Skip to main content

Thoughts from the Underground 3

Page 1

THOUGHTS FROM THE UNDERGROUND Lær af verdens kristne

3. DET SVÆRE ÅNDELIGE LIV 1


OM BIBELSTUDIEHÆFTET

Dette bibelstudiehæfte kan hjælpe dig med at bruge videoserien ”Thoughts from the Underground” både som materiale til små grupper eller alene. Hvert kapitel følger samme mønster: Læs i bibelen som "Lectio Divina" Se videoen på vores hjemmeside Udforsk emnet i samtale eller reflekter alene over spørgsmålene Bed for den forfulgte kirke og for jer selv Til hvert kapitel hører en kort introduktion, der sætter vinklen på din Lectio Divina. Dette er selvfølgelig kun et forslag, og du/I er helt fri til at følge et andet mønster.

INTRODUKTION TIL LECTIO DIVINA

"Lectio Divina" betyder guddommelig læsning og er en bibellæsemetode, som har været brugt siden det tredje århundrede. • • • • •

Bed først Helligånden vejlede og tale til jer/dig. Læs bibelteksten, der er angivet i kapitlet, højt. Vælg ét ord, som taler til dig i teksten. Læs hele teksten igen og find denne gang én sætning. Læs teksten en sidste gang og del, hvilke tanker gennemlæsningen af teksten har givet.

Forestil dig, at ordene er talt direkte til dig fra Gud. Led efter kernen i det, Gud siger, og vær åben og lyttende overfor, hvad Han har at sige dig.

2


OM TALEREN

Dr. Ronald Boyd-MacMillan er chef for research og strategi på Åbne Døres internationale hovedkontor. Han er professor i praktisk teologi, har 27 års erfaring i Åbne Døre og har rejst blandt forfulgte kristne på fem kontinenter. Han er også forfatter til bogen "Når troen koster mest" (på engelsk: 'Faith that Endures').

Bestil flere bibelstudiehæfter på www.forfulgt.dk/webshop

3


3

THOUGHTS FROM THE UNDERGROUND "Det svære åndelige liv"

INTRODUKTION Noget af sværeste ved det åndelige liv er at erkende, at Gud ikke kan reduceres til din egen oplevelse af Ham. Derfor er det vigtigt at være i et fællesskab, hvor vores oplevelser med Gud kan deles. Det er Salmernes Bog et godt eksempel på. Den fortæller om Guds væsen, Guds trofasthed og Guds kærlighed, ikke kun for det enkelte menneske, men for et helt folk. Det giver en større værdsættelse af Gud og en stærkere tro, når vi lytter til hele legemets erfaring af Guds storhed og kraft.

LÆS BIBELEN - LECTIO DIVINA

Salmernes Bog kap. 107 vers 1-21 v1 Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. v2 Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt v3 og samlede fra landene, fra øst og vest, fra nord og syd. v4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo; v5 de sultede og tørstede, deres liv var ved at ebbe ud. v6 Da råbte de til Herren i deres nød, og han reddede dem ud af deres trængsler. v7 Han førte dem ad den rette vej, så de kom til en by, hvor de kunne bo. v8 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, v9 for han gav den tørstige at drikke og mættede den sultne med gode gaver. v10 De sad i mulm og mørke, som fanger i lidelse og lænker, v11 for de havde trodset Guds bud og ladet hånt om den Højestes råd. v12 Han kuede dem med plager, de snublede, og ingen hjalp dem. v13 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. v14 Han førte dem ud fra mulm og mørke og sprængte deres lænker. v15 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker, v16 for han knuste bronzeporte og huggede jernslåer over. v17 De blev dårer ved deres overtrædelser og blev plaget på grund af deres synder; v18 de væmmedes ved al slags mad, de kom nær til dødens porte. v19 Da råbte de til Herren i deres nød, og han frelste dem fra deres trængsler. v20 Han sendte sit ord og helbredte dem og reddede deres liv fra graven. v21 De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker.

4


SE VIDEO

Scan koden og se videoen, eller find den på vores hjemmeside www.forfulgt.dk/underground

UDFORSK

•

•

• • •

Hvordan er du blevet beriget af andre menneskers oplevelser med Gud? Del en åndelig oplevelse fra jeres liv med de andre til opbyggelse og glæde. (fx helbredelse, åbenbaring eller bønnesvar) Hvordan kan du og din kirke blive endnu bedre til at dele Guds trofasthed og kærlighed med hinanden? Er der en historie fra Bibelen, der gør et særlligt stort indtryk på dig, og som du kan bruge til at minde dig om Guds trofasthed og kærlighed? Har du oplevet vidnesbyrd, der har styrket din tro?

BED

Bøn for den forfulgte kirke • Bed Gud beskytte hemmelige kristne rundt om på hele jorden. • Bed om, at deres møder må være fyldt af Guds kraft, og at de vil blive hjulpet og bevaret i deres daglige liv. • Bed særligt for de kristne, der må leve helt isoleret og alene. Bed om, at Gud vil trøste dem og opmuntre dem. Bøn for dig og din gruppe "Kære Jesus, vi ønsker at tage vores kristne fællesskaber alvorligt og mødes som Kristi legeme. Hjælp os til ikke at tage det for givet, vi har fået – den frihed, vi har til at mødes. Tak for den gave som Bibelen er, og hjælp os til at meditere over dine løfter til os."

5


ET BIBELSTUDIEHÆFTE FRA VERDENS FORFULGTE KRISTNE THOUGHTS FROM THE UNDERGROUND Otte oplæg baseret på lærerige og trosstyrkende oplevelser og historier fra den forfulgte undergrundskirke. Hvert kapitel har tilknyttet en lille online-video, et stykke fra Bibelen og et oplæg til refleksion, samtale og bøn. Åbne Døre tjener millioner af forfulgte kristne i over 60 lande rundt om i verden. I samarbejde med kirker og andre lokale partnere leverer vi bibler, nødhjælp, underviser præster og ledere, uddeler mikrolån og tilbyder advokathjælp og meget andet.

Indhold: Dorit Reichstein Hejslet Video: Open Doors International Grafik og opsætning: Nicolaj Kristensen Bibeltekster: Copyright, Det Danske Bibelselskab1992 Åbne Døre Tomsagervej 3 8230 Åbyhøj, Aarhus Tlf.: 97 40 77 81 denmark@od.org

6 Copyright © 2018 Open Doors International


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Thoughts from the Underground 3 by Open Doors Danmark - Issuu