Adventistkirkens årsmøde
og generalforsamling 20.-24. maj 2020
Guide for delegerede
og årsmødets hovedprogram
favnende fællesskab
Indhold
ALLE HAR NOGET AT SKULLE HAVE SAGT 2
ADVENTISTKIRKENS OPBYGNING 3
GRUNDBEGREBER 4
Bestyrelsen
Ledelsen
Afdelingsledere
Den Danske Union
Vedtægter
VALG AF DELEGEREDE I MENIGHEDEN 5
Menighedens forslagsudvalg
Ankomst til generalforsamlingen
Det store udvalg
Ex offi cio-delegerede
OPGAVEN SOM DELEGERET 6
DEMOKRATI & PROCEDURE I SALEN 7
Talermikrofonen
Proceduremikrofon
Afstemninger
Flertalsbeslutninger
Stemmekort og stemmesedler
Hemmelig/skriftlig afstemning
Selvbestemmelse?
UDVALG 8
Det store udvalg
Bestyrelsesudvalget
Forslagsudvalget
Vedtægtsudvalget
Øvrige udvalg
Udvalgenes fremlæggelse
Betænkningstid
Tilbagesendelse til udvalg
Behandling af forslag
Foretræde for udvalg
EN HILSEN FRA PAULUS 9
ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING 10
Hovedprogram 11
Talere ved årsmødet 11
Ungdomsprogram 14
TEEN / Børn 15
Praktiske oplysninger 16
Arbejdslejr 16
Alle har noget at skulle have sagt
Vi har skrevet denne lille guide, så du får hjælp til, hvordan en generalforsamling i Syvende Dags Adventistkirken, Danmark (også kaldet Den Danske Union) forløber, og hvad man som delegeret har sagt ja til – eller siger ja til. Vi håber, at mange vil melde sig til at møde op og give deres mening til kende. For også du har noget at skulle have sagt.
Det kan dog hurtigt blive upraktisk, når alle har noget at skulle have sagt til en generalforsamling. Derfor er der nedsat en række udvalg og fastsat nogle procedurer for, hvordan møderne forløber og beslutningerne tages.
Vi håber, at dette hæfte vil hjælpe flere med at forstå generalforsamlingens arbejde og opmuntre både delegerede og andre interesserede til at engagere sig i kirkens demokrati.
Redaktionen
Denne guide er udarbejdet for lettere at kunne forstå vedtægterne, procedurerne og praksis. Det er altid de gældende vedtægter, procedureregler og dirigenten, man bør rette sig efter.
Find flere oplysninger
Vedtægter for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark: adventist.dk/presse-2/vedtaegter
Sagspapirer for generalforsamling 2020 samt referat fra generalforsamling 2016 findes på aarsmode.adventist.dk
Udgiver:
Syvende Dags Adventistkirken, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum
Redaktion: Marianne Dyrud og Holger Daugaard
Tekst til guide for delegerede: Andreas Müller og Lise Rechter
Gra fisk opsætning: Bente Skov Schledermann Landskabsfoto fra Himmerlandsgården s. 10-15: Jens Morten Øster
Illustrationer s. 15-16: iStockphoto.com
Udgivet: februar 2020
Oplag: 2.000
Tryk: PR O ff set, Fredericia
PDF-udgave findes på www.adventist.dk
Medlemmerne
Menigheden
Alle medlemmer er del af en menighed. Det er her, man bliver optaget som medlem og har sit daglige trosfællesskab. Menigheden har en bestyrelse, der bliver valgt på et menighedsmøde.
Unionen
Alle menigheder er medlem af en union*. Unionen ansætter og lønner missionsarbejdere/præster, udarbejder ressourcer og driver afdelingsarbejde på særlige indsatsområder. Unionen kan ikke bestemme, hvem der skal være medlem – det er det lokale menighedsfællesskab, der afgør dette. Menighederne har mulighed for at vælge repræsentanter til unionens generalforsamlinger.
* I nogle lande er der endnu et lag, konferensen, mellem menigheden og unionen. Konferensens rolle minder om en unions, men vil være mere lokal.
Divisionen
Divisionerne er oprettet som regionale kontorer under Generalkonferensen for at opretholde kontakten med unionerne rundt omkring i de forskellige verdensdele. Vi er en del af Den Transeuropæiske Division (TED).
I Danmark er Divisionen mest kendt for at organisere spejdercamporeer, at drive Newbold College samt at sende to repræsentanter til vores generalforsamlinger. Ved generalforsamling i Den Danske Union er divisionsformanden en neutral person, der leder arbejdet i bestyrelsesudvalget.
Adventistkirkens opbygning
Generalkonferensen (Verdenskirken)
Verdenskirken består af alle unioner, og Danmark har været optaget i verdensfællesskabet siden 1880. Verdenskirken udarbejder bl.a. sabbatsskolens Bibelstudium, udstikker retningslinjer for de forskellige dele af kirkens arbejde og driver missionsarbejde i lande, hvor arbejdet endnu ikke er etableret.
Det er kun ved en generalforsamling i Verdenskirken, at vores trospunkter kan revideres, debatteres og godkendes. Hver union sender repræsentanter til generalforsamlingen.
På en generalforsamling møder man flere begreber, som ikke nødvendigvis er en del af daglig tale. Men hvem er det lige, der gør hvad?
Genopfrisk grundbegreberne i organisationen her.
Grundbegreber
Bestyrelsen
I vedtægterne beskrives besty relsens arbejde: ”I tiden mellem generalforsamlingerne varetages trossamfundets interesser i enhver henseende af bestyrelsen.“
På generalforsamlingen vælges besty relsens medlemmer, heriblandt ledelsen, en afdelingssekretær og en præst. Desuden kan der vælges en ordsty rer blandt de ikke-ansatte medlemmer.
Besty relsen godkender budget, regnskab, ansættelser og overordnede tiltag. Besty relsen er ansvarlig for Unionens daglige drift, og den arbejder videre med de beslutninger, som generalforsamlingen har vedtaget, fx valg af afdelingsledere og vedtagne forslag fra forslagsudvalget.
Ledelsen
Unionens ledelse består af formand, næstformand og økonomichef. De har ansvar for den daglige ledelse af kirkens arbejde i Danmark. De er personaleledere for de ansatte i afdelingerne, på kontoret og præsterne. Desuden er formanden Den Danske Unions repræsentant til Generalkonferensens og Divisionens møder – og i øvrigt ansigtet udadtil. Ofte har ledelsen ansvar for forskellige afdelinger, fx prædikantafdelingen eller evangelisme. Ledelsen arbejder tæt sammen med besty relsen,
der er den øverste myndighed i tiden mellem generalforsamlingerne.
Afdelingsledere
Den Danske Union har en række afdelinger, der både er synlige og mindre synlige. Lederne af disse arbejdsgrene aflægger rapport til generalforsamlingen og bliver valgt efter indstilling fra besty relsesudvalget. I praksis når generalforsamlingen sjældent at vælge alle afdelingsledere, hvilket betyder, at besty relsen har ansvaret for at vælge disse snarest efter generalforsamlingen. Ungdomsafdelingen, prædikantafdelingen, sabbatsskole- og medieafdelingen er nogle af de afdelinger, hvortil der udpeges en afdelingsleder.
ADRA og Vejlefjordskolen m.fl . er organiseret lidt anderledes, men aflægger alligevel rapport til generalforsamlingen, da de er en del af kirkens arbejde i Danmark.
Den Danske Union
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, er en union af alle adventistmenigheder inden for det danske rige. Den blev stiftet i 1880 i Hellum i Nordjylland af repræsentanter fra menighederne i Alstrup, Hellum, Tylstrup, Dronninglund, Jested og Uhe, med hilsener fra Nortvig, Aarhus og Ringsted. Siden er Adventistkirken vokset i medlemsan-
tal, har bygget kirker, ansat præster og drevet forskellige organisationer.
Den Danske Union er altså en sammenslutning af menigheder og er bl.a. ansvarlig for menighedernes fællesopgaver (fx årsmøde, udgivelse af Adventnyt samt ungdoms- og spejderarbejdet). Unionen har også som opgave at understøtte det lokale menighedsarbejde og ansættelse af prædikanter. Unionen ejer skole- og kirkebygninger. Det er også Unionen, der modtager og fordeler indbetalt tiende, der anvendes til præstelønninger, afdelingsarbejde og evangelisk arbejde. Unionen modtager og fordeler også øvrige gaver til Adventistkirken.
Vedtægter
Vedtægterne er foreningens ’grundlov’. De udstikker de overordnede rammer for, hvordan vi har organiseret os. Heri står der fx, hvor ofte der skal holdes generalforsamling, og hvad embedsmændenes pligter er. Det er altså reglerne for, hvordan organisationen overordnet er bygget op – men der står fx ikke, hvor mange ansatte der skal være, eller hvad vi skal prioritere.
Der er et vedtægtsudvalg, der behandler forslag til vedtægtsændringer. Vedtægerne kan kun ændres på en generalforsamling.
En generalforsamling er en forsamling af delegerede fra hele Unionen og er Unionens højeste myndighed. Da Unionen er en sammenslutning af lokale menigheder, er det menighederne, som sender personer med tale- og stemmeret til generalforsamlingen.
Valg af delegerede i menigheden
I vedtægterne står der, at hver menighed må sende én delegeret, og yderligere én for hver påbegyndt 15 medlemmer. Altså sender en menighed med 31 medlemmer 4 delegerede: 1 delegeret for menigheden og 3 for antal medlemmer. En menighed med 28 medlemmer sender 3 delegerede: 1 for menigheden og 2 for antal medlemmer.
Menighedens forslagsudvalg
Menigheden kan nedsætte et udvalg, der har til opgave at udpege menighedens delegerede til generalforsamlingen. Udvalget vælger nogle, som de mener kan repræsentere menigheden på generalforsamlingen. Man prøver som regel at gøre sammensætningen bred, sådan at både mænd og kvinder, forskellige aldersgrupper og holdninger er repræsenteret. Når udvalget har sammensat et hold af delegerede, forelægges navnene for menigheden til godkendelse.
I nogle menigheder er det menighedsbesty relsen, der har mandat til at fi nde de delegerede, som menigheden dernæst godkender.
Når valgprocessen i menigheden går i gang, er det vigtigt, at det meldes ud, hvorledes det foregår, og at medlemmerne har mulighed for at kommentere eller komme med bemærkninger til udvalget. Dette gøres ty pisk ved, at
navnene læses op den ene sabbat og godkendes den efterfølgende.
Når menigheden har valgt de delegerede (og gerne 1-2 suppleanter), informeres unionskontoret om de valgte, og disse vil snarest derefter modtage diverse sagspapirer.
Ankomst til generalforsamlingen
Som delegeret melder man sin ankomst ved generalforsamlingen og får udleveret sit stemmekort. Hvis en delegeret er forhindret i at møde op på generalforsamlingen, skal suppleanten henvende sig ved informationen, og menighedens forstander eller præst skal bekræfte suppleantens indtræden. Suppleanten træder i den delegeredes sted under hele generalforsamlingen.
Det store udvalg
Blandt menighedens delegerede vælges også ét medlem til det store udvalg (menigheder med mere end 100 medlemmer vælger 2 af deres delegerede, og menigheder med mere end 200 medlemmer vælger 3). Dette udvalg mødes inden forhandlingsmøderne går i gang og foreslår sammensætningen af de øvrige udvalg. Dette foregår ty pisk onsdag eftermiddag, og besked om hvilken af menighedens delegerede, der sidder i det store udvalg, markeres på listen
over de delegerede, der sendes til Unionskontoret.
Ex officio-delegerede
Foruden de almindelige delegerede er der medlemmer, der har tale- og stemmeret på baggrund af deres embede: Indsatte prædikanter, der er ansat, samt medlemmer i Unionsbesty relsen og vedtægtsudvalget, der blev nedsat på sidste generalforsamling, og som har arbejdet frem til denne. Desuden har afdelings- og institutionsledere taleret, men ikke stemmeret, i sager, der vedrører deres område.
Det kan være overvældende at modtage generalforsamlingens sagspapirer med rapporter og regnskab. Endda mere, hvis det er første gang den delegerede sætter sig i salen blandt flere hundrede andre delegerede. Her giver vi tips til, hvordan du bedst kan forberede dig på opgaven som delegeret.
Opgaven som delegeret
Sagspapirerne omfatter bl.a.:
• Ledelsens og afdelingsledernes rapporter over arbejdet de forløbne fi re år.
• Regnskabet.
• Vedtægter og procedureregler.
• Rapport fra vedtægtsudvalget, som kan indeholde forslag til omformuleringer eller nye forslag til vedtægtsændringer.
• Ansøgninger om optagelse af en ny menighed. Det kan være en gruppe af adventister, der har etableret sig som en menighed og derfor søger formel optagelse i fællesskabet.
• Forslag til strategi. Dette er et nyt punkt, som blev vedtaget ved seneste generalforsamling: at den afgående ledelse og besty relse skal komme med et oplæg til den næste 4-års periode. Tanken er, at vi dermed kan bruge generalforsamlingen til at tale fremtid.
Som delegeret bør man sætte sig ind i det udleverede stof. Understreg gerne noget, du ikke forstår, og udvælg et par af de vigtige ting, som du gerne vil have svar på. På generalforsamlingen har de delegerede mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til rapporterne. Bemærk, at rappor-
terne handler om den foregående periode og ikke er stedet, hvor nye initiativer bliver bestemt. Se side 8, hvordan forslag bringes for udvalgene. Du kan også forelægge dine idéer direkte til den nyvalgte afdelingsleder efterfølgende.
Politik eller Helligåndens ledelse
Det er en ansvarsfuld post at være delegeret. Menigheden har valgt en delegeret, fordi den mener, at vedkommende kan repræsentere den og dens medlemmer. Det betyder dog ikke, at menigheden kan bestemme noget af det, den delegerede skal sige – enhver er kun bundet af sin egen overbevisning.
Som kirkesamfund er vi ikke bare en forening. Vi ser os selv som hinandens tjenere, der hver især søger alles bedste. På samme måde er det heller ikke nogen bestemte personer, der i kraft af deres embede skal bestemme over andre –nej, ’Kristus er hovedet, og menigheden er lemmerne’. Derfor er det et ansvar at tænke på det fælles bedste og ikke blot at kæmpe for, at ens egen situation forbedres eller holdning varetages. Ligeledes beder vi Helligånden om at lede beslutningerne.
På samme måde fi ndes der ikke partier til en generalforsamling. Det er ulovlig praksis at skaffe tilslutning til en bestemt sag på forhånd, idet sagerne
skal behandles i det rette forum: i et udvalg eller i salen.
Tips til et godt indlæg
Når man skal op til mikrofonen og sige sin mening om noget eller stille et spørgsmål, er det en god idé at tænke disse ting igennem:
• Præsenter dig med navn og hvilken menighed, du kommer fra
• Hold dig til sagen.
• Hvad drøftes netop nu og skal stemmes om? Mener man, der bør være flere unge prædikanter, behandles det ikke under et forslag om optagelse af en menighed.
• Er der et ændringsforslag, der drøftes? Spørg gerne dirigenten eller indled med at sige: Jeg har en bemærkning til ændringsforslaget fremsat af bror NN.
• Skriv stikord ned med pointer, du må huske at sige.
• Skriv dog helst ikke en færdig tale ned, da det er svært at lytte til, og nemt kommer til at lyde stift.
• Vær positiv og tal om sagen, ikke personen, der har fremlagt den.
• Bed Gud om hjælp til at vælge ordene med omhu, så det, du har på hjerte, vil blive hørt, som det var ment.
Når de delegerede er samlet, er der nogle procedureregler for, hvem der får ordet hvornår, og hvordan en afstemning foregår.
Procedurereglerne indgår i sagspapirerne, men her er et overblik over, hvordan man gebærder sig i salen.
Demokrati & procedure i salen
Talermikrofonen
Dirigenten fører en talerække, og man markerer, at man vil sige noget ved at stille sig op i køen.
Dirigenten kan vælge at lukke for køen, når et spørgsmål er blevet belyst.
Bemærk dirigentens anvisninger, hvis der for eksempel kommer et ændringsforslag, eller debatten kører i flere spor. Da kan dirigenten beslutte, at mikrofonen reserveres til kommentarer om en bestemt sag.
Proceduremikrofon
Her stiller man sig kun op, hvis man har et spørgsmål ’til proceduren’, altså, om generalforsamlingen fungerer korrekt. Det kan fx være spørgsmål i forhold til procedurereglernes overholdelse, samt hvilket spørgsmål talerækken netop nu drøfter, i fald det er blevet uklart.
Afstemninger
Kun delegerede har tale- og stemmeret og anledning til at fremsætte ønsker og forslag for generalforsamlingens udvalg.
Afstemninger foregår enten skriftligt ved stemmesedler eller ved oprækning af stemmekort, og dirigenten vil informere om afstemningsformen.
Flertalsbeslutninger
Ifølge vedtægterne tages alle beslutninger af generalforsamlingen ved almindeligt stemmeflertal. Kun ved afstemninger om vedtægtsændringer og beslutning om opløsning af Unionen gælder særlige regler, idet der her kræves flertal på henholdsvis 2/3 og 3/4 af de afgivne stemmer.
Stemmekort og stemmesedler
De delegerede vil i forbindelse med deres registrering/ankomst modtage stemmekort og stemmesedler.
Dirigenten vejleder om, hvad der stemmes om, og hvad der skrives på stemmesedlen.
En stemmeseddel er ugyldig, hvis den indeholder navne på andre end de personer, der kan stemmes på. Ved afgørelse af, om en stemmeseddel er gyldig, bør man lægge vægt på, om man kan fi nde ud af, hvad der har været den delegeredes mening. Stavefejl og forkortelser kan derfor kun begrunde ugyldighed, hvis der er tvivl om, hvem medlemmet vil stemme på. I tvivlstilfælde er det dirigenten, der afgør, om stemmesedlen er gyldig eller ej.
Blanke stemmer er gyldige og skal tælles med ved udregning af fordelingstal.
Hemmelig/skriftlig afstemning
Skriftlig afstemning skal sikre, at ingen føler sig presset til at stemme på noget eller nogen, man ikke kan gå ind for, eller blot for at have et nøjagtigt resultat. Normalt bør alle personvalg foregå ved skriftlig afstemning, og i alle andre sager anvendes skriftlig afstemning, hvis ti delegerede ønsker det.
Selvbestemmelse?
Tilstedeværende embedsmænd fra Adventistkirkens organisation på et ’højere’ niveau, såsom Divisionen eller Generalkonferensen, er ex officio-medlemmer af besty relserne i ’lavere’ organisationer, dvs. de kan deltage i udvalgsmøder ifm. Den Danske Unions generalforsamling. Dog må de repræsentanter ikke udgøre mere end ti procent af udvalgets tilstedeværende medlemmer. I salen har de ikke vetoret som sådan, men rådgiver om ”policy“ (hovedorganisationens retningslinjer). I unionens vedtægter står der, at vi vil følge de policies, der er gældende.
Det, der skal stemmes om, bliver behandlet i et udvalg og derefter fremlagt i salen. På denne måde skal flere hundrede personer ikke blive enige om en bestemt ordlyd eller drøfte personspørgsmål.
Udvalg
Når et udvalg sender noget til afstemning i salen, hedder det, at de aflægger en rapport. Rapporten kan så godkendes eller sendes tilbage til udvalget efter salen har kommenteret eller forkastet den. Der er også mulighed for at stille et forslag om at ændre i teksten.
PÅ GENERALFORSAMLINGEN ARBEJDER FØLGENDE UDVALG:
• Det store udvalg
Mødes ty pisk onsdag eftermiddag inden forhandlingsmøderne går i gang og udarbejder forslag til sammensætningen af de øvrige udvalg, der arbejder under generalforsamlingen. Består af repræsentanter fra alle menigheder.
• Bestyrelsesudvalget
Behandler personvalgene. Først arbejdes der med formand, næstformand og økonomichef. Derefter udpeges så vidt muligt afdelingsledere. Desuden sammensætter besty relsesudvalget en unionsbesty relse og et vedtægtsudvalg. Divisionens formand fungerer som udvalgets formand.
• Forslagsudvalget
Behandler de sager, som de delegerede ønsker, at generalforsamlingen skal tage stilling til. Det kan fx være større
initiativer eller henstillinger til Unionsbesty relsen om arbejdet i den næste periode. Ved sidste generalforsamling blev det fx foreslået, at der skulle udarbejdes en strategi for den kommende periode til fremlæggelse på denne generalforsamling.
• Vedtægtsudvalget
Behandler ændringsforslag til vedtægter. Har arbejdet siden sidste generalforsamling og fremsætter ofte mindre rettelser – men skal også behandle eventuelle større sager, der vil kræve en vedtægtsændring. Udvalget arbejder både op til og under generalforsamlingen.
• Øvrige udvalg
Der kan i øvrigt på generalforsamlingen nedsættes andre udvalg, der kan arbejde med andre spørgsmål. I så fald skal det store udvalg sammentræde og bestemme sammensætningen af disse udvalg.
Udvalgenes fremlæggelse
Rapport fra det store udvalg skal fremkomme skriftligt og udleveres til alle delegerede, inden den oplæses, og der stemmes over den.
Når besty relsesudvalget rapporterer, bør alle udvalg være til stede, så generalforsamlingen om muligt kan være fuldtallig ved afstemning.
Rapport fra fx forslagsudvalget og vedtægtsudvalget fremkommer skriftligt. Ofte vælger man blot at have det ”skriftligt“ på lærredet, hvis det ikke drejer sig om en tekst eller en liste.
Betænkningstid
Der må ikke stemmes over et forslag fra besty relsesudvalget på det samme forhandlingsmøde, som forslaget fremlægges på. Er man i tidsnød, sådan at sagen ikke kan vente til næste forhandlingsmøde, kan dirigenten hæve mødet og fortsætte efter et kvarters pause. I pausen skal besty relsesudvalget være tilgængeligt for delegerede, som måtte have eventuelle synspunkter at fremholde over for besty relsesudvalget.
Vedtægtsændringer, der ikke fulgte med sagspapirerne til generalforsamlingen, skal fremlægges skriftligt mindst 6 timer før afstemning.
Tilbagesendelse til udvalg
Hvis en delegeret har indvendinger mod et fremlagt personvalg, kan den delegerede:
A. Bede om, at forslaget går tilbage til udvalget. Såfremt dette forslag ikke fi nder støtte og flertal ved afstemning, kan den delegerede:
B. Bede om at få en samtale med udvalgets formand, der dernæst må afgøre, om der er grundlag for, at han foreslår for generalforsamlingen, at navnet går tilbage til udvalget til fornyet behandling i udvalget.
Behandling af forslag
Hvis delegerede ønsker at foreslå væsentlige ændringer til et fremlagt forslag, kan disse ændringsforslag, hvis generalforsamlingen vedtager det, sammen med det fremlagte forslag, sendes til fornyet behandling i udvalget. Hvis der ikke opnås flertal for dette, skal det oprindelige forslag sættes til afstemning.
Foretræde for udvalg
Enhver delegeret har ret til at bede om foretræde for et udvalg. Dette aftales med udvalgets formand, der kan fortælle, hvornår udvalget sammentræder. Det er ved et foretræde for udvalget, man kan komme med bemærkninger: til et personvalg i besty relsesudvalget eller en idé til et særligt indsatsområde gennem forslagsudvalget. Hvis man har en bemærkning til et valg eller en sag, kan det være en fordel at bede om foretræde for udvalget, inden sagen er drøftet igennem og forelagt i salen.
Lad det være vores ønske og bøn, at vores fællesskab må afspejle oprigtig kærlighed. At vi hver især har den andens bedste for øje, og at vi må lægge os selv, hinanden og fremtiden i vor Frelsers hænder.
En hilsen fra Paulus
Paulus beskriver i Romerbrevet 12, hvordan menigheden er ét legeme med flere lemmer, altså at vi hver især arbejder sammen om ét fælles formål. Han slår også fast, at legemets hoved er Kristus. Kapitlet fortsætter med en helt praktisk beskrivelse af det nye liv efter Guds vilje:
• "Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.
• Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.
• Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.
• Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie.
• Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke.
• Glæd jer med de glade, græd med de grædende.
• Hold sammen i enighed.
• Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.
• Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker.
• Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.
• Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: ‘Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,’ siger Herren.
• Men ‘hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.’
• Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode“ (Rom 12,10-21).
til årsmøde 2020 Velkommen
Endnu en gang byder vi hele adventistfamilien velkommen til årsmøde på Himmerlandsgården. Fællesskab er en vigtig del af livet. Vi er skabt til fællesskab. Jesus siger i Joh 13,35: ”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.“ Årsmødets tema i år er ”Favnende fællesskab“. De seneste år har vi haft temaer omkring kirkens navn: Syvende Dags Adventistkirken. Vi har haft fokus på sabbatten, på det at vente, og nu er vi klar for at dykke ned i kirken og fællesskabet.
I år har vi generalforsamling. Det indbefatter en del forretningsog forhandlingsmøder. Vi vil bestræbe os på at få denne del til at flyde så let som muligt, og vi lægger også her op til fællesskab med gode samtaler rundt om bordene i mødeteltet og andre steder. Vi skal også have tid til åndelige møder, hvor vi bliver inspireret og udfordret til at tænke nyt og stort om det fællesskab, vi har i kirken.
Hjertelig velkommen til Himmerlandsgården 20.-24. maj!
Hovedprogram
ONSDAG 20. MAJ
15.00 Det store udvalg mødes 18.00 Aftensmad
19.30 Aftenmøde v/Ty Gibson: Vores dobbelte virksomhedsløgn
20.30 Åbning af generalforsamling med formandens rapport og rapportering fra det store udvalg
21.30 Servering
21.30 Introduktion til generalforsamling
TORSDAG 21. MAJ
7.00 Morgenløb
7.15 Morgenbøn
7.45 Morgenandagt
8.00 Morgenmad
9.00 Morgenmøde v/Lasse Bech: Favnende fællesskab eller snæver elite?
10.00 Forhandlingsmøder 12.30 Frokost
14.00 Forhandlingsmøder 15.30 Forhandlingsmøder og ADRA-rapport og repræsentantskab 18.00 Aftensmad
19.30 Forhandlingsmøder 20.15 Aftenmøde v/Ty Gibson: Kærligheden alene er troværdig 21.15 Servering / Café Vejlefjord
21.15 Generalforsamling HappyHand
FREDAG 22. MAJ
7.00 Morgenløb
12.30 Frokost
14.00 Forhandlingsmøder 15.30 Forhandlingsmøder 18.00 Aftensmad
19.30 Forhandlingsmøder 20.15 Aftenmøde v/Ty Gibson: Nødvendig vantro…
21.15 Servering / Café Vejlefjord
SABBAT 23. MAJ
7.15 Morgenbøn i konferenceværelset
7.45 Morgenandagt
8.00 Morgenmad
9.30 Bibelstudium v/Gunnar Pedersen 11.00 Gudstjeneste v/Ty Gibson: Evangeliets effektligning
7.15 Morgenbøn
7.45 Morgenandagt
8.00 Morgenmad
9.00 Morgenmøde v/Bjørn Ottesen: Samme tro, samme værdier, men forskellige… hvordan håndterer vi det?
10.00 Forhandlingsmøder 11.15 I Ungdomsteltet: ADRA: Verdensmålene – ”himmel på jord“
12.30 Frokost
15.00 Musikalsk fællesskab 16.00 Favnende fællesskab – paneldebat
18.00 Aftensmad
19.30 Ungdomsprogram
20.30 Servering / Café Vejlefjord
21.15 Lovsang
SØNDAG 24. MAJ
7.00 Morgenløb
7.15 Morgenbøn
7.45 Morgenandagt
8.00 Morgenmad
9.00 Morgenmøde v/Raafat Kamal: En kirke i eksil
10.00 Forhandlingsmøder
12.30 Frokost
13.30 Forhandlingsmøde om nødvendigt Fælles oprydning. Hver menighed har speci fikke opgaver, men alle opfordres til at give en hånd med nedpakningen søndag eftermiddag.
Talere
ved årsmødet
Gæstetaler
Ty Gibson er gæstetaler ved årsmødet 2020. Han taler ved aftenmøderne samt gudstjenesten sabbats formiddag. Ty er en passioneret taler med et budskab, som går til hjertet. Han er præst i Storyline Adventist Church i Eugene, Oregon, og arbejder desuden som taler for Light Bearers og ARISE Discipleship School. Ty er også at finde i den digitale verden – hans taler kan høres på digma.com og tabletalk.online. Han er forfatter til 11 bøger samt bibelstudiematerialet TruthLink Bible Study Guides.
Onsdag aften: Vores dobbelte virksomhedsløgn: “Vi har sandheden, og vi skal fuldende værket!“
Nej, det har vi ikke, og det gør vi ikke. Hvad er den brutale sandhed om vores tilstand som kirke?
Torsdag aften: Kærligheden alene er troværdig
Det budskab, vi forkynder, er kun så troværdigt som den kærlighed, vi udviser som aktive forkæmpere for retfærdighed for de undertrykte, frihed for de bundne, lighed for alle og nåde for de skyldige.
Fredag aften: Nødvendig vantro…
Ateisme er ikke det værste i verden, – det er dårlig religion! Vi bør lytte til dem, som ikke tror, og ikke tilbagevise dem eller gøre dem til skamme. Mange ikke-troende er ofte ærligere troende end os, som hævder, at vi tror.
Gudstjeneste sabbats formiddag: Evangeliets effektligning
Vi er kaldet til at forkynde de gode nyheder om Guds kærlighed for alle, ikke til at være moraliserende politi i verden. I den grad, kirken fremhæver skønheden ved Guds karakter, som den er åbenbaret i Kristus, vil den blive attraktiv for dem, der ikke kender Ham.
Torsdag morgen
Lasse Bech er præst i Vejlefjordkirken. Han underviser i kristendom i gymnasiet på Vejlefjordskolen. Desuden har han ansvar for spørgsmål om religionsfrihed for Adventistkirken i Danmark. Lasse er gift med Iben, og de har 3 børn.
Favnende fællesskab eller snæver elite?
Er det meningen, at Guds folk i de sidste dage skal være en snæver elite, som det er meget vanskeligt at blive indlemmet i? Har vi misforstået budskabet i Johannes’ Åbenbaring, så vi næsten blasfemisk har fået det til at handle om os selv?
Er det sidste budskab til denne verden en invitation eller en reprimande?
Er Guds folks identitet et favnende fællesskab eller en snæver elite?
Fredag morgen
Bjørn Ottesen har arbejdet som præst og/eller leder i de tre skandinaviske lande og føler sig hjemme i Danmark. Inden Bjørn kom tilbage til Danmark sidste sommer, underviste han kommende præster på Newbold College, hvor han også var leder for teologiafdelingen. Han er gift med Maj-Britt og sammen har de fire voksne døtre. Bjørn er præst for Horsens menighed og har ansvar for prædikantafdelingen. Han arbejder for at mission og evangelisme bliver sat højt på menighedernes agenda.
Samme tro, samme værdier, men forskellige … hvordan håndterer vi det?
Søndag morgen
Raafat Kamal, som oprindelig er fra Libanon, har arbejdet for Syvende Dags Adventistkirken i Norge, Pakistan og England som lærer, ADRA-leder, afdelingsleder og field secretary. I dag er han formand for Den Transeuropæiske Division. Raafat er gift med Heidi og sammen har de to voksne døtre.
En Kirke i Eksil
Venner i menigheden vælger at leve på forskellige måder, selv om de langt hen ad vejen deler den samme tro og bekender sig til de samme værdier. Hvor langt kan vi acceptere andres valg? Hvornår er vi ikke længere på samme hold? Hvad er menighedens opgave i dette dilemma?
Hvordan kan vi omfavne vores naboer med evangeliet om Kristi snare komme, hvis vi hele tiden kun kommer til kirken med få ikke-troende venner? Ifølge George Barna har kun tre procent af vestlige trettenårige et bibelsk verdensbillede. Virkelighedstjek: Mennesker ser ind gennem vores vinduer. Hvad gør vi NU for at sprede adventbudskabet og udvide kredsen rundt om bordet? En tilbagetrækningsstrategi er ikke løsningen. Jesus ønsker, at vi skal engagere os og gå fremad. Hvad er vores respons?
Ungdomsprogram
ONSDAG 20. MAJ
19.30 Aftenmøde i det store telt v/Ty Gibson: Vores dobbelte virksomhedsløgn 21.00 Hygge
TORSDAG 21. MAJ
7.00 Morgenløb
9.30 Morgenmøde med René Bidstrup: ”GenSkab“ – kirken som nyskaber
19.30 Aftenmøde i det store telt v/Ty Gibson: Kærligheden alene er troværdig
21.00 HLG Quiz Show
FREDAG 22. MAJ
7.00 Morgenløb
9.30 Morgenmøde med René Bidstrup: ”FællesSkab“ – kirken som et forvandlingens sted
11.15 ADRA: Verdensmålene – ”himmel på jord“
19.30 Aftenmøde v/Ty Gibson: Nødvendig vantro…
21.00 Hygge og lovsang
SABBAT 23. MAJ
10.00 Bibelstudium med René Bidstrup: ”KulturSkab“ – kirken som en ”ikke-voldelig“ revolution
11.00 Gudstjeneste i det store telt v/Ty Gibson: Evangeliets effektligning
20.00 Ungdomsprogram i det store telt
21.15 Lovsang i det store telt
Taler
i ungdomsteltet
René Bidstrup er 37 år, er gift med Kirstin, har tre børn, Eleanor 5 år, Dagmar næsten 2,5 år og Oswald på 1 år. René er Ungdomspræst ved Vejlefjordskolen, elsker livet, fodbolden, unge mennesker – og drømmer om at se flere unge mennesker der bliver passionerede disciple af Jesus, fyldt med Guds Ånd der vil blive til en velsignelse for mennesker omkring dem.
22.30 Hygge
SØNDAG 24. MAJ
7.00 Morgenløb
9.30 Morgenmøde med René Bidstrup
Fælles oprydning
Kirken og den åndelige kamp
Morgenmøderne i ungdomsteltet kommer til at handle om kirken – hvad er den, hvilken opgave har den, og hvad er kirkens fortælling om håb?
Aftenandagterne tager fat i Guds våben i den ”åndelige“ kamp: ydmyghed, udholdenhed, frimodighed og kærlighed...
Årsmøde for TEEN
Som altid kan du godt glæde dig til et fedt årsmøde med dine venner! Som teenager får du muligheden for at hænge ud i den fede TEEN Lounge – jeres helt eget teentelt, hvor jeres møder også vil blive afholdt. Det er for dig mellem 13-17 år. Teltet er stort set åbent hele tiden, så der bliver masser af tid til at hygge, spille spil, snakke og snacke og selvfølgelig en filmaften.
Om dagen vil du bl.a. kunne benytte den oppustelige fodboldbane. Der bliver også indrettet et særskilt område, Åndehullet , der lægger op til åndelig re fleksion. Her vil du kunne opleve forskellig åndelig inspiration. Du vil kunne sidde og tænke eller læse eller bare tage et hvil i mere rolige omgivelser. Der vil også været et bederum, hvor du kan være alene med Gud.
Fauna og fællesskab – for børn
I år er børnenes årsmøde fuldt af dyreliv. Vi skal synge om dyr, lytte til bibelhistorier med dyr, og vi skal selv udforske, undersøge, mærke og røre ved ting, der handler om dyr.
Hver dag begynder vi i Hovedbygningen med sang og børnemøder for alle mellem 0-12 år. Derefter er de 4-12 årige med i et ”Faunalaboratorium“ frem til kl. 12, hvor de selv bliver videnskabsmænd, der bliver klogere på dyrelivet.
Eftermiddagen byder på forskellige aktiviteter: rundbold, fodbold, kreative værksteder, junglebane, dyresafari, klappezoo, arkæologiske udgravninger og meget, meget mere.
Der er brug for mange voksne hjælpere – så har ud lyst til et dyrerigt årsmøde, så meld dig gerne til Anne-May Müller (2972 9780). Har du nogle dyr, du gerne viser frem (levende eller udstoppede), eller har du en ekspertise på et område indenfor faunaen, så sig til. Vi lover, det bliver sjovere end forhandlingsmøder!
Hold øje med aarsmode.adventist.dk som vil blive opdateret løbende op til årsmødet.
Book plads og forplejning på Himmerlandsgården 20.-24. maj 2020 på
aarsmode.adventist.dk
Overnatning på Himmerlandsgården
Der er forskellige muligheder for at bo på Himmerlandsgården, men begrænset antal pladser. Så vent ikke for længe med at booke.
Værelser
Vælger du at bo på værelse, er spisebilletter inkluderet.
Priserne er billigst i Bjælkehytten, hvor en køje i et 4-6 sengsværelse koster kr. 950. I den anden ende af skalaen koster et enkeltværelse i Annexet kr. 2.050. Der er kr. 300 rabat pr. barn.
Campinghytter
En campinghytte med 4 sovepladser koster kr. 1.890 inkl. strøm og bad for hele årsmødet. Spisebilletter tilkøbes, såfremt det ønskes.
Tilmeldingen åbner 1. marts.
Campingplads
Priserne på campingpladsen er pr. døgn og inkluderer plads, strøm og bad. Et lille telt koster kr. 30 pr. døgn, en campingvogn koster kr. 155 pr. døgn. Spisebilletter tilkøbes, såfremt det ønskes.
Spisebilletter
Måltider i spisesalen koster mellem 40 og 80 kr. Der er rabat til børn og studerende. Bestil til enkelte måltider eller køb et armbånd, som gælder til alle måltider på årsmødet.
Rettidig bestilling
Tilmelding til årsmødet åbner 1. marts. Rettidig bestilling af spisebilletter frem til 26. april. Herefter pålægges kr. 25 pr. måltid. Efter 6. maj kan der ikke købes spisebilletter. Booking af campingplads er åben frem til 11. maj.
Se alle priser og book senest 26. april på aarsmode.adventist.dk
Arbejdslejr på Himmerlandsgården 17.-20 maj
Vær med til at få Himmerlandsgården til at stråle inden årsmødet. Der er brug for alle hænder til små og store projekter – alt lige fra rengøring og havearbejde til at bygge legeplads og sætte ungdomsteltet op. Kan du kun komme en enkelt dag eller to, er det også en kæmpestor hjælp. Det er gratis at deltage!
Jeg håber vi ses!
Hilsen Peter Bo Bohsen
Tilmelding på aarsmode.adventist.dk