Issuu

Blad #1274 Årgang 54

Månedens sygdom Mød en praktiserende læge Sang til forskere Gækkebrevets historie Ikke hørt i Medicinerhuset Blomsterquiz Vinquiz Memes

Medicinersprøjten Acuta

Om ACUTA ACUTA udgives af FADL Aarhus’ kredsforening med støtte fra Det sundhedsfaglige fakultet, Aarhus Universitet Læs ACUTA online på: www.issuu.com/acuta ACUTA udgives hver 4. uge uden for ferie svarende til10-12 blade per år. Kontakt os FADL Nørre Allé 32 Att. ACUTA www.facebook.com/acuta-AU acutamail@gmail.com

Redaktionen Johanne Knudsen (ansv.) Julie Demant Marine Sølling Helene Leth Jensen Johanne Berntsen Markus Hedin Thale Heintz (orlov) Mathilde Kristensen (orlov) Retningslinjer og annoncering Indlæg skal have interesse for en større del af læserne og modtages ikke anonymt. For information om priser og regler for annoncering henvend jer på mail: acutamail@gmail.com

Næste redaktionsmøde: ”Kapsejlads-udgave” Mandag d. 28. marts kl. 17 på Nørre Allé 32 2

Leder I disse dystre tider i Europa er det dejligt at himlen er blå og foråret er på vej. Her på redaktionen dulmer vi nerverne med et glas rødvin og sender varme tanker til alle i Ukraine. Derudover ser vi frem til foråret, som forhåbentligt bliver fyldt med forårsblomster, solskin og kapsejlads. Temaet i denne måneds blad er digt & rødvin, og hvis du er i tvivl om, hvorvidt du trænger til et glas, så kan du finde ud af det her i bladet. Hvis du bekymrer dig alt for meget over en mulig tredje verdenskrig, så husk på, at du altid kan bekymre dig om din næste eksamen i stedet. De bedste hilsner fra Redaktionen

Reflux Atomtrussel Vi mangler en Johanne Tømmermænd Kanye West på instagram Børn i hysteriske anfald

Antacida Faglig dag Sol Vi har fået en ny Johanne! Børn i udklædning BeReal Rødvin

Månedens sygdom: Forårskuller Forekomst: Høj prævalens i februar og marts. Direkte proportional med tilstedeværelse af solskin Årsager: Folk der er trætte af vintermørket er svært disponerede. Udløsende årsager er blå himmel og forekomst af vintergækker Patogenese: Forårets kommen med dets solskin og frosklare morgener fører til akut behov for at søge udenfor iført for lidt tøj Symptomer: Løbenæse, røde kinder, udsættelse af indendørsaktiviteter. Cravings efter to-go kaffe og ikkesørgeligt musik. Objektive fund: Patienten optræder ofte med rød og kold hud forårsaget af for let påklædning i form af fx shorts. Patienten er lettere opstemt og svær at få øjenkontakt med, da patientens øjne konstant søger solen. Behandling: Patienten tilrådes vejr-passende påklædning. Sygdommen er limiteret af dansk vejr (skyer og regn), der hurtigt afbryder patientens opstemthed og får patienten indenfor igen.

Mød en speciallæge

- ACUTA stiller specifikke spørgsmål til specielle speciallæger

Hver måned vil ACUTA præsentere jer for et nyt og spændende speciale, og i denne første udgave har vi snakket med Charlotte Berntsen, speciallæge i almen medicin siden 2006. Hvad går dit speciale ud på? - Jeg er praktiserende læge, hvilket betyder at jeg - i modsætning til læger på sygehuse - er delvist selvstændig. Jeg arbejder i et lægehus, hvilket har ca. 1600 patienter pr læge tilknyttet. Det betyder, at man følger en fast gruppe af patienter, både unge og gamle, igennem en længere periode. Man er en slags ”gatekeeper” for sygehusvæsnet. En almen mediciner er en generalist. Man skal vide en lille smule om mange ting. Hvorfor valgte du dit speciale? - Jeg havde besluttet mig for det i starten af min uddannelse. Det interesserede mig hvor bredt man skulle kunne favne og den personlige kontakt man havde med patienterne.

Største overraskelse omkring specialet? - Udover at være læge, driver man også en privat virksomhed. I lægehuset hvor jeg er, arbejder vi 3 læger med flere ansatte. Udover det lægefaglige, er der også et økonomisk aspekt man skal have til at hænge sammen. Man er både læge og virksomhedsleder. Prøvelser man vil møde som nyuddannet i specialet? - Når man starter i et lægehus, skal man lære 1600 patienter at kende, hvilket er et stort og hårdt arbejde. Derudover er det også en omvæltning fra lægestudiet at lære at drive en virksomhed. Jeg kan huske, at efter 1 år i lægehuset, hvor jeg endelig syntes jeg kendte patienterne, at et andet lægehus lukkede, hvilket gav os en masse nye patienter. Der følte jeg lidt, at jeg startede forfra.

Hvad er ”bagsiden af medaljen”? - Man har det endelige ansvar for patienterne. Især nu, hvor syghuse har meget lidt plads, kommer der flere hængepartier, der falder tilbage på lægehusene. Det er vores ansvar når patienterne er udskrevne fra hospitaler. Derudover er det også et stort ansvar når man sender patienter hjem og siger de ikke fejler noget. Du får ikke en second opinion, som en bagvagt kan give på et sygehus. Man risikerer at overse noget og sende folk hjem, der fejler noget. Heldigvis kan man bede patienter om at komme igen, eller ringe dem op senere. Hvis jeg synes nogen skal på sygehuset, så indlægger jeg dem.

Bliver det ensformigt efter +15 år som praktiserende læge? - Aldrig nogensinde. Det er verdens mest afvekslende arbejde. Skader, blodpropper, gravide, gamle og unge. Man oplever det meste som almen mediciner. Og så bliver det aldrig kedeligt at have med mennesker at gøre. Skal man have en PhD for at blive almen mediciner? - Nej, der er mange ledige stillinger. Jeg praktiserer selv i Skive og der er endda lavet et specielt forløb: Hvis man får en KBU herude, og man ved man vil være praktiserende, så kan man få lovning på at kunne fortsætte i en introstilling og hoveduddannelse.

”Du får ikke en second opinion på en vurdering, som på et sygehus. Man risikerer at overse noget og sende folk hjem der fejler noget.” Hvordan har specialet ændret sig siden du blev uddannet? - I starten kunne man, i vores del af landet (Skive, Viborg), slippe for lægevagter, da der var mange frivillige. Det er der ikke mere, hvilket betyder, at jeg får ca. 15-20 ekstravagter årligt. Derudover udskrives folk også hurtigere fra sygehuset, hvilket giver mere opfølgende arbejde, fx med diabetes kontroller.

Arbejdslivet kontra privatlivet? Der er lange arbejdsdage, jeg arbejder måske 40 timer om ugen. Men som overlæge på sygehuse sidder man nok også med ting ud på eftermiddagen. Jeg tror umiddelbart ikke det er så forskelligt fra at være overlæge på et sygehus. I lægehuset har vi ansat en vikar, så jeg har en ugentlig fridag, hvilket gør det mere flexibelt.

Almen Medicin i en nøddeskal

Trænger du til et glas vin? Er du tørstig? Nej

Er du stresset? Ja

Nej Drikker du alkohol? Ja Nej Du trænger ikke til et glas vin

Du trænger til et glas vin!

Ikke hørt i Medicinerhuset “Det her viskestykke er helt tørt” “Jeg kan ikke lide ceres øl” “Jeg spiser frokost på læsesalen” “Spatium lateropharyngeum er nemt at huske” “Elkedlerne er virkelig gode” “Der er meget plads på dansegulvet” “Den her gaffel ser ren ud”

Sang til Kongres for Medicinsk Studenterforskning Melodi: Mulan – I’ll Make a Man Out of You 1) Du skal bare forske, få en talk, hos TED. Nobelprisen den venter - du vil bli’ the shit! - Og dit CV bliver super hot, så gør klar, skriv protokol! Det er nu, du skal forsk’ bondeknold! 2) Videnskabens grænser, skal du skubbe på. Men data er forsinket – hvordan skal det gå? Mine patienter mødte aldrig op. Mine mus er døde nu, Mikroskopet det gik i udu-hu.

[Bro]

Den gris er jo helt gakgak. Jeg ku’ være blevet læge! Det med centrifugen faldt mig aldrig nemt. Stata keder mig ihjel. Skopet kan man ik’ bevæge. Fik jeg bar’ (ph.d.-)kurset var det ik så slemt! [Omkvæd] Forsker du? - Tænder du på små p-værdier! Forsker du? - Har du haft nogle sene aftener! Forsker du? - Ved du at viden er kompliceret! Som fondsmidlers mystik, gid der var penge nok! 3) Tiden løber fra os, publicér det nu! Hvad skal jeg konkludere, tror min hjern’ er itu? Jeg har ørlet på et diskussionsafsnit Og min psyke den er mør, men der er mange som dig, lige så skør’! Skål! 13

Gæk gæk gæk Et historisk tilbageblik Gækkebrevets forløber er det såkaldte bindebrev, som man kender helt tilbage fra 1600-tallet. Dengang blev bindebrevet typisk sendt mellem unge menneske som en flirtende gestus, og kunne udover i påsketiden også sendes på modtagerens navnedag. Typisk var de kunstfærdigt udformede og indeholdte en gåde, men også gerne små digte og ordspil. Hvis man ikke kunne løse gåden, var man forpligtiget til at holde et stort gilde.

Fra starten af 1900-tallet begyndte man at sende gækkebreve som vi kender dem i dag, også indeholdende en vintergæk og et lille rim. ”At gække” betyder ”at vildlede”, og er netop også formålet med gækkebrevet, hvor modtageren skylder afsenderen et påskeæg, hvis dennes identitet ikke gættes inden påskesøndag. I dag holdes traditionen primært i hævd af børn, men heldigvis bliver man aldrig for gammel til at sende gækkebrev J Så skynd dig at finde saks og papir frem, find dit gækkevers nedenunder (eller find inspiration til at skrive dit eget, fx rimer ”gæk” på ”smæk”) og send et gækkebrev til dem du har kær!

”Fra en gammel ven, kommer gækken til dig hen. Om et æg den dig vil bede, hvis du ikke svar har rede.”

”Mit navn det står med lopper pas på de ikke hopper.”

”Dikke - dikke - dikke Mit navn det fik jeg ikke, for præsten han fik hikke så døbte han mig ikke dikke - dikke – dikke”

”En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.”

”Lille hvide blomst flyv hen til min egen kære ven. Sig at gæk du bli'er med rette hvis du ej mit navn kan gætte.” ”Omme bag en tjørnehæk fandt jeg denne vintergæk. Nu med den du får fra mig sendt en hilsen - hvem er jeg?”

Forårets flora Foråret er over os, og frem af jorden pibler alverdens forårsblomster. Find din indre hobby-botaniker frem og se hvor mange blomsternavne, du kan komme på

5 6

1 2 3 4 5 6 7 Svar: Botanik (1: bellis, 2: dorothealilje, 3: martsviol, 4: erantis, 5: vintergæk, 6: iris, 7: krokus)

Anmeldelse af bogen ”Destruktiv digitalisering” Bogen ”Destruktiv digitalisering” er en debatbog om sundhedsplatformen (SP). Den er skrevet af Niels Bentzon, overlæge i brystkirurgi, og Jacob Rosenberg, overlæge i mave-tarm-kirurgi. Man fornemmer allerede i titlen den skeptiske holdning til SP. Tegningerne undervejs gør det hele lidt mere underholdene og spiseligt. Bogen ”Destruktiv digitalisering” er skrevet i et letlæseligt sprog og har en god og naturlig opbygning. Første kapitel starter med en indledning og fortsætter med gennemgang af udfordringer ved SP kapitel for kapitel og slutter af med en konklusion. Heriblandt baggrund og historie, beslutningsprocessen og politiske analyser. Forfatternes hovedargument er, at SP fra start ikke passede i det danske sundhedssystem, fordi den oprindeligt var tilpasset det amerikanske. Desuden argumenteres der for at indføre et landsdækkende system, så regionerne kan arbejde bedre sammen. SP beskrives som en destruktiv digitalisering, der burde afvikles til trods for alt den energi der er smidt i projektet. Personligt har jeg ikke arbejdet med sundhedsplatformen, men jeg synes bogens pointer svarer ret godt overens med det jeg har hørt. Det ville være spændende at høre en mere positiv vinkel på SP, hvilket jeg synes bogen mangler lidt. Figurerne i bogen er gode og letter forståelsen, og bagest i bogen findes en lang referenceliste. Bogen er meget velunderbygget med meget alsidige kilder med forskellige politiske ståsteder, hvilket jeg synes er en stor styrke. Konklusion: Bogen er for dig, der arbejder i sundhedssektoren, men kan læses af alle der har interesse for emnet. ”Destruktiv digitalisering” er skrevet i et flydende sprog og er meget velunderbygget. / Sofie Dagmar Slot 17