Skip to main content

Borgernyt 2017 2

Page 1

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 9. årgang nr. 2 Maj 2017

s n e lhed

A Borger

Nyt

Det færdigt renoverede pakhus blev fejret med ”åbent pakhus”


Indhold Den mangeårige formand takker af _______________________________________ 4 En hilsen fra den nye formand ___________________________________________ 5 Generalforsamling ____________________________________________________ 6 De reviderede vedtægter ______________________________________________ 12 Erstatningsskov ved Lyngsøparken ______________________________________ 13

Kunne det tænkes….. ..at der blandt læserne skulle findes en behjertet sjæl, som vil hjælpe redaktøren med at lave dette blad og på sigt overtage jobbet? Det er hverken svært eller arbejdskrævende, men som årene går, vil det være på sin plads at sørge for, at bladet kan fortsætte med at udkomme. Jeg bruger MS Publisher, og det kan jeg hurtigt lære dig at bruge. Men måske foretrækker du et andet program, det kan du selv bestemme. Modelfoto

Jeg ser frem til, at du kontakter mig (se nederst på siden) så tager vi en snak om det. pft / Arne

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstformand Sekretær Medlem Medlem

Ole Mølgaard Alice Michaelsen Jette Lynge Jensen Marianne Haugaard Kim Nyrup Nielsen

2023 5222 2467 4762 2556 3328 2889 4177 2635 8975

olem@galleri-pg.dk ap-michaelsen@webspeed.dk lyngfugl41@gmail.com marianne2401@live.dk kimnyrupnielsen@hotmail.com

Suppleant Suppleant

Lisbet D. Mølgaard Connie Stentebjerg

4020 1658 2972 4502

lisbet@galleri-pg.dk kc.stentebjerg@webspeed.dk

Kasserer (u.f. best.) Svend Thorsen 2027 3010

st@asmildkloster.dk

Foreningens mailadresse: alhedens.borgerforening@gmail.com

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Foto: Arne Christensen - hvor ikke andet er anført

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2


Pakhuset færdigt Den indvendige renovering af pakhuset blev færdigt som planlagt, og den 4. marts blev huset indviet med et ”Åbent pakhus” arrangement, hvor byens borgere var inviteret til at bese huset. Selv om det var dårligt vejr, var der mere end 100 besøgende, og uden undtagelse blev der udtrykt

ros og glæde over det færdige resultat.. Borgerforeningen vil gerne have dannet en komite, som skal forvalte huset og forestå udlån m.v., og vi håber, at der vil melde sig nogle gode borgere, som vil hjælpe med det.

3


Den mangeårige formand takker af Jeg har nu været i bestyrelsen i ni år og som formand en del af årene, så jeg mener, at det er ved tiden at træde ud af bestyrelsen. Det har da været spændende at være med til at komme med nye ideer, som kunne gavne Frederiks. For det er hele tiden det, som bestyrelsen har stilet efter. Jeg gik kun ind i bestyrelsen for at være med til at rette Anlægget lidt op. Det var ved at gro helt sammen, efter ti år uden en bestyrelse. Men det greb jo hurtigt om sig. For der kom hele tiden nye ideer fra bestyrelsen. For der kunne jo også lige bygges en pavillon med toilet og redskabsrum, samt borde og bænke, så besøgende kan sidde og hygge sig. Men så skal vi da også have en legeplads, samt shelters og en petanque bane. De stier som havde været i Anlægget en gang var helt tilgroet, så de blev også etableret med fast underlag, efter som der var penge til det. Flagalle i Frederiks var jo også et stort ønske, så efter 2 - 3 års forarbejde med tilladelser og pengene som skal være på plads, kunne vi hejse flagene. Der er vi så så heldige at FDF i Frederiks vil udføre arbejdet med at sætte stænger ned og hejse flag hver gang, mod en mindre betaling. Det sidste projekt, jeg har været med til at gennemføre, er at renovere Pakhuset på Jernbanegade. Det har også været et længere projekt. Borgerforeningen købte huset i 2012, men først 2017 kan vi sige at der er færdigt. Det var sådan set nogle erhvervsdrivende i Frederiks, der foreslog, at Borgerforeningen købte Pakhuset som et minde om, da Frederiks var en stationsby, og så lave noget udstilling om det i huset. Men nu stopper jeg altså i bestyrelsen og som formand for Alhedens Borgerforening. Som sagt har det været spændende at være med til at præge Frederiks på min måde, og jeg ved heller ikke om jeg kan undvære det, for jeg har stadig ideer om ting der kan gøres i Frederiks. Så velkommen til den nye bestyrelse. Jeg ved, at de også har mange gode ideer om Frederiks.

Jørgen Maagaard

Find det meste på www.alhedeborger.dk Læs alt om Borgerforeningen, læs det seneste nye og se en masse billeder, se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen, se vores turistinformation, check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport&motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger og meget andet. Læs også seneste fra Frederiks Byfornyelse og Viborg Landsby Sammenslutning - kort sagt: Vil du vide noget om Frederiks: Check ind på www.alhedeborger.dk 4


Hilsen fra den nye formand Det er med ydmyghed, at jeg skal skrive noget til Borgernyt. At blive valgt til formand, efter de mange tiltag Jørgen Maagaard har præsteret, kan nok give tanker, om man nu kan klare det frivillige hverv. Det var dog også vigtigt for min kone Lisbet og jeg, at Borgerforeningen ikke kom til at lide under, at ingen ville gå ind i bestyrelsesarbejdet. Derfor glæder det os, at der nu er fuld bestyrelse og derudover er 2 arbejdende suppleanter, og efter det første bestyrelsesmøde kan vi mærke de gode kræfter og intentioner bestyrelsen rummer. Tankerne for arbejdet går meget på at udfylde de mange gode tiltag, der er skabt. Der er skabt rum i Pakhuset, nu skal der skabes indhold, og Borgerforeningen har jo også tidligere søgt borgernes forslag hertil – ideer er stadig velkomne. Sct. Hans fortsætter selvfølgelig i vort dejlige anlæg, og vi håber igen på borgernes store opbakning. Se annoncen bag på Borgernyt. Udover, Sct. Hans, flagallé, flagning på flagdage, sørge for Anlægget, Pakhus, julemarked, BorgerNyt mv. vil vi også gerne arbejde for flere kulturelle arrangementer. Derudover vil det være oplagt, at vi samarbejder med Byfornyelsesprojektet, hvorfor Borgerforeningen jo også tidligere har givet 25.000 kr. til dette projekt. Samarbejdet skal også række til de andre foreninger i byen, så vi kan fremstå samlet og skabe de bedste forhold for alle aldre i Frederiks og omegn. Lisbet og jeg flyttede ind i den gamle præstegaard i 2011, efter vi havde været forstanderpar på Bjergsnæs Efterskole i Viborg i 30 år. Vi befinder os godt og håber, vi kan bidrage med noget aktivt til Frederiks. Ole Mølgaard

Du er vel med på Facebook? Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi er godt på vej til at nå 600 medlemmer. Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen! 5


Generalforsamling Alhedens Borgerforening savner bestyrelsesmedlemmer

På Alhedens Borgerforenings generalforsamling den 7. marts var der lutter positive og opløftende emner på dagsordenen, altså indtil man kom til punktet, hvor der skulle vælges 2 nye medlemmer af bestyrelsen. Den siddende bestyrelse havde spurgt vidt og bredt, men alligevel var der kun 1 kandidat til de to ledige poster, så generalforsamlingen måtte konkludere, at den siddende bestyrelse måtte fortsætte og snarest indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor man så inderligt håbede, at der i det mindste vil være 2 kandidater, der kan fylde de ledige pladser i bestyrelsen. Baggrunden for miseren var, at der helt efter reglerne afgår 2 personer fra bestyrelsen, og ingen af de to er villige til genvalg. Formanden, Jørgen Maagaard, er den ene af de afgående. Han har siddet i Borgerforeningens bestyrelse i 9 år, heraf de fleste som formand, og han har været den drivende kraft bag de fleste af de mange projekter, som foreningen har gennemført i de senere år. Alle projekter har haft stor opbakning i lokalsamfundet, og fra alle sider møder foreningen ros og påskønnelse for det arbejde, der bliver gjort, senest med færdiggørelsen af renoveringen af det gamle banepakhus. Man skulle tro, at med den lange liste over gode gerninger og foreningens generelle gode omdømme, ville der være stor interesse for at være en del af den succes, men det har desværre vist sig, at sådan er det ikke. Alle syntes det er godt og fint og er glade for foreningens aktiviteter, men selv at tilbyde sig og bruge nogle få timer til lokalsamfundets bedste, dét er der åbenbart ikke overskud til. Bestyrelsen havde dog ikke tænkt sig at opgive så let, så frem til den ekstraordinære generalfor6

samling ville man gøre en fornyet indsats for at få behjertede sjæle til at melde sig som kandidat til en 2-årig bestyrelsespost. Der er jo mange uden for bestyrelsen, som hjælper, så det er hverken besværligt eller tidskrævende at være med i bestyrelsen. Regnskabet blev fremlagt og godkendt uden bemærkninger. Det var der da også god grund til, for udover at gennemføre store projekter med støtte fra fonde, så har foreningen selv en særdeles sund og velproportioneret økonomi, så der er grundlag for, at også den kommende bestyrelse kan arbejde uden at skulle plages af økonomiske bekymringer. Bestyrelsens forslag om uændret kontingent, var derfor ventet og blev applauderet fra forsamlingen. Den ekstraordinære generalforsamling vil blive annonceret i pressen samt på foreningens hjemmeside og facebook.

Pluk fra formandens beretning:  Borgerforeningen har 300 medlemmer (husstande) den 31/12 2016.  Bestyrelsen har holdt møde ca. en gang om måneden.  Vi har også brugt arbejdskraft uden for bestyrelsen til regnskab, medlemsblad, ansøgninger, Pakhus renovering, Anlæggets vedligeholdelse og så flagalle som FDF står for. Jeg vil helst ikke nævne navne, - for ingen nævnt – ingen glemt.  Borgerforeningen har i 2016 afholdt generalforsamling i marts.  Og Sct. Hans i juni, hvor Allan Clifford holdt båltalen. Det var en våd omgang, og bålet ville da heller ikke brænde. Men der var mødt mange op med godt humør, selv om det regnede kraftigt. Der var arrangeret spisning i Anlægget, som mange benyttede sig af.  Hen over sommeren var der nogle frivillige, som byggede et nyt redskabsskur i


Anlægget til redskaber, telt, borde og bænke.  Og så har vi fået en ny plæneklipper af kommunen, som vi også låner ud til AIF, så de kan slå græs uden for fodboldbanen.  Borgerforeningen blander sig også i debatten i Frederiks, hvis der er noget, som ikke er så godt, eller hvis der er ros til nogen.  Hvis kommunen vil flytte noget af Lyngsøparken til et andet sted i kommunen, så får de en skriftlig henvendelse fra Borgerforeningen, - og det virker faktisk.  Eller hvis kommunen er ved at fælde store træer ved dagcenteret, og vi føler, at de går for tæt på Anlægget. Så sender de omgående en mand ud, som har myndighed til at aftale, hvad der skal fældes. Det er meget positivt.  Borgerforeningen har også en repræsentant i byfornyelsesudvalget i Frederiks, og i Viborg Landsbysammenslutning.  I efteråret søgte Borgerforeningen om, at blive Årets Lokalområde. Vi fik en 2. plads og 25.000 kr. Disse penge har vi sponsoreret til Byfornyelsesudvalget. Dette arrangement kunne også samle en del af byens borgere til morgenkaffe ved Pakhuset, som var sponsoreret af de handlende i området  Det meste af 2016 arbejdede vi på, at få Pakhuset renoveret indvendig. Nedbrydning og bortkørsel blev udført af frivillige. Og hele opbygningen blev udført af håndværkere. Pakhuset var jo tænkt til, at fortælle om banens historie og evt. rasteplads for cykel turister. Og møde rum for byens foreninger. Men vi vil også gerne have andre forslag.  I november var der julemarked i Dagcenteret, som var godt besøgt. I år bliver det i Kulturhuset lørdag den 18. november.

Jørgen Maagaard udnævnt til æresmedlem

Jørgen Maagaard, som i 9 år har været medlem af bestyrelsen for Alhedens Borgerforening, de fleste år som formand, havde annonceret, at han nu ville trække sig fra arbejdet. Som sidste punkt på dagsordenen havde bestyrelsen efter indstilling bestemt, at Jørgen Maagaard skulle udnævnes til æresmedlem af Alhedens Borgerforening. En sjælden ære, som kun ganske få tidligere har modtaget, og det var da også en glad og højlydt overrasket formand, som takkede for udnævnelsen, der blev motiveret af Connie Stentebjerg fra bestyrelsen med baggrund i de mange års ihærdige arbejde for Borgerforeningen og de mange projekter, som han har været initiativtager og drivende kraft for. Borgerne i Frederiks skylder Jørgen en stor tak.

Ekstraordinær generalforsamling Til stor glæde var det lykkedes at få opstillet både kandidater og suppleanter til bestyrelsen, som nu er valgt med følgende medlemmer: Alice Michaelsen, Marianne Haugaard, Kim Nyrup Nielsen, Jette Lynge Jensen og Ole Mølgaard. De to sidstnævnte er nyvalgt til bestyrelsen. Som suppleanter blev valgt Lisbet Mølgaard og Connie Stentebjerg. Ved den efterfølgende konstituering blev Ole Mølgaard valgt til formand, og Jette Lynge Jensen til sekretær. Den nye bestyrelse og kontaktoplysninger kan ses på side 2.

7


Besøg os til daglig - og hold også din fest på den lokale kro Vi sammensætter din fest i gode rammer. Dejlig mad, underholdning og mulighed for overnatning. Lad os høre dine ønsker, og vi finder den rigtige pris til dig. Vi leverer også mad ud af huset.

Åbningstider: Tirsdag 12-20 Onsdag 14-20 Torsdag 14-22 Fredag 14-23 Lørdag 14-23 Søn– og helligdage samt mandag lukket - men altid åbent for begravelser og selskaber. Telefonen er åben hele tiden - også weekend

Lækkert smørrebrød i og ud af huset Venlig hilsen fra Hanne og Søren Peder Gaarsdal Frederiks Kro, Søndergade 2, Frederiks - Tlf : 86661013 - Email: frederikskro@yahoo.dk 8


9


FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

10


www.hedensgolf.dk

Musik til festlige lejligheder Helge Myrup Søndergade 51 Frederiks Tlf. 5120 1406

DĂŚmpet middagsmusik Varieret dansemusik

11


De reviderede vedtægter § 1. Foreningen, der er upolitisk, er stiftet den 17. december 1914. Dens formål er at varetage beboernes almene rettigheder og interesser, herunder at medvirke til byens udvikling herunder på det kulturelle område. § 2. Foreningens navn er ALHEDENS BORGERFORENING, og med hjemsted i Frederiks, 7470 Karup J, Viborg Kommune. § 3. Som aktivt medlem kan optages enhver, der er fyldt 18 år. Indmeldelsen sker ved henvendelse til bestyrelsen. Ved indmeldelse udleveres foreningens vedtægter mod betaling af et års kontingent. § 4. For at fremme tilgangen af medlemmer, kan bestyrelsen tillade, at der ved selskabelige sammenkomster og arrangementer indbydes gæster, som ikke er medlemmer. § 5. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller når mindst ¼ af medlemmerne skriftligt begærer det. Indkaldelse til generalforsamling skal ske mindst 12 dage før generalforsamlingen, og skal bekendtgøres i mindst en lokal avis. § 6. På den ordinære generalforsamling skal bl.a. følgende indgå i dagsordenen: Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Foreningens beretning om foreningens virke i det forløbne år. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. Fastsættelse af kontingent. Indkomne forslag. Valg. Eventuelt. § 7. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal. Alle beslutninger vedtages ved almindelig stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændringer, hvortil der kræves 2/3 af de afgivne stemmer. Skriftlig afstemning anvendes, såfremt et medlem begærer det. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 6 dage før generalforsamlingen. § 8. Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Valget gælder for 2 år således, at der på lige årstal afgår 3 medlemmer, og på ulige årstal 2 medlemmer. Kassereren kan være valgt uden for medlemskredsen og ikke nødvendig være medlem af bestyrelsen. Der vælges endvidere en 1. suppleant og en 2. suppleant, de vælges for 1 år. Endelig vælges 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. Valget gælder for 1 år. § 9. Alle medlemmer, er valgbare. § 10. Bestyrelsen vælger af sin midte for 1 år ad gangen, formand, næstformand, kasserer og sekretær. § 11. Foreningen tegnes ved formanden eller en eller flere bestyrelsesmedlemmer efter bestyrelsens bestemmelser. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg bestående af formand, næstformand og kasserer. Forretningsudvalget tager beslutning, hvor det ikke er muligt at indkalde bestyrelsen med kort varsel eller få et mandat. Udvalg nedsættes efter behov og kan bestå af medlemmer uden for bestyrelsen, dog skal bestyrelsen være repræsenteret med et medlem.

12

(ses også på www.alhedeborger.dk)

Bestyrelsen kan kun købe fast ejendom og optage evt. lån til kulturelle formål. Det forudsætter, at det er enstemmigt vedtaget af hele bestyrelsen, og bestyrelsen er forpligtiget til at ansøge om tilskud fra fonde m.m. til ovennævnte formål, for at minimere låntagning. § 12. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde efter behov, eller efter anmodning fra et medlem af bestyrelsen. Kassereren drager omsorg for, at det af generalforsamlingen fastsatte kontingent opkræves. Efter anmodning har den øvrige bestyrelse pligt til at være behjælpelig hermed. Kassereren skal føre foreningens regnskab efter bestyrelsens nærmere bestemmelser. Regnskabsåret er kalenderåret. Ved regnskabsårets slutning, skal kassereren forelægge det afsluttede regnskab for revisorerne, underskrevet af bestyrelsen, senest 6 dage før den ordinære generalforsamling. Sekretæren drager omsorg for at alle handlinger føres til protokol. Protokollen godkendes og underskrives af bestyrelsen. Foreningen udgiver Alhedens Borger Nyt efter behov, ca. 4 gange årligt. § 13. a. Byens anlæg på Parkallè 8 med tilhørende bygninger og faciliteter ejes af foreningen, og det påhviler bestyrelsen at vedligeholde dette efter bedste skøn. Bestyrelsen kan stille anlægget til rådighed for andre foreninger til afholdelse af møder og fester m.m. b. Pakhuset på Jernbanegade 8a og tilhørende grundareal ejes af foreningen, og det påhviler bestyrelsen at vedligeholde dette efter bedste skøn. Bestyrelsen kan udlåne Pakhuset til alle de formål, foreninger, komiteer, møder, arrangementer m.m., som bestyrelsen finder det passende. Bestyrelsen er bemyndiget til at etablere en komite, som kan varetage bestyrelsens forvaltning af Pakhuset. For begge matrikler gælder, at lånere/brugere heraf ikke må opkræve entré uden bestyrelsens samtykke, og der må ikke sælges alkohol uden bestyrelsens godkendelse samt forudgående tilladelse fra politiet. § 14. Bestyrelsen kan oprette elektronisk betaling, f.eks. MobilePay. § 15. Såfremt foreningen i en periode ligger stille, er det den sidst valgte bestyrelse der er ansvarlig for foreningens aktiver, herunder anlægget og fast ejendom. § 16. Foreningen kan kun opløses efter vedtagelse af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 og højst 6 ugers mellemrum, når 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Foreningens ejendele, og eventuelle formue bliver da at fordele efter generalforsamlingens beslutning – dog således, at alle midler anvendes til kulturelle og almennyttige formål. Således vedtaget på generalforsamlingen den, 17. december 1914. § 17. Vedrører ændringer af vedtægter § 1, § 3 og § 16, skal disse ændringer godkendes af Viborg Kommune.


Erstatningsskov ved Lyngsøparken Som det har været oplyst på Borgerforeningens hjemmeside, vil der blive inddraget 4000 kvm fredsskov fra Lyngsøparken til udvidelse af Sol-O-Mio. Det er der stor forståelse for. Når fredsskov inddrages, er der lovkrav om, at der skal genplantes 1½ gang ny fredsskov som erstatning, og forvaltningen foreslog i sit oplæg til lokalplanændring, at erstatningsskov kunne etableres på arealer ved Undalslund i Viborg! Det var Borgerforeningen ikke enig i, idet vi jo mener, at erstatningsskov netop skal erstatte det tabte, ikke kun i omfang men også på det pågældende sted, og at genplantning derfor helt naturligt burde ske i umiddelbar forbindelse med den eksisterende Lyngsøpark. Teknisk Udvalg var enig i denne indsigelse og besluttede ved første behandling, at der skal tilstræbes at finde erstatningsareal ”i umiddelbar forbindelse med lokalplanområdet”. Denne formulering imødekommer Borgerforeningens ønske, og det var vi tilfredse med. Da forvaltningen efterfølgende sendte lokalplanforslaget i høring, var det meget overraskende ikke politikernes afgørelse, der kunne læses, men en formulering om, at der skal etableres erstatningsskov ”andetsteds”! Det betyder i klart sprog, at forvaltningen ikke har tænkt sig at rette sig efter det politiske udvalgs afgørelse, og at der med den formulering åbnes mulighed for, at beplantning kan ske – ja, formodentlig i Undalsslund. 5 borgere i Frederiks sendte høringssvar med protest mod denne ændring, og alle pegede på, at erstatningsskov naturligvis skal etableres i umiddelbar forbindelse med Lyngsøparken, akkurat som det var politisk bestemt. Byrådet har nu afgjort, at man vil imødekomme indsigelserne. Forvaltningen havde følgende bemærkninger til forslaget:

”I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag 471 søgte forvaltningen at finde kommunale arealer i Frederiks med mulighed for tilplantning med skov. Dette var ikke muligt, hvorfor der i teksten står, at der skal plantes erstatningsskov andetsteds. På baggrund af de modtagne indsigelser har forvaltningen kontaktet ejer af landbrugsjord umiddelbart syd for lokalplanområde 471. Han er indstillet på at sælge 6000 m2 af sin jord til etablering af skov - som erstatning for nedlæggelse af 4000 m2 fredskov i forbindelse med udvidelse af børnehaven Sol O Mio. Forvaltningen anbefaler, at der frigives penge fra anlægsprojektet til køb af 6000 m2 landbrugsjord, der tilplantes med skov, ved lokalplanens realisering” Den 1. marts blev lokalplanforslaget endeligt behandlet og besluttet, og heldigvis havde forvaltningen, som det fremgår, besindet sig og ændret indstillingens ordlyd til det, som udvalget tidligere havde bestemt. Efter vedtagelse i Teknisk Udvalg bliver det Økonomi- og Erhvervsudvalget, der endeligt skal blåstemple beslutningen, og det vil naturligvis også ske. Denne afgørelse er dejlig og yderst fornuftig, omend man må bekræftes i formodningen, at forvaltningen ikke havde gjort sig de store anstrengelser i første omgang for at finde en mulighed for at erhverve jord til at udvide Lyngsøparken. Men det var åbenbart ikke så vanskeligt, når man spurgte jordens ejer. 13


Byfornyelse i det små På dagen for foreningens generalforsamling modtog red. et glædeligt telefonopkald fra Viborg Kommune. Som tidligere refereret i bladet havde en henvendelse herfra om at få de vandaliserede busskure i midtbyen renoveret eller udskiftet ikke kunnet bevilges, da kassen til den slags var tom. Sagsbehandleren var dog så venlig at love, at man ville notere ønsket og måske vende tilbage i bedre tider. Og det skete sør’me! Ja, undskyld overraskelsen, men ret skal være ret: Vi blev oplyst om, at man mente at have fundet en god løsning, så de kraftige bærende jernbuer kunne beklædes med nyt materiale, og det ville man straks gå i gang med. Det er så også sket, og med ny skraldespand og blomstrende påskeliljer i baggrunden, så ser det hele ret fint ud. Bare så lømlerne kan holde deres spraydåser og andre ”kunstneriske tiltag” væk!

14


Gang i Frederiks! - den gode udvikling fortsætter I løbet af februar blev bygningerne på Havrevænget 3, der har huset Frederiks El, nedbrudt og fjernet, og allerede midt i marts var byggeriet af 3 nye kædehuse i gang. 2 af husene bliver på 104 m2 og det tredje på 134 m2, alle med carport.

Først forsvandt sidebygning og garager,

..dernæst elforretningen

..og her midt i april er der klar til mursten

15


Gang i Frederiks! - den gode udvikling fortsætter Et nyt stort byggeri rejser sig på Trehusevej 26, hvor en del af den 11.000 m2 store grund tidligere er blevet tilplantet med juletræer. Der er givet byggetilladelse til et samlet byggeri på 346 m2 bestående af 278 m2 2-families parcelhus og 68 m2 erhverv samt 102 m2 carport. Dejligt, at den gode udvikling med nybyggeri og erstatningsbyggeri i Frederiks fortsætter

På Nyrupvej er der opført en ny stor hal til Frederiks Smede & VVS, som er 26 mand og har nok at arbejde med

16


Gang i Frederiks! - den gode udvikling fortsætter På Nyrupvej 6 har J.S. Byg i marts 2016 fået byggetilladelse til opførelse af i alt 315 m2 bygninger, og disse er her i april 2017 under opførelse. Området er udlagt til erhverv og håndværk, og af de 315 m2 er de 133 m2 da også erhvervsbygning (lager), og de resterende 182m2 til bolig.

Bare et forårsbillede uden særlig grund - taler for sig selv..

17


KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

18


Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Tlf. 22 48 01 31

Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde

Ring 40 55 17 23 19


20


v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

byens.kagemand@tdcadsl.dk

21


BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86

Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklÌdning 22


23


Hundelufteren lagde mærke til... ...at der alligevel ikke kommer erhverv i andelskassebygningen Det lykkedes ikke at finde erhvervslejere til den del af Andelskassens tidligere bygning, der har facade ud til Søndergade, så nu er ejerne i gang med at omdanne også dette areal til to store lejligheder. Dermed bliver den tidligere bankbygning nu til i alt 4 boliger centralt i midtbyen.

...at store flotte bøgetræer i Lyngsøparken måtte lade livet i marts. De var blevet så høje, at de skyggede lidt for meget over naboernes haver på Skovvej. Heldigvis blev kun en bræmme på 12 meter fældet, så der er stadig et bælte af træer ind imod græsarealet, som vi kan nyde synet af ved løvspring med de flotte lysegrønne blade. Det er jo ikke bøgetræer, der er flest af her på alheden! 24


Hundelufteren lagde mærke til...

...at det gamle gård på Trehusevej 11 pludselig forsvandt i slutningen af januar

...at der igen er blevet repareret på Alhedestien samme sted som sidste år. Måske er det gjort bedre denne gang? Det ser ikke umiddelbart sådan ud, men vi får se...

25


Borgerforeningen på forårsmesse Borgerforeningen var naturligvis med på den velbesøgte forårsmesse i Alhedehallerne

Foto: Jørgen Maagaard

Hedegårds Kartofler Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Marianne Haugaard og Henrik Nordestgaard Jespersen. Kartoflerne er dyrket med fokus på god kvalitet og er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er ny sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges fra vores bod på adressen i forskellige variationer. Hedegårds Kartofler Vestermarksvej 5, Frederiks hedegaardskartofler@gmail.com 4017 6057 eller 2889 4177 : Hedegaardskartofler 26


Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

27


Camillas Blomster

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58 28

Flagdage 2017

1. januar 5. februar 1. april 16. april 29. april 29. april 30. april 5. maj 26. maj 4. juni 5. juni 11. juni 15. juni 23. juni 11. august 5. september 3. november 4. november 25. december

Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse Påskedag / Dr. Margrethe Cykelløb GP Viborg Konfirmation Konfirmation Danmarks befrielse Kronprins Frederik Pinsedag Grundlovsdag Prins Henrik Valdemarsdag Sct. Hans Open By Night Udsendte soldater Whisky festival Whisky festival Juledag


Din lokale vognmand !

ApS

Grønhøj Vognmandsforretning

Vi fjerner let jord, haveaffald, buske m.v. fra din have med kran/grab - og kører det væk i container. Vi kommer også gerne med nyt jord, grus og granit. Og lægger det ud med kran/grab - så er det let for dig! NYT NYT Fældegrab monteret på kran. Vi fælder dit træ nemt og sikkert, mens lastbilen står udenfor din have. Rækkevidde op til 29 meter, stammediameter 63 cm. Følg os på Facebook og se fx video af fældegrab 

Ring og få et godt tilbud! Søren: 8666 1201 Klaus: 4085 2581 29


30


FASTE DAGSTILBUD

Søndergade 3 Frederiks Tlf. 8666 1004 ÅBEN

7.00 - 21.00 HVER DAG

Følg os på Facebook

VIDSTE DU.. at Dagli’Brugsen Frederiks støtter lokale foreninger med over 100.000 kr. om året? 31


Sct. Hans Fredag 23. juni i Anlægget Husk, at vi er klar med mad og drikke kl. 18 Så spring aftensmaden over derhjemme og kom om i Anlægget og nyd din aftensmad samtidig med, at du er med til at støtte op om byen. Derudover har vi kaffe/kage, sodavand, fadøl, slush ice og popcorn

18.00: Grillen klar 19.00: Bålet tændes 19.30: Båltale v/Sognepræst Carl-Gustav Christensen

Mød op til et par hyggelige timer i Anlægget Borgerforeningen 32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Borgernyt 2017 2 by Arne Christensen - Issuu