Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 8. ĂĽrgang nr. 3 August 2016
s n e lhed
A Borger
Den nye afskedsplads pĂĽ p-pladsen ved kirken
Nyt
Indhold Bofællesskabet ”Solvænget” ____________________________________________ 3 Gang i Frederiks _____________________________________________________ 8 Nyt redskabsskur ____________________________________________________ 15 3. hjertestarter døgnåbner _____________________________________________ 16 Sct. Hans __________________________________________________________ 28 Vrede og ærgrelse - kan måske alligevel ende godt _________________________ 29 Viborg Landsbyfællesskab ____________________________________________ 31
Støt det lokale foreningsarbejde i Alhedens Borgerforening
- skaf et nyt medlem Medlemspris pr. år
Husstand: 200 kr.
Enlige: 100 kr.
Betaling kan ske ved indbetaling til et medlem af bestyrelsen eller til Andelskassen Reg. Nr. 5959 Konto nr. 1076720 Husk altid at notere navn og adresse på indbetaling.
Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Jørgen Maagaard Formand
4041 1822
ljmaagaard@gmail.com
Alice Michaelsen Næstformand
2467 4762
ap-michaelsen@webspeed.dk
Connie Stentebjerg Sekretær
2972 4502
kc.stentebjerg@webspeed.dk
Marianne Hougaard Kasserer
2889 4177
marianne2401@live.dk
Kim Nyrup
2635 8975
kimnyrupnielsen@hotmail.com
Skriv meddelelser til bestyrelsen på denne mailadresse, hvis du har et eller andet på hjerte: alhedens.borgerforening@gmail.com
Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Foto: Arne Christensen - hvor ikke andet er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2
”..vi har boet her siden starten i 1992 og kan ikke tænke os at bo andre steder” Sagt af Erik og Brian, som bor i ”Bofællesskabet Solvænget” På Solvænget 62 samt 70-78 ligger Bofællesskabet Solvænget. Bygningerne blev opført i 1992, og både huse og beboere har lige så længe været en del af samfundet i Frederiks. Mange kender naturligvis stedet og sikkert også nogle af dets beboere, men beliggenheden lidt i udkanten af byen har måske medvirket til, at mange i Frederiks alligevel ikke kender til bofællesskabet og dets beboere. Og, et bofællesskab, hvad er det egentlig for noget, og hvordan er det egentlig, at et sådant bofællesskab fungerer? Det vil vi prøve at oplyse om, så i hvert fald læserne af dette medlemsblad kan føle sig bedre orienteret. Det formelle Målgruppen er borgere over 18 år med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det er socialafdelingen i Viborg Kommune, der indstiller beboere til fællesskabet på baggrund af en konkret individuel vurdering af et visitationsteam. Bofællesskabet fungerer efter servicelovens §85, hvor der tilbydes hjælp, omsorg, støtte
og træning, som er tilpasset borgernes behov. Dels som individuel støtte og dels som fællestid. Personalets opgaver Den støtte, som personalet yder, bliver aftalt med hver enkelt beboer efter en personlig handleplan. Den primære opgave er træning og støtte til varetagelse af de daglige, hjemlige opgaver. Derudover gives der støtte til socialt samvær bl.a. gennem daglig fællesspisning og hjælp til aktiviteter udenfor bofællesskabet. Som udgangspunkt bliver der tilbudt beskyttet beskæftigelse, skånejobs, uddannelse, aktivitetstilbud og lignende. Borger Nyt fik en snak med beboerne Bofællesskabet, som består af en rummelige 2-værelses lejlighed i hvert af de 6 huse, er i øjeblikket optaget af ene mandlige beboere, og det er Erik , Brian, Kasper, Søren M., Søren H, og Henrik. Borger Nyt har fået lov til at besøge dem i
3
deres hjem, og vi fik en god snak med fire af beboerne i det fælleshus, som også hører til området sammen med hyggelige udearealer med haver og drivhus. Vi bliver budt på kaffe, og det er en ordentlig portion, de har lavet. Brian erkender, at det nok mest er ham, der drikker kaffe, og det er en hel del. Brian er sammen med Erik de to, der har boet længst i fællesskabet, nemlig helt fra starten i 1992, og som overskriften siger, så er de enige om, at de ikke kunne tænke sig at bo andre steder. Det er der heldigvis heller intet, der forhindrer, for de kan få lov til at blive boende lige så længe de vil. Det er en del af den tryghed og forudsigelighed, som de tilbydes ved at bo i et fællesskab, og som for de fleste beboere er helt nødvendigt for at kunne fungere i dagligdagen.
Naboerne var nok lidt usikre Erik husker, at dengang husene blev bygget, var der nok lidt utryghed blandt områdets børnefamilier, fordi folk nok troede, at det var narkomaner, der skulle flytte ind: ”Vi, der var med fra starten, gjorde så det, at vi inviterede alle naboerne til en slags indvielse, og så var der ikke noget. Jeg kommer fra Vallerbæk ved Karup og har boet her, siden jeg var 28 år, og jeg er 52 år nu. Vi har det rigtig godt her og kan ikke klage. Jeg kender nogle af naboerne omme bagved her, som jeg snakker med, og jeg møder også folk oppe i byen, som jeg kender og snakker med en gang imellem. Jeg har før haft et skånejob oppe på byggemarkedet, men de lukkede jo. Nu er jeg kommet ind til Plantorama i Viborg, hvor jeg arbejder 3 dage om ugen fra lidt før 9
Søren, Erik, Brian og Kasper, som deltog i samtalen, i fælleshusets hyggelige gårdhave 4
til klokken 2. Jeg laver alt muligt, som der lige er brug for, og det arbejde er jeg meget glad for i stedet for at sidde hjemme og kukkelure. Jeg tjener jo også noget på den måde, og det er dejligt at tjene sine egne penge”. Brian: ”Jeg kommer også fra Karup, hvor jeg boede i huset med elektrikerforretningen lige ved siden af Al Capone. Så var jeg på en efterskole på Mors og kom derfra her til Frederiks. Jeg har også et arbejde i Viborg, hvor jeg arbejder som maskinarbejder inde på Trepas. Der arbejder jeg 4 dage om ugen. Jeg er ikke uddannet smed, men fik det job efter at have været i praktik. Det job er jeg meget glad for, og det har jeg nu snart haft i 25 år”. Brian syntes selv han tjener godt, og han får også pension men vil ikke rigtig ud med, hvad han bruger pengene til. Han griner afvisende, da vi foreslår, at han nok sætter dem i aktier. Da vi senere bliver præsenteret for hans store hobby, kan man måske tænke sig, at der går en god skilling til den side. Det bedste er På spørgsmålet om, hvad det bedste ved at bo her her, svarer Brian og Erik samstemmende: ”Det er det, at vi er nogle, der bor sammen, som man kender og kan snakke med, og så man ikke sidder alene på et værelse et sted. Det er dejligt, at folk lægger mærke til, at vi bor her og hilser på en både heroppe og nede i byen”. Kasper er den nyeste beboer, for han har kun boet her i 1½ år, og han er også den yngste: ”Jeg var på landbrugsskole og boede derefter nogen tid i en lille lejlighed her i byen, indtil der blev en plads her på stedet. Jeg er fra Herning og ville rigtig gerne til en mindre by og bo. Jeg har det ikke så godt med mange mennesker, så at der er stille og roligt her, det passer mig rigtig godt. Jeg er derfor heller ikke så glad for at køre i bus, så jeg er heldig, at jeg har en søster, som bor i Grønhøj, og hun er så flink, at hun kører mig til og fra
TREPAS er en beskyttet produktionsvirksomhed under Job- og Velfærdsforvaltningen i Viborg Kommune med faciliteter på Vævervej i Viborg, hvor der findes maskinværksted, ledningsværksted, pakke-/montageafdeling samt serviceafdeling. Derudover har man Hald Ege Miniregnskov og Kløver -Cafeen på St.Sct.Mikkelsgade. TREPAS kunne i 2014 fejre 50 års jubilæum. Viborg de dage, hvor jeg skal på arbejde, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er lige startet i praktik ude i det der Hald Ege Miniregnskov, hvor jeg er 2 dage om ugen, onsdag og torsdag, indtil videre. Det er også noget Trepas har. Der er store drivhuse, og der er lige bygget noget stort nyt til. Der er både planter og dyr, fugle og slanger og leguaner og sådan noget. Slangen er en kvælerslange, den er vist ikke farlig, men den holder jeg mig væk fra. Det er et dejligt arbejde med frisk luft og næsten tropisk varme inde i drivhusene. Alle kan komme ind og se det”. De fleste arbejder i Viborg Bortset fra Kasper tager de fleste til arbejdet i Viborg med bus, og de er godt tilfredse med, at der går busser som passer med arbejdstiderne. Som den eneste foretrækker Brian at transportere sig selv på sin scooter, som står parkeret lige udenfor hans lejlighed, for så er han ikke afhængig af bestemte tider. Brian vil i det hele taget helst gøre tingene på sin egen måde, og han er også den eneste, som selv smører sin frokost madpakke. De andre, som arbejder på Trepas, køber deres frokost på arbejdsstedet, men kaffe og kage får de dog gratis. Sidst i samtalen kommer også Søren hjem fra arbejdet. Søren er 65 år gammel og 5
stammer fra Grønhøj, hvor hans forældre havde en gård, og han flyttede ind på Solvænget nogle få år efter, at det blev bygget. Han fortæller, at han også arbejder på Trepas i Viborg på lageret, hvor han pakker ledninger for et firma. Han arbejder 3 dage om ugen og har lige haft 40 års jubilæum på Trepas! Det blev da også fejret, og Søren fik et flot gammeldags lommeur som gave. Vi kan forstå på Brian, at han nok også forventer en lille gave, når han har 25 års jubilæum. De to beboere, som ikke er til stede i samtalen, er Søren H og Henrik. Søren H er den eneste af beboerne, som ikke arbejder ude, og Henrik er den eneste af beboerne, som har et husdyr. Det er en meget kælen kat, som både Henrik og de andre har megen glæde af. Den var lidt sky i begyndelsen, men nu kender den alle og går ud og ind, som det passer den. De daglige rutiner Madlavningen står beboerne selv for, og det går på skift efter en skemalagt turnus, så alle har en dag om ugen, hvor de skal lave maden til alle. De vil ikke rigtig ud med, hvem der er bedst til at lave mad, men det skinner igennem, at ikke alle er lige ferme, men man får det jo lært efterhånden. Søren fortæller, at han laver mad om fredagen, og sidste gang var det frikadeller og stuvet hvidkål. Erik: ”Nogle gange laver Kasper og jeg mad sammen om onsdagen efter opskrifter i en bog”. Beboerne sørger selv for at købe ind til madlavningen, så det er med at huske, når man står for tur og komme ned til Brugsen 6
for at købe ind i god tid. Hvor det er muligt, bliver der primært købt økologiske varer. Søren er næsten fast en tur i Brugsen hver dag, og måske flere gange, og der møder han altid folk, som han kender og slår en sludder af med. Det betyder utroligt meget for Søren, kan man forstå. I Brugsen har bofællesskabet en konto, og pengene på kontoen kommer fra beboerne selv, som betaler husleje efter gældende takst. Så der kan naturligvis på helt sædvanlig måde søges boligydelse og varmetillæg. Derudover betales der for el, vand, varme, kost, transport, eventuel rengøring og aktiviteter. Praktisk er det tilrettelagt, så den enkelte beboer betaler til en fælles kostkasse, som bl.a. dækker aftensmåltider og måltider i weekender. Derudover betales der til en fælles vedligeholdelseskonto og en aktivitetskonto. Aftenerne går med TV Når beboerne kommer hjem om eftermiddagen, mødes de oftest i fælleshuset, hvor personalet også er til stede, for at snakke om dagens begivenheder og se fjernsyn. Når der er spist aftensmad, og personalet er taget hjem, er det mest almindeligt, at beboerne går hjem til deres egen bolig, hvor der går megen tid med at se TV. Som før nævnt, bor der for tiden 6 mænd i bofællesskabet. Der har tidligere boet kvinder også, men lige nu er det altså tilfældigvis ene mænd. Vi prøver at udfritte, om der mon ikke engang imellem er en brydekamp, et skænderi eller et lille slagsmål mellem de 6 mandfolk, men de forsik-
rer samstemmende, at de alle kommer godt ud af det med hinanden. Ikke engang en fodboldkamp i fjernsynet kan bringe gemytterne i kog. Dagligdagen går planmæssigt og overskueligt, hvilket også er et udtalt behov for beboerne. De er gode til at hjælpe hinanden, men det med rengøring og oprydning kan godt være lidt svært at klare, så der er reelt kun en af beboerne, som helt kan klare sig selv på det område. To af beboerne køber sig så til rengøring gennem et hjemmeservicefirma, men for de sidste 3 er oprydning og rengøring en del af bostøtten, da de har behov for mere nærværende hjælp i dagligdagen. Fælles ture og arrangementer Udover arrangementer i fælleshuset, tager beboerne også sammen af sted på endagsture, og de har f.eks. lige været til Sølund festival nede ved Skanderborg, hvor 4 af dem var afsted sammen i en minibus. I fælleshuset holder man en årlig sommerfest, hvor de pårørende er inviteret med,
og til jul holder beboerne en fælles julefrokost, hvorefter de fleste tager hjem og holder jul med familien. Flere deltager i arrangementer i byen, og gang på gang slår de fast, at de er glade for at bo i Frederiks, og at det er dejligt, at folk kender dem og hilser på dem. Det betyder en del. Erik: ”Jeg er også medlem af Borgerforeningen og kommer til Sct. Hans og sådan noget. Jeg syntes Sct. Hans er rigtig godt”. Efter samtalen får vi lov til at besøge Brian i hans lejlighed. Vi kan straks se, at han ikke går så meget op i, at det skal være ryddeligt og overskueligt, men det har nok sin forklaring i den helt overvældende samling af modelbiler og andet, som Brian er en passioneret samler af. Hver en hylde, skuffe og skab er fyldt op, og der er ingen tvivl om, er der er mange gode og nok også sjældne samlerobjekter. Hjælpen er nær Tina og John, som i dag er til stede på kontoret, fortæller, at personalet består af
Brian ved en lille del af hans store samling af bl.a. modelbiler 7
4 personer, som deles om arbejdet, og at der er personale til stede fra cirka klokken 8 om morgenen til 19 på hverdagene og 10-15 i weekends. Med kontoret på Solvænget som base kører man så også ud herfra som bostøtte til personer, der bor i egen bolig men skal have tilsyn og hjælp, og de virker som mentorer for dem og andre. Herfra dækkes hele den gamle Karup Kommune, og de besøger beboere i de fleste af byerne.
Læs også: http://solvaenget.viborg.dk
I Frederiks er der trygt Beboerne i bofællesskabet på Solvænget kan bo her så længe de vil. De skal derfor ikke spekulere over fremtiden når det gælder bolig, og de føler sig meget trygge her i den lille by, og hvor det ikke er institutionsagtigt, så i hvert fald to af dem kunne ikke forestille sig nogen sinde at bo andre steder. Engang imellem sker det, at en beboer efter nogle år bliver så selvhjulpen, at han eller hun vælger at flytte til egen bolig, og så er der straks andre på venteliste til at flytte ind her, netop på grund af beliggenheden og de trygge omgivelser.
Gang i Frederiks !
På de følgende sider ses et udsnit af de nyeste byggerier
2016 Holbergsgade Gl. hus nedrevet, nye under opførelse A-B, 2 boliger á 97 og 86 m2 , C-E, 3 boliger á 86, 103 og 97 m2
8
2016 Jernbanegade Gl. hus nedrevet Nyt under opførelse, 231 m2 sml. areal
2016 Solvænget Nyt under opførelse, 236 m2 sml. areal
2016 Solvænget Nyt under opførelse, 228 m2 sml. areal Sidste ledige grund i gamle udstykning
2016 Nyrupvej Byggetilladelse til 315 m2, heraf 133 m2 erhverv.
2016 Nørregade Gl. hus under renovering 90 m2 sml. areal
9
2016 Holbergsgade Gl. hus nedrevet 2 nye boliger færdige, 265 m2 sml. areal
2016 Solvænget Nyt færdigt, 238 m2 sml. areal
2015 Solvænget Nyt færdigt, 168 m2 sml. areal
2015 Åkjærsvej Gl. hus nedrevet Nyt færdigt, 228 m2 sml. areal
2015 Nørregade Gl. hus nedrevet Nyt færdigt, 116 m2 sml. areal
10
2015 SolvĂŚnget Nyt fĂŚrdigt, 168 m2 sml. areal
11
12
FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING
Ruth Vinkler
Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947
Træffes bedst onsdag 15-18
Søndergade 10, Frederiks Tlf. 8666 1320 Åbningstider: Mandag 07.00 Tirsdag 07.00 Onsdag 07.00 Torsdag 07.00 Fredag 07.00 Lørdag 07.00 Søndag 07.00
-
21.00 21.00 21.00 21.00 21.00 21.00 21.00
13
www.hedensgolf.dk
Musik til festlige lejligheder Helge Myrup Søndergade 51 Frederiks Tlf. 5120 1406
DĂŚmpet middagsmusik Varieret dansemusik
14
Nyt redskabsskur Redskabsskuret i Anlægget trængte til en fornyelse. Og der var heldigvis frivillige, som igen var parate til at gøre en stor indsats for foreningen.
Tusind tak for hjælpen!
Det gamle skur var ved at være for lille til det, som vi har brug for at opbevare, så det nye skur bliver også lidt større - og meget pænere..
15
Byens 3. hjertestarter bliver døgnåben Efter at det lykkedes at få nr. 2 hjertestarter etableret som døgnåben ved Byens Kagemand, har Borgerforeningen rettet henvendelse til Alhedehallerne for at høre, om hallens hjertestarter kunne blive placeret udendørs og tilgængelig 24/7. Det var man heldigvis straks med på. Vi havde egentlig en sponsor til det klimaskab, som hjertestarteren skulle hænge i, men det glippede. Men takket været en resolut indsats gik Alhedehallens bestyrelse, AIF og SKF/KFUM sammen om at bekoste indkøb og opsætning af det savnede klimaskab. En rigtig dejlig beslutning til gavn for hele samfundet. Vi regner med, at opsætningen vil ske
hurtigt, og at vi så vil have hele 3 døgnåbne hjertestartere i byen. Alle er tilmeldt www.hjertestarter.dk, så alle med brug af app eller pc hurtigt kan finde den nærmeste hjertestarter, selv om man måske ikke er stedkendt.
- og vi vil rigtig gerne have flere ”hjerteløbere” En hjerteløber er en person, der bor i rimelig nærhed af en hjertestarter og har tilmeldt sig som hjerteløber. Alarm-112 vil så muligvis ringe til de pågældende og bede hende/ham om at hente hjertestarteren og bringe den til uheldsstedet. Det er vigtigt at huske på, at der ikke er krav om, at man også skal deltage i førstehjælpen, for der vil allerede være personer i gang med livreddende førstehjælp, nemlig dem, som har ringet 112, så opgaven er alene at bringe hjertestarteren hurtigt frem.
Det er rigtig godt, men det vil være meget bedre, hvis der var flere, som ville tilmelde sig, både til de eksisterende hjertestartere og til den nye ved Alhedehallen. Vil du være hjerteløber?
Kontakt Arne på 21419886 eller abchris@mail.dk for at blive tilmeldt.
Der er pt. 3 hjerteløbere tilmeldt hjertestarteren ved Byens Kagemand og 1 hjerteløber tilmeldt hjertestarteren ved Dagcentret. 16
modelfoto
Foreløbig har 4 tilmeldt sig
Hundelufteren lagde mærke til... … at noget er gjort, og der er også rigtig fine blomster ved facaden, så faktisk skal der ikke så meget mere til, for at løfte hele indtrykket. Lidt mere maling, nogle få borde/stole og måske et par smarte parasoller ja, så var der sikkert flere, der blev fristet til at holde ind og handle.
…at ridende gæster stadig kan finde et sted at binde hesten, når de besøger kroen
17
Hundelufteren lagde mærke til...
… en mystisk blomst i hækken ved biblioteket…??
… nåårh! det er nok bare en beskadiget lampe som denne - men den bliver sikkert hurtigt repareret, og så bliver det fint igen... ...at for 2 år siden kunne vi berette om kommunens hårdhændede fældning af det fine hegn langs Solvænget. ”Heldigvis” blev rodfræsningen udført meget lemfældigt, og der blev aldring sået det græs, som kommunens folk fortalte om...
- så nu har naturen taget sig til rette på smukkeste vis, og hold så motorsavene væk derfra!
18
...at præstegården har fået sin oprindelige hvide farve igen
...at en del af fitness forretningen har fået en fin ny facade
...at 10. juni var der igen arbejdsfolk på Alhedestien på ruten mod Skelhøje
Foto: Knud Gaarn-Larsen
19
Hundelufteren lagde mærke til...
…at Nørregade 5-7 er ved at få lagt nyt tag
… at så var der alligevel en, der fandt anvendelse for Uno-X grunden !
20
… at beplantningen af volden i Anlægget ser ud til at udvikle sig rigtig fint
...at der pludselig står et entrepriseskilt ved de gamle lærerboliger, så måske…?
..nej, ikke lærerboligerne denne gang, men der skal udskiftes en del vinduer på skolen, og det er jo fint med løbende vedligeholdelse
...at det også ser ud til, at der er planlagt et eller andet her ved skolens nordside - hvad nu?... spændende!
21
STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler
GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12
v/ Fysiurgisk massør
Heidi Steinke Johansen
Havredalsvej 2, 7470 Karup J 22
25 32 42 44
Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti
J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719
Få en fast aftale på
VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde
Ring 40 55 17 23 23
24
v/ Iben og Lars Trier Nielsen
Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442
Frederiks
byens.kagemand@tdcadsl.dk
25
BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86 TAGRENS
Før
Efter
Mosafskrabning på eternittage og skifertage.
PARCELHUSTAG KUN KR.
850
Sprøjtebehandling af alle slags tage, facader og plankeværk. Stubfræsning i haver Muldvarpebekæmpelse
Bent Johansen Havredalsvej 2 - Karup J.
20 67 61 69
Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklædning 26
NYRUPVEJ 2A Frederiks Tlf. 8666 2002
27
Sct. Hans i Anlægget i år blev en våd forestilling. Regnen stod nærmest ned i stænger da vi skulle tænde bålet. Og det ville da heller ikke brænde, selv om det fik noget tørt halm om sig, lige før der blev sat 10 fakler til, men vi fik da røg for alle pengene. Men faklerne, halmen og heksen brændte fint.
selv, så hvis der ikke står frivillige parat til at tage over i de forskellige foreninger, så kører de ”gamle” træt. Der var en fin buket til taleren, sponsoreret af Camillas Blomster. Aftenen var godt besøgt trods vejret, jeg vil gætte på 200 personer. Der kom også mange til spisning. Og vi mener selv, at vi var bedre forberedt til at tage imod dem som ville købe mad, end vi var sidste år. Der var også frivillige uden for bestyrelsen, som tilbød sig. TAK til alle ! Og der var snobrøb til dem som ønskede det, det var sponsoreret af Byens Bager. - Jørgen
Vi kan jo sige, at vi går ind for genbrug i Borgerforeningen, for nu har vi da grene til bålet næste år. Der var fint tørvejr, da Allan Clifford holdt båltalen. Han roste bl.a. Frederiks for mange af de initiativer, der er gennemført i tidens løb. Men han advarede også om, at tingene ikke kommer af sig 28
Vrede og ærgrelse - kan måske alligevel ende med noget godt
Søndag morgen den 10. juli blev vores formand, Jørgen, ringet op af en pige fra byen, som kunne fortælle, at det flød med knuste flasker over det hele i Anlægget! Hun og en anden havde nu samlet det meste op (TAK, det var godt gjort). Jørgen, som jo bor i nærheden, havde nok hørt højrøstede personer i Anlægget lørdag aften, men det er der så tit, uden at der sker noget ved det. Da han senere på søndagen var omkring Anlægget, kunne han konstatere, at skønt der egentlig var ryddet pænt op, så var den mængde glasskår, som der var i affaldssækken, et klart vidnesbyrd om, at det, som pigen havde fortalt, ikke var det mindste overdrevet. Men ikke nok med det! Det viste sig, at der også var begået hærværk, idet karmen til toiletdøren var flækket, så døren ikke længere kunne lukkes, og der var svinet på toilettet. Døren til toilettet er jo normalt ulåst, så alle kan benytte det, men nogen havde åbenbart tvunget døren op, mens den havde været låst indefra. Jørgen og andre er ofte forbi Anlægget og samler lidt dåser og flasker op efter skø-
desløse besøgende, og det er såmænd ikke så slemt. Men det svineri og decideret hærværk, der skete den lørdag nat, er helt uanstændigt og uacceptabelt. Der bliver brugt mange timer af frivillige på at holde det dejlige område, så det er meget kedeligt, at nogle unge mennesker, som tilsyneladende mangler god opdragelse og sans for andres værdier, tankeløst sviner og ødelægger. Det var derfor en ærgerlig og vred formand, som skrev et indlæg, der via vores kasserer, Marianne, kom på Borgerforeningens Facebook side. Som forventet, var det en god mulighed for at nå nogle af de unge mennesker, der måske havde deltaget eller kendte til det. Også Uge-avisen bragte indlægget, (selvom de brugte et gammelt arkivfoto fra shelterområdet) 29
Indlægget på Facebook rejste berettiget mange oprørte stemmer, som stærkt fordømte det skete. Enkelte udtrykte sig nok lidt for generelt, for vi er jo alle helt på det rene med, at det jo slet ikke er almindeligt gældende for unge mennesker i Frederiks, at de skulle være bøller og uromagere. Enkelt åbenbart, men det passer slet ikke på flertallet, og det kan man da også se af det følgende: Allerede mandag var der en gruppe unge, som tog initiativet og drog op til Anlægget og gjorde hovedrent for at vise, at der også er unge i Frederiks, der ikke er ligeglade med Anlægget, og som gerne vil benytte det på en ordentlig måde. Respekt!, Godt gået! God stil! Stærkt unger! Stolt over vores fantastiske unge borgere! Det var blot nogle af de meget positive re-
30
aktioner på det, som de unge nu havde iværksat, og det er da også helt fortjent. Fra Borgerforeningen er vi meget glade for, at en kedelig oplevelse måske på den måde faktisk er endt med en god oplevelse. Mange unge kan drage en lære af det, og mange af de frivillige, som bruger tid på anlægget og med Borgerforeningens projekter, kan glæde sig over, at der er opbakning og forståelse for deres arbejde. Det kan nok anspore en og anden til alligevel at tage endnu en omgang frivilligt arbejde, mon ikke? Og til alle, unge og ældre i Frederiks: Benyt endelig vores dejlige anlæg til enhver anledning. Fødselsdage, børnefester, hyggeaftener ved grillen - ja, da også gerne en fest for de unge med hygge og et par øl - for inderst inde ved I jo alle godt, hvordan man skal opføre sig, ikke sandt!
Viborg Landsby Sammenslutning I Viborg Kommune er der nu oprettet en forening, der vil arbejde for at landdistrikterne i Viborg Kommune bliver attraktive at bo i. Det viser sig, at Viborg Kommune er den kommune i vores del af landet, hvor befolkningstallet falder mest i landsbyerne. Samlet set er det faldet med 3,2% i de sidste 5 år, samtidig med at Viborg by er steget med 9,3%. Næst dårligste kommune for landdistrikterne er Herning med et fald på 1,6%. Anderledes positivt ser det ud i Randers og Silke-borg kommuner med stigninger på henholdsvis 1,4 og 1,0 %. Årsagen til at Viborg Landsbysammenslutning blev stiftet er, at ca. 60% af kommunen er landdistrikter og vi skal skubbe på Viborg Kommune for at sikre fokus på andet en de større byer. Vi skal være med til at minimere afstanden mellem land og by og bygge bro således, at vi bliver hørt på rådhuset. 33 landsbysamfund har tilmeldt sig foreningen og ud af disse var 29 mødt op til det første repræsentantskabsmøde. Samarbejdet med Viborg Kommune er godt i gang, der er afholdt en del møder og Viborg Landsby Sammenslutning har fået en fast kontaktperson på rådhuset. Der arbejdes på at få et pilotprojekt op at stå, hvor landsbysamfundene skal promoveres ved hjælp af videoer, som viser hvorfor man skal flytte ud i landdistrikterne – Karup og Bjerregrav er valgte byer til dette pilotprojektet. Desuden har Viborg Landsby Sammenslutning bedt Viborg Kommune om at komme med i betragtning når der skal udarbejdes en ny landdistriktspolitik. På repræsentantskabsmødet fik vi et godt oplæg fra Randers Kommune, som har indset, at det er vigtigt at facilitere landdistrikterne på samme måde, som man gør med erhvervssiden – dvs. man kobler flere eksperter sammen i en gruppe for på den måde at få og bevare overblik når der sagsbehandles.
I fire grupper skulle vi vurdere de nedenstående punkter og opliste de 3 mest betydningsfulde – det medførte en nettoliste som indeholdt følgende punkter: • Mobildækning • Kollektiv trafik • Cykelstier (sikre skoleveje) • Fonde.dk – hjælp til at formulere ansøgninger • Frivilliges vilkår –motivation • Nedrivningspulje – bedre muligheder • Vedligehold af offentlige områder og hjælp til vedligehold af fællesområder • Kontakt til kommunen for den enkelte landsby • Faldende borgertal På http://www.alhedeborger.dk kan man læse hele referatet fra mødet samt vedtægterne for Viborg Landsby Sammenslutning. Alhedens Borgerforeningen er blevet bedt om at repræsentere Frederiks i ovennævnte landsbyråd, så hvis du har noget som kunne være interessant i den sammenhæng er du velkommen til at henvende dig til mig. Connie Stentebjerg 31
FASTE DAGSTILBUD
Søndergade 3 Frederiks Tlf. 8666 1004 ÅBEN
7.00 - 21.00 HVER DAG
Følg os på Facebook
VIDSTE DU.. at Dagli’Brugsen Frederiks støtter lokale foreninger med over 100.000 kr. om året? 32
Sonja Salon
Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks
Tlf. 8666 1424
Kig indenfor, eller ring og bestil tid
33
Camillas Blomster
Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58 34
Flagdage 2016 1. januar 5. februar 27. marts 9. april 10. april 16. april 16. april 17. april 5. maj 15. maj 26. maj 5. juni 11. juni 15. juni 23. juni 11. august 5. september 24. september 4. november 5. november 25. december
Nytårsdag Kronprinsesse Mary Påskedag Konfirmation Konfirmation Dronning Margrethe d.2. Kirken 250 år Kirken 250 år Danmarks befrielse Pinsedag Kronprins Frederik Grundlovsdag Prins Henrik Valdemarsdag Sct. Hans Open By Night Udsendte soldater Mac-Y fest Whisky festival Whisky festival Juledag
Containerudlejning Levering af: Støbematerialer, sand, grus, stabilgrus, granitskærver, træ, flis, spagnum, kompostjord og harpet jord Kørsel med tip og kran/grab Afhentning af affald og skrot Kørsel med gummiged
GRØNHØJ VOGNMANDSFORRETNING
3025 5221
Se mere på www.ghvf.dk 35
Besøg os til daglig - og hold også din fest på den lokale kro Vi sammensætter din fest i gode rammer. Dejlig mad, underholdning og mulighed for overnatning. Lad os høre dine ønsker, og vi finder den rigtige pris til dig. Vi leverer også mad ud af huset.
Åbningstider: Tirsdag 12-20 Onsdag 14-20 Torsdag 14-22 Fredag 14-23 Lørdag 14-23 Søn– og helligdage samt mandag lukket - men altid åbent for begravelser og selskaber. Telefonen er åben hele tiden - også weekend
Lækkert smørrebrød i og ud af huset Venlig hilsen fra Hanne og Søren Peder Gaarsdal Frederiks Kro, Søndergade 2, Frederiks - Tlf : 86661013 - Email: frederikskro@yahoo.dk 36