Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 11. årgang nr. 1 Februar 2019
s n e lhed
A Borger
Nyt
Arbejdsgruppen og andre kommunale interesser, bl.a. Naturskolen i Hald samt Frederiks’ foreningsrepræsentanter blev budt på gruppearbejde og varm suppe (s.22).
Indhold Fra Polen og Portugal til Frederiks ________________________________________ 7 Frederiks områdefornyelse _____________________________________________ 8 28 nye byggegrunde __________________________________________________ 10 Biogas fra Grønhøj ___________________________________________________ 11 Lærerboliger nedrevet ________________________________________________ 12 Børneskov i Lyngsøparken _____________________________________________ 22 Lovende udsigter for Frederiks Kro ______________________________________ 23 Julebelysningen _____________________________________________________ 24 Generalforsamling ___________________________________________________ 40
Frisk til en lille konkurrence? Her er en trappesten - men ingen dør mere (!), og man kan da også tydeligt se, at et større område er tilmuret. Der har nemlig engang været en forretning. - Hvor finder du dette? - Og hvilken forretning? Ved du det ikke? Så se på side 25
Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstformand Sekretær Medlem Medlem
Ole Mølgaard Alice Michaelsen Jette Lynge Jensen Michael Adamsen Ulla Brendstrup
2023 5222 2467 4762 2556 3328 4253 4l05 2036 1857
olem@galleri-pg.dk ap-michaelsen@webspeed.dk lyngfugl14@gmail.com michael.adamsen@gmail.com ullabrendstrup@hotmail.com
Suppleant Suppleant
Lisbet D. Mølgaard Jette Schmidt
4020 1658 2048 5341
lisbet@galleri-pg.dk js13@mail.dk
Kasserer (u.f. best.) Svend Thorsen 2027 3010
sbtrmat2015@gmail.com
Foreningens mailadresse: alhedens.borgerforening@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn og adresse på indbetaling)
Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2
Formandens klumme Godt Nytår Alhedens Borgerforening ønsker jer alle et rigtig godt nytår med tak for 2018. Tak til alle de frivillige hjælpere - tak for mange gode og positive kommentarer. Områdefornyelse Vi går et spændende år i møde, da byrådet nu endelig har vedtaget, at der bliver tildelt 4.500.000 kr. til områdefornyelse i Frederiks. Derudover skal man samtidig med områdefornyelsen se på de lokale udviklingsplaner for byen, hvilket jeg synes, er det helt rigtige at gøre, så der bliver en helhedsplan for Frederiks og omegn. Koordinationsgruppen vil inden længe blive indkaldt til et møde med kommunen. Udvikling og oplevelser kommer ikke af sig selv, men er afhængig af byens og områdets aktive borgere. Alle kan bidrage med noget, og mange er allerede aktive på forskellige måder i vort dejlige lokalsamfund. Det er meget positivt, at områdefornyelsen nu kommer i gang, men vi må regne med, at det også i en tid vil give os nogle besværligheder. F.eks. vil en ændring/ renovering af hovedgaden betyde nogle udfordringer både for fodgængere, cyklister og bilister, men også for husejerne, som lige skal have skelpæle, hække mv set efter. Forhåbentlig vil vi så om nogle år se en flot renoveret hovedgade. Anlægget De frivillige har sørget for, at legepladsen og redskaber er i ordentlig og forsvarlig stand, og det er herligt at se, hvor mange der benytter sig af den samt pavillonen. Shelterne har faktisk også været ret brugt i 2018, hvilket det gode vejr sikkert har tilskyndet til. Frederiks har et flot rekreativt område i Anlægget. Pakhuset Flere og flere får øjnene op for, at Pakhuset er et dejligt sted at benytte til møder,
mindre selskaber, barnedåb mv. Et minimuseum er i det små ved at blive oprettet, og til foråret kan cykelturister i benytte sig af Pakhuset. Pakhuset blev også brugt, da frivillige fik sat lys på juletræerne, som Frederiks Smede & VVS havde doneret. Det blev til en rigtig flot julebelysning (se senere i BorgerNyt). Det er kun Borgerforeningens medlemmer, der kan leje Pakhuset. Se foreningens hjemmeside. Nye medlemmer og frivillige Der er lige nu 305 medlemmer i Alhedens Borgerforening, hvilket dækker over 200 husstandsmedlemmer og 105 enkeltmedlemmer. Vi håber, at de nuværende medlemmer er aktive med at få naboer, venner og andre Frederiksborgere med i Borgerforeningen. Des flere vi er, des stærkere står vi. Har du fået ny nabo, er det en god måde, at få dem ind i bylivet på. Generalforsamling d. 13. marts kl. 19.00 Onsdag d. 13. marts er der generalforsamling på Dagcentret, og vi håber på et rigtig godt fremmøde. Da der er ledige pladser i bestyrelsen, er det vigtigt, at vi alle arbejder på at finde nogle til at gå ind i det vigtige og spændende arbejde i bestyrelsen. (Se bagsiden af Borgernyt) Fremtidige aktiviteter for Borgerforeningen 08/01 Bestyrelsesmøde kl. 19.00 i Pakhuset 12/01 Hjælperfest i Aktivitetscenteret 07/03 Bestyrelsesmøde kl. 19.00 i Pakhuset 13/03 Generalforsamling i Dagcenteret 06/04 Forårsmesse 31/03 Affaldsindsamling 23/06 Sct. Hans i Anlægget 16/11 Julemarked i Kulturhuset Ole Mølgaard 3
Fra Polen og Portugal til Frederiks Som alle i Frederiks ved, blev vores lokale kro solgt til entreprenør Per Schack fra Åsum ved Odense den 1. august 2018, og allerede få dage efter flyttede de første polske arbejdere ind på kroen.
Kroens værelser udlejes til tilrejsende arbejdere
Den almindelige opfattelse var, at det var folk, der arbejdede for Per Schack, som skulle bo på kroen, men det viser sig, at det ikke er tilfældet. Per Schack udlejer kroens værelser til medarbejdere fra forskellige udenlandske firmaer, som har folk i Danmark, og som arbejder på forskellige projekter. Så funktionen som kro eller motel er egentlig fortsat, bortset fra, at maden må de selv sørge for. I øjeblikket bor der 6 arbejdere på kroen, det er 4 fra polen og 2 fra Portugal, men antallet kan variere, fordi der er en vis rotation, hvor nogle rejser til en anden
arbejdsplads, måske i et andet land, og nye kommer til. Vi fik en snak med fire af de arbejdere, 3 fra Polen og 1 fra Portugal, som for tiden har Frederiks Kro som deres hjem i det daglige.
Faglærte specialister
Talsmanden for dem, som er den, der taler bedst engelsk, fortæller, at han bor med sin familie i Gdansk, som er den store havneby ved Østersøen, mens de to andre begge kommer fra mindre byer omkring 100 km syd for Gdansk. Kollegaen fra Portugal kommer fra en by i nærheden af hovedstaden Lissabon. De tre polske arbejdskammerater er faglærte industrielektrikere. De arbejder som et team på Apples store datacenter i Foulum, hvor opgaven er at trække de mange kilometer ledninger og koble dem til de
De 3 polske kolleger. 4
Modelbillede af datacenter. Ikke Apples i Foulum.
store krydsfelter og sikringsskabe og til de positioner og udstyr, hvor strømmen skal bruges.
Apples datacenter
Apples store nye datacenter i Foulum skal servicere indhold for Apples iTunes Store, App Store, iMessage, Maps og Siri for de europæiske kunder. Det bliver et enormt anlæg på omkring 166.000 kvadratmeter, og med en anlægssum på cirka 6.3 milliar-
der kroner er det den hidtil største udenlandske investering i Danmark. Det fremgår af pressen, at Apple har købt et areal ved Aabenraa, hvor der senere skal opføres et lignende datacenter. På spørgsmål om, hvor mange der arbejder på datacentret i Foulum, fortæller de, at efter deres mening må der være over 1000 arbejdere fra mange forskellige firmaer og mange nationaliteter. Som de ser det, vil der være arbejde 5-6 år frem i tiden, fordi der skal opføres endnu flere sektioner, end dem de er i gang med nu. De svarer alle samstemmende, at de vil gerne blive ved med at arbejde på projek-
El-installationer i datacenter. Ikke Apples i Foulum.
5
tet. Det er en god arbejdsplads med gode kolleger og orden i sagerne. Også sikkerheden på arbejdspladsen er helt i top, både når det gælder arbejdet, og når det gælder adgang til området. Hele området er afspærret, og alle skal vise pas, når de skal ind.
nelse og erfaring er efterspurgte, så de kunne nok få arbejde i Polen, men der er mange store firmaer i Europa, som har mere interessante projekter, og som søger den slags arbejdere, så både løn og arbejdsforhold er mere tiltrækkende i udlandet. Rekrutteringsfirmaet i Irland, som de arbejder for, har kunder mange steder i verden, så næste gang kan det være i Sverige, Tyskland, England eller andre lande.
Danske overenskomster
De forsøger at have et fast lille team af elektrikere, som er fagfolk, som kender hinanden og ved, hvad hver især kan. Resten kan så være forskellige folk, når det kun drejer sig om at trække kabler fra et sted til et andet, for det kræver ikke så stor faglig viden. Det er arbejdsgiverne også godt tilfredse med, og der er en supervisor fra firmaet, som jævnligt kommer på arbejdspladsen. Alle arbejder efter de regler og forordninger, der gælder for det danske arbejdsmarked. Den normale arbejdstid er mandag til fredag fra 7 til 16, så lidt over 6 hver morgen kører de af sted til Foulum, og ved 17tiden er de tilbage i Frederiks og kan gå i gang med at lave aftensmad i det meget veludstyrede krokøkken. Alle i det lille team er ansat i et rekrutteringsbureau, der har hovedkvarter i Irland og med afdelinger i mange lande, herunder også et kontor i København. Gennem rekrutteringsbureauet er de udlejet til at arbejde for et ligeledes irsk entreprenørfirma, og det er så det firma, der har en entreprise ved etableringen af Apples datacenter i Foulum. Og på den snørklede måde med 5 lande involveret ender arbejdere fra Polen og Portugal, via 2 irske firmaer og en amerikansk bygherre, her i Danmark - og Frederiks!
Det er lønnen, der trækker
Lønnen som faglært arbejder i Danmark er god, og det er da også den væsentligste grund til, at de arbejder i udlandet. Folk med deres uddan6
Familiebilleder fra Polen, som vi fik lov at vise
krostuen efter arbejdstid, kan det af og til ske, at nogen kommer ind og tror, at det stadig er en kro. Også lokale folk, som spørger, om de kan købe en øl. Det kan de naturligvis ikke, men det hænder da, at de alligevel bliver tilbudt en øl for venskabs skyld, naturligvis uden at skulle betale for den.
Hvad med dem derhjemme?
De fleste af udlandsarbejderne har kone og børn hjemme i Polen og i Portugal, og det er naturligvis et afsavn at skulle arbejde så langt borte fra familien. Det kan vi alle sætte os ind i. Måske er det ikke i alle tilfælde livsnødvendigt at arbejde i udlandet, men for dem alle er det en oplagt mulighed for at tjene det ekstra, som kan give deres familie gode og økonomisk trygge forhold.
Det er fint at bo i Frederiks
De fortæller samstemmende, at de er godt tilfredse med at bo her i byen. De syntes folk er flinke, og mange nikker og smiler til dem, når de er i Brugsen og handle. Ja, det har de faktisk lagt mærke til, for det syntes de ikke, at de er så vant til hjemme i Polen. De er også godt tilfredse med at bo på kroen. Der er god plads og egentlig fine forhold. Hvis der er mindre problemer, f.eks. med et afløb, så har de en kontaktperson, som de ringer til, og så bliver det ordnet.
Men da vi taler sammen, er der kun få dage, til de kan tage hjem på en god lang ferie og genoplive dagligdagen med deres familie. Fra den 21. december og til 7. januar er der juleferie, og det er tydeligt, at de alle glæder sig til at komme hjem. PS. Vi har talt med ejeren af Frederiks Kro om fremtidsplaner for kroen. Læs mere på side 23
Når vi taler om den gamle kro, kan de jo godt forstå, hvis nogen her i byen nu mangler et sted, hvor de kan dumpe ind og få noget at spise, en øl og en sludder, men det kan de ikke desværre være behjælpelige med. De fortæller, at når de sidder i Julestemning på den gamle kro - og en venlig hilsen til alle, der passerer forbi.
”Wesołych Świąt” og ”Feliz Natal” ...kan vi så gengælde hilsenen, hvis ellers vi kan stole på Google Translate 7
Områdefornyelse i Frederiks kommer nu !
Som alle nok ved, har Borgerforeningen på vegne af Koordinationsgruppen for Frederiks Byfornyelse i september 2017 sendt en ansøgning til Viborg Kommune om, at der skal ske byfornyelse i Frederiks. Det var derfor med stor begejstring, at vi allerede i november 2017 kunne konstatere, at Teknisk Udvalg imødekom vores ansøgning og besluttede, at projektet skulle tage sin begyndelse i 2018.
Forsinkelser
Men det meste af 2018 gik, uden at vi egentlig hørte noget nyt om projektet. Der var indtruffet et par hændelser, som medvirkede til en forsinkelse: Dels, at staten havde flyttet penge fra områdefornyelse til bandepakke, så der var ikke længere den sædvanlige statslige medfinansiering på 1/3 af det samlede beløb, og dels, at Viborg Kommune havde etablereret et Landdistriktsudvalg, som nu skulle skydes ind som et nyt lag i sagsbehandlingen af disse projekter.
Budget med minus på 1.5 mio. kr.!
Endelig den 29. november var sagen kommet så vidt, at forvaltningen havde en budgetplan klar til forelæggelse i Landdistriktsudvalget. Men hvilket budget! Det var nu barberet ned til 4,5 mio. kroner i stedet for de forventede 6 mio. Årsagen er naturligvis, som før omtalt, at staten har fjernet det meste af det sædvanlige tilskud, men vi havde da håbet, at Viborg Kommune ville lægge et tilsvarende ekstra beløb i puljen, så Frederiks kunne få et budget af samme størrelse, nemlig 6 mio. kr., som hidtil har været standard, og som andre byer har fået - og nogle endnu mere. Når vi er vidne til, hvilke summer, som kommunen kan lægge i renoveringer og fornyelser i Viborg, så var det vel ikke for meget at håbe på.
Ønsker om forhøjelse af budget blev ignoreret
Borgerforeningen/Styregruppe f. områdefornyelse og i hvert fald 1 privatperson
Det konstruerede billede herover er blevet brugt i Facebook-gruppen som blikfang ved opslag om byfornyelse. Utroligt nok, var der mange, der åbenbart troede, at det var alvorligt ment, og der var faktisk flere indlæg imod denne obelisk og den lille rundkørsel, end der egentlig var kommentarer til selve områdefornyelsen! Et vidnesbyrd om billeders store magt i dag. 8
sendte forud for mødet i Landdistriktsudvalget kraftige indsigelser til byråd og udvalg, hvor man indtrængende bad om, at budgettet kunne blive forhøjet til de 6 mio. kr. Desværre lykkedes det ikke at overbevise Landdistriktsudvalget om, at forvaltningens oplæg til finansiering af Frederiks områdefornyelse var både uretfærdig og utilstrækkelig. Udvalget valgte at rette ind efter forvaltningens oplæg i stedet for at kæmpe for landdistrikterne, som vi egentlig troede var udvalgets kerneopgave. Budgettet blev efterfølgende godkendt uden ændringer af både Økonomi– og Erhvervsudvalg og Byråd.
Straks i 2019 starter planlægningen
Vi må blot håbe, at der alligevel har lejret sig en tanke hos politikere og forvaltning i Viborg Kommune, og at man i løbet af
projektets gennemførelse vil finde mulighed for at supplere med flere midler, så også Frederiks områdefornyelse kan få en fair behandling. Nu vil det være op til det kommende projektarbejde at få det optimale ud af det afsatte beløb. Vores lokale byrådsmedlem, Anders Bertel, er inde på samme tanke i sin nytårshilsen: ”...Jeg mener dog, at borgerne i Frederiks har været i gang med projektet gennem flere år, og derfor havde vi forventet en bevilling på linje med Karup, Rødkærsbro, Møldrup og Stoholm... ...Derudover vil vi også kunne løfte problemstillingen til de kommende budgetforhandlinger i denne byrådsperiode, så vi får lavet en god byfornyelse til glæde for lokalsamfundet. Rigtigt, Anders, så vi håber vi på hjælp fra alle gode kræfter til at rette op på skævheden.
Hjælp til vores ’mini-museum’ ? Der var desværre kun et par stykker, der meldte sig, da vi i tidligere efterlyste genstande til at lave en udstilling om jernbanen i Pakhuset. Nu har vi fået tilsagn fra 2 andre jernbanemuseer, at vi kan låne enkelte ting derfra. Vi mangler meget et par frivillige hjælpere, som vil være med til at arrangere tingene og billederne. Der må da være et par personer, som kunne interessere sig for dette og give en hjælpende hånd? Giv dig til kende! Kontakt bestyrelsen eller redaktøren (se side 2) 9
Udstykning af nye grunde til 28 boliger i 2019 Kommunens befolkningsprognose 201833 forventer en årlig tilvækst på cirka 15 personer i Frederiks, men netop i 2019 tror man faktisk på, at der kan tilflytte hele 31 personer. De skal være velkomne, og nu bliver der også plads til, at de kan bygge hus på Solvænget! En anmodning fra Frederiks i oktober 2016 foranledigede, at der i forslaget til ”Handleplan for kommunal byggemodning 2017-20” blev medtaget udstykning af 11 nye matrikler til boliger på området ved Solvænget. Ved revision af handleplanen i november 2017 blev udstykningen udsat til 2019 men nu for 14 grunde.
10
I efteråret 2018 er handleplanen igen revideret, og på Teknisk Udvalgs møde den 28. november indstilles til byrådets godkendelse, at byggemodning med en beløbsramme på 4.2 mio. kr. iværksættes i 2019 som følger: Under lokalplan 328 byggemodnes 1 storparcel med plads til cirka 14 boligenheder i tæt/lav bebyggelse (delområde 1) samt 14 grunde til parcelhuse i åben/lav bebyggelse (delområde 2). Der planlægges for yderligere 8 grunde i 2021 (delområde 3) samt for 10 grunde i 2022 i et endnu ikke lokalplanlagt område
Biogas fra Grønhøj til Frederiks eksisterende anlæg, hvilket betyder, at prisstigning pga. bortfaldet af grundbeløb helt eller delvist undgås. Dejligt, at vi har nogle initiativrige og dygtige folk i Frederiks Fjernvarmeværk.
Den 3. januar godkendte Klima– og Miljøudvalget, at arbejdet med etablering af en 5,2 km lang biogasledning fra Grønhøj Biogas til Frederiks Fjernvarmeværk til en pris på 3,2 mio. kroner kan begynde. Samtidig begynder varmeværket en ombygning og omstilling af værket til et forventet beløb på 8,4 mio. kroner. De eksisterende naturgaskedler vil fortsat fungere men sættes nu kun i drift ved spidsbelastning eller når biogasmotorerne skal serviceres. Investeringen gøres for at afbøde bortfald af statstilskud og den deraf følgende stigning i varmeprisen til kunderne i Frederiks. Det er store beløb, der investeres, men beregninger viser, at det vil kunne betale sig. Projektet vil efter det beregnede give en besparelse på mere end 4.000 kr. for hver forbruger i forhold til, hvis værket fortsatte med det 11
Så forsvandt 3 tidligere lærerboliger
I Borgernyt 2015-3 beskrev vi det tiltagende forfald af de tidligere lærerboliger, som kommunen tilsyneladende ikke længere havde nogen anvendelse for, og Viborg Folkeblad var på besøg og lavede en større artikel om området. Borgerforeningen argumenterede for, at bygningerne kunne anvendes til et samlet klub– og ungdomsområde med FDF, Ungdomsklubben, Triton klubben og måske andre, og vi opfordrede til, at man undersøgte alle muligheder og ønsker, før en beslutning blev taget. Efter et par års uvished, hvor der åbenbart ikke blev anmeldt flere ønsker fra skole, foreninger eller befolkningen i øvrigt, blev afgørelsen, at 3 af de 5 bygninger blev dømt til nedrivning, og Skolen 8 og 10
12
skulle fremover anvendes til FDF og til dagplejerne. Denne løsning tilgodeser det konstaterede behov, og når det er situationen, så kan man vel ikke bebrejde kommunen, at de overskydende bygninger ryddes. Det giver nye muligheder Borgerforeningens erklærede ønske, hvis bygninger skulle fjernes, var, at kommunen skulle beholde arealet og udlægge det som grønt område sammen med skolens øvrige arealer. Som det ser ud nu, bliver det sikkert også resultatet. Skolen har på hjemmesiden bedt om ideer til anvendelse af de 100.000 kroner og peger selv på, at de kunne bru-
Et borgerforslag
ges til et projekt på det nu frigivne område. Hvordan og til hvad er så spørgsmålet. Invitationen gjaldt uden tvivl alle borgere i byen, men det er jo ikke alle, der er naturlige brugere af skolens hjemmeside. I sidste øjeblik før fristen for indsendelse af forslag nåede vi at lægge en besked og en link til skolens hjemmeside på vores Facebook-gruppe med en opfordring til at også andre end skolens brugere skulle
indsende forslag. Vi er sikre på, at også forslag, der er indkommet senere, vil blive set på. I Borgerforening går vi helt naturligt ud fra, at et projekt for dette område nu bliver koordineret og tænkt sammen med den kommende områdefornyelse, så hele byen kan få mest muligt ud af alle gode tiltag.
13
Borgerforeningens Facebook-gruppe har nu flere end 1000 medlemmer!
Facebook-gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks” er den gruppe, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Vi er glade for den store opslutning. Er du endnu ikke medlem? Du er meget velkommen i gruppen. ..og vores hjemmeside er også værd at gæste
Læs alt om Borgerforeningen, Læs det seneste nye Se en masse billeder Se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen, Se vores turistinformation Check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport&motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger m.m. Læs også seneste fra Frederiks Byfornyelse og Viborg Landsby Sammenslutning
Check ind på www.alhedeborger.dk 14
15
FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING
NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES
Ruth Vinkler
Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947
Træffes bedst onsdag 15-18
16
Camillas Blomster
Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58
17
www.hedensgolf.dk
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
18
Familieforøgelse? Som medlem af borgerforeningen er du velkommen til at låne en stork, så du på en festlig måde kan vise, at her er der kommet et nyt familiemedlem. Kontakt formanden.
’Meld’ en tilflytter..
KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler
Som medlem af Borgerforeningen kan du hjælpe med at fortælle bestyrelsen, hvis du har kendskab til tilflyttere i området. Måske har vi ikke viden om det, og vi vil meget gerne kunne byde dem velkommen.
GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12
19
Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti
J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719
Tlf. 22 48 01 31
Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup
KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk 20
Tlf. 9792 1112
Du er vel med os på Facebook? Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er nu flere end 1000 medlemmer! Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen! Flagdage i Frederiks 2019 1. januar 5. februar 6. april 16. april 19. april 21. april 4. maj 5. maj
Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse i hallerne Dr. Margrethe Langfredag (½ stang) Påskedag Konfirmation Konfirmation + Danm. Befrielse
26. maj 5. juni 9. juni 15. juni 23. juni 9. august 5. september 1. november 2. november 25. december
Kronprins Frederik Grundlovsdag Pinsedag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Udsendte soldater Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag
Flagallé (andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
21
Børneskov i Lyngsøparken 6 Børneskove i kommunen
Viborg Kommune har besluttet, at der med støtte fra Friluftrådet skal etableres 6 såkaldte Børneskove geografisk fordelt i kommunen. De to første er etableret i hhv. Viborg Naturpark og Stoholm, og den næste skal så være i Frederiks, hvor man har udset Lyngsøparken til at huse børneskoven.
Børnene skal lege i naturen
Formålet er at tilskynde især børnefamilier til at benytte skoven og naturen som en del af familiens aktiviteter, så børnene i større udstrækning lærer at færdes og lege i skoven. Der er et markant fald i den tid, som børn opholder sig i naturen, og derfor vil man gerne sørge for, at der er områder og muligheder for det.
Møder i Lyngsøparken
I slutningen af oktober var en kommunal arbejdsgruppe på feltbesøg i Lyngsøparken for at se nærmere på området, og allerede ugen efter var kommunens folk i gang med at rydde, klippe og opsætte skilte
Den 23. november havde kommunens kontaktperson for projektet, Merethe Raundahl, indbudt en række af Frederiks’ foreninger, herunder Borgerforeningen, til ”Kick-off” med skovfrokost og en drøftelse af projektet. Om formiddagen var næsten 200 børn fra skolens mindste klasser og fra Sol-O-Mio samlet i Lyngøparken, hvor de kunne prøve forskellige opgaver og oplevelser, som var arrangeret for dem, og efter frokostmødet med foreningerne var alle interesserede borgere indbudt. Man ønskede en dialog om, hvordan projektet, foreninger og befolkningen kan arbejde sammen om at skabe liv i børneskoven.
Vi har allerede gode muligheder
Umiddelbart kunne man måske tænke, at vi i Frederiks allerede har gode muligheder for at børn kan lege og være aktive i naturen. Anlægget og Lyngsøparken supplererer hinanden udmærket: I Anlægget på Parkalle er der park og et beplantet område, der kan bruges, og ikke mindst er der en velforsynet legeplads og gode forhold til ophold. I Lyngsøparken er der store grønne områder omkranset af vekslende beplantning. Her er der gode muligheder for, at børn kan udfolde deres leg og fantasi med fyisk aktivitet.
Arbejdsgruppen og andre kommunale interesser, bl.a. Naturskolen i Hald samt Frederiks’ foreningsrepræsentanter blev budt på gruppearbejde og varm suppe. 22
Kommunens arbejdsgruppe fik imidlertid mange forskellige input og forslag med fra møderne, og man vil nu udarbejde et oplæg og en plan for etablering af børneskoven.
Lovende udsigter for Frederiks Kro I forbindelse med artiklen om de nye beboere på Frederiks Kro (s.4) har vi talt med den nye ejer af kroen, Per Schack, som har sit firma i Åsum ved Odense. Han fortæller, at han kun ser udlejning af værelserne til de udenlandske arbejdere, som en midlertidig forretning, fordi når arbejdet på Apples byggeri i Foulum slutter, er det langtfra sikkert, at der vil være et lignende behov. Og han har da også andre planer med kroen. De planer, der ligger først for, er, at kroen skal vedligeholdes efter bedste evne. Det har han faktisk allerede taget skridt til at sætte i gang, så når vejret bedres, er det tanken, at der vil være en handymand, som med de timer, han har mulighed for, vil sørge for den mest nødvendige vedligeholdelse med mindre reparationer og maling. Han er glad for at høre, at der nu vil ske en områdefornyelse i Frederiks, og vores indtryk af samtalen er, at Per Schack vil støtte op om det og sørge for, at også Frederiks Kro vil tage sig præsentabel ud. Har en ”skør interesse” som han selv siger det, nemlig at bevare gamle bygningsværker og sørge for, at de er i brug. Det har han været med til flere steder i landet, og det er den samme tanke, han
har med Frederiks Kro. Han regner med at bevare kroen, som den er, men så sørge for, at den bliver fuldstændig restaureret. Desværre er det snart ikke til at drive en kro med ansat personale, så derfor forestiller han sig, at hele komplekset med køkken, sale og værelser efter restaurering kan blive lejet ud til lokalbefolkningen og andre, som har brug for festlokaler og overnatning. Der vil være personer tilknyttet kroen, som kan sørge for at checke kunder ud og ind, men ellers vil der i det daglige ikke være en vært eller betjening. Det må man hyre udefra eller selv stå for. Per Schack fortæller, at han allerede har lavet noget lignende andre steder bl.a. et sted, der hedder Allégården i Odense. Det er en gammel gård, som han renoverede for mange millioner kroner, og den har kørt med succes i fuld drift siden 2008. Det er noget i den stil, han tænker, at Frederiks Kro kan blive til. Når vi ser Allégården på nettet, så er det et utroligt flot sted, så hvis Frederiks Kro skal blive bare lidt i den retning, så vil det være storslået. Mindre kan nok også gøre det, men det er rigtig dejligt at høre, at der er positive udviklingsplaner for den gamle kro.
Træplantning Der har været noget undren over, at den gode plantetid her i efteråret ikke er blevet udnyttet til at genplante de 6000 m2 i Lyngsøparken, som var en følge af projektet med udvidelse af Sol-o-Mio. Forespurgt oplyser ingeniør Mikkel Olesen i Ejendomme & Energi den 3. december, at der har været en del papirarbejde i forbindelse med flytning af det købte jordstykke, så det er først (1/12 eller 1/1) at kommunen formelt er blevet ejer af jorden.
aftale om beplantning af området, så man regner bestemt med, at det vil ske i de første måneder af 2019, hvis der ikke kommer frost.
Der er dog indhentet tilbud og truffet 23
Succes for julebelysningen Som vi før har omtalt, er ansvaret for julebelysning langs hovedgaden nu overgået til Borgerforeningen, og mange frivillige har hjulpet med at lave nye belysninger til erstatning af de bortkomne og udslidte belysninger. De nye julebelysninger, tillige med de overlevende rester af de gamle, blev sat op den 16. november, og samme dag blev også juletræet ved Kartoffelpigen opstillet. Så da mørket sænkede sig, kunne vi
24
glæde os over, at der både var lys i de mange belysninger igennem hele hovedgaden og i det flotte juletræ. Det blev rigtig godt modtaget af folk på gaden, og det frivillige arbejde blev rost. Dejligt, at det lykkedes, og at det blev en succes. Successen blev fuldendt, da det også lykkedes at overtale kommunens forvaltning
til at få Eniig, som ejer gadelyset i Frederiks, til at omstille tilslutningerne, så alle belysningerne i hovedgaden forbliver tændte udover natten - altså også i de lysmaster, der ellers slukkes kl. 21.30. Tak for det.
Men nogle mistede lyset
Desværre var der flere belysninger især i Søndergade, der hen ad vejen ”tabte pusten” og blev mørke. Årsagen var i de fleste tilfælde, at de følsomme HPFI relæer, som sidder i stikdåsen på masten, slog fra, fordi regnvand og slud skabte en utilsigtet fejlforbindelse. Et par af Borgerforeningens frivillige hjælpere vil inden næste jul sørge for at isolere alle forbindelser i hver belysning ekstra godt med krympeflex eller selvvulkaniserende tape, så der forhåbentlig ikke vil være belysninger, der bliver mørke på grund af afledning.
Udvidelsesplaner
Da der i år var lys i hele vores lange hovedgade, lagde man rigtigt mærke til, at der var nogle lysmaster i byens udkanter, som ikke havde julebelysning. I disse master er der simpelthen ikke etableret de stik, hvor belysningen kan tilsluttes. Borgerforeningens bestyrelse har på sidste bestyrelsesmøde besluttet at bevilge pengene til de sidste belysninger, så der kan etableres julebelysning på yderligere 10 master langs hovedgaden. Der skal opsættes stik og sikringsbokse, hvilket vil koste omkring 15.000 kr. Vores flinke elektriker har lovet at opbevare julebelysningerne, så nu er de i gode hænder, og vi risikerer ikke, at de forsvinder igen!
Svaret på spørgsmålet side 2: Trappestenen uden dør kan du se på Søndergade 4. Her startede Andelskassen i 1919, og der har siden været flere forretninger, senest Drejer ejendomshandel.
25
26
27
28
v/ Iben og Lars Trier Nielsen
Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442
Frederiks
byens.kagemand@tdcadsl.dk
29
BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklÌdning 30
Det er genialt ..at handle lokalt
Ă…bningstider Alle ugens dage 07- 21
LĂŚkker mad fra
Delikatessen 31
Sonja Salon
Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks
Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid
32
33
Hundelufteren lagde mærke til... ..at der nu endelig sker noget med området foran City Pizza&Grill, som vi ofte har efterlyst. Det ser allerede lovende ud, og med nogle farverige parasoller ved bordene, vil der sikkert være mange flere vejfarende, der får øje på stedet og holder ind..
...at det er en fin ordning, at man kan rapportere fejl og problemer til Park & Vejservice via www.viborg.dk (der findes også en app ”Citizen Tip” til telefonen) - og det virker: 9/11: Tip om skilt 21/11: Så er det fixet.! Ikke et stort projekt, men alligevel. 34
Hundelufteren lagde mærke til...
..at skolen har fået en flot ny indhegnet boldbane med kunstgræs, dejligt til fysisk udfoldelse uden for timerne; hvis der også kom lys, så ville brugsperioden udvides betragteligt. Nu behøver Frederiks ikke at bruge penge fra budgettet til områdefornyelse til en sådan bane, den er her allerede!
..at når foreningen ”Kartoffeltyskerne på Alheden” holder slægtstræf på Dagcentret med 200 deltagere, er der brug for alle Ppladser i området
35
Hundelufteren lagde mærke til... ..at midt i oktober startede opsætning af ny pavillon til midlertidig beboelse på Solvænget 35. Igen et hurtigt salg af hus i Frederiks, som nødvendiggør midlertidig beboelse, indtil håndværkerne kan rejses et nyt hus på grunden. Pavillonen har tidligere stået ved børnehuset Tusindfryd på Trehusevej.
..at den første uge i november var stierne i Skovvej/ Kongemosevej kvarteret belagt med asfalt - ikke alle trængte lige meget, men nu ser de pæne og ens ud
36
Hundelufteren lagde mærke til... ..at der kan bages mange rundstykker og brød af de 3½ tons mel (!), som pumpes ind i bagerens silo med få ugers mellemrum
..at et nybyggeri, et stuehus til landbrugsejendom, med 205 m2 beboelse er i gang på Trehusevej 11, hvor den gamle gård blev revet ned for snart 2 år siden
37
Hundelufteren lagde mærke til...
..at der i begyndelsen af november kom grus på indkørslen til Lyngsøparken fra Solvænget hårdt tiltrængt, når kommunens egne folk kører fast i pløret (24. januar 2018)
...der har for år tilbage været plan om, at der skulle lægges grus på veje i parken, det blev aldrig til noget... men det hjalp tydeligvis, at kommunens projekt Børneskov nu kom på banen! ..at det er svært at begribe, hvorfor nogen ulejliger sig med at samle hundelorten i en pose - og så lader posen ligge? Så lad da hellere lorten ligge uindpakket, den forsvinder på nogle få uger, men plasticposen tager det 400 år at opløse! ..men vent...den ligger der nok bare for at blive samlet op på tilbagevejen? Næh, dagen efter lå den der stadig...men nu er den ekspederet til affald.. … og hvor skal lorten så hen? Affald Viborgs app siger: Hundelorte > madaffald Dyreekskrementer > restaffald … hvad er forskellen mon? 38
Hundelufteren lagde mærke til...
..at det helt bestemt er fint, at der repareres og renoveres, men det er så ikke altid let at forstå, hvordan der prioriteres - her lægges nye belægningssten på en del af Parkvænget, og på Kongemosevej blev 3 udkørsler fra stikveje renoveret. Hunden og jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad der begrundede netop disse renoveringer frem for andre, som nok kan trænge... men vi skal gerne anvise steder, hvis kommunen har flere kræfter... ..men at det desværre ikke er 1. kl. arbejde på Parkvænget, for høje skarpe kanter passer ikke ret godt til ældre mennesker med skrøbelige ben og rollatorer....kommunen er informeret.
39
Generalforsamling
Afholdes onsdag den 13. marts 2019 kl. 19.00 på Dagcentret, Parkallé 2 Dagsorden iflg. vedtægter: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Beretning om foreningens virke i løbet af året 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Fremlæggelse af indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen samt 2 suppleanter 2 revisorer og 1 revisorsuppleant På valg til bestyrelsen: Ole Mølgaard (ønsker ikke genvalg) Jette Lynge Jensen (ønsker ikke genvalg) 7. Eventuelt Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningens formand i hænde skriftligt senest den 7. marts 2018. Foreningen er vært for en kop kaffe/the efter generalforsamlingen.
Alhedens Borgerforening
v/ Fmd. Ole Mølgaard, Nørregade 27, Frederiks, Tlf. 2023 5222, mail: olem@galleri-pg.dk
VI MANGLER MÅSKE NETOP DIG I BESTYRELSEN ! Meld dig som kandidat (se kontaktoplysninger side 2) og giv en hånd med i en periode til glæde og gavn for vores lille samfund her i Frederiks. Det er ikke besværligt eller særligt tidskrævende, for vi hjælpes med opgaverne, og vi får stor hjælp fra mange frivillige. 40