Skip to main content

ACUTA 1265 - Jul, jul, jul

Page 1

Blad #1265 2020 Årgang 52

SÅDAN GIK UNIVALGET / MÅNEDENS FORENING KLIMAVENLIGE JULEGAVER / KOLLEGIE - JA-TAK ANMELDELSER / JULEHJERTER / MEGET MERE

Medicinersprøjten ACUTA


Om ACUTA ACUTA udgives af FADL, Aarhus kredsforening med støtte fra Det sundhedsfaglige fakultet, Aarhus Universitet. Læs ACUTA online på: www.issuu.com/acuta ACUTA udgives hver 4. uge uden for ferie svarende til 10-12 blade pr. år. Kontakt os FADL Nørre alle 32 Att: ACUTA ww.facebook.com/acutaAU acutamail@gmail.com

Redaktionen Johanne Knudsen (ansv.) Julie Demant Marine Sølling Søren Nygaard Mathilde Kristensen Thale Heintz Sanna Kata Retningslinjer og annoncering Indlæg skal have interesse for en større del af læserne og modtages ikke anonymt. For information om priser og regler for annoncering henvend jer på mail: acutamail@gmail.com

Næste redaktionsmøder: Efter jul og nytår Alle medicinstuderende er velkomne!


ACUTA - 3 -n

Leder Det er blevet december, og julemåneden er over os! I redaktionen glæder vi os til at komme hjem på juleferie. Der er masser af ting, der skal nås, inden det bliver den 24. december. Vi håber, at smittetallene kan holde sig nogenlunde stabile, så vi kan nyde julen med alle dem, vi holder af, uden at skulle være alt for bange for at komme til at bringe smitte videre. Julen er også en eksamensperiode for mange af os. Det kan bidrage ekstra til julestressen også at skulle læse op i en periode, hvor man gerne skal være ekstra nærværende for sine kære, og det kan nemt blive et svært valg mellem julefrokoster og eksamenslæsning. Kort sagt: Der er rigeligt med ting, der -også i år - kan presse i juletiden. Vi i redaktionen håber, at du har tid til at læse dit Acuta i ro og mag med en kop kaffe eller te og en god julesmåkage til. De varmeste julehilsner fra jeres redaktion! Vi ses i 2021


Insekt i kantinekaffen .. Føj Donald Trump er en dårlig taber

Stærke korn i maden Forlænget forsamlingsforbud

Kontakttallet er igen over 1 :(

Nye programmer at lave Acuta i

Face recognition på telefonen genkender ikke én med mundbind på

Donald Trump tabte

Første kvindelige vicepræsident i USA

Nye programmer at lave acuta i

Vaccine mod coronavirus på vej <3

Julefeber er sååååå god En sikker jul er en god jul


ACUTA - 5 -n

Hvordan gik det så med det univalg? Studienævnet 18,6% af de medicinstuderende stemte til Studienævnet. I år var første gang, der var kampvalg, så man kan ikke sammenligne med tidligere års stemmeprocenter. Alle mandaterne gik til Medicinerrådet som samlet fik 96% af de afgivne stemmer. Så jeres studienævnsrepræsentanter i 2021 er: Caroline Winther Boye fra Medicinerrådet Bo Sander Tønning Tønnesen fra Medicinerrådet Thomas Jensen fra Medicinerrådet Peter Alexander Rytter Secher fra Medicinerrådet Johanne Blanner Jul fra Medicinerrådet Anders Nøhr fra Medicinerrådet Akademisk råd 16,9% af de medicinstuderende stemte til Akademisk råd. I år var første gang, der var kampvalg, så man kan ikke sammenligne med tidligere års stemmeprocenter. Alle mandaterne gik til Medicinerrådet, som samlet fik 88% af de afgivne stemmer. Så jeres repræsentanter i akademisk råd i 2021 er: Olivia Kaas Laursen fra Medicinerrådet Mads Skovsgaard Larsen fra Medicinerrådet Bestyrelsen 16,2% af alle AU-studerende stemte til bestyrelsen. Det er det laveste niveau siden 2012, og denne lave stemmeprocent hænger nok desværre sammen med corona. AU’s bestyrelsesrepræsentant blev Mikkel Grøne fra Studenterrådet.


ACUTA - 6 -n

Skålesang Her kommer en lille skåle-sang til årets julefrokost, som passer lige så godt på zoom som rundt julebordet Melodi: Du må få min sofa-cykel når jeg dør Tænk hvis Aarhus Å, ja den var fyldt med øl, Ja, så ville jeg så gerne være en ål, Bare ligge der på bunden, Og få gylden øl i munden, Bare ligge der på bunden og sig ”Skål!” Tænk hvis havnebadet, det var fyldt med snaps, Ja, så ville jeg så gerne være en krabs, Bare ligge der på broen, Mens man drikker snaps med kloen, Bare ligge der på broen og si ”Haps!” Tænk hvis Aarhus havn, ja den var fyldt med vin, Ja så ville sildelivet være så fint, Bare ligge der og plaske, Mens man drikker vin fra flaske Bare ligge der og plaske med et grin! Tænk hvis Unisøen, den var fyldt med rom! Ja, så vil’ vi drikke til at den var tom, Og så fylden den igen, Med whisky, rom absint og gin, Og så tylle lige indtil vi faldt om!


n

ACUTA - 7 -n

Os i ACUTA redaktionen har slået hovederne sammen og lavet en rangliste over de 10 bedste julekalendere gennem tiden. Vi har gennemgået alt lige fra gode, gamle Jan Linnebjerg i rollen som Pyrus til den lidt kontroversielle computer julemus Virus. Ranglisten spænder fra 1, som er crème de la crème, til 10, der er ækvivalent til kul i julesokken. 1. Jul i Valhal (TV2, 2005) 2. Jesus og Josefine (TV2, 2003) 3. Jul på Vesterbro (DR2, 2003) 4. Bamses Julerejse (DR1, 1996) 5. Absalons Hemmelighed (DR1, 2006) 6. Nissebanden i Grønland (DR, 1989) 7. The Julekalender (TV2, 1991) 8. Nissebanden (DR, 1984) 9. Tidsrejsen (DR1, 2014) 10. Pagten (DR1, 2009)


- 8 -nAnmeldelse

Kompendium i Makroskopisk Anatomi Hovedet, halsen og de indre organer

Der er et nyt kompendium på gaden.

Og nu er det det ’Hoved, Hals og indre organer’, som vi alle kender og elsker (eller virkelig hader), der har fået en tur. Kompendiet er skrevet af en række nuværende og tidligere studenterundervisere i Makroskopisk Anatomi, og det bærer tydeligt præg af at være en struktureret og eksamensorienteret gennemgang af anatomien, som vi kender den fra undervisningen.

Kompendiet er bygget op, så ka-

pitlerne matcher lærebogens. Teksten er i punktform, og gennemgår slavisk alle strukturer fra den ydre overfladeanatomi til de indre kar- og nerveforsyninger - og alt derimellem. Kompendiet er spækket med farvekoder, der forbinder de mange latinske betegnelser til deres anatomiske strukturer ved hjælp af farverige illustrationer. Ligeledes er der huskeregler en masse, så du uden problemer kan huske hvilke nerver, der løber igennem fissura orbitalis eller hvilke knogler, der findes i næsehulens lateralvæg. Nogle huskeregler er selvfølgelig bedre end andre, præcis som man kender det fra undervisningen, men alt i alt, virker det til, at der er skåret ind til benet, i forhold til hvad der er vigtigt, og hvad der er fyld.

Man skal nok være et ægte geni

for at kunne lære anatomien alene ud fra dette kompendie, men det er højst sandsynlig heller ikke tanken bag. Brugt som et supplement til lærebogen eller undervisningen, vil denne bog kunne hjælpe dig med at sortere i, hvad der er vigtigt i forhold til eksamenen. Kompendiet er egentlig bare de noter du ville ønsker du havde taget - lavet på en flot og struktureret måde. Jeg ville ønske jeg havde haft denne bog til eksamenslæsningen, da jeg skulle til makro-eksamen. Nem og overskuelig at slå op i, og uden en masse fyld.


Kulturel indsprøjtning:

D

Colony Sound

e amerikanske kunstnere Freeman & Lowe har frem til 21 februar en installation på ARoS kaldet Colony Sound. Udstillingen er udformet som en labyrint af 15 scenografiske rum, hvor den besøgende selv kan gå på opdagelse i de uendelige detaljer. Turen gennem rummene er et bombardement af sanseindtryk, og den dystre stemning vil helt sikkert sætte tanker igang. Udstillingen varer helt til 21 feb.

Anmeldelse - 9 -n


- 10 -nAnmeldelse

ANMELDELSE

En film der har det hele: Kendte skuespillere, sjove one-liners, gangstere, våben, et anderledes plot, tårevædede scener og en fed morale. Det lyder som opskriften på en rigtig fed film. Det kunne også være beskrivelsen af den legendariske film Blinkende Lygter - der også er instrueret af Anders Thomas Jensen, og har Mads Mikkelsen og Nikolai Lie Kaas i hovedroller. Filmen er meget underholdende og undervejs kan man ikke lade hver med at grine højt i biografen - især af Lars Brygmann’s skæve rolle. Men det er ikke falde-på-halen komik og der er et spændende plot gør filmen helt gennemført. Spørgsmålet til 1 million kroner: MEN hvor god er den i forhold til Blinkende Lygter? 4 ud af 5 blinkende lygter.


Anmeldelse K limave n l i ge j ulegaver

- 11 -n

go d t for k l o den, isbj ø r nene OG din n etba n k

CO2 kompensation

Vær en genbrugshaj DBA er perfekt hvis du skal købe interiør mens Trendsales fungerer bedst til tøj og sko. Her har du oven i købet mulighed for at købe en federe gave en du normalt har råd til - og mange ting derinde er stort set ikke brugt.

Hvis du gerne vil drille dit klima-skeptiske boomer-familiemedlem kan du altid give en kompensation for al den oksekød vedkommende spiser i form af regnskov eller investering i klimavenlige projekter

Oplevelsesgaver I stedet for at dele ud af materielle goder kan du invitere modtageren på oplevelse. Vælg noget der er personligt og lav et fint kort, så det ikke virker som en ”jeg havde ikke lige fået købt noget og nu er det lillejuleaften”-gave

Alternativ gaveindpakning Brug avispapir, ugeblade, gamle opgaveark eller endda gamle tekstiler og få en helt personlig gaveindpakning. Gem det brugte bånd og papir efter juleaften gavepapiret kan sagtens rulles sammen og gemmes til næste år.

TAK!

Hvis det skal være en klassisk gave -Hold dig til ønskelisten (så du er sikker på at give folk noget de virkelig gerne vil have / har brug for -Sørg for at modtageren kan få pengene retur


- 12 -

ACUTA

Kollegie - ja tak?

Af Johanne Knudsen Guirlander med flag og hjerter hænger fra loftet, der er malet i alverdens farver. TV-et kører nonstop og lægger baggrund til lyden af mange mennesker, der laver mad mens andre spiller spil ved køkkenbordet. Det er lidt som at ramme en varmemur, når man om aftenen træder ud i køkkenet i prime time for madlavning på et af kollegierne i Universitetsparken, men hvordan er det egentlig at bo fem minutter fra Medicinerhuset? Kø til toilet og bad? Vi bor femten mennesker sammen, der deler om to badeværelser og et køkken. Når jeg fortæller dette, bliver jeg for det meste spurgt som det første, om der ikke tit er kø til toilettet og badet. Det var også selv min første tanke inden jeg flyttede ind, men virkeligheden er en anden. Jeg kan Et 12 kvm stort værelse med egen altan og håndvask. tælle på en hånd, hvor mange gange jeg har stået i kø til toilettet og det samme med badet i de tre år jeg har boet på kollegiet. For selvom vi bor mange sammen, så har vi vidt forskellige rutiner og heldigvis en håndvask på værelset. Bonus info: Det er et firma, der gør badeværelset rent! Lang ventetid til at få et værelse? Det næste spørgsmål er som regel, om det ikke tager ufattelig lang tid at få et værelse på kollegierne i universitetsparken? Som regel ikke. For mig tog det halvandet år, hvilket er lidt mere end gennemsnittet, der ligger på cirka tolv måneder, men jeg blev ramt af, at renoveringen af kollegie 1 netop var begyndt.


Det bedste ved at bo på kollegie Hvis jeg skulle sige en ting, som er det bedste ved at bo på kollegie, så er det fællesskabet. Man bor tæt sammen og deler både op og nedture i hverdagen. En af mine medkollegianer sagde, at han synes det er familiefølelsen. Mens en anden sagde at man aldrig bliver ensom fordi, der altid er nogle hjemme som man kan snakke med. Det gode er også at alle er stort set jævnaldrende, hvorfor man kan relatere til hinanden.

ACUTA - 13 -n

Et køkken, der også fungerer som stue.

Det værste ved at bo på kollegie Køkkenmøderne. Enten fordi man indbyrdes er uenig om, hvilke regler der skal gælde, men også fordi de generelt bliver lange og kedsommelige.

Fordomme om at bo på kollegie .

llegie læser medicin

Alle, der bor på ko

et tilsvarende anr læser medicin og de , fem vi e er ng ga På min nerelt bor der mang undskab, men ja ge tsk sta ser læ r de , tal kollegierne. medicinere på park

Alle der bor på kollegie er røde.

Ud fra statistikken på min gang, er denne fordom sand. Her stemte 14 ud af 15 på socialdemokraterne eller mere til venstre her for ved sidste folketingsvalg. De fester hele tiden og drikker alkohol hver dag. Generelt kan folk, der bor på kollegie godt lide at holde fest. Hvert semester er det obligatorisk med Tour de Chambre og Tour de Fredagsbar. Derudover holder vi stort hvert semester også en vennefest, julefrokost eller Tour de Kitchen. Sagt på en anden måde, der skal ikke så meget til for, at vi tænder for røgmaskinen og finder beerpong-bordet frem, men drikke hver dag, det gør vi langt fra.


- 14 -nAnmeldelse

ACUTA spiser... PLUMA ANMELDELSE

Mexicanske bowls på Silkeborgvej Marine: ”det er lidt vandet” Mathilde: ”der er flæskesvær i min” Thale: ”de kunne godt have fordelt det stærke lidt mere. Jeg fik én meget stærk jalapeno” Acuta giver dem 3 blødende hjerter.


ACUTA - 15 -n

Julesang: ”Nu’ det jul” Nu’ det jul Nu’ det jul Alle medicinstuderende er så glade De skal op og ned ad byens gader vade Købe gaver ind Nu’ det jul Nu’ det jul Alle medicinstuderende er så spændte De kan næsten ikke mere vente På at komme hjem til jul I Aarhus lidt mod nord Hvor medicinerhuset bor Der læses pensum stadig op Får de gort sig klar? Kan de give svar? Og får de mon en dejlig jul? Nu’ det jul Nu’ det jul Alle medicinstuderende er lidt pressede De skal løbe for at følge med i ræset Og de læser op endnu I Aarhus lidt mod nord Hvor medicinerhuset bor Der pyntes der nu hyggeligt op De fik gjort sig klar De kan give svar Det skal nok bli’ en dejlig jul


- 16 -

ACUTA

ACUTA facts


ACUTA - 17 -n

En julenovelle - Af Julie Hessellund

Silja var medicinstuderende og ikke i julehumør overhovedet. Selvom det var den første december, var hun trist og træt, og det sneede overhovedet ikke! Nej - det regnede som var det oktober. Derfor var det med et let hovedryst og et skuldertræk, at hun så, at campus var blevet pyntet op. Hun gik videre med sine tunge bøger i rygsækken op mod Medhouse, hvor hun satte sig og læste. Det var hendes 3. re-eksamen, og Silja var ekstremt nervøs. Timerne gik og Silja læste. Hun syntes ikke, at det var meget af pensum, der satte sig fast. Men hun blev stædigt ved. Hun måtte forstå karfysiologien på et tidspunkt. Efterhånden var hun den sidste på læsesalen. Siljas øjenlåg blev tungere og tungere, og hun faldt i søvn af sin udmattelse. Silja drømte:

Hun så ud af vinduerne i medicinerhuset. Der lå sne, og stjernerne lyste fra en klar himmel. Silja hørte bjælder, der klingede og så julemanden lande lige foran medicinerhuset i sin kane. Kanen var trukket af 9 lodne rensdyr - og den ene havde rød næse. Selve kanens ramme var helt eventyrlig - elegant i træ og næsten skinnende af et magisk lys. Julemanden selv lignede den julemand, Silja altid havde forestillet sig. Han var høj, tyk og klædt i velour-agtige røde gevanter. Med en handskebeklædt hånd vinkede han Silja ud til sig. Han spurgte Silja, hvad hun ønskede sig allermest til jul. Hun sagde, at hun ønskede sig allermest at bestå fysiologi. Julemanden kiggede skeptisk på hende. ”Det er altså ikke et særligt juleagtigt ønske, Silja må du da kunne gøre bedre, Silja” sagde han med sin dybe stemme. ”Da du var barn, ønskede du dig altid legetøj? Hvad med en ny barbiedukke? Eller en nintendo-DS?” Silja huskede sig selv som barn, legende glad med sine nye gaver ved siden af det lysende juletræ. Hun pjattede med sin lillebror, og de to børn hyggede sig gevaldigt.


- 18 -

ACUTA

”Men... det er min 3. re-eksamen.” sukkede Silja tungt. ”Hvis jeg ikke består, bliver jeg udmeldt.” ”Det skal nok gå, Silja” brummede julemanden. ”Der er altid en vej. Du skal nok blive læge.” Silja så et glimt af sig selv som voksen sidde omkring juletræet i en sofa. Hun pakkede et nyt stetoskop op og mærkede glæden ved at kunne erstatte det gamle, tyndslidte med et nyt, som hun meget bedre ville kunne høre mislyde med. Silja var lettet. ”Det lyder godt.” sagde hun. Men så faldt mismodet igen over hende. ”Men jeg er altså nødt til at læse for at bestå denne her eksamen.” sagde hun resolut. Julemanden rynkede brynene. ”Silja” sagde han. ”Jeg tror, det du har brug for, er en pause.” Resten af natten, drømte hun om sne, nisser, granskove og stjerner. Hun lod sig rive med til de vildeste julelandskaber og til de smukkeste pyntede stuer. Da Silja vågnede, var noget i hende forandret. Hun vidste ikke, hvor længe, hun havde sovet. Men det var lyst udenfor, og hun kunne høre myldren af folk udenfor. Det var som om noget af karfysiologien havde sat sig på plads i søvne. Hun var i hvert fald i meget bedre humør. Nu kunne hun værdsætte julepynten i MedHouse, og minsandten om ikke der var faldet en lille smule sne udenfor. Silja så op mod himlen, og syntes at hun - på trods af, at det var fuldt dagslys, kunne se en stjerne blinke i det fjerne. God jul!


Kryds og tværs gennem gynækologi 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11.

ACUTA - 19 -n

_

1. Blødning fra et indre kønsorgan med afstødning af den funktionelle del af slimhinden af organet 2. Screening for kræft, celleprøven fra livmoderhalsen 3. Forbindelsen mellem nervesystemet og det endokrine system via frigørelse af hormoner og faktorer, der regulerer de overordnede kønshormoner 4. Forhindring af uønsket svangerskab, effekten måles med Pearl Index 5. Overførsel af sædceller til livsmoderen under kvindens hormonstimulation 6. Tidspunkt for sidste menstruationsblødning, markerer afslutningen af den fertile periode 7. Navnet på en slimkirtel beliggende bagtil i labium majus med en


ACUTA gang på indersiden af labium. Navngivet efter en dansk læge ligesom en velkendt bygning i universitetsparken. 8. Svækket smitstof, der indføres i en lille dosis i kroppen, hvorved denne udvikler antistoffer mod et vortevirus. Mindsker risikoen for at få cervixcancer 9. Frigørelse af en follikel, udløst af LH-stigning 10. Follikel efter ovulationen og omdannelsen, dvs. basalmembranen nedbrydes og både granulosa- og theca interna-celler bliver større og oplagrer et gult pigment, men før folliklen skifter farven igen (du behøver bare at kende lidt latin ;)) OBS: to ord 11. Du har helt sikkert selv gennemgået overgangsperioden mellem to livsafsnit, vurderes Tanners klassifikation

Facitliste til kryds og tværs:

1. menstruation / 2. smear / 3. hypothalamus / 4. kontraception / 5. insemination / 6. menopause / 7. Bartholinske / 8. hpv-vaccine / 9. ovulation / 10. corpus luteum / 11. pubertet

- 20 -


Anmeldelse - 21 -n

”The Body” af Bill Bryson Er du faret vild i Methabolic Pathways lidt for mange gange, eller har behov for en pause fra at terpe bakterienavn og antibiotikaene der slår dem i hjel, men vil alligevel føle at du læser noget studierelevant? The Body er en spænende og letlæst bog, der er populærvidenskab på sit bedste. Det er over 400 sider med interessante og sjove historier og fakta om kroppen, og de der har vært med til at opdage hvorfor den er som den er.

” There are thousands of things that can kill us— slightly more than eight thousand, according [...] to WHO - and we escape every one of them but one. For most of us, that’s not a bad deal” - Bill Bryson

Hvem havde vel vidst at hvis du strekker alt dit DNA ud, ville det nå lenger end til Pluto? Eller at en af grundene til at man kysser er for at teste hvor gode vævstype antigener den andre personen har, og om de derfor vil være en egnet partner. Dette er bogen for dig som har behov for en påmindelse om hvorfor menneskekroppen er så nice, eller bare vil have nogen gode anekdoter til fremtidige post-corona fester.


- 22 -

ACUTA

Hjerteflet din helt egen coronaviruspartikel. Klip denne fine skabelon ud og kom i ĂŚgte isolationsrig julestemning.


ACUTA - 23 -n

Månedens forening: Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende

Medicinstudiet kan virke uoverskueligt af mange årsager, men først og fremmest på grund af de utallige medicinske foreninger. I hvert ACUTA blad udspørger vi en ny formand, som giver sit bud på, hvorfor lige netop den forening kan noget ganske særligt. 1. Hvad hedder jeres forening og hvad står det for? Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende - Aarhus. I daglig tale: PSM Aarhus 2. Hvorfor skal man være med i lige netop jeres forening? Lille, hyggelig forening med højt til loftet og kort vej fra idé til udførelse. Vi vægter det sociale højt og man vil hurtigt få bekendtskaber med fælles interesser på forskellige semestre. Det er en ”nem” forening at være med i, især som ny på studiet, og man får kun det ansvar og arbejde, man har lyst til. 3. Hvor mange medlemmer er der i foreningen lige nu? Vi er 6 aktive medlemmer, som mødes regelmæssigt. Ca. 50 deltagende til vores arrangementer. 4. Hvilke kompetencer opnår man ved at være med? Hos os får man et indblik i psykiatriens spændende verden - både fagligt og netværksmæssigt. Man lærer at arrangere foredrag og workshops, får udvidet sit netværk både på og udenfor studiet og får lidt ekstra til CV’et. Mest vigtigt får man muligheden for at udbrede kendskabet til psykiatrien til sine medstuderende. 5. Beskriv jeres største, årlige arrangement. Foruden vores foredrag og løbende arrangementer har vi en årlig hyttetur med vores søsterforeninger ved de andre universiteter. Det er en vildt hyggelig og lærerig weekend, ofte med faglige oplæg og sociale aktiviteter. Årets højdepunkt!


- 24 -

ACUTA

Den årlige julefrokost endte med at blive aflyst på grund af corona. Ikke lige efter planen, men der var tydeligvis satdigvæk højt humør.

6. Hvornår er jeres næste møde? Vores næste møde er tirsdag den 15. december kl. 18:00. Du kan finde begivenheden på vores Facebook-side ”Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende - Aarhus”


Annonce - 25 -n


- 26 -

Annonce


Last Christmas, I had my exams But the very same day we threw a partay This year, to save me from tears Iâ&#x20AC;&#x2122;ll stay home and drink alone.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
ACUTA 1265 - Jul, jul, jul by ACUTA medicinerblad - Issuu