Adventnyt 1 | februar 2026

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C

2850 Nærum

Tlf. 45 58 77 77

info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302

MobilePay: 45 084

Telefontid: Mandag-torsdag 11-15

Formand

Bjørn Ottesen, 45 58 77 71 (Mission og Evangelisme)

Næstformand

Lasse Bech, 45 58 77 72 (Religionsfrihed )

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 45 58 77 73 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger

Dorte Thyregod Svendsen, 40 10 92 64 (SABUS leder, Børn og familie)

Torben Rasmussen, 61 30 14 80 (Spejder )

Maysie Keye, 51 93 41 85 (Teenkoordinator)

Jadanna Lijkendijk, 53 77 04 70 (Ungdom)

Anne-May Müller, 45 58 77 89 (Prædikanter )

Peter Larsen, 40 87 67 99 (Kommunikation og Medie, K-skolen)

Jan-Gunnar Wold, 40 92 10 32 (Webkirke, Webmaster )

Bjørn Krøll, 60 94 49 29 ( AHA – Adventisternes Hjælpearbejde)

Bjørn Johansen, 40 78 53 28 (Koordinering af sabbatsskolen)

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Foreningen for Danske Adventistseniorer

Formand:

Paul B. Petersen 61 70 72 79 pbp@adventist.dk

HappyHand

Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk

Arkivleder:

Preben Jalving, tlf. 20 78 64 23

Himmerlandsgården

Tlf. 98 58 11 21

Als Oddevej 71

Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 45 58 77 70 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark

Tlf. 45 58 77 00 Concordiavej 16, 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær:

Jens Vesterager, tlf. 45 58 77 02

Plejecentret Solbakken

Tlf. 89 11 13 00

Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk

Leder: Hasse Hagsteen

Plejecentret Søndervang

Tlf. 56 76 16 00

Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk

Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen

Tlf. 75 89 52 02 vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk

Skoleleder: Thomas Müller

Øvrige skoler Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk

Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk

Roskilde Private Skole rps.dk

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.

Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Adventnyt nr. 1

· februar 2026

INDHOLD

03 Leder

04 Rundt omkring i korte glimt

10 Nyt fra DDU: Er vi ved at lukke kirker?

11 Lasse Flinker indsat som forstander i unionsmenigheden

12 Årsmøde på Himmerlandsgården

16 En kirke fuld af nåde og sandhed

18 Min Gud – min tro

21 Varme hænder

22 Ny ukrainsk salmebog

24 ADRA: Yemens glemte børn skal have en ny chance

26 Seniorsiderne

Trætte, men ikke trætte på vejen

Temadag om kulturelle forskelle

Sommerstævne for seniorer

28 Beyond the Remnant – boganmeldelse

29 Folk fra Nærum – boganmeldelse

30 SABUS

Julefest i Øst og Vest

Teenjulehyggedag på Vejlefjordskolen

Alene i frost og sne på Finderup

SABUS-dag og repræsentantskab

To nye medarbejdere i SABUS

Tak for din støtte

34 Annoncer

35 Lykønskninger

36 Mindeord

38 Kristen forvaltning – mere end penge

39 Kollekt og kalender

40 Nytårshilsen fra formanden

Forsidefoto: Amaja Seerup og Rebeka Tompos hygger sig inden en lovsangsaften i Odense den 11. januar. Se omtalen side 5.

Holger Daugaard er redaktør for Adventnyt. Foto: iStock

Nyt år –

Når disse linjer læses, er vi for længst kommet ind i det nye år 2026. Hvad kommer det til at bringe os? Skal verden fortsat gå sin gang med utryghed, krig, nød og uretfærdighed, eller bliver det året, hvor Gud griber endeligt og uimodståeligt ind i denne verdens historie og skaber en ny verdensorden? Vi ved det ikke, men som adventister fastholder vi håbet om og troen på, at det en dag vil ske.

Verdenskirkens leder, Erton Köhler, formulerer sin nytårshilsen bl.a. med disse ord:

”Nyt år, men verdens gråd og råben er ikke stoppet. Mens farverigt fyrværkeri lyste himlen op for nogle, gik utallige ind i et nyt år under larmen fra artilleri, sirener og bomber. Krigene fortsætter på tværs af kontinenter, humanitære katastrofer forværres, nogle nationer er i civil uro, og steder, der engang var fredelige, står nu over for vold i et hidtil uset omfang. Verdens store aktører bekræfter deres arsenaler på det nukleare skakbræt. Forholdet mellem stormagterne er anspændt, og militærøvelser forstyrrer den globale sikkerhed…

Bibelen forudsiger dette scenarie:

”I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme“ (Matt 24,6).

... Jesus benægter ikke konflikt, men han kalder sit folk til et meningsfuldt liv, fri for panik. Derfor, når vi går ind i 2026, så lad vores referencepunkt ikke være euforien over det nye, men visheden om det evige. Bliver det bedre? Absolut, og for evigt. ”Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor“ (2 Pet 3,13).

For adventisternes håb ignorerer ikke alarmerne. De lytter efter en langt højere og klarere trompet.

”Mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og Frelser, Kristus Jesus, komme til syne i herlighed“ (Tit 2,13).“

Lad os takke Gud, at vi ikke er efterladt alene på denne plagede planet. Vi går en lys fremtid i møde. Rigtig godt nytår.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Redaktør

Holger Daugaard, 25 32 60 53 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning

Bente Skov Schledermann

Tryk

PR Offset, Fredericia

Oplag: 1.850 stk.

Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis

Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt:

Nr. 2 april, udkommer 30. marts

Materiale-deadline: 25. februar 2026

Nr. 3 juni, udkommer 15. juni

Materiale-deadline: 4. maj 2026

Nr. 4 august, udkommer 17. august

Materiale-deadline: 15. juli 2026

Temadag i Nyborg om mission

Tekst: Line Nielsen / Foto: Lennart Christiansen

LASSE FLINKER FORTALTE, så vi blev revet med om masser af historier om, hvad Gud har gang i. Mirakler! En drøm, der ledte en til et bestemt møde. At Gud viste sin plan i bøn til flere – uafhængigt af hinanden. Hvordan Gud brugte en papegøje til at få mennesker hen til sig. Papegøjens ’mor’ havde nemlig øvet sig på, hvordan hun skulle dele sit vidnesbyrd med andre, og så begyndte papegøjen at tiltale naboerne med ordene: Omvend dig – Jesus kommer snart – hellig-hellig-hellig! Og det gjorde dem så nysgerrige, at de måtte spørge ejeren om, hvad det handlede om.

Og hvad skulle så motivere dig og mig til at øve os på at dele Jesus endnu mere? At ét menneske har enorm værdi for Gud – ja, så stor, at han ønsker at have hver eneste med i evigheden. Tænk, hvis det, at du deler troen i 2026, kan få ét andet menneske til at overgive sig til Jesus.

Det er stort! Og det er ikke så svært at dele Jesus. Du skal bare engagere dig i mennesker, der,hvor du er. Det var det, som Jesus gjorde. Mød menneskers behov og brug

tid på den enkelte. Bed Gud om at lægge ét menneske på dit hjerte, som du kan bede for. Hav en intention om at vende en triviel, almindelig samtale til en dyb samtale. Invitér hjem til aftensmad – det skal du jo have alli gevel, og mange dybe snakke er op stået over god mad. Lad være med at argumentere – nedbryd mure og tal et sprog, som folk forstår. Inkludér mennesker i fællesskaber. Hav Jesus i centrum og del ham, så det skaber længsel hos den, du taler med.

udsender os: ”Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden“ (Joh 17,18).

Det skaber nemlig grundlaget for, at tillid vokser – og at den anden får lyst til at komme til noget, du inviterer til. Måske offentlige møder – som du også selv deltager i – med fokus på at være der for gæsterne. Du hilser engageret i døren på dem, der kommer. Du sætter dig i nærheden af nogen af gæsterne. Du sidder undervejs og beder for den, du sidder i nærheden af. Du er opmærksom på vedkommendes reaktioner. Og du er klar til en dialog bagefter om det, der rørte jer.

ALTID udsendt! Jesus så sig selv som udsendt af Gud – og han

Og når du er udsendt af ham, så gør han dig til noget, du ikke var. Han siger: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere“ (Matt 4,18).

Og nej, man sidder ikke hjemme på kontoret og venter på, at fiskene kommer. Man lader heller ikke båden ligge i havnen og kigger efter, om nogle fisk svømmer forbi. Man sejler ud der, hvor fiskene er. Og ved du hvad – det er bare det mest meningsfulde og spændende liv at leve. Det var tydeligt at høre ud af Lasses mange historier. ALTID udsendt af Gud – det er fantastisk at mærke Guds nærvær så tydeligt og at kunne gøre en virkelig forskel for andre!

Julegaver i Thisted

DEN 21. DECEMBER var nogle af Thisted menigheds børn og unge ude på gågaden i Thisted, hvor de delte bogen “Den Store Strid“ ud. Bøgerne var pakket ind i julegavepapir, og folk blev meget glade for at modtage julegaverne.

Børnene og de unge har desuden været ude at synge “Dejlig er den himmel blå“ for de ældre, også på plejehjem. Thomas spillede violin, mens vi andre sang. Vi lavede juledekorationer sammen med de små og gav dem til de ældre, som tog imod dem med stor glæde.

Lovsang i Odense om fred

Tekst og foto: Zakarias Bindesbøll, Holger Daugaard

NOGEN SIGER, AT Fyn bare er en motorvej, men den påstand blev modbevist, da Rooted og Reboot gik sammen om at holde en temaaften om fred i Odense den 10. januar. Det startede med fælles aftensmad og fortsatte i et lovsangsprogram. Ud over bandets skønne prisende musik var der også samtaler og en rigtig god andagt af Caroline Bernhardsen, alt sammen med fokus på Gud og fred. Til sidst kunne man blive hængende og hygge med pandekager, brætspil og højt humør. Alt i alt en dejlig aften i Guds navn.

Krybbespil

Tekst og foto: Jette Falck Bek

Rooted in Christ eller blot Rooted er et lovsangsband, der er udgået fra Vejlefjordskolen. Tre gymnasieelever – Anna Serena Paananen, William Bech og Wilhelm Müller – er gået sammen om at lave lovsangsevents bl.a. for Vejlefjordskolens efterskoleelever. Den første lovsangsaften blev afholdt i august 2025 på skolen med over 80 tilhørere, og siden da har der været flere lignende events.

Reboot er et initiativ fra SABUS med udgangspunkt i lejligheden over Adventistkirken i Odense. Her

og julegudstjeneste

SABBATTEN DEN 6. december dannede Adventistkirken i Rødekro rammen om 14 børns og unges opførelse af et krybbespil. Der var flot pyntet op med halmballer, krybbe, bål på marken, og en fornem stol til Kong Herodes. Englekoret var klædt i hvidt med guldbånd om hovederne og vinger på ryggen. De sang ”Et barn er født i Bethlehem“ og ”Her kommer Jesus dine små“. De dygtige oplæsere, Anna og Bronte, styrede historien fra Bibelen, hvor de medvirkende trådte til ved bestemte sætninger. Da Josef og Maria blev nævnt, kom de langsomt gående op ad midtergangen, hvor Maria lige så fint skiftede puden på maven ud med en dukke. Ved bålet ude på marken sad de brunt klædte hyrder med en stok i hånden. De blev meget forskrækkede, da en lommelygte lyste på englen Gabriel, efter at lyset var

blevet slukket i kirken. Hyrderne gik hen og så, at Jesusbarnet var født. De bøjede hovedet i bøn og gik ud og fortalte alle, at Jesus var født.

Herefter kom de vise mænd fra Østerland i farverige klæder, for de var rige, og de samlede også kollekt ind fra menigheden, som de gav til det lille Jesusbarn i krybben. De spurgte efter jødernes konge, for de havde set hans stjerne. Kong Herodes var irriteret og ville vide mere om Messias. Herodes var en af vores mest storsmilende unge, så det var sjovt at se ham i den rolle. Efter Fadervor stillede menighe -

bor 3 unge, som sammen med SABUS arbejder sammen om at skabe kontakter til andre unge i Odenseområdet, lave arrangementer og skabe kristent fællesskab. De 3 unge er Zakarias Bindesbøll, Amaja Seerup og Samuel Tompos, der alle afsluttede deres studentereksamen fra Vejlefjordskolen sommeren 2025.

den op til fotografering. Vi sluttede dagen med fællesspisning og en snak om, hvor mange dygtige børn og unge, vi har i menigheden.

Allerede 14 dage senere stillede flere af børnene op igen for at synge og spille ved vores julegudstjeneste. Her måtte flere menighedsmedlemmer improvisere lidt, fordi prædikanten var blevet syg. Men også det klarede vi. Det er en fryd at opleve det stærke sammenhold og de engagerede unge.

Vil du gerne se eller gense krybbespillet, så har du muligheden på youtube.com/@SDARødekro 5

Adventistmenigheden i Holstebro fejrer 100 år

SABBATTEN DEN 13. december blev en oplevelsesrig dag med bibelstudium, festgudstjeneste, fællesspisning og præsentation af menighedens historie i billeder.

Der var gået 100 år, siden Vestjysk menighed blev stiftet i Holstebro af pastor Andreas Guldhammer den 19. december 1925. De første 36 medlemmer boede spredt fra Thy i nord til Ringkøbing i syd med flertallet i Holstebro. Man samledes i hjemmene, på lysbadeklinikken eller i afholdsforeningens lokaler. Da en ny kirkebygning blev bygget på Platanvej 5 i Holstebro og indviet i 1963, slog menigheden sig sammen med Lemvig menighed under navnet Holstebro Syvendedags Adventistmenighed.

Lidt mere historie

I de første år var familien Christensen Schantz toneangivende og samlingspunkt. Faderen, revisor Axel Christensen, var forstander i 14 år, og der var elleve børn i familien, hvoraf nogle kom til at spille afgørende roller i Adventistkirken både nationalt og internationalt.

Fysioterapeut Chr. Nybo Jacobsen tog over som forstander i en 30-årig periode, og i hans tid

blev mange føjet til menigheden under Jens Madsens og Hagen Jensens offentlige møderækker. Det var især unge familier, som også gav inspiration til bygning af kirken, som blev udgangspunkt for mange aktiviteter såsom børne-søndagsskolearbejde, spejderarbejde, Danmarks første feriesommerskole, koncerter, m.v. Spejderarbejdet flyttede en periode til Frank Sørensens dertil indrettede lokale i Vemb, hvor troppen talte 31 spejdere, heraf halvdelen fra ikke-SDA hjem.

Musikken og sangen fik en central rolle, da først Knud og Sonja Wulsten kom til og senere familien Marinescu fra Rumænien. Gennem årene har menigheden været betjent af 25 forskellige præster og 12 lokale forstandere, heriblandt Esther Hange og Herluf Pedersen i længere perioder.

Mange bøger fra Dansk Bogforlag er solgt i Vestjylland af dygtige kolportører fra Holstebro. Og Holstebrohallen har dannet rammen om udstillinger fra Nutana og Danmarks Afholdsunion med lokal betjening. Hjælpeaktion var altid en

vigtig årlig begivenhed. Seks af menighedens præster og to af menighedslederne har gjort tjeneste som missionærer i Bangladesh, Vest- og Østafrika samt Mellemøsten. På det seneste har kirken fået et mere internationalt præg med tilflyttere og nye medlemmer fra andre lande, primært Filippinerne.

Menigheden lever stadig

Det var en dejlig dag, da vi fejrede 100-året. En af gæsterne, som var vokset op i Holstebro menighed som barn, sagde: ”Tænk, jeg vidste ikke, at der var så mange medlemmer i Holstebro.“ En yngre søster, som menigheden ikke havde set i over 10 år, var så glad for at være med. Hun havde taget den lange tur, først på cykel og så med tog. Vi havde den glæde, at en ungdomskvartet fra Kabeya-familien sang ”Seeking the lost“ a cappella under gudstjenesten, hvor deres stemmer passede så smukt sammen.

Den historiske præsentation sluttede af med ”Aftenklokkerne“, som Angela Marinescu spillede for os, hvilket hun plejer ved de mindeværdige julekoncerter. Menigheden i Holstebro lever i dag på grund af medlemmer, som har valgt at støtte netop denne menighed, så Adventistkirken fortsat har et levende vidne i Vestjyllands kultur- og handelsby med omegn.

Ungetema i Køge

Tekst: Anita og Ove Dahl / Foto: Arn Bjørnsfeldt

I 2025 HAR vi i Køge haft fast ungetema den første sabbat i måneden. Årets første sabbat i 2025 var lagt i hænderne på teengruppen, og det blev en stor succes. Derfor var det helt naturligt at gøre det samme den første sabbat i 2026. Teengruppen ledes af Loa Bjørnsfeldt og Margrethe Hansen, og denne sabbats eftermiddagsprogram viste, at det gør de med sikker hånd. Gudstjenestens tema var Nyt år –Ny begyndelse. Da vi kom ind i kirken, fik alle et stearinlys, som vi tændte, og til dæmpet belysning sang vi salmen, ”Du spørger mig om håbet“. Det var meget stemningsfuldt. Derefter fik vi de unges introduktion og ideen med programmet,

hvor et nyt år giver nye muligheder. Efter skriftlæsning og bøn samt en lovsang med teengruppen som forsangere kom gudstjenestens hovedpunkt, som var fire stationer med fokus på ny begyndelse. Der var en krea-station med muligheder for kunstnerisk at udtrykke det nye, der springer frem. Så var der mulighed for at sidde og lytte til god musik, mens man reflekterede over muligheder for at bringe noget nyt ind i ens liv. Den tredje station var at komme op med navne på personer i Bibelen, som havde fået en ny begyndelse. Den liste blev lang. Disse stationer var frivillige, men den fjerde og sidste var ”obligatorisk“. På et bord lå der papir og bly -

anter. Her kunne man så skrive en eller flere dårlige vaner, som man ønskede at lægge bag sig i 2026. Ved gudstjenestens afslutning tog vi overtøj på og gik ud i forgården, hvor vi kunne kaste vores sedler ned i bålfadets flammer, og væk var de! Meget rørende og tankevækkende.

Det er en stor velsignelse at have en sådan teengruppe i vores menighed.

Fulde huse til julegudstjeneste og -koncert

Tekst: Lars Kjeldal / Foto: Mikael Jakobsen, Niels Christian Caspersen

DET ER EFTERHÅNDEN blevet en tradition, at Timon Müller laver et jule-pop-up kor i Faxe. I løbet af efteråret mødes vi 5 gange og øver, både med voksenkoret og børnekoret. Hver øvegang indledes med et fælles måltid. Gennem de seneste år har det udviklet sig fra, at der skulle laves mad til 15 til nu at tælle 45 personer. Ikke nogen helt lille opgave, men glæden og velsignelsen ved arbejdet er så fantastisk. Over halvdelen af koret er venner fra bl.a. byen, som ikke har deres daglige gang i vores kirke. Vi hygger os og nyder at synge under Timons ledelse. Det hele kulminerer til julegudstjenesten/-koncerten, som er en festdag. Alt, hvad der kan proppes ind i kirken af stole, er sat frem, der er smukt julepyntet, de hjemmelavede æbleskiver ligger

klar i køkkenet, nervøsiteten sitrer under overfladen og så, i løbet af ganske kort tid, er hele kirken fyldt med mennesker.

Dette år var ingen undtagelse. Bjørn Ottesen delte tanker om juleevangeliet, børnene sang en fantastisk sang om Jesu mor, Maria. Voksenkoret og herrekoret fik på fineste vis skabt julestemningen, og

hele kirkesalen sang julen ind med gamle klassikere som ”Dejlig er jorden“. Efterfølgende blev der fortæret 700 æbleskiver.

Vi er Gud taknemmelig for at kunne gennemføre dette kæmpe arrangement, og vi glæder os over, hvordan han hvert år har ledt flere nye medlemmer til koret. Der skal lyde et kæmpe Halleluja!

Egehytten Hangout

Tekst: Lars Kjeldal / Foto: Petrine Kjeldal

FØRSTE SØNDAG I advent var der total julestemning over Egehytten HangOut. En liflig duft af risengrød og æbleskiver, blandet med gran, højt humør og mange nissehuer satte stemningen for en skøn dag. Vi var også denne gang rigtig mange mennesker, både fra de sjællandske menigheder og fra byen, men hvor der er hjerterum, er der også husly, så alle fik en stol at sidde på. Heldigvis var vejret også med os, så vi kunne sidde ved bålet eller på en varm plet under terrassevarmerne.

Inspireret af smuk pyntning og ideer til juledekorationer var der mange, der kastede sig over at lave både kalenderlys, adventskranse, gravpynt og mange andre fine ting. Børnene var ude på en ekspedition, hvor de skulle hjælpe julemanden med at sørge for at skræmme alle drillenisserne væk, så de kunne blive sikret. Det blev en fantastisk dag, hvor alle, store som små, gik hjem med ”tændte“ julelys i øjnene.

Exponential – hvad er det?

Tekst og foto: Jadanna Lijkendijk

I EFTERÅRET 2025 var vi 10 personer, der tog til Exponential i Berlin –en konference, der havde til formål at fremme vækst som kirkens hjerteslag i Europa.

Vækst er noget, jeg godt kan lide. Lærlinge, der skaber lærlinge, kirker, der planter kirker, og ledere, der skaber ledere. Det er bevægelsens DNA. Årets tema var ”Fyldt af Ånden“, og de gennemførte workshops ramte virkelig hovedet på sømmet. Der var emner som modstandsdygtigt lederskab, åndelig praksis for helbredelse, forældreskab som discipelskab, sunde ægteskaber, kirkeplantning, oprettelse af kirker med dagligdags missionærer samt strategier for bevægelse og lærlingeskab.

I løbet af de seneste par år har der været meget fokus på næste generation, og det var tydeligt i antallet af workshops rettet mod Generation Z og Alpha. De dækkede emner som mobilisering, engagement og inspiration til at plante kirker. Af

samme grund var deltagerprisen for unge ledere nedsat. Og tænk, to af vores egne unge ledere, Maja Hauvre og Naomi Costea, overraskede os ved at deltage alene. De havde købt de sidste to billetter!

Planen var enkel: Man skulle deltage parvis og besøge så mange workshops som muligt. Derefter delte parrene det, man lærte, opdagede eller oplevede, med hinanden. Medlemmer af Rooted blev senere bedt om at dele, hvad de havde lagt mærke til. Ifølge deres noter var det: Udsendelse før man tror, man er klar; nysgerrighed; anerkendelse af Helligånden; hvordan kirken henvender sig til en bekymret generation; og rytmer, ikke følelser. Man kan se, at de fik meget ud af det.

For de fleste var det første gang, de deltog. Alle har været involveret i nye projekter eller nye roller, hvor de har plads til kreativt at udforske det, de har lært. Næste skridt er at deltage i ACTS II-kohorten, som starter i januar 2026. Dette er en

Fra venstre: Anna-Serena Paananen, Wilhelm Müller, Peter Rasmussen, William Bech, Methusalem Vuga, Risto Paananen, Astrid Engelbrecht, Rasmus Møller Hansen, Jadanna Lijkendijk, Rene Bidstrup.

teamramme for menighedsplantning, som jeg løbende vil orientere om.

I mellemtiden, hvis du ser nogen af personerne på billedet, så spørg dem om deres oplevelse, og hvad de er involveret i lige nu. Måske kan de inspirere dig til at slutte dig til dem eller starte noget, hvor du er.

Exponential er en fremragende ressource, og ACTS er en samarbejdsrejse og værktøjskasse til inspiration, træning, vækst og lederskab. Hvis du er interesseret i at vide mere om nogen af delene, kan du kontakte Jadanna Lijkendijk eller Rob Folkenberg.

Seniortræf x 2

VI SKULLE TIL julesammenkomst for seniorer i vest. Et kvarter før det hele begyndte, svingede vi ind på parkeringspladsen ved Multicentret i Daugaard. Bilerne var linet op på begge sider. Så mange var allerede kommet. I centret mødte vi kendte ansigter. Det føles altid godt at møde gamle venner.

Inde i festlokalet stod fire langborde stillet op med 12 stole ved hvert bord. Så kunne vi nogen lunde regne ud, hvor mange der ville komme. Og så fandt vi hurtigt nogen at snakke med. For det var vel derfor, vi var kommet. For at mødes med venner og bekendte, vi ikke ser hver uge, udveksle nyheder, nyde fællesskabet, synge sammen og få lidt at spise til.

Ved bordene satte vi os så sammen med frem mødte fra Østervrå i nord til Svendborg i sydøst. Det var Anton Thortzen, der havde dirigentstokken og med muntre bemærkninger ledte os gennem programmet.

for at teste vores viden om kendte sange og salmer. Nogle få klarede alle spørgsmålene, mange af os var stolte over at have kunnet klare halvdelen.

Så skulle der synges, måltidet gik i gang, og snakken gik. Det så ud til, at alle havde noget at tale om. Det er nu hyggeligt at være sammen under festlige former og fornemme, at man stadigvæk er en del af et større menighedsfællesskab. Birgit Eskildsen (piano) og Robert Svendsen (violin) spillede til sangene og glædede os undervejs med Händels ”Largo“. Der var også et smukt og fornøjeligt indslag med et lille kor under ledelse af Carsten Thomsen. Og traditionen tro havde Walder Hartmann lavet en quiz

I et hjørne havde HASDA sat en udstilling op med billeder fra adventist-søndagsskolernes glansperiode og Skodsborgs afgangshold, også med mulighed for at tage et kik på nyligt udkomne bøger fra Dansk Bogforlag og Udfordringen. Ja, tiden gik jo bare hurtigt. Der var nogle, vi savnede. Nogle er ikke mere. Andre var forhindret af andre årsager. Men hvis jeg ikke rammer helt ved siden af, så bliver der nok en chance igen i 2026 sidst på året. Det var godt at være sammen. Tak til arrangørerne!

Samling i Nærum

Seniorerne i Østdanmark nød et hyggeligt julesamvær i Nærum søndag den 7. december. Der var fest og stemning og omkring 50 deltagere. Sange, quizzer, julemad og mandelgave og forskellige festlige indslag, men ikke mindst gensyn og samvær med gamle og nye venner.

En hel weekend med hygge

I 2026 ændres formatet: Da bliver alle inviteret på en hel seniorweekend på Sct. Knudsborg nær Bogense den 27.-29. november med en festjulemiddag lørdag aften. Skriv allerede nu datoen bag øret – og gerne i kalenderen også.

Nyt fra Den Danske Union

Er vi i gang med at lukke kirker?

Her på redaktionen hører vi af og til rygter. Som regel gør vi ikke noget ved det, men denne gang har vi valgt at faktatjekke. Derfor har vi spurgt Adventistkirkens formand Bjørn Ottesen om, hvad der er op og ned. Rygtet går nemlig på, at ledelsen har travlt med at lukke kirker i Danmark.

”Ja, det rygte er lidt langt ude, synes jeg. Det er nærmest omvendt, for vi har faktisk gjort ret meget for at få bygget nye ting op. Men det er jo sådan, at nogle menigheder er små og svage, mens andre er større og stærkere. Det er nok en naturlig del af menneskelivet – også for vores fællesskaber – at noget fødes og andet dør. Mindre grupper trives langt bedre uden det store organisatoriske ansvar, der følger med en kirkebygning osv.

Tekst: Peter Larsen,leder for Adventistkirkens kommunikations- og medieafdeling.

Vi i ledelsen er ikke ude på at lukke lokale menigheder. Det kan vi slet ikke. Alle sammenhænge, hvor vores medlemmer mødes, har stor værdi og berettigelse. Det, vi tager ansvar for, er at tage dialogen om kirkebygninger og alle de ting, der følger med af organisatorisk arbejde. Det gør mindre grupper fri til at kunne mødes i hjemmene, på biblioteket eller i andre lejede lokaler og netop fungere som menighed, hvor det centrale bliver det at mødes om tilbedelse,

sang, studie og forkyndelse. Når menighederne bliver for små, klarer man ikke længere at vedligeholde og afholde udgifter til en bygning, og det bliver svært at kunne have den sædvanlige ledelsesstruktur med forstander, kasserer, sekretær osv. Det er heller ikke nødvendigt i disse fællesskaber. Det vigtige er at være sammen om troen.“

Hvordan er reaktionerne, når I kommer og vil have den snak med menigheden?

”Nogle gange er en menighed allerede selv gået i gang med overvejelsen, fordi de ikke magter at have en bygning og holde en organisation i gang. Det fine er jo, at selvom man er blevet færre i en menighed, kan man stadig samles som fællesskab med troen som centrum: Bede sammen. Synge sammen. Studere sammen. Det har jo en kæmpe værdi for både den enkelte og fællesskabet. Nogle gange kan man tilslutte sig en menighed i nærheden.

Fra ledelsens side er vi selvfølgelig ikke ude på at lukke fællesskaberne, men nogle gange bliver vi tvunget til at afslutte de tunge formelle ting, som en bygning for eksempel er.“

Hvad kommer rygterne så af – at I som ledelse er ved at lukke kirken?

”For nogle er det meget trist, når en menighed ikke længere kan opretholde sin virksomhed, og det er det også for ledelsen. Vi

skulle ønske, at alt gik opad og fremad. Hvis en menighed er blevet for lille til at varetage bygninger og de forskellige funktioner, er det bedre at holde fast i selve fællesskabet og tage de tunge byrder væk. Det er altid den lokale menighed, der lukker sig selv. Det er vigtigt at pointere, at alle steder, hvor mennesker mødes i et åndeligt fællesskab, har det værdi. Uanset hvor mange man er i gruppen.“

Passer den nye strategi, som blev vedtaget på generalforsamlingen i maj, egentlig ikke rigtig fint ind i den forståelse. Vi skal være ledet af ånden og danne nye fællesskaber med nysgerrighed, ydmyghed og respekt.

”Jo, helt bestemt. Dermed ikke være sagt, at mange af de gamle fællesskaber ikke også er værd at fastholde. Det er de selvfølgelig, men vi skal være nysgerrige på, om vi ikke kan danne nye fællesskaber samtidig med, at vi respekterer og støtter de gamle. Samtidig er vi i den situation, at vi ikke har uanede ressourcer. Derfor har vi valgt at fordele præsterne, så de i højere grad kommer til at være der, hvor der også lokalt er ressourcer til arbejdet og dermed også størst mulighed for at skabe resultater. Det kan godt være i en mindre menighed. Vi har i denne periode blandt andet sat nogle præsteressourcer af til udelukkende evangelisk arbejde. Det skal blive spændende at følge dette arbejde.“

Lasse Flinker indsat som forstander

Tekst: Bjørn Ottesen / Foto: Holger Daugaard

DEN 8. DECEMBER 2025, ved medarbejdernes juleafslutning i Nærum, blev Lasse Flinker indsat som forstander for Unionsmenigheden. Lasse har været ansat på deltid i Adventistkirken i knap 3 år og har haft rollen som evangelist. Mange menigheder har haft ham med til forkyndelse og undervisning, både internt og til offentlige arrangementer.

Lasse har hjulpet mange til en dybere forståelse af Bibelen og til en beslutning om at følge Jesus. Vi er meget glade for, at han er med i teamet og for hans helhjertede engagement for at lede mennesker til tro. En indsættelse som forstander i Unionsmenigheden er en lidt utraditionel løsning. Beslutningen bunder i, at unionsbestyrelsen gerne vil give Lasse mulighed for at døbe dem, han leder til tro. Lasse er ikke forstander i en lokal menighed, så man valgte denne løsning. Lasse vil samarbejde med den lokale præst og den lokale menighedsbestyrelse i forhold til dåbskandidater og deres medlemskab. Vi glæder os over Lasses arbejde og ønsker ham Guds ledelse og Helligåndens inspiration.

Strategimagasin

I slutningen af februar udgiver vi et magasin, som udfolder den strategi, generalforsamlingen vedtog på årsmødet sidste år. Her kan du blive klogere på, hvad Unionens fokus er de næste 3,5 år – og hvordan du kan være med til at føre tankerne ud i livet. Hold øje med postkassen og glæd dig til at læse mere.

Årsmøde 13.-17. maj 2026

Man kan blive indhentet af fortiden, men det er alligevel svært at indhente fortiden. Da vi planlagde årsmødet for i år, besluttede vi, at det skulle fokusere på ”fællesskab“, som er det første af hovedordene i unionens strategi for 2025-2029. Hvis man husker tilbage til 2020, så annoncerede vi dengang et årsmøde med temaet ”Favnende Fællesskab“, som dog ikke blev gennemført, fordi der kom en covid-pandemi og en nedlukning.

Man kan måske godt sige, at vi nu får lidt af det aflyste årsmøde tilbage, men fællesskab er nu engang bedre, når vi ikke er sammen hver for sig. Vores fællesskab bliver stærkt, når vi er Ledet af Ånden og præget af ydmyghed , nysgerrighed og respekt.

Årsmødets gæstetaler

Hovedtaleren ved vores årsmøde i Kristi Himmelfartsferien bliver Tihomir Lazic, som er professor i systematisk teologi på Newbold College. Tihomir har skrevet ph.d.-afhandling på Oxford University om det nytestamentlige begreb fællesskab (gr. Koinonia) set ud fra adventismens kirkeforståelse. Det er ikke første gang, Tihomir er med os til årsmøde på Himmerlandsgården. Han var taler for de unge i både 2012 og 2015. Vi ser frem til at få besøg af ham igen og høre hans perspektiver på fællesskab.

Hovedprogrammet i store træk

I det store telt har vi morgenmøder med Bjørn Ottesen, som vil udfolde tankerne bag kirkens strategi. Vores gæstetaler står for møderne onsdag og torsdag aften samt sabbats formiddag. Torsdag eftermiddag har ADRA generalforsamling, og fredag eftermiddag er der ADRA-markedsdag. Fredag aften har vi et hyggeligt program med fællessang, andagt og personlige vidnesbyrd. Lørdag eftermiddag får vi besøg af gruppen Englesang, der vil synge med børn og familier i det store telt. Lørdag aften er ungdommens aften efterfulgt af lovsangsfest.

Vi ser frem til den særlige stemning af åndeligt fællesskab og festival, som altid kendetegner vores årsmøder på Himmerlandsgården.

Spisning og køb af måltider

På grund af krav fra brandmyndighederne er der et begrænset antal pladser i spisesalen. Vi opfordrer derfor til, at man overvejer at lave mad selv eller benytter sig af muligheden for take away. Spisebilletter til spisesalen og take away skal bestilles og betales på forhånd. Dette sker udelukkende via aarsmode.adventist.dk

Tilmelding

Der vil udendørs være opstillet gasgrill, gasblus, pizzaovne samt enkelte fælles køleskabe til de mest sensitive madvarer (dog på eget ansvar). Disse kan frit benyttes under hele årsmødet af dem, som selv laver mad.

Ligesom de seneste år ønsker vi, at alle tilmelder sig – også dem, der ikke køber måltider eller logi. Selvom et årsmøde er en stor omkostning, vil der også i år være gratis entré for dem, som ikke overnatter eller spiser på Himmerlandsgården. Hvis vi skal kunne fortsætte med at holde vores dejlige årsmøde, har vi brug for flere indtægter. Du vil der for ved tilmelding blive opfordret til at give et frivilligt deltagerbidrag.

Tilmeldingen åbner 23. februar på aarsmode.adventist.dk. Al køb af mad, overnatning i bygningerne mm. lukker 12. april. Vi gør opmærksom på, at tilmelding ikke kan ske telefonisk, men kun via hjemmesiden. Desuden skal man være opmærksom på, at der kan blive udsolgt – også inden fristen for tilmelding udløber.

Årsmøde med

SABUS glæder sig til endnu en Årsmøde-fest. Planlægningen er godt i gang, og du kan være helt sikker på, at der bliver et utal af spændende og sjove aktiviteter for børn i alle aldre!

Spejderområdet byder igen i år på bål og pandekager. Spændende naturoplevelser og masser af mulighed for hyggelige snakke i hængekøjen og i rafte-sofaen.

I Teen-loungen planlægges der allerede spændende og sjove aktiviteter. Det bliver aldrig kedeligt at være teenager på årsmødet – hvis man altså lige tør tage skridtet ind i teltet og byde sig lidt til! Måske en voksen skal følge sin teenager over i teltet første gang? Men én ting er sikkert: Man er altid velkommen, og der er altid et spil eller to, man kan spille med en ny eller gammel ven.

Ungdomsteltet kommer til at stå, hvor det plejer. Og der vil være hjertevarme og kakao i rå mængder. Du vil både kunne lytte til levende musik og hænge ud og hygge til lovsang over højttaleren. Rummet er dit! Og du har mulighed for at præge det ved at melde dig ind i planlægningen af årsmødet. Jadanna står for første gang for programmet for de unge, så kontakt hende, hvis du vil være med til at drømme stort og give en hånd med før, under og efter årsmødet.

BØRNEÅRSMØDE er noget helt særligt! Utallige muligheder for at møde Gud i naturen, i aktiviteter, i børneteltet og på scenen i det store telt. Vi ved allerede, at Englesang kommer og synger med os sabbats eftermiddag, og planlægnings gruppen er godt i gang med at tilrettelægge

FÆLLESSKABS-aktiviteter for børn fra 0-11 år.

Hvis du kommer i tanke om noget, du synes, vi skal huske at have med i år, så sig endelig til. Vi har stadig tid til at opfylde ønsker og drømme! I fællesskab får vi verdens bedste børneårsmøde.

Arbejdslejr inden det hele går i gang

Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: Thomas Rasmussen

Vi forventer igen i år rigtig mange deltagere til årsmødet. Når vi samler så mange mennesker, kræver det en stor fælles indsats at gøre Himmerlandsgården klar. I årtier har vi haft en arbejdslejr, før selve årsmødet starter.

Arbejdslejren i år starter mandag 11. maj kl. 9 og slutter onsdag 13. maj kl. 16.

Vi er meget taknemmelige for alle jer, der tidligere har været med og fortsat vælger at hjælpe med forberedelserne i dagene op til stævnet.

Opgaverne er mange og varierede – lige fra opsætning af store telte til rengøring og praktisk klargøring både ude og inde. Der er både store og små opgaver, så derfor kan vi altid bruge alle de frivillige hænder, vi har til rådighed.

Har du lyst til at bruge en dag – eller flere – op til årsmødet, så tilmeld dig allerede nu til Margit Wærn på e-mail mwa@adventist.dk

Alle kirkens medarbejdere deltager i arbejdslejren. Vi arbejder hårdt, men der er også plads til hygge og fællesskab. Ved måltiderne og under arbejdsopgaverne er der ofte mange gode snakke.

Arbejdslejren er for voksne samt større børn, teenagere og unge, der har lyst til at lære nye færdigheder og give en hånd med. Vi har desværre ikke mulighed for pasning af mindre børn eller lave aktiviteter for dem under arbejdslejren.

Arbejdslejren er vært med kost og logi. Kom og nyd nogle meningsfulde praktiske arbejdsdage på Himmerlandsgården.

Mød ADRA på årsmødet

Indkaldelse til ADRA Danmarks generalforsamling 2026

ADRA Danmarks ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 14. maj 2026 på Himmerlandsgården.

Generalforsamlingen er åben for alle. ADRAdelegerede udpeget af menighederne samt medlemmer af ADRA har stemmeret ved forudgående tilmelding. Læs mere om tilmelding i næste nummer af Adventnyt.

MARKEDSDAG

til fordel for ADRA’s arbejde Traditionen tro inviterer vi igen i år til en hyggelig og festlig markedsdag fredag eftermiddag, hvor vi sammen samler ind til et godt formål for verdens udsatte. Vi er meget taknemmelige for sidste års imponerende indsats, hvor der blev indsamlet 63.423 kr. Pengene gik til ADRA’s husprojekt i Uganda, som sørger for sikkerhed og en ny start til de allermest udsatte mennesker.

Vi håber, at mange igen har lyst til at bidrage til det gode formål ved at stille op med en markedsbod.

Husk at booke markedsborde ved at skrive en mail til Kristian Shaw-Mathiassen på krisha@adra.dk

Læs også i næste udgave af Adventnyt, hvad omsætningen på markedsdagen i 2026 går til.

EN KIRKE FULD AF

nåde og sandhed

Da jeg gik på Newbold College, skrev jeg min afsluttende opgave om, hvordan en kirke kan være inkluderende, samtidig med at der ikke bliver gået på kompromis med Guds ord.

Når vi ser os rundt omkring i kirkeverdenen, så er det tydeligt, at verden begynder at krybe ind i kirken. Mange kirker begynder at gå på kompromis med standarderne i Guds ord, i kærlighedens og tolerancens navn.

Sand kærlighed

Gud har haft mig på en rejse i at lære, hvad sand kærlighed er. Gud ER kærlighed, og Jesus siger, at vi skal elske, som han elsker os – DET er radikalt.

Men kærlighed bliver ofte misforstået til, at Gud accepterer os og ser igennem fingre med alt, hvad vi gør – og det er IKKE sandt.

Gud elsker os meget mere, end vi kan forstå, men han hader synd, fordi vores synd ødelægger os og andre omkring os. Vi skal lære at skelne mellem, hvem vi er som mennesker, og det vi gør – Gud kan faktisk elske os og samtidig hade det, vi gør!

Vi ser mange eksempler i Det Gamle Testamentes profetbøger på, at Gud elskede sit folk, men hadede deres synd: De dyrkede afguder, de behandlede ikke altid hinanden og andre med kærlighed, de stolede ikke på Gud, men på andre ting.1

Så Gud elskede sit folk, men hadede deres synd, og han ville lede dem til omvendelse, så de kunne leve i nærhed med ham.

Gud har skabt alle mennesker til nært og intimt fællesskab med ham, til at leve i hans kærlighed, elske ham tilbage og elske andre mennesker.

Kærligheden søger ikke sit eget,2 så alt, hvad Gud gør, er for vores bedste. Selv når han irettesætter os og tugter os, så er det for vores bedste, fordi han ser, vi er på en vej, der ikke er god for os, og han vil lede os tilbage på den gode vej i nærhed med ham.

”For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.“ 3

Dette er et stærkt ord, loven er god og leder os til syndserkendelse. Den viser os vores behov for Guds nåde, som kom ved Jesu offer og død for os.

Kærligheden er lovens fylde, så når vi elsker Gud og vores næste, så opfylder vi loven, kærligheden gør ikke sin næste ondt.4 Så det hele starter altså med Guds kærlighed til os, som vi må blive rodfæstet og grundfæstet i, så hans kærlighed kan flyde igennem os til andre mennesker.5

Nogle gange kan vi misforstå det med, at kærligheden ikke gør næsten noget ondt. Så hvis vi gør en anden ked af det ved at sige sandheden, så er det fordømmende og ukærligt – men Guds kærlighed er langsigtet, ikke kun kortsigtet, med fokus på, at alt skal føles godt her og nu.

Gud er ok med, at vi oplever smerte, prø -

velser og trængsler i livet nu. Han er allermest fokuseret på, at vi skal have en evighed med ham i hans store og evige kærlighed, og nogle gange kræver det, at han tager os igennem prøvelser og opdragelse, så vi kan formes efter hans billede og helliggøres ved Helligåndens kærlige opdragelse.

Kærlighed og nåde

Jeg oplevede selv som ung og ny kristen, at nogen i kirken kærligt påtalte en synd i mit liv. Det gjorde ondt at høre, men det ledte mig til en beslutning om at ændre det.

Johannesevangeliet 8,1-11 fortæller en historie om en kvinde grebet i ægteskabsbrud. Farisæerne vil stene hende, men Jesus siger til dem, at den, der ikke har syndet, kan kaste den første sten. Det får dem alle til at gå derfra.

Jesus, den eneste som retmæssigt kunne have kastet en sten, sagde til hende, at han ikke fordømte hende, men også, at hun skulle gå bort og ikke synde mere.

Vi har flere historier, der viser, hvordan Jesus viser nåde mod syndere, men også taler sandhed til dem i kærlighed.6

I mine tidlige år som kristen havde jeg en god veninde, som sagde sandheden til mig. Jeg brokkede

mig over hende til en anden fælles veninde, og hun sagde skarpt, men kærligt, at det var mig, der havde et problem. Det gjorde ondt at høre, men jeg mærkede, at hun havde ret, at det var Guds kærlige opdragelse, så jeg kunne omvende mig. Jeg vidste, hun ikke fordømte mig, at det var af kærlighed, hun sagde det.

Det har jeg heldigvis oplevet en del gange i mit liv, at jeg har modtaget Guds kærlige og nådige irettesættelse igennem brødre og søstre, som elskede mig nok til at turde sige sandheden.

Jeg har også oplevet at være på den anden side, at være den, som Gud bad om at sige noget i kærlighed til en anden – det er noget af det sværeste, jeg har prøvet. Men Gud underviste mig i, at det ikke var kærlighed bare at lade min veninde fortsætte ad den vej, hun var på, uden at sige noget – det var menneskefrygten i mig, behovet for, at hun kunne lide mig, der gjorde, at jeg helst ville tie stille.

Så hvordan lever vi som kirke i nåde og sandhed, i Jesu radikale kærlighed til hinanden og verden omkring os?

Det er ikke enkelt, men jeg tror, det handler om først og fremmest at blive i Guds kærlighed til os, dernæst at kultivere kærligheden og fællesskabet iblandt os.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi arbejder intentionelt på at opbygge nære relationer i vores fællesskaber, at vi taler ærligt og kærligt med hinanden, at vi beder sammen, at vi arbejder på, at kirken er et trygt rum, hvor vi kan være ærlige om det, vi kæmper med, og dele det med hinanden – samtidig med, at vi har Gud med i alt det, vi gør, og er passionerede omkring, at vi alle skal blive ALT det, Gud har skabt os til at være, så vi kalder hinanden op på et højere niveau, at vi minder hinanden om, at vi er retfærdige og hellige i Kristus, og hvad det betyder for vores livsførelse i dagligdagen. Vi er kaldet til at formes efter Jesu billede og at ligne vores Far i himlen som hans kære og højt elskede børn.7

1 Es 30,1-5; Jer 22,1-9; Ez 8-20; Ez 20,33-44

2 1 Kor 13,4-7

3 Joh 1,17

4 Rom 13,8-10; Gal 5,13-14

5 1 Joh 4,19; Ef 3,16-19.

6 Joh 4,1-30

7 Rom 8,29; Ef 5,1-2

Min Gud – min tro

Ingen kommer udenom Gud

Når vi taler om Bibelen som Guds Ord, så taler vi egentlig ikke så meget om en bog, men om Gud, der har åbenbaret sig igennem denne bog. Menneskets mest betydningsfulde spørgsmål drejer sig nemlig om Gud.

Tekst: Richard Müller har gennem et langt liv tjent kirken som præst og administrator. Nu nyder han pensionisttilværelsen med bl.a. at skrive bøger og artikler. Foto: iStockphoto.com

Alle mennesker over hele verden skal tage stilling til spørgsmålet om Gud. Ingen kan komme forbi dette spørgsmål. For mig, som en sidebemærkning, er dette et stærkt argument for Guds eksistens og virkelighed. Ingen kan komme forbi denne virkelighed uden at blive konfronteret med, hvilken holdning netop det enkelte menneske indtager i relation til Gud. Selv ateister må tage stilling til, om de vil tro eller ikke.

Selvom nogen af de største ateistiske tænkere har gjort sig de ihærdigste anstrengelser for at fornægte Gud, lige fra Voltaire (1694-1778) over Nietzsche (18441900) til Sartre (1905-1980) og Dawkins (1941-), har de fleste mennesker stadigvæk en eller anden form for tro. Selv 70 års statsateisme i det tidligere Sovjetunionen kunne ikke slukke troens flamme, trods tortur, Gulaglejrene og diskrimination. Efter kommunismens fald er der faktisk sket en opblomstring af troen på Gud i de tidligere østbloklande. Dette gælder også det kommunistiske Kina. Hvorfor vil Gud ikke gå væk, forsvinde?

At tro Gud Troen på Gud drejer sig i første omgang ikke om at tro på det og det og tusind andre ting. Egentlig drejer det sig om at tro på Gud eller endnu bedre sagt: at tro Gud. Men hvor finder jeg Gud?

Gud er for stor til, at du kan finde ham, men Gud kan finde dig.

Han vil gerne give dig troens gave ved hjælp af Kristi ord, som den følgende tekst fra Bibelen siger det: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord“ (Rom 10,17). Den Gud, jeg tror på, har nemlig åbenbaret sig for os. Det er ikke os, der skal lede i mørket, men der, hvor Gud har vist sig. Og der, hvor Gud har vist sig, er det lyst. Gud selv er nemlig lyset. Jeg behøver ikke speciel viden for at finde Gud. Gud er interesseret i alle mennesker: De kloge og dem, der ikke har haft en chance til at lære at læse og skrive, de rige og de fattige, de hvide og dem med en anden hudfarve, de store og de små, de unge og de gamle, danskerne og alle andre folkeslag på jorden.

Gud som Skaber

For det første har Gud åbenbaret sig for alle mennesker på hele jorden igennem det, som han har skabt. Hans skaberværk er vidnesbyrd om Skaberen. Dette vidnesbyrd taler til os 24 timer i døgnet, altså dag og nat, 7 dage om ugen, året rundt, så længe vi er her på denne jord. Et enestående vidnesbyrd, som ikke kan overdøves hverken af fornægtelsen af Skaberen eller andre teorier om livets tilblivelse.

Ingen har en undskyldning om ikke at have ”set“ Gud, erfaret ham.

Han har faktisk vist sig for mig og også for dig i sit skaberværk.

Igen et vidnesbyrd fra Bibelen: ”Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning“ (Rom 1,19-20).

Uden Guds selvåbenbarelse famler vi i mørket. Derfor valgte Gud at åbenbare sig for alle mennesker på hele kloden igennem sit skaberværk. Læs Rom 1,18-23.

Gud og hans folk

Men mere specifikt har Gud valgt at åbenbare sig i menneskeslægtens gang, nedfældet i Bibelen. Dette kulminerede i hans selvåbenbarelse ved selv, i personen Jesus, at påtage sig menneskelig skikkelse. I mine unge dage som kristen blev der lagt en del vægt på troen som troslære eller som doktriner eller lærepunkter. Men så gennemgik det store samfund omkring os store forandringer. Lige efter min teologiske grunduddannelse kom 68-generationens oprør og revolte. De almindelige strukturer skulle ses efter i sømmene, og hvis de efter deres skøn var unødvendige, skulle de forandres eller afskaffes. Hele denne bevægelse havde også indflydelse på troens område.

Ofte blev troslæren fremstillet som noget negativt, som man bare skulle overholde for at bevise sin rettroenhed. Man begyndte mere at tale om troens relationer. Man skulle have en personlig relation til Jesus eller til Gud. Troslæren blev ofte af den enkelte skubbet i baggrunden.

Intentionen var god. Troen på Gud skal ikke være formler og paragraffer. Troen skal ikke bare blive til en ”kultur“, som man

Troen skal ikke bare blive til en ”kultur“, som man overtager fra forfædrenes generationer uden at vide, hvad man tror, og hvorfor man tror.

overtager fra forfædrenes generationer uden at vide, hvad man tror, og hvorfor man tror. Men hvordan bygger jeg en relation op med en person, som jeg ikke kender? Hvordan kan jeg lære Gud at kende, sådan som han har åbenbaret sig for os? Dette spørgsmål er specielt aktuelt i vores tid, hvor der næsten ikke findes nogen grundforståelse tilbage i landet for den kristne tro. Ofte skal man begynde på nulpunktet eller ved ABC i forskoleklassen.

Grundviden er også vigtig, når man tænker på de mange religioner og trosretninger og påstande og filosofier i vores moderne verden. Hvordan kan man navigere rundt i alt dette uden at blive skør i sit hoved og uden at have et kompas eller en GPS?

Bibelen, som min tro i sidste instans bygger på, er ikke en systematisk bog, hvor jeg ét sted kan finde alle svar på de spørgsmål, som jeg har i mit hoved. Derfor skal jeg samle svar sammen fra forskellige dele af Bibelen, hvor mine spørgsmål bliver besvaret, og hvor jeg kan danne mig mit eget billede og min egen mening. Men specielt, hvor Gud åbenbarer sig for mig.

Jesus – hele Bibelens fokus

Guds højeste og ekstraordinære åbenbaring til os er nedfældet i Den Hellige Skrift, Bibelen. I Kristus kan vi se Guds sande ansigt. Derfor må Bibelen primært dreje sig om Jesus Kristus, der bragte Gud nær til os ind i vores hverdag, klædt i kød og blod. Jesus bevidner i Lukasevangeliet, at hele Skriften peger på ham: ”Så sagde han til dem: ‘Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne’“ (Luk 24,44).

Efter Jesu opstandelse mødtes han med sine disciple og åbnede Bibelen for dem. På

det tidspunkt fandtes Det Nye Testamente endnu ikke, så Jesu bibel var Det Gamle Testamente, som bestod af tre store sektioner: Moseloven – Profeterne – Salmerne (Skrifterne).

Fokus i hele Skriften ligger på Gud, den Gud, der har meddelt sig til os, specielt gennem den anden person i guddommen, Jesus Kristus.

Hvis Det Gamle Testamentes fokus allerede skulle ligge på den åbenbarende Gud, er det selvindlysende, at Det Nye Testamente også skulle handle om den Gud, der blev menneske. Alle fire evangelier fokuserer udelukkende på Jesus, men det gør kirkens første historiebog, Apostlenes Gerninger, også, som står lige efter de fire evangelier.

I brevene til forskellige personer eller menigheder (kirker), som vi finder i Det Nye Testamente, viser apostlene igen og igen hen til den opstandne Kristus, og hvilken afgørende betydning han har i Guds store frelsesplan og i de troendes liv. I Bibelens sidste bog, Johannes’ Åbenbaring, som egentlig skulle hedde ”Jesus’ åbenbaring“ –se vers 1 i første kapitel – finder vi ”Christus Victor“, den sejrrige Kristus, fremstillet under mange symboler, hvor Kristus kæmper den store kamp mod det onde.

Det ender til sidst med sejr og fest og evigt samvær med Kristus.

Derigennem vil han lede mig i mit liv, trøste mig, opmuntre mig og forvisse mig om, at han er min, og jeg er hans.

Tekst: Allan Fisker er kendt som ”klunserkongen“ i Aarhus. Drevet af sin kristne tro lever han for at hjælpe andre. Allan er fyldt 80 år for længe siden, men er stadig aktiv i sin kælder, hvor han samler, sorterer og reparerer ting, som kan komme andre til gavn.

Illustration: iStockphoto

Varme hænder kan ikke købes! Varme, omsorgsfulde hænder er i dagens Danmark en efterspurgt vare, som ikke udbydes på store lystavler, i tilbudsaviser eller på tv. Omsorg, der udspringer af empati – medfølelse og kærlighed – er der ikke nogen penge i.

Derfor er det særligt aktuelt nu, hvis ikke du har penge til at købe gaver til glæde for andre. Du kan i stedet være noget for dem.

Næsten alle steder lyder det: Du SKAL give! Du SKAL købe! Du SKAL hjælpe! Hvad hjælper det, hvis man ikke kan det? Kravet Du SKAL kan være lammende på mange måder, mentalt så vel som fysisk.

Du kan måske så meget andet end det, der bliver forventet og krævet. Tænk på, hvad du KAN, i stedet for bare at se på det modsatte.

Når man KAN noget - er det godt nok. Hvad er du bedst til? Hvad værdsætter andre ved dig? Tag tid til at tænke derover, hvor du har ro til at tænke.

Du kan for eksempel bruge noget af din tid for andre, dine nærmeste, nogle venner, naboer eller andre med behov. Tage nogle byærinder for gangbesværede personer, give en enlig mor en fridag ved at passe børn. Lege med nogle børn, der mangler en dertil. En snerydning for en ældre, tage en med, når du alligevel skal til et arrangement. Give en tallerken eller en boks med mad til en enlig.

Tag tid til en snak med naboens børn, ros dem, hvis de er høflige eller bruger skraldespanden til affald. Et smil, en tak til buschaufføren, der ventede på dig, osv.

Dette er nogle tanker til inspiration om ægte værdier til glæde for alle, som ikke kun ser værdier i penge og det, penge kan give. Den, der ingen penge har, har somme tider større gaver at give end dem, der bare køber, fordi de har penge nok. Nogle købte gaver er aflad for omsorgssvigt.

Den bedste gave, jeg har fået af nogen, fik jeg af min lille datter i en tændstikæske. Der lå 5 små sedler med blyantskrift påført tekst: 2 gange hjælp med oprydning i kælder, 3 gange en kløtur til fars ryg. Ps! Jeg har en gammel trafikskade, der kan få det til at klø vanvittigt, og hvis jeg selv prøver at klø, kan skulderen låse sig fast med smerter til følge.

Hun var blot en lille pige, som lige var i stand til at skrive teksten. Hun skrev det i kærlighed og med en omtanke, som mange voksne kunne lære af.

Vi kan lære meget af børnene, de er så umiddelbare. Når en sådan lille pige kunne opfinde en så kostelig gave, må vi også kunne finde på noget godt til de kære.

Irina Matviichuk kom til Danmark sammen med sin mand for 10 år siden. Hun er ukrainer og har gjort et utrolig stort arbejde for, at en ny ukrainsk

salmebog kunne lykkes – midt i Ukraines svære situation. Parret er bosat i Nordjylland. Lotte Rechter har talt med Irina.

Ny ukrainsk salmebog

Vi har i lang tid drømt om at skabe en ny ukrainsksproget sangbog til lovsang,“ fortæller Irina Matviichuk. ”Den eneste sangbog, vi havde, blev sidst (og for første gang) udgivet i 1992. I slutningen af 2019, før covid-19 begyndte, satte den musikalske leder for den ukrainske Unionskonferens, Olena Nosova, sig som mål at gøre den kristne sangs verdensklassikere tilgængelige for ukrainske sangere. Om sommeren blev det foreslået at danne en initiativgruppe bestående af 9 medlemmer, og det gav startskuddet til dette vigtige arbejde.

Processen med at finde de sange, som skulle med, var ikke let, men meget spændende og fuld af nye udfordringer, som vi ikke havde forestillet os, at vi ville komme til at opleve. Covid-19 lærte os at arbejde på afstand gennem forskellige apps. Uanset om vi var på ferie, eller det var efter en travl arbejdsdag, mødtes vi en gang om måneden eller oftere online for at drøfte vores planer, se resultaterne af arbejdet for en given periode, dele vores oplevelser, støtte hinanden og fastlægge opgaverne for den kommende måned.

Tekst og foto:

I 2020 begyndte vi at udvælge sange. Vores engagerede og tålmodige musikredaktør indtastede tusindvis af sange i nodeprogrammet. Det var nødvendigt at lytte til og læse tusindvis af sange for at finde dem, der passede i stil, melodi og tekstligt indhold.

Vi fortsatte med at arbejde, også efter

krigens begyndelse. Måske var processen sat på pause i en måned, men blot fordi vi ikke mødtes, betød det ikke, at vi ikke oversatte, lyttede til sange eller arbejdede med oversættelserne med både den litterære og musikalske redaktør. På ingen måde! For mange var denne proces en redning. Vi havde brug for at skifte fokus, komme væk fra angst og frygt. Vi havde brug for at leve videre, og det gjorde vi, og vores projekt levede.

Vi gennemgik to engelsksprogede sangbøger, en tysk, en rumænsk, to spansksprogede og en ukrainsk. Derudover holdt vi kontakt med mange moderne forfattere fra Tyskland og Brasilien, som venligt gav os tilladelse til at oversætte og bruge deres sange. I alt måtte vi arbejde os igennem omkring 8.000 sange, og vores sangbog indeholder kun 652.

Vi formåede også at engagere 22 oversættere, uden hvem dette projekt var forblevet en uopnåelig drøm.“

Du oversatte jo mange af de sange, som du fandt i andre salmebøger, til ukrainsk. Fortæl lidt om processen med at oversætte og med at få tilladelser hjem.

”Næsten et helt år brugte vi på at korrespondere med forskellige forfattere for at få tilladelse til oversættelse og tryk og derefter til at få godkendt teksterne.

Vi er taknemmelige over for vores brødre og søstre for, at vi fik tilladelse til oversæt-

telse og udgivelse gratis. I krigstid under økonomiske udfordringer var det en stor hjælp for os.

At oversætte er en stor udfordring, især for en person, der ikke behersker det pågældende sprog. Og jeg måtte oversætte både fra rumænsk, spansk, tysk, engelsk og koreansk. Ingen af dem kan jeg. Jeg brugte bare Google-oversættelse, og hvis meningen stadig forblev et mysterium, søgte jeg efter den samme sang på engelsk eller et hvilket som helst andet sprog for at fange essensen – de næsten umærkelige nuancer af forfatterens tanker. Og derefter viste Gud mig, hvad der var nødvendigt, og gav visdom dér, hvor jeg var svag. Ja, jeg har oversat mere end 400 sange, nogle af dem i fællesskab med min veninde. Det er en uforglemmelig erfaring.“

Og nu er salmebogen så trykt og udgivet. Fantastisk præstation! Og et fantastisk bidrag til opmuntring af alle dine trossøskende i Ukraine. Hvordan har hele forløbet været for dig personligt?

”Hvad følte jeg? Hvis jeg siger en buket af følelser, vil det så afspejle det, jeg oplevede?

Jeg var med det samme meget interesseret, for endelig var der nogen, som ønskede det samme som mig (det havde længe været min drøm). Derefter fordybede jeg mig helt i processen, og når nogen af mine kolleger i projektet ikke gav opgaven den nødvendige opmærksomhed, blev jeg vred og forstod ikke, hvorfor man kunne forholde sig så uansvarligt til denne vigtige mission. Jeg er et handlingsmenneske. Hvis jeg får at vide, at jeg skal lytte til og udvælge de bedste sange fra den brasilianske sangbog, så lytter jeg til dem alle, for jeg følte et ansvar – hvad nu hvis jeg misser lige den vigtigste!

Derefter kom der også træthed, udmattelse og ferie. Men ikke en dag uden musik, ikke en dag uden oversættelse. Jeg mærkede, hvordan Gud ledte. Han lod ordets kraft vokse i mig. Jeg husker, at jeg længe ikke kunne falde i søvn, fordi der hele tiden lød musik i mit hoved – dagen før havde jeg

oversat ni sange. Og så gav Gud mig om natten på ti minutter ordene til sangen, som vi nu ofte synger i Ukraine: ”I Need the Prayers“. Det er en sang, hvor vi beder brødre og søstre om at bede for os, når vi falder, eller når det er svært at gå videre. Og når den menneskelige styrke ikke rækker, beder vi Gud om at bære os i sine arme. Han er jo vores hyrde. Og de svage får bærer han i sine arme. Den sang gjorde størst indtryk på mig.

Der var også en lang proces med forberedelsen til tryk. Vi stod over for udfordringer som mangel på elektricitet, mangel på papir til trykning, problemer med toldvæ senet, mangel på arbejdskraft ... Et meget hårdt år med at vente.

Men nu kan jeg sige, at jeg savner dette projekt, processen, kreativiteten. Men sådan er livet – glædeligt, sorgfuldt, igen glædeligt. Og sådan var det også for os. Men Gud ske tak, at han hjalp os!“

Nu hvor du så er færdig med salmebogen, hvordan fylder du din hverdag med meningsfulde aktiviteter ift. alt det, der sker i Ukraine?

”Længe kedede jeg mig, jeg manglede beskæftigelse. Det er sikkert som et tomrede-syndrom. Vi vidste, at alt ville slutte, når bogen blev udgivet. Men jeg er lykkelig over, at jeg blev inviteret med i dette projekt, og at vi trods alle krigens udfordringer har fået en så smuk bog. Og det er ikke min fortjeneste. Det er hele teamets fælles arbejde, for uden hver enkelt af os ville resultatet ikke være, som det er. Jeg mener, at dette er en god støtte til min kirke i Ukraine. Og jeg synger sammen med dem, når jeg ser gudstjenesten online. Jeg er med dem i hjertet. Min sjæl er dér. Min sjæl synger.

P.S. Vi er begyndt på et nyt projekt, men det er en hemmelighed!

skal have en ny chance Yemens glemte børn

Den 31. januar havde Danmarks Indsamling sit årlige show, hvori adskillige hjælpeorganisationer deltog. Også ADRA deltog og valgte i den anledning

at sætte fokus på den alvorlige situation i Yemen. Som baggrund for valget har ADRA beskrevet situationen med nedenstående artikel.

Iet Yemen præget af økonomisk kollaps og væbnet konflikt skal en ny generation – mod hårde odds – rejse sig og skabe en bedre fremtid. Med børnevenlige fristeder og traumehjælp vil ADRA give børn og unge kvinder styrke til at tage fremtiden i egen hånd.

Unge i Yemen kæmper for en ny fremtid

Siden 2015 har konflikten i Yemen skabt en af verdens største humanitære kriser. Millioner af familier er drevet på flugt, og mange børn har måttet sætte skolegang og drømme på pause.

I Aden i det sydlige Yemen er væbnede kampe aftaget, men børns hverdag er stadig præget af konflikterne og af sammenbrud af basale offentlige tjenester som for eksempel sundhedsvæsen og uddannelsessystem.

Trygge læringsrum og støtte til ny begyndelse

Med støtte fra Danmarks Indsamling vil ADRA skabe trygge rammer, der giver sårbare børn og unge i Aden redskaber og mental styrke til at forme deres egen fremtid. Hovedelementerne er traumehjælp, oplysning og selvforsørgelse.

Mennesker kan rejse sig og få modstandskraft, når vi kan forestille os en bedre fremtid – når vi oplever tryghed, anerkendelse, mening og tro på, at vi fortjener et bedre liv.

Med enkle værktøjer og menneskelig omsorg vil ADRA ruste Yemens næste generation til at forvandle håbløshed til positiv handlekraft.

Børn skal tilbage i skole – nogle for første gang

Skoler ligger i ruiner, og millioner af børn får ingen undervisning. Mange børn arbejder for at bidrage til familiens overlevelse. Midt i kaosset tyr familier til desperate overlevelsesstrategier. Drenge risikerer at blive værget til væbnede grupper, og især piger risikerer tidlige og tvungne ægteskaber. Børn og unge kvinder er dagligt i fare for vold, overgreb og misbrug.

Trods udfordringerne holder mange unge fast i håbet om at skabe forandring. ADRA samarbejder med lokale lærere, forældre og unge om at give børn og unge den viden, tryghed og styrke, der skal til for at bygge en ny fremtid – skridt for skridt.

ADRA etablerer børnevenlige fristeder for elever i alderen 6-17 år. Her kan de danne venskaber, styrke selvværdet og tale med voksne, som er uddannet i at støtte børn med traumer og henvise til psykologhjælp, hvis der er behov for det.

Piger med viden og stemme

Unge piger og drenge lærer om deres rettigheder: skolegang, beskyttelse og et liv uden vold. Deres nye viden bakkes op af undervisning i, hvordan de kan passe på sig selv både fysisk og digitalt.

For at undgå, at piger bliver væk fra undervisning, får de adgang til hygiejneartik-

Når vigtige budskaber om f.eks. rettigheder og sikkerhed skal formidles til børn, anvender ADRA f.eks. dukketeater. Denne form for humoristisk kommunikation hjælper børnene til bedre at kunne huske, hvad de skal gøre, hvis de oplever at være i fare.

ler og menstruationsbind. De mødes også i mindre grupper, hvor de deler erfaringer og støtter hinanden i at fortsætte deres skolegang.

Uddannelse og udvikling for børn og unge

For mange unge kvinder er vejen til større selvstændighed lang. Derfor får de mulighed for at udvikle både praktiske og personlige kompetencer, for eksempel gennem syning, hvor de lærer at sy genanvendelige menstruationsbind.

Udover aktiviteter i de børnevenlige fristeder arbejdes der også gennem lokalsamfundet på at styrke sammenholdet på tværs af befolkningsgrupper. Det sker blandt andet gennem fodboldturneringer, debatter og løb, der skaber fælles oplevelser og nye relationer. Lokale skoler inddrages i samarbejdet om at skabe oplysning og dialog om temaer, der er vigtige for børn og unges trivsel og fremtid.

Situationen i Yemen 2025

• 7,4 millioner børn har akut behov for beskyttelse mod børnearbejde, tidlige ægteskaber, kønsbaseret vold og rekruttering i væbnede militser.

• 4,5 millioner børn i skolealderen går i øjeblikket ikke i skole.

• 6,2 millioner børn i skolealderen har alvorlige huller i deres læring og har behov for ekstra støtte for at indhente det alderssvarende faglige niveau.

• 19,5 millioner mennesker i Yemen forventes at have behov for humanitær bistand og beskyttelse i 2025 – en stigning i forhold til året før.

Kilder:

• UNICEF Humanitarian Situation Report No. 1, 30 June 2025, https://reliefweb.int/report/yemen/unicef-yemen-humanitariansituation-report-no-1-30-june-2025

• Ibid

• Yemen Humanitarian Needs and Response Plan 2025 (HNRP), https://www.unocha.org/yemen

men ikke trætte på vejen

Jeg besøgte en anden pensionist for et stykke tid siden, og samtalen gik på, hvad vi beskæftigede os med, og hvordan vi havde det. ”Jeg har det godt, er sund og rask, bortset fra, at jeg føler mig mere træt, end jeg plejer. Jeg når ikke så meget som før i tiden,“ sagde han. Vi kommer ikke uden om, at med alderen er kræfterne og overskuddet ikke det samme, som da vi var unge. Det er derfor, vi gearer ned eller går på pension. Det er sund fornuft.

Det er et menneskeligt vilkår at blive træt. Fysisk og mentalt arbejde såvel som bekymringer tærer på vores ressourser, og hvile og søvn gør os godt. Jesus kunne også blive træt. ”Træt af vandringen satte Jesus sig ved kilden“ (Joh 4,6). Jesus havde også brug for hvile og lidt vand til at styrke sig på.

Når det gælder bekymringer og andre af livets byrder, så har vi dog brug for en kraft og styrke, der kommer fra en endnu bedre kilde end Jakobs brønd i Sykar. Det er kilden med levende vand, som Jesus tilbyder os alle. ”Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste“ (v. 14).

Jesus taler om evigt liv ved troen på Guds enbårne søn og håb for fremtiden. Et andet sted siger han det på denne måde:

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28).

Der er hjælp at hente ved at komme til Jesus, også når tingene er svære, og man er

ved at give op. Også når man føler sig svigtet eller glemt og har svært ved at holde fast i troen.

Træt, men ikke træt på vejen

Vi kan blive trætte, men vi må ikke blive trætte på vejen til Guds rige. Bibelens forfattere vidste, at det kunne ske for nogle. Selv for nogle, som gennem et langt liv har tjent Gud. Derfor tales der gentagne gange om udholdenhed. Jesus, som delte vores kår, blev træt og tørstig på sin vandring i Palæstina. Men også på sin vej for at frelse os var der åndelige kampe. Han måtte holde ud til enden, og han viste os, at vi må holde ud i tro og tillid til ham.

”Idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet“ (Hebr 12,2-3).

Tak, at Jesus holdt ud. Og tak, at han daglig sender sin kraft og styrke, for at du og jeg skal holde ud og ikke blive trætte på vejen. Snart er vi ved målet, snart er rejsen endt, snart skal vi møde Jesus i Guds rige, hvor al træthed er forvundet.

”Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne.

De løber uden at trættes, de vandrer uden at udmattes“ (Es 40,31).

Temadag om

Tekst: Sven Hagen Jensen

Somme tider dukker der noget op, som virker appellerende og relevant. Da vi har flere nydanske familier med børn i vores menigheder, fik vi lyst til at deltage i en temadag med emnet: Kulturelle forskelle i børneopdragelse og familieliv. Den blev arrangeret af Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) og afholdt en eftermiddag i oktober 2025 i Oasekirken i Silkeborg.

Foredragsholderen var konsulent Jonna Rud Jensen med 30 års erfaring i tværkulturelt arbejde og selv plejemor til børn fra Afghanistan, Somalia, Irak, m.fl. En dynamisk dame med klare holdninger og dyb indsigt i dagens tema. Udover foredraget var der et panel af deltagere fra Syrien, Island, England, USA, Syrisk Kurdistan og Eritrea, som blev stillet en række spørgsmål om, hvordan det var at komme som fremmed og møde den danske kultur, og hvordan det påvirkede deres familieliv. Det havde været hyggeligt, om der også havde været en repræsentant fra Rwanda, Burundi eller DR Congo, som er dem, der fylder mest i vores menigheder. Vi var ca. 40 fremmødte fra Midtjylland med interesse i og engageret i tværkulturelt arbejde, heraf tre adventister.

Hvad fik vi ud af det?

Her er nogle kernepunkter: Alle kommer med noget af deres egen kultur i rygsækken, også selvom de er født i en nydansk familie i Dan -

forskelle

mark. Mange har fra deres hjemland en mistro til politi, sundhedspersonale, kommunale- og andre offentlige myndigheder, hvor de er vant til korruption og bestikkelse. Der er en frygt for at sige eller gøre noget forkert, så børnene tages fra dem. Derfor er der brug for tillidsskabende foranstaltninger, som frivillige hjælpere kan være med til.

De fleste forældre er meget beskyttende over for deres børn, men det opleves ofte i Danmark, som at de er kontrollerende. Den tidlige udvikling i Danmark af børns selvstændighed og frihed er en udfordring for dem, der kommer fra kulturer, hvor selvstændighed kommer på et senere tidspunkt.

Sproget er selvfølgelig en udfordring, hvor børnene oftest lærer dansk hurtigere end forældrene, og derved rykker magtforholdet over på børnenes banehalvdel. Generelt udtrykte panelet, at de var blevet taget godt imod, og at de hen ad vejen lærte, hvordan danskerne tænkte og fungerede. Dog kan det danske bureaukrati med formularer og skrivelser udformet af akademikere til stadighed volde store problemer. Mange må have hjælp til at forstå dem.

Hvad kan vi gøre?

Foredragsholderens råd var: Lær nydanskerne og deres forhold at kende ved at spørge. Vær ikke bange for at spørge, det fremmer

forståelsen. Det gælder også omvendt. Hjælp dem, støt dem, gå med dem (bisidder), men lad være med at gøre det, de selv kan. Sig direkte til dem, hvad de skal gøre i en given situation. Det vil de sætte pris på, når tillidsforholdet er bygget op. Det er vigtigt, at børnene får lov at bevare deres modersmål, samtidig med at de lærer dansk. Det er der, hvor de bedst kan udtrykke følelser og kærlighed – og det sinker ikke deres dansklæring, medmindre de holdes hjemme. Alle udlændinge er ikke ens, heller ikke inden for samme kulturgruppe. Derfor gælder det at omgås dem med omsorg, åbenhed, fleksibilitet og tålmodighed. Og kirkerne og menighederne er rigtig gode til det.

Vi sad ved små borde og fik talt med andre, der brænder for at hjælpe de nyankomne emigranter eller flygtninge. Og det var glædeligt at høre, hvor stort og varieret et arbejde, der gøres i andre kirkesammenhænge.

Sommerstævne

28. juli - 2. august

Seniorstævnet sommeren 2026 arrangeres af Adventistkirkens Seniorforening i Danmark. Men det foregår i Norge – nemlig på Skogli i Lillehammer. Oplevelsen fra sommeren 2025 var så fantastisk og de økonomiske vilkår så meget bedre, end vi har været i stand til at finde i Danmark, at Skogli er valgt igen.

Vær opmærksom på mere detaljeret omtale af dette stævne i de kommende måneder. Det vil ske ved opslag i kirkerne, PR på adventist.dk og e-mails til medlemmer.

PAUL BIRCH PETERSEN FORLAG

Så stor en frelse

• Nyrevideret – opdaterede noter

• Nyt kapitel om Guds kærlighed og nåde

• Appendiks om ”Skriften og profeten“ og brugen af Ellen White

Bogens 186 sider drøfter spørgsmål som:

Skal den sidste generation være syndfri? Er Guds evige frelse afhængig af, at den er det?

Skal jeg kunne klare mig uden Jesus?

Hvad betyder det, at Jesus blev fristet i alle ting? Hvad siger Bibelen? Hvad mente Ellen White? Og hvordan skal vi forstå forholdet mellem Bibelen og profeten?

Pris: kr. 175 plus evt. forsendelse. Henvendelse til paulbirchpetersen@gmail.com

BOGANMELDELSE:

Beyond the Remnant

Tekst: Egil Fredheim

Sigve Tonstads bog, Beyond the Remnant: Meditations on Identity, er både åndelig erindring, teologisk manifest og et kald til forvandling.

Adventistforskere vil ofte forsvare vores historie, og hvorfor vi har ret i alt, hvad vi har sagt, men Tonstad fokuserer i stedet på Gud. Hvordan kan Gud tillade al den ondskab, der sker? Hvordan er Bibelens Gud?

Dette er adventismens styrke, siger han: Adventismen belyser lidelsens problem med striden mellem Gud og Satan. Tonstad viser, hvordan vi kan få et endnu klarere billede af den Gud, som Jesus åbenbarer, og kaste mere lys over Bibelens store fortælling.

Mit barnebarn blev frustreret, da der manglede en brik i hendes puslespil. Tonstad peger på den brik, der ofte mangler i vores bibelstudier: Vi skal genlæse, ikke bare gribe svaret ud af den blå luft.

Vi skal spørge: Hvordan belyses ord og vendinger af andre tekster i Bibelen, især i Det Gamle Testamente. Vi har f.eks. ofte søgt tallet 666 i pavens titler. Tonstad finder det i stedet i Det Gamle Testamentes omtale af kong Salomon og viser, hvordan kirkens udvikling minder om Salomons levnedsløb. Det er fascinerende læsning, når Tonstad anvender en sådan intertekstuel læsning på mange emner og tekster, han har mediteret over gennem et langt liv.

Dette fyrværkeri af en bog har talt til mig, som ingen anden bog skrevet af en adventist har gjort det i mange årtier. Mens jeg læste, gik det ene lys efter det andet op for mig. Bogen gjorde mig glad og taknemmelig for, at jeg stadig er adventist.

BOGANMELDELSE:

Folk fra Nærum

Tekst og foto: Preben Jalving

Susanne Viby har med fire rigt illustrerede bøger beskrevet forholdene og menneskene i Nærum igennem mere end 200 år

I 2010 udkom bogen Os fra Nærum med fortællinger om livet i Nærum fra 1930´erne til 1960´erne gennem interviews foretaget i årene 20052010. Derefter fulgte i 2016 bogen Slottet og Huset på Bakken med nye fortællinger fra Nærum gennem interviews foretaget i 2015-2016.

I 2024 udkom første bind af Folk fra Nærum. Det er en samling beretninger om livet i Nærum fra 1700-tallet og frem til i dag. Den beskriver bl.a. livet på gårdene, hos håndværkerne, hos ansatte på fabrikkerne, hos de handlende og på børnehjemmet ved gadekæret.

Her er også fortællingen om Alfred Christensen, der havde en vision om at udvikle byen fra landsby til industriby med parceller og jernbane. En personlighed, som i tæt samarbejde med overlæge Carl Ottosen, Skodsborg Badesanatori-

Susanne Viby er forfatter og ”folkejournalist“. Hun finder og formidler små og store fortællinger, der binder et lokalsamfund sammen. Hun har boet i Nærum siden 1981 og er dermed tilflytter i lokale øjne. Ikke desto mindre har hun formået at lokke byens lokalhistorie frem fra gemmerne rundt omkring og dokumenteret livet i Nærum og omegn gennem flere bøger.

um, etablerede behandlingshjemmet Concordia i skovbrynet op til Jægersborg Hegn og dermed placerede Adventistkirken i Nærum.

Den nyeste bog

Fredag den 5. december 2025 var vi nogle stykker, der var indbudt til reception i Menighedshuset i Nærum. Susanne Viby og forlaget Globe ville præsentere bind 2 af Folk fra Nærum. Dette andet bind, som udkom i november 2025, afslutter serien om Folk fra Nærum. I denne bog dykker vi endnu dybere ned i de historier, der gør byen unik – fra finurlige hverdagsanekdoter til rørende portrætter af mennesker, vi alle kan spejle os i. Vi hører om livet hos murermesteren, der byggede mange huse i Nærum, om købmanden og om isenkræmmeren, hvor alle handlede. Der er fortælling om livet hos en vognmand, om adventisterne og om dengang en flok drenge fra hattefabrikken i Skodsborg

dannede en sportsforening, der senere blev til SNIK.

Humor, nostalgi og lokal charme går hånd i hånd i denne nye samling, der både får dig til at smile og tænke tilbage.

Adventisterne er pænt repræsenteret i bind 2, idet Erik Flindt fortæller om det at være søn af lærerinden på adventistskolen, Per Årseth Hansen fortæller om det at være søn af overlægen på Skodsborg Badesanatorium. Og Bodil Lund fortæller om sit spændende liv. Fælles for dem er bl.a. skolegang i menighedsskolen i Nærum. Hasda har været behjælpelig med billeder, korrekturlæsning og supplerende oplysninger om Adventistkirken, så derfor var Inger & Erik Flindt, Per Årseth Hansen og undertegnede inviteret med til receptionen.

Julefest i Øst & Vest

Tekst og foto: Torben Rasmussen

UD OVER SOMMERENS lejre er der kun to ting, der kan samle børn og unge fra hele landet, og det er de traditionsrige juleture. Og 2025 var ingen undtagelse.

I det jyske mødtes deltagere til et brag af en juletur med aktiviteter ude og inde, der gav et friskt pust til julens fortælling, og som fik åbnet op for kreativitet og naturoplevelser. Højdepunktet var den store julefest lørdag aften, hvor der blev spist julemad, sunget julesange og leget pakkeleg. En stor tak skal lyde til gruppen af spejdere og menighedsmedlemmer fra Silkeborg, der sikrede, at vi kunne stille med et køkkenhold til turen. Uden dem havde vi måttet aflyse julefesten. Efter middagen var det tid til sanglege og folkedanse og det store skuespil, som deltagerne selv havde været med til at lave input til. En dejlig weekend med masser af godt humør og glade børn og unge.

På Sjælland måtte juleturen i 2025 flyttes til en ny lokalitet, da Kongelejren ved Vig blev solgt ved udgangen af 2024. Derfor blev det nu Lejrcenter Birkedal ved Tølløse, der skulle lægge rammer til juleturstraditi-

onerne, og det gjorde de så godt, at vi ser frem til at vende tilbage igen i 2026. Der var virkelig god stemning i Birkedalen, og også her var der aktiviteter både ude og inde.

Der blev dystet og spillet spil og pyntet op til den store julefest, hvor der også her blev sunget julesange, leget pakkeleg og leget og danset efter julemiddagen. Traditionen tro var der også denne gang en hyggelig julefortælling, mens der blev gumlet på de lækre sager i godteposerne. De ældste blev ved til langt ud på natten med sjov og spas, hvor der blev prøvet kræfter med både Skodsborgmarch og Les Lanciers.

Hver gang vi mødes til disse store arrangementer, er det tydeligt, at der ligger mange timers arbejde bag fra de frivillige ledere og hjælpere, som står for køkken, aktiviteter og for børnenes trivsel, mens de er på tur. Det er både nødvendigt og helt uvurderligt, at der er en del voksne med på disse ture, som kan være med til at skabe gode rammer og løse praktiske opgaver. En stor tak til alle i både Øst og Vest som investerede tid og kræfter i, at vi kunne lykkes med to veludførte mødesteder for børn og unge midt i den mørke vintertid.

TEENJULEHYGGEDAG PÅ

VEJLEFJORDSKOLEN

Tekst og foto: Maysie Keye

HVAD ER DET, der gør jul til noget særligt? Stuen (Oasen på VFS) var i hvert fald lys, og forhåbentlig blev hjerterne varme og kærlige i det fællesskab, som var på Teen Julehyggedagen. Der var mange aktiviteter i løbet af hele dagen, hvor gaveindpakningsevnerne blev udfordret. Vi fik lov til at lære hinanden at kende med bingo, men også til at slå hinanden til avislege. Den mystiske julegaveleg blev spillet igen, men i år med flere udfordringer. Det var skønt vejr til at komme ud og lave sjove aktiviteter som at kaste pebernødder i hinandens mund, identificere juledufte, bygge et tårn fra ting i naturen og mere. Vi skulle være fælles om at fortælle julehistorien baglæns, og det var vi gode til! Mad var der rigeligt af, og hvad er et event, Maysie har planlagt, hvis ikke det indeholder en form for burrito til aftensmad? Med en julefilm og pandekager til sidst, (og dejlige hjælpere til at pakke ned og feje) afsluttede vi Teen Julehyggedag 2025.

Alene

i sne og frost på Finderup

Tekst og foto: Torben Rasmussen

DET LYDER SÅ barskt at skulle tilbringe et døgn alene i en primitiv lejr, lavet af presenning, midt i is og sne i en skov i det mørke Midtjylland. Temperaturen gjorde da også sit for at give dette års vildmarkstur lidt ekstra kant med -13 graders frost, men omvendt viste naturen sig fra sin smukkeste side med et godt lag sne og en fuldmåne til at oplyse det tavse landskab i et drømmeagtigt skær. Og mens sneen dryssede ned i alle spor, rykkede deltagerne sammen i bålhyt ten, der til formålet var blevet lukket med en gavl af presenning, der gjorde det til en stor hyggelig hule, hvor der var varme ved bålet og servering af både pandekager, gløgg og varm kakao. Det er nemlig ikke alt, der foregår alene på vildmarksturen. Når deltagerne har bygget deres egen lille lejr og har lavet aftensmad for sig selv, er der fællesskab i bålhytten, indtil man til sidst går hver til sit og kryber ned i sin lune sovepose og tilbringer en dejlig vinternat i det fri. I år blev det Vivian Hagen, der løb med trofæet for en velbygget lejr i ly af gran skoven. En fantastisk start på det nye år.

og repræsentantskab

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen

”En del af noget større!“

Det er DBU’s slogan, men det kunne lige så godt være vores! For vi er ikke blot en del af en landsforening – SABUS. Vi er også en del af et nordisk samarbejde og et europæisk TED-samarbejde og en verdenskirke. Vi er en del af Guds familie.

Og hvordan får vi den fortælling og følelse ud til flest muligt i vores lokale hverdag? Ved at gøre hinanden bedre, ved at bruge hinandens ideer og ved at holde sammen.

SABUS-dagen den 19. april 2026 bliver en inspirationsdag for dig, der har med børn og unge at gøre lokalt.

Det giver rigtig god mening at komme som gruppe. Jo flere der brænder for et projekt, desto større er chancen for at lykkes.

En gratis dag for dig, som har et hjerte for børn og unge Mød talstærkt op og styrk jeres lokale arbejde.

”HVAD VIL DU MED SABUS – HVAD VIL SABUS MED DIG?“

Efter frokost åbner repræsentantskabet, og jeres lokale delegerede indenfor Børn, Unge, Teens og Spejder kan komme frem med deres ideer og holdninger. Men det kan alle faktisk! Det er kun afstemningsdelen, der er forbeholdt de delegerede.

Meld jer til i god tid! Inviter en ekstra med, som I ser potentiale i.

KREATIVITET – MOD – EVENTYRLYST

26. juli - 2. august på Himmerlandsgården

Til sommer kan du opleve et brag af en spejderlejr, når vi tager fat på 1.000 år gamle spejderfærdigheder og går på opdagelse i vikingernes verden. Det bliver udfordrende, sjovt og farverigt. Sæt kryds i kalenderen og gå ikke glip af et af sommerens højdepunkter.

To nye medarbejdere i SABUS

Tekst og foto: Holger Daugaard

FRA BEGYNDELSEN AF 2026 er to nye unge i ”et år for Herren“ forløb blevet føjet til SABUS’ medarbejderstab.

Det er Rasmus Møller Hansen og Anna Øster, der skal fokusere på Aarhus-området. Af samme grund er de flyttet ind på Fuglebakkevej og skal sammen med Risto Paananen og Rene Bidstrup skabe nye kristne fællesskaber i dette område.

Jeg mødte dem ved et arrangement i Odense og benyttede anledningen til at stille dem et par spørgsmål.

Anna og Rasmus, hvad skal I så arbejde med i Aarhus?

”Ja, vi har allerede skrevet et helt A4-ark med forslag. Vi regner dels med at være med i de arrangementer, der kommer i området, og også selv komme op med forslag til aktiviteter. Vi synes jo, at der mangler aktiviteter for de unge i Aarhus.“

Der er en gruppe allerede, som studerer Bibelen?

”Ja, vi har mødtes regelmæssigt i nogle måneder til aftensmad, spil og hygge og bibelstudium. Den kunne meget vel blive basis for et videre arbej de, som vi kan invitere andre med til.“

Er det så en menighedsplantning, der er målet?

”Nej, indtil videre vil vi nærmere kalde det en fællesskabsplantning – et samlingssted for unge mennesker i Aarhus-området, hvor Gud naturligvis er i centrum, men hvor man kan mødes helt uformelt.“

Vi giver Anna og Rasmus alle gode ønsker med i deres nye arbejde. I et senere nummer af Adventnyt vil de fortælle mere om sig selv og deres tanker med projektet.

Tak for din støtte til SABUS

TUSIND TAK TIL alle, der har hjulpet os med at få børn under 30 år registreret som medlemmer i Syvendedags Adventistkirkens Børne- Unge- og Spejderarbejde. Der er mange, der har hjulpet med at ringe rundt til medlemmer, som manglede at betale kontingent, og mange, som har givet af deres egne midler for at sponsorere børn og unge, der ikke har haft midler til at betale selv. Vi har nu et officielt medlemstal på 654 medlemmer under 30 år!

Det betyder, at vi kan søge midler til at fortsætte det høje aktivitetsniveau for børn og unge i Danmark med 3 nationale lejre hver sommer for børn og teenagere og for spejdere i alle aldre. Hertil kommer adskillige regi-

onale og lokale events og ture gennem året. Desuden er der hvert år muligheder for at blive forbundet med andre unge i Norden og resten af Europa, som også får stor støtte fra SABUS for at gøre det let tilgængeligt for alle. Vi udvikler materialer, vedligeholder udstyr og støtter lokale initiativer. Vi giver oplevelser, erfaringer, socialt netværk og åndelig udrustning til børn og unge, som klæder dem på til at blive helstøbte mennesker og aktive efterfølgere af Jesus.

Men alt dette kan ikke ske uden din fortsatte støtte, forbøn og hjælpende hænder. Så tusind tak for alt det, du gør for SABUS! Du er med til at gøre en forskel i børn og unges liv.

10.-12. april 2026

Stråsø Plantage, Vestjylland

Kom med på forårstur i den vestjyske vildmark – midt i storslået natur og vildt dyreliv. Glæd dig til lejrbål og fællesskab i det fri. En tur, du ikke vil gå glip af! For alle, der fyldt 15 år.

Læs mere og tilmeld dig på

Arbejdslejr på Finderup

Giv en kærlig hånd til Finderuplejren

21. marts: Aftensmad og hygge

22. marts: Hyggelig arbejdsdag

Deltagelse er gratis – se mere på

Ballerup•24.-26. april

Finderup•1.-3. maj

Kom med på opdagelse i vikingernes verden, når vi udforsker de 1.000 år gamle spejderfærdigheder.

Hvordan læser vi?

Tema- og kursusdage

14.-15. marts kl. 10-16, Odense Adventistkirke

Undervisere: Paul Birch Petersen & Gunnar Pedersen

Emne: Apostlenes Gerninger, den første kristne menighed - og os!

18.-19. april kl. 10-16, Køge Adventistkirke

Undervisere: Paul Birch Petersen & Gunnar Pedersen

Emne: Apostlenes Gerninger, den første kristne menighed - og os!

VELKOMMEN til en eller begge dage! For tilmelding og mere information se adventist.dk

Sæt også X i kalenderen 30. oktober - 1. november, hvor der er Bibelweekend på Sct. Knudsborg på Fyn.

TILLYKKE med den runde fødselsdag

Marts

Signe Hartmann, Daugård, 90 år 6/3

Mary Jakobsen, Daugård, 90 år 6/3

Inger-Lise Boilesen, Faxe, 90 år 7/3

Yvonne Glatz, Faxe, 85 år 12/3

Erna Ingrid Jørgensen, Kjellerup, 85 år 28/3

Torill Jensen, Tórshavn, 80 år 7/3

Karen Johanne Gjern, Grenaa, 80 år 30/3

Erling Emanuel Andreasen, Kolding 80 år 30/3

Frank Sonne, Jyllinge, 75 år 3/3

Lone Præstiin Hansen, Gredstedbro, 75 år 13/3

Erling Vangsgaard Balle, Dannemare, 75 år 20/3

Lisa Borch, Gentofte, 75 år 25/3

Kurt Peter Larsen, Ringsted, 70 år 1/3

Steen Chr. Steensen, Kibæk, 70 år 3/3

Elin Holm, Nivå, 70 år 1/3

Flemming Petersen, Søborg, 70 år 24/3

April

Else Marie Bernhardsen, Gentofte, 90 år 7/4

Irene Rose Henriksen, Viby Sj., 80 år 12/4

Per Kjeldal, Borup, 80 år 19/4

Mildred Nøhr Olsen, København, 80 år 22/4

Lissi Birgit Nielsen, Broager, 75 år 15/4

Bente Juhl, Kolding, 75 år 28/4

Lisbeth Onjukka, Herning, 70 år 2/4

Heikki Olavi Paananen, Fredensborg, 70 år 12/4

Matthilda Tomasdottir, Søldarfjørdur, 70 år 23/4

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv venligst besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.

Ma Riza og Roy

Det blev en smuk og glædesfyldt dag den 22. november 2025 i Silkeborg Adventistkirke. Ægteparret Ma Riza og Roy valgte at bekende deres tro og tage imod Jesus Kristus som deres personlige Frelser og Herre. Ma Riza er opvokset som katolik på Filippinerne, og Roy, der oprindeligt kommer fra Horsens, har gennem familie haft tilknytning til Jehovas Vidner. I deres trosrejse har de begge erfaret, hvordan Gud stille og trofast har ledt dem igennem forskellige perioder af livet, og de har igen og igen oplevet tydelige bønnesvar, der har styrket deres tillid til Ham. De har fundet en dyb hvile og fred i sabbatten – et helle, der er et lyspunkt i hverdagen. De glæder sig over at have fundet hjem til deres Himmelske Far og oplever et varmt fællesskab i Silkeborg menighed. Deres dåb er et vidnesbyrd om Guds ledelse, kærlighed og trofasthed i deres liv.

Risto Paananen

Clemence

Sabbatten den 6. december gav Clemence Uwineza sit personlige vidnesbyrd om, hvordan Jesus er blevet hendes personlige ven og frelser. Derefter sagde hun ja til et nyt liv med Jesus i dåben. Det blev en festlig dag med familie, venner og hele menigheden. Der var glæde i himlen og i menigheden over endnu en ung, der vil følge Jesus og være med i menighedsfællesskabet.

Flemming Pedersen

Bergur Jensen

Bergur Jensen sov stille ind mandag den 17. november 2025. Han blev født i Tórshavn den 5. januar 1947 og blev således 78 år. Bergur var Anna og Ansgar Jensens midterste barn i en søskendeflok på syv. I barndommen tilbragte han mange gode sommerdage i Sand hos bedsteforældrene.

Efter endt skolegang i Tórshavn rejste Bergur til Vejlefjordskolen, hvor han tog en realeksamen. Det var her, Bergur lod sig døbe og tilsluttede sig adventistmenigheden.

Derefter tog Bergur til søs som skibskok på skibet Arnatindur. Uddannelsen som fysioterapeut fik han senere på Skodsborg Fysioterapiskole. Her lærte han Torill at kende, og efter endt uddannelse giftede de sig i Lillehammer i Norge i 1970. Medens de var i Norge, fødtes sønnen Sven Bergur.

Derefter arbejdede de en tid ved Skodsborgklinikken i Nuuk i Grønland. Her fik de sønnen Karsten.

I Tórshavn arbejdede de først på Skodsborgbadet, hvor familien udvidedes med sønnen Terji.

Siden grundlagde Bergur og Torill Havner Fysioterapi, hvor de drev egen klinik.

Bergur var frivillig i Parasport Føroyar med svømning og i menighedens søndagsskole og spejderarbejde. En tid var han også menighedens forstander. Han var venlig og hjælpsom og hjalp der, hvor han kunne, både ude og hjemme.

I Bergurs gemmer fandt man en liste over inspirerende bibeltekster. Lad mig dele en af disse perler. Den lyder således: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift“ (Matt 6,33).

Ære være Bergur Jensens minde. Allan Falk

Hans Pedersen

Tirsdag den 9. december 2025 sov Hans Pedersen ind på Beringshjemmet i Holstebro i en alder af 97 år. Han blev født i Hørdum, Thy, 27. oktober 1928 som nr. 4 i rækken af 6 søskende.

Efter realeksamen tog han grunduddannelsen for officerer og blev sekondløjtnant. Men en møderække af Kay Støtt vakte hans interesse, og han blev i en ung alder overbevist om adventbudskabet og blev døbt af Thorvald Kristensen 28. februar 1953.

Han kom til Skodsborg, hvor han traf Solveig og indgik et livslangt ægteskab med hende. Samtidig fuldendte han sin fysioterapiuddannelse og overtog klinikken i Lemvig i 1960, som han dygtigt drev, indtil sønnen Peter overtog ansvaret i 1990. Hans fortsatte dog med at give behandlinger officielt i endnu ti år og blev derefter pedel på klinikken og hjalp til, indtil han blev 91.

Menigheden havde en stor plads i Hans’ og Solveigs hjerter, først i Lemvig, hvor man samledes på klinikken, og derefter fra 1963 i Holstebro, da en ny adventistkirke blev bygget. Her tjente Hans trofast i mange opgaver – menighedstjener, forstander, sabbatskolelærer, varmemester, lydtekniker m.m.

Han var godt kendt i sin bibel og holdt meget af Ellen Whites bøger – især Vejen til Kristus. Hans og Solveig åbnede med glæde og omsorg deres hjem for især filippinske mødre og børn, når der var brug for pasning.

Hans fik et langt og aktivt liv, hvor han på sin stille facon øvede sin positive indflydelse. Nu ser vi frem til gensynet i Guds rige.

Æret være Hans Pedersens minde.

Sven Hagen Jensen

Kamma Jensen

Den 15. december sov Kamma Jensen ind i sit hjem i Solbakkens beskyttede boliger, med sin elskede datter Karin ved sin side. Kamma blev 88 år gammel.

Kamma blev født den 17. februar 1937 i Bøstrup, datter nr. 2 af forældrene Mathilde og Laurits Jensen. Hun uddannede sig til sygehjælper, til sekretær, og da hun var i 30’erne læste hun til lærer på Jelling seminarium – med speciale i ekstra dansk. Det var i den periode Kamma mødte Gert Jensen, og de blev gift.

Gennem Gert fandt Kamma troen på Gud og vejen til Adventistkirken. Kamma blev døbt af pastor Christian Hagen Jensen. Hun bar troen med sig gennem hele livet, både i op- og nedture. Kamma og Gert fik to børn. Peter Bo kom til verden i 1970 og Karin i 1973. Ægteskabet holdt desværre ikke. Kamma var lærer på Århus Privatskole en del år. Kamma var en fantastisk mor. Da Peter Bo blev spejderchef i Adventistkirken, stod hun ofte for mad og praktiske opgaver og blev kendt som ”madmor“. Hun lavede også mad til adskillige korweekender, som Karin havde på Himmerlandsgården, og skrev senere en bog om stedet.

Kamma blev velsignet med 2 svigerbørn og 2 børnebørn. Hun oplevede det, alle forældre frygter. I 2021 døde Peter Bo efter nogen tids sygdom, kun 51 år gammel. Det var et hårdt slag for hele familien.

Kammas begravelse fandt sted den 30. december fra Adventistkirken i Randers med orgeltoner, solosang af Karin, de smukkeste blomster, spejderfaner og mange familiemedlemmer og venner. Nu hviler Kamma indtil opstandelsens morgen, hvor vi skal mødes igen.

Ære være Kamma Jensens minde.

Lisbeth Nielsen

Ritva Onerva Johansen

Ritva Onerva Johansen sov i en alder af 84 år stille ind i sit hjem i Åbybro med familien omkring sig.

Ritva blev født i Finland. Som 18-årig rejste hun til Skodsborg Badesanatorium, hvor hun mødte den fysioterapistuderende Kurt Johansen. To år senere blev de gift og senere forældre til datteren MayBritt. Sammen har de, siden Kurt blev færdig som fysioterapeut, på smukkeste vis samarbejdet om at hele og støtte folk på både krop og sjæl. Først i Tórshavn på Færøerne og siden i Aalborg på deres egen klinik.

Ritva var den fødte værtinde med øje for detaljer, kunst og omsorg. Der var altid kaffe på kanden og tid til en god snak med dem, der havde brug for mere end fysioterapi.

Familien betød virkelig meget for Ritva, og hun blev både mormor og oldemor til en stor flok, som hun var overmåde glad for og stolt af.

For to år siden blev Ritva syg. Igennem hele forløbet har hun været virkelig sej, fyldt med glæde og håb over livet og venskaberne. Men hun var også realistisk. Gennem de sidste måneder fik begrebet ”genstart“ en dybere betydning, idet hun så frem til livet på en ny jord uden tårer, død, sorg og pine.

Fra Ritva lyder som den sidste hilsen:

Tak for kærligheden, for jeres venskab, for hyggestunderne, ”den blå time“, musikken, blomsterne, middagene –ja, tak for alt det jeg fik med! ”What a wonderful world“. Pas godt på hinanden, til vi ses igen!

Æret være Ritvas minde Henrik Jørgensen

Villy Valdemar Nielsen

Roskilde menighed har mistet et af sine mangeårige, trofaste medlemmer. Villy Nielsen sov ind på Rigshospitalet julemorgen den 25. december.

Villy blev født den 9. marts 1933 i København. Han voksede op under vanskelige sociale forhold, men fik en uddannelse som elektronikingeniør og fandt fred og frelse i troen på Jesus og adventbudskabet. Han blev døbt af pastor Mogens Bakke i Ebenezerkirken den 12. december 1964. I København havde han også truffet Ruth, der arbejdede på Rigshospitalet og blev hans livs kærlighed.

Ruth og Villy var de første, som blev gift i Roskildes nye adventkirke. De blev viet den 10. april 1965 af Mogens Bakke og bosatte sig først i Roskilde. Efter nogle år i Glostrup, hvor Henrik blev født, flyttede familien i 1974 til Viby, Sjælland, hvor Anders kom til. Her boede familien indtil for ganske få år siden, da Villy og Ruth flyttede til en beskyttet lejlighed i Hvidovre.

Villy var kendt for sin venlighed, sit gode humør og sin praktiske snilde. Han var et familiemenneske, og da hans sønner begyndte som spejdere i Roskilde, kom han med som patruljefører og støtte for spejderne. Han blev også kendt som lægprædikant og besøgte mange af vores menigheder på Sjælland.

Villy efterlader sig sin hustru Ruth, sønnerne Henrik og Anders, svigerdøtre og syv børnebørn. Bisættelsen fandt sted den 5. januar fra Roskilde Adventistkirke. Han sov ind i troen på sin frelser, og vi ser frem til opstandelsen ved Jesu genkomst.

Æret være Villy Nielsens minde. Paul Birch Petersen

Alice Lundqvist Dorland

Alice Lundqvist Dorland blev fundet død i sit hjem i Daugård den 10. januar 2026. Alice døde pludseligt og uventet. Tilbage står familie og venner med et stort tomrum og chok. For Alice levede livet til fulde og med glæde.

Alice blev 70 år og efterlader sig sønnerne Kristian, Jens og Lars med hustruer og syv børnebørn. Alice elskede dem alle højt, og det var der, hendes tid og kræfter blev investeret. Alice var en god ven og havde nemt ved at skaffe sig venner, hvor hun kom.

Alice blev født den 9. maj 1955 i Århus og boede med brødrene Allan, Flemming og Paul flere steder, inden familien slog sig ned i Smørumnedre. Alice kom på Vejlefjordskolen som 15-årig og blev der kæreste med David Dorland. De blev gift i 1975 og studerede i København og var aktive i ungdomsforeningen på Svanevej.

Alice blev sygeplejerske, men vigtigst, så blev hun mor. Hun tog et stort ansvar i hjemmet trods sin gigtsygdom. David havde travlt med at være præst i Lyngby, landsungdomsleder og sidst rektor på Vejlefjordskolen. Han døde i 2001, og Alice stod alene med tre sønner og en identitet, der skulle genfindes. Alice efterlader sig et eftermæle, der er varmt og venligt. Mange har nydt godt af Alices gavmildhed af både tid og strikketøj. I mange år opdrættede Alice hunde og havde derigennem kontakt med mange mennesker.

Alice blev begravet fra Vejlefjordkirken den 20. januar og gravlagt på Daugård Kirkegård. Sorgen er stor, men vi har håbet om, at vi igen skal møde Alice, når Herren kalder hende til live.

Æret være Alice Dorlands minde. Anne-May Müller

Når der tales om forvaltning i kirken, tænker mange automatisk på penge og tiende. Men kristen forvaltning handler om meget mere end økonomi.

Det handler om, hvordan vi bruger alt det, vi har fået betroet.

Kristen forvaltning

– mere end penge

I Bibelen bliver mennesker beskrevet som forvaltere, ikke ejere. Det betyder, at vores tid, evner, relationer, ejendele og den verden, vi lever i, ikke kun er vores egen sag. De er noget, vi har ansvar for.

Forvaltning af tid og liv

Tid er måske den mest værdifulde ressource i dag. Kalenderen er fuld, tempoet højt og forventningerne mange. Kristen forvaltning handler også om at turde spørge:

• Hvad bruger jeg min tid på?

• Hvad giver energi – og hvad dræner?

Tekst:

Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken Danmark

Illustration: iStockphoto.com

At forvalte sin tid godt kan være at prioritere fællesskab, hvile, relationer og tro, ikke perfekt, men bevidst.

Forvaltning af ejendele og forbrug Vi lever i en kultur, hvor det er let at købe nyt og smide væk. Kristen forvaltning udfordrer den tanke. Det er ikke for at give os dårlig samvittig -

hed, men for at minde os om, at vores valg har konsekvenser.

At passe på det, vi ejer, dele med andre og vælge enkelhed, når vi kan, er også en del af troen i praksis.

Forvaltning af skaberværket

Klima og miljø fylder meget for mange og med god grund. Kristen forvaltning betyder også at tage ansvar for den jord, vi bor på. Naturen er ikke bare en ressource, men en gave.

Små valg tæller: mindre spild, mere omtanke, respekt for skaberværket. Ikke fordi vi kan redde verden alene, men fordi ansvar hører til troen.

Forvaltning som livsholdning

Kristen forvaltning er ikke en tjekliste. Det er en måde at leve på. En holdning, der siger: Det, jeg har, vil jeg bruge med omtanke og kærlighed – til gavn for andre.

Tiende er én del af det. Men forvaltning rækker langt videre og inviterer os til at tænke helhedsorienteret om tro, liv og ansvar.

Vil du læse mere om kristen forvaltning, og hvordan tro kan leves i hverdagen, så besøg adventist.dk

Årsmødeudgifter 7. marts

Tekst: Kristinn Odinsson

ÅRSMØDET ER ET fællesskab, der samler os. Hvert år arrangerer vi årsmøde, fordi vi ved, at det gør en forskel. Når vi mødes på tværs af menigheder og generationer, styrker det både vores fællesskab, vores tro og vores kirke som helhed.

Der kommer hvert år 1.000-1.200 mennesker til årsmøde på Himmerlandsgården. Her møder vi nye ansigter, genser venner, vi ikke har set længe, og vi giver vores børn mulighed for at skabe nye relationer og styrke dem, de allerede har. Vi samles om inspirerende budskaber, nærvær og musik, der taler til hjertet og styrker håbet.

Vi ønsker fortsat, at årsmødet skal være åbent og frit for alle. Vi tror på, at mødet med Gud og fællesskabet ikke skal afhænge af økonomi. At afholde årsmøde er en stor, men vigtig investering for unionen. Derfor vil vi i år samle en kollekt, som skal være med til at dække en del af de udgifter, der gør det muligt at samle så mange i et trygt og inspirerende møde med hinanden.

Giv en god gave den 7. marts og vær med til at sikre fokus på fællesskabet.

Inspirationsuge på skolerne 4. april

Tekst: Kristinn Odinsson

HVORDAN TALER VI med børn og unge om tro, håb og livet generelt? Det er kernen i Inspirationsugen på vores skoler, en uge, hvor undervisningen får ekstra plads til refleksion, værdier og tro i øjenhøjde.

Inspirationsugen samler elever og lærere om temaer som fællesskab, nysgerrighed, identitet og mening. Gennem fortællinger, dialog, kreative aktiviteter og andagter bliver eleverne inviteret til at tænke over, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan kristen tro kan være en positiv og relevant ressource i hverdagen.

Den landsdækkende kollekt går til de udgifter, vi afholder i forbindelse med denne uge. Vi ønsker, at inspirationsugen fortsat kan gennemføres på et højt fagligt og pædagogisk niveau på vores skoler. Din gave er med til at give børn og unge et trygt rum, hvor de kan stille spørgsmål, blive inspireret og møde troen på en nærværende og respektfuld måde.

Tak fordi du er med til at investere i næste generation og i vores skoler, hvor både viden, værdier og tro får lov at gå hånd i hånd.

KALENDER

20.-22. februar

Ungdomsweekend, Limfjorden

25. februar

Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2, april

1.-7. marts

Adventistkirkens skitur, Norge

14. marts

Global Youth Day, hele landet

21.-22. marts

Arbejdslejr, Finderup

30. marts

Adventnyt nr. 2 udkommer

10.-12. april

Rovertur i Ulveland, Stråsø Plantage, Vestjylland

19. april

SABUS-dag & repræsentantskab, Vejlefjordkirken

24.-26. april

Adventurelejr, Kridtbjerget v. Ballerup

1.-3. maj

Bededagslejr, Finderup

11.-13. maj

Arbejdslejr, Himmerlandsgården

13.-17. maj

Årsmøde, Himmerlandsgården

Et godt nyt år?

GODISGOOD EVENONABADDAY

Det er en dejlig ting at kunne begynde et nyt år med at ønske hinanden alt godt, ligesom det er dejligt, at vi kan bede for hinanden. Når du læser dette, er 2026 kommet godt i gang, men vi spørger måske alligevel, hvad 2026 vil bringe. Vi tror på Guds ledelse og velsignelse, men vi er også meget klar over, hvad menneskelivet kan byde på. For nogle bliver 2026 fyldt med fremgang og lykke – for andre vil sygdom, smerte og død være en virkelighed.

Vi tror ikke på ”velstandsevangeliet“ eller ”velstandsteologien“ – idéen om, at hvis du tror og beder tilstrækkeligt, gør gode gerninger og støtter menigheden økonomisk, så vil Gud fjerne dine problemer, gøre dig velhavende og give dig et godt helbred. Bibelens fortællinger viser en anden virkelighed. Et af mange eksempler er Josefs og Marias liv. De blev udvalgt for deres fromhed og gudfrygtighed. Selv om denne udvælgelse bragte glæder, var der også store udfordringer, vanskeligheder og sorger for dem. De måtte flygte til et andet land, de oplevede fordømmelsen fra alle dem, som aldrig troede på fortællingen om jomfrufødslen, men så på Maria som utro, og Jesu mange prøvelser og hans død bragte dem stor sorg. At gå sammen med Jesus bringer ikke nødvendigvis fremgang, hverken materielt eller følelsesmæssigt.

Den ofte citerede salme 23 minder os om, at Gud er med os i ”dødsskyggens dal“ lige så vel, som når vi ”ligger i grønne enge“.

Særligt det første er svært at se. En person, som har været plaget af psykisk sygdom, sagde forleden til mig, at hun i bagklogskabens klare lys kunne se, at Gud havde været med hende hele tiden.

Nogle gange flyder livet let. Husker vi da at takke? Andre gange ser alt svært ud. Må Gud også i det kommende år give os alle visheden om – og oplevelsen af – hans nærhed og omsorg.

Kærlig hilsen

Bjørn Ottesen