LEDET AF
Adventistkirkens ledelse og unionsbestyrelsen har arbejdet med en vision og strategi for perioden 2025-29, som blev vedtaget på generalforsamlingen i maj 2025.
I kke alt vil være som før!
Derfor har vi brug for en ny vision og strategi. Men en strategi viser først sin virkelige værdi, hvis vi alle forstår den og har lyst til at følge den. Det er hele formålet med dette magasin, som forhåbentlig giver dig lyst til at reflektere over, hvordan du forstår værdierne i strategien, og hvordan du kan sætte dit personlige præg på den.
Vores forskellige roller i kirken og i menigheden er vi overordnet mere fælles om, end du måske tænker – og modsat er det også her, vi sætter vores helt personlige præg. Uanset rolle, så er du en vigtig del af vores strategi og i sidste ende for vores mission og organisation. Forhåbentligt får du lyst til at reflektere – og vende værdier og strategi med andre i din menighed.
Visionen og strategien, som den blev vedtaget på generalforsamlingen, kan du læse bagerst i magasinet.
VORES STRATEGI MØDER
kirkens mangfoldighed
Der er mange faktorer, der er med til at danne en kultur. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor i verden vi kommer fra – vi er alle sammen præget af vores opvækst, uddannelse, arbejde, relationer, oplevelser, alder, personlige ønsker osv.
Den kulturelle baggrund, vi bærer med os, har stor betydning for hele vores måde at tænke på, hvordan vi kommunikerer, planlægger, samarbejder, og hvordan vi griber ting an. Faktisk har det også betydning for, hvordan vi ser på mission.
Når vi forstår kultur på denne måde, betyder det, at vi i mange sammenhænge – også i menigheden – må arbejde sammen på tværs af kulturer.
Forskellige kulturer har forskellig tilgang til det at være menneske:
• Nogle har fokus på at være – altså på nærvær, relationer, ro.
• Andre har fokus på at gøre – på at have opgaver, på struktur og at skabe resultater.
• Andre igen fokuserer på at blive – på udvikling, læring og forvandling.
Vores syn på sandhed og virkelighed kan være forskellig:
• Nogle søger en fælles sandhed med klare principper, regler og strukturer.
• For andre er sandhed afhængig af sammenhæng og situation
Vores antagelse om mennesker, vi ikke kender, er forskellig alt efter kultur:
• Nogle går ud fra, at mennesker i udgangspunktet er tillidsværdige og selvstændige.
• Andre tænker, at mennesker generelt har brug for tydelig struktur og vejledning.
• Andre har fokus på menneskers potentiale og udviklingsmuligheder.
Forskellige kulturer har også forskellig tilgang til at knytte bånd og skabe relationer:
• Nogle søger at opbygge en relation først, inden de tager hul på mere praktiske ting.
• Andre tager det praktiske først, og ønsket om relation kommer senere.
• Nogle værdsætter hierarki, andre værdsætter ligestilling og åbenhed.
Når Paulus beskriver Kristi legeme, siger han: “Øjet kan ikke sige til hånden:
Jeg har ikke brug for dig” (1 Kor 12,21).
Vi har brug for alle for at opfylde vores mission – uanset hvor de står, hvilken baggrund de kommer med, eller hvilken kultur de er fra.
HVAD SKER DER NU?
En vigtig del er at vende tanker om, at nogle ting vil ændre sig, eller at vi kan risikere at vinke farvel til noget, vi var glade for, men som ikke fungerer for helheden.
Vi vil gerne udvikle – nogle gange betyder det, at vi skal give slip på noget.
Så:
• Hvad, tænker du, er vigtigt for vores fremtid i lyset af vores værdier?
• Hvordan bruger vi bedst vores ressourcer – hinanden, bygningerne, organisationen?
• Hvad kan vi slippe – og hvad skal vi udvikle på?
• Hvad står i vejen for, at vi kan bruge energien på udvikling?
Alle input og evner er velkomne!
Vores strategi og handlingsplan udstikker nogle overordnede linjer, men visionen skal nås i et stort fællesskab, hvor hverdagen, troen og udviklingen skal have plads.
Tag samtalen i din menighed:
Hvad kan vi byde ind med?
Hvordan prioriterer vi bedst for fremtiden?
Er der byrder, vi er klar til at slippe?
Er der udfordringer, vi er klar til at gribe?
Ydmyghed i kristen sammenhæng er bevidsthed om og erkendelse af mine egne svagheder og ufuldkommenhed. At andre på nogle punkter kan mere end mig, og at Gud kan på alle punkter.
Zakarias Bindesbøll
Gud står over mennesker.
Vi er hans tjenere, og det er ham, vi giver æren, når det gik godt. I menigheden må ønsket være, at Guds vilje må ske i alle ting.
Flemming Pedersen
ydmyg?
Ingen af os ejer hele sandheden – derfor lytter vi og anerkender andres oplevelser.
Vi er alle på vandring – mod en dybere relation og erfaring med Gud...
Derfor:
• Har du tænkt over, hvordan du møder andre?
- Som du selv vil mødes? Eller som du tror, at de vil mødes?
• Hvordan kan du være ydmyg i dit møde med andre?
Som troende er du ikke ubekendt med følelsen af ydmyghed – i troen på Gud og det storslåede i skabelsen og kærligheden. Hvordan kan man andet end at blive ydmyg?
Det er dog ikke en følelse, som dyrkes meget i vores tid og samfund. Nogle forbinder det sågar med at krybe langs paneler og gå i et med tapetet. Det er det ikke! Når vi fremhæver ydmyghed som en værdi, så handler det i høj grad om at bruge følelsen til at give plads til andre, til troen og til andres oplevelser og fortolkninger. Vi har brug for hinanden og verden omkring os.
NYSGERRIGHED
kan bruges positivt – til at åbne over for andre, mere samtale og viden.
Vi er alle søgende!
Efter Guds ledelse, en forståelse af Bibelen og mennesker omkring os.
Derfor:
• Får du spurgt ind til andres trosrejse?
• Søger du svar på dine trosspørgsmål?
• Ønsker du at forstå, hvordan andre oplever Gud og Bibelen?
• Hvordan kan du bruge din nysgerrighed til at blive klogere på din næste?
Bag nysgerrigheden ligger altid et ønske om at vide mere. Nysgerrighed er en værdi, når du bruger den til at stille åbne spørgsmål til andre. Når du ønsker at vide, hvordan de opfatter verden, hvad troen betyder for dem, eller hvordan de har prioriteret i livet – uden at dømme. Vi kan blive så meget klogere på os selv og hinanden, når vi virkelig ønsker at forstå, hvad der ligger bag andres valg og måder at leve på. En åben og nysgerrig samtale er ofte første skridt mod tillid og samhørighed.
Jeg håber sådan, at vi kan lære at være nysgerrige på hinandens synspunkter
og holdninger. Det kunne jo være, at der var mere sandhed for mig at finde ved at være nysgerrig på andres forståelse af, hvem Gud er.
Anne-May Müller
For at forstå andres nogle gange for mig helt fremmede holdninger må jeg have en vis nysgerrighed og forsøge at forstå.
Terje Falk
nysgerrig?
respekt?
Vi skylder os selv og hinanden respekt – den bedste måde at mødes.
Vi er alle værdifulde!
For os selv, for hinanden og ikke mindst for Gud.
Derfor:
• Respekterer du dig selv og din opgave?
• Hvad er respektfuld opførsel for dig?
• Møder du andre med respekt for deres værdi?
• Har du respekt for, at andre kan opfatte respekt anderledes?
Respekt er grundlæggende for, at vi både kan være ydmyge og nysgerrige uden at overskride grænser hos os selv eller andre. Respekt er valgt som en værdi, fordi det er vigtigt at have med i alt, hvad vi gør. Nogle gange kommer respekt af sig selv, andre gange skal vi minde os selv om den. Det er let at respektere et valg, du forstår. Det er sværere, når du ikke forstår. Her kan vi bruge både vores ydmyghed, nysgerrighed – og respekt – til at blive klogere. Der er ingen kærlighed uden respekt. Men du kan godt respektere uden at skulle elske.
Jeg skal lære at lytte.
Det er at vise respekt.
Helt enkelt.
Lisbeth Onjukka
Alle er forskellige, kommer fra forskellige baggrunde og fortjener at blive mødt med kærlighed og varme. Især et sted, der repræsenterer Jesus.
Bruna Sacek
Vores strategi er et inderligt ønske og en bøn om, at vi må være:
Ledet af Ånden
Gud
Du har skabt os i dit billede. Du kender os
helt ind ind i den inderste tanke.
Og du elsker os – blot fordi vi er dine.
Gud, når vi møder et andet menneske, så lad os se dit billede.
Lad os møde hinanden med kærlighed, den kærlighed, vi får fra dig.
Der er så meget, som er ondt i vores verden.
Fyld os med din Ånd og led os.
Vi har brug for, at du går vejen med os.
Hjælp os i menigheden at være et hjertevarmt sted, hvor der er plads.
Hvor der er rummelighed til at føle sig værdsat – og hjemme.
Vi kommer til dig nu, fordi vi ønsker at følge dig.
Jesus, vi ønsker at være dine disciple. Vi ønsker at gå med et kærligt budskab om frelse og fred.
Led os til mennesker, som længes efter dig.
Lad os få øje på andres behov og gøre, som du ville have gjort.
Styrk os nu, Gud, og lad os alle styrke hinanden.
Lad os opmuntre hinanden i troen og i den opgave, vi har fået hver især.
Lad os være det kærlige fællesskab, som er kendetegnet på, at vi er dine børn.
Tak fordi du hører og bønhører os.
Amen.
Fællesskab
Vi er fælles om fremtiden
Vores fællesskab betyder at:
• Vi har alle lov til at være os selv og blive accepteret
• Vi er alle på en åndelig rejse, på hver vores måde og i eget tempo
• Vi ser ikke nødvendigvis alt på samme måde, men det rummer vi
• Vores rammer skaber plads til, at vi på trods af forskellene, alle føler os hjemme.
Fællesskab er strategiens første hovedord.
Det er centralt for os. Det er både en vej ind til vores organisation, men også en vej frem for os alle. Det er i fællesskabet, at vi mødes, og der hvor vi kan løfte allermest.
Derfor er det vigtigt, at vi alle mærker fællesskabet – og det kræver, at vi giver plads til alle, der ønsker at være her.
Spørgsmål til refleksion:
• Hvad er fællesskab for dig?
• Hvad får du ud af fællesskabet?
• Hvad gør du for fællesskabet?
• Hvor kan du/vi være bedre til skabe fællesskab?
Fællesskab er livsnødvendigt.
Mennesket trives generelt ikke i ensomhed.
Fællesskabet i kirken har vi for at holde vores tro levende og sammen arbejde for at løse de udfordringer, vi møder, når vi tager
Hans opgaver på os.
Hanneke van Amstel
Menighedens fællesskab handler om at engagere hinanden omkring fælles mål.
Nelson Vuga
Vi følger Jesus Discipelskab
Vores discipelskab betyder:
• Åndelig udvikling, personligt og sammen med andre gennem bøn og samtale
• Vi tjener Gud – i menigheden og i samfundet omkring os
• Vi udfører socialt arbejde og drager omsorg for vores medmennesker
• Vores mission er både individuel og fælles – vi har alle unikke evner og dermed forskellige opgaver.
Discipelskab er det andet hovedord i vores strategi.
Discipelskabet betyder, at vi har vores formål for øje.
Det peger både ud mod samfundet omkring os og
ind i hver enkelt af os. Det er her, vi gør en forskel.
Derfor skal vi yde en indsats – for os selv, for hinanden og for vores omgivelser.
Discipelskab handler om at gøre en forskel, lille som stor, for os og andre.
Spørgsmål til refleksion:
• Hvad betyder dit discipelskab for dig?
• Hvilke dele er vigtige for dig?
• Hvor gør du en forskel i forhold til at tjene Gud?
• Hvad kan du/vi blive bedre til, når det handler om discipelskab?
En discipel er en, der sætter sig ved Jesu fødder og giver sig tid til at lære og bagefter brænder for at give det videre til andre.
Kasper Handberg Pauch
Discipelskab handler om, at vi som mennesker – bare som vi er –er i stand til at gå ud og vise Guds kærlighed gennem den måde, vi er på over for andre.
Anna Øster
Lederskab
Vi
er alle kaldet
Vores lederskab betyder:
• Alle er ledere i en eller anden forstand – af opgaver, i at tage ansvar og i troslivet
• Vi bakker op om lederskab og initiativer, som kan tilføre værdi til menighederne
• Vi støtter op om at tage ansvar og ledelse med coaching og udvikling
• Vi giver plads til at fejle og drage nye erfaringer.
Lederskab er strategiens tredje hovedord.
Det handler om at foregå med et godt eksempel,
tage ansvar og hjælpe andre til at lykkes.
Det handler altså ikke om magt og at bestemme.
Vi har alle brug for god ledelse – og for Åndens ledelse.
Vi har brug for, at alle, der kan, tager teten og ansvar for opgaver på sig. At tage lederskab handler også om, at mindre projekter og opgaver skal have god ledelse.
Spørgsmål til refleksion:
• Kan du tage mere lederskab på dig?
• Er der opgaver/projekter, som mangler synlig ledelse?
• Hvad mangler du for at kunne løfte en given opgave?
• Hvad kan du/vi blive bedre til, når det handler om lederskab?
Ansvarsbevidst ledelse begynder med at samle kræfterne og rette fokus mod det eneste mål, Jesus havde: At møde det enkelte menneske præcis dér, hvor det er. Alt, hvad der i kirkens vaner, traditioner, overleveringer eller trospunkter ikke længere er relevant – bør vurderes på ny i dette perspektiv. Det kræver mod.
Sorin Nita
Lederskab er ikke ejerskab. Det handler ikke om magt – men ofte om afmagt. Det væsentlige er at have ro på kursen og retningen. Lederskab er et kæmpe ansvar. For lederskab handler om din næste. Tænder du lyset? Sætter du andre i stand til at tage et skridt mere og møde dagen?
Jacob Ejs
Arbejdsproces omkring strategien
Arbejdet med vores vision og strategi for perioden 2025-2029 er foregået i en proces med input fra et bredt udvalg af kirkens medlemmer – fra forskellige steder i landet, aldersgrupper, præster samt to udvalg bestående af medarbejdere, ledelsen og afdelingsledere. Det viste sig, at der er rigtig mange, som lægger vægt på de samme ting.
De tre hovedord ”fællesskab, discipelskab og lederskab“ kan virke ret generelle og neutrale ved første øjekast. Tankerne, som ligger bag, bærer imidlertid nogle tydelige og udfordrende budskaber, som falder godt i tråd med Adventistkirkens formål, som er beskrevet på denne måde i kirkens vedtægter:
FORMÅL FOR SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN
Trossamfundets formål er at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple, der lever som hans kærlige vidner, og at forkynde det evige evangelium, som lyder i de tre engles budskaber, for alle mennesker og dermed forberede verden på, at Jesus snart kommer igen (se Matt 28,18-20, ApG 1,8 og Åb 14,6-12).
Vision og strategi 2025-2029
Vision og strategi
DEL 1 – Vision og strategi for Den Danske Union 2025-2029
Værdier for denne periode:
A Ydmyghed – vi anerkender andres erfaring med Gud og er lyttende. Vi erkender, at vi alle er på vandring, og vores mål er en dybere relation og erfaring med Gud.
B Nysgerrighed – vi er nysgerrige på Guds ledelse, nysgerrige på andre mennesker, nysgerrige efter at lytte til andres trosrejse, nysgerrige efter at søge en dybere forståelse af Bibelens budskab.
C Respekt – for den enkelte, for hinanden inden for fællesskabet, for andre uden for fællesskabet og ikke mindst for Guds vejledning.
Vision: Ledet af Ånden
Titlen ”Ledet af Ånden“ er ikke en påstand, men en bøn. Kristus er kirkens hoved, og han leder den ved sin Ånd. Vi beder om Åndens ledelse. Ånden leder os ikke nødvendigvis på den samme måde til de samme opgaver eller konklusioner. Vi har forskellige funktioner i menigheden, vi har forskellige åndelige gaver, har forskelligt fokus i vores tro og griber ting an på forskellige måder. Ånden leder os ikke ind i uniformitet, men ind i en kærlig mang-
foldighed, hvor vi velsigner hinanden og beder for hinanden.
• Første hovedord: FÆLLESSKAB
Gud har skabt os til fællesskab. Mennesker har behov for at blive set og mødt og udviklet i fællesskaber. Vi anser menighedsfællesskabet som et sted, hvor vi sammen udvikles og modnes i tro. Vi ønsker at se både nye og kendte fællesskaber vokse og møde den enkelte med rummelighed, accept og respekt, uanset hvor man er på sin trosrejse.
Kommentar: ”Fællesskab“ kan alle være enige om, at vi skal have. Men det fællesskab, som vi mener, Jesus har åbnet for, og som vores kulturelle samtid lægger vægt på, er et fællesskab hvor
- man kan være sig selv
- man bliver accepteret, som man er
- man kan foretage sin egen åndelige rejse og gøre det i sin egen takt
- indholdet i Adventistkirkens troslære danner en ramme omkring dette, selv om ikke alle ser alt på samme måde.
Nogle gange har man i Adventistkirken tilsyneladende arbejdet for en ensartet tænkning, tro, dogmatik og livsstil. Et mere åbent fællesskab kalder på fornyede
værdier og definitioner på, hvad et kristent fællesskab er. Adventistkirken har defineret nogle fællesnævnere omkring tro og livsstil som en ramme for en identitet, og fællesskabet består af personer, som – på trods af forskelligheder – føler sig hjemme. Strategien lægger også op til, at vi bruger ressourcer på at skabe nye former for åndelige fællesskaber, som fungerer på nye måder og appellerer til forskellige grupper i samfundet.
• Andet hovedord: DISCIPELSKAB
Jesus kalder os til discipelskab. Både til selv at være disciple og at gøre andre til disciple. Discipelskab betyder at være efterfølgere af Jesus, tilslutte sig hans menighed og leve, som han har vist os.
Adventistkirken vil bl.a. fokusere på følgende aspekter af åndelig vækst og discipelskab:
A Den personlige åndelige udvikling
a. Bøn og eftertanke
b. Læsning af Bibelen og anden kristen litteratur
c. Samtaler med andre troende i f.eks. husgrupper.
B Et liv i tjeneste for Gud
a. I menighedens liv
b. I lokalsamfundet.
C Socialt arbejde
a. En del af den opgave, Jesus gav os, er at have omsorg, empati og yde hjælp til andre.
D Mission
a. Vi har alle fået unikke gaver og evner, og har et kald til at benytte dem til at lede andre nærmere Gud
b. Vi skal være bevidst om vores egen personlige fortælling omkring troen og kunne dele den med andre
c. Dette ligger på linje med Generalkonferensens motto ”I Will Go“ og ”Total Member Involvement“
Kommentar: ”Discipelskab“ handler om at følge Jesus. Kirkens mest grundlæggende kald er at gøre mange til efterfølgere. Her sættes denne opgave i fokus. Det handler både om det enkelte medlems åndelige vækst og fornyelse, den enkeltes vidnesbyrd og menighedens fælles tjeneste i samfundet. Adventistkirkens fokus må være på de samme to ting som Jesu liv bærer vidnesbyrd om: Forkynde de gode nyheder om Guds Rige og hjælpe mennesker i nød. Dersom vi bare gør den ene del, kan vi ikke repræsentere Jesus. Jesus lægger vægt på det praktiske i missionsbefalingen, i det han siger, at vi skal gøre alle til disciple gennem at lære dem at gøre alt det, Han har lært os. Vi inviterer personer til at følge Jesus og at være med i fællesskabet i vores menigheder.
• Tredje hovedord: LEDERSKAB
Helligånden udruster til lederskab og tjeneste. Med lederskab tænker vi på det, der gøres ved at tage initiativ, vise iver og forandringsvillighed og også at holde menigheden praktisk fungerende. Vi ønsker at bane vejen for nye ledere i menigheder-
ne og i missionsaktviteter og skabe rum for nytænkning. Vi behøver både gammelt og nyt. Dette gøres med flere spor og fokuserede tiltag som:
A Understøtte initiativer og udvikling af åndelige tiltag, mission og nyplantninger
B Styrke og udvikle eksisterende ledere i menighedsregi. Opfordre til at give plads til nye initiativer i eksisterende og nye menighedsfællesskaber
C Coache lokale menighedsledere (hyppigere sparring og mere målrettet undervisning)
D Lederskab i vores personlige og familiens trosliv.
Kommentar: ”Lederskab“ behøves der mere af i alle led i Adventistkirkens arbejde og organisation. Et mål er at finde flere, som har lederskab og initiativ som åndelige gaver. Et andet mål er at støtte op om dem, som tager ansvar. En del af denne strategi er at udvikle lederskabsstile, som reflekterer nye generationers idéer om, hvad lederskab går ud på. Samfundet har for længe siden forladt en hierarkisk lederstil, og man taler nu om netværk og ligestillede individer i grupper og teams. Vi vil specielt opmuntre til frihed til at gå nye veje i at samle mennesker omkring tro og åndelighed. Når man eksperimenterer med nye veje, skal der være rum til at fejle. Vi beder for hinanden og velsigner hinanden.
Strategi, mål og metoder
• Første hovedord: FÆLLESSKAB
Mål:
- At plante 3 nye fællesskaber/menigheder i den nye periode. Dette kan tage mange former
- Finde nye veje og løsninger for små og svage menigheder
- Skabe sunde fællesskaber, hvor vores værdier bliver praktiseret.
Metode:
- Prioritere nye projekter når det gælder det ansatte personale
- Et forum for undervisning, inspiration og udvikling af menigheden og de nye fællesskaber skal finde sted hvert halvår (samlinger på temasabbatter, søndage, aftener eller online)
- Føre samtaler med de svageste fællesskaber/menigheder om deres fremtid.
• Andet hovedord: DISCIPELSKAB
Mål:
- Styrkelse af den enkeltes trosliv
- Fortsætte undervisning om vækstgrupper. Dette kan tage mange former
- Hjælpe flere medlemmer til at tale med andre om tro og engagere sig i tjeneste for andre
- Sikre, at man i alle aktiviteter og funktioner i menigheden indtænker mission.
Metode:
- Skabe en struktur og et miljø i den lokale menighed for at støtte den enkelte i sit daglige trosliv
- Gøre de aktivitets- og arbejdsgrupper, der allerede er i menighederne, til vækstgrupper, hvor discipelskabet og missionsopgaven kan praktiseres
- Støtte prædikanter og menighedsledere i opgaven med at vejlede den enkelte til at dele sin tro og involvere sig i tjeneste.
• Tredje hovedord: LEDERSKAB
Mål:
- Styrke præsternes evner til at inspirere andre til engagement og til at uddelegere
- Udvikle lokalt lederskab
- Motivere til at flere vil påtage sig lederskab og tage initiativ
- Finde personer som kan skabe og etablere nye modeller for, hvordan man kan være menighed.
Metode:
- De lokale menigheder coaches til at lægge planer for udadvendt aktivitet i lokalsamfundet
- Sikre at medarbejderne bærer strategien og implementeringen af den
- Understøtte lægprædikanter og menighedsledere til at tage til kurser
- Eksponere vores ledere på alle niveauer for nye former og metoder, som kan inspirere dem
- Ledere skal opmuntre til og bakke op om nye tiltag og metoder
- Ledere skal give rum til at der fejles, når man forsøger at gå nye veje.
DEL 2 – Strategi for de praktiske og organisatoriske
sider af Adventistkirkens virksomhed
- Økonomi
- Personale
- Kirkebygninger og menigheder
Det første strategidokument handler om menighedens åndelige liv, fornyelse og mission. Vi har også brug for at sige noget tydeligt om kirkens udfordringer rent organisatorisk og operativt.
UDFORDRINGER
• Det er en klar udfordring, at medlemstallet går ned, og at der er få børn og unge i mange menigheder. Hvis alt bare fortsætter som nu, vil kirken sandsynligvis fortsætte med at blive svagere.
- Der skal ske nye og anderledes ting.
• Det er nødvendigt at prioritere skarpere. Vi har begrænsede ressourcer økonomisk og personalemæssigt (økonomi behandles separat).
- Hvis vi vil få noget gjort, må vi samle flere ressourcer på samme sted og nedprioritere andre steder.
- Dette er en vanskelig samtale, men nødvendig. Disse spørgsmål må stilles:
° Hvilke menigheder (f.eks. 15-20) og/ eller områder skal vi satse på?
° Hvilke steder tror vi, der er størst sandsynlighed for at få resultater?
PERSONALE
• Den danske lovgivning gør det mere og mere komplekst at være en organisation. Det tager personale til administration – noget som stjæler fra andre opgaver.
• Vi har ikke så mange præster som tidligere. Derfor: De præster, vi har, skal gives opgaver, som kan lede menigheden til vækst.
- De skal samle deres energi på steder, hvor vi tror, vi kan opleve vækst. Dette betyder, at deres energi ikke skal spredes på mange menigheder og opgaver, men fokuseres på hovedsagelig en eller to menigheder/geografiske områder.
- Vores præster kan godt være kontaktperson for flere menigheder, men skal have et fokusområde.
- Alle menigheder kan have en kontakt-/ tilkaldepræst.
MÅLGRUPPER
• Af de personer, som døbes og bliver medlemmer af Adventistkirken, er ca. 36% børn af danske adventister, 45% med indvandrerbaggrund og 19% danskere uden adventistbaggrund.
- Skal vi satse på de største målgrupper, eller kan vi nå flere søgende danskere?
- Der er meget, der tyder på, at unge danskere er mere søgende end deres forældre. Vi skal finde måder at nå dem. Det kan betyde, at nye fællesskaber ser meget anderledes ud, end det vi er vant til.
• Hvis vi skal nå nye generationer, skal vi lytte til vores egne unge og give dem plads til at tage initiativer og skabe programmer, som de synes er relevante for deres generation. Det er tiltrængt med et generationsskifte i vores kirke og i vores tankegang. De ældre skal ikke bare skubbes til side eller trække sig. I stedet kan de ældre hjælpe og støtte unge i deres anstrengelser. Vi er én menighed, og vi må stå sammen om det, som kan føles nyt eller fremmed.
AFDELINGER
• Vi er en lille organisation, og vi kan ikke drive alle de afdelinger, som vi havde, dengang vi var langt flere.
- Vi lukker Korrespondanceskolen og flytter kurserne online.
- Litteratur: Selv om vi gør lidt gennem Dansk Bogforlag, så satser vi på digital information og indflydelse.
MENIGHEDER OG KIRKEBYGNINGER
• Menigheder, der har så få medlemmer og ressourcer, at de ikke kan frembringe en forstander/menighedsleder, sekretær og/eller kasserer, må omorganiseres. Der kan være forskellige modeller. En model kan være, at medlemskab og regnskab flyttes til en større nabomenighed.
- Medlemskab og økonomi samles på færre steder.
- Den lille menighed kan fortsætte med at mødes som en gruppe.
LEDET AF ÅNDEN – Adventistkirkens vision og strategi 2025-2029
Udgiver:
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C 2850 Nærum
Ekstern redaktør: Malene Tonnung
Redaktion: Bjørn Ottesen, Kristinn Odinsson, Lasse Bech, Jan-Gunnar Wold, Bente Skov Schledermann, Peter Larsen (ansvarshavende)
Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann
Foto: iStockphoto.com
Tryk: PR Offset, Fredericia
Oplag: 3.000 eksemplarer
Udgivelse: Februar 2026
