Issuu

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 11. ĂĽrgang nr. 4 November 2019

s n e lhed

A Borger

Nyt

2 nye klubhuse i Frederiks - et for sportens folk og et for de smĂĽ folk

Indhold Formandens klumme __________________________________________________ 3 Om mejerierne i Frederiks ______________________________________________ 6 Områdefornyelsen og udviklingsplan _________________________________ 16-17 Byggemodning på Solvænget ___________________________________________ 19 Åbent pakhus - en succes ______________________________________________ 26 Børneskov _________________________________________________________ 27 Fra Vagner Würtz’ dagbog _____________________________________________ 28

Frisk til en lille konkurrence? Et gammelt skibsanker med plakette: ”Skænket af Dykkerklubben Triton. Bjerget ved Elsegårde, Kattegat, 1979” Hvor finder du det? Ved du det ikke? Så se på side 42

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstformand Sekretær Medlem Medlem

Ulla Brendstrup Alice Michaelsen Michael Adamsen Annette Frickmann Frode Siig

Suppleant Suppleant

Jette Schmidt 2048 5341 Marianne Rasmussen 2620 6140

Foreningens mailadresse:

2036 1857 2467 4762 3057 9667 2249 9999

alhedens.borgerforening@gmail.com ap-michaelsen@webspeed.dk michael.adamsen@gmail.com africk@live.dk frodesiig@youmail.dk js13@mail.dk mamfrederiks@gmail.com alhedens.borgerforening@gmail.com

Kasserer (u.f. best.) Kaj Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2

Formandens klumme Kartoffelfest samlede landsby på tværs, det var overskriften i Viborg Stifts Folkeblad den 7 okt 19, og det er helt korrekt beskrevet, det var første gang, de forskellige foreninger i Frederiks, arrangerede en weekend for hele byen. Noget var godt besøgt og andet mindre godt, men formålet med at samle byen på tværs blev opfyldt og der er mange gode erfaringer at bygge videre på. Jeg tænker at fællesskabstanken er god og vigtig og håber meget, at vi fremover kan lave arrangementer sammen til gavn og glæde for børn og voksne i Frederiks. Viborg kommune har inviteret til indvielse af børneskoven (bag børnehaven på Solvænget), hvor de har etableret en balancebane med god hjælp fra flere af byens borgere. Er sikker på det bliver et yndet udflugtsmål, der er nemlig mulighed for mange timers leg for både børn og voksne. Det næste Borgerforeningen arrangerer er Julemarked i Kulturhuset lørdag den 16. november, jeg håber rigtig mange vil bakke op om arrangementet. Der kommer mange boder med salg af bl.a juledekorationer, adventskranse, tombola med fine gevinster. Sidste år var der flere der efterlyste muligheden for at købe lidt til frokost, så i år har cafe`en udvidet sortimentet så udover gløgg og æbleskiver sælges der også flæskesteg med brød og rødkål samt flæskestegssandwich. Kom og støt op. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der var for få besøgende sidste år, men vi har valgt at give markedet en chance mere og håber på bedre besøg i år, bliver det ikke bedre, må vi bare konstatere, at det er ikke det, som borgerne i Frederiks efterspørger. Med fare for at gentage mig selv, vil jeg igen appellere til, at I medlemmer giver input til, hvad I tænker Borgerforeningen skal arbejde med. Atter i år får vi smuk julebelysning i Frederiks, flere har lovet de vil sørge for at arrangere det praktiske. Uden alle de frivillige som støtter op om Borgerforeningen ville det være umuligt at have julebelysning, at have et så flot anlæg med legeplads, shelter

og toilet, at få hejst flaget ved Kartoffelpigen, flagallè, få delt medlemsbladet og sedler rundt og mange andre ting. Tusinde tak til alle jer frivillige, uden jer ingen Borgerforening. Pakhuset har vi som forsøg haft åbent i dagtimerne fra maj til september, det er svært at vide hvor mange besøgende der har været, men dem der har været, har været glade for at kunne lave et lille stop der. Vi vil meget gerne at Pakhuset, bliver benyttet noget mere, så gode ideer til brug af Pakhuset efterlyses. Vi synes, at det er meget anvendelig til afholdelse af møder og mindre arrangementer og der bliver da også holdt lidt, men vi ville gerne, at det blev brugt lidt mere. På Alhedeborger.dk kan i se kalenderen for Pakhuset samt booke det. På samme side er der en kalender. hvor alle foreninger i Haurdal, Grønhøj, Skelhøje og Frederiks kan sætte deres arrangementer ind, så det er nemt at have et overblik over hvad der sker og vi kommer ikke til at holde arrangementer på samme aften. Alhedeborger.dk er meget informativ og giver dig en god mulighed for at være opdateret med sidste nyt. Generalforsamling bliver afholdt 11 marts 2020, håber at se rigtig mange denne aften, vi har brug for at komme i dialog med jer, så vi kan blive bedre. Der vil være ledige pladser at få, flere fra bestyrelsen har valgt at stoppe, så har du lidt timer til overs og kan se at det er nødvendigt med en borgerforening, så mød op med JA hatten på og sig gerne ja til at tage en periode i bestyrelsen. Det er ikke en uoverkommelig opgave, men selvfølgelig tager det lidt tid, men det er en unik mulighed for at møde en masse skønne mennesker og være med til at præge din by. Håber vi ses.

Foreningssamarbejde i Frederiks På Borgerforeningens initiativ startede den 16. maj 2018 en møderække med 2 årlige møder mellem repræsentanter for de forskellige foreninger i Frederiks. Fra starten blev der udtrykt et ønske om igen at kunne lave en festlighed i Frederiks af en vis størrelse og kvalitet, hvor mange af egnens borgere kunne have lyst til at deltage. Et Kultur– og Festudvalg har siden lykkedes med at etablere en 3 dages fest for hele egnen den 4-6 oktober under overskriften ”Kartoffelfestival”. Som man kan se under reklamen her fra Uge-avisen, er der mange deltagere i samarbejdet.

Korps af frivillige? Det seneste møde i samarbejdet blev holdt den 27. august., hvor foreningerne fortalte om de arrangementer og tiltag, de havde gang i. Til næste møde vil man undersøge muligheden for at oprettet et korps af frivillige, som foreningerne kunne kontakte, når der opstod behov. Hjælp skulle naturligvis være helt frivilligt i hvert eneste tilfælde, men hvis vi fik mange borgere til at stå på en sådan liste, så kunne man sikkert forvente god opbakning, når der blev udsendt en ”invitation” til alle, hvorefter hver enkelt kan tilmelde sig efter interesse og mulighed.

Kartoffelfestival Årets fest i Frederiks under fællesnavnet ”Kartoffelfestival” bestod af flere forskellige arrangementer, som blev afviklet i dagene 4-6 oktober. Fredag var der aktiviteter ved Friplejehjemmet for børn og 60+ med optagning af kartofler og mulighed for at lave kartoffelstrøm, kartoffelmel, kartoffeltryk, pommes frites og andet. Rigtig mange børn fik et par interessante fritimer med forskellige aktiviteter. Om aftenen var der fællesspisning og underholdning for alle. Maden stod naturligvis også i kartoflens tegn med kartoffelsuppe, -mos og –kage. Selv om der var gjort et stort arbejde med at reklamere for begivenheden, så kneb det længe med tilmeldingerne. Men det blev alligevel en god aften for de 150 deltagere. Lørdag blev der afholdt et stort høstmarked/ kartoffelmarked i Kulturhuset og på pladsen ved indgangen. Frost96 underholdt, og der blev solgt forskelligt fra boder. Kaffe og kage var gratis og det var pænt besøgt, men der var plads til flere! Det største arrangement stod AIF for med en gevaldig Oktoberfest lørdag aften med næsten 600 deltagere, og hvor alle billetter var udsolgt allerede engang i august. Festivalen blev afsluttet med høstgudstjeneste i Frederiks Kirke søndag, hvor kirken var smykket i efterårets farver og der blev sunget høstsalmer. Bagefter var der gratis kirkefrokost og auktion over frugt, grøntsager, blomster m.m., hvor overskuddet gik til Møltrup optagelseshjem og Sct. Nicolai Tjenesten. 4

Om mejerierne i Frederiks - og den sidste bestyrer Jeres ærbødige redaktør af medlemsbladet BorgerNyt har de seneste 10 år tillige været medredaktør af ældrebladet P-Nyt. Her har der gennem årene været en del artikler, som har særlig relevans for borgere i Frederiks - men som mange af Borgerforeningens medlemmer ikke har haft lejlighed til at læse, simpelthen fordi de jo ikke er gamle nok til at modtage PNyt! Jeg vil derfor tillade mig en gang imellem at genfortælle enkelte artikler her i BorgerNyt. Dette er en af disse, og den blev bragt i P-Nyt i september 2013. Det første mejeri De fåtallige kvægbønder i Frederiks Sogn måtte i sidste halvdel af 1800-tallet bringe den mælk, som skulle sælges og behandles, til mejeriet i Thorning og til Fårbæk fra hhv. den østlige og den vestlige del af sognet. Til begge mejerier var der en lang og vanskelig vej, så selv om der blev malket og kørt af sted tidligt på dagen, så var det ofte langt hen på eftermiddagen, før

mælkespandene var tilbage på gårdene. Til mejeriet i Thorning blev der i 1890 oprettet den første mælkevogn, ”..men det var rigtignok smaat med Mælken, den første Tid var der måske ikke over 200 Pund daglig, naar mælkekusken, Jens Bitsch, Aarestrup, kørte med Mælken kunde Spandene blæse af Vognen. Ja, det var jo kun slanter, og faa af dem. Spandene kunde staa på en meget lille Vogn, omved 12-14 Leverandører var det højeste til at begynde med.” Andelstanken havde slået rod i slutningen af århundredet, og efter at Danmarks første andelsmejeri var blevet startet i Hjedding i 1882, blev der i de følgende 7 år oprettet 600 andelsmejerier, og i 1930 var der næsten 1400. Også her på egnen så man muligheden, og i sommeren 1898 be-

Det første mejeri fra 1899

Bygget og klar til drift i 1899 Men hvor mejeriet så skulle bygges, det var der absolut ikke enighed om. Folkene fra Havredal og Grønhøj holdt hver især på, at mejeriet skulle ligge i deres by, og hele projektet var nær ved at strande på det spørgsmål. Bygningen på Søndergade 52 findes stadig

gyndte nogle driftige mænd at tale om, at man burde have sit eget mejeri. Det var ikke dog så ligetil, for de få leverandører, der var i området, var kontraktligt bundet til de to førnævnte mejerier for en længere årrække, og desuden var det et spørgsmål, om der overhovedet blev produceret nok mælk her i området til at understøtte et nyt mejeri. Der blev indkaldt til et møde i Havredal Kro den 20. oktober, hvor man blev enige om at arbejde frem mod at få oprettet et mejeri, og ved et stiftelsesmøde den 9. november samme år, som samlede 200 landmænd fra sognet, var alle på nær to enige om, at man skulle gå i gang med at bygge et mejeri. Mejerierne i Thorning og Faarbæk var gået med til at afstå leverandørerne mod en erstatning på hhv. 750 og 450 kroner. Også fra Karup var man deltager i foretagenet, og til den første bestyrelse valgtes herfra Niels Balle og Niels P. Nielsen. Grønhøj blev repræsenteret af kroejer Jørgen Jørgensen og Jens P. Pedersen, Vedhoved, og fra Havredal af Jakob Stordal, Johan D. Bitsch og Kresten Munk, der blev formand. Frederiks er af gode grunde ikke selvstændigt repræsenteret, for på den tid eksisterede byen ikke, og der var kun få bebyggelser i området fra Havredal til Frederiks Kirke.

Det løste sig, da Kresten Munk foreslog at bygge mejeriet på en grund nordvest for Havredal, halvejen til Frederiks Kirke. Det var et kompromis i forhold til de to byer, og det var en passende placering i forhold til datidens veje. Desuden havde Kresten Munk den bagtanke, at mælkekuskene så ikke havde så nær til kroen i Havredal! Der blev indtegnet 59 andelshavere. Grunden, matr. nr. 18g Haurdal, som blev udstykket til formålet, blev købt af husmand Peder Chr. Jensen for en sum af 25 kroner, og byggeriet gik hurtigt i gang. Allerede den 6. juli 1899 var man klar til drift, og få dage efter ankom de første mælkekuske til det nye mejeri. Hele mejeriet med maskiner og tilbehør kom til at koste 17.421 kr. Blev hurtigt en succes Der var i begyndelsen meget lidt mælk til behandling, og bestyrelsen var næsten i tvivl, om der i det hele taget var nok fløde til, at kærnen kunne fungere. Det gik bedre end frygtet, og det gik hurtigt fremad. Regnskabet fra 1903 viser, at mejeriet hurtigt var blevet en stor succes med et overskud på 18.443 kr., hvoraf fortjenesten på salg af smør udgjorde langt den største del. Ved mejeriets 25 års jubilæum i 1924 fortalte Jacob Stordal erindringer fra den tid, hvor hver husholdning kærnede smør for sig selv: ”Smørret var ikke godt dengang, men det kunne ikke være anderledes. Før7

Det nye mejeri fra 1936 - stod hvor nu andelsboligerne ”Mejerigården” ligger.

ste gang, jeg kom herud, var der lyng, grusgrave og hulveje. Græs var det småt med, da jeg for 40 år siden slog mig ned. Mergel havde vi ikke. Kreaturerne sultede, og indtægter var små. Det kneb med at få det hele til at løbe rundt. I Thorning blev der bygget et mejeri, som jeg kom med i. Den første dag leverede jeg seksten pund mælk fra mine tre køer, men der blev alligevel en lille skilling ved månedens slutning. Ved århundredets slutning fik vi et mejeri på benene i Havredal, men vi måtte hjælpe os selv både med indretningen og regnskabsføringen. Mejeriet fik vi rejst, men det viste sig, at maskinerne gik den forkerte vej rundt, og havde vi ikke haft mejeribestyrer Hansen, var det aldrig kommet i orden. ” Under 1. verdenskrig var det vanskeligt at skaffe kul til opvarmning, så mejeriet havde anskaffet en mose i Høgild, hvorfra der blev hjemkørt op imod 200.000 tørv, ligesom det i en periode blev nødvendigt at fyre med lyng. Nyt mejeri i Frederiks i 1936 Mælkemængden blev større, og der blev stillet større krav til mejeribruget, så efter 8

mere end 30 års drift, erkendte man, at det blev nødvendigt at opføre et helt nyt mejeri. Efter at jernbanen var kommet med en station i Frederiks, var der efterhånden opstået en by, der var større end de tidligere hovedbyer Havredal og Grønhøj, så man fandt, at det nye mejeri skulle have en central placering i Frederiks. Det nye mejeri blev bygget i 1936 og naturligvis med den mest moderne maskinpark, bl.a. landets første dieselelektriske anlæg. Maskiner og inventar er, i takt med myndighedernes øgede krav, løbende blevet moderniseret, så mejeriet i alle år kunne fremstille mejeriprodukter, der opfyldte alle betingelser. Den første mejeribestyrer var H.O. Hansen. Fra 1913 til 1938 var det Karl Nørgaard, og derefter Peter Pedersen indtil 1967, hvor Jens Jensen Holm overtog og forblev i stillingen indtil mejeriet blev lukket. Mislykkede sammenlægningsforsøg Igennem årene var der flere tilløb til sammenlægning med andre mejerier for at rationalisere driften. I 1967 var det et forslag om at sammenlægge mejeriet

”Kilden” i Karup og mejeriet ”Frederik” i Frederiks, der stod på dagsordenen. Planen var, at mejeriet i Karup skulle stå for konsummælken og Frederiks hovedsagelig for smørfremstillingen. I Karup var der stort flertal for en sammenlægning, men for fjerde gang blev et forslag om sammenlægning stemt ned af andelshaverne i Frederiks. Selv om der var 60 stemmer for og 46 imod, var det ikke tilstrækkeligt til at opnå de krævede to tredjedele flertal. Det var åbenbart overvejende leverandører med en lille mælkemængde, der stemte imod, hvilket fik daværende formand Peter Hermann til at udtale til Viborg Stifts Folkeblad: ”Kan det være rigtigt, at et mindretal kan forhindre en udvikling af vort mejeri til fremtidig gavn for vore unge landmænd?” Af driftsregnskabet, der blev fremlagt den 19. september 1968, fremgår det dog, at Frederiks mejeri har en god og stabil proMejerist Hans Jørgen Kudsk

duktion. Der har været 178 leverandører, som har leveret 7.042.426 kg mælk, og heraf var der 7 leverandører, som hver for sig har leveret mere end 100.000 kg mælk. Der er udbetalt 2.6 mio. kr. for leveret mælk, og der blev efterbetalt yderligere 4,50 kr. for hver 100 kg leveret mælk. I september 1980 er omsætningen på hele 23,5 mio. kr. med et overskud på over 1 mio. kr., så andelshaverne fik udbetalt 11 kr. for hver 100 kg mælk. Men selv med dette gode resultat, kunne der anes mørke skyer forude, da formanden måtte konstatere, at omkostningerne nu stiger mere end indtægterne.

Mejeristerne Kristian Sørensen og Hans Jørgen Kudsk

Nye planer om sammenlægning I april 1984 begyndte bestyrelsen forhandlinger med Mejeriselskabet Danmark. Mejeriet i Frederiks er efterhånden blandt de få tilbageværende 9

Mejeribestyrer Jens Jensen Holm ved smørkærnen

selvstændige mejerier, og da MD overtog det private selskab, Ørum-gruppen, som Frederiks mejeri havde leveringsaftale til, blev det nødvendigt at overveje nye muligheder. Bestyrelsen og MD fik udarbejdet et fusionsforslag, som ville give højere

betaling til leverandørerne, men i august 1984 blev fusionsplanerne alligevel stemt ned. Idealismen havde sejret, som daværende formand, Aksel Hermann, udtalte til Midtjyllands Avis. Det viste sig dog at være en kort frist, for allerede i 1985 blev det af et flertal af andelshavere og tvunget af omstændighederne besluttet at fusionere med MD og nedlægge mejeriet. Efter at have stået ubrugt i årene derefter, hvor både bygninger og indbo i stigende grad forfaldt, blev bygningerne revet ned i 1990 og der blev opført 10 andelsboliger på grunden. Til glæde for mange, og især for det tidligere be-

styrerpar, fik området navnet ”Mejerigården”, og den flotte figur med lurerne, som prydede mejeriet, blev bevaret og genopsat som områdets kendetegn.

ler 9 i bestyrelsen, så det kunne tage en hel dag at komme omkring dem alle. Det var sommetider, at vi ligefrem holdt i kø, for at komme ind og besøge en af dem.

Den sidste mejeribestyrer Inger Holm, hvis mand Jens Jensen Holm, var den sidste mejeribestyrer i Frederiks, fortæller til P-Nyt:

Derefter udtager de en 4-5 par, og bestyrelsen kører så ud og besøger mejerierne, hvor ansøgerne arbejdede. De kommer helt uanmeldt og skulle naturligvis også ind i privaten, så de kunne se, hvordan man boede, og hvordan konen hun var. Så på det tidspunkt, hvor vi søgte plads, da havde jeg altid en brun lagkage, som stod parat, hvis vi skulle få besøg!

”Min mand kom fra Bjerregrav ved Randers, og jeg stammer fra Lyngå ved Hadsten. Vi mødte hinanden, da han var mejerist på Hadsten mejeri. Vi kom til Frederiks i 1967 fra Vendsyssel, hvor Jens havde været mejeribestyrer i 8 år på et lille mejeri i Nielstrup, som ligger 8 km nord for Frederikshavn. Mejeriet fik 2 medarbejdere for samme løn Det var sådan, at ledige stillinger inden for mejerierne blev opslået i bladet Mejeri Tidende, og der så vi den ledige stilling som mejeribestyrer ved Frederiks Andelsmejeri. Det var også sådan, dengang, at en ugift person kunne simpelthen ikke få en stilling som bestyrer - der skulle følge en kone med. Og der kunne jo heller ikke være tale om, at konen havde arbejde uden for mejeriet. Hvis man så søgte en stilling, så var fremgangsmåden, at man kørte ud og besøgte hvert eneste bestyrelsesmedlem og fik en snak med dem. Der var jo som regel 7 el-

Vi fik stillingen Jens søgte stillingen i Frederiks, og så vidt jeg husker, så var der hele 98 ansøgere. På det tidspunkt var der 1200 mejerier, og der var derfor rigtig mange mejerister, og mange ville gerne have en bestyrerstilling. Vi ville gerne til Frederiks, for det var et stort, moderne og også flot mejeri, så det ville være en noget mere udfordrende opgave for Jens end mejeriet i Nielstrup. Og han fik stillingen, så i 1967 flyttede vi til Frederiks.” Et imponerende dokument med en masse underskrifter bevidner, at Jens Jensen Holm ved sin afgangseksamen fra Ladelund Landbrugs- og Mælkeriskole ved Brørup fik topkarakterer i alle 12 fag, så han opnåede 123 karakterpoint ud af 128 mulige. Det er ikke så underligt, at han 11

blev en særdeles dygtig mejerist, som i sit virke i Frederiks opnåede adskillige udmærkelser for smørkvalitet. I 1977 blev Danmarks fineste smør fremstillet i Frederiks, og mejeriet fik ærespræmie for sine produkter. Et godt mejeri og en god arbejdsplads Inger Holm fortsætter: ”Da vi kom til Frederiks, var det Peter Hermann, der var formand for bestyrelsen. Det havde han været i mange år, men han blev senere samme år afløst af Kresten Johansen. Det gik godt med mejeriet, og vi havde rigtig mange gode år. Og det var en god arbejdsplads, som man kan tænke sig, når vi havde vores mejerister i over 25 år. Det var Peter Lykke, Kristian Sørensen og Hans Jørgen Kudsk. Vores tankvognschauffører var Tage Meldgård, Kjeld Meldgård og Poul Henning Johansen. Det var dygtige folk. Men der var også nok at lave hele året rundt, og det med ferie er først noget, der er kommet senere.

Jens sagde altid, at landmanden har aldrig ferie, så det kan vi heller ikke. Jeg havde også nok at lave som kone til mejeribestyreren. Blandt andet lavede jeg regnskaber, og jeg hjalp da også til i mejeriet, hvis det kneb. Vi kørte ud med mælk, som efterhånden blev tappet i kartoner, til butikkerne her i Frederiks og i Karup og til Flyvestationen, og den tur tog jeg også mange gange. I starten havde vi en trækærne til at lave smør i, men senere fik vi jo en stor og mægtig flot kærne af rustfrit stål, og den blev passet og pudset, så den skinnede. Vi fik altid nogle gode karakterer for smør, og en gang de ringede fra avisen, at de ville komme og tage billeder, så sagde Kristian, en af mejeristerne, at nej det må de ikke, for jeg mangler en knap i min jakke. Der skulle være orden i tingene, men det klarede jeg nu med nål og tråd. Dengang, da Jens og jeg startede i Frederiks, blev mælken tappet i flasker og lukket med en kapsel, som blev klemt sammen om åbningen med en særlig tang. Til at opdele smørret i portioner havde vi en træform, som vi pressede ned over smørret, og så blev der en firkantet blok smør, som vejede 250 gram (se billederne). Alt det var håndarbejde, og det tog jo sin tid. Dengang havde vi i øvrigt også en vogn,

der kørte mælketur her i byen og solgte mælk direkte til beboerne. Det var en, der hed Anker Meldgaard, der kørte turene, og senere var det Marinus Larsen.” Mælkekusk i flere generationer Keld Meldgaard, som har kørt med mælk siden han var 13 år gammel og indtil Frederiks Mejeri lukkede, fortæller: ”Fra jeg var en 6-7 år midt i 50’erne kan jeg huske, at min far, Anker Meldgaard, var mælkemand og kørte rundt i byen og solgte mælk fra en hestetrukken mælkevogn. Det var med spande, hvor der sad en hane på, så husmødrene kunne få tappet mælk direkte i deres potter og kander. Dengang var der 2 mælkemænd i Frederiks. Fra jernbanesporene ved Brugsen og nordud af byen og i Grønhøj kørte Evert Besser som mælkemand, og fra jernbanesporene og sydud af byen og i Havredal havde min far mælkeruten. Han kørte som mælkemand til vel engang midt i 1970’erne, og i de senere mange år var det jo med bil og ikke hestevogn. Da forretningerne begyndte at handle med mælk, kunne det efterhånden ikke længere løbe rundt at køre med mælkevogn. Han havde jo mælkevognen som sin egen forretning, hvor han købte mælken på mejeriet og tjente så en vis procentdel ved at sælge det til kunderne. Vogn, hest og senere bil og alle omkostninger måtte han selv afholde. ” Af et gammelt avisudklip kan man udlede, at Anker Meldgaard begyndte at køre med mælk i 1945, hvor et bestyrelsesmedlem fra Frederiks Mejeri mødte op hos ham på ejendommen på Frederiks

Mark og sagde, at man manglede en mand til at forhandle mælk i Frederiks by og Havredal. Meldgaard fulgte med til mejeriet, hvor der holdtes bestyrelsesmøde, og efter forhandling med formanden, sognefoged Celius Herold, indvilgede han i at gøre et forsøg. En gummivogn blev indkøbt og hestene havde Meldgaard i forvejen, så han begyndte salget. Dengang kostede en liter sødmælk 36 øre, og fortjenesten for en uges kørsel var godt 100 kr. Han fortæller til avisen, at det kunne ske, at hanerne i mælkespandene frøs til, så husmødrene måtte ud med varmt vand, før han kunne tappe mælken til dem! Da han stoppede med mælkevognen begyndte han i stedet at køre med mælk for mejeriet til forretninger og en masse mælk til Karup Flyvestation. Keld Meldgaard: ”Jeg var den yngste af 7 børn, og da jeg var konfirmeret syntes min far, at jeg skulle blive hjemme, så han bød på mælkeruten her i området, da den kom i licitation og fik den også. Den var så til mig! Så da jeg var 13 år begyndte jeg at

Bolsmand Ejnar Bertel, Frederiks Vestermark, var den sidste mælkekusk, der brugte heste til sin tur i alhedesognet.

køre rundt med vogn og en enkelt hest og samle mælk hos bønderne til mejeriet. Vores ejendom var jo lille, så alle skulle hjælpe til. Det passede mig også vældig godt, selvom jeg døjede noget med at kunne smide de tunge spande op på vognen, men jeg fik da taget på det. Det kørte jeg med i nogle år. Så købte fatter en traktor, en Fordson Dextra, og på licitationen, der foregik på Frederiks Kro, bød han på en udvidet rute, da min gamle rute blev lagt sammen med en anden. Vi fik den, så den kørte jeg med traktor i 2 år. Jeg var nok ikke helt gammel nok til at køre traktoren på sorte plader, men det gik jo fint. Da jeg kørte med hest fik jeg 17 kr. om dagen, og for den større tur med traktor fik jeg 30 kr. På et tidspunkt gik mejeriet over til at bruge tankbil til at hente mælken hos bønderne. Det var der megen snak om, og mange af de gamle landmænd var imod det, men det blev alligevel bestemt. Det blev sådan, at Frederiks Mejeri købte de store tanke til bilerne og søgte så efter en vognmand, der

ville lægge biler til. Tankene kostede 75.000 kr. Og da var jeg jo blevet 18 år. Jeg havde godt nok ikke så mange penge, men Andelskassen var med på at låne, så det blev mig og min bror, Tage, som lagde et bud på at komme med bilerne og køre turene. Det lykkedes. Bilerne, nogle Scania 50, som vi købte nede i Silkeborg, kostede 5055.000 kr., og vi fik en 5 års kontrakt på det. Vi kørte hver eneste dag i de 5 år, og havde ikke en eneste fridag. Efter de 5 år blev det sådan, at mejeriet købte bilerne af os, og så byttede de dem væk for 2 nye Mercedes 1113 lastvogne, og vi skulle så blive som chauffører for mejeriet på de nye biler. Vi hentede mælk om formiddagen og kørte skummetmælken til Randers om eftermiddagen. Da bilerne blev for små, købte mejeriet 2 nye Scania 81’ere og en anhænger. Så skulle vi slæbe mælk både til Randers og til Ørum i Nordjylland, og det fortsatte vi med, indtil mejeriet lukkede.”

Sammenlægninger og rationaliseringer fører til lukning Udviklingen, hvor Mejeriselskabet Danmark begyndte at opkøbe mejerier, og hvor mange mindre leverandører satte køerne ud, fordi det gav for lidt i forhold til det store arbejde, førte efterhånden til, at antallet af leverandører vel nærmest blev halveret, selvom mælkemængden stort set forblev den samme.

Da Jens stoppede helt med at arbejde og gik på efterløn, var han ofte på værkstedet på Dagcentret. Der har han lavet rigtig meget forskelligt, og det var tit og ofte, at han hjalp med at lave noget for folk, som spurgte ham om hjælp.” Skriftlige kilder/billeder: Lokalarkivet Karup Viborg Stifts Folkeblad Kresten Munk: Optegnelser fra en hedeegn

Inger Holm: ”Det gjorde jo lidt ondt, da man besluttede at lukke i 1985, for mejeriet var det meste af vores livsværk, men det kunne ikke være anderledes som udviklingen var. Jens og de andre kom til MD-mejeriet i Ans, men der var han ikke ret længe. Så kom han til Thorning mejeri, som var et selvstændigt mejeri, og der var han i nogle år. Jens var af den type, der kunne alverdens ting. Var der et eller andet i vejen på mejeriet, så blev Jens ved med at makke med det, til det kom til at virke igen. Det var ikke ret tit, at det blev nødvendigt at tilkalde håndværkere. Da det stod klart, at mejeriet skulle lukkes, byggede vi huset her på Parkvænget. Det gamle lurmærke vartegn, som sad øverst på mejeriet (se side 8) blev bevaret og står nu ved indkørslen til ”Mejerigården” andelsboliVil du være med til at synge i

JULEKOR 2019 Julekoret øver 5 gange inden ”Syng julen ind”, som vi deltager i sammen med kirkekoret Julekoret er for alle, der har lyst til at være med. Det er en dejlig måde at ”varme op” til julen på. Nodekendskab er ikke nødvendigt.

Vi øver flg. onsdage i Kirkecentret kl. 19-21: November: 6., 13., 20. og 27. December: 4.

”Syng julen ind” onsdag 11. december kl. 19 Organist Rita Olesen, 2144 7292, rcolesen@gmail.com

også godkendes af Staten, da nogle af pengene kommer derfra.

Orientering om Følgegruppen

Efter det 2. Borgermøde den 8. april i Kulturhuset, hvor det foreliggende forslag til en Byfornyelse /områdefornyelse i Frederiks blev forelagt, er der ikke sket så meget synligt. I mellemtiden er der dog kommet godkendelse af områdefornyelses programmet for Frederiks fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med datoer for midtvejsstatus og slutrapport og regnskab. Disse punkter står Viborg kommune for. Projektet skal

Det der sker nu er, at forvaltningen får lavet en frigivelses sag til Byrådet på midlerne til områdefornyelsen i Frederiks. Der er frigivet midler til processen, nu frigives alle midlerne over år (2019-2022) til projekterne. Det første projekt ”Syningen ved skolen” (sammenlægning af fodgængerovergangene ved skolen) vil nu komme i planlægnings- og udførelsesfasen. Ole Mølgaard Følg med i projektet på alhedeborger.dk Hele planen for Frederiks Områdefornyelse kan læses på hjemmesiden, som løbende opdateres.

Lokal udviklingsplan for Frederiks På Teknisk Udvalgs møde 14.08.2019 blev det bestemt, at den kommunale forvaltning nu vil iværksætte 2. runde af arbejdet med nye udviklingsplaner for mindre byer og landsbyer i kommunen. Disse planer skal efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen. Da Følgegruppen i Frederiks efter borgermøder mv. havde udarbejdet et meget grundigt og fremtidsorienteret materiale til ansøgningen om Områdefornyelse/ Byfornyelse, valgte forvaltningen ud fra dette materiale at arbejde med den lokale udviklingsplan for Frederiks. Det vil sige en plan for mulighederne for udviklingen i Frederiks fremadrettet. Onsdag d. 2. oktober havde Følgegruppen et møde i Frederiks med forvaltningen angående udviklingsplanen. Det blev et godt og konstruktivt møde, hvor mange vigtige forhold for Frederiks blev drøftet. F.eks. erhvervsområde for mindre erhvervsdrivende, midtbyen og forretninger, i hvilken retning byen skal udvikle sig, trafikfor16

hold og meget mere. Forvaltningen vil offentliggøre debatmateriale med beskrivelse af det forventede indhold i planlægningen. Der vil blive etableret en lokal Udviklingsworshop” (Borgermøde), hvortil man ønsker at byens borgere over en 14-dages periode kan fremkomme med ideer og forslag. Forvaltningen forventer at kunne fremlægge det færdige forslag til udviklingsplan for Frederiks i 2. halvår 2019 og endelig vedtagelse i 2020. Ole Mølgaard

Grunde til erhverv i Frederiks? Som det blev berettet i BorgerNyt 2018-4 blev der den 9. marts 2018 fra Borgerforeningen, Frederiks Erhvervsforening og Initiativgruppen for Områdefornyelse sendt en samlet henvendelse til kommunen, hvor der blev peget på, at der nu ikke var flere erhvervsgrunde ledige i Frederiks, og man bad om, at der blev udlagt nye arealer til erhvervsgrunde for at fremme udviklingen i byen. Svaret fra planafdelingen i kommunen var dengang, at der ganske rigtigt ikke var flere erhvervsgrunde, og det havde man heller ikke tænkt at planlægge for: ”Der er ikke en målsætning om, at der i alle byer i kommunen skal være kommunalt ejede erhvervsgrunde til salg.” Men det blev lovet, at man ville overveje, om spørgsmålet om erhvervsgrunde dog kunne blive inddraget i de kommende lokale udviklingsplaner. Det har der derfor været ventet på, og da forvaltningen for et par måneder siden meldte ud om lokale udviklingsplaner, fremgik det også, at der ville blive etableret en lokal ”Udviklingsworkshop”, hvortil man ønsker at byens borgere over en 14-dages periode kan fremkomme med ideer og forslag.

Det harmonerer dårligt med det tidligere svar, så det er der naturligvis blevet reageret på med fremsendelse af en fornyet skrivelse herom til kommunen. Helt som forventet, har afsenderen af skrivelsen ikke modtaget svar på denne. Men, som det fremgår af Ole Mølgaards indlæg på foregående side, er det måske alligevel blevet bemærket, for både erhvervsgrunde og andre byplanmæssige forhold er nu heldigvis blevet medinddraget i udviklingsplanen, og forvaltningen har indset, at man vil følge den fastlagte fremgangsmåde, som indebærer, at man vil fremlægge et forslag til Udviklingsplan for Frederiks samt give borgerne mulighed for at ytre sig. Giv input til workshop Det fremgik jo klart af det oprindelige svar fra forvaltningen, at man ikke var indstillet på at planlægge for nye erhvervsgrunde i Frederiks, så for borgere og erhvervsdrivende i byen, der har en anden mening om dette og vil gøre en indsats i den sag, da gælder det om at være aktiv, når der bliver indkaldt til ”Udviklingsworkshop”.

Ny henvendelse til kommunen Imidlertid kunne man i Karup Uge-avis den 4. september læse, at Hanne Toksvig, chef for landdistriktsudvikling i kommunen, var citeret for, at ”der har været afholdt mange borgermøder i Frederiks i forbindelse med områdefornyelse, så der vil ikke blive afholdt den ellers planlagte udviklingsworkshop med inddragelse af borgerønsker”. 17

Rift om brugt tøj og sko Nu er der hele tre steder i Frederiks, hvor der kan afleveres brugt tøj og sko i containere. Ved Kirkens Korshær Nyrupvej, Red Barnet ved indkørslen til Dagli’Brugsen fra Kongemosevej samt Røde Kors ved ved skolens P-plads på Trehusevej.

Julebelysningen i Frederiks udvides Sidste års store indsats for julebelysningen i Frederiks er klar til at blive udbygget, idet Borgerforeningen betaler for opsætning af stik på 7 master, hvor der hidtil ikke har været stik og lys. Frederiks Smede & VVS sponsorerer og leverer de nye metaltræer, som de også gjorde sidste år, lyskæder og kunstgran er indkøbt, og inden vi når ind i november, regner vi med, at det hele er klar. Desuden vil alle belysningerne blive ekstra isoleret, så vi forhåbentlig kan holde lys i dem alle i hele perioden. Det er planen, at lysene tændes fra den 16. november, samtidig med Julemarkedet i Kulturhuset (se bagsiden). 18

Byggemodning på Solvænget Den 4. juli gik de indledende arbejder med byggemodning af 14 nye parcelhusgrunde på Solvænget i gang. Først med at tilslutte området med en ny kloakledning, og derefter med el, vand, varme og internet. Grundene er sat til salg fra uge 37 til priser mellem 325.000 og 400.000. De resterende grunde i den tidligere udstykning sælges fortsat til 320.000 kr.

11. oktober blev der lagt asfalt

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

Camillas Blomster

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58

www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

Familieforøgelse? Som medlem af borgerforeningen er du velkommen til at låne en stork, så du på en festlig måde kan vise, at her er der kommet et nyt familiemedlem. Kontakt formanden.

’Meld’ en tilflytter..

KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

Som medlem af Borgerforeningen kan du hjælpe med at fortælle bestyrelsen, hvis du har kendskab til tilflyttere i området. Måske har vi ikke viden om det, og vi vil meget gerne kunne byde dem velkommen.

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Tlf. 22 48 01 31

Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup

KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk 24

Tlf. 9792 1112

Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk 25

Åbent pakhus - en succes Det har hele tiden været en del af Pakhus-projektet, at huset skulle være et sted, hvor vejfarende på Alhedestien kunne holde en pause, spise den medbragte madpakke, lave en kop kaffe, besøge toilettet og hvile benene. I år har Borgerforeningen så taget chancen og ladet pakhuset være åbent for publikum fra 1. maj til 1. september i dagtimerne, og alle har været håbefulde og spændte på, om gæsterne nu også ville være varsomme og ikke unødigt beskadige vores pakhus. Der har været et pænt antal gæster i løbet af sommeren, præcist hvor mange kan ikke siges, men det er heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at der har ikke været et eneste tilfælde, hvor huset er blevet beskadiget eller på anden måde misbrugt. Så vi må sige, at forsøget lykkedes - og tak for det. Så det kan vi sikkert godt gentage de følgende somre. Enkelte gæster har været så venlige at efterlade en lille besked i vores gæstebog.

Arbejdet i Børneskoven Den 22. september var der indkaldt til ’store arbejdsdag’ i Lyngsøparken, hvor den nye Børneskov bliver etableret. Madpakkehuset er allerede rejst af unge fra PraktikViborg, og nu skulle der arbejdes med den 1 km lange balancebane.

Der var også mødt en del borgere op til arbejdet, og sammen med kommunens folk nåede man langt med balancebanen. Den blev dog ikke helt færdig, så igen den 10. oktober blev der afholdt arbejdsdag, hvor Naturskolen og Havredal Praktiske uddannelse gav en hånd med. Og nu er Børneskoven næsten færdig og klar til at modtage alle, der har lyst til at prøve sig. Den 25. oktober blev der afholdt officiel indvielse. Dette blad fordeles nok ikke forinden, men datoen offentliggøres i aviser og på hjemmeside/facebook. Vi håber, at mange borgere i Frederiks var med til indvielsen i Lyngsøparken og viste, at vi tager godt imod Børneskoven. 27

Fra Wagner Wûrtz’ dagbog Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. Krigens første dage i Frederiks 9. april 1940: Jeg laa i min Seng og halvsov om Morgenen ved 6 Tiden, da jeg hørte en kraftig Motorstøj, som jeg forstod maatte have stærk Fart paa, fordi at selvom det var saa kraftigt at Huset ligefrem rystede, var det dog et kort Sus. Jeg troede først at det var en Motorcykle, og tænkte derfor, at der vilde komme et Brag, da jeg syntes det maatte gaa galt med saa stor Fart paa. Da Braget ikke kom tænkte jeg ikke videre paa dette og faldt igen i Søvn og kort derefter gentog det samme sig igen. Ved halvsyvtiden kom vor unge Pige bestyrtet op ad Trappen og ind i Soveværelset, mens hun næsten raabte: ”Danmark er i Krig, det er helt fuld af tyske Flyvemaskiner over det hele - de har smidt Sedler ned over Byen - og her kan du selv se én af dem”, hvorpaa hun gav mig et Exemplar af Komandør Kaupich’s Opraab. Helga kom straks op og jeg kan ikke sige andet end vi var en smule bange. Jeg begyndte saa at læse ’Opraabet’ men kun det første Par Linier, og saa måtte jeg læse de sidste Linier først ”for Danmarks Neutralitet sørger fra nu af den tyske Hær og Flaade”. Da jeg stod op og var ved at trække Benklæderne paa, stod jeg og saa ud af Stuevinduet, og lige i det samme dukker der 3 Bombere frem af Morgentaagen, flyvende saa lavt at det saa ud som vilde, i hvert fald den ene, flyve lige ind mod vort Vin28

due, ja - jeg forsikrer for at jeg ligefrem sank i Knæ, indtil den var forbi, jeg var virkelig bange for at den vilde støde mod Taget. Jeg følge Skræk for den Sortgraa Farve som i sig selv er uskøn. Jeg sagde lidt efter til Helga ”i Aften skal vi mørklægge” det kom til at passe. Den første tyske Kolonne, Motorcykler og Panserbiler saa jeg mellem Karup og Gedhus samme dag kl 13.40. 12. maj 1940: Den første maaned side Tyskernes Besættelse er nu gaaet, jeg har nu ofte set deres Flyvemaskiner flyve i omtrent ret nordlig og sydlig Retning(…).Jeg var i Gedhus og købe Rummetertræ for nogle Dage siden og hørte at der evt. skulle være Flyveplads paa Grove Hede, ”Saa kan vi faa det hyggeligt, naar Englænderne skal til at Bombardere” sagde min gode Bekendte Chris Møller. I dag tog vi saa derud Aksel Madsen, Karl Ejner og jeg - og nu er altsaa forarbejdet begyndt. Vi saa travlheden paa Stationen i Karup, og vi saa de sodsværtede tyske Lokomobilførere og spurgte dem og de var militære, men de svarede at de var civile. Vi havde godt nok Fotografiapparat med, men turde ikke bruge det selvom vi havde Lyst til at faa de store landbrugsredskaber paa Billede. Der er kommet en Lastbil ”Ejner Jensen Sinding” over paa Hotellet her, han kører paa ’Flyvepladsen’, som det allerede kal-

des dernede, og alle de Arbejdsledige her omkring, har faaet anvist Arbejde derude. I dag er det nærmest kun nogle Barakker og Vejarbejde der er under behandling og hvis man spørger om hvad der skal laves er der ingen der kan svare, der gættes paa en alm. Flyvebasis– Flyveskole-Lejr, Lazaretter– og Koncentrationslejr.

Det er en temmelig kold og blæsende Pinsedag og vi havde alle 3 Øjne og Ører fulde af Sand da vi kom hjem om Aftenen. Jeg skulde have været i Skelhøje og hente Helga og Børnene, men kom ikke afsted. Jeg skal spille i Serup i Morgen for 1ste Gang i 5 uger siden 9 April. ...mere følger i næste blad

Du er vel med os på Facebook? Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er nu snart 1200 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen! Flagdage i Frederiks 2019 1. januar 5. februar 6. april 16. april 19. april 21. april 4. maj 5. maj

Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse i hallerne Dr. Margrethe Langfredag (½ stang) Påskedag Konfirmation Konfirmation + Danm. Befrielse

26. maj 5. juni 9. juni 15. juni 23. juni 9. august 5. september 1. november 2. november 25. december

Kronprins Frederik Grundlovsdag Pinsedag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Udsendte soldater Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag

Flagallé (andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)

v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

byens.kagemand@tdcadsl.dk

BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86

Alt tagarbejde - DĂ¸re - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklĂŚdning 33

Det er genialt ..at handle lokalt

Ă…bningstider Alle ugens dage 07.00 - 20.45 34

LĂŚkker mad fra

Delikatessen

Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

Hundelufteren lagde mærke til... ...at der i år er blevet gravet flittigt i Frederiks og omegn...denne gang er det 3 kraftige elkabler til en ny 60Kv forbindelse, som netselskabet N1 graver ned langs landevejen.. kablerne skal forsyne den nye kartoffelmelsfabrik på Åhusevej i Karup...desuden lægges et fiberkabel, som skal bruges til overvågning.

...at der siden 27. september igen er liv i Trinity på Vestergade 2, som har stået tom, siden den sidste forpagter i hast forsvandt fra stedet en oktoberdag i 2008. Bygningerne blev i januar 2019 købt af Karup Teltudlejning Aps v/ dir. Gurli Germann Christensen, og Bodega Sct Hans Aps v/ dir. Majbrit Duch har udstyret Trinity med inventar og spiritusbevilling.

Hundelufteren lagde mærke til...

...at en fars kærlighedserklæring til sin datter et øjeblik var synlig for alle ...men nu er skjult bag nye facadeplanker - hvornår og hvem mon ser dette igen? ...at de omsorgsfulde ”pedeller” har udstyret shelterne i Anlægget med en solid midterstolpe….vi troede det var for at understøtte men erfarer, at det er for at forhindre, at ”man” slæber havemøblerne ind i shelterne!

Hundelufteren lagde mærke til... ...at Skovvej 9 er klar til nybyggeri, og matriklen ser allerede bedre ud

...at kælkebakken i Lyngsøparken er trimmet og klar til den første sne...og en masse glade børn

Hundelufteren lagde mærke til...

...at det langvarige kloakeringsarbejde omkring skolen ser ud til at være færdigt, og 15. oktober bler der lagt fin ny asfalt på indkørsel og de to gamle P-pladser … men den nye parkeringsplads overfor skolen kunne åbenbart ikke få asfalt denne gang..

.at det er rigtig fint med den nye skolesti, så gående og cyklende børn ikke kommer i karambolage med den kørende trafik ved skolens indkørsel… desværre er den nye Pplads i vejen for, at stien kunne udmunde mere passende ved fodgængerovergangen

Hundelufteren lagde mærke til... ...at de små kviste, som den 1. april blev plantet i udvidelsen af Lyngsøparken, ser heldigvis ud til at have fået godt fat, selv om de fik en hård start i den bare sandjord og i en tør periode...og 29. august fik ukrudtet så en omgang Metaxon

Den lille konkurrence

Det rustne skibsanker med plakette har du sikkert passeret flere gange på vej ind i Alhedehallen - men har du lagt mærke til det?

Hundelufteren lagde mærke til... ...at der nok er én, der har haft for megen fart på i Solvængetsvinget og har jordet skiltet i modsatte vejside - godt, at der ikke kom modkørende! Og igen cadeau til skiltefolkene i kommunen… for mindre end en uge efter, at en borger havde tippet kommunen, var der et nyt skilt på plads.

...at det er dejligt, at Borgerforeningen har gode hjælpere og velyndere...her fik vi så lige foræret 6 skraldespande og skjul til Anlægget af Steen Gehrt...den ene er desværre forsvundet, men nu er resten pudset op og gjort forsvarlig fast