THOUGHTS FROM THE UNDERGROUND Lær af verdens kristne
5. HVEM FORFØLGER DIG 1
OM BIBELSTUDIEHÆFTET
Dette bibelstudiehæfte kan hjælpe dig med at bruge videoserien ”Thoughts from the Underground” både som materiale til små grupper eller alene. Hvert kapitel følger samme mønster: Læs i bibelen som "Lectio Divina" Se videoen på vores hjemmeside Udforsk emnet i samtale eller reflekter alene over spørgsmålene Bed for den forfulgte kirke og for jer selv Til hvert kapitel hører en kort introduktion, der sætter vinklen på din Lectio Divina. Dette er selvfølgelig kun et forslag, og du/I er helt fri til at følge et andet mønster.
INTRODUKTION TIL LECTIO DIVINA
"Lectio Divina" betyder guddommelig læsning og er en bibellæsemetode, som har været brugt siden det tredje århundrede. • • • • •
Bed først Helligånden vejlede og tale til jer/dig. Læs bibelteksten, der er angivet i kapitlet, højt. Vælg ét ord, som taler til dig i teksten. Læs hele teksten igen og find denne gang én sætning. Læs teksten en sidste gang og del, hvilke tanker gennemlæsningen af teksten har givet.
Forestil dig, at ordene er talt direkte til dig fra Gud. Led efter kernen i det, Gud siger, og vær åben og lyttende overfor, hvad Han har at sige dig.
2
OM TALEREN
Dr. Ronald Boyd-MacMillan er chef for research og strategi på Åbne Døres internationale hovedkontor. Han er professor i praktisk teologi, har 27 års erfaring i Åbne Døre og har rejst blandt forfulgte kristne på fem kontinenter. Han er også forfatter til bogen "Når troen koster mest" (på engelsk: 'Faith that Endures').
Bestil flere bibelstudiehæfter på www.forfulgt.dk/webshop
3
5
THOUGHTS FROM THE UNDERGROUND "Hvem forfølger dig?"
INTRODUKTION
Forfølgelse kan ofte virke som en fjern og uvirkelig ting for os kristne, som bor i Vesten, og vi kan være taknemmelige for, at vi ikke forfølges. Alligevel ser kristne i fx Nordkorea, Kina og Saudi-Arabien det ofte som en ære at blive forfulgt. De ser det som et bevis på, at de er levende og gør en forskel. Men forfølgelse er en del af kristenlivet og en ære for alle dem, der står det onde imod, om de bor i Nyborg eller Nordkorea.
LÆS BIBELEN - LECTIO DIVINA
Paulus` Andet Brev til Timotheus kap. 1, vers 6-14 v6 Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. v7 For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. v8 Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. v9 Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, v10 og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. v11 For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. v12 Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer. v13 Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus; v14 den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os.
4
SE VIDEO
Scan koden og se videoen, eller find den på vores hjemmeside www.forfulgt.dk/underground
UDFORSK
• •
• •
Tal om, hvordan I kan stå det onde imod, der hvor I bor. Hvad frygter I mest, når snakken falder på forfølgelse i jeres liv, og hvordan kan I lægge den frygt over til Gud? Har du oplevet forfølgelse? Hvordan? Har du prøvet at gå imod det onde? Hvordan udspillede situationen sig?
BED
Bøn for den forfulgte kirke • Bed for kristne rundt om i verden, der føler sig fanget eller begrænset af deres regering eller samfund. Bed Gud om at vise sin styrke igennem dem. Bed især for dem, der bogstaveligt talt er fanget – i fængsel eller arbejdslejre. Bøn for dig og din gruppe ”Helligånd, arbejd igennem os, hvor end vi er, og hvad end vi foretager os. Selv i tider, hvor vi føler os ”fanget” eller ”begrænset”, beder vi om, at vi må tro på, du stadig er aktiv, og at du stadig har en mening med vores liv.”
5
ET BIBELSTUDIEHÆFTE FRA VERDENS FORFULGTE KRISTNE THOUGHTS FROM THE UNDERGROUND Otte oplæg baseret på lærerige og trosstyrkende oplevelser og historier fra den forfulgte undergrundskirke. Hvert kapitel har tilknyttet en lille online-video, et stykke fra Bibelen og et oplæg til refleksion, samtale og bøn. Åbne Døre tjener millioner af forfulgte kristne i over 60 lande rundt om i verden. I samarbejde med kirker og andre lokale partnere leverer vi bibler, nødhjælp, underviser præster og ledere, uddeler mikrolån og tilbyder advokathjælp og meget andet.
Indhold: Dorit Reichstein Hejslet Video: Open Doors International Grafik og opsætning: Nicolaj Kristensen Bibeltekster: Copyright, Det Danske Bibelselskab1992 Åbne Døre Tomsagervej 3 8230 Åbyhøj, Aarhus Tlf.: 97 40 77 81 denmark@od.org
6 Copyright © 2018 Open Doors International