Artikel fra
2018-4
FDF i Frederiks
Red.: Arne B.Christensen
FDF i Frederiks runder 80 år i god form Blandt den række af institutioner og offentlige tilbud, som tilbydes børn og unge i det danske samfund, findes også spejderbevægelsen og FDF. I Frederiks blev det FDF, som slog rod, og som nu i 80 år har været en del af mange frederiksborgeres opvækst. FDF på landsplan har i dag omkring 25.000 medlemmer, og også i Frederiks eksisterer bevægelsen i bedste velgående, hvor der i dag er deltagelse af 55 børn, unge og voksne. Vi har talt med nogle af dagens spejderledere i Frederiks for at høre, hvordan kredsen klarer sig i en moderne verden, hvor børn og unge har mange andre interesser og især er intenst optaget af smartphones og computere. Først lidt historie, som er kopieret fra Borgerforeningens jubilæumsskrift i 2014: FDF’ere kalder sig ikke spejdere. FDF’ere og spejdere laver en del ens aktiviteter, men FDF arbejder på et kristent grundlag og er en ren dansk opfindelse, som blev startet i 1902 af Holger Tornøe, fem år før spejderbevægelsen kom til Danmark. Det startede som en bevægelse for drenge, FDF, og senere kom pigerne med i FPF, indtil det i 1974 blev samlet i én organisation under fællesnavnet FDF. Red. har ikke været så heldig at træffe personer, som kan berette om, hvordan FDF og FPF startede og udviklede sig i Frederiks, men fra samtaler og data fra landsledelsen kan følgende stykkes sammen. Start 21. august 1938 Det var pastor Anton Kjærgaard og lærer Chr. Ølgaard, der som hhv. formand og kredsleder startede FDF distrikt ”Alhede” den 21. august 1938. I kraft af deres stillinger havde de to naturligvis stor interesse i, at egnens børn og unge havde et godt og lødigt fritidstilbud. En anden af de første ildsjæle i distriktet var Karl Pedersen, fabrikant og ejer af trælegetøjsfabrikken ”Hedeboflid” på Jernbanegade, som var kredsleder fra 1941-44 og igen fra 195257. I 1961 blev Karl Pedersens svigersøn, Otto Mundbjerg, som var bestyrer af Ungdomsborgen, overtalt til at påtage sig hvervet som kredsleder. Han var ikke 4
spejder eller FDF fra sin opvækst, men påtog sig hvervet alene fordi han fik fortalt, at hvis han ikke ville, så var der ingen andre, og FDF risikerede at blive opløst. Otto Mundbjerg var kredsleder for FDF indtil 1968. I 1953 kom pigerne med Idet der blev oprettet en FPF afdeling i Frederiks. Den blev oprettet med Margrethe Jensen som formand og med Ellen Bräuner som kredsfører indtil 1960, hvor Oda Mundbjerg blev kredsfører for pigerne. Oda og Otto Mundbjerg fortæller, at når FDF og FPF i de år var samlet i Ungdomsborgen, kunne man mønstre rigtig mange piger og drenge, så det var knebent med plads til alle. Fra 1968 var Gunnar Laier kredsleder i FDF, og han fik i 1970 Anders Øhrberg med i arbejdet. Denne var tilflyttet som lærer på skolen og havde tidligere været KFUM spejder. Der var på det tidspunkt kun 45 drenge, som var aktive i FDF, hovedsagelig fordi der var stor mangel på ledere, og anstrengelserne for at skaffe flere ledere viste sig forgæves, så man blev samme år nødt til at indstille arbejdet. Stærk genstart efter 5 års pause I 1975, efter at FDF og FPF var blevet samlet til én organisation, lykkedes det med hjælp af en landsdelssekretær her fra området at få 2 militærnægtere, som var spejdere, til at varetage uddannelsen af nye ledere, og en indkaldelse i ugeavisen resulterede i et meget stort fremmøde til et
FDF og FPF marcherer i samlet trop i Jernbanegade Foto: V. Würtz (Børge Mortensen)
opstartsmøde i skolen, og snart var kredsen igen i fuld sving under kredsleder Anders Øhrberg, som fortsatte i stillingen indtil 1983. Pladsproblemer Genstarten betød en hidtil ukendt opblomstring for kredsen, hvilket bekræftes af tal fra landsledelsen, som oplyser, at i 1976 og 77 var der ikke mindre end hhv. 159 og 158 aktive medlemmer. Med den nye store aktivitet, måtte det erkendes, at lokalerne på Ungdomsborgen ikke var tilstrækkelige, og Anders Øhrberg fik med hjælp af en arkitekt lavet udkast til en nybygning. Det var kommunen ikke forstående overfor, men var på den anden side forpligtet til at skaffe egnede lokaler, så resultatet blev, at FDF fik
rådighed over en af de tidligere lærerboliger ved skolen, der under navnet ”Knuden” fra da af har været FDF kredshus og faste tilholdssted i Frederiks. Ravnholt hytten erhverves Midt i 1980’er blev FDF ejer af en hytte i Ravnholt, som tidligere havde tilhørt Thorning FDF. Der blev lagt mange ti5
FDF Frederiks på lejr på Mors 2015 mers frivilligt arbejde i at genopbygge og udbygge hytten, som siden da har været en velegnet ramme om FDF lejre. Der har været flere kredsledere gennem årene, som kunne nævnes, men den, der har virket i længst tid, er Karsten Maagaard i perioden 1996 til 2009, og han er fortsat aktiv i kredsen. Karsten fortæller: ”Jeg kom med i FDF Frederiks i 1982. Da jeg startede, havde FDF til huse i nogle lokaler i menighedshuset på Holbergsgade. FDF havde på dette tidspunkt et Tambourkorps, som blev ledet af Lenni Fredskov Hansen og Flemming Nørgaard. Vi fik kort efter Knuden (Skolen 6) som Kredshus, og i den forbindelse blev der afholdt et arrangement for at samle penge ind til etablering derhenne. Gennem alle årene har FDF Frederiks været en synlig forening i bybilledet. FDF har deltaget i mange arrangementer i byen Open By Night, holdt adventsfest, været med i optog, osv. FDF Frederiks kender sin sociale opgave som forening, som 6
Foto: FDF
FDFér behøver man ikke at have specielle færdigheder , der er plads til næsten alle i foreningen. Vi kan se at rigtig mange af de børn der startet som puslinge ender op med at blive ledere, og er ledere i vores kreds. I midten af firserne købte FDF Frederiks Ravnholt hytten ude ved Knudstrup, Vi restaurerede resterne af den eksisterende hytte og lavede en tilbygning på hytten. FDF Frederiks har selv brugt hytten meget til såvel weekendture som små sommerlejre. Vi har i FDF Frederiks vægtet sommerlejrene højt, vi har deltaget i alle landslejre og har tit været på lejre tæt på havet. Gennem de sidste ca. 25 år har FDF Frederiks fast været på Julelejr på Sletten. En lejr hvor alle i Kredsen er med. Lejren ligger som regel fast den sidste weekend i november og falder tit sammen med første søndag i advent, en weekend der står i hygge med flæskesteg, rødkål m.m..
Den nyere tid Siden 2009 har Charlotte Bommer og Anne Gammeljord samt Majbrit Fechter og Brian Albrektsen haft hvervet som kredsleder, og siden august i år er det sognepræst Carl Gustav Christensen, der har stafetten.
Foto: FDF
Foto: Arne Christensen
FDF Frederiks har tilknytning til folkekirken, og har gennem alle årene haft repræsentanter i Frederiks Menighedsråd, som vi altid har haft et godt samarbejde med. Vi var gennem en årrække med til at arrangere konfirmandlejre.”
FDF tjener selv de fleste af de penge, der er brug for, bl.a. ved at hejse byens flagalle og samle papir og pap fra alle husstande. Tillige modtager man tilskud og sponsorater, f.eks. fra OK Benzin/Dagli’Brugsen. 7
Leg og kammeratskab Foto: FDF
I en samtale med Majbrit Fechter, som var aktiv FDF’er fra 1982 til 2001 og kredsleder i årene 2013-15, prøver vi at tage pulsen på dagens udgave af FDF Frederiks kreds, som det hedder nu om dage. Kredsen er organiseret i Landsdel 2, som består af 45 kredse. Kredsene er desuden lokalt opdelt i Netværk, hvor Frederiks er med i Kongenshus Netværk sammen med FDF Egeris og FDF Stoholm. Rekruttering og fastholdelse er svært Den store tilslutning, som man kunne berette om i 1970-80’erne, er ikke længere et problem, som FDF behøver at bekymre sig om. For dagens situation, hvor de unge har mange andre interesser, især indendørs og stillesiddende, gør det svært for kredsene at tiltrække de unge. For FDF Frederiks betyder det, at der nu er i alt 45 børn, fordelt på 4 grupper og 10-15 ledere. De fire grupper er Puslinge/Tumlinge, Pilte, Væbnere og Seniorvæbnere/Senior. Det er dejligt, at alligevel så mange deltager i 8
fællesskabet, men der er absolut plads til flere. Majbrit Fechter fortæller, at hun selv har svært ved at pege på, hvilke tiltag, der kan vælges, for at øge tilslutningen. Det meste er allerede forsøgt. Især mangler man tilslutning fra de yngste fra 3.–4. klasse. Der er et samarbejde med SFO, hvor alle derfra får lejlighed til at besøge FDF og få en oplevelse af, hvad det fællesskab indebærer, men der er hver gang kun et par stykker, der efterfølgende bliver en del af FDF og hænger ved en 3-4 år. Og den tilgang
er for lille, når man ved, at der i den øvre ende af aldersskalaen er en naturlig afgang, når de unge efter 9. klasse tager på efterskole eller i en 10. klasse et andet sted og i øvrigt får andre interesser, som ikke levner plads til FDF aktiviteter.
Man må også se i øjnene, at den regulære mødeaktivitet, som kredsen har, og som finder sted hver torsdag fra 18-20 i kredshuset ”Knuden”, ikke er helt optimal for de yngste. Dér kunne det være en fordel med aktiviteter eftermiddage og weekends, men det er til gengæld svært at koordinere for forældre og ledere, som jo som oftest har et arbejde at passe. Ravnholt hytten er solgt Ravnholt hytten, som kredsen erhvervede midt i 1980’erne, hvor der var stor aktivitet og mange deltagere, har man her i 2018 fundet det nødvendigt at afhænde igen. Udover kredsens brug af hytten har det altid været en nødvendig forudsætning, at den skulle udlejes til private formål, for at der ville være økonomi til drift og vedligeholdelse. Hytten har desværre i de senere år ikke været udlejet nok, og dertil kommer øgede udgifter til kommende vedligeholdelse, f.eks. til nyt køkken og tag.
Sommerlejr i Aulum 2017 Foto: FDF
Tur til Schweiz 2018 Foto: FDF
9
Lejre og udlandsture I midten af 1980’erne startede Alhede Distrikt en tradition med udlandsture hvert 5. år for væbnere og seniorer. Denne tradition er fortsat i regi af Landsdel 2, og der har været arrangeret ture så langt omkring som Østrig, England og senest i 2018 til Schweiz. For de yngre aldersgrupper bliver der også arrangeret lejre 2-3 gange årligt. Ny ”Knuden” FDF Frederiks har siden midt 80’erne haft bygningen Skolen 6 som kredshus. I forbindelse med en overvejelse om den fremtidige anvendelse af de tidligere lærerboliger, blev det muligt, at FDF kunne flytte til de noget nyere og større bygninger Skolen 8-10, som man nu deler med dagplejerne. Det har givet betydeligt bedre forhold for kredsens møder og indendørs arbejde, og man har stadig nærheden til de udendørs arealer, som benyttes flittigt. God opbakning fra forældrekredsen FDF Frederiks tjener selv de fleste af de penge, der er brug for, bl.a. ved at hejse byens flagalle og samle papir og pap fra alle husstande. Tillige modtager man tilskud og sponsorater, f.eks. fra OK Benzin/ Dagli’Brugsen. Majbrit fortæller, at der heldigvis altid har været god og positiv opbakning fra forældrekredsen, så når der skal samles papir og hejses flag, så er der altid frivillige, som er klar til at hjælpe. Naturligvis er der også en beskedent kontingent for deltagerne, ligesom der kan blive tale om en vis grad af egenbetaling til lejre og ture, men med tilskud fra kredsens midler så bliver det som regel i en grad, hvor alle forældre kan være med. At det ikke kun er de aktive børn og unge, der har fornøjelse af at deltage i FDF arbejdet, men også forældrene, som nok yder en nødvendig støtte - men også selv har stor glæde ved det, bliver tydeligt, når vi hører Rikke Oxenbøll Fogt fortælle om hendes oplevelse af at være FDF-forælder: 10
“Da jeg som barn blev spurgt, om jeg ville gå til spejder, var svaret NEJ TAK! Det har jeg fortrudt mange gange. Da min ældste søn blev gammel nok til at prøve FDF, foreslog jeg ham at prøve. Og i dag, 9 år efter, er det stadig FDF, der trækker torsdag aften. Og nu er det ikke længere kun sønnen FDF trækker i, men også mig. Ikke af tvang, men af ren og skær lyst. Man kan som forældre til et barn i FDF Frederiks involvere sig i det omfang, man har lyst til. Børnene skal bruge hjælp til indsamling af pap og papir, der skal nogen gange køres til og fra aktiviteter. Har man nogle kompetencer der kan bruges til en mødeaften eller lejre som f.eks. undervisning i kort og kompas, førstehjælp eller andet, så er det bare med at byde ind. Jeg startede selv som mor til et barn der går til FDF. Men jeg ville gerne hjælpe hvor jeg kunne. Inden længe tog jeg med på lejre og hjalp, hvor jeg kunne. Så blev jeg Tante, dvs. den, der er med til at lave de måltider, børn og ledere ikke selv skal tilberede. Sidenhen blev jeg leder for den yngste del af vores medlemmer og senere valgt som lederrepræsentant til FDF Frederiks bestyrelse. Jeg glædes hver gang, jeg henter eller får en træt dreng hjem fra lejr. Der fortælles vidt og bredt om mødet med nye venner, sjove oplevelser og ikke mindst en dreng med rygsækken fuld af minder. Som sagt, kan man som forælder til et barn i FDF Frederiks, involvere sig lige så meget som man har lyst til. Og for mig er det nu en stor del af min fritid - og jeg er VILD med det.” Hjemmeside og kontaktoplysninger: www.fdf.dk/frederiks Facebook: fdf frederiks