Alt det som er
DRAMATIKER
Julie Maj Jakobsen
KONCEPT
Madeleine Røn Juul
Intruktør
Geir Sveaass
SCENOGRAF OG KONCEPT
Gøje Rostrup
Dramatikken i det hverdagsalmindelige
–En samtale med dramatiker Julie Maj Jakobsen
I Alt det som er møder vi et tilsyneladende helt almindeligt par en helt almindelig aften. Hvordan finder man dramatikken i det helt hverdagsalmindelige?
Dramatikken findes kun ét sted, og det er i det hverdagsalmindelige. Det hverdagsalmindelige rummer både det eksistentielt genkendelige i det almindelige og banaliteten i det hverdagslige, som gentages igen og igen.
Det store drama og det hverdagsalmindelige kan i min verden slet ikke adskilles, og jeg tror, det er godt at få øje på det store i det små og omvendt. Jeg oplever, at det sted i livet, hvor publikum møder Per og Lea, er et sted, hvor både samfundet og den enkelte har en forventning om, at man bør mestre livet og være ”lykkelig”. Hvis man ikke er det, så er det noget, man bør være i stand til at håndtere på en fornuftig og rationel facon.
Ungdommens vilde udfald og drømme hører fortiden til og skal nu gerne være enten realiseret eller skrinlagt. Jeg tror dog, at virkeligheden ser anderledes ud for rigtig mange. Jeg tror, at mange oplever dette sted i livet som noget, der overrumpler én, som en afgrund, der pludselig åbner sig, og hvor man opdager til sin skræk, at der er flere lukkede døre bag sig, end der er åbne døre foran sig.
Stykket udspiller sig i løbet af en nat, men rummer samtidig et halvt liv og alle dets muligheder og umuligheder. Hvilke dramatiske muligheder skaber den kontrast for dig som dramatiker?
Den her nat hos Lea og Per er min måde at studere nogle almindelige menneskelige dynamikker på ved at zoome helt ind på noget meget småt og nært. Igen, det store og det små lever i hinanden hele tiden, og netop forholdet imellem interesserer mig dybt: hvordan en såkaldt lille hverdagshændelse kan sætte gang i de helt store spørgsmål. Det er jo netop måden, vi forholder os til de små hverdagshændelser, der er afgørende for, hvordan vores liv former sig. Vi har selv skabt det øjeblik, vi befinder os i, i kraft af de muligheder, vi har fået og enten grebet eller ikke grebet. Vi har selv truffet de valg, der har ført os hertil. Årene frem til det sted i livet, hvor Lea og Per befinder sig, er for mange ekstremt intense.
Uddannelse, job, familie, små børn, karriere, økonomi – livet er fyldt til randen, og pludselig er årene gået. Børnene er på vej hjemmefra, et nyt rum og en ny fornemmelse af tid opstår. Pludselig skal man selv til at fylde tid og rum ud, og man spørger sig selv: Var det her, jeg gerne ville være? Var det sådan, jeg så mit liv for mig?
”Var det sådan, jeg så mit liv for mig?” – det er et svært spørgsmål.
Per og Lea personaliserer to yderpunkter af, hvordan vi forholder os til det liv, vi nu engang befinder os i. Pers overbevisning om, at livet faktisk er ret godt, kan virke provokerende på os, fordi vi er så opflasket med hele tiden at tænke, at vi skal optimere, og at alt altid kan være anderledes – underforstået bedre. Hvis et menneske siger: ”Nej, det er fint, som det er,” tænker vi let, at vedkommende enten er ureflekteret, eller har meget lave forventninger til livet, eller måske ligefrem har valgt at leve med skyklapper på.
Men man kan jo faktisk godt synes, at tingene er præcis, som de skal være, uden at man nødvendigvis synes, at alt er fantastisk, eller at man føler sig lykkelig. Omvendt er Leas livsskuffelse også et perspektiv, man vælger, men som måske er lidt sværere at lægge fra sig. Det er forbundet med skam ikke at være tilfreds eller lykkelig, fordi det er så indgroet i os, at det skal man være for at være et vellykket menneske. Og hvor gør man så af den følelse? Deler man den med sin mand en sen nat? Jeg tror ikke, vi kan gøre så meget andet end at turde se åbent og ærligt på de valg, vi har truffet, som har ført os hertil. Nogle vil måske indvende, at der sker så meget i livet, som vi ikke er herre over. Jeg mener, at livet formes her og nu, at vi, uanset hvad vi står over for, og uanset hvad der banker på døren, har et valg om, hvordan vi forholder os til det. Det er mere afgørende end det, vi bliver budt.
Tekst: Agnes Norlin Engvén
MEDVIRKENDE
Lea - Camilla Gjelstrup
Per - Martin Ringsmose
Casper* - Jeppe E. Marling
Yalda - Nadia Nouamani
Cecilie - Julie Bunimowicz
LYSDESIGN
Jakob Juul
LYSAFVIKLING
Emil Lodberg
LYDDESIGN
Mads Skjøtt Stagis
PRODUKTIONSDRAMATURG
Agnes Norlin Engvén
PRODUKTIONSASSISTENT OG
SUFFLØR
Amalie Bærentsen
FORESTILLINGSLEDER
Aage Rais
SCENEMESTRE
Lars Abildtoft
René Thorsen
SCENETEKNIK
Nicklas Clemmensen
Paula Buscheck
SKRÆDDERSALSLEDER OG KOSTUMIER
Anne Remien
FRISØR-, SMINKØR- OG
PÅKLÆDNINGSLEDER
Helle Denhardt Knudsen
FRISØR OG SMINKØR
Nanna Lindholm Andreasen
PÅKLÆDER
Theresa Breitenstein
MALERSAL
Karsten Legård
Rikke Wilkenschildt
PRODUKTIONSLEDER
Anders Poll
TEKSTDRAMATURG OG
TEATERDIREKTØR
Kjersti Hustvedt
DIREKTØR
Claus Nørgaard Poulsen
FOTO
Rumle Skafte
* Rollen spilles enkelte dage af Adam Schmidt
Tekst udarbejdet i samarbejde med Kolding Teater
PREMIUMPARTNERE
ERHVERVSPARTNERE
Amadeus
31. januar - 21. marts 2026
Mozarts musik lyder som ren magi, og ingen hører det skarpere end hofkomponisten Antonio Salieri. Salieri, der troede sig udvalgt af Gud, ser sit talent visne ved synet af det uforskammede geni Mozart. Amadeus er historien om en misundelse, der bliver til en besættelse og en plan, der kan knuse selv den største gave.
Savnet
6. februar - 14. marts 2026
Er du vild med True Crime og med mysterier, der ikke vil slippe sit tag? I Savnet bliver det personligt.
Skuespiller Marie Knudsen Fogh forsøger at opklare en forsvinden, der har hjemsøgt hende i 15 år. Hvad skete der med hendes kæreste? En intens og rørende forestilling om kærlighed, sorg og trangen til at forstå det uforklarlige.