2019-bs-1-kvartal-samlet

BIBEL STUDIUM

1. kvartal

Forfatter

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

Åbenbaringens Bog

Ranko Stefanovic

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen

Hovedforfatter: Ranko Stefanovic

Oversættelse: Marit Birch Petersen

Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen

Korrektur: Elsebeth Daugaard

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann

Tryk: TopTryk Grafisk

© 2019 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

SOLNEDGANGSTIDER

TejnKøbenhavnRingstedOdenseVejleÅrhusHerningHjørringTórshavn

JANUAR

4. 15.4615.5115.5616.0116.0215.5716.0215.4915.16

11. 15.5616.0216.0616.1216.1216.0816.1316.0115.31

18. 16.0916.1416.1916.2416.2516.2116.2616.1415.48

25. 16.2216.2816.3216.3816.4016.3516.4016.3016.08 FEBRUAR

1. 16.3716.4316.4716.5316.5516.5016.5516.4616.28

8. 16.5116.5817.0217.0817.1017.0617.1117.0216.49

15. 17.0617.1317.1717.2317.2617.2117.2617.1817.09

22. 17.2117.2817.3217.3817.4117.3717.4217.3517.29

MARTS

1. 17.3517.4317.4717.5217.5617.5217.5717.5117.49

8. 17.5017.5818.0118.0718.1118.0718.1218.0618.08 15. 18.0418.1218.1518.2118.2618.2118.2618.2218.27

3. 20.4020.5120.5320.5821.0621.0221.0721.0921.41 10. 20.5321.0421.0621.1221.2021.1621.2121.2422.00 17. 21.0621.1721.1921.2421.3321.2921.3421.3822.19

24. 21.1721.2921.3121.3621.4621.4221.4721.5122.38

31. 21.2721.4021.4121.4721.5721.5221.5722.0322.54

7. 21.3621.4821.5021.5522.0122.0122.0622.1223.07 14. 21.4221.5421.5622.0122.0622.0722.1222.1923.17

21. 21.4421.5721.5922.0422.0922.1022.1522.2223.21

28. 21.4421.5721.5822.0422.0922.1022.1522.2223.19

Joh 1,1Joh 1,14Joh 1,182 Tim 3,16Gal 4,4Luk 1,18

Luk 1,19Luk 1,30Luk 1,62-63Matt 1,21Luk 2,1Mika 5,2

Luk 2,7Luk 2,10Es 9,6Luk 2,22Luk 2,29-30Matt 2,10

Matt 2,3Matt 2,12Matt 2,20Matt 2,23Luk 2,40Luk 2,42

Luk 2,46Luk 2,51Luk 2,52Luk 1,80Mark 1,4Mark 3,3

Mark 3,13

Luk 3,21Luk 4,1Matt 4,4Matt 4,6Matt 4,10Hebr 4,15

Joh 1,19Matt 3,7-8Joh 1,29Joh 1,40Joh 1,41Joh 1,46

Joh 1,48Joh 2,2Joh 2,4Joh 2,10Joh 2,13Joh 2,14

Joh 2,16Joh 2,18Joh 3,1Joh 3,3Joh 3,8Joh 3,16

Joh 3,22Joh 3,26Joh 3,30Joh 4,3-4

Joh 4,5-6Joh 4,6-7Joh 4,13-14Joh 4,24Joh 4,34Joh 4,35

Joh 4,45Joh 4,48Joh 4,50Luk 3,19-20Joh 5,6Joh 5,8

Joh 5,16Joh 5,17Joh 5,39-40Mark 1,14Luk 4,16Luk 4,24

Matt 4,13Luk 4,31-32Luk 5,3Luk 5,4Luk 5,9-11Mark 1,27

Mark 1,32-33Mark 1,35Mark 4,23Mark 1,40Mark 1,44Mark 2,9

Mark 2,14

2 Mos 3,42 Mos 3,4Luk 23,31Åb 22,2aÅb 22,2bJob 1,10

Højs 2,1aHøjs 2,1bEs 28,5Joh 3,16Matt 12,23Mark 6,3

Mark 10,33Hebr 1,61 Kor 15,451 Joh 3,1-2Gal 4,51 Joh 4,16

Højs 5,10Matt 25,6Jer 31,32Joh 15,14-151 Thess 5,10Hebr 13,6

Kol 1,17Fil 2,6-7Es 53,11Es 52,13Es 53,3Es 53,4

Es 53,7Joh 11,28Mark 10,17Åb 3,20Luk 19,7Sef 1,7

Matt 22,10-11Es 32,1Sl 2,6Es 28,5Dan 8,25ApG 3,4-15

Ef 2,14Joh 13,13Matt 12,81 Pet 2,25Es 42,1Es 9,6-7

Ef 2,10Hebr 2,10Ez 29,6-7Es 3,11Matt 5,12Matt 25,45

Matt 11,29Dan 9,26Matt 16,161 Pet 2,24Matt 9,35Hebr 4,14

Hebr 2,17

Hebr 10,12-141 Kor 5,7Gal 6,14Joh 11,25Tit 3,4Matt 11,28

Gal 2,20Joel 2,251 Pet 5,7Joh 14,1-4Kol 1,17Fil 4,13

Sl 3,32 Kor 1,51 Pet 2,21Joh 7,37Joh 4,10Matt 6,14

Jak 5,7Matt 9,381 Mos 3,15Matt 13,37Joh 15,1-21 Kor 15,20-21

Es 61,3Højs 6,2Sl 103,15Sl 23,1-2Sl 23,3Sl 23,1

1. KVARTAL 2019

De gode nyheder fra Patmos

For næsten to tusind år siden var apostlen Johannes forvist til en lille klippeø i Ægæerhavet, fordi han trofast forkyndte evangeliet. Den aldrende apostel blev udsat for alle de vanskeligheder, en romersk forvaring indebar. På en bestemt sabbat fik han et særligt besøg af Jesus Kristus, som kom for at opmuntre sin tjener i hans lidelser. I en række syner viste Jesus ham et panorama over kirkens historie, og hvad Guds folk ville komme til at blive udsat for, mens de ventede på Jesu genkomst.

Det, Johannes havde set i syner, nedskrev han trofast i en bogrulle, som han kaldte ”Jesu Kristi Åbenbaring“ (Åb 1,1). Den bog, han skrev, åbenbarer Jesu gerning i Himlen og på jorden siden sin himmelfart, og hvad han vil gøre, når han kommer igen. Hensigten med bogen var at forsikre kristne ned igennem tiderne om Kristi nærværelse og styrke dem, når de blev udsat for hverdagens prøvelser i en syndig verden, som befinder sig midt i den store strid.

I dette kvartal vil vi fordybe os i denne bog. Med brede penselstrøg vil vi fokusere på bogens hoveddele og temaer. Tanken er at blive kendt med bogens nøgletemaer og opdage, at den virkelig åbenbarer Jesus Kristus, hans liv, hans død, hans opstandelse og hans ypperstepræstelige tjeneste for sit folk. Vores studium af Johannes’ Åbenbaring vil foregå på følgende måde:

1. Vores studium af Åbenbaringens Bog baseres på den bibelske grundtanke om Bibelens inspiration. Bogens budskaber kom fra Gud, men det sprog, disse budskaber blev videregivet i, var menneskeligt. Vi vil opdage, hvordan Johannes videregiver disse budskaber ved at benytte sprog og billeder fra Guds folks historie i Det Gamle Testamente.

2. Et grundigt studium af profetierne i Åbenbaringens Bog (ligesom dem i Daniels Bog) viser, at den historiske metode for profetisk fortolkning er den rigtige måde at forstå profetiernes tilsigtede opfyldelse på, for de følger historiens gang lige fra profetens tid ned til verdens ende. Dette viser, at vi bør gøre alt for at uddrage betydning fra selve teksten frem for at påtvinge en forudfattet fortolkning af den.

3. Åbenbaringens Bogs opbygning og struktur er på mange måder afgørende for en ansvarsbevidst anvendelse af bogens profetier. Vores analyse af bogen vil bygge på bogens firfoldige struktur:

a) Åb 1,1-3,22 gør brug af situationen i menighederne på Johannes’ tid til profetisk at omtale menighedens situation i forskellige historiske perioder

b) Åb 4,1-11,19 gentager eller sammenfatter og bygger på menighedens historie og benytter apokalyptiske symboler, der gradvist tilføjer flere detaljer.

c) Åb 12,1-14,20 er det tematiske centrum i bogen og omfatter den store strids historie fra Jesu tid til hans genkomst.

d) Åb 15,1-22,5 fokuserer udelukkende på endens tid.

4. En meningsfuld fortolkning af profetierne i Åbenbaringens Bog må have Kristus som centrum. Hele bogen blev skrevet ud fra Kristi perspektiv. Det er kun gennem Kristus, at bogens symboler og billeder opnår deres ultimative betydning og mening.

Åbenbaringens Bog lover velsignelser til dem, der læser eller lytter til dens ord og retter sig efter dens formaninger. ”Åbenbaringsbogen åbner med en formaning til os om at forstå de lærdomme, den indeholder. ‘Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord,’ siger Gud, ‘og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær’ (Åb 1,3). Når vi som et folk forstår, hvad denne bog betyder for os, vil der ske en stor vækkelse iblandt os. På trods af opfordringen til at undersøge og studere den, forstår vi ikke til fulde de lærdomme, den indeholder“ (Ellen White, Testimonies to Ministers and Gospel Workers, s. 113).

Mens vi analyserer bogen indbydes du til selv at opdage de ting, du har brug for at høre og holde fast ved, mens vi venter på vor Herre Jesu Kristi genkomst.

Ranko Stefanovic, PHD. er professor i Det Nye Testamente ved Syvende dags adventisternes præsteseminarium ved Andrews University i Berrien Springs, Michigan, USA. Hans specialområde er Johannes’ Åbenbaring.

Evangeliet fra Patmos

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær“ (Åb 1,3).

Profetierne i Åbenbaringens Bog blev i syner åbenbaret for Johannes for mere end nitten århundreder siden, mens han var forvist til den lille klippeø Patmos i Ægæerhavet (Åb 1,9). Åb 1,3. De lover velsignelser både for den, der læser bogen højt og dem, der hører og adlyder dens lære (sml. med Luk 6,47-48). Verset henviser til menighedens medlemmer, som er samlet i kirken for at høre budskaberne. Men velsignelserne kommer ikke kun ved at læse eller lytte, men også når man adlyder bogens indhold (se Åb 22,7).

Profetierne i Åbenbaringens Bog er et udtryk for Guds omsorg for sit folk. De peger på dette livs korte varighed og skrøbelighed, på frelsen i Jesus, på hans gerning som vores himmelske præst og konge, og på vores kald til at forkynde evangeliet.

Bibelske profetier er som en lampe, der skinner på et mørkt sted (2 Pet 1,19). Deres formål er at give vejledning til vores liv her og nu samt håb for fremtiden. Vi har brug for denne profetiske vejledning, indtil Jesus kommer igen, og Guds evige rige oprettes.

· Åb 1,1-8;

· Joh 14,1-3

· 5 Mos 29,28

· Joh 14,29

· Joh 14,29;

· Rom 1,7

· Fil 3,20

· Dan 7,13-14

Bogens titel

Åb 1,1-2

Til at tænke over

Hvilken betydning har bogens fulde titel? Hvad siger det om, hvem bogen egentlig handler om?

Åb 1,1 fastslår bogens titel som ”Jesu Kristi åbenbaring“. Ordet åbenbaring kommer fra det græske ord apokalupsis, som betyder afsløring eller at afdække. Åbenbaringens Bog afdækker altså Jesus Kristus; den er både fra Jesus og om Jesus. Åbenbaringen kom fra Gud gennem Jesus Kristus (se Åb 22,16), og den erklærer også, at Jesus er indholdets fokus. I Åbenbaringens Bog åbenbarer Jesus sig selv for sit folk og viser, at han har omsorg for dem.

Jesus er den centrale person i Åbenbaringens Bog. Bogen begynder med ham (Åb 1,5-8) og afsluttes med ham (Åb 22,12-16). ”Lad Daniel tale, lad Åbenbaringen tale og fortæl, hvad der er sandt. Men ligegyldigt hvilket emne, der fremstilles, skal Jesus fremhæves som målet for alt håb, som ’Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne’ (Åb 22,16)“ (Ellen White, Testimonies to Ministers and Gospel Workers, s. 118).

Jesus er i Åbenbaringens Bog den samme som i de fire evangelier. Åbenbaringen fortsætter beskrivelsen af Jesus og hans frelsesgerning for sit folk, som den først beskrives i evangelierne. Åbenbaringens Bog fokuserer på andre sider ved hans eksistens og tjeneste. Den begynder i virkeligheden, hvor evangelierne slutter, nemlig med Jesu opstandelse og himmelfart.

Sammen med Hebræerbrevet understreger Åbenbaringens Bog Jesu himmelske tjeneste. Den viser, at Jesus efter sin himmelfart blev indsat til sin konge- og præstetjeneste i den himmelske helligdom. Uden Åbenbaringens Bog eller Hebræerbrevet ville vores kundskab om Kristi ypperstepræstelige tjeneste i himlen for sit folk være meget begrænset. Men sammen med Hebræerbrevet giver Åbenbaringens Bog os et enestående glimt af Jesu gerning for os.

Læs Joh 14,1-3. Hvordan kan dette meget brede løfte hjælpe os til at forstå, hvad Jesus gør for os i himlen lige nu? Tænk over håbet, som dette løfte indeholder.

5 Mos 29,28

Bogens hensigt

Åb 1,1 fortæller os også, at bogens hensigt er at vise fremtidige begivenheder, der begyndte, da bogen blev til. Enhver, der kender Åbenbaringens Bog, vil bemærke, at forudsigelsen af begivenheder, både dem, der fra vores synspunkt allerede er gået i opfyldelse, og dem, der endnu ikke har fundet sted, udgør det meste af bogens indhold.

Hovedhensigten med bibelske profetier er at forsikre os om, at uanset, hvad fremtiden vil bringe, er alt under Guds kontrol. Og det er lige, hvad Åbenbaringens Bog gør. Den forsikrer os om, at Jesus Kristus er med sit folk gennem hele verdens historie og dens skræmmende afsluttende begivenheder.

Åbenbaringens profetier har derfor to praktiske hensigter. De skal både lære os at leve i dag og at forberede os på fremtiden.

Hvordan hjælper denne tekst os til at forstå, hvorfor visse ting ikke bliver åbenbaret for os? Hvad er ifølge dette vers hensigten med de ting, der bliver åbenbaret for os? Hvorfor får vi dem at vide? Se også Åb 22,7.

Endetidsprofetierne i Åbenbaringens Bog er ikke åbenbaret os for at tilfredsstille en sygelig nysgerrighed om fremtiden. Bogen åbenbarer kun de sider ved fremtiden, det er vigtigt for os at kende til. De gives for at indskærpe alvoren i det, der skal ske, så vi indser vores afhængighed af Gud og i denne afhængighed adlyder ham.

I mange århundreder har der været en masse spekulationer og endnu mere sensationalisme omkring endetidens begivenheder. Mange er blevet rige ved at forudsige, at enden er nær. De har udnyttet deres forsamlinger og skræmt dem til at give penge; for enden var jo nær. Men enden kom ikke, og mennesker blev desillusionerede og modløse. Som med alt andet godt, Gud har givet os, kan profetier også blive misbrugt.

Til at tænke over

Læs Joh 14,29. Hvilket yderst vigtigt princip for hensigten med profetier gives i dette vers?

Åb 13,1

Dan 7,1-3

Ez 1,1-14

Åbenbaringsbogens symbolske sprog

Hvad er den ene ting, alle disse vers har fælles?

Åb 1,1 siger desuden: ”som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes.“ Vi finder her et meget vigtigt ord i bogen. Ordet ”kundgjorde“ er en oversættelse af det græske semainō, som betyder ”at vise ved symbolske tegn“. Ordet bruges også i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente (Septuaginta), hvor Daniel forklarer for kong Nebukadnesar, at med statuen af guld, sølv, kobber og jern ”har Gud kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden“ (Dan 2,45). Ved at benytte det samme ord fortæller Johannes, at scenerne og begivenhederne i Åbenbaringens Bog blev vist ham i syner gennem symbolske præsentationer. Ledt af Helligånden nedskrev Johannes trofast disse symbolske fremstillinger, som han havde set dem i synerne (Åb 1,2).

Det sprog, hvormed profetierne i Åbenbaringens Bog for det meste blev beskrevet, må altså ikke fortolkes bogstaveligt. Mens læsning af Bibelen generelt forudsætter en bogstavelig forståelse af teksten (med mindre teksten selv tilkendegiver en tilsigtet symbolisme), skal vi ved læsning af Åbenbaringens Bog forstå teksten symbolsk, med mindre teksten peger på en bogstavelig betydning. Scenerne og begivenhederne, der forudsiges, er i sig selv virkelige; men de bliver ofte udtrykt gennem symboler.

Ved at fastholde, at Åbenbaringens Bog i høj grad er symbolsk, vil vi blive beskyttet mod en forvrængning af det profetiske budskab. Når vi forsøger at afgøre betydningen af de symboler, der benyttes i bogen, må vi være varsomme, så vi ikke pålægger teksten en betydning, der stammer fra menneskelige fantasier eller en nutidig betydning af disse symboler. I stedet må vi gå til Bibelen og de symboler, vi finder på dens sider, for at forstå symbolerne i Åbenbaringens Bog.

I vores forsøg på at forstå betydningen af symbolerne i Åbenbaringens Bog må vi huske, at de fleste af dem blev hentet fra Det Gamle Testamente. Ved at beskrive fremtiden med fortidens sprog ønskede Gud at gøre det klart for os, at hans frelseshandlinger i fremtiden i høj grad vil ligne hans frelseshandlinger i fortiden. Hvad han gjorde for sit folk i fortiden, vil han gøre for dem også i fremtiden. I vores forsøg på at tyde Åbenbaringens Bogs symboler og billeder må vi først rette vores opmærksomhed på Det Gamle Testamente.

Åb 1,4-5

Rom 1,7

Guddommen

Åbenbaringens Bog begynder med en hilsen, der ligner den, vi finder i Paulus’ breve. Bogen blev på Johannes’ tid angiveligt sendt som et brev til de syv menigheder i Lilleasien (se Åb 1,11). Men Åbenbaringens Bog blev ikke kun skrevet til dem, men til alle kristne i de kommende generationer ned igennem historien.

Hvilken lignende hilsen finder vi i begge tekster, og hvem kommer den fra?

Begge tekster indeholder en brevhilsen: ”Nåde og fred være med jer.“ Denne sætning består af den græske hilsen charis (nåde) og den hebraiske hilsen shalom (fred). Som vi kan se, ud fra disse tekster, er giverne af nåde og fred de tre personer i Guddommen.

Gud Fader identificeres som ”Han som er og som var og som kommer“ (se Åb 1,8; 4,8). Dette henviser til det guddommelige navn Jahve, ”Jeg er den, jeg er“ (2 Mos 3,14) og til Guds evige eksistens.

Helligånden omtales som ”de syv ånder“ (sml. med Åb 4,5 og 5,6). Syv er fuldkommenhedens tal. Syvtallet i ”de syv ånder“ betyder, at Helligånden arbejder i alle de syv menigheder. Dette billede henviser til Helligåndens allestedsnærværelse og konstante gerning blandt Guds folk ned igennem historien, der gør dem i stand til at opfylde deres kald.

Jesus Kristus identificeres ved tre titler: ”vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger“ (Åb 1,5). De henviser til hans død på korset, hans opstandelse og hans himmelske herredømme. Derefter skriver Johannes, hvad Jesus har gjort: han ”elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod og … gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader“ (Åb 1,5-6).

På originalsproget græsk henviser ”han elsker os“ til Kristi vedvarende kærlighed, som omfatter fortid, nutid og fremtid. Han, som elsker os, har løst os fra vore synder med sit blod. På græsk henviser dette til en fuldendt handling i fortiden: da Jesus døde på korset, var det et fuldkomment og tilstrækkeligt offer for vores synder.

Til at tænke over

Ef 2,6 og Fil 3,20 beskriver de frelste som oprejst sammen med ham og sat med ham i himlen. Hvad betyder det, og hvordan kan vi her og nu glæde os over denne herlige status i Kristus som ”konger og præster“ (Åb 1,6), mens vi endnu er i denne syndige verden?

Hvilken indflydelse bør dette have på vores liv?

Åb 1,7-8

Dan 7,13-14

Zak 12,20

Matt 24,30

Åbenbaringens hovedtanke

Indledningen i Åbenbaringens Bog konkluderer hele bogens egentlige fokus: Jesu genkomst i magt og herlighed. Løftet om at komme igen understreges tre gange i slutningen af bogen (Åb 22,7.12.20).

Ordlyden i Åbenbaringens Bog er hentet fra flere forskellige profetiske tekster. Hvad fortæller disse tekster om, at Jesu genkomst virkelig vil ske?

I Åbenbaringens Bog er Jesu genkomst det endepunkt, vi bevæger os imod – afslutningen på denne verdens historie og begyndelsen på Guds evige rige uden ondskab, smerte, pine og død.

Ligesom resten af Det Nye Testamente peger Åb 1,7 på Jesu bogstavelige og personlige komme i herlighed og ære. Hvert menneske, ”også de, som har gennemboret ham,“ skal se hans komme. Dette peger på en særlig opstandelse kort før Jesu genkomst, blandt andet for dem, som korsfæstede ham. Mens Jesus ved sit komme vil befri dem, der venter på ham, kommer han med dom over dem, der har afvist hans nåde og kærlighed.

Jesu genkomst står fast. Det bekræftes med ordene ”Ja, amen“ (Åb 1,7). Ordet ”ja“ er det græske nai, og amen er en hebraisk bekræftelse. Sammen udtrykker disse to ord vished. Den samme bekræftelse afslutter også bogen (se Åb 22,20).

”Der er gået mere end atten hundrede år, siden vor frelser gav løftet om sin genkomst. Ned igennem århundrederne har hans ord fyldt hans trofaste efterfølgeres hjerter med mod. Løftet er endnu ikke gået i opfyldelse. Livgiverens røst har endnu ikke kaldt de hensovede hellige op fra deres grave; men det gør ikke løftet mindre sikkert. Gud vil opfylde det på sit eget tidspunkt. Bør det gøre os trætte nu? Skal vi miste vores tro, når vi er så tæt på den evige verden? Skal nogen sige, at den evige stad er langt borte? Nej, nej. Kun en ganske kort tid, så skal vi se kongen i hans skønhed. Kun en ganske kort tid, så vil han tørre alle tårer af vore øjne. Kun en ganske kort tid, så vil han ‘stille [os] over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel’ (Jud 24)“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 13. nov. 1913).

Til at tænke over

Et løfte er kun så stærkt som giverens pålidelighed og evne til at opfylde det. Hvilken betydning har det, at løftet om Jesu genkomst er givet af Gud, som i fortiden har holdt alle sine løfter? Giver det dig vished om, at Kristus vil komme igen, som han har lovet?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

”Denne åbenbaring blev givet til vejledning for menigheden og som trøst ned igennem den kristne tidsalder … En åbenbaring er noget, der åbenbares. Herren selv åbenbarede de hemmeligheder, denne bog indeholder, for sin tjener, og han har gjort det sådan, at de skal være åbne for enhver til at studere dem. Bogens sandheder henvender sig til dem, der levede på Johannes’ tid, men samtidig til mennesker i de sidste tider af denne jords historie. Nogle af de scener, der beskrives i denne profeti, hører fortiden til, nogle sker her og nu, og nogle viser os afslutningen på den store strid mellem mørkets magter og himlens fyrste. Og nogle viser os de frelstes sejrsglæde og fryd på den nye jord.

Lad ingen tro, at det er nytteløst for dem at studere Åbenbaringens Bog i et forsøg på at finde den mening og sandhed, den indeholder, bare fordi de ikke kan forklare betydningen af ethvert symbol. Han, som kundgjorde disse mysterier for Johannes, vil give den, der ivrigt søger efter sandhed, en forsmag på himmelen. De, hvis hjerte er åbent for sandheden, vil blive sat i stand til at forstå dens lære, og vil blive givet de velsignelser, der loves dem, som ‘hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den’ (Åb 1,3)“ (Ellen White, Acts of the Apostles, s. 583-585).

1. Hvis hensigten med Åbenbaringens Bog er at afdække Jesus Kristus, hvorfor har ordet apokalypse en så negativ betydning i dag? Hvad siger det om den almindelige opfattelse af Åbenbaringens Bog blandt kristne? Hvorfor er frygt ofte forbundet med profetierne i Åbenbaringens Bog?

2. Tænk over nogle fejlslagne forudsigelser inden for de seneste 20 år mht. de sidste tider og Jesu genkomst. Hvad er den negative effekt af sådanne forudsigelser, uanset hvilken indstilling eller hvilke motiver de mennesker har, som er kommer med dem? Hvad mon de mennesker føler, som troede på forudsigelserne? Hvilket billede giver det generelt af kristne blandt ikke-kristne, når de ser disse fejlslagne forudsigelser? Hvordan kan vi som et folk, der tror på profetier, finde den rette balance, når det gælder vores forståelse af forudsigelserne om de sidste tiders begivenheder og vores undervisning af andre?

Klassens aktiviteter

Aktiviteter og dialog

Få bøger har så rig en billedverden som Åbenbaringens Bog, og få bøger er så vanskelige og rejser så mange spørgsmål. Begynd med både det store overblik og de små detaljer:

• Lav for dig selv en oversigt over bogens indhold i store træk, så du har en idé om, hvad der sker hvor!

- Skriv ned eller ind: konkrete spørgsmål til bibelteksten, spørgsmål, som du evt. sammen med klassen kan undersøge for at sikre, at du/I ved, hvad de betyder.

- Når du finder svar, skriv dem ned.

Guds Ord

Uddybende spørgsmål

• Hvor mange træk kan du/I finde i Åbenbaringens første kapitel, der henviser til gudstjeneste eller tilbedelse? Drøft dem evt. sammen.

• Beskrivelsen af Jesus i hilsenen i 1,5 er tredelt: Jesus døde, opstod og er indsat som konge i himlen. Hvilken begivenhed i de kristnes liv ville denne hilsen mon minde tilhørerne om?

• Er Jesus den samme i Åbenbaringens Bog som i evangelierne?

- Er de fortolkninger, du hører af bogens budskab, altid et udtryk for enheden mellem Bibelens sidste bog og de øvrige? Eller præsenteres Åbenbaringens Bog, som om den har et andet budskab end de fire evangelier?

• Er vi for evigt løst fra vores synder og frelst? Eller er frelsen overstået på korset?

• Prøv sammen at opsummere Guds formål med at give os det profetiske ord.

- Del jeres punkter med hinanden.

• Vi kommer med forskellig baggrund, motiveret af forskellige sider ved Guds Ord og evangelium.

- Del med hinanden, hvad specielt profetierne betyder for hver af jer.

Mødet med dagligdagen

• Prøv at notere dig, hvor i medierne du i denne uge møder eksempler på profeti eller bare forudsigelser eller prognoser om fremtiden.

Personligt kristenliv

Til eftertanke

• Hvor, i vores kultur, kan du finde eksempler på såkaldt apokalyptiske bøger eller film? Del evt. dine eksempler med klassen!

Bed Gud om i dit studium af Åbenbaringens Bog at hjælpe dig til altid at se Jesus i bogens dramatiske symboler og begivenheder.

Det er let at læse Bibelen ud fra vores forudsætninger i stedet for fra Bibelens egne. Husk at tolke Åbenbaringens Bogs symboler og hensigt ud fra Bibelen selv, ikke ud fra sensationelle nyhedsoverskrifter eller vores opfattelse af, hvordan ordene skal forstås.

Ord og udtryk

Noter

Løst eller vasket? I Åb 1,5 siges der, at Jesus har ”løst os fra vore synder med sit blod.“ Det svarer til de tidligste bibelmanuskripter. Men tilføjer man bare et enkelt bogstav ændres udsagnsordet fra ”løse fra“ ( luō ) til ”rense“ ( louō ). Adskillige senere manuskripter skrev derfor, at Jesu blod ”har renset os fra vore synder“. Ordene lignede hinanden så meget i udtale, at man i antikken kunne lave ordspil med de to ord. Manuskripter blev ofte skrevet efter diktat, og man kunne derfor let tage fejl. Og begge betydninger giver naturligvis god mening i sammenhængen.

Ugens vers

Introduktion

Mellem lysestagerne

”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne“ (Åb 2,7).

Salme 73 beskriver salmistens forvirring, da han betragtede de ugudeliges stolte pral. I modsætning til de retfærdige levede de i overflod og bekvemmelighed. Denne uretfærdighed plagede salmisten (Sl 73,2-16), som i sin frustration gik til helligdommen (Sl 73,16-17). Der, i Guds nærværelse, blev han givet en dybere forståelse.

Mange århundreder senere befandt den aldrende apostel Johannes sig på en klippefyldt fængselsø, fordi han havde været et trofast vidne. I sin nød fik han budskab om de lidelser, som de menigheder, han havde haft opsyn med, gennemgik. Men på samme tidspunkt så han i et syn den opstandne Kristus i den himmelske helligdom. Som for salmisten i Det Gamle Testamente åbenbarede Herren nogle af dette livs mysterier og kampe for Johannes. Dette syn fra helligdommen gav ham visheden om Kristi nærværelse og omsorg – en vished, som han skulle give videre til disse menigheder og til de efterfølgende generationer af kristne ned igennem århundrederne indtil afslutningen af denne verdens historie.

Ud over at introducere Kristi tjeneste i den himmelske helligdom vil vi i denne uge begynde at se på det første af syv særlige budskaber til Guds menighed, som samlet blev adresseret til de syv menigheder i provinsen Asien, men som også har betydning for os i dag. I næste uge skal vi se nærmere på budskaberne til de andre seks menigheder.

Ugens tekster

· Åb 1,9-18

· ApG 7,54-60

· Matt 12,8

· 2 Mos 20,11

· Dan 10,5-6

· Åb 1,20

· Åb 2,1-7

Åb 1,9

På Patmos

Hvad fortæller Johannes om, hvor han var og hvorfor, da han fik de syner, som er nedskrevet i Åbenbaringens Bog?

Patmos er en øde klippeø i Ægæerhavet. Den er 16 km lang og 10 km bred. Romerne benyttede den og andre omkringliggende øer som straffekoloni for politiske fanger. Tidlige kristne forfattere, der levede forholdsvis tæt på den tid, hvor Åbenbaringens Bog blev skrevet, er enige om, at de romerske myndigheder havde forvist Johannes til Patmos på grund af hans trofasthed mod evangeliet. På Patmos blev den aldrende apostel udsat for alle de vanskeligheder, som romersk fangenskab indebar. Han blev sandsynligvis behandlet som en kriminel, bundet med lænker, uden tilstrækkelig føde og tvunget til at udføre hårdt fysisk arbejde under de ubarmhjertige romerske vagters pisk.

”Patmos, en øde klippeø i Ægæerhavet, var af det romerske styre udvalgt som et sted, hvortil man forviste kriminelle. Men for Guds tjener blev dette dystre sted en himlens port. Mens han her var afsondret fra livets travle scener og fra sine tidligere års aktive gerning, havde han fællesskab med Gud og Kristus og himmelske engle, og fra dem modtog han budskaber til menigheden i al fremtid“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 570-571).

Dan 3,16-23

ApG 7,54-60

Til at tænke over

Hvilke andre bibelske personer udholdt vanskeligheder på trods af eller på grund af deres trofasthed mod Gud?

Kristi efterfølgere må aldrig glemme, at når de befinder sig i situationer, der ligner Johannes’, er de ikke alene. Den samme Jesus, som kom til Johannes med ord om håb og opmuntring midt i hans vanskeligheder på Patmos, er stadigvæk nær hos sit folk for at hjælpe og støtte dem i deres vanskelige situationer.

Hvad er forskellen mellem at lide for Kristi skyld og lide af andre grunde, deriblandt vores egne forkerte valg? Hvordan skal vi opfatte og reagere på tilsyneladende ubegrundet lidelse? Hvordan kan vi lære at have tillid til Gud under alle forhold?

Åb 1,10

2 Mos 31,13

Es 58,13

Matt 12,8

På Herrens dag

Hvilken dag er ifølge disse tekster tydeligt defineret som Herrens dag? Hvor stor betydning har denne dag haft for Johannes midt i alle hans prøvelser?

”Det var på sabbatten, at herlighedens Herre viste sig for den landsforviste apostel. Sabbatten blev holdt ligeså hellig af Johannes på Patmos, som da han prædikede for folk i Judæas landsbyer og byer. Han tog de dyrebare løfter, som var blevet givet i forbindelse med denne dag, til sig“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 581).

Åb 1,10 antyder stærkt, at Johannes fik sit syn på den syvende dag, sabbatten. Selv om han så frem mod fremtidige begivenheder, lige til Kristi andet komme (sml. med Åb 1,7), som kaldes ”Herrens dag“ (Es 13,6-13; 2 Pet 3,10), talte Johannes om det tidspunkt, hvor han selv fik synet om disse fremtidige begivenheder, og det tidspunkt var sabbatten, ”Herrens dag“.

I sine trængsler er denne sabbat, fyldt med syner, utvivlsomt blevet en forsmag for Johannes på et liv uden trængsler, som han og de trofaste fra alle tider vil opleve efter Jesu genkomst. I jødisk tankegang bliver sabbatten betragtet som en forsmag på olam haba, ”den kommende verden“.

”Sabbatten, som Gud havde indstiftet i Eden, var … dyrebar for Johannes på den øde ø … Hvilken sabbat dette var for den ensomme landflygtige, som altid var dyrebar for Kristus, men nu mere ophøjet end nogensinde! Aldrig havde han lært så meget om Jesus. Aldrig havde han hørt så ophøjede sandheder“ (Ellen White Commentents, The SDA Bible Commentary, 7. bind s. 955).

Til at tænke over

Sammenlign de to versioner af det fjerde bud i 2 Mos 20,11 og 5 Mos 5,15. De peger på sabbatten som et mindesmærke over både skabelse og befrielse, og minder os om, at Gud både har skabt os og frelst os. Hvordan kan vi hver sabbat bedre huske den kendsgerning, at Gud er vores skaber og vores frelser? Tænk også over, hvad det ville betyde, hvis han kun var vores skaber, men ikke også vores frelser.

Åb 1,12-18

Johannes’ syn om Kristus

Sammenlign Johannes’ beskrivelse af Kristus med den guddommelige person i Dan 10,5-6. Hvordan ser Jesus ud i det syn, Johannes så? Hvad foretager han sig?

Johannes ser Jesus som ypperstepræst midt mellem lysestagerne.

Billedet af Jesus mellem lysestagerne peger på Guds løfte til det gamle Israel om, at han ville vandre midt iblandt dem og være deres Gud (3 Mos 26,12). I Åbenbaringens Bog repræsenterer lysestagerne de syv menigheder i Asien, som bogen først blev sendt til (Åb 1,20). Og som vi vil se i onsdagsafsnittet, symboliserer lysestagerne også Guds menighed ned igennem historien. Jesu omsorg for sin menighed på jorden fortsætter gennem Helligåndens gerning. Han vil hele tiden være med sit folk, indtil han fører dem til deres evige hjem.

Billedet af Jesus som ypperstepræst blandt lysestagerne er også hentet fra de ritualer, der foregik i templet i Jerusalem. Det var den daglige opgave, for en udpeget præst, at holde lamperne i Det Hellige klart brændende. Han skulle trimme vægerne og fylde olie på de lamper, der var ved at gå ud, sætte nye væger i de lamper, der var gået ud, påfylde ny olie og tænde dem igen. På den måde kom præsten til at kende hver eneste lampes tilstand. På samme måde kender Jesus personligt sit folks behov og forhold, og går i forbøn for dem.

Åb 2,2.9.13.19; 3,1.8.15

Hvad fortæller udtrykket ”Jeg kender“ om Jesu viden om Guds folks situation og behov i disse menigheder?

Jesus præsenterede sig med titler for Gud, som ”den første og den sidste“ (se Es 44,6; 48,12). Det græske ord for ”sidste“ er eskatos, som ordet eskatologi (”læren om de sidste tider“) kommer fra. Det viser, at det centrale i eskatologi er Kristus, som har det sidste ord med hensyn til de afsluttende begivenheder. Han er ”den, som lever“ og ”har nøglerne til døden og dødsriget“ (Åb 1,18). På baggrund af sin død og opstandelse er Jesus blevet givet myndighed til at åbne dødens porte (Sl 9,13; Job 17,16). Alle, der sætter sin lid til ham, vil opstå fra graven og arve evigt liv (1 Kor 15,21-23). Jesu trofaste efterfølgere behøver ikke at frygte; for selv de døde passes af ham. Og hvis det gælder for de døde, hvor meget mere så ikke for de levende (se 1 Thess 4,16-17).

Kristi budskab dengang og i dag

Åb 1,11.19-20

Til at tænke over

Jesus gav syv præcise budskaber til syv menigheder i provinsen Asien. Hvilken betydning har det for symbolikken, at der faktisk var mere end syv menigheder i denne provins?

De budskaber, som Jesus bad Johannes om at sende til de syv menigheder, gengives i Åb 2 og 3. Deres betydning gælder for tre områder:

Den historiske anvendelse. Budskaberne blev oprindelig sendt til syv menigheder, som lå i fremgangsrige byer i provinsen Asien i det første århundrede. De kristne i disse byer stod over for store udfordringer. Kejsertilbedelse var påbudt og man forventede desuden, at borgerne skulle deltage i offentlige begivenheder og hedenske religiøse ceremonier. Mange kristne nægtede og blev som følge heraf udsat for prøvelser – til tider martyrdøden. Udvalgt af Kristus skrev Johannes de syv budskaber for at hjælpe dem i disse vanskeligheder.

Den profetiske anvendelse. Den kendsgerning, at Åbenbaringens Bog er en profetisk bog, men at kun syv menigheder blev udvalgt til at modtage budskaber, peger også på budskabernes profetiske karakter. Den åndelige tilstand i de syv menigheder svarer til den åndelige tilstand i Guds menighed i forskellige historiske perioder. De syv budskaber giver fra himlens perspektiv en panoramisk oversigt over kristenhedens åndelige tilstand fra det første århundrede ned til verdens ende.

Den universelle anvendelse. På samme måde som hele Åbenbaringsbogen blev sendt samlet som ét brev, der skulle læses i alle menighederne (Åb 1,11; 22,16) indeholder de syv budskaber lærdomme, som gælder kristne i alle tidsaldre. På den måde repræsenterer de forskellige slags kristne på forskellige tidspunkter og steder. Mens den generelle beskrivelse af kristendommen i dag for eksempel er Laodikea, kan nogle kristne identificere sig med egenskaber fra nogle af de andre menigheder. Den gode nyhed er, at uanset, hvordan vores åndelige tilstand er, ”møder [Gud] syndige mennesker der, hvor de er“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind s. 22).

Forestil dig, at Gud skulle skrive et brev til din lokale menighed, der svarede til de breve, der blev skrevet til de syv menigheder. Hvilke udfordringer står I over for, og hvordan er jeres åndelige tilstand? Hvad mon der ville stå i et sådant brev?

Åb 2,1-4

Budskabet til menigheden i Efesos

Efesos var hovedstaden og den største af byerne i provinsen Asien. Den lå ved de store handelsveje. Den var også den vigtigste havneby i provinsen Asien og var derfor et vigtigt handelsmæssigt og religiøst centrum. Byen var fyldt med offentlige bygninger som templer, teatre, idrætsanlæg, bade og bordeller. Den var kendt for trolddomsudøvelse og kunst. Byen var også berygtet for sin umoral og overtro. Alligevel fandt man her den mest indflydelsesrige kristne menighed i hele provinsen.

Hvordan præsenterer Jesus sig for denne menighed? Hvilke gode egenskaber roser han menigheden for? Hvilke bekymringer udtrykker han også?

I deres første tid var de kristne i Efesos kendt for deres troskab og kærlighed (Ef 1,15). Selv om de var udsat for pres både udefra og indefra, forblev de trofaste og standhaftige. De arbejdede hårdt og var tro indtil enden. De tolererede ikke falske apostle. Men deres kærlighed til Kristus og de andre medlemmer begyndte at dale. På trods af, at medlemmerne var standhaftige og trofaste, stod deres egen lampe i fare for at blive slukket, fordi de manglede noget af Kristi kærlighed.

Åb 2,5-7

Til at tænke over

Hvilke tre ting formaner Jesus menigheden at gøre for at genoplive deres første kærlighed og hengivenhed til Kristus og deres medtroende? Hvordan hænger rækkefølgen i disse tre ting sammen?

Profetisk falder situationen i menigheden i Efesos sammen med den generelle situation og åndelige tilstand i menigheden fra 31-100 e.Kr. Den første kristne menighed kendetegnes ved sin kærlighed og trofasthed mod evangeliet. Ved slutningen af det første århundrede begyndte menigheden imidlertid at miste sin første kærligheds iver og varme og bevægede sig dermed bort fra evangeliets enkelhed og renhed.

Forestil dig, at du er medlem af en menighed, hvis kærlighed er ved at blive kold. Medlemmerne begår måske ikke nogen kendt eller åbenlys synd. På en måde gør de, hvad der er rigtigt; men deres indbyrdes forhold er formelt og koldt. Hvordan kan Jesu råd til Efesos befri en sådan menighed fra denne situation?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

”Forfølgelsen af Johannes blev et middel for Guds nåde. Mødet og samværet med den opstandne frelsers herlighed forvandlede Patmos til et Paradis. Johannes havde set Kristus i hans menneskelige skikkelse med de naglemærker i hans hænder og fødder, som for evigt vil være hans herlighed. Nu fik han lov til igen at se sin opstandne frelser iført så megen herlighed, som et menneske kunne tåle at se og stadig leve.

At Kristus viste sig for Johannes bør være et bevis for alle, både troende og ikke-troende, på, at vi har en opstanden frelser. Det bør give levende kraft til menigheden. Af og til omgiver mørke skyer Guds folk. Det virker, som om trængsel og forfølgelse ville udslette dem. Men på sådanne tidspunkter gives de mest oplysende lærdomme. Kristus kommer ofte ind i fængsler og åbenbarer sig for sine udvalgte. Han er til stede sammen med dem i ilden på martyrbålet. Ligesom stjernerne skinner klarest i den mørkeste nat, åbenbares strålerne fra Guds herlighed tydeligst i det dybeste mørke. Jo mørkere himlen er, jo tydeligere og imponerende er strålerne fra Retfærdighedens Sol, den opstandne frelser“ (Ellen White, The Youth’s Instructor, 5. april 1900).

1. Johannes deler med sine læsere, hvad han så og hørte på Patmos. Hvad ser og hører du, når du læser Åb 1,12-20? Hvilken trøst kan du finde i det, der åbenbares her?

2. Den første engel i Åb 14,7 formaner jordens indbyggere i de sidste tider: ”Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.“ Disse ord er de samme, som vi finder i 2 Mos 20,11. Hvad fortæller den første engels budskab os om sabbattens betydning i endens tid?

3. Mange kristne udsættes ofte for en mærkelig ironi. Jo længere tid de er i menigheden, jo lettere er det for deres tro at svinde ind eller til og med dø. Men det modsatte burde ske. For jo længere tid vi vandrer med Jesus, jo mere burde vi lære om ham og hans kærlighed til os. Hvordan kan vi holde troens ild ikke alene brændende, men stadigt stærkere?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Jesus præsenterer sig for Johannes som ”den første og den sidste.“ Find ud af, fx ved hjælp af fodnoter, hvorfra dette udtryk stammer.

- Drøft, hvad denne titel fortæller os om, hvem Jesus er.

• Prøv sammen at læse andre syner givet til de bibelske profeter, hvor de har et personligt møde med himmelske væsener, som fx Es 6; Ez 1; og Dan 10,4-11. Læs også evt. ApG 9,3-7; 22,6-9. o Hvilke ligheder og forskelle finder du?

• Hvorfor tror du, at Guds menighed er symboliseret ved lysestager? (Åb 1,20)

- Bemærk, at ordet for lysestage brugt om menigheden er græsk lyxnia og ikke identisk med det ord for lampe/fakkel/lysestage, der er brugt om Helligånden i 4,5 (lampdas).

Mødet med dagligdagen

Uddybende spørgsmål

Forstå det bedre

• Kristentroen giver håb. Tænk over situationer, du for nyligt har mødt, hvor mennesker på forskellige områder gav udtryk for håbløshed. Del dem med hinanden i klassen.

- Hvad håber mennesker fx på?

- Hvad kan du og jeg gøre i vores mission for at give andre tillid til det kristne håb?

• Hvorfor tror du, at Jesus, da han præsenterede sig for Johannes, lagde så stor vægt på opstandelsen og sin sejr over døden?

- Hvordan fejrer du og jeg som kristne i dag Jesu opstandelse?

Åbenbaringens Bog er givet som et syn. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til, hvordan Johannes beskriver sine sanseindtryk, og hvor de begivenheder, han bliver vist, finder sted i hans syner.

Et godt eksempel er den konsekvente skelnen mellem, hvad han hører, og hvad han ser. Læg mærke til, hvorledes Johannes igen og igen først hører og derefter ser den samme person eller enhed:

• 1,10-12: Han hører en stemme, der lyder som en trompet og vender sig og ser Jesus

• 5,5-6: Han hører løven af Judas stamme præsenteres, og ser lammet for Guds trone

Ord og udtryk

• 9,16-17: Han hører antallet på den fjendtlige hærskarer og ser dem derefter (jf. antallet på Guds hær, som han hører i 7,4 og derefter ser i 7,9).

Der findes andre eksempler, og på den baggrund er det interessant, at budskaberne til de syv menigheder er budskaber, Johannes hører – de bliver jo fortalt af Jesus. Derefter føres han i kap. 4,1-2 op til himlen og ser en række fantastiske syner. Med andre ord kan beskrivelsen af de syv menigheder opfattes som den jordiske baggrund for alt det, som profetierne i bogen derefter beskriver.

Udtrykket ”Herrens dag“ (Græsk kyriake hemera) i Åb 1,10 forstås i reglen på én af tre måder:

1. Som dommens dag som i fx Es 13,6. Selv om denne tolkning ville passe med den større sammenhæng i Åbenbaringens Bog, er den grammatisk tvivlsom.

2. Som søndagen i betydningen tilbedelsesdag. Udtrykket er ca. hundrede år senere bevidnet netop om den første dag i ugen; men der er intet vidnesbyrd om, at denne betydning er så tidlig som på Det Nye Testamentes tid.

3. Som sabbatten, den bibelske tilbedelsesdag. Som forslag (2) harmonerer det med vægten på tilbedelse, specielt i kapitel 1, hvor bogen sendes for at blive læst ved de kristnes gudstjenester. At denne tilbedelsesdag er sabbatten harmonerer også med Åbenbaringsbogens meget jødiske prægede indhold og det faktum, at sabbatsbuddet direkte citeres to gange i bogen (10,6 og 14,7).

Til at tænke over

”Årsagen til den tidlige kirkes overvældende tro på Guds profetiske ord er ikke vanskelig at finde. Den skyldes Jesu opstandelse ... Deres tro var knyttet til en fast overbevisning om de sidste tider, bygget på opstandelsen“ (Craig C. Hill, In God’s Time (Grand Rapids: Eerdmans, 2002), s. 5.7).

Ugens vers

Introduktion

Jesu budskaber til de syv menigheder

”Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone“ (Åb 3,21).

Fra Patmos sendte Jesus via Johannes et brev med syv budskaber til sit folk. Selv om disse budskaber direkte talte til menighederne i Lilleasien på Johannes’ tid, er de også en profetisk beskrivelse af menighedens tilstand ned igennem historien.

Hvis man sammenligner de syv forskellige budskaber, vil man se, at de følger den samme opbygning med seks punkter. Hvert af brevene begynder med, at Jesus hilser den specifikke menighed ved navn. Den anden del begynder med udtrykket: ”Dette siger han, som …“ Her introducerer Jesus sig for hver af menighederne ved hjælp af beskrivelser og symboler, som allerede er omtalt i kapitel 1. Disse egenskaber hos Jesus passer til hver menigheds specifikke behov. Jesus gør det dermed klart, at han er i stand til at hjælpe dem i deres forskellige vanskeligheder og situationer. Dernæst giver Jesus først en vurdering af menigheden og derefter råd om, hvordan den skal komme ud af sit dilemma. Til sidst afsluttes hvert budskab med en appel om at lytte til Åndens budskab og et løfte til dem, der sejrer.

Vi så det i sidste uges analyse af budskabet til den første menighed i Efesos, og vi vil se det i denne uges studium af de sidste seks budskaber: Jesus tilbyder håb og opfylder hver af de syv menigheders behov i alle situationer. Det betyder, at han også kan opfylde vores behov i dag.

Ugens tekster

· Åb 2,8-11.12-17.18-29

· Åb 3,1-6.7-13.14-22

· Es 61,10

Åb 2,8-11

Kristi budskab til Smyrna og

Pergamon

Smyrna var en smuk og rig by, men også et center for tvungen kejsertilbedelse. Hvis man nægtede, kunne det føre til tab af ens lovmæssige status, forfølgelse og til og med martyrdøden.

Hvordan hænger den måde, Jesus præsenterer sig på for denne menighed, sammen med menighedens situation? Hvilken advarsel giver Jesus menigheden om det, der skulle komme?

Budskabet til menigheden i Smyrna henvender sig profetisk til menigheden i tiden efter apostlene, hvor de kristne blev brutalt forfulgt af det romerske imperium. De ”ti dage“, som omtales i Åb 2,10 henviser til ti år med forfølgelse, der begyndte under Diokletian i år 303 e.Kr., og fortsatte til år 313, da Konstantin den Store udstedte Milano-dekretet, som gav de kristne religionsfrihed. Pergamon var centrum for forskellige hedenske kulter, bl.a. for Asklepios, den græske gud for helbredelse. Han blev kaldt ”frelseren“ og havde en slange som symbol. Folk kom langvejs fra til hans tempel for at blive helbredt. Pergamon havde som Smyrna en førende rolle i kejserdyrkelsen. Det er ikke mærkeligt, at teksten siger, at Pergamon er den by, ”hvor Satans trone står.“

Åb 2,12-15

Til at tænke over

Hvordan præsenterer Jesus sig for denne menighed? Hvordan bedømte han deres åndelige situation?

De kristne i Pergamon mødte fristelser både uden for og inden for menigheden. De fleste forblev trofaste; men nogle, nikolaitterne, indgik et kompromis med hedenskaben for at undgå forfølgelse. Ligesom Bileam, som fik israelitterne til at synde mod Gud på vej til det lovede land (4 Mos 31,16), fandt nikolaitterne det lettere at gå på kompromis. Apostelmødet i Jerusalem havde forbudt ”kød, der ofres til afguder“ og ”utugt“ (ApG 15,29), men Bileams lære afviste denne beslutning. Jesus siger til Pergamon: ”Omvend dig!“ (Åb 2,16).

Menigheden i Pergamon er et profetisk billede af menigheden i perioden fra ca. 313 til 538 e.Kr. Selv om mange i menigheden forblev trofaste, bredte åndelig nedgang og frafald sig hurtigt.

Hvad kan vi gøre for at styrke vores tro, så vi ikke går på kompromis, men forbliver ”tro til døden“ (se Åb 2,13 og Åb 14,12)?

Åb 2,18-29

Dan 10,6

Kristi budskab til Thyatira

Sammenlignet med andre byer havde Thyatira, så vidt vi ved, ingen politisk eller kulturel betydning i oldtidens historie, og menigheden var forholdsvis ukendt. For at kunne drive en forretning eller have et arbejde, var mennesker i Romerriget nødt til at tilhøre et fagligt lav. Thyatira var især kendt for at gennemtvinge denne regel. Medlemmer af et lav skulle deltage i lavets fejringer og tempelritualer, som ofte indbefattede umoralske handlinger. De, som ikke deltog, risikerede udvisning fra lavet og økonomiske sanktioner. For de kristne på denne tid betød det, at de var nødt til at vælge mellem at gå på kompromis eller forblive tro mod evangeliet.

Hvordan præsenterer Jesus sig for denne menighed? Hvilke ting roste han den for, og hvad var dens problemer?

På samme måde som menigheden i Pergamon blev menigheden i Thyatira presset til at gå på kompromis med deres hedenske omgivelser. Navnet Jezabel henviser til kong Akabs hustru, som ledte Israel til frafald (1 Kong 16,31-33). Jesus fremstiller hende som en åndelig skøge. De, som gik på kompromis med sandheden og overtog ”urene“ hedenske tanker og skikke, begik åndelig utugt med hende.

Menigheden i Thyatira symboliserer forholdene i kristenheden fra 538-1565 e.Kr. Farerne kom ikke udefra, men indefra. Bibelen blev erstattet med tradition; et menneskeligt præstedømme og hellige relikvier erstattede Kristi præstedømme; og gerninger blev betragtet som et middel til frelse. De, som stod imod denne ødelæggende indflydelse, oplevede forfølgelse og død. I århundreder fandt den sande kirke tilflugt i øde områder (se Åb 12,6.13-14). Men Jesus roser også menigheden i Thyatira for dens tro og kærlighed, gode gerninger og tjeneste. Dette peger frem mod reformationen, hvor man igen vendte tilbage til Bibelen.

Til at tænke over

Tænk over ordene i Åb 2,25: ”Hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer“. Hvilken betydning har disse ord for os, både som menighed og som enkeltpersoner? Hvad har vi fået fra Jesus, som vi skal holde fast ved?

Åb 3,1-6

Matt 24,42-44

1 Thess 5,1-8

Kristi budskab til Sardes

Sardes havde en ærefuld historie. Men på Romerrigets tid havde byen mistet sin anseelse. Den var fremdeles en velstående by; men dens ære hørte mere til i fortiden end i nutiden. Den gamle by var blevet bygget på toppen af et stejlt højdedrag og var derfor nærmest uindtagelig. Fordi beboerne følte sig så sikre, blev byens mure meget dårligt bevogtet.

Hvilke tre ting råder Jesus de kristne i Sardes til at gøre for at rette op på deres åndelige tilstand? Hvordan hænger Jesu advarsel om at våge sammen med byens historie?

Jesus anerkendte, at der var nogle få trofaste kristne i Sardes; men de fleste var åndeligt døde. Menigheden kritiseres ikke for åben synd eller frafald (som Pergamon og Thyatira), men for åndelig sløvhed.

Budskabet til menigheden i Sardes passer profetisk på de protestantiske kristnes åndelige tilstand i tiden efter reformationen, fra ca. 1565-1740, hvor kirken gradvist forfaldt til død formalisme og åndelig selvtilfredshed. Påvirket af rationalismens og sekularismens fremstød blev der lagt mindre vægt på evangeliets frelsende nåde og overgivelse til Kristus. Formelle trosbekendelser og tørre filosofiske argumenter fik i stedet grobund. Kirken, som i denne periode så ud til at være levende, var åndelig død.

Jesu budskab henvender sig også til alle generationer af kristne. Der er kristne, som altid taler med store ord om deres tidligere trofasthed mod Kristus. Men desværre har de samme mennesker ikke ret meget at fortælle om deres nuværende erfaringer med Kristus. De er kun kristne af navn; men mangler hjertets sande religion og en ægte overgivelse til evangeliet.

Til at tænke over

Hvordan kan vi, mens vi holder fast ved den store sandhed om frelse ved tro på Jesus Kristus alene, samtidig sige, at vores gerninger er blevet fundet ”fyldestgørende“ over for Gud? Hvad betyder det, og hvordan kan vi gøre vores gerninger mere ”fyldestgørende“ over for ham? Se Matt 5,44-48.

Åb 3,7-9

Kristi budskab til Filadelfia

Den sjette menighed, som Jesus henvendte sig til, var Filadelfia, der betyder broderkærlighed. Byen lå ved en af Romerrigets handelsruter og var en port, en ”åben dør“, til en stor frugtbar højslette. Udgravninger antyder, at den var et centrum, hvortil folk kom for at finde sundhed og helbredelse. Efter at være blevet ramt af mange jordskælv flyttede byens indbyggere ud på landet og boede i enkle hytter.

Hvad er forbindelsen mellem den måde, Jesus præsenterer sig på, og denne menigheds situation? Hvad fortæller Jesu udtalelse ”Du har kun svage kræfter“ (Åb 3,8) om tilstanden i denne menighed?

Budskabet til denne menighed henviser profetisk til de store vækkelser inden for protestantismen, der fandt sted i Storbritannien og USA fra ca. 1740-1844. Med det lys, de havde, stræbte Guds folk i denne periode efter at holde fast ved ”Mit ord“ (Åb 3,8). Man lagde mere og mere vægt på lydighed mod Guds bud og en ren livsførelse. Den ”åbne dør“ er tilsyneladende vejen ind til den himmelske helligdom; for ”min Guds tempel“ omtales også (Åb 3,12; sml. med Åb 4,1-2). At en dør lukkes og en anden åbnes peger på den ændring, der ville ske i Kristi ypperstepræstelige tjeneste i 1844.

Åb 3,10-13

Til at tænke over

Hvad viser, at tiden er kort, og at Jesu genkomst nærmer sig? Hvad betyder det, at Guds navn bliver skrevet på Guds folk (2 Tim 2,19)?

Hvis et navn repræsenterer en persons karakter, hvad fortæller 2 Mos 34,6 om dem, der bærer Guds navn?

Store vækkelser fandt sted på begge sider af Atlanten. I årene op til 1844 blev budskabet om Kristi nært forestående komme forkyndt i mange dele af verden. Løftet om at skrive Guds navn på dem, der sejrer, betyder, at Guds karakter vil vise sig i hans folks liv. Ligeså vigtigt som budskabet om, at Kristus snart kommer igen, er budskabet om, at Kristus lover at gøre sit folk rede til denne store begivenhed ved at tilgive deres synd og skrive sin lov i deres hjerter (se Fil 1,6; Hebr 10,16-17).

Hvad betyder det for dig, at Jesus snart kommer igen? Hvilken forsikring giver det os, at Kristus har lovet at fuldende den gerning, han har begyndt i os?

Åb 3,14-47

Hos 12,8

De kristne i Laodikea

Laodikea var en velstående by, der lå ved en af de største handelsruter. Den var berømt for sin uldproduktion, sine banker med en enorm guldbeholdning og en medicinsk skole, som producerede øjensalve. Selvtilstrækkelighed kendetegnede indbyggerne. Da et jordskælv omkring år 60 e.Kr. ødelagde byen, afslog man at modtage hjælp fra Rom. Der var ingen vandkilder i byen, men en akvædukt førte vand til byen fra de varme kilder i Hierapolis. På grund af afstanden var vandet dog lunkent, når det nåede frem til Laodikea.

Hvordan havde byens selvtilstrækkelige holdning også gennemsyret de kristne i Laodikea?

Jesus irettesatte ikke de kristne i Laodikea pga alvorlig synd, vranglære eller frafald. Deres problem var selvtilfredshed, som førte til åndelig sløvhed. Ligesom vandet var de lunkne. De hævdede at være rige, men i åndelig forstand var de fattige, nøgne og blinde.

Menigheden i Laodikea symboliserer den åndelige tilstand i Guds menighed lige før afslutningen af jordens historie. Det ser vi ud fra andre tekster i Åbenbaringsbogen, fx i Åb 16,15, som henviser til Kristi retfærdigheds ”hvide klæder“, som er nødvendige for at skjule den åndelige nøgenhed (se Åb 3,18). Advarslen om at passe på ikke at gå nøgen, findes midt i en omtale af det åndelige slag ved Harmagedon. Ved første øjekast kan det se ud som om, advarslen kommer på et mærkeligt tidspunkt, for det er ikke længere muligt at få klæderne. På det tidspunkt er nådedøren lukket for alle. Men advarslen kommer på dette tidspunkt, fordi Jesus på forhånd ønsker at minde Laodikea om at være parat til den frygtelige kamp. Hvis de ikke lytter til Jesu råd, vil de forblive nøgne (Åb 3,17-18), de vil blive skamfulde og gå fortabt, når han kommer (se 1 Joh 2,28-3,3).

Jesus forsikrer menigheden i Laodikea om, at han elsker dem. Han appellerer til dem om at omvende sig (Åb 3,19) og afslutter med at fremstille sig som elskeren i Højsangen 5,2-6, som står udenfor og trygler om at komme ind (Åb 3,20). Alle, som lukker op for ham, lover han at holde måltid med, og de vil komme til at regere sammen med ham (se Åb 20,4).

Til at tænke over

Læs Åb 3,18-22. Hvilket råd giver Jesus menigheden i Laodikea?

Hvad symboliserer guldet, de hvide klæder og øjensalven? (Se 1 Pet 1,7; Es 61,10; Ef 1,17-18.) Hvad siger dette til os, som opfatter os selv som menigheden i Laodikea?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Ellen White, The Acts of the Apostles, ”The Revelation“ s. 578-592.

De syv budskaber til menighederne viser en åndelig nedgang i de syv menigheder. Menigheden i Efesos var stadigvæk trofast, selv om den havde mistet sin første kærlighed. Menighederne i Smyrna og Filadelfia var stort set trofaste. Pergamon og Thyatira gik mere og mere på kompromis, indtil de allerfleste var faldet fra apostlenes rene tro. Menigheden i Sardes befandt sig i en meget alvorlig åndelig situation. De fleste i denne menighed var ikke længere i harmoni med evangeliet, og Filadelfia repræsenterer en lille rest af trofaste. Menigheden i Laodikea var i en sådan situation, at der ikke var noget godt at sige om den.

I afslutningen af hvert budskab giver Jesus løfter til dem, der tager imod hans råd. Men vi kan se, at i forhold til den tydelige åndelige nedgang i menighederne gives der forholdsvis større løfter. Efesos, som fik det første budskab, fik kun et løfte. Med hver ny menighed i rækken er der en åndelig nedadgående tendens; men hver menighed får flere løfter end den foregående. Til sidst kommer vi til Laodikea. Selv om den kun får ét løfte, får den det største af alle løfterne. De sejrende skal sidde sammen med Jesus på hans trone (Åb 3,21).

1. Drøft følgende udsagn: ”Selv om menigheden er afkræftet og mangelfuld, er den det eneste på jorden, som Kristus omfatter med sin største opmærksomhed. Han betragter den konstant med bekymring og styrker den med sin Hellige Ånd“ (Ellen White, Selected Messages, 2. bind s. 396).

2. Kristne siger tit, at det er vanskeligt at være kristen i industrielle, kommercielle storbyer. Hvad kan vi lære af det faktum, at der i de fremgangsrige byer i Lilleasien var trofaste kristne, der forblev tro mod Gud midt under den stærke påvirkning af deres hedenske omgivelser? Betragt disse kristne i Lilleasien i lyset af Jesu bøn i Joh 17,15-19. Hvad betyder begrebet at være i verden, men ikke af verden for kristne i dag, især dem, der bor i storbyer?

3. Hvordan kan vi som syvendedags adventister bedre rette os efter Jesu råd til menigheden i Laodikea?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Lav en liste over løfterne til de syv sejrende grupper fra hver af menighederne (2,7.11.17.26; 3,5.12.21).

- Kan du finde eksempler fra teksten på, at disse løfter opfyldes i beskrivelsen af det nye Jerusalem og den nye jord i Åb 21-22?

• Hvilke byer er omtalt i Åbenbaringens Bog?

- Hvor har de troende kristne fra de syv menigheder i Asien deres åndelige hjemsted?

• I Åb 5,5 præsenteres Jesus som Lammet, der har sejret. Hvad er forbindelsen mellem den sejr, han vandt og den, som troende fra de syv byer vinder (2,7 osv.)

Klassens aktiviteter

Prøv med et enkelt ord eller udtryk at fastslå, hvad der er hovedtemaet i budskabet til menigheden i

Smyrna

Filadelfia

Laodikea

Personligt kristenliv

Uddybende spørgsmål

• Kæmper du af og til med tvivl om, hvorvidt du kan vinde sejr i det kristne liv? Hvilke råd vil du give til en anden kristen, som kæmper med en sådan tvivl? Anvender du disse råd på din egen situation?

- Har du fuldt fokus på ham, der allerede har vundet sejr?

• Er byer gode eller dårlige? Er det lettere eller vanskeligere at være kristen i en storby?

• I dagens Danmark er der meget få adventister tilbage i vore største byer, som København og Århus.

- Hvordan kan det være? Drøft kort nogle af årsagerne!

- Hvad skal vi gøre for at nå byerne igen? Kom med konkrete forslag.

- Kan vi nå byerne, hvis vi ikke bor i dem? Er vores mission inspireret af Jesu inkarnation, hvis vi ”kun dypper fødderne, men ikke dykker os helt under“?

Forstå det bedre

Ord og udtryk

Frugtbarhedsreligioner gennemsyrede Antikken. Religiøse ritualer eksisterede her for at støtte frugtbarhed på livets to hovedområder: dyrkningen af jorden og videreførelsen af slægten. Der var derfor i de religioner, som det bibelske og kristne livssyn stod overfor, en nøje forbindelse mellem afgudsdyrkelse og seksuel umoral eller ”utugt“. Det kommer i Det Gamle Testamente fx til udtryk i Hoseas’ Bogs omtale af tempelprostitution eller af beretningen om Bileam og de midjanittiske kvinders forførelse af israelitiske mænd. På den baggrund er henvisningen til Bileam i Åb 2,14 helt naturlig.

Læg mærke til, at Jesus til alle menighederne bruger vendingen ”jeg kender“ dine gerninger. Her taler han som den Gud, der ser og gennemskuer os, og som kan dømme os for, hvad vi er og har gjort.

Baggrund

De syv byer i provinsen Asien befandt sig alle på en naturlig rejserute, og Johannes har givetvis forventet, at hans bog med brevene ville blive læst i disse syv menigheder. Der er altså ingen tvivl om, at budskaberne til de syv menigheder er nøje knyttet til den faktiske historiske baggrund for disse byer på Johannes’ tid.

Men samtidig er disse syv udvalgt blandt andre muligheder, fordi beskrivelsen af de syv byer kunne bruges som en profetisk oversigt over kirkens historie. Budskaberne taler ikke bare om samtiden, men også om det, der endnu for Johannes var fremtid. Adventister har ikke været alene om en sådan opfattelse. I Danmark kan man genfinde den hos Grundtvig, og mange mennonitter inddeler på baggrund af Åbenbaringens Bog kirkens historie i syv perioder, der svarer ganske godt til Adventistkirkens traditionelle inddeling.

Lammet er værdigt

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl“ (Åb 5,5).

I sidste uge så vi på Kristi budskaber til hans folk på jorden. Nu skifter Johannes’ syn fra jorden til himlen og fokuserer på ”hvad der siden skal ske“ (Åb 4,1), på fremtiden.

Synet i kapitel 4 og 5 finder sted i himlens tronsal. Scenen i kapitel 4-5 fremstiller symbolsk, at Gud har kontrol med historien og frelsens plan. Før fremtiden åbenbares, bliver vi vist, at Kristi ypperstepræstelige tjeneste i himlen er afgørende. Gennem den hersker han suverænt over jordens begivenheder og menneskenes frelse. På den måde giver kapitel 4-5 et himlens perspektiv på de fremtidige begivenheder, der er nedskrevet i resten af bogen.

Det bør også bemærkes, at mens budskaberne til de syv menigheder var skrevet i et forholdsvis ligetil sprog, er bogens sprogbrug herefter endnu mere symbolsk. Det gør det ikke altid lige let at fortolke. Denne sprogbrug er hentet fra Guds folks historie, som vi finder den gengivet i Det Gamle Testamente. En korrekt fortolkning af Åbenbaringsbogen kræver en rigtig forståelse af dens symbolske sprog i lyset af Det Gamle Testamente.

· Åb 4

· Ez 1,5-14

· Åb 5

· Ef 1,20-23

· Hebr 10,12

· ApG 2,32-36

Åb 4,1-8

Ez 1,26-28

Åb 5,11-14

I den himmelske tronsal

I Åb 4,1 inviterer Jesus Johannes til at komme op til himlen for at få en panoramisk oversigt over historien frem til Jesu genkomst.

Disse tekster beskriver himlens tronsal. Hvad lærer vi her om storheden i himlens tronsal?

Apostlen så gennem en åbnet dør ind i det himmelske tempel og Guds trone. Tronen symboliserer Guds herredømme over skaberværket, mens regnbuen rundt om tronen er et tegn på hans trofasthed mod sit folk (1 Mos 9,13-16; Es 54,9-10). Men Satan, som tilranede sig herredømme over denne jord og er Guds store modstander, har draget Guds myndighed i tvivl. Det centrale spørgsmål i den store strid mellem Gud og Satan handler om, hvem der har ret til at herske. Det himmelske råd, som Johannes så samlet i den himmelske tronsal, har til hensigt en gang for alle at bekræfte Guds ret til at herske over universet (Åb 4,1-8; 5,11-14).

Åb 4,8-11; 5,9-14

Til at tænke over

Hvad kan vi lære om sand tilbedelse fra disse afsnit? Hvorfor er Herren, Gud, tilbedelse værdig i kapitel 4, og hvorfor er Lammet værdigt i Åb 5,9-14?

Åb 4 giver en generel beskrivelse af tronsalen i det himmelske tempel og den tilbedelse, der vedvarende finder sted der. Tilbedelsen i kapitel 4 priser Guds skabermagt; mens kapitel 5 fejrer den genløsning, som det slagtede lam har tilvejebragt. Disse kapitler viser, at sand tilbedelse beskriver og fejrer både Guds mægtige skabergerninger og hans frelsesgerninger. Gud, som på seks dage skabte verden, har også magt og evne til at genoprette den til sin oprindelige tilstand som en evig bolig for sit folk. Og det har han lovet at gøre.

Tænk over, hvad evangeliet lærer: Han, som skabte ikke alene vores verden, men hele universet, var også ”det slagtede lam“ (Åb 5,12), som døde for os. Hvilket fantastisk håb i en verden der er fuld af smerte og forvirring!

Åb 4,6-8

Den himmelske forsamling i tronsalen

Beskrivelsen af de ældste i Åb 4,4 viser, at de ikke er engle. I Bibelen bruges titlen ”ældste“ altid om mennesker. I modsætning til engle, som altid står foran Guds ansigt, sidder disse ældste på troner. De hvide klæder, de er iført, er Guds trofaste folks klædedragt (Åb 3,45). Deres sejrskroner (flertal af det græske ord stephanos, Åb 4,4) er forbeholdt de hellige, der har vundet sejr (Jak 1,12). Alle disse detaljer indikerer, at de 24 ældste er herliggjorte hellige.

Tallet 24 er symbolsk. Det består af to gange 12, og i Bibelen er tallet 12 et symbol på Guds folk. De 24 ældste kunne repræsentere Guds folk i sin helhed, både fra Det Gamle og Det Nye Testamentes tid. Tallet 24 genspejler også lederne af de 24 afdelinger af præster, der på skift gjorde tjeneste i det jordiske tempel (1 Krøn 24,1-19).

Det faktum, at de 24 ældste aldrig er omtalt tidligere i Bibelen, kan indikere, at de er en ny gruppe i den himmelske tronsal. Måske er det dem, der blev opvakt fra de døde ved Jesu død (Matt 27,51-53).

Hvis det er tilfældet, fór de 24 ældste op til himlen sammen med Jesus som repræsentanter for menneskeheden. De skulle bevidne Guds retfærdighed i gennemførelsen af frelsesplanen. I Åb 5,9 falder de 24 ældste, sammen med de fire væsener, ned og tilbeder Lammet, der var slagtet, men som lever. Sammen synger de en ny sang, hvor de ophøjer Lammet som den, der er værdig: ”Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden“ (Åb 5,9-10).

Denne tekst omtaler også de fire levende væsener. Sammenlign beskrivelsen af dem med de fire levende væsener i Ez 1,5-14 og Ez 10,20-22 og med seraferne i Es 6,2-3.

De fire levende væsener symboliserer de ophøjede væsener, som tjener Gud som hans redskaber og hans trones vogtere (Sl 99,1). Vingerne peger symbolsk på deres hurtighed, når de udfører Guds befalinger, og øjnene peger på deres intelligens. Deres tilstedeværelse sammen med de 24 ældste og utallige engle omkring tronen (Åb 5,11) viser, at hele skaberværket er repræsenteret i himlens tronsal.

Åb 5,1-4

Es 29,11-12

Den forseglede bogrulle

Hvad betyder det, at bogrullen er forseglet? Hvorfor græd Johannes?

Den græske tekst antyder, at bogrullen lå på tronen ved Faderens højre hånd. Den ventede på ham, som var værdig til at tage den og ”bryde dens segl“ (Åb 5,2).

Ellen White skriver, at den forseglede bogrulle indeholder ”Guds forsyns historie og folkeslagenes og menighedens profetiske historie. Deri fandtes de guddommelige udsagn, Guds autoritet, hans bud, hans love, den Eviges symbolske råd samt historien over alle nationers styrende magter. I symbolsk sprog indeholdt denne bogrulle den indflydelse, alle stammer, tungemål og folk havde haft fra jordens begyndelse til historiens ende“ (Ellen White, Manuscript Releases, 9. bind s. 7).

Kort sagt indeholder bogrullen hemmeligheden om Guds plan for at løse syndens problem og frelse den faldne menneskehed. Denne hemmeligheds fulde åbenbaring finder først sted ved Jesu genkomst (se Åb 10,7).

Åb 5,5-7

Til at tænke over

Hvorfor er Kristus den eneste i hele universet, som er værdig til at tage den forseglede bogrulle og bryde dens segl?

Krisen i tronsalen hænger sammen med Satans oprør. Selv om denne planet blev skabt af Gud, har den været under Satans tilranede herredømme. Johannes’ gråd udtrykker Guds folks længsel, lige siden Adam, efter frelse fra syndens slaveri. Den forseglede bogrulle indeholdt Guds plan til løsningen på syndens problem. Med sin umådelige magt kunne Gud have udryddet synden. Men for at forløse den faldne menneskehed krævedes noget helt særligt, nemlig at Gud blev menneske. Det skete i Jesus, som ”har sejret“ og derfor er værdig til at åbne bogen, overtage herredømmet over denne jord og blive vores mellemmand i den himmelske helligdom.

Hvordan kan vi lære at sætte Jesus først og højest i vores kristne erfaring?

Åb 5,8-14

Ef 1,20-23

Hebr 10,12

Lammet er værdigt

Hvad siger disse tekster samlet, som bør give os håb og trøst midt i en verden, som i sig selv kan tilbyde så lidt håb eller trøst?

Når Lammet, Kristus, går hen til tronen, tager han bogrullen. Ved at gøre det viser han, at al myndighed og magt til at herske tilhører ham (se Matt 28,18; Ef 1,20-22). I det øjeblik anerkender hele universet, at Jesus er den retmæssige hersker over jorden. Det, der var gået tabt ved Adam, er blevet genvundet ved Kristus.

Når Kristus tager bogrullen, viser det, at han har hele menneskehedens skæbne i sine hænder. De fire levende væsener og de 24 ældste faldt ned og tilbad ham, idet de sagde: ”Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet“ (Åb 5,9). Gennem denne tilbedelse bekræftede de ophøjede engle og repræsentanterne for den frelste menneskehed Kristi offer for menneskene. Med sit blod har han løskøbt den faldne menneskehed og tilbyder alle håbet om frelse og løftet om en fremtid, som vi knapt nok kan forestille os.

Den talløse skare af engle, som står rundt om tronen, slutter sig nu til de fire levende væsener og de 24 ældste og priser Lammet, som blev slagtet, men som lever og går i forbøn for den faldne menneskehed (Hebr 7,25). Med høj røst udbryder alle i tronsalen: ”Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris“ (Åb 5,12).

Og så slutter alle skabninger i himlen og på jorden sig sammen i deres tilbedelse af både Faderen og Kristus: ”Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder“ (Åb 5,13). Deres lovprisning bliver besvaret med et ”Amen“ fra de fire levende væsener og de 24 ældste, som ligger bøjet for tronen. På denne måde afsluttes den storslåede fejring i den himmelske tronsal.

Til at tænke over

Fysikere forestiller sig, at universet på et tidspunkt enten vil brænde op, falde sammen eller blive revet i stykker. Hvilken kontrast til den fremtid, der beskrives i Guds Ord! Hvordan kan vi allerede nu begynde at glæde os over den fremtid, der venter os?

ApG 2,32-36

Joh 7,39

Pinsedagens betydning

Ved udgydelsen af Helligånden på Pinsedagen bekræfter ApG 2,1-4 en af de mest afgørende begivenheder i frelsesplanens historie – Kristi kroning og indsættelse til sin tjeneste efter korset, som konge og ypperstepræst i den himmelske helligdom (se også ApG 1,4-8; 2,33). Gennem sin ypperstepræstelige tjeneste ved Faderens højre hånd (Åb 5,6-7) er Kristus i stand til at gennemføre hele frelsesplanens hensigt. Som vores mellemmand i den himmelske helligdom arbejder Jesus på at frelse os. Gennem ham har de troende fri adgang til Gud og modtager tilgivelse for deres synder.

Hvilket håb giver det os, at Jesus i himlen er vores ypperstepræst og konge?

Kristi ophøjelse i den himmelske helligdom blev efterfulgt af Helligåndens udgydelse over disciplene. Åb 5,6 nævner de syv ånder, der ”er sendt ud over hele jorden.“ Som vi så i en tidligere lektie, betegner de syv ånder hele den gerning, som Helligånden udfører i verden. Ved Kristi indsættelse på tronen bliver Helligånden sendt til jorden. Denne udsendelse af Ånden er en af Kristi første handlinger som vores ypperstepræst i den himmelske helligdom. Udgydelsen af Helligånden betød, at Jesus var trådt frem for Faderen, og at hans offer for menneskeheden var blevet godtaget.

”Kristi himmelfart var signalet til, at hans efterfølgere skulle modtage den velsignelse, der var lovet … Da Kristus kom ind ad himlens porte, blev han indsat på tronen, mens englene tilbad ham. Lige så snart denne ceremoni var fuldendt, blev Helligånden udgydt over disciplene i rigt mål, og Kristus blev i sandhed herliggjort med den herlighed, han havde sammen med Faderen fra al evighed. Pinsedagens udgydelse var himlens tilkendegivelse af, at Frelserens indvielse var fuldendt. Som han havde lovet, havde han sendt Helligånden fra himlen til sine efterfølgere som et tegn på, at han som præst og konge havde modtaget al magt i himlen og på jorden og var den Salvede for sit folk“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 38-39).

Til at tænke over

Læs Hebr 4,16 og 8,1. Hvorfor giver det faktum, at Jesus sidder på himlens trone som konge og præst, os håb og opmuntring? Hvilken betydning har det for dig i din hverdag og for fremtidens uvished?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Læs Ellen White, Jesu liv, ”Til min fader og jeres fader“ s. 604-608; The Acts of the Apostles, ”The Gift of the Spirit“ s. 47-56.

Budskabet i Åb 4-5 er især af betydning for Guds folk, som lever ved afslutningen af jordens historie. Helligåndens komme på Pinsedagen markerede begyndelsen på evangeliets forkyndelse for hele verden. Det centrale budskab handlede om Jesus, som var blevet ophøjet til konge og præst ved Faderens højre hånd. Denne sandhed om Jesus var kernen i den tidlige kristne tro (Hebr 8,1) og grundstenen i deres forkyndelse (ApG 2,32-33; 5,30-31). Den var også deres motivation og kilden til deres tro og mod midt i forfølgelse og vanskelige situationer (ApG 7,55-56; Rom 8,34). Det førte til, at mange tog imod deres forkyndelse. Lige fra den tid viste Guds rige sig i praksis og bliver ved med at gøre det gennem Helligåndens virke.

Vi må aldrig glemme, at det kun er de gode nyheder om frelse i Jesus Kristus, der kan nå og forvandle menneskenes hjerter og få mennesker til at sige ja til det evige evangeliums kald om at frygte Gud og give ham ære og tilbede ham (Åb 14,7). Kristus er vores eneste håb. Han er vores konge og præst i den himmelske helligdom. Han er med sit folk, og han vil altid være med dem indtil verdens ende (Matt 28,20). Han holder fremtiden i sine hænder.

Lad os derfor aldrig glemme, at ved at fokusere på essensen i evangeliet opnås succes i forkyndelsen af det sidste budskab til en syndig og lidende verden. Intet andet af det, vi forkynder, er vigtigere end korset og hvad det lærer os om Gud.

1. En dag skal vi være i himlen og prise og tilbede Herren for hans godhed, hans magt og især for hans nåde. Hvordan kan vi allerede nu begynde at øve os til den store dag? Hvordan kan vi i dag med tak i hjertet tilbede og prise Gud for alt det, han har gjort og vil gøre?

2. Læs Åb 4,11 og 5,9. Hvilke roller indtager Faderen og Sønnen her, og hvordan er begge roller centrale ikke kun i frelsesplanen, men også for, hvorfor Jesus er værdig til at blive tilbedt? Hvordan er sabbatten og det, den lærer, et udtryk for disse to fantastiske sandheder om vores Gud?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Hvem er det, som taler i Åb 4,1, og som inviterer Johannes op til himlen?

• Prøv at notere dig de elementer i beskrivelsen af de himmelske scener i kapitel 4 og 5, som minder dig om helligdommen:

• På græsk har bindeordet oversat med ”når“ i Åb 4,9 – ”Og når de fire væsener …“ – rent grammatisk betydningen ”på det tidspunkt“, altså ikke ”når som helst“. Det indleder en bestemt begivenhed eller handling, som finder sted i det efterfølgende kapitel.

- Prøv at beskrive punkt for punkt, hvad der sker i kapitel 5:

- Hvad er problemet?

- Hvad er løsningen?

- Hvordan vises denne løsning for Johannes?

- Hvor mange sange synges der, og hvem synger dem?

Personligt kristenliv

Klassens aktiviteter

Mødet med dagligdagen

• Kapitel 5 begynder med gråd og ender med lovsang. Find sammen i klassen en række eksempler, hvor mennesker græder og sørger.

• Hvordan oplever du/vi, at sorg kan vendes til glæde?

• Hvordan tror du, at synerne i Åbenbaringens Bog kan hjælpe mennesker i sorg?

• Kan du/I finde eksempler på sange eller digte, som illustrerer sorg og glæde i kristenlivet? Prøv at dele nogle af disse sange med hinanden – I må gerne synge dem.

• I den uge, der er gået, har du højst sandsynligt mødt et menneske, som var præget af sorg. Vi skjuler ofte sorgen godt, selv når den tynger; og af og til er sørgende menneskers opførsel uventet. - Tag tid til i dine personlige bønner at bede Gud om at være nær hos de sørgende mennesker, du har truffet.

Uddybende spørgsmål

• Lektien taler om essensen i det kristne budskab. Prøv at læse fx Peters tale på Pinsedagen (ApG 2,14-41). Hvad er hovedbudskabet i hans prædiken?

Noter

• Som adventister ser vi frem til en fornyet Åndsudgydelse, når verden skal høre evangeliet en sidste gang (jf. Åb 14,6-7).

- Hvordan modtog de første kristne Ånden (Gal 3,1-3)? Hvordan vil vi modtage ham?

• Vi tror også, at visse af de grundlæggende kristne doktriner får særlig betydning i de sidste dage tæt på Jesu genkomst, som fx sabbatten, læren om menneskets betingede udødelighed og Jesus i den himmelske helligdom.

- Drøft, hvordan du og jeg kan tale om disse emner på en måde, der fremhæver kernen i evangeliet, som også Peter og apostlene forkyndte.

Ugens vers

De syv segl

”Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden“ (Åb 5,9-10).

Introduktion

Ugens tekster

Åbenbaringen 6 er en fortsættelse af scenen i kapitel 4-5, som beskriver, at Kristus var værdig til at åbne den forseglede bogrulle, fordi han gennem sit sejrrige liv og død genvandt det, der gik tabt gennem Adam. Ved at bryde seglene på bogrullen er han nu parat til at iværksætte frelsesplanen i hele dens fylde.

Pinsedagen markerede begyndelsen på evangeliets udbredelse, hvorved Kristus udvider sit rige. Åbningen af seglene henviser derfor til forkyndelsen af evangeliet, som tog sin begyndelse på Pinsedagen, og konsekvenserne af at afvise det. Åbningen af det syvende og sidste segl tager os til afslutningen på denne verdens historie.

Åb 3,21 giver os nøglen til de syv segls betydning: ”Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.“ Kapitel 4 og 5 fortæller om Kristi sejr og hans ophøjelse, og det sidste vers i kapitel 7 beskriver de sejrende foran Kristi trone. Kapitel 6 handler altså om Guds folk i kampen for at vinde sejr, så de kan få plads på Jesu trone.

· Åb 6,1-17

· 3 Mos 26,21-26

· Ez 4,16

· 5 Mos 32,43

· 2 Thess 1,7-10

Åb 6,1-8

3 Mos 26,21-26

Matt 24,1-14

Det første segl brydes

Læg mærke til disse teksters fælles nøgleord. Hvad fortæller disse paralleller om betydningen af de første fire segl?

Begivenhederne under de syv segl skal forstås i sammenhæng med straffen for at bryde den gammeltestamentlige pagt, som blev specificeret som sværd, hungersnød, pest og vilde dyr (3 Mos 26,21-26).

Ezekiel kalder dem Guds ”fire hårde straffe“ (Ez 14,21). På den måde straffede Gud sit folk i et forsøg på at gøre dem klar over deres åndelige tilstand, og tugtede dem, når de ikke var tro imod pagten. På lignende måde er de fire ryttere det middel, Gud benytter til at vække sit folk, mens de venter på Jesu genkomst.

Der er også tydelige paralleller mellem de fire første segl og Matt 24,4-14, hvor Jesus forklarede, hvad der skulle komme til at ske i verden. Gud bruger de fire ryttere til at holde sit folk på ret vej ved at minde dem om, at verden, som den er nu, ikke er deres hjem.

Selv om Åb 6,1-2 er symbolsk, handler det også om erobringer. Det minder os om Åb 19,11-16, som beskriver Kristus på sin hvide hest, når han leder den himmelske hær af engle for at befri sit folk ved sit andet komme. Den hvide farve er et symbol på renhed og forbindes normalt med Kristus og hans efterfølgere. Rytteren på hesten holder en bue, og blev givet en krone (Åb 6,2). Billedet findes også i Det Gamle Testamente, hvor Gud rider på en hest med en bue i hånden, og besejrer sit folks fjender (Hab 3,8-13; Sl 45,4-5). Det græske ord for rytterens krone er stefanos, som er en sejrskrans (Åb 2,10; 3,11).

Denne rytter rider frem med sejr.

Scenen under det første segl beskriver udbredelsen af evangeliet, som indledtes med stor kraft på Pinsedagen. Der var og er stadig mange områder at vinde og mange mennesker, som kan blive Jesu efterfølgere, inden den sidste sejr bliver til virkelighed.

Profetisk svarer det første segl til budskabet til menigheden i Efesos. Det beskriver den apostolske periode i det første århundrede, hvor evangeliet hurtigt blev spredt til verden (Kol 1,23).

Til at tænke over

Lad os aldrig glemme, at vi i Kristus er på den sejrende side, uanset hvordan vores umiddelbare situation er.

Åb 6,3-4

Det andet og tredje segl

Hvad tales der om her med hensyn til evangeliet, når vi ser på beskrivelsen af den røde hest og dens rytter?

Rødt er blodets farve. Rytteren har et stort sværd og får lov til at tage freden fra jorden, som fører til, at folk slår hinanden ihjel (Matt 24,6).

Det andet segl beskriver følgerne af den afvisning af evangeliet, som tog sin begyndelse i det andet århundrede. Når Kristus går i åndelig krig ved forkyndelsen af evangeliet, yder de onde magter stor modstand. Uvægerligt fører det til forfølgelse. Det er ikke rytteren, der myrder. Men når han tager freden fra jorden, er resultatet uvægerligt forfølgelse (se Matt 10,34).

Åb 6,5-6

3 Mos 26,26

Ez 4,16

Hvad tales der om mht. forkyndelsen af evangeliet, når vi ser på beskrivelsen af den sorte hest og dens rytter?

Rytteren på den sorte hest har en vægt i hånden, hvormed man vejer madvarer. En stemme siger: ”Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!“ (Åb 6,6).

I den del af verden var korn, olie og vin de grundlæggende fornødenheder i tilværelsen (5 Mos 11,14). At spise brød ved nøjagtigt at veje kornet fortæller om stor mangel eller hungersnød (3 Mos 26,26; Ez 4,16). På Johannes’ tid var en denar en almindelig dagsløn (Matt 20,2). Under normale forhold ville en denar være nok til at købe alt det, en familie havde brug for den dag. Men hungersnød ville skabe stor inflation i de normale priser. I scenen under det tredje segl ville det koste en hel dags arbejde at købe mad til en dag til en enkelt person. For at brødføde en lille familie ville en dagsløn række til tre mål byg, som var en billigere og grovere fødevare for de fattige.

Scenen under det tredje segl peger på yderligere konsekvenser af at afvise evangeliet og opfyldtes i det fjerde århundrede, hvor kirken begyndte at få politisk magt. Hvis den hvide hest repræsenterer forkyndelsen af evangeliet, symboliserer den sorte hest, at evangeliet forsvinder og erstattes af menneskelige traditioner. Korn er i Bibelen et symbol på Guds Ord (Luk 8,11). Forkastelse af evangeliet vil i sidste ende føre til hunger efter Guds Ord ligesom den, profeten Amos beskriver i Amos 8,11-13.

Åb 6,7-8

Det fjerde segl brydes

Hvilken scene beskrives? Hvordan hænger denne sammen med den forrige?

Hestens farve i det fjerde segl er på græsk angivet med ordet chloros, som er den askegrå farve på et lig, der er ved at gå i opløsning. Rytterens navn er Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Disse to fik magt til at dræbe mennesker med sværd, sult, pest og jordens vilde dyr på en fjerdedel af jorden (Matt 24,7-8).

Den gode nyhed er, at Døden og Dødsrigets magt er meget begrænset. De får kun magt over en fjerdedel af jorden. Og Jesus forsikrer os om, at han har Døden og Dødsrigets nøgler (se Åb 1,18).

Åb 2 Til at tænke over

Gennemlæs igen budskaberne til menighederne i Efesos, Sardes, Pergamon og Thyatira. Sammenlign situationen i disse menigheder med de scener, der beskrives ved åbningen af de fire første segl. Hvilke paralleller finder du mellem dem?

Scenerne fra de syv segl beskriver menighedens fremtid. Ligesom det var tilfældet med de syv menigheder, svarer de syv segl til syv forskellige tidsperioder i kristendommens historie. I aposteltiden blev evangeliet hurtigt spredt til verden. Dette blev efterfulgt af en tid med forfølgelse i Romerriget fra slutningen af det første århundrede til begyndelsen af det fjerde. Dette beskrives under det andet segl. Det tredje segl henviser til det fjerde og femte århundrede, hvor kirken gik på kompromis. Denne tidsperiode kendetegnes af en åndelig hungersnød, som førte til den ”mørke middelalder“. Det fjerde segl beskriver på en rammende måde den åndelige død, der kendetegnede kristendommen i næsten et tusind år.

Åb 6,6 siger, at ”olie og vin“ ikke indgår i den hungersnød, der beskrives under det tredje segl. Olie er et symbol på Helligånden (1 Sam 16,13; ApG 10,38) og ny vin symboliserer frelsen i Jesus Kristus (Mark 2,22). Hvad siger det om, at Helligånden stadigvæk arbejder og frelsen stadigvæk er tilgængelig for alle, der søger sandheden, selv når Herrens Ord sjældent lyder?

Åb 6,9-10

Det femte segl brydes

Hvad sker der i disse vers?

Ordet sjæl står i Bibelen for hele mennesket (1 Mos 2,7). De af Guds trofaste og forfulgte folk, som led martyrdøden, beskrives her med udtryk fra offerblodet, der blev hældt ud ved foden af sonofferalteret i den jordiske helligdom (2 Mos 29,12; 3 Mos 4,7). Guds folk har lidt uret og død på grund af deres loyalitet mod evangeliet. De råber ud til Gud og beder ham om at gribe ind for at hævne dem. Disse tekster handler om den uretfærdighed, som sker her på jorden; de siger intet om de dødes tilstand. Disse mennesker nyder ikke allerede himmelsk lykke.

Åb 6,11

5 Mos 32,43

Sl 79,10

Til at tænke over

Hvad var himlens svar på bønnerne fra Guds folk, der led martyrdøden?

De af Guds folk, som havde lidt martyrdøden, blev givet hvide klædninger, som symboliserer Kristi retfærdighed og betyder, at de bliver retfærdiggjort. Det er Kristi gave til alle, som tager imod hans tilbud om nåde (Åb 3,5; 19,8). Dernæst fik de at vide, at de skulle hvile indtil fuldendelsen af deres brødre, der skulle dræbes som de selv. Det er vigtigt at bemærke, at den græske tekst i Åb 6,11 ikke indeholder ordet ”tallet“. Åbenbaringsbogen taler ikke om et bestemt antal mennesker, der skal lide martyrdøden før Jesu genkomst, men om fuldendelsen af deres karakter. Guds folk bliver gjort fuldkomne gennem Kristi retfærdigheds klædning, ikke deres egne fortjenester (Åb 7,9-10). De, som har lidt martyrdøden, vil ikke opstå og blive hævnet før Jesu genkomst og begyndelsen af de 1000 år (Åb 20,4).

Scenen under det femte segl passer historisk på den periode, der førte op til Reformationen og tiden umiddelbart efter, hvor millioner led martyrdøden på grund af deres trofasthed (Matt 24,21). Den får os også til at tænke på, hvordan Guds folk har været udsat for forfølgelse og lidelse ned igennem historien lige fra Abel (1 Mos 4,10) til det tidspunkt, hvor Gud til sidst vil hævne ”sine tjeneres blod“ (Åb 19,2).

”Hvor længe, Herre?“ har været Guds lidende folks råb ned igennem historien. Hvem af os har ikke kæmpet med mangel på retfærdighed i vores liv? Hvilken trøst kan vi finde i scenen fra det femte segl, hvor vi får at vide, at en dag vil retfærdigheden ske fyldest?

Åb 6,12-14

Matt 24,29-30

2 Thess 1,7-10

Det sjette segl brydes

I det femte segl ser vi, at Guds folk udsættes for uretfærdighed i en fjendtlig verden og råber til Gud om at gribe ind på deres vegne. Nu er tiden kommet, hvor Gud vil besvare sit folks bøn og gribe ind.

Hvad beskrives i disse tekster?

De sidste tre tegn under det sjette segl var forudsagt af Jesus i Matt 24,29-30. De skulle finde sted ved afslutningen af ”den store trængsel“ (Åb 7,14) i 1798 og indvarsle Jesu genkomst. Ligesom i Jesu profeti i Matt 24 er solen, månen, stjernerne (meteorer) og himlen her bogstavelige. Brugen af ordet ”som“ maler et billede af en virkelig begivenhed – solen blev sort som en sæk, månen blev som blod, stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter. Kristne i den vestlige verden så opfyldelsen af disse profetier i jordskælvet i Lissabon i 1755, den mørke dag den 19. maj 1780, som kunne opleves i den nordøstlige del af USA og den opsigtsvækkende meteorregn over Atlanterhavet den 13. november 1833. Opfyldelsen af profetien i Åb 6,12-14 førte til en række vækkelser og overbevisningen om, at Jesu genkomst var nært forestående.

Åb 6,15-17

Es 2,19

Hos 10,8

Luk 23,30

Til at tænke over

Scenerne beskriver mennesker fra alle samfundslag, som i panik forsøger at skjule sig for de rædsler og katastrofer, der indvarsler Jesu genkomst. De bønfalder bjerge og klipper om at skjule dem og beskytte dem mod ”ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede“ (Åb 6,16). Tiden er kommet, hvor ret og retfærdighed skal udmåles, når Jesus kommer ”for at blive herliggjort blandt sine hellige“ (2 Thess 1,10). De ugudeliges endeligt beskrives i Åb 19,17-21.

Scenen afsluttes med det retoriske spørgsmål fra de skrækslagne ugudelige: ”Nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?“ (Åb 6,17; se også Nah 1,6; Mal 3,2). Svaret på det spørgsmål gives i Åb 7,4. De, som kan bestå på den dag, er Guds beseglede folk.

”Hvem kan udholde den dag, han kommer?“ (Mal 3,2). Hvordan vil du svare på det spørgsmål, og hvilke bibelske begrundelser kan du give for dit svar? Del dine svar med klassen på sabbatten.

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Synet med åbningen af de syv segl peger symbolsk på Guds omsorg for og opdragelse af sit folk på jorden. Kenneth Strand skrev:

”I Skriften er der en forvisning om, at Gud altid har haft omsorg for sit folk. I historiens gang er han altid til stede for at styrke dem, og i den store eskatologiske afsløring vil han give dem fuld oprejsning og en ufattelig stor belønning i det evige liv. Åbenbaringsbogen benytter på en smuk måde dette tema og udvider det, og derfor er Åbenbaringsbogen slet ikke en slags utraditionel apokalypse, som er helt ude af trit med bibelsk litteratur generelt. Bogen beskriver selve essensen og kernen i det bibelske budskab. Åbenbaringsbogen understreger med eftertryk, at ‘Den, som lever’, han, som har besejret døden og dødsriget (Åb 1,18) vil aldrig svigte sine trofaste efterfølgere. Selv når de lider martyrdøden, sejrer de (12,11), og ‘livets sejrskrans’ venter dem (se 2,10; 21,1-4; 22,4)“ (Kenneth A. Strand, “The Seven Heads: Do They Represent Roman Emperors?“ i Symposium on Revelation, Book 2, Daniel and Revelation Committee Series (Silver Spring, Md.: Biblical Research Institute, 1992), vol. 7, s. 206).

1. Hvilke lærdomme har du fået fra læsningen om de syv segl? Hvad fortæller denne del af Åbenbaringens Bog dig om Guds suverænitet og opfyldelsen af hans løfter?

2. Tænk over følgende citat: ”Menigheden er Guds udvalgte redskab til menneskenes frelse. Den blev oprettet for at tjene, og dens mission er at bringe evangeliet til verden“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 9). Tænk på din lokale menighed. Hvordan kan den være mere trofast, så den kan nå mennesker med evangeliet?

3. Del med hinanden i klassen jeres svar til spørgsmålet i torsdagsafsnittet. Hvem kan udholde den dag, han kommer, og hvorfor kan de gøre det? Drøft konsekvenserne af jeres svar mht. hvordan vi skal leve i dag for at være rede til Jesu komme?

Guds Ord og klassens aktiviteter

Aktiviteter og dialog

• Hvor mange gange i beskrivelsen af de syv segl i kapitel 6 finder du den passive vending, ”fik givet“.

• Åb 6,10 indeholder en bøn.

- Hvilke andre henvisninger har der indtil nu været til bøn i Åbenbaringens Bog?

- Hvordan vil du karakterisere denne bøn? Hvilken form for bøn er Åb 6,10? Lovsang, tak, forbøn, klage etc.?

- Prøv, om du kan finde andre eksempler i Skriften på spørgsmålet ”Hvor længe?“

Mødet med dagligdagen

Uddybende spørgsmål

Bed Gud om hjælp til at handle som Lammet mod enhver, der vil dig ondt.

• Skal vi bede Gud om at ”hævne“? Betyder bønnen, at vi længes efter hævn, eller at vi overlader al dom til Gud?

- Hvordan opfattes denne bøn med Jesu opfordring til at bede for vores fjender?

- Skal vi bede for Babel?

• Hvor ofte bliver man mon bange for et vredt lam? (Åb 6,16-17)

Forstå det bedre

Åbenbaringens Bog er konstrueret som en velordnet symfoni, og der kræses om detaljerne. Læg fx mærke til, hvordan bogens begyndelse og afslutning danner en omvendt ramme om begivenhederne. Læg mærke til, hvordan de fire ryttere modsvares ved endens tid af Jesus som den sejrrige rytter på den hvide hest i 19,11:

A Brevindledning: 1,1-9

B Hilsen fra Jesus til syv byer i Asien: 2,1-3,21

C Himmelsk fest: 4,1-5,14 efterfulgt af

D fire ryttere

C’ Himmelsk fest: 19,1-10 efterfulgt af

D’ Jesus som den himmelske rytter, der med sin hær sejrer over alle fjenderne: 19,11-20,15

B’ Jerusalem, den himmelske by: 21,1-22,5

A’ Brevafslutning: 22,6-21

BaggrundI apokalyptiske profetier møder man ofte et udtryk, som kaldes ”den guddommelige passiv“. Guds styring af begivenhederne omtales med den passive form af et udsagnsord. For adventister er kendte eksempler Dan 7,25-26 og 8,14. Her i Åbenbaringens Bog møder vi en sådan guddommelig passiv i beskrivelsen af seglene. Gud har fuld kontrol.

Det er værd at huske, at retssager i de bibelske samfund alle var civile. Det vil sige, at to parter mødtes i retten i en tvist, og for at den ene part kunne frikendes, måtte den anden kendes skyldig.

• Når Satan derfor sammen med dem, der følger ham, retter sine anklager mod Guds folk (jf. Åb 12,7-12), kan de trofaste kun frikendes, ved at Satan og fjenderne bliver dømt. De helliges bøn under alteret drejer sig altså om selve virkeliggørelsen af Guds frelse, ikke om et småligt ønske om at se fjenderne blive pint og plaget.

• Seglene på bogrullen brydes alle i himlen. Bogrullen med seglene befinder sig i Lammets, Jesu hånd. Men begivenhederne, der vises, hver gang et segl bliver brudt, indtræffer for de flestes vedkommende på jorden.

• Grundtanken er værd at understrege. De jordiske begivenheder, som for vores blik kan se forvirrende og skrækkelig ud, er alle i Guds hånd. Lammet har kontrol med dem. Og forstået i lyset af begivenhederne foran Guds trone kan vi have tillid til fremtiden.

Guds beseglede folk

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“ (Åb 7,14).

Budskaberne ved åbningen af de syv segl viser, at alle som bekender sig til at tro på Kristus, enten modtager velsignelser for trofasthed eller forbandelser for troløshed. De fire første segl beskriver Guds straffemetoder for at vække sit folk fra deres åndelige sløvhed og gøre dem til sejrvindere. Men Guds folk udsættes også for uret og undertrykkelse i en verden, som er fjendtlig over for evangeliet. Ved åbningen af det sjette segl er Gud parat til at tage sig af dem, der har skadet hans folk.

Kapitel 7 er en indskudt parentes mellem det sjette og det syvende segl. Det sjette segl fører os til Jesu genkomst. Idet de ugudelige møder dommen, besvarer kapitel 7 deres spørgsmål om, hvem der kan udholde den dag, da Jesus kommer. Det kan de, der er blevet beseglet, de 144.000.

Yderligere egenskaber hos dem omtales i Åb 14,1-5. Der er også en indskudt pause mellem den sjette og den syvende basun (Åb 10,111,14). Denne pause, som begynder med den store vækkelse og Adventbevægelsens fødsel, falder sammen med den samme tidsperiode som åbningsscenen i kapitel 7 og beskriver Guds folks erfaring og opgave i endens tid.

· Åb 7

· 2 Pet 3,9-14

· 5 Mos 8,11-17

· Åb 14,4-5.12

· Åb 17,5

· Rom 3,19-24

Jordens vinde holdes tilbage

Åb 7,1-3

2 Pet 3,9-14

Til at tænke over

Hvad ser Johannes? Hvor længe skal englene holde vindene tilbage? Hvad vil der ske, når beseglingen er overstået?

I Det Gamle Testamente er vinde ødelæggende kræfter, som Gud benytter for at eksekvere dom over de onde (Jer 23,19-20; Dan 7,2).

”Når Guds engle holder op med at styre de voldsomme, menneskelige lidenskaber, vil alle stridens elementer blive sluppet løs“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 497). Disse ødelæggende kræfter holdes tilbage ved en guddommelig indgriben, mens beseglingen af Guds folk finder sted.

I oldtiden var hovedhensigten, med at besegle, at tilkendegive ejerskab. Meningen med den symbolske besegling i Det Nye Testamente er, at ”Herren kender dem, der hører ham til“ (2 Tim 2,19). Gud kender sit eget folk og besegler dem med Helligånden (Ef 1,13-14; 4,30). I endens tid gives seglet på panden til Guds trofaste folk, som holder hans bud (Åb 14,1.12). Guds segl er ikke et synligt mærke på panden, men som Ellen White skriver, betyder det: ”en hengivelse til sandheden, både intellektuelt og åndeligt, så de [Guds folk] ikke kan rokkes“ (Last Day Events, s. 220). De, som i sidste ende vælger at stå på dyrets side, modtager dyrets mærke (Åb 13,16-17).

Guds beseglede folks trofasthed er blevet prøvet i enhver generation. Men prøven på troskab i den sidste krise vil blive overholdelsen af Guds bud (se Åb 12,17; 14,12). Det fjerde bud vil på en særlig måde blive en test på lydighed mod Gud (Åb 14,7). Ligesom sabbatten har været et tegn på Guds folk på Bibelens tid (Ez 20,12.20; Hebr 4,9-10), vil den også i den sidste krise blive et tegn på loyalitet mod Gud.

I endens tid fungerer seglet også som en beskyttelse mod de ødelæggende kræfter i de syv sidste plager (se Ez 9,1-11 for baggrunden for billedet i Åb 7,1-3). Det spørgsmål, der blev stillet i Åb 6,17, modtager det endelige svar: de, som vil være i stand til at stå og være beskyttet på Guds vredes dag, er Guds beseglede folk.

Paulus advarer os imod at bedrøve Helligånden, som vi er blevet beseglet med (Ef 4,30). Hvad betyder det? Hvordan bedrøver man Helligånden? Når du har svaret, hvilke valg kan du foretage, som vil hjælpe dig til ikke at bedrøve Ånden?

Åb 7,4-8

Guds beseglede folk

Hvad er tallet på Guds beseglede folk? Hvad betyder dette specifikke tal?

Bekendtgørelsen af tallet på dem, der er beseglet, markerer afslutningen af beseglingen. Johannes hører, at tallet på dem er 144.000 fra Israels 12 stammer. Henvisningen her er ikke til et bogstaveligt tal, men til hvad det betyder. Tallet 144.000 består af 12 gange 12 gange 1.000. Tolv er et symbol på Guds folk: Israels 12 stammer samt menigheden, der bygger på de 12 apostles grundvold (Ef 2,20). Tallet 144.000 angiver altså alle, der tilhører Guds folk i endetiden, ”hele Israel“ (jøder og hedninger), som er rede til Jesu genkomst, og som vil blive forvandlet uden at smage døden (Rom 11,26; 1 Kor 15,51-53).

Det er indlysende, at omtalen af de 12 stammer i Åb 7 ikke skal forstås bogstaveligt; for Israels 12 stammer, som indbefattede både det nordlige og det sydlige rige, eksisterer ikke i dag. De 10 stammer fra det nordlige rige blev ført i fangenskab af assyrerne (2 Kong 17,623), hvor de blev blandet med andre folkeslag. De 12 stammer udgør altså ikke jødedommen i dag.

Desuden er listen over de 12 stammer i Åb 7 ikke som de andre, der findes i Skriften (sml. med 4 Mos 1,5-15; Ez 48,1-29). Juda nævnes som den første stamme (Åb 7,5)i stedet for Ruben (sml. med 4 Mos 1,5). Desuden er Dans og Efraims stammer, som er med i listerne i 4 Mos 1 og Ez 48, udelukket, og i stedet er Josef og Levi inkluderet (Åb 7,7-8). Den mest indlysende begrundelse til, at Efraim og tilsyneladende også Dan ikke er med på listen i Åb 7 er, at i Det Gamle Testamente var dette to frafaldne stammer, der dyrkede afguder (1 Kong 12,29-30; Hos 4,17).

Listen over stammerne i Åb 7 er ikke historisk, men åndelig. Den fortæller os, at Dan og Efraims stammers utroskab ikke har en plads blandt Guds beseglede folk. Desuden omtales menigheden i Det Nye Testamente også som Israels 12 stammer (Jak 1,1). De 12 stammer i Åb 7 betyder hele Guds folk, både jøder og hedninger, som holder ud indtil enden.

Til at tænke over

Hvilken forsikring giver Gud i Bibelen til dem, der kommer til at opleve den sidste store trængsel?

Den store skare

Åb 7,9-10

Til at tænke over

Hvilken gruppe af hellige ser Johannes på dette tidspunkt? Hvordan beskrives de, og hvor kommer de fra? Hvad råber de foran Guds trone?

Johannes ser ”en stor skare, som ingen kunne tælle.“ ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“ (Åb 7,14). Her er en særlig gruppe mennesker, som på trods af den trængsel, de har måttet gennemgå, er forblevet tro. Deres trofasthed symboliseres ved, at de er dækket med Jesu retfærdigheds fuldkomne klæder. Ordet ”trængsel“ bruges mange gange i Bibelen til at betegne det, de troende må lide for deres tro (se fx 2 Mos 4,31: Sl 9,9; Matt 24,9; Joh 16,33; Rom 5,3). Selv om nogle adventister fortolker denne gruppe som de 144.000, kan man også forstå ”den store skare“ som en henvisning til alle de frelste, som ned igennem historien har lidt for deres tro. Som overalt i Bibelen finder vi også her i Johannes’ beskrivelse af ”den store skare, som ingen kunne tælle“ det store tema om frelse ved nåde. De frelstes eneste grundlag for frelse, evigt liv og en ny himmel og en ny jord er Kristi retfærdighed, der gives dem udelukkende af nåde.

”Nærmest ved tronen står de, som engang var nidkære i Satans tjeneste, men blev reddet brændende ud af ilden, og har fulgt deres frelser med dyb, inderlig hengivenhed. Dernæst kommer de, der har udviklet en ægte kristen karakter omgivet af falskhed og utroskab, de, der holdt Guds bud i ære, selv om den kristne verden erklærede dem for ugyldige, og de millioner fra alle tider, som led martyrdøden for deres tro. Og endelig er der ‘en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål … foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.’ Deres strid er endt, deres sejr vundet. De har fuldendt løbet og vundet sejrskransen. Palmegrenene i deres hænder er symbolet på deres sejr, og den hvide klædning er tegnet på Kristi uplettede retfærdighed, som nu er deres“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 538-539).

Det er sandt, at vi er dækket af Kristi retfærdighed, en troens gave. Men hvordan kan vi opretholde denne tro og forblive trofaste midt i vanskeligheder og prøvelser? Og måske et lige så vigtigt spørgsmål: hvordan opretholder vi denne tro og forbliver trofaste, når tilværelsen er let og fremgangsrig? Se 5 Mos 8,11-17.

Åb 14,1-5

Åb 14,12

De, som følger Lammet

Hvad er de tre vigtigste egenskaber hos de 144.000 hellige? Hvordan hænger disse egenskaber sammen med beskrivelsen af de hellige i endens tid?

Åb 14,4-5 beskriver de 144.000 med egenskaber, der svarer til, hvad vi finder hos dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus (Åb 14,12). Til trods for, at de har oplevet Satans vrede i al sin kraft i den sidste krise, har de stået fast på grund af deres tætte forhold til Jesus.

Åb 17,5

Åb 14,4

Til at tænke over

Hvad menes der med, at de 144.000 ikke har sølet sig til med kvinder? Hvordan hænger deres rene karakter sammen med det faktum, at de ”er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet“?

Seksuel umoral er et symbol på utroskab mod Gud. Åb 17,5 taler om Babylon og hendes døtre som endetidens prostituerede, som hele jordens befolkning vil begå utugt med (se Åb 18,3). Men de 144.000 vil forblive tro mod Jesus og undgå at blive besmittede af Babylon og de frafaldne kirker. De 144.000 ”følger Lammet, hvor det går“ (Åb 14,4).

De 144.000 beskrives yderligere som dem, der ”er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet“ (Åb 14,4). I det gamle Israel var førstegrøden den bedste frugt fra høsten, som blev ofret til Gud (4 Mos 18,12). Ordet ”førstegrøde“ kan henvise til de frelste i modsætning til denne verdens mennesker (Jak 1,18), men i Åbenbaringsbogen er de 144.000 tydeligt en særlig gruppe, for de skal blive forvandlet uden at have smagt døden (1 Kor 15,50-52). På den måde er de førstegrøden af den større høst af alle de frelste ned igennem tiderne (se Åb 14,14-16).

Hvordan kan vi, uden at vide det, stå i fare for at begå åndelig utugt – kan vi undgå faren?

Åb 14,5

2 Pet 3,14

Jud 24-25

Frelsen kommer fra vor Gud og fra Lammet

Åbenbaringsbogen beskriver Guds folk i endetiden som ”uden fejl“. Hvordan kan det opnås?

Den sidste egenskab hos de 144.000 er, at ”der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl“ (Åb 14,5). Mens verdens mennesker vælger at tro Satans løgne, vil Guds folk i endetiden modtage kærlighed til sandheden, så de kan blive frelst (2 Thess 2,10-11).

”Uden fejl“ (på græsk amōmos, ”fejlfri“) henviser til de 144.000’s troskab over for Kristus. I Bibelen omtales Guds folk som hellige. Abraham (1 Mos 17,1) og Job (Job 1,1) var uden fejl. De kristne kaldes til at være hellige og lydefri (Ef 5,27; Fil 2,15).

Rom 3,19-24

Hvilken afgørende sandhed finder vi i disse vers?

I de sidste dage af denne verdens historie vil de 144.000 genspejle Kristi karakter. Deres frelse vil genspejle, hvad Kristus har gjort for dem i stedet for deres egen hellighed og gerninger (se Ef 2,8-10).

De 144.000 har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod (Åb 7,14), og derfor står de ”uplettede og lydefrie“ for Gud (2 Pet 3,14).

Til at tænke over

”Vi har brug for at blive forædlet, renset fra al verdslighed, indtil vi genspejler vor Frelsers billede og får ‘del i guddommelig natur’ … Når livets strid er endt, når rustningen lægges ned for Jesu fødder, når Guds hellige herliggøres, da og kun da vil det være trygt at sige, at vi er frelst og uden synd“ (Ellen White, Selected Messages, 3. bind, s. 355-356).

Hvordan kan vi leve et helliget liv i aktiv forberedelse til evigheden og samtidigt undgå perfektionisme og en fanatisk helligheds faldgruber?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Der drøftes ihærdigt, hvem de 144.000 er. Vi ved, at de skal opleve trængselstiden, at de bliver beskyttet mod de sidste syv plager (Sl 91,7-16; Åb 7,15-17), og at deres loyalitet skal prøves til det yderste.

”Kristus siger, at der vil være dem i menigheden, som vil fremsætte fabler og gætterier, når Gud har givet store, ophøjede og forædlende sandheder, som altid bør opbevares i sindets skatkammer. Når mennesker falder for den ene eller den anden teori, når de er nysgerrige efter at vide ting, som det ikke er nødvendigt for dem at kende til, er det ikke Gud, der leder dem. Det er ikke hans plan, at hans folk skal præsentere noget, som de er nødt til at formode, noget, der ikke læres i Guds Ord. Det er ikke hans vilje, at de skal komme op at skændes over spørgsmål, der ikke gavner dem åndeligt, som fx hvem er de 144.000? Dette vil de, som er Guds udvalgte, om kort tid uden spørgsmål blive klar over“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind s. 174).

1. Tænk over følgende formaning: ”Lad os med al den kraft, som Gud har givet os, stræbe efter at være blandt de 144.000“ (Ellen White Comments, The SDA Bible Commentary, 7. bind, s. 970). Hvordan kan vi følge denne opfordring i praksis? Hvordan vil denne stræben påvirke vores daglige valg?

2. En af de vigtige beskrivelser af de 144.000 hellige i endetiden er, at de synger en ny sang. Det er en sang, som ingen andre end de 144.000 kan synge, for det er sangen om deres erfaring – en erfaring, som ingen anden gruppe i historien har haft (Åb 14,3-4; 15,2-3). Tænk over dit eget liv. Afspejler din åndelige vandring en sang om nye erfaringer med Gud? Eller afspejler dit liv tidligere tegn på Guds gerning i dit liv, men mangler beviser for nuværende overgivelse? Hvilke ændringer kan du foretage i dit liv her og nu, som kan hjælpe dig til igen at overgive dit liv til Jesus?

3. Hvad er forskellen på at kende til Kristus og virkelig at kende ham? Hvad ville du svare og hvorfor, hvis nogen spurgte dig: ”Hvordan er Kristus?“

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Kapitel 6 afslutter med et spørgsmål: ”Hvem kan da bestå?“

- Hvad er baggrunden for spørgsmålet?

- Hvilket svar giver kapitel 7 på dette spørgsmål?

• Svaret på de helliges bøn i Åb 6,10 omtaler, at (1) de fik hvide klæder, og (2) at de skulle vente, til tallet blev fuldt.

- Hvornår ser vi tallet fuldendt og Guds folk alle iklædt hvide klæder? (se Åb 7,1-8 og 7,9-14).

• Prøv at lave en liste over de sange, du indtil nu er stødt på i Åbenbaringens Bog.

- Hvilken type sange finder du?

Personligt kristenliv

Uddybende spørgsmål

Er dit personlige kristenliv udtryk for lovsang eller klage?

• Tænk over Johannes’ og de første kristnes situation. De stod over for trængsel og forfølgelse.

- Hvilken betydning havde det mon for dem, at de hørte lovsangene fra den himmelske tronsal?

• Hvordan kan du og jeg bestå på dommens dag?

• Tænk over de frelstes bekendelse i Åb 7,10.

- Hvor kommer frelsen fra?

- Hvilken rolle har min lydighed og mit kristne liv i min frelse?

• Hvorfor og hvornår får vi som kristne tilsendt ”hvide klæder“? Hvorfor har de brug for at blive vaskede?

• Hvorfor kan kun de 144.000 lære den nye sang (14,3)?

- Hvem er de sammenlignet med? Andre kristne eller himmelens engle?

Forstå det bedre

• I Åb 7,15 skiftes der midt i verset til fremtid, og beskrivelsen minder os om løvhyttefesten, der blev fejret i Israel som et minde om den overståede ørkenvandring.

- Salmedigteren Brorson hører til de mange, som har lagt mærke til denne detalje i sin kendte salme ”Den Store, hvide flok vi se“.

Til at tænke over

• Åbenbaringens Bog indeholder mange interessante paralleller. En af dem findes i beskrivelsen af henholdsvis 6. segl og 6. basun:

- De ugudeliges reaktion

· Segl: efter himmeltegn lyder spørgsmålet: ”Hvem kan da bestå?“ (6,12-17)

· Basun: ingen omvender sig (9,13-21)

- Mellemspil

· Segl: evangeliet bærer frugt – den frelste skare (7,1-10)

· Basun: evangeliet forkyndes (10,1-7)

- Johannes i samtale med et himmelsk væsen: forklaring

· Segl: 7,13-14

· Basun:10,8-11,14

• Gud inviterer dig og mig til at synge med i det himmelske kor. Hvordan lærer vi at synge deres sange?

• Lammet vil være vores hyrde (Åb 7,17). Gud blev menneske i Jesus Kristus.

Noter

Ugens vers

De syv basuner

”I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne“ (Åb 10,7).

Introduktion

Ugens tekster

I scenen fra det femte segl så vi, at råbet fra Guds undertrykte folk udtrykker de trofastes råb til alle tider. Disse trofaste blev vist som sjæle under alteret, der råbte til Gud om retfærdighed og oprejsning med ordene: ”Hvor længe, Herre?“ (Åb 6,10). Stemmen fra himlen opfordrede dem til at vente; for dagen kommer, hvor Gud vil dømme. Åb 6,15-17 beskriver Jesu genkomst til jorden, hvor han bringer dom over dem, som påførte hans trofaste folk skade.

Scenen fra det femte segl repræsenterer Guds lidende folk ned igennem historien, fra Abel til det tidspunkt, hvor Gud til sidst vil dømme og hævne ”sine tjeneres blod“ (Åb 19,2). Guds forfulgte folk må stå fast og have tillid til, at Gud hører sit folks bønner.

Synet om de syv basuner viser, at Gud ned igennem historien allerede har grebet ind på vegne af sit undertrykte folk og har dømt dem, der skadede dem. Hensigten med de syv basuner er at forsikre Guds folk om, at himlen ikke er ligeglad med deres lidelser.

· Åb 8,1-13

· 4 Mos 10,8-10

· Ez 10,2

· Åb 10,1-11

· Dan 12,6-7

· Åb 11,1-13

· 3 Mos 16

Åb 8,3-4

De helliges bønner

Åb 8 åbner med et billede af syv engle, der står foran Gud, rede til at blæse i basunerne. Men før der blæses i basunerne, tilføjes der en anden scene. Dens hensigt er at forklare basunernes teologiske betydning.

Læs versene fra Åbenbaringsbogen. En jødisk bibelkommentar forklarer, at lammet under aftenofferet blev lagt på brændofferalteret og blodet hældt ud på alterets sokkel. En udnævnt præst bragte røgelseskarret af guld ind i templet og ofrede røgelse på guldalteret i Det hellige. Når han kom ud igen, kastede han røgelseskarret på jorden, hvilket skabte en høj lyd. I samme øjeblik blæste syv præster i deres basuner og markerede afslutningen på dagens tempeltjeneste.

Vi ser, hvordan sproget omkring aftenofferet bruges i Åb 8,3-5. Det er betydningsfuldt, at englen modtager røgelse ved guldalteret foran tronen (Åb 8,3). Røgelsen repræsenterer Guds folks bønner (Åb 5,8). Nu høres deres bønner af Gud.

Åb 8,3-5 giver os vigtige oplysninger om basunerne i Åbenbaringsbogen:

a. De syv basuner er Guds dom over den oprørske menneskehed som svar på hans forfulgte folks bønner.

b. Basunerne kommer efter Jesu død som offerlammet, og sker i rækkefølge efter hinanden ned igennem historien indtil Jesu genkomst (se Åb 11,15-18).

Åb 8,5

Ez 10,2

Hvordan belyser Ezekiels syn om ild, der bliver kastet ned over det frafaldne Jerusalem, hvad basunerne i Åbenbaringsbogen handler om?

Englen fylder karret med ild fra alteret og hælder den ud over jorden. Det er værd at bemærke, at ilden kommer fra det samme alter, hvor de helliges bønner blev ofret. Denne kendsgerning viser, at de syv basuners dom falder over jordens indbyggere som et svar på Guds folks bønner, og Gud vil på sit eget tidspunkt gribe ind på deres vegne.

Åb 8,13; 9,4.20-21

Basunernes betydning

Åbenbaringsbogen beskriver Guds indgriben på sit folks vegne med billedet af basuner. På Det Gamle Testamentes tid var basuner en vigtig del af dagligdagen (se 4 Mos 10,8-10 og 2 Krøn 13,14-15). Lyden mindede folket om tilbedelsen i templet; de lød under krig, ved høsttid og under religiøse fester. At blæse i basuner gik hånd i hånd med bøn. Under gudstjenester i templet og under festerne skulle basunerne ”minde“ Gud om hans pagt med folket. De skulle også minde folket om at være rede til ”Herrens dag“ (Joel 2,1). Under krig gav basunlyden information og advarsler og kaldte på Gud om at frelse sit folk.

Hvem bliver ramt af dommen under de syv basuner?

Mens seglene først og fremmest har at gøre med dem, der bekender sig til at være Guds folk, indvarsler basunerne dom over jordens indbyggere (Åb 8,13) og advarer mennesker for at bringe dem til omvendelse, inden det er for sent.

De syv basuner dækker begivenhedernes gang fra Johannes’ tid til afslutningen af jordens historie (Åb 11,15-18). De lyder, mens forbøn finder sted i himlen (Åb 8,3-6), og evangeliet bliver forkyndt på jorden (Åb 10,8-11,14). Dommen under basunerne er kun delvis; den udøves kun over en tredjedel af skaberværket. Den syvende basun bekendtgør, at timen er kommet, hvor Gud indtager sin retmæssige stilling som verdenshersker. De syv basuner falder nogenlunde sammen med de tidsperioder, der dækkes af de syv menigheder og de syv segl:

a. De to første indvarsler dom over de nationer, der korsfæstede Jesus og forfulgte den tidlige kirke: Jerusalem og Romerriget.

b. Den tredje og fjerde basun beskriver himlens dom over frafaldet i den kristne kirke i middelalderen.

c. Den femte og sjette basun beskriver de krigende fløje i den religiøse verden i senmiddelalderen og efter reformationen. Disse perioder kendetegnes ved en tiltagende dæmonisk aktivitet, som til sidst drager verden ind i slaget ved Harmagedon.

Til at tænke over

Jordens historie er fuld af blod, smerte og sorg. Kontrasten til Jesu løfter om fremtiden slående!

Åb 10,1-4

En engel med en åben bogrulle

Den sjette basun bringer os til endens tid. Hvad bliver Guds folk kaldet til på dette tidspunkt? Før den syvende basun lyder, er der en pause, hvor det forklares, hvilken opgave Guds folk har til sidst. Hvad sker der her?

”Den mægtige engel, som instruerede Johannes, var ingen ringere end Jesus Kristus“ (Ellen White Comments, The SDA Bible Commentary, 7. bind, s. 971). Han stiller sine fødder på havet og på land. Det indikerer hans universelle herredømme og at det, han skal til at forkynde, har betydning for hele verden. Han råber med en røst, der lyder som en løves brølen. Det symboliserer Guds stemme (se Hos 11,10; Åb 5,5).

Johannes får ikke lov til at nedskrive, hvad de syv tordener sagde. Gud har ikke åbenbaret hele fremtiden for os.

Åb 10,5-7

Dan 12,6-7

Til at tænke over

Sammenlign de to tekster. Hvilke ord og udtryk er fælles?

Når englen siger, at ”tiden er ude“ (Åb 10,6) viser det græske ord kronos, at han taler om en tidsperiode. I Dan 12,6-7 siger en engel, at forfølgelsen af de hellige vil vare én tid, to tider og en halv tid, eller 1260 år. Adventister forstår denne periode som 538-1798 e.Kr., hvor bibeltro kristne blev forfulgt af pavedømmet (sml. med Dan 7,25). Siden en profetisk ”dag“ både i Daniels Bog og Åbenbaringsbogen symboliserer et år (4 Mos 14,34; Ez 4,6), svarer 360 ”dage“ til 360 år, og tre og en halv tid (eller ”år“) til 1.260 ”dage“ eller år. Efter denne tidsperiode ville enden komme.

Udtalelsen om, at tiden er ude, henviser til tidsprofetierne i Daniels Bog, især de 2300 dage i Dan 8,14 (457 f.Kr. – 1844 e.Kr.). Ellen White skriver: ”Denne tid, som englen med alvorlig stemme udtaler, er … profetisk tid, som skulle komme forud for Herrens komme. Det betyder, at folk ikke vil få et andet budskab om en bestemt tidsperiode. Efter denne periode, som rækker fra 1842 til 1844, kan man ikke finde en bestemt profetisk tidsperiode. Den længste beregning når frem til efteråret 1844“ (Ellen White Comments, The SDA Bible Commentary, 7. bind s. 971).

Hvad siger ovenstående citat fra Ellen White om, at vi må undgå enhver fremtidig tidsangivelse?

Åb 10,8-11

Bogrullen spises

Billedet med at spise beskriver indtagelsen af et budskab fra Gud, så det kan forkyndes for folket (se Ez 2,8-3,11; Jer 15,16). Når budskabet modtages, er det gode nyheder; men når det forkyndes, kan det føre til bitterhed, hvis det ikke modtages, men bliver afvist af mange. Johannes’ bittersøde erfaring ved at spise bogrullen (Daniels Bog) hænger sammen med, at seglene bliver brudt på Daniels endetidsprofetier. Johannes repræsenterer menighedens rest, som skal forkynde det evige evangelium (se Åb 14,6-7) ved afslutningen af de 1260 dage (Dan 7,25).

Sammenhængen antyder, at Johannes’ syn peger på en anden bittersød erfaring ved afslutningen af den profetiske periode på 2300 år. Da milleristerne troede, at Kristus ville komme igen i 1844, var budskabet sødt for dem. Men da Kristus ikke kom som forventet, oplevede de en bitter skuffelse. Johannes’ befaling om igen at skulle profetere for verden, peger på de sabbatsholdende kristne, som blev kaldt til at forkynde budskabet om Jesu genkomst i forbindelse med Daniels og Åbenbaringens profetier.

Åb 11,1-2

Hvad får Johannes befaling om at gøre?

Dette afsnit er en fortsættelse af scenen i kapitel 10. Johannes fik befaling om at måle templet, alteret og dem, der tilbeder der. Begrebet om at måle templet i Bibelen er en symbolsk henvisning til dom (se Matt 7,2). Det tempel, som skulle måles, er det himmelske tempel, hvor Jesus gør tjeneste for os. Henvisningen til både templet, alteret og de tilbedende peger på Forsoningsdagen (se 3 Mos 16-1619). Forsoningsdagen var en dag for ”måling“, idet Gud dømte sit folks synder. Åb 11,1 henviser altså til den dom, der finder sted før Jesu genkomst. Denne dom omfatter udelukkende Guds folk – de, som tilbeder i templet.

Åb 11,1 viser, at den himmelske helligdom står i centrum i den sidste forkyndelse af evangeliet. Begivenhederne i helligdommen indbefatter retfærdiggørelsen af Guds karakter. De åbenbarer evangeliets vidtrækkende dimensioner og understreger, at Kristi forsoningstjeneste og hans retfærdighed er menneskers eneste vej til frelse.

Til at tænke over

På forsoningsdagen fjernede blodet folkets synd (se 3 Mos 16). Hvordan er det med til at give os en positiv opfattelse af dommens dag? Hvorfor er det vigtigt at holde fast ved, at dommen er en god nyhed?

De to vidner

Åb 11,3-6

Zak 4,2-3. 11-14

Åb 11,7-13

På hvilken måde minder de to vidner om Zerubbabel og Josva i deres kongelige og ypperstepræstelige roller?

Tanken om to vidner kommer fra det jødiske retssystem, som krævede mindst to vidner til at stadfæste, at noget var sandt (Joh 8,17).

De to vidner repræsenterer Bibelen, både Det Gamle og Det Nye Testamente. De to kan ikke adskilles. Guds folk er kaldt til at forkynde hele Bibelens budskab for verden – ”alt, hvad der er Guds vilje“ (ApG 20,27).

Det siges om vidnerne i Åb 11, at de profeterer i tolv hundrede og tres dage (538-1798 e.Kr.), iklædt sæk. Sæk er en sørgeklædning (1 Mos 37,34), og det henviser til en vanskelig periode, hvor Bibelens sandheder var begravet og overskygget af menneskelige traditioner.

Beskriv med dine egne ord, hvad der skete med de to vidner ved afslutningen af de 1260 profetiske dage/år.

Dyret, som dræber de to vidner, stiger op af afgrunden, fra selve Satans bolig. Drabet på vidnerne henviser historisk til det ateistiske angreb på Bibelen og afskaffelsen af religion i forbindelse med den franske revolution. Det anti-religiøse system, som blev oprettet i Frankrig, indbefattede Sodomas moralske forfald, Egyptens ateistiske arrogance og Jerusalems oprørstrang. Det, der skete for Jesus i Jerusalem, sker nu med Bibelen under dette anti-religiøse system.

Vidnernes opstandelse henviser til den store vækkelse og interesse i Bibelen efter den franske revolution, som resulterede i adventbevægelsens fremkomst med dens genoplivelse af bibelsk sandhed, og i oprettelsen af bibelselskaber, der havde som mål at sprede Bibelen.

Lige før enden vil verden opleve en sidste verdensomspændende forkyndelse af Bibelen (Åb 18,1-4). Dette sidste budskab vil provokere til modstand, som styrkes af dæmoniske grupper, der udfører mirakler for at forføre verden og lokke mennesker til at tilbede dyret i en afsluttende kamp mod Guds trofaste vidner (se Åb 16,13-16; 14,12).

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Den syvende basun (Åb 11,15-18) signalerer afslutningen på Jordens historie. Timen er kommet, hvor Gud skal åbenbare sin magt og sit herredømme. Planeten, som har været under Satans herredømme i tusinder af år, skal vende tilbage under Guds herredømme. Efter Jesu død på korset og himmelfart blev Kristus udråbt som jordens retmæssige hersker (Åb 12,10-11). Satan bliver ved med at forårsage så meget ødelæggelse, han kan; for han ved, at hans tid er kort (Åb 12,12).

Den syvende basun giver en oversigt over resten af bogen:

(1) Folkeslagene rasede: Åb 12-14 beskriver Satan fuld af vrede (Åb 12,17), som sammen med sine to allierede – dyret fra havet og dyret fra jorden – forbereder jordens folkeslag til krig mod Guds folk.

(2) Din vrede er kommet: Gud svarer på folkeslagenes raseri med de syv sidste plager, der omtales som Guds vrede (se Åb 15,1).

(3) Den time, da de døde skal dømmes, beskrives i Åb 20,11-15.

(4) Og give løn til Guds tjenere beskrives i Åb 21-22.

(5) Ødelægge dem, der ødelægger jorden: Åb 19,2 siger, at Babylon i endetiden bliver dømt, fordi den fordærvede verden. Tilintetgørelsen af Satan, hans hær og hans to allierede er den allersidste handling i den store strids drama (Åb 19,11-20,15).

1. Fra tid til anden oplever vi, at forkyndelsen af evangeliet kan være bitter erfaring (Åb 10,10); vores ord kan blive afvist, latterliggjort og vi selv kan blive afvist og hånet. Hvilke bibelske personer kan du komme i tanker om, som blev udsat for sådanne prøvelser, og hvad kan vi lære af deres erfaringer?

2. Tænk over følgende udtalelse: ”Igen og igen er jeg blevet advaret med hensyn til at fastsætte tidspunkter. Der vil aldrig igen blive et budskab til Guds folk, som er baseret på tid. Vi får ikke det bestemte tidspunkt at vide hverken for udgydelsen af Helligånden eller for Jesu genkomst“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind s. 188). Hvilke problemer ligger der i at opstille detaljerede profetiske oversigter over de sidste begivenheder?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Ifølge den danske oversættelse af første sætning i Åb 8,5 er det ilden, ikke røgelseskarret, som kastes på jorden: ”Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden.“ Det bekræftes af de efterfølgende basuner.

- Prøv at se, hvor ”ild“ er omtalt, direkte eller indirekte, i basunerne (8,7.8.10;9,2.17)

• ”Ild“ anvendes ofte symbolsk i Skriften om en renselses- eller lutringsproces

- Læs fx Es 10,16-20; 3,10-14; 48,10; Ez 22,19-22; Zak 13,8-9.

Personligt kristenliv

Uddybende spørgsmål

Forstå det bedre

• Har du oplevet perioder i dit liv, hvor du føler, at du har måttet ”gå igennem ild“? Er du i dag i stand til at se tilbage og vidne om, at Gud også i den periode hørte dine bønner og har givet dig en større indsigt i livet eller større åndelige værdier?

- Del evt. din erfaring med klassen.

• Hvorfor udsættes mennesker for prøvelser? Hvorfor udsættes specielt kristne eller gode mennesker for vanskelige kår? Ville det ikke være rimeligt, om vi havde det lidt bedre end de ugudelige?

• Åb 8,2-6 danner en enkel og smuk litterær struktur, kaldt en kiasme efter det græske bogstav khi:

A 8,2: syv engle med syv basuner

B 8,3: en engel med et røgelseskar

C 8,4: røgelsen og de helliges bønner stiger op til Gud

B’ 8,5 en engel med et røgelseskar

A’ 8,6 syv engle med syv basuner

• Det centrale vers er altså 8,4, som forklarer, at røgelsen symboliserer Guds folks bønner. Med andre ord understreger synet hermed, at også i den forfærdelige tid, som basunerne dækker, vil de helliges bønner nå helt op til Guds trone.

Baggrund

• De syv basuner og de begivenheder, der beskrives, når de lyder, hører til et af Åbenbaringsbogens, ja, måske hele Bibelens vanskeligste afsnit. Det betyder, at der gennem tiden er givet mange fortolkninger. Syvendedags Adventistkirken har haft nogle traditionelle fortolkninger, som har været mere udbredte end andre; men

Noter

hverken Ellen White eller kirken selv er dogmatisk mht. meningen med basunerne. Nogle få afgørende hovedpunkter i kirkens generelle syn på basunerne kan opsummeres således:

- De syv basuner dækker perioder, der mest naturligt ses som historisk parallelle med de syv menigheder og de syv segl. Rekapitulationen af kirkens historie fra forskellige synsvinkler svarer til synerne i Daniels Bog, som også på god hebraisk vis er parallelle.

- Begivenhederne under basunerne foregår altså, mens der endnu er nådetid. Først med udgydelsen af de syv plager, som er en slags gengældelse for basunerne, er nådetiden ophørt.

- Indtil den sidste og syvende basun tager begivenhederne udgangspunkt i den hellige afdeling af den himmelske helligdom (se 8,3 og 9,13, guldalteret). Når den syvende basun lyder, ser vi ind i det Allerhelligste, og den store forsoningsdag begynder (11,19).

Ugens vers

Introduktion

Satan, en besejret fjende

”De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden“ (Åb 12,11).

Åbenbaringen 12-14 forbereder os til endetidsdelen af bogen Åb 15,1-22,21). Den første halvdel af bogen (Åb 1,1-11,19) beskriver menighedens åndelige kamp i en fjendtlig verden ned igennem den kristne tidsalder. Resten af bogen fokuserer på nøglebegivenheder, der fører frem til Jesu genkomst og oprettelsen af Guds rige.

Formålet med kapitel 12 er at give os et overordnet billede af den sidste krise i verdens historie. Det viser os udviklingen af den store strid mellem Kristus og Satan ned igennem historien.

I Åbenbaringsbogen er Satan Guds og hans folks ærkefjende. Hans eksistens er virkelig, og han står bag al ondskab og alt oprør i hele universet. Han ved, at hans sidste chance for at besejre Gud før Jesu genkomst er at vinde slaget ved Harmagedon. Han fokuserer derfor alle sine anstrengelser på at forberede sig til den begivenhed.

Åb 12 skal give Guds folk en forsikring om, at Satan ikke vil sejre. Det er også en advarsel om, at Satan er målrettet og vil føre en total krig mod Guds sidste menighed. Guds folk i endens tid finder deres eneste håb og kraft til at vinde sejr i Kristus.

Ugens tekster

· Åb 12

· 1 Mos 3,15

· Es 14,22-15

· Dan 7,23-25

· 2 Thess 2,8-12

· Åb 13,13-14; 19,20

Kvinden og dragen

Åb 12,1-5

Åb 12,1-5 1 Mos 3,15

I synet ser Johannes to store tegn: en kvinde, der er ved at føde og en drage. Hvem er denne kvinde, og hvad lærer disse vers os?

I Bibelen er en kvinde et symbol på Guds folk (2 Kor 11,2); en ærbar kvinde symboliserer Guds trofaste folk, mens en skøge symboliserer Guds frafaldne folk. Kvinden i Åb 12 er først et symbol på Israel, som Messias kom til (Åb 12,1-5); i versene 13-17 symboliserer hun den sande kirke, der føder endetidens rest.

Kvinden i synet er klædt i solen og har månen under sine fødder. I Bibelen repræsenterer solen Kristi karakters herlighed, hans retfærdighed (Mal 4,2). Han er ”verdens lys“ (Joh 8,12), og hans folk skal genspejle Guds kærlighed over for verden (Matt 5,14-16). Månen, som er ”det mindste“ lys (1 Mos 1,16), peger på løfterne i Det Gamle Testamente, der pegede frem til Kristi gerning på Det Nye Testamentes tid.

Det næste symbolske tegn i synet var en ”rød frygtelig drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder“ (Åb 12,3).

Dragen identificeres senere som Djævelen og Satan, den gamle slange (Åb 12,9). Teksten siger, at dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden (Åb 12,4). Halen er et symbolsk instrument til at bedrage med (Es 9,14-15; Åb 9,10). Efter Satans fald fra sin ophøjede stilling i himlen (Es 14,1215) var han i stand til at forføre en tredjedel af de himmelske engle. Disse faldne engle er de onde ånder, som er Satans medarbejdere i kampen mod Gud og hans arbejde for at frelse menneskene (se 1 Tim 4,1). Dragen med ”syv hoveder og ti horn“, bruges også som et symbol på de kræfter i verden, som lader sig bruge af Satan: det hedenske Rom (Åb 12,4) og spiritisme (Åb 16,13). ”Det var ham [Satan], der tilskyndede Herodes til at stræbe Frelseren efter livet. Men Satans bedste våben i den kamp mod Kristus og hans tilhængere, som blev ført i de første århundreder af den kristne tidsalder, var det hedenske Romerrige. Dragen er først og fremmest et symbol på Satan, men den er også et symbol på det hedenske Romerrige“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 354).

Hvilken forbindelse er der mellem de to tekster?

Lige fra begyndelsen ventede Satan på Messias – barnet, som skulle fødes for at ødelægge ham. Satan benyttede det hedenske Romerrige (dragen i Åb 12,4) i sin modstand (se Matt 2,13-16), men barnet blev ”bortrykket til Gud og hans trone“ (Åb 12,5).

Åb 12,7-9

Satans styrtes til jorden

Denne tekst taler om en krig i himlen. Hvori bestod denne krig, som førte til Satans bortvisning fra himlen?

Satan blev bortvist fra himlen ved begyndelsen af den store strid. Han ønskede at tilrane sig himlens trone og gøre sig ”lige med den Højeste“ (Es 14,12-15). Han var i åbent oprør mod Gud, men blev besejret og forvist til jorden. Med ved at bedrage Adam og Eva, det første menneskepar, tilranede Satan sig Adams rolle som hersker over denne verden (Luk 4,6). Som denne verdens selvudråbte hersker (Joh 12,31) krævede han adgang til himlen for at deltage i himlens råd som jordens repræsentant (Job 1,6-12). Men efter Satans nederlag, da Jesus døde på korset, har han og hans faldne engle været bundet til jorden som et fængsel, indtil de får deres straf (2 Pet 2,4; Jud 6).

Ved sin død løskøbte Jesus det, der var gået tabt, og Satans sande karakter blev åbenbaret for hele universet. ”Satan så, at hans bedrag var afsløret. Hans væsen var nu blevet åbenbaret for de syndfri engle og hele det himmelske univers. Han havde afsløret sig selv som morder. Ved at udgyde Guds Søns blod havde han afskåret sig selv fra enhver form for sympati fra de himmelske magter. Herefter var hans virkefelt indskrænket“ (Ellen White, Jesu liv, s. 555). Over for hele universet blev jordens herredømme overført fra Satan til Jesus, og han blev erklæret som jordens retmæssige hersker (Ef 1,20-22; Fil 2,9-11).

Jesus forudsagde denne begivenhed, da han sagde: ”Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud“ (Joh 12,31).

Med denne dom over Satan ”er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes“ (Åb 12,10). Satan har stadigvæk en begrænset magt til at skade Guds folk på jorden, men det er med en viden om, at ”hans tid er kort“ (Åb 12,12). Og fordi hans tid er kort, gør han alt, hvad han kan, for at forårsage så meget smerte, lidelse og ødelæggelse her på jorden som muligt.

Til at tænke over

Hvad lærer Åb 12,11 om, hvordan vi kan forsvare os mod Djævelen? Se også Ef 6,10-18.

Krig på jorden

Åb 12,13-14

Til at tænke over

Efter at Satan blev bortvist fra himlen, fortsatte han sit angreb på menigheden i de 1260 profetiske dage/år. Hvordan var Gud involveret med sin menighed i denne periode?

”Satans nedstyrtning som brødrenes anklager i himlen blev opnået gennem Kristi store gerning, da han gav sit liv. Til trods for Satans vedvarende modstand blev frelsesplanen gennemført… Da Satan vidste, at det herredømme, han havde tilranet sig, til sidst ville blive taget fra ham, besluttede han sig for hæmningsløst at ødelægge så mange som muligt af de skabninger, som Gud havde skabt i sit billede. Han hadede menneskene, fordi Kristus havde vist dem så stor tilgivende kærlighed og medfølelse, og nu gjorde han sig klar til at benytte enhver form for bedrag mod dem, så de om muligt kunne gå fortabt. Han gjorde sin indsats endnu mere intens på grund af sin egen håbløse tilstand“ (Ellen White, The Spirit of Prophecy, 3. bind s. 194-195).

Der er ingen tvivl om, at Satan fortsætter sine aktiviteter på jorden ved at rette sin vrede mod menigheden, som er genstand for Kristi store kærlighed på jorden. Men den finder guddommelig beskyttelse i ørkenen i en profetisk tidsperiode på 1260 dage/år.

Tidsperioden for Satans forfølgelse af kvinden omtales to gange i Åb 12 som 1260 dage/år (Åb 12,6) og ”én tid og to tider og en halv tid“ (Åb 12,14). Begge henviser til tidsrammen for det lille horns forfølgende aktiviteter, som omtales i Dan 7,23-25. Profetiske dage symboliserer år i Bibelen. Den tid i historien, der passer på denne periode, er 538-1798 e. Kr., hvor romerkirken dominerede den vestlige verden, indtil 1798, hvor Napoleons general Berthier satte en stopper for Roms undertrykkende magt, i hvert fald midlertidigt.

I løbet af denne lange periode spyr dragen en flod af vand ud af sin mund for at ødelægge kvinden. Vand symboliserer folk og nationer (Åb 17,15). I denne periode sendte Rom hære og folkeslag imod Guds trofaste folk. Hen imod afslutningen af denne profetiske periode opsluger en venlig jord vandet og redder kvinden, idet den sørger for et fristed til hende. Denne hjælp peger på det tilflugtssted, som Amerika med dets religionsfrihed, gav Guds folk (Åb 12,16).

Tænk over, hvor længe denne forfølgelse varede – 1260 år. Hvad bør det fortælle os om, hvor begrænsede vi er i vores forståelse af, hvorfor ting som fx Jesu genkomst synes at tage så lang tid, i hvert fald fra vores synsvinkel?

Åb 12,17

Krig mod kvindens øvrige børn

Hvem fører Satan krig mod i endens tid?

Det græske ord, som på dansk er oversat med ”øvrige“ børn, beskriver dem, som forbliver trofaste mod Gud, mens hovedparten falder fra. Den græske oversættelse af 1 Kong 19,18 bruger udtrykket om dem, der bliver ”tilbage“; Åb 2,24 siger ”de andre“. Rom 9,27 kalder det samme begreb ”en rest“. I endens tid, når de fleste af jordens mennesker vælger Satans side, vil der være en gruppe mennesker, kaldet af Gud efter 1798, som forbliver trofaste mod Kristus, når de udsættes for hele Satans vrede.

Åb 12,17

Til at tænke over

Hvilke to egenskaber kendetegner ”resten“ i dette vers? Hvordan kan man vide, om man tilhører Guds rest i endens tid?

Guds rest i endens tid holder Guds bud. Åb 13 viser, at den første tavle af De Ti Bud bliver central i kampen i endens tid. De fire første bud handler først og fremmest om tilbedelse. Hovedspørgsmålet i den afgørende krise handler om, hvem der skal tilbedes. Mens verdens mennesker vil vælge at tilbede dyrets billede, vil Guds rest tilbede Gud Skaberen (Åb 14,7). Det fjerde bud, sabbatsbuddet, peger specifikt på Gud som vores skaber. Det er en af begrundelserne for, at dette bud vil spille en afgørende rolle i den sidste krise i endens tid.

Den anden egenskab hos ”resten“ i endens tid er, at de ”holder fast ved Jesu vidnesbyrd,“ som Åb 19,10 forklarer som ”profetiens ånd“. Ved at sammenligne dette vers med Åb 22,9 ser vi, at Johannes’ ”brødre“, som holder fast ved Jesu vidnesbyrd, er profeter. Udtrykket ”Jesu vidnesbyrd“ henviser derfor til, at Jesus vidner om sandheden gennem sine profeter, ligesom han gjorde gennem Johannes (Åb 1,2). Åbenbaringsbogen viser, at Guds folk i endens tid vil have ”profetiens ånd“, som vil vejlede dem gennem de vanskelige tider, når Satan vil gøre alt, hvad han kan for at forføre og ødelægge dem. Vi adventister har fået denne gave af profetisk indsigt i Ellen Whites gerning og skrifter.

Hvad oplever du som noget af det mest utrolige, vi har fået åbenbaret gennem ”profetiens ånd“? Hvilken forpligtelse lægger denne gave på os som enkeltmennesker og som menighed?

Åb 12,17

Satans strategi i endens tid

Vi ser her en ændring i Satans strategi i sit forsøg på at forføre Kristi trofaste efterfølgere. Ned igennem historien har han benyttet sig af umærkelige kompromiser inden for kirken og gennem tvang og forfølgelse udefra. Denne strategi lykkedes i mange århundreder, men blev modvirket af Reformationen og den gradvise genopdagelse af bibelske sandheder blandt Guds folk. Men Satans tid er ved at udløbe, og derfor intensiverer han sin indsats. Han går hen ”for at føre krig“ mod Guds restmenighed (Åb 12,17) og bruger alle kneb. Der vil nu være dæmoner, der udfører mirakler, og spiritualistiske manifestationer (Åb 16,14).

Det er værd at bemærke, at ordet ”forføre“ benyttes regelmæssigt i Åb 12-20 til at beskrive Satans aktiviteter i endens tid. Ordet ”forføre“ indleder (Åb 12,9) og afslutter (Åb 20,7-10) Åbenbaringsbogens beskrivelse af Satans aktivitet i endens tid.

2 Thess 2,8-12 Åb 13,13-14; 19,20

Hvori består Satans forførelser i endens tid?

Åbenbaringsbogen 12-20 beskriver Satan, som forsøger at opnå verdens loyalitet. Han benytter en religiøs/politisk magt i tillæg til politiske magter for at udføre sit arbejde: det hedenske Rom, symboliseret ved dragen (Åb 12,4-5), efterfulgt af en magt, der symboliseres ved dyret fra havet (Åb 12,6.15), og til sidst en magt, der symboliseres ved dyret fra jorden (Åb 13,11). I resten af Åbenbaringsbogen er medlemmerne af det sataniske triumvirat – hedenskab/spiritisme symboliseret ved dragen, Romerkirken, symboliseret ved dyret fra havet, og den frafaldne protestantisme, symboliseret ved dyret fra jorden, der lignede et lam − uadskillelige i deres modstand mod Guds aktiviteter i verden. De arbejder sammen om at forføre menneskene og få dem til at stille sig på Satans side i ”krigen på Gud den Almægtiges store dag“ (Åb 16,13-14). Disse falske systemer vil alle blive tilintetgjort ved Jesu genkomst (Åb 9,20), mens dragen, som symboliserer Djævelen, som udførte sit arbejde gennem disse jordiske magter (Åb 12,9), tilintetgøres efter de tusind år (Åb 20,10). Åbenbaringsbogen viser, at forførelsen i endens tid vil være så stor, at de fleste mennesker vil blive forledt til at vælge fortabelsens vej (Matt 7,13).

Til at tænke over

To gange gives der et kald i Åbenbaringsbogen om visdom og åndelig dømmekraft for at genkende og modstå Satans forførende aktiviteter i endens tid (Åb 13,18; 17,9). Hvilken slags visdom tales der om? Hvordan kan vi ifølge Jak 1,5 opnå denne visdom?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Ellen White, Mod en bedre fremtid, ”Fejlagtige fortolkninger“ s. 418-427

Hensigten med Åb 12 er først og fremmest at fortælle Guds folk, at endetidens begivenheder er en del af den store strid mellem Kristus og Satan og hans dæmoniske kræfter. Bogen advarer Guds folk om, hvad de står over for i dag, og hvad de kommer til at møde i endnu større grad i fremtiden fra en erfaren og rasende fjende. Paulus advarer i 2 Thess 2,9-10 om Satans aktiviteter i endens tid: ”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med al uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.“ Åbenbaringsbogen formaner os til at tage fremtiden alvorligt og gøre vores afhængighed af Gud til vores første prioritet. Bogen forsikrer os også om, at selv om Satan er en stærk og erfaren fjende, er han ikke stærk nok til at vinde over Kristus (se Åb 12,8). Det eneste håb, som Guds folk har, finder de i Jesus, som i fortiden har besejret Satan og hans dæmoniske kræfter. Og han har lovet sine trofaste efterfølgere at være med dem ”alle dage indtil verdens ende“ (Matt 28,20).

1. Vi syvendedags adventister ser os selv som en opfyldelse af beskrivelsen af Guds ”rest“ i endens tid. Denne opgave indebærer både privilegier og ansvar (se Luk 12,48). Hvorfor må vi være forsigtige med at tro, at den garanterer vores egen personlige frelse?

2. ”Vi taler alt for meget om Satans magt. Det er rigtigt, at Satan er en mægtig skabning: men jeg takker Gud for en mægtig Frelser, som kastede Den Onde ud af himlen. Vi taler om vores modstander, vi beder om ham, vi tænker på ham; og han bliver mere og mere truende i vores fantasi. Men hvorfor ikke tale om Jesus? Hvorfor ikke tænke på hans magt og kærlighed? Satan glæder sig, når vi fremstiller hans magt. Løft Jesus op, tænk på ham, og ved at se på ham vil du blive forvandlet efter hans billede“ (Ellen White, Advent Review and Sabbath Herald, 19. marts 1889). Hvordan er kristne med til at forstærke Satans magt? Hvilke farer er der på den anden side i at fornægte ikke alene Satans magt, men også hans virkelighed?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Åbenbaringen 12,1-6 og 7-9 indeholder symbolske syner med to kampe. Først forsøger dragen at dræbe/opsluge kvindens drengebarn, som tydeligt nok symboliserer Jesus Kristus. Kvinden og dragen er blevet præsenteret som himmeltegn i 12,1 og 3. Dernæst følger en kamp i himlen mellem Mikael og dragen, som identificeres med Satan. Tænk over følgende spørgsmål til tekstens mening:

- Hvem eller hvad tror du, at kvinden symboliserer? (Sml. med brugen af et tilsvarende billede i fx Es 37,3; Hos 2,22; Jer 2,1-2).

- Foregår de to kampe historisk efter hinanden? Altså, er de kronologiske?

- Hvilken betydning har det mon, at de ses i himlen?

- Hvilke udtryk i 12,7-12 viser, at denne strid har et juridisk element?

Uddybende spørgsmål

Ord og udtryk

• Hvordan viser den store strid mellem godt og ondt sig i dit og mit liv? Tal sammen om områder og situationer, hvor I i denne uge har måttet vælge side!

• Bibelen taler om åndemagter og dæmoner. Oplever vi kun den store strid, hvis vi direkte møder onde ånder?

- Hvordan kan det være, at denne side af striden opleves meget stærkere i andre dele af verden? Eller gør den?

• Det bliver ofte bemærket, at adventister i forhold til andre kristne generelt har et lidt andet syn på, hvem Mikael er. Vi ser ham som Jesus, mens den kirkelige tradition har opbygget et billede af Mikael som ”kun“ en engel, en af de syv ærkeengle sammen med Gabriel, Rafael osv. Af de mange engle, som traditionen kender til, er kun Mikael og Gabriel nævnt ved navn i Bibelen, og Mikael er i Judas 9 kaldt for ”ærkeenglen Mikael“.

• Er han derfor en skabning, siden han er kaldt for engel? Dertil er svaret ”nej“. De bibelske ord for engel betyder ganske enkelt sendebud. De kunne være skabninger, både himmelske væsener og mennesker (ordet bruges om disciplene i Luk 9,52-53); men Gud selv er i fx 1 Mosebog også flere gange identificeret med ”Herrens engel“ (se 1 Mos 16,7-13; 22,11-15; jf. 2 Mos 3,2).

Til at tænke over

• Første gang, Mikael er omtalt i Skriften, er i Daniels syn i kapitel 10-12. Her præsenteres Mikael først som ”en af de fornemste fyrster“ (Dan 10,13). Det kan først give det indtryk, at Mikael kun er en blandt mange; men udtrykket kan også oversættes med ”den øverste af fyrsterne“, jf. Åb 19,16: ”kongernes Konge og herrernes Herre.“ Og lidt senere fremgår det klart af Dan 10,21 og 12,1, at Mikael er fyrsten over Guds folk (jf. Dan 8,11) og vores forsvarer i striden med den Onde (jf. Åb 12,7-9).

• Vi må da spørge os selv om, hvem vores himmelske forsvarer er, hvis det ikke er Jesus? I Judas 9 bliver vi fortalt, at Satan forsøgte at forhindre Moses’ opstandelse; men Mikael overvandt ham. Hvem er det, som overvinder den Onde og sikrer opstandelse og sejr over død, hvis det ikke er Jesus?

• I kirkelig tradition bliver engle ofte fremstillet som himmelske væsener, som vi må gå igennem for at komme til Gud. Men når vi tror, at den person, som Bibelen benævner Mikael (ikke traditionens Mikael) er Jesus selv, skyldes det netop, at vi ikke tror, at der er nogen anden mellemmand mellem Gud og mennesker end Jesus selv. Han kan forene Gud med os, fordi han ikke er skabt og er ét med Gud. Han kan forene os med Gud, fordi han er fuldt og helt menneske. Frelser, ven og eksempel, forsvarer og sendebud fra Gud selv.

På sin generalforsamling i 2005 tilføjede Syvende Dags Adventistkirken et nyt punkt til sine grundlæggende trospunkter. Det fik nummer 11 og handler om Kristi sejr over de onde magter. Især fra den tredje verden havde mange adventister ønsket, at kirken klarere udtrykte, hvad vi alle er enige om, nemlig at Jesus på korset overvandt dødens og dødsriget magter. Vi behøver derfor ikke at frygte for de onde magter, når vi hviler i tillid til Jesu fuldbragte værk, og når vi gør det ved at fastholde vores kontakt med frelseren gennem bibelstudium og bøn.

Ugens vers

Satan og hans forbundsfæller

”Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd“ (Åb 12,17).

Introduktion

Ugens tekster

Åbenbaringen 12 beskriver Satans angreb på Kristi trofaste folk, gennem forfølgelser fra det hedenske Rom og senere pavekirken i de 1260 dage/år (538-1798 e.Kr.; se Åb 12,6. 13-14; og tirsdagsafsnittet i lektion 7). Kapitel 13 beskriver mere detaljeret Satans angreb ned igennem kristendommens historie, hvor han har hjælp fra to forbundsfæller, der begge beskrives som vilde dyr. I endetiden forenes dragen og disse to dyr under Satans ledelse for at modarbejde Guds frelsende handlinger og forsøger at vinde verdens troskab.

Her er det nødvendigt med et advarende ord. Det er let at fortolke profetier, der allerede er gået i opfyldelse. Men når det drejer sig om profetier, der endnu ikke er gået i opfyldelse, som det gør i tirsdagsafsnittet, er vi nødt til at være mere forsigtige. Gud viser os, hvad der skal ske i endens tid, så vi ikke skal overraskes; men han giver os ikke alle de detaljer, som vi måske gerne ville kende til.

Vi må altid huske, at disse profetier fortæller os, hvad der skal ske til sidst; men de siger intet om, hvornår eller nøjagtigt hvordan de sidste begivenheder vil ske. Vi må derfor være forsigtige med ikke at spekulere over ting, som profetierne ikke siger noget om. Lad os ikke glemme, at profetierne i Åbenbaringsbogen har to praktiske formål: de skal lære os, hvordan vi skal leve i dag, og forberede os på fremtiden.

· Åb 13

· Åb 17,8

· Dan 7,24

· 2 Thess 2,2-12

· Åb 12,14-16

· 1 Kong 18,38

Åb 13,1-4.8

Åb 17,8

Dyret fra havet

Hvad kendetegner dette dyr, og hvilke faser har dette dyrs eksistens?

Johannes ser, hvordan et udyr stiger op af havet. Dyret repræsenterer en politisk magt; men beskrivelsen af dette dyr peger på en politisk magt, der har religion som et dominerende kendetegn. Havet symboliserer de store beboede områder i Europa, hvorfra dyret fra havet stiger op og får magt efter Romerrigets fald (se Åb 17,15).

Johannes beskriver dyret, der stiger op af vandet. Det har syv hoveder og ti horn, det samme som dragen i Åb 12,3-4. Det viser, at der er en tæt forbindelse til det hedenske Rom. Dyret har gudsbespottelige navne på sine hoveder og kroner på sine ti horn. Dyrets hoveder kan evt. tolkes som de riger, som Satan har brugt ned igennem historien til at forfølge Guds folk (se Åb 17,9-11). De gudsbespottelige navne peger på den guddommelige titel, som dyret påberåber sig. De ti horn henviser til Dan 7,24, og symboliserer de nationer, der opstod i kølvandet på Romerrigets fald. Dyret fra havet har egenskaber, der peger på pavemagten, der voksede frem fra Romerriget.

Dyret fra havet ligner en panter med en bjørns fødder og en mund som en løve. Dyret forener egenskaberne hos de fire dyr (symboler på verdensriger) i Dan 7,2-7: Babylon, Medien-Persien, Grækenland og Rom. Men Johannes nævner dem i omvendt rækkefølge, som fra hans perspektiv i det første århundrede viser, at dyret fra havet har forbindelse med det fjerde dyr i Daniel 7, Romerriget.

Dragen gav dyret sin magt, sin trone og stor styrke. På samme måde, som Faderen har givet Kristus sin trone og magt (Åb 2,27-28), indsætter Satan dyret til at være sin medregent og repræsentant på jorden.

Åb 13,5-7 siger, at perioden for dyrets forfølgende aktiviteter i den kristne historie er 42 ”måneder“. Som vi har set, varede forfølgelsen af den rene kvinde i ”én tid og to tider og en halv tid“ – det er tre og en halv tider eller profetiske ”år“ (Åb 12,13-14; sml. med Dan 7,25). 42 profetiske ”måneder“ svarer til 30 dage gange 42, som er 1260 dage/år (Åb 12,6). ”Én tid og to tider og en halv tid“, 42 ”måneder“ og 1260 ”dage“ henviser altså alle til den samme periode på 1260 år. Denne fase afsluttes, da et af dyrets hoveder bliver dødeligt såret. Det fører til dyrets midlertidige død. Men såret bliver lægt og dyret kommer til live igen. Det er årsag til verdens beundring, og de tilbeder både dragen og dyret.

Åb 13,5-8

Dan 7,24-25

2 Thess 2,2-12

Til at tænke over

25. FEBRUAR 2019

Dyret fra havet og dets gerninger

Vi så i søndagsafsnittet, at Åb 13,5 taler om en bestemt tidsperiode med forfølgelse. De 42 måneder med dyrets gerninger svarer til tidsperioden på 1260 dage/år med forfølgelse af kvinden/kirken i Åb 12,6.14. Profetiske dage symboliserer år (4 Mos 14,34; Ez 4,6).

Året 538 e.Kr. markerer meget passende begyndelsen på denne profetiske periode, hvor den romersk katolske kirke, med paven som dens leder, etablerede sig som en kirkelig statsmagt, der dominerede den vestlige verden i middelalderen. Den franske revolution gav den et dødsstød i 1798 e.Kr., og bragte dermed kirkens undertrykkende styre og den statsoprettede religion til en midlertidig ende.

Sammenlign de tre tekster. Hvordan svarer dyret fra havet i dets aktiviteter til beskrivelsen af det lille horn og lovløshedens menneske?

Dyret fra havets gerninger i de 1260 dage/år beskrives som forskellige former for blasfemi. I Det Nye Testamente kan blasfemi betegne en påstand om at være lige med Gud (Joh 10,33; Matt 26,63-65) og en handling, hvor man tilraner sig Guds autoritet (Mark 2,7). Dyret fra havets blasfemi retter sig ”mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen“ (Åb 13,6). Guds bolig er himlens helligdom, hvor Kristus gør tjeneste for vores frelse. Dyret fra havet fornægter Kristi tjeneste som vores mellemmand og forsøger at erstatte den med et menneskeskabt præsteskab, som påstår at kunne bringe frelse og syndstilgivelse. At overtage denne magt, som kun tilhører Gud, er i sandhed essensen af blasfemi.

Åb 13 taler om en tid med stort frafald i den kristne kirke. Det blev opfyldt, da den romerskkatolske kirke med paven som sit overhoved påberåbte sig den stilling og de rettigheder, som kun tilhører Gud. De, der nægtede at underkaste sig Rom, blev udsat for forfølgelse og martyrdød. Selv om sådanne udtalelser i dag bliver betragtet som barske og til og med fordomsfulde, kan nutiden ikke udviske historien, uanset hvor meget nogle mennesker måtte ønske det.

Hvordan kan vi være tro mod profetier om den kristne kirkes historie og samtidigt vise venlighed og varsomhed, når vi præsenterer disse sandheder for andre?

Åb 13,11

Dyret fra jorden

Første halvdel af Åb 13 beskriver pavekirkens magt, som var aktiv i den profetiske periode på 1260 dage/år. Med den franske revolution fik dette religiøse/politiske system et dødssår. Men dette dødssår vil med tiden blive lægt og give dette system nyt liv. Den anden halvdel af kapitel 13 beskriver, hvordan helbredelsen af dyrets dødssår vil ske.

Hvilke egenskaber kendetegner det andet dyr? I lyset af Åb 12, 14-16, hvad er betydningen af, at dette dyr kommer op af jorden?

Johannes ser endnu et dyr. I modsætning til det første dyr stiger det andet dyr op af jorden. Dette andet dyr er en verdensmagt med samme slags indflydelse som det første. Men i modsætning til dyret fra havet, som så frygteligt ud, ser dyret fra havet meget fredeligt ud, i hvert fald til at begynde med. ”Det havde to horn som et lam“ (Åb 13,11), som i Åbenbaringsbogen er et symbol på Kristus. Denne magt i endens tid ser altså ud til at ligne Kristus.

Denne magt opstår i et område, der beskyttede kvinden, som er et symbol på Guds sande menighed, mod dragens forfølgelse ved afslutningen af de 1260 profetiske dage/år (Åb 12,14-16). Dyret fra jorden er tydeligvis en ny nøglefigur på scenen, der opstår som en verdensmagt, efter at dyret fra havet fik sit dødssår under den franske revolution. Det betyder, at dyret fra jorden udelukkende er en magt i endens tid.

”Hvilken nation i den nye verden, der var ved at få magt i 1798, gav løfte om rigdom og styrke og tiltrak sig verdens opmærksomhed? Symbolerne lader os ikke i tvivl. Kun én nation svarer til profetiens enkeltheder; den peger umiskendeligt på Amerikas forenede Stater“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 355).

Åb 13,11 viser, at Amerika, som i stor grad er protestantisk, med tiden vil begynde at tale som dragen, som Djævelen selv, med en verdensomspændende indflydelse, der ligner Romerrigets. Denne magt i endens tid vil få hele verden til at tilbede det første dyr, som fik et dødssår. USA, som på et tidspunkt beskyttede kirken og gav den et sikkert tilflugtssted, vil altså på et givet tidspunkt blive en forfølgende magt i de sidste tider.

Til at tænke over

På det tidspunkt, da USA blev identificeret som det andet dyr i Åb 13, havde landet slet ikke den magt og indflydelse, som det har i dag. Hvordan er dette med til at bekræfte identificeringen af USA som den magt, der beskrives i denne profeti?

Åb 13,12-13

Dyrets billede

Hvordan kan 1 Kong 18,38 og ApG 2,3 hjælpe os til at forstå, hvor forførende de aktiviteter er, som dyret, der ligner et lam, udfører –det får til og med ild til at falde ned fra himlen?

Ved at udføre mirakler vil dyret, der ligner et lam, overbevise mange om, at dets ord er sande til trods for, at de ikke helt er i overensstemmelse med Bibelen. Helbredelsen af dødssåret som dyret fra havet fik, henviser til genoprettelsen af pavekirken som en religiøs-politisk magt. Dyret, der ligner et lam, vil begynde at tale som en drage og udøve dyret fra havets magt – det vil blive lige så intolerant som de nationer, der repræsenteres ved disse symboler.

”En sådan handling ville være i direkte modstrid med forfatningens principper, med selve frihedsbegrebet og med uafhængighedserklæringens direkte og højtidelige løfter … Men manglen på logik ved en sådan handling er ikke større end den, der fremgår af selve symbolet: et dyr med horn som et lam – der fremtræder rent, blidt og harmløst – men taler som en drage. Det ‘siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret.’

Det er tydeligt, at her er tale om en styreform, hvor den lovgivende magt er hos folket – et slående vidnesbyrd om, at De forenede Stater er den nation, der omtales i profetien. Men hvad betyder ‘et billede af dyret’, og hvordan skal det fremstilles? Billedet laves af dyret med de to horn, og er et billede af det første dyr. For at finde ud af, hvordan det ville se ud, og hvordan det skal udformes, må vi se nærmere på selve dyrets – pavedømmets – særlige kendetegn.

Da den første kirke blev demoraliseret ved at afvige fra evangeliets enkelhed og antage hedenske skikke og ritualer, mistede den Guds ånd og kraft, og den måtte søge den verdslige magts støtte for at herske over folkets samvittighed. Resultatet blev pavedømmet, en kirke der beherskede statsmagten, og benyttede den til at fremme sine egne planer, og ikke mindst til at straffe ‘kætteri’ …

Når det lykkes for De forenede Staters ledende kirker, der har forenet sig om de læresætninger, de er enige om, at få statsmagten til at gennemtvinge deres forordninger og opretholde deres institutioner, vil det protestantiske Amerika have skabt et billede af det romerske præstevælde – og resultatet vil uvægerlig blive, at anderledes tænkende bliver dømt efter straffeloven …

‘Billedet af dyret’ symboliserer den form for frafalden protestantisme, som vil opstå, når de protestantiske kirker søger statens hjælp til at gennemtvinge deres dogmer“ ( Mod en bedre fremtid, s. 357-359).

Åb 13,16-17

5 Mos 6,4-8

Dyrets mærke

Åb 13 viser, at dyret, der ligner et lam, vil indtage en ledende rolle i den sidste afgørende krise. Denne verdensmagt vil oprette et verdensomspændende system i et forsøg på at kontrollere menneskenes tro.

Hvilken sammenhæng er der mellem Guds bud og det at sætte et mærke på sin pande og sin højre hånd?

Mennesker fra alle samfundslag vil blive presset til at modtage dyrets mærke på deres højre hånd eller deres pande. På samme måde som seglet identificerer dem, Gud regner som sine (Åb 7,3-4), vil dyrets mærke identificere dem, der tilbeder dyret.

Dyrets mærke er ikke et synligt tegn. Placeringen af tegnet på hånden eller i panden er en forvrængning af den instruks, som Moses gav til israelitterne om at binde Guds lov som et tegn om deres hånd og et mærke på deres pande (5 Mos 6,8). Den højre hånd har at gøre med opførsel, mens panden har at gøre med sindet eller en mental enighed. Nogle vil modtage dyrets mærke for at undgå dødstrusler, andre vil være enige med dette frafaldne tilbedelsessystem.

Det centrale spørgsmål i den sidste og afgørende krise vil handle om tilbedelse og lydighed mod Gud ved at holde hans bud (Åb 14,12). Sabbatsbuddet vil i særlig grad blive en prøve på trofasthed. Idet sabbatten bliver det afgørende tegn på Guds folks lydighed (Ez 20,12. 20) vil dyrets mærke blive et tegn på loyalitet mod dyret.

Dyrets mærke indbefatter, at Guds bud erstattes med et menneskebud. Det største bevis på den kendsgerning er den menneskelige oprettelse af søndagshelligholdelse (se Dan 7,25) i stedet for sabbatshelligholdelse, som Skaberen pålægger os i Skriften. Forsøget på at forandre tegnet på Guds autoritet til en anden dag er et forsøg på at tilrane sig Guds egen rolle og magt. ”Dyrets mærke er den pavelige sabbat … Når befalingen udgår, som påtvinger den falske sabbat, og den tredje engels høje råb advarer mennesker mod at tilbede dyret og dets billede … vil de, som fortsætter i overtrædelse, modtage dyrets mærke“ (Ellen White, Evangelism, s. 234-235).

Åb 13,18 siger: ”Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.“ Hvem er dette menneske? Paulus beskriver ham som ”lovløshedens menneske“ (2 Thess 2,3). Denne beskrivelse peger på pavemagten, symboliseret ved dyret fra havet, hvis hoveder har gudsbespottelige navne, som henviser til den titel, det påberåber sig, hvor det hævder at tage Guds Søns plads på jorden.

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Åbenbaringsbogen viser, at ved afslutningen af jordens historie vil sabbatten blive et tegn på lydighed. Men vi må huske, at en persons fejring af søndagen nu ikke betyder, at vedkommende har dyrets mærke. Søndagshelligholdelse vil kun blive ”dyrets mærke“, når mennesker på trods af de bedrag, der findes i dag, tydeligt har forstået, hvad det indebærer at vælge en tilbedelsesdag og at følge Gud eller ej. Men det tidspunkt ligger endnu i fremtiden.

”Ingen har endnu modtaget dyrets mærke. Prøvetiden er endnu ikke kommet. Der findes sande kristne i enhver kirke, også i den romersk katolske. Ingen er fordømt, før de har fået lys og set det fjerde buds forpligtelse. Men når befalingen udgår, som gennemtvinger den falske sabbat, og den tredje engels høje råb vil advare mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, vil linjen mellem det falske og det sande blive tydeligt trukket op. De, som på det tidspunkt stadigvæk fortsætter med at overtræde Guds bud, vil modtage dyrets mærke“ (Ellen White, Evangelism, s. 234-235).

Lad os huske, at søndagshelligholdelse i dag ikke gør en person mere fortabt, end sabbatshelligholdelse frelser nogen. Men tiden vil komme, hvor ”dyrets mærke“ vil blive det centrale spørgsmål, og hvor valget af helligdag vil blive en troskabsprøve. Åbenbaringsbogen appellerer til Guds folk om at tage Bibelen og med en hjerteransagende ånd selv studere det profetiske ord samtidigt med, at de gør alt, hvad de kan, for at nå de mennesker med evangeliet, som i dag ikke er vundet for Kristus.

1. Hvilke tendenser ser du, når du betragter verden i dag, med hensyn til religion og politik, der ser ud til at gå i retning af en opfyldelse af profetien i Åb 13?

2. ”Vores præster bør søge at have kontakt med præster i andre kirkesamfund. Bed for og med disse mennesker, som Kristus går i forbøn for. De har et alvorligt ansvar. Som Kristi budbærere bør vi udvise en dyb og inderlig interesse for disse hyrder for hjorden“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind s. 78). Hvordan kan vi i undgå at udvise en ukristelig overlegen holdning mod kristne i andre kirkesamfund? Hvordan kan vi vise respekt for dem og deres personlige tro uden at gå på kompromis med vores egne trospunkter?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

Tænk over følgende sammenligning:

LammetDyret fra havet

Har 7 horn (5,6)Har 10 horn (13,1)

Er slagtet, dræbt (5,6)Er slagtet, dræbt (13,3, på græsk det samme udtryk som i 5,6)

Har købt mennesker af alle folk (5,9)

Gud og Lammet prises (4,9-11 og 5,9-13)

Uddybende spørgsmål

Har magt over alle folk (13,7)

Dragen og dyret prises (13,4)

Al skabningen tilbeder (5,13)Hele jorden tilbeder (13,8)

Livets bog omtales i 3,5; 5,1Livets bog omtales (13,8)

De beseglede følger Lammet (14,4)

Jesus virkede i 3,5 år, døde, men opstod igen

Hele jorderig følger dyret (13,3)

Dyret fra havet virker i 3,5 profetisk år, dør og opstår igen (13,3.5.12.14)

• Dyret ligner Lammet. Det efterligner Kristus og forsøger at indtage hans plads. Dets efterligning er specielt knyttet til Jesu offer.

• For at identificere denne magt skal vi altså finde en tilsyneladende religiøs, kristen magt, der i særlig grad efterligner Jesu offer.

• I Bibelens profetiske sprogbrug symboliserer ”dyr“ politiske magter, som udøver religiøs myndighed, jf. de fire store rovdyr i Dan 7.

For adventisters forståelse har betydningen af personlig frihed og adskillelsen af kirke og stat (eller lov og religion) altid været afgørende for vores profetiske fortolkninger.

- Hvordan vil du ud fra evangeliet begrunde adskillelsen af kirke og stat?

- Hvordan skal vi vurdere vores situation i Danmark, når det kommer til religiøs frihed? God, dårlig, ok – forbedret, truet?

- I hvor høj grad skal vi som adventister i Danmark kæmpe for andres religiøse frihed, som fx muslimers, Jehovas Vidners etc.?

- Tror du, der ville være religiøs frihed i et land, hvor vi som adventister har flertal?

Forstå det bedre

Noter

• Den katolske kirke bygger sin autoritet på sin forståelse af det kirkelige embede, kaldt magisterium. Gennem hvad der kaldes apostolsk succession hævder man først, at paven som biskop i Rom har sin autoritet og sit læreembede fra apostlen Peter. Dernæst hævder man, at præster, som er blevet ordinerede, princippet via pave, kardinal og biskop, gennem selve ordinationen har modtaget et særligt træk – et uudsletteligt præg, character indelebilis – som betyder, at præsten ved messen er i stand til at forvandle brødets og vinens substans til substansen af Jesu legeme og blod.

• Den katolske messe er altså at betragte som en offertjeneste, og det ordinerede præsteskab har dermed via det kirkelige embede en utrolig magt. Det er naturligvis derfor, at kun mænd kan ordineres.

• Protestantiske fortolkere har i denne forvanskning af Jesu offer set en opfyldelse af Åbenbaringens Bogs profeti om dyret fra havet, traditionelt kaldt Antikrist, selv om ordet som sådan ikke findes i Åbenbaringens Bog.

0 10

Guds evige evangelium

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“ (Åb 14,12).

Åbenbaringsbogen viser, at Satans bedrag i de sidste tider vil være så vellykket, at verden vil vælge at tilbede dyret og modtage dets mærke. Men Åb 14,1-5 fortæller, at Gud vil have en rest – de, som vælger at stå på Guds side, når det meste af verden ikke gør det. I sidste ende vil alle mennesker blive nødt til at vælge. Valget drejer sig om, hvem man vil tilbede, ikke om man vil tilbede. Alle tilbeder jo et eller andet. De, som tilbeder dyret, vil få dyrets mærke på deres pande eller deres højre hånd. Det symboliserer, at de vælger at tilbede dette frafaldne system med deres forstand og/eller i deres gerninger.

Samtidigt vil verden blive vidne til en stor forkyndelse af evangeliet, som man ikke har set mage til siden Pinsedagen. Før Guds dom bliver hældt ud over den oprørske menneskehed, vil han sende sine advarselsbudskaber ”for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“ (Åb 14,6). Gud ønsker ikke, at nogen skal gå fortabt, men at alle skal frelses. Kristus døde for alle mennesker. Spørgsmålet er, hvem der vil tage imod hans frelse.

· Åb 14,6-12

· Matt 24,14

· Præd 12,13-14

· 2 Mos 20,2-11

· Es 21,9; 34,8-10

Åb 14,6

Matt 24,14

De tre englebudskaber

Lige før verdens ende sender Gud sine advarselsbudskaber. De bliver symbolsk fremstillet som tre engle, der flyver under himlen og taler med høj røst. Det græske ord for engel (angelos) betyder ”budbærer“. I Åbenbaringsbogen ser det ud til, at de tre engle står for Guds folk, som bliver betroet budskabet til endens tid, som skal forkyndes for verden.

Hvad siger beskrivelsen af den første engels budskab som ”et evigt evangelium“ om indholdet og hensigten med budskabet? Hvorfor er dette budskab centralt for alt det, vi tror?

Det første budskab i endens tid er forkyndelsen af evangeliet i forbindelse med, at Guds doms time er kommet over verden. Evangeliet er de gode nyheder om Gud, som frelser mennesker ved troen på Kristus. Evangeliet er ”evigt“, fordi Gud er uforanderlig. Hans plan blev besluttet længe før vi var til (2 Tim 1,9; Tit 1,2). Budskabet indbefatter både frelse og dom. Det er gode nyheder for dem, der giver Gud ære og tilbeder ham som deres skaber; men det er også en advarsel om dom for dem, som afviser Skaberen.

Det siges om de tre engle, at de forkynder budskabet ”med høj røst“ (Åb 14,7.9). Det er presserende og vigtige budskaber. Alle skal høre dem; for det drejer sig om deres evige skæbne. Denne forkyndelse er særlig vigtig, fordi i endens tid vil dyret udøve sin magt over ”hver stamme og folk, tungemål og folkeslag“ (Åb 13,7). Fordi Satans bedrageriske aktiviteter er verdensomspændende, må forkyndelse af evangeliet i endens tid også nå hele verden.

De tre englebudskaber forkyndes af Guds folk for at modvirke Satan og hans forbundsfæller i endens tid, dragen, som er et symbol på hedenskab/spiritisme; dyret fra havet, som symboliserer den romersk-katolske kirkes magt; og dyret, der ligner et lam, også kaldet den falske profet, som repræsenterer den frafaldne protestantisme i USA (Åb 13). Satan benytter disse tre magter i endens tid helt frem til og med den sjette plage (Åb 16,13-14). Verden vil blive præsenteret for to modstridende budskaber, som begge har til formål at vinde jordens befolknings loyalitet.

Til at tænke over

Som syvendedags adventister er vi blevet kaldet til at nå verden med evangeliet og de sandheder for endens tid, der findes i de tre englebudskaber. Hvad gør du for at hjælpe med den opgave? Hvad mere kunne du gøre?

Åb 14,7

Præd 12,13-14

Rom 7,7-13

Den første engels budskab, 1. del

Hvad vil det sige at frygte Gud? Hvilken forbindelse er der mellem evangeliet og det at frygte Gud? Hvad har evangeliet at gøre med at holde Guds bud? Hvilken forbindelse er der mellem at frygte Gud og at herliggøre ham?

Opfordringen ”frygt Gud og give ham ære“ (Åb 14,7) forkyndes i forbindelse med det evige evangelium. En erkendelse af, hvad Kristus har gjort for vores frelse, fører til et positivt svar over for ham.

I Bibelen hører det at frygte Gud og at give ham ære sammen (Sl 22,23-26; Åb 15,4). Tilsammen betegner de det rette forhold til Gud (Job 1,8) og lydighed mod ham.

At frygte Gud betyder ikke at være bange for ham, men at tage ham alvorligt og give ham plads i vores liv. Guds folk i endens tid er mennesker, som frygter Gud (se Åb 11,18; 19,5). Gud ønsker, at hans folk skal elske ham (5 Mos 11,13; Matt 22,37), adlyde ham (5 Mos 5,29; Præd 12,13) og genspejle hans karakter (1 Mos 22,12).

Det er vigtigt for Guds folk at frygte Gud og give ham ære, for ”timen er kommet, da han dømmer“ (Åb 14,7). Den side af dommen, der her er tale om, er den undersøgende fase, som finder sted før Jesu genkomst. Hensigten med denne dom er at vise, om vi virkelig tjener Gud. Det er et valg, som viser sig i vores gerninger (se 2 Kor 5,10). Ved afslutningen af denne fase af dommen er hvert eneste menneskes skæbne afgjort (Åb 22,11), og Jesus kommer igen og bringer sin belønning til alle i forhold til deres gerninger (Åb 22,12).

Dom i Åb 14 er en del af evangeliet. Dom er en god nyhed for alle dem, der har det rette forhold til Gud. Det betyder genoprettelse, frelse, frihed og evigt liv. Men for de ulydige er det en dårlig nyhed, med mindre de angrer og vender om til Gud ved at tage imod dette domsbudskab i endens tid. Gud ønsker ikke, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse (2 Pet 3,9).

Til at tænke over

Hvordan ville du klare dig alene i dommen? Hvilken dom ville dine gerninger føre til? Hvad fortæller dit svar om behovet for evangeliet, og hvorfor er det så nært sammenknyttet med den første engels budskab?

2 Mos 20,2-11

Åb 13

Den første engels budskab, 2. del

Åbenbaringsbogen viser, at de afgørende spørgsmål i den sidste krise i jordens historie vil handle om tilbedelse og lydighed mod Gud. Denne lydighed kommer til udtryk i overholdelsen af hans bud (Åb 14,12). Verdens mennesker vil blive opdelt i to grupper: de som frygter og tilbeder Gud, og de som frygter og tilbeder dyret.

Gennemgå de fire første af De Ti Bud. Læs dernæst Åb 13. Hvordan kommer Satans angreb på de fire første bud i endens tid til udtryk ved, at dyret kræver tilbedelse (Åb 13,15), laver et billede af dyret, som skal tilbedes (Åb 13,14-15), bespotter Gud og hans navn (Åb 13,5-6) og giver mennesker dyrets mærke (Åb 13,16-17)?

De fire første bud handler om tilbedelse. Åbenbaringsbogen antyder, at disse bud bliver målesnoren for trofasthed mod Gud i den sidste strid. Det er ret tydeligt, at den afgørende konflikt mellem Kristus og Satan vil handle om tilbedelse og de fire første bud.

Det centrale spørgsmål i den afgørende krise understreges i den anden opfordring i den første engels budskab. Kaldet til at tilbede ”ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ (Åb 14,7) er et næsten ordret citat fra det fjerde bud (2 Mos 20,11). Det viser at kaldet, til at tilbede Gud som skaber, er et kald til sabbatshelligholdelse.

Hvile på den syvende dag, på sabbatten, er et særligt tegn på vores forhold til Gud (2 Mos 31,13; Ez 20,12). Den første engels budskab er et kald til at tilbede Skaberen.

”Helligholdelse af den falske hviledag ifølge statens lov, men i modstrid med det fjerde bud, vil således være en troskabserklæring til den magt, der går imod Gud, mens overholdelse af den sande sabbat i lydighed mod Guds lov er et troskabsbevis mod Skaberen. Mens nogle tager dyrets mærke ved at vedkende sig tegnet på underkastelse under jordiske magter, vil andre, der vælger at underkaste sig den guddommelige myndighed, modtage Guds segl“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 490).

Til at tænke over

Hvilken forbindelse er der mellem vores syn på skabelse og frelse? Hvorfor er det så vigtigt at hvile på sabbatten, ligesom Gud gjorde det?

Åb 14,8

Åb 18,2

Es 21,9

Åb 13,11-18; 16,13; 17,5

Den anden engels budskab

Den anden engel forkynder Babylons fald eller frafald, og identificerer Babylon som et falskt religiøst system. I Åb 17,5 beskyldes Babylon ”for at være ‘moder til skøgerne’. Hendes døtre må være de kirker, som holder fast ved hendes læresætninger og traditioner og følger hendes eksempel ved at ofre sandheden og Guds billigelse for at slutte en ulovlig pagt med verden“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 308).

Læs de tre tekster. Ordet ”faldet“ gentages for at understrege Babylons voksende frafald og viser, at hendes totale moralske sammenbrud er sikkert. Men hvorfor beskrives Babylon som allerede ”faldet“, når hendes fald også beskrives som fremtid?

Babylon i Åbenbaringsbogen er en forening af falske religioner (den romersk-katolske kirke og den frafaldne protestantisme). De vil gå i Satans tjeneste imod Guds folk. Denne religiøse sammenslutning vil udvise en arrogance, der svarer til det gamle Babylons, idet den sætter sig højere end Gud og forsøger at tage hans plads i denne verden. Den anden engels budskab advarer Guds folk om, at dette system vil fjerne sig mere og mere fra sandheden. Kun når ”kirkens forening med verden er fuldbyrdet i hele kristenheden, vil Babylons fald være en realitet“ ( Mod en bedre fremtid, s. 313).

Åb 14,8

Åb 17,2; 18,3

På hvilken måde får Babylon verden til at drikke af sin utugts vin?

Hvad symboliserer denne vin?

Babylons vin henviser til den falske lære og det falske evangelium hos den frafaldne religiøse sammenslutning. I dag, hvor mange protestantiske kirker, som en opfyldelse af Bibelens profetier, hurtigt udvisker de forskelle, som en gang adskilte dem fra den romerskkatolske kirke, og vender sig bort fra Bibelens sandhed, ser vi den ødelæggende indflydelse fra Babylons vin blandt bekendende kristne. Det gælder teistisk evolution, som indirekte står i modsætning til henvisningen til skabelsen i den første engels budskab; teologiske traditioner, der erstatter sola Scriptura; reviderede moralnormer, der erstatter de bibelske definitioner for køn, ægteskab, osv. Berusede mennesker kan ikke tænke klart. Når folk bliver åndeligt berusede af Babylons vin, vil Babylon forføre dem til at tilbede dyret fra havet og modtage dyrets mærke.

Åb 14,12

Den tredje engels budskab

Hvordan beskrives Guds trofaste folk?

Som en modsætning til Guds trofaste folk advarer Åb 14,9-10 om de menneskers skæbne, som udsættes for Guds vrede. I Det Gamle Testamente beskrives udgydelsen af Guds vrede symbolsk som at drikke vin af et bæger (Jer 25,15-16). Dommens strenghed over dem, der tilbeder dyret, beskrives som at drikke af Guds vredes vin, som er skænket ”ufortyndet“ i bægeret (Åb 14,10). I oldtiden blandede man tit vin med vand for at reducere dens berusende virkning. Den ufortyndede vin er et billede på, at Guds vrede udgydes i sin fulde styrke uden nogen nåde.

Åb 14,1-11

Åb 20,10-15

Es 34,8-10

Jud 7

Til at tænke over

Hvordan er Esajas og Judas med til at kaste lys over denne udtalelse: ”Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder“?

Udtalelsen om pine med ild og svovl henviser til fuldstændig ødelæggelse. Ild og svovl er domsredskaber (1 Mos 19,24; Es 34,8-10). Ødelæggelsens røg er et velkendt billede i Bibelen. Esajas profeterede om den kommende ødelæggelse af Edom gennem ild og svovl: det bliver til brændende tjære; ”Hverken nat eller dag skal det slukkes, for evigt skal røgen stige op“ (Es 34,10). Judas beskriver Sodomas og Gomorras skæbne som straffet med ”evig ild“ (Jud 7). Disse tekster taler ikke om en uophørlig ild; for ingen af disse byer brænder i dag. Det er følgerne, ikke selve ilden, som er evig. Den evige ild i Åbenbaringsbogen taler om udryddelse; ilden vil vare længe nok til, at forbrændingen er fuldstændig, og der ikke er noget tilbage, der kan brænde.

Selv om vi kan være taknemlige over sandheden om, at helvedes flammer ikke piner de fortabte i al evighed, er straffen stadigvæk frygtelig. Hvad bør det sige os om den hellige opgave, vi har fået til at advare andre om det, der kommer?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Ellen White, Mod en bedre fremtid, ”Den sidste advarsel“ s. 488-495.

Åbenbaringsbogen viser, at Guds folk i endens tid bliver betroet den opgave at forkynde evangeliet for verden. Opgaven kan synes overvældende, næsten umulig. Men vi er blevet lovet Guds kraft.

”Evangeliets store værk skal ikke afsluttes med en mindre åbenbarelse af Guds kraft end den, der markerede dets begyndelse … Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds Ånds overbevisende magt. Argumenterne er allerede fremsat. Sæden er sået. Nu skal den spire frem og bære frugt“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 494-495).

Afslutningen på forkyndelsen af Guds sidste advarselsbudskab vil føre til en stor adskillelse, som vil opdele verdens befolkning i to lejre: de som elsker og adlyder Gud, og de som følger og adlyder dyret. Denne adskillelse beskrives som to slags indhøstning: indhøstningen af hvede i laden (Åb 14,14-16) og druerne, som skal trædes ned i vinpersen (Åb 14,17-20). Denne sidste adskillelse beskrives i Åb 17-18.

1. Tænk over følgende: hvem forkynder de tre englebudskaber bortset fra syvendedags adventisterne? Hvorfor er vores arbejde vigtigt? Tager vi opgaven seriøst nok?

2. Hvorfor tror du, at dom er et upopulært emne blandt kristne? Hvilken betydning har tanken om en undersøgende dom før Jesu genkomst for kristne i dag? Hvordan kan du hjælpe andre kristne til bedre at forstå den sande betydning af denne fase i dommen?

3. Tænk over spørgsmålet om sabbatshelligholdelse i forbindelse med de afsluttende begivenheder. Det vigtige spørgsmål er: Hvem vil vi tilbede – himlens og jordens skaber (Åb 14,7) eller dyret? Bibelen lærer, at den syvende dag som sabbat er det ældste (1 Mos 2,2-3) og mest grundlæggende tegn på Gud som skaber af ”himlen og jorden“. Hvorfor giver det så god mening, at sabbatten, som et af Guds bud (Åb 14,12), skal spille en så central rolle i den sidste krise?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Prøv at læse Åbenbaringens Bog igennem og notér dig alle de gange, udtrykket ”ære“ eller ”herlighed“ bruges.

- Det er spændende at gøre det samme i Johannesevangeliet –inddrag også beslægtede ord som ”herliggøre“ og ”herliggørelse“ – og sammenlign disse to bøgers brug af disse ord.

· I de fleste tilfælde, også i den danske oversættelse, kommer disse udtryk af det græske ord ”doxa“ og det beslægtede udsagnsord.

- Hvordan opfatter du Jesu herlighed? Hvor og hvordan viser den sig?

- Hvordan giver du Gud og Jesus ære?

Personligt kristenliv

• Tænk over, hvordan troen på Gud som skaberen påvirker din livsstil på områder som

- Hvile og hviledag

- Familie og seksualitet

- Sundhed og velvære

• Er dit forbrug også præget af din respekt for Guds skaberværk?

• Er der andre områder af dit liv, hvor skabelsestroen er af speciel betydning?

Uddybende spørgsmål

Forstå det bedre

• Kan man holde sabbat uden at være kristen? Hvis man kan, sikrer det så et menneske frelse i endens tid?

• Loven og de Ti Bud er uden tvivl af betydning i den kamp mellem godt og ondt, der afspejler sig i Åb 13-14. Læg mærke til, hvorledes der er henvist til de første fire bud:

- Det første bud: tilbedelsen af en anden end Gud selv (13,4)

- Det andet bud: skabelsen af et billede, der tilbedes (13,14-15)

- Det tredje bud: bespottelsen af Guds navn (13,6)

- Det fjerde bud: citeret i Åb 14,7)

• Henvisningen til et mærke på pande og hånd minder om den centrale tekst i 5 Mos 6,4-9 (kaldt ”shema“ efter det første hebraiske ord i vers 4, ”hør”):

- ”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele

Til at tænke over

din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte.“

Kan vi bede for og med andre kristne, hvis vi ikke er sammen med dem? Hvis vi ikke bliver venner med dem nu, kan vi så forvente, at de vil have tillid til os den dag, sabbatten bliver en test?

Noter

Ugens vers

De syv sidste plager

”Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare“ (Åb 15,4).

Introduktion

Ugens tekster

Åb 11,18 opsummerer begivenheder på jorden lige før det sidste slag ved Harmagedon: ”Folkeslagene rasede.“ Denne tilstand på jorden stemmer overens med Jesu beskrivelse af de sidste tider (Luk 21,25) og efterfølges af Guds vrede, som er hans dom i form af de syv sidste plager over de uomvendte (Åb 15,1).

Åb 15 åbner med et billede af syv engle med syv skåle, der er fyldt med denne guddommelige vrede. Men før udgydelsen sker, får vi et fremtidigt glimt af Guds trofaste folk (Åb 15,1-4). Det siges om dem, at de har ”sejret over dyret og dets billede“ (Åb 15,2), de står på noget, der ligner et glashav og synger Moses’ og Lammets sang. Det er alt sammen billeder, der minder om israelitterne på stranden ved Det Røde Hav, hvor de fejrede Guds sejr over egypterne (2 Mos 15).

Disse sejrende hellige er de samme, der omtales som de 144.000 i Åb 14,1-5. De har nægtet at tage dyrets mærke, så de er beskyttet mod de syv sidste plager. Ved Jesu genkomst vil deres dødelige legemer blive iklædt udødelighed (1 Kor 15,51-54), og de slutter sig sammen med de opstandne hellige, når Jesus kommer i magt og herlighed (1 Thess 4,17).

· Åb 15,1; 7,1-3; 14,9-10; 16,1-12; 17,1

· Dan 5

· Åb 16,16

· 2 Thess 2,9-12

Åb 15,1

2 Mos 7-10

De syv sidste plager betydning

Mennesker har allerede foretaget deres valg enten for Gud eller for Babylon. Men før Kristus kommer, bliver de ødelæggende vinde af Satans vrede, som er blevet holdt tilbage (Åb 7,1-3), sluppet løs og efterfølges af de syv plager.

Hvordan kan plagerne over Egypten, der opfattes som baggrund for de syv sidste plager, give os en bedre forståelse af deres hensigt og betydning?

De syv sidste plager omtales som de ”sidste“ plager, fordi de kommer ved vores jords histories afslutning. Basunernes plager omfatter derimod den tidsperiode, som indbefatter hele den kristne tidsalder, og som er begrænsede i deres omfang. De foregår, mens evangeliet endnu bliver forkyndt (Åb 10,8-11,14) og forbøn for menneskene endnu finder sted (Åb 8,2-5). De er blandet med nåde, og deres hensigt er at bringe Guds folks fjender til omvendelse.

Men de syv sidste plager udøses lige før Jesu genkomst. De hældes ud over dem, der ligesom farao forhærdede deres hjerter over for Guds frelsende nåde og ikke ville omvende sig (se Åb 16,11). Guddommelig vrede er Guds retfærdige dom over de valg, menneskene foretager (se Rom 1,26-28), og de fortabte høster nu følgerne af deres egne valg.

Åb 15,5-8

2 Mos 40,34-35

1 Kong 8,10-11

Til at tænke over

Hvad antyder udtrykket ”ingen kunne komme ind i templet“ om tidspunktet for de syv sidste plager?

Udtrykket ”ingen kunne komme ind i templet“ (Åb 15,8) henviser til nådetidens ophør (Åb 22,11). Når Kristi ypperstepræstelige tjeneste i himlen afsluttes, lukkes der for altid for muligheden til omvendelse. De sidste plager vil ikke få nogen til at omvende sig, men kun vise hjertets hårdhed hos dem, som har valgt at stå på Babylons side og få dem til at hade Gud endnu mere (Åb 16,9. 11).

Se på verden omkring dig. Det kommer kun til at blive værre. Hvad siger det om Guds nåde og tålmodighed, at de sidste plager er blevet holdt tilbage?

2 Mos 7-11

De sidste plager hældes ud

Med afslutningen af Jesu forbønstjeneste i den himmelske helligdom er hvert eneste menneskes evige skæbne afgjort. Tiden er kommet, hvor de, som har afvist evangeliet, må opleve Guds vrede i hele dens omfang.

De syv sidste plager svarer til de plager, der ramte Egypten. På samme måde som de egyptiske plager ramte egypterne mens israelitterne blev skånet, vil Guds folk blive beskyttet i denne trængselstid (Sl 91,3-10; se også Mod en bedre fremtid, s. 508-509). Plagerne over Egypten afslørede faraos hjertes hårdhed og viste egypterne, at deres guder ikke var i stand til at beskytte dem. På samme måde vil de sidste plager i stigende grad forhærde de menneskers hjerter, som tilbeder dyret fra havet og vise dem, at Babylon ikke har magt til at beskytte dem mod guddommelig straf.

Åb 16,1-11

Hvordan beskrives det, der sker i disse vers?

De fire første plager ”falder ikke overalt på jorden, for så ville alle dens beboere omkomme“ ( Mod en bedre fremtid, s. 507). Den første fører til lede, ondartede bylder, men kun på dem, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede. Den anden og tredje plage rammer havet, floderne og kilderne, som bliver til blod. Uden vand at drikke kan den oprørske menneskehed ikke overleve. Den fjerde plage rammer solen, så den brænder menneskene og påfører dem uudholdelig smerte.

Den uudholdelige smerte, som plagerne forårsager, blødgør ikke de uretfærdige menneskers hjerter så de ændrer deres oprørske holdninger. I stedet forbander og spotter de Gud, som har magt over disse plager. Og ingen af dem omvender sig.

I Åb 16,10-11 (se også 2 Mos 10,21-23) ser vi, at den femte plage rammer dyrets trone. Det var Satan, der gav dyret dets trone (Åb 13,2). Nu kan ikke engang Satans hovedsæde modstå plagernes magt. Mens mennesker lider i stor smerte, indser de, at Babylon ikke er i stand til at beskytte dem. Men de har taget stilling imod Gud, og selv plagernes rædsel ændrer ikke deres hjerter.

Til at tænke over

Hvordan kan vi have en så tæt forbindelse med Gud og kende hans kærlighed så godt, at vi stoler på ham, også når vi rammes af tragedier og lidelser?

Åb 16,12; 17,1.15

Floden Eufrat udtørres

Hvad symboliserer Eufrat? Hvad betyder udtørringen af Eufrat i forblindelse med de syv sidste plager?

I Det Gamle Testamente var Eufrat en afgørende færdselsåre for Israels fjender, Assyrien og Babylon. Floden løb gennem Babylon og havde betydning for byen, fordi den vandede deres afgrøder og sørgede for vand til indbyggerne. Babylon kunne ikke overleve uden Eufrat.

Åb 17,1 beskriver endetidens Babylon som en, der sidder ved vældige vande. Det er måske en henvisning til Eufrat (se Jer 51,13). Åb 17,15 forklarer, at vandet, som endetidens Babylon sidder ved, symboliserer de folk, der støtter det: de verdensomspændende civile, verdslige og politiske magter bag systemet. Men disse magter vil til sidst trække deres støtte tilbage.

Den sjette plages scene ligner perserkongen Kyros’ indtagelse af det gamle Babylon (se Dan 5). Ifølge historieskriveren Herodot holdt kong Belshazzar og hans gæster en fest, mens perserne gravede et nyt leje for Eufrat, gik ind i Babylon ad det udtørrede flodleje og indtog byen til indbyggernes store overraskelse.

Den symbolske udtørring af Eufrat i Åb 16,12 fører til Babylons sammenbrud i endens tid. Siden Eufrat i Åbenbaringsbogen repræsenterer verdens civile, verdslige og politiske magter, der giver deres støtte til Babylon, symboliserer udtørringen af Eufrat, at disse magter tilbagekalder deres støtte og efterfølgende angriber Babylon, som dermed falder.

Når jordens mennesker oplever store naturkatastrofer (se Åb 16,3-9), vender de sig til Babylon for at få beskyttelse. Men når den femte plage rammer Babylons autoritet, indser de, hvor nytteløst det er at søge hjælp der. De føler sig snydt og vender sig derfor imod Babylon og forårsager dets fald (se Åb 17,16). Men som vi har set, vil deres hjerter forblive hårde imod Gud og hans folk. Det giver god grobund for det sidste bedrag, som Satan benytter for at få verden til at forene sig imod Guds folk for at udrydde dem fra jordens overflade.

Til at tænke over

Hvordan har du oplevet, hvor farligt det er at sætte sin lid til mennesker og menneskelige institutioner?

Åb 16,13-14

Satans sidste store bedrag

Åb 16,12 fortæller, at hensigten med udtørringen af Eufrat er at bane vej ”for kongerne fra solens opgang“. I Det Gamle Testamente var ”kongerne fra østen“ Kyros og hans hær, som kom nordfra og derefter fra øst imod Babylon (Es 41,25). Deres indtagelse af Babylon gjorde det muligt for Guds folk at vende tilbage til deres hjemland (Es 44,27-28). På samme måde vil den symbolske udtørring af Eufrat forberede vejen for kongerne fra østen, som vil føre til Guds folks befrielse i endens tid.

Kongerne fra østen i Åb 16,12 er Kristus og hans hær af himlens engle. Når Jesus vender tilbage til jorden, vil han vise sig sammen med sin hær af engle, iført ”lysende rene linnedklæder“ (Åb 19,14), som er de syndfri engles dragt (Åb 15,6). Fulgt af himlens hær vil Kristus, som Åb 17,14 beskriver det, sejre over Satans hær, som undertrykker Guds folk (sml. med Matt 24,30-31). Det sidste slag mod Guds folk inden Jesu genkomst er kendt som slaget ved Harmagedon.

Hvilken rolle spiller de tre urene ånder i forberedelsen af slaget ved Harmagedon? På hvilken måde er de en satanisk forfalskning af de tre englebudskaber i Åb 14 (se 1 Tim 4,1)?

Under de sidste begivenheder, som leder frem til nådetidens ophør, vil ethvert menneske skulle vælge, hvilken af de to sider de vil stå på i slaget ved Harmagedon. Som et forspil til denne åndelige kamp ser Johannes tre urene ånder, der ligner frøer. Satans sidste forsøg på at forføre verden indbefatter bedrageriske dæmoniske ånder. Dragen (hedenskab og spiritisme), dyret fra havet (den romerskkatolske kirke) og den falske profet (den frafaldne protestantisme) forener sig under Satans ledelse (se Åb 13,11-12). Satan gør dyret, der lignede et lam, i stand til at udføre mirakler (se Åb 13,13-17), som også indbefatter spiritualistiske manifestationer. Miraklerne er en del af Satans bedrag i endens tid for at overtale verden til at følge ham i stedet for den sande Gud.

Forblindede af deres had mod Gud og hans sandhed er denne verdens ledere parate til at tro Satans løgne, som er iklædt en behagelig religiøs forklædning (2 Thess 2,9-12). Til sidst slutter de sig sammen i det afsluttende slag, som fører til denne verdens ende.

Samlet til det sidste slag

Åb 16,16

Til at tænke over

Er Satan i stand til at forføre verdens mennesker således, at de samles til slaget ved Harmagedon?

De forførende dæmoniske mirakler vil have verdensomspændende succes. Ved at have afvist det sande evangelium vil folk tro en løgn (se 2 Thess 2,9-12). De vil forenes i deres hensigt; det symboliseres ved, at de samles på et ”sted“, som på Hebraisk kaldes Harmagedon. Det betyder ”Megiddos bjerg“. Megiddo var ikke et bjerg, men en fæstningsby, der lå på Jizre’elsletten ved foden af Karmelsbjerget. Den var et strategisk sted, kendt for mange afgørende slag i Israels historie (se Dom 5,19; 6,33; 2 Kong 9,27; 2 Kong 23,29-30).

Åbenbaringsbogen benytter denne historiske baggrund til at beskrive den sidste store konflikt mellem Kristus og det ondes magter. Jordens folk beskrives som en forenet hær under ledelse af den sataniske sammenslutning.

”Megiddos bjerg“ er en tydelig henvisning til Karmels bjerg, som knejser over dalen, hvor den gamle by Megiddo lå. Karmels bjerg var stedet for en af de mest afgørende kampe i Israels historie – mellem Guds profet Elias og Ba’als profeter (1 Kong 18). Denne kamp besvarede spørgsmålet om, hvem der er den sande Gud, da ild kom ned fra himlen. Spørgsmålet i slaget ved Harmagedon: ”Vil vi adlyde Gud eller mennesker?“ er afgjort, før plagerne falder; men de, som har valgt at stå på dragens, dyrets og den falske profets side (Åb 16,13), vil nu være helt under Djævelens kontrol. De vil være blandt dem, der råber til bjergene om at skjule dem (Åb 6,16; læs også 2 Thess 1,7-8). Men før plagerne falder, beskriver Åb 13,13-14, hvordan dyret fra jorden får ild til at falde ned fra himlen for at forføre verden til at tro, at Satans bedrag er Guds gerning.

Slaget ved Harmagedon er ikke et militært slag mellem nationer, der skal udkæmpes et eller andet sted i Mellemøsten, men et globalt åndeligt slag, hvor Kristus klart konfronterer mørkets magter (se 2 Kor 10,4).

I mange år har mennesker betragtet politisk og militær uro i Mellemøsten som tegn på verdens ende og slaget ved Harmagedon. På trods af mange forudsigelser og fastsættelse af datoer, er Harmagedon, som de forestiller sig det, endnu ikke sket. Hvordan kan vi beskytte os selv mod at fortolke lokale begivenheder som opfyldelsen af bibelske profetier?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

”... Gud vil have et folk på jorden, der holder fast ved Bibelen og Bibelen alene som rettesnor for alle læresætninger og basis for alle reformer. Lærde mænds synspunkter, videnskabens slutninger, trosbekendelserne eller kirkerådenes beslutninger, som er så mange og så forskellige som de kirker, de repræsenterer, eller flertalsafgørelser – hverken enkeltvis eller samlet bør de betragtes som afgørende vidnesbyrd for eller imod kristen troslære. Før vi accepterer nogen doktrin eller rettesnor, bør vi som støtte kræve et tydeligt ‘Så siger Herren’ … Som højdepunktet i det store bedrageri vil Satan selv udgive sig for at være Kristus. Kirken har længe bekendt sig til at se hen til Frelserens genkomst som opfyldelsen af sit håb. Nu vil den store bedrager få det til at se ud, som om Kristus er kommet. Forskellige steder i verden vil Satan vise sig blandt mennesker som en majestætisk, strålende skikkelse, der ligner den beskrivelse af Guds søn, som Johannes giver i Åbenbaringen 1,13-15. Den herlighed, der omgiver ham, overgår alt, hvad menneskeøjne hidtil har set. Et triumferende råb lyder overalt: ‘Kristus er kommet! Kristus er kommet!’ Folk kaster sig ned og tilbeder ham, mens han løfter sine hænder og velsigner dem, som Jesus velsignede sine disciple, da han var på jorden. Hans stemme er mild, dæmpet og melodisk. I et blidt, medfølende tonefald fremsætter han nogle af de samme nådige, himmelske sandheder, Frelseren gav udtryk for. Han helbreder de syge. Mennesker antager ham for at være Kristus, og så gør han i sin påtagne skikkelse af Kristus krav på at have ændret sabbatten til søndag og befaler alle at helligholde den dag, han har velsignet. Han erklærer, at de, der bliver ved med at holde den syvende dag hellig, bespotter hans navn ved at nægte at lytte til hans engle, der er sendt dem med lys og sandhed. Dette er det store, næsten uimodståelige bedrag“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 481-482, 504-505).

1. Læs Jesu formaning i Åb 16,15, som er indskudt i beskrivelsen af forberedelsen til slaget ved Harmagedon. Bemærk, hvordan den ligner formaningen til Laodikea (Åb 3,18). Hvordan understreger det betydningen af budskabet? Hvordan er dette budskab relevant for dig personligt?

2. Hvide klæder i Åbenbaringsbogen symboliserer Kristi retfærdighed (Åb 3,4-5; 19,7-9). Kun de, som ifører sig Kristi retfærdigheds klædning, vil blive i stand til at stå fast i den sidste krise. Hvordan gør man sin klædning hvid og ren (Åb 7,14)?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Læs de to sange sammen, som er en del af beskrivelsen af de syv sidste plager: Åb 15,3-4 og 16,4-7, den sidste en vekselsang.

Drøft følgende spørgsmål:

- Hvem synger disse sange? Hvilke synges af mennesker (de frelste), og hvilke synges af himmelske væsener?

- Er det retfærdigt, at Gud straffer? Rammer hans straf ikke også uskyldige?

- Bør vi som kristne være opfyldt af tanker om hævn og gengæld?

Klassens aktiviteter

• Prøv sammen at skrive en liste over grusomme diktatorer, som har hærget og hærger menneskeheden.

- Har de alle lidt en barsk skæbne, eller slap nogle af dem fri for straf og hævn?

- Hvordan synes du, at Gud bør behandle dem i dommen?

Uddybende spørgsmål

Forstå det bedre

• Forestil jer, at I møder et menneske, som ikke kender noget specielt til Bibelen eller evangeliet, men har hørt om de syv plager og Harmagedon og spørger, hvad det mon drejer sig om.

- Hvordan vil du/I forklare dette bibelske emne på en måde, der leder til Kristus? Hvad vil du tage udgangspunkt i, og hvilke sider af det bibelske budskab vil du fremhæve?

• Skal plagerne opfattes som straf fra Gud eller konsekvenser af menneskers egne handlinger?

I sidste halvdel af Åbenbaringens Bog opsættes en modsætning mellem to byer, Babylon og Jerusalem. Profetierne anvender de historiske begivenheder fra Det Gamle Testamente i forbindelse med Israels frafald og fangenskab i Babylon som en parallel til situationen i kirkens historie i de sidste dage. Hovedpunkterne i denne parallel skitseres på næste side.

IsraelKristenheden

Var en ren, uskyldig kvinde (Jer 2,2 m.fl.)Åb 12,1-3

Blev en frafalden, en skøge (Jer 2; 3,6-8)Åb 17

Kom i fangenskab i Babylon (jf. Dan 9,4-15)Åb 17,5

Gud forkyndte forud Babylons moralske fald (Es 21,9)

Gud sendte en opfordring til at drage ud af Babylon (Es 48,20)

Eufrat blev udtørret, så vejen blev banet for Kyros fra øst (Es 44,24-45,2 41,2)

Israels åndelige hjemsted er på Zions bjerg, i Guds helligdom (Es 14,32; 10,12; 4,5-6; 25,6-9 m.fl.)

Åb 14,8

Åb 18,4

Åb 16,12

Åb 14,1; jf. 7,14-15 og 11,1

Satan angriber Zions bjerg (Es 14,12-15)Åb 16, 16 – Harmagedon

Babylon tilintetgøres (Jer 50-51)Åb 16,17-21

Gud lover at skabe en ny himmel og en ny jord (Es 65,17)

Åb 21,1-5

• Denne brug af teksterne og historien fra Det Gamle Testamente understreger, at - ikke alt i Åbenbaringens Bog skal opfattes som bogstaveligt - profetierne om Israel og Babylon i Det Gamle Testamente ikke længere vil få en bogstavelig opfyldelse.

• Efter korset overtager kirken rollen som Israel, og Guds løfter til Israel vil nu i princippet, men langt fra i hver en detalje, blive opfyldt på den gruppe mennesker, som har valgt at følge Jesus.

1 2 12

Dommen over Babylon

Ugens vers

Introduktion

”Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder“ (Åb 18,4-5).

Den sjette plage forårsagede en symbolsk udtørring af Eufrat, da jordens skuffede folk tilbagetrak deres populære støtte til endetidens Babylon. Som vi så i sidste uge, vil der forud for Babylons fald være omfattende dæmonisk aktivitet, som efterligner Guds gerninger (Åb 16,13-14). Derved forenes de onde i forberedelse til slaget ved Harmagedon.

Ved begyndelsen af det afgørende slag vil der komme et stort jordskælv som en del af den syvende plage. Jordskælvet knuser Babylons enhed og deler det i tre dele (Åb 16,18-19). Endetidens Babylon beskrives som en by, og er et tegn på den kortvarige forening mellem verdens religiøse magter i opposition mod Guds folk. Denne forening bliver knust og forårsager, at Babylon går til grunde.

Vi må huske, at Åb 16,19 kun bekendtgør Babylons politiske fald. Kapitel 17 og 18 fortæller, hvordan dette fald vil ske. Men før beskrivelsen af Babylons skæbne og årsagerne til den (Åb 17,12-18,24) beskriver Åb 17 det falske religiøse system i endetiden, denne gang beskrevet som en skøge, der rider på et skarlagenrødt dyr, og som sammen med sine døtre forfører hele verden (Åb 17,1-11).

Ugens tekster

· Åb 17

· Jer 51,13

· 2 Mos 28,36-38 · Åb 13,1-8 · Åb 13,18 · Åb 16,2-12

Åb 17,1.15

Jer 51,13

Skøgen Babylon

Teksten fra Jeremias’ Bog viser, at ”de vældige vande“, som Babylon sidder ved, er floden Eufrat. Hvad symboliserer ”vældige vande“ ifølge Åbenbaringsbogen?

I Bibelen er en kvinde et symbol på Guds folk. I Åbenbaringsbogen beskrives Guds sande menighed som en ren kvinde (Åb 12,1; 22,17). En skøge symboliserer en frafalden og troløs kirke. I Åb 17,5 identificeres skøgen som det store Babylon. Ligesom oldtidens Babylon var afhængig af Eufrat for at kunne eksistere, sådan vil endetidens Babylon være afhængig af folkemasserne for at kunne gennemføre sine planer.

Åb 17,2; 14,8; 18,2-3

Hvilke to grupper mennesker er specifikt involveret i et utugtigt forhold til og bliver forført af endetidens Babylon?

Den første gruppe er jordens konger, de styrende politiske mager. De indgår i et uægteskabeligt forhold med skøgen Babylon. I Det Gamle Testamente benyttes sprogbilledet med utugt ofte til at beskrive, hvordan det frafaldne Israel vendte sig bort fra Gud til falske religioner (Es 1,21; Jer 3,1-10). Det utugtige forhold mellem jordens konger og skøgen symboliserer en illegitim forening mellem endetidens Babylon og de styrende politiske magter, en forening af kirke og stat.

Den anden gruppe, som har et utugtigt forhold til skøgen Babylon, er jordens indbyggere, de styrede folkemasser. De er blevet åndeligt beruset af Babylons utugts vin. I modsætning til de styrende politiske magter er den generelle brede befolkning blevet beruset af Babylons falske lære og skikke og forført til at tro, at hun kan beskytte dem. Når folk er berusede, kan de ikke tænke klart og er lette at styre (se Es 28,7). Med undtagelse af en lille trofast rest vil hele verden blive ført vild af Babylon.

Til at tænke over

Helt til sidst, ligesom i dag og som det altid har været, tager det meste af jordens befolkning fejl. Hvad bør det sige os om farerne ved at følge populære meninger, hvor populære de end måtte være?

Åb 17,3

Skøgen, der sidder på dyret

En af de syv engle, som havde de syv skåle med de syv sidste plager, tilbyder at vise Johannes dommen over skøgen, der sad ved mange vande. Men da han så hende, sad hun faktisk på det skarlagenrøde dyr. Hvordan passer symbolerne vand og dyr på Babylons tilhængere?

Idet Johannes i synet føres ud i ørkenen, ser han en kvinde på et skarlagenrødt dyr. Mens skøgen repræsenterer en religiøs enhed, symboliserer dyret en politisk magt. Billedet af religion, der rider på verdslige og politiske magter, peger på to adskilte enheder, noget, der ikke var tilfældet tidligere, hvor religion og politik var forenet. Men profetien viser, at disse to enheder vil slå sig sammen i endens tid. At kvinden rider på et dyr angiver herredømme. Det viser, at dette religiøse system i endens tid vil dominere de verdslige og politiske magter.

Åb 12 og 13

Til at tænke over

Hvilke egenskaber ved skøgen peger på dragen, dyret fra havet og dyret fra jorden?

Skøgen beskrives som klædt overdrevent – i purpur og skarlagen og pyntet med guld, ædelsten og perler. Dette var almindeligt for skøger i oldtiden for at forstærke deres forførende magt (Jer 4,30). Skarlagen, som er blodets farve, hænger sammen med dette religiøse systems undertrykkende karakter.

Ypperstepræstens klæder i Det Gamle Testamente indbefattede farverne purpur, skarlagen og guld (2 Mos 28,5-6). Den bespottelige inskription på skøgens pande minder om inskriptionen ”Hellig for Herren“, som stod foran på ypperstepræstens turban (2 Mos 28,3638). Guldbægeret i skøgens hånd minder os om de hellige kar, som Belshassar, Babylons konge, og hans gæster drak vin af (Dan 5,2-4).

Skøgen Babylon beskrives videre som beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Denne blodskyld kobler endetidens Babylon sammen med den frafaldne kristenhed i Middelalderen, som blev styret af pavedømmet og ansvarlig for millioner af trofaste kristnes død.

Beskrivelsen af skøgen Babylon ligner billedet af Jezabel i menigheden i Thyatira (se Åb 2,20-23). Hvordan belyser parallellerne mellem disse to kvinder, hvordan endetidens Babylon er?

Åb 17,8

Det skarlagenrøde dyr

I Åb 17,3 beskrives det skarlagenrøde dyr med udtryk, der ligner beskrivelsen af dyret fra havet i Åb 13, som førte krig mod Guds folk og besejrede dem (Åb 13,5-7). Denne tidlige periode med forfølgelse fik kvinden til at flygte ud i ørkenen under den 1260 dage/år lange periode fra 538-1798 e.Kr. (Åb 12,13-14). Selv om vi lever i en tid med økumeni, gør protestantiske kristne klogt i ikke at glemme fortidens frygtelige forfølgelser; for ifølge profetierne vil noget lignende, men værre, ske igen.

Sammenlign ordvalget i dette vers med Åb 13,8. Hvordan forklarer Åb 13,3 de tre faser i dyrets eksistens og aktiviteter?

Det skarlagenrøde dyr beskrives som det, der var og ikke er mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Denne trefoldige beskrivelse er først og fremmest en forfalskning af det guddommelige navn Jahve – han ”som er og som var og som kommer“ (Åb 1,4; Åb 4,8). Desuden peger det på de tre eksistensfaser, som dyret har gennemgået:

1) Dyret ”var“. Det eksisterede i fortiden. I dets tidligere aktiviteter indgår forfølgelserne i den profetiske periode på 42 måneder, også omtalt som 1260 dage/år (se Åb 13,5 og søndagsafs. s. 89).

2) ”Ikke er mere“. Med sit banesår (se Åb 13,3) gik dyret i 1798 ind i en fase, hvor det ikke eksisterede, i hvert fald ikke som en forfølgende magt. For en tid forsvandt det fra denne verdens scene. Men det ”kom til live“ igen (Åb 13,14).

3) Til sidst vil dyret, når dets banesår bliver lægt, komme til live igen i sin fulde sataniske vrede.

Åbenbaringen 17 beskriver dyret fra Åb 13,1-8 på det tidspunkt, hvor dets banesår læges. På dette genopstandne dyr sidder skøgen Babylon. Igen vil der blive en kort forening af religion og politik ligesom i middelalderen, og der vil igen blive forfølgelse.

Til at tænke over

”Når der kommer modgang, når intolerance og forfølgelse sætter ind, vil de halvhjertede og hyklerne tabe modet og opgive deres tro. Men den sande kristne står fast som en klippe. Hans tro vil være stærkere og hans håb lysere end i medgangens tid“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 487). Hvordan kan vi styrke hinanden og os selv, så vi holder fokus på Jesus – vores håb og forventning til alle tider?

Åb 17,9-11

Åb 13,18

Jak 1,5

Dyrets syv hoveder

Der kræves visdom for at forstå betydningen af de syv hoveder. Hvilken slags visdom er der tale om? Hvordan får man denne gudgivne visdom?

En engel forklarer, at de syv hoveder er syv bjerge. Nogle oversættere tror, at disse bjerge henviser til de syv høje, hvor byen Rom ligger, og derfor oversætter de det græske ord oroi (bjerge) som ”høje“. Der er også syv konger, som symboliseres ved de syv bjerge. Og disse bjerge er ikke samtidige, men følger efter hinanden.

Disse bjerge symboliserer ikke individuelle konger, for Åbenbaringsbogen beskæftiger sig ikke med enkeltpersoner, men med systemer. I Bibelen symboliserer bjerge ofte verdensmagter eller riger (Jer 51,25; Ez 35,2-3). I bibelske profetier repræsenterer ”konger“ kongeriger (se Dan 2,37-39; 7,17). De syv bjerge symboliserer derfor syv successive store verdensriger, som har domineret verden ned igennem historien, hvor Satan modarbejdede Gud og skadede Guds folk.

Fra Johannes’ tidsperspektiv var fem af disse verdensriger faldet, ét eksisterede, og det sidste var endnu ikke kommet. Mens adventistfortolkere ikke er enige om én bestemt fortolkning, mener mange, at de fem, der var faldet, er de store verdensriger, som i Det Gamle Testamente dominerede og til tider skadede Guds folk: Egypten, Assyrien, Babylon, Medien-Persien og Grækenland. Det rige, der svarer til ”en er nu“, var Romerriget på Johannes’ egen tid.

Det syvende rige, som ”endnu ikke [er] kommet“ er dyret i Åb 13, det genoplivede pavedømme, som dominerede og skadede Guds folk. Det skulle komme efter Johannes’ tid og efter det hedenske Romerriges fald. Historien har på det kraftigste bekræftet sandheden i denne profeti, som blev skrevet mange hundrede år før begivenhederne fandt sted.

Johannes få derefter at vide, at det skarlagenrøde dyr er en ottende verdensmagt, selv om det er et af de syv hoveder (verdensmagter). Hvilket af de syv? Da hovederne tidsmæssigt kommer efter hinanden, må det ottende være identisk med det syvende, som blev såret til døden. Det er på dette ottende hoveds tid, at det skarlagenrøde dyr fremstår og fremmer skøgen Babylons agenda. I dag lever vi i den tid, hvor banesåret bliver lægt. Det ottende hoved vil vise sig på scenen lige før enden og vil gå sin undergang i møde.

Åb 17,12-15

Åb 16,12-16

Domme over Babylon

Hvad lærer vi fra teksten om de ti konger?

Forskellige fortolkninger er blevet fremsat med hensyn til de ti kongers identitet. Men Åbenbaringsbogen fortæller os ikke, hvem de er. Det eneste vi kan læse ud fra teksten er, at de udgør en kortvarig politisk sammenslutning lige før enden, og at de støtter skøgen. Tallet angiver, at alle verdensmagter vil give deres fulde og urokkelige støtte til dyret.

Åb 17,13-14 gengiver i en nøddeskal slaget ved Harmagedon, som blev introduceret i Åb 16,12-16. Igangsat af dæmoniske kræfter, der udfører mirakler, samt dragen, dyret fra havet og den falske profet, vil den verdensomspændende politiske sammenslutning gå i krig mod Lammet. Slaget ved Harmagedon er med andre ord ikke et militært slag i Mellemøsten, men den afsluttende kamp i forbindelse med Jesu genkomst, hvor Satan og hans forbund kæmper mod Kristus og hans hær.

Åb 16,2-12

Åb 17,16-18

Til at tænke over

Hvad ligger der bag de ti kongers ændrede holdning over for Babylon? Hvem står bag det, der sker med Babylon?

De ti horn vender sig pludseligt fulde af had imod skøgen Babylon (endetidens manifestation af pavedømmet) og gør hende øde og nøgen; de vil symbolsk æde hendes kød og brænde hende. I sin beskrivelse af denne scene benytter Johannes et sprog, som ligner det, Gud beskrev mht. det utugtige Jerusalem (Jer 4,30). At blive brændt var straffen for en præstedatter, der bedrev hor (3 Mos 21,9). De forførte politiske magter er blevet desillusionerede på grund af Babylons manglende evne til at beskytte dem mod plagerne. De føler sig forført og derfor angriber de hende. Dette frafaldne religiøse system vil sammen med alle dem, der vælger at stå på dets side, opleve den guddommelige straf i hele dens omfang.

Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål med hensyn til begivenheder i endens tid, og de kan derfor virke forvirrende. Hvilket specifikt løfte gives i Åb 17,14, og hvad bør dette løfte betyde for os?

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Før Babylons fald opfordrer en røst fra himlen Guds folk, der endnu er i Babylon: ”Drag ud fra hende, mit folk“ (Åb 18,4). Mange tilbeder Gud, men befinder sig af forskellige årsager stadigvæk i Babylon. Gud benytter sin menighed i endens tid til at kalde disse mennesker ud fra det frafaldne religiøse system, så de ikke tager del i dets synder. De er nødt til at komme ud for at undgå dets skæbne. Gud ønsker ikke, at nogen i Babylon skal gå fortabt (2 Pet 3,9). Åb 19,1-10 viser, at mange gudfrygtige mennesker i Babylon vil svare på kaldet. Tænk over det store ansvar vi har, som Guds menighed i endens tid og vores behov for Guds sandhed og Helligåndens kraft.

1. Som vi kan se ud fra Åb 18,4, er der mange gudfrygtige mennesker i Babylon, som Gud kalder ”mit folk“. Tænk over følgende udtalelse: ”Dette budskab må forkyndes, men mens det forkyndes, må vi være forsigtige, så vi ikke maser, overstrømmer og fordømmer dem, der ikke har det samme lys, som vi har. Vi bør ikke gøre en særlig indsats for at komme med store angreb på katolikkerne. Blandt katolikkerne er der mange, som er samvittighedsfulde kristne, og som vandrer i alt det lys, der skinner på dem; og Gud vil arbejde på deres vegne. De, som har haft store privilegier og muligheder, men som har undladt at forbedre deres fysiske, mentale og moralske kræfter, … står i større fare og under større fordømmelse for Gud end de, som tager fejl med hensyn til trospunkter, men som forsøger at leve for at gøre vel imod andre“ (Ellen White, Evangelism, s. 575). Hvad siger dette om, hvordan vi skal behandle andre mennesker?

2. Åb 17 beskriver en skøge, der sidder på et skarlagenrødt dyr. Kvinden i kapitel 12 symboliserer Guds trofaste menighed mens kvinden i kapitel 17 omtaler Guds frafaldne menighed, som forfører verden og får den til at vende sig fra Gud. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem disse to kvinder? Hvad kan vi lære fra denne sammenligning?

3. Denne uges bibeltekster giver et meget dystert billede af den religiøse og politiske verden i tiden lige før Jesu genkomst. Hvorfor er det så vigtigt, at vi her og nu er trofaste mod det budskab, som Gud har givet os? Læs Åb 16,15, som er en appel om trofasthed midt i et verdensomspændende frafald. Hvordan kan vi anvende denne advarsel i vores tilværelse lige nu?

Guds Ord

Aktiviteter og dialog

• Åb 17,1-3 og 21,9-11 indeholder en af de længste ordrette paralleller i Bibelen og den længste i Åbenbaringens Bog. Prøv at læse de to tekster ved siden af hinanden og læg mærke til de tydelige ligheder og forskelle mellem introduktionen af henholdsvis Babylon og Jerusalem:

- En af de syv engle med de syv skåle

- Inviterer Johannes til at se skøgen, Babylon, og bruden, Jerusalem

- Johannes føres af Ånden

· Ud i ørkenen for at se skøgen

· Op på et bjerg for at se bruden

- Begge kvinder er pyntede, skøgen med ”guld og ædelstene og perler“, bruden med ”den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.“

• Disse to tekster indleder begge nogle afsnit i Åbenbaringens Bog, hvor de foregående tekster forklares yderligere. Og disse to afsnit afsluttes på samme måde, nemlig med en afvisning af engletilbedelse (19,10 og 22,9).

- Afsnittet fra 17,1-19,10 er altså en uddybende forklaring til beskrivelsen af Babylons undergang i 16,17-21. Afsnittet fra 21,922,9 uddyber synet med det nye Jerusalem.

- Ser man kronologisk på begivenhederne, betyder det altså, at Babylons ødelæggelse i 16,17-21 efterfølges umiddelbart af Jesu genkomst, som beskrives i 19,11-16.

Personligt kristenliv

Uddybende spørgsmål

• Babylon og Jerusalem er som to smukke kvinder.

- Hvem vil du helst gifte dig med?

• Hvad er forskellene på de værdier, som henholdsvis Babylon og Jerusalem står for?

- Prøv at lave en opsummering

• Lektien giver fx på tirsdags- og onsdagssiderne to forskellige og selvmodsigende forklaringer på den periode, dyret med dets hoveder virker. Hvad fortæller det os om, hvor sikre vi kan være på fortolkningen af sådanne detaljer?

- Hvad er hovedsagen i dette kapitel? Hvad kan vi i lyset af vores adventistiske forståelse være enige om? Hvad betyder mindre?

Forstå det bedre

• Tænk over andre tekster i Bibelen, som er meget vanskelige at forstå, og hvor vi ikke kan være dogmatiske med hensyn til fortolkningen! Lav evt. en lille liste.

- Hvad betyder eksistensen af sådanne tekster for vores tillid til de vigtigste spørgsmål i frelseslæren og profetierne?

- Hvorfor har Gud tilladt, at der er sådanne vanskelige tekster i Bibelen? Burde det hele ikke være nemt og ligetil?

• Den symbolske betydning af ”bjerge“ eller ”høje“ i Bibelen har en kulturel baggrund in oldtidens verden. Allerførst så man bjerge som udtryk for det stabile og varige. Bjergene forbliver, mens riger forgår. Bjerge blev derfor set som hjemsted for de guddommelige væsener, der levede, om ikke evigt, så havde deres oprindelse langt længere tilbage end menneskene.

• På høje og bjerge rejste man derfor altre for at henvende sig til guderne. Man byggede templer og søgte guderne gennem ofringer og orakler. Man byggede byer omkring dem for at kunne tilbede. Og det faktum, at en by, som ligger på en høj og har adgang til vand, er lettere at forsvare militært, gjorde det kun endnu bedre. Gud havde udvalgt Zions bjerg (oprindeligt Morijas bjerg) som hjemsted for sin bolig, og Jerusalem blev bygget omkring dette bjerg. Men bjergets helligdom var kun en afspejling af Guds himmelske bolig og tempel.

• Denne baggrund afspejles i en lang række tekster især i Det Gamle Testamente, som fx Sl. 11,1; 48,2-3; 68,17-18; 121,1; Es 2,2-4; 1 Kong 8,23-30.

”Se, jeg gør alting nyt!“

Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

”Og han, der sidder på tronen, sagde: ‘Se, jeg gør alting nyt!’ Og han sagde: ‘Skriv! For disse ord er troværdige og sande’“ (Åb 21,5).

Ødelæggelsen af endetidens Babylon er dårligt nyt for dem, der samarbejdede med dette frafaldne religiøse system. Men for Guds folk er det gode nyheder (Åb 19,1-7). Babylon havde fået de verdslige politiske magter til at forfølge og skade dem (Åb 18,24). Ødelæggelsen af denne store fjende betyder befrielse og frelse for Guds trofaste folk.

Med Babylons ødelæggelse bliver Guds folks bøn under det femte segl endeligt besvaret. Deres råb: ”Hvor længe, Herre?“ repræsenterer råbet fra Guds undertrykte og lidende folk lige fra Abel frem til endens tid, hvor Gud til sidst vil give sit folk oprejsning (Sl 79,5; Hab 1,2; Dan 12,6-7). Åbenbaringsbogen forsikrer Guds folk om, at ondskab, undertrykkelse og lidelse vil ophøre.

Nu er tiden kommet, hvor Kristus går i gang med at oprette sit evige rige. De sidste kapitler i Åbenbaringsbogen beskriver ikke kun ødelæggelsen af endetidens Babylon, men også ødelæggelsen af Satan og alt ondt. Vi får også glimt af oprettelsen af Guds evige rige.

· Åb 19,6-9

· Joh 14,1-3

· Åb 19,11-16

· Åb 20,1-3

· Jer 4,23-26

· Åb 20,4-6

· Åb 21,2-8

Åb 19,6-9

Joh 14,1-3

Lammets bryllup

Hvordan illustrerer en bryllupsfest den længe ventede forening mellem Kristus og hans folk?

For to tusind år siden forlod Kristus sit himmelske hjem og inviterede sine efterfølgere til en bryllupsfest (Matt 22,1-14), som vil finde sted efter hans bryllup med sin brud. ”Den hellige stad, det ny Jerusalem, … kaldes ‘bruden, Lammets hustru’ … I Åbenbaringens Bog omtales Guds folk som gæster ved bryllupsmåltidet (Åb 19,9). Når de er gæster, kan de ikke samtidig være bruden… I lignelsen i Matt 22 benyttes det samme billede om brylluppet, og det fremgår tydeligt af denne lignelse, at den undersøgende retshandling finder sted før brylluppet. Kongen går før brylluppet ind for at se gæsterne og forvisse sig om, at alle er iført bryllupsklædningen, den pletfrie karakter, som er tvættet hvid i Lammets blod. (Matt 22,11; Åb 7,14)“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 345-346). Efter sin død og opstandelse vendte brudgommen tilbage til sin faders hus for at ”gøre en plads rede“ (se Joh 14,2-3). De forbliver på jorden og gør sig rede til hans genkomst. Ved verdens ende vil han komme igen for at tage dem med sig til sin fars hus.

Åb 19,8 siger, at bruden af Kristus ”har fået givet at klæde sig“ i lysende rene linnedklæder. Det viser, at bryllupsgæsterne, som kommer ind i byen, ikke gør krav på nogen fortjeneste på grund af deres egne gerninger. De ”lysende rene linnedklæder“ repræsenterer ”de helliges retfærdige gerninger“ – gerninger, som var et resultat af deres forening med Kristus. Disse klæder symboliserer Kristi retfærdighed, og at hans folk ”holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“ (Åb 14,12). Mens Jesus var på jorden, fortalte han en lignelse om et bryllup. En af gæsterne valgte at være iført sine egne klæder i stedet for den bryllupsklædning, som kongen havde sørget for. Den gæst blev kastet ud fra bryllupsfesten (Matt 22,1-14).

Åb 3,18 viser, at Kristi retfærdigheds klædning, øjensalve og Helligånden er de største behov, Guds sidste menighed har. Når Jesus tilbyder laodikæerne at ”købe“ disse gaver hos ham, viser det, at han beder om noget til gengæld for det, han tilbyder dem. Vi opgiver vores selvtilstrækkelighed og tillid til os selv i bytte for et liv i trofast lydighed mod Kristus og tillid til ham som vores eneste håb for frelse.

Til at tænke over

Vi frelses ikke ved vores gerninger; men hvilke ”retfærdige gerninger“ gør du, som definerer det liv, du lever?

Harmagedon afsluttes

Åb 19,11-16

Til at tænke over

Hvilket navn har rytteren på den hvide hest? Hvad betyder det, at der kommer et skarpt sværd ud af hans mund? Hvad fortæller det os om, hvordan vi kan være på den sejrende side til sidst?

Dette er en beskrivelse af Jesu andet komme, opfyldelsen af det løfte, som troende ned igennem alle tidsaldre har længtes efter. Ligesom Jesus har hans folk baseret deres tro på Guds Ord. Åb 19,1116 er kulminationen på Jesu mange sejre: Jesus besejrede Satan i himlen; han besejrede Satan i ørkenen; han besejrede Satan på korset; og han vil besejre ham ved sin genkomst.

”Snart kommer der en lille sort sky til syne i øst, omtrent halvt så stor som en mands hånd. Det er den sky, der omgiver Frelseren, og som på afstand ser ud til at være hyllet i mørke. Guds folk ved, at dette er Menneskesønnens tegn. I højtidelig tavshed stirrer de på skyen, som den nærmer sig jorden og bliver lysere og mere strålende, indtil den er en stor, hvid sky, der forneden stråler som en fortærende ild, og øverst er omsluttet af pagtens regnbue. Jesus kommer som en mægtig sejrherre – ikke som en ‘smerternes mand’ for at drikke skammens og smertens bitre kalk – men som himlens og jordens sejrherre kommer han for at dømme levende og døde. ‘Tro og Sanddru’ hedder han. ‘Han dømmer og strider med retfærdighed’. Og ‘hærene i himlen fulgte ham’ (Åb 19,11. 14). En utallig engleskare følger ham med hymner af himmelsk velklang. Hele himmelhvælvingen synes fyldt af strålende skikkelser – ‘tusind tusinder og titusind titusinder’. Ingen menneskelig pen kan beskrive denne scene, intet menneskeligt sind kan fatte dens pragt“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 518).

I 2 Thess 1,8-10 giver Paulus en anden beskrivelse af Kristi endelige sejr ved hans genkomst, hvor alle verdslige og religiøse magter, som havde slået sig sammen imod ham, bliver ødelagt, og hans folk for evigt bliver befriet.

Åb 19 beskriver to måltider, et i vers 9 og et andet i vers 17-18. Ved det ene spiser man; ved det andet bliver man spist. Det er svært at forestille sig en større kontrast mellem det, der står på spil for hvert eneste menneske i den store strid. Hvad fortæller dette billede om, hvor alvorligt vi bør tage vores tro og den opgave, vores tro kalder os til at tage del i?

Åb 20,1-3

Jer 4,23-26

De tusind år

Hvilken tilstand befinder jorden sig i gennem de tusind år? På hvilken måde er Satan bundet af lænker?

De tusind år begynder ved Jesu genkomst. På det tidspunkt bliver Satan og hans faldne engle bundet. Dette er også symbolsk; Satan bindes af omstændighederne. Plagerne har lagt jorden øde og udslettet dens onde beboere. Jorden befinder sig i en kaotisk tilstand, der minder om jorden før skabelsen (1 Mos 1,2). I den tilstand tjener jorden som Satans fængsel i de tusind år. Der er ingen mennesker at friste eller skade, så det eneste Satan og hans dæmoniske undersåtter kan gøre, er at overveje konsekvenserne af deres oprør mod Gud.

Åb 20,4-15

Hvor er de hellige i de tusind år?

Åbenbaringsbogen viser os, at Guds folk vil tilbringe de tusind år i de himmelske boliger, som Kristus har gjort rede for dem (se Joh 14,13). Johannes ser, at de sidder på troner som konger og præster og dømmer verden. Jesus lovede sine disciple, at de skulle ”sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer“ (Matt 19,28). Paulus sagde, at de hellige skulle dømme verden (1 Kor 6,2-3).

Denne dom handler om retfærdigheden i Guds handlinger. Ned igennem historien har Satan sået tvivl omkring Guds karakter og den måde, han har behandlet sine skabninger. I de tusind år lader Gud de frelste få adgang til historiens detaljer for at finde svar på alle de spørgsmål, der handler om retfærdigheden i alle Guds beslutninger, når det gælder dem, der går fortabt, og også de spørgsmål, der handler om, hvordan han har ledet de helliges egne liv. Ved afslutningen af de tusind år vil alle spørgsmål omkring Guds retfærdighed for evigt være afgjort. Uden skygge af tvivl vil Guds folk være i stand til at se, at Satans anklager var uberettigede. De er nu rede til at være vidner til Guds udøvelse af retfærdighed ved den afsluttende dom over de onde.

Til at tænke over

Hvem af os har ikke spørgsmål – vanskelige spørgsmål – som vi nu ikke kan besvare? Hvad fortæller det os om Guds karakter, at han en dag vil give os alle svarene?

Åb 21,2-8

Åb 7,15-17

1 Mos 2

”En ny himmel og en ny jord“

Efter syndens udslettelse vil jorden blive forvandlet til de frelstes hjem. Hvordan bliver den?

I Åb 21,1 så Johannes ”en ny himmel og en ny jord.“ Bibelen henviser til tre himle: jordens atmosfære, stjernehimlen og det sted, hvor Gud bor (se 2 Kor 12,2). I Åb 21,1 handler det om jordens atmosfære. Den forurenede jord og himmel kan ikke overleve Guds nærhed (Åb 20,11). Ordet ny på græsk (kainos) henviser til noget af ny kvalitet, ikke ny af oprindelse eller tid. Denne planet vil blive renset i ild og genoprettet til sin oprindelige tilstand (2 Pet 3,10-13).

Det er især interessant, at det første, som Johannes lægger mærke til på den nye jord er, at der ikke er noget hav. Det faktum, at Johannes henviser til havet (i bestemt form), viser, at han sandsynligvis tænkte på det hav, der omgav ham på Patmos, og som var blevet et symbol på adskillelse og lidelse.

Hvilke paralleller er der mellem beskrivelsen af den nye jord og Edens have?

Et liv uden lidelse og død på en nyskabt jord garanteres af Guds tilstedeværelse hos sit folk. Denne tilstedeværelse viser sig i Det Nye Jerusalem og ”Guds bolig“, (Åb 21,3), hvor Gud vil bo hos sit folk. Guds tilstedeværelse gør i sandhed tilværelsen på den genoprettede jord til et paradis. Guds tilstedeværelse er en garanti for frihed fra lidelse: ingen tårer, død, sorg, skrig eller pine, som alt sammen er følger af synd. Med syndens udryddelse er ”det, der var før … forsvundet“ (Åb 21,4).

Denne tanke blev udtrykt af Marta og Maria, da Lazarus var død. ”Herre, havde du været her, var min bror ikke død“ (Joh 11,21. 23).

Søstrene vidste, at døden ikke kunne eksistere i Kristi nærværelse. På samme måde vil Guds vedblivende tilstedeværelse på den nye jord sikre frihed fra den smerte og lidelse, som vi oplever i dette liv. Dette er det store håb, vi er lovet i Kristus, et håb der er beseglet med hans blod.

Til at tænke over

Hvorfor er løftet om en ny tilværelse i en ny verden så central for alt det, vi tror? Hvad ville vores tro være værd, hvis vi ikke havde det håb?

Åb 21,9-21

Det ny Jerusalem

Johannes beskriver dernæst hovedstaden på den nye jord, Det ny Jerusalem. Selv om det er et virkeligt sted beboet af virkelige mennesker, overgår Det ny Jerusalem og livet deri enhver jordisk beskrivelse (se 1 Kor 2,9).

Hvordan er Det ny Jerusalems ydre beskrevet?

Det ny Jerusalem omtales som bruden, Lammets hustru. Det ny Jerusalem er det sted, Kristus forbereder for sit folk (Joh 14,1-3).

Byen er omgivet af en høj mur med tolv porte – tre på hver af de fire sider. Det giver adgang til byen fra alle sider. Dette henviser til byens universelle omfang. I Det ny Jerusalem har alle ubegrænset adgang til Guds nærværelse.

Byen beskrives videre som en perfekt kubus; den er 12.000 stadier lang, bred og høj. Den har 12 kanter. Dens omfang er derfor 144.000 stadier, som også er tallet på dem, der bliver forvandlet uden at smage døden, når Jesus kommer igen. I templet i Det Gamle Testamente var det allerhelligste en perfekt kubus (1 Kong 6,20). Det ny Jerusalem fungerer altså som centrum for tilbedelsen af Gud.

Åb 21,21-22,5

Hvad i beskrivelsen af byen minder om Edens have? Hvilken betydning har løftet om, at der ikke længere vil være nogen forbandelse i byen?

Det mest fremtrædende ved Det ny Jerusalem er floden med livets vand, som vælder ud fra Guds trone (se 1 Mos 2,10). I modsætning til floden i Babylon, hvor Guds folk sad som fanger og længtes efter Jerusalem (Sl 137), finder Guds omvandrende folk fra alle tider deres hjem på bredden af livets flod i Det ny Jerusalem.

På begge sider af floden vokser livets træ med blade, der tjener til ”lægedom for folkeslagene“ (Åb 22,2). Denne lægedom handler ikke om sygdomme, for der vil ikke være nogen sygdom på den nye jord. Det handler om helbredelse af alle de sår, der blev skabt på grund af de skel og barrierer, der har revet mennesker fra hinanden ned igennem historien. De frelste fra alle tider og alle folkeslag tilhører nu Guds ene store familie.

Spørgsmål til drøftelse

Til videre studium

Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, ”Uden bryllupsklædning“ s. 112-127; Mod en bedre fremtid, ”Striden endt“ s. 536-548.

Åbenbaringsbogen afsluttes med det, der blev introduceret i begyndelsen: Jesu genkomst i kraft og herlighed og oprettelsen af Guds evige rige. Jesu genkomst, hvor han endelig vil blive forenet med sin brud, er bogens klimaks.

Men bogen ønsker ikke at sætte disse begivenheder i en urealistisk sammenhæng. Den første virkelighed er, at Jesus kommer snart. Den anden virkelighed er, at vi stadigvæk er her og venter på hans komme. Mens vi venter, må vi have en klar forståelse af budskabet i Åbenbaringsbogen. Det kan vi få ved at læse bogen om og om igen, indtil alle tings ende kommer. Åbenbaringsbogens budskaber minder os hele tiden om, at vi, mens vi venter, ikke skal se på denne verdens ting, men fæste vores blik på himlen og på ham, som er vores eneste håb. Kristus i Åbenbaringsbogen er svaret på alle menneskelige håb og længsler midt i alle livets gåder og uvished. Han har denne verdens og vores fremtid i sine hænder. Bogen minder os også om, at inden verdens ende kommer, er vi blevet betroet opgaven med at forkynde til hele verden budskabet om, at han snart kommer igen. Vi skal ikke være passive, mens vi venter, men aktive. Både Ånden og bruden kalder: ”Kom!“ (Åb 22,17). Vi må tage del i dette kald. Det er de gode nyheder, som skal forkyndes for alle mennesker i hele verden.

1. Tænk over de tusind år og dommen over de uretfærdige døde, der finder sted efter de tusind år. De frelste har tusind år til at få alle deres spørgsmål besvaret. Kun da vil Gud eksekvere den sidste dom over de fortabte. Hvad lærer den kendsgerning os om Gud?

2. Åb 1,3 lover velsignelser til den, ”som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den.“ Når vi nu afslutter vores studium, hvad har du opdaget, som du må høre og holde fast ved?

Klassens aktiviteter

Aktiviteter og dialog

• Prøv her ved kvartalets afslutning at sammenfatte, hvad I/du har oplevet ved studiet, og del tankerne med hinanden.

- Hvilke fire eller fem hovedpunkter tager du med dig?

- Notér noget nyt, du har lært: måske tre eller fire punkter!

- Forsøg evt. at nedskrive i syv punkter hovedindholdet i Åbenbaringens Bog – og sammenlign jeres punkter!

• Find, læs og syng eller hør evt. sammen sange, der er inspirerede af beskrivelsen af det nye Jerusalem og den nye jord i Åb 21-22.

Guds Ord

Personligt kristenliv

Uddybende spørgsmål

Læs den symbolske beskrivelse af Jesu genkomst i 19,11-16. Jesus beskrives først (vers 11-13) med syv egenskaber, derefter ser vi hans hærskarer (vers 14), hvorefter Jesus karakteriseres med fire egenskaber (vers 15-16). De syv egenskaber har forbindelse med menigheden, de fire med verdensrigerne. Således fremstilles Jesu genkomsts dobbelte betydning: Jesus kommer som sit folks befrier og som verdens dommer.

Når du læser om det nye Jerusalem og den nye jord, tænk da over, hvad du mest vil se frem til, når Guds løfter endeligt opfyldes.

• Hvordan viser Kristi retfærdighed sig tydeligst i vores gerninger?

- Ved missionsaktiviteter?

- Ved lydighed mod lovens bogstav?

- Ved venlighed og ydmyghed?

- Eller er det dem alle?

Forstå det bedre

• Det store måltid i Åb 19,17-18 er beskrevet med dramatiske, nærmest groteske udtryk. Den makabre scene skal ses som en kontrast til det himmelske bryllup, som følger. Baggrunden er naturligvis eftervirkninger af et stort militært slag, hvor ådselsæderne ankommer, når slaget er omme, og billedet bruges også i forbindelse med verdensdommen i fx Es 34,15 og Ez 39,4.17.

Noter

• Dommen over fjenderne er i Åbenbaringens Bog fremstillet, så den rammer i modsat rækkefølge af den måde, hvorpå disse magter er introduceret i bogen – et træk, der vidner om, at Åbenbaringens Bog er meget omhyggeligt skrevet og komponeret:

A. Døden og dødsriget 6,8

B. Satan 2,9

C. Dyrene fra havet og jorden 13

D. Babylon 14,8

E. Dyretilbederne 14,9-10

E’. Dyretilbedernes dom 16,2

D’ Babylons dom 16,19-21

C’. Dommen over dyrene 19,20

B’. Dommen over Satan 20,10

A’. Døden og dødsriget 20,14