AalborgSymfoniorkester_Tjajkovskij og Berg

Tjajkovskij & Berg

Torsdag 22. januar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Dirigent Jamie Martín

Solist Chad Hoopes, violin

Koncertmester Emily Fowler

Program

Gustav Mahler (1860-1911)

Alban Berg (1885–1935) Pause

Pjotr Tjajkovskij (1840-1893)

Blumine - symfonisk sats

Violinkoncert – Til minde om en engel

I. Andante; Allegretto

II. Allegro; Adagio

Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36

I. Andante sostenuto

II. Andantino in modo di canzona

III. Scherzo: Pizzicato ostinato

IV. Finale: Allegro con fuoco Foto:

(ca. 8 min)

(ca. 22 min)

(ca. 20 min)

(ca. 44 min)

Jamie Martín, dirigent Efter mange år som anerkendt fløjtenist besluttede Jaime Martín i 2013 at dedikere sig fuldt ud til dirigentgerningen, og han blev hurtigt eftertragtet på alverdens scener. Siden 2019 har han været musikchef for Los Angeles Chamber Orchrestra og tillige chefdirigent for Melbourne Symphony Orchestra siden 2022. I sæson 2024/25 blev han 1. gæstedirigent for BBC National Orchestra of Wales. Før det var Jaime Martín chefdirigent for National Symphony Orchestra of Ireland (2019-2024), 1. gæstedirigent for Spanish National Orchestra (2022-2024) samt kunstnerisk leder og chefdirigent for Gävle Symfoniorkester (2013-2022). Blandt højdepunkterne i sæsonen 2024/25 kan nævnes en kritikerrost optræden ved BBC Proms med BBC NOW samt ledelsen af en 11-dages Beethoven Festival med Melbourne Symphony, hvor han dirigerede alle ni symfonier. Han dirigerede også orkestre i Barcelona, Spanien, Storbritannien og Australien.

I denne sæson (2025/26) har han taget Melbourne Symphony på en turné i Storbritannien og Europa, deres første fulde internationale turné siden 2019, med stop ved Edinburgh International Festival og BBC Proms. Han vil også dirigere store orkestre rundt om i Europa, USA og Australien. Hans omfattende diskografi tæller indspilninger med Gävle Symfoniorkester, Orquestra de Cadaqués, Barcelona Symphony, London Philharmonic samt nyere udgivelser på Melbourne Symphony-labelen.

Martín er kunstnerisk rådgiver og tidligere kunstnerisk leder af Santander Festival og Fellow ved Royal College of Music, London, hvor han tidligere var fløjte-professor.

Programnoter

Af Jan Mygind

Gustav Mahler: Blumine

Når man har Mahlers store virke som dirigent in mente, er det ikke underligt, at han ofte brugte lang tid på at komponere sine værker. F.eks. brugte Mahler perioden fra 1887 til 1896 på at komponere sin 1. symfoni. Symfonien gennemgik flere store ændringer undervejs og gik blandt andet fra at forløbe i fem satser til de traditionelle fire. Satsen, som han pillede ud af symfonien, havde navnet, Blumine (blomster), og er en smuk, enkel sats, som bliver båret af trompetens næsten naive melodi. Satsen forsvandt efterfølgende, men blev genopdaget i 1960’erne og er siden i kraft af sin enkle skønhed blevet opført som et selvstændigt stykke.

Alban Berg

Alban Berg voksede op i en velstående og kulturelt interesseret familie i Wien, hvor musik blev udfoldet ved små kammermusikkoncerter i stuen og ved forældrenes hjemlige klaverspil og sang. Som barn fik han også lidt klaverundervisning, men han udviste større interesse for litteratur og teater. I løbet af sine teenageår begyndte han uden nogen vejledning at komponere musik. Han komponerede med Brahms, Wolf og Wagner som sine forbilleder, og ofte komponerede han sange til en pige, som han var forelsket i. Pigen var Marie Scheuchl, der arbejdede som tjenestepige hos familien Berg. Forældrene modsatte sig på det kraftigste forholdet, og da Marie blev gravid, blev hun sendt væk, og Berg fik besked på aldrig at opsøge hverken Marie eller barnet. Denne begivenhed faldt sammen med, at Berg mistede

sin far, og han blev kastet ud i en dyb personlig krise, der blev så alvorlig, at den gav ham sensitive og urolige nerver resten af livet.

Vendepunktet for Berg blev mødet med komponisten Arnold Schönberg, som han blev elev af og efterfølgende nær ven med. Schönberg så straks, at Berg besad et enormt uforløst talent som komponist og skolede ham i de klassiske discipliner. Bergs dårlige nerver betød, at han ofte arbejdede langsomt, men han udviklede alligevel sin egen helt unikke stil, der forenede Schönbergs banebrydende tolvtone-teknik med et yderst følsomt og sensitivt romantisk tonesprog.

Violinkoncert

Til minde om en engel Bergs ungdomsbegejstring for teater og litteratur blev hos ham gennem hele livet, og derfor var det naturligt, at han ville komponere opera. Først skabte han mesterværket Wozzeck, der både begejstrede og forargede publikum ved uropførelsen i 1925 i Berlin. Derefter begyndte han på Lulu, som han aldring nåede at færdiggøre, da han under arbejdet på denne opera modtog en meget velbetalt bestilling på en violinkoncert fra den amerikanske violinist Louis Krasner. Typisk for Berg tøvede han med at begynde arbejdet på violinkoncerten, men da den unge Manon Gropius døde kun 18 år gammel af polio, gik han i gang og arbejdede med stor intensitet og hast. Manon var datter af Alma Mahler og Walter Gropius, der hørte til Bergs nærmeste vennekreds. Berg havde kendt Manon, siden hun var barn, og omtalte hende altid som den engleagtige Manon. Violinkoncerten blev et slags requiem til Manon og på partiturets titelblad skrev Berg: ”Dem

Angedanken eines Engels” – Til minde om en engel.

Koncerten består af to satser, som hver er opdelt i to dele, og musikken er komponeret med udgangspunkt i en unik tolvtonerække, der bygger på dur og mol treklange. Dette giver koncerten et helt unikt lyrisk og melodisk udtryk. Berg udtalte, at koncertens underliggende dramaturgi kunne høres som, at første sats var udtryk for Manons liv og anden sats hendes død, forvandling og himmelfart.

1. sats indledes med musik, der vækker genklange af østrigsk folkemusik og dansende wienerisk lethed. Der er noget æterisk over det hele. Måske Berg ville skildre Manons ungdom, charme og uskyld. Den anden del er mere kantet og dramatisk og byder på mørke orkesterklange, motorisk rytmik og brudte valsefigurer. Er det mon ungdommens uro og forudanelser om sygdommen og døden, vi hører? 2. sats indledes med stor dramatisk kraft og intensitet i musik fyldt med kamp mellem orkester og solistens krævende virtuose passager. Rolige sorgbetyngede afsnit blander sig også – måske er det et billede på døden og sygdommen. I anden del ændres karakteren tydeligt. Ud af en tumultarisk og voldsom periode citerer Berg pludseligt Bachs koral Es ist genug (Det er nok) fra Kantate BWV 60. Herefter falder musikken til ro, og violinen synes nærmest at synge og fører os i forening med Bach-koralen til en nærmest overjordisk fred. Måske er det Manons sjælelige rejse hinsides.

Pjotr Tjajkovskij

Tjajkovskij havde gennem hele sin opvækst og ungdom haft betydelige

problemer med sin ustabile psyke, et lavt selvværd og deraf følgende depressioner. Han havde kæmpet for at undertrykke sin homoseksualitet blandt andet ved at indgå ægteskab med Antonina Miljukova. Ægteskabet havde fra begyndelse været en katastrofe, og efter Tjajkovskij havde forsøgt selvmord, blev ægteskabet opløst. Tjajkovskij følte sig uden tvivl tynget af skæbnen, og i denne tilstand komponerede han sin mørke og skæbnebetonede 4. symfoni i f-mol.

Symfoni nr. 4

Da Tjajkovskij besluttede sig for at

forlade sin hustru, gjorde han det uden at efterlade hende nogen besked, han rejste bare væk. Man kan i hans breve til mæcenen Nadesjda von Meck læse, at han havde brug for isolation for at genvinde sin kunstneriske kraft og inspiration. Gradvist fandt han roen under sit ophold i Schweiz, hvor en stor del af arbejdet på den 4. symfoni blev gjort. Han beskrev løbende tankerne bag symfonien til von Meck, og han endte også med at dedikere symfonien til hende.

1. sats indledes med skæbnemotivet, som han beskrev: ”Dette er skæbnen,

Chad Hoopes, violin

Foto: Jiyang Chen

den uundgåelige magt, som forhindrer vores stræben efter lykke.” Herefter tages vi med på en dramatisk symfonisk rejse.

2. sats bæres af et smukt melankolsk tema, som når man i ensomhed dvæler ved minder og fortiden.

3. sats er en mere legende Scherzo, hvor strygernes energiske pizzicati virker som flygtige tanker.

4. sats bringer os til en eksplosiv og festlig afslutning, hvor russisk folkemusik og livsglæde bryder igennem. Skæbnetemaet vender kortvarigt tilbage, men bliver overvundet af triumferende energi.

Den anerkendte amerikanske violinist Chad Hoopes er blevet rost af kritikere verden over for sit ekstraordinære talent, sin udtryksfulde tone og enestående klang. Han har etableret sig som en alsidig performer, der har optrådt med mange af verdens førende orkestre og ensembler.

Højdepunkter i denne sæson inkluderer Mendelssohns Violinkoncert med Orchestre National du Capitole de Toulouse under Markus Poschner og Brahms Dobbeltkoncert med cellisten Jan Vogler og Dallas Symfoniorkester.

Chad Hoopes begyndte sine violinstudier i Minneapolis og fortsatte på Cleveland Institute of Music, før han studerede ved Kronberg Academy med professor Ana Chumachenco, som fortsat er hans mentor. I 2017 modtog han Lincoln Centers Avery Fisher Career Grant. Hoopes er professor i violin ved SMU Meadows School of the Arts og en eftertragtet masterclass-lærer. Hoopes er en hyppig gæst ved Chamber Music Society of Lincoln Center, hvor han besidder Susan S. og Kenneth L. Wallach-stolen. I maj 2025 debuterede han ved Dresden Musikfestspiele sammen med pianisten Anton Mejias, hvor de præsenterede et program af værker for violin og klaver under festivalens tema Liebe (Kærlighed).

Hoopes debutindspilning med MDR Leipzig Radio Symphony Orchestra under Kristjan Järvi indeholdt Mendelssohns og Adams’ violinkoncerter, og han blev for nylig præsenteret på en SONY Classical-udgivelse af kammermusik af Dvořák sammen med Jan Vogler.

Hoopes spiller på en 1991 Samuel Zygmuntowicz, tidligere ejet af Isaac Stern, samt en 1766 G.B. Guadagnini.

Aalborg Symfoniorkester

1. Violin

Emily Fowler 1. koncertmester +

Yuko Kawani 1. alt. koncertmester +

Vesselin Demirev 2. koncertmester

Daina Mateikaite

Olga Daniluk

Christine Langer

Thomas Rokkjær

Igor Vitenson

Christina J.G. Rudan

Else Marie Tolbøll

Jette Rosendal

Edina Pinkert #

2. Violin

Hans Petter Mæhle 1. solo +

Olga Vitenson 2. solo

Taras Daniluk

Ludmila Landa

Mark Cherry

Mette Marie Matthiesen

Synnøve Gustavsson

Boris Grinman

Jarosław Nierychło

Bratsch

Lorenzo Titolo Duchini 1. solo #

Wojciech Garbowski 2. solo #

Vladimir Bochkovskiy

Ruben Kristensen

Jonatan Sjölin

Robert Karlsson +

Agnes Pavelich +

Cello

Adam Woźniak 1. solo

Balázs Renczés 2. solo

Matthias Hehrmann

Hanne Houengaard

Håvard Bilsbak #

Debbie Josephson +

Kontrabas

Ivan Medvedev 1. solo

Ian Berg 2. solo°

Patrick Wilder #

Jakob Rolandsson #

Fløjte

Kaja Marie Andersen 1. solo

Camille Guénot 2. solo

Ida Marie Sørmo, piccolo

Obo

Judith Blauw 1. solo

Christian Skovlund 2. solo #

Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klarinet

Leah Aksnes 1. solo

Randi Østergaard 2. solo

Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Altsaxofon

Florian Navarro +

Fagot

Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo°

Sennen Costa, 2. solo°

Magnus Kongsmo Karlsen, kontra #

Horn

Erik Sandberg 1. solo

Christoffer Amundsen 3. solo +

Charlie Ransley

Lena Westlund

Trompet

Jonathan Clarke 1. solo

Rasmus Eskesen 2. solo

Lars Ole Schmidt

Basun

Johannes Forsberg 1. solo #

Anna Hjerrild Weitling 2. solo #

Jacob Ringsmose, basbasun

Tuba Mattias Johansson 1. solo

Pauker

Michael Pilgaard 1. solo

Slagtøj

Simon Sigfusson 1. solo

Jonas Ervolder Bové 2. solo

Rasmus Vinther +

Harpe

Mette Nielsen 1. solo

Administration og teknik

Rikke Mølgaard, administrerende direktør

Catharina Roos Bilsbak, musikchef

Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO

Anders M. Christensen, produktionschef

Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent

Helle Nørgaard, PR & marketing

Karen Bente Holmgaard, koordinator

Ian Phillis, nodearkivar

Vincent Stadlmair, nodearkivar

Mai Dreier Christensen, løn og regnskab

Peter H. Andersen, produktionsleder

Anders Sproegel, regissør

#kontraktansat +assistent °konstitueret

Sponsorer

Mahlers sang til jorden

Torsdag 5. februar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen

Ludovic Morlot er tilbage på dirigentpodiet ved en koncert, der byder på to store værker, som begge har afsked som tema – om end på meget forskellige måder.

Mahlers Das Lied von der Erde er et værk, der tydeligt bærer præg af hans tanker om døden, menneskets plads i verden og livets forgængelighed, og mange opfatter det som en form for afsked med livet. Mezzosopranen Fleur Barron og tenoren Benjamin Bruns forløser værket sammen med Aalborg Symfoniorkester.

Inden pausen er Haydns Symfoni nr. 45, som eftertiden har givet titlen Afskedssymfonien, på programmet. Her er afskeden Haydns opfindsomme hint til en fyrste om, at musikerne trængte til ferie. I sidste sats forlader de én efter én koncerten for at vise netop dette.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk

Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester