FRIVILLIGBLADET | APRIL/MAJ 2026
Når verden larmer, betyder det lokale endnu mere
Vi bliver dagligt bombarderet med nyheder fra den store verden. Krig, katastrofer og utryghed fylder. Og jeg kan mærke, hvordan man som menneske kan ende i to yderpunkter: Enten lukker man af, fordi det bliver for voldsomt at tage ind. Eller også bliver man hærdet og mærker mindre, fordi der hele tiden kommer endnu en overskrift.
Begge dele er forståelige. Men ingen af delene er godt for os i længden.
Derfor vil jeg sige noget helt enkelt: I sådan en tid betyder det frivillige arbejde mere end nogensinde.
For når verden føles uoverskuelig, er det afgørende, at hverdagen stadig hænger sammen. At nogen tager sig tid. At nogen ringer på. At nogen husker én. Det er præcis det, I frivillige gør. I skaber fællesskab og tryghed dér, hvor det kan mærkes.
Dig, der som besøgsven sætter dig ved køkkenbordet hos et menneske, som ellers kan gå længe uden rigtig kontakt. Det kan ligne ’bare en kop kaffe’, men det er ofte langt mere end det. Det er selskab. Nærvær. En pause fra ensomhed.
Eller jer, der står for en sorg- og livsmodsgruppe og får samlet mennesker, som har brug for et sted, hvor man kan dele det, der er svært – og også grine lidt undervejs. Det handler om at være sammen og give plads til livet, som det er.
Og så er der alle jer, der arrangerer fællesspisning, generationsmøder, gåture, bridgeklubber, IT-hjælp, demenscaféer, tryghedsopkald, motionshold og alt det andet, der får et lokalsamfund til at føles mindre ensomt. Nogle gange er det bare en aktivitet. Andre gange er det det, der gør, at et menneske kommer ud ad døren og bliver en del af noget igen.
Det gør en forskel – hver eneste dag.
Og ja, det gør også noget for jer selv.
Forskning peger på, at frivillighed hænger sammen med større livsglæde. Fordi det giver mening at gøre noget for andre – og fordi man får fællesskab med andre undervejs. Man bliver en del af noget, man kan regne med. Og man betyder noget.
16
Så uanset hvilken frivilligrolle I har, skal I vide, at I gør et stort stykke arbejde. I gør en kæmpe forskel. Tak for det.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
12
Snorresgade 17-19
2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
4
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Bøger lige til døren
Når synet eller benene svigter, kan læselysten stadig holdes i live – Rudersdal viser hvordan
8
Gryder, grin og generationer
Madskolen samler børn og ældre i ferien – og der opstår mere end bare gode retter
12
16
Når fællesskabet også er spirituelt
I Høng mødes en lille kreds og hjælper hinanden igennem det svære med samtale, nærvær og healing
Sorggruppen, der gav livet tilbage
Et tab blev vendepunkt: I fællesskabet fandt Gørrild både livsmod og en ny, tæt ven
18
22
Besøgsven blev vendepunkt
Efter to blodpropper blev et særligt gå-venskab en afgørende støtte på vejen tilbage til hverdagen
Førstehjælp giver ro i maven
Et lokalt kursus i Randers løfter trygheden, når hjælpen ikke er lige om hjørnet
Læselyst
Litteraturen kan åbne verden. Derfor kan det være et stort tab, når bibliotekernes bøger pludselig er uden for rækkevidde på grund af dårligt syn eller mindre mobilitet.
I Rudersdal har man fundet en måde, hvorpå man kan holde døren til bøgernes verden åben på vid gab
Når Gudrun Rasmussen som ung pige gik på biblioteket, lukkede hun sine øjne og lod sin finger glide langs hyldernes bogrygge, indtil hun stod med en tilfældig bog i hænderne. Og så lånte hun den med hjem. Dengang vidste hun nemlig ikke præcis, hvad hun kunne lide. Kun at hun elskede at læse.
Det gør hun stadig. Elsker at læse. Men i dag ved 88-årige Gudrun præcis, hvad hun gerne vil have fingre i, når det gælder bøger. Som ivrig læser af Berlingskes kultursektion er hun altid opdateret på den nyeste litteratur. Og efter et langt liv som læser, kender hun sin smag. Romaner fra Danmark og det store udland. Historiske såvel som fiktive. Gerne tykke og tætskrevne. Men helst ikke med for megen romance eller krimiplot.
Derfor kom det også som et stort chok for Gudrun, da hendes lokale bibliotek for godt to år siden lukkede ned for den ordning, der i årevis havde sikret en løbende levering af biblioteksbøger til hendes hjemmeadresse i Holte. Efter en rygoperation har Gudrun nemlig ikke kunne gå på biblioteket for at hente bøger selv. Og hun var derfor helt afhængig af leverancen for at opretholde sin livslange læsepassion.
”Jeg er et meget nysgerrigt menneske, og jeg har altid nydt at lære nye verdener, kulturer og menneskeliv at kende gennem litteraturen. Jeg har læst hele mit liv. Selv da mine børn var små og jeg havde allermest travlt, skabte jeg et lille hjørne til mig selv og bøgerne. Så vigtigt var det for mig. Da det pludseligt stoppede, føltes det som et stort tab,” fortæller hun.
Gudrun sidder i sin sofa i sit lille hyggelige hjem i Holte, og hun fortæller sin historie med et stort smil. For den har nemlig taget en drejning. Sidste forår besluttede Ældre Sagens lokalafdeling i Rudersdal at overtage den nedlukkede biblioteksordning.
Og lige netop i dag, er der landet en ny stak biblioteksbøger på Gudruns matrikel.
En lille indsats, der gør en stor forskel
Det er frivillig Jette Lindskou, som har haft bøgerne med. ”Jeg sprang til med det samme, da der blev efterlyst bogvenner. Det lød som en rigtig fin idé og en måde, vi som frivillige med en ganske
Det er bøgerne, der er i centrum. Men det bliver jo også bare til et hyggeligt besøg
lille indsats kunne gøre en stor forskel i andre menneskers liv,” fortæller Jette.
Efterlysningen kom fra bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen Rudersdal Edel Baunbæk-Knudsen:
”Da Rudersdal Bibliotek lukkede ordningen ’Bogen kommer’, gav flere udtryk for, at de, der ikke selv kan gå på biblioteket, mistede muligheden for at få del i et betydningsfuldt kulturtilbud. Heldigvis opdagede vi, at der var stor interesse hos vores frivillige for at blive bogven,” fortæller hun.
Derefter kontaktede hun biblioteket, så der kunne aftales en procedure for, hvordan en sådan frivilligaktivitet kunne fungere.
Og i dag kører ordningen derudaf.
”Vi har nu ti bogvenner. Og ved udgangen af 2025 kunne vi se, at bogvennerne bliver brugt flittigt af bogværterne. Så vi ser frem til, at endnu flere ældre benytter vores tilbud,” siger Edel.
Hjemme hos Gudrun er der ingen tvivl om, at det tilbud er blevet taget godt imod.
Det er Gudrun selv, der bestiller bøgerne hjem fra biblioteket. Og når hendes bogven Jette så kan se, at der er en stak klar til, tager hun på biblioteket og henter dem hjem til Gudrun.
Og så sidder de to, som nu, i den lille sofa i Gudruns stue. Og får sig en lille sludder over de nye bøger.
”Det er klart, at det er bøgerne, der er i centrum. Men det bliver jo også bare til et hyggeligt besøg, hvor vi lige får vendt livet og det, der rører sig. Det nyder jeg meget,” siger Jette.
Selvom hun har stiftet bekendtskab med en masse nye bogtitler, siden hun begyndte at bringe bøger for Gudrun, har hun endnu ikke ladet sig lokke til at prøve en af titlerne af.
”Jeg er nok mere til den lette genre. Romancer og feel good og den slags, mens Gudrun er til de lidt tungere romaner. Men man ved jo aldrig. Og det gør slet ikke noget, at vi har forskellig bogsmag, for vi har det hyggeligt, når vi mødes. Og jeg kan se, hvor meget det betyder for Gudrun. Det er det, der gør hele forskellen for mig,” siger Jette.
Bøger hele året rundt
I dag læser Gudrun med samme iver, som da hun var ung og tog den bog, fingeren tilfældigt ramte på hylden.
Hun har indrettet to læsehjørner i sit hjem. Et til vinterbrug. I en behagelig lænestol med fodskam-
BØGER MED BOGSTAVER, DER ER TIL AT FÅ ØJE PÅ
Nyt Dansk Litteraturselskab genudgiver hvert år cirka 40 titler af ny dansk og udenlandsk litteratur med stor skrift. Bøgerne kan ikke købes, men kun lånes på bibliotekerne, og ofte er der ingen venteliste til de populære titler.
Alt for få svagtseende og ældre kender imidlertid til denne mulighed, og det er synd. For litteraturen har ofte været en stor del af mange ældres liv førhen. Som frivillig – for eksempel som besøgsven eller bogven – kan man forære sin vært det nye katalog over årets såkaldte MagnaPrint-udgivelser og forslå at låne bøgerne for dem. Kataloget kan bestilles her:
https://frivilligshoppen.dk/vare/ magnaprint-udgivelser-2025/
mel. Gerne tilsat et hjemmehæklet slumretæppe. Og et til om sommeren. I en velplaceret havestol lige midt i en solstribe i den lille have.
”Jeg læser vel to timer om dagen. Medmindre jeg slet ikke kan slippe bogen og helt glemmer tiden. For det sker jo stadig en gang imellem. Hvis jeg ikke læser, føles det bare ikke rigtigt. Det føles forkert simpelthen. Det var også derfor, det var så svært at undvære bøgerne,” fortæller Gudrun.
”Jeg kan få helt ondt af dem, der ikke læser. Tænk alt det, de går glip af. Alle de historier! Jeg er så utrolig taknemmelig for, at jeg har fået muligheden for at læse igen,” siger hun:
”Jeg ved nærmest ikke, hvad jeg ville stille op uden.”
SÅDAN BRINGER I BIBLIOTEKET
HJEM I STUEN
Kontakt det lokale bibliotek for at indlede et samarbejde. Det indebærer for eksempel udstedelsen af lånerkort, der giver en længere udlånsperiode og ikke giver gebyrer ved overskridelse af afleveringsdatoer, da der tages højde for, at bøgerne udlånes gennem flere led.
Informér bredt om bogordningen. Ved møder, i nyhedsbreve og på sociale medier. Men lad også sundhedsprofessionelle som hjemmehjælpere og plejepersonale vide, at I starter ordningen op, så netop mennesker, der er mindre mobile eller af andre årsager sjældnere kommer ud, kan få gavn af tilbuddet.
Lav gode match mellem bogvært- og ven. Bogvennen og bogværten skal ikke nødvendigvis være interesserede i den samme litteratur, men det et vigtigt at afklare, hvor ofte bøgerne forventes bragt ud. Og hvorvidt det er bogværten selv, der finder nye titler samt reserverer dem på biblioteket, eller om han eller hun skal have assistance fra sin bogven.
VI KAN LÆRE DEM MEGET, MEN DE ER OGSÅ ET FRISKT
PUST FOR OS
Der er gang i gryder, grin og gamle husholdningsråd, når generationerne mødes til ’Madskole’ i efterårsferien.
Projektet bringer nemlig ikke kun børn og ældre sammen om madlavning, men også om alt det andet, man kan have tilfælles, selvom man befinder sig i hver sin ende af livet
Skolen i Hørve i det nordvestlige Sjælland ligger stille hen i efterårets sidste solskin. Ikke så meget som en gynge er i svingninger på legepladsen. Og indenfor står klasseværelserne gabene tomme.
Kun i et enkelt lokale er der liv. Her er der til gengæld også gang i den.
’Madskolerne’ har nemlig indtaget skolens hjemmekundskabslokale. Projektet, der afholdes af 4H i samarbejde med Ældre Sagen, Landbrug & Fødevarer og REMA 1000, har siden 2016 haft til formål at udbrede viden om mad og madlavning til landets skolebørn.
Og i år er madskolerne altså også rykket ind i Hørve.
En dreng med et dybt koncentreret blik er i færd med at findele en porre, mens en pige med stor entusiasme pisker æg og hytteret sammen til en lind og luftig masse. I en pande syder frisk og fintskåret grønkål under kyndig overvågning af en dreng med et fast tag om paletkniven.
Det er frivilligtrioen, Anne Mette Larsen, Jytte Jensen og Jette Hansen, der står i spidsen for madlavningen. De to af dem – Anne
Mette og Jette – har været med en enkelt gang før, mens Jytte er med for første gang.
Børn i køkkenet
”Vi har alle tre haft lyst til at løfte en frivilligopgave. Og gerne én, der havde med børn at gøre,” fortæller Anne Mette, der har været tovholder på projektet.
”Så det her var helt perfekt.”
Børnene er nemlig mødt talstærkt op. Så mange, at nogle har måtte nøjes med en plads på ventelisten og en opfordring til at vende tilbage næste år.
”Det er jo ærgerligt, at ikke alle får en plads, men dejligt at interessen er så stor,” siger Anne Mette.
”Vi synes jo, at selvom vi ikke er helt unge længere, så har vi masser af viden og erfaring, som vi kan dele ud af,” fortsætter hun.
Vi synes jo, at selvom vi ikke er helt unge længere, så har vi masser af viden og erfaring, som vi kan dele ud af
”Det er lidt, som om børn og unge i dag ikke lærer helt det samme, som vi gjorde, da vi var med i køkkenet som børn. Som om vigtig viden er ved at gå tabt. Meget af det jeg lærte af min mor – om hygiejne, opbevaring og bare det at lave mad fra bunden – er forsvundet ud af køkkenet i dag. Og det er jo vigtigt at kunne lave sund mad og mad fra bunden. Ingen kan spise fastfood og fryseretter hver dag.”
Muffins på menuen
I dag er der blandt andet muffins på menuen. Den sunde slags vel og mærke. Med masser af grøntsager.
Børnene, der er fordelt ved hver deres kogeø i grupper af fire, rykker sammen. Det er blevet tid til at samle ingredienserne. Rød peber, porre og grønkål røres i massen af æg og hytteret, som fyldes i muffinforme, så de
Mens vi kan lære dem meget om madlavning, så giver de også os et friskt pust
kan komme i ovnen.
En dreng føler sig forbigået. Han mener, at det er hans tur til at fylde i forme og ser lidt skuffet ud. Men det går hurtigt over, da børnene bliver opfordret til at dække bord, så de lige om lidt kan smage på deres bagværk.
”Der er bare nogle børn, der gerne vil det hele, hele tiden,” griner Jytte.
”Så det handler også om at sørge for at fordele opgaverne på en rimelig måde, så alle får prøvet det hele. Og det ikke ender med, at nogle kun har fået lov at skrælle kartofler. Men de plejer nu at være gode til at deles om opgaverne, når man lige minder dem om det. Det er nogle søde og dejlige børn. Og mens vi kan lære dem meget om madlavning, så giver de også os et friskt pust,” fortæller hun.
Der er nemlig også tid til gode snakke over komfuret. Om hvem man er, hvornår man er født, hvad man kan lide at bruge sin tid på. Hvorfor madlavning gør en glad, og hvad man holder allermest af at spise.
”Man kan sagtens have en masse at tale om og være fælles om, selvom man er langt fra hinanden i alder,” siger Jette.
Opvasken, ingen gider
Det er blevet tid til at vaske op. Og her er der knap så meget kamp om opgaven.
”Der jo aldrig nogen, der gider tage opvasken,” fortsætter Jette.
”Men det var der nu heller ikke, da vi var børn.”
Det er en af de ting, der er allervigtigst, når det handler om at hjælpe børn til at få et sundt forhold til mad og gode vaner i et køkken.
”Man skal lære, at det, der måske først kan synes at være lidt kedeligt, er det, der skal til. At hygiejnen skal være i orden, for eksempel. Du kan tro vi har været opmærksomme på det med at vaske hænder. Men jo også bare det, at det tager tid at lave god og sund mad fra bunden,” siger Jette.
Til gengæld kan det betale sig.
Det er tydeligt at mærke på humøret i hjemkundskabslokalet i Hørve, hvor roen har indfundet sig. Og de lune, velduftende grøntsagsmuffins glider ned som nybagt brød.
”Der er ikke mad, før brandalarmen går”
Freja er 12 år, går i 6. klasse og elsker pasta med kødsovs
Hvorfor er du taget på madskole?
”Jeg var også med sidste år og synes, det var rigtig godt. En af underviserne, Jette, er min nabo, og vi ses alligevel næsten hver dag, så vi var enige om, at vi skulle med igen.”
Hvad har du lært?
”Rigtig meget. Jeg tror, de ældre ved lidt mere om at lave mad. De har i hvert fald en masse erfaring. Og den slags er der ikke så meget af hjemme hos mig. Min mor plejer at sige, at der ikke er mad, før brandalarmen går.”
Madskolerne afholdes to gange årligt. Fem dage i sommerferien og tre dage i efterårsferien. Læs mere, og find ud af, hvordan du kan melde dig som frivillig, på: www.aeldresagen.dk/ madskoler
”Jeg er bare ikke til råkost”
Valdemar er 10 år, går i 4. klasse og elsker sushi
Hvorfor er du taget på madskole?
”Jeg er nogle gange med til at lave mad derhjemme, men jeg kunne godt tænke mig at lave mere mad, og jeg synes det her er sjovt. Man lærer at lave nye ting”
Hvad synes du om den mad, I har lavet?
”Jeg har kunnet lide det hele. Eller ej, ærlig talt så er jeg bare ikke til råkost.
”Jeg vil gerne inspireres til at blive bedre”
Luna er snart 13 år, går i 6 klasse og elsker boller i karry
Hvorfor er du taget på madskole?
”Det gør mig virkelig glad at lave mad. Det er sjovt, men giver også ro. Og jeg vil rigtig gerne inspireres til at blive bedre.
Hvad har du syntes bedst om?
”De æggemuffins, vi lavede i dag. De var virkelig godt lavet og smagte godt, selvom de var sunde.”
Freja
Valdemar
Luna
Der er mere mellem himmel og jord i Høng
Sorg, konflikt, alvorlig sygdom eller bare en mindre fysisk skavank. Intet problem er for stort eller småt for en lille kreds af spirituelt interesserede, der ugentligt mødes for at hjælpe hinanden gennem tankens kraft
Det ser ikke synderligt spirituelt ud ved første øjekast. Den lave rødstensbygning – et tidligere rådhus, som i dag huser blandt andet Ældre Sagens aktiviteter – virker tværtimod temmelig jordnær på denne helt almindelige gråvejrsdag i november.
Men indenfor er virkeligheden en anden.
I et lyst lokale har fem mennesker sat sig tæt sammen i en cirkel. De holder hinanden i hænderne. Har lukkede øjne. Og siger ikke en lyd. Alligevel er det som om, der sker noget imellem dem. At der
er en energi eller forbindelse, som ikke er synlig for det blotte øje.
Det vender vi tilbage til.
Vi er taget til healing i Høng. En aktivitet, som aktivitetsleder Ulrik Dantzer satte gang i for snart fire år siden, da hans kone blev syg af kræft. De to besluttede sig for at samle en lille gruppe, der kunne gå sammen om at hjælpe hinanden gennem healing.
Ulrik mistede sin kone forrige år. Men gruppen består.
”Vi ville gerne skabe en gruppe, hvor vi sammen kunne hjælpe hinanden gen-
Vi er også omkring alvorstunge emner. Sorg, tab og alvorlig sygdom
nem healing. Jeg har taget en uddannelse inden for feltet. Og min kone og jeg var nysgerrige på at udforske healingens potentiale sammen med andre. Det viste sig heldigvis, at vi ikke var de eneste,” siger Ulrik, der i dag også bruger gruppen til at bearbejde sorgen over tabet af sin kone.
Det magiske tal
For en lille halv time siden ankom han og de fire andre deltagere til det tidligere rådhus i Høng. Et enkelt medlem har meldt afbud. Og seks er ellers lige i underkanten i forvejen.
”Vi skulle gerne op på i hvert fald otte stykker,” siger Mogens Mechta, der forklarer, at den lille gruppe i Høng tager udgangspunkt i en skole inden for healing, der går under navnet The Power of Eight – og, som navnet antyder, helst fordrer minimum otte medlemmer.
Mogens er det senest ankomne medlem af gruppen. Men en af de mere erfarne. Han sluttede sig til efter at have set beskrivelsen af gruppen i Ældre Sagens blad. Indtil da havde han været del af en onlinehealinggruppe på nettet.
”Der var mange unge i onlinegruppen. Og de unge fører jo travle liv, så der var stor udskiftning. Men her er der mere kontinuitet. Og så føles det stærkere at mødes fysisk,” siger Mogens og fortætter.
”Jeg tror, der kunne være mange flere interesserede blandt Ældre Sagens medlemmer. Mange af os er jo af en generation, der var unge i 1960’erne, hvor man netop begyndte at stille flere spørgsmål og forholde sig til det spirituelle og den alternative verden.”
”Det gælder bare om at gøre opmærksom på, at healing er en mulighed – også i Ældre Sagen,” siger han. Inden medlemmerne af gruppen
Ulrik
går i gang med selve healingen, skyller de systemet igennem med et stort glas vand og tager nogle indledende chi gong-øvelser på gulv for at få gang i kroppen.
Hennings venstre storetå Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Den lille cirkel af fem mennesker.
De sidder tæt sammen på stole med hænderne hvilende på puder mellem sig. Healingen går på skift uge efter uge. Og denne gang er det Henning Himmelstrup, der skal modtage healing. Han definerer selv, hvad der skal heales.
”Efter en spadseretur i det indre København har jeg haft modbydeligt ondt i storetåen,” fortæller Henning og fortsætter:
”Jeg har forsøgt alt. Og det ikke er podagra, for jeg har ikke drukket for meget rødvin. Men den bliver ved med at gøre forbandet ondt. Og jeg ville blive så glad og taknemmelig, hvis jeg kunne undgå medicin og
prednisolon, men kunne få hjælp af jer. Det ville bare være godt”
De andre i kredsen spørger lidt ind til Hennings tå og smerter. Og så formulerer Henning en sætning – eller intention, som det hedder – efter healingfilosofiens forskrifter. Sætningen skal være præcis og formuleret i nutid. Den lyder: Hennings venstre storetå er smertefri og velfungerende. Og han er i øvrigt sund og rask.
Henning siger den højt tre gange. Og så bliver der stille. De fem deltagere i kredsen har lukkede øjne. De holder hinandens hænder. Kun deres åndedræt høres. Ellers er der tyst.
Et åbent sind
Der går ti minutter. Så brydes stilheden af en stille fuglekvidder fra Ulriks mobiltelefon.
”Vi har valgt den blideste alarmtone, vi kunne finde,” siger han og smiler.
Henning ser glad ud.
”Energien var ikke til at tage fejl af,” siger han.
”Det var, som boblede og sydede det i tåen. Hårene rejste sig på hele kroppen. Der skete helt sikkert noget,” siger han.
De andre i kredsen nikker og smiler.
En tå hører til i den mildere ende af de udfordringer og problematikker, gruppen tager op, fortæller et andet medlem, Lisbeth Andersen.
”Vi er også omkring alvorstunge emner. Sorg, tab og alvorlig sygdom. Både jeg selv og andre har bedt om healing til konflikter i relationer, for eksempel. Det væsentlige er, at vi alle stiller ind på den udfordring, der bliver bragt frem. Og hver især giver den vores energi.”
Det må unægteligt være sværere at stille ind på noget så uhåndgribeligt som konflikt eller sorg frem for noget så konkret som en storetå. Men det er ikke så væsentligt.
Der er forskellige måder at gøre det på, forklarer Ingrid Sylvest, der står for gruppens qi gong-øvelser, der tjener som en form for forbere-
Det væsentlige er, at man er nysgerrig og kommer med et åbent sind
delse eller opvarmning til selve healingen hver gang.
”Nogle tænker meget konkret og ser billeder for sig. Andre ser et lys. Man mærker selv, hvad der fungerer bedst, siger Ingrid.
Og her er hun inde på noget helt centralt for gruppen.
”Det er ikke en forudsætning for at deltage, at man tidligere har deltaget i healing eller på anden måde ved noget om det. Det væsentlige er, at man er nysgerrig og kommer med et åbent sind,” siger gruppens aktivitetsleder, Ulrik, og fortsætter:
”Så skal man nok finde sin egen vej i healingen. Og vi går normalt altid herfra med en øget ro og glæde.
Hvad er healing?
Healing er en alternativ behandlingsform, der tror på, at man ved hjælp af overførsel af tanker og energier kan lindre og i nogle tilfælde helt helbrede sygdomme samt skabe ro og balance i svære situationer og livsvilkår.
Ordet healing er et låneord fra engelsk, der slet og ret betyder ’helbredelse’.
Fra sorg til ny bedste veninde
Da Gørrild for lidt over tre år siden mistede sin mand, gik hendes verden i stå. En sorggruppe blev vendepunktet, og i dag har hun både fundet nyt livsmod og en ny bedste veninde
Det var i begyndelsen af december 2022. Gørrild Gersel var lige fyldt 70 år og havde netop mistet sin mand, Erik, som hun havde været gift med i 47 år. Stilheden i hjemmet i Tårnby stod i skærende kontrast til det liv, de havde set frem til.
Parret nåede kun få år som pensionister sammen, inden Erik gik bort. De havde ellers masser af planer: sejlture, rejser og så bare masser af tid sammen efter et langt arbejdsliv som skolelærere.
”Det var ikke lige det, jeg havde regnet med. I stedet for en pensionisttilværelse med Erik skulle det pludselig bare være mig,” siger hun.
Den nye tilværelse
Blot to uger efter at Erik var gået bort, ringede telefonen. Det var en medarbejder fra Tårnby Kommune, som tilbød hende samtaler med en psykolog som støtte i den svære sorgperiode.
”Jeg sagde ja til samtalerne, fordi jeg var helt paralyseret og meget ked af det. Samtalerne gik godt, og hun sagde, at jeg skulle deltage i aktiviteter for at få det bedre. Det var blandt andet noget, Ældre Sagen kunne hjælpe med,” fortæller hun.
En af psykologens anbefalinger til Gørrild var, at hun kunne melde sig ind i en sorggruppe, hvor hun havde mulighed for at tale med andre, der var i samme situation.
”Det tilbud var jeg meget åben over for. Jeg vidste, at jeg ikke skulle sidde derhjemme og græde. Det fik jeg ingenting ud af. At komme ud og tale med nogen, der var i samme båd som mig, var en god mulighed for at lære at leve med sorgen,” siger hun.
I samme båd
Gennem Ældre Sagen fik Gørrild en plads i en sorggruppe, som holdt til på Tårnby Bibliotek. Sorgen var stadig ny, og stemningen var trykket, da gruppen mødtes første gang.
”Vi havde alle mistet for nylig, og det kunne mærkes. Det var meget sårbart. Men efterhånden begyndte vi at tale sammen, og vi fandt ud af, at det var et trygt og rart rum at sidde i. Samtidig kunne vi spejle os i hinanden, fordi vi alle lige havde mistet,” fortæller hun.
Sorggruppen mødtes to gange om måneden i to timer ad gangen, hvor der var kaffe, kage og plads til lange samtaler. Selvom Gørrild har tre børn og seks børnebørn, som også var der for hende, oplevede hun,
at sorggruppen dækkede et behov familien ikke kunne hjælpe hende med.
”Mine børn og børnebørn har deres egne liv, og deres sorg over at have mistet deres far eller bedstefar fyldte også meget. De var der selvfølgelig for mig, men i sorggruppen var der en fælles forståelse, fordi alle sad i samme båd. Her fandt vi ord for sorgen, og det betød rigtig meget,” siger hun.
Netop fællesskabet i gruppen var med til at give sorgen plads på en måde, der hjalp deltagerne videre.
”Vi hjalp hinanden med at komme op af det hul, man sidder i, når sorgen er værst. I dag sidder vi og griner og har det sjovt. Det er noget af en kontrast til den januardag, hvor vi mødte hinanden første gang,” siger hun.
Ny bedste veninde
Efter at have kørt i næsten to år havde den daværende aktivitetsleder for sorggruppen for meget at se til, og det blev besluttet, at gruppen nu skulle fortsætte i privat regi. Men forudsat at en af deltagerne ville overtage rollen som leder af gruppen.
Det ansvar tog Gørrild uden at tøve.
”Nu har sorggruppen snart kørt i tre år og vi ses faktisk stadig, men
vi har sat det ned fra to gange til en gang om måneden. I dag er det mig, der står for sorggruppen, og vi har udvidet formatet til, at vi blandt andet tager på ture sammen. Jeg vil gerne bruge en mandag om måneden på at snakke med de her mennesker. Vi er jo blevet meget tætte,” siger hun.
Gennem sorggruppen har hun skabt mange nye relationer, og hun oplever en stærk samhørighed. Og så har hun fået en ny bedste veninde.
”Kitty og jeg lærte hinanden at kende i sorggruppen. Siden har vores relation udviklet sig, og vi har været på rejser, ture og til forskelli-
Hvad er en sorggruppe?
Flere af Ældre Sagens lokalafdelinger tilbyder sorg- og livsmodsgrupper, som er et trygt fællesskab for personer, der har mistet en nærtstående. Her kan de dele oplevelser, tanker og følelser med andre i samme situation, hvilket kan være en hjælp til at bære sorgen og mindske følelsen af ensomhed.
ge arrangementer sammen. Hun er blevet min bedste veninde, og det er jo helt skønt, at man kan gå fra sorg til at få en ny bedste veninde,” fortæller hun.
Opfordring til andre
Til andre, der har mistet en ægtefælle, har hun en klar opfordring:
”Du er nødt til at åbne hoveddøren og turde tage det første skridt ud for at få det bedre. Det er noget, du selv er nødt til at gøre. Jeg havde det svært i begyndelsen, men nu har jeg fået mange gode relationer, og sammen med dem er jeg kommet op fra det hul, jeg sad i, da sorgen var allerværst,” siger hun.
Sorggrupperne drives af frivillige
Ældre Sagens sorggrupper drives af frivillige, som står for at skabe trygge rammer og facilitere samtalen mellem deltagerne. De frivillige tilbydes et todageskursus, som klæder dem på til rollen som sorggruppeleder.
Vi hjalp hinanden med at komme op af det hul, man sidder i
Og netop det at turde tage skridtet er noget, Gørrild er glad for, at hun gjorde.
”Jeg er så glad for, at jeg den januardag i 2023 tog mig sammen og mødte op på Tårnby Bibliotek. Siden da er jeg blevet gladere, jeg har fået et nyt livsmod og en ny eventyrlyst, hvor jeg ofte kommer ud og oplever mange forskellige ting. Det er sorggruppens skyld. Derfor siger jeg også til folk, der har mistet: Tag i en sorggruppe. Det hjalp mig, og jeg tror, det vil hjælpe dig også,” siger hun.
Har du lyst til at oprette en sorggruppe i din lokalafdeling?
Kontakt Asta Rubæk Eidemak, konsulent for sorg- og livsmodsgrupper på mail are@aeldresagen.dk eller telefon 20 28 32 55, hvis du ønsker at oprette en sorggruppe eller vil høre mere.
Uden Joans besøg og støtte var jeg ikke nået dertil, hvor jeg er i dag
fik Lene tilbage på benene
Lenes liv ændrede sig fra den ene dag til den anden, da hun sidste år fik to blodpropper i hjernen. Med en masse træning er hun i dag tilbage på benene. Æren giver hun sin besøgsven, Joan
Lene Lange går med rolige skridt ad stien i udkanten af Vejle, nær skoven tæt på hendes hjem. Underlaget er ujævnt, og temperaturen er under frysepunktet. Sne fra tidligere på ugen har gjort stierne glatte, og hun træder varsomt for ikke at glide. Hendes ansigt er spændt og koncentreret.
Ved hendes side går Joan Marcussen, som er hendes besøgsven.
”Uden Joans besøg og støtte var jeg ikke nået dertil, hvor jeg er i dag”, siger Lene, mens stien fører dem forbi en børnehave, der ligger trukket lidt tilbage fra vejen bag et lavt hegn. En stor sandkasse kommer til syne med en samling af skovle, spande og gravemaskiner i plastik i en masse forskellige farver. De ligger urørte, da der endnu ikke er børn at se.
For knap et år siden så virkeligheden helt anderledes ud. Dengang lå Lene i en hospitalsseng, ude af stand til at samle kræfter i kroppen eller finde ordene til at tale, efter at to blodpropper havde ramt hendes hjerne.
”Der er sket en enorm udvikling siden da. I dag kan jeg gå op til 14 kilometer, jeg kan tale igen, og jeg bliver ikke nær så hurtigt træt”, siger hun, mens de krydser den store vej og fortsætter hen mod stien, der fører dem mod et supermarked.
Efter små fem minutters gang kommer de forbi den lokale Coop 365.
”Jeg arbejdede også i en Coop 365 som kassemedarbejder, inden jeg fik de to blodpropper. Det var dog bare i Bredballe, som ikke ligger så langt herfra”, siger Lene, mens hun peger på butikken.
Dengang var hun 61 år, havde en stor omgangskreds, gik til koncerter og gik en masse. Et aktivt liv, der fra den ene dag til den anden blev sat på pause.
”At give op var ikke en mulighed. Jeg ville have mit liv tilbage. Jeg ville kunne gå og få sproget igen,” siger Lene, mens hun og Joan fortsætter forbi supermarkedet og videre mod skoven, hvor asfalten bliver til grus under deres sko.
Ville ikke være alene
Mens de går, fortæller Lene om tiden efter blodpropperne, hvor hun blev tilknyttet et kommunalt genoptræningsforløb. Her arbejdede hun målrettet med både fysisk styrke og sprog. Efter et par måneder blev forløbet afsluttet, da kommunen vurderede, at fremgangen var stagneret, og genoptræningen derfor ophørte.
“Jeg var slet ikke færdig med genoptræningen. Mine venner begyndte også langsomt at falde fra og kom ikke så ofte som før, fordi jeg ikke længere kunne bidrage med den samme energi som tidli-
Joan presser mig virkelig ud at gå. Det er virkelig godt
gere. Jeg måtte finde andre måder at få hjælp på, for jeg gad i hvert fald ikke være alene,” siger hun, idet de drejer ind ad en smal sti og forlader vejen bag sig.
Inde i skoven er der læ for vinden, selvom de høje træer står nøgne, ribbet for blade.
I sin søgen efter støtte endte hun på Facebook, fortæller Lene videre. Her faldt hun over en annonce fra Ældre Sagen, som efterlyste besøgsvenner og besøgsværter.
”Jeg tænkte: Hvorfor ikke? Jeg havde brug for nogen. Ikke bare til at snakke med, men også til at komme ud”, fortæller hun.
Og det var sådan det hele begyndte.
”Vi kunne mærke, at der var kemi. Vi havde mange fælles interesser, og så ville hun gerne hjælpe mig med at gå”, siger Lene og sender et smil i Joans retning, mens de fortsætter ind i skoven.
Stien er fyldt med nedfaldne blade, og nede for enden, hvor træerne slipper, og en villavej tager over, bryder lyset frem.
Venskabet
I deres færden ud af skoven og frem mod villakvarteret begynder det plud-
selig at sne. De fortsætter uforstyrret, mens de første fnug falder og lægger sig på stien.
Siden deres første møde en kold novemberdag for knap et år siden har mandag været Joan og Lenes faste dag med gåture, kaffe og masser af grin.
”Lene og jeg har fået et venskab. Vi har det virkelig sjovt sammen. Vi tager på ture, besøger loppemarkeder og museer”, siger den 67-årige Joan Marcussen, som meldte sig som besøgsven for at gøre en forskel for andre mennesker.
Joan er tidligere social- og sundhedsassistent og har i størstedelen af sit arbejdsliv arbejdet med omsorg. Da hun gik på pension, havde hun stadig behov for at føle sig nyttig.
”Jeg har altid været vant til at hjælpe mennesker. Så da jeg gik på pension, manglede jeg stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Det var derfor helt naturligt for mig at melde mig som besøgsven hos Ældre Sagen”, siger hun, mens hun justerer sin sorte hue og fortsætter ad stien.
For Joan handler det ikke kun om at give, men også om den glæde, hun selv får ud af relationen.
”Når jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for et andet menneske, så gi-
ver det også noget tilbage. Jeg går hjem med en god fornemmelse i kroppen og føler, at dagen har haft værdi”, siger hun, mens et pludseligt vindpust rammer dem og får dem til kort at standse op.
Ud i alt slags vejr
I takt med at de går, tager sneen til. Snefnug efter snefnug lægger sig foran dem. I stedet for at finde ly eller vende om fortsætter de.
”Joan presser mig virkelig ud at gå. Det er virkelig godt. Og som du kan se, så foregår det i alt slags vejr,” siger Lene med et grin, mens Joan ved siden af ryster på hovedet og griner.
Og netop det at fortsætte er altgørende for hende.
”Jeg skal fortsætte med at træne for at gå det bedre og komme tilbage. Se bare, hvor langt jeg er kommet på et år. Jeg har stadig lidt problemer med at finde de rette ord, men det kommer. Næste år er jeg endnu længere,” siger hun.
Efter en halv times gang dukker Lenes hjem op for enden af en villavej. De stopper op, og Lene vender sig mod Joan med et smil. Samtalen fortsætter et øjeblik endnu, mens de går den sidste korte strækning sammen, inden de skilles.
”Der findes ikke én rigtig måde at være besøgsven på”
Yrsa Eriksen er aktivitetsleder for besøgsvenner i Vejle-Jelling-området. Hun begyndte i 2019 som besøgsven, og allerede året efter trådte hun ind i rollen som aktivitetsleder. Siden 2020 har hun stået bag matchningen af 160 besøgsvennepar, og i dag er 55 par fortsat aktive.
Et af de aktive besøgspar er Joan og Lene.
”Det er virkelig skønt at se, hvordan et besøgsvennepar kan udvikle sig, som det har gjort i tilfældet med Lene og Joan”, siger hun.
Ifølge Yrsa Eriksen er forholdet dog langt fra typisk for et klassisk besøgsvennepar.
”99 % af vores besøgsvenneforhold består af, at man mødes over en kop kaffe og på den måde mindsker ensomheden hos besøgsværten. Så her var det bare heldigt, at Joan på den måde havde lyst til at gå med Lene,” forklarer hun.
Samtidig understreger hun, at der ikke findes én rigtig måde at være besøgsven på.
”Om man går ture, spiller spil eller bare taler sammen, handler det grundlæggende om nærvær. Når et besøgspar har mødt hinanden nogle gange, bliver de som regel selvkørende, og derfor er det også dejligt at se Joan og Lene finde netop den form for samvær, der giver mening for dem,” siger hun.
Han har prøvet det før, men dette års førstehjælpskursus havde et ’personligt’ bagtæppe for Ole
Hvert efterår afholder Ældre Sagen
Randers førstehjælpskursus for både medlemmer og frivillige. Det skaber tryghed, når ældre samles om aktiviteter som cykling, badminton og gåture, fortæller en af kræfterne bag
Ole Klejs Hansen trisser lidt frem og tilbage ved enden af langbordet.
Dagens deltagere har fundet vej til Ældre Sagens lokaler i Randers og deler kaffe, smurte rundstykker og lunefulde anekdoter.
Men det er en mere alvorlig sag, der danner bagtæppe for dagens arrangement.
Frivilligkoordinator Ole Klejs Hansen rømmer sig og tager et skridt frem foran langbordet i midten.
”Velkommen til førstehjælpskursus. Jeg har en særlig besked med til jer i dag,” siger han og fisker mobilen op af lommen. Han flapper lædercoveret tilbage og læser højt:
”Du må gerne hilse dagens deltagere fra mig og takke dem for at være der. Den her besked, den ... den er fra min datter,” siger Ole og rømmer sig.
”Hun havde hjertestop for fjorten dage siden, men har det fint nok nu.”
Salen sidder i stilheden, og det alvorlige bagtæppe er til skue.
”Nå, jeg giver ordet videre til Jesper Sommer,” siger Ole og strækker armen mod højre som en sprechstallmeister i færd med at præsentere det næste indslag.
En ung mand iført jeans og en T-shirt med teksten ’Sommers Ambulanceservice’ smiler overbærende og siger:
”Det er min far, der hedder Jesper. Jeg hedder stadig Alexander.”
Langbordene kvitterer med mild latter.
Også Ole selv.
”Nåh ja, det er jo, fordi jeg også har arbejdet sammen med din far,” siger han.
Du må gerne hilse dagens deltagere fra mig og takke dem for at være der
”Har jeg mon ødelagt noget?”
På gulvet mellem langbordene lægger underviser Alexander blåhvide tæpper ud.
”Nu tager vi førstehjælpens fire hovedpunkter, som vi gennemgik før,” siger han.
”1) Skab sikkerhed, 2) vurdér personen, 3) tilkald hjælp og 4) giv førstehjælp.”
Han markerer med fingrene, mens han tæller og afslutter med at forklare deltagerne, at de skal gå sammen to og to for at træne aflåst sideleje.
En kvinde i en frodiggrøn bluse har bevæget sig frem og melder sig som forsøgskanin.
Det er Lena Rosenkilde, som er frivillig våger i Ældre Sagen.
”Hvem vil prøve at vende mig,” siger hun og lægger sig på et af de blåhvide tæpper.
Hun får selskab af en kvinde, der sætter sig på knæ foran Lena og forsøger sig.
”Hallooo, er du ved bevidsthed? Hvis ikke du svarer, så napper jeg dig!”
De to kvinder ler.
”Det var vist ikke med i beskrivelsen. Du er dumpet,” fremstammer Lena mellem grinene.
Foruden at være våger er Lena også hjerteløber og arbejder til daglig som SOSU-assistent.
Hun har meldt sig til dagens førstehjælpskursus, for som hun siger, er det ”vigtigt at være god til førstehjælp.”
Lena har løbet med hjertestarter ”et par gange”, men kun én enkelt gang har hun stået i en situation, hvor der var behov for, at hun ydede førstehjælp.
Der ville hun gerne have haft den viden, som hun har fået på kurset i dag.
”Jeg stod med en beboer, der var faldet om, og som jeg gav hjertemassage, og pludselig gav det et knæk. Det var jeg ikke forberedt på, og jeg tænkte: ’Har jeg mon ødelagt noget?’” siger Lena.
For hende er døden en naturlig del af livet. Når hun sidder som våger, oplever hun døden som rolig og et fredfyldt punktum, men hvis døden indtræder før tid, er sagen en anden.
”Så vil jeg selvfølgelig være med til at forhindre den,” siger Lena.
Bare man kan noget
Da deltagerne er blevet trænet i stabilt sideleje, får de blåhvide tæpper selskab af dukker med grå sportsveste.
Alexander sætter sig på hug ved et tæppe.
”Så skal vi til hjertemassage. Vi strækker armene, sætter den ene hånd oven på den anden, og så trykker vi med en hastighed på 100-120 i minuttet – og husk at slippe efter hvert tryk,” siger Alexander og trykker 30 gange, puster to, indtil brystkassen hæver sig på den mimikløse dukke.
Ole har trukket sig tilbage. Står og observerer.
Denne gang har det hele være ’mere personligt’, end det har været de forgangne fire år, hvor Ole har været frivilligkoordinator på førstehjælpskurset.
”Oplevelsen med min datter har sat alt i perspektiv. Hun er kommet igennem det hele uden varige mén, men jeg nåede da at tænke det til ende, da jeg fik beskeden. Begravelse, multihandicappet …” siger Ole og forklarer, hvorfor han læste sin datters hilsen højt for kursets deltagere.
”Det sætter ligesom stemningen. Selvom vi har en munter tone, så lurer alvoren lige bagved,” siger han.
Egentlig var tilbuddet kun målrettet frivillige i første omgang, men da Ældre Sagen Randers havde udfordringer med at samle nok deltagere, blev det i 2023 besluttet, at førstehjælpskurset skulle tilbydes til alle.
Og det har skabt stor tryghed blandt dem, der deltager i Ældre Sagens aktiviteter.
”De ved, at der er nogen, der kan gribe ind, hvis der sker noget. Frivillig eller ej. Det er jo ligemeget, hvad man er, bare man kan noget,” siger Ole.
Hallooo, er du ved bevidsthed? Hvis ikke du svarer, så napper jeg dig!”
HJERTESTOP
I DANMARK
Årligt får ca. 5.000 danskere hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til ca. 13 personer hver dag. I dag er det kun 14 %, der overlever at have haft hjertestop uden for hospital, men det er faktisk en firdobling siden 2001, hvor det tilsvarende tal kun var 3,9 %.
En af årsagerne til denne udvikling er, at flere danskere træder til og yder førstehjælp, hvis de er vidne til et hjertestop. I 76 % af de tilfælde, hvor en person er faldet om med et hjertestop uden for hospitalet, er en person trådt til og har ydet førstehjælp.
Kilde: Dansk Råd for Genoplivning
FØRSTEHJÆLPSKURSUS
HOS ÆLDRE SAGEN RANDERS
I 2021 begyndte Ældre Sagen Randers at tilbyde årlige førstehjælpskurser til frivillige, og i 2023 blev medlemmer også tilbudt at deltage i kurset, der er gratis. Til kurset lærer deltagerne både at give hjerte-lungeredning, benytte hjertestarter og håndtere situationer, hvor en person har pådraget sig skade på bevægeapparatet eller har kraftige blødninger.
Når man har gennemført, modtager man et certifikat, og ønsker man at beholde det, skal man have det fornyet hvert andet år.
To tredjedele af dem, der har gennemført førstehjælpskurset, vender tilbage og får det genopfrisket. I den fireårige periode, hvor tilbuddet har eksisteret, har 94 deltagere været gennem kurset, der varetages af Sommers Ambulanceservice.
Kilde: Ole Klejs, frivilligkoordinator, Ældre Sagen Randers
Savner du samvær
med børn i din hverdag?
Så kunne du overveje at blive frivillig i en skole eller børnehave – Ældre Sagen har aktiviteter rundtom i hele landet. Du kan læse mere her:
Flere tror på et godt liv med demens
Flere danskere tror i dag på, at det er muligt at leve et godt og aktivt liv med demens. En ny analyse viser, at andelen med et positivt syn er steget med 8 % siden 2020. Udviklingen hænger blandt andet sammen med mere viden, mindre stigma og øget fokus på livskvalitet og fællesskaber.
Når demens bliver mere synlig i hverdagen – gennem oplysning, kultur og nationale indsatser – bliver det lettere at være åben og få hjælp i tide. Det skaber bedre forløb både for mennesker med demens og deres pårørende.
Demensvenligt Danmark arbejder for et samfund, hvor der også er plads til et aktivt og meningsfuldt liv, selv når hukommelsen svigter.
Læs mere på demensvenligt.dk
HAR DU SET
den nye plakat for tryghedsopkald?
Tak for altid at komme med idéer og input til det, I står og mangler. Som for eksempel en A3-plakat, der kan gøre ældre, der bor alene, samt potentielle nye frivillige opmærksomme på, at Tryghedsopkald findes. I kan få plakaten trykt med jeres lokalafdelingsnavn og lokale kontaktinfo på – lige til at hænge op i nærområdet. Bestil den gratis på Frivilligshoppen: www.frivilligshoppen.dk
Rekruttér flere frivillige
Vil du blive skarpere til at få nye frivillige med ombord? Så tag med på kursus. Her får du overblik over de nyeste tendenser i frivilligrekruttering – og konkrete greb til, hvordan I kan øge synligheden af jeres aktiviteter og tiltrække flere nye frivillige.
På kurset får du:
• indblik i tidens tendenser inden for rekruttering af frivillige
• værktøjer til at vælge og prioritere målgrupper
• inspiration til kanaler og metoder, der virker
• overblik over, hvordan sekretariatet kan hjælpe jer med at styrke rekrutteringsindsatsen.
Tilmeld dig her: Til fysisk kursus i Aarhus den 9. september: www.aeldresagen.dk/igrff
Og et onlinekursus den 27.august: www.aeldresagen.dk/ignf
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
ps! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
Naturen som vej til trivsel – derfor naturmentorer
Naturen kan noget helt særligt: Et ophold i naturen kan udløse lykkehormoner, sænke blodtrykket og berolige nervesystemet. Bruger vi naturen mere bevidst – for eksempel med sanseøvelser – kan effekten blive endnu større. Samtidig viser undersøgelser, at aktiviteter i naturen kan have en positiv effekt på stress, depression og mistrivsel.
Derfor giver det god mening at tilbyde naturaktiviteter lokalt. Naturmentorer er frivillige, der bringer naturen i spil for sundhed og trivsel, og flere lokalafdelinger oplever stor interesse fra medlemmer, der gerne vil være med.
Find kurser, materialer og gode råd på frivilligportalen eller på www.aeldresagen.dk/naturmentor
Drømmesamtaler med mennesker med demens
ldre Sagen har sammen med demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning lavet fem korte videoer, der viser, hvordan frivillige kan bruge drømmesamtalekort i samvær med mennesker, der lever med demens.
Videoerne giver konkrete råd til kommunikation og nærvær – og inspiration til, hvordan kortene kan åbne for trygge, meningsfulde samtaler og styrke relationen. I kan se dem hver for sig, men de egner sig også rigtig godt til at se sammen med andre frivillige. Efter hver video får I tre refleksionsspørgsmål, som lægger op til en fælles snak i gruppen.
Se videoerne på frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/ demens-og-droemme
Drømmesamtalekort kan købes i webshoppen: www.aeldresagen.dk/webshop
Sådan bruger du kunstig intelligens (AI)
Bruger du i dit arbejde som frivillig AI-løsninger som ChatGPT eller Copilot er det godt at kende Ældre Sagens retningslinjer. Dem kan du nu finde på Frivilligportalen.
For eksempel er det supervigtigt, at du ikke bruger AI til at finde svar på spørgsmål, der kræver fagpersoner. Men derimod kan du roligt bede din ChatGPT om at komme med inspirationsforslag til planlægning af temaarrangementer og workshops.
Se mere her: https://www.aeldresagen.dk/frivilligportalen-ai
HUSK
NETVÆRKSMØDET
Årets netværksmøde for alle jer, der står for tryghedsopkald – Ældre Sagens næststørste aktivitet – afholdes den 2. juni i Middelfart.
Du kan sikre dig en plads her www.tilmeld.dk/netvaerksmoede-tryghedsopkald-02-06-26
Nu kommer der hundetest til flere byer – kom med!
At være besøgsven med hund er noget helt særligt. Du spreder glæde og nærhed hos ældre, der savner selskab – og ofte er det snuden, et nus bag øret, en godbid og roen fra hund og ejer, der åbner døren til kontakten.
Man kan besøge ældre både i private hjem og på plejehjem. Uanset hvor I skal ud, kræver det, at både hund og ejer har bestået en kort test.
I 2026 afholder vi testdage i Ringsted og Aarhus – og som noget nyt også i Brørup og Arden (Arden blev afholdt i april).
Sig det gerne videre til din nabo, ven eller søn: Hundetestdagene er åbne for alle, men kræver tilmelding.
www.aeldresagen.dk/ hundetestdage
SKRIV
TIL AKTIV
– vi vil så gerne høre fra dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig.
Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
ELSE CHRISTENSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Amager2300. Du har gennem mange år været lokalafdelingens stabile og betydningsfulde bestyrelsesmedlem og holdleder, hvor du som frivillig leder har været kendetegnet ved at være pålidelig, omsorgsfuld og rummelig. Særligt skal fremhæves din enestående indsats for genopbygningen af besøgstjenesten. Tak for din store indsats, som er givet med hjerte, ansvarlighed og livskraft. Du har gjort en mærkbar forskel for hundredvis af medlemmer og for vores fællesskab i Ældre Sagen.
GITTE FUNCH
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Frederikshavn-Læsø, for dit store og ansvarsfulde arbejde for lokalafdelingen. Du har deltaget aktivt i de organisatoriske udvalg som blandt andet formand for koordinationsudvalg og været med i sundhedsudvalg. Vi ved, du vil gøre alt for besøgsvenner og altid er synlig i lokalsamfundet. Du har skabt gode kontakter, følger op på sager og er eminent til at argumentere for vores sag. Vi har stor respekt for din indsats. I sandhed en helt speciel personlighed og indsats for Ældre Sagen.
BENDTE ANDERSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen i Høje-Taastrup. Du har i mange år bundet vores lokalbestyrelse sammen administrativt. Samtidig har du være aktivitetsleder, stået for medlemsstyring, været frivilligkoordinator samt været en god støtte for formanden igennem alle årene. Tak for din store indsats.
BENT OLE SERUP
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Fredericia. Du har igennem ti år været en kæmpe støtte for lokalbestyrelsen. Du er kreativ og ser kompromiser. I alle årene har lokalafdelingens økonomi været i trygge hænder hos dig. Ud over det har du også være aktiv i mange grupper, stolemotion, krolf, petanque, billard, dans og cykling. Altid klar på en udfordring og dens løsning, som du loyalt har formidlet. I sandhed en helt speciel personlighed og indsats for Ældre Sagen.
TORDIS SVÆRKE
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Roskilde. Du har siden 2008 været involveret i mange opgaver, blandt andet som kontorvagt og tryghedsopkalder. Du har været med til at starte søndagscaféen og også strikkeklubben, hvor du igennem ti år har været fabrikant af nissegaver til julemødet. Ligeledes har du også været med til at starte Herre- og Dameværelset med frokost hver måned, ligesom du har været med i ’Danmark spiser sammen’ og været vært i vores frivilligcenter. Du er altid villig til ekstraopgaver og har humøret med dig. I sandhed en helt speciel personlighed og indsats for Ældre Sagen.
RITA VIGH LARSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Møldrup, for dit store og ansvarsfulde arbejde for lokalafdelingen som tryghedsopkalder. Vi har stor respekt for din indsats. I sandhed en helt speciel personlighed og indsats for Ældre Sagen.
KAREN BOLVIG
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Them. Du stod for at starte vågetjenesten op i april 2013. Det har været et succesfuldt tiltag, og du har været en god koordinator for vågerne. Du har også været en afholdt besøgsven, ligesom du har siddet som suppleant i bestyrelsen i en årrække. Tak for din store indsats i Ældre Sagen, afdeling Them.
VIBEKE ENOKSEN
Æresbeviset gives for din ekstraordinære indsats i Ældre Sagen Grenå. Du har i 24 år siddet i lokalbestyrelsen, heraf de 20 år som formand. Du har samtidig siddet i Koordinationsudvalget og stået for sangcafé samt ydet en stor indsats for medlemmerne i Grenå. Det vil vi gerne sige dig tak for. Du har været en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen.
YRSA GRAM CHRISTENSEN
Du har med din tillidsvækkende personlighed været en yderst kompetent, engageret og afholdt leder af blandt andet tryghedsopkald planlægning og udførelse af turaktiviteter m.v. til gavn og glæde for vores medlemmer. Du har ydet et kompetent bidrag til bestyrelsesarbejdet – altid med udgangspunkt i et nærværende forhold til vores medlemmer, hvor du nyder stor respekt og anerkendelse for dit store arbejde. En indsats helt ud over det sædvanlige.
LIS STUCKERT
Lis Stuckert har været frivillig i Ringsted i 30 år og er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen. Lis er koordinator for de frivillige på det ene plejecenter, men det er på alle plejecentrene hun gør et stort frivilligt arbejde. Frivilligheden gælder arrangementer tilbudt af Ældre Sagen, men gælder også arrangementer, som personalet på plejehjemmene står for. Bankospil blandt meget andet er et kært tilbud til plejehjemmenes beboere, som Lis er primus motor for – og som nu også demenscaféen vil nyde godt af. Med 30 års indsats er Lis Stuckerts frivillige arbejde langt ud over det sædvanlige.
ERIK DAUGAARD JENSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen Fredensborg. Tak for dit store og ansvarsfulde arbejde for lokalafdelingen som formand i fire år og som medlem af lokalbestyrelsen i mere end ti år. Vi har stor respekt for din indsats som blandt andet leder af gymnastikhold samt for din evne til at kende alle aktivitetsledere og sætte nye idéer og forslag i gang. Du er i sandhed et socialt menneske, en helt speciel personlighed, og du har ydet en fantastisk indsats for Ældre Sagen.
KAJ KRISTIANSEN
Du har i dit mangeårige virke som formand for lokalafdelingen og de senere år som frivillig – blandt andet som webmaster og IT-rådgiver – været en bærende kraft i lokalafdelingen og dens udvikling og således været en engageret og initiativrig ambassadør for Ældre Sagen. Din tillidsvækkende personlighed har været yderst værdsat af såvel medlemmer som bestyrelse. Ligeledes har du nydt stor respekt blandt afdelingens samarbejdspartnere. Du har været en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen.
Førstehjælp giver tryghed lokalt
Læs på side 22
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 16 SORGRUPPEN GAV LIVSLYST
”Hvor gammel føler du dig?”
Det spørgsmål stiller skuespiller Lærke Winther alle sine gæster i podcasten ’Lærkes bedste alder’, en podcast om alder hos Ældre Sagen.
Her undersøger hun nemlig, hvorfor alder fylder så meget i vores måde at se os selv og hinanden på og hvilke konsekvenser det har.
Svarene viser, at det måske ikke giver mening, at vi bedømmer os selv og hinanden ud fra det tal, der står på fødselsattesten.
Find podcasten, hvor du plejer at lytte, eller scan QR-koden herunder.
