Artikel fra
2018-3
Klaus’ fremmede fugle
Red.: Arne B.Christensen
Klaus’ fremmede fugle Hundelufteren passerer dagligt forbi et parcelhus på Skovvej, hvorfra der lyder eksotiske lyde fra et større fuglehold. Nu skal nysgerrigheden stilles, og BorgerNyts læsere inviteres med: Vi besøger Klaus Finderup Nielsen og vil jo høre lidt om, hvem han er, og hvor fugleinteressen kommer fra: ”Jeg er barnefødt i Frederiks og er søn af Ingerlise og Irving Nielsen. Jeg har i min opvækst boet flere steder i byen, på Kingosvej, Solvænget og på Søndergade 47, hvor mange nok husker, at min mor i en periode havde blomsterforretningen. Og nu bor vi altså her på Skovvej. Jeg har altid været fascineret af naturen, alt der kan kravle og krybe, og allerede som barn begyndte jeg at samle insekter, og jeg ved ikke hvad. Jeg husker engang i mine drengedage, da der blev holdt marked oppe på arealet, hvor Dagcentret nu er bygget, da fik jeg lokket nogle penge fra min forældre, fordi jeg skulle op og køre i radiobiler, og så endte det med, at jeg kom hjem med en stor kanin! I 7-8 års alderen begyndte jeg at interessere mig for fugle,
og så har jeg mere eller mindre haft fugle siden, bortset nok fra et par enkelte år, hvor man som teenager havde andet i hovedet, som var sjovere. Men det med fuglene kom rimeligt hurtigt tilbage til mig, det gjorde det altså”. På spørgsmålet om, hvad forældrene sagde til hans fugle, fortæller Klaus, at han ikke husker andet, end at hans fuglehold var accepteret af forældrene, men det blev jo til flere og flere, og udgifter til foder blev større, så en gang begyndte de at handle i det supermarked i Viborg, der hed NIMA, fordi man der kunne få fuglefoder til rimelige penge. Hvilke fugle er det? Klaus fortæller videre, at i starten var det mest de almindelige mindre fugle, som zebrafinker, undulater og dværgpapegøjer, men senere er det jo vokset og interessen er faldet på flere andre arter. En stor del af fugleinteressen er at prøve at få fuglene til at yngle. Fangenskabet og geografien er jo ikke det naturlige, når man tænker på, at fuglene oftest er hjemmehørende i fjerne lande, så man skal virkelig anstrenge sig for at lave gode forhold, hvis man skal have held til at få unger. Men lykkes det, så er det en glæde og triumf for avleren.
Et par sydamerikanske Aymara, som har 8 unger i reden 4
Klaus: ”Det lykkes heldigvis ofte for mig, og det skyldes nok også, at jeg har været i gang så længe, så jeg har fået ret meget erfaring med tiden. Det kræver også tålmodighed. Jeg har for eksempel haft et par fugle i en 3-5 år, og der er ikke sket det mindste, og så lykkes det pludselig alligevel. Måske er det blot en anden redekasse, en anden placering af
Blåstrubet Conure, som er CITES beskyttet og skal have certifikat. reden eller måske er det fuglene i naboburet, der stresser. Så bare en lille ting, kan være dét, der afholder fuglene fra at få unger, selv om man ellers syntes, at forholdene er så fine som muligt. Jeg husker engang, hvor en anden fugleholder havde et par fugle magen til mine, og ingen af os kunne få fuglene til at yngle, så byttede vi hunnerne – og så fik vi unger begge to! Det er nok som med mennesker, at nogle kan man bedre med end med andre. Jeg har også gjort det til en regel, at skal jeg prøve noget nyt, så starter jeg altid med ungfugle. Det med at starte med voksne fugle har jeg ikke så gode erfaringer med. Ungfuglene har en bedre chance for at finde sig godt til rette, og i øvrigt så er der jo nok også en grund til, at de voksne fugle er kommet til salg. Jeg har et par sydamerikanske Aymara parakitter, som jeg købte for kun et år siden af en, som var blevet træt af dem,
for hver gang, han kom ud til fuglene, så fløj de ind i redekassen! Det var jo ikke derfor han havde fuglene, så han tilbød mig at købe dem for en god pris. Og siden jeg har fået dem, har de været meget rolige og tillidsfulde og flygter overhovedet ikke ind i kassen. Det har jeg da også fortalt den tidligere ejer, og det kunne han næsten ikke forstå, og nu er der så 8 unger i reden, så når jeg fortæller ham det, så kan det være, han ærgrer sig. Men der var åbenbart noget det tidligere sted, som ikke passede dem. Deres hjemland er højt i Andesbjergene, så de kan sagtens være udendørs hele året”. Avl og handel Udover glæden ved at lykkes, er avlen også en mulighed for både at handle og bytte, så det kan være med til at kompensere for omkostningerne ved fugleholdet. For er man en dygtig avler, er det naturligvis også nødvendigt at komme af med mange af ungerne. 5
Blåkindede Rosella parakitter, der stammer fra Australien og er ret sjældne og svære at få til at yngle, hvilket også afspejler sig i handelsprisen. Der er sympati mellem fuglene, hvor hannen mader hunnen, så det tegner godt. Klaus: ” Dels kan man jo ikke have plads til stadig flere fugle, og dels er der fare for indavl, så det gælder om at have en frisk blodlinje. Det sker, at jeg beholder en unge og så får en anden udefra til at gå sammen med ungen, hvis forældrefuglene er ved at nå en vis alder. Så er der en ny generation med frisk blod, og ved at beholde en unge som den ene part, har jeg alligevel lidt styr på generne”. Klaus fortæller videre, at der er nogle enkelte i Danmark, der har fugle som forretning i større stil, og sådanne steder kan du altid få solgt dine overskydende fugle, og hvis de så også får for mange, så eksporterer de dem ud af landet. Men ellers er der jo nettet, hvor der handles fugle både for amatører og for de mere erfarne fugleholdere: ” Det sker jo også, at jeg bytter mig til andre fugle, eller ved nogle af de større forhandlere kan jeg bytte mig til foder i stedet for. For det fuglehold, jeg har nu, vil jeg skyde på, at jeg bruger for omkring 6
5.000 kr. om året til foder. I næste uge har jeg et par unger, der skal til København. Dem får jeg et par tusinde for, så det er jo en god hjælp. Transporten af fugle må man selv sørge for, eller hvis jeg er heldig at kende nogen eller har familie, som skal samme vej og kan tage dem med. Men det normale er, at køberne må komme og hente dem”. Der er også mode i fuglehold Inden for fuglehold er jo også mode og tendenser. Klaus fortæller, at i de sidste 3 år er han begyndt at have flere fugle af den type, man kalder spidsnæbbede, altså mindre fugle i modsætning til de større krumnæbbede papegøjer og parakitter. Førhen var det åbenbart kun de krumnæbbede, der var rigtig interessante, men sådan er det ikke længere. De spidsnæbbede er begyndt at være det, som det meste drejer sig om, og det kan man tydeligt aflæse på priserne. Meget af fuglehandlen bliver styret fra Holland og Belgien, som
2 unger af Konge Alexander parakitter. Forældrene, hvor især hannen er meget større, gemmer sig i reden. Måske vil de ikke ses, fordi de ikke er så pæne for tiden, hvor de er i en periode med fjertab!
Kongeparakitter. Det er hannen til højre 7
Volieren med de spidsnæbbede. Bl.a. Spidshalede Bæltefinker og Risfugle, også kaldet Java-spurv.
er centrum for det, og i de senere år er der også kommet mange fugle fra østeuropa på markedet, hvilket har betydet væsentligt lavere priser på mange fuglearter. Klaus: ”Man ser mange, som har haft papegøjer og parakitter i mange år fuldstændig sælger ud af dem og går helt over til de mindre spidsnæbbede. Det kan jeg ikke følge, for jeg vil altid blive ved med at have papegøjer, for det er de fugle, der altid har været min hovedinteresse. I øvrigt er de også lettere at holde, for de kan gå i udendørs voliere hele året rundt, og det kan de små tropefugle ikke holde til. De skal indendørs i varmen. Favoritterne Mine favoritter er nok mine KongeAlexander, et par Aymara parakitter og et par Lessons spurvepagegøjer. Mine Konge -Alexander parakitter går allerede i gang med at parre i midten af januar og får unger i februar, og det er helt ligegyldigt hvordan vejret er. Mine har ynglet de sidste 6 år. Det første år lagde de 3 æg, hvor de 2 var befrugtede, men æggene klækkede ikke, men det er typisk for større fugle, 8
at det kikser første gang, men så har de ellers ynglet stabilt siden. Og det syntes jeg er imponerende. Nøje kontrol med de truede arter For nogle fugle, for eksempel det par blåstrubede Conure, som Klaus har, er der det, der kaldes CITES på. CITES er en international konvention om beskyttelse af udryddelsestruede dyr, og som Klaus beretter, er det temmelig bøvlet at have med at gøre: ” Hvis jeg nu får unger med dem, så skal de enten ringmærkes med permanent ring, inden de er 10 dage gamle, eller også skal de chippes ved en dyrlæge senere. Desuden skal de DNA testes, så man kan bevise blodlinjen, og om det er en han eller hun. Det foregår ved, at man sender
handler bliver også registreret, så man i Miljøstyrelsen kan se hele livsforløbet for disse fugle. Miljøstyrelsen kan også komme på inspektion hos fugleholdere. Alt det er for at undgå, at der handles med vildtfangede fugle af disse arter. Man kan simpelthen sælge sådanne fugle, uden at der medfølger et certifikat.
En redefuld unger af Lessons spurvepapegøje nogle fjer fra fuglen til DNA-testeren, og så får man resultatet tilbage efter få dage med certifikat og en regning. Derefter sender man en ansøgning til Miljøstyrelsen vedlagt al dokumentation og får så det certifikat, som kan ses her. Det koster ikke noget at få registreret fugle og få lavet et certifikat. Ringene skal man købe, men det er ikke mange kroner, og en DNA test kan man faktisk få lavet for under 100 kroner, så selv om det er lidt bøvlet, så er det heldigvis ikke særlig dyrt, og det er nok en god ting, så er det i hvert fald ikke en årsag til, at nogle skulle prøve at snyde sig udenom”. Fuglenes ”nummerplade” Når de nummererede ringe købes, bliver det registreret, hvem der har købt dem, og de efterfølgende 9