Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 15. årgang nr. 4 november 2023
Borger
Nyt
Indhold Formandens klumme __________________________________________________3 Festlig Open by Night__________________________________________________4 Kartoffelfestival ______________________________________________________6 Selvpluk for alle ______________________________________________________8 Om et 100-årigt træ ___________________________________________________9 Foreningssamvirke ___________________________________________________12 Frederiks Bio _______________________________________________________13 Dejlige hilsener i Pakhuset _____________________________________________14 Der var engang ______________________________________________________15 Kender du Nanny? ___________________________________________________16
Frisk til en lille udfordring? Kommer du lidt rundt i byen, har du måske lagt mærke til disse to. Men hvor?
Ved du det ikke, så kan du se det på side 13
Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Gitte Nødskov Næstfmd. Marianne Rasmussen Sekretær Fanney Dögg Sigurdardottir Medlem Thilde Sørensen Medlem Knud Gaarn-Larsen
3059 0130 2620 6140 4252 9720 2552 5075 2545 4488
alhedens.borgerforening@gmail.com mamfrederiks@gmail.com fanneydogg82@gmail.com nhjkarup@gmail.com kingosvej56@gmail.com
Suppleant Jens Peter U. Jensen Suppleant Arne B. Christensen
2488 1243 jp@karupfragt.dk 2141 9886 abchris@mail.dk
Kasserer (u.f. best.) Kai Hesselberg
3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com
Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling) Foreningens mailadresse:
alhedens.borgerforening@gmail.com
Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2
Formandens klumme Vores første aktivitet efter sommerferien var den 11. august, hvor der var Open by Night i Frederiks. Borgerforeningen involverede sig lidt mere denne gang, da vi foruden sponsorering af flagalléen også havde hyret en tryllekunstner. Som det fremgår af artiklen side 5-6 var det en dejlig aften med masser af mennesker på en lun solskinsaften.
kost i Kirkecentret om søndagen var godt besøgt, og de mange blomster og afgrøder fik hurtigt afsætning.
Den 22. august var der inviteret til samarbejdsmøde i Pakhuset, og hvor 10 foreninger/institutioner deltog. Der er stadig mange, som ikke kommer, men det er trods alt positivt, at det er lykkedes at få et samarbejde i gang om forskellige aktiviteter: Kartoffelfestival, julearrangement og forårsmesse.
Som noget nyt, bliver der i år et julearrangement søndag den 19. november, som forhåbentlig kan samle børn og voksne til en hyggelig eftermiddag, når det store juletræ ved Kartoffelpigen tændes. Det arrangeres som et samarbejde mellem Borgerforeningen, Handelsstandsforeningen, FDF og Kirken.
Kartoffelfestivalen er netop afholdt den 22. -24. september. Vejrudsigten så mildest talt våd ud, men den kan man heldigvis ikke altid stole på, så under fredagens arrangement ved Frederiks Friplejehjem var der tørvejr og masser af aktivitet med, dels at tage kartofler op, dels at blive klogere på, hvad man kan bruge dem til. De aktive var skolen 5.-6.-klasser og elever fra Havredal Praktiske Uddannelse. Der var også mange tilskuere fra byen og friplejehjemmet. Fællesspisningen om aftenen i Kulturhuset, hvor der også var kartoffelretter på menuen, blev en hyggelig aften med god mad og god stemning. Om lørdagen var der Høstmarked ved Pakhuset med boder, maleriudstilling og salg af pølser, øl/vand og kaffe/kage. Der var rigtig mange mennesker, god handel og kun en enkelt byge, hvor man så kunne søge ind i Pakhuset – og så blev vinderen, der havde avlet den største kartoffel og den mærkeligste kartoffel, naturligvis kåret (se artiklen side 6). Høstgudstjenesten med efterfølgende fro-
Stor tak til koordineringsudvalget, som påtog sig opgaven og løste den flot.
Forårsmessen bliver lørdag den 6. april, og der er nedsat et messeudvalg, som denne gang består af folk fra Handelsstandsforeningen, Jagtforeningen, Alhedehallerne og Borgerforeningen, så vi i fællesskab kan løfte opgaven. Det er positivt, at der igen kommer gang i messen, som af forskellige årsager (Corona – inflation) ikke har været afholdt siden 2018. Pakhusets kalender er godt fyldt op, og i sommerhalvåret gør mange forbipasserende på Alhedestien holdt her for at tage en pause, og der kommer mange positive tilkendegivelser i gæstebogen. Efterårets livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet begyndte i september, og interessen for at se dem, er bestemt ikke blevet mindre. Som noget nyt har vi fået kaffekrus, tallerkner og teskeer, så vi ikke skal bruge engangsemballage, når der serveres kaffe og kage. Når man lejer lokalet, er man velkommen til at bruge det, men der skal selvfølgelig vaskes op og sættes på plads . 3
Festlig Ope
Hvor heldig kan man være? Ja, det må man nok spørge om! Handelsstandsforeningen må have rigtig god forbindelser på vejrfronten, for da vi nåede eftermiddagen for årets Open by Night den 11. oktober, forsvandt alle skyer på himlen, og vi fik det flotteste og varmeste vejr, som vi ellers havde savnet i mange uger hen over ”sommeren”. Der var da også et leben af mange mennesker, begivenheder og gode tilbud fra de handlende. På torvet ved Dagli’Brugsen var der opsat et stort telt, hvor de besøgende kunne nyde en grillet pølse med tilbehør samt drikkevarer, der blev langet over disken af Brugsforeningens bestyrelsesmedlemmer, alt til uhørt billige priser. Også på pladsen ved Byens Kagemand var der telt og siddepladser, hvor man kunne nyde en kop kaffe og bagerens gode bagværk. Tillige havde Camillas Blomster sørget for en overflod af flotte buketter, som også gik til dagens favørpriser. Inde i butikkerne havde de handlende sørget for et stort udvalg af særligt gode tilbud i dagens anledning, hvilket naturligvis gav en ekstra god omsætning.
Underholdning til både børn og voksne var der også sørget for. På torvet var der opstillet 2 hoppeborge, hvor de mindste morede sig og fik afløb for energien. Alhedens Borgerforening, med hjælp fra FDF’erne, havde sørget for, at markedsparasollerne var opsat, og den lange flagallé med hele 84 flag var på plads i hovedgaden fra morgenstunden. I tillæg dertil havde 4
en by Night
Borgerforeningen engageret tryllekunstneren Allan Jensen fra Bjerringbro, som underholdt med sit show. Flere børn var så interesserede, at Allan efter showet gav sig tid til at lære dem et par af sine tricks. Senere blev scenen overtaget af bandet ”Mr. Smoking” og sangerinden Heidi Høgh, som gav 2 timers medrivende underholdning, hovedsagelig med fortolkninger af ”Smokies” ørehængere. Alhedens Idrætsforenings traditionelle sponsorcykelløb blev afholdt med ikke mindre end 84 deltagere, som kørte 71.000 kr. ind til idrætsforeningen.
I anledning af Frederiks Jagtforenings 90 års jubilæum, havde foreningen etableret et imponerende arrangement i og ved Pakhuset med hundeopvisning, udstilling af trofæer, skydesimulator, jagthornsblæsning og mere. Desuden kunne man overvære, hvordan en buk blev parteret, og der var smagsprøver af forskellige madprodukter, naturligvis alt lavet af vildt. Ovenikøbet kunne man inde i Pakhuset for 50 kr. nyde et måltid med forskellige retter fra et velfyldt tag-selv-bord. Også kirken var åben i dagens anledning med melodiøs jazz af Trio Solis samt portvin og kransekage til de besøgende. Alt i alt en festlig og dejlig aften i Frederiks, takket være Handelsstandsforeningen og de andre deltagere og sponsorer - og ikke mindst med en flot opslutning fra byens beboere. 55
Kartoffelf Det var dejligt, at det lykkedes at få Kartoffelfestival afviklet i år. Det er jo egentlig en aktivitet, som er sat i søen af foreningssamvirket i Frederiks og omegn, men vi må se i øjnene, at det kun er nogle få foreninger og institutioner, som bærer faklen videre. Desto mere glædeligt er det, at det så lykkedes for de få men til gengæld aktive arrangører.
Der var taget tilløb til festivalen allerede den 15. maj, hvor eleverne fra Havredal satte 14 rækker kartofler med 3 forskellige sorter på marken ved Friplejehjemmet, og der blev udsendt en opfordring med instruktionsvideo på Facebook om at komme i gang med at sætte kartofler hjemme, hvis man ville forsøge at avle en vinderkartoffel til konkurrencen. Gennem en række møder blev programmet lagt for dagene 22. til 24. september: Fredag kartoffeloptagning og en masse aktiviteter med kartofler, hvor 5. og 6. årgange på Frederiks Skole var ivrige deltagere. Om aftenen var der fællesspisning i Kulturhuset med en velsmagende menu, som naturligvis var præget af kartoflen. Der var 86 deltagere i fællesspisning.
Lørdag var der så høstmarked på pladsen ved Pakhuset. Der var lidt flere boder end sidste gang, men vi kunne sagtens have plads til flere. Der var pænt fremmøde af interesserede, og ved enkelte boder var der god omsætning, hvilket også var tilfældet med salget af kaffe og pølser.
Kåringen af Årets Kartoffel og Årets Mærkeligste Kartoffel var hurtigt overstået. Dels fordi der neto kom en voldsom regnbyge ind over, og dels fordi der kun var et par enkelte konkurrenter, som stilled op med deres kartoffel, og Betty Rasmussen blev suveræn vinder af begge konkurrencer med den sa me kartoffel, som altså både var størst og mærkeligst!
Koordinationsgruppen har været samlet til evaluering og overleverer deres erfaringer og forslag til d nye gruppe, som vil blive forsøgt samlet ved foreningsmødet, som et planlagt til den 5. februar 2024 6
festival
n
op de am-
den 4. Se mange flere billeder på vores hjemmeside: www.alhedeborger.dk under menuen ”Billeder” 7
Selvpluk for alle
Alhedestiens grøftekanter bugner af frugt i sensommeren - her fra 16. august. Det er næsten en skam, at kun få benytter sig af tilbuddet. 8
Om et 100-årigt træ I anledning af de seneste planer for bebyggelse med 42 boliger, er Viborg kommune i gang med at udarbejde en ny lokalplan for området Solvænget 1, hvor der i mange år var tømmerhandel og byggemarked. I august fik vi, via Karup Egnsarkiv, en forespørgsel om mulig historik vedrørende den store blodbøg på området. Måske er der tanker om, at den kunne bevares? Efter lidt research og samtale med Svend Jørgensen blev svaret til kommunens sagsbehandlere: Træet er plantet af Ole Jørgensen i 1922 som en del af haveanlægget til Nørregade 6 og 8. Udover dette knytter der sig ingen særlig historik til det 100-årige træ; det er blevet et stort og flot træ, så er det bare det, det er. Træet står på en del af tømmerhandlens matrikel, men det område har ikke været anvendt til forretningsformål. I mange år har området været afgrænset af et plankeværk og det er beboerne på Nørregade 10 og 10A, der har haft tilladelse til at bruge arealet til legeplads og rekreation. Vi har i Frederiks ikke mange træer af den størrelse og kvalitet, så hvis man finder mulighed for at bevare det på en grøn plet i den nye bebyggelse, så syntes vi, det ville være rigtig fint.
9
Solvænget fællessti Som omtalt i sidste medlemsblad var forlængelsen af cykelstien langs Solvænget til Sol-o-Mio blevet vedtaget den 8. januar 2020, og pengene var til rådighed, idet der var sparet 700.000 kr. på byggemodning i området. Arbejdet kom ikke i gang, selv om det blev lovet og vedtaget, så da vi rykkede Teknisk forvaltning, var situationen uændret her 3½ år senere. Vi opfordrede til, at man nu kom i gang, enten ved at lave en smallere sti på jord, som kommunen ejede, eller at ekspropriere den smalle strimmel jord, som mangler for at lave en 3 meter bred sti.
nyt ?
Måske var det medvirkende til, at forvaltningen kom i gang, og på mødet den 20. september vedtog Teknisk Udvalg at iværksætte ekspropriation og anlægge stien. Beløbet på ca. 1 mio. kr. er til rådighed, idet der er ikke-disponerede rådighedsbeløb fra byggemodningen på ca. 2.1 mio. kr. Det forventes, at projektet bliver gennemført i 1. halvdel af 2024.
Juletræstændingsarrangement forberedes Borgerforeningen er i gang med at planlægge et arrangement, hvor man vil markere den snart kommende juletid. Planen tilsiger, at det bliver den 19. november, og arrangementet vil bestå i, at byens børn - og vi vil meget gerne have de voksne med (!) - samles ved det store juletræ ved Kartoffelpigen i byparken, hvor der vil blive serveret saft og æbleskiver - og gløgg til de voksne. Der vil være en konkurrence for børn, hvor vinderen får æren af at trykke på knappen, når lysene på det store juletræ skal tændes. Forhåbentlig vil der samtidig være lys i byens julebelysning langs hele hovedgaden.
10
Den 6. juni blev der optaget en video om Frederiks. Landsbyfilm produceres af AD-Media i samarbejde med lokale sponsorer og Borgerforeningen. Se videoen på vores hjemmeside www.alhedeborger.dk
Kloakarbejdet i Frederiks afsluttes I de første dage af oktober blev de sidste dele af de længevarende kloakarbejder på Parkalle, Holbergsgade, Åkjærsvej og Nørregade udført, da fortov og cykelsti på Nørregade blev retableret, og vores lille rundkørsel igen blev en pukkel på vejen. Så kan ”freden” sænke sig og trafikken igen drøne uforstyrret igennem hele hovedgaden.
11
Foreningssamarbejde I fortsættelse af møderækken blev der den 22. august i Pakhuset afholdt et planmæssigt møde mellem foreninger og institutioner i Frederiks. Formålet med disse møder er, at man kan orientere hinanden om status samt hvilke planer, man har for den kommende tid og ideelt, at flere kan samles om at lave fælles arrangementer, så indsatsen både økonomisk og arbejdsmæssigt kan fordeles på flere hænder. Af 22 inviterede var der 10 foreninger og institutioner repræsenteret, det var desværre lidt færre end sidste gang. Et af resultaterne fra tidligere års samarbejdsmøder er kartoffelfestivalen, som i år kom i gang igen, og man håber, at det kan fortsætte de kommende år. Et fyldigt referat blev sendt til samtlige kendte foreninger og institutioner, altså også som information til dem, der af forskellige grunde ikke kunne deltage denne gang - og nok med den tanke, at det måske kunne få dem til at komme næste gang. Og næste gang bliver den 5. februar 2024.
Pakhuset bruges flittigt
Som det kan ses, er vores hyggelige Pakhus flittigt benyttet, både af Borgerforeningen til møder og arrangementer, og i høj grad også af lejere, som bruger lokalerne til forskellige arrangementer. Vores klart største lejer er Alhedens Køreskole, som bruger Pakhuset til teoriundervisningen. Udlejningen giver en god indtægt, der er med til at dække de omkostninger, som Borgerforeningen afholder for husets drift. 12
Frederiks ”Bio” I september og oktober viste vi i Pakhuset de første 3 livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet i vores 2. sæson.
7. november Antistof og antiverden I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.
14. november Uden kryptering, intet internet
Der var omkring 25 tilskuere til de første to forestillinger. De vises i Pakhuset på Jernbanegade, og det er altid tirsdage kl. 19. Vi håber på sædvanlig god tilslutning, så alle vores 35 siddepladser kan komme i brug. Hvis du vil læse mere om de resterende foredrag, så klik ind på: https://ofn.au.dk/ 21. november Celler deler os Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer. Hør en molekylærbiolog udfolde cellens funktioner og kontrolsystemer.
Hør om hvordan kryptering sikrer at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når du bruger din netbank. Og hør om hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.
Den lille udfordring
De to søde pindsvin holder øje med forbipasserende på Nyrupvej fra deres plads på brøddækslet bag Fechters ejendom
13
Dejlige hilsener i Pakhuset Også i år kan vi varme os ved de dejlige beskeder, som vejfarende har efterladt i Pakhuset
14
Der var engang... Klip fra gamle aviser fortæller lidt om det Frederiks, der var engang
1918
1921
VI MANGLER MÅSKE NETOP DIG I BESTYRELSEN
!
Meld dig som kandidat (se kontaktoplysninger side 2) og giv en hånd med i en periode til glæde og gavn for vores lille samfund her i Frederiks. Det er ikke besværligt eller særligt tidskrævende, for vi hjælpes med opgaverne, og vi får stor hjælp fra mange frivillige. 1916
1922
2008
15
Kender du Nanny? Det gør du nok, i hvert fald hvis du er af den lidt ældre generation, for hun har været aktiv med mange ting og i mange år i og omkring Frederiks. Efter nogen overtalelse, er det lykkes os at få lokket Nanny med på at fortælle om hendes liv i korte træk og lidt om de mange aktiviteter i lokalområdet, som hun har været en del af. Barndommen i Grønhøj Nanny: ”Jeg er født i 1937 og opvokset på en gård uden for Grønhøj i en større søskendeflok. Jeg var ikke ret gammel inden jeg deltog i landbruget. Jeg elskede markarbejdet. Køre og pløje og harve med hestene, hakke roer, og deltage i pasning af dyrene. Jeg var mere interesseret i drengearbejde, end som pigearbejde.” Nanny havde naturligvis sin skolegang på den gamle skole i Grønhøj. Det var jo under krigen, og der var mange tyskere omkring ejendommen på Skivevej, hvor familien boede. Ikke langt derfra anlagde tyskerne nemlig den blinde flyveplads, som skulle ligne en rigtig flyveplads og narre englænderne. Nanny: ”Vores nabodatter og jeg fulgtes ad til skole hånd i hånd, og vi børn fik klar besked om, at hvis vi mødte tyskere på vor vej til og fra skole, så skulle vi ikke sige noget til dem, men straks vende om og gå tilbage, hvor vi kom fra. Det var en sjov oplevelse, da vi i 2001 lykkedes med at samle den gamle klasse til 50års jubilæum på Grønhøj kro”.
Mit venskab med Per Det er et af de venskaber, som Nanny husker og tænker tilbage på med glæde, og venskabet varede fra hun var en 10-11 år gammel og til hun var midt i 20-erne. Og Per var altså en stor jysk hest! Nanny: ”Jeg kaldte ham for min hest, men det var naturligvis en arbejdshest. Vi fik den 16
som føl, og lige fra starten var det mig, som passede Per. Jeg kunne fløjte, og hver gang jeg kom fra skole og gik ned forbi fennen, hvor den gik, så fløjtede jeg, og han kom straks løbende. Jeg var ofte i marken sammen med Per, og han gik i spand sammen med sin mor. Når vi kørte korn ind, var jeg oppe på læsset og stakkede kornet, og når jeg skulle ned fra læsset, fløjtede jeg til Per og lod jeg mig så glide ned fra læsset og ned på hestens bagdel. Han vidste, jeg kom, og stod helt stille. En nabo, som var med i marken, var forfærdet og sagde: ”Tøs, det gør du aldrig mere, når jeg ser på det!” Han troede ikke, at man kunne stole på, at Per stod stille og ventede på mig. Det holdt jeg så også op med, for det var naturligvis lidt risikabelt. Da jeg blev ældre og var hjemmefra i månedsvis, så skulle jeg straks ud til Per, når jeg kom hjem. Og der var altid stor gensynsglæde, når jeg fløjtede længe inden, jeg kom ind i stalden. Han stod ligefrem og hoppede af glæde. Det glemte han aldrig. Da jeg senere sad oppe i Norge og syede skistøvler, fik jeg besked om, at vores store heste var sendt til slagteriet og erstattet af en Ferguson. Da fik jeg tårer i øjnene”.
Plads på kroen som 14-årig Da jeg som 14-årig blev konfirmeret i 1951, fik jeg plads på Grønhøj Kro, hvor jeg arbejdede i 1½ år. Her fik jeg lært det jeg kalder pigearbejde. Kroens frue, Laura Jørgensen, lærte mig alt om hvordan man gjorde rent, om opvask (dengang var der ingen opvaskemaskine, så der var ofte meget opvask efter besøg af gæster), servering og hente brænde ind til komfuret. Selv om det var pigearbejde, kunne jeg li’ det. Lauras datter Gudrun, også kaldet Musse, var en "skælm" uden lige. Vi havde det rigtig sjovt sammen. Musse havde været på væverskole i Haslev, og hun lærte mig i vinteraftenerne at væve. Jeg gik også aftenture med kroens hund Zita. Ofte gik turen til ud til mit fødehjem på besøg og tilbage til kroen. Når jeg kom hjem til kroen ud på aftenen, blev jeg inviteret på the med citron af Laura. Så sad vi tre Musse, Laura og jeg og hyggede os. Jeg var også ofte inviteret med på familiebesøg. Jeg husker især vores besøg hos enkefru Karoline Villumsen i Karup. Det var hendes mand, postbud Willumsen, som desværre blev skudt på sin rute af en tyv, som ville stjæle hans penge. Om sommeren var der nok at se til Om sommeren havde vi meget travlt med gæster. Vi havde mange overnattende gæster i det røde Svenskerhus, som ligger i krohaven. Om aftenen skulle jeg huske at "tæppe af”, et udtryk som vi også hører i serien Badehotellet. Det betyder, at man skulle gøre sengen klar, inden gæsterne skulle i seng. Et københavnsk ægtepar skulle overnatte i Svenskerhuset. Jeg havde lige serveret aftensmad for dem. De så, at jeg 5 minutter efter sprang på cyklen i shorts og drønede af sted. Jeg skulle lige nå at være med i en håndboldkamp oppe på Grønhøj Stadion. Da jeg kom tilbage efter kampen, kunne jeg lige nå at skifte til serveringstøjet, in-
den jeg skulle servere kaffe for dem i krostuen. Den forfjamskede københavnerfrue henvendte sig til mig med ordene: "Lille De, var det ikke dem jeg så på cikel (cykel) iført shorts for kort tid siden. Jo, svarede jeg. Fruen svarede, at ”det var aaaaldrig gået i København".
En anden historie fra Svenskerhuset: En mandlig logerende stod med nål, tråd og en knap. Han sagde: "Lille frøken, kan De ikke lige sy en knap i mine bukser". Jeg tøvede, men da han viste mig, at det drejede sig om en knap bag på bukserne, så selerne kunne fastsættes, gik jeg med til det. Der var også et Bissekammer på kroen til de farende svende. En Kgl. Priv. Kro skulle have sådan en. Jeg oplevede kun, at der var et par stykker, som overnattede. Jeg ville gerne lære mere Når jeg ser serien Badehotellet i dag, tænker jeg ofte på den travle og sorgløse tid, hvor jeg sprang rundt og serverede på kroen. Efter 1½ år på kroen skulle der ske noget andet. Jeg ville gerne ud at se mig om, hvad der var fuld forståelse for. Jeg fik job som pige i huset has sognefogeden i Grønning, som ligger i Salling. Det var også et dejligt sted. Jeg blev rigtig gode veninder med
Fra Vesterlund efterskole
17
datteren, Karen Margrethe, og det os to, der senere begge fik plads som køkkenpiger på Viborg Gymnastikhøjskole.
Jeg ville så gerne lære noget mere og havde et stort ønske om at komme på ungdomsskole, men jeg vidste, at min far og mor ikke havde råd til at sende mig af sted. Sognefogeden må have hørt om mine ønsker. Han kom med et forslag om, at min Iøn kunne deponeres til en opsparing, så jeg fik råd til at komme på efterskole. Ideen var god. Jeg havde håbet på Jebjerg efterskole, men der var der ikke plads. Jeg hørte, at naboens dat-ter skulle på Vesterlund efterskole, så naboens datter og jeg tog af sted. Det var en herlig tid. Tilbage til Grønhøj Da jeg var færdig med skolen, kom der igen bud fra Grønhøj Kro. Det var i 1954. Man havde da fået en bestyrer Aage Laigaard. Musse skulle bl.a. sørge for at hønsene blev lukket ind om aftenen, så ræven ikke tog dem. Ligeledes skulle hun bage den berømte krokringle. Jeg husker, at det tog længere og længere tid med at få lukket for hønsene. Laura blev ofte utålmodig, idet dejen på kringlen ofte var ved at hæve ud af det brune lerfad. Så ofte stod hun ude på gårdspladsen og råbte: "Musse, hvor bliver du af?”.
fået et godt øje til hinanden, og ofte glemte de tiden i de mørke aftener. Det grinede karlen Eli Enevoldsen og jeg tit af. Musse og Aage blev gift og Gregers var på vej. I 1955 sluttede mit arbejde på kroen. Fint nok med at servere, men også at skulle til at passe børn var ikke det, jeg lige drømte om. Viborg og Gerlev Medens jeg tjente på kroen, gik jeg på sykursus i forsamlingshuset, som ligger ved siden af kroen. Det kom mig til gode senere. Tilfældigt så jeg en annonce fra Viborg Gymnastikhøjskole, som søgte køkkenpiger. Det duftede jo lidt af at være en del af et høj -skoleophold og gymnastik, som jeg godt kunne lide. Det var en god tid. Vi kokkepiger deltog ofte i de forskellige arrangementer på skolen. Det var en dejlig tid med
Det viste sig, at Musse og Aage havde De 3 køkkenpiger, som tog med til Gerlev Idrætshøjskole. Nanny i midten
sang, kammeratskab og flirteri. Jeg blev gode venner med Kis Østergaard, som var stuepige hos forstanderen Mads Nielsen. Hun var den, der fik oprettet et gymnastikhold for de piger, der var ansatte på skolen, så vi også kunne dyrke gymnastik.
Gymnastikholdet med den ansatte piger på gymnastikhøjskolen. Lederen Kis Østergaard th. og Nanny nr. 2 fv.
18
Jeg spillede stadig håndbold for Grønhøj, så når de manglede nogle til holdet, ringede de og spurgte, om vi ikke var nogle stykker, der kunne komme og hjælpe. Vi var 3, hvoraf den ene havde kørekort, så vi tog ind til Vi-
Forts. side 26
19
FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING STORT UDVALG AF DÅBSKJOLER
Ruth Vinkler
Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947
Camillas Blomster
Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58
Nyrupvej 2b, Frederiks, 7470 Karup Tlf. 87347733 / 91892272 - info@fsmede.dk
20
21
www.hedensgolf.dk
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
22
23
Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti
J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719
KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk
24
Tlf. 9792 1112
25
borg og lejede en bil. Så snart arbejdsdagen var færdig drønede vi straks til Grønhøj, alt imens vi skiftede tøj på bagsædet i bilen. Vi kom på banen straks vi ankom, og vi vandt jo hver gang! En af lærerne, som hed Stræde, skulle genstarte Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse, eftersom tyskerne havde brugt den under krigen, og skolen nu var blevet renoveret. Han spurgte, om vi 3 køkkenpiger ikke kunne tænke os at komme med og sætte den gamle højskole på fode igen, hvad vi sagde ja til. Også den tid var fantastisk. Jeg var blevet vild med tanken om selv at være elev på højskolen. Der skulle flere penge til at finansiere et sådant ophold end dem, man kunne tjene og spare op som køkkenpige. Jeg tog derfor arbejde på Kongenshus Hotel, hvor man kunne tjene gode penge ved at servere. Opsparingen var ikke helt nok, men det hjalp, at man kunne få henstand på skat og andre sociale ydelser, når man gik på højskole, og hermed blev der råd til opholdet.
Jeg var herefter elev på Gerlev Idrætshøjskole i vinteren 58/59. Forskellige arbejdspladser Efter højskoletiden var der ikke flere penge på kontoen. Jeg fik derfor igen arbejde på Kongenshus Hotel for at få høvlet gælden af til det offentlige. Året var 1959, og jeg var fyldt 21. Jeg husker sommeren ganske tydeligt. Det var dette år Kongenshus hede brændte. Vi kunne slet ikke følge med for de mange mennesker, som kom og ville se området og skulle have kaffe. Herefter fik jeg arbejde på Asani i Viborg som syerske. Det var slet ikke mig at skulle sy i det levende stof nylon. Jeg fik hurtigt herefter arbejde hos Hansa i Dollerup og blev udlært som tilskærer under Birgit Aarestrups kyndige hånd. En god arbejdsplads og en god tid. Jeg havde ligeledes fået et værelse i Skelhøje på loftet af det gamle tarmrenseri. Jeg var efterhånden stærkt engageret i gymnastikken og ville så gerne med til Lands26
stævne i 1961. Dengang kunne man ikke bare ønske at få fri fra arbejde, da en lørdag dengang var en almindelig arbejdsdag, men jeg spurgte pænt Hansa og fik ja, hvis jeg sørgede for, at der var nok stof, som var tilskåret til syerskerne. En fantastisk oplevelse, hvor en veninde og jeg bl.a. var fanebærer og stod fanevagt. Fanerne var lidt besværlige, med det ansvar der lå i at passe på dem. Når de var pakket ned, skulle vi jo også slæbe dem med rundt, når der skulle festes. På eventyr En veninde fra Lysgård, Gerda og jeg synes, der skulle ske noget nyt. Kæresteproblemer var nok en medvirkende grund til, at vi blev enige om at søge job i Norge. Vi tog til Viborg og købte en norsk avis Aftenposten og indrykkede en annonce i avisen. Vi fik 1 henvendelse fra en skifabrik, hvor vi skulle sy skistøvler. Vi skulle bo hos værkføreren. Han var ungkarl. Derfor var vi lidt betænkelige, men da vi var 2 voksne piger, skulle vi nok klare det. Om end, så kunne vi finde noget andet, når vi kom derop.
Jeg skulle igen tilbage til Hansa og bede om fri, men denne gang var det for et halvt år. Det var de ikke meget for, men kunne godt forstå, at jeg ville ud og opleve noget, så jeg fik lov. Det viste sig, at værkføreren på skifabrikken var en venlig mand. Han havde en veninde, som tit kom på besøg. Hun tog os med på ture, og her lærte vi at stå på ski, selv om det i starten gav nogle blå mærker. Til Frederiks Efter Norgesoplevelsen vendte jeg hjem, og året efter fik jeg en lille lejlighed på Rønnealle i Frederiks. Jeg var efterhånden blevet en ældre pige på 25 år og havde ligeledes mødt min kommende mand Jens Ole Würtz, som var uddannet murer. Jeg havde fået arbejde hos Veller i Karup, hvor der blev syet trusser. Ægteskab og husbyggeri Jens Ole og jeg blev enige om at gifte os og gå i gang med at bygge eget hus. Vi sparede alt, hvad vi kunne, og vi ville ikke bruge penge på alt det postyr med bryllup og gæ-
terialer, cementsække og lignende og fragtede dem hjem til byggeriet i den lille Fiat, så der kunne bygges lidt i weekenden, indtil huset stod færdig. Det passede fint med, at vi nu med det nye hus fik mere plads, da vores første barn Lene i 1965 meldte sin ankomst.
Det første hus på Åkjærsvej 5
ster. Den 1. maj 1964 havde Jens Ole som håndværker en fridag. Jeg havde også spurgt fri på fabrikken. Veller sagde ok, hvis bare der var nok tilskåret stof til syerskerne. Min søster, som også arbejdede på fabrikken, undrede sig over at jeg skulle have fri, men jeg fandt på en undskyldning. Men så tog vi til Viborg og blev gift på rådhuset. Det var der ingen, udover min bror, som var forlover, der vidste, og de blev godt sure over, at der ikke skulle være bryllupsfest. Fru Veller på fabrikken i Karup kunne slet ikke forstå, at det kunne lade sig gøre. Vi købte så en grund på Åkjærsvej 5 og startede med at bygge hus. Jens Ole var jo murer og havde job i Viborg. Vi havde også købt en lille Fiat 500. Hver 14. dag, når vi havde fået løn, så købte Jens Ole byggema-
Huset på Granvej 2
Og nu skulle der være barnedåb, for familien ville ikke snydes en gang til, så vi arrangerede et festlokale i vores carport. Sverrig Pedersen havde lige havde købt Frederiks Kro og fået spiritusbevilling, og vi var de første, der fik leveret maden ud af huset fra ham. Jeg tjente i øvrigt lidt ekstra ved at servere på Frederiks Kro, for jeg havde jo erfaringen fra Kongenshus og kroen i Grønhøj.
Nyt og større hus med problemer Vi boede på Åkjærsvej en 6-7 år. Vi var jo ikke længere helt unge, og vi troede faktisk ikke, at vi kunne få flere børn. Men det kunne vi godt! Så nu ventede nummer to, Lars, og med to børn var huset på Åkjærsvej blevet for lille. Vi købte så en grund på Granvej 2, og Jens Ole gik i gang med at bygge et nyt og større hus. Nu var det desværre gået sådan, at Jens Ole havde fået en dårlig ryg. Den var gjort stiv på et stykke, og da han var i gang med at bygge vores nye hus på Granvej, fik han klar besked om, at han ikke måtte arbejde som murer mere! Jeg havde arbejdet i 4 år i butikken hos bager Hvam, men da jeg blev gravid, måtte jeg jo på et tidspunkt stoppe med at arbejde. Så det gik ikke særligt godt. Nu stod vi dér med et nybygget hus, og jeg var højgravid – og vi var begge uden fast indtægt. Det var den rene ynk, og jeg havde lige sådan glædet mig over at være kommet i nyt hus med bedre plads. Der var ingen hjælp at hente nogen 27
steder, vi fik at vide, at vi kunne sælge husene og finde noget, som vi kunne magte. Så vi måtte finde ud af at klare os selv igennem. Huset sælges og vi bliver købmænd Vi ledte efter en løsning, og så var der Tatol, som lå på Søndergade 7. Poul og Elna havde haft fat i os nogle gange for at høre, om det ikke var noget for os. De havde lavet forretningen om til en lille købmandsforretning, og den var nyindrettet, men resten af huset trængte alvorligt til fornyelse. Vi var meget i tvivl, men vi havde heller ikke så mange andre muligheder, så det blev det, vi tog. Vi fik huset solgt og købte Søndergade 7. Det var i april 1974, og det var ærlig talt ikke for godt, for næsten alt fra tag til gulv trængte til reparation og fornyelse. Og så skulle vi til at lære at være købmænd! Inden vi gik i gang med renovering, bestemte vi, at vi skulle lade det være i et stykke tid, indtil vi fandt ud af, om det med at være købmænd var noget, vi kunne klare, og om det nu også kunne løbe rundt. Men det gik fint nok, så vi kom også i gang med at renovere hele bygningen og lave værelser ovenpå. Det var en større omgang mens vi boede midt i det. Vi havde håndkøbsudsalg fra apoteket i Karup, og det var en god biforretning, hvor vi fik procenter af omsætningen, men så blev det lavet om, og det var en stor bet. Det kørte vi i næsten 13 år, og det gik egentlig godt. Desværre var Jens Ole også psykisk syg, så det var sådan, at meget hang på mig, og til sidst valgte vi at stoppe med forretningen og Jens Ole fik invalidepension. Vi lukkede butikken men blev boende i huset, for dengang var der ikke længere nogen, der ville overtage sådan en lille forretning. Købmand Madsen på
28
Nørregade 3 var allerede lukket nogle år tidligere. Måske var der stadig en lille købmand på Holbergsgade 10 eller 12, det husker jeg ikke helt, men ellers var der kun Brugsen tilbage, akkurat som i dag. I 1998 solgte vi huset på Søndergade 7 og flyttede herom på Dalgasvej. Jens Ole var kræftsyg på det tidspunkt, så vi fik kun to år sammen her, hvor jeg bor stadig - nu næsten 25 år senere.” Aktiv i lokalområdet Nanny har altid været aktiv i lokalområdet og hun har ofte været klar til at tage en tørn, når nogle fandt på noget nyt, eller det var Nanny selv, der fandt på. Vi kan naturligvis ikke komme uden om at nævne nogle af de mange aktiviteter, som Nanny har haft del i. Idrætsforeningen Allerede mens Nanny boede og arbejdede i Skelhøje, var hun startet med at gå til gymnastik i Frederiks nye skoles gymnastiksal, og cyklede også til Lysgaard og ledede gymnastikken der. Hun havde jo været på idrætshøjskole, så det varede ikke længe, før hun også blev gymnastikleder i Alhedens Idrætsforening. Men selv efter hun var blevet gift og bosat på Åkjærsvej svigtede hun ikke gymnastikken i byerne omkring. Hun tog bussen til
Gymnastiholdet giver opvisning i Anlægget i 1968 i dragter anno 1927
Skelhøje kro med spolebåndoptageren under armen og ledede gymnastik for Skelhøjes kvinder i regi af Husmoderforeningen, og også i Grønhøj havde hun gymnastikhold i Forsamlingshuset. Nanny: ”I Gymnastikudvalget i AIF havde vi i 1970 søgt om at få en fane fra Danmarkssamfundet, og sammen med min søster, som også var i gymnastikudvalget, fik vi æren af at hente den nye fane, da vi fik den overrakt af Danmarkssamfundet. Det foregik på Levring Efterskole, hvor vi var 15 foreninger, der den dag fik hver sin nye fane. Senere blev fanen indviet i Frederiks ved at borgmester Lyngsøe slog de traditionelle 3 søm i fanen, og det var meget fornemt alt sammen. Der var godt nok ingen, der nævnte vores indsats for fanen, men jeg har altid i mit virke haft janteloven i baglommen, så både dengang og senere har jeg haft brug for at tænke på den. Mit virke i idrætsforeningen har mest været med gymnastikken, men jeg var faktisk med til at lave Idrætsbladet. Det var et klubblad for AIF, som vi startede i 1973, og det var jeg med til at lave i flere år. Det foregik jo på skrivemaskine og klippe-klistre, men det blev et fint blad.
bobspil og skydning med luftgevær i Kulturhuset, og så kunne der bestilles lidt spisning samtidig. Det var Kaj Andresen og jeg, der stod for det, indtil de fandt ud af, at det skulle ikke laves mere. Det var vi godt nok meget skuffede over, for det gik meget fint i de 4 år, det fik lov at leve.”
Jeg kan også huske, at i forbindelse med idrætsforeningens sommerfester arrangerede vi en gåtur på 5 kilometer i Trehuseskoven, eller Havredal Plantage som det hedder. Det havde vi det vældig sjovt med; Jørgen Lind målte ruten op, og der kunne alle gå en fælles tur i skoven.”
Både Nanny og Jens Ole havde jobs i forbindelse med opførelsen af klubhus, haller og svømmehal. Alt blev jo stort set opført af
Engang fandt de på i Idrætsforeningen, at der til deres Alhedemarked skulle arrangeres en Seniordag fredag eftermiddag. Det blev også en opgave for Nanny: ”Vi kom da også i gang med tæppecurling, kortspil, 29
frivillige. Jens Ole var murer og tog en tørn med opførelsen, mens Nanny var blandet ind i opførelsen af svømmehallen, da hun fik til opgave at være kontaktperson og sørge for at samle de hold, som skulle arbejde de forskellige dage og weekender. Dilettant og revy i Borgerforeningen Nanny har arbejdet med mange ting i Borgerforeningen, selv om hun aldrig har været med i bestyrelsen. Hun har altid været med, når der blev spillet dilettant, og det var en fast begivenhed i mange år. Nanny: ”Det mest omfattende og også det sjoveste var, at jeg var med til at lave ”Alhederevyen” i forbindelse med sommerfesten. Det var i 1979 at nogle begyndte at snakke om, at vi skulle lave en revy. Oluf Kirk og jeg snakkede meget om det, og han sagde til mig, at det skal du da være med til, og som sandt var svarede jeg, at det kunne da slet ikke lade være med.” Der var flere, der var med på ideen, så det var sådan set ikke Borgerforeningen, der satte det i gang, men det blev jo Borgerforeningen, som kom til at stå for arrangementet til deres 4 dages Alhedefest, som dengang blev holdt på det grønne areal, hvor senere Dagcentret blev bygget. Nanny skrev tekster og spillede med, og det blev en gevaldig succes. Det første år kom der nok 1000 mennesker, og alle var helt overvældede, og der var ikke plads til alle, så man måtte udvide med flere forestillinger. Folk ville jo gerne se, hvem i lokalsamfundet der blev lavet sjov med. Nanny var med til at lave revyen indtil 1989, hvor det sluttede. Tjernobylbørnene Nanny: ”En af de opgaver, som ligger mit hjerte nærmest, var uden tvivl arbejde med børnene fra Tjernobyl, som jeg var medvært for i 10 år. Det var en meget personlig og følelsesbetonet opgave, som jeg er glad for at have været med til. Mange i Frederiks husker måske de år fra 1993 til 2001, hvor vi her i området hvert 2. år i 4 sommeruger havde feriebesøg af børn fra Tjernobyl området, hvor den store atomkatastrofe var 30
sket i 1986, og hvorfra omkring 300.000 mennesker var blevet tvunget væk. Mange døde dengang og endnu flere senere af følgeskader. I 1996 fik gruppen af hjælpere ”Initiativprisen” af Karup kommunes kulturudvalg. Efter at vi i 2001 havde haft det femte hold feriebørn, var de fleste af os blevet lidt slidte, og det lykkedes ikke at finde afløsere, så arbejdet kunne fortsætte, så det blev det sidste år, hvor vi her i området havde børn fra Tjernobyl. Som afslutning på arbejdet var vi 5 hjælpere, som var med på en studietur til Rusland, hvor vi besøgte mange af de områder, hvorfra børnene var kommet. Personligt har jeg 2 gange været inviteret til den russiske ambassade i den anledning.” Her er ikke plads til hele historien om Tjernobylbørnene, men i Borgerforeningens medlemsblad ”BorgerNyt, februar 2018” kan interesserede læse mere. …og meget andet Vi kunne bruge hele bladet til at skrive om Nannys aktiviteter i lokalsamfundet, men her må vi nøjes med en kort omtale af de, som hun selv syntes, det er værd at nævne: - Nanny er æresmedlem og har været med i Husmoderforeningen i mange år, hvoraf de 10 år som formand. - Har været 4 år i Ældrerådet i den gamle Karup kommune men stoppede, da hun ikke syntes, at der var nogen, der tog sig af det, som rådet bragte frem. - Har arbejdet i 30 år for Røde Kors, hvor hun startede i butikken i Karup men begyndte derefter at sy tøj til nødlidende sammen med en gruppe på Dagcentret. Men det er slut nu, for der er ikke længere efterspørgsel efter det tøj, de syr. - Har været med i gruppen, der arrangerer Mandagstræf i Kirkecentret. - Har været med i Foreningen Norden, hvor hun også er æresmedlem. - Havde igennem 12-14 år et hold med Seniordans på Dagcentret. Det var meget populært, men som Nanny siger: ”Det var dengang, der var pensionister, og de kom som en selvfølge på Dagcentret, men i dag
er der vist ingen, der vil kendes ved at være pensionister, så det løb ud, og den slags aktiviteter kan ikke gå mere.”
Alhedebonde Nanny: ”Så det er ikke fordi nogen har overtalt mig til at være med i forskelligt, for det har jeg egentlig selv haft lyst til. Og jeg ved jo, at man ikke skal melde sig til frivilligt arbejde for at få ros eller tak, men jeg var da alligevel glad, da jeg i 1987 blev udnævnt til årets ”Alhedebonde”. Jeg fik en vandre-stok, som fik mit navn på, og i tillæg til æren blev der givet 500 kr., som jeg så skulle få til at yngle i det følgende år.
travlt, så travlt med at få alt arrangeret. Der var gang i omsætningen og det var en stor del af det gode resultat på omkring 5.000 kr., som jeg endte med at få de oprindelige 500 til at blive til. Tak til venner og bestyrelse i Husmoderforeningen for hjælpen. Pengene, som Alhedebonden tjente ind i de år, skulle gå til oprettelse af Alhedemuseet. Men det blev jo ikke til noget, så jeg ved ærlig talt ikke, hvad pengene blev brugt til. I Borgerforeningens jubilæumsbog fra 2014 kan man se alle de navne, som der står på stokken, og selve stokken hænger på væggen i Pakhuset.”
På trods af alderen, er Nanny stadig rørig og aktiv, og helt til for nylig har hun holdt fast ved gymnastikken. Hvert vinterhalvår gennem næsten 25 år har hun ledet et gymnastikhold med ældre på Dagcentret én gang om ugen.
Det gjorde jeg meget ud af, og jeg fandt på en masse forskellige ting, for at samle penge ind. For eksempel til Alhedemarkedet havde jeg lånt en campingvogn og fået en gratis plads. Der solgte jeg ting og sager. Slagteren i Skelhøje lavede en alhedepølse og bageren her i byen lavede alhedehonningkager og noget alhedebrød, så vi havde så
Nanny: ” Flere af dem er nogle, som jeg underviste, da de var unge. Det er hyggeligt, og samtidig får vi noget grin og snak om gamle dage. Men jeg har nu besluttet, at jeg er nødt til at stoppe med det, og jeg har med lys og lygte søgt at finde en afløser. Her lige før holdet måtte lukke, ser det heldigvis ud til, at vi får en frivillig, som vil køre videre med det. Det er jeg rigtig glad for”.
Flagdage i Frederiks 2023
6. juni 15. juni 23. juni 11. august 5. september 22. september 23. september 24. september 15. oktober 3. november 4. november 25. december
1. januar 5. februar 9. april 16. april 22. april 23. april 5. maj 26. maj 28. maj 5. juni
Nytårsdag Kronprinsesse Mary Påskedag Dronning Margrethe Konfirmation Konfirmation Danmarks Befrielse Kronprins Frederik Pinsedag Grundlovsdag
Filmhold i Frederiks Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Danmarks udsendte Kartoffelfestival Kartoffelfestival Kartoffelfestival Prins Christian Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag
= Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
31
32
BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf. 86 66 11 86
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklædning 33
Det er genialt ..at handle lokalt
Åbningstider Alle ugens dage 08.00 - 19.45 34
Lækker mad fra
Delikatessen
Sonja Salon
Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks
Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid
Frederiks v/ Iben og Lars Trier Nielsen
Tlf. 8666 2211 3055 3141 lars@byenskagemand.dk
35
JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE
BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER
36
37
Hundelufteren lagde mærke til...
..at den ny ”sø” på Trehusevej nu faktisk er en lille sø.. og de første planter har fundet fæste.. jordarbejderne omkring søen mangler.
..at der i august blev arbejdet med fjernvarmen på Skovvej - angiveligt udskiftning af en ventil
38
Hundelufteren lagde mærke til...
..at stærene vælger det højeste træ til at samles, her i form af antennemasten på Trehusevej, som hvert år på denne tid er et yndet samlingssted
...at straks fra oktober start gik høsten af majs i gang omkring Frederiks
39
Hundelufteren lagde mærke til... ..at i juli ses det, at firmaet MMB Smede & Montage ved Michael Marinus Bitsch er etableret på Trehusevej 34. Firmaet har siden 2021 været registreret under Solvænget 6.
..at på Solvænget er der på nr 97 ved at blive opført et nyt hus med en type mursten, som vi vist ikke har set her i byen tidligere
..at fra starten af august blev der etableret en lille butik i Solvænget-svinget med høflig selvbetjening
40
Hundelufteren lagde mærke til...
..at 15. august var høsten ovre mange steder takket være en god periode med sol og tørvejr - her fra Havredalsvej
..og allerede nu er næste års høst på vej på samme areal
41
Hundelufteren lagde mærke til... ..at selv om bevillingen til færdiggørelse af byggemodning først gælder for 2024, så blev der allerede i august lavet fortov og andre afsluttende arbejde på en del af Solvænget
..at først i september blev der lagt tusindvis af belægningssten foran Frederiks EL & VVS nye domicil på Nyrupvej
..og 13. oktober blev der holdt reception, firmafest og fyrværkeri… så er de da kommet i gang på den nye adresse
42
Hundelufteren lagde mærke til... …at i slutningen af august gik forberedelse til nybyggeri i gang på Vestergade 17, hvor den tidligere bolig blev ryddet i 2021 og 2022
…at der er givet byggetilladelse til 1 række–, kæde–, klyngehus på 295m2 med køkken ..det ser nu ud til at blive 3 boliger og med hver sit køkken, må man gå ud fra
43
Hundelufteren lagde mærke til...
…at i 2017 forsvandt en del af beplantningen foran skolen..
..og her i 2023 betød kloakarbejdet ved skolen desværre, at de sidste træer forsvandt fra området… det ser lidt bart ud, kommer der ny planter mon? ...at
44
Hundelufteren lagde mærke til... ...at på Trehusevej 34 er der på et stykke af grunden sået vilde blomster, godt nok bag trådhegn med derfor kan synet godt nydes både af insekter og forbipasserende... rigtig fint tiltag, synes vi
...at mange steder i landskabet ser man, at der er udlagt brakmark med vilde blomster, hvor især solsikkerne fanger øjet... ...her et par steder længere ude ad Trehusevej
45
Hundelufteren lagde mærke til...
..at i august måtte marguerit’erne i byparken overgive sig til gul kællingetand og rødkløver ...og i dag ser det hele faktisk lidt bedrøveligt ud
..at hegn og have på Nørregade 23 blev kraftigt beskåret i august… to træer var fuldstændig udtørrede men fik lov at stå et par dage..
46
47
48