Årsmøde og generalforsamling for Syvende Dags Adventistkirken
Generalforsamlingsguide og årsmødeprogram





INDHOLD
ALLE HAR NOGET AT SKULLE HAVE SAGT 2
ADVENTISTKIRKENS OPBYGNING 3
GRUNDBEGREBER 4
Bestyrelsen
Ledelsen
Afdelingsledere
Den Danske Union
Vedtægter
VALG AF DELEGEREDE I MENIGHEDEN 5
Menighedens forslagsudvalg
Ankomst til generalforsamlingen
Det store udvalg
Ex officio-delegerede
OPGAVEN SOM DELEGERET 6
DEMOKRATI OG PROCEDURE I SALEN 7
Talermikrofonen
Proceduremikrofon
Afstemninger
Flertalsbeslutninger
Stemmekort og stemmesedle
Hemmelig/skriftlig afstemning
Selvbestemmelse?
UDVALG 8
Det store udvalg
Bestyrelsesudvalget
Forslagsudvalget
Vedtægtsudvalget
Øvrige udvalg
Udvalgenes fremlæggelse
Betænkningstid
Tilbagesendelse til udvalg
Behandling af forslag
Foretræde for udvalg
EN HILSEN FRA PAULUS 9
ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING 10
Program for de voksne 11
Workshop 11
Teen- & 18/30-program 12
Kollekter 13
Børneprogrammer 14
Praktiske oplysninger 16
Alle har noget at skulle have sagt
Vi har skrevet denne lille guide, så du får hjælp til, hvordan en generalforsamling i Syvende Dags Adventistkirken, Danmark (også kaldet Den Danske Union) forløber, og hvad man som delegeret har sagt ja til – eller siger ja til. Vi håber, at flere melder sig til at møde op og give deres mening til kende. For selv du har noget at skulle have sagt.
Det kan dog også hurtigt blive upraktisk, når netop alle har noget at skulle have sagt til generalforsamlingen. Derfor er der nedsat en række udvalg og fastsat nogle procedurer for, hvordan møderne forløber og beslutningerne tages.
Vi håber, at dette hæfte vil hjælpe flere med at forstå generalforsamlingens arbejde og opmuntre både nye delegerede og andre interesserede til at engagere sig i kirkens demokrati.
Redaktionen
Denne guide er udarbejdet for lettere at kunne forstå vedtægterne, procedurerne og praksis. Det er altid de gældende vedtægter, procedureregler og dirigenten, man bør rette sig efter.
Udgiver: Syvende Dags Adventitstkirken, Concordiavej 16, 2850 Nærum, Danmark
Redaktion: Andreas Müller og Lise Rechter
Ansvarshavende redaktør: Robert Sand
Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen
Fotos: Joachim Thortzen, Per Arild Struksnes, Birgitte Bohsen, Per Mortensen
Udgivet: April 2016
Oplag: 2.300
Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S
PDF-udgave kan findes på www.adventist.dk/gf
MEDLEMMERNE
MENIGHEDEN
Alle medlemmer er del af en menighed. Det er her, man bliver optaget som medlem og har sit daglige trosfællesskab. Menigheden har en bestyrelse, der bliver valgt på et menighedsmøde.
UNIONEN
Alle menigheder er medlem af en union*. Unionen ansætter og lønner missionsarbejdere/præster, udarbejder ressourcer og driver afdelingsarbejde på særlige indsatsområder. Unionen kan ikke bestemme, hvem der skal være medlem – det er det lokale menighedsfællesskab, der afgør dette. Menighederne har mulighed for at vælge repræsentanter til unionens generalforsamlinger.
* I nogle lande er der endnu et lag, konferensen, mellem menigheden og unionen. Konferensens rolle minder om en unions, men vil være mere lokal.
DIVISIONEN
Divisionerne er oprettet som regionale kontorer under Generalkonferensen for at opretholde kontakten med unionerne rundt omkring i de forskellige verdensdele. Vi er en del af Den Transeuropæiske Division (TED).
I Danmark er Divisionen mest kendt for at organisere spejdercamporeer, at drive Newbold College samt at sende to repræsentanter til vores generalforsamlinger. Ved generalforsamling i Den Danske Union er divisionsformanden en neutral person, der leder arbejdet i bestyrelsesudvalget.
GENERALKONFERENSEN (Verdenskirken)
Verdenskirken består af alle unioner, og Danmark har været optaget i verdensfællesskabet siden 1880. Den udarbejder bl.a. sabbatsskolehæfterne, udstikker retningslinjer for de forskellige dele af kirkens arbejde og driver missionsarbejde i lande, hvor arbejdet endnu ikke er etableret.
Det er kun ved en generalforsamling i Verdenskirken, at vores trospunkter kan revideres, debatteres og godkendes. Hver union sender repræsentanter til generalforsamlingen.
GRUNDBEGREBER
På en generalforsamling møder man flere begreber, som ikke nødvendigvis er en del af daglig tale. Men hvem er det lige, der gør hvad? Genopfrisk grundbegreberne i organisationen her.
BESTYRELSEN
I vedtægterne beskrives bestyrelsens arbejde, ”i tiden mellem generalforsamlingerne varetages trossamfundets interesser i enhver henseende af bestyrelsen“.
På generalforsamlingen vælges bestyrelsens medlemmer, herunder ledelsen, en afdelingssekretær og en præst. Desuden kan der vælges en ordstyrer blandt de ikke-ansatte medlemmer.
Bestyrelsen godkender budget, regnskab, ansættelser og overordnede tiltag. Bestyrelsen er ansvarlig for unionens daglige drift, og den arbejder videre med de beslutninger, som generalforsamlingen har vedtaget, fx valg af afdelingsledere og vedtagne forslag fra forslagsudvalget.
LEDELSEN
Består af formand, næstformand og økonomichef. De har ansvar for den daglige ledelse af kirkens arbejde i Danmark. De er personaleledere for de ansatte i afdelingerne, på kontoret og præsterne. Desuden er formanden Den Danske Unions repræsentant til Generalkonferensens og Divisionens møder – og i øvrigt ansigtet udadtil. Ofte har ledelsen ansvar for forskellige afdelinger, fx prædikantafdelingen eller evangelisme. Ledelsen arbejder tæt sammen med bestyrelsen, der er den øverste
myndighed i tiden mellem generalforsamlingerne.
AFDELINGSLEDERE
Den Danske Union har en række afdelinger, der både er synlige og mindre synlige. Lederne af disse arbejdsgrene aflægger rapport til generalforsamlingen og bliver valgt efter indstilling fra bestyrelsesudvalget. I praksis når generalforsamlingen sjældent at vælge alle afdelingsledere, hvilket betyder, at bestyrelsen har ansvaret for at vælge disse snarest efter generalforsamlingen. Ungdomsafdeling, prædikantafdeling, sabbatsskole- og medieafdeling er nogle af de afdelinger, hvortil der udpeges en afdelingsleder.
ADRA og Vejlefjordskolen m.fl. er organiseret lidt anderledes, men aflægger alligevel rapport til generalforsamlingen, da de er en del af kirkens arbejde i Danmark.
DEN DANSKE UNION
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, er en union af alle adventistmenigheder inden for det danske rige. Den blev stiftet i 1880 i Hellum i Nordjylland af repræsentanter fra menighederne i Alstrup, Hellum, Tylstrup, Dronninglund, Jested og Uhe, med hilsener fra Nortvig, Aarhus og Ringsted. Siden er Adventistkirken vokset i medlemsan-
tal, har bygget kirker, ansat præster og drevet forskellige organisationer.
Den Danske Union er altså en sammenslutning af menigheder og er bl.a. ansvarlig for menighedernes fællesopgaver (fx årsmøde, udgivelse af medlemsbladet Adventnyt samt ungdoms- og spejderarbejdet). Unionen har også som opgave at understøtte det lokale menighedsarbejde og ansættelse af prædikanter. Unionen ejer skole- og kirkebygninger. Det er også Unionen, der modtager og fordeler indbetalt tiende, der anvendes til præstelønninger, afdelingsarbejde og evangelisk arbejde. Unionen modtager og fordeler også øvrige gaver til Adventistkirken.
VEDTÆGTER
Vedtægterne er foreningens ’grundlov’. De udstikker de overordnede rammer for, hvordan vi har organiseret os. Heri står der fx, hvor ofte der skal holdes generalforsamling, og hvad embedsmændenes pligter er. Det er altså reglerne for, hvordan organisationen overordnet er bygget op – men der står fx ikke, hvor mange ansatte der skal være, eller hvad vi skal prioritere. Der er et vedtægtsudvalg, der behandler forslag til vedtægtsændringer. Vedtægerne kan kun ændres på en generalforsamling.
VALG AF DELEGEREDE I MENIGHEDEN
En generalforsamling er en forsamling af delegerede fra hele unionen, og er unionens højeste myndighed. Da unionen er en sammenslutning af lokale menigheder, er det menighederne, som sender personer med tale- og stemmeret til generalforsamlingen.
I vedtægterne står der, at hver menighed må sende én delegeret, og yderligere én for hver påbegyndt 15 medlemmer. Altså sender en menighed med 31 medlemmer 4 delegerede: 1 delegeret for menigheden og 3 for antal medlemmer. En menighed med 28 medlemmer sender 3 delegerede: 1 for menigheden og 2 for antal medlemmer.
MENIGHEDENS FORSLAGSUDVALG
Menigheden kan nedsætte et udvalg, der har til opgave at udpege menighedens delegerede til generalforsamlingen. Udvalget vælger nogle, som de mener kan repræsentere menigheden på generalforsamlingen. Man prøver som regel at gøre sammensætningen bred, sådan at både mænd og kvinder, forskellige aldersgrupper og holdninger er repræsenteret. Når udvalget har sammensat et hold af delegerede, forelægges navnene for menigheden til godkendelse.
I nogle menigheder er det menighedsbestyrelsen, der har mandat til at finde de delegerede, som menigheden dernæst godkender.
Når valgprocessen i menigheden går i gang, er det vigtigt, at det meldes ud, hvorledes det foregår, og at medlemmerne har mulighed for at kommentere eller komme med bemærkninger til udvalget. Dette gøres typisk ved, at navnene læses op den ene sabbat og godkendes den efterfølgende.
Når menigheden har valgt de delegerede (og gerne 1-2 suppleanter), informeres unionskontoret om de valgte, og disse vil snarest derefter modtage diverse sagspapirer.
ANKOMST TIL GENERALFORSAMLINGEN
Som delegeret melder man sin ankomst, når man kommer ved generalforsamlingen, og får udleveret sit stemmekort. Hvis en delegeret er forhindret i at møde op på generalforsamlingen, skal suppleanten henvende sig ved informationen, og menighedens forstander eller prædikant skal bekræfte suppleantens indtræden. Suppleanten træder i den delegeredes sted under hele generalforsamlingen.



DET STORE UDVALG
Blandt menighedens delegerede vælges også ét medlem til det store udvalg (menigheder med mere end 100 medlemmer vælger 2 af deres delegerede, og menigheder med mere end 200 medlemmer vælger 3). Dette udvalg mødes inden forhandlingsmøderne går i gang og foreslår sammensætningen af de øvrige udvalg. Dette foregår typisk onsdag eftermiddag, og besked om hvilken af menighedens delegerede, der sidder i det store udvalg, markeres på listen over de delegerede, der sendes til Unionskontoret.
EX OFFICIO-DELEGEREDE
Foruden de almindelige delegerede er der medlemmer, der har tale- og stemmeret på baggrund af deres embede: ordinerede eller kommissionerede prædikanter, der er ansat, samt medlemmer i unionsbestyrelsen og vedtægtsudvalget, der blev nedsat på sidste generalforsamling, og som har arbejdet frem til denne. Desuden har afdelings- og institutionsledere taleret, men ikke stemmeret, i sager, der vedrører deres område.

OPGAVEN SOM DELEGERET
Det kan være overvældende at modtage generalforsamlingens sagspapirer med rapporter og regnskab. Endda mere, hvis det er første gang den delegerede sætter sig i salen blandt flere hundrede andre delegerede. Her giver vi tips til, hvordan du bedst kan forberede dig på opgaven som delegeret.
SAGSPAPIRERNE OMFATTER BL.A.:
• Ledelsens og afdelingsledernes rapporter over arbejdet de forløbne tre år.
• Regnskabet.
• Vedtægter og procedureregler.
• Rapport fra vedtægtsudvalget, som kan indeholde forslag til omformuleringer eller nye forslag til vedtægtsændringer.
• Ansøgninger om optagelse af en ny menighed. Det kan være en gruppe af adventister, der har etableret sig som en menighed og derfor søger formel optagelse i fællesskabet.
• Forslag til strategi. Dette er et nyt punkt, som blev vedtaget ved seneste generalforsamling: at den afgående ledelse og bestyrelse skal komme med et oplæg til den næste 3-års periode. Tanken er, at vi dermed kan bruge generalforsamlingen til at tale fremtid.
Som delegeret bør man sætte sig ind i det udleverede stof. Understreg gerne noget, du ikke forstår, og udvælg et par af de vigtige ting, som du gerne vil have svar på. På generalforsamlingen har de delegerede mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til rapporterne. Bemærk, at rapporterne handler om den foregående periode og
ikke er stedet, hvor nye initiativer bliver bestemt. Se på s. 8 om, hvordan forslag bringes for udvalgene. Du kan også forelægge dine idéer direkte til den nyvalgte afdelingsleder efterfølgende.
POLITIK ELLER HELLIGÅNDENS
LEDELSE
Det er en ansvarsfuld post at være delegeret. Menigheden har valgt en delegeret, fordi den mener, at vedkommende kan repræsentere den og dens medlemmer. Det betyder dog ikke, at menigheden kan bestemme noget af det, den delegerede skal sige – enhver er kun bundet af sin egen overbevisning.
Som kirkesamfund er vi ikke bare en forening. Vi ser os selv som hinandens tjenere, der hver især søger alles bedste. På samme måde er det heller ikke nogen bestemte personer, der i kraft af deres embede skal bestemme over andre –nej, ’Kristus er hovedet, og menigheden er lemmerne’. Derfor er det et ansvar at tænke på det fælles bedste og ikke blot at kæmpe for, at ens egen situation forbedres eller holdning varetages. Ligeledes beder vi Helligånden om at lede beslutningerne.
På samme måde findes der ikke partier til en generalforsamling. Det er ulovlig praksis at skaffe tilslutning til en bestemt sag på forhånd, men sagerne skal behandles i det rette forum: i et udvalg eller i salen.
TIPS TIL ET GODT INDLÆG Når man skal op til mikrofonen og sige sin mening om noget eller stille et spørgsmål, er det en god idé at tænke disse ting igennem:
• Hold dig til sagen.
• Hvad drøftes netop nu og skal stemmes om? Mener man, der bør være flere unge prædikanter, behandles det ikke under et forslag om optagelse af en menighed.
• Er der et ændringsforslag, der drøftes? Spørg gerne dirigenten eller indled med at sige: Jeg har en bemærkning til ændringsforslaget fremsat af bror NN.
• Skriv stikord ned med pointer, du må huske at sige.
• Skriv dog helst ikke en færdig tale ned, da det er svært at lytte til, og nemt kommer til at lyde stift.
• Vær positiv og tal om sagen, ikke personen, der har fremlagt den.
• Bed Gud om hjælp til at vælge ordene med omhu, således at det, du har på hjerte, vil blive hørt, som det var ment.
DEMOKRATI
OG PROCEDURE I SALEN
Når de delegerede er samlet, er der nogle procedureregler for, hvem der får ordet hvornår, og hvordan en afstemning foregår. Procedurereglerne indgår i sagspapirerne, men her er et overblik over, hvordan man gebærder sig i salen.
TALERMIKROFONEN
Dirigenten fører en talerække, og man markerer, at man vil sige noget, ved at stille sig op i køen. Dirigenten kan vælge at lukke for køen, når et spørgsmål er blevet belyst. Bemærk dirigentens anvisninger, hvis der for eksempel kommer et ændringsforslag eller debatten kører i flere spor. Da kan dirigenten beslutte, at mikrofonen reserveres til kommentarer om en bestemt sag.
PROCEDUREMIKROFON
Her stiller man sig kun op, hvis man har et spørgsmål ’til proceduren’, altså, om generalforsamlingen fungerer korrekt. Det kan fx være spørgsmål i forhold til procedurereglernes overholdelse, samt hvilket spørgsmål talerækken netop nu drøfter, i fald det er blevet uklart.
AFSTEMNINGER
Kun delegerede har tale- og stemmeret og anledning til at fremsætte ønsker og forslag for generalforsamlingens udvalg. Afstemninger foregår enten skriftligt ved stemmesedler eller ved oprækning af stemmekort, og dirigenten vil informere om afstemningsformen.
FLERTALSBESLUTNINGER
Ifølge vedtægterne tages alle beslutninger af generalforsamlingen ved almindeligt stemmeflertal. Kun ved afstemninger om vedtægtsændringer og beslutning om opløsning af unionen gælder særlige regler, idet der her kræves flertal på henholdsvis 2/3 og 3/4 af de afgivne stemmer.
STEMMEKORT OG STEMMESEDLER
De delegerede vil i forbindelse med deres registrering/ankomst modtage stemmekort og stemmesedler. Dirigenten vejleder om, hvad der stemmes om, og hvad der skrives på stemmesedlen.
En stemmeseddel er ugyldig, hvis den indeholder navne på andre end de personer, der kan stemmes på. Ved afgørelse af, om en stemmeseddel er gyldig, bør man lægge vægt på, om man kan finde ud af, hvad der har været den delegeredes mening. Stavefejl og forkortelser kan derfor kun begrunde ugyldighed, hvis der er tvivl om, hvem medlemmet vil stemme på. I tvivlstilfælde er det dirigenten, der afgør, om stemmesedlen er gyldig eller ej.
Blanke stemmer er gyldige og skal tælles med ved udregning af fordelingstal.
HEMMELIG/SKRIFTLIG
AFSTEMNING
Skriftlig afstemning skal sikre, at ingen føler sig presset til at stemme på noget eller nogen, man ikke kan gå ind for, eller blot for at have et nøjagtigt resultat. Normalt bør alle personvalg foregå ved skriftlig afstemning, og i alle andre sager anvendes skriftlig afstemning, hvis ti delegerede ønsker det.
SELVBESTEMMELSE?
Tilstedeværende embedsmænd fra Adventistkirkens organisation på et ’højere’ niveau, såsom Divisionen eller Generalkonferensen, er ex officio-medlemmer af bestyrelserne i ’lavere’ organisationer, dvs. de kan deltage i udvalgsmøder ifm. Den Danske Unions generalforsamling. Dog må de repræsentanter ikke udgøre mere end ti procent af udvalgets tilstedeværende medlemmer. I salen har de ikke vetoret som sådan, men rådgiver om ”policy“ (hovedorganisationens retningslinjer). I unionens vedtægter står der, at vi vil følge de policies, der er gældende.

UDVALG
Det, der skal stemmes om, bliver behandlet
i et udvalg og derefter fremlagt i salen. På denne måde skal flere hundrede personer ikke blive enige om en bestemt ordlyd eller drøfte personspørgsmål.
Når et udvalg sender noget til afstemning i salen, hedder det, at de aflægger en rapport. Rapporten kan så godkendes, sendes tilbage til udvalget efter salen har kommenteret eller forkastes. Der er også mulighed for at stille et forslag om at ændre i teksten.
På generalforsamlingen arbejder følgende udvalg:
DET STORE UDVALG
Mødes typisk onsdag eftermiddag inden forhandlingsmøderne går i gang og bestemmer sammensætningen af de øvrige udvalg, der arbejder under generalforsamlingen. Består af repræsentanter fra alle menigheder.
BESTYRELSESUDVALGET
Behandler personvalgene. Først arbejdes der med formand, næstformand og økonomichef. Derefter udpeges så vidt muligt afdelingsledere. Desuden sammensætter bestyrelsesudvalget en unionsbestyrelse og et vedtægtsudvalg. Divisionens formand fungerer som udvalgets formand.
FORSLAGSUDVALGET
Behandler de sager, som de delegerede ønsker, at generalforsamlingen skal tage stilling til. Det kan fx være større initiativer eller henstillinger til unionsbestyrelsen om arbejdet i den næste periode. Ved sidste generalforsamling blev det fx fore-
slået, at der skulle udarbejdes en strategi for den kommende periode til fremlæggelse på denne generalforsamling.
VEDTÆGTSUDVALGET
Behandler ændringsforslag til vedtægter. Har arbejdet siden sidste generalforsamling og fremsætter ofte mindre rettelser – men skal også behandle eventuelle større sager, der vil kræve en vedtægtsændring. Udvalget arbejder både op til og under generalforsamlingen.
ØVRIGE UDVALG
Der kan i øvrigt på generalforsamlingen nedsættes andre udvalg, der kan arbejde med andre spørgsmål. I så fald skal det store udvalg sammentræde og bestemme sammensætningen af disse udvalg.
UDVALGENES FREMLÆGGELSE
Rapport fra det store udvalg skal fremkomme skriftligt og udleveres til alle delegerede, inden den oplæses, og der stemmes over den.
Når bestyrelsesudvalget rapporterer, bør alle udvalg være til stede, så generalforsamlingen om muligt kan være fuldtallig ved afstemning.
Rapport fra fx forslagsudvalget og vedtægtsudvalget fremkommer skriftligt. Ofte vælger man blot at have det ”skriftligt“ på lærredet, hvis det ikke drejer sig om en tekst eller en liste.
BETÆNKNINGSTID
Der må ikke stemmes over et forslag
fra bestyrelsesudvalget på det samme forhandlingsmøde, som forslaget fremlægges på. Er man i tidsnød, sådan at sagen ikke kan vente til næste forhandlingsmøde, kan dirigenten hæve mødet og fortsætte efter et kvarters pause. I pausen skal bestyrelsesudvalget være tilgængeligt for delegerede, som måtte have eventuelle synspunkter at fremholde over for bestyrelsesudvalget. Vedtægtsændringer, der ikke fulgte med sagspapirerne til generalforsamlingen, skal fremlægges skriftligt mindst 6 timer før afstemning.
TILBAGESENDELSE TIL UDVALG
Hvis en delegeret har indvendinger mod et fremlagt personvalg, kan den delegerede:
a. Bede om, at forslaget går tilbage til udvalget. Såfremt dette forslag ikke finder støtte og flertal ved afstemning, kan den delegerede:
b. Bede om at få en samtale med udvalgets formand, der dernæst må afgøre, om der er grundlag for, at han foreslår for generalforsamlingen, at navnet går tilbage til udvalget til fornyet behandling i udvalget.
BEHANDLING AF FORSLAG
Hvis delegerede ønsker at foreslå væsentlige ændringer til et fremlagt forslag, kan disse ændringsforslag, hvis generalforsamlingen vedtager det, sammen med det fremlagte forslag sendes til fornyet behandling i udvalget. Hvis der ikke opnås flertal for dette, skal det oprindelige forslag sættes til afstemning.
FORETRÆDE FOR UDVALG
Enhver delegeret har ret til at bede om foretræde for et udvalg. Dette aftales med udvalgets formand, der kan fortælle, hvornår udvalget sammentræder. Det er ved et foretræde for udvalget, man kan komme med bemærkninger: til et personvalg i bestyrelsesudvalget eller en idé til et særligt indsatsområde gennem forslagsudvalget. Hvis man har en bemærkning til et valg eller en sag, kan det være en fordel at bede om foretræde for udvalget inden sagen er drøftet igennem og forelagt i salen.
EN HILSEN FRA PAULUS
Paulus
beskriver i Romerbrevet 12, hvordan menigheden er ét legeme med flere lemmer, altså at vi hver især arbejder sammen om ét fælles formål. Han slår også fast, at legemets hoved er Kristus.
Kapitlet fortsætter med en helt praktisk beskrivelse af det nye liv efter Guds vilje:
• "Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.
• Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.
• Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.
• Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie.
• Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke.
• Glæd jer med de glade, græd med de grædende.
• Hold sammen i enighed.
• Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.
• Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker.
• Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.
• Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: ‘Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,’ siger Herren.
• Men ‘hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved’.
• Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode“ (Rom 12,10-21).
Det er vores bøn, at vores fællesskab må afspejle denne oprigtige kærlighed. At vi hver især har den andens bedste for øje, og at vi må lægge os selv, hinanden og fremtiden i vor Frelsers hænder.



Find
flere
oplysninger
Vedtægter for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark: adventist.dk/vedtaegter
Sagspapirerne for generalforsamlingen i 2016: adventist.dk/gf
Referatet fra generalforsamlingen i 2013: adventist.dk/gf2013


Program og praktiske oplysninger
ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING på Himmerlandsgården 4.-8. maj 2016
Velkommen til endnu en højtid på Himmerlandsgården,
hvor vi i år til årsmødet også skal have generalforsamling. Her præsenterer vi programmet og bringer vigtige informationer både for dem, der deltager og dem, der vil følge med hjemmefra. Vi glæder os til igen at være sammen som menighedsfamilie til et åndeligt højdepunkt og håber at se så mange som muligt.
Bemærk at åbningen af generalforsamlingen er kl. 20.30 (sat til kl. 19.00 i den officielle indkaldelse).



TALER VED MORGENMØDERNE I MØDETELTET
Audrey Andersson er opvokset i Irland, hvor hendes far var præst i Adventistkirken. Hun er uddannet i teologi og har arbejdet en del år som redaktør og også haft sin egen virksomhed. I 2002 blev hun valgt til næstformand i Den Svenske Union, og i 2010 blev hun næstformand i TED. Hun er gift med Lars Andersson, der er svensk.
HOVEDTALER I UNGDOMSTELTET OG VED AFTENMØDERNE I MØDETELTET
Bernie Anderson er ungdomspræst for Forest Lake Church I nærheden af Orlando, Florida, USA. Han har sin bachelor i teologi fra Southwestern Adventist University, Texas og en Master fra Andrews University. Bernie er gift med Christina og de har tre døtre, Madison, Brooklyn og Liberty.
TALER VED GUDSTJENESTEN SABBATS FORMIDDAG I MØDETELTET
Raafat Kamal er oprindelig fra Libanon og har arbejdet for kirken i Norge, Pakistan og England som lærer, ADRA-leder og afdelingsleder. I dag er han formand for Den Transeuropæiske Division. Inden han overtog det hverv for ca. 2 år siden, havde han arbejdet i en årrække som field secretary i TED. Raafat er gift med Heidi (født Kendel), der er norsk, og sammen har de to voksne døtre.
ONSDAG
15.00Det store udvalg mødes
18.00Aftensmad
19.30Aftenmøde – Bernie Anderson
20.30 Åbning af generalforsamling med formandens rapport samt rapport fra det store udvalg
21.30Servering
21.30 Introduktion for nye delegerede (ungdomsteltet)
TORSDAG
7.45Morgenandagt
8.00Morgenmad
8.30Bøn (konferencelokalet)
8.55”Kom i gang“
9.00Morgenmøde – Audrey Anderson
10.00+11.15Forhandlingsmøder
11.15 Workshop ”Når livet er tungt“ v. May-Britt Kalvåg Jørgensen
12.30Middagsmad
14.00+15.30 + 17.00 Forhandlingsmøder 18.00Aftensmad
18.30 ADRA-repræsentantskabsmøde (mødelokalet)
19.30Forhandlingsmøde 20.15Aftenmøde – Bernie Anderson
21.15Servering / Café After Dark
21.15
Generalforsamling HappyHand (mødesalen)
FREDAG
7.45Morgenandagt
8.00Morgenmad
8.30Bøn (konferencelokalet)
8.55”Kom i gang“
9.00Morgenmøde – Audrey Anderson
10.00+11.15Forhandlingsmøder 11.15 Workshop ”Når livet er tungt“ – May-Britt Kalvåg Jørgensen 12.30Middagsmad
14.00+15.30 + 17.00 Forhandlingsmøder 18.00Aftensmad
19.30Forhandlingsmøde 20.15Aftenmøde – Bernie Anderson
21.15 ”Café for alle“ med servering i ungdomsteltet
SABBAT
7.45Morgenandagt
8.00Morgenmad
8.30Bøn (konferencelokalet)
9.15”Kom i gang“
9.20Sangstund
9.30Bibelstudium – Lasse Bech
11.00Gudstjeneste – Rafaat Kamal
12.30Middagsmad
15.00Højtid med indsættelse af præster
18.00Aftensmad
19.30Reklamer
20.00Ungdomsmøde for alle 21.00Servering / Café After Dark
SØNDAG
7.45Morgenandagt
8.00Morgenmad
8.30Bøn (konferencelokalet)
9.00Morgenmøde – Audrey Anderson
10.00+11.15Forhandlingsmøder 12.30Frokost
13.30Forhandlingsmøde om nødvendigt Fælles oprydning
WORKSHOP
”NÅR LIVET ER MØRKT OG TUNGT!“
May-Britt K.K. Jørgensen

Livet kan ind imellem være svært. Tankerne forvirrende, tunge og mørke –som om jeg slet ikke kan genkende mig selv. Når jeg er allermest ked af det, kan jeg endog komme til at skade mig selv. Hvad sker der med mig – hvad kan jeg gøre? Hvad gør jeg, når min ven eller mit barn fortæller mig, at han/hun har det sådan?


TEEN UNG
Ungdomsteltet (18-30 år) kl. 9.00 på engelsk
Bjælkehytten (13-17 år) kl. 10.30 med oversættelse
Fælles i det store telt kl. 20.15 med oversættelse

ONSDAG
19.30Fælles aftenmøde i det store telt v. Bernie Anderson
21.30Introduktion for nye delegerede i ungdomsteltet / HappyHand café


TORSDAG
09.00-10.0018/30-møde v. Bernie Anderson (lovsang v. Sebastian Zaldibar & Gabriel Riojas) i ungdomsteltet
10.30-11.30TEEN-møde v. Bernie Anderson i Bjælkehytten
16.00-17.00TEEN-aktivitet med Christian Rechter, Junior Sunday og Nicklas Risager







21.15TEEN-karaoke-night i Bjælkehytten
16+-turneringer i bordfodbold og bordtennis / HappyHand café i ungdomsteltet

FREDAG
20.15Fælles aftenmøde i det store telt v. Bernie Anderson

10.30-11.30TEEN-møde v. Bernie Anderson i Bjælkehytten
16.00-17.00TEEN-aktivitet med Christian Rechter, Junior Sunday og Nicklas Risager


09.00-10.0018/30-møde v. Bernie Anderson (lovsang v. Sebastian Zaldibar & Gabriel Riojas) i ungdomsteltet


20.15Fælles aftenmøde i det store telt v. Bernie Anderson
21.15”Café for alle“ med servering i ungdomsteltet
SABBAT










TEEN- & 18/30-taler
Bernie Anderson
LOVSANG
Sebastian Zaldibar & Gabriel Riojas
HAPPYHAND CAFÉ
Carina Ottesen

TEENPROGRAM

Christian Rechter, Junior Sunday & Nicklas Risager
ANSV. KOORDINATOR
Thomas Rasmussen






09.30TEEN- & UNG-bibelstudium (og lovsang) v. Bernie Anderson i ungdomsteltet (med oversættelse)

11.00TEEN-gudstjeneste i Bjælkehytten v. Bernie Anderson
Fælles gudstjeneste i det store telt v. Raafat Kamal
19.30Reklamer i det store telt

20.00Ungdomsmøde i det store telt




21.30Open Mic v. Jonatan Pavlovic og HappyHand café i ungdomsteltet
SØNDAG










09.00-10.0018/30-møde v. Bernie Anderson (lovsang v. Sebastian Zaldibar & Gabriel Riojas) i ungdomsteltet
10.30-11.30TEEN-møde v. Bernie Anderson i Bjælkehytten
12.00Nedtagning af ungdomsteltet






















FØLG MED
Der er flere muligheder for at følge med, selv om du ikke er til stede
• Streaming. Vi har opdateret vores udstyr, så det nu er muligt at streame via iPad og de fleste andre enheder. Under streamingafspilleren på hjemmesiden er der en chatboks, hvor du kan kontakte os, hvis du oplever problemer, og hvor vi vil oplyse om evt. tekniske problemer. De åndelige møder morgen og aften kan du følge på: adventist.dk/aarsmode
Generalforsamlingen (forhandlingsmøder og rapporter) kan du følge på: adventist.dk/gf
Her finder du også sagspapirer, nyheder, billeder og andet materiale vedr. generalforsamlingen. Når du vil se generalforsamlingen, bliver du bedt om et kodeord: #sdagf16 (husk #)
• www.adventist.dk/gf
• Facebook.com/adventistkirken
• Twitter: @adventistdk Lægger du selv på Twitter eller Instagram, så brug #sdagf16
• FM 103,4 MHz – i ca. 3 km radius fra mødeteltet
Bemærk! Ny frekvens! Møderne i mødeteltet kan høres på radio FM 103,4 MHz. Du kan høre møderne på campingpladsen og i de nærliggende sommerhuse.
KOLLEKTER
ÅRSMØDEGAVEN
Når vi tænker på mission drømmer mange af os tilbage til de dage, hvor det var muligt at samle en større gruppe mennesker til ‘offentlige møder’. Mission i dag kan stadig lykkes, men ser anderledes ud.
I strategioplægget, der præsenteres til generalforsamlingen, er der lagt op til en satsning, hvor flere menigheder går sammen i en større kampagne. Detaljerne er ikke på plads, men vi ønsker at involvere flere menigheder og prædikanter, og sammen med menigheder, der er villige til at prøve en anderledes tilgang, vil vi klæde ‘offentlige møder’ i nye klæder.
Vi forestiller os, at flere af kirkens afdelinger er involveret og vil forsøge at involvere medieafdelingen, som man med succes har gjort andre steder i vores division. Her har man lykkedes med at kombinere møder på et offentlig sted, som man samtidig har streamet ud til lokalområdet på nettet.
Mission er ikke altid lig med mange penge, men meget tiere villige hænder og gode kontakter, man kan invitere. Derfor forventer vi med en god årsmødegave, at der også kan blive råd til andre fælles missionsaktiviteter senere. Tak for en god gave til missionen. Thomas Müller
UNGDOMSKOLLEKT
Vi har tidligere samlet ind, sådan at teenagere kunne få tilskud til at komme på stævner og lejre, men det, vi vil denne gang, er at få nogle af de arrangementer endnu tættere på menighederne, sådan at flere kan være med. Vi har lagt en plan for regionale TEENarrangementer (4-5 stk.) og 18/30 dage (2 stk.) til efteråret 2016, men det er et nyt koncept, og det er ikke noget, vi har budgetteret med. Vi vil gerne, at disse arrangementer afholdes i samarbejde med menighederne, og vi vil gerne gøre dem gratis for alle deltagere. Tak for jeres gave.
Thomas Rasmussen




















Har du ikke fået dine kollektpenge med? Fortvivl ikke – gaver modtages også via MobilePay til mobilnr. 5060 0495



DE MINDSTE BØRN 0-3
år / 0-5 år



TORSDAG
08.00-08.450-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
09.00-09.300-3 årRytmik
09.45-10.300-3 årHistorietime
10.30-10.450-3 årServering
10.45-12.150-5 årLegestue
Rebecca Pedersen, Randi ThomsenDagligstuen
Nadja Rolandsen, Anna FalkDagligstuen
Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl.Dagligstuen
Bente Rasmussen, Else MüllerDagligstuen
14.00-17.000-5 årLegestueIanire Páramo, m.fl.Dagligstuen
FREDAG
08.00-08.450-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
09.00-09.300-3 årRytmik
09.45-10.300-3 årHistorietime
10.30-10.450-3 årServering
10.45-12.150-5 årLegestue
Rebecca Pedersen, Randi ThomsenDagligstuen
Nadja Rolandsen, Anna FalkDagligstuen
Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl.Dagligstuen
Bente Rasmussen, Else MüllerDagligstuen
14.00-17.000-5 årLegestueIanire Páramo, m.fl.Dagligstuen
SABBAT
08.00-09.150-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
09.30-10.000-3 årRytmik
10.00-11.000-3 årSabbatsskole
11.00-11.150-3 årServering
Rebecca Pedersen, Randi ThomsenDagligstuen
Jill Rasmussen, Ingelis JensenDagligstuen
Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl.Dagligstuen
11.15-12.150-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
14.30-17.000-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
SØNDAG
08.00-08.450-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
09.00-09.300-3 årRytmik
09.45-10.300-3 årHistorietime
10.30-10.450-3 årServering
Rebecca Pedersen, Randi ThomsenDagligstuen
Heidi Birch, Rebecca PedersenDagligstuen
Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl.Dagligstuen
10.45-12.150-5 årÅbent i dagligstuenForældres opsynDagligstuen
Praktisk ansvarlig: Morten Rechter, 5192 6232
Sport og leg, ansvarlig: Mads Kivikoski, 5136 0405
Ansvarlig koordinator: Thomas Rasmussen, 5120 6990
DE LIDT STØRRE OG DE STORE BØRN 4-7 år
/ 8-12 år

09.00-09.30 Sang og musik
09.45-10.45Børnemøde
TORSDAG
Karina Bordoy, Lotte Rechter, Anders Nørgaard, Flemming Nutzhorn 4-12 år Mødesal, HB
Andreas Müller, Gitte Bahn Hansen, Julian Gudmundsson / Iben Bidstrup, Lykke Jægergaard, m.fl 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
10.45-11.00Servering Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
11.00-12.15Sport og leg Jonas Jalving, Rasmus Skov-Hansen 6-12 år Græsplænen
14.00-16.00Sport og leg Karsten de Lange, Dominic Vuga 6-12 år Græsplænen
14.00-16.30Hobby
Karina Bordoy, Dorthe Hansen, Jette-Kirsten Larsen, Catarina Rørvik 5-12 år Store sal, Bjælkehytten
FREDAG
09.00-09.30 Sang og musik
09.45-10.45Børnemøde
Karina Bordoy, Lotte Rechter, Anders Nørgaard, Flemming Nutzhorn 4-12 år Mødesal, HB
Maria Kivikoski, Fiona Bindesbøll, Julian Gudmundsson / Iben Bidstrup, Lykke Jægergaard, m.fl 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
10.45-11.00Servering Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
11.00-12.15Sport og leg Jonatan Pedersen, Christoffer Mayntzhusen 6-12 år Græsplænen
14.00-16.00Sport og leg Sue-Ann Frederiksen, Benjamin Pedersen 6-12 år Græsplænen
14.00-16.30Hobby Karina Bordoy, Michala Faber, Inger Falk, Ingrid Lund 5-12 år Store sal, Bjælkehytten
09.30-09.50 Sang og musik Karina Bordoy, Lotte Rechter, Anders Nørgaard, Mariann Jensen 4-12 år Mødesal, HB
10.00-11.00Sabbatsskole Pia Larsen, Eva Handberg Brown, Pernille Rasmussen, Anette Wulf / Robert Fisher, Rebekka Kammersgaard, René Bidstrup 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
11.00-11.30 Sang og servering
11.30-12.30Gudstjeneste
Thomas Rasmussen, Karina Bordoy, Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl 4-12 år Mødesal, HB
Allan Falk, Anette Falk / Daniel Villá Henriksen, Michael Jakobsen, Michael Bidstrup 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
14.00-15.00Sport og leg Benjamin Elkjær, Christoffer Struksnes 6-12 år Græsplænen
14.00-15.00Hobby
Merethe Rasmussen, Inger Flindt, Lisbeth Nielsen 5-12 år Store sal, Bjælkehytten
15.00-16.30Sport og leg Mads Kivikoski, Lars Zenas 6-12 år Græsplænen
15.00-16.30Hobby
Merethe Rasmussen, Nina Klokkervoll, Jette Nielsen 5-12 år Store sal, Bjælkehytten
SØNDAG
09.00-09.30 Sang og musik Karina Bordoy, Lotte Rechter, Anders Nørgaard, Flemming Nutzhorn 4-12 år Mødesal, HB
09.45-10.45Børnemøde Kim Hagen Jensen, Linda Hagen Jensen / Torben Rasmussen, Kevin Henriksen 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
10.45-11.00Servering Morten Rechter, Tina Hauvre, m.fl 4-7 år Mødesal, HB 8-12 år Store sal, Bjælkehytten
11.00-12.15Sport og leg Mads Kivikoski, m.fl 6-12 år Græsplænen

PRAKTISKE OPLYSNINGER
HAR DU HUSKET AT TILMELDE DIG?
Tilmeldingsblanketten var på bagsiden af Adventnyts februarnummer. Du kan også tilmelde dig online på adventist.dk/ aarsmode. Sidste tilmelding for spisebilletter var den 28. marts, men få billetter kan endnu købes med et tillæg på 25 kr. per måltid frem til den 11. april. Der er endnu få pladser tilbage på campingpladsen, og de kan bookes frem til den 25. april.
Andre overnatningsmuligheder fx:
Dancenter: www.dancenter.dk, Cofman: www.cofman.dk Hotel Hadsund, Vestergade 4, tlf. 9857 4255.
FÆLLESREJSE
Der er mulighed for togrejse fra Københavns Hovedbanegård til Randers station og biltransport til Himmerlandsgården.
AFGANG fra København H: Onsdag kl. 14.02 og kl. 16.02 med ankomst til Himmerlandsgården ca. 4 timer senere.
RETUR: Søndag fra Himmerlandsgården kl. 13.00 med ankomst til København H kl. 18.36.
Ønske om afhentning fra Randers station sendes til henrik.jorgensen@adventist.dk
Yderligere info på adventist.dk/aarsmode
RIS OG ROS
Hjælp os til at gøre årsmødet endnu bedre! Det er vores ønske, at alle skal føle sig velkomne og få en velsignelse med hjem. Tag et evalueringsskema ved infostanden i mødeteltet, udfyld det og læg det i postkassen ved infostanden, inden du tager hjem. Tak for hjælpen!
PRAKTISKE TELEFONNUMRE
Førstehjælp (vagttelefon): 4244 3377
Brand, Allan Falk: 2388 1380
Pedel, Glen Markussen: 2298 3629
El, Torben Rolandsen: 2630 8822
Rengøring/toiletter, Malene Svendsen: 2140 3176
Praktisk koordinator, Peter Bo Bohsen: 6060 7788
Infostand / MobilePay: 5060 0495
AKUT ALARM: 112
MORGENANDAGT
Hver morgen vil der ved flagstangen foran hovedbygningen være en kort morgenandagt. Mød op kl. 7.45 og få en god begyndelse på dagen.
KOM I GANG
Fælles morgengymnastik hver morgen i mødeteltet. Få rørt leddene og strukket musklerne inden dagens program. Vel mødt 5 minutter før morgenmødet kl. 9.25.
GRILLFEST
Spejderne inviterer igen i år alle campister til en hyggelig grillfest fredag på plænen foran servicebygningen. Der vil være kartoffelsalat, salat og brød til alle. I medbringer selv det, I vil grille. De 3 store griller er klar til brug kl. 17.00.
UDENDØRS AKTIVITETER
Himmerlandsgården råder over 66 ha skov, hede- og strandenge. Der er mange muligheder for at opleve naturen. Der er bla. en fast O-løbsbane, en åndelig vandretur, samt en SMStur. Ud over O-løb og MTB-ture vil der også være beachvolley, fodbold, snobrød, træskæring, hoppeborg og meget andet.
KØRSEL PÅ PLADSEN
VIS HENSYN! Når man først er kommet på plads, beder vi om mindst mulig kørsel i bil på campingpladsen. Og ikke i perioden kl. 22-07.
HUNDE OG KATTE
Ingen adgang for hunde og katte i mødeteltene samt i bygningerne. Hunde skal til enhver tid holdes i snor.
OPRYDNING
Hver menighed vil få tildelt specifikke opgaver, men alle opfordres til at blive søndag eftermiddag og give en hånd med nedpakningen. Henvend dig til Peter Bo Bohsen, så finder han en opgave, der passer til dig.
HJERTESTARTER
Findes ved infostanden i teltet
