Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 13. årgang nr. 2 Maj 2021
s n e lhed
A Borger
Nyt
Store forhindringer til små ben - den sidste af 6 motionsstationer på Hjertestien
Indhold Formandens klumme Hvad mener bestyrelsen? Frederiks Områdefornyelse Nyt ”futtog” på banen Fra Vagner Würtz’ dagbog Et langt livs vandretur mod krondiamantbrylluppet Hundelufteren
3 4 8 11 13 16 38
Frisk til en lille udfordring? Indtil for et par år siden havde vi i Frederiks denne fine træskulptur. Husker du det? Hvor var det nu, den stod? Ved du ikke, hvor den kunne ses? - så kan du læse om den på side 20
Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstfmd. Sekretær Medlem Medlem
Ulla Brendstrup Frode Siig Connie Stentebjerg Annette Frickmann Birgit Kolstrup Rudbæk
Suppleant Jette Schmidt Suppleant Marianne Rasmussen Foreningens mailadresse:
2036 1857 2249 9999 2972 4502 3057 9667 2241 6555 2048 5341 2620 6140
alhedens.borgerforening@gmail.com frodesiig@youmail.dk kc.stentebjerg@webspeed.dk africk@live.dk bb@revision2001.dk js13@mail.dk mamfrederiks@gmail.com alhedens.borgerforening@gmail.com
Kasserer (u.f. best.) Kaj Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling) Årskontingent: Husstand 250 kr. Personligt 125 kr.
Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2
Formandens klumme I disse Coronatider har der jo ikke været nogen arrangementer men derfor har bestyrelsen og de frivillige været i gang med forskellige ting. De frivillige er godt i gang i Anlægget, der er meget arbejde i at få den gjort forårsklar, men de går til opgaven med højt humør. Vi har indkøbt nyt materiel til brug i Anlægget og har ansøgt Viborg kommune om hjælp til dækning af udgifterne. Vi efterlyste en til at hjælpe med at trylle nogle træstammer om til et tog, det er lykkedes og arbejdet går snart i gang. Det er vores held at frivillige melder sig, så vi fortsat kan virke for Frederiks. Vores toilet i anlægget er åbent i dagtimerne og vi har undgået hærværk, det er vi rigtig glade for. Der er nu sat en lås på, som vi kan låse op og i via en app, det gør det noget nemmere, så vi ikke skal have nogle om og låse op om morgenen og låse igen sidst på eftermiddagen. Vi vil lave samme koncept i Pakhuset, som vi forventer kan være åbent i dagtimerne fra maj til september, så ex. turister på Alhedestien kan benytte det til et hvil. Pakhuset lejes stadig ud til møder og arrangementer, check på Alhedeborger.dk om det er ledigt. Bestyrelsen har besluttet at give et tilskud til Alhedehallerne, da de er trængt på økonomien. Vi ser Alhedehallerne som en vigtig del af Frederiks og vil derfor gerne give en håndsrækning. I bestyrelsen har vi valgt at fordele opgaverne på de forskellige bestyrelsesmedlemmer. Frode Siig er kontaktperson på anlæg og legeplads. Connie Stente-
bjerg kontaktperson på Pakhuset. Birgit Koldbæk er kontaktperson på Kartoffelfestival, tøv ikke med at kontakte dem, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Vi håber stadig at få Bypedelordningen iværksat, det kræver bare lige, at vi må samles, så når det sker, indkalder vi til møde. Generalforsamling har vi af gode grunde ikke kunnet afholdt, vi håber på at kunne afvikle den, den 10. juni, men mere herom senere. Sct. Hans håber vi på at kunne arrangere, telt og båltaler er bestilt, så nu afventer vi lige restriktionerne, men vi håber meget at kunne afvikle det, vi savner at lave noget hvor byens borgere kan samles. Områdefornyelsen er fortsat i god gænge og der er lavet et rigtig flot oplæg af arbejdsgruppen, der er nok ikke penge til det hele, så lige nu er det et punkt som vi arbejder med i bestyrelsen, vi vil jo gerne støtte op om projektet, så vi undersøger om vi kan give et økonomisk tilskud. Det er jo ingen hemmelighed, at det kan være svært at skaffe bestyrelsesmedlemmer i vores forskellige foreninger i byen, det problem har vi også i Borgerforeningen, så vi er gået i dialog med vores lokale handelsforening om et samarbejde. Måske det ender ud i en sammenlægning men det må de fremtidige møder afgøre. Der vil selvfølgelig komme nyt om det på vores generalforsamling. Til slut en tak fra bestyrelsen til jer frivillige, til sponsorer, til annoncører og til FDF for dejligt samarbejde. 3
Hvad mener bestyrelsen? Siden sidste blad har Borgerforeningens bestyrelse holdt 3 møder (jan ), (feb) og (mar). Her er det meste fra referaterne fra de 2 første møder. Ref. fra mødet i marts er endnu ikke godkendt. Der medtages ikke punkter her, som der skrives om andre steder i medlemsbladet.
Områdefornyelse (jan): Vi kan søge midler til redskaber til brug af pasning af området omkring Kartoffelpigen. Græsslåning ved stolper og trække tidsler op i området med vildmarksplanter/grøftekantsblomster (biodiversitet). Vi tænker, at det kan kommende bypedeller nok godt klare, da ukrudtsmængden forventes at blive begrænset. Vandposten, som skal være omkring Kartoffelpigen, skal åbnes om foråret og lukkes om efteråret, det skal borgerforeningen nok sørge for. Landsbypedeller (feb): Knud Maagaard og Ivan Pagh har vist interesse. Frode bliver kontaktperson. Borgerforeningen er bindeled mellem kommunen og bypedellerne. Pakhuset (jan): Pakhuset er ikke udlejet pga. corona. Der er mange, der ringer for at ændre deres datoer. Der er fire, faste lejere i den næste periode. Der kommer labels på hylder i skabene, så man kan se, hvem der har hvilke hylder. 4
Connie: plan over rengøring i Pakhuset, så Anette kan holde fri, andre må også gerne byde ind. Kopimaskinen bliver i Pakhuset, alle må bruge den. (feb): Låseplan, vi har lige lidt indkøringsvanskeligheder, men det kommer til at køre. Forslag til kontaktperson Connie. Forslaget er godtaget. Anette vil fortsætte med rengøring. Marianne vil afløse til rengøring. Der har ikke været udlejning i februar pga. corona. Der er bestilt ny kuppel til en lampe i Pakhuset. Puljemidler (feb): Der er mulighed for at søge midler hos: Realdania, Frivillige aktører, Landdistrikternes ildsjæle. Bestyrelsen får dem tilsendt til gennemlæsning snarest. Kommunen (feb): Vi skal som bestyrelsesmedlemmer ikke diskutere kommunen på Facebook, vi skal holde fanen højt, vi har et godt samarbejde med Viborg Kommune.
Sct. Hans (jan): Der bestilles telt til Sankt Hans - Ulla (feb): Venter til senere, da vi ikke kender forsamlingsforbuddet. Anlægget (jan): Et stort træ i anlægget står og ”vælter”, der er forslag om, at noget af træet bliver fældet. Frode tager stilling til det sammen med de grønne hjælpere i anlægget. Sammenlægning af handelsstandsforeningen og borgerforeningen (feb): Der planlægges et møde angående sammenlægning af handelsstandsforeningen og borgerforeningen, som Ulla og Frode deltager i. Træningsstationer (jan): De sidste penge er kommet på borgerforeningens konto, der mangler 135,50 kr. som borgerforeningen betaler. Bladet (jan): Nye annoncører, Kaj har sendt breve ud til mulige kunder. Arne har i januar-nummeret skrevet uddrag fra referaterne i bladet. Vi diskuterer, hvorvidt det giver mening for borgerne at der er plukket i punkterne. For fremtiden vil referaterne blive sendt til Arne, når bestyrelsen ved næste bestyrelsesmøde har godkendt referatet fra sidste møde. Forslag om at skrive et specielt referat til bladet eller en sammenfatning af mødet. Generalforsamling (jan): Planlægges indtil videre. Vi mangler svar fra Dagcenteret, det er pt lukket pga. covid 19. Annonce til Ugeavisen om generalforsamlingen - Ulla (feb): Vi har godkendt regnskabet, der
er lige et par punkter der skal justeres. Pavillon (jan): Toilettet i anlægget bliver åbent fra uge 7. Frode låser op om morgenen og om aftenen. Birgit, Connie og Betty kan være med i ”låsegruppe”. (feb): Låsning af toilettet på anlægget, forslag om at inddrage beboere på Parkalle i at låse toilettet, vi kan evt. skifte lås til toilettet, så nøglen kun kan bruges til toilettet. Kartoffelfestival (feb): Birgit vil gerne være kontaktperson. Julemarked (feb): Der har ikke været det store fremmøde de sidste to gange. Vi kunne evt. lave et andet arrangement. Frost arrangere heller ikke noget mere. Forslag om andre arrangementer: Halloween arrangement Julearrangement med æbleskiver Måske kan vi få Tawi til at synge Trailer med flagstænger (jan): Borgerforeningen kan ikke have traileren med flagstænger stående hos MacY mere. Frode og Ulla er ved at finde en ny plads, måske på den gamle XL byggeplads. MacY vil gerne betale for flagalen i 2021 til Whiskyfestival i oktober. (Feb): Flagvognen er flyttet hen på den gamle tømmerhandel, hvor den kan stå i ca. 2 år. Flag (jan): Ny flagliste til flagstangen ved kartoffelpigen. Alle flaghejsere har modtaget flaglisten. FDF har også fået liste over foreløbige flagdage til flagalle.
5
Der er hele tiden noget at se til for foreningens frivillige, her er taget på en shelter blevet mishandlet og kræver reparation
Vi har altid brug for hjælp af gode mennesker, som af og til vil give en hånd med at holde Borgerforeningens anlæg og ejendomme i pæn stand. Vil du være med i fællesskabet - kontakt et bestyrelsesmedlem eller via www.alhedeborger.dk
… og en gang i mellem må holderne til flagalléen renses op, så de kan findes og åbnes ...især når hele fortovet har været gravet op
Lukke/åbne arbejdet til toilettet i Pavillonen er blevet nemmere, for nu kan funktionen fjernbetjenes, så der ikke nødvendigvis skal en person derop morgen og aften
Vi siger tak til de frivillige for altid at være parate med hjælp, og så er det rart med ordentligt værktøj. Her har foreningen indkøbt en kraftig løvblæser, så arealerne kan holdes pæne. PS - klog af skade opbevares flere af vore redskaber på private adresser. 6
Frederiks opgraves på kryds og tværs i 2021-22 2021 og 22 tegner til at blive år, hvor vi må trækkes med store gravearbejder i dele af Frederiks gadenet. Det begyndte med den omfattende udskiftning af varmerør i Nørregade, som vi nu heldigvis har overstået. Den 8 marts begyndte så arbejdet med at forny kloakken på den nederste del af Granvej fra Søndergade til brønden ud for nr. 9 og 10, som man kan se på tegningen her. Dette arbejde er beregnet til at vare til midt i maj måned. Så er det planen, at Områdefornyelsen skal starte med de to fodgængerfelter, og formodentlig vil arbejdet i bymidten også tage sin begyndelse i år.
Og dertil kommer, dog sikkert først i 2022, et stort arbejde med at etablere separatkloakering i et stort område omfattende Parkalle, Nørregade og Holbergsgade
Blomsterkrukkerne Blomsterkrukkerne, som nu er 24 stk., vil blive tilplantet og sat ud i byen på nogenlunde samme pladser som sidste år. Vi håber, at vores gode plejeforældre igen i år vil påtage sig opgaven med at passe dem med vand og omsorg. Og med Agroland i Grønhøj som sponsor, vil hver plejer få en stor dunk gødning, så blomsterne i år kan gro ekstra fint.
7
Områdefornyelse Frederiks
Orientering fra Følgegruppen
Syningerne – overgangene ved skolen og Johs. Jensens Vej Vi venter stadig på etableringen af Syningerne ved skolen og Johs. Jensens Vej, men arbejdet påbegyndes vist til sommer. Centrum/ Bymidten Følgegruppen havde d. 8/4 onlinemøde med kommunens folk om bymidten, da der nu har været udbudsrunde på arbejdet, og kommunens folk har gransket de 5 bud. HedeDanmark var billigst og efter en gennemgang har de fået entreprisen. Det er næsten 2,8 mio. ex. moms, hvilket var over vores budget, så der har været nogle besparelser, men projektet kan i hovedsagen gennemføres. Arbejdet skulle gå i gang om ret kort tid, så det bliver spændende at følge. Se den nye tegning her og skitserne fra sidste BorgerNyt. Anlægsperiode ekskl. beplantning vil være uge 15-35 (ultimo august). Anlægsperiode for beplantning vil være omkring uge 44 (primo november) Sløjfen –Hjertestien Arbejdet med forberedelse af skiltning af stiforløbet er færdigt, og park og vej hos kommunen vil efterhånden få sat skiltene op. Lad os håbe, det ikke tager for lang tid. De arbejder vist ret meget med coronarelaterede job i stedet for park og vej. (Opsætning af vejviserstolper blev gennemført i uge 15/red.) Træningsstationerne Alle 5 træningsstationer er nu godkendte og etablerede. Hjertestien og træningsstationerne kan ses her: www.alhedeborger.dk/hjertesti1. Udover dette er der ikke meget, jeg kan skrive, men endelig kommer der nu gang i arbejdet. Desværre har vi i første omgang været nødt til at udelade selve informationstavlen, men tomrør og fundament får vi med, så alt er klar. Der er også andre dele vi må udelade, 2 bord/bænkesæt, parasoller, siddestubbe om kvindetræet, mm. Måske kan vi søge en pulje ved kommunen om bord/bænkesæt, fonde etc. om andet. Ole Mølgaard, Tovholder
8
INFO-skærm
Som tidligere omtalt har Borgerforeningen støttet et projekt med etablering af en INFO-skærm i byen. Det var planen, at en eventuel præmie i konkurrencen om Årets Lokalområde skulle bruges til det formål. Det er sådan set stadig planen, men desværre er en sådan installation meget dyr, så de 25.000 kr., vi fik for 2. præmien, var ikke nok. Derfor måtte vi nøjes med ”plan B”, som indebærer opsætning af TV-skærme i et eller flere forretningsvinduer i byFlagdage i Frederiks 2021 1. januar 5. februar 4. april 16. april 18. april 5. maj 23. maj 26. maj
Nytårsdag Kronprinsesse Mary Påskedag Dr. Margrethe Konfirmation Danmarks Befrielse Pinsedag Kronprins Frederik
en. Det kan laves og drives for beskedne beløb, men da der pga Corona nu i lang tid ikke har været noget at reklamere for på en skærm, så har det endnu ikke været aktuelt at igangsætte projektet.
Senest er der så sket den udvikling, at Følgegruppen for Frederiks Områdefornyelse har valgt at medtage opsættelsen af en INFO-skærm centralt i byen som en del af dette projekt, og den er derfor med i det udbud, som er udsendt, og som vi har afventet resultatet af. Vi havde håbet på, at det på den måde alligevel kunne lykkes at få gennemført det oprindelige projekt, men som det fremgår af opdateringen fra Følgegruppen på forrige side, så er INFO-skærm desværre blevet sparet væk. Om det kan lykkes på anden måde må vi se på, men det kan blive nødvendigt i første omgang at ”nøjes” med den ”plan B”, som omtalt tidligere.
5. juni 15. juni 23. juni 14. august 15. august ?? 5. september 5. november 6. november 25. december
Grundlovsdag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Konfirmation Konfirmation Open By Night Danmarks udsendte Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag
= Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
9
Tak for hjælpen Borgerforeningens hjertestarter, som vi i 2016 arvede fra XL-byg, fandt et godt hjem hos vores bager, som bekostede opsætning af skab med temperaturkontrol. Til en stabil hjertestarter kræves et godt batteri, og det har naturligvis en vis holdbarhed. Det skal løbende kontrolleres. Batteriet i denne hjertestarter har en holdbarhed på mindst 2 år, men hvis hjertestarteren har været i brug, så kan batteriet være helt eller delvist afladet - og så skal det udskiftes, og det samme skal de elektroder, som skal hæftes på brystet. Nu er det tid for udskiftning. Det bliver 2. gang dette sker, og det er ikke billigt! Og hvem betaler bageren igen! Og det vil vi gerne sig tak for. Vi ved, at hjertestarteren har været i brug og forhåbentlig med held. De to andre hjertestartere i byen forvaltes af Viborg Kommune (Dagcentret) og Alhedens Idræts– og Kulturcenter (Alhedehallen).
Desværre måtte bestyrelsen gribe til aflysning af den planlagte organiserede affaldsindsamling i Frederiks. Den blev egentlig flyttet fra Pakhuset til Anlægget for at sikre et større frirum, men efter at have forhørt sig hos myndighederne, var der ingen vej uden om en aflysning. Som det fremgår af facebook-opslaget herover, så håber vi, at byens borgere vil tage opgaven på sig og hjælpe i deres område med at få byen gjort forårsren. Der er desværre flere områder, der trænger, så vi håber, at mange tager en tur rundt med sækken 10
Et nyt futtog på banen Et af de store træer i Anlægget måtte lade livet, og dets grene ligger nu klar på bålpladsen. Men de store stammer måtte da kunne bruges - måske til et nyt ”futtog” til børnene på legepladsen. Det gamle fra 2011 kunne ikke holde længere, og flere børn har spurgt: ”Hvor er futtoget henne?”
Her er en del af sjakket, da det første futtog blev lavet
Et opslag i vores Facebookgruppe fik en kvinde her fra byen til at opfordre sin ven til at svare - og denne ven er ikke hvem som helst men en mand med dyb professionel kunnen, når det gælder at save i træ. Det er nemlig Hans Christian Millgaard, som er skovløber for Naturstyrelsen i Kompe-
dal og Gludsted plantager, og han bor selv midt i skoven. Vi siger tusind tak, både til den lokale frederiksboer, som reagerede på opslaget og ikke mindst til Hans Christian, som med håndelag og godt værktøj på forbløffende kort tid fik omdannet den største stamme til et nyt futtog. 11
Den lille udfordring ”Sædemanden” eller ”Alhedebonden”. Det var en rigtig flot træskulptur, som i mange år stod i det grønne anlæg med Kartoffelpigen. Vi ved at flere, blandt andre den tidligere mejeribestyrer Jens Holm og senere Jørgen Maagaard, forsøgte at bevare skulpturen ved at sørge for at påføre træbeskyttelse, men desværre kunne den ikke modstå tidens tand, og for et par år siden var den væk. Billedet herunder af ”Sædemanden” er fra marts 2019.
En anden træskulptur, der forestillede Jens Langkniv, stod ved Dagcentret. Billedet har vi fået af Søren Brynjolf, og de to herrer, der flankerede Jens Langkniv, var Jørgen Poulsen og Jens Holm. Det er dateret 28.5.2001. Vi ved altså, at det var Søren Brynjolf, der var kunstneren med motorsaven, og han mener at huske, at ”Sædemanden” blev skåret 1-2 år senere end Jens Langkniv, altså i 2002-03. Men hvem stod bag? Altså hvem bestilte og betalte for skulpturerne? Og hvad var anledningen? Der kan skimtes en plakette på soklen med sædemanden; hvad stod der mon på den? Vi har spurgt i øst og vest, men ingen kan give svarene. De spørgsmål kunne vi godt tænke os, at få rede på, så giv gerne et eller flere svar til redaktøren (kontaktinfo s. 2). PS. Som det ses på s.17, så har vi træet klar måske til en ny træskulptur? 12
Fra Vagner Würtz’ dagbog (7) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks.
18. december 1943 Efter at Aage Pedersen var rejst i Foraaret fik jeg en Lærling fra Karup, han var 16 Aar og hed Gernhardt Christensen, men da han havde været her i knap 3 Md. og havde været syg i 3 Uger paa Grund af et Brækket Haandled og det viste sig at han var kejthaandet og ikke rigtig interesserede sig for Faget fik han sin Afsked, og saa fik jeg fat i en Fynbo fra Ejby St. Han er 19 Aar og hedder Arne Holm Pedersen og ham har jeg endnu, skønt han var Skotøjsarbejder og nærmest kun havde sæbet ind arbejdeer han nu helt selvstændig med alt Herrearbejde og er rigtig flink til Hjælp i Damesalonen. Efterhaanden som jeg ved samme Tid som Ruth laa paa Sygehus og Gernhardt brækkede Armen og jeg selv gik med Armen i Bind på Grund af Buldenskab i venstre Pegefinger fik jeg lidt Eksem paa Fingrene - og da det kløede stærkt mens jeg havde hele Haanden bundet op spurgte jeg Breinholt om hvad det kunde være den sidste Dag han klippede i min Pegefinger - og saa sagde han at det var bare mig der var saa sart, jeg skulde bare smøre dem ind i lidt Coldcream og saa skulde det nok gaa over. Men - det blev ”Efterhaanden” værre og værre og saa tog jeg en Dag til Karup til Læge Holt og han sagde at det var Eksem som jeg havde faaet af et bestemt stof som mine Fingre ikke kunne taale og beordrede mig til at bruge Gummihandsker. Det gjorde jeg saa en Tid, og det blev bedre igen, efter at jeg havde tjæret de
daarligste Pletter en Uges tid, men saa en Dag i Oktober vi havde haft 5 Permanenter og mine Handsker var gaaet i Stykker, og jeg havde permanentet uden Gummihnadsker blev det helt tosset, det blev store Vabler med Betændelse under og jeg fik ondt i Armen og blev helt øm paa Albuen og under Armhulen maatte jeg til Lægen igen, og da forbød han mig at komme til Damerne i 2 Maaneder - ja, sagde til mig, at jeg skulde holde op med at være Barber, ellers kom jeg aldrig af med det og det kunde være Livsfarlig for mig at røre Permanentvædske, - ja, det var jo en slem én naar jeg kun havde en ½ aars Lærlig og der var kun 6 Uger til Jul. Jeg talte med Helga om det om jeg skulde sælge Forretningen eller hvad, men vi kom til det Resultat at jeg skulde prøve at faa en Svend til Jul og ellers vilde hun selv Permanentkrølle herefter. Saa fik jeg 13
endnu en Svend, ogsaa 19 Aar - fra Aarhus - via Nielsen i Karup, han hedder Svend Kopp. Han har saa været her i 5 Uger og forsøger at passe Damesalonen, men det er jo ikke saa nemt for ham da han mangler Rutine og Erfaring og døjes med at sætte sig selv i Arbejde., Jeg havde tænkt at beholde ham også efter Nytaar, hvis jeg fik travlt med Film, Musik og Forsikringer, men da han skal have 45 Kr. + Ophold tror jeg ikke det gaar alligevel. Jeg har for en Maaneds tid siden købt et saagodt som nyt Klaver til 900,- og skulde til at danne en ny Trio med Henning Danielsen og en ”bette Skomager fra Galten” Kristian Petersen. Petersen havde faaet Plads ved Sadelmager Aksel Andersen, men har allerede faaet sin Opsigelse til Januar, saa nu er det ikke godt at vide hvad vi skal gøre, men jeg har i hvert fald holdt op med Chr. Godsk og det er første Gang de sidste 12 Aar at jeg d. 18 Decb ikke har mere end én eneste Julehyre med Musikken. Vi har den sidste Tid haft 3-4 Permanenter om Dagen, men Herresalonen er ikke nær saa god som den var sidste og forrige Aar. Jeg har haft en 12-13 Filmaftener i Efteraaret - mest med Filmen ”Tabu” og det har jeg vel tjent 350 Kr. ved. Forsikringer var godt i September og i denne Maaned. Det gav i én Maaned 140 Kr., men Musikken svigter meget i Aar. Det er skidt naar Musikken skal slutte Kl. 22.45 saa kan Ballerne ikke blive gode, og derfor er der ikke saa mange af dem som ellers. Det er ogsaa Skidt med Tobakken ogCigaretterne, nu koster 1 Pakke Danske Cigaretter mindst 5Kr. på d.s.B. og ca 1,30 1,50 i Butik og saa kan man enda næsten ingen faa - jeg ryger nu hjemmelavet fynsk Tobak. 16. januar 1944 Naa - jeg fik dog 4 Hyrer i Julen, men det var ogsaa helt rart at være sig selv en Jul. Det var værre med Skomageren han havde jo ikke andet at leve af saa han vilde gerne have haft mere at spille. Nu er han rejst tilbage til Galten, og da vi er blevet kede af at have ham til 14
at gaa og glo her i Huset, sagde jeg til ham i Gaar, at vi kun vilde spille sammen med ham hvis han sørgede for sig selv med baade Kost og Ophold, og jeg skulde nok sige værsgo - hvis jeg ønske ham til Kaffe o.s.v. Jeg troede han var blevet gal i Hovedt over det, men han ønskede alligevel at fortsætte med os, imod at han fik 25,00 pr. gang han skulde spille. Vi har haft en usædvanlig mild Vinter i Aar men alligevel svinder det slemt i vor Brændselsbeholdninger, vi havde en Bilfuld Tørv i Kælderen og én henne hos Kristian Steffens, nu maa vi hente dem derhenne på Cykle eller Slæde eftersom Vejret er til. Maj 1944 Februar Maaned blev en god Filmmaaned med 12 Aftener besat + 9 Spilleaftener med Musik. Det bedste middel mod min Exem fik jeg af min gode Ven Niels Frits i Herning som anbefalede mig at købe lidt Bukkehornsfrø paa Apoteket i Herning og komme Kogende Vand paa lid af dette og vaske Fingrene deri det hjalp straks - og har senere naar jeg har forsøgt at permante uden Handsker og Exemens straks brød ud igen - hjulpet straks igen, enda ved kun en enkelt afvaskning. Nu er vi ved at være godt i gang med vor Trio. Henning viser sig at blive knippeldygtig Janitsjar og Refrænsanger, og vi har nu hjulpet hinanden med at købe et nyet Refrænanlæg til 1200,-. 16 Wats Danavox Forstærker m Højtaler og Mikrofon. Jeg har ogsaa i Vinter været efterspurgt som Viseforfatter til Familiefester og lavet ca 10 Festsange. I Søndags d. 14-5 var vi i Vium og spille og der prøvede vi for første Gang en ny Klaverspiller ved Navn Aksel Andersen fra Herning - det gik nogenlunde paa trods af hans Manglende Rutine - især var en Boggie-Woggie som han og Henning lavede alene mægtig morsom og høstede straks Bifald saa jeg tænker at vi for Eftertiden tager ham med i stedet for ”Swing-Johnny” som er rutineret men ikke gider lære Noderne og derfor aldrig kan blive hel rigtig.
VVS ?
15
Et langt livs vandretur mod krondiamantbrylluppet Ægteparret Inga og Gerhardt Hørdum har boet i Frederiks siden 1964, hvor Gerhardt fik en stilling som lærer på den nye Frederiks Centralskole. De er nu begge 86 år gamle og kan senere i 2021 fejre deres krondiamantbryllup. BorgerNyt har bedt dem fortælle løst og fast om deres liv og gerning. Gerhardt: ”Jeg er vokset op i Bjerringbro i en stor søskendeflok på 8. Mange børn var ikke usædvanligt i min familie, for min mor har 12 sø- Gerhardt og Inga 2004 Foto: Knud Gaarn-Larsen skende og min far har 7, og de er alle gift og har børn, så det er noget mellem 75 og 100 fætre og kusiner, som re. Jeg husker dog en begivenhed, hvor 2 jeg har, og jeg kan ikke prale af at kende tyske soldater deserterede og de kom lødem alle sammen. bende efter dem op igennem vores have. De fik da også fat i desertørerne, og de Krigen står tydeligt blev simpelthen henrettet nede i skolegårDet jeg husker bedst fra min drengetid var den, som tyskerne havde overtaget. da krigen startede den 9. april, hvor jeg Vores præst, som havde været præst i var knap 6 år gammel. Jeg stod ude ved Flensborg, gik ned til dem og fik også lov havelågen og så de her flyvemaskiner, der til at begrave dem ordentligt. Men ellers fløj ind over byen, og vist nok dagen efter er det selvfølgelig mest befrielsen den 4. kom der tyske soldater til byen, og vi blev maj, som man husker bedst. tvunget til at have en tysk soldat til at spiMin far havde købt en grund nede i se hos os et par dage. byen lige overfor kirken, hvor han vil haJeg kan huske, at man skulle have rave bygget et hus. Da krigen startede fik tioneringsmærker, og at det kneb med at han det sat i gang med at få smeden til at få tøj til os 6 drenge og 2 piger, så da havskaffe det hjem, som skulle bruges, fordi de min mor virkelig sine problemer med han vidste, at det ville der snart blive at skaffe tøj eller repareret og syet om. Vi mangel på. I sommeren 1940 flyttede vi fik også noget af det celluldstøj, og det ind i det nye hus, og der boede vi i mange var i hvert fald ikke særlig rart at have på. år. Huset blev solgt, da min far døde i Men ellers var krigen en ret fredelig 1983. Efter krigen kom jeg på realskole tid i vores by, hvor der ikke skete det stoog tog mellemskoleeksamen”. 16
Inga: ”Jeg er født lige midt i Esbjerg by, og jeg husker også den 9. april meget tydeligt, og jeg husker også, at krigen var en barsk tid i Esbjerg, som var en større by, hvor der skete mange ubehagelige ting. De tyske fly kom meget tidligt på morgenen ind over byen, og folk sprang ud på gaden, mange stadig i nattøj, og var meget ophidsede. Der var en, der blev så rasende, at han løb op og lukkede et tagvindue op og skød efter flyvemaskinerne med sit jagtgevær!
Sommerferier bragte os sammen På den tid var det sådan, at os der boede i byen, vi kunne få en gratis ferierejse om sommeren, og det fik jeg hver år til Sahl, hvor min mormor og morfar boede, og der var jeg så i alle mine sommerferier. I 1945 solgte de gården og flyttede til Bjerringbro, hvor de blev naboer til Gerhardts forældre. Jeg var jo vant til at være på en gård, hvor der skete en hel masse, så jeg syntes ikke det var så spændende i huset, og min moster kunne hurtigt se, at jeg gik og kedede mig lidt, så hun sagde, at jeg skulle lige over til naboen, for de har så mange børn, og der er sikkert en, du kan lege med. Og så kom jeg derover… ”...og du har været derovre siden” får Gerhardt lige bemærket. Det var et fantastisk sted at komme, for jeg blev taget imod med åbne arme; jeg var med til alting, og jeg var også med dem, når de var på udflugter. På den måde gik det til, at Gerhardt og jeg gik med hinanden i hånden, da vi var 11 år, og det har vi, som han siger, gjort lige siden”.
På ture med rationeret benzin i tanken Gerhardt: ”Min far var eksportslagter, og han havde brug for bil til at komme rundt
og opkøbe dyr, men under krigen blev den klodset op. Han havde så i stedet 2 heste, som stod ude i garagen, og med hest forspændt en gig eller en kane kom han på den måde rundt. Men da restriktionerne blev lempet efter krigen, fik han rationeringsmærker til benzin, og på den måde kunne vi børn af og til komme med rundt til interessante steder. Vi var ude og se flygtningelejren i Kølvrå, og i 1948 var vi i Dollerup en 2-3 dage efter, at der var sket en naturkatastrofe, da et skybrud over Dollerup med store mængder regn og hagl næsten havde revet Niels Bugges kro omkuld”.
Tange sø betyder meget Gerhardt: ”Da jeg var 9 år kom jeg med i FDF i Bjerringbro, og nogenlunde på samme alder blev Inga grønspejder. Jeg brugte rigtig megen tid til det. Med FDF havde vi en lejrplads i Ormstrup skov. Vi var 3 kammerater, der ofte tog derud lørdag aften med et telt på bagagebæreren og noget havregryn og mælk til morgenmad og så sov vi derude og kørte hjem igen om søndagen. Og Tange sø blev et område, hvor vi blev ved med at komme. Omkring 1955, hvor vi børn var ved at være store, købte min far en grund og byggede et sommerhus ved Tange sø. Det havde vi i mere end 15 år, og selv om det kun var på 42 kvm. uden strøm og med en udendørs vandpumpe, så har vi præsteret at være 9 mennesker i 8 dage, og det uden at der var et eneste skænderi. Vi kunne godt have overtaget huset efter mine forældre, men selv om vi var glade for det, så var der så meget andre steder, vi også ville bruge sommerferien til at besøge, så det blev solgt. Vore egne børn kunne ellers godt have tænkt sig at have huset i dag”. 17
Inga: ”Området ved Tange sø var også et område, hvor jeg var vant til at komme. Det kom sig af, at jeg havde en lillebror, der var 10 år yngre end jeg, og han var også med på ferie hos mormor og morfar i Bjerringbro. Men han var lidt for ivrig og tegnede på de pæne mahognimøbler med et søm, og lige dér var min mor og far klar over, at de nok hellere måtte finde et andet sted til børnenes ferie. En gang var min far og en kammerat på motorcykeltur til området ved Tange sø og kom forbi et hus, hvor der sad en ældre mand med et vældigt skæg udenfor og spillede på trompet. Min far stoppede op og spurgte ham, og han eventuelt havde et værelse, som man kunne leje i sommerferien. Ja, det kunne vi godt! Da vi så kom, var han flyttet ind på et
værelse, og vi fik resten af huset til at bo i. Det blev et sted, hvor vi elskede at være, så vi kom der år efter år.
Familiefester i skoven Nu er der så en skov ude mellem Ulstrup og Bjerringbro, som vi komer meget i. Det er nemlig min bror og svigerinde, der ejer den, og der har vores børnebørn bygget en shelter. Vi er faktisk 44 personer, når vores nærmeste familie skal samles, så af pladshensyn mødes vi ude i skoven flere gange om året, hvor vi holder fødselsdage og desuden en årlig juletur. Det er ikke mere end 2 år siden, at Gerhardt og jeg sov i shelteren derude i skoven til pinsemorgen”.
Familietur i skoven
18
Foto: Hørdum
Passionerede friluftsmennesker Inga: ”Vi har brugt megen af vores tid på vandringer i naturen. Det har helt fra de unge dage været vores store interesse. Vi har vandret meget i bjergene i Europa. På et tidspunkt købte vi en campingvogn, og i ferierne tog vi af sted til forskellige steder. Meget til Østrig og Alperne, hvor vi vandrede lange ture med udgangspunkt fra campingvognen. Da vi blev ældre og pensioneret, blev det mest med busture men stadig med vandreture som det primære. I Bulgarien, Dolomitterne, mange gange i alperne, på Sicilien, i Norge. Selvfølgelig blev det vanskeligere med alderen, så vi havde den aftale, at så snart den ene af os følte, at nu kneb det lidt med luften eller andet, så stoppede vi. For en 67 år siden mødte vi begge muren, da det gik stejlt opad på en tur, og så var vi klar
over, at så måtte vi nok stoppe med det. Den slags ture skaber mange venskaber, så vi har stadig bekendte, hvor vi på skift arrangerer ture sammen”. Gerhardt: ”Da vi gik på pension i 1996 tog vi på en lang tur sammen med min søster og svoger i hver vores campingvogn. Op igennem Norge til Nordkap og ned igennem Sverige hjem. Vi var afsted i 2 måneder, og det var en uforglemmelig oplevelse.”
Købmand, så skolelærer Gerhardt: ”Efter mellemskoleeksamen kom jeg i lære i en købmandsforretning, og jeg blev udlært i 1953. Så fik jeg et arbejde i en brugsforening i Forum lidt nord for Esbjerg, og det har uden tvivl spillet ind, at derfra var det nemt at komme ind og besøge Inga i Esbjerg. Men jeg fandt snart ud af, det det med at være købmand, det var alligevel ikke no-
I købmandslære
Foto: Hørdum
19
Fra Østrig
Fra Norge
20
get for mig, så det endte med, at jeg søgte ind på Th. Langs lærerseminarium i Silkeborg, hvor jeg gik først i præparandklasse og så 4 år på seminarium. Dengang boede jeg hjemme til at begynde med, men det var lidt træls at køre med bus frem og tilbage, så i en periode boede jeg i et hus på Funder bakke, som en af mine kammerater havde, og senere fik jeg et værelse i Silkeborg.
Kontoruddannet - til Silkeborg Inga boede stadig i Esbjerg: ”Da jeg var færdig med realeksamen, kom jeg til at arbejde på kommunekontoret, hvor jeg efter 4 år var uddannet som kontorassistent. Da jeg var færdig med uddannelsen, lykkedes det at få et job ved kommunen i Silkeborg, og så kunne Gerhardt og jeg flytte samme og forsørge os selv. Vi blev gift i oktober 1956. Gerhardt blev først færdig med læreruddannelsen 3 år senere, så de første år var det mest min løn, som var vores forsørgelse”.
Bolig - bedre og bedre Gerhardt: ”Vi startede ægteskabet i en meget gammel og forsømt lejlighed med toilet på gangen til deling med 2 andre. Og det var med kakkelovn, som det aldrig rigtigt lykkedes os at finde ud af at bruge, så heldigvis blev det kun 4 måneder der, indtil vi fik en lejlighed på 1. sal i en villa på Sølystvej, som var det mest pragtfulde sted lige ned til søen. På et tidspunkt skulle ejerens søn giftes, så de fik selv brug for lejligheden. Vi boede så på Borgergade i 1959, da jeg var uddannet som lærer og fik en stilling på Sejs skole. Det var en landsbyskole, så der skulle
være en tjenestebolig - men det havde de ikke, så de første 1½ år pendlede jeg fra Silkeborg og til skolen. Men så stod der en nybygget tjenestebolig klar, og vi flyttede ud til skolen, der lå imellem Sejs og Svejbæk.
5 år på skolen i Sejs Inga: ”På det tidspunkt ventede vi vores tredje barn, så jeg stoppede med at arbejde på kommunekontoret, for jeg havde lidt at se til derhjemme.” Gerhardt:” Jeg var på Sejs skole i 5 år, og som lærer på en landsbyskole, er der altid andre aktiviteter, som man syntes, man skal være med i; det var idrætsforening, ungdomsskole og ungdomsklub, så der var altid noget at se tid. Og det oveni 36 undervisningstimer fra kl. 8 til 14, mandag til lørdag, og dertil havde jeg en del specialundervisning, så forts. s. 29
21
FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING
NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES
Ruth Vinkler
Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947
Træffes bedst onsdag 15-18
Camillas Blomster
Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58
Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er nu flere end 1700 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen!
Nyrupvej 2b, Frederiks, 7470 Karup Tlf. 87347733 / 91892272 - info@fsmede.dk 22
23
www.hedensgolf.dk
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
24
KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler
GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12
25
Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti
J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719
KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk
26
Tlf. 9792 1112
Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk 27
28
da vi stoppede i Sejs, var jeg oppe på at få løn for 47½ timer, heraf 41 reelle undervisningstimer, og dertil naturligvis forberedelsestimer - og aftenarbejdet i foreningerne, så der var ikke megen fritid tilovers.
Til Frederiks Jeg havde nogle tanker og initiativer om forældresamarbejde, som ikke faldt i god jord hos førstelæreren, så det endte med, at jeg i 1964 sagde farvel og tak, og vi rejste til Frederiks, hvor jeg havde fået en stilling på den ret nye centralskole. Det var en pragtfuld arbejdsplads at komme til, for det var næsten udelukkende unge lærere, og vi fik en god lærerbolig på Åkjærsvej, og der boede vi i 8 år. 2 år efter var der valg til sognerådet, og det blev jeg involveret i men blev heldigvis ikke valgt. I stedet blev jeg valgt til at være formand for ungdomsnævnet og ungdomsskolenævnet.
Den første Alhedehal Omkring den tid var det, at det begyndte at rumle om, at der skulle bygges en idrætshal. Jeg var med til en stiftende generalforsamling, hvor man mente, at ungdomsnævnet skulle være repræsenteret, og det endte med, at jeg blev valgt til bestyrelsen og fik jobbet som kasserer. Det gik også helt fint med et godt samarbejde, bl.a. med Leif Sørensen, og vi fik lavet tegninger og forskellige forberedelser. Desuden begyndte vi at samle penge ind, og det stod jeg så for med lister, hvor folk kunne skrive sig for at give et vist beløb eller et antal arbejdstimer, for hallen blev jo hovedsagelig opført med frivillig arbejdskraft. Under byggeriet var det Leifs opgave
at være på pladsen og få tingene til at skride fremad og få folk sat i arbejde. Det var mit job at kontakte folk, efterhånden som vi fik brug for arbejdskraft og få dem til at komme på et angivet tidspunkt, hvor vi havde brug for hjælp. Det fik vi faktisk til at køre helt fint, så hver gang Leif kom hjem fra sin posttur, så kunne jeg smutte over til Leif på Grundtvigsvej, og vi kunne aftale, hvad der var brug for. De lovede beløb skulle folk indbetale på en konto i Andelskassen. Det var der aldrig problemer med.
Der er altid brug for frivilligt arbejde Det er også blevet til et par andre opgaver i lokalsamfundet, bl.a. var jeg en periode formand for Brugsforeningen og jeg har været kasserer for Varmeværket i 15 år. Som kasserer skulle kassen jo stemme, så både Inga og jeg arbejdede en hel weekend forud for revisionen for at finde en manko på 1 krone! Det lykkes ikke, så det måtte jeg jo fortælle revisoren, som naturligvis kunne berolige mig med, at det kunne være helt lige meget. Men det var jo lidt ærgerligt. Inga: ”Vores viceskoleinspektør Berthelsen og han kone og så Gerhardt og jeg snakkede om, at det var dårligt, at der ikke var noget for de ældre i byen. Så vi kom på at invitere nogle over til skolen en eftermiddag om ugen, hvor de kunne hygge sig og få en kop kaffe, og det blev faktisk en stor succes”. Gerhardt: ”Det udviklede sig til, at Berthelsen var i sløjdlokalet med de mænd, som var interesserede i træarbejde, Inga og fru Berthelsen var i håndarbejdslokalet, hvor de lavede forskellige ting med de da29
1972. Huset på Hedevej 28
mer, der ville det, og jeg var nede i kælderen med dem, der ville spille et eller andet og så sørgede jeg for kaffen. Af og til fik vi en til at komme og fortælle om et eller andet emne”. Alle var glade og taknemmelige, så det foregik igennem nogle år.
Begge i arbejde på skolen Inga: ”Mens Gerhardt havde sig arbejde på skolen, så havde jeg en overgang noget omsorgsarbejde i Karup, men det holdt jeg op med, da det skulle være et fuldtidsarbejde. Så var det så heldigt, at de søgte en sekretær på skolen, og dér kunne jeg bruge min uddannelse, så den stilling søgte jeg og fik den også. Der var jeg så skolesekretær i 25 år. Så nu havde vi samme arbejdsplads og nogenlunde samme arbejdstid, så det var helt ideelt for os. Vi var begge utroligt glade for at være på Frederiks Skole, det var en fantastisk god arbejdsplads med en god stemning og 30
Foto: Hørdum
sammenhold. Og vi bliver ved med at holde sammen. Vi er mere end 30 pensionerede lærere, både fra dengang og senere, som mødes en gang hver måned og til julefrokost.
Vi byggede eget hus Gerhard:” Da vi var færdige med hallen, var vi begyndt at tænke på, at vi skulle have noget andet at bo i end lærerboligen på Åkjærsvej, så i 1971 købte vi en grund på Hedevej. Vi tegnede selv huset og lavede beregninger for de forskellige ting. Jeg har en svoger, der er bygningsingeniør, så han hjalp jo lidt. Også byggeriet klarede vi næsten selv, bortset fra opmuringen og tømrerarbejdet med tag, vinduer og døre. Vi 6 brødre var omkring den tid sammen om at bygge 4 huse forskellige steder, hvor vi gik og hjalp hinanden. En af brødrene var maskinuddannet ingeniør, så han lavede det meste af rørarbejdet.
Vi begyndte på vores hus i april og flyttede ind i august, så det gik ret hurtigt. Det var en sommer med godt vejr, og jeg havde min sommerferie til at kunne arbejde fuld tid på huset. Vi er så heldige, at vores familie interesserer sig for og hjælper hinanden i stort og småt. Både dengang og i årene siden har vi aldrig manglet hjælp, når vi havde brug for det. Det er en stor glæde.” Slægtshistorie fanger interessen Inga: ”Min mormor og morfar fortalte mig meget om deres slægter, og min mormor var en vidunderlig fortæller, så hver aften hos hende, når jeg skulle i seng, så fortalte hun om mange forskellige ting og altså også om slægten, og min morfar cyklede til Landsarkivet i Viborg og arbejdede med slægtsforskning. Så de har begge givet mig en stor interesse for slægtsforskning, som jeg for alvor tog op omkring 1980. Jeg tog ofte op på
Guldbryllup
Landsarkivet på lørdage, men det var ikke nok for mig, så jeg fik organiseret min arbejdstid sådan, at jeg kunne have fri en eftermiddag om ugen, hvor jeg så også kunne tage derop og arbejde. Det var naturligt nok min egen slægt, jeg begyndte med at udrede, og det tog rigtig lang tid. Gerhardt blev også interesseret i sagen, så han sagde til mig, at han skulle nok tage sig af sin egen slægt, når han gik på pension, og det gjorde han også. Det endte også med, at jeg kom med i bestyrelsen for Slægtshistorisk Forening i Viborg, og senere kom også Gerhardt med i bestyrelsen. Vi var der begge i 6 år. Gerhardt: ”Jeg blev kasserer, for sådan en stod de og manglede, og det havde jeg noget erfaring med. Og det med kassererjobs har det med at følge mig, for jeg blev også kasserer her for andelsboligforeningen, hvor vi bor.
Foto: Guldager
31
Men min karriere som slægtsforsker startede egentlig med, at Knud Gaarn-Larsen havde en dagbog, som hans oldefar havde ført, men den kunne han ikke læse. Så jeg sagde til ham, at du kan bare komme med den, for det kan Inga! Men det endte med, at jeg tog fat på den, og det lykkedes da også, og så havde jeg fået mod på at gå i gang selv. De gamle skrifter kan faktisk tydes Inga: ”Det med de gamle skrifter har jeg gjort meget i. Hvert århundrede har sine egen skrifttyper, og det er heller ikke alt, der er skrevet lige pænt og omhyggeligt. Jeg startede med 1700-tallet, hvor jeg tog på landsarkivet og kom hjem med tekster, som jeg ikke forstod det mindste af. Jeg gjorde så ligesom, når man starter i 1. klasse med et alfabet, og hver dag skrev jeg en side med et bogstav af den gamle skrift, og da jeg var igennem halvdelen af alfabetet, så kunne jeg læse det. 1600-tallets skrifter er de sværeste, jeg har forsøgt at læse, det er næsten umuligt. Der var en domsudskrift fra 1633 om en af mine aner, som jeg ikke kunne få hul på. Så var jeg heldigvis kommet til at arbejde sammen med en ovre på Sjælland, og vi hjalp hinanden med breve frem og tilbage, og det lykkedes at få oversat teksten med lidt hjælp af en genealog, som jeg kender. Men siden har jeg ikke forsøgt med tekster fra 1600-tallet. Det er for svært. Gerhardt: ”Der er en fantastisk samarbejde mellem dem, der driver slægtsforskning, og man kommer i kontakt med en masse mennesker over hele landet og også fra udlandet. Os der kommer på landsarkivet, vi hjælper hinanden hele tiden. Vi er fast deroppe hver tirsdag formiddag kl. 9, 32
og kl. 10 drikker vi kaffe ovenpå. Det er rigtig hyggeligt, og vi udveksler oplevelser og erfaringer. Der kommer folk langvejs fra, og der må man sige, at vi er heldige, at vi bor så tæt på.
En særlig oplevelse For folk med sans for slægtsforskning var det en særlig oplevelse, da en mand med metaldetektor i 2019 på en mark nær Hammel fandt en 24 kt guldring med indgraverede initialer AMCDH svarende til Gerhardts tip tip tip tip tip oldemor, som hed Anne Marie Christensdatter Høst. Ringen blev fundet på en mark tæt på, hvor Anne Maries far var præst i 1700. Derfor er det meget nærliggende, at det er hendes, selvom det er godt 300 år siden, hun har tabt den. Ringen kom i første omgang til Moesgaard Museum, hvor Inga og Gerhardt blev inviteret ud for at se den. Inga fik lov at prøve den. Den passede lige på lillefingeren, så det har været en spinkel pigehånd, der bar ringen. Inga og Gerhardt fik et billede af ringen og har senere fået en guldsmed til at lave en kopi af den, dog med en lidt større diameter, så i dag bærer Gerhardt kopien på sin ringfinger. Den originale ring er havnet på Nationalmuseet som danefæ.
BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklædning 33
Det er genialt ..at handle lokalt
Åbningstider Alle ugens dage 07.00 - 20.45 34
Lækker mad fra
Delikatessen
Sonja Salon
Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks
Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid
v/ Iben og Lars Trier Nielsen
Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442
Frederiks
byens.kagemand@tdcadsl.dk
35
JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE
BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER
36
37
Hundelufteren lagde mærke til...
.. at den nye tandklinik, som opføres på Jernbanegade i forlængelse af den eksisterende klinik, er kommet langt
.. at der har været tomt på vikarhotellet siden før vinterferien, hvor de polske arbejdere sluttede 1. etape på Apple i Foulum ...men fra 12.4 er der kommet nye beboere, denne gang er det østrigere, som skal støbe en stor silo for kartoffelmelsfabrikken ..
38
Hundelufteren lagde mærke til... ..at kirkens nye værkstedsbygning er færdig og passer godt ind med de andre bygninger - kirken er snart den mindste..!
..at første halvdel af Granvej må kæmpe sig igennem 2 måneder med kloakarbejde
39
Hundelufteren lagde mærke til... ..at i dagene omkring 1. februar havde kommunen gang i en kraftig udtynding i Lyngsøparken med en stor maskine, der maste sig igennem skoven og klippede træer, som var det tændstikker ...måske er det nødvendigt, men det var voldsomt at se på
..senere fik også den lille lund langs Alhedestien mellem Jernbanegade og Rønnealle besøg af bæstet
..og bæstet hedder...en fagmand kunne fortælle, at det er en ”fældebunkelægger” ...ja, naturligvis, hvad ellers?
40
Hundelufteren lagde mærke til...
..et par uger senere, da jorden netop var tøet og mættet af vand (!), fandt man det passende at køre med en ny tung maskine igennem parken - med det forudsigelige resultat, som billedet viser… det var da virkelig en dårlig ide ...også maskinføreren var ked af det, men han måtte jo bare gøre, som han blev beordret.
..så nye maskiner måtte indsættes for at prøve at rette op på miséren ...bortset fra, at de ikke fik jævnet alle spor
..og elendigheden fortsætter... 41
Hundelufteren lagde mærke til... .. som vi frygtede, dukkede i slutningen af marts det 3. sæt af tunge maskiner op i Lyngsøparken, denne gang en terrængående flishugger, hvor man endnu en gang mosede rundt i området og hentede stammer og huggede dem til flis sammen med de stammer, som maskine nr. 1 og 2 allerede havde hentet til bunke. Alt dette gjorde blot det hele værre, så nu er både stier ind til området og en del af plænen ét pløre, som hverken de ældre mandags-stavgangsdamer eller besøgende til Børneskoven med den yngste i klapvogn kan passere…. jamen, altså
Hele processen vidner om flere fejldispositioner, hvor man åbenbart har overset, at Lyngsøparken/ Børneskoven i Frederiks ikke er en skov i drift - men blot en lille park! Området er slet ikke egnet til den massive indsættelse af store maskiner. Man kunne sagtens have gjort, som sidste gang, der blev udtyndet, nemlig indsætte et par skovarbejdere med motorsave. Måske ikke så rationelt, men betydeligt mere skånsomt og bedre egnet til en lille offentlig park, som burde behandles med større hensynsfuldhed. Og det rationelle?- Lur mig om ikke den omfattende maskinindsats og efterfølgende udbedringer (håber vi?) vil ende op med lige så store omkostninger, som nogle skovarbejdere i et antal uger. 42
Hundelufteren lagde mærke til...
… at udtyndingen i Lyngsøparken ikke var ren elendighed ...flere var heldige og kunne købe noget godt træ til brændeovnen
.. at det nye Solvænget vokser til ...nu er 5 huse færdige (nr. 65, 75, 79, 81 og 87) og yderligere 2 er under opførelse nr. 63
nr. 85
43
Hundelufteren lagde mærke til... ..at en søndag morgen i februar kunne man se, at nogle ”stærke” gutter havde væltet bænken foran Dagli’brugsen om på ryggen ...overvågningsvideo viste 4 unge personer af hankøn, der kl. 23.42 lørdag nat ankommer til P-pladsen i en hvid bil. De 2 går målrettet hen og vælter og sparker til bænken, mens de to andre ser til. Derefter hurtigt ind i bilen og afsted igen ...svært at forstå og ikke sjovt overhovedet
..så fik vores ”parkpedeller” lavet bænke til bålpladsen i Lyngsøparken. ...en dejlig hyggeplads
44
Hundelufteren lagde mærke til... ..at de store træer langs skolens sportsplads er blevet kraftigt beskåret
..at de hvide kilometersten kommer fint til deres ret langs den nyasfalterede sti ..vi regner med lidt vedligeholdelse i form af algebekæmpelse og en smule hvid maling hist og her
45
Hundelufteren lagde mærke til...
..at et antal lysmaster på Alhedestien mod Skelhøje efterhånden læner sig så meget til siden, at man må frygte, at nogle af dem vælter en dag… Energi Viborg har fået besked med billede, så forhåbentlig bliver masterne rettet op ...og gerne inden den del af stien bliver renoveret og asfalteret
..at forbipasserende på Solvænget har kunnet glæde sig over denne forårsbebuder (Troldnød, tror vi), som allerede i februar/marts står med et væld af flotte gule blomster
46
Fællesskab
med plads til alle Se alle vore aktiviteter på http://www.frederiks-aif.dk 47
48