunstneriske åndehul.
22 Fang frivillige på Facebook
Janni fra Randers lagde et opslag om vågetjenesten på sin egen Facebook-profil – og fik ti nye vågere.
24
Erna blev frivillig nr. 21.000
Heldigvis bliver vi flere og flere frivillige. Mød Erna fra Sorø, som ud over sine andre frivilligtjanser nu også hjælper i Ældre Sagens kor for mennesker med demens.
Kilden til bedre sundhed findes måske i skovens dybe stille ro
Studier viser, at naturen har stor betydning for vores sundhed og trivsel. Derfor introducerer Ældre Sagen nu en ny frivilligrolle, der skal være med til at skabe flere aktiviteter i det fri. Mød naturmentoren, og tag med på den første tur ud under åben himmel
Den lille skare bevæger sig i en lang kæde gennem engen. Over dem flyder tunge skyer og en gylden efterårssol sammen i en lysende flakken, og foran dem sætter bølgerne skumsprøjt på et oprørt Storebælt. Vinden hyler og har godt fat i strå og græs og årets sidste blomster.
Alligevel er her forunderligt stille. Ingen siger en lyd. Og flokken bevæger sig forbløffende langsomt. Med ét eftertænksomt skridt efter det andet.
Det her handler ikke om at komme først. Tværtimod. Det handler om at mærke og sanse naturen. De 24 deltagere er mødt op ved Korsør Lystskov for at deltage i Ældre Sagens første naturmentorkursus – et pilotkursus, der skal sætte gang i en helt ny frivilligaktivitet rundtom i landets mange lokalafdelinger.
Deltagerne har netop lyttet til et indledende foredrag fra to eksperter i naturens sundhedsfremmende egenskaber. Og nu er de på vej ud i det, det hele handler om, nemlig naturen selv.
Nye typer frivillige
En af dem, der har meldt sig til kurset, er Bent Nikolajsen. Han er klædt i vandrestøvler og praktisk tøj. Håret er vindblæst, og humøret er højt.
Bent har altid godt kunnet lide at opholde sig i naturen. Og han har nu i en årrække stillet tid og kræfter til rådighed som det, han kalder en fri fugl, i sin lokalafdeling i Herlev. Når det har passet ind i en travl pensionisttilværelse, har han givet en hånd med. Men heller ikke mere end det.
”Jeg har gerne ville bidrage her og der uden at binde mig til en bestemt opgave. Men jeg må sige, at det her med at bruge naturen i sundhedsfremmende øjemed, det kunne godt få mig til at træde ind i en mere forpligtende rolle som frivillig,” siger han.
”Jeg synes simpelthen, det er spændende. Og jeg vil gerne selv bruge mere tid i naturen.”
Det er lige netop udmeldinger som Bents, Tina Jensen, der er sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen, havde håbet på.
Når man aktivt bruger naturen på den måde, bliver den i det hele taget synlig for én på helt ny vis
”Samlet i Ældre Sagen gør vi en stor indsats for at tiltrække nye kræfter af frivillige. Og vi tror på, at netop et tiltag som det her, hvor man som naturmentor kan sætte gang i aktiviteter i naturen, som foregår under åben himmel og med vide rammer for, hvad man kan tage sig til, kan være med til at tiltrække nye og måske også andre typer frivillige, end vi har mødt før,” siger Tina Jensen.
”Når vi rykker aktiviteten udenfor, kommer vi samtidig ud over den lokalemangel, vi ofte bokser med. Og så sætter vi fokus på nogle af Ældre Sagens vigtige målsætninger om at skabe trivsel, samvær og bedre mental sundhed,” fortsætter hun.
Studier fra både ind- og udland har nemlig vist, at ophold i naturen kan hjælpe til at imødegå nogle af vor tids helt store mentale udfordringer som stress, angst og depression. Alene at opholde sig i naturen kan sænke blodtrykket, bringe ro på nervesystemet og udløse lykkehormoner. Og når vi bruger naturen mere bevidst – ved for eksempel at lave sanseøvelser – stiger de positive effekter kun yderligere.
Det er det, de fremmødte i Korsør Lystskov er mødt op for at prøve kræfter med.
Skovgaver under trækronerne
Menneskeflokken har bevæget sig gennem engen og ind i skoven. Og her sænker roen sig på en hel ny måde. I ly
for blæsten og under trækronerne er det tid til at give sig i kast med de første sanseøvelser i naturen.
Deltagerne bliver bedt om at dele sig i to og to. Mens den ene venter med lukkede øjne, skal den anden finde en ting i skoven. Et blad, et agern, et stykke bark eller en lille blomst. Som skal gives til makkeren, der nu skal undersøge det med alle sine sanser – bare ikke synet.
Deltagerne er både prøvende og modige. De snuser til de skovgaver, de har fået. Føler med fingrene eller lader det glide hen over kinden. Enkelte vover ligefrem at smage på det, de er blevet overbragt. Der er latter og udbrud af undren og nysgerrighed. Bagefter bytter deltagerne plads. For at se, om den, der ikke måtte bruge synet, nu kan finde en lignende ting i skoven.
Stil skarpt med nye sanser
Pointen er, at deltagerne bliver udfordret til at stille skarpt med andre sanser end den, vi oftest bruger. Bliver inviteret til at zoome helt ind på enkelte detaljer i naturen og undersøge og mærke dem. Og sidst, men ikke mindst, deler deres oplevelse med andre.
”Det var virkelig sjovt og interessant. Og jeg fik en god makker, som lagde mærke til ting, jeg ikke selv havde fået øje på,” siger Bent.
”Når man aktivt bruger naturen på den måde, bliver den i det hele taget synlig for én på helt ny vis. Man bliver meget mere bevidst om den. Og det er fedt at være sam-
HVAD ER EN NATURMENTOR?
men med andre og få deres perspektiv på det, vi oplever sammen,” fortsætter han.
Bent har bestemt fået mod på at tage sine erfaringer fra pilotkurset i Korsør Lystskov med tilbage til sin lokalafdeling i Herlev. Hvordan han selv vil gribe det an, skal han dog lige tænke nærmere over.
”Jeg ville allerede nu kunne vende tilbage med en masse inspiration til afdelingen. Men jeg vil gerne tilegne mig lidt mere viden og finde ud af, hvordan jeg selv vil gribe det an, før jeg kaster mig ud i at blive aktivitetsleder og starter et hold op,” siger Bent.
Og det er lige det, der er meningen, lyder det fra sundheds- og idrætskonsulent Tina Jensen.
”Naturmentorrollen er netop ikke strengt defineret. Det, vi gerne vil med de her kurser, er at inspirere frivillige til at skabe aktiviteter i naturen, der kan støtte op om sundhed, mental trivsel og fællesskab. Men det kan gøres på et væld af måder, som de frivillige og lokalafdelingerne selv skal være med til at definere og tilrettelægge,” siger hun og fortsætter:
”På naturmentorkurserne får de indsigt i den nyeste viden om naturens sundhedsfremmende egenskaber og bliver introduceret til basisøvelser. Den viden og de værktøjer, kan de så tage med hjem og udvikle videre i deres egen lokalafdeling og i netop den natur, der omgiver dem.”
En ny frivilligrolle i Ældre Sagen, som skal være med til at skabe nye aktiviteter, der inddrager naturen som kilde til sundhed og trivsel. Aktiviteterne ligger ikke fast, men kan for eksempel være sanseture med forskellige øvelser i naturen, sanketure, hvor der indsamles spiselige svampe, planter og bær, eller formidlingsture om den lokale flora og fauna.
TAG PÅ KURSUS I SKOVEN
På Ældre Sagens nye naturmentorkurser får du indblik i den nyeste viden om naturens sundhedsfremmende egenskaber og dens betydning for vores trivsel og mentale sundhed. Du vil samtidig blive introduceret for en række basisøvelser, du som naturmentor kan lave på en sansetur. Kurserne udbydes i samarbejde med naturvejledere fra vinatur.dk. Find et kursus her: www.aeldresagen.dk/naturmentor
Vil I vide mere om naturmentoraktiviteten, så læs mere på frivilligportalen, eller kontakt konsulent Tina Jensen fra Frivilligafdelingen på tj@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 88 17.
Vagtskifte
Udsigten til et formandsskifte kan tage pusten fra mange – både dem, der skal give opgaven videre, og dem, der skal overtage den. I Ringkøbing-Holmsland har man tradition for en overgangsordning, hvor den afgående formand fortsætter som suppleant, indtil den nye er kommet godt i gang – det har vist sig at være det helt rigtige
Inger Engholm Hjort blev kontaktet allerede i foråret 2020.
Den daværende formand i Ringkøbing-Holmsland, Niels Plougsgaard, ville vide, om hun mon – nu hvor hun var gået på pension – ville overveje at stille op til lokalafdelingens bestyrelse.
Dengang takkede Inger nej. Hun skulle finde sine ben som pensionist efter et langt arbejdsliv som skolelærer, formand for lærerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og viceskoleleder. Og hun tænkte ikke videre over, hvilke andre motiver der mon kunne ligge bag henvendelsen fra lokalafdelingens formand.
Men i dag, hvor Inger Engholm Hjort for længst er valgt ind i bestyrelsen og har siddet som formand i Ringkøbing-Holmsland i godt et år, er hun ikke længere i tvivl om, hvad der dengang lå den afgående formand på sinde.
”I dag kan jeg se, at han havde en idé om, at jeg måske kunne blive den næste formand. Og at han ville handle i god tid, mens han endnu havde overskud og energi til at hjælpe sin efterfølger godt på vej i den nye rolle,” siger Inger.
Det er nemlig sådan, man gør i Ringkøbing-Holmsland.
Ved de to seneste formandsskift er det foregået på den måde, at den afgående formand er fortsat som suppleant, så den overtagende formand stille og roligt har kunne sætte sig ind i den nye rolle og de opgaver, der følger med den.
Det har været afgørende for, at formandsskiftet nu to gange i træk er forløbet gnidningsløst i Ringkøbing-Holmsland. Og at de nye formænd har kunne sætte sig sikkert i stolen.
”Formandsposten er en stor opgave. Og det er bestemt ikke sådan, at jeg føler mig sikker i alt, jeg gør. Der er meget, der er udfordrende. Og det tror jeg, der bliver ved med at være. Men det, at Niels endnu er en aktiv del af bestyrelsen, og at jeg har kunnet gå til ham for råd, har givet en stor tryghed,” siger Inger.
En vigtig samlende rolle
Indkøringen til formandsposten begyndte i virkeligheden, længe inden Inger satte sig i stolen.
”Allerede, da jeg blev valgt ind i bestyrelsen, kunne jeg se, at Niels knyttede mig til ham ved at opfordre til, at jeg meldte mig ind i de udvalg, han selv sad i. For eksempel Koordinationsudvalget. På den måde kunne jeg få indsigt i formandens opgaver,” siger Inger.
”Man kan vel sige, at han forberedte mig og gav mig mulighed for at vurdere, om det var en opgave, jeg havde mod på at løfte.”
Det havde hun. Da Inger først var landet i sin nye pensionisttilværelse, mærkede hun nemlig, at hun stadig havde noget at bidrage med – og lyst til at gøre det.
”For mig er det meget meningsfuldt at være med til at skabe bedre forhold for ældre. Det kan jeg være med til rent politisk som formand. Men det er er også gået op for mig, at formandsrollen indeholder aspekter, jeg nok ikke var bevidst om,” siger Inger.
Hun kan mærke, at det er vigtigt for medlemmerne, at hun dukker op i sin rolle som formand. At hun deltager i arrangementer, møder og sammenkomster. Det betyder simpelthen noget, at formanden er der. At hun er synlig. Og går forrest.
”Formandsrollen har en værdi som samlende figur, som jeg nok ikke helt havde forstået før. Det ikke alene en politisk rolle. For mig har det ikke den store betydning at være synlig. Men jeg kan se, at det er betydningsfuldt for mange medlemmer,” siger Inger.
Også af den grund er det vigtigt, at rollen som formand bliver godt givet videre. Og det sker desværre ikke altid.
Formandskursus eller kaos
”Jeg har talt med andre nye formænd ved de formandskurser, jeg har deltaget i, siden jeg tiltrådte. Og jeg kan se, at det bestemt ikke er alle steder, det går lige let. Nogle fortæller, at de godt kan føle sig lidt alene, når de overtager,” fortæller Inger.
Nogle af de nyvalgte formænd, der dukkede op på de første kurser, er siden stoppet igen. Og det er Ingers oplevelse, at det i flere tilfælde skyldes, at overtagelsen har været for svær.
Der findes selvfølgelig historier om afgående formænd, der ikke kan finde ud af at trække sig. Men det er ikke dem, Inger har hørt, fortæller hun.
”Det er klart, at det er vigtigt, at den afgående formand kan give den næste plads. Men det er ikke mit indtryk, at det sker særligt ofte, at den afgående fylder for meget. Tværtimod har jeg talt med flere, der har følt sig kastet ind i det uden nogen at støtte sig til lokalt. Nogle af dem uden at have siddet i bestyrelsen først. Det har været sådan lidt ’hov, nu mangler vi en!’. Det har været turbulent og kaotisk,” siger Inger.
Der er god hjælp at hente på formandskurserne. Dels i oplæggene. Dels i samværet og udvekslingen med andre, der har taget formandsopgaven på sig.
”Det er lærerigt og spændende. Og vi bliver klædt rigtig godt på. Men det er næppe nok, hvis man føler sig kastet ud i det uden støtte hjemme i lokalafdelingen,” siger Inger, der opfordrer alle lokalafdelinger til at etablere en kultur for en mere glidende overgang, når det gælder et formandsskifte.
For eksempel inspireret af erfaringerne fra Ringkøbing-Holmsland.
”En vigtig del af formandskabet er netop at vide, hvornår det slutter. Og melde det ud i god tid, så der er rum og plads til at rekruttere og hjælpe den næste i gang,” siger Inger.
”Det er ikke bare vigtigt for den nye formand og den fortsættende bestyrelse, men for hele lokalafdelingen og alle dens medlemmer.”
Ingers gode råd til skiftet
Sig til i god tid
Det er afgørende, at den afgående formand melder ud i god tid, at han eller hun vil stoppe, så en kommende formand får tid til at se opgaverne an og træde ind i relevante udvalg før eventuel overtagelse af posten.
Rekruttér
Det er ikke sikkert, den nye formand allerede sidder i bestyrelsen. Vær ikke bange for at sætte gang i en rekrutteringsproces og søge efter nye bestyrelsesmedlemmer. For eksempel i nyhedsbreve eller på SoMe.
Støt fra sidelinjen
Som afgående formand er det vigtigt at blive som aktivt bestyrelsesmedlem eller suppleant efter fratrædelsen. På den måde kan den overtagende formand søge råd og vejledning.
Måske opstår behovet slet ikke, men alene tilstedeværelsen af den tidligere formand vil skabe tryghed.
Altid hjælp at hente
Husk, at der altid er hjælp at hente i sekretariatet. Både som ny og erfaren formand.
Inger
For mig er det meget meningsfuldt at være med til at skabe bedre forhold for ældre. Det kan jeg være med til rent politisk som formand
Ældreloven
Stil de rigtige spørgsmål, og hjælp din kommune
ldreplejen har i årtier fulgt skemaer, minutter og faste ydelser. Ældreloven ændrer fokus fra system til menneske. Hjælpen skal ikke længere måles i tid, men i livskvalitet, selvbestemmelse og nærvær. Ifølge Per Tostenæs, chefkonsulent og chef for Rejseholdet hos Ældre Sagen, kan ældrepolitiske frivillige være centrale aktører i forhold til at omsætte loven til praksis.
”Ældrepolitiske frivillige kan spille en afgørende rolle for, at ældreloven ikke blot bliver flotte ord på papir. De kan sikre, at kommunerne husker, at loven handler om, at hjælp skal fremme livsglæde. Det kan de for eksempel gøre gennem konkrete spørgsmål til kommunerne,” siger han.
Selvom loven er vedtaget på Christiansborg, er det ude i kommunerne, den skal omsættes til praksis. Hjemmehjælpen, nu kaldet helhedspleje, skal tilpasses den enkeltes behov og ønsker fra dag til dag.
”Ældreloven handler om at gå fra systemtænkning til mennesketænkning. I de sidste 20 år har hjælpen sjældent taget udgangspunkt i livsglæde. Kommunerne har tænkt i skemaer og minutter. Nu skal fokus være på det enkelte menneske og relationen til hjælperen,” siger Per.
Med helhedspleje skal ældre mennesker have mere indflydelse på, hvilken hjælp der gives, og hvordan den planlægges. Dette kræver tid og omstilling i kommunerne.
”Kommunerne skal væk fra systemtænkningen og i gang med at tilrettelægge fleksible plejeforløb, hvor hjemmehjælpsmodtageren selv er med til at bestemme. Det kræver tid og omstilling, men der er en tydelig vilje i kommunerne til at gøre det,” siger Per.
Frivilliges rolle
Hvis du vil vide mere om ældreloven, eller hvad du ellers kan spørge om, så kontakt ældrepolitisk konsulent Tina Hosbond på th@aeldresagen.dk
Ældrepolitiske frivillige kan ifølge ham spille en nøglerolle i forhold til at omsætte ældreloven til virkelighed i kommunerne. De kan nemlig stille de kritiske og konstruktive
spørgsmål, som får kommunerne til at tænke sig om en ekstra gang, hvis noget halter. I dialogen med kommunen skal de altid tage udgangspunkt i lovens kerne: at hjælpen skal fremme livsglæde. Per fremhæver fire centrale områder i ældreloven, som ældrepolitiske frivillige især bør have fokus på for at sikre, at lovens intentioner bliver til virkelighed.
”Selvbestemmelse, fast personale og kontinuitet, koordinering med pårørende og samarbejdet med civilsamfundet er de områder, frivillige især skal spørge ind til,” siger han.
Selvbestemmelse handler om, at man har reel indflydelse på sin hverdag og den hjælp, man får. Fast personale skaber tillid og genkendelighed og betyder, at man møder kendte ansigter i stedet for nye vikarer hver uge. Koordinering med pårørende sikrer, at deres viden og indsats bliver en del af plejen. Og samarbejdet med civilsamfundet åbner døren til fællesskab og liv omkring den enkelte.
”Når de ting lykkes, så nærmer vi os det, ældreloven i bund og grund handler om – livsglæde,” siger han.
Kort om ældreloven:
Ældreloven blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2024 som en del af ældrereformen. Loven blev implementeret den 1. juli 2025 og har til formål at sætte mennesket i centrum i ældreplejen. Hovedformålet er at fremme livsglæde gennem selvbestemmelse, faste medarbejdere og genkendelige ansigter, så hjemmehjælpsmodtagerne oplever kontinuitet og tryghed i den daglige hjælp.
Det kan du spørge til i din kommune:
Ældrelovens intention:
• Når livsglæde er ambitionen med hjælpen ifølge ældreloven, hvad er så jeres reaktion? Hvordan vil I skabe livsglæde via hjælp og pleje?
Selvbestemmelse:
• Hvordan sikrer I selvbestemmelse for hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere?
Fast personale og kontinuitet:
• Hvordan sikrer I kontinuitet i hverdagen?
• Vil I stille krav til, hvor mange forskellige hjælpere, der må komme i den enkeltes hjem?
Pårørende:
• Hvilke tanker har I om at styrke samspillet med pårørende i forhold til helhedspleje?
• Hvordan vil I sikre tilbud om aflastning til pårørende fremover, når mange af de midlertidige pladser overgår til regionen?
Samarbejde:
• Hvilke overvejelser har I om styrkelse af samarbejdet med civilsamfundet?
Sådan sætter du ældreloven på dagsordenen:
Der er mange måder, hvorpå du kan sætte ældreloven og dine spørgsmål på dagsordenen i din kommune:
Arrangér møder med kommunale politikere, ledere og embedsmænd, hvor I kan drøfte, hvordan ældreloven konkret kan styrke ældreområdet lokalt.
Hold borgermøder, hvor medlemmer, borgere, politikere og presse inviteres til dialog om, hvad loven betyder i praksis, og hvordan ældres stemme kan blive hørt.
Skriv debatindlæg til lokale og regionale medier for at skabe offentlig debat og holde fokus på ældres vilkår.
For Finn er fællesskabet vigtigst
Hver onsdag i 17 år har Finn delt sin tid, tålmodighed og viden med ældre mennesker på Frederiksberg som IT-frivillig. For ham handler det ikke kun om at udføre sit arbejde, men om glæden, fællesskabet og den gensidige tilfredsstillelse
Det er onsdag formiddag på Howitzvej på Frederiksberg. Klokken er netop blevet ni, og Finn Petersen sidder klar ved sin computer i Ældre Sagens IT-café. Om lidt begynder de første personer at komme – nogle med spørgsmål til e-mailen, andre med en drilsk printer eller problemer med MitID.
Finn fylder snart 80 år og har et langt arbejdsliv med IT bag sig. I 2006 gik han på pension, men selvom han forlod jobbet, beholdt han lysten til at bruge sin faglighed.
”Efter et stykke tid derhjemme begyndte jeg at kede mig. En dag så jeg en
annonce fra Ældre Sagen, hvor de søgte IT-frivillige, og jeg tænkte: Det er lige noget for mig. Det viste sig at være helt rigtigt. Nu har jeg været her i 17 år,” siger han.
Et trygt sted at stille spørgsmål Når Finn møder ind som IT-frivillig, er målet at hjælpe så mange som muligt med de digitale udfordringer, der driller dem.
”Det kan være alt, fx at skrive breve i Word, lave regneark i Excel, opsætte en e-mail eller finde rundt i MitID,” forklarer han.
Der er faktisk også nogle, der finder et lille problem at tage med – bare for at få en snak
Hos Finn og hans kolleger på Howitzvej går tingene stille og roligt. Her er ingen dumme spørgsmål, og der er altid tid til at gentage tingene, så alle kan følge med.
”Mange fortæller, at deres børn eller børnebørn prøver at hjælpe dem – men det går tit så hurtigt, at de ikke når at lære noget. Hos os tager vi det trin for trin. Vi ønsker ikke bare at løse problemet, men at give dem en forståelse for, hvordan de selv kan løse det,” siger han.
IT-caféen på Frederiksberg har åbent hver onsdag og fredag for-
middag. Og selvom mange kommer for at få hjælp til computeren eller mobilen, er der også dem, der bare dukker op for hyggens skyld.
”Der er faktisk også nogle, der finder et lille problem at tage med – bare for at få en snak. Og det er helt i orden – for hos os handler det ikke kun om at teknisk hjælp, men om at skabe et varmt og åbent fællesskab, hvor alle er velkomne,” siger han.
Venlighed og tålmodighed
Ifølge Jesper Holst, der er koordinator for IT-frivillige i Ældre Sagen,
spiller de frivillige en helt central rolle i arbejdet for, at alle kan følge med i den digitale udvikling.
”Hos Ældre Sagen har vi 211 afdelinger og omkring 1.500 IT-frivillige. De giver ældre modet til selv at kaste sig ud i den digitale verden og viser, at man aldrig er for gammel til at lære nyt. Ingen skal stå udenfor i en stadig mere digital hverdag – og det er netop derfor, deres indsats er så vigtig,” siger han.
Men ifølge Jesper handler rollen som IT-frivillig om meget mere end teknisk viden. Det handler om men-
nesker – og evnen til at møde dem med venlighed og tålmodighed.
”Du skal først og fremmest være venlig og tålmodig. Du skal kunne forklare det samme igen og igen – og stadig gøre det med et smil. Det er lige præcis den tilgang, der gør vores frivillige så uundværlige,” siger han.
Jeg får så meget igen
At arbejde som IT-frivillig giver Finn glæde i hverdagen.
”Når jeg på en formiddag kan hjælpe tre-fire mennesker, og de går herfra med et smil, så tager jeg selv hjem med en følelse af glæde,” siger han.
Efter 17 år i rollen ved han, at hans indsats gør en reel forskel – og netop derfor bliver han ved.
”Det er en enorm tilfredsstillelse at kunne hjælpe. At se glæden i øjnene på dem, jeg hjælper, mærke deres taknemmelighed. At opleve den forskel, jeg gør, er årsagen til, at jeg virkelig elsker det her arbejde. Jeg får så meget igen,” siger han.
Når jeg på en formiddag kan hjælpe tre-fire mennesker, og de går herfra med et smil, så tager jeg selv hjem med en følelse af glæde
IT-FRIVILLIGE i Ældre Sagen:
• 211 afdelinger i Danmark.
• Ca. 1.500 frivillige.
• Hjælper primært ældre med digitale udfordringer.
• Tilbyder individuel hjælp og kurser i blandt andet e-mail, Word og Excel, men også hjælp til MitID og apps som Min Læge, e-Boks, MobilePay, Facebook samt digitale enheder (smartphone, tablet, PC, printer, router og smart-TV) og meget andet.
• Fokus på forståelse frem for blot problemløsning.
HVIS DU VIL VÆRE
IT-frivillig:
Vær venlig – Et smil og en imødekommende attitude gør en stor forskel. Det handler om at møde folk med respekt og forståelse.
Vær tålmodig – Mange har brug for, at tingene bliver forklaret flere gange. At være rolig og tage sig tid gør hjælpen tryg og nem at tage imod.
Du behøver ikke at være IT-ekspert – Du kan sagtens lære undervejs. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe, og at du er åben for at udvikle dine færdigheder sammen med dem, du hjælper.
Tryghedsopkald på tværs af grænser
Ikke alle lokalafdelinger har frivilligkapacitet til at etablere et tryghedsopkald. Det tog man konsekvensen af i Ishøj, da man for to år siden rakte ud til Vallensbæk efter hjælp. I dag ringer frivillige på tværs af kommunegrænsen
En forårsdag i 2023 blev en ældre kvinde i Ishøj ringet op lidt i otte om morgenen. Stemmen i den anden ende af røret ønskede hende godmorgen. Og de to talte kort sammen om løst og fast, før de igen sagde farvel og ringede af.
Der var som sådan intet opsigtsvækkende ved opkaldet. Ældre Sagen har i årtier tilbudt tryghedsopkald til ældre, der ønsker et dagligt opkald, så de kan føle sig trygge. Og flere tusinde ældre mennesker bliver hver dag ringet op af frivillige, der sikrer sig, at personen i den anden ende er kommet op og godt i gang med dagen.
Det, der alligevel fik opkaldet den forårsmorgen til at skille sig ud, var, at det var første gang, der blev foreta-
get et tryghedsopkald fra en frivillig i Vallensbæk til en med bopæl i Ishøj. Ishøj lokalafdeling råder nemlig ikke over et tilbud om tryghedsopkald. Og har ikke frivilligkapacitet til at starte tilbuddet op. Så da behovet pludselig opstod, rakte de ud til Vallensbæk.
”Jeg blev kontaktet af den ældre kvinde, der ikke følte sig tryg og bad om hjælp, men jeg havde intet at tilbyde,” fortæller Bent Jönsson, der er koordinator for besøgstjenesten i Ishøj.
”Der var ingen ledige besøgsvenner. Og det er heller ikke alle, der vil have et besøg. Nogle foretrækker et opkald. Derfor fik jeg den idé at tage kontakt til Vallensbæk og høre, om de kunne hjælpe,” siger Bent.
Det var Lisbeth Schou, der i en årrække har været koordinator for tryghedsopkald i Vallensbæk, der tog telefonen. Og hun var positivt stemt for idéen med det samme.
”Jeg ved jo af erfaring, at det kræver en vis volumen, hvis man skal starte et opkaldsrul op. Og det er ikke alle lokalafdelinger, der har den fornødne volumen. I Vallensbæk har vi nu i en
Respektér andres måde at gøre tingene på
Når man beder om hjælp og overgiver en opgave til en anden lokafdeling er det vigtigt at have tillid til, at den bliver løftet, som den skal. Der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og det skal man respektere.
Et årligt møde
Selvom der ikke er så meget, der løbende skal koordineres, kan det være en god idé med et årligt møde – og så ved man jo heller ikke, hvad sådan et årligt møde kan kaste af sig af fremtidige samarbejder.
Bent
Vis påskyndelse – og giv tilbage
Vis, at I sætter pris på samarbejdet, og vær åben og lyttende over for, om den lokalafdeling, der har tilbudt at hjælpe, har opgaver eller udfordringer, I kan hjælpe med til gengæld.
årrække haft en god og velfungerende gruppe, som godt kunne tage en Ishøj-borger ind,” fortæller Lisbeth og fortsætter:
”Det har jo absolut ingen betydning, hvorfra opkaldet kommer. Det vigtige er, at borgerne kan regne med at blive ringet op. Så både de selv og deres pårørende kan få ro i maven.”
Lisbeth skulle have grønt lys af sin formand, men så satte hun og Bent ellers gang i processen. Og snart efter blev det første opkald på tværs af de to lokalafdelinger foretaget.
I dag har Vallensbæks Tryghedsopkald optaget i alt tre Ishøj-borgere i ordningen. Og Lisbeth mener, at de vil kunne optage yderligere fem, hvis flere får brug for tilbuddet.
Gået gelinde
Udvidelsen har været ukompliceret og har ikke medført nævneværdigt mere arbejde, fortæller hun.
”Jeg har klaret kontakten med de tre personer fra Ishøj over mail. Kun en enkelt gang har vi været nødt til at møde op hos en person, der ikke havde computer, for at aflevere de nødvendige informationer. Og her hjalp Bent mig og tog ud med papirerne,” siger Lisbeth og fortsætter:
”Derudover har det nye samarbejde ikke krævet andet, end at jeg selvfølgelig har taget kontakt til hjemmeplejen i Ishøj og fortalt dem, at ældre mennesker fra Ishøj nu også bliver til-
budt tryghedsopkald. Og at de i hjemmeplejen derfor skal være opmærksomme på, at de kan blive kontaktet af en frivillig, hvis det ikke er lykkedes at komme igennem på telefonen, og der derfor er brug for assistance.”
Samarbejdet kan også gå den anden vej
Selvom samarbejdet altså er gået som smurt, kunne Lisbeth godt tænke sig at udvide det. Så det også begynder at gå den anden vej.
”Selvom Ishøj og andre lokalafdelinger ikke selv kan etablere en tryghedsopkaldsordning, kan de måske godt bidrage med frivillige,” siger Lisbeth.
”Det kunne jo være, at der er frivillige i Ishøj, som godt kunne tænke sig at blive en del af ordningen i Vallensbæk. Og på den måde kunne vi begynde at hjælpe hinanden med opgaven.”
Det er Bent bestemt åben for.
”Vi har jo aldrig haft tryghedsopkald i Ishøj, så det kan da være, at der er frivillige i lokalafdelingen, som godt kunne tænke sig at påtage sig den opgave, men ikke tidligere har haft muligheden,” siger han.
I det hele taget er Bent klar på, hvad der måtte kunne udvikles af samarbejde på tværs af de to lokalafdelinger.
”Det er første gang, vi har forsøgt os med at arbejde
sammen. Og det er jo ikke til at sige, hvad det vil kunne føre med sig fremover af nye tiltag på tværs,” siger han.
”Det ser jeg kun positivt på.”
Indtil Bent måske får held med at rekruttere en eller flere frivillige til Vallensbæks Tryghedsopkald, er han opmærksom på at vise sin og Ishøj-afdelingens påskyndelse på anden vis.
”Vi har holdt et uformelt årligt møde, siden samarbejdet startede. Og jeg og vores formand i Ishøj har sørget for at tage en flaske vin eller to med til Lisbeth i Vallensbæk, når vi er kommet forbi, for at vise vores påskyndelse,” fortæller han og fortsætter:
”Vi ved, hvor vigtigt det kan være at få sådan et opkald, når man ikke føler sig tryg. Så vi vil gerne vise, at vi sætter stor pris på hjælpen.”
Frivilligkonsulenten:
Derfor er tryghedsopkald på tværs en god idé
”Tryghedsopkald er Ældre Sagens næststørste socialhumanitære tilbud og 167 af landets 215 lokafdelinger tilbyder i dag tryghedsopkald. Men vi har en ambition om, at alle borgere, der føler sig utrygge skal kunne tilbydes et opkald, uanset hvor i landet de bor. Undersøgelser viser, at opkaldene har stor betydning for de mennesker, der modtager dem. Samtidig svarer en stor del af landets opkaldsaktivitetsledere, at de mener, langt flere har behov for opkald end dem, der i dag modtager dem,” lyder det fra Tine Schiller, socialhumanitær konsulent i Frivilligafdelingen:
”Det betyder imidlertid ikke, at alle landets lokalafdelinger fremover skal etablere et tryghedsopkald. Tilbuddet kræver netop ikke en lokal tilstedeværelse, men kan koordineres mellem naboafdelinger og på tværs af kommunegrænser. Det vidunderlige ved historien fra Ishøj og Vallensbæk er netop, at den viser, at et tryghedsopkald kan have stor værdi og gøre en forskel, uanset hvorfra det bliver foretaget.”
Tine
KUNSTEN
D at male i kor
I Ballerup mødes kunstneriske talenter på alle niveauer nu på 15. år over akvarelmaling. Her er fællesskabet mindst lige så meget værd som at få muligheden for at svinge penslen
e hænger på væggen side om side. Malerierne. Og de er lige så forskellige som dem, der har malet dem. Her er naturtro gengivelser af dyr og fugle. Figurative portrætter i klare, stærke farver. Og skildringer af børn på en dansk sommerstrand i sarte havblå og korngule nuancer.
Samlet omkring bordet sidder kunstnerne bag. Flankeret af pensler og glas og maling i, hvad der ligner tusind farver. Og i fuld gang med livlige samtaler. Om vind og vejr, nye lokale tiltag, og hvad der ellers rører sig i livet.
Lige nu hersker der alt andet end kunstnerisk stilhed og fordybelse.
”Sådan er det hver gang. Folk skal lige høre, hvordan det går. Og hvad der er sket siden sidst. Samværet og fællesskaber er jo halvdelen af det,” lyder det fra Alex Wendrich.
Det er Alex, der står i spidsen for det akvarelhold, som nu i snart 16 år har mødtes i Ældre Sagen, Ballerup. For at male, lade sig inspirere og lære nyt. Men nok så vigtigt for at være sammen om noget, der giver mening og værdi.
”Da aktivitetslederen, der i sin tid startede projektet op, følte, at nu var det tid til at give det videre, spurgte hun mig, om jeg ville overtage. Jeg var lidt forbeholden, for hun var tidligere billedkunst- og formgivningslærer, og jeg er uddannet bygningssnedker. Men hun mente godt, jeg kunne løfte opgaven,” fortæller Alex. Alex selv har malet, siden han var knægt. Både hans far og farfar var dygtige tegnere og malere. De gav Alex et skulderklap, da de så, han også havde flair for det. Og opfordrede ham til at blive ved. Og selvom voksenlivet blev travlt med håndværkervirksomhed og familie, har han gjort netop det.
Det er slet ikke en forudsætning for at være på holdet, at du har erfaring
”Der har selvfølgelig været perioder, hvor jeg har malet mindre. Men det at male har altid været en del af mit liv. Det er en kerne, jeg er vendt tilbage til. Så jeg har selvfølgelig efterhånden opbygget en kunnen og nogle teknikker,” siger Alex.
Øvet, let øvet – og nybegynder
Sådan er det også for flere af de andre på holdet. De har tegnet eller malet, siden de som børn første gang samlede en pensel op. Nogle har holdt det ved lige siden, mens andre er vendt tilbage til maleriet, efter at de gik på pension. Andre igen er nybegyndere.
Det er godt at have noget at samles om og et udgangspunkt for at starte en samtale
”Det er slet ikke en forudsætning for at være på holdet, at du har erfaring,” siger Alex og fortsætter:
”Du skal bare have lyst og mod på det. Faktisk er det ofte nybegynderne, der overrasker mig mest. Dem, der ikke møder op fra starten og er dygtige og har god teknik, men bare kaster sig ud i det. Og så lige pludselig kan jeg se, at hold da op, nu har de fanget kunsten!”
Kunst skal jo ikke se ud på en bestemt måde, men kan have alle mulige forskellige udtryk, forklarer Alex.
”Der er netop ikke et facit. Og i den forstand kan alle være med, så længe de har lysten.”
Inspiration udefra
Og det har de i Ballerup. Holdet har været overtegnet i årevis. Og medlemmerne møder troligt op år efter år. Når en holder op, er der en ny, der er klar til at overtage pladsen. Det skyldes netop, at det ikke kun handler om kunsten, men også om det at være sammen om den, mener Alex.
”Vi nyder jo at have et fællesskab omkring maleriet. Her i lokalet i Ballerup, men også når vi tager ud af huset sammen for at se noget andet og blive inspireret.
Holdet har været på Arken i Ishøj, på Ordrupgaard i Nordsjælland og på Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling i det indre København.
Et par gange har holdet også inviteret undervisere til Ballerup for at give et kursus i en bestemt teknik.”
Maleriet som udgangspunkt
”Det er godt at have noget at samles om og et udgangspunkt for at starte en samtale. Måske er især vi mænd ikke de bedste til at sætte os ned og bare sludre. Der hjælper det at have noget mellem hænderne, noget at snakke om og en grund til at mødes,” siger Alex.
Snakken går stadig livligt blandt flere af deltagerne i lokalet i Ballerup. Andre er koncentrerede om at få de sidste detaljer på plads.
Da det er tid til at bryde op, samler Alex de håndlavede navneskilte af træ, der har stået ud for hver deltagers plads, sammen og lægger dem på plads i en kurv, så de er klar til næste gang.
Det er Alex selv, der har skåret trænavneskiltene ud og slebet dem glatte – det er nemlig slet ingen sag for en bygningssnedker.
ALEXS
3 GODE RÅD TIL AT MALE I FÆLLESSKAB
Sørg for, at alle føler sig velkomne
Man skal selvfølgelig kunne tage egne farver, pensler og papir med. Men sørg for at have et udvalg af pensler og materialer, så alle – også nybegynderne – kan komme godt i gang. Og understreg, at erfaring og niveau ikke er en forudsætning for at være med.
Kom ud af huset
Akvarelholdet i Ballerup er gratis, men der er egenbetaling på materialerne. Holdet søger tilskud til udflugter og aktiviteter og til en årlig kunstudflugt.
Lisbeth Thisted – har malet, siden hun var barn
”Jeg skal helst have gang i penslen hver dag, og har staffeli og farver stående fremme derhjemme, så jeg altid kan gå til det. Det er som meditation og giver ro og glæde. Men det giver mig noget helt andet at komme her. Fordi vi hygger os og diskuterer alverdens ting og har et fantastisk sammenhold. Det har en kæmpe værdi for mig.”
Tag på inspirationsture ud i virkeligheden. Det kan være på større museer. Men man kan også ud i naturen eller gå på lokale gallerier eller biblioteker, hvor der kan være gratis udstillinger.
Mal frit – men sæt også i gang
På et godt sammentømret hold er det måske ikke nødvendigt med faste opgaver. Men skal du ryste en ny gruppe sammen, kan det være en god idé med fællesopgaver. For eksempel at male et stilleben sammen.
Karen Glarbo – har genfundet malerglæden i fællesskabet
”Jeg nyder at male, men jeg må sige, at for mig handler det også meget om fællesskabet og om at se alt det, de andre laver, og om at dele glæder og sorger i livet med dem. Vi har en kæmpe omsorg og empati for hinanden, som rækker langt ud over maleriet.”
Ulla Jeppesen – tog maleriet op som pensionist
”Jeg har tegnet og malet med mine børnebørn, men det er ellers ikke noget, jeg har gjort, før jeg blev pensioneret. Jeg har altid været meget fysisk aktiv, men jeg følte, at nu havde jeg også brug for noget andet. Og akvarelholdet har været det helt rigtige. Man behøver ikke at være verdensmester for at være med, og det er en utrolig god måde at være sammen på.”
Lisbeth
Karen
Ulla
Det elektroniske prik på skulderen virker også
De var et velfungerende hold af dedikerede og hårdtarbejdende vågere. Men de var for få. Aktivitetsleder ved Ældre Sagens lokalafdeling i Randers, Jannie Irene Norrland, oplevede ligefrem at hun enkelte gange måtte afslå, når pårørende eller medarbejdere på plejehjem eller sygehuse rakte ud efter hjælp til at våge over et menneske, der lå for døden.
”Det var svært, det var det. Jeg vidste jo, at det betød, at mennesker ville ligge alene i deres sidste tid. Og det synes jeg ikke, der er nogen, der skal. En enkelt gang måtte jeg sige nej til to forespørgsler samme dag. Det var virkelig ikke rart,” fortæller Jannie.
Derfor så hun også frem til den kampagne, der skulle løbe af stablen for at hverve flere frivillige. Afsenderen var Ældre Sagen. Men selvom annoncen, der efterlyste flere frivillige til lokalafdelingernes vågetjenester, Aktivitetsleder for vågetjenesten i Randers, Jannie Irene Norrland, havde håbet på flere frivillige, da Ældre Sagen lancerede en hvervekampagne. Derfor slog hun selv en efterlysning op på Facebook – og så skete der noget
blev vist vidt og bredt på de sociale medier, fik den ikke helt den effekt, Jannie havde håbet på.
”Vi fik tre nye vågere. Og det var vi meget glade for. Men jeg vidste jo godt, at det slet ikke ville være nok. Derfor besluttede jeg mig for at følge op med min egen personlige vågeannonce på Facebook."
Fotosession på stuegulvet Jannie er ikke kommunikations- eller SoMe-ekspert, så hun gik bare efter at lave et opslag, hun tænkte, hun selv ville kunne blive fanget af.
Hun fandt den vest, det stofnet og det ID-kort frem, som vågerne får udleveret, når de melder sig som frivillige, og lagde det hele ud på sit stuegulv og fotograferede det.
Så skrev hun en personlig og meget konkret beskrivelse af, hvad en vågers opgave egentlig går ud på. Hvorfor det er så vigtigt og me-
ningsfuldt at sidde ved et andet menneskes side, når det menneske skal herfra, og hvor værdsat det er, når man våger over et menneske, der er på sit sidste. At vågerne blandt andet kompenseres for deres transportudgifter i forbindelse med opgaver. Og at de årligt inviteres til arrangementer, hvor de kan udveksle erfaringer og oplevelser med andre vågere.
Sidst, men ikke mindst, tilføjede Jannie sit eget navn som afsender og understregede, at det var hende, man ville få fat i, hvis man tog kontakt via det telefonnummer eller den mail, der var skrevet i bunden af opslaget.
”Og så skete der virkelig noget,” siger Jannie.
”Jeg lagde bare opslaget på min egen Facebook-side, men herfra blev det delt af venner og derfra af
andre, der følte det var interessant eller vigtigt. Jeg ved slet ikke, hvor det nåede hen. Men jeg ved, at det nåede langt. For i løbet af de næste måneder, havde vi føjet ikke mindre end 10 nye vågere til vores tjeneste i Randers.”
Et prik på skulderen virker altid bedst Eksemplet fra Randers er ikke overraskende, lyder det fra konsulent i Frivilligafdelingen i Ældre Sagen, Silas Blomquist.
”Vi ved, at det fysiske prik på skulderen er det mest effektive, når det handler om at hverve nye frivillige. Og et elektronisk prik kan på mange måder være ligesom et fysisk. Det viser annoncer som Jannies os. Og dem ser vi eksempler på igen og igen,” siger Silas Blomquist.
Det er den personlige henvendelse fra et menneske, der selv er en del af frivilligopgaven, der gør den store forskel, siger frivilligkonsulenten.
”Det bliver ægte og relaterbart, når det kommer fra et menneske, der ved, hvad han eller hun taler om, fordi de selv står i det. Og det rammer dybere, når der er en lokal og personlig afsender på. Det kan de annoncer, vi sender ud fra centralt hold, bare ikke hamle op med. Heller ikke selvom vi har kommunikationseksperter, korrekturlæsere og fotografer. De ting betyder meget lidt sammenlignet med den personlige opfordring,” siger Silas.
”Og derfor opfordrer vi også i den grad til personlige opslag og annoncer, som kan fungere rigtig godt, når de times med Ældre Sagens større kampagner.”
I Randers er man i hvert fald rigtig godt tilfreds med resultatet.
”Det tager selvfølgelig lidt tid at få det hele på plads. Men i dag har alle 10 nyerhvervede vågere været igennem den indledende samtale og deltaget i den obligatoriske kursusdag. Lige nu er de i gang med de første vågeopgaver, hvor de følger med som føl hos erfarne vågere. Så nu har vi snart et vågekorps på i alt 33 vågere, der er klar til at rykke ud, når der er behov,” siger Jannie og afslutter:
”Det er fantastisk.”
Få flere gode råd til rekruttering via Facebook her: www.aeldresagen.dk/brug-facebook
Om at være våger:
Vågetjenestens frivillige sidder hos døende i den allersidste tid. Vågerne giver nærvær, tryghed og ro og kommer både hos døende, der ingen pårørende har, og hos mennesker, hvis pårørende trænger til et hvil, fx i nattetimerne.
På www.vaagetjeneste.dk kan du finde telefonnummer på nærmeste vågetjeneste.
Jannies 3 råd til at rekruttere på Facebook
Blikfang
Sørg for, at dit opslag har et eller flere billeder, der kan tiltrække opmærksomhed og illustrere frivilligopgaven. Det kan være genstande – som for eksempel vågevest og net – men også personer eller aktiviteter. Det vigtige er, at der er noget, der fanger øjet.
Beskriv opgaven grundigt
Beskriv frivilligopgaven grundigt og konkret. Det er vigtigt, at det fremgår, hvad der forventes af frivillige, og hvordan opgaven skal løftes og udføres. Men det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at frivillige er værdsat. At der for eksempel udbetales kørepenge eller særligt udstyr eller arrangeres årlige sammenkomster med god mad, hyggeligt samvær og måske en gave.
Et menneske bag telefonnummeret
Sørg for at der er en personlig afsender med et direkte nummer eller en mail. Vi har også et såkaldt 70-nummer i Randers, som stiller om til mig, men jeg valgte at bruge mit eget. På den måde var jeg sikker på, at folk kom igennem til den rigtige med det samme.
3 råd fra Silas til at rekruttere på Facebook
Enkle billeder
Billeder er rigtig gode i opslag. Og de virker ofte bedst, når de er enkle. Det vil sige med få personer eller genstande, så de er overskuelige og lette at afkode. Hvis der er personer på billedet, virker det godt, at de har øjenkontakt med kameraet. Husk altid at spørge, om de vil være med.
Opgaven er vigtigere end organisationen
Fokusér på aktiviteten i din beskrivelse. Folk er meget mere interesserede i kerneopgaven og den forskel, den kan gøre for andre mennesker, end i organiseringen bag.
Få dit opslag ud over rampen
Det er rigtig godt at slå sit opslag op på sin personlige profil. Men det kan få endnu større rækkevidde, hvis du også slår det op i lokale grupper som ’Det sker’-grupper og grupper for mennesker, der allerede har en interesse – for eksempel en sundhedsfaglig interesse – for det felt, du søger frivillige inden for.
Erna
brænder for at hjælpe
Når man har tre frivilligkasketter på i forvejen, hvorfor så ikke få sig en fjerde? Når man nu ikke kan lade være. Mød Erna, Ældre Sagens frivillig nummer 21.000
Det kan Erna Kristoffersen ikke – lade være med at blive viklet ind i frivilligt arbejde. Hun brænder for det og har gjort det i over 30 år. Forskellige steder, forskellige mennesker, forskelligt arbejde. Den fjerde frivilligkasket har hun fået i Ældre Sagen, hvor hun hjælper til i et kor for mennesker med demens og deres pårørende i Sorø.
”Det er faktisk hjælp til selvhjælp. Jeg har nemlig haft nogle blodpropper i lungerne, og så giver det mere luft at synge. Jeg så på nettet, at Ældre Sagen Sorø ville oprette et demenskor, så jeg ringede og tilbød min hjælp. Vi bliver flere og flere mennesker med demens – og vi skal gøre mere, for at alle får et værdigt liv”, siger Erna Kristoffersen.
Erna har ikke blot oplevet demens helt tæt på, men også hvad sangen kan gøre for netop mennesker med demens. For da hendes mor i sin tid fik sygdommen, blev hun ved med at kunne synge, og det blev ved med at give hende glæde.
I dag skal være god
Erna selv fik aldrig den sygeplejerskeuddannelse, hun drømte om. Men sit store omsorgsgen har hun alligevel sat i spil og brugt på andre gennem hele sit arbejds- og frivilligliv. Også på sine to børn og fem voksne børnebørn mellem 19 og 25 år. Og her lever drømmen om at blive sygeplejerske videre.
”Mit ældste barnebarn har da været med mig, når jeg er ude at arbejde frivilligt. Hun er snart
Det er faktisk hjælp til selvhjælp
færdig som sygeplejerske. Så det smitter nok lidt, det med det frivillige arbejde,” fortæller Erna.
For 13 år siden meldte Erna sig som frivillig på Hospicegården i Dianalund, hvor hun stadig er frivillig. At begynde der var med til at gøre overgangen fra arbejdsliv til pensionistlivet lettere, mener hun. Her hjælper hun som regel til om søndagen, går i kirke med dem, der har lyst og kræfter, og står til rådighed for både patienter og pårørende.
”Vores hospice er faktisk et meget levende sted, hvor du lever livet. Mottoet er: I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes!”
Og hendes indsats er værdsat, oplever hun. For eksempel da en ung kvinde kom ud i køkkenet til hende en aften, hvor hun stod og bagte pandekager. ”Min far ligger for døden og kan ikke spise dine pandekager, men jeg tror, at han kan dufte dem,” sagde hun. Jeg kørte glad hjem fra den vagt, fortæller Erna.
Erna
VI VIL GERNE VÆRE FLERE FRIVILLIGE!
Vi bliver flere og flere mennesker med demens – og vi skal gøre mere, for at alle får et værdigt liv
I forbindelse med sit hospicearbejde mødte Erna en kvinde, der var frivillig ved Sct. Nikolai Tjenesten. Hun blev hurtigt frivillig i den anonyme telefontjeneste, og nu har hun været med i ti år.
”Det er en lørdag om måneden fra kl. 19 til 24. Der er knald på hele tiden. Det er ofte de samme, der ringer – og nogle ringer flere gange i døgnet. De er glade for, at der er nogen, der gider lytte til deres problemer.”
Alle mennesker skal da have nogen, der gider lytte til dem,
mener Erna, og derfor blev hun for nogle år siden ’lidt pårørende’, som hun kalder det, til en mand med funktionsnedsættelse. Han bor på døgninstitution, og hun er ledsager til forskellige arrangementer. Og besøger ham på institutionen.
”Han har ikke nogen – andre end mig. Alle mennesker skal have en relation, skal de ikke?”
Langsomt, men støt stiger antallet af frivillige, som lægger tid, sjæl og kræfter i at opfylde det, Ældre Sagen er sat i verden for – nemlig at alle ældre skal have muligheden for at leve et godt liv, hele livet.
Således blev Erna Kristoffersen fra Sorø den, der fik antallet af frivillige op på 21.000 – et tal, der fordeler sig på frivillige fra 215 afdelinger fordelt ud over hele landet.
Vi vil gerne blive endnu flere!
Vi kan altid bruge flere hænder, hoveder og varme hjerter. Så hjælp med at rekruttere ved at prikke på skulderen der, hvor du kommer frem. Det kan være nede i hallen, på Facebook, dem, du spiller kort med eller i en helt anden sammenhæng.
Tillykke med de ti år i
Madklubben
IIkast forstår madklubben 60+ at fejre et tiårsjubilæum med stil, fortæller Lene Thorslev Petersen, som har sendt billeder til redaktionen, der sætter tænderne i vand. For her blev selvfølgelig lavet og serveret mad efter alle kunstens regler: helstegt oksefilet og alt, hvad sig dertil hører, maskeret blomkål som forret og regnbuelagkage til dessert. Om det bedste af det hele var den flotte jubilæumsgave overrakt af lokalformanden, melder historien ikke noget om, men det er vi simpelthen nødt til at dele her. Velbekomme og tillykke!
Hjælp læseglæden på vej
Kender du en, der elsker at læse sig til et gys i Jussi Adlers bøger, men som ikke længere har øjne til de små bogstaver? Så hjælp dem med at få fingre i bøger med større skrift, som findes på landets biblioteker. Der kommer nye titler hvert år. Desuden har de fleste biblioteker en gratis ordning, der hedder ’Bogen Kommer', hvor de leverer bøger til folk, der ikke selv kan komme på biblioteket. Mange ældre aner det ikke, men det vil vi gerne lave om på!
Som frivillig, for eksempel besøgsven, læseguide eller gå med-ven, kan du forære det helt nye katalog over årets såkaldte MagnaPrint-udgivelser, når du går på besøg eller afholder et café- eller læsearrangement. Det giver noget at snakke om, og læseglæden kan holdes ved lige eller vækkes på ny.
Få din aktivitetsleder til at bestille en stak kataloger i Frivilligshoppen: frivilligshoppen.dk/vare/magnaprint-udgivelser-2025/
TIÅRSJUBILÆUM FOR LÆSETANTER I BILLUND L
æsetanterne og -onklerne i Billund kunne i november 2025 fejre tiårsjubilæum. Fejringen blev holdt på Billundskolen, hvor omkring 250 børn fra indskolingen og deres voksne samt nuværende og ’pensionerede’ læsetanter/-onkler deltog i festlighederne. Dagen var en dejlig anerkendelse af et godt samarbejde og mange gode generationsmøder gennem de sidste ti år.
Besøgsven med hund?
Kom og få testet din hund
I 2026 udvider vi sammen med Dansk Kennel Klub mulighederne for at få testet sin hund.
Så har du en venlig og udadvendt nabo, ægtefælle eller træningsmakker med en omgængelig og nysgerrig hund, så tøv ikke med at vise dem disse datoer. Eller bliv selv besøgsven med din hund!
Arden: den 23. april
Ringsted: den 1. maj
Aarhus: den 10. september
Brørup: den 17. september
Ringsted: den 2. oktober
Du finder alle tilmeldingslinks på: www.aeldresagen.dk/hundetestdage
Brug Frivilligtesten!
Del den med venner, familie og netværk – måske der sidder en med en frivillig i maven, som kan finde lige det, der skal til hos os. Eller tag den selv!
Hvilken type frivillig er du?
Er du mest til en nærværende samtale, raske gåture eller at løse IT-opgaver?
Start testen her
INDEN ÅRSMØDET:
Ved I, hvad I mangler?
Det er ved at være op over, men det kan være en rigtig god idé at få talt om, hvilke kompetencer I egentlig mangler i jeres bestyrelse – så I også kan melde klart ud, hvad I leder efter, og kan prikke målrettet. En ny undersøgelse af rekruttering og behovet for nye bestyrelsesmedlemmer i lokalafdelingerne, foretaget af sekretariatet, viser nemlig, at 58 % ikke har drøftet særlige ønsker til nye bestyrelsesmedlemmers kompetencer/interesser.
Blandt de resterende 42%, som har talt om, hvad de mangler, går ønskerne især på:
Konkrete funktioner: kasserer, sekretær, formandsemner, webmaster, aktivitetsansvarlig, besøgsvenskoordinator m.m.
Faglige kompetencer: økonomi/regnskab, IT, ledelse, kommunikation/medier, ældre- og sundhedspolitik, socialhumanitært arbejde.
Personlige og praktiske ting: ’skal kunne tage ansvar’, ’vilje til samarbejde’, ’kunne blive i flere år’, ’lokalkendskab’, ’have tid og lyst til at arrangere aktiviteter’.
Demensugen 2026
– tilmeld dig onlineinformationsmødet
I kan som altid få gratis materialer til at medvirke i Demensugen. Årets tema er sundhed, men der er også materialer til indsatser i detail, transport og kultur/fritid.
I 2025 var der aktiviteter i 94 kommuner. Indsatser i 2026 kan for eksempel være at opsøge klinikker eller butikspersonale eller afholde et café- eller filmarrangement. Det er op til jer. Både enkeltpersoner og fællesindsatser er velkomne. I Gram har Ældre Sagen valgt at gå sammen med lokale aktører om et flerdagesprogram med blandt andet oplæg af en person med demens, informationsmateriale til klinikker, en udflugt og det populære oplæg ’Hvordan leves livet på Plejecenter Højmarken?’.
Bliv inspireret og hør mere på informationsmødet den 26. februar 2026 kl. 10.00-11.30.
Tilmeld dig her: info@demensvenligt.dk eller ring på tlf. 23 28 97 14 til Pia McKee, seniornetværkskonsulent i Demensvenligt Danmark.
Klædt på til at tale om sorg
Et nyt hold frivillige gruppeledere er klar til at gøre en forskel i Ældre Sagens sorg- og livsmodsgrupper. Tidligere på året gennemførte dette hold af nye gruppeledere nemlig et intenst og lærerigt todageskursus i smukke rammer i Middelfart, hvor de blev klædt på til opgaven. I en sorg-og livsmodsgruppe mødes mennesker, der har mistet, for at dele både det svære og det nære – med støtte fra engagerede frivillige.
Vil du høre mere om, hvordan I kan starte en sorg- og livsmodsgruppe i jeres lokalafdeling?
Kontakt frivilligkonsulent Asta Rubæk Eidemak på are@aeldresagen.dk eller tlf. 20 28 32 55.
Pssst!
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
INGA JENSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Vojens. Siden du blev meldt ind i Ældre Sagen for godt 30 år siden, har du siddet som medlem af bestyrelsen i 25 år, heraf som formand i over ti år. Du har været aktiv inden for Koordinationsudvalget, også som formand. Du har ydet en stor og prisværdig indsats både lokalt og ikke mindst som stadig aktiv formand for distrikt 5 i mange år. Du er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen. En indsats helt ud over det sædvanlige.
METTE MARIE VINUM
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabenraa. Igennem næsten ti år har du været et dagligt lyspunkt for de medlemmer, du ringede til hver morgen, og du er også sprunget til, når der var brug for afløsning, både for andre opkaldere og for aktivitetslederen. Du er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen. En indsats helt ud over det sædvanlige.
ERIK KJÆR
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Frederiksberg. Igennem ti år har du ydet en uundværlig indsats som næstformand. Dit engagement og din vedholdenhed har været med til at udvikle lokalafdelingen til en stærk og respekteret samarbejdspartner. Siden 2007 har du drevet IT-undervisning frem, og du har sat tydelige spor hos os både organisatorisk og menneskeligt. Du er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen. En indsats helt ud over det sædvanlige.
JENNY BECK
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen i Ribe. Du kom ind i bestyrelsen i 2010 og har siden 2012 været formand frem til 2026, hvor du udtræder af bestyrelsen. Ud over formandsposten har du haft fokus på ældrepolitik også via Koordinationsudvalget, arbejdet aktivt i distrikt 4 og sat dit aftryk på flere opgaver centralt i Ældre Sagen. Afdelingen i Ribe er vokset betydeligt under din ledelse. Tak for din store indsats.
Hjælp ældreloven på vej.
Læs hvordan på side 10
VIL DU VISE VEJEN
SOM MENTOR I NATUREN?
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 4
Erna – Ældre Sagens frivillig nummer
21.000
En dag i efteråret meldte endnu en frivillig sig under fanerne hos Ældre Sagen. Det var Erna, som med sit ønske om at hjælpe til i et demenskor i Sorø blev frivillig nummer 21.000. Det flotte tal og (en til start lidt overrasket) Erna blev fejret behørigt med bobler fra flaske, hapsere og højt humør.
Hvem mon bliver nummer 22.000?