Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 16. årgang nr. 1 Februar 2024 Dette nummer af medlemsbladet leveres til alle husstande i Frederiks. Er du ikke allerede medlem af Borgerforeningen, så håber vi, at du vil blive det. Kontakt kassereren (se side 2)
Borger
Nyt
Indhold Formandens klumme __________________________________________________3 Generalforsamling ____________________________________________________4 50-blade jubilæum ____________________________________________________6 Juletræet blev tændt ___________________________________________________8 Frederiks Bio _______________________________________________________10 Ny lokalplan Solvænget 1______________________________________________11 Uheld og hærværk ___________________________________________________12 Mini-ZOO på Jernbanegade ____________________________________________18 Forårsmesse 2024 ____________________________________________________22
Forsidefoto: Den røde leguan ”Leguanus”, holder øje med forbipasserende på Jernbanegade
Frisk til en lille udfordring? Dette hus med forretning blev opført i 1952. Ved du, hvor det er?
Ved du det ikke, så kan du se det på side 23
Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Gitte Nødskov Næstfmd. Marianne Rasmussen Sekretær Fanney Dögg Sigurdardottir Medlem Thilde Sørensen Medlem Knud Gaarn-Larsen
3059 0130 2620 6140 4252 9720 2552 5075 2545 4488
alhedens.borgerforening@gmail.com mamfrederiks@gmail.com fanneydogg82@gmail.com nhjkarup@gmail.com kingosvej56@gmail.com
Suppleant Jens Peter U. Jensen Suppleant Arne B. Christensen
2488 1243 jp@karupfragt.dk 2141 9886 abchris@mail.dk
Kasserer (u.f. best.) Kai Hesselberg
3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com
Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling) Foreningens mailadresse:
alhedens.borgerforening@gmail.com
Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2
Formandens klumme GODT NYTÅR! For en forening er det vigtigt at kunne fortælle medlemmerne om, hvad der arbejdes med, og hvad der skabes af resultater, så man fortsat kan få frivillige til at engagere sig. Som det fremgår af side 6-7, er dette blad nr. 50 i rækken med Arne B. Christensen som redaktør. Stor tak til Arne for dit store engagement og kendskab til, hvad der rører sig Frederiks og omegn.
Apropos flagstang, så blev en af vores flagstænger i flagalléen vædret af en bilist i september, men heldigvis fik vi oplyst navn og forsikringsselskab, som erstattede det fulde beløb, så vi nu har en ny flagstang.
I år lykkedes det heldigvis at skabe et julearrangement i forbindelse med, at byens juletræ blev tændt. Det er altid lettere, når flere byder ind med idéer, så det var dejligt, at FDF-spejderne, Kirken og Dagli’Brugsen var medarrangører.
Sådan er det desværre ikke gået, da der natten til den 22. december var brand i det ene shelter i Anlægget. Brandvæsnet fik slukket ilden, men hele bunden er brændt, så det er en større skade, som sandsynligvis er sket på grund af fyrværkeri. De skyldige er ikke fundet, og det er virkelig ærgerligt, at man ikke passer bedre på de ting, som skal være til glæde for fællesskabet. Desuden bliver det en dyr udgift for Borgerforeningen, da det kun er de aflåste bygninger og den overdækkede terrasse, som er forsikret mod brand. Det er ærgerligt at skulle bruge foreningens penge til den slags hærværk!
Vejrudsigten så mildest talt dårlig ud (regn og blæst), så vi krydsede fingre for, at den ikke passede. Det gjorde den desværre, så da vi kl. 15 var ved at forberede boden til æbleskiver, gløgg og saftevand, silede regnen ned og blæsten rev i teltdugen. Mon der overhovedet kom nogen? Da klokken nærmede sig 16, blev vores tvivl gjort til skamme, for pladsen var fyldt med børn i fornuftigt, varmt tøj, forældre og bedsteforældre. Hatten af for Frederiksboerne – de er bestemt ikke pivede . Børnene havde lavet en masse fine julemandstegninger, som siden er hængt op i Brugsen, vinderne blev udtrukket, juletræet tændt (lidt spændende om teknikken virkede!). Der blev sunget julesange, og vores flotte julemand hyggede med børnene og delte pebernødder ud. Det er meget motiverende, når ting lykkes, så vi er parate igen til næste år. Desværre lykkedes det stormen Pia at vælte juletræet den 22. december og den 25. var det den store flagstangs tur til at give efter for blæsten. Her var der frivillige, der trådte til og fiksede det, så vi igen kunne flage Nytårsdag.
Der sker heldigvis også mange positive ting. Bent Johansen har renset taget på Pakhuset for mos og alger uden omkostninger for os. Tusind tak, Bent!
Da Handelsstandsforeningen bad om hjælp til planlægning af Forårsmessen 2024, gik bl.a. Borgerforeningen med i planlægningsudvalget. Datoen er fastsat til lørdag den 6. april, og i løbet af foråret vil der komme mere information ud gennem UgeAvisen. Efter den lange pause med Corona og inflation håber vi at kunne bidrage til igen at skabe liv i messen. De livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet starter igen den 20. februar, hvor vi byder indenfor i Pakhuset. Det starter kl. 19, men kom gerne i god tid. Der har været rigtig god tilslutning til de tidligere 3
foredrag, så vi glæder os til at gense jer alle. Forårets program kan ses på side 10. Vi afholder generalforsamling den 14. marts kl. 19 på Dagcentret, hvor vi glæder os til at se alle medlemmer. Er du ikke blevet medlem endnu, så opfordrer jeg dig til at blive det og dermed støtte vores lokalsamfund og blive en del af fællesskabet.
Når der til foråret igen er konfirmation i Frederiks, vil vi gerne have hjælp fra rigtig mange, når vi mødes i Pakhuset til affaldsindsamling søndag den 6. april kl. 10. Det
har knebet lidt med tilslutningen de sidste år, men det kan da ikke passe, at der ikke er flere, der vil give en hånd med, så byen kan præsentere sig godt? Jeg vil slutte min nytårshilsen med at sige GODT NYTÅR til alle vores medlemmer og tusind tak til bestyrelsen med suppleanter, kassereren, redaktøren og alle jer frivillige hjælpere, sponsorer og annoncører som støtter arbejdet og er med til at skabe et godt lokalsamfund.
Generalforsamling Afholdes torsdag den 14. marts 2024 kl. 19.00 på Dagcentret, Parkallé 2 Dagsorden iflg. vedtægter: 1.
Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2.
Beretning om foreningens virke i løbet af året
3.
Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
4.
Fastsættelse af kontingent
5.
Behandling af indkomne forslag
6.
Valg til bestyrelsen samt 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant På valg til bestyrelsen: Thilde Sørensen (villig til genvalg) Fanney Dögg Sigurdardottir Knud Gaarn-Larsen (villig til genvalg) På valg som suppleant: Jens Peter U. Jensen (villig til genvalg) Arne Christensen (villig til genvalg)
7.
Eventuelt
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningens formand i hænde skriftligt senest den 5. marts 2022.
Alhedens Borgerforening
v/ Fmd. Gitte Nødskov, Kingosvej 20, Frederiks Tlf. 3059 0130, Email: alhedens.borgerforening@gmail.com
4
Vi mødes i Pakhuset
Lørdag den 6. april kl. 10 Alhedens Borgerforening inviterer alle til at tage naboen, vennerne og børnene med. Der vil være affaldssække til alle men medbring godt humør, handsker og evt. samletænger til at samle affald i buske og krat. Alle får en afgrænset rute. Affaldet afleveres ved Pakhuset, hvor der vil være en til at tage imod.
Stor og lille, gammel og ung:
Kom og vær med, så byen kan være ren til foråret
5
Med dette nummer af medlemsbladet kan jeg, som bladets redaktør, i al beskedenhed markere, at dette er blad nummer 50 fra min hånd. Borgerforeningen har et eksemplar af et medlemsblad fra 1997, og selv om det blot er på 4 sider, så ved vi da, at foreningen på det tidspunkt udgav et blad. Hvor længe det eksisterede, er der ingen oplysninger om, men det stoppede i hvert fald, da foreningen ophørte med at fungere i 1998 og derefter var inaktiv i 10 år. I april 2009 genoptog en ny bestyrelse at udgive et medlemsblad hvert kvartal. Nu med farvebilleder og annoncer, så det normale var 16 til 20 sider i A5 størrelse, og det blev trykt på laserprinter af et af bestyrelsens medlemmer. Jeg har altid, både som frivillig i foreningsregi og i mit arbejde i Flyvevåbnet, været fortaler for, at man skal være aktiv med at informere om, hvad man laver. Naturligvis til medlems– eller medarbejderkredsen, det er klart, men i høj grad også til omverdenen. Jeg har derfor helt siden mine 20 år i Ilskov Idrætsforening tilbage i 60-70’erne og på mit arbejde i Flyvevåbnet skrevet og udgivet blade. Og det er naturligvis ikke kun af pligt men fordi, jeg altid selv har haft en forkærlighed for det. Det vidste min tidli6
gere arbejdskollega, Erling Mellerup, udmærket, da han i 2009 spurgte, om jeg ville skrive ældrebladet P-Nyt. Det sagde jeg ja til, og det blad har jeg skrevet siden da, hvilket er blevet til 59 udgivelser til nu. I efteråret 2011 havde den daværende formand for Borgerforeningen, Jørgen Maagaard, fået nys om mine aktiviteter og spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at overtage det frivillige job som redaktør for foreningens medlemsblad. Også det sagde jeg ja til, og det er derfor, at vi nu er nået til nummer 50 i rækken. Ja, som tiden løber… Sideantallet og informationsniveauet er øget løbende, og jeg skriver som regel også en artikel i bladet om lokale personer, institutioner og firmaer, både aktuelle og historiske, for at gøre bladet mere interessant og læseværdigt. Fra at blive trykt semi-privat gik vi i 2019 over til at få bladet trykt professionelt, og det er nu normalt på 40–52 sider i fotokvalitet. Jeg har været glad for at lave bladet, som for mig har været en meningsfuld aktivitet i en pensionisttilværelse, og som har givet mig indsigt og medvirken i mangt og meget i Frederiks, som jeg nok ellers ikke ville kende til. Det er mit håb, at Borgerforeningens medlemmer føler sig godt informeret og til en vis grad også underholdt. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe, men som årene går, sidder man jo lidt yderligt på pinden, så for at sikre bladets eksistens, kunne jeg godt tænke mig, hvis der var én derude, som ville være min makker og tage vare på en glidende overlevering. Kom frit frem!
Der gemmer sig mange historier om og fra Frederiks i de mange blade, som nogle måske kan være interesseret i at bladre i. Alle bladene er frit tilgængelige på nettet som e-papir ved brug af dette link: https://issuu.com/abchris/stacks Hvis man vil finde en bestemt historie, så er her et index over de fleste artikler:
7
Juletræet b
Alhedens Borgerforening havde sat sig for, at en gammel tradition skulle genstartes. Vi ønskede at lave et arrangement, hvor byens borgere, og især børnene, ville være med til at tænde byens juletræ. Vi kom for sent i gang sidste år, men i år fik vi held med arrangementet. Takket være gode kræfter, som bl.a. indebar et tæt samarbejde med FDF kredsen og velvillig sponsorering fra Dagli’Brugsen, blev arrangementet vellykket. Det største problem var næsten, at vi gerne ville lade vinderen af børnekonkurrencen få lov til at tænde juletræet. Det var nu ikke så ligetil, for træet tændes automatisk sammen med gadelyset, og det ville den 19. november ske præcis kl. 16.22 - cirka. et kvarter efter solnedgang. Men med et godt samarbejde med Allan fra Energi Viborg fik vi også løst dette. Vi havde indbudt julemandens assistent til at være hyggeonkel for børnene, og vi siger tusind tak til John Lauth, som tog opgaven 48
på sig formummet i et julemandskostume. Vi havde forlods ingen anelse om, hvor mange, der ville dukke op. Vi havde lokket med gratis æbleskiver, varm gløgg eller saft til alle samt en lille konkurrence, hvor børn skulle aflevere en tegning af julemanden, og der blev slået på tromme for arrangementet på forskellige måder. Men arrangørerne var alligevel pænt overrasket, da vi regnede ud, at der måtte have været omkring 150 personer til stede. Der blev udleveret 254 lune æbleskiver á 2 stk. til hver - det bliver alene 127, og dertil kommer et antal, der ikke ønskede æbleskiver eller måske gik forinden. Så 150 er vist ikke helt forkert. Efter en kort velkomst var der fællessang, hvor 3 børnevenlige julesange blev sunget. De 3 vindere af børnekonkurrencen blev udtrukket, og vinderen - Isabella Bräuner Laier - tændte juletræet. Derefter var der æbleskiver og gløgg/saft, som FDF’erne serverede med stor øvelse, så selv om der var en lang kø, så gik det hurtigt fremad.
blev tændt
Mange hyggede sig med den varme drik i det råkolde vejr, hvor temperaturen alligevel ikke var langt nok nede til, at det kunne blive til sne. Borgerforeningens julebelysning var også på plads med 25 små lystræer. De resterende 16 lygtepæle er stadig slukkede pga. besparelse 95
Frederiks ”Bio” Fra den 20. februar er vi klar med det nye semester, der omfatter 5 livestreamede naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet. De vises i Pakhuset på Jernbanegade, og det er altid tirsdage kl. 19. Vi håber på sædvanlig god tilslutning, så alle vores 35 siddepladser kan komme i brug. Der er mulighed for kaffe og kage i pausen Hvis du vil læse mere om de enkelte foredrag, så klik ind på:
https://ofn.au.dk/
12. marts Hvor længe kan vi og vores celler leve? Professor i aldring Tinna V. Stevnsner fra Aarhus Universitet og professor i epidemiologi og biostatistik Kaare Christensen fra Syddansk Universitet vil fortælle om hvorfor og hvordan vores celler og vores kroppe ældes og om der er en grænse for hvor gamle vi mennesker kan blive.
20. februar Er parasitter og mikrober vores fjender? Professor og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fra Aarhus Universitet og professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert fra Københavns Universitet vil fortælle om sammenspillet mellem mennesket og de mikrober vi lever i symbiose med – for hvis vi vil forstå mennesket, de sygdomme vi lever med og vores evolutionshistorie bliver vi også nødt til at medregne mikroberne og parasitterne der lever i os.
27. februar Jagten på den perfekte vejrudsigt Meteorolog Jesper Eriksen fra DMI og professor i vejr- og klimafysik Eigil Kaas fra Københavns Universitet vil fortælle om det danske vejr, om videnskaben bag hvordan meteorologer kan udarbejde vejrudsigter og hvordan der forskes i at gøre dem endnu bedre.
10
19. marts Bomben Lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet og professor i kernefysik Hans Otto Uldall Fynbo fra Aarhus Universitet vil fortælle om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik.
16. aprill Menneskedyret Homo sapiens Professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen vil fortælle om menneskedyret Homo sapiens og hvordan vi er et tilfældigt resultat af en broget evolutionsproces og er en anatomisk rodebunke med lån af organer fra vores tidlige forfædre. Hør eksempler på at vores adfærd i høj grad er styret af menneskedyrets biologi og forhistorie og ikke vores frie vilje alene.
Ny lokalplan for Solvænget 1
På møde i Teknisk Udvalg den 5.oktober blev forslag til lokalplan 589 for boligområde ved Solvænget i Frederiks (tidligere trælasthandel) behandlet. Forslaget blev vedtaget og vil snarest derefter blive udlagt til offentlig høring med endelig vedtagelse primo 2024. Som nævnt i sidste medlemsblad havde forvaltningen via Lokalarkiv Karup forhørt sig hos Borgerforeningen om den 100-årige blodbøg på området, og vi har bidraget med historien og billeder. I forslaget, som nu er vedtaget, er det anført, at blodbøgen skal bevares i et grønt område, hvilket også kan ses på tegningerne.
11
Uheld og hærværk, desværre Borgerforeningens ejendele har desværre været udsat for uheld og hærværk. I september blev en af stængerne i flagalléen jordet af en bilist, som kom ud af kurs i rundkørslen. Heldigvis fik vi oplyst bilistens navn, og hans forsikringsselskab har betalt for en nye flagstang. Natten til den 22. december blev det ene af vore sheltere i Anlægget kraftigt beskadiget, da uvorne unger tændte ild, sandsynligvis ved brug af fyrværkeri, idet brandvæsenet efter det oplyste fandt både lightere og heksehyl under shelteret. Politiet var til stede med hunde for at søge spor, men så vidt vi ved, blev de skyldige ikke lokaliseret.
Foto: Jacob Nielsen på Facebook
Fotos: Tina Hougaard Larsen på Facebook
12
Natten til fredag den 22. december hærgede stormen Pia det meste af landet. Det havde den meget uheldige følge, at vores store juletræ i byparken væltede. Lyset virkede fortsat, men det var en skæv oplevelse at se juletræet ligge ned og lyse.
Også sidste jul havde vi problem med, at træet hældede, så efterfølgende har de fra kommunen forstærket det hul, hvor træet placeres. Desværre var det stadig ikke solidt nok, eller rettere dybt nok, for træet løftede hele betonfundamentet op af jorden. I vores lette jord, skal et sådant fundament nok være mindst 1 meter dybt for at holde træet. Lad os håbe, at det bliver mere sikkert til næste år.
Stormen Pia skabte igen, igen ravage i Lyngsøparken, hvor 6-8 store grantræer denne gang måtte lade livet. Dette er en uskøn fortsættelse af de gentagne stormfald, og alt sammen ”takket være” den grove udtynding, som kommunen gennemførte i februar 2021 og som også medførte stort stormfald af stormen Malik i januar 2022. Det bliver kun værre - vi må håbe, at man vil genplante i området, som snart er tomt for træer.
13
Et nyt grønt område tegner sig
I december blev overskudsjorden på Trehusevej fordelt i flere bakkeøer. Til foråret bliver der sået græs og sikkert plantet forskellige buske. Måske kommer der også et par borde/ bænke, så det bliver sikkert et fint grønt område. Det glæder vi os til.
Foreningssamarbejde Borgerforeningen vil indkalde foreningssamarbejdet til det næste planlagte møde den 5. februar. Formålet med møderækken er, at man kan orientere hinanden om status samt hvilke planer, de enkelte foreninger har for den kommende tid og ideelt, at flere kan samles om at lave fælles arrangementer, så indsatsen både økonomisk og arbejdsmæssigt kan fordeles på flere hænder. Ved sidste møde i august var 10 af 22 inviterede repræsenteret. Vi håber på lidt flere denne gang. 14
Flaget faldt for blæsten
Byens flag i byparken var som sædvanlig hejst juledag den 25. december. Desværre var blæsten for stærk, så et af plasticbeslagene kunne ikke holde til presset, og flaget faldt til jorden. Uheldigt, men et hændeligt uheld. Den 27. december var et hold frivillige på banen og fik trukket flagsnoren ned på plads, så nytårsdag kunne vi igen vise et nyt flag i Frederiks
15
Alhedehallerne skal akut repareres
Alhedehallerne har tidligere fået bevilget lidt over 1 mio. kroner i tilskud fra kommunale midler til renovering af indgangsparti og tag med hhv. 834.000 kr. og 225.000 kr. Disse beløb er beregnet at udgøre 50% af de samlede investeringer. Alhedehallerne har imidlertid alvorlige problemer med et utæt tag på hallens flade tag på den bygning, der huser indgangsparti, omklædningsrum m.m Der er akut behov for reparation, så Alhedehallerne har nu ønsket, at der sker en omdisponering, hvorved en større del af beløbet afsættes til renovering af taget på forbygningen, nemlig 610.000 kr. , hvilket medfører at beløbet til renovering af indgangsparti reduceres til 449.000 kr. Den 24. oktober har Kultur- og Fritidsudvalget indstillet til byrådet, at omdisponering godkendes, og at der desuden gives kommunegaranti for at Alhedehallerne til dækning af de resterende 50% kan optaget et lån i Kommunekredit på max. 490.000 kr. Hertil kommer egenbetaling på 121.000 kr. Taget vil nu blive midlertidigt tætnet, men den egentlige reparation vil først kunne gennemføres til foråret.
Pakhuset Borgerforeningen siger tusind tak til Bent Johansen, som på eget initiativ og helt gratis gav vores tag på Pakhuset en behandling mod mos og alger. Det var rigtig nok blev en del begroet, så det var et velkomment tiltag på rette tid og sted.
Foto: Knud Gaarn-Larsen
16
Nye annoncepriser På grund af kraftigt stigende udgifter til produktion af vores medlemsblad, har bestyrelsen set sig nødsaget til at hæve annoncepriserne en smule, så det fremover vil koste hhv. 400, 700 og 1200 kr. for 1/4, 1/2 og 1/1 side i et års fire numre. Vi har holdt annoncepriserne uændrede i mange år, og vi håber, at vores annoncører har forståelse for, at det er nødvendigt med denne beskedne stigning.
Nyt vejskilt Vi har længe ønsket, at den ledige plads på skiltestanderen ved Jernbanegade kunne blive udfyldt med en henvisning til Pakhuset. Nu har vi selv taget affære, og før jul kom skiltet op.
!
VI MANGLER MÅSKE NETOP DIG I BESTYRELSEN Selv om de fleste i den siddende bestyrelse har sagt sig villig til genvalg ved den kommende generalforsamling (se opslaget på side 4) så ser vi gerne, hvis flere har lyst til at stille op til valg. Meld dig som kandidat (se kontaktoplysninger side 2) og giv en hånd med i en periode til glæde og gavn for vores lille samfund her i Frederiks. Det er ikke besværligt eller særligt tidskrævende, for vi hjælpes med opgaverne, og vi får stor hjælp fra mange frivillige.
17
Mini-ZOO på Jernbanegade
En del borgere har nok passeret forbi Jernbanegade 1 og bemærket den meget oplyste lejlighed, og har man været lidt nysgerrig, har man nok også lagt mærke til, at alle rum syntes at være fyldt med akvarier og terrarier. BorgerNyt var så lidt mere nysgerrig på vegne af læserne, og vi fik en aftale med beboerne om en samtale til en artikel. De unge mennesker, der bor i lejligheden og som, viser det sig, generøst har overladt væsentlig mere plads til deres dyr end til dem selv, er Emilie og Mikkel.
Emilie er fra Sjælland men flyttede til Hammel sammen med sine forældre. Hun er uddannet landbrugsassistent fra Asmildkloster Landbrugsskole og på en gård i Skelhøje og gik på Mercantec i Viborg, hvor hun mødte Mikkel i 2018. Emilie måtte gennem en større operation i ryggen og fik derefter arbejde i hjemmeplejen. Det arbejde har 18 18
hun ikke længere, for som hun siger, så passede hun ikke så godt ind i den kommunale hjemmepleje. Men når muligheden byder sig, så har hun bestemt sig for, at hun vil tilbage og arbejde i landbruget. Mikkel kommer fra Lysgaard, så han er næsten lokal. Han arbejder som klejnsmed på Skelhøje Vognfabrik, hvor de opbygger lastvogne. De flyttede sammen i 2019 i en lejlighed på Søndergade 54 i Frederiks, indtil de blev gift i 2020 og flyttede til Jernbanegade 1.
Krybdyr som fælles interesse var ikke forudbestemt At krybdyr blev deres fælles store interesse var slet ikke bestemt på forhånd.
Mikkel: ”Mine forældre havde krybdyr som hobby, så det er helt sikkert derfra, jeg har interessen. Mens jeg boede hjemme havde jeg da også nogle fisk og en enkelt slange, men det var egentlig det”.
Emilie: ”Jeg har altid hadet kryb og
kravl, og hvis der var nogen, der sagde, at der var en slange i lokalet, så skulle jeg overhovedet ikke ind i det lokale. Jeg vidste jo godt, at Mikkel var interesseret i krybdyr og havde en slange hjemme, men den havde jeg faktisk aldrig set.
Rødhalet malle
Da vi blev gift, havde vi kun nogle knælere og et pindsvin. Men en dag kommer Mikkel og siger til mig, at han har fået et godt tilbud. Men hvad er det så? Jo, jeg kan købe 2 gule anakondaer med terrarier og alt tilbehør leveret fra Esbjerg for 4.000 kr. Det skulle Mikkel lige høre, om det ville være ok med mig? Det sagde jeg ja til, og derfra tog det fart!”
Cumingi varan
Den røde leguan ”Gunnar”
19 19
Mikkel fortæller, at det ikke så meget har været på tale at skulle overtale Emilie, men at det nærmere har været sådan, at han købte nogle dyr og bagefter fik tilgivelse. Det må Emilie give ham ret i og fortæller, at selv om han spurgte, så vidste hun jo, at han nok ville ende med at købe det alligevel, så hun kunne lige så godt sige ok med det samme.
Emilie: ”Jeg har jo efterhånden væn-
net mig til det, og for at sige det ærligt, så er det efterhånden lige så meget mig, der holder dyr, som det er Mikkel. Det kan godt være mig, der har svært ved at holde igen, når vi tager til krybdyrsmesse. Jeg er desuden hjemmegående for tiden, så det er stort set mig, der passer, fodrer og rengører.
Grøn leguan ”Gertrud”
Fast arbejde at passe dyrene Meget af min daglige rutine med dyrene starter ved 11-tiden, hvor alle lys tændes. Vi styrer alle lys og varme med timer, både fordi det er det nemmeste men også, så vi dermed kan styre, hvor meget lys dyrene får i sommer- og vinterhalvåret. Jeg skal jeg se efter, at der er vand ved alle, og der skal laves mad til alle, blandt andet laver jeg grøntblandinger til leguaner og skægagamer. Der skal gøres rent og ryddes op ofte, både i akvarier og terrarier og naturligvis i lejligheden, når der er dyr, der færdes frit. Jeg bruger en vandforstøver til at gøre luften fugtig i terrarierne. Det giver lidt regnskovsmiljø, og mange krybdyr får deres vand ved at slikke på de fugtige blade”.
Mikkel: ”Man kan læse sig til, hvad
dyrene skal have at leve af, men hvis man kender deres natur og levesteder, så kan man som regel regne ud, hvad de skal have at spise. Det holder dog ikke altid stik, for vores tegu troede vi f.eks. skulle have bladgrønt, men hun ville ikke spise salat, 20 20
Der hygges ved sofabordet med ”Gertrud” og ”Gunnar”
Pindsvinet ”Speedy” hygger sig i sin hule
og så læste vi os hurtigt til, at de skulle have frugt, og så gik det straks meget bedre”. Nogle af dyrene færdes frit i lejligheden Parret har 3 leguaner og 2 skægagamer samt 3 skilpadder og en tegu, som alle går frit i
huset. De har deres sædvanlige steder, hvor de normalt holder til, men de kommer egentlig rundt i lejligheden.
Emilie: ”Flere af de dyr vi har gående frit, er nogle hyggedyr, så hvis man lægger sig på gulvet, så kravler de hen til en og begynder at slikke i øret og kravler op på maven og sidder, så det er næsten som et husdyr. Nogle gange, når vi sidder og spiser, så kravler de op på bordet og tror, at de også skal have noget at spise. Hvis der er en krumme eller en plet på bordet, efter jeg har ryddet væk, så er de der med det samme og slikker hver en smule op”.
Mikkel: ”Jeg syntes, det er fasci-
nerende med disse fremmede dyr, som man ellers aldrig kommer til at se på nærmere hold. Vi læser meget om dyrene og sætter os ind i, hvordan de lever normalt og ellers fungerer”. Besøg fra Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse har været på besøg hos Emilie og Mikkel. Der har nok været en person, der havde lagt mærke til deres dyr og måske var blevet bekymret for, om de nu blev passet ordentligt.
Emilie: ”Det var en dyrlæge og Mikkel med ilderne ”Mulle” og ”Mort”
kredsformanden, som besøgte
..forts. s. 28 21 21
Siden 30. august har en arbejdsgruppe virket for at få genoplivet en forårsmesse i Alhedehallerne. Sidste gang en sådan blev afholdt var i april 2019. Den kommende forårsmesse i 2024 er fastlagt til den 6. april. Det er naturligvis først og fremmest Handelsstandsforeningen i Frederiks og dens medlemmer, der står for messen samt Alhedehallerne, som lægger lokaler til messen. Men takket være foreningssamarbejdet, så er enkelte andre foreninger også medvirkende til at få messen op at stå. Fra Borgerforeningen har vi i hele processen medvirket med 2 af bestyrelsens medlemmer, og også medlemsbladets redaktør er involveret i den PR-mæssige side af arrangementet.
I samarbejde med Ugeavisen Karup vil der i uge 14 blive udsendt en særlig messeavis med omtale af arrangementet og profilannoncer fra de fleste udstillere.
22
Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi har nu 2500 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen!
Den lille udfordring
Huset ligger på Søndergade 14 og blev opført af elektriker Kaj Johannesen. Foto Vagner Würtz
Flagdage i Frederiks 2024 1. januar 5. februar 31. marts 6. april 13. april 14. april 16. april 5. maj 19. maj
Nytårsdag Kronprinsesse Mary Påskedag Forårsmesse Konfirmation Konfirmation Dronning Margrethe Danmarks Befrielse Pinsedag
26. maj 1. juni 5. juni 15. juni 23. juni 9. august 5. september 15. oktober 1. november 2. november 25. december
Kronprins Frederik Byens Kagemand jubilæum Grundlovsdag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Danmarks udsendte Prins Christian Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag
= Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
23
Batteriskift på dit ur udføres Pris 50 kr.
Valder Jacobsen Mejerigården 11, Frederiks Tlf. 51 32 36 79
Camillas Blomster
Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58
Nyrupvej 2b, Frederiks, 7470 Karup Tlf. 87347733 / 91892272 - info@fsmede.dk
24
25
www.hedensgolf.dk
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
26
Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi har nu 2500 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen!
27
Masser af slangeyngel
Fællesspisning på stuegulvet
Den store kongeboa ”Phoebe” kan godt lide vand
28 28
Yellow Belly Kongepython ”Mors dreng”
os, og de var meget positive i deres gennemgang og bedømmelse. De kunne jo se, at vi havde indrettet forskellige terrarier efter dyrenes behov, med ørken i det ene, regnskov i det andet, så dyrene havde de rigtige leveforhold og så tæt på deres natur som muligt, og de fik det rigtige foder”. Dyrene skal have god plads Der findes minimumskrav til terrarier og akvarier i forhold til de dyr, der skal leve deri. Emilie og Mikkel fortæller, at de ha bevidst valgt, at de fleste af deres dyr har større plads, end hvad der kræves. Som de siger, så bruger de deres sunde fornuft og kendskab til dyrenes normale leveforhold. Mange af dyrene har behov for mere varme, en normal stuetemperatur, så i
Ivory Kongepython ”Fars pige”
29 29
Dværgkrokodillen ”Arne”
flere terrarier hænger der både lys og varmelamper. Emilie og Mikkel lægger ikke skjul på, at det koster en del i elektricitet. ”Vi interesserer os næsten for alt, der kan krybe og gå. Derfor har vi både fisk i store akvarier og slanger, som er i glasterrarier samt øgler, leguaner og pindsvin. Vi tager en gang imellem til krybdyrsesse eller reptilmesse for at se på, hvad der findes, og hvad man kan købe. Vi sælger da også, hvis vi har været heldige at få unger af nogle af vores dyr, eller hvis vi hellere vil have nogle andre, end dem vi har. Der er messer i Aars, Vejle og Hedensted, som vi kommer til. Det lidt lige som at komme til kræmmermarked, hvor man kan købe, sælge og bytte. På en Facebook-gruppe kan man fortælle, hvad man har eller hvad man ønsker, så kan man aftale at mødes til en kommende messe og gøre handlen der”. Hvad siger udlejeren til, at I har alle de dyr i huset? ”Ingenting, han er stoppet med at gå ind i huset, men ellers siger han ikke noget. Da vi 30 30
Steppevaranen ”Buck”
flyttede ind, spurgte vi, og han sagde, at det var ok, vi måtte bare ikke have hund eller kat. Hvordan så med krokodiller og sådan noget? Det var fint nok, vi skulle
bare lige advare ham inden, han gik ind!” Emilie og Mikkel har også 2 ildere, som bor i et skur udenfor. Dem går de af og til en tur med i snor, og de fortæller, at der er da godt nok nogle, der har kigget en ekstra gang. Emilie: ”Jeg har været i hjemmeplejen her i byen, og da var der en af borgerne, der havde set mig sammen med vores ilder. Han kunne aldrig huske mit navn, men når jeg derefter besøgte ham og råbte mit navn, inden jeg gik ind, så var jeg nødt til at råbe ”ildermor”, så vidste han, hvem det var!” Det er klart, at nogle i byen interesserer sig for hvilke dyr, vi har. Vi har haft to hold FDF’ere på besøg, og vi har været i børnehaven for at vise børnene nogle af vores dyr. Vi har sågar været i Kølkær med 10 forskellige dyr, som vi fremviste. Det syntes vi kun er dejligt, og det gør vi gerne.
end 2 måneder, før de var solgt. De blev solgt for 400-600 kr. stykket, og det er billigt.
Den største kongeboa, vi har, er næsten 3 meter lang og vejer omkring 15 kilo. Hun er moderen til alle vores unger. Første gang fik hun 33 unger og anden gang fik hun 59. Så mange er det jo ikke til at komme af med, så mange af dem må aflives og bruges som foder for andre dyr, som det også sker i naturen, og ellers er der et sted, der hedder Reptilhuset i Vildbjerg, hvor vi kan aflevere dem.
Alle dyrene har navne Det er lidt specielt, at alle dyrene har navne, og de bliver kaldt på og snakket til, lige som andre kæledyr. Den vestafrikanske dværgkrokodille, som er det nyeste medlem af dyreholdet, lyder navnet Arne - så red. er helt stolt over navneligheden! Det er den eneste krokodille, som det er lovligt at holde i Danmark. Det er den mindste af alle krokodiller, og den ser da heller ikke særlig stor eller farlig ud, men den bliver alligevel omkring 1,5 meter, når den er fuldvoksen, og så tror jeg ikke, vi tænker på den som en dværg længere!
Emilie: ”Vi har mange dyrearter, som man ikke rigtig avler på i Danmark, fordi de kan
være svære at lave de rigtige forhold til, så de vil yngle. Det syntes vi er lidt spændende, og når det lykkedes, kan vi være med til at undgå, at der importeres vildtfangede dyr. Til en begyndelse kan vi ofte være nødt til at købe importerede dyr for at kunne starte et opdræt af lokale og sunde dyr. Vi fik 56 kamæleonunger sidste år. Desværre er der normalt ikke så mange, der overlever, men nok en tredjedel solgte vi. Folk kom fra nær og fjern, både fra Sjælland og Tønder, for at købe dem. Der gik ikke mere 31 31
Levendefødte unger lader vi altid være sammen med forældrene, indtil de har skiftet ham første gang. De kan egentlig klare sig selv fra fødslen, men når de har skiftet ham ved vi, at de kan klare sig og kan tage dem fra. Opdrætter selv foderet Mange krybdyr lever jo at animalsk foder og i høj grad af byttedyr, så det måske lidt ubehagelige spørgsmål om fodring af dyrene, kan vi ikke komme uden om. Det viser sig da også, at Emilie og Mikkel har en større produktion af foderdyr på adressen. Det er mus, rotter, kakerlakker, kaniner og marsvin. Som de fortæller, så koster f.eks. 5 rotter cirka 350 kr. i forretninger, og alene dem skal de bruge 10 af hver 14. dag, så med de mange dyr kan det hurtigt blive en dyr affære. Så det er klart, at de er nødt til selv at opfostre byttedyr.
Det sker dog ikke i lejligheden men i et skur i baghaven, hvor flere rækker af plastkasser er avlsbokse for mus og rotter.
Mikkel skal snart i gang med at bygge et nyt skur, så de kan få bedre plads bl.a. til opdræt af foderdyr. Vi ønsker os et hus Med de mange dyr er der ikke megen plads tilovers til husets mennesker, og deres store ønske er da også, hvis de kunne købe et hus, der passer dem. Både så de kunne få lidt mere plads, men også for at have et mere fast bosted, så de ikke skal tænke på at flytte terrarier, akvarier og mange dyr, rent bortset fra, at der nok ikke er mange udlejere, der vil godtage deres dyr i lejligheden. Hvis man vil følge lidt med i parrets dyrehold, er man velkommen til at besøge:
Opdræt af foderdyr som mus og rotter
32 32
Læs alt om Borgerforeningen Find det meste på Læs det seneste nye Se en masse billeder alhedeborger.dk Se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen, Se vores turistinformation Check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport&motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger m.m.
KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk
Tlf. 9792 1112
33
34
BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf. 86 66 11 86
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklædning 35
Det er genialt ..at handle lokalt
Åbningstider Alle ugens dage 08.00 - 19.45 36
Lækker mad fra
Delikatessen
Sonja Salon Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks
Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid
Frederiks v/ Iben og Lars Trier Nielsen
Tlf. 8666 2211 3055 3141 lars@byenskagemand.dk
37
JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE
BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER
38
39
Hundelufteren lagde mærke til... ..at den 15. oktober blev byens flag hejst for Prins Christian. Hans fødselsdag er nu blevet en officiel flagdag
..at onsdags-stensliberne ved Dagcentret arbejder ihærdigt med en ny skulptur… vi har hørt, at den er beregnet til Anlægget?
40
Hundelufteren lagde mærke til...
..at også Holbergsgade fik nyt fortov efter kloakeringen, dog kun på den ene side ...men det ser fint ud nu
..at flere steder i byen blev de hvide felter malet op i oktober ...her på Solvænget, hvor ingen kan være i tvivl om, at her er et fodgængerfelt
..at området i byparken rigeligt lever op til udsagnet på skiltet
41
Hundelufteren lagde mærke til... ..at i efteråret blev der anlagt en p-plads ved indkørslen til Lyngsøparken fra Solvænget ...
..og senere blev der opsat spærring for indkørsel til parken…. en solid hængelås sikrer adgang for kommunens folk… ...nu er der nok ikke nogen, der ønsker at tiltvinge sig køreadgang, men det virker alligevel lidt halvgjort, når den anden side kun er fæstnet med strips…! 42
Hundelufteren lagde mærke til... ..at disse dele af bilvrag overhovedet ikke pynter ved den gamle smed på den sydøstlige indkørsel til Frederiks… skal man tro på matrikelkortet, så henstår de faktisk på det areal, der er afsat til Havredalsvej, hvilket lygtepælens placering bekræfter
..at der nu er sat lygtepæle på den nye sti syd om nye Solvænget… og snart kommer der lys i toppen
43
Hundelufteren lagde mærke til... ..at fra midt i november og flere uger frem var der stort svanekomsammen på markerne overfor kirken
..at der nok ikke blev produceret meget varme med solpanelerne i begyndelsen af december, hvor det var gråvejr og panelerne var næsten dækkede af sne
44
Hundelufteren lagde mærke til...
…at det tog adskillige uger med gravearbejder for at få lagt et nyt elkabel til en dobbelt OK ladestander ved Brugsen
…at i december begyndte nedbrydningen af Nørregade 23
…at nogen har forsøgt at fjerne en spærrebom på stien ved byparken… mærkværdigt! (meldt til kommunens borgertip og allerede et par dage efter var den nedtaget til reparation.. det virker bare!)
45
46
47
48