Testamente – hvad bliver dit eftermæle
Det økonomiske opgør efter et dødsfald kan have ualmindelig stor økonomisk betydning for de efterladte.
Vi har håb om evigt liv ved Jesus genkomst, men i denne runde på farlig jord lever ingen evigt. Det er derfor vigtigt at få drøftet økonomiske og arvemæssige forhold, mens tid er.
Ved den seneste arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, fik vi mulighed for i højere grad selv at vælge, hvordan arven skal fordeles, ved oprettelse af testamente.
Det helt centrale i dit testamente vil som regel være selve fordelingen af din arv.
Du har helt sikkert gjort dig nogle tanker om, hvem du ønsker at tilgodese. Har du børn og/eller ægtefælle, har du tvangsarvinger og dermed ikke testationskompetence over hele arven.
Det betyder, at de skal arve en vis del af arven efter dig. Tvangsarven udgør efter den nugældende arvelov (vedtaget 1. januar 2008) ¼ af arven. Efterlader du både ægtefælle og børn, arver de 1/2 hver. Når du har ægtefælle og/eller børn, udgør den del du kan disponere over ved testamente (friarven) altså ¾ af din samlede formue. Du kan yderligere begrænse dine livsarvingers, sådan at tvangsarven til hver livsarving maksimalt udgør kr. 1,17 mio. (2014-niveau, reguleres årligt).
Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du råde over hele din arv ved testamente.
Er der ingen arvinger efter loven, og er der ikke oprettet testamente, går hele arven direkte i Statskassen. Den eneste måde at undgå dette på er at oprette et testamente, hvor der står, hvem der skal arve.
I. Hvad er et testamente?
Et dokument der afgør hvordan arven skal fordeles ved død. Den der har skrevet testamente kaldes testator. Enhver, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, kan oprette testamente.
II. Hvorfor oprette testamente?
Man opretter testamente ved behov for at bestemme en anden fordeling af arven, end arveloven foreskriver. Såfremt man ikke opretter et testamente, vil arv blive fordelt efter Arvelovens regler. Ifølge arveloven er halvdelen af den arv, som tilkommer dine livsarvinger og din ægtefælle, tvangsarv. Det betyder altså at de har krav på en vis arv, som du er tvunget til at respektere. Ifølge arveloven arver ægtefællen samt børn. Børnebørn, oldebørn, forældre, søskende, bedsteforældre og deres børn kan også komme i betragtning. Hvis du ikke har ægtefælle eller børn - og heller ikke børnebørn, oldebørn osv. - kan du bestemme over samtlige de værdier, du måtte efterlade dig.
Arveloven fastsætter, at hvis man kun efterlader sig en ægtefælle, arver vedkommende det hele. Efterlader man sig kun børn, arver de det hele. Såfremt man efterlader sig både ægtefælle og børn fordeles arven mellem dem således, at ægtefællen arver 1/3 og børnene 2/3 til ligelig fordeling.
Ved sædvanligt formuefælleskab kan den længstlevende ægtefælle altid sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
III. Slægtninge er i arveloven inddelt i 3 arveklasser.
1. Arveklasse
Børn, børns efterkommere, ægtefælle
Hvis der er arvinger i 1. arveklasse, arver andre slægtninge ikke. Hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, så arver 2. arveklasse.
2. Arveklasse
Afdødes forældre og deres efterkommere (dvs. afdødes søskende, subsidiært deres efterkommere)
Hvis der er arvinger i 2. arveklasse, arver andre slægtning ikke. Såfremt der ikke er arvinger i 2. arveklasse, arver 3. arveklasse.
3. Arveklasse
Bedsteforældre og deres børn, men ikke deres børnebørn. Afdødes fætre/kusiner er således ikke arvinger ifølge loven.
Papirløst samliv og svogerskab medfører ikke arveret efter loven. Hvis der ikke er arvinger i nogen af de 3 arveklasser, og der ikke er skrevet testamente, går arven i statskassen. Man kan begunstige en bekendt eller en forening.
IV. Gode råd
Man kan selv skrive sit testamente og testamente skal være skriftligt.
1. Det er meget vigtigt, at man udformer et testamente entydigt, således at der aldrig vil kunne opstå tvivl om, hvorledes testamentet skal forstås. Man skal derfor overholde visse formelle regler for at undgå, at testamentet kan misforstås.
2. Man kan ved testamente selv bestemme at en arving får sin arv som særeje. Dermed skal arving ikke dele sin arv med sin ægtefælle, hvis de måtte blive skilt.
3. Man kan i testamente selv bestemme hvem som skal behandle ens dødsbo.
4. Du kan til enhver tid ændre dit testamente. Det gør du på samme måde, som da du oprettede testamentet.
5. Det er ikke noget der heder et standardtestamente, det er individuelt og skal afpasses individuelt.
6. Er man gift kan man kombinere testamentet med en ægtepagt. Sådan tilgodeser man sin ægtefælle, så personen bliver så lidt berørt som muligt.
7. Det er ikke nok at NN skal arve ens formue, hvis man også ønsker, at NN have udbetalt ens livsforsikring/pensionsordning. Man skal selv sørge for at få NN noteret på forsikringspolicen/pensionsvilkårene.
8. Afklar klare bestemmelser om, hvem der skal arve, hvis en arving ikke overlever testator.
9. Gensidige testamenter bør ha bestemmelser om arvens fordeling ved samtidige dødsfald og ved længstlevendes død.
10. Gensidige testamenter bør have bestemmelser med om, at den indbyrdes arv og forsikringer og pensioner skal tilhøre den længstlevende som fuldstændigt særeje.
11. Gensidige testamenter bør have bestemmelser med om længstlevendes ret til at ændre testamentet.
12. Testamenter kan have bestemmelser vedrørende vedligeholdelse af afdødes gravsted.
13. Et testamente kan indeholde en bestemmelse vedrørende dine ønsker om, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis begge forældre skulle afgå ved døden, før børnene er myndige.
14. Det er bestemt i loven, at testamentet skal underskrives af en notar (notartestamente) eller af to vidner (vidnetestamente).
V. Notartestamente
Notaren er typisk en jurist med tilknytning til det lokale dommerkontor (byretten)
Notaren er ikke behjælpelig med at udforme selve testamentet. Når man opretter testamente for notaren, bliver testamentet indført i et register over notartestamenter. Man sikrer sig således, at testamentet altid vil komme for dagens lys, og at de ønsker, man har udtrykt i testamentet, bliver opfyldt. Testamentet skal foreligge i to eksemplarer. Testator beholder originalen, og kopien indgår i registeret over testamenter. Når man henvender sig til notaren for at få registreret sit testamente, vil notaren først og fremmest sikre sig testators identitet. Man kan f.eks. forevise pas eller førerbevis. Notaren vil også sikre sig, at testator er ved sin fornufts fulde brug.
VI. Vidnetestamente
Ønsker man ikke at oprette testamente for notaren, eller er man forhindret heri, kan man oprette testamente overfor to vidner.
Følgende betingelser skal være opfyldt for, at testamentet er gyldigt:
• Testator skal være ved sin fornufts fulde brug.
• Testator skal skrive under eller vedkende sig testamentet, mens begge vidner samtidigt er til stede.
• Vidnerne skal herefter straks skrive deres navne på testamentet.
• Vidnerne skal vide, at det er et testamente, de bevidner, og de skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske.
De vidner, der skriver under på testamentet, må ikke selv være betænkt i testamentet, ligesom vidners pårørende heller ikke må være betænkt i testamentet. Vidnetestamentet har principielt samme gyldighed som notartestamentet, men hvis der efter testators død opstår tvivl om testamentets gyldighed, kan det være svært at bevise, hvad der har været testators ønske.
VI. Nødtestamente
Et nødtestamente kan oprettes af den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notar- eller vidnetestamente. Der stilles ikke længere formkrav til oprettelsen. Det vil sige - enhver tilkendegivelse fra afdøde, som for eksempel en sms, en besked på en telefonsvarer eller en e-mail, kan være omfattet. Et nødtestamente, kan som ordet antyder kun oprettes i en nødsituation, og det bortfalder automatisk efter 3 måneder.
Testamentariske donationer gør en stor forskel for Herrens formål, inden Jesus kommer igen.
Nærum 7. juli 2015
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark