Kære læsere
Så blev det allerede december igen. For et øjeblik siden var sommerferien lige begyndt, og før man har set sig om, så skal der købes julegaver, og projektskrivningen går ind i den kritiske, sidste fase. Men fortvivl ikke, for med det sure følger også det søde. Julefrokoster, snaps, gaver - og hvis vi er rigtig heldige: sne i december.
I denne måned bringer Agenda et interview med chefredaktør for onlinemediet Zetland.dk, Lea Korsgaard, som er gået til angreb på ”fake news” og overfladisk journalistik. Lea fortæller om, hvordan Zetland gik fra at være en idé på et kollegieværelse i New York til Danmarks måske mest innovative nyhedssite.
Læs også Christinas klumme, hvor du kommer helt tæt på en studerendes møde med ”den virkelige verden” – praktikken! Når studiebøgerne for en kort stund skiftes ud med konsulentmøder, arbejdsjargon og ansvar på en helt ny facon.
Rigtig god fornøjelse
Venlig hilsen
Mathias Jensen
Ansv. Chefredaktør