Issuu

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 12. ĂĽrgang nr. 2 Maj 2020

s n e lhed

A Borger

Nyt

Indhold Dyrlæge i Frederiks gennem 33 år ________________________________________ 4 Der var engang ______________________________________________________ 10 Hvad sker der med XL-grunden? ________________________________________ 12 Fra Vagner Würtz dagbog _____________________________________________ 20 Områdefornyelse i Frederiks ___________________________________________ 22 Lokal udviklingsplan for Frederiks ______________________________________ 24 Trafiksikkerhed burde veje tungest ______________________________________ 26 Bypedeller i Frederiks? _______________________________________________ 28

Frisk til en lille udfordring? Frederiks Lavpris Marked hvor var det nu det var?

Ved du det ikke? Så se på side 30

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstfmd. Sekretær Medlem Medlem

Ulla Brendstrup Frode Siig Connie Stentebjerg Annette Frickmann Birgit Kolstrup Rudbæk

Suppleant Jette Schmidt Suppleant Marianne Rasmussen Foreningens mailadresse:

2036 1857 2249 9999 2972 4502 3057 9667 2241 6555

alhedens.borgerforening@gmail.com frodesiig@youmail.dk kc.stentebjerg@webspeed.dk africk@live.dk bb@revision2001.dk

2048 5341 2620 6140

js13@mail.dk mamfrederiks@gmail.com alhedens.borgerforening@gmail.com

Kasserer (u.f. best.) Kaj Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2

Formandens klumme Generalforsamlingen er godt overstået med 28 deltagere. Michael Adamsen og Alice Michaelsen havde valgt at stoppe, de skal have en stor tak for deres arbejde for Alhedens Borgerforening. Nyvalgte blev Connie Stentebjerg og Birgit Kolstrup Rudbæk, velkommen til jer, og vi glæder os til samarbejdet. Jeg selv valgte at sige ja til genvalg, da der desværre ikke stod nogen i kø, for at komme i bestyrelsen. Ærgerligt ikke flere bakker op om at tage en tørn i bestyrelsen, men nu går det næste år da, så må vi se. Referat med beretning og regnskab kan ses på www.alhedeborger.dk Heldigvis har vi stadig hjælp af mange frivillige, de samt vores annoncører er en stor medvirkende årsag til, at vi kan fortsætte. STOR TAK til jer. I anlægget har vi fået sat skilte op med indkørsel forbudt for knallerter, det har været nødvendigt for at skåne området. Vi håber meget, det bliver respekteret. Som I nok ved, har vi været en del udfordret af personer, som samles i anlægget og efterlader skrald, knuste flasker m.v. Vi har prøvet at gå i dialog med dem, men det har ikke haft den helt store effekt. Håber det ændrer sig, det er ikke rimeligt at shelter og legeplads ikke kan benyttes p.g.a glasskår, fordi nogen ikke kan opføre sig ordentligt. Vi har frivillige der gør et stort arbejde i Anlægget, det er heller ikke i orden over for dem. Børneskoven bliver benyttet rigtig meget, vi har indgået en samarbejdsaftale med kommunen om, at vi vil holde et øje med området, tømme skraldesæk, slå lidt græs. Heldigvis har to personer sagt ja til at tage denne opgave, det er rigtig dejligt. Vi vil gerne have opsat en informations

stander samt opsat informations skærme i byen, så det er det, der arbejdes på lige nu. Der indhentes tilbud og søges penge, vi håber, det lykkedes. Nogle har efterspurgt en ordning med bypedeller, det kan måske være en god ide, men det bliver ikke Borgerforeningen der skal være tovholder, da vi ikke kan påtage os flere opgaver. Vi hilser det meget velkommen, hvis der er nogle lokale ildsjæle, der vil iværksætte ordningen, og vi hjælper gerne, hvis der er brug for plads til opbevaring af udstyr og lignende. Vi har lovet at indkalde til et informationsmøde senere på året, hvor vi vil indbyde bypedeller fra andre byer, så vi kan høre lidt om deres erfaringer. Gruppen bag områdefornyelsen arbejder støt og roligt videre, det er spændende at følge deres arbejde. Du kan holde dig opdateret på www.alhedeborger.dk. Vil gerne opfordre til, at har du en ide/ forslag, så kontakt en fra bestyrelsen, og du er også velkommen til at kontakte os, hvis du af og til har et par timer til overs, hvor du kan hjælpe os. Verden er jo blevet en lidt anden med dette Corona udbrud, det gør selvfølgelig, at vi, som mange andre, må ændre årets program. Affaldsindsamlingen er rykket frem til 19. september, Sct. Hans ser i skrivende stund ud til at blive aflyst, men nærmere herom senere. Det er vigtigt, at vi alle gør, hvad vi kan for at passe på os selv og hinanden. Vi glæder os meget til, vi kan samles igen. 3

Dyrlæge i Frederiks gennem 33 år Før i tiden havde de praktiserende dyrlæger i landdistrikter også deres praksis og bopæl i de nærliggende større landsbyer. Gennem årene er der sket en koncentration, hvor praksis er blevet opkøbt og sammenlagt, eller dyrlæger er gået sammen om en centralt beliggende klinik med bedre og mere moderne faciliteter. I Frederiks har der været lokal dyrlægepraksis i 50 år, hvoraf Erik Fausbøll i de 33 af disse har haft praksis og klinik på Brorsonsvej 1. Vi har bedt Erik om at fortælle lidt fra hans virke som dyrlæge. Inden samtalen havde vi fra en tidligere landmand, som i 3 slægtsled har haft Erik som deres dyrlæge, fået fortalt, at man hos dem anså ham for at være dygtig og meget omhyggelig og især pertentlig med renlighed og hygiejne, selv under omstændigheder, hvor netop det kunne være en udfordring. Det var derfor ikke overraskende, at Erik til vores samtale allerede havde forberedt og nedskrevet sin beretning, så denne gang var det en let sag at skrive historien om dyrlægen i Frederiks. Erik beretter:” Min opvækst. Jeg er født i 1939 og opvokset på en gård i Vendsyssel. En for den tid nogenlunde stor ejendom på 117 tønder land ager og eng og en mindre skov. Tillige en mose, hvor der under krigen og de første år derefter blev gravet tørv, som sammen med træ fra skoven var en vigtig kilde til varme fra komfur og kakkelovne. Min far drev gården på traditionel vis 4

med en malkekvægsbesætning på ca. 30 køer af Rød dansk Malkerace. Desuden en mindre svinebesætning, nogle får, gæs, ænder og høns. Min far var ivrig jæger, så vi havde også altid en jagthund. Jeg startede min skolegang i den nærliggende Lørslev skole. Da jeg var 11 år, blev jeg optaget i mellemskolen på Hjørring Gymnasium, hvorfra jeg tog studentereksamen i 1958.

Dyrlægeløftet:

som er eksamineret ved ” Undertegnede, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

lover på ære og samvittighed, at alle de forretninger, hvortil jeg enten af det offentlige eller af private måtte blive kaldet som dyrlæge, samvittighedsfuldt vil anvende de kundskaber, jeg har erhvervet mig, og at jeg vil afgive de erklæringer, som måtte blive afkrævet mig, i nøjeste overensstemmelse med sandhed, samt at jeg i øvrigt af yderste evne ærligt og redeligt skal opfylde de mig som offentligt prøvet dyrlæge påhvilende pligter.

”

Hvad så? Som så mange andre i den alder var jeg lidt i vildrede med, hvad jeg så skulle. Men jeg har altid været glad for naturen og alt, hvad der rører sig i den, så jeg var sikker på, at det ville komme til at påvirke min fremtid. Jeg udsatte valget ved straks at begynde på at aftjene min værnepligt. Jeg blev rekrut ved Dronningens Livregiment på Fynsgades kaserne i Ålborg. Efter 4 måneder kom jeg på sergentskole , som dengang lå på Kronborg. Efter 6 måneder kom jeg tilbage til Ålborg som nybagt befalingsmand. Mine overordnede var åbenbart tilfreds med min indsats, for jeg blev efter yderligere nogle måneder sendt på reserveofficersskolen, som lå på Gurrehus på Sjælland. Efter nogle måneders tjeneste som løjtnant ved Dronningens Livregiment var de 24 spændende måneder gået, jeg blev hjemsendt, og nu blev jeg nødt til at bestemme mig. De følgende år vil jeg beskrive lidt summarisk. Jeg søgte ind på skovbrugsstudiet på Landbohøjskolen og blev optaget. Efter et dejligt år i praktik i Fløjstrup skov syd for Århus, blev jeg siet fra. Så tænkte jeg, at så skulle jeg måske være landmand. Jeg havde i

de følgende år nogle pladser på et par landbrug, var 9 måneder på Ladelund Landbrugsskole og arbejdede også i et halvt år i Somerset i Sydengland på en større farm med malkekvæg og egen produktion af Cheddarost. Ind imellem nåede jeg også i et halvt år at gøre tjeneste ved FN-styrkerne i Gaza. Men jeg fandt ud af, at det ikke var landmand, jeg skulle være. Jeg overvejede at blive landinspektør, men med den baggrund, jeg havde, og de erfaringer, jeg havde gjort mig efter gymnasietiden, mente jeg, at dyrlægestudiet måtte være det mest naturlige valg. Sådan blev det, og det kom jeg aldrig til at fortryde. Om uddannelsen Uddannelsen til dyrlæge fandt dengang som nu sted på Landbohøjskolen i København. Hvis man i dag søger på nettet, kan man bl.a. læse om, hvad man kan forvente

Privatboligen og den tidligere klinik på Brorsonsvej er ikke ændret meget 1960-2019

som dyrlæge: Man kommer til at klare vanskelige fødsler, og man kommer også til at aflive dyr! Ja, kunne man tilføje, og så alt der imellem. På mit hold var vi omkring 70 studerende, heraf 5-6 piger. Uddannelsen tager normalt 5½-6 år. De første år Jeg blev færdig i slutningen af januar 1972, og efter ved en lille højtidelighed at have aflagt dyrlægeløftet, var jeg klar til at arbejde som dyrlæge. Men en ting er hvad man har lært, lige så vigtigt er det jo at få noget praktisk erfaring. Ledigheden blandt dyrlæger var dengang meget lav, og jeg havde på forhånd fået ansættelse hos en dyrlæge i Hjerm. Her var jeg i 9 mdr. Herefter i Kjellerup i 18 mdr. Det var dengang almindeligt, at man arbejdede et par år under en erfaren kollegas vinger, inden man blev selvstændig. Og vi er nu i slutningen af 1973. Lidt historie Omkring 17 år tidligere var der ingen dyrlæge i Frederiks, og gårdene her omkring blev betjent fra Hvam, hvor der var en tomandspraksis. På et tidspunkt blev man i den praksis nervøs for, at en fremmed dyrlæge skulle nedsætte sig i Frederiks og overtage en del af kunderne. Derfor besluttede man sig for, at en af dyrlægerne skulle flytte til Frederiks og praktisere herfra. Denne dyrlæge var Henning Dalsgård. Han købte huset her omkring 1957 og praktiserede fra da af fra Frederiks. Købet. I slutningen af 1973 syntes jeg efterhånden, at jeg havde spillet anden violin så længe, at jeg havde mod på at blive selvstændig. Der skete så det tragiske, at kredsdyrlægen i Viborg døde pludseligt. Veterinærdirektoratet skulle hurtigst muligt ansætte en ny dyrlæge i det embede. Hen6

ning Dalsgård søgte og fik stillingen. Han satte derefter sin praksis til salg, og den købte jeg så. Og huset med, med overtagelse pr. 1/2 -1974. Om huset på Brorsonsvej. Huset, som vi flyttede ind i, er opført i 1922. Det må være et af de ældste huse i byen. Så vidt jeg ved, husede det fra starten og indtil omkring 1957 byens læge. Der var indgang fra Nørregade. Venteværelse og klinik beslaglagde en del af stueetagen, så beboelsen har udgjort et beskedent areal. Den lave fløj ned langs Brorsonsvej er af lidt nyere dato. Om praksis. Den typiske dyrlægepraksis havde været små en- eller tomandspraksis uden særlig meget samarbejde praksis imellem. Men der var begyndt at ske noget. Dalsgård havde i nogle år samarbejdet med dyrlæge Kurt Larsen i Karup. De skiftedes til at dele aften- og nattevagter. De samarbejdede også på den måde, at Kurt Larsen fortrinsvis tog sig af smådyrene i området. Han var ikke så meget for heste, som Dalsgård så til gengæld tog sig af. Et par år før jeg kom til Frederiks, blev Midtjyllands Dyrlægecentral oprettet. Et antal praksis omkring Viborg, omfattende omkring 35 dyrlæger, købte et hus i Skelhøje, installerede en radiosender og ansatte et ægtepar til at betjene den og centralens telefon. Dyrlægerne fik installeret radiotelefoner i bilerne, og nu kunne dyrlægerne så stille om til centralen, hvis de ikke selv

Faktaboks: Omkring 40 procent af alle dyrlæger i Danmark arbejder som privatpraktiserende dyrlæger enten med egen dyreklinik eller ansat på en dyreklinik, et dyrehospital lignende. Derudover er 40 procent offentligt ansatte. De resterende 20 procent er hovedsageligt beskæftiget inden for lægemiddel– og fodermiddelindustrien.

kunne tage telefonen. Det var et stort fremskridt, for det betød jo, at dyrlægernes koner ikke nødvendigvis matte være i nærheden af telefonen, men fik mulighed for at tage arbejde udenfor hjemmet. Så da jeg kom, var dyrlægecentralen på plads, og ud over det var vagtsamarbejdet mellem Karup og Frederiks udvidet, så dyrlægerne Jørgen Lyngsø i Hvam og Peter Pallesen i Thorning nu også deltog. Alt det praktiske var, som jeg kunne ønske mig. Starten. Rent økonomisk var starten noget vanskeligere. Når man købte en praksis, betalte man sælger for "goodwill", d.v.s. retten til at forsøge at fastholde den kundekreds, som sælger havde haft. Derudover køb af hus. Så kassen var tom. Jeg bad banken om en kassekredit. Banken havde vist ikke den store tro på mig, for jeg fik kun en kredit på 25.000 kr., som selv ikke dengang var ret mange penge, og en del af dem måtte jeg bruge til at købe en praksisbil for. Mine kolleger sendte regninger ud en gang i kvartalet og med betalingsfrist 1 måned derefter. Det blev jeg jo også nødt til at gøre, så penge kunne jeg først regne med at få i kassen 3 måneder efter at jeg kørte ud til mit første besøg. Medicin skulle jeg jo også bruge fra dag et. Og apoteket sagde løbende måned plus 30 dage. Men det gik på en eller anden måde. Og efter nogle år overgav jeg udsendelse af regninger til det nyoprettede Danske dyrlægers Datacenter, hvorefter betalingsfristen var Løbende måned plus 30 dage. Men samtidig blev jeg mødt af modgang af en helt anden størrelsesorden. Jeg var blevet gift med Ingeborg kort tid før studiestarten, og vi fik en datter, Marianne, året før jeg fik min eksamen. En måned før vi flyttede til Frederiks, blev Ingeborg ramt af brystkræft. Igennem de følgende to år gennemgik hun flere operationer og mange strålebehandlinger, og vi

måtte hver dag leve med frygten i baghovedet. I Marts 1976 døde Ingeborg. Somme tider får man heldigvis en ny chance. Et par år senere mødte jeg Helle, som boede og arbejdede i Ålborg, og efter en periode med pendulfart i weekenderne mellem Frederiks og Ålborg, besluttede hun sig heldigvis for at rykke teltpælene op og flytte til Frederiks. En blandet landpraksis. Arbejdet har været meget forskelligartet. Som dyrlæge er man forpligtet til at udføre de offentlige forretninger, som man bliver pålagt af veterinærdirektoratet. Det betyder bl.a. deltagelse i bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos dyr. Det har været en stor tilfredsstillelse at have været med til at udrydde sygdomme som tuberkulose, leucose og virusdiarre hos kvæg og aujeszky syge hos svin. I de første år var det også min opgave at føre tilsyn med de malkekvægsbesætninger, som dengang specielt var udtaget til at levere konsummælk. Jeg udførte også kvartalsvise tilsyn med byens mejeri og med de af byens butikker, som handlede med fødevarer. Disse tilsyn overgik efter få år til stadsdyrlægen i Viborg, hvad jeg ikke havde spor imod. Andre offentlige hverv bestod af at syne dyr ind til det årlige dyrskue, ligesom jeg havde til opgave at føre kontrol med heste og andre dyr, når der var Hesteog Kræmmermarked i byen. Spændende har det også været at have praktikanter fra Frederiks skole med på arbejde. Nogle af dem virkede desværre ikke særligt interesserede, men for de fleste, tror jeg, var det en god oplevelse, og enkelte af dem gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig at blive dyrlæge. Mig bekendt fik ingen af dem desværre gjort alvor af det. I nogle år har jeg også haft praktikanter fra landbrugsskolen i Viborg. Langt det meste af mit arbejde har været at tilse og behandle produktionsdyrene på landet, og især kvæg har haft min interesse. 7

Kæledyr var fra starten ikke det store sus. Som før nævnt havde min forgænger som regel henvist dem til Karup. Efterhånden kom der dog mere og mere gang i den del. Men lokalerne her i huset var ikke særlig velegnede. De var mest indrettet til fremstilling af visse former for medicin, som det tidligere var tilladt for dyrlæger at fremstille. Mere plads til smådyr I begyndelsen af halvfemserne besluttede vi os for at rydde det gamle inventar ud og indrette lokalerne, så de var bedre egnet til undersøgelse og behandling af smådyr. Derefter fik vi flere og flere smådyrskonsultationer. Og her var min kone, Helle, en uvurderlig hjælp. Foruden et godt håndelag har hun altid haft en stor interesse for, og kærlighed til dyr, og det kunne både dyrene og deres ejere mærke. Vi havde naturligvis ikke i vores lille klinik hverken ekspertise eller faciliteter til at behandle mere komplicerede sygdomstilfælde, men her havde vi et meget fint samarbejde med Center Dyreklinik i Viborg. Særlige oplevelser med mennesker. Især i starten kunne man stadig møde lidt pudsige mennesker. Et af mine første besøg gjaldt Johannes Østergård Bertel i Sandkjærgårde. Opgaven var at afhorne en enkelt kalv. Jeg havde lidt besvær med at finde "ejendommen", men jeg endte med at parkere ved siden af en vandpumpe og et par faldefærdige udhuse. Ingen mennesker. Jeg trykkede i hornet, og ud af en dynge granris kom Johannes til syne. Efter nogle praktiske problemer, bl.a. mangel på elektricitet, blev afhorningen klaret, og jeg stod tilbage med snavsede og blodige hænder og ledte efter en vandhane. Kunne ikke se nogen. Jeg spurgte forsigtigt, om jeg kunne få vasket mine hænder. "Jo", sagde Johannes, "kom med". Så fulgte jeg med ham ned gennem 8

hullet i risbunken. Han pegede på et gammelt vandfad fyldt med en grålig, uigennemsigtig væske og sagde: "Værs’god, dyrlæge. Det har kun været brugt til at vaske op i!” Det blev ikke den eneste spændende oplevelse med Johannes. En anden sjov oplevelse havde vi en sommerdag under en af idrætsforeningens sommerfester, som for år tilbage altid tiltrak et antal landevejsriddere. Disse spændende mennesker har vi altid haft et godt forhold til. En af dem lød navnet "Prinsen". Han var ikke landevejsridder på fuld tid men boede om vinteren i et hus i Karup. Han havde hund, så han kom en gang imellem i klinikken. Den pågældende dag ringede Prinsen på døren . Om jeg ikke ville komme op på pladsen, for han havde en kollega, hvis hund var blevet halt. Der er desværre bare det ved det, sagde Prinsen, at han ingen penge har. Helle kørte med op på pladsen. Her var der liv og glade dage. Masser af mennesker i teltet, hvor et orkester spillede op til dans, uden at der dog var nogen på dansegulvet. Vi blev præsenteret for patienten. Den havde betændelse i en pote, så den fik en indsprøjtning og penicillintabletter til nogle dage. Hundens ejer var ked af, at han ikke havde penge at betale med. "Lige meget", sagde jeg, "bare din hund kommer sig". Prinsen, som havde overværet konsultationen, sagde så: "Du kan ikke være bekendt ikke at betale. Når du ingen penge har, så kan du tilbyde at tage en svingom med dyrlægens kone". Det gjorde han, og så var det betalt! Og en speciel oplevelse med et dyr. En mørk aften ringede det på døren. Det var en mand, som fortalte, at han på landevejen mellem Skræ. og Havredal uheldigvis havde påkørt et rådyr. Han var standset op for at se, hvad der var sket

Helle pusler om det sårede rådyr stald på Stendalgård, den tidligere skovrimed dyret. Han fandt det i live, men tilsydergård. Efter nogle dage var den frisk neladende bevidstløst. nok til at blive lukket ud i skoven. En lokal mand, som var kommet til, anbefalede ham at lægge dyret i bagageDyrlægeforeningen. rummet og køre ind til dyrlægen i FredeDe fleste dyrlæger er medlemmer af Den riks. danske Dyrlægeforening, som er delt op i Vi tog dyret ind i klinikken og takkede regionalforeninger som f.eks. Viborg amts ham, fordi han ikke havde lade det ligge, Dyrlægeforening. og han kørte lettet videre. Regionalforeningens formål er især at Jeg undersøgte rådyret. Der var ikke arrangere møder med et fagligt indhold, tegn på brud på lemmer eller andre ydre som kan bidrage til at holde medlemmerskader. Jeg skønnede, at den havde fået en ne opdateret på alt nyt indenfor faget. kraftig hjernerystelse. Vi besluttede at Jeg havde fornøjelsen at sidde i forlade den ligge på et tæppe natten over. eningens bestyrelse i fire år, heraf de tre Det var med stor spænding, jeg gik som formand. En spændende, men også ned i klinikken næste morgen. Var den ret tidkrævende opgave. kommet til bevidsthed og i panik sprunget gennem vinduet? Nej, den stod på alle fire Udviklingen i dyrlægefaget. ben og så taknemmeligt (bildte jeg mig I de 36 år, hvor jeg har praktiseret, er der, ind) på mig. ligesom i de fleste andre erhverv, sket Jeg ringede til den lokale skovfoged, store ændringer i arbejdet som dyrlæge i som hentede den og satte den ind i en landpraksis. 9

Mange små kvæg- og svinebesætninger er blevet til få og meget store enheder. Dyrlægens arbejde i disse besætninger er gradvist ændret til at være langt mere baseret på forebyggende arbejde, baseret på regelmæssige kontrolbesøg og udstrakt benyttelse af edb. Dyrlægefaget er samtidig blevet et udpræget kvindefag, og intet ondt ord om det. På landbohøjskolen blev der i 2019 optaget 194 studerende, hvoraf de 171 var kvinder og kun 21 mænd. Et højt gennemsnit til studentereksamen er nødvendigt for at blive optaget på en så eftertragtet uddannelse, og her er pigerne åbenbart de skarpeste. Jeg siger, som en af mine gamle kolleger: Held den, som blev dyrlæge i tide! Finale. 12006 fyldte jeg 67 år, og jeg følte, at tiden var inde til at stoppe. Til alt held havde en ung kollega, som ejer Ans Kvægpraksis, hørt, at jeg overvejede at sælge. Han ville gerne udvide sin praksis, så han kunne tags en dyrlæge mere ind. Det endte med, at han købte vores praksis med overtagelse pr. 1/1 2007. Jeg fortsatte i nogle måneder som assistent i

Ans Kvægpraksis efter ønske fra køber, hvorefter jeg stoppede helt. Samtidig lukkede vi også vores smådyrsklinik. Efter 50 år med dyrlæge i Frederiks var det kapitel i byens historie forbi.” Efterskrift Blandt billeder, som Erik viste, var en serie, som skildrede udførelsen af kejsersnit på en ko. Detaljerne var sådan, at red. har valgt ikke at bringe dem her. Men det førte til spørgsmålet, om en så stor operation kunne udføres, uden at dyret led smerte. Dér kunne Erik berolige med, at man lægger en serie lokalbedøvelser omkring operationsstedet i venstre flanke, og hvis dyrlægen er dygtig nok, så står koen stille og rolig under hele operationen, og hvis det ikke er gjort godt nok, så vil koen straks med hidsige spark gøre opmærksom på det. Da vi nu skriver i Borgerforeningens medlemsblad, skal vi da have med, at Erik også her har aftjent sin ’værnepligt’ da han i 2 perioder har været medlem af bestyrelsen. Et tilbud fra red. om at få en ny periode i bestyrelsen, blev desværre ikke godtaget.

Der var engang... I rubrikken ”Fortegnelse over Landpostruterne i Viborg Postkontors Landpostdistrikt” i Viborg Folkeblad 1894 fremgår det, at der i fortsættelse af hovedruten Viborg-LysgaardFrederiks Præstegaard udgår ruter videre derfra til områder nord for Frederiks (rute 28) og mod sydøst (rute 29).

Ved gennemsyn af gamle aviser i anden anledning faldt red. over den viste fortegnelse over landpostruter i Viborg landpostdistrikt fra 1894, hvor Frederiks er en central station på 2 ruter, selv om Frederiks på den tid ikke eksisterede som bebyggelse. Det meste af teksten har vi fra Chr. Jacobsen ”Fra Alheden”. I 1840 satte pastor Carstens i Frederiks sig i spidsen for en opfordring til beboerne om at give årligt bidrag til løn til en post fra Karup til Viborg 2 dage ugentlig. Der var ikke stor opslutning, men for en årsløn på 12 rigsdaler startede posten. Han var ungkarl og ikke rigtig stiv i skrivning, men hans hukommelse var god. Han skal således en gang have haft 75 ærinder at besørge, uden at han havde haft et eneste noteret og glemte ingen af dem! I 1863 kom jernbanen til Viborg, hvilket betød hurtigere postforbindelser. På Alheden blev dog alt ved det gamle med undtagelse af, at posten nu betaltes af sognerådet, og at hans tjeneste udvidedes til 3 ugentlige ture til Viborg. I 1871 vedtog rigsdagen en lov, der skulle forbedre postbesørgelsen i landdistrikterne. For Alhedens vedkommende fik den

først virkning i 1888, hvor man begyndte at bringe posten fra hovedpostkontoret i Viborg til Frederiks præstegaard, der kom til at fungere som brevsamlingssted. Man skal huske, at der ikke var nogen Frederiks by på det tidspunkt og præstegaarden lå midt på den udstrakte hede. Posten blev nu bragt ud hver eneste dag, idet postvognen om formiddagen klokken 10½ kørte fra Viborg og indtraf på Alheden ved 12-tiden. Denne forbedring udbygges med oprettelsen af egentlige landpostruter. Fra brevsamlingsstedet i Frederiks præstegaard oprettedes flere ruter, eks. Rute 28: Frederiks Præstegaard -Vedhoved, gående over Firehuse, Benslehøj, Grønhøj, Sandkærgårde, Fløjgårde, Vedhoved og tilbage over Tohuse. Porto 8 øre. Det skal bemærkes, at udtrykket gående her skal opfattes i dets egentlige betydning, så det var en lang tur, selv om posten ikke skulle ind i hvert hjem, idet der var udpeget udvekslingssteder. I 1876 tog postvæsenet skridt til at opnå direkte omdeling til hver husstand, men igen kom Alheden langt bagefter. Sandsynligvis skete det ikke før op imod 1900.

I 1894 blev det tilladt at anvende cykel! 11

Hvad sker der med XL-grunden? formålet mod tidligere nærmere 100 mio kr., og at de fleste penge allerede er disponeret, så det begrænser i høj grad muligheden for at give støtte til almene byggeprojekter. Fra Borgerforeningen har vi i november 2019 og igen i januar 2020 spurgt Boligselskabet Viborg Amt, om man fortsat har Frederiks på listen, og om man så en bedre mulighed for at få del i kommunens kvoter til byggeriet efter udmeldingen fra både borgmester og økonomiudvalg? Efter at Viborg Kommune af uransagelige grunde solgte de 18 ældreboliger på Parkallé til Boligselskabet Viborg, og dermed fik Boligselskabet Sct. Jørgen til at miste interessen for at bygge nye lejeboliger på XL-grunden, er der, så vidt det er oplyst, ikke sket nævneværdigt nyt i sagen. Den 8. august 2019 kunne VSF oplyse, at ejerne af grunden, brødrene Rolf og Poul Sønder i Skive, endnu ikke har opgivet planen om en købmandsbutik og 20 nye boliger på grunden, men de ønsker ikke selv at stå for projektet. Samme avis oplyste, at det nu var Boligselskabet Viborg Amt, der havde fået muligheden, men at man her havde fået nej fra kommunen til en kvoteansøgning vedrørende byggeri i Frederiks. I november 2019 bestemte Økonomi– og Erhvervsudvalget, at kvoterne i de kommende år vil blive tildelt mindre byer men kunne samtidig fortælle, at kommunen i 2020 kun havde afsat 9 mio kr til 12

Projektleder Gunnar Grangaard fortæller i svar, at boligerne i Frederiks stadig står på listen for bebyggelser, som boligselskabet gerne vil gennemføre, men han kan ikke sige noget om chancerne for, at netop dette projekt vil blive tilgodeset i den hårde udskilning, som vil være nødvendig: ”Vi skal hen omkring sommerferien, før vi ved, hvilke projekter, der kommer med i den sidste ”prioriteringsrunde” i forbindelse ved kommunens budgetvedtagelse”.

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

Camillas Blomster

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58

www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Tlf. 22 48 01 31

Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup

KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk

Tlf. 9792 1112 17

Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk 18

Fra Vagner Würtz’ dagbog (3) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. September 1940. Høsten slog næsten fuldstændig fejl i Aar og Folk heromkring maa sælge deres magre Dyr, fordi de ingen Foder har, de kan nok sælge Dyrene, men de ”store priser” som spaaedes om er ikke saa forfærdelig høje endnu da. Man hører nu og da én der taler om en evt. tvangsaflevering af Kreaturer, som skulle være forestående, men? der foreligger intet endnu, højst tale om Maksimalpriser paa Kød osv. Der er jo som bekendt Forbud mod Hamstring, men alligevel køber Folk hvad de kan faa, for at sikre sig og derfor tror jeg at alle Lagre tømmes længe før de vilde være tomme under normale Forhold. Det der er Mangel paa er næsten alt. Lidt af det værste: Cyklegummi, Gummistøvler, Uldsokker og Garn, Sæbe og Fedt samt alle ædlere Metaller og Jern. November 1940. Nu er min førte rigtige Lærling blevet Svend, endda med Udmærkelse. ”Kalle”, som vi kalder ham, aflagde Svendeprøve paa teknisk Skole i Viborg den 4 Nov. Det var ellers en dyr ”Fornøjelse”, alene Bilen derop med ham og jeg og de to Modeller, Smed Thomsen og Daniel Bitsch, kostede 20 Kr og dertil Kaffe til os og Skuemestrene 12,50 og til sidst Smørrebrød og Snaps til os 4, 16.00. Men saa om Aftenen holdt Kalles forældre ”Svendegilde” for deres Dreng, og hele Familien her samt vor Pige, Lilly, som havde tjent sammen med Kalle det sidste 1½ Aar men nu var rejst over paa Hotellet her. Kalles løn blev nu sat op fra 5% til 15% og saa skal vi jo til at undvære Pige - det 20

vil jo nok gaa mest ud over Helga, men vi to maa jo ogsaa tage vores Tørn med hvis det kniber. Det blev ikke til noget med at grave Tørv i Kongemosen, men derimod købte jeg - for 10 Kr - ret til at grave Tørv i Aarestrup i gamle ”Trine Skomagers Enge”. Jeg fik saa fat i en Ung Mand fra Sejbæk og han hjalp mig dernede i 2 Dage og vi fik vel ca 12.000 Tørv op paa Bakkesiden hos den Unge Chr. Filbert, som jeg betalte 5 Kr for læggeplads til. Det var nogle svovlede og sandfyldte nogen, men de skulde nok blive gode sag den unge Mand der hjalp mig. Han var for resten nylig vendt hjem fra Frivillig-fronten fra Finland. Han var med paa det Hold som stod klar til at gaa til Fronten netop som Ordren om Indstilling af Fjendtlighederne blev givet. Derefter rejste han saa hjem og gik på Daglejerarbejde. Han fortalte flere Ting fra den Tid som jeg ikke vil skrive her, men som nok bliver kendt engang over alt. Jeg havde i Sommer besøg af min gode Ven Kresten Olsen han havde været hjemme en kort Tid efter at ogsaa han havde været ved Fronten i Finland. Han var ellers en meget fredsommelig Fyr da han var ganske ung, men han kunde efterhaanden som han blev ældre ikke rigtig ”spændes” med sin Mor Anna Olsen paa Centralen her, og jeg tror nok det var derfor han rejste til København for et Par Aar siden, og var blevet arbejdsløs som Murer før han rejste til Finland. Da han var her køb-

te jeg en Dolk af ham som han havde med fra Finland, det er en smuk Haandforarbejdet smal og spids Dolk med Benskaft og Skede med forsiringer paa baade Bladet, Skæftet og Skeden. Jeg gav 10 Kr for den og gemte den blandt mine andre sjældne Ting i min Samling. 1. December 1940. Det begynder at svinde slemt i mine Tørv, af dem jeg gravede i Sommer er halvdelen ikke kørt hjem, og dem jeg har hjemme staar ude i Gaarden og gennemløbet af Vand. Jeg har endnu brændsel til omkring ved Juletid og da jeg har købt en Snes Td Affaldstræ fra Legetøjsfabrikken og faaet Indkøbstilladelse til 7 hl Koks klarer vi i hvert fald nok også Januar. Der arbejder stadig en Del Folk paa Flyvepladsen og derfor har vi stadigvæk ikke saa lidt extra i Salonen, men nu er det kun en times Tid om Aftenen mellem 5 og 6 at disse har Tid til at komme her. Slagteren ville ikke love at vi kunde købe en halv Gris til Jul, men han mente nok at vi kunde. Gæs koster mellem 15 og 20 Kr pr Stk. Jeg gav forleden 14,00 for 1 Td King Edward Spisekartofler. 15. December 1940. I Aftes spillede jeg til det værste spetakkel-Bal jeg kan mindes. Det var i Grønhøj der var nok over 125 Mennesker og de var plakat fulde, paa nær en halvsnes Stk. De raabte op og sloges omkap med Koner og Mænd (gifte) og trimlede rundt paa Gulvet 7-8 styk ad Gangen, ind imellem drak de saa en slurk Øl, og saa paaen igen. Vi, Engesvang Orkester ”Kvik”, blev fotograferet i opstilling ved Frederiks Fotoklubs Bal i Havredal den 7. ds, det er rigtig gode Amatørbilleder. Samme Aften havde Kommis Verner Jensen Fødselsdagsgilde hos os - Helga stod for Smørrebrødet og Jensen for den flydende kost. Vi er allerede godt i gang med Juletravlheden, og har en 3-4 Permanenter om Dagen og mange bestillinger til Jul, det kni-

ber med at undvære vores unge Pige, vi skal ogsaa have een til hjælp indtil Jul. Jeg var i Viborg i Mandags og se CirkusRevyen med Hans ”., Schiøler Linck, Alex Zander og Ellen Løjmar, det var kvikt og sjovt. Januar 1941. Vejret var meget koldt og jeg maatte blive i Engesvang i 2 Nætter, mens vi rejste rundt og spillede, det var ikke til at komme hjem om Natten, selv paa Steens Fødselsdag maatte jeg nøjes med at ønske Tillykke i Tlf. fra Engesvang. Vi kan stadig faa Grøn Cecil Cigaretter, men Shagtobak har det været galt med i lang Tid, vel mest paa Grund af at Folk har kunnet købe alt det Cigaretpapir de vilde have af de tyske Soldater. Februar. Det er en forfærdelig Kulde - den laveste Temperatur i 70 Aar - ingen Vand og smaat med Brændsel, det er kotymen de fleste Steder. Næsten alle Arbejdere er paa Dagløns-Snekastning og saa er det enda sjælden at Vejene er ordentlig farbare, det begynder at knibe med Bensin til Lastbilerne paa Flyvepladsen, der er endda ikke ret mange dernede mere. Man ser næsten heller aldrig mere end enkelt Militærbil (tysk) ad Gangen mere, saa det er ligesom om der skal spares. Marts. Jeg er nu i Gang med Forberedelserne til Diletantforestillingen i Badmintonklubben her. Det tar en stor Del af min Tid i disse Dage, med at indhente de forskellige Tilladelser o.s.v. Jeg er jo baade Formand for Klubben og med til at spille Stykket, der er skrevet af Radioens kendte Instruktør. Der er lidt ængstelse mellem de medvirkende for at Stykket ikke vil ”gøre lykke” de mener at der lidt for moderne og for lidt ”Indhold”. 20. Marts. Nu er ”Komedien” overstaaet og det blev Sukces paa alle Maader, baade Spillet og Økonomien - der blev over 300 Kr. i Overskud, som blev henlagt til et Fond som til sin Tid skal bruge til en Tennisbane. 21

Områdefornyelse Frederiks Orientering fra Følgegruppen

Syningerne – overgangene ved skolen og Johs. Jensens Vej Trafik og Vej vil om en måneds tid sætte gang i et ingeniørprojekt for disse overgange, og så de kan udføres samtidigt. De kan derved komme i udbud samtidigt. Om Coronakrisen ændrer ved tidshorisonten vides ikke. Følgegruppen bliver kaldt ind for deres kommentar til projektet. Ved skolen

Byggetilladelse til træningsstationerne i Anlægget og foran Pakhuset er allerede givet, så nu venter vi bare på godkendelse af de sidste tre, før vi kan begynde at stille dem op. Måske er der nogle tilladelser i henhold til skovloven mv., som lige skal vurderes først. Vi fik jo bevilget redskaberne af Viborg kommune, men har selv ansvaret for drift og vedligehold af træningsstationerne. Vi håber på, at der er nogle, som frivilligt vil sørge for at holde de små træningsområder pæne. (Jeg har selv tænkt mig at ordne den ved Kirkeskoven). Selve Sløjfen vil en af kommunens medarbejdere snarest begynde at kigge på, så den også kommer i gang. Sløjfen vil nok også kræve nogle frivillige kræfter f.eks. som en arbejdsdag. Nu varer det forhåbentlig ikke så mange måneder, før I kan komme godt i gang med motionen på Sløjfens 6,4 km. samt træning af de fleste andre muskler på træningsstationerne. ”Frederiks - En sund og god by.”

Ved Johs. Jensensvej

Centrum Pengene til denne del af Områdefornyelsen vil først blive frigivet i 2021, så der er nogenlunde god tid til helt at finde ud af, hvordan området skal udformes og indrettes. / Ole Mølgaard Følg med i projektet på alhedeborger.dk Hele planen for Frederiks Områdefornyelse kan læses på hjemmesiden, som løbende opdateres.

Træningsstationer - Sløjfen – Hjertestien 8. marts kom de sidste underskrifter på brugsret– og driftsaftaler i hus, og den sidste træningsstation er indtastet i Byg og Miljø, da der skal byggetilladelse til at opføre dem. Alle de bestilte redskaber er fremstillet og ligger klar hos firmaet. 22

Fra biogas tilbage til naturgas Da Grønhøj Biogas i 2019 kom i økonomiske vanskeligheder og tæt på tvangsopløsning, blev det overtaget af et nydannet selskab, som ikke mente sig forpligtet af en tidligere forhåndsaftale og ikke længere ønskede at levere biogas til Frederiks Varmeværk. Det har tvunget varmeværket til at aflyse overgangen til drift med biogas, hvilket naturligvis var en kedelig streg i planerne. På grund af lang leveringstid havde man nemlig forlods indkøbt en ny biogasmotor samt fjernet og solgt den ene af de 2 gamle naturgasmotorer. En kommunegaranti på 14 mio. kr., som forudsatte overgang til biogas, blev af samme årsag annulleret. Varmeværket har derfor besluttet at fortsætte fuld drift med naturgas. På mødet den 22. januar 20 godkendte

Økonomiudvalget en ny kommunegaranti til Frederiks Varmeværk på 7 mio. kr. Beløbet vil blive optaget som lån i Kommunekredit og skal anvendes dels til at betale for den indkøbte biogasmotor samt udgifterne til at ombygge den til naturgas. Indtil da klarer værket driften med den tilbageværende gamle naturgasmotor, men det er ikke rentabelt og holdbart på sigt. Frederiks Varmeværk har i forvejen 2 lån i Kommunekredit med en samlet restgæld på 13.3 mio. kroner. Til VSF fortæller formanden for varmeværket, at det ikke i indeværende varmeår har betydet noget for prisen til Frederiks’ forbrugere, men hvad der sker efter juni, hvor det nye varmeår begynder, er endnu uvist.

Tunnel under Rute 12 Som nogen måske husker, vedtog byrådet i december 2017 en ny trafikplan. Ud af de mange forslag fra Frederiks-området var der kun ét, der vandt gehør i planen: ”Cykelsti fra Grønhøj videreføres i tunnel under Viborgvej og derfra ad Nørregade til Trehusevej”.

Hvis Vejdirektoratet er medgørligt, så ser det faktisk ud til at blive til noget, inden for den forventede tidshorisont.

Det fremgik også af planen, at tidshorisonten var, at det skulle realiseres inden for 5 år. Hvordan går det så? Ønsket om en tunnel under Rute 12, som er en statsvej, er sendt til Vejdirektoratet i august 2019. Overslag for tunnelen er på 2,6 mio. kroner, og Viborg Kommune har afsat 910.000 kr. til den kommunale del, som er den dobbeltrettede cykelsti på kommunevejen. 23

Lokal udviklingsplan for Frederiks

Som tidligere beskrevet er kommunen i gang med at udarbejde nye lokale udviklingsplaner for omegnsbyerne og således også for Frederiks. Da vi her i forvejen er i fuld gang med en områdefornyelse, er en stor del af planen en kopi af, hvad der er vedtaget for områdefornyelsen. Det er helt naturligt, for der er jo ingen grund til at gøre det samme arbejde 2 gange. Men alligevel - mon ikke vi er flere, der havde forventet mere af en udviklingsplan, end hvad det faktisk er blevet til? Kun 3 områder er selvstændigt omtalt i udviklingsplanen uden at være en del af den allerede besluttede områdefornyelse: Flere faciliteter skal styrke Lyngsøparken som bynært rekreativt område. Det er svært at vide, hvad der her tænkes på, som ligefrem fortjener at blive nævnt i en udviklingsplan. Måske børneskoven, som dog allerede er etableret, og måske nogle 24

aktiviteter på den kommende ”Hjertesti”, som også er i gang? I møder, der er holdt i forbindelse med børneskoven, er det klart kommet til udtryk fra borgernes side, at Lyngsøparken skal være et ’naturligt område’, hvor der ikke skal være legeplads eller andre fremmedelementer. Fremtidigt boligområde . De viste områder er ikke nye men er stort set en gentagelse fra den tidligere Borgerplan fra 2008. Planlægning for erhvervsarealer. Det er reelt den eneste nyhed, som er kommet med i planen, og det alene fordi der fra borgere og foreninger er sket flere henvendelser herom til forvaltningen. Selv om det i første omgang blev afvist, så kom der alligevel et nyt område med i planen. Tak for det, så håber vi, at området snart kan blive lokalplanbehandlet og klargjort, så der også for erhvervslivet er muligheder for udvikling i Frederiks.

Var det alt? Hvad f.eks. med en renovering af hovedgaden igennem byen, som hvermand efterspørger? Her kunne vi godt trænge til, at fortove og cykelstier fik en større omgang, så alle kan færdes uden hele tiden at skulle holde øje med huller og skæve fliser, ligesom det ville bidrage rigtig godt til en forskønnelse af byen. Forvaltningen ville desværre ikke gå med til, at den slags kunne være en del af områdefornyelsen, selv om det syntes både nærliggende og påkrævet, så renovering af cykelstier og fortove langs hovedgaden i Frederiks kunne været et passende punkt i planen.

Dette forslag er lagt ud til offentlig høring i perioden 2. april til 28. maj på www.viborg.dk/plan og her kan du også indsende dine bemærkninger samt løbende se de høringssvar, der indkommer.

Dagli’Brugsen får sin egen udviklingsplan En lille del af udviklingsplanen er, at der udarbejdes et kommuneplantillæg nr. 54, som udvider erhvervsarealet i midtbyen med 1150 m2 øremærket til en mulig udvidelse af Dagli’Brugsen.

Endnu en lille bid af Alhedestien renoveres Økonomiudvalget godkendte i januar en indstilling fra Teknisk Udvalg om at anvende 1 mio. kroner af en samlet pulje på 4.9 mio. kroner til at fortsætte den trinvise opdatering af Alhedestien med udvidelse til 2 meters bredde og asfaltbelægning. Sidste år blev strækningen sydfra til Karup renoveret. Hvilken bid af de resterende 17 kilometer, der denne gang skal nyde godt af ny belægning, og hvor mange års drypvise arbejder det vil tage, vides ikke på nuværende tidspunkt. Det længste stykke af den i alt 42 kilometer lange sti ligger i Herning Kommune, og her er hele strækningen for længst opdateret. Billedet her er fra den nye del af Alhedestien syd for Karup, og det ser jo rigtig pænt ud. 25

Trafiksikkerhed burde veje tungest

Indtil efteråret 2016 var der spærrebomme, hvor den lange skolesti, som løber fra Skovvej til Holbergsgade, krydser Solvænget. Denne sti benyttes dagligt som cykelvej til og fra skole af mange børn. Som begrundelse for at fjerne bommene, meddelte forvaltningen, at det var for at kommunens snerydning på stien kunne foregå uhindret. Vi er naturligvis ikke enige i den prioritering. Der er megen trafik til de mange boliger på Solvænget og til Sol-O-Mio, og på stien er der mange skolebørn. Det er klart, at de skal se sig for, men ofte cykler de flere sammen i ivrig samtale og er ikke altid så koncentrerede om at se sig for, inden de krydser vejen. Nu er der gået 3 år så vi prøver igen med en henvendelse til Trafik & Veje afdelingen, hvor vi argumenterer for behovet for, at der igen opsættes bomme, hvor stien krydser Solvænget. Vi kan ikke se, at det skulle være en hindring for kommunens snerydning, og under alle omstændigheder burde sikkerheden for de vejfarende på stien veje tungest. Der er jo da også bomme mange steder i kommunen, ja endog også på selv samme sti, hvor den krydser Skovvej, og på den nye del af Alhedestien i Karup er der netop opsat bomme. Når det kan lade sig gøre andre steder, burde det også være muligt her. Men desværre fastholder forvaltningen, at der ikke er planer om igen at opsætte bomme det omtalte sted og stadig med den begrundelse, at der skal kunne køres med en mindre traktor under vintervedligeholdelse! Der er ikke sket uheld i de seneste 5 år, og man mener ikke, at der er forhold, der skulle begrunde opsætning af bomme. Det kan heller ikke komme på tale at opsætte de nye ”påkørselsbare” bomme, som nu oftest anvendes til regulering af trafik på stier. En lille indrømmelse dog: Man vil spørge 26

politiet, om det ville være fornuftigt at afmærke stien med hajtænder ved Solvænget - og sandelig, den 2. marts blev der malet hajtænder på stien ved Solvænget. Vi må håbe, at det kan være en hjælp. Så, uagtet at der tidligere har været bomme, og derfor tydeligvis har været et behov; at stien er rigelig bred til bomme (ønsker 3 meter, men mange steder er der bomme på 2 meter stier - jf. billeder), og at der jævnligt ses unge cyklister krydse Solvænget uden at se sig særlig godt for så må vi bare håbe, at vi også fremover må blive forskånet for uheld. Forebyggelse ville nu være bedre. Hvordan er reglerne Hajtænder på stien og fodgængerfelt på vejen syntes umiddelbart at kunne være i modstrid med hinanden: 1)Hvis en fodgænger passerer hajtænderne og bliver påkørt i fodgængerfeltet af en bilist hvem har skyld? 2)Hvis en cyklist gør det samme - hvem har skyld? Vi har spurgt politiet, som mener, at forholdet, som det nu er blevet, ikke er så

hensigtsmæssigt. Det er politiets anbefaling, at der er bomme i forbindelse med stiers krydsning af veje (!). I de nævnte eksempler, er vurderingen denne: Hajtænder gælder for kørende trafik og ikke for fodgængere. I eksempel 1 kan fodgænger uden videre overskride hajtænder, og bilisten skal holde tilbage, hvis fodgængeren er på vej ud i fodgængerfeltet; ved en påkørsel vil bilisten få skyld.

I eksempel 2 gælder det, at cyklisten har ubetinget vigepligt ved hajtænder og skal stoppe for trafikken på vejen SAMT stå af cyklen og trække over. Cyklisten vil udover at blive påkørt - få en bøde. Bilisten vil, afhængig af oversigtsforhold, sikkert også få en bøde men slippe for betinget frakendelse af kørekort, som ellers ville være normalt.

Bomme ved Genvej i Karup og ved Skovvej i Frederiks

Bypedeller i Frederiks? Måske har du læst om bypedeller, som man i flere landsbyer har haft held til at etablere. Det bunder i en almindelig utilfredshed med, at kommunen ikke kan afse midler og personale til at holde pladser og anlæg så pæne og med så regelmæssige tilsyn, som man lokalt kunne ønske sig. Emnet har også været bragt op på de fællesmøder mellem foreninger og institutioner i Frederiks, som Borgerforeningen deltager i. Fra Borgerforeningens side, har man naturligvis ikke noget imod bypedeller, slet ikke, men vi syntes, at de frivillige, som allerede nu hjælper foreningen, især med at vedligeholde Anlægget, har nok at se til. Og vi har egentlig selv nok at gøre med at tiltrække nye, når nogen må trække sig ud. Vi har

derfor ikke overskydende ressourcer, som vi kan byde ind med. Men hvis der kunne dannes en pulje af nye frivillige, så vil Borgerforeningen naturligvis gøre sin del både med at rekruttere til puljen og også gerne modtage hjælp fra den.

Meget a propos ovennævnte, så har kommunen ved flere anledninger givet udtryk for, at man gerne ville stille redskaber til rådighed, hvis nogle frivillige i Frederiks ville tage ansvar for at vedligeholde Lyngsøparken, som er en kommunal ejendom. Det har der hidtil ikke været lyst til, selv om græsklipning og andet sikkert kunne gøres noget bedre, end hvad kommunen præsterer dér. I forbindelse med etablering af Børneskoven, som også er et kommunalt tiltag, har man igen tilkendegivet, at man gerne så, at f.eks. Borgerforeningen ville hjælpe med at holde øje med hus og øvrige anlæg. Fra Borgerforeningens side har vi ikke ressourcer til at påtage os et egentlig ejer– eller vedligeholdelsesansvar for kommunens ejendom, men for at vise de gode viljer, har Borgerforeningen indgået en samarbejdsaftale og Ivan Pagh og Knud Maagaard, som begge er naboer til parken og også var meget aktive ved etablering af Børneskoven, har lovet at være en slags opsynspersoner og fortsætte med at være behjælpelige med stort og småt i Børneskoven. Hvis du kan afse lidt tid en gang imellem og hjælpe Borgerforeningen - og dermed vores by med forskelligt, så vil vi sætte stor pris på det. Du kan gå ind på www.alhedeborger.dk og give besked til bestyrelsen:

Vil du hjælpe…?

Trafikmålinger Trafikmængde Af trafikmålinger som kommunen har foretaget i 2017-2019 fremgår det - ingen overraskelse - at der er langt mest trafik igennem hovedgaden i Frederiks. Men nu kan vi også sætte et tal på, nemlig 5.486 trafikanter i gennemsnit pr. døgn. Det er faktisk næsten lige så mange trafikanter, som på Herning-Viborg landevejen! På A12 viser målingerne 6.610 nord for Frederiks og 6.890 mod syd lige før Karup.

Hastighed Selv om vi alle oplever trafikanter, der ræser gennem byen, særligt om aftenen, så viser målingerne, og det kan måske være lidt overraskende, at gennemsnitshastigheden faktisk er pænt mindre end de 50 km/t. Det er egentlig på Solvænget, at den gennemsnitlige hastighed er højest. Lige uden for Frederiks viser målingerne, at der på vejen fra Frederiks til Grønhøj køres med højere gennemsnitshastighed, end på A12 (!!), nemlig hhv. 85,9 km/t og 84,4 km/t.

Den lille udfordring Billedet er den gamle skole fra 1904, som efter opførelsen af den nye skole i 1958 blev omdannet til ”Ungdomsborg”. Den institution flyttede i begyndelsen af 1970érne til det nye menighedshus, hvorefter Kirsten og Leo Larsen købte og indrettede deres ”Lavpris Marked” i bygningen. Fra 1978 til 1985 blev det videreført af Inge-Lise og Tage Sterup, som renoverede ejendommen og etablerede et stort ”Frederiks Textilmarked”. I 1985 blev forretningen overtaget af Fritz Betzer ”Betzers Auto”, der byggede den gamle skole om til udlejningsejendom med 5 lejligheder. I marts 2018 blev bygningen nedbrudt, og de nuværende 2 huse med 5 moderne lejligheder blev opført på grunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Solvænget sælger som varmt brød

De to seneste nybyggerier på Solvænget II er færdige Kun et par måneder efter byggemodning af de nye 14 grunde på Solvænget III var allerede 5 af grundene solgt iflg. Viborg Kommune. Det tegner godt for udviklingen af den nye udstykning,.

I uge 4 blev der opsat gadebelysning, og samtidig begyndte arbejdet på opførelsen af nr. 75 som det første af de nye huse. Det bliver 130 m2 boligareal plus 45 m2 udhus og carport.

Midt i marts begyndte så byggeriet på nr. 81, hvor der bliver opført et hus med 199 m2 boligareal og 55 m2 garage

Hvad bliver det næste fælles projekt i Frederiks? Områdefornyelse, og også dette er fastlagt og kører planmæssigt. Og hvad så? Er der mon ikke flere gode projekter, som kan forbedre og forskønne Frederiks og glæde borgerne? Vi skal nok ikke forvente meget fra kommunens side, men der er flere muligheder for, at vi her fra området selv kan søge fonde om tilskud til nye projekter.

Borgerforeningens mange projekter i Anlægget med legeplads, sheltere, pavillon og senest med renovering af Pakhuset, samt kommunens projekt Børneskov i Lyngsøparken, er nu alle gennemført. Det store igangværende projekt er Frederiks

HVOR finder man disse flotte træer? I Hald Ege måske? Næh, gå blot en tur op i Kirkeskoven, der finder du dem.. - og snart med grønt løv.

Både Realdania/Underværker og Nordeafonden er klar med penge til de rigtige projekter. Førstnævnte er naturligvis for sent nu men kommer igen næste år. Hvis du har en ide eller flere, så kom endelig frem med dem til bestyrelsen. Måske er det vores næste projekt?

Corona stopper det meste De to forårsbegivenheder i Frederiks, som Borgerforeningen deltager i, er desværre aflyst. Det gælder Forårsmessen, og det gælder den fælles affaldsindsamling, som dog foreløbig er udskudt til 19. september - selv om det jo er her i foråret, hvor der er mest brug for oprydning efter vinteren. Men affaldsindsamling… det kan vi alle da gøre, når vi alligevel skal ud og luftes. Tag en pose med på din vej, så kan vi alle hjælpe med at gøre byen pæn til sommeren.

Udendørs info-skærm på vej?

Nogle husker måske, at Borgerforeningen i 2015-18 havde en info-skærm i Dagli’Brugsen, hvor vi informerede om, hvad der skete i Frederiks. De sidste par år har vi fortsat med at vise de informationer som videosekvenser, men nu kun på vores hjemmeside og i facebook-gruppen. Der har været arbejdet på et nyt projekt, hvor vi kunne have skærme flere steder i byen, men i årevis har der også været talt om, at en udendørs stander med en stor info-skærm ville være meget bedre.

Desværre er sådanne installationer temmelig dyre, så indtil for nylig har det ikke været en reel mulighed. Nu er vi kommet i forbindelse med et firma, som kan levere en udendørs stander til en pris, som vi mener, står i rimeligt forhold til nytteværdien. Dog stadig for dyr for foreningens kasse. Men vi har nu tilbud og tilladelser på plads, så her i april er der sendt en ansøgning til Nordeafonden, hvor vi håber at kunne komme i betragtning. 33

v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

byens.kagemand@tdcadsl.dk

Flagdage i Frederiks 2020 1. januar 5. februar 4. april 12. april 16. april 5. maj 26. maj 31. maj

Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse i hallerne Påskedag Dr. Margrethe Danmarks Befrielse Kronprins Frederik Pinsedag = Flagallé

5. juni 15. juni 23. juni 14. august 15. august 16. august 5. september 6. november 7. november 25. december

Grundlovsdag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Konfirmation Konfirmation Danmarks udsendte Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag

(andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)

BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86

Alt tagarbejde - DĂ¸re - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklĂŚdning 35

Det er genialt ..at handle lokalt

Ă…bningstider Alle ugens dage 07.00 - 20.45 36

LĂŚkker mad fra

Delikatessen

Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

Du er vel med os på Facebook? Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er nu flere end 1300 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen! 37

JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE

BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER

Hundelufteren lagde mærke til...

...at 20. januar startede jordarbejdet på Skovvej 9, hvor opførelsen af et hus med 2 lejligheder nu er kommet langt

...lidt af en forandring i forhold til tidligere..

...at siden første del af Apples datacenter i Foulum blev færdigt, har der været tomt på Frederiks Kro ...er der nogen, der vil sætte blomster i kummerne foran kroen?...det ville da pynte

Hundelufteren lagde mærke til... ...at en sjælden kohejre i en lang periode i januar opholdt sig sammen med køerne på gården Trehusevej 6 ...kohejren er hjemmehørende i Afrika og er faktisk Botswanas nationalfugl ...der er kun set mindre end 20 kohejrer i Danmark, og næsten 70 personer har rapporteret til Dansk Ornitologisk Forening database, at de har set kohejren på Trehusevej, så det er en regulær berømthed, vi har haft på egnen

..at EnergiViborg har været i gang med at udskifte gadebelysning… lysstofrør og kviksølvslamper erstattes med LED… de gullige natriumlamper bliver siddende indtil videre

Hundelufteren lagde mærke til... ..at der på Jernbanegade befinder sig 3 døde amenrikanske varebiler, som sikkert er billigt til salg...de har i hvert fald stået inaktive i årevis

..at det gamle udhus bag Nørregade 18 forsvandt i en støvsky, formentlig var det fra 1907 ligesom hovedhuset

Hundelufteren lagde mærke til...

..at kommunen har sat en såkaldt ”Footfallsensor” op på Alhedestien, hvor denne krydser Vestermarksvej...den måler trafikken på stien...så hunden og jeg går et par gange frem og tilbage, så tæller vi også med de gange, hvor vi ikke når helt ud forbi tælleren! ..at det er fint med de blomstrende påskeliljer ved byskiltene

..at der måtte stærke kræfter til at løfte kæmpestore træstammer ud af en have på Nørregade

Hundelufteren lagde mærke til...

… at midt i januar fik Jernbanegade 2, der huser City Pizza & Grill samt Trinity lagt et nyt tag og i marts nyt rækværk og belægning på forpladsen … det pynter gevaldigt, og Trinity har også lavet overdækket gårdhave ..så det ellers forsømte hjørne ender nok med at igen at blive et aktiv for byen... godt gjort

..at Borgerforeningen har fundet det nødvendigt at opsætte forbudsskilte ved indgange til Anlægget

Hundelufteren lagde mærke til... ..at fortovet i en udkørsel på Skovvej fik lagt fin ny belægning i januar ...fint, absolut - men kun én? … der er 3 lignende stikveje lige i nærheden, som også kunne trænge,...skal borgerne virkelig sende ’ borgertip’ om hver enkelt, eller hvordan fungerer det…?

..at en par småpiger på skolens legeplads havde nok nogle hemmeligheder at dele, som de vil være sikre på, at andre ikke skulle høre

Hundelufteren lagde mærke til...

..at træerne ved Kartoffelpigen fik en studsning i februar, som Byens Frisør ved siden af sikkert kan anerkende den faglige udførelse af

..at den stakkels julemand på Tyttebærvej stadig hænger fast på stangen i haven… er der ikke en behjertet sjæl, der kan hjælpe ham fri

Hundelufteren lagde mærke til... ..at de mest aktive, men heldigvis ikke særlig krigeriske, medlemmer af foreningen Alhedens Kvinder mødtes den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag for at udføre den rituelle oppudsning af mindepladen i lunden ved Kartoffelpigen og senere til kaffe og rundstykker i Pakhuset...vi bemærkede ingen, der vovede at gøre modstand undervejs

..at nogle af hjemmehjælpernes biler ser ud til at have fået base ved Dagcentret