Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 12. ĂĽrgang nr. 3 August 2020
s n e lhed
A Borger
Nyt
Indhold Jeg er vagabond ______________________________________________________ 4 Alhedestiens kilometersten genopstår _____________________________________ 8 Blomsterkummer pynter i hovedgaden ___________________________________ 10 Årets lokalområde? __________________________________________________ 12 Fra Vagner Würtz’ dagbog _____________________________________________ 20 Områdefornyelse ____________________________________________________ 22 Motionsredskaber på Hjertestien ________________________________________ 23 Ny Frederiks info-folder_______________________________________________ 26 Kartoffelfestival _____________________________________________________ 27
Frisk til en lille udfordring? Før i tiden var det mere almindeligt at give sit hus et navn på facaden. Vi har fundet 5 i Frederiks. Ved du, hvor navnene hører hjemme? Ved du det ikke? Så se på side
Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstfmd. Sekretær Medlem Medlem
Ulla Brendstrup Frode Siig Connie Stentebjerg Annette Frickmann Birgit Kolstrup Rudbæk
Suppleant Jette Schmidt Suppleant Marianne Rasmussen Foreningens mailadresse:
2036 1857 2249 9999 2972 4502 3057 9667 2241 6555
alhedens.borgerforening@gmail.com frodesiig@youmail.dk kc.stentebjerg@webspeed.dk africk@live.dk bb@revision2001.dk
2048 5341 2620 6140
js13@mail.dk mamfrederiks@gmail.com alhedens.borgerforening@gmail.com
Kasserer (u.f. best.) Kaj Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)
Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2
Formandens klumme Siden sidste blad udkom er der ikke sket meget i Borgerforeningen grundet Corona. Vi måtte desværre aflyst Sct. Hans festen, det var selvfølgelig rigtig ærgerligt men desværre nødvendigt. Vores frivillige har haft travlt med at gøre anlægget sommerklar, de har malet og gjort bede, hæk og plæne så flotte samt renset og rettet vejsten på Alhedestien, plantet kummer til og opsat dem på hovedgaden. Det er et rigtig flot arbejde af dem. Vi er alle de frivillige dybt taknemmelig. Pakhuset er åbent i dagtimerne fra 9-17 i juli og august måned, så turister og lokale kan holde et velfortjent hvil der. Turistbureauerne i Herning og Viborg har givet Pakhuset omtale på deres hjemmesider, så det kan nok lokke nogle til. Næste arrangement er Affaldsindsamlingen som foregår lørdag den 19 september, det er et arrangement, vi deltager i, i samarbejde med Danmarks Natur fredningsforening. Vi starter i Pakhuset kl. 10.00 med et rundstykke og en kop kaffe og juice til børnene.
Håber rigtig mange vil bakke op om projektet, så vi kan gøre Frederiks til en renere by. Medbring handsker og godt humør. Lørdag den 3 oktober bliver der i dagtimerne afholdt marked, her er Borgerforeningen selvfølgelig med til den praktiske afvikling. Der bliver ikke julemarked i år, vi har valgt at springe over, da udbyttet ikke stod mål med arbejdet sidste år. Håber vi måske kan arrangere noget under en eller anden form næste år, der vil det være godt med nogle ideer fra jer medlemmer. Til slut en af mine utallige opfordringer om at melde dig ind i Borgerforeningen, kontakt kassereren hellere i dag end i morgen. Oplysninger på modsatte side. Med ønsket om en god sommer til alle.
Læs alt om Borgerforeningen Find det meste på Læs det seneste nye alhedeborger.dk Se en masse billeder Se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen, Se vores turistinformation Check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport&motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger m.m. Læs også seneste om Frederiks Områdefornyelse
3
Jeg er vagabond En af de første dage i maj traf vi på Brian i Anlægget, hvor han havde indrettet sig i det ene af foreningens sheltere, som han kender fra tidligere besøg. ”Jeg hedder Brian og er vagabond” præsenterer han sig. Han har naturligvis et efternavn, men det bruger han aldrig. Fornavnet er fint nok, og det samme er betegnelsen vagabond. Han er nemlig ikke en af landevejens riddere og det hierarki med stodderkonger, dronninger og prinser, og det lægger han stor vægt på. ”De render rundt med alle de emblemer på tøjet, og dem gider jeg altså ikke”, siger Brian. Han fortæller, at der var en af dem, der engang fik vejet al tøjet med alt påhæng, og det vejede 12½ kilo! ”Det har jeg virkelig ikke tænkt mig at slæbe rundt på!” Han går heller ikke ind på markedspladser, der er for det første for mange mennesker, og han ”kan ikke se ideen 4
med at drikke sig pissefuld i fire dage.” Det er det frie liv, Brian dyrker, og hans eneste indtægtskilde er hans kaffekande, som hænger på barnevognen, og som han placerer på jorden foran sig, når han holder pause på et torv eller uden for en butik. Så kan folk lægge en skilling, hvis de syntes. Det giver ofte et pænt beløb, og desuden bliver han tilbudt meget andet som mad og øl, for folk er altid meget flinke, fortæller han. Det gør nok heller ikke noget, at han ser ren og pæn ud. Brian er 61 år gammel og har ikke andre indtægter end fra sin kaffekande. Han har ingen folkeregisteradresse og får ingen hjælp fra det offentlige. Og det er han heller ikke interesseret i. Han fortæller, at han stammer fra Køge på Sjælland, og han har været vagabond i nok en 7-8 år efterhånden. Han går ikke så meget op i tid og år mere.
Nu her om foråret og sommeren er det jo fint nok, men hvad så om vinteren? ”Det er det samme” siger Brian. Men han kan godt finde på at gå i hi i en shelter, eller hvis det lykkes at finde et eller andet logi, hvor han kan være i de hårdeste vintermåneder, selv om der jo nærmest ikke er vintre mere, og det har han jo ret i. Han har en vinter ligget fire måneder i et shelter oppe ved Nissum Fjord, og omkring årsskiftet lå han 3 måneder i et tomt hus i Erslev på Mors. Det var købmanden, bageren og nogle andre, der ejede det, og der fik han lov til at overvintre. Der var godt nok ingen varme, men der var vand og komfur, så det var fine forhold. Han bruger bogen ”Overnatning i det fri” til at finde de overnatningspladser, og han er ikke mere uden for samfundet, end at han har det hele på sin tablet! Den er let at have ved hånden, og det er åbenbart ikke noget problem for ham at finde steder, hvor han kan få strøm på sin tablet. Også her i Anlægget har han fundet frem til de udendørs stikkontakter. Men det dér med at kigge på sin ipad eller mobiltelefon, det har han erfaret, at det kan være farligt i trafikken. Han går altid i venstre vejside, hvis der ikke er en cykelsti, og ”det er s’gu lidt træls, når man kan se ind igennem forruden og se føreren kigger ned på sin mobiltelefon, så jeg har også flere gange måttet springe til siden, fordi de overhovedet ikke har set mig”.
mest det jyske landskab, han færdes i. Brian fortæller, at livet som vagabond er hans eget frie valg, og, som han siger, er han meget privilegeret, for han har ikke længere nogen nær familie, så der er ikke nogen, der savner ham, og han savner heller ikke nogen. Han mistede sin storebror i en drukneulykke i 1983, hvilket har været et stort traume for ham. ”Min mor var den sidste nulevende, men hun blev bare så dement, at hun ikke vidste, hvem jeg var”, så da hans mor døde, solgte han huset og startede tilværelsen på vejene. Han var gået ud af skolen fra 9. klasse og har derefter haft arbejde med mange forskellige job og ufaglært arbejde, men han har altid været et naturmenneske. Som dreng var han altid ude i naturen, og som ung turede han landet rundt på en Puch Maxi i sine sommerferier. Hvad med helbredet? Brian fortæller, at efter han begyndte at gå på landevejene, har han aldrig været så rask. ”Tænderne begyndte godt nok at rasle ud for en del år siden på grund af noget aggressiv paradentose, men når der ikke er flere tilbage, så må jeg jo bare æde suppe eller finde på noget andet. Ellers er jeg mest til fars, frikadeller og sådan noget, for mine tænder er ikke til en stor rød sej bøf.”
Han startede fra Mors i begyndelsen af marts, og de nærmeste planer er, at han skal ned igennem Jylland og så runde Fyn. Selv om han er fra Sjælland, så er det 5
Er XL-grunden opgivet af boligselskaberne? Som vi omtalte i sidste medlemsblad, har Boligselskabet Viborg Amt et ønske om at bygge på den store grund, hvor der tidligere var trælast. Det må vi nu nok stille et stort spørgsmålstegn ved. Den 17. juni besluttede Økonomi– og Erhvervsudvalget, at 5 projekter i Ørum, Mønsted, Stoholm, Møldrup og Sparkær skulle have kommunal støtte. Boligselskabet Viborg Amt står for 3 af disse projekter og havde søgt om kvotetildeling til projekter i 6 byer - men desværre ikke til at bygge i Frederiks!
landsbyer, så boligselskabet havde langt flere ønsker, end der var mulighed for at få gennemført. Man måtte prioritere og valgte de byer, hvor man var mere sikker på, at grundkøbsaftaler og planmæssige forhold var på plads. Han fortæller videre, at man fortsat vil arbejde for flere lejeboliger i Frederiks og håber at man kan få ønsket højt på listen til næste år.
Når Frederiks end ikke er med på ønskelisten fra boligselskabet, så må vi spørge, om et byggeri i Frederiks fortsat er noget, som boligselskabet ønsker at prioritere - og det har vi gjort. Projektleder Gunnar Grangaard medgiver, at der ikke er søgt kvote til boliger i Frederiks i år. Det skyldes, fortæller han, dels at der har været lidt ”stille omkring grundkøbet” det sidste års tid, og dels at der har været en meget stor interesse for boliger i alle
Renovering af Alhedestien udskydes igen Vi havde forventet, at kommunen fra uge 18, som meldt ud, ville anvende de 1 mio. kr., der var afsat, til at fortsætte renovering af Alhedestien fra Karup mod Frederiks. Det skete ikke.
Thorkild Vestergaard kan desværre ikke sætte dato på arbejdets start og er ikke sikker på, at det bliver i indeværende år!
Civ. Ing, Thorkild Vestergaard fra Trafik & Veje fortæller, at man arbejder på at få flere penge fra forskellige statslige fonde, så man kan renovere hele Alhedestien til Viborg, og så ville i hvert fald en del af kommunens 1 mio. kr. skulle gå til egenprojektering. Desværre er der vist ”gået Corona” i relationerne til de fonde, hvor pengene skal hentes, så det hele er blevet en del forsinket. 6
Vi må nok regne med, at Alhedestien fortsat skal lappes
Pakhuset holder sommeråbent Sidste år blev Pakhuset holdt åbent for publikum i dagtimerne fra maj til september. I år har bestyrelsen været tøvende med at åbne huset på grund af Corona situationen, men efter de gradvise lettelser i restriktionerne besluttede man at holde åbent i tidsrummet 0917 i månederne juli og august. Gode støtter af Borgerforeningen har igen i år påtaget sig at sørge for, at der bliver åbnet og låst på daglig basis.
Sct. Hans fejring måtte desværre aflyses
Vi siger tusind tak til vores teltsponsor, som uopfordret betaler det sædvanlige beløb til Borgerforeningen, selv om vi altså ikke skal leje telt i år!
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer 7
Alhedestiens kilometersten genopstår Mange havde sikkert lagt mærke til, at de gamle kilometersten fra jernbanens tid, hvoraf de fleste glædeligvis er bevaret langs Alhedestien, over årene har fået en hård behandling af kommunens maskiner, eller mere præcist af visse maskinførere, som var hensynsløse både overfor materiellet og overfor de gamle sten.
Skelhøje, men med et sandt arbejdsraseri stoppede holdet ikke før man var nået til Skelhøje, så det blev til 30 sten! Bent Johansen blev spurgt, og allerede dagen var han i gang med at give alle de genrejste sten en tur med højtryksrenseren uden regning. Tak for hjælpen, Bent, det var lige, hvad der skulle til.
Mange hældede slemt til en side, nogle var halvvejs dækket af jord og beplantning, og de fleste havde som sagt fået større og mindre ar efter påkørsler.
Derefter kom turen til en gang ny hvid og rød maling, og allerede i slutningen af maj kunne holdet melde færdigt arbejde.
Nu skulle der gøres noget, og 5 af Borgerforeningens ”sædvanlige” gode hjælpere og en enkelt ny, meldte sig straks klar til at gøre en indsats. På et møde i pakhuset blev opgaverne defineret og fordelt, og allerede dagen efter var 3 hold á 2 mand i gang med at rette og hæve stenene. Tanken var, at der måske kunne ordnes 20 sten fra Vestermarksvej til halvvejs mod
Et opslag i foreningens Facebook-gruppe gav et enormt antal ’likes’ og mange rosende kommentarer, så det har virkelig været påskønnet. Dejligt, når det lykkes og borgerne er glade. 14 dage senere blev sat sidste punktum for projektet, da vi fik lov til at hente et par trailerlæs flis hos Grønhøj Vognmandsforretning uden beregning, hvorefter det blev udlagt omkring alle stenene, så de forhåbentlig forbliver synlige i landskabet i lang tid fremover. Når Alhedestien får sin nye asfaltbelægning, vil det blive et flot syn at nærme sig Frederiks med de nymalede sten langs den sorte asfalt. Det er den indtryk, som vi gerne vil have, at besøgende får af byen.
30,6 km stenen ved lægehuset blev prøvesten for at vurdere arbejdets omfang. Her ses stenen før, under og efter >> 8
Færdiggørelsen fejres med grillpølser i Anlægget
9
Blomsterkummer pynter i hovedgaden Et længe ønsket tiltag blev i maj sat i søen af Borgerforeningens frivillige hjælpere. Med misundelse har vi set, når mange byer pynter op i gaderne med forskellige blomsterarrangementer - i de store byer er det naturligvis kommunens folk, der sørger for den slags, men i det små samfund er det - lige så naturligvis - beboerne selv, der må tage fat, hvis man vil have noget lignende! Sådan er det jo, selv om vi alle betaler skat til den samme kasse. Nu skulle vi også have lidt pænt at glæde os over i Frederiks i sommer, så med støtte fra Handelsstandsforeningen blev der indkøbt udstyr og tilplantet med blomster, som Camillas Blomster skaffede til en god pris, og den 25. maj lige før Pinse, blev 22 tilplantede krukker placeret langs hovedgaden. Det lykkedes heldigvis at overtale nærboende til hver at tage en gruppe krukker i pleje og give ”deres” krukker en sjat vand i ny og næ igennem sommeren. Så håber blot, at krukkerne kan få lov at stå i fred. Måske skal vi have dobbelt så mange næste år? Camilla planter blomsterne, og Frode, Finn og Arne er klar til at køre dem ud på pladserne 10
Kunne kroens kummer måske også blive beplantet? Ja da, var svaret på en venlig henvendelse til den tilsynshavende, og det blev lovet, at der snarest ville komme blomster i kummerne. Det skete desværre ikke, og en rykker 3 uger senere med en ny lovning gjorde ingen forskel, så da bladet yderligere 3 uger senere midt i juli går i trykken, er der desværre intet sket endnu - måske næste år så? 11
Årets Lokalområde ? Måske husker man, at Frederiks i 2012 og 2016 blev nr. 2 i konkurrencen om titlen som ”Årets Lokalområde” i Viborg Kommune. I den nyligt udarbejdede Lokale Udviklingsplan for Frederiks kan man læse, at der blandt de emner, som borgerne i Frederiks vil arbejde videre med, er, at blive Årets Lokalområde. Hvem, der har foranlediget dette, ved vi ikke, men Borgerforeningen vil tage handsken op, så vi har medio juni udarbejdet og indsendt en omfattende indstilling til bedømmelsesudvalget. Den 12. august offentliggøres det, hvilke 3 byer, der er nominerede, og den 5. september vil byerne få besøg af Landdistriktsudvalget, hvor hver af byerne vil få lejlighed til at ”gøre sig lækre” for udvalget i håb om at vinde 1. præmien, som bekendtgøres den 7. september. Skulle vi vinde er præmien 50.000 kr., mens 2. og 3. pladserne giver 25.000 kr. hver.
Hvis man er interesseret, kan indstillingen fra Frederiks ses på vores hjemmeside.
På hjemmesiden www.alhedeborger.dk
man også se billeder fra 2012 og 2016
PS, Skulle vi være så heldige at blive nomineret, så betaler kommunen op til 5.000 kr. af vore udgifter til at lave en præsentationsdag den 5. september. Vi håber, at der er nogen i byen, der vil være med i en gruppe, som skal finde ud af, hvordan vi skal tilrettelægge dagen. HAR DU NOGLE GODE IDEER - så giv straks besked til formanden eller redaktøren.
12
FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING
NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES
Ruth Vinkler
Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947
Træffes bedst onsdag 15-18
Camillas Blomster
Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58
13
14
www.hedensgolf.dk
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
15
KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler
GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12
16
Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti
J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719
Tlf. 22 48 01 31
Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup
KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk
Tlf. 9792 1112 17
Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk 18
19
Fra Vagner Würtz’ dagbog (4) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. 23. april 1941:Vi har stadig undgaaet at mærke noget til Krigshandlinger, men for et Par Dage siden stod der i Avisen at der var faldet Bomber ”et sted” i Jylland og der var saaret 8 Mennesker og Dræbt én Mand (samt Navnet på Manden vistnok V.H.N. Larsen). Dagene efter sagdes for bestemt herude at det var Skern Svineslagteri der var ramt og der var 2 dræbte og det passer vist ogsaa. Derimod skal jeg love for vi baade ser og hører til ”vore egne” som nogen i ”Spøg” kalder de tyske Flyvemaskiner som nu er kommet til Karup. Det siges at der vel er et par hundrede Stykker dernede nu. Vi ser de flyver i Formationer om Dagen og de dykker ned og op ligesom en Høg og de flyver med Lys paa om Natten og Lyskastere bliver sat op mod dem og skal vel øve sig i at holde dem i Lyskasteren - og der flyves med mange Typer af Maskiner med meget forskellig Hastighed og Flyvehøjde, og forleden sagde en tysk Soldat som sad herovre i Afholdshotellet og fik sen Kaffe og en lys Øl, at der nu var en stor Flyveskole derude. Undertiden er det ogsaa saa oplyst om Natten saa man skulde tro at der laa en stærk oplyst Storby derude. Denne tyske Soldat talte rigtig godt dansk - han var Brobygger og havde i sin Tid arbejdet ved Opførelsen af Lillebæltsbroen. Jeg fik ogsaa en lys Øl af ham under Samtalen med ham og hans kammerat som hed Gustav og var Murermester og gift. Brobyggeren var 27 Aar gl. men næsten skaldet og han havde været med i Norge. 20
Oktober 1941 Sommeren gik med indskrænkninger paa Tobak og mange andre Ting, nu er det flere Maaneder siden man kunde købe Cecil endsige ordentlig Tobak, man faar tyske Cigaretter fra Bulbarien o.s.v. og man faar erstatningstobak, puha. Jeg er nu saa heldig at Daniel Bitsch næsten hver Dag skaffer mig 2 Pakker Cigaretter af forskellige Mærker, e.eks. Korner, Pawhattan, India, Ideal, Luxor, American Club, Prince og Egypt, Yaltas og en enkelt gang Meluka. Da de steg i Pris til 40 Øre gav jeg halvtreds og da de steg til 60 gav jeg 75 og nu da de koster 80 Øre (det skidt) betaler jeg 1,00 pr. Pakke, altsaa de overskydende 10, 15 og 20 Ører er Budpenge (daglig) saa jeg ved knap om jeg kan kaldes ”heldig”. Her i Byen er Rationerne i Brugsen pr Maaned til hver: 1 Pakke Chag og højst 2 Pk Cigaretter, og ved Købmanden noget lignende, enkelte faar lidt begge Steder. Jeg har nu faaet et Smalfilmsapparat, og dermed averterer jeg om Fremvisning af Film. Jeg har allerede haft flere hjemme fra ”Reichbahnzentrale” i Kbh, bl.a. Ugerevuer hvor man ser lidt af Krigens haarde Virkelighed ved Fronterne, ret interessant men ”ikke morsom” og ikke egnet for Børn, i hvert fald efter min mening. Det er rent Skidt med min Svend. Kalle har været borte flere Gange det sidste halve Aar, i over 8-14 Dage ad Gangen, han har noget slemt Eksem som har generet ham, og forsaavidt ogsaa mig, forfærdelig meget. Nu til sidst skal han ligge i Aarhus
i over 3 Uger, saa nu har jeg sagt ham op, og efter forgæves at have søgt i Avisen (Jyll. Post.) har jeg antaget en ung Mand 19 Aar som hedder Aksel Pedersen. Han siger at han har været ved Faget i 2 Aar, men -? det gaar ikke særlig godt i øvrigt er han en mærkelig Fyr tavs og skummel og han er aldrig hjemme om Aftenen. Han er fra Blaahøj og siges at have lært i Fredericia. Han er høj og ranglet med et skulende Blik og Folk er vist ved at være bange for ham saa jeg gør vist bedst i at se at faa skiftet igen, men Folk spørger ogsaa altid efter Kalle naar de kommer i Salonen, det er jo heller ikke let for Aksel at tge hele Tiden, dette her at Kalle var saa dygtig og om han snar kommer igen som de vilde sige ”Du er intet ved siden af Kalle” til Aksel Pedersen. Flyvepladsen bliver stadig brugt som uddannelses Skole for nye Elever og der arbejder vel endnu 2-3 Hundrede Mand dernede dertil kommer en hel Del Folketyskere eller Sønderjyder som er tildels fast ansatte og bor dernede samt en Masse unge og gifte Kvinder fra Egnene her omkring som arbejder derude og tjener godt, vel omkring 70-100 Kr pr Uge ved Rengøring i Barakkerne og ved Gartnerarbejde o.s.v. Der er ogsaa en Del rigtig tyske Piger dernede - der siges at de arbejder i Kontorer o.s.v. Jeg har selv talt med nogle om aften vi var paa ”Fisketur” hvor vi ”fiskede” 36 Øller og 2/2 Aalborg og jeg væltede med de tomme flasker paa hjemvejen lige uden for den Barak de boede i ved Høgildvejen, da kom de springende ud i Tusmørke og raabte saadan nogen som; ”Vas i das?” og grinede og pegede paa Skaarene i Grøften og sagde :”er de fylde” (altsaa flaskerne) Nej, de er tomme, men jeg er ”fuld”, hvorefter de grinende sprang ind igen. De øvrige Deltagere i ”Fisketuren” var selvfølgelig Severin, Marinus og Bageren i Havredal. I Aar har jeg ”faaet” 5 Rm Træ fra Stendalsgaard og 16.000 rigtig gode Tørv fra Engesvang, Tørvene har vi faaet i Hus omme ved Severins, og der skal ”Daks”
nok passe paa at ingen stjæler dem fra os. Vi tør knap selv hente dem for han er lige ved at fare paa os hver gang vi kommer efter Tørv. Endvidere har jeg betalt 17 Kr for en lille Bilfuld Savsmuld fra Skræ. Tørvene kostede 12 Kr pr 1000 og 70 Kr i Fragt altsaa i alt 262,00. Dertil lidt Affaldstræ og Spaaner fra Legetøjsfabrikken - men ikke et Snus Kul eller Koks. Vi har stadig jævnt godt med Musik men Fragten er sommetider dyrere end selve Musikken engang imellem for Eks. i Feldborg og Sevel har vi givet 65 Kr til Bil og kun 50 til os selv, altsaa 115 i det hele men vi kører alligevel. 25. Februar 1942 Jeg skal love for at det blev Vinter igen i Aar, vi var et Par Dage nede paa 33 Gr Frost med en bidende Vind, saa det var noget der trængte ind alle Vegne. Vore Tørv fra Engesvang har været meget drøje der er vel 3-4000 tilbage endnu, saa vi klarer nok Vinteren med dem. Jeg har haft en Del at bestille med Smalfilmsfremviserapparat, og f. eks. sidste Uge tjente jeg 75,00 ind med det. Jeg havde en Tycho Brahesdag Lørdag 14. Feb. Jeg skulle rejse over Viborg til Engesvang og glemte min Violin paa Stationen her, blev forsinket med Kjellerupbanen saa jeg ikke naaede Forbindelsen og maatte staa ud i Lysbro og begynde at gaa til Paarup, hvor Bilen som kørte os (Karl Rosgaard var med) gik i Stykker og Punkterede og knuste Lommelampen da vi skiftede Hjul, og da vi langt om længe kom til Paarup og lejede en anden Vogn sprang den Kølervingen og ødelagde Køleren lige i Starten, endelig kom vi afsted i Vogn Nr. 3 og naaede Hampen hvor der stod en Personbil i udgravningen i Snedriven og spærrede for os saa maatte vi fortsætte i Slæde det sidste Stykke til Gludsted mens vores Bil kørte hjem og vi maatte igen paa Slæde til Hampen St hvor de 3 kom med Morgentoget, mens jeg kom for sent og maatte gaa de 23 km til Engesvang paa mine trætte Ben Søndag Formiddag i høj Sne og glat Is og en hæslig Frost. Det var en styg Tur, puha. 21
Områdefornyelse Frederiks Orientering fra Følgegruppen
Ting tager tid Det var i januar 2017, at vi havde et borgermøde angående Områdefornyelse i Frederiks. Koordinationsgruppen samt flere udvalg arbejdede derefter med Borgermødets mange forslag til områdefornyelse/ byfornyelse, og en ansøgning blev sendt til kommunen i september 2017. I december 2018 blev ansøgningen endelig godtaget af kommunen med en finansieringsplan på 4,5 mio. kr. Allerede i januar 2019 mødtes en Følgegruppe bredt repræsenterende Frederiks med folk fra kommunen og arkitektfirmaet Labland, som skulle hjælpe med at omsætte borgernes og Følgegruppens ideer til praksis og samtidig give nye muligheder. Efter mange møder og 2 borgermøder i foråret 2019 havde vi en nogenlunde plan for Områdefornyelsen klar, men Ting Tager Tid. Vi syntes jo, at nu går vi da bare i gang. Sådan er det ikke. Alt skal undersøges, tilrettelægges og godkendes. Nu er vi dog der, hvor der sker noget. Syningerne – overgangene ved skolen og Johs. Jensens Vej Projekterne Syningerne ved skolen og Johs. Jensens Vej er godt i gang, og spaden stikkes i jorden i sensommeren/ efterår 2020. (Se tegninger). Følgegruppen og kommunen har arbejdet en del med at finde en god belægning, der kan bruges både ved syningerne og i bymidten. Belægningen skal gerne skille sig ud, så bilisterne kan se, de skal være opmærksomme og passe på fodgængere og cyklister, men belægningen må ikke larme mere end asfalt. Derudover skulle belægningen også blive et dekorativt element, så man synes Frederiks er en spændende by at komme til.
22
Centrum/ Bymidten Her i efteråret vil vi gå i gang med at se på, hvordan området i og omkring centrum/ bymidten skal udformes og indrettes, så vi er klar med en plan, når pengene frigives i 2021. Sløjfen – Hjertestien I foråret er der arbejdet med sløjfen (stien rundt om byen). Arbejdsgruppen for sløjfen har nu fået forbindelsen lagt fast, og i løbet af efteråret vil forløbet blive til en sammenhængende sti rundt i byen. Lige nu arbejdes der med, hvilken skiltning der skal sættes op, så man nemt kan finde og følge stien.Træningsstationerne ligger på stiforløbet, så muligheden for en rigtig god motionstur er til stede. Film Under processen med områdefornyelsen blev der af arkitektfirmaet Labland lavet en lille film om Frederiks. Det er en film med en beskrivelse af byen, borgernes tanker og de projekter og tanker, der ligger bag områdefornyelsen. Ole Mølgaard, Tovholder
Link til filmen – ”Vejen frem”:
https://www.dropbox.com/sh/yki5vt07xeqood0/ AAAVudpABstPdhcTQmlbrm37a?dl=0
Ved Skolen
Ved Johs. Jensensvej
Den lille udfordring Løsning på udfordringen side 2. Navnene, vi har fundet, hører til disse huse:
”Arnen”, Brorsonsvej 1
”Vestend”, Vestergade 12
”Fredensbo”, Nørregade 20 Måske er der flere? Hvis det skulle være tilfældet, så give red. besked
”Havely”, Vestergade 13
”Vesterbo”, Vestergade 15 23
4 af 5 motionsstationer er på plads 5-6 maj blev de første 3 af i alt 5 motionsstationer sat op, og i juni kom den fjerde på plads. Det varede ikke mange timer, før vi så de første børn lave øvelser i bommene. Når man vurderer størrelsen af de forskellige elementer, så ses det dog tydeligt, at det nok mest er ældre børn og voksne, som disse er tiltænkt. Motionsstationerne er en del af Frederiks Områdefornyelse, som er blevet finansieret ved en selvstændig ansøgning fra Borgerforeningen. Det er en god hjælp, da det afsatte budget til områdefornyelsen ikke er omfangsrigt nok, til at dække alle ønsker.
Den sidste af de 5 stationer, som skal være i Lyngsøparken, afventer stadig tilladelse til etablering.
24
Pop–up butikker i Pakhuset Pasgaard Tøj og et par firmaer fra Randers og Hobro med tøj og sko havde hhv. den 6. og 12. juni lejet Pakhuset til at lave en handelsdag i Frederiks med ”Pop-up” butikker. Vi ved ikke, om det blev han-
delsdage, som de var tilfredse med, men Pakhuset var velegnet, og fra Borgerforeningens side var det endnu en måde at anvende Pakhuset på, og som samtidig giver lidt lejeindtægt.
..og undervisning i teori til kørekort Alhedens Køreskole v/Erik Holz Mogensen har aftalt med Borgerforeningen, at han kan leje Pakhuset til teoriundervisning 17.30 til 20.00 på tirsdage, så nu er det let for Frederiks ungdommen at tage kortet her i byen.
25
Ny Frederiks informationsfolder
I 2017 fik Borgerforeningen fremstillet en 3-fløjet folder med en masse informationer om Frederiks og fokus på hvilke fordele og herligheder, man kan møde her. Alt naturligvis med henblik på at markedsføre byen. Folderen fik sin debut på Viborg Snapsting og blev også fordelt til et antal ejendomsmæglere i håb om, at nogle kunne se fordelene ved at bosætte sig her. Man tænker ikke over det i dagligdagen, men på blot 3 år er der faktisk sket en hel del i Frederiks, så nu var det tid at få folderen opdateret, og der er så meget godt at
reklamere for, at vi denne gang var nødt til at udvide til en 5-fløjet folder i et lidt mindre format, men alt i alt med mere plads til billeder og tekst. Som sidst vil vi forsøge at få folderen udbredt til så mange som muligt. Hvis der er nogle blandt vores medlemmer, som har ideer til, hvor folderen kan placeres eller fordeles og på den måde sætte spotlys på vores by, så henvend jer til bestyrelsen. Vi har masser af foldere. På www.alhedeborger.dk kan man klikke sig ind og se folderen
Har du lyst til at læse nogle af de artikler, der har været i BorgerNyt (og lidt fra P-Nyt) tidligere? Prøv at klikke ind på www.alhedeborger.dk/alhedens-borgerforening-historier 26
Kartoffelfestival Arbejdet med at arrangere årets Kartoffelfestival i Frederiks og omegn lå stille i nogle måneder, mens der blev ventet på, hvordan Coronavirus udviklede sig og senere på, hvornår der måtte åbnes for forsamlinger igen. På et koordinationsmøde den 5. juni bekræftede AIF, at de ufortrødent arbejdede på, at Oktoberfesten skulle holdes den 3. oktober som planlagt. Borgerforeningen har besluttet, at der ikke vil blive arrangeret fællesspisning fredag aften. At dømme ud fra de deltagere, der var i 2019, vil det være et publikum, som er mere udsatte på grund af alder, så det mener foreningen ikke at kunne forsvare. Derimod vil der blive arrangementer på området ved Pakhuset, hvor alle og enhver kan oprette boder og sælge de varer, som de har produceret. Afgrøder fra haven, grøntsager, honning, frugter, syltetøj m.m. samt husflidsarbejder, håndarbejder og hvad folk ellers kan ønske at falbyde. Og der vil blive kartoffeloplevelser og skoleaktiviteter ved Landbrugsmuseet i Grønhøj…. I juni/juli blev der fordelt en flyer til alle husstande i Frederiks, Havredal, Grønhøj og Skelhøje med opfordring til at forberede sig på at deltage med en stand på Høstmarkedet, og naturligvis også huske at pleje sine kartofler ekstra godt, så man måske kunne deltage i konkurrencen om Årets Kartoffel - den tungeste hjemmeavlede kartoffel, som kan fremvises. AIF forventer med stor sikkerhed, at Oktoberfesten vil blive afholdt lørdag aften, og der er allerede solgt mange billetter. (Check ind på Facebook-gruppen ”Fest i Frederiks”, hvor du finder en link til online billetbestilling). Hvis det, mod forventning, skulle blive nødvendigt at aflyse festen, så vil billetkøberne få deres penge refunderet.
27
Affaldsindsamling den 19. september Affaldsindsamling var oprindelig fastlagt til 18. april men blev udsat pga Corona. Nu mener vi, at situationen er sådan, at vi kan gennemføre den årlige affaldsindsamling. Det vil ske den 19. september, hvor vi opfordrer alle, der har lyst, til at møde i Pakhuset kl. 10, hvor vi vil fordele ruterne og forsyne indsamlerne med sække og andet nødvendigt udstyr.
Skriv det i din kalender!
Sidste arbejdsdag i Anlægget før sommerpause. Alt er malet og ryddeligt, og alle installationer er klar til gæster, som vil benytte det hensynsfuldt. Tak for kringle til den venlige dame, som for 14 dage siden donerede kvitteringer fra bageren til en sådan som tak for indsatsen. 28
Nye skilte - lidt misforstået Borgerforeningen har i mange år haft ønske om et skilt i rundkørslen, der viste vej til Anlægget. Det kunne ikke bevilges, så i stedet blev der fremstillet et uautoriseret håndgjort skilt, som utroligt nok har fået lov til at hænge uden påtale, og det har været let at få øje på - måske endda det mest synlige. Nu kom der så endelig nye skilte, men desværre med lidt misforståelser, som bestyrelsen nu forsøger at overtale kommunens forvaltning til at rette op på.
Desværre
..blev det et afslag på vores ansøgning til Nordeafonden om et tilskud til etablering af en INFO-stander i midtbyen. Sagen var god nok, men de modtager mange flere ansøgninger (6.000), end der er penge til, så der blev ikke plads til vores ønske. Nu håber vi, at vi kan vinde et beløb ved at blive nomineret (og helst vinde) konkurrencen om at blive Årets Lokalområde. Skulle det ikke lykkedes at skaffe det ret store beløb til en INFO-stander, går vi nok tilbage til det mindre projekt med opsætning af infoskærme i butiksvinduer hos de handlende. Det kan gøres for et betydeligt mindre beløb.
29
v/ Iben og Lars Trier Nielsen
Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442
Frederiks
byens.kagemand@tdcadsl.dk
Flagdage i Frederiks 2020 1. januar 5. februar 4. april 12. april 16. april 5. maj 26. maj 31. maj
Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse i hallerne Påskedag Dr. Margrethe Danmarks Befrielse Kronprins Frederik Pinsedag = Flagallé
30
5. juni 15. juni 23. juni 14. august 15. august 16. august 5. september 6. november 7. november 25. december
Grundlovsdag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Konfirmation Konfirmation Danmarks udsendte Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag
(andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklÌdning 31
Det er genialt ..at handle lokalt
Ă…bningstider Alle ugens dage 07.00 - 20.45 32
LĂŚkker mad fra
Delikatessen
Sonja Salon
Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks
Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid
Du er vel med os på Facebook? Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er nu flere end 1400 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen! 33
34
JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE
BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER
35
Hundelufteren lagde mærke til...
..at fra slutningen af april og hele maj/juni blev der arbejdet med fornyelse af tag på skolens ældste bygninger
..at en ung mand fra kommunen i en skinnende ny traktor med gasbrænder kørte en tur i hovedgaden 29. april
36
Hundelufteren lagde mærke til... ..at de 6 lejligheder i centerbygningen ved Dagcentret har stået tomme i månedsvis, billederne her er fra 5. maj
..at selv i moderne villakvarterer ser man stadig, at der dyrkes en stor køkkenhave
37
Hundelufteren lagde mærke til...
..at både Anlægget og Lyngsøparken (billedet) blev brugt som udeskole under Corona lukningen
..og nu er der kommet info i infostanderen i Lyngsøparken/Børneskoven
38
Hundelufteren lagde mærke til... ..at græsset på stadion blev rigtigt flot i perioden, hvor der ikke blev spillet på banen
..at redskabsskuret ved Anlægget er blevet forsynet med en ”hemmelig” låge...???
..ikke så hemmelig endda! ..det er til opbevaring af byens flag, så dem, der skal hejse flaget, har let adgang til det
39
Hundelufteren lagde mærke til...
..i tøjcontaineren ved Dagli’Brugsen havde en komplet asocial person henslængt en elektrisk ventilator og måske mere...
..at dette er måske ikke helt i samme klasse, men ingen kan vel ikke i god tro antage, at Revas har etableret en underafdeling for haveaffald i Lyngsøparken?
..at den renoverede udeservering ved City Pizza og Trinity ser rigtig fin ud
40
Hundelufteren lagde mærke til...
..at et tandem sæbekassekøretøj var voldsomt havareret og efterladt på Tværgade...forhåbentlig uden personskade
..at flaget i anlægget med Kartoffelpigen så rigtig flot ud på Valdemarsdag/Genforeningsdag den 15. juni
41
Hundelufteren lagde mærke til... ..at nybyggeri på Solvænget II nr. 31 startede med jordarbejdet den 29. maj ...det bliver et parcelhus med 177 m2 boligareal plus 51 m2 carport og
..at på Solvænget III nr. 63 er der opsat en stor beboelsesbarak .. her vil blive opført et parcelhus på 198 m2 beboelse og 45 m2 garage.
..på nr. 87 er kornet høstet før tid, så her går man nok også snart i gang med at grave ud til et parcelhus med 135 m2 beboelse 42
Hundelufteren lagde mærke til... ..at det stadig går rask med at sælge de nye grunde på Solvænget III...nu er halvdelen solgt
..endnu et nybyggeri på Solvænget - denne gang et etagebyggeri med 6 lejligheder
..at kommunen også kan være forudseende… med den nye byggemodning i Solvænget III er der vejnumre til nr. 87, men på det nye skilt her ved indkørslen til området, er der taget højde for yderligere 8 adresser i den ulige serie, som faktisk endnu ikke er matrikuleret, så vi ender på nummer 103
43
44