Skip to main content

Februar 2019

Page 1

Åbne Døre Tjener verdens forfulgte kristne

FEB 2019


Open Doors' målsætning er • Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring. • Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse. • Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad Ansvh. redaktør: René B. Ottesen Redaktør: DH Journalist: MG Design/Layout: NK Oplag: 8.600 Næste blad udkommer ca. 1.4.2019

Udgiver Open Doors Danmark Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V Tlf.: 9740 7781 E-mail: denmark@od.org www.opendoors.dk Reg: 1551 Konto: 389 4622 Giro: 389-4622 MobilePay: 60387

04

s.

Kina: Mere forfølgelse. Mere vækst

11

s.

Gi´ Håb og støt undervisningen af hemmelige kristne

07

s.

Når lovgivning er udstyret med et sigtekorn

12

s.

Er Jesus det hele værd?

08

s.

World Watch List 2019

14

s.

Facebook: Stop forfølgelse af verdens kristne


Et

Nyt

år med støtte og forbøn

Så er den nye World Watch List blevet offentliggjort. Vores bange anelser er desværre blevet bekræftet. Verden har aldrig oplevet så massive kristenforfølgelser som nu. Mere end en kvart milliard mennesker lever til daglig under hårde forfølgelser. I Indien og Kina bor en tredjedel af verdens befolkning. I disse lande er forfølgelserne nærmest eksploderet! De meldinger, jeg får, er virkelig urovækkende. Kristne udlændinge bliver pålagt at rejse ud af landet, og der etableres avanceret overvågningsteknologi mod de kristne, som igen fængsles i uhørt omfang. I Indien mødes kristne med en brutalitet, som jeg chokeres over, og behovet for støtte og opmuntring er større end nogensinde før. Vi kan i år konstatere, at forfølgelsen af kristne spreder sig mod øst. Flere kalder nu de asiatiske lande for “Det nye Mellemøsten”. Men midt i denne ondskab og dette mørke tændes der små lys. Vi får meldinger om, at de kristne vokser i antal og etablerer nye menighedsfællesskaber. Disse modige kristne fortæller frimodigt om, hvad Jesus har gjort. Samtidig så er behovet for undervisning og hjælp udtalt. Vi ser det som vores vigtigste opgave, her på tærsklen til et nyt år, at gøre alt, hvad vi kan, for at give liv til disse spæde lys i verdens mørkeste egne. Men vi har behov for at stå sammen med kristne fra hele vores land. Vi har behov for, at kirker og præster vil bede sammen med os om styrke og kraft, og at de vil stå sammen med os med de forfulgte.

Nyt år, nye former Én af Open Doors' vigtigste opgaver i Danmark er at fortælle de forfulgte kristnes historier og vidnesbyrd til støtte og opbyggelse for alle. Samtidig forsøger vi hele tiden at holde udgifterne så lave som mulige, så at vi kan sende så meget som muligt ud i verden. Her på kontoret har vi derfor bl.a. valgt at downsize og flytte til Haslegårdsvej i Århus V, som er billigere i husleje og passer til de behov, vi p.t. har. Vi har også i det seneste års tid ledt efter den helt rette frekvens og form til vores blad og bedekalender. Det mener vi nu endelig at have fundet. I 2019 vil vi derfor kun sende dig 4 blade i februar, maj, august og november. I hvert blad vil der være ihæftet en bedekalender for de næste 3 måneder. På den måde kan vi spare penge på produktion, tryk og porto, der for hvert år blot bliver dyrere og dyrere. Denne nye form giver os også mulighed for at afprøve nye metoder og former til at fortælle de forfulgtes historier fx online, på video og via små radio-podcasts. Du vil dog stadig høre fra os i form af breve med opdateringer om vores indsatser og projekter; dog i et meget mindre format. Husk at følge os på Facebook https://www.facebook.com/AabneDoere og hør, se og mærk de forfulgtes historier.

René Brocelius Ottesen Generalsekretær

www.opendoors.dk

3


WWL 2019

Kina

Kina:

Efter flere års fremgang for Kinas kristne strammer det kommunistiske styre endnu engang grebet om den hurtigt voksende kirke. 2018 har haft store konsekvenser for de næsten 100 millioner kristne, der lever i landet, og bare i år er Kina sprunget hele 17 pladser på Open Doors’ World Watch List. Alligevel vokser kirken, og de kinesiske kristne finder nye måder og muligheder for at tjene og prise Gud. Skrevet af DH En flok mørkklædte mænd er i gang med at trække en mand med sig ud af en bygning,

4

Open Doors Danmark

mens de presser sig igennem en hob af mennesker. En oprørt kvinde spørger, hvad de skal med ham, mens et barn græder i baggrunden. ”Vi opretholder loven”, fortæller en af de mørkklædte politimænd, mens de hiver den kristne mand med ud. Manden er én ud af 100 kristne fra ”Early Rain Covenant Church”, der er blevet arresteret i sit hjem. Kirkens præst Wang Yi er også blevet arresteret og står overfor anklager, der kan give op til 15 års fængsel. Wangs hustru, Jiang Rong, er også blevet sendt til et ukendt sted, mens deres 11-årige søn, som nu bor hos sin mormor, er under konstant overvågning.


Forfølgelsen digitaliseres 2018 blev året, hvor den kinesiske regering satte hårdt ind mod den populære og voksende kinesiske kirke. Al salg af online bibler og anden kristen litteratur blev totalt forbudt, kristne kirker blev lukket og revet ned, præster og biskopper blev fængslet og kristne overvåges på gaden og online som aldrig før. I september 2018 præsenterede den kinesiske regering det seneste udspil for at kontrollere, hvad de kalder den “kaotiske og ulovlige promovering af religion”. Det nye udspil betyder, at ingen må sende eller videregive optagelser af mennesker, der lovsynger, afholder

gudstjeneste, eller udfører nogen anden form for religiøs aktivitet. Det betyder, at onlinegudstjenester, der ellers har haft en enorm fremgang i de landlige distrikter i Kina, ikke længere er lovlige. Den kinesiske regering er også i fuld gang med at udrulle et nationalt pointsystem, som giver borgerne point efter deres opførsel. Pilotprojekter er i gang i flere byer, og systemet skal implementeres på nationalt plan i 2020. Her registreres alt fra parkeringsbøder til internethandel og bibliotekslån, og særligt religiøse aktiviteter vil give dig en negativ score. En negativ

www.opendoors.dk

5


score i dette system kan betyde, at dine børn ikke kan komme på universitetet, at du ikke kan køre med offentlig transport eller få et godt job.

Kirker rives ned, og kristne anholdes Det er ikke kun online, at det kinesiske styre strammer nettet. I 2018 blev flere store kirker lukket eller revet ned. Senest blev en af Kinas største kirker, "Beijings Zion Church" lukket ned, fordi den ikke ville installere statens overvågningskameraer i bygningen. Jin Mingri, præst i Zion Church, fortæller, at 2018 har været et skelsættende år for den kinesiske kirke. ”Før i tiden, så længe man ikke blandede sig i politik, så lod regeringen én være, men nu, hvis du ikke støtter den kommunistiske linje, hvis du ikke viser kærlighed til regeringspartiet, så er du et mål for forfølgelse,” beretter Pastor Jin Mingri, der efter nedrivelse af hans kirke modtog en ”regning” fra regeringen på én million kr. for omkostningerne. Hver måned bliver en ny kirkebygning i Kina ødelagt og lukket ned. Selvom situationen er bekymrende, så betyder det ikke, at kirkens vækst er standset, tværtimod. ”Mere forfølgelse, mere vækst.” Det er ordene fra den tidligere leder af den kinesiske undergrundskirke, Pastor Lam. I 20 af sine 88 leveår var han sat i fangelejr, og hans kirke blev lukket ned gentagne gange, uden at væksten nogensinde stoppede deraf. Det er ikke kun bygningerne i Kina, der er i fare. Hundredvis af kristne er blevet fængslet i år, og i november sidste år blev den katolske biskop Peter Shao Zhumon arresteret og fængslet for 5. gang. Officielt kalder politiet det en "tvungen orlov”, men ifølge biskoppen selv er det et intenst forhør og forsøg på indoktrinering. Endnu flere præster er i dag fængslet, og p.t. er 4 præster anholdt, uden at man kender deres egentlige lokation eller situation.

Den tidligere leder af den kinesiske undergrundskirke, Pastor Lam. I 20 af sine 88 leveår var han sat i fangelejr, og hans kirke blev lukket ned gentagne gange uden at væksten nogensinde stoppede deraf.

6

Open Doors Danmark

Kinas kristne kæmper dog modigt for deres overlevelse, og mange kristne fortsætter åbent deres gudstjeneste, selv efter at deres kirke er lukket eller revet ned. Pastor Jin Mingri beskriver livet som kristen i Kina sådan: ”Selvfølgelig er vi bange, vi bor i Kina, men vi har Jesus.”


WWL 2019

Trendartikel

Tre tendenser fra dette års World Watch List For fem år siden var Nordkorea det eneste land, der var placeret under kategorien ”Ekstrem forfølgelse”. I år finder man elleve lande i kategorien. Fælles for landene er, at forfølgelsen er intensiveret, uden at antallet af voldelige hændelser er steget markant. Det tyder på en større strukturel og målrettet forfølgelse, særligt i landene østpå. Her følger tre tendenser i kristenforfølgelserne for dette års World Watch List. Bearbejdet af MG

1. STATS-AUTORITARISME: Når staten tager loven i egen hånd og bruger den til at kontrollere religion I Kina er statens ene hånd en knyttet næve mod kristendommen, mens den anden hånd bruger loven som pisk til at få kirken til at rette ind. Det er en metode, som også anvendes i socialistiske lande som Vietnam og Laos, hvor man presser de religiøse samfund til at blive en del af det socialistiske samfund igennem lovgivningen eller opretter udvalg for religiøse anliggender for at monitorere religiøse samfund. Når staten ikke kan forbyde kristendommen direkte, så kan man forbyde den indirekte. Det kan man eksempelvis se i Kina, hvor børn under 18 ikke

må undervises i religion. Det betyder, at søndagsskolerne må lukke ned, og kirkerne skal have placeret ’Kun tilladt for folk over 18’-skilt ved indgangen. I Kina har man også forbudt salg og køb af bibler, hvilket gør det ekstremt svært at få fat i en bibel. Samtidig skal al religiøs aktivitet godkendes af den kinesiske regering. En godkendelse indebærer videoovervågning med ansigtsgenkendelse i kirken, og at kirken aktivt skal støtte det kommunistiske regeringsparti. Det nægter flere kirker at gøre og bliver derfor uregistrerede kirker og dermed ulovlige husmenigheder, som efterfølgende tvinges til at lukke ned. (Læs videre på side 10)

www.opendoors.dk

7


37

35 22

39 25

24 12

47

WORLD WATCH

LIST 2019 -27th Edition-

Ekstrem forfølgelse Meget alvorlig forfølgelse Alvorlig forfølgelse

World Watc

De 50 lande i verden hvor d 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

8

Nordkorea Afghanistan Somalia Libyen Pakistan Sudan Eritrea Yemen Iran Indien

Open Doors Danmark

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Syrien Nigeria Irak Maldiverne Saudi-Arabien Egypten Usbekistan Myanmar (Burma) Laos Vietnam

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Centralafrik Algeriet Turkmenista Mali Mauretanien Tyrkiet Kina Etiopien Tadsjikistan Indonesien


41

34

49

16 6

21

23

11

38

7

28

45

27

32

43

15

1

29 2

9

13

31

4

17

50

26

5

10

44

33

48

18

19

20

8

46

3

14

40

42

36

30

ch List 2019

det er sværest at være kristen

kanske Rep.

an

n

n

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

Jordan Nepal Bhutan Kasakhstan Marokko Brunei Tunesien Qatar Mexico Kenya

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

Rusland Malaysia Kuwait Oman Forenede Arabiske Emirater Sri Lanka Colombia Bangladesh Palæstinensiske omr. Aserbajdsjan

www.opendoors.dk www.opendoors.dk

9


(Fortsættelse af artiklen fra side 7) Samtidig presses de kinesiske undergrundskirker til at blive nationalistiske. I kirken skal nationens flag hænge højere end korset, nationalhymnen skal synges før gudstjeneste og i enkelte tilfælde lyder der et krav om at udskifte billeder af Jesus med præsidenten.

2. Ultra-nationalisme: Når kristne bliver fremmede i deres eget land I lande som Indien, Nepal og Bhutan bliver nationalisme og religiøs identitet, i disse tilfælde hinduisme og buddhisme, koblet sammen, og dermed ender etniske kristne indfødte med at stå som fremmede i deres eget land. I Tyrkiet er der en lignende tendens, hvor præsident Recep Erdogan har fremmet en ultra-nationalistisk bølge, der giver svære vilkår for de kristne. I Indien stormer koblingen mellem nationalisme og hinduisme frem. Er du inder, så er du hindu, lyder tankegangen, som den indiske stat forsøger at rulle ud over hele landet. En tankegang, der er med til at fremmedgøre kristne i landet, der bliver set som landsforrædere. Otte indiske stater har allerede indført en "antikonverteringslov". Loven betyder, at man skal give de lokale myndigheder en måneds varsel, hvis man vælger at konvertere fra hinduismen. Derudover skal man også gennemgå en samtale med en repræsentant fra regeringen. Fremmedgørelsen af de kristne betyder, at de bliver ofre for militante hinduer, der angriber kirker, præster og tvinger kristne ud af byerne, mens myndighederne ikke gør noget ved det. Den seneste og mest urovækkende tendens, som ikke kun finder sted i Indien men også i andre lande, er, at militante nationalister målretter deres angreb mod kirkeledernes koner og børn.

3. Udbredelsen af radikal Islam: Når IS bevæger sig fra Mellemøsten til det Subsahariske Afrika IS har i de senere år tabt markant terræn i Mellemøsten, men ideologien fra resterne af ekstremistgruppen har spredt sig ned igennem Afrika.

10

Open Doors Danmark

Særligt har den radikale islamisme bevæget sig ned til det subsahariske Afrika (de lande, der ligger syd for Saharaørkenen), hvor forfølgelsen af de kristne er taget til. Flere af landene er præget af fattigdom, korruption, narkokriminalitet og stammesamfund, og det giver gode vilkår for ekstremisme, der i sidste instans går ud over de kristne og andre minoriteter. Lige uden for top 50 på World Watch-listen finder man 23 lande, som kan kategoriseres som lande med "høj forfølgelse". 18 ud af de 23 lande finder man i det Subsahariske Afrika. Her finder man Boko Haram i Nigeria, hvis strategi er at kidnappe og gøre kristne kvinder og piger til slaver. Eller Kenya og Den Centralafrikanske republik, hvor kristne forsat bliver ofre for radikal islam kombineret med lokale konflikter.

Glimt af gode nyheder: Når kristne vælger at holde fast i troen uanset prisen

World Watch-listen sætter tal på de mange historier, som Open Doors møder i hverdagen, og viser, at kristne verden over har svære vilkår for at udøve deres tro. Men listen fortæller også en historie om et stort antal kristne, der vælger at holde fast i troen under meget svære vilkår. Vilkårene ændrer sig muligvis ikke fra dag til dag, men her og der viser der sig små sprækker af lysglimt. Nordkorea har toppet listen siden 2002, men i år har landet frigivet tre koreansk-amerikanske kristne fra et nordkoreansk fængsel på baggrund af diplomatiske samtaler mellem præsident Trump og præsident Kim Jong Un. I Pakistan er der også håb om bedre retslige vilkår for de kristne. Efter otte års fængsel og ventetid på dødsgangen blev pakistanske Asia Bibi løsladt af den pakistanske højesteret, der valgte at fastholde deres forsvar for en kristen til trods for store protester WORLD og dødstrusler. Asia Bibi er "fri" men er fortsat i WATCH Pakistan, hvor hun LIST 2018 -26th Editionafventer asyl.


Projekt

Gi´ Håb

GI´

Støt undervisningen af hemmelige kristne Se mere på opendoors.dk www.opendoors.dk

11


WWL 2019

Artikel

Millioner af kristne vælger at af forfølgelse, men hvorfor ege men den forfulgte kirk Trusler om tvangsægteskab. Årelange fængselsdomme. Vold. Tortur. Overgreb. Et utal af nedbrændte kirker. World Watchlisten viser år efter år de forfærdeligheder, som kristne mennesker må gå igennem, men listen viser også, at de kristne i verden ikke giver slip på deres tro. Det leder hen til at stille et simpelt spørgsmål: Hvorfor vælger de at holde fast i troen? Skrevet af MG

Indiske Tom Uzhunnalil blev holdt som gidsel af radikale muslimer i 18 måneder men fortæller, at han aldrig var alene; Jesus var med ham. Bag tremmer, i nordkoreanske arbejdslejre eller lukket inde i en skibscontainer. Fra de mest usle og isolerede områder af verden hører vi historierne om, at Gud altid er med de forfulgte.

12

Open Doors Danmark

Etiopiske Eden sad i en fængselscelle og fejrede sin venindes 15-års fødselsdag, fordi hun havde evangeliseret på åben gade. Om tiden i fængsel siger hun: "Gud lod os ikke gå alene igennem vanskelighederne. Han sørgede for en udvej, når vi troede, at der ikke var noget håb." Udefra kan det virke, som om Gud har forladt den forfulgte kirke, men det forholder sig snarere modsat. Gud er nær den forfulgte.

Fordi Gud ikke lader os være alene i trængslerne


holde fast i deres tro på trods entlig? Vi stiller spørgsmålene, ke giver selv svarene. Fordi vi ser os selv i lyset af Gud Egyptiske Warda har oplevet, hvordan det egyptiske samfunds lave tanker om kvinder kan føre til et ødelagt selvbillede. Som kvinde havde hun ikke ret til at have en mening og var mindre værd end mænd, men igennem et kvindeligt missionsarbejde opdagede hun en ny helbredende side af Gud: ”Læreren underviste os i, hvor dyrebare vi er i Guds øjne. At vi ikke er mindre værd end drenge. Hun lærte os, hvordan vi kan have fællesskab med Gud, dele vores liv med ham og få indre helbredelse.” I dag hjælper og underviser Warda andre kristne kvinder i Egyptens mindre landsbyer. Jesus præsenterer en ny verdensorden, hvor man får lov til at se sig selv i et nys lys. Et lys, hvor du som kvinde er uendeligt meget værd, har rettigheder og en stemme, der er værd at høre. Derfor vælger kristne kvinder som Warda at holde fast i deres tro, selvom forfølgelsen af de kristne i Egypten er intensiveret de senere år.

Asia Bibi sad på dødsgangen i Pakistan i otte år, inden hun blev løsladt. Inden hendes frikendelse besøgte Ashiq, Asia Bibis mand, hende i fængslet. I et efterfølgende interview sagde han: ”Hun har en stærk tro, hun er klar og villig til at dø for Kristus. Hun vil aldrig konvertere til Islam.” For den forfulgte kirke er Gud værd at miste livet for, fordi Gud er stærkere end døden. Selvom et mord på en kristen altid efterlader familie i dyb sorg og med tvivlsspørgsmål, er der altid håb, der peger frem mod noget større.

Fordi Gud er større end livet og døden Nadia så sin søn blive skudt ned af radikale muslimer, fordi han nægtede at konvertere til Islam. Midt i sorgen kan hun stadig se, at han tog det rigtige valg: “Da min søn blev dræbt, var jeg meget vred på Gud. Hvorfor tog han min elskede søn fra mig?... Herren stod sammen med mig og trøstede mig. Hvis ikke han havde støttet mig, ville jeg være blevet vanvittig. Men Gud er god, og han elsker os så meget. Også martyrernes vidnesbyrd har styrket min tro. Det faktum, at de gik til Himlen, trøster mig.”

www.opendoors.dk

13


WWL 2019

Facebook støtter op om verdens forfulgte kristne

Kampagne

Rene Brocelius Ottesen

Den 16. januar inviterede Open Doors alle i Danmark til på en særlig måde at støtte op om verdens forfulgte kristne i en stor online Facebook-kampagne. Kampagnen gik ud på at poste en selfie med teksten #StopForfølgelsenAfKristne, jo flere der deltog, jo bedre, for at vi kunne nå så langt ud som muligt med budskabet om forfølgelsen af kristne i dag. Den 16. januar var samtidig også dagen, hvor Open Doors lancerede den årlige World Watch List, der rangerer de 50 lande i verden, der forfølger de kristne mest. Vi er glade og taknemmelige for den store opbakning og takker hver eneste, der har villet bruge deres stemme og navn til at støtte den forfulgte kirke. Vores indsats for de forfulgte kristne stopper selvfølgelig ikke her. Hver eneste dag arbejder vi på at hjælpe vores forfulgte brødre og søstre rundt om i verden på mange forskellige måder. Vi hjælper dem helt praktisk ved at sende mad, medicin, tilbyde mikrolån, uddannelse og advokathjælp. Vi støtter kirken i næsten 70 lande med oplæring af præster og medlemmer, levering af bibler og anden kristen litteratur, traumehandling og meget mere. I Danmark og mange andre steder her i den vestlige verden informerer og samarbejder vi med regeringer og enkelte politikere, vi rejser rundt til kirker og menigheder for at fortælle den forfulgte kirkes historier og situation, sådan at hele verden kan samles i støtte og forbøn for dem, der forfølges.

Hans-Ole Bækgaard

Nicola j Kris tense n

14

Open Doors Danmark

Stig Gre


en y Hans Johnn

enow

Søren Skovgaard Sørensen

Annoncer

Tryksager

?

Prøv vores online tryksagsberegner w w w.oko -tr yk .dk

Øko-Tryk Trykt med vindenergi

Murerfirmaet aps

Kjærgaard Murermester Jens Kjærgaard mail@kjaergaardaps.dk

Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 93

Lindholm Auto

Thistedvej 121 9400 Nørresundby v. Morten Warncke Olesen

w w w. l h a u t o . d k TLF. 98 17 04 00

Salg og reparation af alle bilmærker


Udgiver: Open Doors Danmark | Haslegårdsvej 10, D9 | 8210 Aarhus V

Id-nr. 42498

STØT VERDENS FORFULGTE KRISTNE MOBILEPAY 60387

Skriv projekt ”5021” og giver-id eller din adresse, hvis du ønsker skattefradrag.

BANK 1551-3894622

Skriv projekt ”5021” som kommentar. Her kan du også give til et andet formål.

GIRO BRUG OVENSTÅENDE KODE

Brug din personlige betalingskode, som du finder under adressefeltet ovenfor, så registreres gaven automatisk på dit navn og til månedens formål. Koden kan kun bruges til dette formål. Brug venligst ikke gamle indbetalingskoder. Kontakt os, hvis du ønsker et girokort tilsendt. ISSN: 2569-6545


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Februar 2019 by Open Doors Danmark - Issuu